IT og Undervisning. Tema: Digitale distributionsplatforme. Danmarks IT vejlederforening. mitcfu - dit digitale overblik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT og Undervisning. Tema: Digitale distributionsplatforme. Danmarks IT vejlederforening. mitcfu - dit digitale overblik."

Transkript

1 IT og Undervisning Danmarks IT vejlederforening Nr årgang Maj 2013 Tema: Digitale distributionsplatforme mitcfu - dit digitale overblik Side 5 Erfaringer fra digitaliseringens slagmark Side 8 Mit Clio Side 18 Det er vores kunst -Brug den side 14 ITogUV_5_ indd :48:21

2 IT og Undervisning Udgives af Danmarks It-vejlederforening. ISSN nummer Bladet udkommer ordinært 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abbonnenter. Medlemskab og kontingent: Kontingent for 2012 er 350 kr. for ordinære medlemmer og 175 kr. for studerende og pensionister. Bladabonnement alene: 350 kr. inkl. moms. Henvendelse om medlemskab eller abonnement til kassereren: Redaktionen Erling Schmidt Ansvarshavende Revlingebakken Aalborg Tlf: Søren Dahl Toppen Gistrup Tlf Poul Naundrup Pedersen Vårstvej Gistrup Tlf Henrik Jakobsen Østervang Toftlund Når du sender digitale fotos til IT og Undervisning, bør disse være i så høj opløsning som muligt. Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Marker eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat. 2 ITogUV_5_ indd :48:21

3 Nyt under solen? Af John Klesner, formand Som en led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi blev rammerne for udvikling af digitale distributionsplatforme udmeldt i januar. Målet er at få udviklet markedsbaserede platforme, der skal sikre nem og overskuelig adgang til digitale læremidler. KMD Education, Meebook, Materialeplatformen, MitCFU, itunesu er eksempler på portaler, som er tænkt eller kunne tænkes udviklet i dette regi. Flere er på banen. Det rejser flere spørgsmål: Har lærere og elever behov for denne type portaler eller er de måske bare uvidende om det? Hvilket potentiale ligger der i platformenes mulighed for at fokuserer på læringsmål og opnåelse af disse og ikke kun formidling af elevaktiviteter? Er der i Danmark et stort nok elevgrundlag til at mellem 5 og 10 konkurrerende produkter kan tilbyde den rigtige vare til en fornuftig pris? Hvordan gik det med udbud af læringsplatformene i denne sammenhæng? Er der i eksisterende produkter tænkt i brugergrænseflader fra 6-17 år? Jeg håber, at indlæg i dette temahæfte både kan åbne op for hvad vi kan forvente, samt hvordan løsninger kan tænkes konkretiseret. I regeringens udspil til en ny folkeskole reform er det overordnede mål at udvikle det enkelte barn, så det bliver så dygtigt som det kan. Undervisningsdifferentiering er krumtappen i denne sammenhæng. Det mest interessante i rammegrundlaget for distributionsplatformene er derfor bemærkningen om en ønskelig app-store funktionalitet. Men leverandørerne af læremidler vægrer sig. Tænk sig hvis forretningsgrundlaget for salg og distribution af digitale læremidler var knyttet til, at den enkelte elev kunne benytte det mest relevante læremiddel i den givne situation, og ikke være bundet til det eneste ene, som skolerne har købt sig til gennem en kommunal fem-årige licensaftale med Clio-online eller andet forlag? Vi lever i en digital tidsalder med nye muligheder. Er alene kommunale aftaler ikke et stort tilbageskridt i forhold til at lærerne tidligere selv har valgt lærebøger? Hvis leverandører af læremidler ikke bidrager til at udvikle sig, så sidder jeg med en bange anelse om at perspektiverne for overlevelse kan aflæses hos dele af en trængt musikindustri. Lærere 3 ITogUV_5_ indd :48:21

4 er som udgangspunkt leverandører til læremiddelproducenterne og når der inden længe findes en portal, der kan rumme distribution af salg og distribution af privatproducerede læremidler, så vil den blomstre på mikrokøbs niveau i lighed med salg af musik på itunes. Jeg tror ikke, at det bliver billigere. Modellen fra itunes med at køb af en Cd s enkeltnumre overstiger den samlede pris. Det lyder fornuftigt og det kan vi sagtens leve med. I målet mod at inkludere 97 % af eleverne i normalklassemiljø, og at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse, skal der trækkes på flere strenge. Inddragelse af digitale læringsformer, fokus på læringsmål samt nem adgang til ønskelige digitale læremidler er blot et udsnit af veje mod målet. Læremiddelbranche og skoler skal dog igennem nogle omstillingsprocesser, for når køb til den enkelte elevs behøv realiseres, så kan centrale konti på skolerne ikke skabe gennemsigtighed for køb på mikroniveau. Også her skal der tænkes differentiering i andre baner. Velmødt til et spændende temanummer og et 2013, hvor it og digitale læringsformer vil være en del af dagsordenen. IT og Undervisning - blad nr Leder: Nyt under solen?... 3 mitcfu - dit digitale overblik... 5 Erfaringer fra digitaliseringens slagmark... 8 Det er vores kunst - brug den Mit Clio Hvad kan man gratis? Materialeplatformen Hvor kort er et læremiddel? Metadatastandard - derfor! Læring i det 21. århundrede KMD Education ITogUV_5_ indd :48:21

5 mitcfu - dit digitale overblik Ny platform giver adgang til og overblik over markedets læremidler både de trykte, de konkrete og de digitale Af Ebbe Raun, Afdelingsleder, VIA Center for Undervisningsmidler Fagportaler, læringsspil, bøger, ethjulede cykler, plakater eller tv-udsendelser? Når du som lærer skal købe eller låne materialer til et bestemt fag og et bestemt klassetrin, er det en stor fordel, hvis du uafhængigt af forlag og materialetyper kun behøver at søge et sted. Derfor er Centre for Undervisningsmidler i Danmark sammen med forlagsbranchen i færd med at udvikle sitet mitcfu. Overblik, lån og ideer i samme klik mitcfu er en digital platform, hvor brugerne på samme sted kan danne sig overblik over, hvad der eksi-sterer af relevante læremidler på markedet, og kan låne de af læremidlerne hjem, som findes i CFU ernes samlinger. Ydermere kan mere end tv-udsendelser og kortfilm med et par hurtige klik via streaming modtages online fra mitcfu, og der findes et væld af pædagogiske noter og vejledninger, som er udarbejdet af CFU-konsulenter over hele landet, med gode ideer til undervisningen. mitcfu indeholder stort set alle de undervisningsmaterialer, der findes på det danske marked netop nu. Når du som lærer angiver dine fag, kan du nemt finde materialer til lige præcis disse fag; du får overblik over både tv-udsendelser, der knytter an til fagene, de konkrete materialer, der er oplagte til fagundervisningen, supplerende bøger, der kan købes eller lånes, og ikke mindst over hvilke digitale materialer, der i det hele taget findes til faget. Centre for Undervisningsmidler I 1976 blev de daværende skolecentraler landsdækkende med en Amtscentral for Undervisningsmidler i hvert amt. Siden 2008 har Centre for Undervisningsmidler været statsligt forankret i professionshøjskolerne som seks CFU er med afdelinger landet over CFU ernes stiller læremidler samt information og kursusvirksomhed om læremidler til rådighed for lærere i grundskolen og ungdomsuddannelserne Alle undervisere på skoler og uddannelsesinstitutioner kan bruge det regionale CFU Se CFU ernes placering på cfu.dk 5 ITogUV_5_ indd :48:21

6 National service med lokal betjening Da du logger dig på med dit UNI-login, omstiller systemet automatisk til det CFU, der betjener den skole, hvor du arbejder. Det betyder, at selvom de enkelte CFU er ikke har indkøbt nøjagtig de samme materialer, kan du som lærer være sikker på at blive præsenteret for udelukkende de materialer, du har mulighed for at låne i dit eget dækningsområde. Langt de fleste materialer findes dog på mere end ét CFU i Danmark. CFU erne er derfor gået sammen om at udvide beskrivelserne af materialerne i samlingerne. Centrene kan gennem dette samarbejde berige langt flere materialer, og berigelserne kan i form af pædagogiske noter og vejledninger til blandt andet tv-udsendelser bruges af flere end blot lærerne fra et givent dækningsområde. mitcfu er altså en forbedret udgave af CFU ernes eksisterende søge- og udlånssystem med en grafisk, intuitiv brugerflade, som gør portalen nem at anvende. Men det er mere end det. Samarbejdet mellem CFU erne og forlagene vil snart sikre, at du som lærer nemt kan se, hvilke digitale materialer, skolens elever har mulighed for at anvende. Det er både forlagenes og CFU ernes erfaring, at skolernes lærere ofte ikke er klar over, hvilke digitale læremidler, den enkelte skole har købt adgang til. Her kan mitcfu bidrage til, at skolernes investeringer udnyttes optimalt. Ydermere er mitcfu en platform, hvor lærere kan dele erfaringer om undervisningsmidler, og i fremtiden vil sitet også komme til at indeholde redskaber, der forbedrer og letter planlægningen af undervisningen. Et godt redskab, der allerede ér integreret i systemet, er den gule huskeseddel, som brugeren kan lave og tematisere til eget arkiv eller til fx forberedelse af et fagteammøde. Huskesedlen kan indeholde en mitcfu en distributionsplatform mitcfu er udviklet i et landsdækkende samarbejde mellem Centre for Undervisningsmidler (CFU), Brancheforeningen for Undervisningsmidler (BFU) og Sektion for Undervisningsforlag (SFU) Siden mitcfu blev præsenteret på Uddannelsesforum 2013, har alle lærere kunnet tilgå portalen via UNI-login Portalen er fortsat under udvikling, men allerede nu kan du som lærer logge dig på og få overblik over det lokale CFU s læremidler Prøv selv på mitcfu.dk 6 ITogUV_5_ indd :48:21

7 mitcfu er en landsdækkende platform, men da du logger dig på med UNI-login, præsenteres du udelukkende for de relevante lokale konsulenter og læremidler. mitcfu zoomer ind på det, der er relevant for netop dig og dine fag. række titler på specifikke materialer eller egentlige søgninger ud fra forskellige kriterier. Noterne kan publiceres som kataloger i pdf-format, og det er på den måde let at dele materialelister med kollegaer. Primo 2013 har Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggjort kravene til distributionsplatforme for it i folkeskolen. Et af kravene er, at lærerne skal have mulighed for at dele egne undervisningsforløb med øvrige brugere af portalen. mitcfu vil i løbet af kort tid give mulighed for, at lærere, der har lånt materialer fra CFU s udlånsafdeling, kan dele beskrivelser af, hvordan de har brugt dem i undervisningen. Andre tiltag, der er undervejs i løbet af 2013, er udlån af e-bøger, ligesom en LMS-funktionalitet er under overvejelse. Vi både rider og sadler Som det fremgår af ovenstående, er mitcfu fortsat i proces, og der mangler stadig meget i forhold til de udviklingsplaner, der er lagt. Ikke desto mindre kan man som lærer sagtens anvende systemet nu, da alle udlånsmaterialer ligger tilgængelige i mitcfu. I den forbindelse skal bemærkes, at mitc- FU er udgiftsneutral for skolerne og kommunerne. Uden at kappe båndet til de analoge materialer er CFU erne i Danmark med mitcfu i gang med at skabe et system, der er rustet til at håndtere undervisningsmidler i en verden, der bliver mere og mere digital. På CFU erne er vi glade for både processen og produktet - og som lærer kan du gøre brug af fordelene og følge med i udviklingen ved at logge ind på mitcfu.dk. 7 ITogUV_5_ indd :48:21

8 ERFARINGER FRA DIGITALISERINGENS SLAGMARK I et interview med Nikolai Schnurre fra Højby Skole fortæller souschefen om de udfordringer, en folkeskole står over for med den øgede digitalisering af undervisningen. Han øser her af sine erfaringer med et af de helt nye værktøjer, Meebook. AF ANNELOUISE SØRENSEN Kommunerne og skolerne har for alvor sat skub i de digitale tiltag, efter Undervisningsministeriet og KL har sat fokus på anvendelse af IT i folkeskolen med den øremærkede pulje på 2 x kroner. Det har bl.a. resulteret i mere digitaliseret forlagsmateriale og store investeringer i hardware som fx 1:1 køb af computere og tablets til elever. Det fornyede fokus har mange faglige fordele, men også udfordringer, bl.a. fordi eleverne skifter mellem at arbejde på computere og tablets, da skolerne ofte indkøber forskelligt hardware eller bruger en Bring Your Own Device strategi. Det stiller nye krav til både undervisningen og didaktikken, og især til de værktøjer lærerne skal have til rådighed for at kunne udnytte det faglige potentiale, som den øgede anvendelse af IT i undervisningen medfører. Læringsværktøjet Meebook er et forsøg på at løse nogle af de udfordringer, som lærerne står over for i den urskov af platforme og muligheder, der er fulgt i kølvandet på digitaliseringen. Det er en didaktisk distributionsplatform, hvor læreren kan planlægge sin undervisning, sammensætte undervisningsforløb af mange medier og forlagsmateriale og samtidigt distribuere undervisningsforløb og indhold ud til eleverne på alle typer hardware. Meebook har været på markedet siden juli 2012 og har allerede abonnenter fordelt på alt fra folkeskoler, gymnasier og voksenuddannelser. DEN DIGITALISEREDE SKOLE I ODENSE Højby skole har som nogle af de første implementeret Meebook, og souschef Nikolai Schnurre får her stillet en række spørgsmål om implementeringen og udfordringerne ved digitalisering af undervisningen. Højby skole har i mange år været med til at præge den digitale dagsorden i Danmark. De har lavet forskellige projekter med anvendelse af video i undervisningen, været med omkring etwinning, og så har de især været med til at sætte dagsordenen for, hvordan man didaktisk kan anvende og udnytte digitaliseringen. 8 ITogUV_5_ indd :48:22

9 Det er vigtigt at diskutere, hvordan man kan designe undervisning, der inddrager både teknologien og verden omkring os. Nikolai Schnurre ITogUV_5_ indd :48:22

10 Højby skole har været med i en række internationale projekter som fx Bog og Sprog, og Nikolai Schnurre sidder med i brugergruppen omkring EMU. Han er desuden i gang med at udvikle nogle større projekter i samarbejde med Syddansk Universitet. Schnurre er også en af tre fra Odense, der er med i KL, Skolelederforeningen og ministeriets projekt, der handler om skoleledere og IT-forandringsprocesser. Hvordan har lærere og elever taget imod Meebook? Først og fremmest syntes vi, at det var et spændende værktøj, som vi selv fik mulighed for at præge ved at være med fra start. Da vi nåede september, blev det for alvor nemt og enkelt at sammensætte og planlægge undervisning, og efter det blev muligt at importere elever fra Uni-login, har det fungeret rigtigt fint. Vi har også ventet på, at det blev nemmere at differentiere og dele forløb med hinanden, hvilket det blev i oktober. Lærere fra vores 4. klasser er for nyligt begyndt at bruge Meebook som platform på deres ipads, og de er meget begejstrede, fordi det gør det enkelt for dem at distribuere indhold og planlægge undervisningen. Tiden, man bruger på at forklare workflow og placering af indhold til eleverne, reduceres kraftigt, når man bruger Meebook sammen med ipads. Elevernes oplevelse har været wauw, hvor er det dejligt, at alle tingene er her, at det er platformsuafhængig, og at det, vi får, ser pænt ud og er overskueligt. Lærerne, er også begyndt at bruge funktionen, hvor eleverne kan aflevere opgaverne over Meebook, og det har de været glade for og synes giver rigtig god mening, fordi man på den måde har det hele samlet et sted. De bruger dog stadig Dropbox, Google Drive og andre tjenester en gang imellem. Hvilke læringspotentialer ser du ved brug af distributionsplatforme? I forhold til læringspotentiale ser vi klart mulighederne for en styrkelse af læringen. Især i sprogfagene, hvor lærerne i høj grad sammensætter eget materiale. Her kan de nu anvende mange medier og kombinere tekst, fagbøger og video. Differentieringsmulighederne på elevniveau giver også mulighed for øget læring. Samtidig har det den enorme 10 ITogUV_5_ indd :48:23

11 fordel, at tingene ikke længere bliver væk i elevernes skoletasker. Når eleverne skal til eksamen, ved de, at det er de her 8 undervisningsforløb i Meebook, som de skal læse op på. Har I haft en køreplan for implementering af digitalisering af undervisningen, og hvordan har I grebet det an? Vi har en klar retning for, hvor vi gerne vil hen med brug af IT og digitalisering af undervisningen. IT skal ikke være noget, man bruger som aktivitet. Det skal være en naturlig del af undervisningen, hvor det giver mening, ligesom lommeregneren er blevet det. Lommeregneren bruger man jo heller ikke alle steder kun der, hvor den understøtter læringen eller fx understøtter refleksionen hos elverne. Vi er begyndt at gøre os overvejelser om, hvad det kræver af os som organisation, som undervisere og selvfølgelig også økonomisk, hvis vi i højere udstrækning bliver 1:1 på hardware. Lige nu har vi 1:1 på 1., 4., 7., 8. og 9. klassetrin, og lige nu overvejer vi at indføre det på flere årgange. Vi diskuterer med hinanden, hvad potentialet er, og vi er klar over, at når man har en personlige device til rådighed, er det ikke det samme som at sige, at den skal bruges hele tiden. Man skal være opmærksom på, hvornår det giver mening at udnytte dens muligheder, og hvornår det giver langt bedre mening at slukke og sige, at nu er papir og blyant det bedste, eller nu skal vi ud og bevæge os uden at have ipad eller computer med. Det er vigtigt at diskutere, hvordan man kan designe undervisning, der inddrager både teknologien og verden omkring os. Det kunne være et forløb, hvor man skriver en gyserhistorie på sin ipad, mens man sidder på en kirkegård, eller et forløb, hvor man går ud og laver matematikstykker, der handler om naturen. Er det vigtigt for dit valg af distributionsplatform, at den kan virke på både ipad, computere og andre tablets? Det har været helt afgørende for, at vi overhovedet har villet gå ind i det her, at vi ikke binder vores måde at tænke undervisning på til et bestemt produkt. 11 ITogUV_5_ indd :48:23

12 Distributionsplatformen skal virke og præstere stabilt på alle typer hardware. Jeg kan godt leve med, at enkelte funktioner kun virker på fx computeren, såsom annotering, så man ikke skal vente på at samtlige funktioner virker på alle platforme, før man kan komme i gang. Men klart med en forventning om at alle funktioner på sigt virker på alle typer hardware. Der har været en del kritik i forhold til udbredelsen af bl.a. tablets som ipads i undervisningen. Er Meebook med til at gøre denne proces nemmere? Helt afgjort når eleverne fx ikke arbejder fast på en bestemt ipad, var det tidligere nødvendigt at fjerne sit indhold, når timen var omme, fordi man ikke kunne være sikker på at få den samme ipad igen i næste time. Den udfordring løser Meebook meget simpelt ved at være sky-baseret, og derved er elevernes opgaver, noter og progression tilgængelig fra alle typer devices til enhver tid. for alt hvad sammenhængen er mellem hvad vi får, hvad vi kan bruge det til, og hvad det koster. Det er afgørende for os, at man på sigt kan få lov til at lave mikrokøb af lærebøger. Vi vil gerne kunne købe lige præcis disse 5 sider, og det betaler vi så 1,5 kr. pr. elev for, i stedet for at skulle købe en hel digital lærebog på måske 300 sider, som måske koster skolen omkring 2000 kr. for et år. Man kender mikrokøbene fra itunes, hvor det er muligt at købe en enkelt sang frem for hele albummet, og det kunne være enormt spændende, hvis det samme var muligt på lærebogmarkedet. I forhold til den måde, man bygger undervisningsforløb på i Meebook, kunne det på sigt være interessant at lave en helt ny betalingsform hos forlagene, hvor alle lærebøger i Danmark var tilgængelige for underviserne, men først skulle købes, når de anvendte dem til eleverne. Det er egentlig ikke, fordi det skulle blive billigere for os, men fordi man så ville få en mere målrettet økonomi i forhold til indkøb af læremidler. Meebook har lavet aftale med mange af de større forlag og er nu på vej med nye funktioner, der giver mulighed for at integrere købt forlagsmateriale i Meebook. Hvilken betydning vil det have for jer? Det vil give lærerne et bedre overblik over de digitale materialer, vi har købt hos forlagene. Vi kigger meget på, hvilke digitale læremidler vi har brug for, hvem der laver det bedste, og frem 12 ITogUV_5_ indd :48:23

13 På skolerne skal vi blive rigtig dygtige til at forstå, hvad alle elever skal lære, hvad de fleste elever skal lære, og hvad de enkelte elever skal lære. Jeg tror, at Meebook kunne være yderst effektiv i den proces, da det her kan lade sig gøre at strikke undervisningsforløb sammen af mange typer medier og forskelligt forlagsindhold. Har I oplevet en større videndeling, nu hvor undervisningsforløbene er digitaliseret? Du og Højby Skole har været med helt fremme i forhold til digitalisering af undervisningen. Hvilke tiltag ud over Meebook har I kørende på skolen? Vi kan se, at det bliver nemmere at dele målrettede forløb med hinanden og at genbruge dele af forløbene. Man kan bruge sine kollegaers forløb og nemt rette dem til, så de passer ens egne behov og faglige mål. Det giver bl.a. også god mening for de årgange, der ofte bruger Khan Academy. Man kan i Meebook sætte dette indhold ind i en større sammenhæng med introduktionstekst og egne opgaver, hvilket giver en bedre kontekst for eleverne. Tror du, at differentieringsmulighederne i Meebook vil gøre det nemmere at tilgodese kravet om øget inklusion i folkeskolen? Meebook kan prøves gratis i 60 dag som frontløber. Gå ind på meebook.com Det har vi ikke arbejdet så meget med endnu, men jeg tror differentieringsmulighederne er vigtige i den proces. 13 Vi har egentlig en skolekultur, hvor vi gør meget for at understøtte de enkelte fagudvalg og lærerteams i at arbejde innovativt med at lade IT gøre en forskel for den enkelte elevs læring selvom vi selvfølgelig også gør mange ting i fællesskab. Noget at det, vi har arbejdet med, er at bruge blogs, så eleverne får et personligt sted til deres portfolio, og et sted hvor eleven kan præsentere, hvad han eller hun har lavet, så læreren kan se det. Samtidig kan vi bruge det til at evaluere eleverne og se, hvilke processer og refleksioner eleven har været igennem for at kunne producere indholdet. Vi bruger også Appwriter Cloud fra Lingapps for at kunne give en målrettet personlig støtte til de elever, der har brug for det. Lige nu overvejer vi nøje, om Appwriter også skal være en obligatorisk del, når børnene starter på sprog, så de kan være skrivende meget tidligt. ITogUV_5_ indd :48:23

14 Om forfatteren Jeg er uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet (2005), og har siden 2007 arbejdet på Statens Museum for Kunst som projektforsker i digitale projekter relateret til museets samlinger. Jeg har blandt andet været med til at udvikle Kunsthistorier et online univers om kunsten mange historier og stået for at få Statens Museum for Kunst med i Google Art Project, Googles indgang til verdenskunsten. Jeg har selv to store piger på 7 og 16 år, dvs. digitale indfødte, som går i den danske folkeskole og hver dag lærer mig en hel masse om, hvad man kan med digitale medier og hvad den digitale kulturarv kan bruges til. SMK Foto 14 ITogUV_5_ indd :48:24

15 Det er vores kunst brug den Af Merete Sanderhoff, mag. art., projektforsker på Statens Museum for Kunst National kulturarv til fri afbenyttelse Vidste du, at Statens Museum for Kunst tilbyder 160 af sine fineste kunstværker til fri download i høj opløsning, og at du må bruge dem til lige hvad du vil?1 Du kan både downloade billederne enkeltvis og i tre samlede, komprimerede filer. Billederne er i høj opløsning, fra ca. 10 til 400 MB store, så du virkelig kan zoome ind, klippe meningsfulde detaljer ud, og bruge dem i præsentationer, videoer og trykte publikationer. Statens Museum for Kunst i København er Danmarks nationalgalleri. Vores samlinger omfatter kunst fra 1300-tallet og frem til i dag.2 Rigtig meget af den kunst er for længst fri af copyright, idet kunstneren har været død i mere end 70 år. Rent juridisk betyder det, at kunstværkerne befinder sig i Public Domain 3, dvs. de tilhører den almene offentlighed. Museerne passer selvfølgelig på værkerne og sørger for, at de ikke går til, men vi ejer dem alle i fællesskab. Hvorfor åbne licenser? Alligevel har vi i museumsverdenen tradition for at pålægge kunst i Public Domain nye restriktioner. Det sker, når vi digitaliserer værkerne. Det er helt almindeligt, at man betaler for museers digitale billeder af kunstværker i Public Domain, hvis man vil bruge dem til undervisning, forskning, publikationer etc. Imidlertid er der blandt museer verden over en stigende bevidsthed om, at det er bedre i harmoni med vores 1. udforsk-kunsten/samlingerne/ vaerker-til-fri-download/ 2. udforsk-kunsten/samlingerne/ vaerker-til-fri-download/ 3. Om Public Domain: en.wikipedia.org/wiki/ Public_domain 15 ITogUV_5_ indd :48:24

16 samfundsopgave at give fri adgang til den digitale kulturarv, i stedet for at begrænse adgangen med restriktioner og betalingsmure. Det er der mindst tre gode grunde til: 1. Mission: Vi er sat i verden for at udbrede kendskabet til, glæden ved og brugen af kunst. 2. Teknologi: Når kunsten digitaliseres, bliver det muligt at dele den og bruge den, uden at originalen går i stykker. 3. Brugeradfærd: I informationssamfundets tidsalder konkurrerer museer med uendeligt mange andre kulturtilbud om brugernes opmærksomhed. Det er ukolgt at spænde ben for, at folk kan finde og bruge vores ressourcer. Som Peter Leth, der er folkeskolelærer, medstifter af Lær-IT og uddannelseskonsulent i Creative Commons Danmark, spørger om i sin glimrende bog Creative Commons for alle 4: hvad betyder det, at der er millioner af billeder på nettet som vi overhovedet ikke må røre ved, når der samtidig er andre millioner af billeder som vi faktisk gerne må bruge? Det korte svar er, at de billeder man ikke må røre ved, er i fare for at blive sprunget over eller forsvinde i informationsstrømmen. Og når det gælder museernes billeder vores fælles kulturarv så er det ikke nogen effektiv måde at 1. 4 Download bogen her: bevare interessen for kulturarven på, hvis vi fortsætter med at indhegne den. Et kreativt fællesskab For mig at se understøtter vi bedst museernes mission i det 21. århundredes netværkskultur ved at gøre vores digitale samlinger frit tilgængelige og brugbare. Her er Statens Museum for Kunst inspireret af og på linje med en række andre kulturarvsinstitutioner verden over, som har frigivet digitaliserede samlinger til fri afbenyttelse for offentligheden.5 Hvis jeg skal sætte et billede på den udvikling, der sker internationalt i disse år, er det at vi kan begynde at betragte digitaliserede kunstsamlinger som værktøjskasser fulde af redskaber og byggeklodser, som kan bruges i mange forskellige kombinationer og sammenhænge til de formål, vi hver især har behov for. Statens Museum for Kunst benytter en Creative Commons-licens som alternativ til almindelig copyright på de 160 highlights til fri download.6 Det gør vi for tydeligt at kommunikere, hvad du må med vores billeder, så du ikke skal bruge tid på at henvende dig og spørge. Vi har valgt at benytte den mindst restriktive licens på markedet; Creative Commons Attribution (forkortes CC- BY), som tillader dig at benytte billederne til alle formål vi beder dig blot om at kreditere kilden for at hjælpe 1. 5 Den internationale non-profit organisation Open Knowledge Foundation har en oversigt over museer, der benytter åbne licenser: openglam.org/open-collections/ 1. 6 Læs mere om Creative Commons her: 16 ITogUV_5_ indd :48:24

17 andre med at finde ud af, hvor billedet befinder sig, og hvor de kan hente mere viden om det.7 Hvad kan du bruge billeder med åbne licenser til i undervisningen? Peter Leth, som jeg citerede før, har udviklet en række glimrende forslag til, hvad digitale billeder med åbne licenser for eksempel kan bruges til i undervisningen.8 Eleverne kan remixe dem i tegneserier og videoer, inddrage dem i præsentationer og tidslinjer, lave publikationer om temaer på tværs etc. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser. Flere frie billeder på vej 1. 7 Nogle museer er gået skridtet videre og har benyttet licensen CC0 (Creative Commons Zero), hvormed de afgiver alle rettigheder over deres digitale billeder til Public Domain. Det gælder fx Rijksmuseum i Amsterdam. SMK benytter CC-BY for at opfordre brugerne til at hjælpe hinanden med at finde tilbage til billedernes oprindelse ved at kreditere kilden. Læs mere om, hvorfor SMK har valgt CC-BY licensen her: Case_Studies/Highlights_from_SMK,_The_ National_Gallery_of_Denmark 1. 8 Introduktion til undervisningsværktøjer med frie billeder: Statens Museum for Kunst driver lige nu et pilotprojekt sammen med 10 andre danske kunstmuseer, hvor vi sammen udvikler et fælles formidlingsredskab til mobile enheder, som kan benyttes når man besøger museerne og går på opdagelse i vores samlinger. De deltagende museer har gjort det til et princip i projektet, at de digitale billeder vi deler, skal have åbne licenser. Det betyder, at du meget snart får adgang til yderligere flere hundrede kunstværker, som kan bruges frit i undervisningen, fra følgende kunstsamlinger: Fyns Kunstmuseum Faaborg Museum Ribe Kunstmuseum Vejle Kunstmuseum Sorø Kunstmuseum KØS Museum for kunst i det offentlige rum Thorvaldsens Museum J.F. Willumsens Museum Den Hirschsprungske Samling Ny Carlsberg Glyptotek Det er vores fælles kulturarv. Brug den. Links Kunsthistorier: Google Art Project: collection/statens-museum-for-kunst/ Blogindlæg om fælles mobilprojekt: org/2012/10/23/the-participatory-museum-of-denmark/ Merete Sanderhoffs forskerprofil: forskning/museets-forskere/merete-sanderhoff/ 17 ITogUV_5_ indd :48:24

18 Mit Clio - Clio Onlines nye digitale planlægningsredskab Af Stine Malte, Marketingskonsulent, Clio Online Mit Clio er et helt nyt digitalt planlægningsredskab fra Clio Online. Mit Clio er lavet ud fra et ønske om at imødekomme ønsker fra Clio Onlines brugere samtidig med, at det er visionen at opfylde så meget som muligt i Ministeriet for Børn og Undervisnings udmelding om krav til distributionsplatforme for it i folkeskolen af 10. januar Med Mit Clio er det nemt og overskueligt at se, hvilke af Clio Onlines læringsportaler, man har adgang til ude på den enkelte skole. Man logger bare ind med sit UNI-login, som det i øvrigt også er anbefalet af Ministeriet. Visionen er, at Mit Clio på sigt kommer til at opfylde flere Ministeriets krav, bl.a. med et overblik over skolens samlede materialer - også dem fra andre leverandører. Derudover har der i arbejdet med Mit Clio været stor fokus på adgang til lærernes undervisningsforløb. Ministeriet lægger vægt på, at lærere skal kunne få oplysninger om tilgængelige undervisningsforløb på skolen, samt at lærerne kan dele egne undervisningsforløb med andre lærere. Med Mit Clio kan man se samtlige tilgængelige undervisningsforløb for alle klassetrin og i alle fag. Ligesom Mit Clio giver mulighed for at lærerne kan lave deres egne undervisningsforløb enten helt fra grunden eller med udgangspunkt i nogle af Clio Onlines færdige undervisningsforløb. Som noget helt unikt er det muligt at sammensætte forløbet ud fra stort set alt, hvad man har lyst til at bruge i sin undervisning billeder, bøger, avisartikler, Wikipedia osv. Clio og fællesmål Clio Onlines undervisningsforløb bliver automatisk matchet med Fælles Mål, så man kan se hvilke af målene, der bliver opfyldt. Men det er også muligt at matche egne undervisningsforløb med trinmålene og sætte hak ved dem, det opfylder. Det er nemt at dele sit forløb. Man kan enten vælge at dele med enkelte kolleger, som man arbejder sammen med f.eks. omkring en eller flere klasser eller i tværfaglige forløb. Man kan også vælge at dele med alle kolleger på skolen eller med udvalgte kolleger på en anden skole hvor som helst i landet. Eller man kan vælge at lægge sit undervisningsforløb offentligt, så det kan bruges af alle lærere i hele landet. Med andre ord understøtter Mit Clio vidensdeling lokalt på skolen, mellem skolerne i kommunen og på landsplan. Alt sammen med ganske få klik. 18 ITogUV_5_ indd :48:24

19 Billede 1: Mit Clio ligger som en sky over alle Clio Onlines læringsportaler. Sky Mit Clio ligger som en sky over alle Clio Onlines læringsportaler. Det er et billede på, at alt i Mit Clio gemmes i en cloud, så det ikke optager plads på skolens eller lærernes computere. Samtidig gør det også, at man altid har adgang til alle sine informationer lektiekalender, årsplaner, undervisningsforløb, noter mv. - uanset hvor man befinder sig. Man skal bare logge på så er det hele klar til brug. Onlines læringsportaler. Men med Mit Clio er der nu kommet flere muligheder. Lektiekalenderen har fået et mere overskueligt udtryk bl.a. med farvekoder for fag/tværfaglig samt mulighed for at vælge hvilken klasse eller hvilket fag, man vil se. Man kan inddele eleverne i grupper og give forskellige lektier for. Det kan enten bruges, hvis der skal differentieres i sværhedsgrad, eller hvis der skal laves gruppearbejde, og grupperne skal lave forskellige opgaver. Når lektien er oprettet, klikker man på send. Og så får eleven en mail med lektien. Man kan også sende Når man åbner skyen får man overblik over mulighederne i Mit Clio. Lektier Det har hele tiden været muligt at give eleverne lektier for med Clio 19 ITogUV_5_ indd :48:24

20 reminder-mail, hvis eleverne har haft lang tid til lektien og tiden er ved at være inde til aflevering. Det er let også at til- og afmelde forældres mailadresser, hvis de ønsker eller ikke ønsker at få en kopi af elevens lekti . Lektiefunktionen har flere selvrettende prøver og der er statistikker over, hvor lang tid eleven har brugt på opgaven og rigtigt svar-procent med elevens resultater sammenholdt med de rigtige svar. For udskolingen kan der gives karakterer i forbindelse med lektien. Forløb Clio Onlines læringsportaler giver adgang til undervisningsforløb, der løbende opdateres og suppleres med nye. Med Mit Clio kan man nu også sammensætte sine egne undervisningsforløb. Man kan tilføje indhold fra eksisterende forløb, indlægge prøver, quizzer og aktiviteter fra Clio Onlines læringsportaler, men man kan også indlægge læsning fra f.eks. en grundbog, roman eller lign. Der kan indlægges fotografier eller billeder og man kan tilføje links til hjemmesider med relevant indhold og indlægge noter om, hvad eleven skal læse på siden. Endelig kan man lægge eget materiale ind i forløbet, hvis man f.eks. har skrevet noget selv eller har nogle dokumenter liggende på sin egen computer, man gerne vil bruge. Foreløbig ved at copy-paste tekst og billeder ind i programmet eller lave links til f.eks. dropbox, men i fremtiden vil det blive muligt at uploade dokumenter direkte. Når forløbet er færdigt, er det nemt at sammenholde det med trinmålene og sætte hak ved de mål, forløbet opfylder. Har man fået lavet et rigtig godt forløb, kan det deles med kollegerne med et enkelt klik. Et klik ved offentlig betyder at forløbet bliver tilgængeligt for alle lærere på alle skoler i Danmark. Og ellers kan man vælge at dele med udvalgte kolleger fra sin egen eller andre skoler. 20 ITogUV_5_ indd :48:24

21 Årsplaner Med Mit Clio er det let at oprette en årsplan og kopiere den, hvis du har lavet en, der er så god, at du vil bruge den igen til næste år. Man opretter årsplanen ved at klikke på fag, klasse og skoleår og tilføjer forløb og undervisning ved at klikke på tilgængelige forløb både egne, Clio Onlines og kollegers. Med et enkelt klik matcher man årsplanen med trinmålene og ser om alle målene bliver dækket. Noter Notefunktionen i Mit Clio giver mulighed for at skrive, dele og redigere noter mellem elev og lærer og mellem kolleger. Man kan lægge noter ind i lektier eller undervisningsforløb f.eks. med beskrivelser af, hvad man ønsker eleven skal gøre eller noget, man vil gøre sine kolleger opmærksom på. Man kan lægge noter ind på sider i artiklerne på alle Clio Onlines læringsportaler og gøre dem tilgængelige for en enkelt elev, en hel klasse eller kolleger. Noter er kun Medlemmer af Danmarks it-vejlederforening har gratis adgang til Clio Onlines læringsportaler. synlige for dem, man selv har valgt at dele den enkelte note med. Mit Clio har først lige set dagens lys, men der er allerede flere funktioner i støbeskeen: Materialeoverblik. Alle skolens materialer både digitale og analoge - bliver indtastet så alle lærere har overblik over, hvad man kan benytte i undervisningen. Protokol skal gøre det nemt for læreren at afkrydse eleverne elektronisk, hvorpå en mail automatisk genereres til kontoret. Der opsamles statistik på fremmøde. Prøveopgivelser det skal være nemt for læreren at sammensætte pensumlister på baggrund af årets årsplaner/ undervisningsforløb/lektier og at dele pensumlisterne med eleverne og censor på en nem måde. Afgangsprøver Mulighed for at tilknytte en censor fra en anden skole, så han/hun får adgang til alt materiale selvom censors skole ikke har købt adgang. Under prøveforberedelsen skal man nemt kunne begrænse, hvilke sider på læringsportalerne eleven må få adgang til. Elevplaner - opbyg egne elevplaner og evaluer på baggrund af statistik fra årets lektier SMS - mulighed for nemt at sende SMSer til eleverne i en klasse ved nye lektier eller aflysning af timer. 21 ITogUV_5_ indd :48:25

22 Af Thomas Skovgaard, MPI Med distributionsplatformene kommer nye veje til at arbejde med digitale læringsobjekter. Men tilskudsordningen fordrer, at der er en udgift, som ministeriet kan give 50% tilskud til. I resten af verden er det OER (Open Educational Resources) - de gratis muligheder - der trækker flere skoler og universiteter online, senest med Danmarks Tekniske Universitet, der sammen med Københavns Universitet er kommet med i s udbud af gratis internetkurser. Tanken er, at alle uanset geografi eller økonomi skal have mulighed for at uddanne sig og videndele. Et bud på en sådan tænkning på vegne af den danske folkeskole er hvor man har holdt en række workshops sommeren 2012 for at skabe indhold til en ny åben platform. Imidlertid er der intet at hente her; og jeg savner at erfare, hvor (om?) disse ressourcer bliver tilgængelige. Har man skik på URL er, embed/indlejrings -kode, oversættelse når Google translate har problemer og redidaktisering - også hvor tænkningen er for udansk - er nettet et overflødighedshorn af pivgratis muligheder. Se for eksempel der er en stor samling instruktionsvideoer på hoved- og nabosprog (vi venter med spænding på hvornår den bliver til rådighed på dansk). er på dansk og med stadigt flere funktionaliteter. Bør være en hjørnesten i moderne matematikundervisning, hvis man ikke har adgang til et af betalingsprogrammerne. Dog skal man ikke længere væk end materialeplatformen for at finde forløb, der er velbeskrevne og gratis og har fået et redaktionelt blik inden udgivelse. Når du på dk er lige ved at gå til knappen Vis tilskudsberettigede læremidler, så find i stedet Se alle læremidler fra lærer til lærer nederst, og bliv mødt af mere end 4000 online gratis materialer, hvor mere end ⅓ er målrettet grundskolen: Jeg håber også, at de mange fine læringsobjekter tilbyder er almindeligt kendte. I virkeligheden ønsker jeg, at en del af tilskudsmidlerne omsættes til flere åbent licensierede (=gratis) læringsobjekter tænkt ind i de digitale distributionsplatformes ramme. ITogUV_5_ indd :48:25

23 Af Nicklas Grønlund UNI-C Materialeplatformens formål er at være lærernes og producenternes fælles samlingspunkt for videndeling og formidling af danske undervisningsmaterialer. Undervisere, studerende, elever og producenter bruger den til at finde alle typer danske læringsressourcer: Fra forlagenes lærebøger over internetsider til undervisernes egne materialer. Alle uddannelsesområder fra grundskolen til de mellemlange videregående uddannelser kan finde relevant materiale. Brugerne søger på materiale via uddannelsesområde, fag, niveau og læringsmål. Man kan også søge på emner eller andre relevante informationer som pris, format, målgruppe, udgiver, forfatter m.m. En anden mulighed er at browse sig ned gennem Fælles mål til fx lige præcis de læringsressourcer, der dækker et givet trinmål. Materialeplatformens oversigt på internettet drives af Ministeriet for Børn og Undervisning/UNI C iht. en aftale med de danske læremiddelproducenter. Oversigten er opdelt i to hovedområder: Læremidler fx lærebøger, ordbøger, antologier, digitale læremidler, opslagsværker, værktøjer, spil Lærer til lærer fx årsplaner, læringsforløb, metodebeskrivelser, pædagogiske indlæg/artikler, vejledninger. I dag er der registreret læremidler fra professionelle producenter og inspirationsmaterialer, som lærere har lagt op for at videndele med kolleger. Materialeplatformen har ca unikke besøgende pr. uge. Materialeplatformens rolle i projekt It i folkeskolen I de digitaliseringsinitiativer, som regeringen og kommunerne har aftalt, spiller digitale læremidler en stor rolle som middel til at øge digitaliseringen af undervisningen i folkeskolen med henblik på at gøre undervisningen bedre, diffentieret ift. den enkelte elev og effektiv. Regeringen har derfor afsat 500 mio kr. til at støtte it i undervisningen. Hovedparten går til at støtte skolernes indkøb af digitale læremidler i form af tilskud til indkøb, så købekraften øges, og alle aktører på markedet aktiveres i konkurrence. Fra centralt hold har man fastlagt nogle tilskudskriterier og peget på ønskede retninger for udviklingen af digitale læremidler; men det er lærerne, skolerne og kommunerne, der gennem deres køb dirigerer den fremtidige udvikling. Det skal også være nemmere for lærerne og eleverne at finde og bruge disse gode digitale læremidler. Der er stor politisk fokus på at fremme de aktører, der er på markedet. Parterne 23 ITogUV_5_ indd :48:25

24 bag It i folkeskolen lægger vægt på, at dedikerede, markedsbaserede distributionsplatforme kan gøre det nemmere for skolerne at finde og håndtere deres digitale læremidler. De er tænkt som systemer, der bruges i skolernes daglige undervisning. UNI C påtager sig fortsat en central rolle med Materialeplatformen. Producenterne behøver kun registrere deres titler ét sted, og Materialeplatformen sørger så for automatisk at levere alle beskrivelserne af titlerne videre til de private og offentlige aktører, der udvikler services og produkter til skolerne. Materialeplatformen fungerer ydermere som Projekt It i folkeskolens forlængede arm og foretager en kontrol af alle de registrerede digitale læremidler til folkeskolen, om de opfylder de krav, som projektet stiller til læremidlerne, for at skolerne kan få tilskud fra staten til at købe dem. Ved siden af Projekt It i folkeskolen følger Materialeplatformen fortløbende sin forpligtelse til at være den centrale oversigt for alle de andre undervisningsområder, og alle lærere fra folkeskolerne er naturligvis fortsat mere end velkomne brugere. Materialeplatformen.emu.dk Hvor kort er et læremiddel? Et telefoninterview med Ebbe Dam Nielsen, forlagsdirektør Alinea Af Thomas Skovgaard, MPI En torsdag i februar ringer jeg til Ebbe Dam Nielsen. Ebbe er også formand i forlæggerforeningens forretningsudvalg. Han interviewes her i sin egenskab af forlagsdirektør ved Alinea. Baggrunden er Udmelding om kriterier for distributionsplatforme (http:// korturl.dk/li8), samt den efterfølgende debat på dk/521560/forlag-afviser-ministerietvi-saelger-ikke-laeremidler-i-bidder og learning-management-systemer-indtager-folkeskolen. På et indledende spørgsmål om kriterier for distributionsplatforme gør Ebbe opmærksom på, at Materialeplatformen skal være distributionsplatoformenes fødekilde mht læremidlernes metadata, derfor har branchen og Ministeriet for Børn & Undervisning forhandlet en ny aftale på plads i efteråret. 24 ITogUV_5_ indd :48:25

25 Efterfølgende drøfter vi muligheden for mikrokøb, så der kan købes de læringsobjekter, der passer for den enkelte læringssituation: Det er ikke klart og tydeligt i kravene, at mikrokøb bliver et krav. Det værste, der kan ske for branchen er hvis det bliver et tilskudskriterie. Det ville ikke nødvendigvis blive billigere for brugerne. Det ville være enkelt at tilbyde et helt læremiddel i fx 3 måneder, men de eksisterende læremidler er ikke designet pædagogisk eller teknisk til at kunne understøtte salg i bidder. Heller ikke kommende produkter ligger det lige for at gå efter at de kan købes i mindre bidder. Et produkt som ElevLab vil kunne tilbydes i mindre bidder, da det er tænkt sådan fra starten, men Alinea går heller ikke nødvendigvis efter det i produktion af nye eller videreudvikling af eksisterende læremidler. På dk findes en gennemgang af materialet, hvor de mindre bidder bliver tydelige. Ebbe stiller spørgsmålet Hvad handler det om for KL at ønske mikrokøb?. Og mener at svaret er kroner og øre - ønsket om ikke at binde sig til et stort komplekst læremiddel i flere år. Alinea åbner gerne op for køb i kortere perioder, hvis kunderne ønsker det. I forhold til et ønske om at kunne rette materialet til den enkelte elev og den enkelte klasse, forklarer Ebbe at den mulighed er der i de fleste læremidler. I lærerdelen kan læreren rette i de tilrettelagte forløb mhp. en differentieret undervisning. Se eksempel på dette i Vi taler lidt om forskellige forforståelser i læreres tilgange til læremidler, og er enige om at der er lærere der ville kunne tilrettelægge på en anden måde, hvis mikrokøb bliver mulige: Fx er der allerede i dag distributionsplatforme, hvor et forløb kan trække på indhold fra de læremidler, der er abonnement til. Der er ikke tale om mikrokøb, men om at portalerne giver mulighed for at vise indhold fra eksempelvis Alineas didaktiserede læremidler, hvis skolen har adgang. Men forlagene er der, hvor markedet er. Det har været dyrt at forsøge at lave noget andet. Og dybest set handler det om et paradigmeskifte mellem en analog og en digital tilgang til læring. Alineas erfaring er, at lærerne ikke efterspørger den type læremiddel, som fx læremiddel.dk og it-vejlederforeningen peger på. Forlagene har ingen interesse i at gå den forkerte vej. Alinea vil gerne gå foran, men ikke så langt foran at lærerne ikke kan finde ud af at bruge læremidlerne. Afslutningsvist drøfter vi perspektiver. Kan vi skabe en fælles dialog om det gode læremiddel, der kan flytte læring hos eleverne ind i nutiden? Sikre forlagene at der er sammenhæng mellem investeringer og innovation? Vi skal forstå at udnytte tilskudsmidlerne; uanset om vi er skoler, kommuner eller forlag. Markedet er der, hvor pengene er. Ingen efterspørger materialer til ikke-tilskudsberettigede fag. 25 ITogUV_5_ indd :48:25

26 Metadatastand Af Thomas Skovgaard, MPI Elever, lærere og vejledere kan i en ikke så fjern fremtid bruge digitale læringsobjekter i sammenhænge, læremiddelleverandørerne ikke havde tænkt oprindeligt. Kriterierne for distributionsplatforme indeholder en vigtig løftestang til dette: En dansk version af IEEE LOM. Med udgangspunkt i en søgen efter nogen, der kan fortælle om erfaringer med KMD Education er det blevet tydeligt, at der går lidt tid før vi kan fortælle den historie. Denne artikel er et udtryk for dette; frem for at gisne om planer og udseende er her lidt om metadatastandarder. Sagen er, at KMD Education er baseret på - et gratis Learning Management System (LMS), som lærere kan bruge til at opbygge læringsmiljøer i. Lidt nede på findes følgende tre logoer: Open source initiative angiver at kildekoden stilles frit til rådighed (de, jeg har snakket med på BETT siger dog at reel anvendelse af moodle ikke er gratis - der skal dygtige nørder til at omsætte produktet til skolepraksis og lokale behov). ADL Certified har linien SCORM Sharable Content Object Reference Model ; eller standard for navngivning og rækkefølge på de metadata, der definerer et læringsobjekt. SCORM er født ud af det amerikanske militærs behov for at kunne anvende e-læringsmoduler i mange sammenhænge. IMS stod oprindeligt for instructional management system, men da dette forvirrede mange blev det forkortet til IMS. IMS Global er et konsortium, der blandt andet har fastsat en learning tools interoperability - en metadatastandard, der gør det muligt for distributionsplatforme at udveksle såvel indhold som elevproduktioner, samtidig med at indholdsleverandører får mulighed for at lave læringsobjekter, der kan passes ind i alle platforme, der understøtter samme standard. Derfor er det vigtigt at være enig om en standard! Min yndlingsanalogi er LEGO. Det er systemet, der gør at LEGO fungerer - den fast definerede størrelse på en tap og dens afstand til nabotappe. Så er det underordnet hvilken farve, størrelse eller (til dels) form, klodsen har: Vi kan bygge sammen. 26 ITogUV_5_ indd :48:25

27 dard - derfor! I Udmelding om kriterier for distributionsplatforme (http://korturl.dk/ li8) peges der på en national metadatastandard. Da jeg læste det første gang tænkte jeg National?!? - så er det da ikke en ægte standard!! Men sagen er, at en del af metadata om et læringsobjekt nødvendigvis må beskrive hvilke fageller trinmål, læringsobjektet vedrører, og det er netop nationalt betinget. Den danske metadatastandard baserer sig på IEEE LOM. Flere vil sikkert genkende IEEE fra for eksempel IEEE 1394 (standard for FireWire) eller IEEE n (standard for trådløst net), og IEEE LæringsObjektMetadata er en internationalt anerkendt åben standard. Jeg krydser finger for at den danske versionering får et sejt navn; Israel har ISRACore. SCORM er referencemodellen, og IMS er blevet tilpasset IEEE LOM. Så et produkt, der forholder sig til et af de tre metadataformater kan omsættes til et af de andre. I andre lande er et læremiddel lavet uden at overholde et eller flere af formaterne usælgeligt. For de, der måtte interessere sig yderligere, er et godt sted om metadatastandarden: metadata IEEE LOM tilbyder de digitale platforme et fælles sprog. Så udviklere kan programmere platforme med spændende muligheder og indholdsleverandører kan levere læringsobjekter til mange platforme. Det er helt parallelt til en digital virkelighed, hvor ingen seriøse webudviklere koder funktionalitet, indhold og udseende i samme html-fil længere. 27 ITogUV_5_ indd :48:25

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 03. februar 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 19:00 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 9. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 7.-10. klasse, basis hold 3, (12060) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 7.-10. klasse, basis hold 3, (12060) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 7.-10. klasse, basis hold 3, (12060) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer Basis hold, (12072) NATURFAG PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer Basis hold, (12072) NATURFAG PROGRAM UDDANNELSESFORUM Basis hold, (12072) NATURFAG PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011 til en del

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

PLANLÆG, SAMMENSÆT OG DEL UNDERVISNINGSMATERIALE. Fremtidens løsning til distribution af digitalt undervisningsmateriale

PLANLÆG, SAMMENSÆT OG DEL UNDERVISNINGSMATERIALE. Fremtidens løsning til distribution af digitalt undervisningsmateriale PLANLÆG, SAMMENSÆT OG DEL UNDERVISNINGSMATERIALE Fremtidens løsning til distribution af digitalt undervisningsmateriale DE VIGTIGSTE SPØRGSMÅL INDEN VI STARTER HVAD ER ET FORLØB I MEEBOOK? Et forløb er

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

It i undervisning og læring

It i undervisning og læring It i undervisning og læring En ny folkeskole 2 It i undervisning og læring It i undervisning og læring Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT NRK, Monsen på vildspor ZDF, Die Wölfe ZDF, Bündnis oder DR2, Danas have Polfoto DR1, Ernst i svømmehallen ALVERDENS TV-UDSENDELSER

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Kristoffer Lange, kontorchef Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Effekt af digitale - Pædagogiske og tidsmæssige effekter kan bidrage til at understøtte

Læs mere

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Kategorier af it i undervisningen

Kategorier af it i undervisningen Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Vester Hassing 10. dec. 2013. Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1

Vester Hassing 10. dec. 2013. Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1 Ipads på VHS En vejledning ipads på VHS Side 1 Tillykke med det nye arbejdsredskab Vi ved allerede nu, at dette redskab bliver til stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Med uddelingen

Læs mere

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Dato: Dok.nr. Titel: Indhold 1. IT i Børnehaven 2. Politiske mål for digitalisering 3. 10 centrale elementer i strategien 4. Ungerådet har sendt

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

INFORMATIONSAFTALEN. Aftalens parter

INFORMATIONSAFTALEN. Aftalens parter INFORMATIONSAFTALEN Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Professionshøjskolerne i Danmark ved Centre for Undervisningsmidler Danmark og Forlæggerforeningen og Brancheforeningen for Undervisningsmidler.

Læs mere

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse Læse- og skriveteknologi til ordblinde Erik Arendal i skole og uddannelse Specialkonsulent, Rådgivnings- og støtteenheden, Aarhus Universitet Team for Læse- og skrivevejledning Tidligere Hjælpemiddelinstituttet

Læs mere

YouYonder. så husker du det du lærer

YouYonder. så husker du det du lærer YouYonder så husker du det du lærer Lidt om kunsten at tage effektive noter Hvis du læser en artikel på internettet, ser en video, læser en bog eller hører et foredrag, så vil du kunne øge dit udbytte

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. En kort intro Version 1.2 22/11/2012 Danske Tegneserieskabere har lavet appen for at give medlemmer og andre en nem adgang til at publicere

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 5, (12054) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 5, (12054) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, basis hold 5, (12054) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg

Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Af Søren Grosen, afdelingsleder Fokus på valg og anvendelse af læremidler er et væsentlig led i lærernes generelle kompetenceudvikling. På CFU, Center

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Oftest stillede spørgsmål

Oftest stillede spørgsmål Oftest stillede spørgsmål Her finder du svaret på nogle væsentlige spørgsmål vedrørede brugen af Historiefaget.dk. Tekniske spørgsmål Elevernes navne stemmer ikke overens med deres eget Der kan være to

Læs mere

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

KEMI GYMNASIE/HF/VUC

KEMI GYMNASIE/HF/VUC KEMI GYMNASIE/HF/VUC K HAASE FORLAG WWW.HAASE.DK Velkommen På de næste sider præsenteres BASISKEMI, som på nuværende tidspunkt har overgået mange salgsrekorder. Det er derfor, vi med sindsro kalder systemet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Præsentation d. 4. september CFU Nordjylland

Præsentation d. 4. september CFU Nordjylland KMD Education DIAS 1 Præsentation d. 4. september CFU Nordjylland Bring digitaliseringen i spil i forberedelsen, i undervisningen og i læringen og giv skole- og forvaltningsledelsen et solidt udgangspunkt

Læs mere

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk 1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position som den førende folkeskole i Aarhus Kommune på det pædagogiske IT-område og undersøge tabletcomputerens potentiale

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer SPROG, basis hold 2, (12070) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer SPROG, basis hold 2, (12070) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM SPROG, basis hold 2, (12070) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011 til en

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Vejledninger vedrørende it 2015/2016. Til alle lærere og pædagoger

Vejledninger vedrørende it 2015/2016. Til alle lærere og pædagoger Vejledninger vedrørende it 2015/2016 Til alle lærere og pædagoger Indledning Denne folder er en kort oversigt over, hvilke it-veje vi går på Frederiksberg og hvor du kan henvende dig, hvem du kan kontakte,

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Stort tillykke. med din nye Ipad! Intro og retningslinjer for Ipad. Ringsted Lilleskole August 2013

Stort tillykke. med din nye Ipad! Intro og retningslinjer for Ipad. Ringsted Lilleskole August 2013 Stort tillykke med din nye Ipad! Intro og retningslinjer for Ipad Ringsted Lilleskole August 2013 Vi håber på, at din nye Ipad bliver til stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Der

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til Software Fra design af hjemmesider: har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til Wordpress er intet mindre end et genialt program til hjemmesider. For det første er det gratis, og for

Læs mere

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Den digitale folkeskole Læring uden grænser Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Kom til digitale inspirationsdage

Kom til digitale inspirationsdage Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere