E-lærings-didaktik. Jacob Buris Andersen, Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-lærings-didaktik. Jacob Buris Andersen, Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen"

Transkript

1 E-lærings-didaktik Læringsmiljøer og læringsdesign i netundervisningen nye koncepter for studieplaner, videokonferencer og støtteobjekter til akademisk skrivning Jacob Buris Andersen, Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen

2 Jacob Buris Andersen, Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen 2012 Odense Udgivet af Knowledge Lab ISBN EAN ELYK Rapport Link til e-udgave:

3 Forord Hermed præsenteres forskningsrapport nr. 9 i ELYK projektet: E-læring, yderområder og klyngedannelse. Rapporten præsenter et nyt e-læringskoncept til inspiration for uddannelsesudviklere og forskere, som arbejder med it-støttet kompetenceudvikling og udvikling af nye it-didaktiske designs. Alle koncepterne udviklet i ELYK projektet forsøger at udvikle nytænkende svar på indlejrede sociale, kulturelle og didaktiske rutiner/praksisser/logikker i specifikke uddannelseskontekster og trækker på en bred forståelse af e-læring som digitalt medieret kompetenceudvikling. I dette projekt er der i et spændingsfelt mellem et teknologiorienteret og markedsorienteret e-læringsparadigme arbejdet med udvikling af et pædagogisk paradigme for e-læring, hvor omdrejningspunktet har været udvikling af en multimodal e-læringsdidaktik. Alle de nye e-læringskoncepter, som er udviklet i ELYK projektet, kan findes på projektets hjemmeside Jeg takker EU og mål 2 programmet for den støtte, som projektet har modtaget. En særlig tak skal lyde til alle de brugere, som har deltaget i udviklingen af de nye koncepter. Venlig hilsen Projektleder Karsten Gynther University College Sjælland

4 Forfatternes forord Denne rapport dokumenterer arbejdet med at udvikle læringsmiljøer og læringsdesign i netundervisningen. ELYK-projektet har bl.a. arbejdet med at udvikle nye former for kompetenceudvikling under forskellige uddannelsesformer: Formel uddannelse, der er karakteriseret ved at uddannelsen udbydes af en uddannelsesinstitution. Kompetenceudviklingen fører til et statsanerkendt eksamensbevis og er beskrevet i en bekendtgørelse, og uddannelsen er struktureret med hensyn til læringsmål, læringstid og læringsstøtte. Ikke-formel uddannelse, er også er struktureret med hensyn til læringsmål, læringstid og læringsstøtte, men fører ikke til et statsanerkendt eksamensbevis. Uformel læring, som er kompetenceudvikling som resultat af hverdagsaktiviteter med relation til arbejde, familie og fritid. Kompetenceudviklingen er ikke nødvendigvis struktureret i tid og rum. Rapporten har fokus på formel uddannelse, men under de særlige vilkår at NetAus uddannelse er baseret på 100 % netundervisning og dermed bryder med de ovenstående karakteristika ved de formelle uddannelsesformer. Rapporten karakteriserer NetAu som uddannelsesinstitution og dens udmøntning af e-læringspotentialet samt beskriver tre eksperimenter der tilsammen bidrager til at udvikle en e-lærings-didaktik. I projektet har vi samarbejdet med NetAu om at udvikle nye koncepter for e-læring i akademiuddannelser. Vi vil gerne sige tak for godt samarbejde med rektor Poul Erik Nørgård Sørensen og ikke mindst underviser Andreas Kjærgaard, hvis forbilledlige samarbejde og sparring i projektet ikke bare har muliggjort projektet, men også skabt grundlag for projektets bud på nye e-lærings-koncepter. Vi vil også gerne rette en tak til adjunkt Rune Hansen, University College Syddanmark, fordi vi måtte trække på hans viden om videokonferencer. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem lektor Jacob Buris Andersen, lektor Dorthe Carlsen og chefkonsulent Jens Jørgen Hansen, alle University College Syddanmark. Jacob Buris Andersen er forfatter af kapitel 5 om støtteobjekter til akademisk skrivning, Dorthe Carlsen er forfatter af kapitel 4 om videokonference, og Jens Jørgen Hansen er forfatter til kapitlerne 1 og 3 om henholdsvis udannelsesdesign og studieplaner. Lektor Lektor Chefkonsulent Jacob Buris Andersen Dorthe Carlsen Jens Jørgen Hansen Læreruddannelsen Udvikling og forskning Udvikling og forskning UC Syddanmark UC Syddanmark UC Syddanmark

5 Indholdsfortegnelse Resumé 6 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet E-lærings-koncepter Udvikling af e-lærings-koncepter Uddannelsesdesign i NetAu E-læring som læringsmiljø og læringsdesign NetAus e-lærings-koncept E-lærings-didaktik - fra nærværende til netbaseret undervisning Eksperimenter og didaktiske design Teori og metode DBR og brugerdreven innovation Designmetodologi Eksperimenter med didaktiske design Tydelig strukturering og stilladsering af læringsaktiviteter Progression i vidensformer og opgaver Differentiering af kommunikations- og repræsentationsformer Eksperiment 1: Studieplaner Lærings- og undervisningskultur Studieplanen Opgavetypernes progression Studieplanen Studieplanen som didaktisk værktøj Studieplanens pædagogiske potentiale Didaktiske greb Eksperiment 2: Videokonference Skal vi skype? Eksisterende didaktisk design af Skype-konferencer Videokonference som teknologi Videokonference i et didaktisk perspektiv Prototyping didaktiske greb I Eksperimenter med brug af videokonference Videokonferencer det pædagogiske potentiale Didaktiske greb II Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning Afdækning af akademisk skrivning i modulet»ledelse i praksis« Identifikation af et rum for nye støtteobjekter Prototypepræsentation Prototypernes pædagogiske potentiale Didaktiske greb Konklusion: på vej mod en multimodal e-lærings-didaktik Litteratur 92

6 Resumé Denne rapport fremlægger resultatet af eksperimenter med udvikling af nye e-læringskoncepter og giver et bud på, hvordan e-lærings-koncepter kan styrke udviklingen af nye undervisnings- og læringsformer i netbaserede læringsmiljøer. Rapporten indgår i ELYK-projektet ( ), som består af et samarbejde mellem University College Sjælland, Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter og University College Syddanmark. ELYK-projektet har som mål at adressere en række udfordringer i forbindelse med kompetenceudvikling i yderområderne med omdrejningspunkt i små og mellemstore virksomheder (smv er). En af de største udfordringer i forbindelse med kompetenceudvikling i yderområder er at udvikle nye koncepter for uddannelse der muliggør fleksibel, livslang og kompetencegivende uddannelse. I den sammenhæng er erhvervsakademiernes samarbejde om den netbaserede akademiuddannelse, NetAu, et godt bud på et sådant koncept. Brug af e-læring kan skabe nye former for distribueret uddannelse, nye måder at honorere virksomheders og erhvervsområders behov for kompetenceudvikling og nye måder at facilitere læreprocesser på. Det er læreprocesser som kan være fagligt og personligt givende, som er relevante for arbejdslivet, og som er tilpasset voksen efteruddannelse, hvor et vilkår er behovet for at få arbejdsliv, hverdagsliv, familieliv og studieliv til at gå op i en højere enhed. Rapporten indkredser NetAus e-lærings-koncepter på to niveauer: For det første har vi set på NetAu som uddannelsesorganisation og her indkredset organisationens e- lærings-koncept som uddannelsesdesign. Vi har set at organisationens mission er knyttet til en kombination af e-lærings-paradigmerne teknologiparadigmet og markedsparadigmet. Uddannelsesorganisationen har vist interesse i at udvikle det pædagogiske paradigme og således ønsket at udvikle den pædagogiske praksis og det pædagogiske læringsmiljø omkring udbud og gennemførelse af e-læring. Projektet har her udviklet et beskrivelsesapparat i forhold til uddannelsers strategiske arbejde med at definere, sprogliggøre og udvikle deres uddannelser. Den strategiske drivkraft er muliggjort både gennem teoristudier og gennem eksperimenter i praksis dvs. et møde mellem praksis, teori og laboratorium. Rapportens anden del beskriver tre brugerdrevne eksperimenter om studieplaner, videokonference og udvikling af støtteobjekter til den akademiske skrivning. Disse eksperimenter har bidraget til at udvikle E-lærings-koncepter som didaktiske design konkret i form af bestemte didaktiske greb. Didaktiske greb er planlægnings- og udviklingsværktøjer der dels konkret kan støtte den enkelte underviser i forhold til at udvikle nye former for pædagogisk praksis, dels kan bidrage til at udvikle principper, modeller og koncepter der kan støtte undervisere i reflekteret at planlægge, håndtere og udvikle undervisnings- og læringsprocesser i et e-læringsmiljø. Endvidere har de tre eksperimenter også dannet baggrund for en tentativ formulering af en ny e-lærings-didaktik som man kan kalde en multimodal e-lærings-didaktik. En multimodal e-lærings-didaktik har fokus på at der sættes flere typer af repræsentationsformer og kommunikationsformer i spil som læringsmæssige ressourcer. Og principperne for de måder, hvorpå disse læringsressourcer sættes i spil har vi defineret som: Resumé 6/96

7 Synlig strukturering og stilladsering af læringsaktiviteter Progression i vidensformer og opgavetyper Differentiering af repræsentations- og kommunikationsformer Og her tilføjer vi også et fjerde princip, som bør indgå i en multimodal e-læringsdidaktik: Vekselvirkning mellem receptive og produktive læringsaktiviteter Det første eksperiment har indkredset en studieplansdidaktik. Eksperimentet viser, at studieplanen er et centralt værktøj i forhold til at skabe en synlig struktur og stilladsering af og omkring læringsaktiviteter. Studieplanen kan endvidere bruges som et didaktisk greb til kvalificering og iscenesættelse af de lærendes differentierede læringsdeltagelse, støtte til underviserens planlægning af en progressiv undervisningsformidling og opbygning af et differentieret læringsmiljø samt konkretisering af underviserens didaktiske overvejelser i forhold til at skabe sammenhæng, progression og stilladsering i de studerendes læringsforløb. Det andet eksperiment har udviklet en videokonferencedidaktik. Videokonferencer er i projektet blevet afprøvet som et synkront læringsrum hvor der kan etableres kontakt, dialog og interaktion på nye måder i et online læringmiljø. Videokonferencens særlige potentiale er dens dialogiske undervisningsform og det multimodale læringsdesigns udnyttelse af mange semiotiske ressourcer. En sådan læringsform involverer alle sanser i læringsdeltagelsen og ikke blot det skriftlige sprogs begrænsede semiotiske ressource. Eksperimentet har her udviklet en række didaktiske greb til håndtering af videokonferencen: nye formidlingsformer og dialogformer, nye måder at styre undervisningens interaktion på, nye måder at iscenesætte vejledning på, nye måder at vejlede på og nye koblinger mellem undervisningens faglige emner og de studerendes erfaringer (teori og praksis). Det tredje eksperiment har udviklet en didaktik til udvikling af støtteobjekter til akademisk skrivning der bygger på en multimodal e-lærings-didaktik. Støtteobjekterne er vigtige redskaber til at konkretisere en multimodal e-lærings-didaktik der bygger på en tydelig strukturering og stilladsering af læringsaktiviteter, progression i vidensformer og opgaveformer samt differentiering af repræsentations- og kommmunikationsformer. Eksperimentet har udviklet en række prototyper der baserer sig på instruktionsbaseret læring og cooperation scrtipts. Projektets udvikling af e-lærings-koncepter adresserer forskellige udfordringer i det uddannelsesmæssige landskab. Uddannelsespolitisk er e-lærings-koncepter et svar på den globale uddannelsesudfordring som handler om at fremme livslang læring. Organisatorisk kan e-lærings-koncepter bruges af institutioner til at sprogliggøre og strategisk støtte udvikling af e-lærings-pædagogik, kompetenceudvikling af medarbejdere samt samarbejde med eksterne partnere. Undervisningsmæssigt kan e-læringskoncepter bruges af undervisere som didaktiske refleksions- og handleredskaber til planlægning, gennemførelse og evaluering af netbaseret eller netintegreret uddannelse samt som kreativ løftestang til at udforme nye måder at udbyde og gennemføre netbaseret undervisning på. Metodisk er projektet funderet i principperne for design based research. Udviklingen af de didaktiske greb er foregået med omdrejningspunkt i undersøgelser af, afprøvninger Resumé 7/96

8 i og evaluering på grundlag af en konkret eksperimentel praksis. Eksperimenterne er ikke nødvendigvis udtryk for best practice, men de kan fungere som løftestang for udvikling af en next practice. Den brugerdrevne innovationsproces er foregået i et samspil mellem underviser, didaktiske overvejelser i et planlægningsrum, praktiske eksperimenter i praksisrum og forskergruppens undersøgelse, input og destillater af den konkrete praksis og dens resultater. Den konkrete praksis og samarbejdet med underviseren har her fungeret som et kreativt laboratorium, der har kastet lys over de udviklede didaktiske grebs udvikling potentiale og som forhåbentlig fremadrettet kan realiseres i nye kontekster. Resumé 8/96

9 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYKperspektivet ELYK-projektet har som mål at kvalificere en række udfordringer i forbindelse med kompetenceudvikling i yderområderne med omdrejningspunkt i små og mellemstore virksomheder (smv er). Yderområdernes udfordringer handler om (1) løft af uddannelsesniveauet i yderområderne, (2) udvikling af nye strategier og veje til kompetenceudvikling, og (3) udvikling af muligheder for netværk- og klyngedannelse af virksomheder (Gynther, 2010a). ELYK-projektets bud på håndtering af disse udfordringer er at udvikle nye former for brugerdrevne e-lærings-koncepter, hvilket adresserer udfordring 1 og 2. Brugerdrevne e-lærings-koncepter er nye design for udbud og gennemførelse af uddannelsestilbud der har fokus på at imødekomme efterspørgsel efter nye uddannelseskoncepter i yderområderne. Brugere spiller her en central rolle i udviklingen af disse nye design. Brugere kan her både være uddannelsesudbydere (repræsenteret af ledere), undervisere, kursister og studerende. 1.1 E-lærings-koncepter E-læring er i den uddannelsespolitiske diskurs ofte knyttet til en forståelse af effektiv og fleksibel kompetenceudvikling, innovation og konkurrenceoptimering. Det ligger fx bag Videnskabsministeriets forståelse af begrebet i publikationen National strategi for IKTstøttet læring (Videnskabsministeriet, 2007). Koncepter for e-læring er således forestillinger og planer om at e-læring bidrager til effektiv og fleksibel kompetenceudvikling. Ordet koncept kan ifølge Ordbog over det danske sprog oversættes med tanke, opfattelse og en i tanken tilrettelagt plan. I denne rapport arbejdes med e-lærings-koncepter på to niveauer: e-læring som koncepter for uddannelsesdesign og e-læring som koncepter for didaktiske design: 1. E-lærings-koncepter som uddannelsesdesign. E-læring som uddannelsesdesign beskriver organisering og design af uddannelse i tid og rum. Et e-lærings-koncept beskriver her de organisatoriske valg som en uddannelsesinstitution foretager sig med henblik på at udbyde og gennemføre uddannelse, og det uddannelsesparadigme der ligger til grund for dette valg. E-lærings-koncepter kommer her til udtryk som institutions mission, organisation og læringsmiljø samt institutionens forståelse af e-læring som man kan kalde institutionens e-læringsparadigme (Duus, 2003). E-læringskoncepter som uddannelsesdesign har som formål at støtte uddannelsesledere og institutioner i arbejdet med at udvikle deres udbud og organisatoriske tilrettelæggelse af en uddannelse. 2. E-lærings-koncepter som didaktiske design. Begrebet didaktisk design rummer på den ene side didaktik, den»praktiske tilrettelæggelsesproces, der er forbundet med undervisning og læring i især formelle læringskontekster«(andresen et al., 2008: 9), herunder refleksioner over undervisningens metode, læringssyn, indhold, aktører og forløb. Og på den anden side design, som i en pædagogisk kontekst kan defineres som en»konkret, pædagogisk praksis og en række pædagogiske handlinger og mentale modeller, vi kan studere og reflektere over med henblik på at skabe nye rammer 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 9/96

10 for undervisning og læring«(andresen et al., 2008: 10). Didaktisk design handler her blandt andet om, hvordan man kan udnytte og tydeliggøre digitale mediers læringspotentiale i læringskontekster. E-læring som didaktisk design beskriver de principper, modeller og koncepter, der ligger til grund for tilrettelæggelse af undervisning og læring i et e-læringsmiljø. Disse principper, modeller og koncepter har som funktion at støtte ledere og undervisere til reflekteret at planlægge, håndtere og udvikle undervisnings- og læringsprocesser i et e-læringsmiljø med henblik på kompetent at svare på hvem der skal lære hvad, hvordan, hvorfor og hvornår: Hvem: Hvem er den lærende og hvad er deres forudsætninger og mål? Hvad (mål og indhold): Hvordan skal indholdet repræsenteres? Hvordan: Hvilke læringsmetoder skal sættes i spil? Hvorfor: Hvad er begrundelse for valg af mål, indhold og læringsmetoder? Hvor og hvornår: I hvilke rum og i hvilke tidsrum skal undervisningen foregå? Disse fem hv-spørgsmål er grundlæggende i design af en læreproces og understøtter både designprocessen som en intentionel proces (læreren vil noget med de lærende), en systematisk proces (hvor der skal være sammenhæng mellem de beskrevne kategorier eller mellem mål, indhold og læringsmetoder) og en kreativ proces et didaktisk design er også en formgivning af en fremtidig og mulig læringspraksis. Design er her et begreb der bygger bro mellem teori og en konkret, pædagogisk praksis. Design foregriber en række pædagogiske handlinger og kan derfor rammesætte og skabe nye rammer for undervisning og læring. Udvikling af e-lærings-koncepter har forskellige formål: 1. Uddannelsespolitisk kan e-lærings-koncepter være et svar på den globale uddannelsesudfordring som handler om at fremme livslang læring. E-læringskoncepter har både et kompetenceudviklingsrationale, idet der er mulighed for at løfte uddannelsesniveauet i en region eller på et felt, og et økonomisk rationale, fordi e- læring kan effektivisere frekvensen af uddannelse. E-læringskoncepter reflekterer her mål og behov for regionale, nationale og internationale strategier for kompetenceudvikling og livslang læring. Ved at beskrive e-læring i generelle konceptformer, har man mulighed for at sprede de gode koncepter, forstået som måder at håndtere design af uddannelser på. 2. Organisatorisk kan e-lærings-koncepter bruges af institutioner til at sprogliggøre og støtte strategisk udvikling af e-lærings-pædagogik, kompetenceudvikling af medarbejdere samt samarbejde med eksterne partnere. Arbejdet med e-læringskoncepter giver mulighed for at skabe en fokuseret e-lærings-strategi og udviklingsstrategi. Et sådant arbejde forudsætter at organisationer har et sprog og et begrebsapparat til faktisk at kunne beskrive og begrebsliggøre, hvordan organisationer arbejder med e-læring, og hvordan e-læring indgår i en overordnet udviklingsstrategi der omfatter vision, mål, ressourcer mv. Nedenfor præsenterer vi fire udviklingsstrategier den teknologiske, den faglige, den pædagogiske og den markedsorienterede udviklingsstrategi som eksempler på veje, som organisationer kan vælge at organisere deres udvikling efter. 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 10/96

11 3. Undervisningsmæssigt kan e-lærings-koncepter bruges af undervisere som didaktiske refleksions- og handleredskaber til planlægning, gennemførelse og evaluering af netbaseret eller netintegreret uddannelse. 1.2 Udvikling af e-lærings-koncepter Ny teknologi er en katalysator for nye e-lærings-koncepter, dvs. åbner nye muligheder og veje i udbud og gennemførsel af uddannelse men teknologi er ikke i sig selv en driver i forhold til at kvalificere de nye muligheder. Det afgørende er hvordan de enkelte uddannelsesinstitutioner tænker om e-læring, og hvilke strategier, sprog og koncepter de bruger om udvikling af e-læring. Uddannelsesinstitutioner kan generelt set gå flere veje i udvikling af e-læringskoncepter. Her peges på to: Den ene vej er markedsanalysen. Markedsanalysen handler om at undersøge hvordan e-læring imødekommer behov og efterspørgsel hos lærende og i videre perspektiver: institutioner og virksomheder og deres behov for kompetenceudvikling. Derek F. Abell definerer et marked ud fra tre dimensioner: kundegrupper, funktioner for kunden og teknologi (Andersen, 1997). En markedsanalyse kan kvalificere udvikling af e-lærings-koncepter i forhold til de tre dimensioner: hvilke behov som e-lærings-konceptet dækker hos bestemte kundegrupper, hvilke funktioner e-lærings-koncepter dækker hos disse kunder, og hvordan disse kundegrupper gennem e-lærings-teknologier får dækket deres behov. Den anden vej er designeksperimenter. Den eksperimenterede vej bidrager til at udvikle traditionelle måder at håndtere uddannelse på i det uddannelsesmæssige landskab. I denne rapport arbejder vi primært med den eksperimentelle vej og beskriver tre didaktiske værktøjer som kan kvalificere uddannelsesinstitutioners arbejde med at udvikle nye e-lærings-koncepter. Som grundlag for dette arbejde benyttes vi os af uddannelsestrekanten (figur 1). Uddannelsestrekanten er en model der beskriver en uddannelsesinstitutions arbejde med at designe læreprocesser på tre niveauer: Et uddannelsespolitisk niveau der reflekterer en uddannelses mission, vision og værdier, og som svarer på hvad en uddannelse er sat i verden for at realisere. Et organisatorisk niveau der reflekterer hvordan en uddannelse designer uddannelse i tid og rum. Og endelig et didaktisk niveau der reflekterer hvordan en undervisning designer for læring, dvs. planlægger og tilrettelægger undervisning. 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 11/96

12 Mission Kompetencemål Makroniveau Uddannelsespolitik Organisation Læringsmiljø Mesoniveau Uddannelsesdesign Eksperiment Innovation Læringsforløb Interaktion Organisationsudvikling Generalisering Mikronivau Didaktisk design Figur 1: Uddannelsestrekanten En uddannelses organisering og aktiviteter på de tre niveauer er indbyrdes koblet sammen. Modellen skal læses sådan at det øverste niveau konkretiseres i de nedre niveauer. Modellen kan således både skabe et analytisk og funktionelt blik på hvordan en institution reflekterer overordnede uddannelsespolitiske målsætninger som institutionen udmønter i sig mission balanceret med institutionens egen historie, værdier, kultur og markedsføringsstrategier. I det næste lag udformes missionen gennem institutionens design og organisering af læringsmiljø, uddannelsesstrukturer og rammer, der igen rammesætter den enkelte lærers transformering af de overordnede målsætninger til konkret undervisningspraksis og målrettet kompetenceudvikling af elever og studerende. Det øverste niveau, makroniveauet, beskriver en uddannelse i forhold til policy, fx kompetencenøgler og uddannelsesdiskurser. Disse uddannelsesdiskurser influerer her den måde hvorpå en uddannelse formulerer sin mission, dvs. hvad den er sat i verden for at realisere, samt hvilke kompetencemål den skal stræbe efter at elever og studerende tilegner sig. Det næste niveau, mesoniveauet, beskriver en uddannelse på institutionelt plan og synliggør hvilke organisatoriske valg en uddannelse tager i forhold til udformning af læringsmiljø. Det sidste niveau, mikroniveauet, er et didaktisk og interaktionelt niveau. Det er her den enkelte underviser som konkretiserer undervisningen i et bestemt forløb. Et undervisningsforløb er her kendetegnet ved en interaktion mellem underviser og lærende, en iscenesættelse af læringsaktiviteter og design af læringsressourcer. Det didaktiske design skal til sammen stimulere den lærendes tilegnelse af et givet fagligt mål. Analytisk kan man således beskrive en organisation i forhold til følgende niveauer: Mission og kompetencemål Organisation og læringsmiljø, herunder beskrivelse af e-lærings-paradigmer Design af læringsforløb og opbygning af læringsressourcer 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 12/96

13 Uddannelsestrekanten bruges i det følgende både som undersøgelsesramme og som udviklingsmodel. Undersøgelsesmæssigt arbejdes der i projektet med tre eksperimenterer som befinder sig på mikroniveauet i uddannelsestrekanten. De tre eksperimenter er: studieplanen som styrings- og støttestruktur videokonference som undervisnings- og læringsform støtteobjekter som ressource i akademisk skrivning De tre eksperimenter indgår som selvstændige tematiske analyseenheder i NetAucasen. Men casestudier er også karakteriseret ved at de kontekstuelle omstændigheder er vigtige for at forstå resultatet af det undersøgte fænomen. Uddannelsestrekanten placerer eksperimenterne med de didaktiske design i en større forståelsesmæssig ramme. Ved at se de konkrete eksperimenter som dele af en større kontekst skabes et grundlag for at forstå eksperimenternes rækkevidde samt udvikle NetAu som organisation. Ikke bare på et didaktisk niveau, men også et organisatorisk og uddannelsespolitisk niveau. Formidlingsmæssigt synliggør uddannelsestrekanten rapportens opbygning. Første indledende del gør rede for hvordan NetAu-uddannelsen tilrettelægges i forhold til et uddannelsespolitisk og organisatorisk niveau. Her udfoldes endvidere generelt hvordan e-læring som fænomen kan konceptualiseres, samt hvordan NetAu konkret fortolker e- læring i sin mission og organisation. Anden del af rapporten tager fat i beskrivelsen af de tre konkrete didaktiske værktøjer og e-lærings-koncepter. 1.3 Uddannelsesdesign i NetAu Tanken om klasselokalet som et smålunkent rum med tavlestøv og svag duft fra sidemandens madpakke bliver udfordret i disse år. Et stærkt stigende antal danskere slår nemlig lokalet op, hvor det passer dem. Hjemme i stuen, i en togkupé, på et hotel i Singapore, i en kahyt på Stillehavet, i et værelse på en boreplatform, i en barak i en militærlejr, ja selv i fængslet. For med netstudier kræver det blot en computer, en internetforbindelse og et webkamera at efteruddanne sig, og området er i medvind. Sådan skriver journalist Danni Travn i Politiken 17. august 2011 i artiklen»netstudier oplever kraftig vækst«. Her dokumenterer journalisten at NetAu er gået fra 780 elever i 2005 til i NetAu står for Netbaseret Akademiuddannelse og har fysisk til huse på Niels Brock, Copenhagen Business College i København, men har undervisere spredt ud over hele landet. Organisatorisk er NetAu et landsdækkende samarbejde mellem otte af Danmarks 10 erhvervsakademier: Erhvervsakademi Århus, Erhvervsakademi Dania, Copenhagen Business, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Sydvest, KEA Københavns Erhvervsakademi. NetAu er som uddannelsestype en videregående voksenuddannelse (VVU). Den indgår i uddannelsessystemet som en deltidsuddannelse, som typisk erhverves sideløbende med et arbejdsliv (jf. figur 2). 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 13/96

14 Figur 2: Uddannelsestyper Ifølge kvalifikationsrammen for livslang læring (Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, 2011) er det forventede læringsudbytte for en akademiuddannelse som angivet i tabel 1. Viden Færdigheder Kompetencer - Skal have viden om praksis og anvendelse af metode og teori inden for et erhvervs- eller fagområde. - Skal have forståelse af praksis og/eller de vigtigste anvendte teorier og metoder og kunne forstå erhvervets anvendelse af disse. - Skal kunne anvende og kombinere et alsidigt sæt færdigheder, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser. - Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser. - Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. - Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser. - Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til erhvervs- og fagområdets praksis. - Skal kunne identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer. Tabel 1: Forventet læringsudbytte for en akademiuddannelse En akademiuddannelse skaber en tæt kobling mellem et erhvervs- eller fagområdes praksis og den viden (teori og metode) samt færdigheder (arbejdsgange og arbejdsprocesser) og kompetencer (ledelses- og planlægningsfunktioner i forhold til praksis samt i forhold til eget studium) som er nødvendige for at forstå, håndtere og udvikle erhvervsområdets praksis. I forhold til et diplomniveau, som er det næste niveau i kvalifikationsrammen, skal man som studerende i en akademiuddannelse ikke i samme grad kunne identificere egne læringsbehov og»strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer«, hvilket er et kompetencemål i en diplomuddannelse. Man kan altså forvente en strammere og mere struktureret styring af de studerendes læringsaktiviteter i en akademiuddannelse sammenlignet med en diplomuddannelse. Indholdet i akademiuddannelserne er fag som informationsteknologi, innovation og produktionsoptimering, international handel og markedsføring, international transport og logistik, kommunikation og formidling, ledelse samt økonomi og ressourcestyring. NetAu er Danmarks eneste udbyder af akademiuddannelserne som netundervisning og er derfor det man inden for casestudieforskningen vil kalde en ekstrem case fordi den afviger fra traditionel uddannelse ved at være 100 % netbaseret. Rektor for ud- 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 14/96

15 dannelsen, Poul Erik Nørgård Sørensen, siger i en artikel om uddannelsens potentiale:»det er en fleksibel mulighed for mennesker, der ønsker at udbygge deres kompetencer og få papir på det, men ikke har muligheden pga. familie, lang transport til uddannelsessteder, adresse i udlandet, skiftende arbejdstider eller stor rejseaktivitet på jobbet«(politiken, 17. juli 2011). Uddannelserne er meget fleksibelt opbygget, og man kan normalt gennemføre hele uddannelsen på deltid på tre år eller bruge de enkelte moduler som enkeltstående efteruddannelseskurser. 1.4 E-læring som læringsmiljø og læringsdesign Når man skal beskrive organisering af e-læring, må man skelne mellem om man opfatter e-læring som læringsmiljø eller e-læring som et særligt læringsdesign. De to beskrivelser fremtræder i litteraturen som to forskellige diskurser. E-læring som læringsmiljø fremtræder som en diskurs der siger noget om de vilkår og tidsmæssige og fysiske rammer, hvorunder en uddannelse udbydes og gennemføres. Inden for denne diskurs kan man fx skelne mellem tilstedeværelsesundervisning, blended learning og ren netundervisning, som hos NetAu. Det er den diskurs som Danmark Evalueringsinstitut (EVA) lancerer i undersøgelsen E-læring og blended learning på VEU-området (EVA, 2011). Her fremgår det, at e-læring ses som en særlig organisatorisk udformning af læringsmiljø i tid og rum: E-læring opfattes i denne undersøgelse som læring og undervisning der udelukkende er tilrettelagt fleksibelt ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi og uden fysisk tilstedeværelsesundervisning, mens blended learning dækker over kombinationer af e-læring og tilstedeværelsesundervisning hvor lærere og kursister/studerende er fysisk til stede på samme tid og sted. (EVA, 2011: 21). E-læring som læringsdesign beskriver hvilke læringssyn og læringsprincipper et givet læringsmiljø designes ud fra, og dermed også hvilken læreproces den lærende tænkes at gennemløbe. Her kan man skelne mellem behavioristisk læringsdesign, kognitivt læringsdesign og socialkonstruktivistisk læringsdesign (Hansen, 2010). I et behavioristisk eller instruktivt læringsdesign forstås læring som ændring af adfærd som følge af en ydrestyret proces, fx instruktion. I behavioristisk design vil undervisning derfor blive designet som en trin-for-trin progression, fra simple øvelser til komplekse øvelser. Designprincipper vil være at viden og færdigheder skal designes fra bunden og man kan også tale om en form for programmet undervisning. Et læringsmiljø vil altså organiseres og være stramt styret af underviseren. I et kognitivt læringsdesign ses læring som ændring af mentale modeller og konstruktion af mening. Læring ses ikke som adaptation af ideer fra en ydre verden, men som konstruktioner af koncepter som den lærende selv foretager gennem aktive og personlige eksperimenter og observationer. Koncepter skal her forstås som redskaber der forstås gennem brug, og ikke som noget der bliver leveret gennem instruktion. Der er et learning by doing-element i et kognitivt læringsdesign. Den lærendes konstruktion af mening foregår grundlæggende på to måder: dels gennem den lærendes interaktion 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 15/96

16 med læringsmaterialer, teorier og opgaver, dels gennem interaktioner hvor de lærende diskuterer deres forståelse og konstruktion af mening. Et socialkonstruktivistisk læringsdesign tager udgangspunkt i at læring sker gennem sociale processer og situationer hvori den lærende deltager. Forskningen taler her om it-støttet kollaborativ læring (CSCL Computer Supported Collaborative Learning) (Koschmann, 1996). CSCL har som grundlæggende kendetegn at læring ikke ses som individbaseret, men som en social aktivitet. Den sociale og kulturelle kontekst spiller en afgørende rolle for læring. CSCL-applikationer kan antage forskellige former både i forhold til at støtte lærendes læring og underviseres undervisning. Applikationer kan både være designet til brug i klasserum og virtuelle klasserum og her koordinere synkron og/eller asynkron interaktion. Koschmann definerer de lærings- og undervisningsmæssige perspektiver i begrebet collaborative learning: a commitment to learning through doing, the engagement of learners in the cooperative (as opposed to competitive) pursuit of knowledge, the transitioning of the instructor s role from authority and chief source of information to facilitator and resource guide. (Koschmann, 1996: 13). Den lærende indgår i undervisningen på forskellig vis. Mayes og de Freitas (2007) beskriver tre niveauer af situeret læring: 1. Situeret læring i praksisfællesskaber. Læring foregår med en gruppe af mennesker som er engagerede i samme aktivitet og dermed er med til at udvikle og dele en praksis. Gruppen er karakteriseret ved at være stabil og længerevarende, hvis praksis bygger på fælles forestillinger og værdier. Det kan fx en gruppe af videnskabsfolk, et musikband, et lærerteam i en skole. 2. Situeret læring i læringsfællesskab (learning group). Her tænkes på læringsfællesskaber i klasserum eller virtuelle diskussionsfora. Den enkelte vil typisk identificere sig med sådanne grupper. Det fælles er ikke nødvendigvis en fælles praksis, men at man fx er sammen om at lære noget eller diskutere noget. 3. Situeret læring gennem individuelle relationer. I denne læringsform arbejder man sammen om fx en opgave eller deltager sammen i et chatroom eller en webkonference. De tre læringsdesign vil anlægge forskellige principper for tilrettelæggelse af et læringsmiljø: Det behavioristiske læringsdesign vil vægte stærk styring og strukturering af den lærendes interaktion med et fagligt stof, og succeskriteriet vil være at den lærende tilegner sig den videnspakke, som det faglige stof udgør. Det kognitive læringsdesign vil vægte at designe et læringsmiljø der giver mulighed for individuelle læreprocesser. Det socialkonstruktivistiske læringsdesign vil vælge at organisere undervisning som et læringsfællesskab med høj grad af interaktion mellem de lærende. Som læringsmiljø kan e-læring forstås som en særlig organisering af undervisningen i tid og rum, kendetegnet ved at undervisningens interaktion (samspillet mellem underviser og elev) er medieret elektronisk, fx gennem et learning manegement system 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 16/96

17 (LMS). Endvidere kan der til dette system være tilknyttet en række personlige læringsmiljøer, personal learning envirorments (PLE). Et PLE»describes the tools, communities, and services that constitute the individual educational platforms learners use to direct their own learning and pursue educational goals«(educase, 2009: 1). Et personligt læringsmiljø kan konkret bestå af web 2.0-tjenester, kommunikationsprogrammer som Skype og andre typer læremidler som mindmaps, digitale portfolioer, dvs. de værktøjer, sociale sammenhænge og tjenester der udgør den enkelte lærendes læringsomgivelser, og som støtter den lærende i at styre og forfølge deres egne læringsmæssige mål. PLE sættes ofte i kontrast med et LMS som eksempel på et kursuscentreret system. I modsætning hertil er de personlige læringsmiljøer læringscentrerede. Som læringsdesign kan e-læring forstås som en række måder at organisere undervisningen på hvor bestemte typer opgaver, aktiviteter, programmer, kommunikationsmedier og læringsressourcer alle understøtter en bestemt form for læring dvs. en bestemt form for workflow, der sigter mod den lærendes tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. Forskellen mellem e-læring som læringsmiljø og e-læring som læringsdesign sammenfattes i figur 3. E-læring som læringsmiljø E-læring som læringsdesign Tid LMS system Læringsforløb Rum PLE-ressourcer Opgaver Aktiviteter Feedbackprocesser Den Den lærende lærende Deltagelsesformer Læringsressourcer Figur 3: E-læring som læringsmiljø og læringsdesign E-læring er en flydende betegner eller et diskursivt fænomen som, alt efter hvilken måde vi taler om e-læring på, kan have forskellige betydninger. Modellen e-læringslandskabet (figur 4) er et forsøg på at fastholde den betydningsmæssige og funktionelle kompleksitet i de mulige betydninger og samtidig få styr på begrebet. I modellen kan e-læring enten relateres til et læringsmiljø eller til et læringsdesign. Analytisk kan modellen bruges til at beskrive en uddannelses læringsmiljø samt de læringsdesign der bærer dette læringsmiljø. 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 17/96

18 Læringsmiljø Tilstedeværelsesundervisning Netundervisning Blended learning Behavioristisk læringsdesign Figur 4: E-læringslandskabet Kognitivt læringsdesign Læringsdesign Socialkonstruktivistisk læringsdesign NetAus Mission. De enkelte erhvervsakademier i NetAu-samarbejdet har hver deres mission. NetAu-samarbejdet er derfor en konstruktion, der har netundervisning som fælles omdrejningspunkt. Der er ikke til uddannelsen knyttet en specifik mission, men derimod en tydelig organisation og konceptuel forståelse af e-læring. På hjemmesiden beskrives uddannelsen således: Fjernstudie er en kombination af virtuel kontakt mellem medstuderende og underviser, og selvstudie, hvilket kræver stor selvstændighed og selvdisciplin. Fagene forløber 100 % via nettet; der er ingen samlinger undervejs. Eneste fremmøde er til eksamen. Undervisningen foregår ved at den studerende får adgang til det anvendte online kursistsystem, som kan tilgås overalt hvor der er Internet adgang. For at skabe klarhed over NetAus e-lærings-koncept tages udgangspunkt i figur 5 der beskriver e-læring inden for fire paradigmer (Duus, 2003). 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 18/96

19 Læringsorienteret Pædagogisk paradigme Erhvervsorientering Akademisk orientering Markedsparadigme Teknologiparadigme Fagparadigme Formidlingsorienteret Figur 6: Fire paradigmer for e-læring (efter Duus, 2003) Teknologiparadigmet. Teknologiparadigmet ser e-læring som en teknologisk udfordring. E-læring handler om at finde et system der på driftsikker og billig vis kan distribuere et forudstruktureret læringsindhold til en bred modtagerskare. Læring ses som lettilgængelig tilegnelse af et på forhånd defineret læringsindhold og har typisk kursuskarakter. Markedsanalytisk er der fokus på at e-læring giver mulighed for fleksibel tilegnelse af kompetenceudvikling, samt på at teknologien kan distribuere undervisning der muliggør høj gennemførelsesprocent, og hvor mange kursister erhverver sig et eksamensbevis. Læringsmiljøet består af teknologier der støtter transmission af indhold, opgaver, øvelser og test. Transmissionsovervejelser er ikke genstand for udførlige pædagogiske refleksioner. Typisk arbejdes der heller ikke med interaktion mellem de lærende. Designovervejelser i forbindelse med at udforme e-læringskoncepter består i: valg af e-læringssystem opdeling og distribution af indhold mulighed for test og feedback til læreren høj gennemførelse er succeskriteriet Fagparadigmet. Fagparadigmet ser e-læring som en forlængelse af traditionel nærundervisning. Undervisningen er karakteriseret ved at der lægges dokumenter, videofilm, opgaver og øvelser ud på nettet og herudover gives mulighed for begrænset interaktion i form af studierum, konferencer og online kommunikation. De praksisnære studieformer som case- eller projektarbejder nedtones til fordel for systematisk præsentation af begreber, metoder og teorier inden for fagfeltet. Succeskriteriet er at de lærende opnår en høj faglighed inden for det basale fag som kan reproduceres, men ikke nødvendigvis at de lærende opnår faglige kompetencer og kan anvende deres faglighed til løsning af praksisnære problemstillinger. Der er heller ikke nødvendigvis stærke overvejelser over de lærendes forudsætninger, og over hvem de lærende er. 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 19/96

20 Faget og fagets begreber og metoder står helt centralt. Designovervejelser i forbindelse med udformning af e-læringskoncepter består i: indkredsning af basisfagligt indhold, faglige begreber og faglige metoder opstilling af faglige mål og distribution af det basisfaglige indhold træning i forhold til reproduktion af basisfaglig viden og færdigheder høj faglighed indenfor det basisfaglige felt er succeskriteriet Det pædagogiske paradigme. Det pædagogiske paradigme har fokus på at e-læring grundlæggende skal understøtte de lærendes læreprocesser og dette perspektiv overordnes faglige, teknologiske og erhvervsmæssige vilkår. Man vil her reflektere typiske træk ved de lærendes læringsforudsætninger både psykologiske, erhvervsmæssige og faglige forhold. Man vil her reflektere e-læring ud fra voksenpædagogik (i modsætning til børnepædagogik og ungdomspædagogik) og derfor reflektere forudsætninger som (Illeris, 2006): den lærende har ansvaret for sit eget livsprojekt det grundlæggende uddannelsesforløb er afsluttet den lærende indgår i en familie eller familielignende situation med en partner og børn den lærende tilstræber en nogenlunde fast placering på arbejdsmarkedet Denne livsfase er præget af målorientering hvor ønsket om uddannelse typisk er drevet af frivillighed man vælger selv at uddanne sig selv om motiverne både kan være lystbetonede og nødvendighedsbetonede. Samtidig er baggrunden for uddannelse båret af fremtidsorientering. Den lærende kan på den ene side ønske at positionere sig i forhold til fremtidige karrieremuligheder eller ønske på den anden side at tage en uddannelse for at kompetenceoptimere sig til en fremtidig arbejdsfunktion just in case. Den lærende kan være usikker på fremtidige arbejdsforhold og tager en uddannelse for at sikre sig. Begge scenarier er udtryk for at den lærende er bevidst om at livslang læring er et nødvendigt udviklingskrav. Tidligere tiders forestilling om at man uddannelsesmæssigt kan tilegne sig et bæredygtigt grundlag for resten af livet, er suspenderet. Knud Illiris peger på følgende principper for voksenlæring (Illeris, 2006: 174): voksne lærer det de vil lære, det der er meningsfuldt for dem at lære voksne trækker i deres læring på de ressourcer de har voksne tager det ansvar for deres læring de er interesserede i at tage (hvis de kan komme til det) Voksenlæring er her karakteriseret ved at den lærende har sammenhængende strategier som er relateret til mål der sædvanligvis er ret klare og bevidste for den enkelte. Dog hævder Illeris at denne tilgang langtfra er i overensstemmelse med den måde voksenuddannelserne er tilrettelagt på. I både det teknologiske paradigme og fagparadigmet er udgangspunktet ikke deltagernes egne forventninger og uddannelseserfaringer. Men der er også principper på spil i voksenlæring idet nogle lærende har en forståelse af at læring er skolens og lærerens ansvar en forståelse som de lærende har tilegnet sig på grundlag af de erfaringer de har med mange års skolegang det er jo læreren der ved hvad der skal læres. Det gør voksenlæring til et paradoks: de voksne uddannelsesdeltagere opfører sig som elever der har svært ved at acceptere den tradi- 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 20/96

21 tionelle elevrolles umyndiggørelse, og derfor keder de sig eller stritter imod. Læreren har derfor en opdragelsesfunktion og må sætte en ny dagsorden hvor de studerende skal opleve at de selv kan få ansvaret og bane vejen for læring som en målrettet, effektiv, overskridende og lystbetonet proces. Spørgsmålet er om ensliggørelse i store ufleksible systemer er vejen frem. Det faglige indhold er typisk den mindst problematiske side af voksenuddannelse i dag; i stedet er senmodernitetens forandringstakt og omstillingskrav en hård udfordring: stabilitet, selvsikkerhed og faglig stolthed optræder nu som en hæmsko. Stabilitet er afløst af fleksibilitet og»stabilitetens forsvarsmekanismer«skal udskiftes med»serviceorientering og forandringsberedskab«. Duus (2003) karakteriserer det pædagogiske paradigme som konservativt fordi det tager udgangspunkt i det traditionelle uddannelsessystem og søger at ændre dette ud fra dets egne vilkår. Udgangspunktet er ikke erhvervslivet og dets behov: Den meget traditionelle uddannelsesorientering skaber dog et problem, idet det pædagogiske paradigme reelt ikke foretager en skarp distinktion mellem erhvervslivets behov/problemer og det eksisterende faglige udgangspunkt på de højere læreanstalter. Herved ignoreres behovet for at tage udgangspunkt i erhvervsvirksomheders reale problemer for herved radikalt at redesigne det faglige indhold, pædagogikken og de administrativt/økonomiske forhold knyttet til læringsudbuddet. (Duus, 2003: 21) Duus konstaterer at det pædagogiske paradigme i ringe grad har udviklet sig via praktisk erfaringsbaret vidensopbygning. Designovervejelser: indkredsning af de lærendes forudsætninger og forventninger iscenesættelse af erfaringspædagogiske metoder og opgaver, der tager udgangspunkt i de lærendes egne faglige og personlige erfaringer succeskriteriet er, at den lærende oplever personlig relevans og kobling mellem det faglige indhold og den lærendes erfaringsbaggrund Markedsparadigmet. Det markedsbaserede paradigme tager udgangspunkt i erhvervslivets behov og dette behov er det styrende kriterium for udvikling af e-læring. Det erhvervsmæssige udgangspunkt har betydning for både design af det faglige indhold og de pædagogiske arbejdsformer. Særlig relevante arbejdsformer er fx casebaserede arbejdsformer og problembaseret læring der tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger relateret til den lærendes faktiske arbejdsliv. Problemorienteringen er styrende for den pædagogiske tilgang til undervisningen. Undervisningen sigter samtidig på den lærendes tilegnelse af kompetencer der kan bruges i det konkrete arbejde. Det markedsbaserede paradigme er således ikke a-faglig eller a-pædagogisk, men det didaktiske princip er at erhvervslivets problemstillinger og omverdenskrav overordnes alle andre forhold. Designprincipper: afdækning og indkredsning af aktuelle og relevante problemer i erhvervslivet udvælgelse af fagligt indhold og cases der kan belyse disse problemer 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 21/96

22 iscenesættelse af de studerendes arbejde med at bearbejde og problembehandle de valgte cases 1.5 NetAus e-lærings-koncept NetAu e-lærings-koncept er en kombination af flere af de ovenstående koncepter, men stærkest står teknologiparadigmet og markedsparadigmet i hvert fald på makroniveauet. På mikroniveauet den enkelte undervisers forståelse af e-læring står fagparadigmet stærkere (herom senere) mens det pædagogiske paradigme står svagest. Teknologiparadigmet kommer til udtryk i beskrivelse af studieformen på NetAus hjemmeside, jf. citatet ovenfor:»undervisningen foregår ved at den studerende får adgang til det anvendte online kursistsystem, som kan tilgås overalt hvor der er Internet adgang.«endvidere fremgår det af et interview med NetAus ledelse, at NetAuuddannelsen er en»standardvare«, der er kendetegnet ved effektiv distribution og ensartethed i konceptet: At give underviserne it-kompetencer er ikke løsningen vi ved ikke en bjælde om didaktik. Vi er ikke gode til at eksperimentere. De deltagere vi har, er der for effektivt at gennemføre et modul ikke for at prøve eller teste eller blive testet på. Vi arbejder med en standardvare sådan ligger materialer sådan afleverer du. De studerende tåler ikke så mange forskydninger. Nogle undervisere har kort responstid (en time) andre ikke. Men vi er nødt til at ensrette, således at de studerende oplever en ensartethed. En differentiering finder ikke sted. (Interview, 22. juni 2010). I interviewet udtrykker Poul Erik Nørgård Sørensen også at det er nødvendigt at udvikle de pædagogiske værktøjer og at uddannelsens kvalitet lige så meget er pædagogik, som teknologi. Så det pædagogiske område har et stærkt vækstpotentiale og ledelsesmæssig bevågenhed. Man kan sige at uddannelsen nu kører rent teknologisk og med høj kvantitativ søgning, og at NetAus ledelse er i en proces med at udvikle den pædagogiske dimension af uddannelsen. Endvidere har NetAus ledelse fokus på markedsparadigmet, her med et pædagogisk tilsnit: I et Interview siger Poul Erik Nørgård Sørensen at uddannelsen er med til at udligne nogle af de geografiske skævheder i det danske undervisningssystem: Vi plejer at sige, at vi er med til at udglatte ujævnhederne i forhold til udkantsdanmark. Hvis vi ikke eksisterede, ville der være en masse studerende, som bor langt væk fra en storby eller havde et arbejde med skæve arbejdstider, som ville være afskåret fra efteruddannelse (Politiken 17/ ). Det markedsmæssige perspektiv har således også et socialt og samfundsmæssigt aspekt og uddannelsen knytter sig dermed også til livslang læring. Som en underviser siger i et interview: Vi kunne da godt tænke os at fordoble de deltagere på netbaserede kurser til 3.400! Og vi kunne godt tænke os, at man i højere grad så på muligheder og fordele samt var positiv i sin tilgang til udkantsområder. Det 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 22/96

23 er problematisk at fokusere på udkantsområdet som det tabte og bare flytte statslige arbejdspladser. Man skulle hellere se på fx uddannelsesmuligheder når disse fx kan gennemføres på distancen. (Interview, 22. juni 2010). Opsummering. Arbejdet med at udvikle e-lærings-koncepter omfatter både udvikling af en forståelsesramme og en terminologi der reflekterer nye vilkår for uddannelse samt udvikling af principper og modeller for håndtering og udvikling af undervisning og læring. E-læring er et begreb der er knyttet sammen med den teknologiske udvikling. Hvor uddannelse og læring tidligere var knyttet til fysisk tilstedeværelse i et klasserum støttet af skriftlige lærebøger, muliggør udviklingen af elektroniske kommunikationsmedier nye studieformer og måder at organisere uddannelse på. De elektroniske kommunikationsmedier muliggør elektronisk distribution og tilegnelse af informationer samt kommunikativ deltagelse i virtuelle læringsmiljøer, uafhængig af klasserummets tid og rum. E-læring skaber en ny kontekst for læring. Læringskonteksten er både fysisk (den lærende deltager i studiet gennem skærm og computer), strukturel (den lærende kan studere på hvilket som helst tidspunkt og sted) og kulturel (den lærende har gennem studiet mulighed for at indgå i dialog, netværk og fællesskaber medieret af elektroniske medier). De nye læringsmæssige muligheder muliggøres af teknologien, men determineres ikke af teknologien. Man må altså problematisere en teknologisk determinisme. Men omvendt er teknologien ikke bare en neutral formidling af information og kommunikation teknologien har i sig selv muligheder for at skabe nye former for handling og interaktion. Men for at udnytte dette potentiale skal man reflektere det på forskellige niveauer: politisk, organisatorisk og didaktisk. De netbaserede læringsmuligheder er flere (Illeris, 2006: 237): Fleksibilitet - uafhængighed af tid og sted. Uddannelsesaktiviteter kan passes ind i et hverdagsliv, hvor der også skal være plads til arbejde og familie. Distancelæring deltagelse i undervisningsaktiviteter i afsidesliggende og tyndt befolkede områder Læringspotentiale den skriftlige og tidsforskudte kommunikation: den enkelte deltager gennem de personlige bidrag bliver mere synlig + at færdigheder i at udtrykke sig skriftligt styrkes. Den skriftlige kommunikation fører både til faglige og personlige refleksioner, hvilket er at stor betydning for kompetenceudvikling Sociale fællesskaber mulighed for udvikling af sociale og samspilsmæssige kvalifikationer gennem den skriftlige kommunikation Men giver også nye fordringer: Fleksibilitetet betyder også at den studerende må organisere sin egen læreproces og skabe en personlig motivation til at engagere sig Distancelæring giver ikke umiddelbart tillid, som det personlige møde har potentiale til at gøre og der sker en adskilles af person og individ Den skriftlige kommunikation fordrer skriftlige kompetencer ikke alle deltagere er trygge ved den skriftlige kommunikation 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 23/96

24 Deltagelse i sociale fællesskaber sker ikke af sig selv Grundlægende fordrer håndtering af e-læring en ny didaktik en e-lærings-didaktik. 1.6 E-lærings-didaktik - fra nærværende til netbaseret undervisning Tilrettelæggelse af læreprocesser i et virtuelt læringsmiljø kræver en anderledes planlægning og andre didaktiske kompetencer end i traditionel undervisning. Netbaseret undervisning forudsætter refleksioner over det digitale medie som læringsplatform og som grænseflade for undervisning og læring for at kvalificere nye måder at etablere undervisning på. Udfordringen kan anskueliggøres i forhold til den designdidaktiske trekant og de opgaver der er forbundet med at etablere læreprocesser (figur 6). Videndesign (formidling) - Repræsentation af viden - Formidling af viden - Vejledning Fag Læringsdesign (læringsaktiviteter) - Forståelse - Anvendelse - Analyse - Syntese - Vurdering Underviser Lærende Undervisningsdesign (socialt samspil) - Kontakt - Kontrakt - Feedback Figur 6: Den designdidaktiske trekant Modellen udpeger at der er tre centrale undervisningsopgaver: formidling af et fagligt stof, samt vejledning og support i forhold til at støtte de lærende i deres forståelse af det faglige stof og undervisningens mål; iscenesættelse af læringsaktiviteter, som fx forståelse, analyse, syntese, vurdering; samt etablering af socialt samspil med og mellem de lærende i form af kontakt, kontrakt og feedback. Kontakt består i at der etableres rum for iagttagelse og kommunikation. Kontrakt består i at der etableres gensidig forståelse for læringsmål, læringssituationer og læringsforudsætninger herunder opgaver og roller. Feedback består i at der etableres procedurer for løbende tilbagemeldinger til læreren om hvad de lærende forstår og hvordan de forstår og samtidig at de lærende får feedback fra læreren om krav og kvalitet ved deres arbejde med det faglige stof. Feedback er vigtigt for den lærende i forhold til at opnå indblik i kvalitet og styrker i en konkret læreproces for dermed både at skabe refleksion over den gennemførte læreproces og indsigt i fremtidige læreprocesser. Men den lærende kan også opfordres til selv at give feedback til andre lærende, og hermed bliver feedback i sig selv en læreproces for den lærende. 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 24/96

25 Der er grundlæggende forskelle mellem at etablere læreprocesser i traditionel nærundervisning og netundervisning. Det anskueliggøres i tabel 2. Videndesign formidlingsaktiviteter Nærundervisning Netundervisning Repræsentation af viden Tavle, tale og lærebogen er de dominerende repræsentationsmedier Repræsentationsmedier er primært skrift, men kan også være lyd, video, diagrammer mv. Formidling af viden Mundtlig kommunikation i klasserummet er centralt omdrejningspunkt for formidling. Den mundtlige kommunikation er traditionelt ikke arkiveret men skal fastholdes af den studerende i form af noter eller gennem underviserens arbejdsark/powerpoints. Formidling kan foregå asynkront og synkront gennem digitale kommunikationsmedier. E-læringssystemets brugergrænseflade er omdrejningspunkt for formidling. Formidlet information og kommunikation er arkiveret i systemet og kan fungerer som ressourcer for senere refleksion, repetition og læring. Vejledning Læringsdesign læringsaktiviteter Nærundervisning Læringsaktiviteter er primært situeret i klasserummet og/eller gruppe og projektrum og grupperum Øvelser, opgaver og undersøgelser foregår primært i fysiske studierum, grupperum og projektrum. Læringsaktiviteter iscenesættes ofte med udgangspunkt i lærerens nærværende instruktion og vejledning. Læringsaktiviteter er ofte situeret i et kort tidsrum. Netundervisning Læringsaktiviteter er medierede gennem den virtuelle læringsplatform eller web 2.0 medier som blogs, wikis og skype. Øvelser, opgaver og undersøgelser foregår primært i medierede gruppe- og projektrum. Læringsaktiviteter kan skabe en øget involvering fordi lærende og underviser kan stille spørgsmål til hinanden og observere hinandens respons. Læringsaktiviter kan foregå uafhængig af lærerens tilstedeværelse men fordrer eksplicitte beskrivelser af opgave- og øvelsesinstruktioner. Læringsaktiviteter kan udfoldes i tid og omfatte tid til læsning, refleksion, iagttagelse af andres arbejde, skrivning, besvarelse af andres indlæg, refleksion over arbejdet med læringsforløbet. Læringsaktiviteterne er synlige og arkiverede og kan skabe en konstant refleksiv iagttagelse af undervisnings- og læringsaktiviteter. 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 25/96

26 Undervisningsdesign undervisningsaktiviteter Nærundervisning Kontakt Undervisning er situeret i bestemt tid og rum og deltagelsen er synlig. Læreren kan umiddelbart afkode deltagernes forståelse og omvendt kan de lærende umiddelbart ytre sig om der er sager som man ikke forstår. Umiddelbar mulighed for klassesamtale og gruppearbejder. Netundervisning Deltagelsen i undervisningen er et tilbud, som den lærende selv skal koble sig op samt tage beslutninger om strukturering af læringsforløbet. Den lærende er selv ansvarlig for, at deltage i interaktionernes flow i det virtuelle læringsmiljø Deltagelsen kan være usynlig og nogle deltagere kan være lurkere. Det virtuelle rum har ingen sociale eller kulturelle rammer og er ikke kontrolabelt. Kontrakt Undervisning bygger på vante aktiviteter og roller. Læreren har mulighed for at skabe personlig tillid og autoritet. Aktiviteter og roller skal tematiseres og ekspliciteres. Læseplaner fungerer som en drejebog for den lærendes aktiviteter og som kontraktskabende medie. Den medierende og fleksible læringsform er en udfordring i forhold til at skabe kontrakt, engagement, rytme og flow i det virtuelle univers. Feedback Feedbackprocesser kan foregå mundtlig og/eller gennem skriftlig respons ofte med læreren som monologisk feedbackgiver og den lærende som passiv modtager. Feedbackprocesser er lette at facilitetere i det virtuelle læringsmiljø og kan let blive en rutine i et aktivitetsflow. Det virtuelle univers muliggør et rum for synliggørelse hvor lærende kan synliggøre deres egen identitet, konstruere deres læringsbiografier, sende deres bidrager, forhandle feedbak og søge dens udvikling dvs. feedback er en kontinuerlig aktivitet Tabel 2: Forskelle mellem læreprocesser i nær- og netundervisning Netstuderende har flere udfordringer end nærstuderende. Netstuderende skal tilegne sig tekniske kompetencer, fx lære at bruge et e-læringssystem; de skal tilegne sig kursets faglige dimension, og de skal interagere med underviser og andre studerende gennem e-lærings-systemets brugergrænseflade og kommunikationsfora. Underviseren får også nye udfordringer i et virtuelt læringsmiljø. Salmon beskriver at netundervisning kræver nye typer undervisere, e-moderators, som hun mener adskiller sig fra traditionelle undervisere:»the essential role of the e-moderator is promoting human interaction and communication through modelling conveying and building of knowledge and skills«(salmon, 2003: 4). Salmon har særlig fokus på at den sociale kontakt er omdrejningspunkt for den faglige formidling og de relaterede læringsaktiviteter. Og hun skriver videre:»it is important to try to model (rather than teach) the desired skills, offer real practical experience and many opportunies for challange, collaboration and reflection«(2003: 4). Den formidlingsmæssige udfordring er altså modellering af det faglige stof og læringsaktiviteter. Det vil sige at læreren dels skal bruge tid 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 26/96

27 på at anskueliggøre det faglige stof og måder hvorpå det faglige stof kan udvikle de ønskede læringsmål, og dels skal tilbyde den lærende mulighed for at arbejde praktisk eksperimenterende med det faglige stof gennem iscenesættelse af forskellige typer læringsaktiviteter: undersøgelser, diskussion, samarbejde, refleksioner. Læreren får her en rolle som skrivende formidler som kan sammenlignes med den rolle som lærebogsforfattere har. De formidler typisk også gennem et skriftligt medie og skal samtidig reflektere de formidlingsmæssige muligheder som ligger i at inddrage forskellige typer modaliteter (udtryksformer) og formidlingsstrategier (Hansen, 2010). Underviserens rolle skifter her fra autoritativ formidler af information til en flerhed af roller. I Agertoft et al. (2003a) beskrives netunderviserens forskellige roller: Scaffolder støtter midlertidig personer som skal vejledes i forbindelse med problemløsningssituationer, fx i form af markering af vanskelige trin i en opgave, fastholdelse af retning i en opgaveløsning og demonstration, dvs. angivelse af måder at løse problemer på. Kommunikator har som opgave at være meget tydelig, synlig og på forkant med organisering af og kommunikation om undervisningens indhold. Kommunikative strategier er fx: o o o o Tydelighed i information er det klart hvad der formidles og hvorfor? Hensigtsmæssig meddelelsesadfærd er der valgt hensigtsmæssige udtryksformer (skrift, video, lyd, diagrammer mv.), og er sproget klart og forståeligt? Synlige mål for undervisningen hvad skal læres og forstås? Løbende integration af dialog og forståelseskontroller hvad og hvordan forstår de studerende mål og indhold? Iscenesætter iscenesættelse af positive oplevelser og positiv energi i det virtuelle rum for at motivere deltagernes følelsesmæssige engagement. Her forstås den virtuelle undervisning som en form for drama, hvor den studerende og underviser indtager forskellige roller og inddrages i dramaet. Underviseren må her på forhånd kunne forestille sig deltagernes handlinger og følelser og samtidig synliggøre spillereglerne. Facilitator skabe og strukturere læringsforløbets aktiviteter og dialoger. Det kan fx være i form af faglige og metodiske input, åbning af diskussioner om et emne og her definere diskussionens emne, formål, deltagelsesformer samt henvise til eventuelle eksterne ressourcer, sætte normer for virtuel adfærd, fx deltagelsesaktiviteter og opbygge en kontrakt for virtuel adfærd i form af deres forventninger til deltagelse, løbende anerkendelse af de studerendes bidrag. Moderator styre ordet i de temaer, der optræder i diskussionerne i de fælles faglige fora og samle løse ender op i en diskussion eller samle indlæg der tematisk hænger sammen. 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 27/96

28 Endvidere får underviseren også den opgave at opbygge en tryg og støttende atmosfære i det virtuelle læringsrum. 1.7 Eksperimenter og didaktiske design I NetAu-casen gennemføres tre eksperimenter der bidrager til at udvikle netdidaktik eller e-lærings-didaktikken. De tre eksperimenter relaterer sig til de ovenfor beskrevne udfordringer, som i lyset af den didaktiske trekant kan beskrives som formidlingsmæssige udfordringer, læringsaktiverende udfordringer og kontaktskabende og dialogiske udfordringer. Eksperimenteret med videokonferencen knytter an til de kontaktskabende og dialogiske udfordringer. Eksperimenteret med læringsobjekter knytter an til de formidlingsmæssige og læringsaktivierende udfordringer. Og eksperimenteret med læseplaner knytter an til de kontaktskabende og formidlingsmæssige udfordringer. 1. Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet 28/96

29 2. Teori og metode Vores videnskabsteoretiske tilgang til undersøgelsen er casestudiet. Et casestudie er karakteriseret ved at være en empirisk undersøgelse af et fænomen i dets virkelige livssammenhæng og kontekst. Fænomenet skal her forstås i forhold dets kontekstuelle omstændigheder. Den type casestudie som rapporten arbejder med, kan her karakteriseres som en singe-case, indlejret design type 3 i nedenstående matrix (tabel 3) for grundtyper af casestudier (Thisted, 2011: 205): Single-casedesign Multiple-casedesign Holistiske (single analyseenheder) Indlejrede (multiple analyseenheder Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Tabel 3: Grundtyper af casestudier (efter Thisted, 2011) Type 3-casestudiet udforsker en enkelt case, men gør det gennem flere analyseenheder, der skal tjene til at belyse casen som helhed. En analyseenhed er her en afgrænset tematisk sammenhæng som belyser en del af casen og undersøgelsen af en analyseenhed kan her foregå gennem forskellige undersøgelsesenheder: observation, interview, spørgeskema mv. Målet med casestudiet er at generere to typer output: innovative og attraktive didaktiske design didaktiske greb Didaktiske design er koncepter for undervisnings- og læreprocesser der støtter studerende i at tilegne sig ny viden, nye færdigheder og nye kompetencer, og dermed skaber grundlag for at kunne imødekomme krav og udfordringer i et professionelt arbejdsliv. Et didaktisk design organiserer et undervisningsforløb i forhold til faglig formidling (vidensdesign), læringsaktiviteter (læringsdesign) og undervisningsaktiviteter (undervisningsdesign). Udvikling af læringsteknologier er centrale i udviklingen af nye didaktiske design. Læringsteknologier er fx traditionelle skriftlige kursusmaterialer, vodcast (videoer), podcast (lyd), videokonferencesystemer mv. Didaktiske greb er grundlæggende et redskab for pædagogisk formidling. Et didaktisk greb kan bestå af metoder, koncepter, principper og modeller som muliggør håndtering af didaktiske design. Et didaktisk greb kan vejlede uddannelsesinstitutioner og undervisere til at håndtere og udvikle nye undervisningsformer. Didaktiske greb kan fx være planlægningsværktøjer, refleksionsværktøjer, dialogværktøjer, evalueringsværktøjer, beskrivelse af koncepter for læringsmiljøer mv. Disse værktøjer er både resultatet af den udviklingsproces (undersøgelse-udvikling-afprøvning) som et projekt har gennemført, samt et potentielt grundlag for en praksis - udvikling af en»next practice«. I første omgang bruges de didaktiske greb til at samle de erfaringer og ideer op som genereres i projektet i forhold til at udvikle nye uddannelsesdesign med henblik på at sprede dem til andre uddannelsesinstitutioner. 2. Teori og metode 29/96

30 I NetAu-casen udvikles didaktiske greb i tre spor: Læseplanen som styrings- og støttestruktur Videokonferencen som undervisnings- og læringsform Læringsobjekter til akademisk skrivning 2.1 DBR og brugerdreven innovation Projektet knytter an til metoden for brugerdreven innovation med henblik på at udvikle og implementere innovative uddannelsesdesign, dvs. nye fleksible og bedre former for kompetenceudvikling. Innovationsbegrebet at udvikle ideer omsat til en bedre praksis er centralt. Innovation handler om at udvikle til»next practice«(hvilket forudsætter afdækning af en eksisterende praksis en»best practice«). Kvaliteten ved en ny praksis er at den er kvalitetstestet af brugerne og opleves som en forbedring af deres eksisterende praksis og at der sker en implementering i form af nye uddannelsesdesign. Brugerdreven innovation er en metode til at lokalisere de mekanismer og designprincipper der udgør en drivkraft i forhold til udvikling af nye didaktiske design. En typisk måde at implementere nye didaktiske design på bygger på en top downudviklingsproces. En uddannelsesinstitution lancerer et nyt kursustilbud og håber på kunder i butikken. Den brugerdrevne udviklingsproces er en eksperimenterende og fremadrettet udviklingsproces hvor nye koncepter opstår i et nært samarbejde mellem brugere, uddannelsesudbydere og evaluatorer, der sammen bidrager til at kvalificere udviklingen af nye uddannelsesdesign, og som har som hensigt at sikre en forbedret praksis og udvikle»next practice«. Brugerne i forhold til en sådan proces er flerfoldige. For det første er der de studerende, som er slutbrugere. For det andet er der de undervisere, som skal drive en konkret undervisningspraksis. For det tredje er der de uddannelsesledere, der har ansvar for og kompetence til at tage beslutninger om udbud og drift af nye uddannelsesdesign. Vores intenderede bruger i eksperimenterne er undervisere der har til opgave at udvikle nye didaktiske design. Aktiviteter. Projektet bygger på den innovationsmodel som er udviklet i ELYKprojektet, og som gengives i figur Teori og metode 30/96

31 Figur 7: ELYK-modellen ELYK-innovationsmodellen beskriver en iterativ proces i fire faser: undersøgelse, prototyping, eksperiment og implementering. 2.2 Designmetodologi Fase 1. Undersøgelse af eksisterende praksis. Undersøgelse af eksisterende praksis sker med henblik på at beskrive og forstå den eksisterende praksis. Denne undersøgelse har to empiriske felter: 1. NetAu s elæringskoncept: afdækning af NetAu s koncept for af e-læring som et særligt uddannelsesdesign og læringsmiljø. 2. Undervisningscases: afdækning af det didaktiske design i et konkret undervisningsforløb Projektets plan for indsamling af data ses i tabel 4: Dato Aktivitet Deltagere januar 2010 Spørgeskema 1 Studerende F Interview 1 Underviser, netau-ledelse og forskergruppe Interview 2 Underviser og forskergruppe Workshop 1 Underviser og forskergruppe Præsentation af prototyper Underviser og forskergruppe Evaluering af eksperimenter 1 Underviser og forskergruppe Workshop 2 Underviser og forskergruppe Evaluering af eksperimenter 2 Underviser og forskergruppe 2. Teori og metode 31/96

32 September 2011 novemberdecember 2011 Spørgeskema 2 Spørgeskema 3 Studerende E2011 Studerende E Interview 3 Underviser og forskergruppe Tabel 4: Oversigt over aktiviteter i NetAu-casen Fase 2. Prototyping: workshopper. På grundlag af fase 1 er der gennemført to workshopper, én med en underviser og rektor for NetAu og én med underviseren alene. På den første workshop aftaltes udvikling af tre prototyper: 1. nyt design af studieplan 2. design af videokonference 3. design af læringsobjekter til akademisk skrivning De tre prototyper fungerer som papkassemodeller af et nyt uddannelsesdesign der rummer en forestilling om en ny og bedre praksis og som blev afprøvet i et undervisningsforløb i foråret 2011 og efterår Fase 3. Eksperiment: afprøvning i praksis. I eksperimentfasen blev de tre prototyper testet i praksis, dvs. gennem et konkret undervisningsforløb. Formålet med afprøvningen i praksis var at dokumentere, evaluere og forbedre eksisterende uddannelsesdesign. Her produceres data og dokumentation der skal kvalificere om 1) prototypen holder i praksis, og 2) hvad der skal til for at forbedre den. Efter afprøvningsperioden blev der afholdt en sidste workshop med underviseren og de tre projektdeltagere. Her blev resultatet af afprøvningen formidlet og diskuteret. Fase 4. Implementering. Implementering handler om at udbrede de afprøvede prototyper til et fortsat praksis. Kvaliteten af den implementering er målestok for om et innovativt uddannelsesdesign kan gå fra at være et udviklingsprojekt til egentlig innovation. En særlig udfordring er at overveje hvordan det konkrete eksperiment kan generaliseres i nye praksiskontekster, og hvad der skal til af information, vejledning og kurser for at udbrede nye uddannelsesdesign. I NetAu-casen har vi ikke haft mulighed for at teste de didaktiske værktøjer i nye kontekster og dermed foretaget opskaleringsforsøg. Vi kan derfor ikke sige noget empirisk begrundet om brugspotentialet i andre kontekster end den kontekst hvori de didaktiske værktøjer er afprøvet og testet og heller ikke noget om værktøjernes praktiske robusthed. 2.3 Eksperimenter med didaktiske design I det følgende beskriver vi de tre eksperimenter med nye didaktiske design i netundervisningen. Først redegør vi for det teoretiske grundlag og de pædagogiske potentialer i de tre didaktiske design. Herefter beskrives de tre eksperimenter: deres praktiske ud- 2. Teori og metode 32/96

33 formning, deres teoretiske grundlag, deres pædagogiske potentiale og endelig de didaktiske greb hvormed undervisere kan håndtere brugen af de samme didaktiske design. Synlig didaktik. Den teknologiske udvikling sætter løbende nye muligheder og vilkår for undervisning og læring. Mulighederne kan beskrives i forhold til tre områder af den pædagogiske praksis: Nye repræsentationsformer af viden. Viden kan repræsenteres gennem en lang række nye modaliteter ikke blot den traditionelle skrift, men også lyd, billeder, diagrammer osv. Nye læringsmiljøer: Rammer for deltagelse i undervisningsmæssige forløb kan foregå både som traditionel nærundervisning i et fysisk undervisningsrum og som synkron og asynkron deltagelse i et virtuelt miljø hvor underviser og lærende ikke nødvendigvis er til stede i samme rum og på samme tid. Nye læringsdesign og workflows: nye muligheder for at inddrage den lærende i de læreprocesser understøttet af bestemte typer læremidler Håndtering af de nye pædagogiske muligheder nødvendiggør udviklingen af en synlig didaktik. Hvor traditionel face to face-undervisning bygger på en lang tradition for hvordan man skal agere i et klasserum, og hvor den pædagogiske praksis ikke nødvendigvis skal ekspliciteres, så er det netop den centrale opgave i et virtuelt undervisningsmiljø. Lærerens udfordring er at vælge, didaktisere og iscenesætte undervisningens indhold i en form der er tilgængelig, relevant og motiverende for den lærende samt at motivere eleven i en række læringsaktiviteter. Det kræver en systematisk gennemtænkning af de pædagogiske aktiviteter og en eksplicit repræsentation af hvad der skal foregå i undervisningen, hvornår og med hvilket formål. Didaktik kan her defineres som»undervisningens og læringens teori og praksis«(jank & Meyer, 2009: 17). En didaktik kan have to grundlæggende funktioner: den kan bruges til at beskrive en eksisterende praksis, og den kan bruges til at understøtte handlinger i en fremtidig praksis. I den sidste funktion får didaktikken både en normativ funktion, fordi den tager udgangspunkt i en forestilling om god pædagogisk praksis, og en metodisk dimension, fordi den udpeger, hvordan der kan undervises og læres. I vores bud på en e-læringsdidaktik er vi orienteret mod det normative og handlingsanvisende. Vores tese er at en e-lærings-didaktik bør funderes på følgende didaktiske principper: Synlig strukturering og stilladsering af læringsaktiviteter Progression i vidensformer og opgavetyper Differentiering af repræsentations- og kommunikationsformer 2.4 Tydelig strukturering og stilladsering af læringsaktiviteter Salmon (2004) har udviklet en fem-trins-model (figur 8) der beskriver de særlige kompetencer som en e-underviser bør besidde, og som fremmer læringsaktiviteter i et net- 2. Teori og metode 33/96

34 baseret læringsmiljø og som samtidig viser, hvilke opgaver og hvilken progression der ligger i lærerens stilladsering af de lærendes læring: Figur 8: Gilly Salmons five stage-model (Salmon, 2004). Nedenfor udfoldes modellens fem faser, og vi tilføjer endvidere en målkategori, som beskriver hvilke kompetencer som den lærende skal tilegne sig i forhold til den enkelte fase: Faser Adgang og motivation Definitioner Tekniske kompetencer: Adgang til læringsmiljøet Underviserkompetencer: velkomst og opmuntring af de lærende til at deltage I undervisning. Formidle fordele og muligheder i systemet og hvordan den studerende kan få support og støtte. Mål: den lærende skal udvikle tryghed i forhold til at navigere i det virtuelle miljø og motiveres til at deltage i og undersøge det virtuelle læringsmiljø. Online socialisering Tekniske kompetencer: sende og modtage meddelelser Underviserkompetencer: skabe fortrolighed med det virtuelle læringsmiljø og opbygge et tillidsfuldt kulturelt og socialt rum omkring forløbet og de deltagende personer. Deltagerne 2. Teori og metode 34/96

35 skal opdage, at de behøver at synliggøre sig for hinanden og udvikle en måde at kommunikere på. De skal endvidere guides i forhold til online-adfærd. Mål: den lærende skal forstå, hvordan den virtuelle arbejdsform bidrager til emnet, kurset og faget, samt opleve sig selv som del af et lærende fællesskab. Endvidere skal den lærende udvikle og undersøge sin virtuelle identitet, skabe netværk og samarbejde Informationsudveksling Tekniske kompetencer: Skabe overblik over e-læringssystemet informationer og opbygge kendskab til software Underviserkompetencer: Facilitere opgaver og støtte brug af læringsmaterialer og aktivere deltagerne. Deltagerne anerkender det brede udvalg af ressourcer og skal opfatte e- læringssystemet som et levende og dynamisk netværk. Mål: Den lærende skal være fortrolig med at undersøge informationer og tekster i det virtuelle landskab, samt bruge informationerne til studieformål. Endvidere opfordres den lærende til at deltage i fælles opgaver og til at dele informationer Videnskonstruktion Tekniske kompetencer: Deltagelse i konferencer Underviserkompetencer: facilitere processer. Deltagerne bliver involveret I læringsaktiviteter og gruppedannelser. Skal samle op og lave resumeer af indlæg. Andre studerende kan også få moderatorrollen. Mål: Den lærende skal være aktiv med at bidrage til konferencer og udarbejde opgaver og øvelser. Den lærende er blevet aktiv online studerende og ikke blot modtager af information. Den lærende opfordres til at involvere egne praktiske erfaringer. Målet er også at kvalificere den lærendes kompetencer til projektarbejder, studieteknik og akademisk arbejdsmåde. Udvikling Tekniske kompetencer: undersøge links og ressourcer udenfor den lukkede konference Underviserkompetencer: Supportere og udfordre den lærende i forhold at udvikle kritisk forståelse. Deltagerne skal udvikle ansvar for deres egen læring, udfordre e-læringssystemet og skabe ny viden. Mål: Den lærende forfølger egne læringsmål og bruger faglig viden og færdigheder som ressource i forhold til egne projekter samt reflektere over og perspektivere sin egen læring, fx i forhold til et praktisk arbejdsliv. De forskellige faser skal ses som trin der forudsætter hinanden, og som altid skal bygges op i et forløb. Man kan fx ikke springe trin 2 over og gå direkte til trin 4 og 5. Gilly Salmons five stage-model er en trinvis, struktureret model der lægger vægt på at socialisere og vejlede de lærende ind i et virtuelt læringsunivers således at han eller hun både kan begå sig og navigere i et virtuelt læringsmiljø, bidrage til at udvikle læringskulturen og interagere både i forhold til undervisningens fysiske læringsmaterialer og de øvrige lærende i et læringsforløb. Udfordringen er ifølge Salmon:»Key issues are the ability to create clear goals and appropriate challenges, through a vision of the 2. Teori og metode 35/96

36 learning outcomes and very short focused steps, good timely feedback and appropriate motivation.«(salmon, 2003: 61). Den didaktiske udfordring er her at skabe klare mål og passende udfordringer i en velstruktureret proces. Derfor bliver spørgsmål om progression og synlighed i læringsaktiviteter også et vigtig element i en netdidaktik. 2.5 Progression i vidensformer og opgaver Lærerens arbejde med at organisere undervisning, modellere det faglige stof og iscenesætte læringsaktiviteter kan styrkes i en tænkning om læringsaktiviteter, herunder læringsmål og opgavetyper. Bloom har her udviklet en taksonomi over kognitive vidensformer (Ko og Rossen 2010, 56): Domæner Læringsmål stikord Opgave og aktiviteter Viden og genkaldelse Forståelse Anvendelse Analyse Syntese Vurdering Huske, fortælle, vise, opliste, definere, citere, navngive, brainstorme Sammenligne, konstrastere, demonstrere, identificere, rapportere, opsummere, referere, forklare, katalogisere Udvikle, organisere, bruge, vælge, modeller, konstruere, oversætte, eksperimentere, illustrere Analysere, kategorisere, klassificere, skelne, opløse, undersøge, differentiere, udregne, løse, arrangere Kombinere, komponere, løse, formulere, adaptere, skabe, validere, designe Evaluere, måle, forsvare, bedømme, retfærdiggøre, konkludere, anbefale, Figur 9: Blooms taksonomi over kognitive vidensformer Test, arbejdsark, quiz Referat, sammeligne-ogkonstrastere-øvelse, skitsere Rapport, diagram, illustration, casebeskrivelse, studie Model, debat, casestudie Artikel, essay, eksperiment, lyd- /video-produkt, Evaluering, kritik, Taksonomien er en hierarkisk klassificering af vidensdomæner. De forskellige vidensnievauer kommer konkret til udtryk i læringsmål, samt aktiviteter, der understøtter den lærendes tilegnelse af de forskellige læringsmål. De enkelte opgaver og aktiviteter indgår i et større hierarki af faglige områder og aktiviteter som fremgår af figur Teori og metode 36/96

37 Uddannelsesforløb Akademiuddannelse Modul Ledelse i praksis Lederskab Faglige hovedområder Lederroller Ledelsesmæssig kommunikation Akademisk skrivning Undervisningsforløb Leddelsesmodeller Ledersyn Ledertyper Læringsforløb - workflow Debat Træning Øvelse Læringaaktiviteter - opgaver Opgave Opgave Opgave Figur 10: Hierarki over faglige områder og aktiviteter Et kursusmodul består af forskellige faglige hovedområder der tilsammen udgør indholdet i et sammenhængende modul. Et hovedområde kan igen nedbrydes i forskellige former for undervisningsforløb. Et undervisningsforløb er igen ramme om forskellige former for læringsforløb eller workflows. Og det enkelte workflow initieres igen af en række forskellige opgaver der hver især har et særligt læringsmål og rammesætter den lærendes aktiviteter. Opmærksomheden mod typer af opgaver, deres formål og deres bidrag til en progression i læreprocessen er en vigtig didaktisk kompetence. 2.6 Differentiering af kommunikations- og repræsentationsformer Differentiering af kommunikationsformer. Med udgangspunkt i hierarkiet over faglige områder og aktiviteter udviklede projektet en model der kan beskrive nogle væsentlige faktorer i et læringsforløb på workflow-niveau. Modellen, som er afbildet i figur 11, indgik i den anden workshop (1. februar 2011) som et værktøj til identifikation af udviklingspotentialer i modulet. 2. Teori og metode 37/96

38 synkroni rum y synkron kommunikation munikation iagttagelse/reception dialog/pro Figur 11: kommunikationsmodel til analyse af læringsressourcer asynkron kom- Modellen er et pseudokoordinatsystem på hvis x-akse»miljøet«eller»læringsmiljøet«er aftegnet. Denne akse repræsenterer antallet af interaktioner, forstået som udvekslinger af ytringer i et bestemt workflow. Aksen for læringsmiljø er dermed en skala for iterationen i kommunikationssekvensen. En instruktion som skal læses og tages til efterretning, vil have en lav værdi på denne akse. Et forløb hvor forskellige udgaver af en problemformulering sendes frem og tilbage mellem studerende og underviser, vil have en lidt højere værdi. Helt til højre på aksen vil man for eksempel finde en længere diskussion over Skype i en studiegruppe. På y-aksen aftegnes graden af synkroni, et lidt kunstigt begreb der her skal forstås som afstanden i tid mellem de enkelte ytringer i en given interaktionssekvens. Mundtlige samtaler, hvad enten de finder sted i et traditionelt klasserum eller via telefon eller Skype, har en høj værdi. Et debatforum (hvor metaforen»samtale«i øvrigt er udbredt om de debatterendes interaktion) vil have en lavere værdi på aksen. I praksis er y- aksen en skala hvor frekvensen i udvekslingen af ytringer inden for et afgrænset workflow aftegnes.»læringsrum«henviser i dette tilfælde til et oplevet rum eller en oplevet situation med bestemte kommunikative karakteristika. Der er ikke nødvendigvis proportionalitet mellem de to værdier. Et asynkront workflow kan godt have mange interaktionssekvenser, og omvendt kan et synkront workflow bestå af meget få. Det er et bevidst valg at modellen ikke tager højde for den fysiske afstand mellem de kommunikerende. For det første er det i den aktuelle kontekst en forudsætning at de kommunikerende aldrig befinder sig på det samme sted. For det andet kan det fint lade sig gøre at beskrive workflows uden hensyn til denne parameter. Det har den konse- 2. Teori og metode 38/96

39 kvens at en vejledningssamtale holdt over fx Skype vil bliver placeret på samme sted i modellen som en face to face-vejledningssamtale. Kommunikationsbegrebet i modellen er interaktionsparadigmatisk og baserer sig på aksiomet om at kommunikation altid er sekventiel, og på aksiomet om at kommunikation til enhver tid har både en informerende og en regulerende funktion (Watzlawik, Beavin & Jackson, 1967). Det andet aksiom skelner mellem informationens»report aspect«og»command aspect«: The report aspect of a message conveys information and is, therefore synonymous in human communication with the content of the message. It may be about anything that is communicable regardless of whether the particular information is true or false, valid, invalid, or undecidable. The command aspect, on the other hand, refers to what sort of a message it is to be taken as, and therefore, ultimately to the relationship between the communicants. (Watzlawik, Beavin & Jackson, 1967: 51-52). I computermedieret, asynkron kommunikation har de kommunikerende generelt færre udtryksmuligheder og dermed færre måder at realisere kommunikationens to funktioner på. Især er det væsentligt at de kommunikerende har færre muligheder for at realisere kommunikationens»command aspect«, hvilket i face to face-samtale ofte sker med ekstra- og paralingvistiske udtryksformer. Naturligvis forsimpler modellen på mange punkter undervisningens kommunikation. Hvad angår den formidlede information (report), tager modellen eksempelvis ikke højde for mængden af videregivet information (hvilket i øvrigt ville gøre det relevant at inddrage den fysiske afstand mellem de kommunikerende som en parameter). Hvad angår kommunikationens regulerende funktion (command), registrerer modellen ikke hvordan de enkelte dele af en kommunikationssekvens betinger hinanden. Til gengæld tilbyder modellen en beskrivelsesramme for undervisningens synlige processer og leverer en ramme for beskrivelse af et afgrænset workflow. Differentiering af repræsentationsformer. Multimodalitet er et begreb der er velegnet til at analysere udtryksformer i læremidler og i undervisningen. I vores eksperimenter er der eksperimenteret med andre udtryksformer end den sproglige (talt og skreven tekst) hvorfor det er væsentligt at skærpe analysen af udtryksformer. En modalitet defineres af Gunther Kress som»a culturally and socially fashioned resource for representation and communication«(kress, 2003: 45). Repræsentation er et begreb for at noget repræsenterer noget andet, fx et ord, et billede, en model eller en interaktion, der repræsenterer (kundskab om) verden. En repræsentation er en måde at vise sin forståelse af verden på. Modalitet er et særtræk ved en repræsentationsform måden repræsentationen forholder sig til det repræsenterede indhold på. Multimodalitet er et samspil mellem repræsentationsformer der kombinerer forskellige modaliteter. Et sådant samspil kan karakteriseres som entydigt (tekst og billede siger det samme) eller flertydigt (tekst og billede supplerer, udvider eller ligefrem modsiger hinanden). De fleste didaktiske læremidler er sammensat af forskellige modaliteter. Fx kombinerer de fleste trykte læremidler skreven tekst med illustrationer (fotografier, grafiske repræsentationer, malerier mv.). De forskellige repræsentationsformer er semiotiske ressourcer. Det vil sige at når underviseren bringer flere repræsentationsformer i 2. Teori og metode 39/96

40 spil samtidig i undervisningen, giver han eller hun den lærende flere strenge at spille på. Underviseren kan således gennem brugen af multimodalitet hjælpe den lærende til at forstå stoffet, reflektere over stoffet, søge at interessere den lærende i stoffet osv. Forskellige repræsentationsformer har forskellige potentialer og begrænsninger i forhold til, hvad de kan formidle. Det, at forskellige repræsentationer er specielt velegnede til visse ting og mindre til andre, kaldes modal affordans. Skrift og billeder har fx forskellig modal affordans. Skrift er velegnet til at fremstille tidslige relationer og kausalforhold. Kress skriver således, at skriften er opbygget efter en lineær struktur, som forløber i tid når vi læser den. Billeder derimod, er struktureret rumligt og er derfor velegnede til at illustrere rumlige forhold. Alle billedets elementer er til stede samtidig, hvorfor vi opfatter billeder mere umiddelbart end skreven tekst. Af alle disse repræsentationsformer som mennesket har udviklet (lyd, lys, gestik, skrifttegn, gestik osv.), har det skrevne sprog haft en særstatus. Og skriftkulturen er stadig dominerende i skole- og uddannelseskontekster, bl.a. fordi skriften anses for at være et centralt refleksionsredskab. Denne forståelse har også været fremherskende inden for forskning i e-læring:»i megen videnskabelig litteratur om kommunikation og læring antages det, at skriftlig, asynkron kommunikation er central for samarbejds- og refleksionsprocesser i forbindelse med e-læring«(fibiger & Sørensen, 2008: 235). Men da kommunikation i dag er bygget op af mange forskellige slags repræsentationsformer, udtryksmåder og medier, må dette tages alvorligt også i udviklingen af e-lærings-didaktikken. I artiklen»didaktik som multimodal design«skriver Jewitt:»I klassrummet kan läraren använda sig av bild, tal, blickrektning, kroppshållning, ljud, skrift, musik, tempo m.m. för at orkestrera innhållsliga aspekter och sociala relationer, vilka alla får betydelse för elevers möjligheter till meningsskapande och lärende.«(jewitt, 2008: 242). Derfor er det vigtigt at e- lærings-didaktikken funderes på et sådant multimodalt designprincip. De tre didaktiske principper eksemplificerer vi i det følgende igennem tre eksperimenter. 2. Teori og metode 40/96

41 3. Eksperiment 1: Studieplaner Dette eksperiment omhandler studieplaners rolle som styrende, strukturerede og kommunikerende værktøjer i netundervisningen og som løftestang til at udvikle en bedre praksis i netundervisningen. I første del beskrives den eksisterende lærings- og undervisningskultur i undervisningen og den rolle studieplanen varetager i forhold til at understøtte denne lærings- og undervisningskultur. Herefter udfoldes en teori om læreplanen og deres funktion som pædagogisk værktøj. I del tre udfoldes læreplanens pædagogiske potentiale. Og beskrivelsen af eksperimentet afsluttes med et bud på en række didaktiske greb til håndtering af studieplaner som planlægningsredskab i netundervisningen. 3.1 Lærings- og undervisningskultur Der var 19 deltagerne på holdet»ledelse i praksis«, efteråret 2010: 13 kvinder og 6 mænd. Aldersmæssigt befinder de sig i alderen 31-40, og ligeledes er der en stor andel under 30. Geografisk kommer halvdelen fra hovedstadsområdet, mens resten er spredt ud over hele landet. Erhvervsmæssigt er alle bortset fra én i arbejde, og de fleste har en lederstilling inden for en bred vifte af erhverv: politikommisær, hotelchef, projektkoordinator, kok mv. Deltagerens uddannelsesmotiver falder i tre grupper: praksisnær kompetenceudvikling, strategisk kompetenceudvikling og personlig kompetenceudvikling, jf. tabel 5. Praksisnær kompetenceudvikling Uddannelsen knytter direkte til praksis og der er hurtige koblingsmuligheder mellem undervisning og praksis. Ønskede mere teoretisk uddannelse og udvide min ledelsesviden til brug i praksis fremover Strategisk kompetenceudvikling Uddannelsen knytter ikke nødvendigvis direkte til praksis, men åbner fremtidige karriereveje. For at få mere viden omkring ledelse så jeg kan vurdere om det er noget jeg ønsker at arbejde med fremover Personlig kompetenceudvikling Uddannelsen knytter ikke nødvendigvis direkte til praksis, men bidrager til personlig udvikling. Søgende i forhold til fremtidig karriere. Jeg holder at at videreuddanne med og tager pt. mit 8. fag på Netau For at ruste mig selv bedre til eventuelle kommende lederstillinger Tabel 5: Uddannelsesmotiver hos modulets deltagere Udvikling af egne kompetencer De forskellige uddannelsesmotiver hænger også sammen med de lærendes mulighed for at afprøve studiets indhold i hverdagen og altså koble mellem studium og erhverv. Her har halvdelen mulighed for at koble studiet og dets litteratur, opgaver og øvelser, direkte til deres erhvervspraksis. Læringskulturen bygger på en individuel studieform. Begrundelserne er flere læringsmæssige, logistiske og uddannelseskulturelle: Nogle kan godt lide at løse opgaver alene:»læringsmæssigt har jeg brug for at afprøve mig selv«. Andre har et syn på læring, hvor gruppedynamiske processer ikke har høj prioritet: Det er vigtigt at få»kompetent hjælp fra den, der ved noget«. Nogle mangler tid til gruppedynamiske proces- 3. Eksperiment 1: Studieplaner 41/96

42 ser. Andre hævder at det er en del af undervisningskulturen og den netbaserede uddannelsesform som»mangler nærhed og personlig kontakt«, og man»kender ikke sine medstuderende«. Opgaver og øvelser vurderes i det taget til i høj grad at styrke deltagernes forståelse af undervisningens teorier og begreber, samt i høj grad og i nogen grad at udvikle deres kompetence til at skrive eksamensprojekt. I forhold til eksamen er det dog underviseren der vurderes til at være den vigtigste faktor og alle studerende er godt eller meget tilfredse med underviserens vejledning. Læringsmæssigt angiver halvdelen af respondenterne at underviserens skriftlige oplæg samt deres arbejde med øvelser, opgaver og projekter i høj grad har støttet deres læring. Ligeledes hævder to tredjedele at underviserens mundtlige oplæg via Skype i meget høj grad og i høj grad har støttet deres læring. Vejledningen er de fleste studerende også meget tilfredse med mens samtale med andre studerende for halvdelen af de studerende i mindre grad eller slet ikke har støttet deres læring. Men det er også den studieform de fleste har været mindst involveret i. Test mener de fleste i nogen grad har støttet deres læring og også her er der kun begrænset aktivitet. Grundlæggende oplever respondenterne at læringsudbyttet hænger snævert sammen med i hvor høj grad den studerende har været aktiv inden for den pågældende studieform. Underviseren på modulet»ledelse i praksis«har været tilknyttet NetAu siden 1995, da uddannelsen hed»fleksibel merkonom«, og er nu fuldtidsunderviser. Det er ikke typisk: ofte har undervisere NetAu som sidebeskæftigelse. Underviseren er ellers en typisk repræsentant for NetAus lærerprofil idet man typisk rekrutererer lærere over 50 år med en stor faglig ballast (EVA, 2011). Underviserens baggrund er bankverdenen hvor han bl.a. har været direktør og leder i mange år. Som netunderviser varetager underviseren de typiske netunderviserroller, jf. s. 28. Herudover har underviseren også en uformel rolle som studievejleder. Der er ikke nogen studerende der forlader studiet uden at underviseren har haft en samtale med dem. Underviseren har fokus på både faglig formidling, socialisering og på den enkeltes læreproces. Især er han opmærksom på frafald (ca. 40 % falder fra). Han identificerer følgende krisefaser: 1. Det lykkes ikke for alle at komme i gang med studiet tiden løber fra dem. 2. De lærende tror at de skal gennemføre alle aktiviteter i studieplanen og tror de skal igennem det hele. Udfordringer er her at dæmpe deres ambitioner og skabe bevidsthed om, hvad de skal og kan og få dem til at prioritere. 3. De lærende kommer for sent i gang med deres projekt og er ikke fortrolige med den akademiske arbejdsmåde. 4. Der indtræffer personlige begivenheder, såsom sygdom, nyt arbejde, personlige omvæltninger mv., der gør at de lærende må stoppe. Underviseren har i høj grad både teoretisk erfaring (han har været med til at skrive studiets lærebog) og praktiske ledelseserfaringer. Hans tilrettelæggelse er også præget af en høj grad af pædagogisk refleksion, men han arbejder ikke ud fra en bestemt 3. Eksperiment 1: Studieplaner 42/96

43 teori om e-læring. 1 I forhold til netundervisning arbejder han erfaringsbaseret og eksperimenterede. Han sætter mange forskellige arbejdsformer, opgavetyper og øvelser i spil:»jeg er synes det er spændende at eksperimentere med forskellige ting.«undervisningen organiseres individuelt og ikke i grupper. De lærende er meget velkomne til at arbejde i grupper, men kun hvis de selv organiserer sig sådan. Underviseren har faktisk gode erfaringer med selvorganiseret gruppearbejde, men hans undervisning er ikke bygget op omkring socialkonstruktivistisk læring. Når underviseren i så høj grad vægter individuelt arbejde hænger det sammen med at han ser læreprocesser tæt knyttet til de lærendes egen praksis og arbejdskontekst og i et gruppearbejde er der ikke fælles arbejdskontekster og derfor ikke de samme muligheder for koblinger mellem studium og arbejde. 3.2 Studieplanen Underviseren siger om hensigten med studieplanen: Jeg har tænkt at give dem et indtryk af hvad der ligger i faget og hvor jeg især vil fremhæve betydningen af at de skal arbejde med sig selv og arbejde med det i praksis og det mere handler om ikke at gengive teori, men hvordan de vil prøve at bruge det og reflektere over det, hvordan de gik da de brugte den og reflektere over hvordan det var at bruge teorien. (Interview 3, 19. december 2011). Læreplanen fungerer her som en læringsdramaturgi der udpeger fagets indhold og den lærendes arbejde med indholdet. Målet er at den lærende opnår praktisk erfaring med ledelse. Læreplanen rammesætter fem typer opgaver: Multiple choice-spørgsmål forståelsestjek Ugens model faglige træningsopgaver Ugens dilemma aktuelle og praksisrelaterede opgaver Afleveringsopgaver fordybelsesopgaver Projektskrivning projektopgave De fem opgavetyper udgør også en progression i studieplanen og dermed også en tiltænkt progression i de lærendes læreproces. Multiplice choice-spørgsmål er en række spørgsmål som relaterer sig til de læste kapitler i lærebogen og som tjekker den lærendes forståelse. Som der står i studieplanen:»for at checke, at du forstår det, du læser, beder jeg dig efter hvert kapitel gennemgå de Multiple Choice spørgsmål, du kan finde her.«spørgsmålene befinder sig her på første niveau af Blooms taksonomi og sigter altså på genkaldelseviden, hvor den lærende skal kunne genkalde eller repetere lærebogens pointer og de kan selv kontrollere besvarelsen. Det kommer til udtryk i spørgsmål som dem i figur NetAu benytter et it-certificerings-program i samarbejde med evidencenter. Fra august 2010 skal undervisere gennem et kursus i e-lærings-pædagogik. Målet er, at underviserne kan anvende it i tilrettelagte undervisningsforløb, agere proaktivt i et it-baseret læringsmiljø samt træffe beslutninger om e-læring på et didaktisk grundlag. 3. Eksperiment 1: Studieplaner 43/96

44 Figur 12: Spørgsmål fra modulet»ledelse i praksis«den lærendes tilegnelse af genkaldelsesviden sætter den lærende i en rolle som faglig novice, men er samtidig grundlag for den lærendes udvikling af grundlæggende viden og færdigheder inden for fagets områder. Læremidler til udvikling af denne type er typisk lærebogen og de faglige artikler der præsenterer begreber, teorier og metoder. De faglige træningsopgaver, formuleret som»ugens model«, har som formål at udvikle den studerendes fagsprog og ledelsesfaglighed. Opgaverne knytter her primært an til udvikling af forståelsesviden i forhold til Blooms taksonomi. For underviseren er det vigtigt at de lærende kan gøre rede for modellers begreber og praktiske anvendelighed og samtidig udvikle et fagsprog om modellerne. Underviseren stiller sig kritisk over for lærende der siger:»i min analyse bruger jeg modellen med de fire kasser.«for underviseren er modeller teorier på verden, en måde at se på verden på, og han bruger metaforen»briller«om det at tilegne sig en model. Et oplæg til arbejde med ugens model er fx: I denne uge skal du tage Scheins briller på, og analysere, vurdere og reflektere over hvad du ser, når du træner med Scheins lagdelte kulturmodel. Skriv om dine refleksioner, observationer og analyser i ugens model/scheins lagdelte kulturmodel. Underviseren opfordrer den lærende til at internalisere modellen og inddrage den i den lærendes hverdagsliv både i arbejdsliv og familieliv. Den lærende skal bruge modellerne både i forhold til»kollegaer og ægtefæller«. De faglige træningsopgaver er underviserens forsøg på systematisk at opbygge en faglighed hos den lærende. Underviserens begrundelse er, at de lærende ofte ikke har nogen teoretisk viden når de begynder på studiet. Det viser sig typisk i de præsentationer, som alle studerende laver af sig selv ved begyndelsen af studiet. Men formålet med at lære modellerne skal ses i et udviklingsperspektiv. Målet for underviseren er ikke kun faget i sig selv, men at fagets begreber, modeller og metoder fungerer som redskab i forhold til praksisrelaterede problemstillinger. Han vil grundlæggende stimulere den lærendes udvikling af ledelsesmæssig kompetence, hvor kompetence kan defineres som situationsbestemt handlen (Qvortrup 2006). Som underviseren siger: 3. Eksperiment 1: Studieplaner 44/96

45 Det jeg gerne vil have dem [de lærende] til sådan på den lange bane er, at når vi skal løse ledelsesmæssige problemstillinger, så skal de ikke sige: hvis jeg kigger med den model, så er det, hvis jeg kigger med model så er det det, og hvis jeg kigger med den model, så er det altså hele registret fra lærebogen. Jeg vil have dem til at sige: til det formål her, så er det den model vi skal bruge og min erfaringer er sådan og sådan. Og hvis jeg analyserer med den så viser den det og det. (Interview 2, 4. oktober 2010). Ugens dilemma er en opgavetype som underviseren har udviklet med inspiration fra en særlig avisgenre som interesseorganisationen Lederne og Berlingske Tidende har udviklet. Ugens dilemma reflekterer tidstypiske dilemmaer som man er optaget af i erhvervslivet. Formålet med arbejdet med Ugens dilemma er at de studerende forholder sig til den konkrete problemstilling, og at de forholder sig til en problemstilling som andre ledere er optaget af. Hermed er målet også at de studerende simulerer en lederidentitet. Ved besvarelsen af dilemmaspørgsmålene ønsker underviseren at deltagerne kan legitimere de beslutninger og synspunkter de kommer frem til. Dilemmaspørgsmålene har den funktion at spørgsmålene engagerer den lærende i aktuelle og praksisrelaterede ledelsesproblemstillinger, og samtidig udvikler den lærende også en slags vurderingskompetence, altså en kompetence til at forholde sig holdningsmæssigt og værdimæssigt til aktuelle problemstillinger. Fordybelsesopgaverne bruger underviseren på to måder: for det første til at se hvordan de lærende tænker fagligt, for det andet til at finde ud hvordan de lærende er som personer. Som underviseren siger:»jeg lærer dem jo lidt at kende.«der er forskellige typer af fordybelsesopgaver. Eksempelvis skal de lærende udforme deres personlige ledelsesgrundlag: Med inspiration af Alfred Josefsens klumme beder jeg dig formulere det ledelsesgrundlag du som leder vil arbejde ud fra, og som medarbejderne skal opleve. Indlægget finder du under kursusmateriale/lederrollen/hvad vil det sige at være leder/hvem er lederen Jeg beder dig formulere dit ledelsesgrundlag selv om du endnu ikke sidder i en officiel lederstilling, idet grundlaget også handler om det grundlag, som du agerer ud fra i din omgang med andre mennesker. Jeg beder dig lægge dit ledelsesgrundlag i din personlige mappe under deltagermateriale Den type opgave sigter mod udvikling af vurderingsviden hvor den studerende primært redegør for sit eget ledelsesgrundlag hypotetisk eller erfaringsbaseret i sammenhæng med den model som opgaven tager afsæt i. Underviseren har en pædagogisk pointe med at de lærende afleverer opgaven i den enkelte studerendes egen mappe, hvor underviseren altid kan kommentere opgaver. Samtidig opfordrer han andre studerende til at kommentere opgaverne. Der er også fordybelsesopgaver der sigter mod anvendelsesviden og analyseviden. Det er især den type fordybelsesopgaver som underviseren kalder»afleveringsopgaver«. Den lærende opfordres til at udarbejde tre afleveringsopgaver i løbet af studiet (men det er ikke et must). Opgaveformuleringen til en afleveringsopgave lyder fx: 3. Eksperiment 1: Studieplaner 45/96

46 Ud fra det du har arbejdet med i forbindelse med lederroller, ledertyper, lederopgaver og lederstile, skal du foretage en vurdering af en leder eller en ledergruppe, du keder. Hvis du selv er leder bør du tager afsæt i dig selv eller den ledergruppe, du er en del af. Hvis du ikke er leder kan du observere en eller flere ledere omkring dig, men du kan også fokusere på en leder fra sportsklubben, spejderforeningen eller et politisk parti. Det kan også være en leder, som du har læst om i avisen og endelig kan det være en leder i forhold til familien. Så mulighederne er mange, du må selv vælge. Det største udbytte får du normalt, hvis du vælger en leder, så tæt på dig selv, som muligt. Du skal først beskrive, hvad det konkret er denne leder siger og gør i forskellige situationer, som du har lagt mærke til. Altså den konkrete adfærd. Beskrivelsen skal fylde ¾ til 1 A 4 side. Derefter skal du analysere og vurdere lederen ud fra de modeller om lederroller og ledelsesværktøjer, du hidtil har læst om. Husk at begrunde valget af den enkelte model. Til sidst skal du i din konklusion lave en kort og præcis vurdering af lederen. Hele opgaven fylder normalt 2½-3 sider. Når du laver opgaven er det vigtigt, at du nøje følger beskrivelsen i struktur i opgaveløsningen, som du kan finde under afleveringsopgaver. Opgaven skal afleveres jf. studieplanen. Afleveringsopgaven kan karakteriseres som en caseopgave: Den lærende skal ud fra en virkelighedsnær situation afprøve begreber og teori med henblik på at skabe forståelse for casens omfang. Læringspotentialet er at den lærende skal aktivere førviden, selv generere en case og applicere teori. Underviserens udfordring er at gøre casen lettilgængelig. Det er en pædagogisk udfordring da kun lidt under halvdelen af de lærende ikke har direkte adgang til en relevant faglig, empirisk kontekst. Underviserens udfordring er at kontekstualisere praksis på studiet og dermed simulere en kontekst for afprøvning og undersøgelse. Afleveringsopgaven fungerer også som træningsarena for den afsluttende projektopgave. De studerende opfordres til at følge en bestemt struktur i opgaveløsningen. Denne struktur beskriver underviseren i en særskilt vejledning: Struktur i opgaveløsningen For at træne struktur og indhold i dit eksamensprojekt beder jeg dig udforme alle 3 afleveringsopgaver efter den struktur, jeg beskriver i dette skrift. Struktur: Del din opgavebesvarelse i 4 dele: 3. Eksperiment 1: Studieplaner 46/96

47 1. del - her laver du en så objektiv situationsbeskrivelse, som det er dig muligt. Denne beskrivelse skal altså være en konstatering af, hvad der rent faktuelt foregår i din afdeling eller organisation. Jeg ved godt, at en sådan beskrivelse altid er subjektiv, men hvis du forsøger kun at medtage fakta, som kan ses eller høres, nærmer vi os objektiviteten. Du kan f.eks. beskrive 3-4 konkrete eksempler fra hverdagen, som du efterfølgende i del 3 kan analysere på. I eksemplerne skal kun medtages det, du faktuelt ser, hører - eller det, der kom med på en video, hvis en sådan optog situationen. 2. del - her vælger du de teorier og metoder, som du vil anvende i din analyse og vurderingsfase. Det er i dette afsnit, at du skal begrunde dit teorivalg. Din begrundelse skal være ud fra en ledelsesmæssig faglig begrundelse. 3. del - handler om at foretage en fakta analyse af de objektive situationsbeskrivelser i del 1. Du skal foretage en analyse med hver enkelt teori/metode fra del 2. Hvert analyseafsnit skal afsluttes med en delkonklusion. 4. del - handler så om den endelige konklusion, der er en samling af dine delkonklusioner. I den endelige konklusion, må der ikke stå mere, end der fremgår af delkonklusionerne. Dermed arbejder du i opgaveløsningen efter samme struktur, som du skal bruge i din projektskrivning. Der findes også fordybelsesopgaver, der sigter mod udvikling af syntese- og vurderingsviden. Her skal den lærende selv udvikle sin holdning til et bestemt fænomen. En opgaveformulering inden for denne type er fx: Det vil vel være et naturligt krav, at alle nyansatte ledere skal bevise, at de har kompetencer til at lede. Dette kan gøres gennem et lederkørekort, der kan fås efter en bestået eksamen eller ledelsesmæssig prøve. Men skal vi have det, eller er ledelse for ligegyldig til, at vi skal tage det seriøst? Læse også CBS professoren John Molins holdning her. Glæder mig til at høre din mening Den studerende får en rolle som kompetent debattør og har mulighed for at koble personlige erfaringer med studiets faglighed. Dette er i sidste ende også underviserens mål, altså at få de lærendes personlige erfaringer sat i spil og reflekteret i en faglig sammenhæng og dermed stimulere udviklingen af en reflekteret og praksisanvendelig lederidentitet. Underviseren refererer her en lærende som tidligere har kommenteret studiet:»jeg troede bare det handlede om ledelsesmetoder, men vi er jo fandeme meget tæt på den enkelte«. De fire opgavetyper kan ses i en progression frem mod den lærendes afsluttede projekt. Her skal den lærende selv finde et emne, indkredse og identificere en problemstil- 3. Eksperiment 1: Studieplaner 47/96

48 ling, arbejde analytisk og metodisk med problemstillingen og udforme en opgave, der i et akademisk sprog behandler problemstillingen. I det afsluttende projekt er underviseren optaget af at de lærende tager udgangspunkt i problemstillinger de er personligt optagede af eller har erfaringer med i deres praksis. Han ser projektopgaven som en anledning til at koble mellem studiets faglighed, den lærendes arbejdsliv og personlige interesserer og nysgerrighed. 3.3 Opgavetypernes progression Underviserens pædagogiske grundsyn synes umiddelbart at befinde sig inden for det faglige paradigme, hvor fagene og deres begreber, teorier og metoder står stærkt. Underviseren mener at den vigtigste faglighed er repræsenteret i lærebogen (som han også selv har været med til at skrive). Men han er grundlæggende optaget af at de studerende skal kunne koble fag, praksis og personlige erfaringer. Underviseren siger:»det handler ikke bare at forstå noget, men det skal have betydning for praksis, og det skal have betydning for dig. Men analysen er grundlaget.«underviseren tænker her undervisningen i en progression der begynder med en stærk faglig stilladsering og lærerstyring i begyndelsen. Som han siger: Når jeg ser deres præsentationer, så er de fleste på et starterniveau hvor jeg bliver nødt til at guide dem et stykke hen af vejen. Jeg kan ikke bare kaste dem ud i jamen find selv ud af det, du. Jeg er nødt til at vise dem en vej. I det her fag kører du så lidt af denne her vej, så kan du nuancere det senere. (Interview 2, 4. oktober 2010). Underviseren er fra begyndelsen optaget af at koble det faglige og personlige. Derfor vælges også stof som har et aktuelt præg, og som repræsenterer andre indfaldsvinkler til faglige problemstillinger. Målet er grundlæggende dobbeltsidigt: På den ene side at opbygge en faglighed hos de lærende, og på den anden side at motivere dem til at engagere sig faglige problemstillinger og reflektere over dem. Grundlægende repræsenterer opgaverne og dermed de lærendes aktiviteter en stilladseret og reflekteret bevægelse fra de grundlæggende faglige niveauer i Blooms taksonomi til udvikling af syntese- og holdningsviden. I denne proces tilegner de lærende sig ikke bare fagets mål og faglighed, de lærer også formmæssigt at skrive opgaver og håndtere den akademiske arbejdsmåde. 3.4 Studieplanen Studieordningen var oprindelig bygget op over de kategorier som ses i tabel 6. Dato senest den Tema Inden datoen bør du læse følgende sider i: Derudover skal du: Tabel 6: Kategorier i den oprindelige studieplan Og du skal løse nedennævnte afleveringsopgave: Husk ugens model 3. Eksperiment 1: Studieplaner 48/96

49 I en workshop mellem underviser og forskergrupper blev det stillet følgende spørgsmål: Er der gennemsigtighed og tydelighed i studieplanens læringsaktiviteter og de lærendes roller? Er der en tydelig progression i studieplanen? Er det tydeligt hvilke roller som forventes af den studerende i forhold til de forskellige læringsaktiviteter? Tager læringsaktiviteterne højde for de forskellige deltagerforudsætninger? Studieplanen blev herefter revideret i retning af en højere grad af synliggørelse af læringsaktiviteter for at styrke læreplanens rolle som kontakt- og kontraktskabende medie til de studerende. I projektet blev der her udviklet en prototype, den udvidede studieplan, som ses i tabel 7: Inden den Periodens tema, formål og læringsmål Gennemgå følgende materiale: Husk at materiale i denne kolonne ligger i mappen basismateriale. Læringsaktiviteter Deltag i følgende debatter: Træn med følgende i din hverdag: Aflever følgende produkt: Bemærkninger Tabel 7: Den udvidede studieplan Studieplanen er udviklet med hensyn til tre dele: 1. Kursusmaterialets opdeling: kursusmaterialet opdeles i tre dele: basismateriale (del af pensum og obligatorisk læsning), breddemateriale (supplerende materialer, der går i bredden med temaet, fx flere modeller til temaet) og dybdemateriale (supplerende materiale, der går i dybden med temaet, fx uddybning af teorier og modeller). 2. Studieplanens kategorier: der er udviklet nogle kategorier til forståelse af studieplanen: a. Formål og læringsmål: her formuleres de konkrete formål og læringsmål i relation til forløbet b. Gennemgå følgende materiale (læseguide) c. Deltag i følgende debatter (debatguide) d. Træn med følgende i din hverdag (opgaveguide) e. Aflever følgende produkt (produktguide) 3. Studieplanens omfang er øget fra 8 sider til 29 sider. Indholdsmæssigt er der ikke kommet meget mere tekst med i studieplanen, dog er formål og læringsmål blevet ekspliciteret. Omfangsforøgelsen hænger sammen med at der bliver flere tomme felter i studieplanen. 3. Eksperiment 1: Studieplaner 49/96

50 3.5 Studieplanen som didaktisk værktøj En studieplan er et kommunikativt og vejledende værktøj der kan tjene flere formål. For læreren er det et værktøj til at kommunikere om et kursusforløbs mål, indhold, aktiviteter og aktørernes roller eller de 5 hv-spørgsmål: Hvem - er den lærende og hvad er deres forudsætninger og mål? Hvad - er undervisningens mål og indhold og hvordan skal indholdet repræsenteres? Hvordan - skal undervisningen sættes i spil og gennem hvilke læringsmetoder? Hvorfor - hvad er begrundelse for valg af mål, indhold og læringsmetoder? Hvor og hvornår: i hvilke rum og i hvilke tidsrum skal undervisningen foregå? I den forstand er en studieplan en synlig didaktik fordi den synliggør og ekspliciterer underviserens didaktiske valg med henblik på at udvælge og strukturere et indhold, strukturere og iscenesætte en række læringsaktiviteter alt sammen med henblik på at den lærende skal gennemløbe en læreproces i forhold til nogle på forhånd givne læringsmål. For den lærende er en studieplan en vejledning til at strukturere og styre studiet og arbejdsindsatsen. Den lærende har forskellige motiver til at følge et studium: kompetenceudvikling, karriereløft, personlig udvikling mv. Men fælles for alle lærende er at de på den korte bane har brug for at orientere sig i et studieforløb og vide hvordan man deltager og agerer, og at de på den lange bane får indsigt i hvilke krav og forventninger der er til den lærendes deltagelse, hvilke mål og kriterier der ligger til grund for studiet, og hvad man skal gøre for at honorere eksamenskravene. I den forstand er en studieplan også en læringsdramaturgi fordi den beskriver de roller som den lærende skal spille, de rekvisitter han eller hun kan benytte, og de udtryk og ytringer som er forventet af den lærende. Studieplanen vejleder her inden for forskellige områder: Fag: hvilke faglige områder består kurset og hvordan er kurset struktureret? Aktiviteter: hvad skal jeg gøre, hvor, hvornår og hvorfor? (En praktisk og værdimæssig orientering, der fokuserer den lærendes indsats og giver mulighed for valg, prioritering og overblik). Læringsressourcer: hvilke læringsressourcer er kurset bygget op af og hvordan får jeg adgang til dem? Formelle krav og forventninger: hvad skal jeg gøre og præsentere for at honorere eksamenskrav? Sociale spilleregler: Hvilken rolle forventes det at jeg spiller? Hvilken rolle spiller de andre? Hvilken rolle spiller underviseren, og hvad tænker underviseren er et godt samspil? Tilsammen giver studieplaner et samlet bud på undervisningens læringskultur, dvs. de værdier, omgangsformer og læringssyn som altid mere eller mindre eksplicit ligger til grund for et læringsforløb og som efterfølgende kan gøres til læringskontrakt, afstemning af forventninger. Studieplanen giver ud over en praktisk orientering også en 3. Eksperiment 1: Studieplaner 50/96

51 kulturel orientering. Studieplanen kan dermed anskueliggøre forventninger til det konkrete undervisningsforløb og navigation i undervisningens univers. Begrundelsen for at arbejde med studieplaner er flere: Forbedre de studerende læreproces ide, overblik, socialisering, forberedelse, engagement, aktiv deltagelse, prioritering, fokus, opgaveløsning og eksamenserhvervelse Forbedre underviserens undervisningsopgave og didaktiske håndtering af undervisningen kommunikation, styring og struktur Udvikle netdidaktikken inden for et overset, men væsentligt område og dermed støtte planlægning, refleksion og evaluering indenfor netdidaktikken. Det overordnede perspektiv er at udvikle netdidaktikken. I megen netdidaktik arbejder man med metodiske vejledninger, og der er udviklet en del pædagogiske værktøjer til planlægning af netdidaktikken, fx pædagogiske huskelister (Steinmüller & Thomsen, 2000) og planlægningsmodeller (Agertoft et al., 2003a-b). Men der er ikke nogen der konkret arbejder med studieplaner som et didaktisk værktøj. 3.6 Studieplanens pædagogiske potentiale Studieplanen blev afprøvet i undervisningen på holdet i»ledelse i praksis«i efterårssemestret De lærendes vurdering er todelt: på den ene side en kritisk holdning: Studieplanen er»forvirrende«,»meget rodet«og»lang«; på den anden side positive tilkendegivelser fra:»[d]en har en god struktur, og det er nemt at gennemskue hvad der skal læses og afleveres igennem forløbet«,»[m]eget detaljeret (godt)«og til forpustethed :»Puha Der bliver tryk på... I den afsluttende evaluering af læreplanen er de studerende generelt meget positive over for dens funktion:»uoverskuelig ved første øjekast. Men som vi er kommet i gang med at arbejde med den er det blevet mere overskueligt«. De lærende fremhæver at studieplanens struktur støtter dem i deres studium:»jeg støtter mig fuldt op af studieplanen. Jeg læser og laver de opgaver der hører til de enkelte uger. Det får jeg mest ud af læringsmæssigt og jobmæssigt.«en anden siger:»i en travl hverdag er det fint med en klar struktureret plan. Det giver dig nogle delmålsætninger og en hovedmålsætning.«en anden fremhæver støtte til studielivet her i forhold til hvilke materialer der skal læses:»[studieplanen] er overskuelig, og det er let at finde ud af, hvad der skal læses til hvornår og hvor de elektroniske dokumenter og oplæg ligger«. En studerende fremhæver støttet i forhold til hvilke opgaver der skal afleveres. Studieplanen opleves som et vigtigt redskab til at give den lærende overblik over hvad der skal arbejdes med, men også til at strukturere arbejdsindsatsen samt udpege hvad den studerende skal arbejde med og aflevere. En studerende siger at studieplaner har været for styrende: Studiet har været mere krævende/forventet, man har været online dagligt. Man har ikke selv kunne bestemme, hvornår man vil lave hvad, hvis man vil følge studieplanen til punkt og prikke. Selvfølgelig er det OK med afle- 3. Eksperiment 1: Studieplaner 51/96

52 veringsopgaver og deadlines, men der har været rigtig meget online aktivitet, hvilket har gjort tidsforbruget meget højt og dermed taget pusten af motivationen, hvis man ikke har kunnet følge med. (Spørgeskema 3, november/december 2011). Kritikken er at studiet har været meget arbejdskrævende. Den stramme styring af de studerendes deltagelse kritiseres af en lærende:»det har været mange datoer at overholde, ifh. debatter, ugen model osv, nogle af disse har jeg været nødt til at vælge fra da jeg ellers var nødt til at logge ind næsten hver dag.«underviserens formål med studieplanen er»at gøre det mere klart for de studerende hvad de skal gøre på de forskellige tidspunkter, samt begrunde hvorfor de skal gøre det. Altså at motivere dem og gøre det tydeligt for dem hvad de skal lave, hvornår og hvorfor«. Underviseren er tilfreds med at det er blevet tydeligere hvad de studerende skal aflevere og arbejde med i praksis altså den synlige struktur i forløbet. Udviklingspotentialet i studieplanen er at integrere differentiering i dens design: 1. der skal være en differentiering af planer og altså fremover arbejde med to typer af planer kort plan, der giver oversigt over studier og ugeplaner, der detaljeret beskriver, hvad den studerende skal arbejde 2. differentiering af mål: der skal præsenteres nogle overordnede mål og nogle detaljerede mål knyttet til de enkelte temaer 3. kursusmaterialet: på platformen arbejder underviseren med en differentiering af kursusmateriale i basismateriale, breddemateriale og dybdemateriale denne differentiering skal også synliggøres i studieplanen Underviseren har altså ikke fundet den endelige form for studieplanen, men erkender at han i højere grad er begyndt at arbejde reflekteret med indhold, studieformer og ikke mindst læringsaktiviteter og læringsmål:»den største gevinst i arbejdet med studieplaner er bevidstheden omkring de enkelte aktiviteter og hvad formålet er med dem«. 3.7 Didaktiske greb Design af en studieplan er under indflydelse af forskellige kontekster. For det første formgives studieplanen på grundlag af en didaktisk refleksion over undervisningens didaktiske kategorier: læringsmål, indhold, aktiviteter, ressourcer. Studieplanen svarer på hvad den lærende skal lære, hvorfor, hvordan, hvorfor og hvornår. For det andet formgives studieplanen på grundlag af undervisningens rammefaktorer: Uddannelsesmål (de formelle uddannelseskrav som de fremtræder i bekendtgørelser), de lærendes læringsforudsætninger (faglige, tekniske og sociale), teknologiske vilkår og muligheder (LMS-systemet og PLE-ressourcer) samt uddannelsens læringsmiljø (tid, rum og ressourcer for deltagelse i undervisningen). For det tredje formgives studieplanen i forhold til studieplansfunktioner: læringsdeltagelse, undervisningsformidling, design af læringsrum og didaktisk tilrettelæggelse. Studieplaner står således centralt i udformningen af didaktiske design både i forhold til planlægning, formidling og udvikling af undervisning. 3. Eksperiment 1: Studieplaner 52/96

53 Studieplaner skal dermed ses i tæt sammenhæng med en eksisterende undervisningspraksis. Modellen i figur 12 kan kvalificere udarbejdelse af studieplaner: Uddannelsesmål Læringsdeltagelse Adgang/overblik Socialisering Studieinformation Lærings mål Undervisningsdesign Synlige mål Progressiv struktur Differentiering af aktiviteter Kontinuerlig feedback Tilgængelige læringsressourcer Teknologi Læreplan Indhold Læringsressourcer Læringsforudsætninger Didaktisk design Uddannelsesmål Læringsforudsætninger Teknologi Læringsmiljø Aktiviteter Design af læringsrum Information - struktur og repræsentation Kommunikation rum Læremidler bearbejdning, produktion, præsentation, kommunikation og evaluering Læringsmiljø Figur 12: De fire læreplansfunktioner De didaktiske greb dvs. brug af læreplanen som planlægningsværktøj til at støtte og kvalificere underviserens didaktiske beslutninger præsenteres i figur 19 i forhold til de fire læreplansfunktioner: læringsdeltagelse undervisningsformidling design af læringsrum didaktisk tilrettelæggelse Læringsdeltagelse Styrker den studerendes overblik over studiets mål, indhold og læringsaktiviteter og synliggør hvordan den lærende deltager i undervisningens læringsaktiviteter, hvornår den lærende skal deltage og hvad den lærende skal bidrage med. Adgang/overblik Socialisering Studieinformation Studieplanen giver tydeligt overblik over undervisningens mål, indhold og faglige læringsaktiviteter samt informerer om de tekniske forudsætninger for at tilgå studiets læringsplatform. Studieplanen reflekterer hvordan den lærende kan tilegne sig tekniske kompetencer, opnå fortrolighed med det virtuelle læringsmiljø, underviseren og de andre lærende og opleve sig som del af læringsfællesskab. Studieplanen informerer om studiets bekendtgørelse, de andre stude- 3. Eksperiment 1: Studieplaner 53/96

54 rende, underviseren og hvordan den studerende kan få adgang til studievejledning Undervisningsdesign Støtter læreren i at planlægge undervisning med synlige mål, progressiv struktur, differentiering af læringsaktivitet og tilgængeliggøre læringsressourcer Synlige mål Det er synligt for den lærende hvad det overordnede mål er for studiet og hvad målet er i de enkelte læringsforløb. Progressiv struktur Studieplanen strukturer det faglige indhold i en tematisk opdeling af læringsforløb og en tidsmæssig progression Differentiering af aktiviteter Studieplanen beskriver forskellige typer opgaver, deres læringsmål og hvordan den lærende skal agere individuelt og i grupper - i forhold til at løse opgaverne Kontinuerlig feedback Hvornår kan den studerende forvente feedback fra underviseren, hvordan skal de studerende bidrage med feedback og hvad er kriterier og standarder for god feedback? Tilgængelige læringsressourcer Studieplanen angiver hvad der findes af læringsressourcer og hvor den lærende kan finde instruktion til brug af dem Design af læringsrum Studieplanen angiver hvordan det virtuelle læringsrum skal opbygges i forhold til information, kommunikation og bearbejdning af det faglige stof/problemstillinger/cases. Design af information fagligt indhold Design af kommunikation rum Design af læremidler værktøjer til bearbejdning, produktion, præsentation, kommunikation og evaluering Det faglige indhold skal struktureres i forhold til undervisningsdesignets mål, struktur og aktiviteter. Det faglige indhold kan repræsenteres af forskellige repræsentationsformer: skrift (artikler, lærebøger), lyd (lærerens forelæsning), video, diagrammer mv. Læringsrummet skal gøre kommunikative fora tilgængelig fora for både fælles kommunikation, gruppekommunikation og individuel kommunikation med underviser og/eller andre lærende. Læringsrummet skal præsentere forskellige typer læremidler, der kan understøtte bearbejdning (fx mind maps-programmer), produktion (skriveprogrammer), præsentation (præsentationsprogrammer), kommunikation (kommunikationsprogrammer som skype) og evaluering Didaktisk design Studieplanen udformes med didaktiske overvejelser over studiets uddannelsesmål, de lærendes læringsforudsætninger, studiets læringsmiljø samt tilgængelige teknologier Uddannelsesmål Hvilke uddannelsesmål skal studiet honorere og hvordan kan disse mål oversættes til læringsmål? Lærendes læringsforudsætningeniske kompetencer, deres mulighed for at koble studie og praksis og Hvem er de lærende, hvad er deres faglige forudsætninger, deres tek- generelt deres forventninger til studiets organisering og opgavetyper? Er der forskel på de lærendes læringsforudsætninger og hvordan kommer det i givet fald til udtryk i læreplanen? Læringsmiljø Hvad er studiets/uddannelsesorganisationens syn på et godt læringsmiljø fokus på teknologisk læringsmiljø, erhvervsmæssig læringsmiljø, faglige læringsmiljø, pædagogisk læringsmiljø eller kombination af disse? Teknologi Hvilke teknologier er der til rådighed til facilitering af et virtuelt læringsmiljø (lms-systemer) og til support af den lærendes personlige læringsmiljø (ple-ressourcer)? Tabel 8: Didaktiske greb, studieplaner 3. Eksperiment 1: Studieplaner 54/96

55 4. Eksperiment 2: Videokonference Dette eksperiment omhandler brug af videokonference som kontaktskabende og dialogisk værktøj i netundervisningen. Eksperimentet bygger på det identificerede udviklingsrum: at øge den synkrone kommunikation og interaktion mellem de studerende. Det bærende didaktiske princip er princippet om differentierede kommunikations- og repræsentationsformer mens de tilstødende ideer er synlig strukturering af læringsaktiviteter og princippet om progression i opgavetyper. I første del analyseres og karakteriseres den eksisterende praksis med brug af Skype. Herefter indkredses videokonference som fænomen med henblik på at identificere videokonferencens pædagogiske potentiale. Brug af videokonference har været afprøvet ad to omgange, dels i foråret 2011 og dels i efteråret Analyse og karakteristik af de to eksperimenter munder ud i et bud på en række didaktiske greb der kan understøtte underviseres brug af videokonference i et delvist multimodalt læringsdesign i netundervisningen. 4.1 Skal vi skype? Skype er navnet på en international virksomhed der udvikler og leverer software til kommunikation via internettet (IP-telefoni). Skype bruges også som et verbum,»at skype«, om det at samtale via internettet somme tider med mulighed for samtidig at se hinanden (video). I det følgende analyseres et eksempel på sådan en Skypekonference. Analysen bygger på observation af en Skype-konference og spørgeskema til de studerende. Observation giver forskeren mulighed for at få god føling med det, der sker. Observationer har fokus på de direkte aflæselige træk ved en situation (Raudaskoski, 2010); det analytiske blik er ikke på det indre, hvad mennesker tænker, men på det ydre, hvad mennesker gør menneskers handlinger. Alene denne indkredsning af observation viser at der er brug for at reflektere yderligere over, hvad det vil sige at observere i det virtuelle rum. Almindeligvis fremhæves følings -aspektet af observation som en kvalitet:»although we sometimes think of observation as involving only visual data gathering, this is far from true; all of the senses can also be fully engaged in this endeavor, from smell to hearing, touch and taste«(adler & Adler, 1994: 378). Dette er en af udfordringerne ved at observere i et virtuelt miljø: i observationen af Skypekonferencerne er vi overladt til vores lyttesans. Der anvendes ikke video i de gennemførte Skype-konferencer. At få føling med det der foregår, kan ikke forstås bogstaveligt; vi har ikke mulighed for at bruge alle sanser til via mange kanaler af danne os et indtryk af hvad der foregår i felten. At observere i et virtuelt læringsmiljø kan bedst sammenlignes med at lurke. 2 Rent praktisk lader observationerne af konferencen sig gøre ved at underviseren optager Skype-konferencerne og efterfølgende lægger lydoptagelserne på Fronter-systemet. Det er således underviseren der har været gatekeeper i forhold til adgang til feltet. I samarbejde med underviseren har vi valgt at skrive en mere generel information om ELYK-projektet og mere specifikt om undersøgelserne i NetAu-casen. De studerende har således vidst at vi som forskere har haft adgang til alt 2»In Internet culture, a lurker is a person who reads discussions on a message board, newsgroup, chatroom, file sharing, social networking site, listening to people in VOIP calls such as Skype and Ventrilo or other interactive system, but rarely or never participates actively. Research indicates that "lurkers make up over 90% of online groups" (Nonnecke & Preece 2000)«. (Kilde: 4. Eksperiment 2: Videokonference 55/96

56 på konferencen. De kan se at vi optræder med navns nævnelse på deltageroversigten til faget, men ellers har vi ikke været synlige på konferencen. Når det gælder observation af Skype-konferencerne, har underviseren valgt ikke specifikt at gøre opmærksom på at vi også får adgang til optagelserne af disse; de studerende ved at konferencerne generelt optages og lægges på Fronter-systemet. Det er derfor også meget vanskeligt at vide hvad vores (sekundære) tilstedeværelse har betydet for de data der er genereret gennem observation på denne måde. Uanset hvad, må vi have in mente at alene bevidstheden om at konferencen optages og kan aflyttes af andre, kan være med til at strukturere, styre, hæmme osv. dialogen. Den første analyse af læseplanen viser at underviseren gør en lang række forskellige læremidler og læringsressourcer tilgængelige for de studerende. Ressourcerne omfatter videoer, lydfiler, artikler, bøger (både grundbog og indskannede afsnit af bøger, uddrag af lærebøger), læringsobjekter og andre studerendes produkter. Set i et læremiddelperspektiv designes undervisningen således med en række forskellige læremidler. Centralt i læseplanen står Ledelse i praksis, en lærebog der bl.a. er forfattet af underviseren selv. Det fremgår af bogens forord (metatekst i læremidlet) at»denne lærebog, Ledelse i praksis, er i overensstemmelse med fagplan og lærervejledning for faget Ledelse i praksis.«og senere fortsættes:»ved at udarbejdelsen af Ledelse i praksis har det været et mål at fremstille pensum på et højt fagligt niveau, i overensstemmelse med fagplanens krav. Samtidig har det været et mål at præsentere pensum på en interessevækkende og pædagogisk måde«(skriver et al., 2010: 3). Ud over en række læremiddeltekster indeholder bogen også en lang række opgaver af forskellig art (fra multiple choise opgaver til refleksionsopgaver). Alt sammen noget der er med til at signalere at her er tale om et didaktisk læremiddel nogen vil lære nogen noget. 3 Men underviseren inddrager også en række semantiske læremidler. Det gælder fx forskellige test, som de studerende kan tage som en del af kurset fx læringsstilstest. Test, der ikke er produceret med henblik på undervisningsbrug. Eksempler på andre semantiske læremidler er underviserens inddragelse af aktuelle debatter der foregår i det offentlige rum. I efteråret 2010, hvor afdækningen forløb, gjaldt det fx en debat om ledelse og læringsstile (debat fra avis og netbaseret nyhedsforum). Endelig inddrager underviseren funktionelle læremidler. I forbindelse med afdækningen og den senere prototypeudvikling har vi især fokuseret på Skype som funktionelt læremiddel. Den første spørgeskemaundersøgelse med de studerende som respondenter viser at 66 % af de studerende mener at underviserens mundtlige forelæsning/skype-seance støtter læringen, og Skype-konferencerne er dermed topscorer blandt de studerendes foretrukne undervisningsformer. 4.2 Eksisterende didaktisk design af Skype-konferencer Den primære repræsentationsform i Skype-konferencen er verbalsproglig kommunikation. I efteråret 2010 anvender underviseren og de studerende ikke video eller mulig- 3 Læremidler forstås her ligefremt som midler, der bringes ind i undervisnings- og læringssammenhænge med elevers læring som mål (fx Hansen 2010, Illum Hansen og Skovmand 2011). Læremidler er brugsgenstande (Hansen, 2009), der har til opgave at facilitere undervisningen og de lærendes læring. I analysen af de læremidler, vi møder i Ledelse i praksis, skelner vi mellem semantiske, didaktiske og funktionelle læremidler. Denne skelnen genfindes bl.a. hos Hansen (2010) og Illum Hansen & Skovmand (2011). Didaktiske læremidler er produceret med henblik på undervisning i et bestemt indhold i en bestemt kontekst og har en indlejret didaktik. Prototypisk kan det være en lærebog. Semantiske læremidler er læremidler der er betydningsbærende i sig selv, mens funktionelle læremidler er redskaber, værktøjer, hjælpemidler, der ikke i sig selv er betydningsbærende. 4. Eksperiment 2: Videokonference 56/96

57 heder for skærmdeling i forbindelse med Skype-konferencerne. Som oplæg til konferencerne har underviseren produceret en Powerpoint-præsentation som den studerende kan hente fra Fronter. Skype-konferencerne må derfor betragtes som multimodale kommunikationer, og analysen viser at relationen mellem Powerpoint og den verbale kommunikation er uddybelse: den mundtlige tekst forklarer præsentationen (der består af både billedlige, diagrammatiske og sproglige repræsentationsformer). Formidlingen foregår selvsagt synkront, men den formidlede information og kommunikation lagres og arkiveres samtidig i Fronter og har dermed mulighed for at fungere som ressource for senere refleksion, repetition og læring. Når kommunikationen og interaktionen på meso- og mikroniveau analyseres, er det helt overvejende spørgsmål-svar-interaktioner eller IRF-interaktioner der er dominerende. Den generelle afdækning af det eksisterende undervisningsdesign viser at underviseren kommunikerer med de studerende både synkront og asynkront, mens de studerende stort set kun kommunikerede med hinanden synkront, nemlig når de deltog i en Skype-konference. I afdækningsforløbet var der stort set ikke eksempler på at de studerende diskuterede eller kommenterede hinandens indlæg indbyrdes asynkront. Kommunikationen er helt overvejende koncentreret om kommunikation med underviseren. Dette gælder også i de synkrone konferencer. Dog formår underviseren her at sætte de studerende i gang med at diskutere med hinanden. Han faciliteter denne dialog ved, når en studerende stiller et spørgsmål at sige:»ja, det var et rigtigt godt spørgsmål, S. Er der nogen der har et svar på det?«og så udholder han stilheden indtil en studerende melder sig på banen. Dette interaktionsmønster ser vi flere gange i efterårets konferencer, og det virker som en god måde at skabe dialog mellem de studerende på. Afdækningen af læringsaktiviteterne med fokus på Skype-konferencerne viser imidlertid også udviklingspotentialer: Hvordan kan man designe læringsaktiviteter som skaber øget involvering? Hvordan skabe læringsaktiviteter som udnytter muligheden for at lade sig udfolde i tid? Hvordan kan man i højere grad udnytte forskellige repræsentationsformer og deres potentialer i et multimodalt didaktisk design? 4.3 Videokonference som teknologi Udviklingsprojektet er et didaktisk projekt; det betyder at vi i nærværende rapport ikke går i dybden med en række tekniske detaljer vedrørende videokonferencer. Indledningsvis er det imidlertid nødvendigt at indkredse hvad videokonference er, og hvordan man kan forstå den type videokonference der eksperimenteres med i denne case. Udgangspunktet er en forestilling om at forskellige teknologier muliggør forskellige kommunikations- og erkendeformer. Og at en teknologi gør forskellige undervisningshandlinger mere eller mindre oplagte. En teknologi åbner et pædagogisk og didaktisk potentiale som i den realiserede praksis kan udnyttes mere eller mindre. Videokonference kan overordnet beskrives således:»videokonference er tovejs- og realtidskommunikation med levende billeder og lyd, hvilket bedst kan beskrives som en telefonsamtale, hvor man udover at høre hinanden også ser hinanden. Dette er på mange måder en kombination af telefon og fjernsyn, og videokonference har da også aspekter tilfælles med begge teknologier.«(mønster, 2004: 1). 4. Eksperiment 2: Videokonference 57/96

58 Stigende krav til fleksibilitet i såvel tid som rum øger behovet for brug af videokonferencer. Dette gælder både en række firmaer der bruger videokonferencer for at overskride tid og rum, fx i forbindelse med møder mellem forskellige afdelinger i forskellige lande, og til kompetenceudvikling (fx Danfoss og Danske Bank, se Dohn & Kjær, 2009), også uddannelsesinstitutioner oplever et øget behov for fleksibilitet. Samtidig har teknologien gennemgået en udvikling der gør det lettere at inddrage videokonferencer i den almindelige undervisning end tidligere:»in recent years, the cost of VC equipment has become less expensive, and advanced technical skills are not required to use the system.«(augestad & Lindsetmo, 2009: 1356). Der eksperimenteres med brug af videokonferencer på forskellig vis i forskellige uddannelsesinstitutioner. Det gælder fx Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og DPU/Aarhus Universitet. En oversigt over eksempler på brug på danske universiteter ses i Mønster (2004). Her redegøres for at videokonferencer bruges til fx erfa-møder, undervisning, Ph.D.-forsvar og interne møder (på institutioner med flere fysiske adresser). Flere professionshøjskoler eksperimenterer også med brug af videokonferencer; bl.a. har University College Sjælland er gennemført et større udviklingsprojekt om anvendelse af videokonferencer i sygeplejerskeuddannelsen (Klimt, 2009), og på University College Syddanmark er eksperimenteret med brug af videokonference i praktikken (Hansen, 2011). Fælles for de erfaringer der videregives i litteraturen fra såvel forsknings- som udviklingsprojekter, er at de primært vedrører erfaringer med brug af videokonference i forbindelse med parallelundervisning eller som et supplement til nærundervisning. I dette eksperiment fokuseres imidlertid på en anden brug af videokonference idet videokonferencen her er kontekstualiseret i et 100 % netbaseret læringsmiljø. Eksperimenterne adresserer således ikke primært en udfordring i forhold til distribueret undervisning (symmetrisk opkobling mellem flere rum), men snarere en udfordring i»distribueret elæring (symmetrisk opkobling mellem flere deltagere)«(fibiger og Sørensen, 2008: 240). Som det vil fremgå af analyserne, viser det sig at videokonferencerne i praksis for den studerende både fungerer som online-konferencer og som undervisningsvideoer. Inden for videokonferencebaseret undervisning kan skelnes mellem videokonference som er hardwarebaseret og videokonference som er desktopbaseret (Gynther, 2009). Desktop-videokonference foregår typisk via almindelige pc ere tilsluttet et webkamera, headset (hovedtelefoner og mikrofon) og software fx Skype, Messenger eller som i vores eksperiment: Elluminate eller Adobe Connect. Hardwarebaseret videokonference finder vi i de tilfælde, hvor hele undervisningslokaler er indrettet eller udstyret med fx kameraer, trykfølsomme skærme, mikrofoner, smartboards osv. Denne form for videokonferencebaseret undervisning er anvendt i en række af de ovenfornævnte eksempler fra danske (og udenlandske) universiteter. I forløbene i dette projekt er eksperimenteret med brug af Eluminate og Adobe Connect. Valgene er truffet ud fra ELYK s princip om anvendelse af hverdagsteknologi. Hverdagsteknologi forstås her dels som en tilgængelig teknologi og dels som den teknologi uddannelsesinstitutionen Netau anvender eller gerne vil anvende i sin praksis. I forbindelse med workshoppen i februar 2010 havde Netau adgang til Eluminate hvorfor eksperimentet med brug af videokonference tog udgangspunkt heri. Fra sommeren 2010 blev det imidlertid vedtaget at man i stedet fremover ville anvende Adobe Con- 4. Eksperiment 2: Videokonference 58/96

59 nect til videokonference i forbindelse med NetAus undervisning. Derfor er det andet eksperiment gennemført med Adobe Connect. Teknisk er en række forskelle på de to programmer, men da fokus her er det didaktiske perspektiv, vil vi ikke komme nærmere ind på dette. Teknologisk giver videokonferencesystemer som Adobe Connect en række muligheder. Det gælder muligheder for at overføre og dele dokumenter (man kan vise et dokument, som man vil samtale om); man kan dele en elektronisk tavle (en whiteboard), og der kan udveksles tekstbeskeder (chatfunktion). For den studerende som kobler sig op, kræver deltagelsen i videokonferencen ikke andet udstyr end en almindelig pc (og naturligvis internetopkobling af en vis hastighed, men de studerendes udstyr lever som udgangspunkt op hertil) og et headset med mikrofon. Fordelen ved denne type videokonference er at den er let og billig, mens lyd- og billedkvalitet ikke er i top. I de konkrete eksperimenter har dette blandt andet medført at underviseren har indført en række restriktioner med hensyn til brug af billede og lyd: underviseren er selv koblet på med billede mens det afhænger af hvor mange studerende der deltager i konferencen, om de studerende er koblet op med billede. For at øge lydkvaliteten har underviseren også indført skrappe regler for hvornår de studerende må slå deres højtalere til. Ud over at undervisningsformen, som vi vil komme ind på i den nedenstående analyse, ikke har lagt op til stor diskussion de studerende imellem, kan man sige at teknikken heller ikke har understøttet denne funktion; det ville være besværligt at skulle diskutere på denne måde da selv sekunders pause kan gøre at diskussionen føles død. Teknisk er det vanskeligt at få en flydende dialog i gang - det kræver en strammere disciplin end hvis man sad i samme lokale. Forsinkelser i videokonferencen kan fx bevirke at man kommer til at tale i munden på hinanden, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Andre forsøg viser på samme måde at de studerende mener at den intuitive diskussion har vanskelige kår pga. de tekniske omstændigheder (Kaarberbøl, 2003). Som skrevet gør forskellige teknologier forskellige undervisningshandlinger mere eller mindre oplagte. En sammenligning mellem Adobe Connect og Skype (tabel 9) kan sige noget om hvilket potentielle muligheder valget af videokonference frem for Skypemøder kunne give. Adobe Connect Typisk ingen installation for mødedeltagelse. (Flash Player) Permanente møderum over tid, hvor indhold bevares Online møder og samarbejde uden for møder Ubegrænset antal videoforbindelser (afhænger kun af ressourcerne på brugermaskinerne) Ubegrænset antal personer kan dele skærm (afhænger kun af ressourcerne på brugermaskinerne). Skype Installation for mødedeltagelse: op til 43 MB download Ingen permamente møderum Kun online møder Kun to videoforbindelser (Betaversion til Windows supporterer nu op til 5-10 samtidige videoforbindelser). Kun to personer kan dele skærm med hinanden 4. Eksperiment 2: Videokonference 59/96

60 Meget høj skærmdelingskvalitet Fjernstyring af deltagernes computere via skærmdeling Fælles visning af PowerPoints, PDF, JPEGs, flash-indhold (video m.m.) Annotering af alt dokumentindhold Fælles tekstredigeringsværktøj Fælles test- og træningværktøjer (poll / training) Optagelser af alle aktiviteter og alt indhold Ringe skærmdelingskvalitet Ingen fjernstyring Ingen fælles visning af dokumenter (tredjepartsprodukter (plugins) eksisterer med support af visse funktioner; kilde: Ingen annotering Ingen tekstredigeringsværktøjer Ingen lignende værktøjer Ingen direkte optagelser (tredjepartsprodukter (plugins) eksisterer med support af visse funktioner) Tilpasning af brugerflade/værktøjer efter behov Ringe tilpasning af brugerfladen Understøttelse af mange forskellige mødetyper og samarbejdsformer Understøttelse af færre mødetyper og samarbejdsformer Tabel 9: Sammenligning af Adobe Connect og Skype (kilde: I relation til de didaktiske overvejelser bider vi især mærke i følgende nye muligheder: at man kan fastholde permanente rum over tid hvor indhold bevares. Dette kan siges at svare til at have et klasseværelse, et rum man kan vende tilbage til, og som med tiden vil bebos af rummets brugere. Mulighed for at have et møde online eller onlineundervisning og samarbejde uden for lokalet, i grupperum på samme tid, ser vi også som en teknisk mulighed der lukker op for nye og andre undervisningshandlinger (fx brug af gruppearbejde som undervisningsform). Fælles visning af fx Powerpoints ser vi også som en væsentlig mulighed i forhold til brugen af Skype. 4.4 Videokonference i et didaktisk perspektiv Koblingen af videokonference og didaktik sætter fokus på hvordan videokonference mest hensigtsmæssigt kan indgå i undervisnings- og læringssammenhænge. Formålet er at skitsere en række principper eller didaktiske greb som den underviser der vælger at inddrage videokonference i sin undervisning, kan lade sig inspirere af. Gynther formulerer de udfordringer som mange bl.a. professionshøjskoler står over for når man tager videokonference i brug i undervisnings- og læringssammenhænge, idet han taler om»det problem, at teknologiforståelsen kobles til tidligere tiders didaktiske anvendelse af videokonferenceteknologien«(gynther, 2009: 1). Med»tidligere tiders didaktiske anvendelse«sigtes til et billede af videokonferenceundervisning som et kompliceret, teknisk og dyrt apparat der primært understøtter envejskommunikation og forelæsning som undervisningsform. Udfordringen i de her gennemførte eksperimenter er at udfordre og udvikle brugen af videokonferencer i overensstemmelse med nyere 4. Eksperiment 2: Videokonference 60/96

61 læringsforståelser:»moving from traditional classrooms to new communication environments (Mantovani, 1996) cannot be accomplished by a direct translation of existing educational practices into a new setting. Instead, it requires a re-contextualization of teaching and learning and development of new social organization within the setting«(hedestig & Kaptelinin 2002:179). Videokonferencen giver nye multimodale muligheder i undervisningen. Multimodale læremidler er ikke noget nyt. En hurtig bladretest i grundbogen Ledelse i praksis (Skriver et al., 2010) afslører at denne også er multimodal: på et enkelt opslag møder vi mange forskellige repræsentationsformer: tekst, flere forskellige farver, forskellige teksttyper og -størrelser, grafer, figurer, ikoner og et fotografi, der er sammenstillet. Det nye er graden af multimodalitet i læremidlerne og generelt i vores kommunikation og muligheden for at udnytte mere kreative multimodaliteter. Hvor lærebogen alene anvender en forholdsvis entydig multimodalitet, giver videokonferencen mulighed for inddragelse af mere kreativ multimodalitet man kunne fx forestille sig at underviseren i videokonferencen også indlagde små eksempler der ikke demonstrerer eller illustrerer lærebogens pointer, men problematiserer de formidlede teorier (en lille fiktionsfilm, et kunstmaleri, en film om rotteadfærd som udgangspunkt for diskussion af lederadfærd). I videokonferencen er den studerende ikke overladt til sin egen læsning og forståelse, men kan gennem diskussion med medstuderende og underviser undersøge sin egen forståelse. Som det fremgår af observationerne af videokonferencerne i NetAu, metakommunikerer de studerende i videokonferencerne ofte noget som så, skidt, så prøver jeg eller ok, jeg kan da godt prøve at sige noget så. Udsagn som disse fortæller at det at deltage i en videokonferencediskussion kræver mod og overvindelse i forhold til mediet. NetAucasen er ekstrem på flere måder, men bl.a. ved, at de studerende ikke indledningsvis møder hinanden fysisk. De har helt bogstaveligt ingen ansigter på dem de forventes at kommunikere med i undervisningsrummet. I det samlede undervisningsdesign på»ledelse i praksis«kan man forestille sig at brug af videokonference i begyndelsen af semestret kan bidrage til at de studerende lærer hinanden at kende. Derved er videokonferences pædagogiske mulighed at bidrage til øget socialisering at den studerende oplever hele e-lærings-systemet som et aktivt og levende netværk af mennesker. Ud over faglige opgaver kan underviseren også tilrettelægge opgaver og øvelser hvor de studerende får viden om hinanden.»ledelse i praksis«går i forvejen tæt på den enkelte idet hele modulet handler om det personlige lederskab. Fra e-lærings-forskningen ved vi at:»[s]tuderende i e-læring får ofte en skriveblokering ved tanken om, at deres indlæg er permanente og kan læses af alle igen og igen. Det kan derfor være svært at få uddybende, faglige diskussioner i gang«(monty, 2006: 3). Videokonference bør derfor indgå i det samlede didaktiske design og ikke mindst i sammenhæng med øvrige aktiviteter i det netbaserede undervisningsrum. Det vil være oplagt at underviseren skaber sammenhæng mellem de mundtlige diskussioner i videokonferencen og skriftlige debatter i Fronter. Dette adresserer direkte det tidligere omtalte issue med netunderviserens opgavedidaktik. Sammen med underviseren i vores case har vi drøftet muligheder for at lade de studerende være moderatorer eller ligefrem at give en eller flere studerende i opdrag at de skulle stå for en videokonference evt. begyndende med at en eller et par studerende stod for et oplæg til debat. Brugen af videokonference kan i dette perspektiv tænkes 4. Eksperiment 2: Videokonference 61/96

62 ikke blot som en undervisningsform, der kan skabe variation i et online læringsmiljø, men også en form, der kan bidrage til at bygge op mod det som er målet: studerende der i et online læringsmiljø i stigende grad samarbejder og arbejder selvstændigt. Vores undersøgelse viser imidlertid, at samarbejde er noget, som den studerende netop skal lære og lære at se værdi i og af. Som det fremgår af nedenstående, er samarbejdet som udgangspunkt et ømt punkt eller en udfordring måske især i denne uddannelsestype: 4 studerende, svarende til 21 % af respondenterne (19), svarer at de samarbejder med andre studerende via Fronter. 4 studerende bruger andre medier til samarbejde (Skype), mens 58 % (11) svarer at de ikke samarbejder med andre studerende. Som begrundelser angiver de studerende: Det skyldes nok, at der mangler nærhed og personlig kontakt, når uddannelsen er baseret på fjernundervisning. Så kan jeg heller ikke udelukke, at det skyldes mig selv. Jeg kan godt lide at løse opgaver alene. Manglende på eget overskud af energi og tid Det findes ikke nødvendigt når det er fjernstudie og man ikke kender sine medstuderende. Godt spørgsmål! Omkring faglige spørgsmål/overvejelser vil jeg helst tale med een der rent faktisk ved noget om det faglige, frem for andre studerende der er på samme niveau som mig selv. Jeg vil have kompetent hjælp fra den, der ved noget! Det føler jeg, jeg lærer mest af. Måske er jeg ikke bevidst om, hvilken positivt og god hjælp og læring, jeg kan få fra mine medstuderende. Projekt- og opgavemæssigt lærer jeg nok bedst ved at stille mine egne overvejelser mv. til skue og lave mine egne fejl, og ikke "fælles fejl" som følge af arbejdsfordeling eller kompromisser. Læringsmæssigt har jeg brug for at afprøve mig selv. DDet er en uddannelse over nettet og mener derfor at når man tager enkelt kurser som dette, ved siden af et fuldtidsjob så kræves der en del af en. Det at skulle sætte tid af til eventuelt mødes med andre flere gange om måneden vil muligvis virke forvirrende på langt sigt. Desuden kræver dette kursus det ikke. Er målet, som det fremgik af designprincipperne fra workshoppen, at øge de studerendes interaktion, kræver det en mere grundlæggende kulturændring. 4.5 Prototyping didaktiske greb I Forud for videokonferencerne blev følgende greb aftalt med underviseren (ud fra iagttagelser i afdækningsfasen): Sekventialisering af undervisningen. Erfaringer viser (fx Maribo, 2003; Klimt, 2009) at videokonference er en anstrengende undervisningsform, hvor der er behov for sekventiering af undervisningen og afholdelse af pauser. Anbefaling: 5-10 minutters forelæsning, 5 minutters gruppearbejde/summemøde, 10 minutters drøftelse i plenum gange x antal gange (afhængigt af undervisningstiden). 4. Eksperiment 2: Videokonference 62/96

63 Afholdelse af fortrolighedsworkshop inden selve undervisningen (finde ud af om alt det tekniske kører) ellers risikerer man at undervisningen spoleres af praktiske irritationer når det gælder. Førstehåndsindtrykket er vigtigt! Brug fx ti minutter på at sikre at alle har forbindelse osv. overvej hvad de øvrige studerende skal lave imens (refleksionsopgave, opvarmning eller lignende). Tag evt. udgangspunkt i en lille videocase. En god idé at se den fælles første gang (i stedet for at forudsætte at de studerende alle har forberedt sig ved fx at se en lille film). Det gælder om at nedsætte gnidningsmodstanden. Brug gruppearbejde. Lad fx de studerende tre og tre diskutere en model (ledelsesmodel) og argumenter for valg producer fx tre påstande for valget af netop denne model. En studerende er moderator i grupperummet, en anden studerende fremlægger i plenum. Endelig var følgende overordnede didaktiske principper og forudsætninger for brug af videokonference fremlagt og diskuteret: Klar strukturering af undervisningen Nærvær Fremme kommunikation især spontanitet At underviseren er fortrolig med teknikken Det didaktiske princip klar strukturering kan operationaliseres i følgende overvejelser: Drejebog: o plan for undervisningssekvenser o roller (underviser, studerende) o Organisering: 1,2, 4, mange? Plenum, gruppe, par, individuelt? Skrivetid/ tænketid? o Arbejdsmåder: se, lytte, tænke, tale? Skal der være fælles tekstoplæg? Word-dokumenter, PP, andet? Skal de studerende forinden have samlet en mappe med dokumenter som skal bruges? (Fx have downloadet fra Fronter)? Skal de studerende producere noget undervejs? Fx noget tekst og hvor skal dette placeres efterfølgende? 4.6 Eksperimenter med brug af videokonference De følgende analyser og karakteristikker er ikke foretaget med henblik på at afgøre om den måde konferencerne praktiseres på, er rigtig eller forkert eller om underviseren eller de studerende gør det godt eller dårligt. Et første succeskriterium for projektet er at eksperimenterne overhovedet gennemføres. I foråret 2011 gennemførte underviseren sammen med studerende i alt syv konferencer (nogle af dem er gennemført to gange, typisk kl. 17 og igen kl. 21). Analysen er bygget op som en række spørgsmål der dels tager afsæt i de teoretiske perspektiver og dels sigter på at udvikle en tentativ 4. Eksperiment 2: Videokonference 63/96

64 vejledning i pædagogisk brug af videokonference. Når vi skriver sigter på, indicerer vi samtidig at vi ikke forventer at den pædagogiske praksis med et slag forandrer sig fuldstændigt. Forandring af pædagogisk praksis er et langstrakt projekt der tager tid, og, som vi tidligere har været inde på, kræver kulturforandringer. Med et blik på Salmons model (jf. figur 8) kan man sige at også underviseren skal udvikle sine e-læringskompetencer og sin egen videokonferencedidaktik. Og at denne udvikling vil tage tid. Vi kan ikke forvente at underviseren eller de studerende med et sværdslag hopper ind på fjerde eller femte trin i modellen som vi har set i bakspejlet at de til dels i prototypeudviklingen har haft tendens til. Når vi stiller spørgsmål til afviklingen af konferencerne, kigger vi lige så meget efter tegn 4 på hvad der kunne være potentielle muligheder i videokonferencen som undervisningsform i en 100 % netbaseret uddannelse. Hvilke repræsentationsformer anvendes? Hvordan udnyttes mulighederne for fælles visning af dokumenter, video m.m.? Hvordan iscenesætter underviseren sig selv og de studerende? (Undervisningens dramaturgi) Hvordan kan vi karakterisere interaktionssekvenserne? Vekselvirkes der mellem fælles fora og grupperum eller spurgt på en anden måde: hvilke(n) undervisningsformer veksles der imellem? De data vi trækker på i analysen af brugen af videokonferencen er: Observation af videokonferencer. Samtaler med underviser i forbindelse med workshops og møder. Disse er fastholdt i form af forberedelsesmaterialer til møderne samt skriftlige referater af møderne og endelig egne noter fra møderne. Udsagn fra de studerende. Disse udsagn er genereret af underviseren og på underviserens eget initiativ. Underviser har selv flere gange undervejs taget initiativ til evalueringer af konferencerne sammen med de studerende både som afslutning på en videokonference og i Fronter. Data fra spørgeskema til de studerende om deres brug af og udbytte af konferencerne. Første intervention, marts 2011 (Elluminate). I læseplanen er konferencen annonceret som en Skype-konference, men underviseren har i forlængelse af ELYKworkshoppen 1. februar 2011 og det efterfølgende udviklingsmøde 22. februar 2011 valgt at skifte fra Skype til Elluminate og dermed eksperimentere med brug af videokonference. Den første konference løber af stablen en aften først i marts måned Udrustet med headset, kaffe og blok til at tage noter, sætter observatøren sig til rette sammen 4 Tegn anvendes her i overensstemmelse med tegn-kategorien i SMTTE-modellen. Tegn er sanselige tegn; alt det, der kan ses, høres, lugtes, føles, smages. Man kunne fx spørge: kan jeg se, at der er tegn på redidaktisering? For en videre beskrivelse af modellen kan bl.a. henvises til 4. Eksperiment 2: Videokonference 64/96

65 med otte studerende der deltager i denne første konference. Underviseren er allerede i grupperummet da de studerende og observatøren logger ind. Underviseren småsnakker mens han holder mandtal og sørger for at alle får afprøvet deres mikrofoner. Der er småproblemer i den forstand at nogle ikke har headset og lyden derfor runger, nogle kan ikke høre eller kan ikke bruge mikrofonen, men problemerne afhjælpes stort set (handler ofte om at lukke op for lyden og lignende). Selv om brugen af videokonference, som vi tidligere har skrevet, ikke kræver de store tekniske færdigheder, byder hver konferencebegyndelse alligevel ofte på lidt tekniske udfordringer og i flere konferencer oplever vi at studerende må forlade konferencen eller deltage uden billede (evt. pga. manglende webcam) eller uden at kunne sige noget (kan ikke få mikrofonen til at fungere). Det betyder at der er en vis forventning om at underviseren kan håndtere disse tekniske småproblemer. Ved videokonferencerne i Elluminate anvender underviseren ikke video af de deltagende. Man kan høre lyd, hinandens stemmer, men ikke se hinanden. Forud for konference har underviseren lagt et oplæg til de studerende i en mappe på Fronter. De studerende er ikke producerende undervejs i konferencen. Efter næsten ti minutters forløb, hvor de studerende løbende sluses ind, begynder undervisningen. Underviseren lægger en opgave på en Powerpoint ud til de studerende (jf. figur 13). Figur 13: Screendump af Elluminate-konference, Opgaven introduceres: (35.23):»Her er en lille opgave til jer, som I kan tænke over mens vi lige får testet de sidste mikrofoner og sådan.«der er stilhed i rummet, og lidt efter siger underviseren (37.03):»Nu hvor jeg ikke rigtigt kan høre jer, er det svært at vide om I er der endnu.«en sådan metakommunikation om tilstedeværelsen forsvinder efterhånden og da underviseren i anden runde (efteråret 2011) tager Adobe Connect i brug som konferencesystem, kobler han video på, og det gør at han (og de medstuderende) kan udnytte de paralingvistiske udtryk smil, nik, blik osv.. M bryder tavsheden og byder ind med sine erfaringer med de ledere hun er ansat under. De næste 4. Eksperiment 2: Videokonference 65/96

66 små ti minutter (til 47.30) byder de studerende ind med deres eksempler akkompagneret af underviserens tentative analyser af de studerendes eksempler. Stilen er anerkendende; underviseren roser de studerende meget (flot; ja, godt eksempel; fantastisk; det er rigtigt godt, M). Der er ingen tvivl om hvilke fagbegreber underviseren gerne vil have sat i søen. Disse gentages, uddybes og omformuleres. Efter ca. 20 minutter sker et skifte i undervisningen idet underviseren introducerer en lille video.»læg mærke til det, der bliver sagt om ledertype i denne her video.«det er et voxpopinterview i forbindelse med en COK-konference hvor en kvinde fortæller, hvad hun mener karakteriserer en god leder. Videoen bruges til at underviseren gennem den efterfølgende snak får sat nogle fagbegreber på plads. Efter videoen indleder underviseren en længere forelæsning om de tre begreber: ledersyn, ledertype og lederstil. Formen er forelæsende, ikke på en tør og monoton måde, men fortællende, insisterende og nærværende. Forelæsningen fortsætter uafbrudt i 14 minutter og rundes af med at underviseren spørger:»spørgsmål? Kommentarer?«Efter lidt tavshed melder de studerende sig på banen, først med faktuelle spørgsmål og dernæst med kommentarer: En studerende trækker tråde fra underviserens fremstilling til sin egen arbejdsplads om bord på et skib. Og da det viser sig at en af de andre deltagere også har en baggrund som skibsansat udvikler der sig en lang dialog om maritim ledelse og vilkårene for ledelse om bord på et skib. Underviseren faciliterer løbende dialogen ved at sige fx»ja, det var et spørgsmål. Lad os høre om der er et svar på det.«på denne måde fortsætter dialogen i næsten ni minutter. Dette er helt særegent, og det er den eneste observation vi har gjort hvor de studerende er så langvarigt i dialog med hinanden. Dialogen rundes af med at underviseren med udgangspunkt i de konkrete fortællinger fra dialogen repeterer de tre fagbegreber. Efter små fem minutter skifter underviseren slide og påbegynder introduktionen til et nyt fagligt område: kulturanalyse (Edgar Scheins kulturanalysemodel artefakter, værdier og grundlæggende antagelser og Mary Jo Hatchs dynamiske kulturmodel). Denne introduktion tager ca. otte minutter, hvorefter underviseren igen spørger om der er nogle spørgsmål eller kommentarer. Herefter rundes konferencen af. Det tager seks-syv minutter hvor de studerende dels har mulighed for at komme med diverse spørgsmål (de spørger til afleveringsopgaver og lignende) og dels har mulighed for at kommentere på selve videokonferenceformen. Af de studerendes mundtlige udsagn fremgår at de bedømmer konferencen meget positivt. Følgende er kommentarer fra chatten (på konferencen): S: Synes at det er en fin form og det ser ud til at dette forum virker godt K: hvor tit holder vi en konferencer? syntes det er super SE: Jeg synes også at et virker rigtig godt, jeg en nemlig ikke så god til at "bare" læse det hele selv L: Jeg synes godt om det - det fungerer fint K: Meget bedre at holde konference på denne måde end på skype M: Det har været rigtig fint B: Rigtig god måde - Godt at få modeller vist samtidig. Mi: super. det er godt og meget bedre end eks. skype. FInt med dias Eksperiment 2: Videokonference 66/96

67 SE: Enig det er rigtig godt at have billede/powerpoint med Den dominerende repræsentationsform er sproglig. Den verbale mundtlige kommunikation spiller en meget væsentlig rolle; dette adskiller sig ikke fra almindelig nærundervisning. Den dominerende fremstillingsform i underviserens mundtlige tekst er beskrivende (at beskrive informerende). Den beskrivende fremstillingsform er karakteriseret ved at fortælle hvad noget er, og hvordan noget er. Fremstillingsformen er også dominerende i faglige tekster, og beskrivelsen bevæger sig nogle gange fra det konkrete her de studerendes eksempler fra hverdagen til det almene og andre gange fra det almene (»Lad os prøve at tage fat på de tre begreber ledersyn, ledertype og lederstil«). Fremstillingsformen er endvidere karakteriseret ved informationstæthed, mange kopulaverber (være og blive) samt beskrivelser af detaljer. Alt sammen også træk vi genfinder i denne observation. Talen er inkluderende, dvs. at underviseren taler til de studerende i øjenhøjde og også rent sprogligt markerer et fællesskab, fx:»ja, som vi kender det fra Holger fra Krøniken«eller»der er jeg enig med B«. Den gentagne brug af de studerendes navne er også med til at understrege kendskabet og fællesskabet. Underviserens facon er meget behagelig. Som tilhører er det tydeligt at underviseren er vant til at undervise i dette stof og er godt hjemme i det faglige indhold. Der fortælles engageret om de faglige begreber. Retorikken er behagelig, og ved at variere brugen af de lydlige udtryksmidler (stemme, klang, intonation) varieres talen så at denne på trods af lange monologer aldrig fremstår monoton. Man kan sige at her udnyttes den lydlige repræsentationsforms affordances så der bliver tale om bredbåndet multimodal kommunikation. På mesoniveau består undervisningen af forholdsvis få sekvenser. Undervisningen indledes med en icebreakerøvelse der samtidig sætter de studerendes forforståelser og hverdagserfaringer i spil i forhold til de faglige begreber. Underviserens gennemgang af det faglige stof er lærerstyret. De anvendte Power Point-slides gengiver modeller, figurer og grafer fra lærebogen. Andre slides fremstiller centrale teoretiske begreber. Videokonferenceeksperimenterne er karakteriseret ved at være lærerstyrede og fagorienterede (jf. det faglige e-lærings-paradigme, se side 19) disciplinorienteret læring. Denne tolkning stemmer godt overens med karakteristikken af hele e-læringsdidaktikken i læringsmiljøet (se side 37). På mikroniveau er interaktionerne præget af en IRE-interaktion (initiering, respons, evaluering) eller en spørgsmål-svar-struktur. Denne struktur er blevet kritiseret for at være meget lærerstyret, for at læreren er den mest aktive eller for at være skolsk (Bundsgaard, 2010: 3). Der vekselvirkes ikke mellem fælles oplæg og arbejde i mindre grupper. I evalueringen af brugen af videokonference i første eksperiment skriver underviseren at han overordnet er godt tilfreds med brugen af konferencesystemet, og at de tekniske udfordringer ikke har været for store. Han har valgt ikke at arbejde med gruppefaciliteter da han mener at det kræver et overskud fra ham som underviser som han endnu ikke besidder (»det var rigeligt for mig selv at overskue grundmodulet«). Det didaktiske greb at indlede med en løsere refleksionsopgave har fungeret godt, men underviseren mener ikke at han er god nok til at tage refleksionerne med videre. Underviseren foreslår selv: 4. Eksperiment 2: Videokonference 67/96

68 Overvejelse: hvordan kan jeg huske tilbagemeldingerne så jeg er sikker på, at jeg tager afsæt i disse i gennemgangen af modellerne? 1. Kan evt gøre en medstuderende til sekretær. 2. Kan lade den der afrapporterer eller en anden medstuderende referere på chatten Dette er et udviklingspotentiale for den kommende afprøvningsfase. Som opfølgning på de opstillede greb for videokonferenceundervisningen skriver underviseren selv konkluderende:»jeg mener, at principperne blev fulgt på et tilfredsstillende niveau.«det samlede undervisnings- og læringsdesign vil vi karakterisere som overvejende behavioristisk. Denne karakteristik må ikke forveksles med en den sorte skole - pædagogik. Som skrevet i analysen er underviseren meget anerkendende, rosende og opmuntrende. Et behavioristisk læringsdesign betyder her at der bygges på en kognitiv læringsteori, hvor læring ses som informationsbehandling, og viden er objektivt givet. Et sådant læringsdesign egner sig godt til forløb hvor der er fokus på fx et fags grundbegreber (eller indlæring af specifikke færdigheder). Og det er netop tilfældet her. I den parafraserede konference har underviseren fokus på at de studerende ved konferencens afslutning skal have fået styr på tre centrale begreber inden for faget: ledersyn, ledertype og lederstil. Der er ikke tale om passiv læring; de studerende deltager aktivt, men typisk i spørgsmål-svar-relationer hvor underviseren sidder inde med det rigtige svar, og hvor underviseren motiverer de studerende gennem succesoplevelser og positiv feedback. Anden intervention, oktober 2011 (Adobe Connect). Inden andet gennemløb af eksperimentet gennemførte vi to møder med underviseren med henblik på yderligere udvikling af det didaktiske design. Det gælder et møde i juni 2011 hvor analyser af det første eksperiment blev fremlagt og diskuteret, og et møde i august 2001, som i ELYKtermer kan karakteriseres som et kompetenceudviklingsmøde, jf. felt tre i ELYK s innovationsmodel. Anden intervention skal have fokus på: andre aktivitetsformer i forbindelse med videokonferencerne, herunder at gøre kursister til moderatorer og opponenter at bruge tavlen til tydeliggørelse af undervisningens struktur, med tydeliggørelse af kursisternes forskellige roller Videokonferencerne annonceres ved semesterets begyndelse idet de optræder i læseplanen. I efteråret 2011 gennemføres syv videokonferencer. Helt overordnet kan vi iagttage at deltagelsen i videokonferencerne i efteråret har været markant lavere end i foråret. Konferencer er blevet aflyst fordi der ingen deltagere har været, og to konferencer er gennemført med blot én studerende (6. og 24. oktober 2011). Også dialogen i de enkelte konferencer er dalet og i flere konferencer har underviseren talt i langt, langt hovedparten af tiden. Den lave deltagelse bekymrer eller undrer underviseren og han har flere gange bedt de studerende komme med tilbagemeldinger. Det er vanskeligt at udlede egentlige årsagsforklaringer, men man kan iagttage at de studerende der (omend vekslende) deltager i konferencerne, også er de studerende der er aktive på Fronter. Måske har vi i efteråret ramt et hold hvor der er 4. Eksperiment 2: Videokonference 68/96

69 uforholdsmæssigt mange meget lidt aktive studerende (de studerende taler flere gange undervejs om de otte aktive studerende de reelt er). I spørgeskemaet fra december 2011 skriver en studerende: Studiet har vaeret mere kraevende/forventet man har vaeret online dagligt. Man har ikke selv kunne bestemme, hvornaar man vil lave hvad, hvis man vil foelge laeseplanen til punkt og prikke. Selvfoelgelige er det OK med afleveringsopgaver og deadlines, men der har vaeret rigtig meget online aktivitet, hvilket har gjort tidsforbruget meget hoejt og dermed taget pusten af motivationen, hvis man ikke har kunne foelge med. Set i bakspejlet har to eksperimenter (læringsobjekter til akademisk skrivning og læseplan) for alvor været foldet ud i efterårssemesteret og måske er tre indsatsområder for mange eksperimenter i et sårbart undervisningsmiljø, som et 100 % netbaseret miljø er? Underviseren har utvivlsomt ville gøre det hele så godt som muligt, men resultatet har måske været at både underviser og studerende har oplevet efterårets forløb som meget massivt? Syv studerende har besvaret spørgeskemaet, og disse studerende efterlyser engagement og deltagelse fra medstuderende. Fx skriver en:»desværre er der ikke så mange der har deltage i online konferencer, så der mangler lidt i forhold til medstuderende«. Det er et meget spinkelt grundlag, men de respondenter, som har deltaget i videokonferencerne, vurderer alle disse meget positivt. Når de studerende bliver bedt om at angive hvorfor de ikke har deltaget i konferencerne, angiver de som væsentligste årsag at konferencerne har været placeret på et tidspunkt, hvor de ikke havde mulighed for at deltage. En studerende skriver at hun ikke havde fået læst og derfor ikke følte sig velforberedt nok. Der kan altså være en række grunde til at der ikke spores den store udvikling i videokonferencedidaktikken fra første til andet eksperiment. Konferencerne er generelt lærerstyrede også selv om underviseren fx indleder med at spørge om der er noget, de studerende særligt gerne vil høre om (webinar om projektskrivning, 11. oktober 2011). Interaktionerne er stadig præget af IRE-interaktioner hvor underviseren tester de studerendes viden, fx»hvad er det allerførste vi ser hos en leder? er det lederstil, ledertype hvad er det første vi ser? I må gerne skrive ned i chatten hvad det er vi ser?«(webinar om lederroller, 6. oktober 2010 (10.12)). Og senere i samme konference:»hvad hedder vores ledersynsmodel? Skriv svaret i chatten, hvem kommer først?«(15.14). I chatten svarer de studerende:»dm«,»mcgregor«, x og y«,»ok det var en forkortelse for Douglas Mcgregor«. Altså meget korte, faktuelle svar. Og underviserens opfølgninger præget af opmuntring og ros:»helt enig«,» præcis«,»det er korrekt«,»[l]ige nøjagtigt, der sker præcist det som S siger«. Det betyder ikke at underviseren ikke stiller en lang række åbne spørgsmål til de studerende, som fx når han spørger P og S, de eneste to deltagere i webinaret om læring:»hvornår har du sidst lært noget?«og de meget personligt fortæller tilbage om dels nogle oplevelser i forbindelse med en sygemelding med en dårlig ryg, og dels om hvad S har lært af en 360 graderslederevaluering. Det ændrer imidlertid ikke på karakteristikken af læringsdesignet spørgsmålene opfatter vi som motiverende og med henblik på at underviseren kan fortælle de studerende om hvad læring er. 4. Eksperiment 2: Videokonference 69/96

70 Underviseren udnytter fortsat muligheden for at vise videoklip, men ellers dominerer dels tale og dels skrift i form af Powerpoints. 4.7 Videokonferencer det pædagogiske potentiale På baggrund af de empiriske data er det vanskeligt entydigt at afgøre videokonferencens pædagogiske potentiale i et 100 % netbaseret læringsmiljø. Hvad skal tillægges betydning? At en væsentlig andel af de studerende vælger ikke at deltage i videokonferencerne måske fordi de ikke ser et pædagogisk potentiale i brugen af og deltagelse i videokonferencer? Eller skal vi vægte udtalelser fra de studerende som har deltaget i videokonferencer, og som alle er meget positivt indstillede over for videokonferencer? Af det afsluttende, evaluerende interview med underviseren fremgår det, at han ser et pædagogisk potentiale i brugen af videokonference,»men hvordan får vi dem [: de studerende] til at være forberedte? Hvordan sikrer vi, at de kan det her?«meget firkantet kan man sige at det væsentligste pædagogiske potentiale for underviseren umiddelbart er mulighed for selv at fortælle det faglige stof til de studerende (den verbalsproglige mundtlige kommunikation) og muligheden for umiddelbart at tjekke de studerendes forståelse af stoffet. I eksperimentet har vi koncentreret os om brug af videokonference som et synkront læringsrum. Det konkrete eksperiment har imidlertid vist at de studerende også anvender videokonferencerne som et semantisk læremiddel som videostreamet undervisning. Det åbner op for nye perspektiver, men ligger uden for nærværende undersøgelse. Fra andre undersøgelser ved vi at universitetsstuderende oplever en række fordele herved (Rattleff, 2008), fx at man kan følge op på videokonferencen ved at deltage i efterfølgende diskussioner (man er ikke hægtet af, som man er af en diskussion, hvis man ikke har deltaget i face to face-undervisningen). Adresseres den kontakt- og dialogskabende udfordring (se side 24), ser vi et væsentligt pædagogisk potentiale i brugen af videokonference i e-lærings-miljøer med særligt henblik på følgende perspektiver: o Fra formidlingspædagogik til dialogisk undervisning o Multimodalt læringsdesign Når deltagerne pludselig kan se hinanden, kan også paralingvistiske tegn som gestik, mimik, stemmeføring, blik og intonation være bærere af den information som et involverende samarbejde kræver. I en face to face-undervisning involveres alle sanser i dialogen, og det betyder at det kommunikative budskab formes af mange typer tegn der trækkes på mange semiotiske ressourcer. Videokonferencen åbner for inddragelse af langt flere semiotiske ressourcer end det skriftlige, asynkrone læringsmiljø. Dette potentiale operationaliseres i de nedenstående didaktiske greb. 4. Eksperiment 2: Videokonference 70/96

71 4.8 Didaktiske greb II De didaktiske greb der blev udviklet og introduceret undervejs i forløbet, danner ramme og baggrundstekst for de nedenstående bud på didaktiske greb. Det vil sige at nedenstående bud skal ses i lyset af budene om:... en klar strukturering af undervisningen. Undervisningen er klart struktureret, når varetagelsen af undervisningen fungerer, og når der i lige høj grad for lærere og elever er en tydelig rød tråd i undervisningen (Meyer, 2005: 24).... at etablere mulighed for nærvær i selve undervisningssituationen (Augestad & Lindsetmo, 2009).... at fremme kommunikationen i videokonferencen i forhold til spontanitet og samtidighed ved at forholde sig til de udfordringer der er i forhold til at se og høre hinanden.... at etablere en fortrolighed med teknikken, så man som underviser har mulighed for at skabe koblingen mellem den tekniske og den læringsmæssige dimension (Hedestig & Kaptelinin, 2005). De didaktiske greb tager udfordringen om en synlig og eksplicit didaktik alvorligt ved at tilbyde et sprog til den underviser som vil inddrage videokonference i sit e-læringsmiljø. Hvorfor? (formål): Hvad er formålet med inddragelse og afholdelse af videokonference? Formidle - at præsentere nyt stof og styre et forløb? (spørgsmål-svarinteraktioner) Dialog dialog om det faglige stof (autentiske spørgsmål). Alternativt: diskussion Samarbejde fælles udvikling af ideer (brainstorm, idegenerering) Vejlede proces- og/ eller produktorienteret Koble mellem uddannelsens faglige emner og den studerendes erfaringer (teori praksis). Det kan være underviseren, der kobler ved at inddrage praksiseksempler eller den studerende, der kobler til konkrete eksempler fra den virkelige verden. Alternativt: erfaringsudveksling vi ser at videokonferencerne faciliterer interaktion mellem de studerende og med stoffet, når de studerende får mulighed for at bringe egne erfaringer i spil Hvad? (indhold): Hvad skal der arbejdes med i videokonferencen? Personlige erfaringer Fagligt stof/ lærebogsstof Introducere nyt stof 4. Eksperiment 2: Videokonference 71/96

72 Repetere gennemgået stof Aktuelle temaer Hvem? (deltagerforudsætninger): Deltagerforudsætninger vedrører i det virtuelle læringsmiljø spørgsmålet om deltagernes kendskab til hinanden. På den ene side er kendskab til medstuderende en forudsætning for aktiv deltagelse i videokonferencerne og i videre forstand i et socialt læringsfællesskab. På den anden side er videokonferencerne måske netop en måde at etablere dette kendskab på. Qua videokonferencens multimodale kommunikation får de studerende mulighed for at få føling med hinanden at bruge flere sanser til via flere kanaler at danne sig et indtryk af hinanden. Hvor? (rammerne): Læringsrum er ikke blot fysiske rum og deres indretning, men også et socialt og mentalt rum. Hvordan designes dette så dialog mellem de studerende faciliteres? Teknikken virker hindrende for den flydende dialog hvorfor det er væsentligt at inddrage mindre fora (grupperum), hvor de studerende lettere kommer til orde. Hvornår? Hvornår inddrages videokonference? Her henviser hvornår til hvornår i det samlede didaktiske design? Videokonferencer skal tænkes ind i anderledes didaktiske designs, hvor forholdet mellem videokonferencen og de øvrige aktiviteter er eksplicit og tydeligt. Inddrages videokonferencen som en optakt til et nyt tema, opbygning af forforståelse, undervejs eller som efterbearbejdning? Faren er at videokonferencerne optræder som øer i e-lærings-havet målet er at videokonferencen i stedet metaforisk tænkes som broer enten broer inden for et tema eller mellem temaer; det kan også være brobygning mellem studerende/individer/deltagere i det sociale læringsfællesskab. Det hænger snævert sammen med underviserens opgavedidaktik: tænkes videokonferencernes diskussioner fx med som optakt til en asynkron, skriftlig diskussion? Hvordan er forholdet mellem fællesskab i konferencen og individuelle opgaver og gruppeopgaver i den asynkrone konference? Hvordan? Hvilke læreprocesser og roller iscenesættes? Hvad er lærerens rolle? At være lyttende, kommenterende, stilladserende, instruerende? At være rollemodel i forhold til fx inddragelse af erfaringer? Eller ved at vise hvordan man kan samarbejde om en faglig problemstilling, give respons osv.? Hvad er de studerendes rolle? At være moderator, tilhører, oplægsholder? Opfordres de studerende til at bidrage med multimodale materialer (filmklip, billeder, tekster), der gøres til genstand for analyse og diskussion? Faciliteres fælles arbejdsprocesser via skærmen og den fælles tavle? 4. Eksperiment 2: Videokonference 72/96

73 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning I projektet udarbejdedes tre prototyper til støtteobjekter på området akademisk skrivning. De blev i form af prototyper afprøvet i undervisningen. Eksperimentet bygger, ligesom det foregående, på det identificerede udviklingsrum: at øge den synkrone kommunikation og interaktionen mellem de studerende. Akademisk skrivning i modulet blev under den første workshop identificeret som et opmærksomhedsfelt, alene af den grund at modulet»ledelse i praksis«afsluttes med et eksamensprojekt, og at modulet er tiltænkt den funktion at give de studerende bedre forudsætninger for at skrive projekter i andre moduler, som typisk besøges senere i uddannelsens forløb. I det følgende redegøres der for hvordan prototyperne blev udviklet og afprøvet. Erfaringerne med prototyperne generaliseres til sidst i et antal didaktiske greb der konkretiserer projektets tre overordnede didaktiske principper på området støtteobjekter til akademisk skrivning. 5.1 Afdækning af akademisk skrivning i modulet»ledelse i praksis«afdækningen omfatter tre områder af faget, nemlig (1) studieordningernes målbeskrivelser, (2) de eksisterende læringsressourcer der er tilgængelige for de studerende og (3) afleverede eksamensprojekter fra forårssemestret Studieordningerne. Studieordningernes målbeskrivelser er det sted hvor akademisk skrivning som disciplin i modulet tydeligst bliver sprogliggjort. Målene for specialeforløbet (som typisk er et gruppeprojekt) og projektarbejdet (som følger efter specialeforløbet og typisk er individuelt) er særlig interessante fordi faget ledelse i praksis, sammen med det indledende kommunikationsfag, tænkes at skulle have en forberedende karakter i forhold til disse opgaver. Ifølge studieordningen for specialeforløbet skal den studerende kunne»analysere og vurdere emnet i relation til profilens centrale fagområder«,»opsøge, analysere, vurdere og anvende relevante kilder og teoretiske modeller ud fra en metodekritisk angrebsvinkel«,»præsentere i en faglig problemstilling, dens løsning og konklusion i rapportform«,»mundtligt [ ] præsentere og kritisk vurdere en faglig problemstilling, dens løsning og konklusion«samt»indgå i gruppeprocesser og her bidrage konstruktivt til gruppens resultat«. (Erhvervsakademierne, 2009: [18], mine fremhævelser). Studieordningens afsnit om projektarbejdet angiver at den studerende skal kunne»anvende teorier, metoder og modeller på løsning af en kompleks, praktisk problemstilling«,»formulere og afgrænse problemstillingen [ ]«,»vurdere, vælge og anvende relevant faglig metode«,»præsentere problemstilling, metode, problemløsning og konklusion i rapportform«samt»mundtligt præsentere og forsvare hovedresultaterne i den skriftlige rapport samt [ ] indgå i en kvalificeret dialog omkring valg af problemstilling, metodemæssige overvejelser, løsningsforslag og konklusion«. (Erhvervsakademierne, 2009: [19-20], mine fremhævelser). Fagmodulplanen (i studieordningen) for faget ledelse i praksis angiver at målet for modulet blandt andet er at den studerende skal kunne»analysere sammenhængen mel- 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning 73/96

74 lem lederens menneskesyn og ledelsesform«,»vurdere ledelsesformers effektivitet i konkrete ledelsessituationer«. Desuden skal den studerende opnå»kendskab til opbygningen af et typisk projekt«,»kendskab til hvordan et problem formuleres og hvilke krav der stilles«og»kendskab til projektudarbejdelsesprocessen«. (Erhvervsakademierne, 2009: [16], mine fremhævelser). De fremhævede ord beskriver traditionelle akademiske fremstillingsformer (fx Rienecker og Stray Jørgensen, 2005). 5 Deres praksisorientering er flere steder tydeligt accentueret, hvilket kan siges at skrive målene ind i markedsparadigmet for e-læring (jf. figur 5), hvor netop praksistilknytning og problemorientering er karakteristika. Fremstillingsformerne er stillet op side om side med traditionelle akademiske kompetencer såsom»metodekritisk angrebsvinkel«,»rapportform«,»kritisk (vurdering)«. Fagmodulplanen viser at tilegnelsen af de kompetencer som skal bruges i et eventuelt specialeforløb og projektarbejde er integreret i modulet. Brugen af formlen»kendskab til«kan siges at vise hen til en progression mellem modulet og de afsluttende forløb. Her ses en taksonomisk forståelse af læringsprocessen igennem udannelsens moduler, en forståelse som også er tydelig nedenfor, i undersøgelsen af undervisningen i akademisk skrivning i modulet»ledelse i praksis«. Eksisterende læringsressourcer på e-lærings-platformen. Følgende ressourcer på kursets konference knytter sig direkte til akademisk skrivning og er derfor interessante i denne sammenhæng: 1. papir om opgaveskrivning med titlen»struktur i opgaveløsningen«(se også side 46) 2. litteraturliste om opgaveskrivning 3. papir om projektskrivning med titlen»gode råd til projektarbejdet«4. tekst om projektets layout 5. digitalt læringsobjekt (eksternt) med titlen»metode i projektarbejde«6. digitalt læringsobjekt (eksternt) med titlen»problemformulering i projektarbejde«7. introduktionsvideo til faget, hvor også opgaveskrivning og projektarbejde nævnes Desuden er en enkelt ressource på NetAus hjemmeside relevant: 8. papir om formalia i projekter og opgaver med titlen»vejl. i projektrapport samt regler og retningslinjer for mdt eks med udgangspunkt i godkendt projekt«og sluttelig bliver der brugt et ikke-netbaseret læremiddel, nemlig kapitlet i kursets lærebog: 9. kapitlet om projektskrivning i kursets lærebog, Ledelse i praksis (Skriver et al., 2010) 5 Tekstlingvistikken, hvis begreber blandt andet bruges til analyse af sagprosa og technical writing, skelner mellem fem teksttyper (text types, fx Kragh & Basballe, 2000). Teksttypekategorien får tit den danske betegnelse»fremstillingsform«, en kategori der typisk rummer de samme fem underkategorier. Lettere forvirrende bruger megen genrepædagogik kategorien genren om de samme fem underkategorier evt. modificeret til at svare til en bestemt pædagogisk praksis (Mulvad, 2009; Mailand, 2007). Jeg fastholder i det følgende betegnelsen fremstillingsformer om denne opdeling og bruger betegnelsen»opgavetyper«om den kategori som karakteriserer en hel tekst i forhold til dennes funktion, og som omfatter underkategorier som rapport, essay, synopsis etc. 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning 74/96

75 De fleste af disse ressourcer beskæftiger sig med krav til de studerendes tekster, Ressourcerne 1, 4 og 8 adresserer primært formelle krav; ressourcerne 4, 5 og 6 indholdsmæssige krav. Der kan iagttages et vist overlap mellem de forskellige ressourcer, idet forskellige krav nødvendigvis gentages. Fælles for alle vejledninger er at de beskriver akademiske opgaver hvor problemstilling/problemformulering, empiri, teori og konklusion er gennemgående elementer. De eksterne digitale læringsobjekter (ressource 5 og 6) er tilrettelagt således at den studerende i arbejdet med objekterne gennemfører en proces i flere forskellige trin. Disse processer er isolerede arbejdsgange hvis formål er at støtte den studerende i henholdsvis produktionen af problemformuleringen og metodeovervejelser i forbindelse med opgaveskrivningen. Selve processerne går ud på at den skrivende ved at interagere med læringsobjektets interface bliver præsenteret for visualiseringer af teoriers og modellers funktion i en typisk undersøgelse. Introduktionsvideoen til modulet (ressource 7) fremviser en større orientering mod skriveprocessen idet den studerendes arbejdsproces, herunder hans/hendes samarbejde med underviseren og medstuderende, tematiseres. Om eksamensprojektet hedder det blandt andet at den studerende med fordel på et tidligt tidspunkt kan gøre sig tanker om hvad projektet skal handle om, gennem observationer i dagligdagen. Dermed fastslår videoen forbindelsen mellem observation af problemstillinger fra praksis og eksamensprojektet. Den største direkte indtænkning af en sammenhæng mellem skriveprocessen og det færdige produkt fremvises af kapitlet»udarbejdelse af studieprojekt«i den lærebog der bliver anvendt i faget (Skriver et al., 2010; ressource 9). Kapitlet kombinerer opgavens opbygning med såkaldte indlæringsniveauer, der beskrives med terminologien fra Benjamin Blooms taksonomi for det kognitive område (jf. e.g. Imsen 2003: ). Problemstillinger og problemformuleringer. Foruden de formelle mål og de eksisterende læringsressourcer indgik konkrete problemstillinger og problemformuleringer fra de studerendes eksamensprojekter som kilde til data der kan afdække de vidensformer kurset benytter og skaber. En sådan viden er væsentlig når der skal identificeres et rum for en udvikling af nye støtteobjekter. I efterårssemestret 2010 blev der i alt afleveret 23 afsluttende eksamensprojekter. De indeholder alle en problemformulering, og for 19 af de 23 projekters vedkommende indgår denne i et afsnit der har følgende opbygning: (1) problembaggrund, (2) problemstilling, (3) problemformulering, (4) metode, (5) afgrænsning. Dermed følger afsnittene de elementer der ifølge kursets lærebog (ressource 9 ovenfor) skal indgå i den projektdel der af lærebogen betegnes som»det beskrivende læringsniveau«(skriver et al., 2009: 275). Bevægelsen fra (1) til (3) har i næsten alle tilfælde form af en indsnævring der leder frem mod den endelige problemformulering. 6 Teknisk er alle problemformuleringerne centreret omkring et jeg, der betegner den skrivende som undersøger/studerende. I alle tilfælde på nær et betegner dette jeg samtidig også den skrivende som leder i en situation uden for opgaven. Følgende sætningskerner fra problemformuleringsdelene af de analyserede afsnit er typiske:»[j]eg vil i projektet fokusere på min egen udvikling som mulig leder«(pf 3);»[j]eg vil analysere 6 Denne indsnævring er vigtig i megen studenterhenvendt litteratur på området, og dens elementer har forskellige navne. Eksamensprojekterne (og læringsressource 9) synes at ligge tæt op af terminologien hos Andersen (2005). Her omtales problemstillingen som»den sammenhæng (kontekst), et eller flere problemer indgår i«(56), mens problemformuleringen»betegner formuleringen af de enkelte problemer, der indgår i en problemstilling«(ib.). 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning 75/96

76 [ ] hvorledes jeg som leder i [ ] kan motivere og fastholde medarbejderne«(pf 4);»[h]vordan kan jeg forbedre mig selv?«(pf 8);»jeg ønsker at undersøge baggrunden for min lederadfærd [ ], således at jeg kan afdække, hvordan jeg som leder kan udvikle mig til at kunne rekruttere og træne ledere på bedst mulig vis«(pf 14);»[m]ed udgangspunkt i et spørgeskema, som skal inddrage (to) medarbejdere [ ] vil jeg undersøge mit nuværende ledelsesniveau og mine kommunikative evner«. Alene herudfra kan man konkludere at kun de færreste eksamensprojekter lægger op til hvad man kunne kalde en klassisk nomotetisk videnskabsforståelse hvor en hypotese gøres til genstand for kontrolleret afprøvning i omgivelser hvor undersøgeren så vidt muligt holder sig udenfor. Den viden som projekterne producerer, ligger tættere på en bestemt slags ideografisk vidensopfattelse som kunne have sit forbillede i antropologisk feltarbejde, som»routinely involves immersion in a culture over a period of years«(silverman, 2005: 48). Selve setup et som projekterne betjener sig af, hvor observationer af isolerede hændelser bliver genstand for analyse, peger i retning af»the instrumental case study in which a case is examined mainly to provide insight into an issue or to revise a generalization«(silverman, 2005: 127). Der er i høj grad tale om et fortolkningsspørgsmål, når man vil bestemme eksamensprojekternes formål, ikke mindst fordi de skriftlige opgaver indgår som grundlag for den senere mundtlige eksamen. Med dette forbehold in mente angiver mindst 18 af de 23 problemformuleringsafsnit at eksamensprojektet har til formål at nå til en nærmere forståelse af den undersøgte leders lederrolle i en bestemt situation. Når rækkevidden i eksamensprojekternes konklusioner tages i betragtning, kan projekternes formål i hovedparten af tilfældene kun siges at leve op til den første del af Silvermans definition, idet de har til formål»to provide insight into an issue«. 5.2 Identifikation af et rum for nye støtteobjekter Afdækningsfasen afslører en forskel mellem en terminologi der er hentet fra akademisk skrivning som overfaglig eller tværfaglig disciplin og en terminologi og praksis der stammer fra ledelsesfaget. Med den akademiske skrivnings terminologi beskrives på forskellige niveauer i modulets forskellige læringsressourcer blandt andet sproghandlinger og fremstillingsformer. Terminologien fra ledelsesfaget bruges i forbindelse med de modeller og andre begreber og begrebsbygninger som indgår i faget og i eksamensprojekterne. De to eksterne læringsobjekter (ressource 5 og 6) er eksempler på ressourcer der udelukkende benytter den overfaglige terminologi. Lærebogen (ressource 9) og vejledningen»gode råd til projektarbejdet«(ressource 3) er eksempler på ressourcer hvor de to terminologier kombineres. De eksisterende støtteobjekter analyseres med kommunikationsmodellen (jf. figur 11 ovenfor). Formålet er dels at skabe analytisk overblik over de eksisterende workflows, dels at bruge kommunikationsmodellen som et dialogværktøj i den brugerdrevne innovationsproces. Indplaceringen er metodisk tvivlsom idet den ikke kun gælder ressourcerne i sig selv som objekter eller tekster, men også de aktiviteter som ressourcerne lægger op til og det vidensgrundlag der ligger bag dem. Dette vidensgrundlag forbliver relativt ukendt eftersom der ikke har været direkte observationel adgang til de studerendes arbejdsprocesser på området, og dermed er indplaceringen af læringsressour- 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning 76/96

77 inter cerne en fortolkning, som der nok kan argumenteres for, men som altid vil kunne være genstand for diskussion. Den samlede model med indplacering af læringsressourcerne (bortset fra lærebogen, kap. 9) blev fremlagt på workshoppen 22. februar 2011 og fremgår af figur 14. synkroni y (7) x (5) (6) (3) (1) (2) (4) (8) Figur 14: Kommunikationsmodellen fra workshoppen 1. februar Tal henviser til de identificerede støtteobjekter Sideløbende med denne model blev de eksisterende læringsressourcer på workshoppen kategoriseret ud fra to dikotomier som er centrale i skrivepædagogikken, nemlig for det første dikotomien mellem skriveproces og skriftligt produkt (bl.a. Rienecker, 1996; Elbow, 1998; Dysthe, Hertzberg & Hoel, 2000) og for det andet dikotomien mellem tænkeskrivning og præsentationsskrivning (Dysthe, Hertzberg & Hoel, 2000). Distinktionen mellem proces og produkt kan beskrives ligefremt som forskellen mellem de arbejds- og erkendelsesprocesser den skrivende rent konkret betjener sig af, og det færdige produkt sådan som det kommer til at fremstå. Megen studenterhenvendt litteratur angår produktkrav. Det gælder i høj grad studieordningstekster og diverse vejledninger som en uddannelse eller en underviser stiller til rådighed for de studerende (se fx analyseafsnittet nedenfor), og det gælder en række titler som angår opgaveskrivning generelt. En betragtelig del af den studenterhenvendte litteratur beskæftiger sig imidlertid også med skriveprocessen og præsenterer forskellige konkrete arbejdsmåder og forslag til en inddeling af arbejdet. 7 Vægtningen mellem procesorienterede og produkt- 7 En klassiker er her Elbow, 1998 (1973), hvis mål er at videregive metoder som kan hjælpe den skrivende til at få ejerskab og kontrol over sin egen skriveproces. På dansk er Rienecker, 1996 (1991) et eksempel på en titel der har til formål at hjælpe den studerende til at overkomme skrivevanskeligheder ved at introducere et antal teknikker og arbejdsformer som kan benyttes relativt uafhængigt af de krav der stilles til det færdige produkt. 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning 77/96

78 orienterede aktiviteter i et konkret undervisningsforløb er væsentlig for en beskrivelse af forløbets didaktiske realisering af akademisk skrivning fordi den fortæller noget om hvordan den studerendes aktiviteter som skrivende bliver faciliteret og støttet. Distinktionen mellem tænkeskrivning (erkendelsesskrivning) og præsentationsskrivning er naturligvis afhængig af den mere generelle distinktion mellem skriveproces og skriftligt produkt, men konkretiserer disse som forskellige skriveaktiviteter. Mens præsentationsskrivningen er skrivning med målrettet og konstant hensyntagen til konkrete produktkrav, er tænkeskrivningen skrivning med det formål at generere ideer og få tanker ned på papiret. Tænkeskrivning kan betegnes som»uformell, utforskende skrivning der formålet primært er å få ideer og å komme videre i tenkningen rundt et tema«(dysthe, Hertzberg & Hoel, 2000: 41). Kategoriseringen af de eksisterende støtteobjekter viste en entydig tendens til en orientering mod det skriftlige produkt og mod skrivning som præsentationsskrivning. Selv om nogle af de eksisterende støtteobjekter kan siges at have fokus på skriveprocessen, tages der kun meget sjældent udgangspunkt i problemer og udfordringer som den skrivende møder undervejs i skriveprocessen. De eksisterende ressourcer er overvejende skrevet ud fra produktkrav og med baggrund i en viden om den akademiske genre. Nye støtteobjekter kan med fordel tage udgangspunkt i skriveprocessens problemstillinger. Her må der skelnes mellem specifikke og typiske problemstillinger. De specifikke problemstillinger angår den enkelte skrivende i en konkret situation. Didaktisk handlen i forbindelse med specifikke problemstillinger sker traditionelt i form af vejledning med den enkelte skrivende eller den enkelte skrivegruppe. Den didaktiske handlen kræver her en specifik viden om den enkelte studerende. På den anden side identificerer den skrivepædagogiske litteratur en række typiske problemstillinger som den skrivende møder undervejs i processen. Nye, procesorienterede læringsressourcer vil kunne adressere disse typiske problemstillinger og give den skrivende mulighed for støtte i processen så længe man holder sig for øje at de typiske problemstillinger altid opstår for en konkret skrivende i en konkret skriveproces i forhold til hvilken ingen statisk læringsressource, men kun en underviser med kendskab til de(n) skrivende, kan reagere didaktisk og pædagogisk adækvat. 5.3 Prototypepræsentation Prototyperne til nye støtteobjekter på området akademisk skrivning blev udarbejdet i samarbejde med fagets underviser. På workshoppen opstilledes følgende krav til prototyperne: (1) De skal søge at fremme kommunikationen mellem de studerende, og således facilitere nye kollaborative arbejdsgange mellem de studerende. (2) De skal fremme længere workflows, dvs. støtte længere kommunikations- og arbejdsprocesser, i modsætning til rent instruerende tekster såsom de to eksisterende eksterne læringsobjekter (læringsobjekt 5 og 6 i analysen ovenfor). (3) De skal orientere sig mere mod skriveprocessen end mod selve produktet. 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning 78/96

79 (4) De skal kunne indgå i undervisningen på en sådan måde at kun et minimum af instruktion fra underviserens side er nødvendig, og på en sådan måde at de svarer til den funktion akademisk skrivning har i faget. På baggrund af disse krav udvikledes tre prototyper. Udviklingen skete i tæt samarbejde med kursets underviser som bidrog med sin viden om fagspecifikke teorier og metoder og, ligeså vigtigt, med sin viden om de studerendes behov, arbejdsvaner mm. Der blev også udarbejdet to ledsagende instruktioner, til henholdsvis hurtigskrivning som teknik og til fremstillingsformer. De tre prototyper er tur- og dialogbaserede øvelser. De er designet til at blive sat ind på et tidligt tidspunkt i skriveprocessen, ud fra den betragtning at interaktionen mellem studerende vil have det største læringspotentiale på dette sted, og at et fokus på erkendelsesskrivning også hører hjemme i de tidligste stadier af en skriveproces. De tre prototyper er tænkt i en sammenhæng som betegner en læringsmæssig progression i skriveprocessens indledende fase. Metodisk følger alle prototyperne Rummel & Spadas (2005) forslag om at lade instruktionsbaseret læring indgå i problembaseret undervisning i en computermedieret kontekst. Den første prototype (prototype 1, se figur 15) blev i undervisningen omtalt som tretrins-modellen. Der er tale om en instruktionsbaseret, faseopdelt, individuel øvelse, som introducerer hurtigskrivning som et værktøj der lader den studerende få overblik over ideerne inden for det valgte emne og derefter gennem yderligere to trin får indsnævret sine ideer til en problemformulering. Denne proces følger det arbejde med indsnævring af problemformuleringen som blev iagttaget i afdækningsfasen. Den instruktionsbaserede metode lader sig aflæse i den tydelige faseopdeling hvor en af de tidligste faser i skriveprocessen segmenteres på en sådan måde at den skrivende støttes i processen med indsnævring af emnet til en problemformulering. 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning 79/96

80 Figur 15: Prototype 1 Den anden prototype (prototype 2, se figur 16 og 17),»Tjek problemformuleringen«findes i en parversion og i en individuel version. I modsætning til prototype 1, som benytter sig af generiske metoder fra akademisk skrivning, bliver mødet mellem akademisk skrivning som overfaglig disciplin og modulet»ledelse i praksis«tydeligt i prototype 2. Det betyder at udviklingen har krævet et tættere samarbejde med modulets underviser. Netop integrationen af fagspecifikke problemstillinger i et støtteobjekt der samtidig bygger på principper fra akademisk skrivning som overfaglig disciplin, er et af de tydelige resultater af den brugerdrevne innovationsproces. Den instruktionsbaserede tilgang i prototype 2 bygger på brug af cooperation scripts, tætte instruktioner om hvordan samarbejdet mellem de lærende skal foregå i en given læreproces: The main idea behind the usual application of cooperation scripts is to enforce a fruitfully structured interaction by giving precise instructions on how to interact and thus improve the joint problem-solving and knowledge acquisition. (Rummel & Spada, 2005: ). 8 Intentionen hos Rummel & Spada er at overføre denne brug af cooperation scripts til længere workflows eller ligefrem til hele problemløsningsforløb (hvilket ville svare til 8 Rummel & Spada bruger bevidst cooperation og collaboration synonymt. 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning 80/96

81 makroniveauet i Bundsgaard og Illum Hansens (2010) typologi over processer i undervisningen). Forsøget viser at der er signifikant større læringsudbytte i problemløsningsforløb der baserer sig på cooperation scrips end i forløb der ikke tager udgangspunkt i noget script. Den aktuelle kontekst forhindrer at Rummel & Spadas brug af cooperation scripts i længere læringsprocesser overføres direkte. Selv om skriveprocessen i modulet ledelse i praksis nok kan beskrives som en problemløsningsproces, er der ikke tale om en kooperativ problemløsningsproces, men derimod individuelle opgaver. Brugen af af cooperation scripts i prototype 2 har derfor to formål: dels at facilitere interaktion mellem de studerende, dels at sikre at denne interaktion bliver relevant i forhold til de vidensformer og den vidensproduktion der skal finde sted i de studerendes skrivning. De studerende arbejder i par og stilles på skift relativt åbne spørgsmål til både deres eget og den anden deltagers projekt. På den måde sikres at begge projekter bliver genstand for samarbejdet, og at interaktionen bevarer sin struktur hvilket ifølge Rummel & Spada er vigtigt i computermedierede omgivelser: The smoother the transitions among speakers, and the less the communication is interrupted by simultaneous talk, the better. Especially in computer-mediated communication settings, explicitly handing over a turn can be a good way of compensating for the reduced possibilities to transmit nonverbal information. (Rummel & Spada, 2005: 207). Prototype 2 tager højde for dette ved at være eksplicit turbaseret, og have turtagning som sit overordnede struktureringsprincip. 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning 81/96

82 Figur 16: Instruktion til prototype 2 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning 82/96

83 Figur 17: Første side af prototype 2 (parvarianten) 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning 83/96

84 Figur 18: Prototype 3,»Gør problemformuleringen skarpere«prototype 3 (figur 18) har titlen»gør problemformuleringen skarpere«. Her er behovet for at tænke flere sammenhænge ind i et støtteobjekt tydeligt. En sammenhæng skal bestå mellem fagets lærebogs forståelse af forholdet mellem eksamensprojekt og læringsproces. En anden sammenhæng er den mellem de konkrete, kontekstuelle krav til problemformuleringen og den standardforståelse af sproghandlinger og teksttyper som findes i litteraturen om akademisk skrivning. Prototype 3 er derfor også resultatet af et samarbejde hvor modulets underviser har sikret at analysen af eksempelproblemformuleringen både er i overensstemmelse med de aktuelle vidensformer og med den terminologi der i øvrigt benyttes i modulet. Henvisningerne til Blooms taksonomi og til en oversigt over fremstillingsformer er ligeledes et resultat af ønsket om at skabe forbindelse mellem akademisk skrivning som overfaglig disciplin og de modulspecifikke krav der stilles til et eksamensprojekt. 5. Eksperiment 3: Støtteobjekter til akademisk skrivning 84/96

Uddannelsesdesign og didaktiske design i netundervisningen nye koncepter for læreplaner, videokonferencer og støtteobjekter til akademisk skrivning

Uddannelsesdesign og didaktiske design i netundervisningen nye koncepter for læreplaner, videokonferencer og støtteobjekter til akademisk skrivning Uddannelsesdesign og didaktiske design i netundervisningen nye koncepter for læreplaner, videokonferencer og støtteobjekter til akademisk skrivning ELYK KONFERENCE 28/2 2012 D O R T H E C AR L S E N J

Læs mere

Læring & Medier (LOM) nr. 9-2012 ISSN: 1903-248X. At designe e-læring. E-læringsparadigmer, didaktiske modeller og didaktiske værktøjer

Læring & Medier (LOM) nr. 9-2012 ISSN: 1903-248X. At designe e-læring. E-læringsparadigmer, didaktiske modeller og didaktiske værktøjer At designe e-læring E-læringsparadigmer, didaktiske modeller og didaktiske værktøjer Jens Jørgen Hansen Adjunkt Cand. mag., Ph.d., Syddansk Universitet Jens Jørgen Hansen er adjunkt i webkommunikation

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Lad os lære af udlandet

Lad os lære af udlandet Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod 2020. 10 mål for rejsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod 2020. 10 mål for rejsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejen mod 2020 10 mål for rejsen Vejen mod 2020 Strategi 2020 beskriver University College Lillebælts mission, vision og strategi. De danner tilsammen billedet af, hvad University

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020 Velfærdsuddannelser i vækst UCC 2020 VELFÆRDSUDDANNELSER I VÆKST Velfærdsprofessionerne under forandring. Krav

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

E-læringskoncepter mellem teori og praksis

E-læringskoncepter mellem teori og praksis Indledning tema 2: E-læringskoncepter mellem teori og praksis ELYK-projektet e-læring, yderområder og klyngedannelse Jørgen Bang Lektor Aarhus Universitet jbang@imv.au.dk Christian Dalsgaard Lektor Aarhus

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical

Læs mere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Digital undervisning i et nordisk læringsrum Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kurt og kubik-knægtene Om brug af QR-koder i udviklingen af et didaktisk design for undervisningen i arbejdsmiljø på en erhvervsskole

Kurt og kubik-knægtene Om brug af QR-koder i udviklingen af et didaktisk design for undervisningen i arbejdsmiljø på en erhvervsskole Kurt og kubik-knægtene Om brug af QR-koder i udviklingen af et didaktisk design for undervisningen i arbejdsmiljø på en erhvervsskole Dorthe Carlsen & Anna-Britt Krog ELYK Målet med ELYK er at udvikle

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler

Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler Karsten Gynther Docent Leder af forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign, University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere