Virtuelle klasseværelser i staten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virtuelle klasseværelser i staten"

Transkript

1 - Ibrugtagelse, god praksis og kulturudfordringer Ann Mortensen Lasse Højer-Pedersen 104 normalsider á 2400 anslag Vejleder Jens Kaaber Pors Et samarbejde med: Digital Design og Kommunikation Februar 2011 IT-Universitetet i København

2 Indhold Abstract... 4 Resumé Indledning Retorikkens vigtighed Definition af virtuelle klasseværelser Vores definition af virtuelle klasseværelser Motivation Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Værktøj eller medie? Begrebsafklaring Læsevejledning Metode og empiri Et casestudie Undersøgelsesdesignet Antagelse for empiriindsamlingen Casestudiet som metode Semistrukturerede forskningsinterviews Interviewguide Interviewpersoner Dokumentation af interviews Transskription Observation Live- observation Lagrede VCR- sessioner Dokumentstudie Reliabilitet og validitet Reliabilitet Validitet Etik Casebeskrivelse Om Saba Centra Teori Mediet og forskningsfeltet The Virtual Classroom E- læring CSCW og CSCL Læring og e- læring Hvad er læring? Niveauer for læring Læring Målgruppesegmentering og kompleksitet Segmentering Voksne og læring Kompleksitet Markedføringsudfordringer Grudins otte udfordringer Spredning af innovationer Indeksikalitet Analyse

3 5.1 Mediet og dets muligheder Mediediskussion Relevans Erfaringer fra brugere af VCR Teknik og praksis Delkonklusion At lære i virtuelle klasseværelser Vores læringssyn Forskellige typer af undervisning Den intenderede læreproces Hvilke læringsniveauer opnås via virtuelle klasseværelser? Tilstedeværelse Blended learning Delkonklusion Målgruppen og kulturudfordringer Definition af målgruppen Segmentering De lærende voksne Kompleksitet Markedsføring Delkonklusion Kulturforskelle og best practice Kulturforskelle Kan vi overføre såkaldt best practice? Delkonklusion Anbefalinger Konklusion Litteraturliste Bilagsliste

4 Abstract Keywords: Synchronous e-learning, VCR, CSCW, CSCL, target group analysis, marketing. In spring 2011, the public learning management system (LMS), Campus, will be expanded into also containing Virtual Classrooms (VCR). In this context virtual classrooms are defined as virtual learning environments with the option to chat, video- and sound stream, play slide shows, take screen control and use active status icons, to form the basis for synchronous e-learning. Campus, and in the long term virtual classrooms, are maintained by the Campus Team, which consists of employees in the Danish Agency for Governmental Management and The State Employer's Authority both are agencies within the Ministry of Finance. No preliminary analysis nor assesment of the relevance of VCR in the public sector have been conducted. This dissertation contributes with a range of reccomendations containing do s and don ts for the Campus Team to take into consideration for a hopefully succesful commissioning of virtual classrooms within Campus. This dissertation is a study of VCR as both a tool and a medium for competence development within the public sector. The thesis statement is How is good practice ensured when commisioning and using virtual classrooms (VCR) in the public learning management system (LMS),Campus?. Answers to the thesis statement are found within the following sections in the thesis; The Medium and It s Potential, Learning via Virtual Classrooms, The Target Group and Cultural Challenges as well as Cultural Differences and Best Practice. The framework of the study is formed by a case study of the Campus Team on the basis of a document study and ongoing meetings with the Danish Agency for Governmental Management, in combination with observations and the study of five companies (two private and three public) experiences with and motivation for using VCR. The purpose is to map out the facts that can affect the conditions for using VCR in the public sector. The collected material outlined above makes up the actual empirical foundation of the analysis. The dissertation combines concepts and approaches from the interdisciplinary research fields of CSCW (Computer Supported Cooperative Work), CSCL (Computer Supported Collaborative Learning) as well as learning theories, pedagogy, andragogy, blended learning, target group analysis and marketing. The main conclusion is that virtual classrooms is relevant in the public sector but will take time to incorporate. In order for it to become a success, it will require skilled teachers, employee motivation and a grand marketing campaign in combination with carefully chosen use of rhetoric. Inspiration can be gathered from private companies, although major cultural differences between private and public sectors are observed, resulting in only some practices to be relevant. Consequently, direct transference of best practice is not an option. 4

5 Resumé Nøgleord: Synkron e-læring, VCR, CSCW, CSCL, målgruppeanalyse, markedsføring. I foråret 2011 skal det fællesstatslige Learning Management System (LMS) Campus udvides til også at indeholde virtuelle klasseværelser (VCR). Virtuelle klasseværelser er i denne sammenhæng defineret som virtuelle klasseværelser med mulighed for chat, video- og lyd-streaming, diasshow, skærmstyring, og aktive statusikoner som udgangspunkt for synkron e-læring. Campus, og på sigt de virtuelle klasseværelser, vedligeholdes af Campus-teamet, bestående af henholdsvis medarbejdere fra Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen under Finansministeriet. Der foreligger ingen itforundersøgelse eller vurdering af relevans for projektet med de virtuelle klasseværelser, men nærværende speciale bidrager med en række anbefalinger til Campus-teamet i håbet om at sikre en succesfuld ibrugtagelse af virtuelle klasseværelser i Campus. Specialet er en undersøgelse af VCR som både værktøj og medie til kompetenceudvikling i staten, og problemformuleringen lyder: Hvordan sikres god praksis ved ibrugtagelse og anvendelse af virtuelle klasseværelser (VCR) i statens Learning Management System (LMS) Campus?. Specialet svarer på problemformuleringen inden for de følgende afsnit; Mediet og dets muligheder, At lære i virtuelle klasseværelser, Målgruppen og kulturudfordringer samt Kulturforskelle og best practice. Undersøgelsesdesignet udgøres af et casestudie af Campus-teamet på baggrund af et dokumentsstudie og løbende møder med Økonomistyrelsen, samt en undersøgelse af fem virksomheders erfaringer og motivation i forbindelse med brugen af VCR. Sidstnævnte udgøres af interviews med superbrugere i to private virksomheder; Microsoft Danmark og Deloitte Danmark og tre offentlige institutioner; Kriminalforsorgen, Forsvarsakademiet og IT- og Telestyrelsen samt observationer af brugen af VCR. Formålet er en kortlægning af de forhold, der kan påvirke vilkårene for de virtuelle klasseværelser i staten og det skitserede indsamlede materiale udgør det egentlige empiriske grundlag for analysen. Specialet kombinerer teori og koncepter inden for blandt andet de tværfaglige forskningsfelter CSCW (Computer Supported Cooperative Work), CSCL (Computer Supported Collaborative Learning) samt læring, pædagogik, voksenpædagogik, blended learning, målgruppeanalyse og markedsføring. Konklusionen på specialet er at virtuelle klasseværelser er relevant i staten, men tager tid, kræver dygtige undervisere, medarbejdermotivation og en storstilet markedsføring og retorik for at blive en succes. Der er meget inspiration at hente i det private, men der er samtidig store kulturforskelle mellem det private og det offentlige, hvorfor kun nogle erfaringer er relevante. Der kan ikke tales om videreførelse af best practice. 5

6 1 Indledning Statens digitale e-læringstiltag Campus udbygges i foråret 2011 med virtuelle klasseværelser - et koncept, der skal sikre at statens kompetenceudvikling får endnu et kommunikationsmedie. De digitale klasseværelser skal efter sigende kunne tilbyde synkron e-læring over afstand via video og lyd, som i nogen grad skal gøre det ud for at mødes i et undervisningslokale, som det kendes fra et klassisk efteruddannelseskursus. Det klare mål er effektivisering på baggrund af reducering af tid, transport og forplejningsomkostninger. MEN der er flere gange i staten som i det private opstået en tro på en revolution, ved det at man alene ved indkøbet af et digitalt redskab sikrer bedre kvalitet, større effektivitet eller besparelse. Således glemmes ofte, at der skal sættes ressourcer af til meget andet end anskaffelsen. Ofte fascineres virksomheder af de nye muligheder, et teknologiske fix, hvori der ligger en begejstring og en tro på, at det nye spændende kan ændre radikalt på virksomheden. Således er mange digitale medier blevet implementeret uden, at man gør sig klart, hvad de konkret skal bruges til. I mange sammenhænge bliver digitale redskaber indkøbt og implementeret uden, at der fra indkøbernes side er kortlagt et reelt behov. Det er ofte set, at behovet er større, mindre eller et helt andet. Det er denne forbindelse vigtigt altid at udføre en forundersøgelse 1 (Bødker et al. 2000:29), der kan afsløre, om der reelt er et behov for mediet og dets anvendelse. Vi forsøger i nærværende speciale at vurdere relevansen i staten for VCR. Dette kunne således være en del af en forundersøgelse. Udover vurderingen af virtuelle klasseværelsers relevans i staten ønsker vi blandt andet at se på mediets potentiale, forskelle på klassisk e-læring og virtuelle klasseværelser, læringsaktiviteter i virtuelle klasseværelser, arbejdskultur og dennes udfordring for mediet, kulturforskelle og markedsføring, 1.1 Retorikkens vigtighed Da vi gik i grundskolen hed det lærer og elev. Da vi begyndte på universitetet fik vi at vide, at vi nu var studerende, og at vi kunne få hjælp af underviserne. I forbindelse med kompetenceudvikling i staten, har vi nu lært, at der er tale om deltagere i sessioner og læringsfacilitatorer til at bidrage til, at e-læringen foregår optimalt. I den engelske forskningslitteratur om e-læring omtales, hvad der på dansk er eleven/den studerende/deltageren overordnet, som the learner. Ordet oversættes ofte til elev på dansk, men vi vurderer, at dette ikke er dækkende. Det nærmeste, vi kommer, er den lærende. 1 En forundersøgelse er ifølge Bødker et al. 2000: Et målafklarende, problemformulerende og løsningsangivende projekt der gennemføres i en virksomhed med sigte på at designe bæredygtige it-anvendelser ud fra en mere eller mindre præcis problemstilling i virksomheden. 6

7 Ordet klasseværelse kendes fra grundskoler og fører tankerne hen på den almene uddannelse. Da der her er tale om kompetenceudvikling, søgte vi i første omgang et andet ord. Eksempelvis har betegnelserne virtuelle læringsrum og virtuelle læringsmiljøer kandideret. Trods ønsket om at gå bort fra betegnelsen klasseværelse er vi gennem vores empiriske studier blevet overbevist om at netop dette ord er det der giver de bedste associationer i forbindelse med synkron læring. Således bibeholder vi betegnelsen virtuelle klasseværelser. Begrundelsen for dette udfoldes i analyseafsnittet 5.4 Kulturforskelle og best practice. 1.2 Definition af virtuelle klasseværelser Termen virtuelle klasseværelser er et ikke fuldt defineret begreb. Vi har trods dette valgt at anvende begrebet som en del af titlen på nærværende speciale, idet vi ønsker at understrege nødvendigheden af, at en ny terminologi bliver diskuteret og defineret. I vores empiri har der været en tendens, der pegede i retning af en definition. Vi ønsker her helt fra begyndelsen at præsentere denne samt definere begrebet for opgavens videre forløb. Vi gør opmærksom på at vores definition er baseret på virtuelle klasseværelser som det komme til udtryk i staten Vores definition af virtuelle klasseværelser Virtuelle computer- og internetstøttede samarbejdssystemer der som undervisnings- og læringsmiljøer faciliterer interpersonel kommunikation gennem en synkron session, eventuelt på trods af afstande mellem såvel enkeltpersoner som grupper. I teori inde for feltet e-læring er vi gentagne gange stødt på begrebet VCR (Virtual Classrooms), på dansk virtuelle klasseværelser. Vi ønsker i specialet at anvende forkortelsen VCR, når der tales om en den generelle teknologi og det konkrete værktøj, Virtual Classrooms, mens begrebet virtuelle klasseværelser er det konkrete VCR-projekt som udgør et medie i Campus. Vores definition af virtuelle klasseværelser bygger på empiri-casen, samt forskningslitteraturen hvor termen Virtual Classrooms anvendes af bland andre Hsu og Hammilton 2010: , Finkelstein 2006:58 og Clayton 2007: Motivation Vi har interesser inden for digitale medier og deres berettigelse og succes i det moderne samfund. Ligeledes deler vi interessen for læring og digitale læringsmedier. Disse interesser har været medvirkende til vores valg af område for dette speciale, men helt afgørende har været at Lasse i sit studiejob hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen har stiftet bekendtskab med Learning Management 7

8 Systemet 2 (LMS) Campus. Lasses oplevelser satte tanker i gang hos os begge om systemets muligheder og opbakning blandt medarbejderne. Vi henvendte os til de ansvarlige for Campus, kaldet Campus-teamet, og et spændende samarbejde var i gang. Vi læser begge linjen Digital design og kommunikation med specialiseringen Brugercentreret Design på IT-Universitetet i København, og vores kompetencer kan samlet set beskrives som itanalytiske og kreative. Ann har særlige kompetencer inden for virksomhedskommunikation grundet sin bachelor fra CBS og har interesse for markedsføring og nye medier. Lasse har undervisningsmæssige og pædagogiske kompetencer grundet sin bachelor fra Frederiksberg Seminarium og har interesse for nye digitale læringsmedier. 1.4 Problemfelt Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen igangsætter i foråret 2011 et projekt, som omhandler implementering af virtuelle klasseværelser, som vil blive et supplement til den øvrige e-læring, der er tilgængelig i LMS et (Learning Management System) det såkaldte Campus i staten. Der er endnu ikke foretaget en forundersøgelse, og derfor er det oplagt, at dette speciale kan være et bidrag til dette i form af at foretage en afvejning af fordele og ulemper og en anbefaling af anvendelsen af mediet for ansatte i staten, omkring personer (Bilag 8.3). Vores undersøgelse er et skridt på vejen. Vi laver ikke en forundersøgelse, men specialet kan på sigt fungere som et supplement til en forundersøgelse. 1.5 Problemformulering Vi ønsker at foretage en undersøgelse af virtuelle klasseværelser som værktøj og som medie til kompetenceudvikling i staten gennem et casestudie af Campus-teamet samt en erfaringsindhentning hos private og offentlige virksomheder, hvor virtuelle klasseværelser anvendes eller snart skal implementeres. På baggrund heraf ønsker vi at vurdere mediets potentiale, relevans og særlige faldgrupper i forbindelse med den kommende ibrugtagelse samt bedst mulige anvendelse af virtuelle klasseværelser via Campus. Vores problemformulering med underspørgsmål lyder således: Hvordan sikres god praksis ved ibrugtagelse og anvendelse af virtuelle klasseværelser i statens Learning Management System Campus? Hvorledes er anvendelse af virtuelle klasseværelser relevant i staten, og hvad er mulighederne og de tekniske udfordringer? Hvordan kan læring gennem virtuelle klasseværelser defineres, og hvilke læringsaktiviteter og læringssituationer er bedst egnede til virtuelle klasseværelser? Hvordan kan målgruppen for virtuelle klasseværelser i staten defineres, og hvilke udfordringer står Økonomistyrelsen over for i forbindelse med udbredelsen af mediet? 2 Learning Management System (LMS): Et digitalt samarbejdssystem til styring og facilitering af læringsaktiviteter. 8

9 I hvor høj grad kan såkaldt best practice fra andre virksomheder inddrages ved ibrugtagelsen af virtuelle klasseværelser i staten, og har forskelle i virksomhedskulturerne en betydning? 1.6 Afgrænsning Empiri: Gennem en kvalitativ metode ønsker vi at analysere anvendelsen af VCR-systemer hos henholdsvis Kriminalforsorgen, Personalestyrelsen, Forsvarsakademiet, IT- og Telestyrelsen samt de private virksomheder Deloitte og Microsoft. Vi søger at indhente erfaringer om brugen af VCR, der kan videregives til Campus-teamet. Teori: Ved primær berøring af felterne Computer Supported Cooperative Work (CSCW) samt Computer Supported Collaborative Learning (CSCL) ønsker vi at argumentere teoretisk for den bedste brug af VCR i det offentlige og derigennem se på muligheder og udfordringer ved VCR både som værktøj og som medie. Vigtigt for specialet er følgende pointe omhandlende værktøj/medie-diskussionen, som har været afgørende for vores afgrænsning Værktøj eller medie? Vores informanter omtaler virtuelle klasseværelser både som et medie og et værktøj. Når vi taler med Økonomistyrelsen, er der tale om et værktøj (Altså et det tekniske system her konkrete Saba Centra): VCR, mens virtuelle klasseværelser hos Personalestyrelsen omtales som et medie til læring gennem kompetenceudvikling (altså en læringsplatform). Vi ser således VCR både som betegnelse for et værktøj, det tekniske system, samt som betegnelse for et digitalt medie indeholdende kommunikative muligheder. Vi tillægger således begrebet både tekniske karakteristika samt egenskaber som synkront kommunikationsforum. Figur 1: Oversigt over Campus og de virtuelle klasseværelser. 9

10 Vigtigt: Vi anvender betegnelsen VCR når vi omtaler værktøjet og teknologien. Vi anvender betegnelsen virtuelle klasseværelser når vi omtaler det medie som udgør Campus-teamets konkrete læringsplatform altså når VCR indgår i Campus. 1.7 Begrebsafklaring Asynkront medie: Når personer via et medie interagerer virtuelt men ikke samtidigt. Eksempelvis Web 2.0: blogs, wikis, socialfora m.v. Blended learning: Når en læringsaktivitet er en kombination af e-læring og fysisk undervisning. CSCW: Computer Supported Cooperative Work. På dansk: digitale samarbejdsteknologier og arbejdspraksis. CSCL: Computer Supported Collaboratice Learning. På dansk: computerstøttet samarbejdslæring. Deltager: Deltagende ved en VCR-session der ikke er læringsfacilitator, også omtalt som den lærende. E-læring: (E-learning) Den brede definition af e-læring. Al internetbaseret læring. It: Informationsteknologi. I tiden også omtalt IKT Informations- og Kommunikationsteknologi. Vores definition indeholder også kommunikation, men k et er udeladt af forkortelsen, da der efter vores vurdering i tiden er en tendens til større anvendelse af begrebet it end IKT. Klassisk e-læring: E-læring undtagen VCR, former for læring hvor man ikke får menneskelig feedback. Eksempelvis multiple-choice-tests m.v. Kompetenceudvikling: Den læring, der foregår, når man videreudvikler en persons kompetencer, både personligt og fagligt. Man skal kunne omsætte viden der kan bidrage til organisationen. Der er kort vej til anvendelse, og det er praktisk og målrettet. LMS: Learning Management System. Et digitalt samarbejdssystem og eller samarbejdsforum med læring for øje, hvor der kan udveksles viden med det formål at kompetenceudvikle. Campus er et LMS. Læringsaktivitet: Kompetenceudviklingsaktivitet som finder sted i en virksomhed. I mange sammenhænge kendt som kursus. Vi har valgt at anvende termen læringsaktivitet, da Personalestyrelsen har en holdning til, at dette ord signalerer noget mere motiverende. Hvor vi i specialet bruger ordet kursus, er det af hensyn til konteksten. Lærings-facilitator: Den person der underviser i læringssituationen og står for didaktiske overvejelser i læringsaktiviteter gennem VCR. Hvor vi i specialet bruger ordet underviser, er det hensyn til konteksten. Superbruger: En person der har en mere grundig og uddybet viden inden for et fagområde. I vores speciale primært i relation til e-læring gennem gentagen brug af et medie eller en teknologi. Synkront medie: Når personer via et medie interagerer virtuelt sammen og samtidig. Eksempelvis live-sessioner gennem VCR. Teknisk facilitator: En person, som hjælper med det tekniske ved en VCR-session i samme fysiske rum eller på afstand. 10

11 Uddannelse: Den læring, der foregår, når man videreudvikler en persons analytiske evner. Læringssituationen er ofte baseret på en eksamenssituation. Der er som udgangspunkt lang vej til praktisk anvendelse. VCR-session: En konkret synkron transmission i et virtuelt læringsrum. 1.8 Læsevejledning 1 Indledning er en skitsering af bevæggrund og er i øvrigt en præsentation af specialets konkrete problemfelt, angrebsvinkel og afgrænsning. 2 Empiri og metode beskriver den anvendte metode for indhentning af empiri. Afslutningsvis skitserer afsnittet fejlkilder og etik i forbindelse med indhentning og anvendelse af empirien. 3 Casebeskrivelse skitserer vores samarbejdspartneres (Campus-teamet) organisering og udgangspunktet for vores speciale. Afslutningsvis gennemgås screendumps af den konkrete software, som har været i spil. 4 Teori udgør en tematisering af den teori, der er anvendt mest i specialet. Opdelingen afspejler hvornår teorien anvendes først i analysen og strukturen er således tilnærmelsesvis lig med analysens. 5 Analyse er delt op i fire underafsnit; 5.1 Mediet og dets muligheder behandler relevansen af mediet i det offentlige samt gennemgår tekniske udfordringer, mens afsnittet 5.2 At lære i virtuelle klasseværelser ser på læring, e-læring og forsøger at svare på hvilke læringsaktiviteter, der er bedst egnet til virtuelle klasseværelser. Afsnittet 5.3 Målgruppeanalyse og kulturudfordringer definerer målgruppen for virtuelle klasseværelser og skitserer hvad der skal tages højde for i markedsføringen. Afsnittet 5.4 Kulturforskelle og best practice beskæftiger sig blandt andet med begrebet best practice og ser på kulturforskellene virksomhederne imellem. 6 Anbefalinger opstiller en oversigt over anbefalinger, der er opstået på baggrund af analysen. Anbefalingerne er inddelt efter den samme struktur som analysen. 7 Konklusion giver en afsluttende konklusion på specialet og svarer på problemformuleringen. 11

12 2 Metode og empiri Vi ønsker i dette afsnit at redegøre for den anvendte metode samt begrunde vores valg af indsamling af empiri. Vi forsøger at svare på interviews, observationer og dokumentstudiets hvorfor og hvordan, og afslutningsvis opstilles fejlkilder og relevans under punkterne reliabilitet og validitet. 2.1 Et casestudie Nærværende speciale er baseret på et casestudie. I dette afsnit skitserer vi, hvilke omgivelser casen gør sig gældende inden for, hvilke deltagere der er i projektet generelt, og hvem vi særligt har arbejdet sammen med i indsamlingen af empiri til specialet. Således afspejler illustrationen nedenfor, hvor vi har samlet empiri, samt hvordan Campus er bygget op, og hvilken sammenhæng projektet har til resten af staten. Figur 2: Oversigt over casestudiet Casen tager udgangspunkt i Campus, vedligeholdt af Finansministeriet i form af hhv. Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen. Det er dette hold, kaldet Campus-teamet, men primært Økonomistyrelsen, som vi har samarbejdet med. Campus vil blive udfoldet nærmere i afsnittet 3 Casebeskrivelse. Ved at sammenligne de virksomheder og institutioner, som allerede benytter VCR, med de institutioner der på sigt vil komme til at bruge de virtuelle klasseværelser via Campus, kan vi komme med et forslag til, hvordan VCR opsættes og driftes på den bedst mulige måde i staten. De offentlige institutioner, vi har samlet empiri fra, inkluderer Forsvarsakademiet og Kriminalforsorgen (under Justitsministeriet) samt IT- og Telestyrelsen (under Videnskabsministeriet). 12

13 Virksomhederne og institutionerne, der allerede har erfaring med VCR, inkluderer Microsoft Danmark (i det følgende Microsoft), Deloitte Danmark (i det følgende Deloitte) og Forsvarsakademiet. Årsagen til, at Forsvarsakademiet står begge steder, er, at de allerede nu benytter en ældre version af VCR-programmet Saba Centra indtil de virtuelle klasseværelser i Campus kommer på plads, hvorfor vi også her kan indsamle nyttig viden om brugen af VCR. 2.2 Undersøgelsesdesignet Vores undersøgelsesdesign bygger på flere former for empiriindsamling: 1. et grundlæggende casestudie af Campus-teamet ved Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen samt 2. en supplerende mere bred undersøgelse af fem virksomheders erfaringer og/eller motivation i forbindelse med VCR. Ad. 1) dækker over løbende møder med Campus-teamet, her i form af Økonomistyrelsen som de LMS-ansvarlige, et interview af en projektchef i Personalestyrelsen samt et omfattende dokumentstudie af Campus m.v. Udgangspunktet er at opnå indsigt i, hvilke holdninger og årsager der ligger til grund for at implementere VCR i Campus, og give os al den nødvendige baggrundsviden til at bygge videre på vores empiri. Ad. 2) dækker over fem interviews med superbrugere (inden for digitale medier og læring) ansat i fem forskellige virksomheder (to private, tre offentlige), samt to observationer med deltagere ved en live VCR-session samt flere optagede VCR-sessioner. Udgangspunktet er en kortlægning af andre forhold, der påvirker vilkårene for VCR i staten. Denne del udgør det egentlige empiriske grundlag for analysen. Undersøgelsen er således todelt. Vores empiriindsamling kan opdeles i tre hovedgrupper: Dokumentstudie, interviews og observation: Figur 3: Undersøgelsesdesign for specialet Begrundelse for kvalitativ metode Vi har valgt den kvalitative metode, fordi vi søger svar på spørgsmål begyndende med hvordan, hvorfor og i hvilken grad m.v. Spørgsmål som lægger op til en besvarelse, hvor der er plads til udfoldning og nuancering. Netop således besvares vores spørgsmål bedst gennem indsamling af em- 13

14 piri tilhørende den kvalitative metode i modsætning til den kvantitative metode, hvor der i højere grad søges svar på spørgsmål som; hvor mange, hvornår og i hvor høj grad. Spørgsmål som er registrerbare ofte gennem afstemninger, spørgeskemaer, optællinger m.v. tilhører den kvantitative metode. Flere steder at indsamle empiri Vi har valgt at indsamle empiri fra flere virksomheder, med forskellige krav til nye medier. Ved netop at komme bredt omkring, vil vores undersøgelser mere tydeligt kunne vise en række tendenser, som måske ikke var kommet til udtryk, hvis vores empiri kun var indsamlet i én enkelt virksomhed Antagelse for empiriindsamlingen Vi antager, at vi kan anvende erfaringer om VCR fra flere forskellige virksomheder, både private og offentlige til trods for forskellig fagligt ind i de konkrete VCR-sessioner, der måtte gennemgås. Vi ønsker netop ikke at se på det indholdsmæssige, men på konkret teknisk og forståelsesmæssig brug af mediet med læring og udbredelse af mediet som primære vurderingsgrundlag. Vi har således foretaget indsamling af empiri i både den private og offentlige sektor trods det, at specialet er målrettet sidstnævnte. Der er modsat ovennævnte stor forskel på de rent medarbejderkulturelle forhold, der gør sig gældende i virksomhederne, hvilket vil blive udfoldet og diskuteret i analyseafsnittet 5.4 Kulturforskelle og bedst practice Casestudiet som metode Hvad er et casestudie? Der findes mange definitioner af, hvad et casestudie er. Vi ønsker at tage udgangspunkt i Yins 3 tilgang. Yin definerer case studier som en empirisk undersøgelse af et fænomen i dets virkelige kontekst, gennemført ved brug af forskellige kilder. (Andreasen 2003:95) Yin skelner her mellem to områder ved klarlægning af casestudiet; henholdsvis casestudiets scope samt de yderligere tekniske definitioner indeholdende triangulering med videre. Det centrale for casestudiet er endvidere, hvilket eller hvilke valg der er truffet, hvorfor og hvordan de bliver anvendt og med hvilket resultat (Yin, 2009:17). Hvorfor metoden casestudie? Vi har valgt at udføre et casestudie, idet vi ønsker et konkret, detaljeret og direkte indblik i en række forhold hos organisationerne og virksomhederne og ønsker således at knytte vores undersøgelser til en konkret empirisk virkelighed, og vi har derfor valgt et intensivt casestudie frem for en mere overordnet undersøgelse af fænomenet VCR. 3 Robert K. Yin B.A. i historie fra Harvard og en Ph.D. i brain and cognitive sciences from M.I.T. Yin er anerkendt forfatter inden for feltet casestudie. 14

15 Yin udtaler; In general, case studies are the preferred method when (a) how or why questions are being posed, (b) the investigator has little control over events, and (c) the focus is on a contemporary phenomenon within a real-life context. (Yin, 2009:2) Vi lægger casestudiet til grund for vores metode, da vi i vores problemformulering netop stiller spørgsmålene hvordan og hvorfor (a) i ovenstående, samtidig med at vi ikke varetager implementeringen af de virtuelle klasseværelser. Projektet med de virtuelle klasseværelser løber af stablen uanset vores samarbejde med Campus-teamet, og vi har derfor, som Yin definerer i (b), ikke mulighed for at styre projektet i virksomheden. Således er vores indsamling af empiri ikke en påvirkning af den samtidige proces, men vi har med dette speciale et ønske om påvirkning af den efterfølgende proces med læringsrum i staten. Ydermere kan vores fokus i specialet netop defineres som et samtidsfænomen, som har en kontekst i den virkelige verden jævnfør Yins skitsering (c). Herved kan vi argumentere for, at et casestudie i forhold til vores problemformulering er oplagt, da vi baserer vores metode på Yins argument om, at formålet her er at udvide og generalisere teorien og ikke opremse statistiske fund. Vi ønsker at holde relevante teorier op imod en konkret case og derudfra udvide vores horisont inden for emnet. In this sense, the case study, like the experiment, does not represent a sample, and in doing a case study, your goal will be to expand and generalize theories (analytic generalization) and not to enumerate (statistical generalization). (Yin, 2009:15) Ud fra ovenstående kan vi fastslå, at vi ved et casestudie netop har muligheden for at observere virksomheder og indsamle viden for derved at kunne komme et svar på vores problemformulering et skridt nærmere. Vi ønsker altså at benytte Yins argument for, at et casestudie er valid forskning, som begrundelse for at udføre et konkret casestudie. 2.3 Semistrukturerede forskningsinterviews Fokusområdet i denne opgave er komplekst og indeholder mange nuancer, som skal belyses. Derfor har vi valgt at benytte semistrukturerede forskningsinterview, da der ved denne empiriindsamlingsform vil blive indhentet data, som har karakter af at være mere dybdegående og dermed giver mulighed for en uddybning af individuelle syn på feltet. Vi har foretaget standardiserede semistrukturerede forskningsinterviews med åbne spørgsmål og svar (Bjørndal 2003:104) for at sikre, at svarene gives med præcision og for at sikre et godt udgangspunkt for en sammenligning af svarene. Til trods for, at vi begge har været til stede under alle interviews, har vi bevidst valgt, at lade Lasse foretage alle interviews for derigennem at opnå brugbar erfaring i at stille spørgsmålene, uddybe og hoppe frem og tilbage i interviewguiden. Ann foretog kontrol af, om alle spørgsmål var blevet fyldestgørende besvaret, supplerede, hvis noget kunne uddybes og fungerede generelt som observatør. Med denne arbejdsdeling opnår vi ensartethed i vores interviews og sikrer den samme sensitivitet (Kvale & Brinkmann 2008:49). Dermed opnås et 15

16 bedre sammenligningsgrundlag, og der er ved alle interviews fra vores side benyttet samme formuleringer, tone, sprogbrug m.m. Vi har fulgt den samme fremgangsmåde ved hvert interview og har således været styrende og hele tiden bevidst om den retning, interviewet tog. Samtidig har vi givet interviewpersonen lov til at tage afstikkere, hvor det forekom gyldigt, at vedkommende argumenterede bredere eller generelt for en påstand. Således var der i de åbne spørgsmål mulighed for, at interviewpersonen kunne inddrage egne eksempler og komme med sin egen fortolkning og begrunde en overbevisning. Vi har samtidig forsøgt at anlægge en bevidst naivitet (Kvale & Brinkmann 2008:48) og således været åbne for andre antagelser end vore egne, og gennem hele interviewet ladet nysgerrigheden bane vejen, dog hele tiden med vores interviewguides i baghovedet til at falde tilbage på og sikre, at der blev spurgt ind til alle områder, som vi fandt relevante. En af de bedste måder at blive en god interviewer på er at interviewe, og vi fik efterhånden også mere mod. Muligheden for at inddrage førhen interviewede personers holdninger brugte vi som modargumenter i de efterfølgende interviews. Vores interviews danner grundlag for citater, parafraser og referater, men det store empirimateriale har især ydet en vigtig hjælp i forhold til at vælge hvilke områder, der skulle kigges nærmere på for at forstå mulighederne og udfordringerne ved de virtuelle klasseværelser. Således skal udbyttet ved diverse interviews især ses som en stor hjælp i forbindelse med struktur, fremgangsmåde og perspektivering for opgaven Interviewguide Vi udfærdigede en tematiseret interviewguide, som blev anvendt ved interviews af de primære interviewpersoner; Garde-Tschertok, Navntoft, Hjortkjær, Andreasen og Hartvig. Interviewguiden rummer spørgsmål inden for områderne; Medarbejderen, Bevæggrund, VCR i anvendelse, Udfordringer, Perspektivering samt Forslag. Interviewguiden kan findes i bilag 2.1. Ud over de primære interviewpersoner interviewede vi Sine Martinussen fra Personalestyrelsen og en del af Campus-teamet. Hendes interview er tilpasset formålet at opnå særlig viden om e-læring og medier, der bidrager til læring generelt. Ydermere er interviewet efter observationen af Niels Hjortkjær baseret på, at han lige havde gennemført en konkret VCR-session. Interviewguiden for Martinussen findes i bilag 2.2 og Hjortkjær i bilag Interviewpersoner Vores ønske har været at interviewene kunne bidrage til virkelighedsnærhed samtidig med, at de kunne danne basis for en perspektivering. Vores interviewpersoner kan karakteriseres som nøglepersoner for VCR hos de respektive virksomheder. Der er en overvægt af personer med ansvar inden for pågældende virksomheds læring via it, og nogle havde ligeledes et undervisningsmæssigt ansvar. Interviewpersonerne er således i nogen grad superbrugere inden for e-læring både uddannelses- og arbejdsmæssigt og betragtes af os som kompetente fagpersoner i forhold til den viden, vi ønsker de skal uddybe i sammenhæng med vores speciale. 16

17 Vi ønsker i nedenstående kort at skitsere vores interviewpersoners og samarbejdspartneres kompetencer, stillinger og arbejdsområder: Navn Virksomhed Stilling/funktion Arbejdsområder Erfaring med VCR Sektor Nielsen, Økonomistyrelsen Fuldmægtig Del af LMS-teamet i Stor Offentlig Ida Hrönn Forretningskonsulent Campus Brogaard, Økonomistyrelsen Chefkonsulent Del af LMS-teamet i Stor Offentlig Per Leder af statens LMS-enhed Campus Hartvig, Forsvarsakademiet Seniorsergent Ansvaret for drift af for- Stor Offentlig Claus Ansvarshavende for svarets elektroniske skoler Har selv benyttet Centra, men benytter drift af FELS (gøre e-læring fjernundervisning mulig i forsvaret) pt. en ældre version af Centra men har valgt ikke at forny kontrakten da tilbuddet kommer via Campus i stedet. Andreasen, IT- og Telestyrelsen Fuldmægtig e-læringsansvarlig Lille Offentlig Niels Projektleder Navntoft, Kriminalforsorgelent Uddannelseskonsu- Teknisk drift, undervisning Lille - Har ikke set eksempler på VCR Offentlig John Ansvarlig for implementeringen af Campuplementering og ansvarlig for im- af Campus og er i tvivl om den egentlige funktion. Garde- Microsoft Pædagogisk uddannelseschef Kontakt til undervisningssektoren Moderat - Moderat erfaring han har Privat Tschertok, David Sælger og konsulent med henblik på salg mere erfaring med e-læring samt LMSer i forskellige afskygninger. Han kender ikke Centra, da de oftest benytter Windows Live Hjortkjær, Deloitte Projektleder og konsulent Ansvar for drift Stor / moderat Privat Niels Implementering og tilpasning af LMS i Deloitte Martinussen, Personalestyrelseringsenheden Projektchef i Læ- Ansvar for udvikling af Stor - Har god erfaring med VCR og Offentlig Sine Implementering og udførelse af kompetenceudvikling i staten. læringsaktiviteter i bl.a. Campus. Del af lærings-teamet. har blandt andet skrevet speciale om emnet. Tabel 1: Oversigt over samarbejdspartnere og interviewpersoner Det skal som sidebemærkning understreges at projektchef i læringsenheden i Personalestyrelsen Sine Martinussen har skrevet et speciale fra Copenhagen Business School om tilstedeværelse i e- læring. Bemærk at vi behandler dette speciale som teori, men at vi samtidig har interviewet Sine og anvender interviewet i analysen. Anvender vi Martinussens speciale anføres (Martinussen 2005:xx) mens der refereres til interviewet således: (Interview, Martinussen xx:xx). 17

18 2.3.3 Dokumentation af interviews Vi har dokumenteret interviews med en digital diktafon og har således haft mulighed for at genhøre vigtige fraser og situationer, der senere i forløbet fik en central rolle. De optagede interviews findes i bilag 3. Al dokumentation er vedlagt på den medfølgende CD. Vi har noteret det aktuelle minutog sekundtal og henviser ved citater til den unikke tid i lydfilen; eksempelvis viser (Interview, Martinussen 23:40) at citatet er fra Sine Martinussen, og citatet starter 23 minutter og 40 sekunder inde i filen. Det skal understreges, at Niels Hjortkjær fra Deloitte ikke ønskede sit første interview optaget, og udtalelser fra ham er derfor baseret på noter fra mødet. Som dokumentation for vores møde med Hjortkjær har vi valgt at vedlægge vores noteark. Se noteark i bilag 4. Angives der en tid efter Hjortkjær er denne udtalelse givet i forbindelse med interviewet efter observationen, hvor vi fik tilladelse til både at optage med kamera og diktafon. Både observation og interview er optaget på samme lydfil, og interviewet starter derfor først 01:08:00. Kvale 4 & Brinkmann understreger, at personlige data, der identificerer interviewpersoner, ikke må offentliggøres med mindre deltagerne har erklæret sig indforståede hermed (Kvale & Brinkmann 2008:91). Derfor har vi udfærdiget en fortrolighedserklæring, der understreger, at interviewpersonen altid har ret til at trække udtalelser tilbage, men at vi som udgangspunkt offentliggør navne og hvem, der udtaler sig om hvad og hvorfor. Derudover lægger vi i fortrolighedserklæringen vægt på, at opgaven vil være offentligt tilgængelig på vores hjemmeside, vcristaten.dk. Ikke mindst understreger vi, at vi er klar over, at det ikke er tilladt på utilbørlig måde at skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder. De underskrevne fortrolighedserklæringer kan ses i bilag Transskription Transskription af forskningsinterviews har mange fordele i forbindelse med sproganalyse og i undersøgelser, hvor den konkrete verbale formulering fra interviewpersonen spiller en vigtig rolle. I vores speciale har behovet for analyse af sprogbrug ikke en primær relevans i forhold til specialets formål, og vi har derfor valgt at udfærdige overordnede referater af vores interviews og fordele indholdet i en systematisk tematisering i stedet. Vi benyttede indledningsvis kodning til at kondensere lange datastykker og tildelte hvert stykke en hovedoverskrift (Halkier 2008:73). Efterfølgende udfærdigede vi en tabel indeholdende rækker med forskellige temaer, som er kondenseret ud fra hovedemnerne fra vores interviewguide, hvorefter de forskellige dataafsnit blev flyttet ned i tabellen under det relevante tema. Til trods for at tematiseringen var inspireret af vores interviewguide, tog nogle interviews et naturligt fokus på særlige områder, og således fik disse mere plads i tematiseringen. Vi har valgt ikke at vedlægge omtalte tematiseringer, da vi mener, at lydfilerne giver den 4 Steinar Kvale er professor i pædagogisk psykologi og anses som en autoritet inden for det kvalitative forskningsinterview. 18

19 bedste dokumentation. Derfor er citater til brug i specialet efterfølgende hentet fra lydfilerne og transskriberet ordret. 2.4 Observation Vi har observeret ad to forskellige veje; observation af live-sessioner og observation af lagrede VCR-sessioner tilsendt af Ida Hrönn Nielsen fra Økonomistyrelsen, som hun selv har deltaget i og som blev optaget samt båndede sessioner fra Forsvarsakademiet. Observationerne har haft til formål at give os et større indblik i selve de tekniske muligheder VCR indeholder og særligt også begrænsningerne. Ligeledes har dette givet mulighed for at sammenligne den synkrone direkte deltagelse ved det, at overvære tidligere gemte session - således efterfølgende observeret. Vi har valgt at have en kvalitativ metodetilgang til metodeobservation med fokus på, at vi vælger at kigge efter mange oplysninger om få personer (Bjørndal 2009:30) Live-observation Vi har observeret to live-sessioner; en session udbudt af Deloitte med Niels Hjortkjær som den lærende. Foretaget på IT- Universitetet, d. 16. november (Se videooptagelse i bilag 6.1) en session udbudt af Forsvarsakademiet (Østerbro) med soldater i Sønderborg som de lærende. Foretaget online gennem VCR onsdag d. 15. december (Se videooptagelse i bilag 6.2) Programmet, der blev benyttet ved begge sessioner, er Saba Centra og netop fordi Deloitte og Forsvarsakademiet benytter samme program, som Campus skal anvende, fandt vi det særdeles relevant at observere sessioner netop hos disse virksomheder. Observation hos Deloitte Niels Hjortkjær deltager i det aktuelle VCR-kursus som en del af en certificering, og kurset er en generel introduktion til VCR hos Deloitte og et ud af seks kurser. Vi definerer Niels som superbruger, da han tidligere har deltaget i VCR-sessioner og har en generelt stor viden om LMS og VCR hos Deloitte. Vi har inden observationerne foretaget nogle helt centrale valg i forhold til hvordan, vi ville tilrettelægge dem (Bjørndal 2009:50). Vi lagde over for Niels vægt på, at vi ikke ønskede at påvirke hans deltagelse, og at han skulle lade som om, vi ikke var tilstede i rummet, i det omfang, det kunne lade sig gøre. Niels var derfor fra start helt klar over vores intention med observationen, og at vi bevidst forsøgte at lægge afstand til ham under observationen. Vi havde derfor ud fra Bjørndals kriterier en meget lav grad af deltagelse og høj grad af åbenhed (Bjørndal 2009:51). Ydermere var det også essentielt for at opnå den mest naturlige observation, at Niels benyttede sin egen computer, således at han benyttede en computer, han var fortrolig med. 19

20 Vi ønskede i videst muligt omfang at observere sessionerne som fluer på væggen. Niels Hjortkjær deltager normalt i VCR-sessioner på sit arbejdsværelse derhjemme, og vi ønskede ikke, at vores tilstedeværelse skulle påvirke hans brug. Vi valgte før observationen at sætte en projekter til Niels computer, således at vi kunne sidde på afstand og observere, uden at han skulle føle sig åndet i nakken af os. På den måde kunne Niels sidde i den ene ende af rummet, men med ryggen til os, mens vi sad i den anden ende og observerede sessionen via projektoren. I forbindelse med påvirkning af informanterne under en videoobservation stiller Alrø 5 & Dirckinck-Holmfeld 6 følgende spørgsmål: Hvad sker der med kommunikationen, når man stiller et eller måske endda flere videokameraer op? Forandres interaktionen grundlæggende? (Alrø & Dirckinck-Holmfeld 1997:76). Med reference til en konklusion fra Tove A. Rasmussen fremlægges, det at interaktionsmønstrene forstærkes, men at de ikke forandres. Vi har valgt at bruge dette som en antagelse ved vores videoobservation, men har altså samtidig bevidst forsøgt at undgå påvirkning. Observation hos Forsvarsakademiet Major Carsten Brender fra Forsvarsakademiet på Østerbro er underviser ved et kursus udbudt for deltagere i Sønderborg. Fokus i sessionen er generelt at informere om, hvad VCR kan bidrage med i undervisningen hos Forsvaret og er dermed en generelt introduktion til VCR for deltagerne. Sessionen er opsat således, at Carsten holder sit oplæg fra Svanemølle Kaserne på Østerbro, mens deltagerne er i Sønderborg og sidder ved borde, i grupper på ca. fire, med en computer til deling og en fælles mikrofon i rummet, der går rundt, når de skal kommunikere direkte til Carsten. Der er ved denne session to facilitatorer, hhv. Pia Stelzer Nybo som er fysisk tilstede i Sønderborg og fungerer som teknisk facilitator og observatør, mens Carsten er indholdsfacilitator. Samarbejdet mellem de to fungerer således, at Pia tager sig af kontakten med deltagerne i rummet, mens hun samtidig via chat-funktionen giver Carsten informationer, som han ikke selv kan observere fx når deltagerne bliver bedt om at diskutere i grupper uden mikrofon tilknyttet, hvorved Carsten ikke kan følge diskussionen. Vi observerer sessionen fra vores arbejdslokale på Frederiksberg via Saba Centra. Deltagerne kan se, at vi er til stede, da vi figurerer på deltagerlisten samtidig med at Pia introducerer os for deltagerne som specialestuderende der har fået lov til at observere. Efter sessionen modtog vi en mail (Bilag 9) fra Pia med hendes umiddelbare holdning til sessionens forløb, hvor hun blandt andet bemærkede, at der ikke var problemer i at have os med som observatører der var ingen af deltagerne, der kommenterede det. 5 Helle Alrø er professor med særlige opgaver på Institut for Kommunikation på Aarhus Universitet 6 Lone Dirckinck-Holmfeld er dekan på det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet 20

21 Dokumentation Vi valgte at optage begge sessioner både inden, under og efter, da vi ønskede at kunne vende tilbage og observere og få uddybet eventuelle opsætningsproblemer inden sessionerne samt kognitive og fysiske problemer under og efter sessionerne. Ved observationen med Niels bad vi ham besvare nogle spørgsmål lige efter sessionen om hvordan, han syntes sessionen forløb. Vi benyttede to kameraer samt diktafon for at opnå en så god dokumentation som muligt. Det ene kamera optog Niels gøren og laden under sessionen, mens det andet kamera optog projektoren for dermed at dokumentere selve sessionen. Ved observationen af Forsvarsakademiet optog vi sessionen med et kamera, som filmede skærmen og optog lyden. Se videoer i henholdsvis bilag 6.1 og 6.2. Vi anbefaler programmet VLC til afspilning af filerne. Når vi refererer til specifikke hændelser i observationerne, henviser vi til hvilken observation samt minuttal, hvor omtalte del af observationen begynder. Således vil der refereres til en konkret observation, der starter 23 minutter og 40 sekunder inde i den samlede observation hos fx Deloitte på denne måde: (Observation, Deloitte 23:40) Lagrede VCR-sessioner Saba inviterer med jævne mellemrum potentielle og faktiske kunder til at deltage i VCR-sessioner for derved at præsentere deres produkt, og dets funktioner samt eventuelle nye tiltag. Ida Hrönn Nielsen deltager til tider i disse sessioner og deltog i en præsentation fra Saba som er udbyderen af LMS et til staten. Emnet var en generel introduktion til det virtuelle klasseværelser kaldet Saba Centra som uddybes i afsnittet 3 Casebeskrivelse. I og med, at indholdet var en session om Saba Centra præsenteret af Saba, må man forvente en meget salgspræget præsentation, hvilket vi har haft for øje i vores behandling af observationen. Dokumentation Alle salgs- og informationsorienterede sessioner fra Saba optages og sendes efterfølgende til deltagerne. Her kan man se sessionen på sin skærm, som sessionen så ud fra deltagernes side. Til trods for, at vi ikke selv var tilstede, da den faktiske session fandt sted, er vi således stadig i stand til at observere, hvordan sessionen forløb. Vi har filerne dokumenteret som exe-filer, der kan afspilles på en PC, vedlagt i bilag Dokumentstudie For at opnå den bredest mulige triangulering, har vi valgt at inkludere et dokumentstudie. Studiet har bidraget med essentiel konkret viden om brugen af og teorien om VCR. Herigennem opnår vi specifik viden om VCR i forbindelse med idriftsættelsen hos Økonomistyrelsen, men også mere teoretiske og overordnede aspekter. 21

22 Vores dokumentstudie inkluderer: Foldere og andet materiale om Campus Campus-teamet udleverede flere foldere og andet materiale til styrelser og ministerier i forbindelse med lanceringen af Campus. Disse benyttes som analyseobjekter i forbindelse med markedsføring (Bilag 8). Key2know-rapport: Virksomheden Key2Know A/S 7 udfærdigede inden igangsættelsen af Campus en business case for Campus. Denne giver os vigtig information om Campus og tankerne bag projektet (Key2Know A/S 2007). Info-Campus.dk Der er til brugerne af Campus lavet en hjemmeside, der giver informationer om både grundideen med Campus samt nuværende informationer som brugerne skal være opmærksomme på (Info-campus.dk 2011). 2.6 Reliabilitet og validitet Vi har valgt at medtage et afsnit om reliabilitet og validitet for at skitsere fejlkilder ved vores målinger og for at vurdere, om vores undersøgelse siger noget om det, den skal sige noget om. Det er afgørende for os at vise vores refleksion over disse felter, før analyse og konklusion bringes på banen Reliabilitet Reliabilitet definerer, hvor pålidelig teknikken/instrumentet der er brugt til en undersøgelse, er, og om metoden til at producere og bearbejde data på er eksplicit og gennemskuelig for andre, således at det kan vurderes, hvorvidt det udførte arbejde er lavet godt nok (Halkier 2008:109). Der findes flere former for reliabilitet inden for den kvantitative metode. Vi har indsamlet kvalitativ empiri, og således er valget af en specifik reliabilitet ikke nødvendig. Informanter Mange af interviewpersonerne kender Per Brogaard og/eller Ida Hrönn Nielsen, som har fungeret som vores supplerende specialevejledere. Der er ikke indgået aftaler mellem parterne om, at en særlig udtalelse bør finde sted, men der vil naturligt ligge et ønske hos interviewpersonerne om at fremstå seriøse og kompetente i forbindelse med både Campus og de virtuelle klasseværelser og ikke mindst over for Økonomistyrelsen. Trods den skitserede relation er det vores vurdering, at interviewpersonerne har fremstået uafhængige og udtalt sig frit og individuelt, og vi tillægger således ikke relationen stor betydning, når vi ser på påvirkning af reliabilitet. Observation Observationen af Niels Hjortkjær forgik på ITU, dels så vi kunne sikre os, at alle tekniske hjælpemidler fungerede, og dels fordi Niels normalt deltager i VCR-sessioner hjemme hos sig selv, enten 7 Key2Know A/S: Skandinavisk konsulent- og it-hus med fokus på videndeling og kompetenceudvikling. 22

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

Brug af Educational IT i undervisningen: PollEverywhere. Associate Professor Carsten Bergenholtz

Brug af Educational IT i undervisningen: PollEverywhere. Associate Professor Carsten Bergenholtz Brug af Educational IT i undervisningen: PollEverywhere Associate Professor Carsten Bergenholtz (cabe@mgmt.au.dk) Department of Management / Institut for Virksomhedsledelse TATION Agenda Hvad er PollEverywhere?

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark Tal og tabeller Facts and Figures 2012 S y d d a n s k U n i v e r s i t e t University of Southern Denmark syddansk universitet Syddansk Universitet udbyder uddannelser på højeste videnskabelige niveau

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Evaluering af Mediepatruljeprojektet (Digitale Patruljer)

Evaluering af Mediepatruljeprojektet (Digitale Patruljer) Evaluering af Mediepatruljeprojektet (Digitale Patruljer) Indhold Indledning... 1 Målsætning... 2 Modellen... 2 Udbredelsen... 3 Superbrugere... 4 Aktiviteter... 4 Samarbejdspartneren Microsoft Danmark...

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures

Tal og tabeller Facts and Figures SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus

Læs mere

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1! BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.

Læs mere

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer Digitale værktøjer Projektet skal afdække udbuddet af digitale metoder, koncepter og produkter, der skønnes at kunne bruges i undervisningssammenhæng, i en grønlandsk kontekst. Der skal tages hensyn til

Læs mere

SIP Digitale kompetencer

SIP Digitale kompetencer SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 13. marts 2018 kl

Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 13. marts 2018 kl Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation møde den 13. marts 2018 kl. 15.00-16.30 Mødelokale CS-6.29 Mødeleder: JLS Mødesekretær: CAPA Deltagere: Irina, Anja, Margrethe, Marianne, Annette, Jørgen,

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

Everything DiSC Workplace Certificering 2-dage - MBK A/S

Everything DiSC Workplace Certificering 2-dage - MBK A/S Vil du gerne selv være in house ekspert i Everything DiSC? Har du lyst til selv at være den, som giver coaching og tilbagemeldinger på DiSC, uden at skulle bruge eksterne konsulenter? Ønsker du bedre resultater

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Rasmus Fink Lorentzen, Videnmedarbejder i 4:10, VIA University College, 4. Marts 2014 Udviklingsprojektet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Almen studieforbedelse hvordan?

Almen studieforbedelse hvordan? Almen studieforbedelse hvordan? EKSAMEN 2016 Læs folderen grundigt FØR UNDER EFTER Du har lavet din synopsis. Sørg for at bruge vejlederne, mens du kan! Altså indtil synopsen er afleveret. Derefter er

Læs mere

HD 1. del Erhvervsøkonomisk metode Studieåret Copenhagen Business School Institut for Organisation. Studieplan

HD 1. del Erhvervsøkonomisk metode Studieåret Copenhagen Business School Institut for Organisation. Studieplan HD 1. del Erhvervsøkonomisk metode Studieåret 2015 Copenhagen Business School Studieplan Erhvervsøkonomisk Metode FAST TRACK 3 ugers forløb for studerende med akademiuddannelser Redaktion: Fagsekretariat:

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

De næste skridt for National strategisk indsats for digitalisering af VEU

De næste skridt for National strategisk indsats for digitalisering af VEU De næste skridt for National strategisk indsats for digitalisering af VEU DKLF den 14. marts 2019 18-03-2019 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Overordnede resultater på tværs

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere