Virtuelle klasseværelser i staten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virtuelle klasseværelser i staten"

Transkript

1 - Ibrugtagelse, god praksis og kulturudfordringer Ann Mortensen Lasse Højer-Pedersen 104 normalsider á 2400 anslag Vejleder Jens Kaaber Pors Et samarbejde med: Digital Design og Kommunikation Februar 2011 IT-Universitetet i København

2 Indhold Abstract... 4 Resumé Indledning Retorikkens vigtighed Definition af virtuelle klasseværelser Vores definition af virtuelle klasseværelser Motivation Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Værktøj eller medie? Begrebsafklaring Læsevejledning Metode og empiri Et casestudie Undersøgelsesdesignet Antagelse for empiriindsamlingen Casestudiet som metode Semistrukturerede forskningsinterviews Interviewguide Interviewpersoner Dokumentation af interviews Transskription Observation Live- observation Lagrede VCR- sessioner Dokumentstudie Reliabilitet og validitet Reliabilitet Validitet Etik Casebeskrivelse Om Saba Centra Teori Mediet og forskningsfeltet The Virtual Classroom E- læring CSCW og CSCL Læring og e- læring Hvad er læring? Niveauer for læring Læring Målgruppesegmentering og kompleksitet Segmentering Voksne og læring Kompleksitet Markedføringsudfordringer Grudins otte udfordringer Spredning af innovationer Indeksikalitet Analyse

3 5.1 Mediet og dets muligheder Mediediskussion Relevans Erfaringer fra brugere af VCR Teknik og praksis Delkonklusion At lære i virtuelle klasseværelser Vores læringssyn Forskellige typer af undervisning Den intenderede læreproces Hvilke læringsniveauer opnås via virtuelle klasseværelser? Tilstedeværelse Blended learning Delkonklusion Målgruppen og kulturudfordringer Definition af målgruppen Segmentering De lærende voksne Kompleksitet Markedsføring Delkonklusion Kulturforskelle og best practice Kulturforskelle Kan vi overføre såkaldt best practice? Delkonklusion Anbefalinger Konklusion Litteraturliste Bilagsliste

4 Abstract Keywords: Synchronous e-learning, VCR, CSCW, CSCL, target group analysis, marketing. In spring 2011, the public learning management system (LMS), Campus, will be expanded into also containing Virtual Classrooms (VCR). In this context virtual classrooms are defined as virtual learning environments with the option to chat, video- and sound stream, play slide shows, take screen control and use active status icons, to form the basis for synchronous e-learning. Campus, and in the long term virtual classrooms, are maintained by the Campus Team, which consists of employees in the Danish Agency for Governmental Management and The State Employer's Authority both are agencies within the Ministry of Finance. No preliminary analysis nor assesment of the relevance of VCR in the public sector have been conducted. This dissertation contributes with a range of reccomendations containing do s and don ts for the Campus Team to take into consideration for a hopefully succesful commissioning of virtual classrooms within Campus. This dissertation is a study of VCR as both a tool and a medium for competence development within the public sector. The thesis statement is How is good practice ensured when commisioning and using virtual classrooms (VCR) in the public learning management system (LMS),Campus?. Answers to the thesis statement are found within the following sections in the thesis; The Medium and It s Potential, Learning via Virtual Classrooms, The Target Group and Cultural Challenges as well as Cultural Differences and Best Practice. The framework of the study is formed by a case study of the Campus Team on the basis of a document study and ongoing meetings with the Danish Agency for Governmental Management, in combination with observations and the study of five companies (two private and three public) experiences with and motivation for using VCR. The purpose is to map out the facts that can affect the conditions for using VCR in the public sector. The collected material outlined above makes up the actual empirical foundation of the analysis. The dissertation combines concepts and approaches from the interdisciplinary research fields of CSCW (Computer Supported Cooperative Work), CSCL (Computer Supported Collaborative Learning) as well as learning theories, pedagogy, andragogy, blended learning, target group analysis and marketing. The main conclusion is that virtual classrooms is relevant in the public sector but will take time to incorporate. In order for it to become a success, it will require skilled teachers, employee motivation and a grand marketing campaign in combination with carefully chosen use of rhetoric. Inspiration can be gathered from private companies, although major cultural differences between private and public sectors are observed, resulting in only some practices to be relevant. Consequently, direct transference of best practice is not an option. 4

5 Resumé Nøgleord: Synkron e-læring, VCR, CSCW, CSCL, målgruppeanalyse, markedsføring. I foråret 2011 skal det fællesstatslige Learning Management System (LMS) Campus udvides til også at indeholde virtuelle klasseværelser (VCR). Virtuelle klasseværelser er i denne sammenhæng defineret som virtuelle klasseværelser med mulighed for chat, video- og lyd-streaming, diasshow, skærmstyring, og aktive statusikoner som udgangspunkt for synkron e-læring. Campus, og på sigt de virtuelle klasseværelser, vedligeholdes af Campus-teamet, bestående af henholdsvis medarbejdere fra Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen under Finansministeriet. Der foreligger ingen itforundersøgelse eller vurdering af relevans for projektet med de virtuelle klasseværelser, men nærværende speciale bidrager med en række anbefalinger til Campus-teamet i håbet om at sikre en succesfuld ibrugtagelse af virtuelle klasseværelser i Campus. Specialet er en undersøgelse af VCR som både værktøj og medie til kompetenceudvikling i staten, og problemformuleringen lyder: Hvordan sikres god praksis ved ibrugtagelse og anvendelse af virtuelle klasseværelser (VCR) i statens Learning Management System (LMS) Campus?. Specialet svarer på problemformuleringen inden for de følgende afsnit; Mediet og dets muligheder, At lære i virtuelle klasseværelser, Målgruppen og kulturudfordringer samt Kulturforskelle og best practice. Undersøgelsesdesignet udgøres af et casestudie af Campus-teamet på baggrund af et dokumentsstudie og løbende møder med Økonomistyrelsen, samt en undersøgelse af fem virksomheders erfaringer og motivation i forbindelse med brugen af VCR. Sidstnævnte udgøres af interviews med superbrugere i to private virksomheder; Microsoft Danmark og Deloitte Danmark og tre offentlige institutioner; Kriminalforsorgen, Forsvarsakademiet og IT- og Telestyrelsen samt observationer af brugen af VCR. Formålet er en kortlægning af de forhold, der kan påvirke vilkårene for de virtuelle klasseværelser i staten og det skitserede indsamlede materiale udgør det egentlige empiriske grundlag for analysen. Specialet kombinerer teori og koncepter inden for blandt andet de tværfaglige forskningsfelter CSCW (Computer Supported Cooperative Work), CSCL (Computer Supported Collaborative Learning) samt læring, pædagogik, voksenpædagogik, blended learning, målgruppeanalyse og markedsføring. Konklusionen på specialet er at virtuelle klasseværelser er relevant i staten, men tager tid, kræver dygtige undervisere, medarbejdermotivation og en storstilet markedsføring og retorik for at blive en succes. Der er meget inspiration at hente i det private, men der er samtidig store kulturforskelle mellem det private og det offentlige, hvorfor kun nogle erfaringer er relevante. Der kan ikke tales om videreførelse af best practice. 5

6 1 Indledning Statens digitale e-læringstiltag Campus udbygges i foråret 2011 med virtuelle klasseværelser - et koncept, der skal sikre at statens kompetenceudvikling får endnu et kommunikationsmedie. De digitale klasseværelser skal efter sigende kunne tilbyde synkron e-læring over afstand via video og lyd, som i nogen grad skal gøre det ud for at mødes i et undervisningslokale, som det kendes fra et klassisk efteruddannelseskursus. Det klare mål er effektivisering på baggrund af reducering af tid, transport og forplejningsomkostninger. MEN der er flere gange i staten som i det private opstået en tro på en revolution, ved det at man alene ved indkøbet af et digitalt redskab sikrer bedre kvalitet, større effektivitet eller besparelse. Således glemmes ofte, at der skal sættes ressourcer af til meget andet end anskaffelsen. Ofte fascineres virksomheder af de nye muligheder, et teknologiske fix, hvori der ligger en begejstring og en tro på, at det nye spændende kan ændre radikalt på virksomheden. Således er mange digitale medier blevet implementeret uden, at man gør sig klart, hvad de konkret skal bruges til. I mange sammenhænge bliver digitale redskaber indkøbt og implementeret uden, at der fra indkøbernes side er kortlagt et reelt behov. Det er ofte set, at behovet er større, mindre eller et helt andet. Det er denne forbindelse vigtigt altid at udføre en forundersøgelse 1 (Bødker et al. 2000:29), der kan afsløre, om der reelt er et behov for mediet og dets anvendelse. Vi forsøger i nærværende speciale at vurdere relevansen i staten for VCR. Dette kunne således være en del af en forundersøgelse. Udover vurderingen af virtuelle klasseværelsers relevans i staten ønsker vi blandt andet at se på mediets potentiale, forskelle på klassisk e-læring og virtuelle klasseværelser, læringsaktiviteter i virtuelle klasseværelser, arbejdskultur og dennes udfordring for mediet, kulturforskelle og markedsføring, 1.1 Retorikkens vigtighed Da vi gik i grundskolen hed det lærer og elev. Da vi begyndte på universitetet fik vi at vide, at vi nu var studerende, og at vi kunne få hjælp af underviserne. I forbindelse med kompetenceudvikling i staten, har vi nu lært, at der er tale om deltagere i sessioner og læringsfacilitatorer til at bidrage til, at e-læringen foregår optimalt. I den engelske forskningslitteratur om e-læring omtales, hvad der på dansk er eleven/den studerende/deltageren overordnet, som the learner. Ordet oversættes ofte til elev på dansk, men vi vurderer, at dette ikke er dækkende. Det nærmeste, vi kommer, er den lærende. 1 En forundersøgelse er ifølge Bødker et al. 2000: Et målafklarende, problemformulerende og løsningsangivende projekt der gennemføres i en virksomhed med sigte på at designe bæredygtige it-anvendelser ud fra en mere eller mindre præcis problemstilling i virksomheden. 6

7 Ordet klasseværelse kendes fra grundskoler og fører tankerne hen på den almene uddannelse. Da der her er tale om kompetenceudvikling, søgte vi i første omgang et andet ord. Eksempelvis har betegnelserne virtuelle læringsrum og virtuelle læringsmiljøer kandideret. Trods ønsket om at gå bort fra betegnelsen klasseværelse er vi gennem vores empiriske studier blevet overbevist om at netop dette ord er det der giver de bedste associationer i forbindelse med synkron læring. Således bibeholder vi betegnelsen virtuelle klasseværelser. Begrundelsen for dette udfoldes i analyseafsnittet 5.4 Kulturforskelle og best practice. 1.2 Definition af virtuelle klasseværelser Termen virtuelle klasseværelser er et ikke fuldt defineret begreb. Vi har trods dette valgt at anvende begrebet som en del af titlen på nærværende speciale, idet vi ønsker at understrege nødvendigheden af, at en ny terminologi bliver diskuteret og defineret. I vores empiri har der været en tendens, der pegede i retning af en definition. Vi ønsker her helt fra begyndelsen at præsentere denne samt definere begrebet for opgavens videre forløb. Vi gør opmærksom på at vores definition er baseret på virtuelle klasseværelser som det komme til udtryk i staten Vores definition af virtuelle klasseværelser Virtuelle computer- og internetstøttede samarbejdssystemer der som undervisnings- og læringsmiljøer faciliterer interpersonel kommunikation gennem en synkron session, eventuelt på trods af afstande mellem såvel enkeltpersoner som grupper. I teori inde for feltet e-læring er vi gentagne gange stødt på begrebet VCR (Virtual Classrooms), på dansk virtuelle klasseværelser. Vi ønsker i specialet at anvende forkortelsen VCR, når der tales om en den generelle teknologi og det konkrete værktøj, Virtual Classrooms, mens begrebet virtuelle klasseværelser er det konkrete VCR-projekt som udgør et medie i Campus. Vores definition af virtuelle klasseværelser bygger på empiri-casen, samt forskningslitteraturen hvor termen Virtual Classrooms anvendes af bland andre Hsu og Hammilton 2010: , Finkelstein 2006:58 og Clayton 2007: Motivation Vi har interesser inden for digitale medier og deres berettigelse og succes i det moderne samfund. Ligeledes deler vi interessen for læring og digitale læringsmedier. Disse interesser har været medvirkende til vores valg af område for dette speciale, men helt afgørende har været at Lasse i sit studiejob hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen har stiftet bekendtskab med Learning Management 7

8 Systemet 2 (LMS) Campus. Lasses oplevelser satte tanker i gang hos os begge om systemets muligheder og opbakning blandt medarbejderne. Vi henvendte os til de ansvarlige for Campus, kaldet Campus-teamet, og et spændende samarbejde var i gang. Vi læser begge linjen Digital design og kommunikation med specialiseringen Brugercentreret Design på IT-Universitetet i København, og vores kompetencer kan samlet set beskrives som itanalytiske og kreative. Ann har særlige kompetencer inden for virksomhedskommunikation grundet sin bachelor fra CBS og har interesse for markedsføring og nye medier. Lasse har undervisningsmæssige og pædagogiske kompetencer grundet sin bachelor fra Frederiksberg Seminarium og har interesse for nye digitale læringsmedier. 1.4 Problemfelt Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen igangsætter i foråret 2011 et projekt, som omhandler implementering af virtuelle klasseværelser, som vil blive et supplement til den øvrige e-læring, der er tilgængelig i LMS et (Learning Management System) det såkaldte Campus i staten. Der er endnu ikke foretaget en forundersøgelse, og derfor er det oplagt, at dette speciale kan være et bidrag til dette i form af at foretage en afvejning af fordele og ulemper og en anbefaling af anvendelsen af mediet for ansatte i staten, omkring personer (Bilag 8.3). Vores undersøgelse er et skridt på vejen. Vi laver ikke en forundersøgelse, men specialet kan på sigt fungere som et supplement til en forundersøgelse. 1.5 Problemformulering Vi ønsker at foretage en undersøgelse af virtuelle klasseværelser som værktøj og som medie til kompetenceudvikling i staten gennem et casestudie af Campus-teamet samt en erfaringsindhentning hos private og offentlige virksomheder, hvor virtuelle klasseværelser anvendes eller snart skal implementeres. På baggrund heraf ønsker vi at vurdere mediets potentiale, relevans og særlige faldgrupper i forbindelse med den kommende ibrugtagelse samt bedst mulige anvendelse af virtuelle klasseværelser via Campus. Vores problemformulering med underspørgsmål lyder således: Hvordan sikres god praksis ved ibrugtagelse og anvendelse af virtuelle klasseværelser i statens Learning Management System Campus? Hvorledes er anvendelse af virtuelle klasseværelser relevant i staten, og hvad er mulighederne og de tekniske udfordringer? Hvordan kan læring gennem virtuelle klasseværelser defineres, og hvilke læringsaktiviteter og læringssituationer er bedst egnede til virtuelle klasseværelser? Hvordan kan målgruppen for virtuelle klasseværelser i staten defineres, og hvilke udfordringer står Økonomistyrelsen over for i forbindelse med udbredelsen af mediet? 2 Learning Management System (LMS): Et digitalt samarbejdssystem til styring og facilitering af læringsaktiviteter. 8

9 I hvor høj grad kan såkaldt best practice fra andre virksomheder inddrages ved ibrugtagelsen af virtuelle klasseværelser i staten, og har forskelle i virksomhedskulturerne en betydning? 1.6 Afgrænsning Empiri: Gennem en kvalitativ metode ønsker vi at analysere anvendelsen af VCR-systemer hos henholdsvis Kriminalforsorgen, Personalestyrelsen, Forsvarsakademiet, IT- og Telestyrelsen samt de private virksomheder Deloitte og Microsoft. Vi søger at indhente erfaringer om brugen af VCR, der kan videregives til Campus-teamet. Teori: Ved primær berøring af felterne Computer Supported Cooperative Work (CSCW) samt Computer Supported Collaborative Learning (CSCL) ønsker vi at argumentere teoretisk for den bedste brug af VCR i det offentlige og derigennem se på muligheder og udfordringer ved VCR både som værktøj og som medie. Vigtigt for specialet er følgende pointe omhandlende værktøj/medie-diskussionen, som har været afgørende for vores afgrænsning Værktøj eller medie? Vores informanter omtaler virtuelle klasseværelser både som et medie og et værktøj. Når vi taler med Økonomistyrelsen, er der tale om et værktøj (Altså et det tekniske system her konkrete Saba Centra): VCR, mens virtuelle klasseværelser hos Personalestyrelsen omtales som et medie til læring gennem kompetenceudvikling (altså en læringsplatform). Vi ser således VCR både som betegnelse for et værktøj, det tekniske system, samt som betegnelse for et digitalt medie indeholdende kommunikative muligheder. Vi tillægger således begrebet både tekniske karakteristika samt egenskaber som synkront kommunikationsforum. Figur 1: Oversigt over Campus og de virtuelle klasseværelser. 9

10 Vigtigt: Vi anvender betegnelsen VCR når vi omtaler værktøjet og teknologien. Vi anvender betegnelsen virtuelle klasseværelser når vi omtaler det medie som udgør Campus-teamets konkrete læringsplatform altså når VCR indgår i Campus. 1.7 Begrebsafklaring Asynkront medie: Når personer via et medie interagerer virtuelt men ikke samtidigt. Eksempelvis Web 2.0: blogs, wikis, socialfora m.v. Blended learning: Når en læringsaktivitet er en kombination af e-læring og fysisk undervisning. CSCW: Computer Supported Cooperative Work. På dansk: digitale samarbejdsteknologier og arbejdspraksis. CSCL: Computer Supported Collaboratice Learning. På dansk: computerstøttet samarbejdslæring. Deltager: Deltagende ved en VCR-session der ikke er læringsfacilitator, også omtalt som den lærende. E-læring: (E-learning) Den brede definition af e-læring. Al internetbaseret læring. It: Informationsteknologi. I tiden også omtalt IKT Informations- og Kommunikationsteknologi. Vores definition indeholder også kommunikation, men k et er udeladt af forkortelsen, da der efter vores vurdering i tiden er en tendens til større anvendelse af begrebet it end IKT. Klassisk e-læring: E-læring undtagen VCR, former for læring hvor man ikke får menneskelig feedback. Eksempelvis multiple-choice-tests m.v. Kompetenceudvikling: Den læring, der foregår, når man videreudvikler en persons kompetencer, både personligt og fagligt. Man skal kunne omsætte viden der kan bidrage til organisationen. Der er kort vej til anvendelse, og det er praktisk og målrettet. LMS: Learning Management System. Et digitalt samarbejdssystem og eller samarbejdsforum med læring for øje, hvor der kan udveksles viden med det formål at kompetenceudvikle. Campus er et LMS. Læringsaktivitet: Kompetenceudviklingsaktivitet som finder sted i en virksomhed. I mange sammenhænge kendt som kursus. Vi har valgt at anvende termen læringsaktivitet, da Personalestyrelsen har en holdning til, at dette ord signalerer noget mere motiverende. Hvor vi i specialet bruger ordet kursus, er det af hensyn til konteksten. Lærings-facilitator: Den person der underviser i læringssituationen og står for didaktiske overvejelser i læringsaktiviteter gennem VCR. Hvor vi i specialet bruger ordet underviser, er det hensyn til konteksten. Superbruger: En person der har en mere grundig og uddybet viden inden for et fagområde. I vores speciale primært i relation til e-læring gennem gentagen brug af et medie eller en teknologi. Synkront medie: Når personer via et medie interagerer virtuelt sammen og samtidig. Eksempelvis live-sessioner gennem VCR. Teknisk facilitator: En person, som hjælper med det tekniske ved en VCR-session i samme fysiske rum eller på afstand. 10

11 Uddannelse: Den læring, der foregår, når man videreudvikler en persons analytiske evner. Læringssituationen er ofte baseret på en eksamenssituation. Der er som udgangspunkt lang vej til praktisk anvendelse. VCR-session: En konkret synkron transmission i et virtuelt læringsrum. 1.8 Læsevejledning 1 Indledning er en skitsering af bevæggrund og er i øvrigt en præsentation af specialets konkrete problemfelt, angrebsvinkel og afgrænsning. 2 Empiri og metode beskriver den anvendte metode for indhentning af empiri. Afslutningsvis skitserer afsnittet fejlkilder og etik i forbindelse med indhentning og anvendelse af empirien. 3 Casebeskrivelse skitserer vores samarbejdspartneres (Campus-teamet) organisering og udgangspunktet for vores speciale. Afslutningsvis gennemgås screendumps af den konkrete software, som har været i spil. 4 Teori udgør en tematisering af den teori, der er anvendt mest i specialet. Opdelingen afspejler hvornår teorien anvendes først i analysen og strukturen er således tilnærmelsesvis lig med analysens. 5 Analyse er delt op i fire underafsnit; 5.1 Mediet og dets muligheder behandler relevansen af mediet i det offentlige samt gennemgår tekniske udfordringer, mens afsnittet 5.2 At lære i virtuelle klasseværelser ser på læring, e-læring og forsøger at svare på hvilke læringsaktiviteter, der er bedst egnet til virtuelle klasseværelser. Afsnittet 5.3 Målgruppeanalyse og kulturudfordringer definerer målgruppen for virtuelle klasseværelser og skitserer hvad der skal tages højde for i markedsføringen. Afsnittet 5.4 Kulturforskelle og best practice beskæftiger sig blandt andet med begrebet best practice og ser på kulturforskellene virksomhederne imellem. 6 Anbefalinger opstiller en oversigt over anbefalinger, der er opstået på baggrund af analysen. Anbefalingerne er inddelt efter den samme struktur som analysen. 7 Konklusion giver en afsluttende konklusion på specialet og svarer på problemformuleringen. 11

12 2 Metode og empiri Vi ønsker i dette afsnit at redegøre for den anvendte metode samt begrunde vores valg af indsamling af empiri. Vi forsøger at svare på interviews, observationer og dokumentstudiets hvorfor og hvordan, og afslutningsvis opstilles fejlkilder og relevans under punkterne reliabilitet og validitet. 2.1 Et casestudie Nærværende speciale er baseret på et casestudie. I dette afsnit skitserer vi, hvilke omgivelser casen gør sig gældende inden for, hvilke deltagere der er i projektet generelt, og hvem vi særligt har arbejdet sammen med i indsamlingen af empiri til specialet. Således afspejler illustrationen nedenfor, hvor vi har samlet empiri, samt hvordan Campus er bygget op, og hvilken sammenhæng projektet har til resten af staten. Figur 2: Oversigt over casestudiet Casen tager udgangspunkt i Campus, vedligeholdt af Finansministeriet i form af hhv. Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen. Det er dette hold, kaldet Campus-teamet, men primært Økonomistyrelsen, som vi har samarbejdet med. Campus vil blive udfoldet nærmere i afsnittet 3 Casebeskrivelse. Ved at sammenligne de virksomheder og institutioner, som allerede benytter VCR, med de institutioner der på sigt vil komme til at bruge de virtuelle klasseværelser via Campus, kan vi komme med et forslag til, hvordan VCR opsættes og driftes på den bedst mulige måde i staten. De offentlige institutioner, vi har samlet empiri fra, inkluderer Forsvarsakademiet og Kriminalforsorgen (under Justitsministeriet) samt IT- og Telestyrelsen (under Videnskabsministeriet). 12

13 Virksomhederne og institutionerne, der allerede har erfaring med VCR, inkluderer Microsoft Danmark (i det følgende Microsoft), Deloitte Danmark (i det følgende Deloitte) og Forsvarsakademiet. Årsagen til, at Forsvarsakademiet står begge steder, er, at de allerede nu benytter en ældre version af VCR-programmet Saba Centra indtil de virtuelle klasseværelser i Campus kommer på plads, hvorfor vi også her kan indsamle nyttig viden om brugen af VCR. 2.2 Undersøgelsesdesignet Vores undersøgelsesdesign bygger på flere former for empiriindsamling: 1. et grundlæggende casestudie af Campus-teamet ved Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen samt 2. en supplerende mere bred undersøgelse af fem virksomheders erfaringer og/eller motivation i forbindelse med VCR. Ad. 1) dækker over løbende møder med Campus-teamet, her i form af Økonomistyrelsen som de LMS-ansvarlige, et interview af en projektchef i Personalestyrelsen samt et omfattende dokumentstudie af Campus m.v. Udgangspunktet er at opnå indsigt i, hvilke holdninger og årsager der ligger til grund for at implementere VCR i Campus, og give os al den nødvendige baggrundsviden til at bygge videre på vores empiri. Ad. 2) dækker over fem interviews med superbrugere (inden for digitale medier og læring) ansat i fem forskellige virksomheder (to private, tre offentlige), samt to observationer med deltagere ved en live VCR-session samt flere optagede VCR-sessioner. Udgangspunktet er en kortlægning af andre forhold, der påvirker vilkårene for VCR i staten. Denne del udgør det egentlige empiriske grundlag for analysen. Undersøgelsen er således todelt. Vores empiriindsamling kan opdeles i tre hovedgrupper: Dokumentstudie, interviews og observation: Figur 3: Undersøgelsesdesign for specialet Begrundelse for kvalitativ metode Vi har valgt den kvalitative metode, fordi vi søger svar på spørgsmål begyndende med hvordan, hvorfor og i hvilken grad m.v. Spørgsmål som lægger op til en besvarelse, hvor der er plads til udfoldning og nuancering. Netop således besvares vores spørgsmål bedst gennem indsamling af em- 13

14 piri tilhørende den kvalitative metode i modsætning til den kvantitative metode, hvor der i højere grad søges svar på spørgsmål som; hvor mange, hvornår og i hvor høj grad. Spørgsmål som er registrerbare ofte gennem afstemninger, spørgeskemaer, optællinger m.v. tilhører den kvantitative metode. Flere steder at indsamle empiri Vi har valgt at indsamle empiri fra flere virksomheder, med forskellige krav til nye medier. Ved netop at komme bredt omkring, vil vores undersøgelser mere tydeligt kunne vise en række tendenser, som måske ikke var kommet til udtryk, hvis vores empiri kun var indsamlet i én enkelt virksomhed Antagelse for empiriindsamlingen Vi antager, at vi kan anvende erfaringer om VCR fra flere forskellige virksomheder, både private og offentlige til trods for forskellig fagligt ind i de konkrete VCR-sessioner, der måtte gennemgås. Vi ønsker netop ikke at se på det indholdsmæssige, men på konkret teknisk og forståelsesmæssig brug af mediet med læring og udbredelse af mediet som primære vurderingsgrundlag. Vi har således foretaget indsamling af empiri i både den private og offentlige sektor trods det, at specialet er målrettet sidstnævnte. Der er modsat ovennævnte stor forskel på de rent medarbejderkulturelle forhold, der gør sig gældende i virksomhederne, hvilket vil blive udfoldet og diskuteret i analyseafsnittet 5.4 Kulturforskelle og bedst practice Casestudiet som metode Hvad er et casestudie? Der findes mange definitioner af, hvad et casestudie er. Vi ønsker at tage udgangspunkt i Yins 3 tilgang. Yin definerer case studier som en empirisk undersøgelse af et fænomen i dets virkelige kontekst, gennemført ved brug af forskellige kilder. (Andreasen 2003:95) Yin skelner her mellem to områder ved klarlægning af casestudiet; henholdsvis casestudiets scope samt de yderligere tekniske definitioner indeholdende triangulering med videre. Det centrale for casestudiet er endvidere, hvilket eller hvilke valg der er truffet, hvorfor og hvordan de bliver anvendt og med hvilket resultat (Yin, 2009:17). Hvorfor metoden casestudie? Vi har valgt at udføre et casestudie, idet vi ønsker et konkret, detaljeret og direkte indblik i en række forhold hos organisationerne og virksomhederne og ønsker således at knytte vores undersøgelser til en konkret empirisk virkelighed, og vi har derfor valgt et intensivt casestudie frem for en mere overordnet undersøgelse af fænomenet VCR. 3 Robert K. Yin B.A. i historie fra Harvard og en Ph.D. i brain and cognitive sciences from M.I.T. Yin er anerkendt forfatter inden for feltet casestudie. 14

15 Yin udtaler; In general, case studies are the preferred method when (a) how or why questions are being posed, (b) the investigator has little control over events, and (c) the focus is on a contemporary phenomenon within a real-life context. (Yin, 2009:2) Vi lægger casestudiet til grund for vores metode, da vi i vores problemformulering netop stiller spørgsmålene hvordan og hvorfor (a) i ovenstående, samtidig med at vi ikke varetager implementeringen af de virtuelle klasseværelser. Projektet med de virtuelle klasseværelser løber af stablen uanset vores samarbejde med Campus-teamet, og vi har derfor, som Yin definerer i (b), ikke mulighed for at styre projektet i virksomheden. Således er vores indsamling af empiri ikke en påvirkning af den samtidige proces, men vi har med dette speciale et ønske om påvirkning af den efterfølgende proces med læringsrum i staten. Ydermere kan vores fokus i specialet netop defineres som et samtidsfænomen, som har en kontekst i den virkelige verden jævnfør Yins skitsering (c). Herved kan vi argumentere for, at et casestudie i forhold til vores problemformulering er oplagt, da vi baserer vores metode på Yins argument om, at formålet her er at udvide og generalisere teorien og ikke opremse statistiske fund. Vi ønsker at holde relevante teorier op imod en konkret case og derudfra udvide vores horisont inden for emnet. In this sense, the case study, like the experiment, does not represent a sample, and in doing a case study, your goal will be to expand and generalize theories (analytic generalization) and not to enumerate (statistical generalization). (Yin, 2009:15) Ud fra ovenstående kan vi fastslå, at vi ved et casestudie netop har muligheden for at observere virksomheder og indsamle viden for derved at kunne komme et svar på vores problemformulering et skridt nærmere. Vi ønsker altså at benytte Yins argument for, at et casestudie er valid forskning, som begrundelse for at udføre et konkret casestudie. 2.3 Semistrukturerede forskningsinterviews Fokusområdet i denne opgave er komplekst og indeholder mange nuancer, som skal belyses. Derfor har vi valgt at benytte semistrukturerede forskningsinterview, da der ved denne empiriindsamlingsform vil blive indhentet data, som har karakter af at være mere dybdegående og dermed giver mulighed for en uddybning af individuelle syn på feltet. Vi har foretaget standardiserede semistrukturerede forskningsinterviews med åbne spørgsmål og svar (Bjørndal 2003:104) for at sikre, at svarene gives med præcision og for at sikre et godt udgangspunkt for en sammenligning af svarene. Til trods for, at vi begge har været til stede under alle interviews, har vi bevidst valgt, at lade Lasse foretage alle interviews for derigennem at opnå brugbar erfaring i at stille spørgsmålene, uddybe og hoppe frem og tilbage i interviewguiden. Ann foretog kontrol af, om alle spørgsmål var blevet fyldestgørende besvaret, supplerede, hvis noget kunne uddybes og fungerede generelt som observatør. Med denne arbejdsdeling opnår vi ensartethed i vores interviews og sikrer den samme sensitivitet (Kvale & Brinkmann 2008:49). Dermed opnås et 15

16 bedre sammenligningsgrundlag, og der er ved alle interviews fra vores side benyttet samme formuleringer, tone, sprogbrug m.m. Vi har fulgt den samme fremgangsmåde ved hvert interview og har således været styrende og hele tiden bevidst om den retning, interviewet tog. Samtidig har vi givet interviewpersonen lov til at tage afstikkere, hvor det forekom gyldigt, at vedkommende argumenterede bredere eller generelt for en påstand. Således var der i de åbne spørgsmål mulighed for, at interviewpersonen kunne inddrage egne eksempler og komme med sin egen fortolkning og begrunde en overbevisning. Vi har samtidig forsøgt at anlægge en bevidst naivitet (Kvale & Brinkmann 2008:48) og således været åbne for andre antagelser end vore egne, og gennem hele interviewet ladet nysgerrigheden bane vejen, dog hele tiden med vores interviewguides i baghovedet til at falde tilbage på og sikre, at der blev spurgt ind til alle områder, som vi fandt relevante. En af de bedste måder at blive en god interviewer på er at interviewe, og vi fik efterhånden også mere mod. Muligheden for at inddrage førhen interviewede personers holdninger brugte vi som modargumenter i de efterfølgende interviews. Vores interviews danner grundlag for citater, parafraser og referater, men det store empirimateriale har især ydet en vigtig hjælp i forhold til at vælge hvilke områder, der skulle kigges nærmere på for at forstå mulighederne og udfordringerne ved de virtuelle klasseværelser. Således skal udbyttet ved diverse interviews især ses som en stor hjælp i forbindelse med struktur, fremgangsmåde og perspektivering for opgaven Interviewguide Vi udfærdigede en tematiseret interviewguide, som blev anvendt ved interviews af de primære interviewpersoner; Garde-Tschertok, Navntoft, Hjortkjær, Andreasen og Hartvig. Interviewguiden rummer spørgsmål inden for områderne; Medarbejderen, Bevæggrund, VCR i anvendelse, Udfordringer, Perspektivering samt Forslag. Interviewguiden kan findes i bilag 2.1. Ud over de primære interviewpersoner interviewede vi Sine Martinussen fra Personalestyrelsen og en del af Campus-teamet. Hendes interview er tilpasset formålet at opnå særlig viden om e-læring og medier, der bidrager til læring generelt. Ydermere er interviewet efter observationen af Niels Hjortkjær baseret på, at han lige havde gennemført en konkret VCR-session. Interviewguiden for Martinussen findes i bilag 2.2 og Hjortkjær i bilag Interviewpersoner Vores ønske har været at interviewene kunne bidrage til virkelighedsnærhed samtidig med, at de kunne danne basis for en perspektivering. Vores interviewpersoner kan karakteriseres som nøglepersoner for VCR hos de respektive virksomheder. Der er en overvægt af personer med ansvar inden for pågældende virksomheds læring via it, og nogle havde ligeledes et undervisningsmæssigt ansvar. Interviewpersonerne er således i nogen grad superbrugere inden for e-læring både uddannelses- og arbejdsmæssigt og betragtes af os som kompetente fagpersoner i forhold til den viden, vi ønsker de skal uddybe i sammenhæng med vores speciale. 16

17 Vi ønsker i nedenstående kort at skitsere vores interviewpersoners og samarbejdspartneres kompetencer, stillinger og arbejdsområder: Navn Virksomhed Stilling/funktion Arbejdsområder Erfaring med VCR Sektor Nielsen, Økonomistyrelsen Fuldmægtig Del af LMS-teamet i Stor Offentlig Ida Hrönn Forretningskonsulent Campus Brogaard, Økonomistyrelsen Chefkonsulent Del af LMS-teamet i Stor Offentlig Per Leder af statens LMS-enhed Campus Hartvig, Forsvarsakademiet Seniorsergent Ansvaret for drift af for- Stor Offentlig Claus Ansvarshavende for svarets elektroniske skoler Har selv benyttet Centra, men benytter drift af FELS (gøre e-læring fjernundervisning mulig i forsvaret) pt. en ældre version af Centra men har valgt ikke at forny kontrakten da tilbuddet kommer via Campus i stedet. Andreasen, IT- og Telestyrelsen Fuldmægtig e-læringsansvarlig Lille Offentlig Niels Projektleder Navntoft, Kriminalforsorgelent Uddannelseskonsu- Teknisk drift, undervisning Lille - Har ikke set eksempler på VCR Offentlig John Ansvarlig for implementeringen af Campuplementering og ansvarlig for im- af Campus og er i tvivl om den egentlige funktion. Garde- Microsoft Pædagogisk uddannelseschef Kontakt til undervisningssektoren Moderat - Moderat erfaring han har Privat Tschertok, David Sælger og konsulent med henblik på salg mere erfaring med e-læring samt LMSer i forskellige afskygninger. Han kender ikke Centra, da de oftest benytter Windows Live Hjortkjær, Deloitte Projektleder og konsulent Ansvar for drift Stor / moderat Privat Niels Implementering og tilpasning af LMS i Deloitte Martinussen, Personalestyrelseringsenheden Projektchef i Læ- Ansvar for udvikling af Stor - Har god erfaring med VCR og Offentlig Sine Implementering og udførelse af kompetenceudvikling i staten. læringsaktiviteter i bl.a. Campus. Del af lærings-teamet. har blandt andet skrevet speciale om emnet. Tabel 1: Oversigt over samarbejdspartnere og interviewpersoner Det skal som sidebemærkning understreges at projektchef i læringsenheden i Personalestyrelsen Sine Martinussen har skrevet et speciale fra Copenhagen Business School om tilstedeværelse i e- læring. Bemærk at vi behandler dette speciale som teori, men at vi samtidig har interviewet Sine og anvender interviewet i analysen. Anvender vi Martinussens speciale anføres (Martinussen 2005:xx) mens der refereres til interviewet således: (Interview, Martinussen xx:xx). 17

18 2.3.3 Dokumentation af interviews Vi har dokumenteret interviews med en digital diktafon og har således haft mulighed for at genhøre vigtige fraser og situationer, der senere i forløbet fik en central rolle. De optagede interviews findes i bilag 3. Al dokumentation er vedlagt på den medfølgende CD. Vi har noteret det aktuelle minutog sekundtal og henviser ved citater til den unikke tid i lydfilen; eksempelvis viser (Interview, Martinussen 23:40) at citatet er fra Sine Martinussen, og citatet starter 23 minutter og 40 sekunder inde i filen. Det skal understreges, at Niels Hjortkjær fra Deloitte ikke ønskede sit første interview optaget, og udtalelser fra ham er derfor baseret på noter fra mødet. Som dokumentation for vores møde med Hjortkjær har vi valgt at vedlægge vores noteark. Se noteark i bilag 4. Angives der en tid efter Hjortkjær er denne udtalelse givet i forbindelse med interviewet efter observationen, hvor vi fik tilladelse til både at optage med kamera og diktafon. Både observation og interview er optaget på samme lydfil, og interviewet starter derfor først 01:08:00. Kvale 4 & Brinkmann understreger, at personlige data, der identificerer interviewpersoner, ikke må offentliggøres med mindre deltagerne har erklæret sig indforståede hermed (Kvale & Brinkmann 2008:91). Derfor har vi udfærdiget en fortrolighedserklæring, der understreger, at interviewpersonen altid har ret til at trække udtalelser tilbage, men at vi som udgangspunkt offentliggør navne og hvem, der udtaler sig om hvad og hvorfor. Derudover lægger vi i fortrolighedserklæringen vægt på, at opgaven vil være offentligt tilgængelig på vores hjemmeside, vcristaten.dk. Ikke mindst understreger vi, at vi er klar over, at det ikke er tilladt på utilbørlig måde at skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder. De underskrevne fortrolighedserklæringer kan ses i bilag Transskription Transskription af forskningsinterviews har mange fordele i forbindelse med sproganalyse og i undersøgelser, hvor den konkrete verbale formulering fra interviewpersonen spiller en vigtig rolle. I vores speciale har behovet for analyse af sprogbrug ikke en primær relevans i forhold til specialets formål, og vi har derfor valgt at udfærdige overordnede referater af vores interviews og fordele indholdet i en systematisk tematisering i stedet. Vi benyttede indledningsvis kodning til at kondensere lange datastykker og tildelte hvert stykke en hovedoverskrift (Halkier 2008:73). Efterfølgende udfærdigede vi en tabel indeholdende rækker med forskellige temaer, som er kondenseret ud fra hovedemnerne fra vores interviewguide, hvorefter de forskellige dataafsnit blev flyttet ned i tabellen under det relevante tema. Til trods for at tematiseringen var inspireret af vores interviewguide, tog nogle interviews et naturligt fokus på særlige områder, og således fik disse mere plads i tematiseringen. Vi har valgt ikke at vedlægge omtalte tematiseringer, da vi mener, at lydfilerne giver den 4 Steinar Kvale er professor i pædagogisk psykologi og anses som en autoritet inden for det kvalitative forskningsinterview. 18

19 bedste dokumentation. Derfor er citater til brug i specialet efterfølgende hentet fra lydfilerne og transskriberet ordret. 2.4 Observation Vi har observeret ad to forskellige veje; observation af live-sessioner og observation af lagrede VCR-sessioner tilsendt af Ida Hrönn Nielsen fra Økonomistyrelsen, som hun selv har deltaget i og som blev optaget samt båndede sessioner fra Forsvarsakademiet. Observationerne har haft til formål at give os et større indblik i selve de tekniske muligheder VCR indeholder og særligt også begrænsningerne. Ligeledes har dette givet mulighed for at sammenligne den synkrone direkte deltagelse ved det, at overvære tidligere gemte session - således efterfølgende observeret. Vi har valgt at have en kvalitativ metodetilgang til metodeobservation med fokus på, at vi vælger at kigge efter mange oplysninger om få personer (Bjørndal 2009:30) Live-observation Vi har observeret to live-sessioner; en session udbudt af Deloitte med Niels Hjortkjær som den lærende. Foretaget på IT- Universitetet, d. 16. november (Se videooptagelse i bilag 6.1) en session udbudt af Forsvarsakademiet (Østerbro) med soldater i Sønderborg som de lærende. Foretaget online gennem VCR onsdag d. 15. december (Se videooptagelse i bilag 6.2) Programmet, der blev benyttet ved begge sessioner, er Saba Centra og netop fordi Deloitte og Forsvarsakademiet benytter samme program, som Campus skal anvende, fandt vi det særdeles relevant at observere sessioner netop hos disse virksomheder. Observation hos Deloitte Niels Hjortkjær deltager i det aktuelle VCR-kursus som en del af en certificering, og kurset er en generel introduktion til VCR hos Deloitte og et ud af seks kurser. Vi definerer Niels som superbruger, da han tidligere har deltaget i VCR-sessioner og har en generelt stor viden om LMS og VCR hos Deloitte. Vi har inden observationerne foretaget nogle helt centrale valg i forhold til hvordan, vi ville tilrettelægge dem (Bjørndal 2009:50). Vi lagde over for Niels vægt på, at vi ikke ønskede at påvirke hans deltagelse, og at han skulle lade som om, vi ikke var tilstede i rummet, i det omfang, det kunne lade sig gøre. Niels var derfor fra start helt klar over vores intention med observationen, og at vi bevidst forsøgte at lægge afstand til ham under observationen. Vi havde derfor ud fra Bjørndals kriterier en meget lav grad af deltagelse og høj grad af åbenhed (Bjørndal 2009:51). Ydermere var det også essentielt for at opnå den mest naturlige observation, at Niels benyttede sin egen computer, således at han benyttede en computer, han var fortrolig med. 19

20 Vi ønskede i videst muligt omfang at observere sessionerne som fluer på væggen. Niels Hjortkjær deltager normalt i VCR-sessioner på sit arbejdsværelse derhjemme, og vi ønskede ikke, at vores tilstedeværelse skulle påvirke hans brug. Vi valgte før observationen at sætte en projekter til Niels computer, således at vi kunne sidde på afstand og observere, uden at han skulle føle sig åndet i nakken af os. På den måde kunne Niels sidde i den ene ende af rummet, men med ryggen til os, mens vi sad i den anden ende og observerede sessionen via projektoren. I forbindelse med påvirkning af informanterne under en videoobservation stiller Alrø 5 & Dirckinck-Holmfeld 6 følgende spørgsmål: Hvad sker der med kommunikationen, når man stiller et eller måske endda flere videokameraer op? Forandres interaktionen grundlæggende? (Alrø & Dirckinck-Holmfeld 1997:76). Med reference til en konklusion fra Tove A. Rasmussen fremlægges, det at interaktionsmønstrene forstærkes, men at de ikke forandres. Vi har valgt at bruge dette som en antagelse ved vores videoobservation, men har altså samtidig bevidst forsøgt at undgå påvirkning. Observation hos Forsvarsakademiet Major Carsten Brender fra Forsvarsakademiet på Østerbro er underviser ved et kursus udbudt for deltagere i Sønderborg. Fokus i sessionen er generelt at informere om, hvad VCR kan bidrage med i undervisningen hos Forsvaret og er dermed en generelt introduktion til VCR for deltagerne. Sessionen er opsat således, at Carsten holder sit oplæg fra Svanemølle Kaserne på Østerbro, mens deltagerne er i Sønderborg og sidder ved borde, i grupper på ca. fire, med en computer til deling og en fælles mikrofon i rummet, der går rundt, når de skal kommunikere direkte til Carsten. Der er ved denne session to facilitatorer, hhv. Pia Stelzer Nybo som er fysisk tilstede i Sønderborg og fungerer som teknisk facilitator og observatør, mens Carsten er indholdsfacilitator. Samarbejdet mellem de to fungerer således, at Pia tager sig af kontakten med deltagerne i rummet, mens hun samtidig via chat-funktionen giver Carsten informationer, som han ikke selv kan observere fx når deltagerne bliver bedt om at diskutere i grupper uden mikrofon tilknyttet, hvorved Carsten ikke kan følge diskussionen. Vi observerer sessionen fra vores arbejdslokale på Frederiksberg via Saba Centra. Deltagerne kan se, at vi er til stede, da vi figurerer på deltagerlisten samtidig med at Pia introducerer os for deltagerne som specialestuderende der har fået lov til at observere. Efter sessionen modtog vi en mail (Bilag 9) fra Pia med hendes umiddelbare holdning til sessionens forløb, hvor hun blandt andet bemærkede, at der ikke var problemer i at have os med som observatører der var ingen af deltagerne, der kommenterede det. 5 Helle Alrø er professor med særlige opgaver på Institut for Kommunikation på Aarhus Universitet 6 Lone Dirckinck-Holmfeld er dekan på det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet 20

21 Dokumentation Vi valgte at optage begge sessioner både inden, under og efter, da vi ønskede at kunne vende tilbage og observere og få uddybet eventuelle opsætningsproblemer inden sessionerne samt kognitive og fysiske problemer under og efter sessionerne. Ved observationen med Niels bad vi ham besvare nogle spørgsmål lige efter sessionen om hvordan, han syntes sessionen forløb. Vi benyttede to kameraer samt diktafon for at opnå en så god dokumentation som muligt. Det ene kamera optog Niels gøren og laden under sessionen, mens det andet kamera optog projektoren for dermed at dokumentere selve sessionen. Ved observationen af Forsvarsakademiet optog vi sessionen med et kamera, som filmede skærmen og optog lyden. Se videoer i henholdsvis bilag 6.1 og 6.2. Vi anbefaler programmet VLC til afspilning af filerne. Når vi refererer til specifikke hændelser i observationerne, henviser vi til hvilken observation samt minuttal, hvor omtalte del af observationen begynder. Således vil der refereres til en konkret observation, der starter 23 minutter og 40 sekunder inde i den samlede observation hos fx Deloitte på denne måde: (Observation, Deloitte 23:40) Lagrede VCR-sessioner Saba inviterer med jævne mellemrum potentielle og faktiske kunder til at deltage i VCR-sessioner for derved at præsentere deres produkt, og dets funktioner samt eventuelle nye tiltag. Ida Hrönn Nielsen deltager til tider i disse sessioner og deltog i en præsentation fra Saba som er udbyderen af LMS et til staten. Emnet var en generel introduktion til det virtuelle klasseværelser kaldet Saba Centra som uddybes i afsnittet 3 Casebeskrivelse. I og med, at indholdet var en session om Saba Centra præsenteret af Saba, må man forvente en meget salgspræget præsentation, hvilket vi har haft for øje i vores behandling af observationen. Dokumentation Alle salgs- og informationsorienterede sessioner fra Saba optages og sendes efterfølgende til deltagerne. Her kan man se sessionen på sin skærm, som sessionen så ud fra deltagernes side. Til trods for, at vi ikke selv var tilstede, da den faktiske session fandt sted, er vi således stadig i stand til at observere, hvordan sessionen forløb. Vi har filerne dokumenteret som exe-filer, der kan afspilles på en PC, vedlagt i bilag Dokumentstudie For at opnå den bredest mulige triangulering, har vi valgt at inkludere et dokumentstudie. Studiet har bidraget med essentiel konkret viden om brugen af og teorien om VCR. Herigennem opnår vi specifik viden om VCR i forbindelse med idriftsættelsen hos Økonomistyrelsen, men også mere teoretiske og overordnede aspekter. 21

22 Vores dokumentstudie inkluderer: Foldere og andet materiale om Campus Campus-teamet udleverede flere foldere og andet materiale til styrelser og ministerier i forbindelse med lanceringen af Campus. Disse benyttes som analyseobjekter i forbindelse med markedsføring (Bilag 8). Key2know-rapport: Virksomheden Key2Know A/S 7 udfærdigede inden igangsættelsen af Campus en business case for Campus. Denne giver os vigtig information om Campus og tankerne bag projektet (Key2Know A/S 2007). Info-Campus.dk Der er til brugerne af Campus lavet en hjemmeside, der giver informationer om både grundideen med Campus samt nuværende informationer som brugerne skal være opmærksomme på (Info-campus.dk 2011). 2.6 Reliabilitet og validitet Vi har valgt at medtage et afsnit om reliabilitet og validitet for at skitsere fejlkilder ved vores målinger og for at vurdere, om vores undersøgelse siger noget om det, den skal sige noget om. Det er afgørende for os at vise vores refleksion over disse felter, før analyse og konklusion bringes på banen Reliabilitet Reliabilitet definerer, hvor pålidelig teknikken/instrumentet der er brugt til en undersøgelse, er, og om metoden til at producere og bearbejde data på er eksplicit og gennemskuelig for andre, således at det kan vurderes, hvorvidt det udførte arbejde er lavet godt nok (Halkier 2008:109). Der findes flere former for reliabilitet inden for den kvantitative metode. Vi har indsamlet kvalitativ empiri, og således er valget af en specifik reliabilitet ikke nødvendig. Informanter Mange af interviewpersonerne kender Per Brogaard og/eller Ida Hrönn Nielsen, som har fungeret som vores supplerende specialevejledere. Der er ikke indgået aftaler mellem parterne om, at en særlig udtalelse bør finde sted, men der vil naturligt ligge et ønske hos interviewpersonerne om at fremstå seriøse og kompetente i forbindelse med både Campus og de virtuelle klasseværelser og ikke mindst over for Økonomistyrelsen. Trods den skitserede relation er det vores vurdering, at interviewpersonerne har fremstået uafhængige og udtalt sig frit og individuelt, og vi tillægger således ikke relationen stor betydning, når vi ser på påvirkning af reliabilitet. Observation Observationen af Niels Hjortkjær forgik på ITU, dels så vi kunne sikre os, at alle tekniske hjælpemidler fungerede, og dels fordi Niels normalt deltager i VCR-sessioner hjemme hos sig selv, enten 7 Key2Know A/S: Skandinavisk konsulent- og it-hus med fokus på videndeling og kompetenceudvikling. 22

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Rasmus Fink Lorentzen, Videnmedarbejder i 4:10, VIA University College, 4. Marts 2014 Udviklingsprojektet

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

E- læring og digital dannelse

E- læring og digital dannelse E- læring og digital dannelse By Tony Buser, Flickr.com Oplæg ved Anita Monty Expect Learning Foto: Anita Monty Om Anita C.V Cand.mag. i Pædagogik, Københavns Universitet, speciale i e- læring Ejer af

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Gør Teams virkelig effektive med Teaming + Conferencing

Gør Teams virkelig effektive med Teaming + Conferencing Gør Teams virkelig effektive med Teaming + Conferencing Case-study: Forsvarsakademiet Claus B. Hartvig Forsvarsakademiet Institut for Pædagogik Forsvarsakademiet Dansk Forsvars internationale videncenter.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer?

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Blackboard og andre digitale værktøjer 1 Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Som led i Aarhus BSS blended learning strategi tilbyder Center for Undervisning

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN OG DA VINCI UNGDOMSUDDANNELSERNE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske,

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1! BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 INTERAKTIONSDESIGN KURSUS Q3 2013 DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Tavs viden er Det brugerne ikke kan fortælle

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier IT Projektleder ERFA 9. juni 2011 Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier Centerleder i Innovationscenter for ebusiness Jan Overgaard Revideret agenda 09:30 09:45 Registrering, kaffe

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til brugsoplevelsen

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere