Uddannelsesnævnet. TUP - Projekt Slutrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesnævnet. TUP - Projekt 76 2000 Slutrapport"

Transkript

1 Uddannelsesnævnet TUP - Prjekt Slutrapprt Analyse af muligheden fr anvendelse af fleksibel læring inden fr HAKL-uddannelser Prjektdeltagere: Pul Erik Nørgård Sørensen Svend Langelund Tønder, den 20. februar 2003 Side 1 af 26

2 Indhldsfrtegnelse: Indhldsfrtegnelse:...2 Prjektbeskrivelse...3 Fastlæggelse af begreber...3 HAKL målgruppen...3 Erfaring med fleksibel læring...3 Frdele ved den fleksible læringsfrm:...4 Ulemper ved den fleksible læringsfrm:...4 Erhvervslivet brug af e-læring...6 Fleksibel læring indenfr HAKL mrådet....7 Læringsstrategi/miljø...7 Deltagerfrudsætninger...9 Undervisningsmaterialer til fleksible læringsfrløb...9 Målgruppeanalyse...9 Fastlæggelse af struktur...9 Valg af læringsbjekter...9 Fastlæggelse af frløb...9 Oversigt ver frløb...10 Læringsbjekter...10 Læringsbjekt...11 Beskrivelse af det udviklede materiale...12 Frslag til udviklingsmdel...13 Fasemdel...13 Kravspecifikatin...17 Demdulering...17 Læringsbjekter...19 Mdel fr prjektrganisatin...19 Prjektarbejde...19 Grundmdel ver prjektrganisatinen Den prjektansvarlige...20 Prjektlederen...21 Gruppeleder g arbejdsgrupper Prjektstyregruppen...23 Eksterne knsulenter...24 Øknmi...24 Fkuspunkter mkring prjektrganisatinen...25 Frslag til rganisering af driften...26 Centralt miljø...26 Decentral miljø...26 Side 2 af 26

3 Prjektbeskrivelse Dette prjekt har til frmål at analysere g afprøve mulighederne fr at etablere g gennemføre HAKL-uddannelser sm fleksibel læring. Der henvises i øvrigt til prjektbeskrivelse af 28. juli 2001 (bilag 1). Fastlæggelse af begreber Ved fleksibel læring frstås, at hele eller dele af indlæringen frmidles via Internettet, Web, CD-ROM, knferencesystemer, vide eller audi. Denne læringsfrm tager udgangspunkt i: At læringen helt (fjernundervisning) eller delvis (blended learning) vil kunne tilrettelægges fleksibel (tids- g stedsuafhængigt) At læringen kan tilpasses den enkeltes behv g ønsker At ansvaret fr læringsprcessen i højere grad verlades til den lærende At læringsmaterialerne i vid udstrækning bliver elektrniske At evaluering i højere grad er baseret på selvevaluering At lærerrllen ændres markant til differentieret vejledning g pædaggisk støtte At den lærende kender sin læringsstil g kan lægge en læringsstrategi Denne rapprt bruger gså begrebet e-læring. Dette er blt et synnym fr fleksibel læring. HAKL målgruppen I juni 2000 gennemførtes en analyse (udarbejdet af DMA/Dansk Markedsanalyse A/S) af målgruppens behv fr efteruddannelse. Et af frmålene med analysen var blandt andet at få krtlagt, hvrvidt der eksisterer barrierer hs målgruppen fr efteruddannelse. Rapprten knkluderer at dette reelt er tilfældet. De vigtigste årsager hertil er: Tidspres på jbbet g privatlivet gør det svært at få tid Ekstra arbejdsbyrde fr kllegaer i tilfælde af kursusfravær Fravær på grund af uddannelse resulterer blt i bunker på skrivebrdet Arbejdstiderne gør det svært Disse frhld vil netp kunne reduceres gennem en mulighed fr at udbyde uddannelserne sm fleksibel læring. Erfaring med fleksibel læring Analyse af eksisterende erfaringer med fleksibel læring på erhvervs- g vksenuddannelsesmrådet. Side 3 af 26

4 Denne analyse tager udgangspunkt i de erfaringer der er gjrt i fjernundervisningsnetværket Fleksibel Merknm, Netsklen, EUC-Nrd Fleksibel Merknm har siden 1995 udbudt merknmuddannelsen sm fjernundervisning via nettet g mere end 5000 studerende har gennemført et eller flere kurser. De øvrige netværk har gennem en årrække udbudt IT uddannelser sm fjernundervisning (PC-bruger, Pc kørekrt, IT-administratr g datanm) med mere end kursister. Desuden har begge netværk erfaringer med at udbyde uddannelser sm en kmbinatin af fjernundervisning g tilstedeværelsesundervisning. Det sm vi denne rapprt vil betegne sm fleksibel læring. Erfaringerne herfra kan krt skitseres således: Frdele ved den fleksible læringsfrm: De studerende pnår en større frihedsgrad med hensyn til hvrnår de ønsker at studere. De kan indpasse studiet i deres øvrige daglige gøremål. De studerende kan studere hvr sm helst fra, blt de har adgang til en Pc er med Internet adgang. De kan studere på jbbet g hjemmefra De kan studere i deres eget temp De kan vælge et frløb efter eget valg Et bevis på at denne studiefrm bliver mere g mere attraktiv kan belyses med det frhld, at medens antallet af årselever på merknm uddannelsen generelt er halveret indenfr de sidste 5 år, er antallet af studerende, der vælger den fleksible frm mere end 5 dblet. Ulemper ved den fleksible læringsfrm: Frafaldsprblematikken Alle erfaringer viser at antallet af studerende der falder fra undervejs i frløbet er nget større end ved den traditinelle læringsfrm. I visse tilfælde helt p til 50%. Årsagerne hertil skal findes i: Manglende evne til selvlæring Manglende mtivatin Manglende selvdisciplin Frkerte frventninger til studiefrmen Manglende dialg mellem de studerende g lærer Scial islatin Manglende teknlgisk indsigt Side 4 af 26

5 De vennævnte erfaringer knytter sig til den rene fjernundervisningsfrm. Erfaringerne viser, at en kmbinatin af tilstedeværelsesundervisning g fjernundervisning (blended learning) kan reducere frafaldet. I de gennemførte piltundersøgelser vurderer de studerende især 3 mråder sm værende afgørende fr at pnå succes: Det materiale der anvendes skal have et tilfredsstillende fagligt g teknisk niveau Der skal være mulighed fr en dialg med en lærer Der skal løbende være mulighed fr at kunne fretage selvevaluering Det elektrniske læringsmiljø skal være enkelt, verskueligt g velstruktureret. Derimd har den mulighed fr at have dialg med sine medstuderende en lav priritet. Egne undersøgelser: Da de hidtidige erfaringer ikke bygger på HAKL målgruppen har vi i efteråret 2001 g fråret 2002 gennemført egne undersøgelser på Svendbrg Handelsskle. Til frmålet har vi i samarbejde med kursuslærerne fået 35 kursister til at gennemføre et HAKL-mdul sm fjernundervisning. Selve testfrløbet har været gennemført af 2 gange á 8 ugers varighed. Kursusmaterialet har bestået af CD Rm baseret lær selv materiale inkl. Lærebg fra Item Grup i Ålbrg. Derudver er materialet suppleret med de nline lektiner der er udviklet i frbindelse med dette prjekt. Lærerne har været erfarne undervisere fra kursusafdelingen, gså med erfaring i fjernundervisning. Det elektrniske læringssystem har været dialg via , knferencesystemet Grupcare, samt mulighed fr telefnisk dialg. Resultaterne har været set fra deltagerside: str generel tilfredshed 84% med afviklingen Materialet faglige g tekniske kvalitet har været tilfredsstillende Et strt flertal har fundet frmen tilfredsstillende, g kunne gdt finde på at vælge den igen frem fr tilstedeværelse. Frafaldet har været ca. 20%. En nærmere analyse af årsagerne viser at det ikke er frmen der har været årsagen, men mere manglende tid g andre private grunde. Dialgen (supprten) fra lærerne har været vigtig fr de fleste (67%). Dialgen med de andre kursister har været meget minimal, g anses ikke fr at være vigtig. Muligheden fr selvevaluering har manglet fr hele materialet, g anses fr vigtig af lidt mere end halvdelen af kursisterne. (Den selvtest der er lagt ind i egne udviklede lektiner har de fleste anset fr befrdrende fr indlæringen) Side 5 af 26

6 De faktrer der især bør være fkus på er: Læringsstrategi/læringsmiljø Undervisningsmaterialer Lærerrllen Administrativt miljø Kursistrllen (deltagerfrudsætninger g frventninger) Kvalitetsstyring Vejledning/visitatin/kmpetenceafklaring Evaluering I frbindelse med vres frslag til indførsel af e-læring til HAKL uddannelser vil vi tage udgangspunkt i at beskrive, hvrledes man bedst kan tage hensyn til venstående punkter. Erhvervslivet brug af e-læring Det er ikke kun indenfr det ffentlige undervisningssystem vi ser den fleksible læringsfrm vinde frem. I de senere år har det private erhvervsliv fået øget interesse fr e- læring sm et middel til at effektivisere videns- g kmpetenceudvikling af deres medarbejdere. Denne interesse vil sandsynligvis blive endnu kraftigere fremver. Metder sm just-in-time g just enugh læring har fået øget fkus. Medarbejderen skal kun lære de færdigheder sm vedkmmende har brug fr fr at kunne udføre sine arbejdsfunktiner. Desuden sker indlæringen på arbejdspladsen. Det bedste eksempel på denne frm ses tydeligst i de senere års udbud af vide-, CD rm/intranet baserede kurser indenfr IT mrådet. Mange virksmheder vælger i dag ad denne vej at bibringe deres medarbejdere færdigheder i IT-værktøjer. Denne frm fr læring har umiddelbart ngle frdele set fra virksmhedens side: Læring er meget målrettet md nuværende arbejdsfunktiner Medarbejderen skal ikke frlade arbejdspladsen fr at lære Eventuel spildtid kan udnyttes til læring Billig løsning da den baserer sig på køb af standardprdukter Vre undersøgelser (fretaget blandt HK-medlemmer g ansatte i et sønderjysk pengeinstitut der har fået tilbudt denne frm) viser imidlertid, at denne frm fr lær-selv ikke har skabt den frventede effekt. Mindre end 15% har fuldført alle de tilbudte elektrniske frløb. Ca. 60% har kun gennemført frløbende delvist, g de sidste 25% har ikke fået startet de tilbudte frløb. Sm årsager til frafaldet nævnes hyppigst: Manglende tid Manglende struktur Ingen mulighed fr supprt, brtset fran nget sidemandsplæring. Side 6 af 26

7 Vre erfaringer er ligeledes at en del kursister der har været igennem disse lær-selv frløb senere ptræder på HAKL-uddannelser. Deres primære begrundelse herfr er fte at de føler manglende grundlæggende færdigheder g frståelse fr værktøjets funktinalitet g muligheder. Deres færdigheder dækker måske kun 5% af værktøjets funktiner. Og disse færdigheder er kun effektive såfremt værktøjet pfører sig nrmalt. Såfremt det blt afviger en smule vil medarbejderen ikke vide hvad der skal gøres. Undersøgelserne viser gså at denne læringsfrm ikke i synderlig grad har givet den ønskede aflastning i virksmhedernes IT-supprt. Fleksibel læring indenfr HAKL mrådet. Læringsstrategi/miljø Indenfr HAKL mrådet udgør den vervejende del af uddannelserne færdighedsindlæring af IT værktøjer. Disse gennemføres primært sm klasseundervisning hvr kursisterne tages ud af deres daglige arbejdsfunktin g gennemfører kurset på en erhvervsskle. Vi er af den pfattelse at en dybere systematisk visitering af deltagerne ikke finder sted. Dette medfører i praksis at kursister fte kmmer på det frkerte kursus. På basis af de freliggende uddannelsesplaner er målet med HAKL uddannelserne at give kursisterne grundlæggende færdigheder samt at de pnår en større frståelse fr sammenhæng mellem de enkelte funktiner i de enkelte prgrammer. Vi mener at HAKL uddannelsernes stre missin netp er at give kursisterne reelle færdigheder i grundlæggende funktiner g en frståelse fr anvendelses mulighederne bredt set. Med vennævnte sm udgangspunkt samt ønsket m at kunne pfylde deltagernes frskellige læringsstile kan følgende e-læringsmiljøer skitseres: Mdel 1 Klasseundervisning med e-læring sm værktøj til differentieret undervisning. Der tages udgangspunkt i den traditinelle kursusfrm. Sm basis anvendes det kursusmateriale man er vant til. Sm supplement hertil har kursisterne muligheden fr at anvende de udviklede elektrniske lektiner g tests. Knkret kan det bruges sm supplerende materiale på allerede gennemgået stf eller sm repetitin. De elektrniske tests kan anvendes sm kursistens egen evaluering eller hvis læreren ønsker en evaluering. Side 7 af 26

8 Mdel 2 Mdel 3 Wrkshps (Open learning center) hvr e-læring anvendes sm lær-selv med en lærer sm vejleder. Sklerne vil med denne mdel kunne udbyde alle uddannelser løbende. Det er her ikke nødvendigt med et helt hld kursister fr at påbegynde et kursus idet kursisterne udelukkende får stillet de elektrnisk lektiner g tests til rådighed. Lærerens rlle vil begrænse sig til at være vejleder samt supplere med ekstra pgaver. Det skal bemærkes at denne frm frventes at få en større udbredelse i fremtiden. n-the-jb-training hvr kursisten er på egen hånd g ikke har en lærer sm vejleder. Denne mdel kan udvides med afhldelse af et krtere intrduktinsfrløb af såvel værktøjet sm lektinerne g tests. Mdel 4 n-the-jb-training hvr kursisten har en lærer tilknyttet frløbet sm vejleder (fjernundervisning). I denne mdel vil det være nødvendigt at der er adgang til kmmunikatins muligheder mellem kursister g vejleder ( , knference system). Dette vil kunne løses ved implementering af et learning management system Denne mdel kan udvides med afhldelse af et krtere intrduktinsfrløb af såvel værktøjet sm lektinerne g tests. Mdel 5 just-enugh-training hvr kursisten selektivt vælger emner. lær-selv der er ingen lærer tilknyttet. Den selektive udvælgelse af læringsbjekter kan ske på basis af elektrnisk test. Denne mdel vil naturligvis have indbygget de samme svagheder sm tidligere nævnt under punktet erhvervslivets anvendelse af e-læring. Mdellen vil her kunne udvides med at en superbruger i virksmheden udpeges sm vejleder. Side 8 af 26

9 Deltagerfrudsætninger Det afgørende fr valg af læringsmiljø vil helt afhænge af kursistens persnlige- g faglige frudsætninger. Her vil det være meget vigtigt med et visitatinssystem der tester kursistens faglige kunnen g frtrukne læringsstil. Læringsstil er et spørgsmål m, hvrdan man lærer: Lærer man bedst ved at bservere g reflektere, ved at frdybe sig g pstille terier, ved at tilegne sig knkrete erfaringer gennem prblemløsning, ved at eksperimentere, ved at arbejde individuelt eller sammen med andre, gennem tekster eller via visualiseringer mv. Undervisningsmaterialer til fleksible læringsfrløb Målgruppeanalyse Metden indledes med en målgruppeanalyse, der har til frmål at identificere de kmmende brugeres evt. barrierer g ressurcer. Angive læringsmålerne fr brugerne g beskrive deres nuværende kmpetenceniveau. Fastlæggelse af struktur Opdeling af uddannelsesmrådet i temaer g emner. Temaerne skal knytte sig til sammenhængende prblemmråder, ligesm emnerne skal tage udgangspunkt i prblemer, der er relevante fr undervisningsmrådet. Valg af læringsbjekter Emnernes læringsbjekter identificeres. Et læringsbjekt er en samling af infrmatiner, der frmidles med henblik på at nå et givent færdighedsniveau inden fr et afgrænset delemne. Læringsbjekter skal give mulighed fr at understøtte flere læringsstile. Fastlæggelse af frløb Skitseringen af vejledende undervisningsfrløb med beskrivelse af frmål, mål g indhld af hvert tema g emne. Desuden den anbefalede studietid, der knytter sig til de enkelte dele i frløbet. Til hvert enkelt læringsbjekt fastlægges graden af interaktivitet g der vælges frmidlingsfrm afhængigt af målgruppeanalysen. Side 9 af 26

10 Metden resulterer i en struktur, der kan illustreres i nedenstående figur: Oversigt ver frløb Læringsbjekter Fagplan Frmål Mål Struktur Frudsætn Temaer Frmål Mål Indhld Emner Frmål Mål Indhld Opgaver Øvelser Test Kursus materialer Læringsbjekter Et læringsbjekt er en samling af infrmatiner, der frmidles med henblik på at nå et givent vidensniveau indenfr et afgrænset delemne på baggrund af veldefinerede frudsætninger. Læringsbjekter realiseres i et IT frfatterværktøj sm elektrnisk læringsbjekter g kan frmidles både sm CD rm g ver Inter-/Intranet. Et elektrnisk læringsbjekt muliggør at nå et læringsmål på baggrund af frskellige læringsstile. Et elektrnisk læringsbjekt skal fr at understøtte så mange læringsstile sm muligt, i videst muligt mfang indehlde: a. visualisering af stffet, b. øvelser, c. pgaver, d. vejledende løsninger g e. tests. Læringen skal så vidt muligt både kunne pnås gennem en vejledende struktur g samtidig i en så interaktiv frm sm muligt, så den lærende har maksimalt indflydelse på tilrettelæggelsen af sin læringsstrategi. Læringsbjektet skal endvidere understøtte flest mulige intelligenser under hensyntagen til målgruppens generelle læringsfrm. Side 10 af 26

11 Det er vigtigt at have fr øje at de elektrniske læringsbjekter bliver udfrmet, således at de kan anvendes i frskellige sammenhæng fr at pnå færdigheder på tværs af faglige mråder. Læringsbjektet lægger p til at den lærende skal fretage aktive valg fr at lære. Der er derfr ikke nødvendigvis fastlagt nget frløb gennem rækken af bjekter. Dette bevirker at den lærende kan danne sin egen sammenhæng g mening i stffet udefra den mængde af kmpetencer, der mødes med i læringssituatinen. Fr at virke ptimalt skal et læringsbjekt kunne gennemføres med en studietid på 15 til 30 minutter. Et læringsbjekt kan visualiseres således: Læringsbjekt Opgave Fag Tema, Emne Søgerd Læringsbjekt Mål Læringsbeskrivelse Vejled.- løsning Visualisering Links Interaktivitet, Test Side 11 af 26

12 Beskrivelse af det udviklede materiale I frbindelse med gennemførsel af dette piltprjekt har prjektgruppen udviklet et antal læringsbjekter sm prttype i et kursusfrløb. Desuden er der udviklet testfrløb, der knytter sig til de udviklede læringsbjekter. Frmålet med dette udviklingsarbejde har været: Vurdere anvendelsen af frskellige frfatterværktøjer, der egner sig til denne frm fr kursusfrløb. Få en vurdering af ressurcefrbruget der er nødvendig fr at udvikle elektrniske frløb. Få en vurdering af de kvalifikatiner der er nødvendig fr at kunne udvikle sådanne frløb herunder både tekniske g pædaggiske frudsætninger. Skabe mulighed fr at kunne afteste frløbene på målgruppen med efterfølgende evaluering. Skabe grundlag fr en udviklingsmdel, der kan anvendes til udvikling i str skala. Prjektgruppen har evalueret 3 frskellige frfatterværktøjer. Prttypen er udviklet i frfatterværktøjet TutrPr sm umiddelbart var det værktøj der pfyldte de fleste krav: Værktøjet kræver ingen prgrammeringserfaring Platfrmuafhængig Nem at skabe høj grad af interaktivitet i frløbet Det færdige resultat kan distribueres på flere måder (CD rm, Inter-/Intranet) Mulighed fr indbygning af test Visualiseringen kmmer meget tæt på virkeligheden De udviklede prttyper kan afprøves på vedlagte CD eller på Uddannelsesnævnets hjemmeside Side 12 af 26

13 Frslag til udviklingsmdel Parallelt med udviklingen af prttypen, har prjektgruppen udarbejdet frslag til en udviklingsmdel til udvikling g rganisering af elektrnisk materiale. Der er ligeledes gennemført et kvalitetsudviklingsprjekt sm beskriver de frhld der skal have fkus i frbindelse med kvalitetsudvikling af e-læringsfrløb. Rapprten fra dette prjekt er vedlagt sm bilag 2.. Fasemdel Mdellen består af følgende faser: 1. Analyse 2. Design 3. Prttype test 4. Prduktin 5. Brugertest 6. Implementering 7. Drift Fase 1: Analyse: Fase 2: Design: Målgruppeanalyse, identificering af emnernes læringsnatur samt fastlæggelse af undervisningsfrløbet struktur, pædaggiske metde, valg af teknlgi, krav til templates, grad af interaktivitet samt antal læringsbjekter. Beskrivelse af læringsbjekter, udvikling af drejebøger udvikling af cases, øvelser, pgaver g test, vejledende løsninger samt andre materialer. Udviklingen af prttype på template til e-materialer. Side 13 af 26

14 Fase 3: Prttypetest: Fase 4: Prduktin: Review af papir materialer samt test af prttypetemplate., krrektur, justeringer. Udvikling af læringsbjekter på baggrund af drejebøgerne. Fase 5: Brugertest: Fejlrapprt vedr. funktinalitet g læring, krrektur, justeringer. Fase 6: Implementering: Implementering af materialer g klargøring af e- Læringssystemet. Fase 7: Drift: Kørende e-læringssystem. En nærmere beskrivelse af fasernes frmål, deltagere, aktiviteter, indhld g dkumentatin er pstillet på næste side: Side 14 af 26

15 Fase Frmål Deltagere Aktiviteter Indhld Dkumentati 1. Analyse At fastlægge kncept, frløb g krav til materialer 2. Design At designe kursus g materialer 3. Prttype test At teste det designede materiale 4. Prduktin At prducere elektrniske læringsbjekter g undervisningsmaterialer 5. Brugertest At teste det udviklede materiale Prjektansvarlig Fagkyndige Pædaggiske knsulenter Slutbrugere Flagudviklere Pædaggisk knsulent Fagkyndige Slutbrugere Pædaggiske knsulent Mediedesignere Fagkyndige Pædaggisk knsulent Fagkyndige Slutbrugere Pædaggisk Teametablering Prjektplanlægning Idéudvikling Kmmunikatinsplanlægning Kncepttest Infrmatinsnedbrydning g strukturering Fagnedbrydning g - strukturering Infrmatinsdesign Interaktinsdesign Navigatinsdesign Opgavedesign Brugertest af drejebg Faglig krrektur af drejebg g undervisningsmaterialer Brugertest af pgaver Udvikling Redesign/ptimering Test af elektrnisk prttype Chrashtest Redesign/ptimering Side 15 af 26 Målgruppeanalyse Identificering af egnede e- Læringsmråder Struktur fastlæggelse Undervisningsfrm/struktur Pædaggiske metde Teknlgi/værktøjer Udkast til templates Antal af læringsbjekter Grad af interaktivitet Beskrivelse af læringsbjekter Drejebg fr læringsbjekter Øvelser, pgaver, test Vejledende løsninger Andre materialer Udvikling af skærmdesign Udvikling af elektrnisk funktinsmdel Udvikling af mediavirkemidler Prgrammering Fejlrapprt vedr. funktinalitet g læring Krrekturlæsning Justeringer Bearbejdning af test Intern evaluering af prjektet Ekstern evaluering i Kncept Undervis Kmmun Kravspe e-læring Hyperte Flwcha Drejebg Tekstba undervis aler Udkast t Reviewr Tilrettet Elektrn prttyp Designm Templat Elektrn lærings materiale Master Dkume

16 6. Implementering At implementere e- Læringssystemet 7. Drift At prethlde et driftsklart system TUP-prjekt knsulent Brugere Slutevaluering Pædaggisk Installatin af materialer knsulent Klargøring af læringsmiljø Undervisere Teknikere Brugere Teknikere Undervisere Servicering/supprt Backup Læring frhld til slutbrugere Opdatering af materialer g læringsmiljø Vedligehldelse af materialer g system Drift Undervisning Slut evaluerin Klargjrt Lærings Kørende Lærings Side 16 af 26

17 Kravspecifikatin En kravspecifikatin til elektrnisk læringsmaterialer bør udfrmes på baggrund af følgende vervejelser: 1. Indledning Frmål Læserens baggrund Definitiner g begreber 2. Generel beskrivelse Systembeskrivelse Prgrammellets funktiner Prgrammellets begrænsninger Prgrammellets fremtid Brugerprfil Krav til udviklingsfrløbet Omfang af kundeleverance 3. Frudsætninger Juridiske krav 4. Prgrambeskrivelse Beskrivelse af layut Beskrivelse af indhld Beskrivelse af funktiner 5. Beskrivelse af ekstern grænseflade Betjeningsvenlighed Sftware grænseflade Hardware grænseflade 6. Krav til prgrammellets ydelse 7. Kvalitetskrav Demdulering I udviklingsmdellens analyse (fase 1) nedbrydes et fag til temaer g emner g der identificeres læringsbjekter. Metden kaldes demdulering g består af følgende aktiviteter:

18 Målgruppeanalyse Metden indledes med en målgruppeanalyse, der har til frmål at identificere de kmmende brugere evt. barrierer, ressurcer angive læringsmålerne fr brugerne g beskrive deres nuværende kmpetence niveau. Fastlæggelse af struktur Opdelingen af uddannelsesmrådet i temaer g emner. Temaerne skal knytte sig til sammenhængende prblemmråder, ligesm emnerne skal tage udgangspunkt i prblemer, der er relevante fr undervisningsmrådet. Samtidig med denne nedbrydning tages der stilling til, hvilke temaer, emner eller emnemråder, der skal bibehldes sm tilstedeværelsesundervisning. Begrundelsen herfr kan være særligt svært tilgængeligt teretisk stf, stf sm kræver scial kntakt med medstuderende, ønske m at deltagerne ser hinanden g lign. Fastlæggelse af undervisningsfrm Afgrænsning af hvilke temaer, emner eller emnemråder, der skal være lær-med-lærer, hvilke der skal være lær-selv-med-lærervejledning g hvilke der skal være lær-selv. Desuden fastlæggelse af gruppearbejde, indlæg sv. Valg af pædaggiske metde Til hvert mene vældes den pædaggiske metde: prblembasering, pgaveaflevering, prjektarbejde, deduktiv kntra induktiv metde sv. Samtidig identificeres emnernes læringsbjekter. Et læringsbjekt er en samling af infrmatiner, der frmidles med henblik på at nå et givent vidensniveau inden fr et afgrænset delemne. Læringsbjekter skal give mulighed fr at understøtte flere læringsstile. Fastlæggelse af frløb Skitseringen af vejledende undervisningsfrløb med beskrivelse af frmål, mål g indhld af hvert tema g mene. Desuden den anbefalede studietid, der knytter sig til de enkelte dele i frløbet. Til hvert enkelt læringsbjekt fastlægges graden af interaktivitet g der vælges frmidlingsfrm afhængigt af målgruppeanalysen. Metden resulter i en struktur et vejledende undervisningsfrløb der kan illustreres i nedenstående figur: Vejledende studieplan Case Fagplan Frmål Mål Struktur Frudsætn Tema Frmål Mål Indhld Emne Frmål Mål Indhld Opgaver Øvelser test Ugeplan Ugepsamling Lærings bjekt Teri Side 18 af 26

19 Læringsbjekter Se side 11 fr en nærmere gennemgang af begrebet læringsbjekt Mdel fr prjektrganisatin Prjektarbejde En prjektpgave kræver medvirken af flere frskellige persner, fra frskellige rganisatriske enheder, internt såvel sm eksternt. Fr at pnå en hensigtsmæssig rganisatin mkring prjektarbejdet, må der etableres en rganisatrisk løsning der tilgdeser prjektet g i høj grad ser brt fra virksmhedens frretningsmæssige rganisering. En prjektrganisatin må tage udgangspunkt i et bredt spektrum af faglige g ledelsesmæssige kmpetencer, g se brt fra de enkelte prjektdeltagers titler g hierarkiske placering i virksmhedens frretningsrganisatin. Ideelt set betyder det, at virksmhedens øverst ansvarlige, i det enkelt prjekt, kan indgå i arbejdsgruppen uden ledelsesmæssige beføjelser i prjektet. Afdelingsledere kan derfr i princippet blive hierarkisk placering under en af virksmhedens vedkmmende daglige medarbejdere. Hvis vi skal tale i billeder, betyder dette, at vi skærer en klump autritet, faglig kmpetence g arbejdsevne ud af basisrganisatinen g knytter dem til prjektet igennem prjektrganisatinen. I det følgende præsenteres et frslag til hvrledes en prjektrganisatin frmelt kan pbygges. Det er klart at prjekter kan være frskellige i mfang både fagligt g ressurcemæssigt. Præsentatin tager udgangspunkt i en beskrivelse af prjektrganisatinens kernerganisatin, hvr det i de fleste prjekter vil være svært at argumentere fr manglende tilstedeværelse af denne type funktiner. Dg kan prjekter mfatte så få deltagere at pbygningen af en egentlig prjektrganisatin, i praksis vil være unødvendig. Endvidere præsenteres en række støttefunktiner sm i vid udstrækning bør være standby i basisrganisatinen. Grundmdel ver prjektrganisatinen. Prjektrganisatinen består af t dele, en kernerganisatin g en række støtte funktiner. På næste side er disse pstillet: Side 19 af 26

20 Kernerganisatinen Kernerganisatinen består af: Prjektansvarlig, sm er prjektets pdragsgiver. Prjektgruppen, der består af følgende: Prjektleder Gruppeleder Arbejdsgruppen Alt efter prjektets størrelse g kmpleksitet vil antallet af arbejdsgrupper være frskellige. Dermed vil antallet af gruppeledere gså være frskellige, da der til hver arbejdsgruppe frmelt bør udnævnes en gruppeleder, der i det daglige styrer denne del af prjektet. Støttefunktiner Støttefunktinerne mfatter: Prjektstyregruppen, bestående af de ansvarlige fr de afdelinger, der har medarbejdere i det enkelte prjekt, samt relevante øknmiske støttefunktiner. Eksterne knsulenter, der anvendes i henhld til den gdkendte prjektbeskrivelse. Øknmi, en øknmisk støttefunktin, hvis primær frmål er, at større prjektlederen g den prjektansvarlige. Alle relevante persner der inddrages i prjektet, kan udvælges af prjektlederen ( i samråd med den prjektansvarlige g de relevante persners daglige leder). Samtlige deltagere i prjektgruppen rganiseres g samarbejder under prjektlederens ledelse. I det følgende beskrives de enkelte funktiner i prjektrganisatinen nærmer. Den prjektansvarlige Et prjekt må tilknyttes en frmel ansvarlig chef, sm typisk er direktøren eller chefen i virksmhedens basisrganisatin. Optimalt er den prjektansvarlige den persn, der har det verrdnede ansvar fr virksmhedens øknmiske stilling, virksmhedens rganisatin g rganisatriske frhld. Den prjektansvarlige varetager følgende pgaver i frbindelse med den enkelte prjekt: Beslutning m prjektets igangsætning g afslutning, dets mål, rammer g priritering. Øknmiske bevillinger dels rammebudget, dels tillægsbevillinger. Sikring af en verrdnet styring af prjektet både fagligt, tidsmæssig g øknmisk. Plitiske g principielle beslutninger, sm ligger udver prjektlederens beføjelser. Side 20 af 26

21 Sikring af prjekts priritet i virksmheden g samrdning med lederne af de invlverede afdelinger. Prjektlederen støtte i dennes daglige ledelse af prjektet Rapprtering til bevilligende myndigheder Den prjektansvarlige må især tage ansvaret i frbindelse med afslutningen af prjektet, hvr en række pgaver rækker udver prjektlederens kmpetencer, så driftsættelse g frankring af prjektets resultater g erfaringer i basisrganisatinen. Prjektlederen Opgaven sm prjektleder er ikke den samme sm at påtage sig enhver anden frm fr ledelsespgave. At pgaven sm prjektlederen kan mfatte ledelse indenfr flere fte frskellige fagdiscipliner, gør at prjektledelse rummer flere aspekter end almindelig ledelsespgaver. Grundlæggende er prjektlederens pgave at prjektets faglige målsætning nås inden fr tidsrammen, med de givne ressurcer. Denne pgave kan anskues ud fra 4 typer af ledelsespgaver: Skabe resultater dvs. at skabe et prdukt, sm nøje svarer til prjekts udgangspunkt nemlig prjektbeskrivelsen g eventuelle kravspecifikatiner. Det er prjektlederens ansvar at prjektresultat freligger i en sådan stand, at det umiddelbart er muligt at frankre det i basisrganisatinen. Den ledelsesmæssige pgave mhandler både prduktet i frhld til de mgivelser det skal sælges til g/eller fungere i. Indadvendt ledelse dvs. ledelse af kernerganisatinen. Ledelsespgave består i bemanding af prjektet, synliggørelse af prjektet verfr deltagerne i arbejdsgruppen, synliggørelse af arbejdsdelingen, kmmunikatin til deltagerne i arbejdsgruppen g mtivatin af deltagerne i arbejdsgruppen. Udadvendt ledelse dvs. synliggørelse af prjektet i frhld til kærnerganisatinens mverden. Ledelsespgaven består i frmidling af prjektets mål g status, løsning af plitiske knflikter, samt være til den prjektansvarliges rådighed i frbindelse med løsning af bindinger g pririteringsprblemer. Prjektstyring dvs. fretage den frventede styring af prjektet. Side 21 af 26

22 Den ledelsesmæssige pgave ligger i styringen af prcessen g fasthldelse af kvaliteten øknmi, dkumentatin sv. Den ideelle prjektleder har følgende egenskaber, g sm minimum en af disse: Indsigt i anvendelsesverdenen fr prduktet g dens helhed. Indsigt i prjektets faglige indhld g løsningsmæssige metder g teknlgier. Erfaringer i ledelse af prjekter, g frståelse fr interesse knflikter. Indsigt i prjektstyring g prjektadministratin Ønsket m persnlig udvikling inden fr disciplinen prjektledelse. Prjektlederen udpeger af den prjektansvarlige i samråd med den pågældendes afdelingsleder. Det kan være frbundet med ngen vanskelighed, at udpege en persn med tilstrækkelig bred faglig viden. Derfr kan det være en gd tmmelfingerregel, at den enkelte prjektleder i str udstrækning kan uddelegere ansvarsmråder til enkelte af de øvrige deltagere i prjektet. Gruppeleder g arbejdsgrupper. I arbejdsgrupperne ligger den snævre faglige viden. Ved prjekternes rganisering udpeges mråder i prjektarbejdet, der behandles/løses af arbejdsgrupper med hver deres faglige kmpetencer. Der kan være prjekter, der kræver udvikling af materialer, pædaggisk gennemgang af materialer g bearbejdelse af materialer til multimedie. I sådanne tilfælde vil det være plagt at man fra starten planlægger tre arbejdsgrupper, der består af det tilstrækkelige antal persner, med de nødvendig faglige kvalifikatiner. Man kan sagtens frestille sig andre måder at rganisere arbejdsgrupperne på, g nedenfr ses 3 frskellige måder hvrpå arbejdsgrupperne kan sammensættes: Arbejdsgrupper pr. indsatsmråder, sammensat tværfagligt. Denne rganisering af arbejdsgruppen er hensigtsmæssig når der skal udvikles metder til arbejdet. Organiseringen anvendes fte når pgaven ikke er veldefineret i metde g hvr det på frhånd er åbenlyst at deltagerne i prjektet skal lære nye metder i arbejdet. Metden anvendes, når man vil sikre en stærk frbindelse mellem de enkelt delpgave i prjektet. Aktivitets-, emne- eller styregrupper, sammensat tværfagligt. Denne rganisering anvendes når man står med en veldefineret prjektpgave sm kræver et tværgående samarbejde. Et eksempel kunne være indførelse af ny teknlgi, hvr der kræves at man har et bredt udsnit at virksmhedens medarbejdere præsenteret i prjektet. Faggrupper, der afspejler sig i basisrganisatinen. Anvendes fte når man har en veldefineret pgave, hvr et tværgående samarbejde i de enkelte arbejdsgrupper ikke anses fr at være nødvendigt. Et eksempel på denne måde at rganisere arbejdsgrupperne på, er beskrevet i indledningen til dette afsnit. Side 22 af 26

23 Det er medlemmerne af de enkelte arbejdsgrupper, der udfører det egentlige prjektarbejde, g derfr må disse udvælges ud fra både faglige kmpetence g tid. Fr hver arbejdsgruppe udpeges en gruppeleder. Krdinatinen af den enkelte arbejdsgruppes arbejde hviler på Gruppelederen. Gruppelederen deltager i arbejdsgruppens arbejde, men er samtidig den persn der referer videre til prjektlederen. Og det vil ftest være gruppelederen, prjektlederen henvendes sig til i løbet af prjektet. Arbejdet i arbejdsgrupperne kan rganiseres på mange måder, g hvilke måder der er bedst afhænger i høj grad af prjektpgaven, men det er vigtigt at man i kernerganisatinen er pmærksm på, at de er prjektlederen der er ansvarlig fr prjektet gennemførsel, g det er derfr prjektlederen, der er ansvarlig fr arbejde i de enkelte arbejdsgrupper. Prjektstyregruppen Frmålet med prjektstyregruppen er ikke, at denne skal deltage i styringen af prjekterne. Prjektstyregruppens frmål er at støtte den prjektansvarlige når denne skal tage beslutninger vedrørende de enkelte prjekter. Frmålet med at inddrage prjektstyrgruppen i de beslutninger der fretages af den prjektsansvarlige er, at denne herved løser eventuelle interesseknflikter på ledelsesplan. Prjektstyregruppen består af et udvalg af basisrganisatinens afdelingslederen, flk der til daglig beskæftiger prjektgruppens medlemmer, g derfr i høj grad bør høres i frbindelse med satart af eller ændringer i de enkelte prjekter. Endvidere deltager repræsentanter fra relevante øknmiske støttefunktiner sm faste medlemmer af prjektgruppen. Prjektstyregruppen kan gdt blive løbende rienteret m de enkelte igangværende prjekter, men der er tidspunkter, hvr det er meget relevant at inddrage prjektstyregruppen, nemlig: Ved start af et prjekt. Ved mpriritering af et prjekt. Ved tildeling af tillægsbevilling. Når et prjekt stppes i utide. Ved udskiftning af nøglemedarbejdere i et prjekt under prcessen, eksempelvis prjektlederen. Den prjektansvarlige kan på ethvert tidspunkt handle på egen hånd verfr et prjekt, men han kan gså vælge at få pbagning, til beslutninger mkring det enkelte prjekt, i Prjektstyregruppen. Side 23 af 26

24 Eksterne knsulenter Et prjekt kan kræve at der invlveres ekstern arbejdskraft i frm af knsulent bistand. Såfremt der i et prjekt indgår eksterne knsulenter, skal dette altid være angivet i prjektansøgningen, så den prjektansvarlige kan have dette med i vervejelserne, når prjektansøgningen gdkendes. En ekstern knsulent kan anvendes i et prjekt når det skønnes at basisrganisatinen ikke har den nødvendige viden inden fr et eller flere mråder i prjektet. Det frvendtes sm udgangspunkt at en ekstern knsulent vil referere direkte til prjektlederen. Såfremt der i prcessen pstår mangler sm en ekstern knsulent kan være med til at afhjælpe, skal denne knyttes via en tillægsbevilling, der gdkendes af den prjektansvarlige. Det skal i vid mfang sikres, at den viden en ekstern knsulent bidrager til prjektet med, bliver pfanget af prjektet, således at denne faglige viden i fremtiden kmmer til at ligge i virksmheden. Øknmi I frhld til prjektrganisatinen er Øknmi en støtte funktin, der skal bidrage med øknmiske plysninger til prjektlederen g den prjektansvarlige. Fr at den øknmiske støttefunktin skal kunne levere plysninger mkring de enkelte prjekter skal den øknmiske støttefunktin løbende tilføres plysninger mkring det enkelte prjekt, sm f.eks. indgående kntrakter med eksterne partere (knsulenter eller anden arbejdskraft der ikke har primær tilknytning til virksmheden), løbende mkstninger i frbindelse med prjektet (rejseudgifter, bespisning mv.) g primær plysninger mkring prjektet (budget, start g sluttidspunkt, bevillinger, prjektbeskrivelser sv.). Side 24 af 26

25 I frhld til det enkelte prjekt er den øknmiske støttefunktins pgaver: Udarbejdelse af øknmiske mdeller g rapprter Månedlige prjektstatus. Fakturering verfr kunder i henhld til prjektbeskrivelse. Fkuspunkter mkring prjektrganisatinen Ved etablering af en prjektrganisatin er der en række pinter man skal tage højde fr. I dette afsnit sættes der fkus på enkelte mråder, men ikke alle. De mråder der her afdækkes, er mråder der vil være gældende fr de fleste prjekter i en virksmhed. Følgende fkuspunkter vil blive behandlet i dette afsnit: Planlægning af prjektrganisatinen Prjektrganisatinens etablering g afvikling Beskrivelse mkring de enkelte fkuspunkter vil blive behandlet i frhld til virksmhedens basisrganisatin. Planlægning af prjektrganisatinen Når et prjekt er gdkendt udfra en prjektbeskrivelse, bør den prjektansvarlige, prjektlederen g eventuelt ledere fra implicerede afdelinger i basisrganisatinen, starte en planlægning af prjektrganisatinen. Denne planlægning skal fregå med henblik på, at få klarhed ver prjektet inden dette gives videre til prjektlederen. Nedenfr ses en figur ver de mråder der skal undersøges/analyseres g hvilken klarhed disse analyser giver i planlægning af prjektrganisatinen. Side 25 af 26

26 Frslag til rganisering af driften Sm udgangspunkt kan man rganisere et læringsmiljø centralt eller decentralt. Centralt miljø Denne løsning indebærer at man etablere en central webprtal hvr alt elektrnisk materiale er tilgængeligt fr alle udbydende skler. Frdele ved denne løsning vil være: Kræver frhldsvis få centrale ressurcer til vedligehlde g pdatering af materialet. Ændringer g fejlrettelser vil hurtigt kunne gennemføres dynamisk Gde muligheder fr central tracking af kursister ved anvendelse af et LMSsystem Ulemper: Kræver central ansat persnale til at administrere systemet Kræver anskaffelse af LMS-system Decentral miljø Denne løsning indebærer at det udviklede materiale distribueres til de enkelte skler på CD. Sklerne er herefter selv ansvarlige fr at gøre det tilgængeligt fr kursisterne på sklernes Intranet eller LMS-system. Frdele ved denne løsning: Kræver ikke ngen central administratin til vedligehldelse af systemet De enkelte skler kan anvende deres eget LMS-system g gennemføre lkal tracking Kræver ingen centrale investeringer i LMS-system Ulemper: Centralt vil en vedligehldelse g pdatering være mere besværlig at distribuere ud til sklerne. Opdatering g rettelser vil kun kunne gennemføres peridisk Ingen mulighed fr direkte central tracking Side 26 af 26

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

Kvalitetsudvikling af e-læring

Kvalitetsudvikling af e-læring Kvlitetsudvikling af e-læring Versin 1.1 1. april 20021 Kvalitetsudvikling af e-læring Et system til kvalitetsmåling af e-læring samt anvisning i kvalitetsudvikling af e-læring på Videregående Vksen Uddannelse

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Direktionen Juni 2008. Ny organisation

Direktionen Juni 2008. Ny organisation Direktinen Juni 2008 Ny rganisatin Ny rganisatin Indledning Slagelse kmmune har besluttet, sm den første kmmune i landet, at bevæge sig fra at være en sammenlægningskmmune til en udviklingskmmune. Første

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010

Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010 Strategisk agenda fr it i flkesklen April 2010

Læs mere

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden Idé katalg fr samarbejde mellem lærere g pædagger Sklefagenheden Indhld Frmål... Side 2 Ledelse... Side 3 Skleårets planlægning... Side 3 Samarbejde m undervisning... Side 4 Samarbejde mellem skle/hjem...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et

Læs mere

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite HG Fdbld Vi kan rumme både bredde g elite Seminar fr HG Fdbld d. 29/2-2008 g 1/3-2008 Søren F. Jørgensen Side 1 Indhld Del 1...3 Om baggrund g frmål...3 Om rapprtens indhld...3 Om arbejdsfrmen...3 HG på

Læs mere

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik Udkast til Indkøbsplitik fr Regin Nrdjylland Indkøbsplitik 1 INDLEDNING 2 2 FORMÅL 2 3 OMFANG AF REGION NORDJYLLANDS INDKØBSPOLITIK 3 4 INDKØBSFUNKTION 3 5 INDKØBSPROCESSEN 5 6 INDKØBSSYSTEM 5 7 INDKØB

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 TILHØRSFORHOLD... 3 UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR OG TILRETTELÆGGELSE 4 KERNEOMRÅDER... 6 UNDERVISNINGENS

Læs mere

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.

Læs mere

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Rebild Kmmunes digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indhld Indledning... 3 Digitalisering sætter rammer g retning... 4 Indsatsmråder... 6 Den fælleskmmunale digitaliseringsstrategi...

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ Sklepraktik: Et attraktivt alternativ 1) Oplysninger m ansøger Rskilde Tekniske Skle, Pstbks 132, 4000 Rskilde. Telefn 46 300 400 E mail rts@rts.dk 2) Ansøgningen vedrører (I dette felt skal det plyses,

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen MUS... 2 Specielt fr lærere... 2

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk Til ESB-netværkets FU Mgens Schlüter, SOSU Esbjerg Mia Rasmussen, Aarhus Tech Karin Rsenmejer, København VUC Mrten Hlst Nielsen, TEC ESB-sekretariatet Ebbe S. Hargbøl Lajla Pedersen Maj 2012 Referat af

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

CareWare 2015 Koncept

CareWare 2015 Koncept CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Manual for tilsyn. Socialafdelingen NOTAT. Den 24. september 2012. Socialafdeling 7800 Skive

Manual for tilsyn. Socialafdelingen NOTAT. Den 24. september 2012. Socialafdeling 7800 Skive NOTAT Den 24. september 2012 Manual fr tilsyn i Scialafdelingen Scialafdeling 7800 Skive Trvegade 10 7800 Skive Tlf: Fax:99155777 CVR-nr.: 29189579 sas-frv@skivekmmune.dk www.skive.dk Reference.: 779-2009-123010

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen Reginernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprgram (RKKP) Intern rganisatin g pgavedeling mellem kmpetencecentrene Her beskrives alene den interne rganisatin. Fr et verblik ver hele rganisatinen mkring Reginernes

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune. Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder

Læs mere

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0 KMD Digital Valgliste Versin 2.1.0 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse Frrd... 2 1 Applikatinen... 3 1.1 Applikatinens rbusthed... 3 1.2 Ansvar fr afvikling... 3 1.3 Evnen til at håndtere fejl... 4 2 Systemversigt...

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq qwertyuipasdfghjklzxcvbnmqwerty uipasdfghjklzxcvbnmqwertyuipasd fghjklzxcvbnmqwertyuipasdfghjklzx cvbnmqwertyuipasdfghjklzxcvbnmq Dansk Flygtningehjælps strategiske samarbejde med virksmheder wertyuipasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

Rapport. Revidering og udvikling af Den Grundlæggende ProjektlederUddannelse (GPU)

Rapport. Revidering og udvikling af Den Grundlæggende ProjektlederUddannelse (GPU) Rapprt Revidering g udvikling af Den Grundlæggende PrjektlederUddannelse (GPU) 1 Frrd Rapprten er lavet på grundlag af de psamlede erfaringer fra fire udbydere af prjektlederuddannelsen samt input fra

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER

Læs mere

Professionsretningen Arkitektprojektering

Professionsretningen Arkitektprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse:

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse: Licensaftale Undertegnede kmmune tiltræder ICS licensaftalen Kmmunens navn g adresse Licensaftale Kntaktpersn CVR-nummer Telefnnummer Email-adresse Dat g underskrift Fr licensudbyder Licensudbyders navn:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Notat vedr. Brandskolen - RESC

Notat vedr. Brandskolen - RESC Ntat vedr. Brandsklen - RESC Resume Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmune. Brandsklen uddanner brandmænd i kmmunes beredskab. Derudver har Brandsklen en str kursusvirksmhed, hvr

Læs mere

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal. Aftale 2014 fr Silkebrg Krisecenter g Børne- g Familieafdelingen Aftale mellem Silkebrg Krisecenter g Børneg Familiechef Ken Engedal. 1. Indhld Styringsmdellen i Silkebrg Kmmune baserer sig på gensidige

Læs mere

Grundlagt 1781. Principper og handleplaner. Avedøre Skole. 16.april 2013. 2013-04-16 Principper og handleplaner samlede 1

Grundlagt 1781. Principper og handleplaner. Avedøre Skole. 16.april 2013. 2013-04-16 Principper og handleplaner samlede 1 Principper g handleplaner Avedøre Skle 16.april 2013 2013-04-16 Principper g handleplaner samlede 1 Indhld Underretning m elevernes udbytte af undervisningen... 3 Ordensregler... 4 Sklens budget... 5 Undervisningens

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

Kommissorium for systemanskaffelse af AU fælles LMS / VLE system, sept. 2011

Kommissorium for systemanskaffelse af AU fælles LMS / VLE system, sept. 2011 Kmmissrium fr systemanskaffelse af AU fælles LMS / VLE system, sept. 2011 Baggrund: Aarhus Universitets ledelse gdkendte i fråret 2011 på baggrund af en arbejdsgruppes indstilling en ny strategisk satsning

Læs mere