Strategi for kompetenceudvikling på ældreområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for kompetenceudvikling på ældreområdet"

Transkript

1 Resultater fra KOMpetencer VIDEREudvikling camp 2010 strategi der løfter opgaver og mennesker Strategi for kompetenceudvikling på ældreområdet Værktøjer der bidrager til lokalt strategiarbejde

2 KOMpetenceVIDEREudvikling 2 Forord Det kommunale ældreområde er disse år præget af stor udvikling. Kommunerne oplever både en betydelig vækst i kendte opgaver og mange nye opgaver som følge af sygehusenes udvikling, ligesom nye innovative metoder fx hverdagsrehabilitering præger området. De mange nye opgaver udfordrer naturligvis medarbejdernes faglige kompetencer og der efterspørges derfor i stigende grad nye kompetencer på det store kommunale ældreområde. Samtidig opstår der et stort og ofte uigennemskueligt udbud af forskellige former for kurser og efteruddannelse. Ældreområdet er karakteriseret ved nogle store og meget komplekse organisatoriske enheder. Der arbejder i alt ca medarbejdere på området, hvoraf ca er social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Når de mange nye og mere komplekse opgaver skal matches af nye faglige kompetencer hos så store medarbejdergrupper, er det helt afgørende, at der løbende arbejdes med at udvikle strategier, der sikrer fokus på mål og indhold for kompetenceudviklingen. KL og FOA vil gerne bidrage med inspiration til kommunernes arbejde med strategier på kompetenceudviklingsområdet. Derfor har vi i samarbejde med konsulentfirmaet Bindslev gennemført en 30 timers-camp under overskriften KOMpetencer VIDEREudvikling camp 2010 strategi der løfter opgaver og mennesker for udviklingsmidler fra overenskomstforhandlingerne. Rammerne og indholdet på campen kan du læse mere om i bilag 1. På campen deltog ledere og nøglepersoner fra både kommuner, ministerier, uddannelsesinstitutioner, forskere og private leverandører af uddannelser. I bilag 2 kan du se en samlet oversigt over dem, der deltog i campen. Vi vil benytte lejligheden til at sige de mange deltagere mange tak for deres meget store engagement og de mange gode input. Vi håber, at du som læser, vil blive inspireret og forsat bidrage til det løbende og vigtige arbejde med kompetenceudvikling til gavn for borgere, ledere og medarbejdere. Derfor læs tag stilling diskuter analyser og skab sammen handlinger, der løfter opgaver og mennesker. Med venlig hilsen Karen Stæhr Sektorformand i FOA anny Winther Formand for KL sociale udvalg

3 KOMpetenceVIDEREudvikling 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsentation af materialet...4 Hvorfor ekstra fokus på kompetenceudvikling?...5 Kompetenceudvikling er et forløb...7 Forud for campen KOMpetencer VIDEREudvikling strategi der løfter opgaver og mennesker...8 Præsentation af de fem modeller...9 Det kommunale strategiske niveau...9 FUTURA en model, der sætter kompetenceudvikling i et strategisk perspektiv Læring er vejen til alt godt men hvem viser vejen? Bedre udnyttelse af færre ressourcer den positive spiral Kompetenceudvikling på arbejdspladsniveau Når behov taler sammen hvordan skabes det perfekte match mellem behov og kompetencer/medarbejdere? Læring til deling anbefalinger og tjeklister Opsamling af de vigtigste budskaber fra campen Bilag 1 Om campmetoden Campopbygning Bilag 2 Deltagerliste... 31

4 KOMpetenceVIDEREudvikling 4 Præsentation af materialet Du sidder nu med KL og FOAs indspil til, hvordan ledere og medarbejdere på ældreområdet kan arbejde målrettet med kompetenceudvikling i kommunerne. Indspillet består dels af en indledende beskrivelse af de udfordringer kommunerne står overfor når nye og mere komplekse opgaver på ældreområdet skal mødes af medarbejdere med de rette faglige kompetencer. Dernæst får du en præsentation af 5 forskellige modeller for, hvordan der i praksis kan arbejdes med strategier for kompetenceudvikling. De fem modeller er resultaterne af det arbejde, der foregik på campen og repræsenterer, hver sin vinkel af det strategiske arbejde. Tre modeller har fokus på de overordnede strategiske udfordringer og opgaver. FUTURA Metode der sikrer sammenhæng til kommunens øvrige strategier og mål Metoden baserer sig på grundig analyse og efterfølgende fastsættelse af mål og handlinger Læring er vejen til alt godt Systematisk at arbejde med både politisk og organisatorisk forandring Bedre udnyttelse af færre ressourcer Fokus på effektiv implementering og opfølgning To modeller har fokus på den helt lokale indsats i de enkelte plejegrupper. når behov taler sammen Metode til behovsafdækning læring til deling Ny viden skal implementeres, fastholdes og udvikles Tanken bag materialet er, at det kan bruges både til at udvikle kommunens overordnede kompetencestrategi og til at sikre implementering og forankring af den kompetenceudvikling, der foregår i kommunerne i dag. De fem forskellige modeller kan både anvendes hver for sig og sammen.

5 KOMpetenceVIDEREudvikling 5 Hvorfor ekstra fokus på kompetenceudvikling? Kommunerne oplever i stigende grad, at de nuværende faglige kompetencer på ældreområdet udfordres. En betydelig vækst i nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver kræver nye og mere sammensatte kompetencer. Der er flere forskellige årsager til, at kommunerne oplever en vækst i mere komplekse opgaver og derfor har opgaverne også forskellig karakter og fordrer forskellige kompetencer. For det første, er der den demografiske udfordring, som medfører, at andelen af ældre stiger markant de kommende år samtidig med, at andelen af erhvervsaktive falder. 170 % 150 % % 110 % 90 % 70 % 50 % 30 % 10 % -10 % Den demografiske udvikling sammenholdt med de kendte økonomiske rammer medfører helt naturligt et øget fokus på mulighederne for at udvikle og effektivisere nye arbejdsgange og nye arbejdsmetoder. Det arbejde er kommunerne allerede godt i gang med, hvilket ses gennem de mange projekter, der omhandler velfærdsteknologier og projekter, som længst muligt i eget liv i Fredericia, hvor en ny arbejdsmetode, hverdagsrehabilitering, skal bidrage til, at borgerne i højere grad bliver selvhjulpne. Med afsæt i disse to konkrete eksempler er der allerede afdækket en række behov for udvikling af nye kompetencer. Der er brug for faglige kompetencer, der bidrager til effektiv udnyttelse og udvikling af nye velfærdsteknologier og faglige kompetencer, der retter sig mod træning, egenomsorg, forebyggelse og sundhedsfremme og rehabilitering. For det andet, får kommunerne en række nye opgaver som konsekvens af den aktuelle udvik-

6 KOMpetenceVIDEREudvikling 6 ling på sygehusene. Der sker bl.a en massiv omlægning fra stationær til ambulant behandling, det får den konsekvens ude i kommunerne, at de borgere som tidligere modtog pleje og behandling under indlæggelse på sygehuset nu får medicinsk behandling i eget hjem via egen læge og ambulatorium. Dette betyder, at de mange komplekse plejeopgaver i behandlingsforløbet er blevet nye kommunale opgaver. De nye opgaver kræver, at de kommunale medarbejdere får flere faglige kompetencer til at håndtere de mere fagligt komplekse plejeopgaver. For det tredje, får kommunerne nye opgaver som konsekvens af nye behandlingsmuligheder. Den medicinskteknologiske udvikling sker med lynets hast og teknologien åbner helt nye veje i behandlingssystemet. Konkrete eksempler på dette er, at det nu er muligt at foretage dialyse i eget hjem, at overvåge hjerte- og COL patienter og at diagnosticere og ordinere behandling gennem videoteknik. Alt sammen udviklingsinitiativer som øger behovet for nye faglige kompetencer på ældreområdet. Ud over de kliniske faglige kompetencer er der også behov for flere kompetencer til at udføre skriftlig dokumentation af behandlings- og plejeforløb, at formidle og kommunikere mundtligt til både borgere, pårørende og samarbejdspartnere internt og eksternt i kommunen. Med afsæt i de få eksempler ovenfor er det tydeligt, at efterspørgslen på faglige kompetencer er stor og kompleks. Hertil kommer, at der er et sandt hav af forskellige muligheder for at erhverve de eftertragtede kompetencer. De mange og ofte meget forskellige tilbud om kursus og efteruddannelse kan være meget svære at navigere rundt i særligt, hvis man også gerne vil forholde sig til det faglige indhold i tilbuddet. Opgaven kompliceres yderligere af, at ældreområdet (heldigvis) består af medarbejdere med forskellige grunduddannelser og forskellige erfaringer og dermed ikke identiske behov for uddannelse. Endelig ligger der ganske store udfordringer i at vælge og anvende de rigtige metoder til kompetenceudvikling. Skabes den bedste læring gennem skolebænkslæring, sidemandsoplæring, undervisning på jobbet, mentorordninger eller jobrotation mulighederne er mange, men hvad virker bedst og hvornår?

7 KOMpetenceVIDEREudvikling 7 Kompetenceudvikling er et forløb Det er væsentligt at fastslå, at kompetenceudvikling ikke er én enkelt indsats, der alene består i at gennemføre/formidle undervisning og ny viden. Kompetenceudvikling sker i forløb, der kan skitseres som før under efter. Før der sker kompetenceudvikling, skal der fx konstateres et behov for nye kompetencer. Der skal foretages en analyse af kompetencebehovet både organisatorisk og på individniveau ligesom det skal vurderes, hvordan de nye kompetencer skal prioriteres i forhold til opgaver og ressourcer. Når de formelle rammer er på plads, skal der fokuseres på den eller de medarbejdere, der skal erhverve nye kompetencer. Der skal sikres god motivation og vilje til at få nye kompetencer, og der skal afklares forventninger både til de nye kompetencer, og til hvordan de skal anvendes. Ved at sætte konkrete mål for hvad kompetenceudviklingsforløbet skal bidrage med før det sættes i gang, kan det efterfølgende måles om aktiviteten har haft den ønskede effekt. Under-fasen er den periode, hvor selve kompetenceudviklingen foregår. Her handler det om fokus på det rigtige faglige indhold, kvaliteten af undervisningen/læringen og metoden. Er der tale om længere forløb skal der også være fokus på, at medarbejderen har brug for både at blive set og hørt af leder og kollegaer. Efter at den nye viden er indhentet, skal der ske implementering, videreformidling og udvikling af den nye viden. Det er helt afgørende, at der er klare aftaler om, hvordan medarbejderen skal bruge den nye viden, og hvordan man sikrer, at denne viden bliver delt mellem kollegaer. Finn van Hauen har i sin bog læring med bundlinjeeffekt konkluderet, at Når kompetenceudviklingsforløb og efteruddannelse ikke har virket efter hensigten, skyldes det som regel ikke selve kurset, men derimod indsatsen før og efter kurset. Når et kursus ikke har den ønskede effekt, peger 40% i en undersøgelse blandt HR-folk på, at det skyldes indsatsen før kurset, 20% peger på selve kurset, mens 40% peger på indsatsen efter kurset.

8 KOMpetenceVIDEREudvikling 8 Forud for campen KOMpetencer VIDEREudvikling strategi der løfter opgaver og mennesker Campen tog udgangspunkt i en række forskellige udfordringer og dilemmaer i forhold til kompetenceudviklingsforløb. Udfordringer Udviklingen af en strategi for et kompetenceudviklingsforløb indeholder en række udfordringer: At afdække det reelle behov for hvilke kompetencer, der skal til i forhold til de opgaver og udfordringer, den enkelte kommune står overfor At kunne prioritere hvilken kompetenceudvikling, der skal sættes i værk holdt op imod kommunens mål og opgaver At sikre opfølgning, den rigtige effektmåling og videndeling efter efteruddannelsesforløbet holdt op imod f. eks opgaveglidning At sikre hverdagslæring mellem dem der har lært, og dem der skal lære At sikre anvendelse af den læring medarbejderne opnår på efteruddannelsesforløbet At den enkelte medarbejder kommunikerer ny viden til kollegaer At integrere og udnytte viden i kommunen eller på arbejdspladsen, når ledere eller medarbejdere kommer tilbage fra efteruddannelse At medarbejderne forventer lønstigninger efter et kompetenceudviklingsforløb, inden deres nye kompetencer er implementeret i deres daglige arbejde At sikre en god start med nye opgaver Dilemmaer Udviklingen af en strategi for et kompetenceudviklingsforløb indeholder en række dilemmaer. På den ene side bruges et kompetenceudviklingsforløb til at imødekommende den enkelte medarbejders individuelle kompetenceinteresser/-behov, og på den anden side skal et kompetenceudviklingsforløb kvalificere medarbejderne til at løfte de nye opgaver/borgerbehov, de står overfor hver dag, arbejdspladsernes behov og kommunens behov På den ene side udbydes der mange rigtig gode efteruddannelsestilbud i forvejen og på den anden side skal man sikre, at der er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel/ behov både lokalt og nationalt På den ene side kan efteruddannelsestilbud kompetenceudvikle medarbejderne, og på den anden side vil der være tilfælde, hvor kompetencerne allerede findes på arbejdspladsen, men ikke videregives internt

9 KOMpetenceVIDEREudvikling 9 Præsentation af de fem modeller Grupperne udarbejdede som sagt fem konkrete forslag til metoder og værktøjer, der kan styrke det strategiske arbejde i kommunerne. De fem forslag bliver herunder præsenteret under gruppernes egne valgte overskrifter. Futuramodellen Læring er vejen til alt godt Bedre udnyttelse af færre ressourcer Når behov taler sammen Læring til deling De tre første metoder og værktøjer retter sig mod det overordnede kommunale strategiske niveau og de to sidste metoder og værktøjer retter sig mod det strategiske arbejde i den enkelte enhed / plejegruppe. Hver model præsenteres under følgende overskrifter: Formål Præsentation Aktiviteter Det kommunale strategiske niveau Her præsenteres tre forskellige modeller/metoder til at styrke det overordnede strategiske arbejde med kompetenceudvikling. Meningsfuld kompetenceudvikling skabes ved at kende organisationens og omverdenens behov og forventninger, og ved at sikre kontinuerlige processer, der fastholder den nødvendige faglige og personlige udvikling blandt de mange medarbejdere på ældreområdet. De tre nedenstående eksempler er karakteriseret ved, at der sættes tydelig fokus på nødvendigheden af et grundigt forarbejde, herunder analyse af behov - ikke bare på den korte bane, men også på den lange bane. Det tager meget lang tid at implementere nye generalistkompetencer i de meget store organisationer på ældreområdet. De tre eksempler er også karakteriseret ved at sætte fokus på, at målrettet kompetenceudvikling kræver tydelig politisk og organisatorisk forankring. Den første model FUTURA giver et bud på, hvordan der kan arbejdes med kommunens mål for området sat ind i et strategisk perspektiv, samtidig med at der foretages en analyse af området. Der skal på den baggrund opstilles mål, og modellen giver anvisninger på konkrete handlinger og veje. Den anden model Læring er vejen til alt godt er overskriften på, hvordan der systematisk kan arbejdes med den politiske og organisatoriske forankring. Der præsenteres en gennemtænkt konference, der kan være startskuddet til et efterfølgende kontinuerligt arbejde med strategiske og systematisk kompetenceudvikling bygget op omkring en projektorganisering. Modellen kan anvendes i kommunens årlige budgethjul. Den tredje model Bedre udnyttelse af færre ressourcer den positive spiral sætter fokus på, hvordan man arbejder målrettet med implementering og opfølgning for at sikre, at investe-

10 KOMpetenceVIDEREudvikling 10 ring i kompetenceudvikling bidrager til bedre kvalitet og højere effektivitet. Når medarbejdere har deltaget i kompetenceudvikling, skal det sikres, at den viden bliver udviklet og fastholdt i organisationen. Den positive spiral med en planmodel sikrer dette. FUTURA en model, der sætter kompetenceudvikling i et strategisk perspektiv Formålet med modellen At øge velfærd og produktivitet gennem fremtidssikret kompetenceudvikling Samfundets øgede kompleksitet og de dermed meget foranderlige krav til arbejdspladser gør, at der er brug for en model, som kan hjælpe med at planlægge effektive og fremtidssikrede kompetenceforløb. Modellen giver overskuelighed omkring kompetenceudvikling i kommunerne. Det synliggøres hvad er samfundets behov på området om 10 år? Hvad er samfundets / organisationens behov om 5 år? Hvad er organisationens, brugernes og det politiske niveaus behov om 2 år? Hvordan kan man rent kompetencemæssigt forberede sig på disse behov? CASE Eksempler på væsentlige kommunale udfordringer på ældreområdet i en kommune i fremtiden. Bjergkøbing anno 2020 Vi har sagt velkommen til 68-generationen som nu udgør en stor andel af borgere, der modtager hjemmepleje Vi har gennem de seneste 10 år haft en vækst på 7% i andelen af borgere som er +75 år I samme periode er den samlede arbejdsstyrke blevet 3% mindre 3% af vores social- og sundhedsmedarbejdere er gået på pension Antallet af ældre borgere med kroniske sygdomme er steget og stiger fortsat Vores ældre borgere bliver endnu ældre vi har et stort antal 100 årige Vores arbejdsopgaver er blevet mere komplekse flere opgaver er flyttet fra sygehusene til kommunerne Der er mange nye teknologiske pleje- og bahandlingsmetoder

11 KOMpetenceVIDEREudvikling 11 Præsentation af modellen Strategisk perspektiv år Kommunikation Kommunikation Kompetenceafklaring Læringsstile (Individ) Øger velfærd og produktivitet gennem fremtidssikret kompetenceudvikling Analyse Interessent Behov Omverden Kommunikation Kommunikation Politisk målsætning (Mission) Læring i organisation Modellen stimulerer til involvering, benhård prioritering og kobling til det politiske niveau. FUTURA består af 4 delelementer, som ledelsesniveauet skal forholde sig til. Områderne er: En analyse der består af 3 analyseområder. Analysens resultat kobles til den politiske målsætning og organisationens ledelsesfilosofi Afgræsning af kompetenceudviklingsindsatsen Refleksion over pædagogiske metoder Sikring af medejerskab i organisationen Aktiviteter Analysen Omverdensanalyse Der skal udarbejdes et datagrundlag baseret på fakta, som fx nøgletal og indgåede aftaler om opgavevaretagelse. Datagrundlaget skal sikre, at der forefindes et ordentligt beslutningsgrundlag med henblik på målrettet kompetenceudvikling, der spiller sammen med samfundets og arbejdsmarkedets behov. I analysen bør indgå demografital, sundhedsprofiler, økonomianalyser med afsæt i opfølgning og effektvurdering af indsatser, sundhedsaftaler, relevante visioner og mål fra det øvrige strategiske udviklingsarbejde i organisationen skal indarbejdes i analysen.

12 KOMpetenceVIDEREudvikling 12 Både politikere, ledelse og MED-udvalg skal involveres i udarbejdelsen. Analysen skal udarbejdes årligt og indgå i det kommunale budgethjul og det samlede strategiske arbejde i kommunen. Interessentanalyse Hvert andet år udarbejdes en systematisk dialog med interessenter med efterfølgende data indsamling. Denne dialog skal sikre fokus på interessernes behov og forventninger til fremtidig velfærd og produktivitet. Dialogen skal afdække interessenternes ønsker og behov for at bidrage til beslutningsgrundlaget om den fremtidige kompetenceudvikling. Involvering af relevante interessenter sikrer gode rammer for implementering, det er afgørende, at alle interessenter og aktører oplever kompetenceudvikling som meningsfuld og relevant. Dialogen kan gennemføres ved mødeaktivitet evt. som cafémøder eller workshops. Mulige interessenter kan være: MED-udvalg, politikere, ældreråd, bruger-pårørende råd, faglige organisationer, Regionen, praktiserende læger, apotekere og uddannelsesinstitutioner. Intern behovsanalyse Med afsæt i analyser af udviklingen i borgernes behov og de deraf afledte indsatser udpeges behovet for nye faglige kompetencer på ældreområdet. Herefter afdækkes de eksisterende kompetencer i organisationen. Det kan ske gennem udarbejdelse af kompetenceprofiler og kortlægningsundersøgelser af medarbejdernes ønsker og behov for nye faglige kompetencer. Afgrænsning af kompetenceudviklingsindsatser Når behovene for kompetenceudvikling er kortlagte er det væsentligt, at der reflekteres over, hvordan den påtænkte indsats passer sammen med de politiske målsætninger og organisationens egen ledelsesfilosofi. Det er afgørende for en succesfuld kompetenceudvikling, at der er sammenhæng og en rød tråd mellem de forskellige beslutninger i organisationen. Det skal være tydeligt, hvordan et kommende kompetenceudviklingsforløb bidrager til både politiske og faglige korte- og lang sigtede mål. Gennem sammenhæng skabes der de bedste forudsætninger for ejerskab og meningsfuldhed. Ledelsen og MED-udvalget skal ved alle større kompetenceudviklingstiltag sammen vurdere, hvordan det besluttede tiltag spiller sammen med andre mål og strategier og sørge for, at det bliver kommunikeret bredt i organisationen. Refleksion over pædagogiske metoder For hvert initiativ om kompetenceudvikling er det vigtigt at sætte fokus på, hvilke pædagogiske metoder der skal anvendes for at opnå de forventede resultater. I overvejelserne kan indgå omfanget af skolebænksundervisning, e-læring, mentorlæring, bedsidelearning, praksislæring, modulopbyggede forløb med afsæt i egne borgercases o.s.v. De pædagogiske metoder bør i størst mulig omfang tage udgangspunkt i konkret viden og erfaring for at sikre bedst muligt læringsudbytte.

13 KOMpetenceVIDEREudvikling 13 Organisationens krav til de pædagogiske metoder skal aftales med de undervisere, som skal varetage undervisningsforløbet. En evaluering af de pædagogiske metoder bør ligeledes indgå i alle aftaler om undervisning og kompetenceudvikling. Gennem kontinuerlige evalueringer af metoder opnår organisationen stort kendskab til hvilke metoder, der giver de bedste resultater. Overvejelser om pædagogiske metoder bør foregå forud for ethvert kompetenceudviklingsforløb. Kompetenceudvikling vedkommer hele organisationen ejerskabet er vigtigt En kommunikationsplan er limet for hele processen omkring kompetenceudvikling. Kommunikationsplanen skal sikre ejerskab såvel horisontalt som vertikalt i organisationen. En kommunikationsplan skal bidrage til implementering og opfølgning på gennemført kompetenceudvikling. Gode råd til kommunikationsplanen: MED-udvalgene skal have en del af ansvaret for og med, at informere om opgaven Der gennemføres altid et informationsmøde for relevante parter De fremmødte informerer videre til kollegaer i deres arbejdsgruppe Der skal være særligt fokus på mellemlederens rolle i forhold til at skabe ejerskab Mellemledere skal give rum og mulighed for at vende tilbage og stille tvivlsspørgsmål Historiefortælling og konkrete cases skal været et væsentligt element i den løbende kommunikation

14 KOMpetenceVIDEREudvikling 14 Læring er vejen til alt godt men hvem viser vejen? Model for en projektorganisering og en kick-off konference, der sætter kompetenceudviklingen i kommunen ind i en strategisk sammenhæng. Formålet: At skabe en klar ramme og retning for videreuddannelse og udvikling, så målet med kompetenceudvikling giver værdi for borgerne og mening for lederne, mellemlederne og medarbejderne i kommunerne. Vejen begynder med, at lederne tager rattet og styrer. Mellemlederne geares, så de kan omsætte målene til handlinger. Og medarbejderne får en klar retning for deres udvikling af kompetencer. På den måde styrkes sammenhængskraft og gennemskuelighed i organisationen. Det skal være meningsfyldt, forståeligt og begrundes, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi skal arbejde med retning og tydelighed i forhold til den kommunikation, der foregår i en organisation mellem det politiske niveau, topledelsen, mellemlederniveauet og medarbejdergruppen. Forudsætningen for at lave kompetenceudvikling i den enkelte enhed er at kende udgangspunktet for hele sundheds- og ældreområdet: eksisterende politikker, vision, mission, værdier, strategi. Desuden at kende organisationens nuværende kompetencer, behov, osv. sammenholdt med forestillingen om, hvor er vi henne i fremtiden i forhold til opgaver, rekruttering og bemanding (faggrupper, uddannelse).

15 KOMpetenceVIDEREudvikling 15 Alle de meget store organisationer på ældreområdet rummer allerede en bred palet af forskellige kompetencer, men det kan være svært at opnå det fornødne overblik over organisationens kompetencer og vurdere, hvilke kompetencer der skal udvikles eller måske bringes i spil på en ny måde. Som udgangspunkt er det derfor væsentligt at tænke på de store medarbejdergrupper som en stor bank af faglige ressourcer og kvalifikationer. Banken skal indimellem tilføres nye ressourcer, men ofte handler det også om at få gevinsten stor nok i forhold til de mange eksisterende ressourcer. En lærende kultur som grundlæggende metode til udvikling i organisationen er vigtig. Præsentation af metoden Det strategiske arbejde med kompetenceudvikling forankres i en projektorganisation. Arbejdet indledes med en konference med eksterne og interne oplæg og deltagelse af alle relevante aktører. Projektorganisationen arbejder videre med konferencens resultater og sikre, at beslutninger og initiativer indarbejdes i kommunens (budget)årshjul. Metoden: Skaber mulighed for langsigtet planlægning og prioritering Giver mulighed for politisk ejerskab Giver fælles fagligt indhold Skaber klarhed over proces og forebygger tab af fokus Styret og målrettet proces til forebyggelse af tilfældige løsninger Aktiviteter Etablering af projektorganisation Styr på kompetenceudviklingen

16 KOMpetenceVIDEREudvikling 16 Der etableres en projektorganisation med en projektleder og en projektgruppe med tre fire fagspecialister, inkl. en repræsentant for efter- og videreuddannelsesområdet. Projektleder og projektgruppe udarbejder en projektbeskrivelse, der godkendes af styregruppen Projektejer er direktør eller ældrechef. MED-udvalg er reference gruppe. Styregruppen for projektet er socialdirektøren, ældrechef og en plejecenterleder, hjemmeplejelederen, leder af visitationen og leder af sundheds- og træningscenteret. Projektgruppens første opgave bliver at planlægge kick-off konferencen, som skal resultere i et konkret beslutningsgrundlag om behov for kompetenceudvikling. Afholdelse af konference Konferencen: formål, ramme og spilleregler At forstå hvad før kompetenceudvikling går ud på At få et nødvendigt og bedre kendskab til alle involverede At vise hinanden anerkendelse og nødvendig respekt At være fremadrettet At fremme arbejdsglæden og arbejdskvaliteten fremadrettet Målet for konferencen Målet for konferencen er at skabe en fælles forståelse og synliggørelse af vision, mission og værdier med henblik på at skabe ejerskab fra begyndelsen via en fælles brændende platform. Deltagere på konferencen kan være: Politikere, medarbejdere, ledere, administrationen, lokale interessenter, fx lokaludvalgsmedlemmer, Regionen, sygehusrepræsentanter, praktiserende læger, lokalafdelingen for Ældresagen, Ældreråd, bruger- og pårørenderåd. Emner og indhold til konferencen Hvor er vi? Nuværende udfordringer og udviklingen de næste 5 10 år (økonomi, demografi, sygelighed, opgaveflytninger fra region til kommune, borgernes forventninger og krav, sundhedstilstand og sundhedsprofil i kommunen). På den baggrund diskuterer vi: Hvor vil vi hen? Vi finder de tre til fem vigtigste indsatsområder, der skal arbejdes videre med efter konferencen. Det videre forløb Efter konferencen udarbejder projektgruppen en plan for, hvordan de udvalgte indsatsområder kan blive fulgt op af målrettet kompetenceudvikling. Projektgruppen er ansvarlig for at komme med et oplæg, der kan prioriteres og integreres i det samlede strategiske arbejde på området.

17 KOMpetenceVIDEREudvikling 17 Bedre udnyttelse af færre ressourcer den positive spiral Denne model fokuserer på, at der i dag ikke i tilstrækkelig grad opnås effekt af kompetenceudvikling. Der er brug for i langt højere grad at arbejde målrettet med at benytte og udnytte nye kompetencer til glæde for borgere, medarbejdere, ledere, kommune og samfundet. Formål Bedre udnyttelse af færre ressourcer Strategisk og målrettet kompetenceudvikling bidrager til den gode spiral Mange oplever, at viden erhvervet gennem efteruddannelse og deltagelse i kurser ikke bliver implementeret i hverdagen, konsekvensen er manglende motivation for deltagelse. Der findes i dag mange overordnede initiativer, guidelines, retningslinjer og forskningsresultater, som fx. Sund By Netværket, og Fredericia kommunes projekt Længst muligt i eget liv, hvilket der mange steder ikke er kendskab til, og som derfor ikke implementeres. Dermed får borgerne ikke i tilstrækkelig grad glæde af ny viden om forebyggelse og behandling.

18 KOMpetenceVIDEREudvikling 18 Der bliver på sigt færre hænder til flere brugere. En del af opgaven er at skabe ressourcer til at social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter kan tilegne sig de kompetencer, der kræves for at nye opgaver kan løses, blandt andet i forbindelse med kortere indlæggelsestid på sygehusene. Forudsætninger for kompetenceudvikling: Lavt sygefravær (Højt sygefravær underminerer enhver planlægning) Ledelsesmæssige forudsætninger Ledelsesmæssig forankring Motiverede medarbejdere Kompetencebehov skrives eksplicit ind i kommunens strategiplan for ældreområdet Præsentation af metoden Metode til kompetenceudvikling og videndeling: Behovsanalyse Netværksdannelse Lokalt tilpasset undervisning, herunder E-læring (learning management system = LMS) Opfølgning kvalitativ og/eller kvantitativ kvalitetsovervågning Princippet er ud fra analysen at kompetenceudvikle (ex. undervisning, beskrivelse af arbejdsgange), hvor der er et behov. Når et identificeret behov er indfriet, skabes der ressourcer til en indsats på andre områder. Metoden bidrager til, at organisationen får mulighed for at arbejde målrettet og strategisk med kompetenceudvikling ud fra identificerede behov. Der er mulighed for effektmåling og indsats på problemområder. Derudover er det vigtigt at fastholde, implementere og udvikle ny viden. Brug af metoden vil betyde, at kommunerne opnår bedre resultater og mere tilfredse borgere og medarbejdere. Aktiviteterne Tidslinje baseline analyse behovsanalyse benchmark netværksdannelse nøglepersone kontaktpersoner Lokaltilpasset undervisning sidemandsoplæring E-læring OPFØLGNING kvalitetsmåling - kvalitativ - kvantitativ opdatering

19 KOMpetenceVIDEREudvikling 19 Step 1 Behovsanalyse: Baselineanalyse med henblik på identifikation af behov. Metoden skal gøre det muligt at benchmarke For at kunne målrette kompetenceudviklingen Der indsamles relevante data i organisationen i forhold til indsatsområdet Internt eller eksternt Som en del af et årshjul Step 2 Netværksdannelse: At der dannes netværk i organisationen At de kompetencer, der allerede er i organisationen, inddrages i forhold til implementering i organisationen Der udpeges nøglepersoner De ansvarlige i organisationen for kompetenceudvikling i samarbejde med ledelse og nøglepersoner Ud fra årshjulet Step 3 Lokalt tilpasset undervisning, herunder E-læring: Udarbejdelse af relevante undervisningstilbud i forhold til indsatsområdet For at opnå en målrettet indsats på de store områder, er der tid og økonomi at spare ved at anvende E-learning, der er tilpasset lokalt I et samarbejde med de ansvarlige for kompetenceudvikling i samarbejde med ledelse og nøglepersoner Ud fra årshjulet Step 4 Opfølgning kvalitativ og/eller kvantitativ kvalitetsovervågning: Indsamling af kvalitative og/eller kvantitative data i forhold til både indsatsområdet og læring Status på hvordan det er gået samt udpegning af indsatsområder for det kommende år. Analyse og effektmåling ny strategi Internt eller eksternt Årligt ud fra årshjulet Ud over den årlige status, er der løbende opfølgning på læringsindsatsen. Eksempler på skematiske strukturer, der kan understøtte processerne og sikre den nødvendige løbende opfølgning. Denne model tager afsæt i en tidligere model.

20 KOMpetenceVIDEREudvikling 20 FÆLLES MØDE E-LÆRING lokal tilpasset kompetencetrin test lms MÅLRETTEDE MØDER med underviser /ekspert BRUSH UP udvikling opdate E-læring KVALITES OVERVÅGNING kvalitativ KVALITES OVERVÅGNING kvantitativ Generelle emner ex. forebyggelse af tryksår Specielle emner ex. demens Det gode liv ex. fornøjelse, bevægelse, kost X (X) X (X) X X X X X X X X X X Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jun Jul Aug Sep Okt Dec Nov Faldforebyggelse Tryksår Om fodsår Bensår Såranalyse + status Lokaltilpasning af undervisning sammen med ad hoc fagpersoner (terapeut, diætist o.a.) Kick off møder og obligatorisk gennemsynsperiode for plejepersonale Lokaltilpasning af undervisning sammen med ad hoc fagpersoner (DKspl.,diætist, sagsbehandler o.a.) Kick off møder og obligatorisk gennemsynsperiode for plejepersonale Lokaltilpasning af undervisning sammen med ad hoc fagpersoner (sagsbehandler o.a.) Kick off møder og obligatorisk gennemsynsperiode for plejepersonale Lokaltilpasning af undervisning sammen med ad hoc fagpersoner (faldforebyggelsesgruppen.) Kick off møder og obligatorisk gennemsynsperiode for plejepersonale Konceptet har været afprøvet i en række kommuner på området SÅR /forebyggelse og behandling og har ved evalueringen vist gode resultater. Reduktion i sårforekomst antal sår Sorø Aalborg NV Langeland Aabenraa Guldborgsund Vest baseline analysis result after one year

21 KOMpetenceVIDEREudvikling 21 Kompetenceudvikling på arbejdspladsniveau Strategisk kompetenceudvikling på arbejdspladsniveau stiller store krav vil medarbejdere og ledere. I dette afsnit gives to bidrag til, hvorledes den strategiske kompetenceudvikling styrkes. Det ene bidrag Når behov taler sammen tager sit udgangspunkt i fasen, før der sættes kompetenceudvikling i gang. Det andet bidrag Læring til deling tager sit udgangspunkt i, hvad der skal sikres, efter medarbejderne har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb. Før medarbejdere sendes på et kompetenceudviklingsforløb, skal der laves en konkret behovsafdækning. Initiativet Når behov taler sammen giver et bud på dette. Her er opstillet en form for rutediagram, der guider igennem de centrale spørgsmål ledere og medarbejdere skal stille sig selv og hinanden, når der konkret på arbejdspladsen skal planlægges efteruddannelsesforløb, således at borgernes behov og medarbejdernes kompetencer kommer til at udgøre det perfekte match. Efter kompetenceudviklingsforløbet skal det på arbejdspladsen sikres, at den indhøstede viden udvikles og fastholdes. I afsnittet Læring til deling gives bud på dette. Dette kobles tæt til det foregående bidrag med en figur, der viser sammenhæng mellem efteruddannelse, understøttelse af kompetenceudvikling samt bedre kvalitet i ydelserne. Her opstilles en række forhold, som ledere og medarbejdere bør drøfte igennem, og der er et par illustrative cases om kompetenceudviklingsforløb, der fæstes i organisationen og en tjekliste, der kan følges i forbindelse med opfølgningen af et kompetenceudviklingsforløb. Når behov taler sammen hvordan skabes det perfekte match mellem behov og kompetencer/medarbejdere? Dette strategibidrag tager udgangspunkt i de nye krav og udfordringer, der er fra borgerne. Her tages udgangspunkt i specialiserede kompetencer, der er nødvendige. Formål Formålet er, at kommunerne kan løse de opgaver, der er i forhold til borgere med stadig mere komplicerede pleje-, omsorgs- eller aktiveringsbehov. Kommunerne skal sikre, at der er medarbejdere, der har de nødvendige nye specialiserede kompetencer. Det skal sikres, at der sker en afdækning af kompetencebehovet i forhold til borgerens behov og arbejdspladsens behov og derefter matches i forhold de kompetencer, der findes hos medarbejderne. Hvis match; findes kompetencen. Hvis ikke-match; skal der finde en kompetenceudvikling sted. Der er en række udfordringer: 1. hvordan og hvem erkender og dokumenterer nye behov i pleje, omsorg og aktivering hos borgerne, der i denne gruppes kontekst vil udmøntes i en specialviden eller specialkompetence. 2. På hvilken måde er eksisterende kompetencer dokumenteret eller erkendt - formelt registreret eller findes de alene som tanker og personlig viden?

22 KOMpetenceVIDEREudvikling Forskellige niveauers behov for at kunne overskue eksisterende og manglende specialkompetencer. Den enkelte arbejdsplads, områder, hele kommunen og eventuelt regionalt. Præsentation af model Centralt i denne model er behovsafdækning og kompetencevurdering. En model, der trinvis viser vej ser således ud: BEHOV Borger efterspørger ydelse Borger har et behov, som ikke er erkendt af borgeren selv OVERSÆTTELSE Visitation af ydelse KOMPETENCE- KRAV Erkendelse af nye specialiserede kompetencer (tværfaglig inddragelse af medarbejdere og ledere - evt. formaliseret?) KOMPETENCE - VURDERING Skal vi det? Kan vi det? Har vi det? Matching af kompetencekrav og eksisterende kompetencer (profilbank, netværk, MUS data mm.) KOMPETENCE- UDVIKLING Hvis der ikke er match på kompetencevurderingen opstår behovet for kompetenceudvikling RETTE PERSON Aktiv inddragelse af medarbejderne til at finde den rette kollega til kompetenceudviklingsaktivitet (Teamdialog, MUS mm.) FORVENTNINGS- AFSTEMNING Forventningsafstemningssamtale i forhold til hvordan medarbejderen med erhvervet specialviden efterfølgende skal indgå i internt og eksternt samarbejde (GMSV) Modellen kan også beskrives således: En borger har et behov. Det kan være behov for praktisk bistand og genoptræning efter længerevarende sygdom. Borgeren henvender sig til kommunen, der visiterer borgeren til hjælp. Et team tager ud til borgeren og vurderer, hvilke kompetencer der skal bruges for at løse opgaverne optimalt omkring borgeren. Det beskrives omhyggeligt, hvilke specialiserede kompetencer, der er brug for. Der sker på den baggrund en vurdering af, om de nødvendige kompetencer er tilstede i organisationen, eller om der skal ske et kompetenceløft hos en eller flere medarbejdere. For at kunne vurdere dette er det vigtigt at have en form for registrering/overblik over de kompetencer, der er tilstede i organisationen. Én mulighed er at bruge kommunens kompetence styringsmodel, eller at ledergruppen har omfattende og systematiseret viden om de kompetencer, der er tilstede, eller der arbejdes med kompetenceregistrering ex. ud fra kompetencemodellen fra Hvis det vurderes, at der ikke er et match på kompetencevurderingen, igangsættes kompetenceudvikling. Det er her afgørende, at der sker en inddragelse af medarbejderne til at finde ud af, hvem der vil være den/de bedste til at få den kompetenceudvikling, og hvordan den viden sikres forankret i organisationen efterfølgende.

23 KOMpetenceVIDEREudvikling 23 CASE Når behovene taler sammen case om match af behov og kompetenceudvikling Dette er en fortælling om, hvordan en investering i borgernes behov kan tale sammen med de ansattes og kommunens behov. Sonja er ramt af en blodprop i hjernen. I et halvt år har hun nydt sit otium. Kun 67 år gammel får hun tildelt en plejebolig. Hun er stille. Hun kan nikke, ryste på hovedet og rynke munden. Kommunikationen er ensidig. Hvordan kan den blive gensidig? Måske et elektronisk kommunikationssystem kan få behovene til at tale sammen? I kommunalbestyrelsen går bevillingen igennem. Udstyret bliver indkøbt og installeret. Sonja går til specialundervisning. Specialundervisningen skal danne grundlaget for hverdagens kommunikation. Redskabet skal kompensere for Sonjas handicap. Sonja skal igen kunne tale og gøre sig forståelig. Helle er uddannet sosu-hjælper med hang til IT. Hun vil gerne udfolde sin interesse for IT i sit arbejde. Helle taler med sine kolleger om Sonjas situation på et medarbejdermøde. Lederen følger op på det til MUS. Helle får grønt lys fra sin leder og opbakning fra sine kolleger. Hun skal på kursus og lære hvordan kommunikationsprogrammet fungerer. Hun skal have specialviden om kommunikationssystemet. Til glæde for Sonja. Så hun igen kan tale med sin familie. Til gavn for kollegerne. Så Sonja kan fortælle de ansatte hvad hun vil og ikke vil. Til glæde for andre af kommunens borgere med et kommunikationshandicap. Så behovene kan tale sammen på plejecentret og i kommunen! Vi mennesker taler jo sammen, når vi vil forstå hinanden.

24 KOMpetenceVIDEREudvikling 24 Læring til deling anbefalinger og tjeklister Dette strategibidrag tager udgangspunkt i, at der er behov for nye kompetencer i forbindelse med opgaveflytning og øget kompleksitet i opgaveløsningen. Her gives indspil til, hvordan man på den enkelte arbejdsplads arbejder systematiske med at sikre sig at implementere og fastholde ny viden og nye kompetencer i organisationen. Her er anbefalinger til, hvad ledere og medarbejdere skal huske, en tjekliste på læring og implementering samt en case, der illustrerer ideerne. Indsatsen retter sig mod at styrke processen, efter medarbejderen har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb. Formål Det overordnede formål er: at læring fra kompetenceudviklingsforløb udfoldes og anvendes i praksis i dagligdagen at den enkelte medarbejders nye viden opleves, som noget alle har gavn af at læringen bidrager til at udvikle den faglige identitet og selvforståelse hos medarbejderen. Præsentation af model Ydelser Bedre kvalitet af ydelserne Efteruddannelse Enhed Sikrer at viden bliver integreret og medvirker til ændret faglighed Manual Modellen illustrerer sammenhæng mellem en indsats omkring efteruddannelse understøttet af en manual om implementering af ny viden og nye kompetencer f.eks. brug af tjeklisten på den enkelte arbejdsplads som kan forbedre kvaliteten af ydelserne.

25 KOMpetenceVIDEREudvikling 25 Metoden skal: give mulighed for øget og forbedret kompetenceudvikling inden for eksisterende rammer sikre at det lærte implementeres, og at der sker en videndeling i afdelingen. imødekomme manglende anerkendelse fra kolleger og ledelse af den nye viden medarbejderen har fået bidrage til redskaber til lederen til at støtte op omkring implementering i en travl hverdag Aktiviteter For at bruge og forstå modellen er det vigtigt at have en fælles forståelse medarbejdere og ledere i mellem af, hvilket udbytte der kan fås af en systematisk indsats i forhold til læring til deling. Dette bidrag anbefaler, at der sker en drøftelse ledere og medarbejdere imellem af følgende: Øget kvalitet x Når tværfagligt samarbejde styrkes og når medarbejderens faglige identitet styrkes, betyder det, at det er muligt at udnytte ressourcerne bedre Man kan få bedre kvalitet for de samme/færre penge Innovative processer: udvikling af nye arbejdsgange og ny arbejdsorganisering, nytænkning inden for det vi har - rammerne Effektiv opgaveløsning: opgaverne bliver løst hurtigere og mere effektivt, når medarbejderen er klædt på til at løse opgaven Bedst mulig anvendelse af kompetencer kompetenceudvikling understøtter opgaveflytning/-glidning som følge af mere komplekse opgaver Fastholdelse og rekruttering Der skal tilrettelægges processer, der fremmer, at medarbejderne udvikler deres faglige identitet og selvopfattelse. Arbejdsopgaverne udvikler sig hastigt i disse år,og den faglige identitet skal udvikles i takt hermed Sikring af implementering og anvendelse af nye kompetencer forebygger hjerneflugt Faglig udvikling er afgørende faktorer for fastholdelse og høj effektivitet i indsatsen Kobling af faglig efteruddannelse og implementering udvikler faglig selvopfattelse, og der vil kunne uddelegeres flere opgaver med større ansvar og større arbejdsglæde og tilfredshed til følge Arbejdsglæde betyder mindre sygefravær Økonomi Spare penge på unødvendige kurser Opnår fuld udnyttelse af kompetenceudviklingen jo flere opgaver der kan delegeres til social- og sundhedshjælpergruppen, fordi de er kompetenceudviklet i forhold til at løse opgaverne, desto færre faggrupper/personer er det nødvendigt at koble til borgeren (besparelse af bla. vejtid) Mere målrettet kompetenceudvikling betyder borgere kan komme hjem hurtigere besparelse i systemet Større effekt af de kursuskroner, der investeres

26 KOMpetenceVIDEREudvikling 26 Lederens rolle Lederen er en nøgleperson. Forandringsprocessen kræver ledelsens aktive medvirken og er en forudsætning for at processen kan blive sat i gang og forløbe tilfredsstillende. Lederen skal være kulturbærer af en kultur, der sætter kompetenceudvikling og sikring af udbyttet af efteruddannelsen højt. Processen forudsætter endvidere, at der er en tæt forbindelse til organisationens overordnede ledelsesstrategi. Lederen skal motiveres til at blive kulturbærer for forandringen. Lederen skal kunne se resultater som kan synliggøres. Lederen skal kunne se, at der er en udvikling for den enkelte, for afdelingen og for kvaliteten og det skal kunne synliggøres og dokumenteres. Det skal have en praleværdi det skal kunne ses, at det virker, og der skal være nogle målbare faktorer, som lederen kan bruge. Det er også en personlig udvikling for lederen, som bliver klogere på personalet og på sig selv. Trivsel og nedsættelse af sygefravær er motiverende for lederen en populær arbejdsplads. Lederen skal tro på projektet og på det, de gør altså på at det lykkes. Fokus på lederegenskaber og ikke højeste faglighed. God til at kommunikere og være direkte i kommunikationen, herunder også at være klar i formuleringerne i forhold til formål, mål osv. Også i forhold til tjekliste, samtale m.v.. Betydningen af ejerskab skal måske være en del af anbefalingerne, så redskaberne opleves med ejerskab fra både leder og medarbejdere. For at styrke det løbende arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetsopfølgning på et kompetenceudviklingsforløb, vil det være en god ide at indarbejde det, som en del af ældreområdets øvrige kvalitetsarbejde fx den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsmodeller.

27 KOMpetenceVIDEREudvikling 27 CASE Case for en specialist Hanne skal være nøgleperson/ressourceperson i ernæring for småtspisende i afdelingen. Hun har været på et 10 dages kursus i kost og ernæring. Inden Hanne er taget på kursus, er der lavet en behovsafklaring i afdelingen og lavet en kompetenceafklaring i forhold til Hanne. Ved behovsafklaringen har Hanne fået udleveret en tjekliste, som er afsæt for en efterfølgende implementeringsproces Forløbet starter med behovs- og kompetenceafklaring før efteruddannelsen, men det ligger i før-fasen Forberedelse af læringssamtale ud fra tjekliste, som samtidig er en plan for implementering Læringssamtale Lederen er initiativtager. Ingen fast varighed. Rammerne fastlægges på forhånd af lederen (tid, sted, varighed og formål) Lederpræsentation for øvrige medarbejdere på fællesmøde: Motivering af implementeringsprocessen og Hannes nye rolle og evt. øvrige rolleændringer Medarbejderens præsentation på fællesmøde af det lærte og betydning for arbejdspladsen for kolleger Ny praksis, nye roller Vejleder < > læringspartner Hanne bliver knyttet 1 2 læringspartnere, som indgår i en fælles læreproces. Hanne skal dels lære at fungere i sin nye rolle som nøgleperson, og læringspartneren skal dels lære af Hanne og dels støtte Hanne i hendes læreproces Leder som sparringspartner Lederen indgår som sparringspartner for Hanne i lærings- og implementeringsprocessen Kollegial refleksion Processen understøttes løbende af kollegial refleksion. Kollegial refleksion er i et eller andet omfang formaliseret refleksion i trygge rammer, men behøver ikke at være længerevarende. Tid er ikke en afgørende faktor, men lederen skal sikre plads og rammer til den kollegiale refleksion. Borger-case-præsentation på fællesmøder Hanne udvælger i samarbejde med læringspartner en eller flere cases, som Hanne og evt. læringspartneren præsenterer på et fællesmøde efter nærmere aftale med lederen. Lederen skaber rum og sikre rammer.

28 KOMpetenceVIDEREudvikling 28 CASE Case for en enhed Der er indført nye dokumentationsværktøjer i kommunen. Alle medarbejdere i et afsnit har været på dokumentationskursus Hver enkelt medarbejder forbereder læringssamtale ud fra tjekliste, som samtidig er en plan for implementering Lederen afholder læringssamtaler i mindre grupper eller fælles Medarbejderne inddeles i læringspartnerskaber af flere medarbejdere Hvert læringspartnerskab får fokuspunkter, som de skal arbejde med Kollegial refleksion bruges som støttende metode Lederen skaber tid og rammer Fokuspunkter fremlægges på fællesmøde og gøres til genstand for fælles refleksion For at sikre fastholde af den nyindhøstede viden anbefales at bruge tjeklisten. Her sikrer medarbejdere og leder i fællesskab dialog og konkrete handlinger for at få implementeret ny viden. Tjekliste (samtaleark) 1. Hvad er formålet med implementeringsprocessen? Hjælpeværktøj ikke kontrolredskab 2. Tid, sted, rum og varighed for læringssamtalen 3. Forgrening af viden og kompetencer Hvem, hvor mange, hvor, tidsplan? 4. Hvordan overføres nye kompetencer i praksis? Tvivl? 5. Fremlæggelse på fællesmøder Hvor, hvornår og hvordan? 6. Kollegial refleksion Hvor, hvornår og hvordan? Fra formaliseret til kultur 7. Borgercases på fællesmøder Hvem, hvor, hvornår og hvordan? 8. Hvad nu hvis? Alternative planer 9. Evaluering Hvem, hvor, hvornår og hvordan?

29 KOMpetenceVIDEREudvikling 29 Opsamling af de vigtigste budskaber fra campen 1. Kompetenceudvikling er nødvendigt og vigtigt det har fortjent en strategi 2. Analyse af behov 3. Formulering af mål er helt afgørende 4. Undgå hovsa løsninger 5. Der skal ske en fælles prioritering der skal dialog mellem politikere, ledelse og medarbejdere 6. Der skal tænkes langsigtet brug et årshjul og bevar overblikket

30 KOMpetenceVIDEREudvikling Bilag 1 30 OM CAMPMETODEN En Camp er karakteriseret ved at være en 30 timers intensiv udviklingsproces, hvor deltagerne udvikler strategier og konkrete handlinger. På Kom videre Camp udviklede og beskrev deltagerne metoder og værktøjer til kommunernes arbejde med fremtidens lokale strategier for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Deltagerne på campen blev inddelt i grupper på ca. seks personer på tværs af erfaring, viden og kompetencer. CAMPOPBYGNING Campen var bygget op om følgende fire overordnede moduler: Modul 1 Udvikling af ideer til værktøjer, metoder og handlinger I modul 1 blev den problemstilling og det tema, som grupperne hver især skal arbejde med fremlagt. I modul 1 begyndte udviklingen af metoder og handlinger i forhold til gruppernes tema. Modul 2 Sparring på ideer til metoder og værktøjer I modul 2 fik grupperne sparring på de metoder og handlinger, der er blev udviklet i modul 1, fra de andre grupper og fra et sparringspanel. Sparringspanelet bestod af Kresten Schultz, direktør i Lead Agency, Villy Hovard Pedersen, Uddannelsesdirektør i Undervisningsministeriet og Helene Bækmark, direktør i Pleje, sundhed og arbejdsmarked i Fredericia Kommune. Modul 3 Beskrivelse af værktøjer, metoder og handlinger I modul 3 blev metoder og handlinger videreudviklet og beskrevet. Handlinger som grupperne valgte at gå videre med efter sparringen i modul 2. Modul 4 Præsentation af resultat I modul 4 præsenterede grupperne deres resultat for campens modtagere. Modtagerne var Karen Stæhr Sektorformand for Social og Sundhedssektoren i FOA Fag og Arbejde og Poul Nødgaard, medlem af KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg.

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen Projektaftale Fremtidens medarbejder Fase 2 Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) Version af projektaftalen 00.01.10.10-P20-11-13 Version 1: Indstilling til politisk behandling godkendelse november 2014.

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling Udkast Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P Delpolitik Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Assens Kommune Kompetenceudvikling - en forudsætning for vækst

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere