2IS. Handlingspian for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne Institutionens navn: SOSU sjælland. Sagsnr.: K.391

Transkript

1 Handlingspian for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: SOSU sjælland Institutionsnummer: iournalnr.: K.391 Dato/t 2IS ndsæt link til skolens handlingspian http: / / jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 1010 af22/09/2014), 7, stk. 3 og 4

2 Indledning Handlingspianen for øget gennemførelse skal ses i sammenhæng med og som en del af skolens samlede kvalitetsarbejde, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3. Her fremgår, at skolerne på bag grund af selvevaluering udarbejder en opfoigningspian, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfoigningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfolgningsplan skal inde holde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. 2

3 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Nedenfor fmdes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start mahal Resultat maltal evt, rev. måltal maltal Grundforlob under ét 20,8 20,3 5,0 19,6 5,0 18,0 17,0 Hovedforlob under 16,1 15,5 5,0 16,2 5,0 15,5 15,0 ét Skolens begrundelse for evt, at revidere måltallet for 2015 SOSU Sjælland har valgt at revidere måltailet for Tidligere har skolen valgt ambitiøse måltal, der stræbte mod opfyldelse af 95% målsætningen, velvidende at dette ikke var realistisk fra år til r med den nuværende frafaldsstatåstik. Efter opfordring fra ministeriet reviderer skolen derfor måltallet i lyset af reelle muligheder for at opnå disse, samt den positive effekt det vil have, hvis skolen opnår måltallene. Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har fig. indsatsornråde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år, se af snit 3. Tabel 1.2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2015 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Beviffiget år FOUnr. Blended Learning for SSH elever på SOSU sjælland Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforlob under ét Hovedforløbet under ét

4 vi Sagsnr.: K Evaluering af resultater og indsats i handlingspian for 2014 Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har følgende indsatsornråde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år: Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2015 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. Blended Learning for SSH elever på SOSU sjælland Skema 2.1: Afrapportering af indsatsområder med medfinansiering Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, der er indsatser, saledes at hver indsats beskrives i hvert sit skema. Indsats med medfinansiering Blended Learning for SSH elever på SOSU sjælland nr.: Baggrund/beskrivelse af problemstillingen jf. tidligere handlingsplan Starttidspunkt D. 1. august 2012 Sluttidspunkt D. 30. juni 2014 Initiativer/redskaber SSH består af blandede aldersgrupper har elever fra først i 20 erne til Ca. 60 år. Når man sætter disse blandede aldersgrupper sammen i en idas se, vil det ofte føre til konflikter, hvor de ældste vil føle sig irriterede over de unge elevers nogen gange højlydte tilgang til undervisningen. Det er ikke sjældent, at de ældre elever udtaler, at de på et tidspunkt har overve jet at stoppe deres uddannelse pga. de unges indimellem højtrøstede ad færd. En stor del af de unge er meget TT vante, og vi ser en mere TT baseret og virtuel undervisning som en motiverende faktor for de unge. Den lidt ældre del af eleverne har ofte skolesøgende børn, og det kan være svært at passe både famiiie og skole. Der kan være andre sociale forhold, der gør, at det kan være motiverende at gå i gang med en uddan nelse ved udsigten til, at der er skoledage hjemme. SOSU Sjælland skal fremadrettet fortsat kunne tiltrække elever i konkur rence med andre erhvervsuddannelser, og vi ser en mere smidig studietid som en mulighed for fortsat at kunne tiltrække elever. I alt 280 elever har indtil haft virtuel undervisning. I alt 109 lek tioner har været gennemført som virtuel undervisning. Den virtuelle undervisning har haft udgangspunkt i naturfag og dansk, men også sygepleje samt pleje og dokumentation har været forsøgt. Alle undervisningsmaterialer til de virtuelle lektioner har været samlet i skolens LMS-system, som eleverne er fortrolige med, og materialerne har været vekslende mellem bl.a. skriftlige opgaver, film efterfulgt af spørgs mål og test. Alle elever har skullet melde sig på LMS-systemet hver mor gen for ikke at få fravær. Dette har fungeret godt. Alle elever har haft mulighed for at kontakte underviseren på LMS-systemets chat, pr. telefon eller virtuelt. Der har været udfordringer med den virtuelle kontakt, da ikke alle elever har kunnet få teknikken til at fungere hjemme. Der har til projektet været stillet en TT tekniker fra skolens tekniske leve- 4

5 14 I Sagsnr.: K.391 randør til rådighed for eleverne. Dvs, eleverne har kunnet kontakte en TT tekniker hjemmefra, hvis et system ikke har virket. Eleverne har i højere grad benyttet sig af deres egne tekniske netværk, eller har kontaktet hin anden via Facebook, fremfor TT teknikeren Elever, der ikke har følt sig godt tilpas med at få virtuel undervisning hjemme, har haft mulighed for at være på skolen. Kun få elever har an vendt denne mulighed. For elever, der ikke selv har haft TT udstyr, dvs. computer og netværk, har skolen indkøbt udstyr til udlån til eleverne. Kun få elever har anvendt denne mulighed. Det oprindelige mål med indsatsen/forventet effekt. Evaluering af indsatsen blev det antal elever fast holdt, som man forventede? Vi vil udvikle en metode til Blended Learning (BL), som giver eleverne en mere fleksibel studietid med samme høje mål for læring, som i almindelig klasserumsundervisning. Samarbejdet mellem underviserne over geografiske afstande vil give nogle erfaringer, som senere kan bruges til en organisatorisk udvikling. Samarbejdet mellem underviserne vil give os viden om samarbejds form/metode i forhold til BL og virtuel undervisning. At forbedre resultaterne i ETU en omkring anvendelse af TT og forskelii ge undervisningsformer. Forventede effekter af indsatsen Antal flere elever gennemfører - 7 Procentvis effekt (reduktion af frafaldet) - % 0,5 % Ovenstående er de forventede effekter af indsatsen vist. Nedenfor er an tallet af afbrudte elever angivet Effekt Antal afbrudte elever Afbrudte elever i procent 13 % 16,1 % 15,5 % Som det ses, var der en stigning i antallet af afbrudte elever fra 2012 til Forventningen om, at 14 flere elever gennemførte i 2013 blev altså ikke opnået. Fra 2013 til 2014 var der et fald i antallet af afbrudte elever på 23. Samlet er der dog stadig en stigning i antallet af afbrudte elever fra 2012 til 2014 på 18 elever, og der er således ikke opnået den forventede effekt af samlet 21 flere gennemførte elever. Der er således heller ikke opnået en reduktion i det procentvise frafald. Ser man nærmere på de hold, hvor der har kørt Blended Learning, viser der sig dog en anden tendens. Holbæk Aug Okt Feb Aug Okt Feb Antal afbrudte elever Afbrudte elever i procent 17 % 15 % 10,7 % 8,8 % 8,2 % 11,5 % Som tabellen viser, er der på de hold, hvor der er kørt Blended Learning i Holbæk (2014-tal), et væsentligt lavere frafald, end de tilsvarende hold året forinden, undtaget februar-optaget. Sammenlagt er 10 færre elever i Holbæk (svarende til et fald på 4,5 procentpoint) faldet fra uddannelsen 5

6 på de hold, hvor der har været Blended Learning, hvilket tyder på, at ind satsen har været med til at bevare eleverne i uddannelse. Næstved Okt Feb Okt Feb Antal afbrudte elever Afbrudte elever i procent 42,4 % 364 % 22,6 % 41,4 % I Næstved ses der ikke samme nedgang i frafaldet på BL-holdene. Okto ber-holdet har haft et fald i frafaldet på 19,8 procentpoint (7 elever), men tilsvarende hold året før havde store udfordringer og var blandt andet årsag til et stort frafald i Næstved samme år (jf. Handlingsplan for øget gennemførsel 2013), så det er vanskeligt at sige, hvorvidt det er Blended Learning, der har medført fald i frafaldet. Samtidig er frafaldet steget på februar-holdet. Det skal dog påpeges, at frafaldet i 2013 på både oktober og februar-holdene i høj grad skyldtes opsigelse i praktikken, hvor frafal det i 2014 på begge hold havde en høj andel af frafaldne elever grundet sygdom. I Næstved er der i alt 6 færre elever (svarende til et fald på 7 procentpoint), der er faldet fra uddannelsen på de hold, hvor der har væ ret Blended Learning. På trods af, at indsatsen med Blended Learning ikke har haft effekt på det samlede frafald på SOSU Sjælland, kan der altså ses et fald i frafaldet på de hold, hvor indsatsen har kørt. I den oprindelige beskrivelse af de forventede effekter af indsatsen, var det beskrevet, at der forventedes en bedring i ETU en. Dette kan desvær re ikke påvises. Hvordan vil skolen bruge erfaringerne fra dette ind satsoinråde i det videre arhej de med øget gennemfø relse? Erfaringer fra projektet har mundet ud i et delprojekt, hvor vi forsøger at koble den virtuelle undervisning på praktikken, så eleverne oplever en virtuel sammenhæng mellem teoridelen på skolen og praktikdelen. Erfaringerne har herudover mundet ud i et delprojekt, hvor skolen har investeret i to I\ Iedielokaler, dvs. undervisningslokaler med videokonfe renceudstyr, således at de to lokaler kan kobles op mod hinanden. Vi har hidtil arbejdet med fagteammøder, kurser og andet i lokalerne, men er parat til at påbegynde en egentlig undervisning på tværs af to geografisk adskilte afdelinger i skolen. Medielokaleprojektet var oprindeligt tænkt ind i BL projektet, men blev skilt ud, da der var en del tekniske, tidskrævende udfordringer med installationen af lokalerne. Erfaringerne fra projektet har været medvirkende til inspiration til punk ter i skolens digitale strategi, og at skolen i det hele ser lidt anderledes på muligheder for differentieret undervisning via digitale medier. De to afdelinger Holbæk og Næstved er p.t. i gang med at indføre erfa ringerne fra projektet i driften, sådan at udvalgte hold arbejder udenfor klasserumrnet i et antal lektioner. Skolens to øvrige afdelinger er i opstartsfasen i at inddrage den virtuelle undervisning på SSA hold. På SOSU Sjælland har vi en stor andel af ikke-boglige elever, og vi har elever som af sociale årsager har brug for at være sammen med medstu 6

7 Hvad har virket/ikke virket? derende, og behov for at blive fulgt tæt afvejledere og kontaktlærere. Derfor ser vi det ikke p.t. som realistisk at indføre et fuldt e-læringsforlob, hvor al undervisning foregår virtuelt. Men vi tror, at et forløb, hvor ele verne arbejder hjemmefra i et antal dage, f.eks. en gang om ugen, kunne være til gavn for nogle af eleverne og fastholde dem i uddannelses forlø bet. De undervisere, der har deltaget i projektarbejdet har oplevet et markant digitalt kompetenceloft, som de videregiver til deres kolleger. De kaster sig ufortrodent ud i afprovninger af digitale medier, hvor de forinden havde en lidt forsigtig tilgang til netop brugen af digitale medier i under visningen. Projektet har afprøvet forskellige virtuelle programmer med eleverne, og er f.eks. p.t. nået frem til at anvende Skype, som mange af eleverne allerede kender. Alle elever i projektet har fået ekstra og intens medieintro, men ikke desto mindre er der elever, som siger, at de ikke kunne deres LIVIS og virtuelle program godt nok. Det er en kritik, vi har taget til os og arbejder videre på. De tosprogede elever har haft det svært med at skulle bruge de virtu elle programmer og samtidig kæmpe med de sproglige udfordringer i tek ster og opgaveafleveringer. Underviserne i projektet har desuden bidraget betydeligt med idéer og inspiration til udvikling af den virtuelle undervisning efterhånden som projektet er skredet frem, og det er meget tydeligt, at det at deltage i pro jektet har bidraget til kompetenceudvikling hos de pågældende undervise re. Der er ikke tvivl om, at projektet har været med til at sætte fokus på vir tuel undervisning på skolen, og har været medvirkende til at sætte en ud vikling i gang. Selvom der stadig i undervisergruppen er en vis skepsis, er der sket et skred siden projektet startede, og de fleste undervisere ser nog le muligheder for deres elever. Evaluering af resultater og indsats i handlingspian for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet SOSU Sjællands fælles pædagogiske og didakdske grundlag har, op til i skolens strategi, målsætning nu, bundet i det konstruktivistiske læringssyn, hvor eleverne anses for at og undervisning? lære ud fra den viden, de i forvejen besidder. Læring anses derfor som individuelt ud fra den enkelte elevs kognitive udvikling. Denne tilgang er grundlæggende for SOSU Sjællands lokale uddannelsespianer for alle uddannelser p skolen, og er dermed central for den undervisning ele verne modtager. SOSU Sjællands strategiske kerne tager udgangspunkt i eleven i cen trum. Ud fra dette er der en række hovedopgaver med dertilhorende succeskriterier. Et af disse hovedområder er en velfungerende skole, hvorunder der fmdes flere strategier for at opnå dertilhorende succesk.ri terier. Nogle af disse succeskriterier er eks. Vi danner eleverne, og de bliver 7

8 Hvordan fonnidles FPDG til bestyrelse, lærere og elevet. Undervisere Hvad har evalueringen vist? seivstændge, Man lærer det, man skal kunne samt Man kan bruge det, man lærer. Disse succeskriterier bygger på det konstrukdvistiske læringssyn, SOSU Sjælland arbejder ud fra. Bestyrelsen inddrages fortløbende i arbejdet gennem udviklingen af strategien for SOSU Sjælland som uddannelsesorganisation. på SOSU Sjælland har kendskab til det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag gennem LUP er og dermed det generelle ud gangspunkt for undervisning på SOSU Sjælland. Elevernes kendskab til det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag har indtil nu ligeledes været gennem LUP erne. Dog er der igangsat ar bejde i forhold til at formidle det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og skolens læringssyn mere målrettet mod eleverne. For at evaluere på skolens arbejde med det fælles pædagogiske og didak tiske grundlag drages der sammenligninger afdelingerne i mellem på parametre som karaktergennemsnit og undervisningsstrukturering iffit. ETU. På denne måde skabes der et billede af SOSU Sjælland som hel hed, og det bliver muligt at vurdere undervisningen på de respektive afdelinger. Overordnet har SOSU Sjælland scoret godt på både indsatsonirådet Undervisere og indsatsområdet Undervisning. Dog ses en væsentlig forskel på, hvordan grundforløbselever og hovedforløbselever har vur deret de to indsatsornråder. SOSU Sjælland Undervisere Undervisning Grundforløb Hovedforløb Denne forskel antyder et behov for, at det fælles pædagogiske og didak tiske grundlag i højere grad cementeres i undervisningen på grundforlø bet, og at undervisere på grundforlobet i højere grad arbejder med sko lens læringssyn og møder eleverne på deres kognitive niveau. Dog bør det nævnes, at årsager til den lavere vurdering af Undervisere og Under visning på grundforløbet kan skyldes mange andre parametre, og at sko lens læringssyn allerede er det grundlæggende udgangspunkt for under visernes tilgang til undervisningen. Scoren for Undervisere og Undervisningen fordelt på afdelingerne viser en nogenlunde ensartet vurdering. På indsatsområdet Undervisere er den største forskel mellem Greve og Holbæk på 5 indekspoint og på indsatsområdet Undervisning er den største forskel mellem Holbæk og Næstved på 4 indekspoint. SOSU Sjælland Greve Holbæk Næstved Slagelse Undervisere Undervisning Den forholdsvist ensartede vurdering på tværs af afdelingerne antyder, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er ligeligt implemente ret på afdelingerne. Det skyldes antageligt de fælles lokale uddannelsesplaner, der sikre en ensartet undervisning og undervisningstilgang på 8

9 SOSU Sjællands afdelinger. Karaktergennemsnittene for de fire uddannelser grundforlob, SSH, SSA og PA) på tværs af afdelingerne kan på samme måde være indikator for cementering af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? SOSU Sjælland Greve Holbæk Næstved Slagelse Grundforlob 8,5 7,4 9,0 8,4 SSH 8,1 8,1 10 8,4 SSA 8,3 8,3 8,6 8,1 PA 8,2 8,1 8,3 8,6 Karaktergennemsnittene på grundforlobene på de respektive afdelinger er således en anden indikator for, at der på tværs af delingerne, kan være en nødvendighed for at arbejde med det fælles pædagogiske og didakti ske arbejde, da der er en forskel i karaktergennemsnittene på 1,6. Sam me tendens fmdes ikke i samme grad på hovedforlobene. Her er karak tergennemsnittene dlnærmelsesvist ens. Den eneste afviger er karaktergennemsnittet på SSH-uddannelsen i Næstved, der er knap 2 karakterer højere end i de øvrige afdelinger. Det bor nævnes, at karaktergennem snit naturligt kan være præget af mange andre årsager og sammenhænge end undervisningen, og forskellene på tværs af afdelingerne kan skyldes andre faktorer end cementering af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. SOSU Sjælland vjderefører de positive erfai.nger med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i udarbejdelsen af de nye LUP er i forbindelse med reformen. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med Underviserne på SOSU Sjælland arbejder alle med differentiering af un hvilke metoder differende- dervisningen. Dette gøres med et alsidigt valg af undervisningsmetoder. I rer skolen undervisningen? Handlingsplan for Øget Gennemførsel 2014 blev to indsatser omkring differentiering af undervisningen beskrevet: 1. LAB-læring på grundforløb i Holbæk 2. Faglig Læsning på SSH i Greve Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. dlfredshed? LAB-læring: Indsatsen med LAB-læring korte på to hold, Hold A og B, og ét hold, Hold C, fungerede som kontrol-hold. Det procentvise frafald på Hold A og B var lavere end på Hold C. Frafaldet pd Hold B var 4,8 procentpoint lavere end på Hold C, mens frafaldet på Hold A var 1,8 procentpoint lavere. Hold Frafald %, UDDATA Hold A 10,7 /o Hold B 7,7 %, Hold C 12,5 % Karaktererne på både Hold A og Hold B var højere end på Hold C. Det te gælder både for karaktergennemsnittet samlet såvel som karaktergen nemsnittet for grundforløbsproven. 9

10 Hold Karaktergennemsnit Karaktergns. grundforløbsprove HoldA 7,0 9,0 HoldB 6,8 8,2 Hold C 5,9 7,9 Dette tyder på, at LAB-læringen er med til at højne elevernes faglige ni veau og giver dem mulighed for at præstere bedre end den traditionelle undervisningsmetode gør. Hold A og Hold B kunne som en del af deres grundforløbsprøve aflevere en film mod mindre skriftligt arbejde. Dette gav eleverne mulighed for at vise i praksis, hvad de har lært frem for at skulle formulere det skriftligt. Faglig Læsning: Indsatsen med LAB-læring kørte på to hold, Hold A og B, og ét hold, Hold C, fungerede som kontrol-hold. Det var ikke forventet, at indsatsen ville have en stor effekt på frafaldet, da evaluering af samme metode på grundforløbet i Handlingsplan for øget gennemførsel 2014, ikke viste, at metoden havde en effekt på frafaldet. Dog blev der sat et mål om, at der på holdene ville være et frafald, der var mindst I 0¼ lavere end på tilsva rende hold. Hold Frafald %, UDDATA HoldA 23,8% HoldB 12,5% Hold C 11,5 % Faglig Læsning har ikke haft en tydelig effekt på frafaldet på Hold A og Hold B. At det ene hold, hvor der har været gjort brug af Faglig Læsning, Hold A, har særligt dårlige resultater både i ETU, fravær og frafald, anta ges i høj grad at skyldes en uheldig elevsammensætning på holdet. En underviser, der har fulgt holdet fra uddannelsesstart til slut fortæller: Hold /1 er nok det mest djifunktionelle hold, jeg nogensinde har væretpd. De har haft rigti,g svært ved atfungere med hinanden, og m har som lærergruppeprovet rigtzg mangeforskeilzge tiltagpd holdet. Nogle elever er stoppetpga. problemer iprivatlivet, der hargjort, at de ikke har kunnetfungere i uddannelsen. Nogle elever er stop pet ipraktikken bl.a. pga. for hojtfravær Der har altså været meget store udfordringer på Hold A, der ikke antages at ville kunne påvirkes af Faglig Læsning som metode. Det var forventet, at arbejdet med metoden Faglig Læsning ville have effekt på elevtrivslen målt på ETU, således at elevernes tilfredshed med undervisningen ville være mindst 1 indekspoint højere end tilsvarende hold. 10

11 Hold A Hold B Hold C SOSU Sj. SOSU Sj. Som helhed 61, ,1 64 Anbefale uddamielse 67,2 68,9 77,8 71 Lyst til at lære n3-t 80 85,2 84,7 - Samlede lærergruppes faglige dygtighed 69,4 80,4 79,2 79 Samlede lærergruppes lyst og interesse for at undervise 77,8 82,5 86,1 77 Samlede lærergruppes evne til at forkla re 64, ,8 75 Undervisningen som helhed 67,8 75,1 78,5 - Glad for at gå på skole 90 90,5 87,5 83 Skole rart sted at være 81,7 92,1 85,4 81 Elev forberedt til timerne 75 82,5 79,2 81 Elev kommer til tiden 91,7 98,4 91,7 91 Elev deltager aktivt i undervisningen 78,3 87,3 83,3 83 Ovenstående tabel viser, at metoden ikke entvdigt har haft en effekt på elevtrivslen og tilfredsheden som undervisningen. Hold B har vurderet 8 ud af de 12 sporgsmål højst, mens hold C har vurderet 4 ud af de 12 spørgsmål højst. Hold A har derimod vurderet de 12 spørgsmål noget lavere, og ligger under den overordnede vurdering for SOSLT Sjælland på halvdelen af spørgsmålene. Samtidig var det forventet at eleverne opnåede et karaktergennemsnit, der lå mindst 0,5 karakterer over tilsvarende hoids karaktergennemsnit. Hold Karaktergennemsnit Hold A 6,0 Hold B 7,0 Hold C 7,0 Heller ikke her kan der påvises en effekt af faglig læsning. Hold A, har det laveste karaktergennemsnit (eksamenskarakter), og Hold B og C har det samme karaktergennemsnit. Altså er der ingen af de to hold, hvor indsatsen har kørt, der har højere karaktergennemsnit end kontrolholdet. Hvad har virket / ikke virket? LAB-læring: Erfaringen fra denne indsats viser, at uden planlægning og skemalægning, der sikrer relation til undervisere (særligt kontaktlærere), vil undervis ningsmetoden, som LAB-læring, sandsynligvis ikke have den ønskede effekt på frafald og fravær. Dette ses også ud fra Hold As mindre succesfulde resultater mht. fravær og frafald sammenlignet med Hold B, da der på Hold A var store udfordringer med skemalægning og planlægning. Til trods for, at LAB-læring ikke entvdigt kan siges at have haft en effekt på elevernes fravær, vurderes undervisningsmetoden til at være en succes, idet frafaldet har været mindre på Hold A og B, samt karaktergennem snittet har været højere på de to hold. Eleverne på Hold A og B vurdere de, at den undervisning, hvor der blev brugt forskellige medier og IT læremidler, var mere motiverende end den undervisning, hvor disse ikke blev benyttet. Den anderledes tilgang til undervisningen har fungeret som 11

12 herunder Sagsnr.: K.391 Hvordan følges der op på erfaringerne? et friskt pust for eleverne. De fortalte, hvordan den klassiske tavleunder visning var kedelig og de mente ikke selv, at de fik det samme udbytte af denne, som de fik af at benytte spil, apps osv. Udover at have haft en positiv effekt på elevernes frafald og faglige niveau, har LAB læringsforlobet altså også i hojere grad motiveret eleverne og gjort dem positivt stemt over for undervisningen. Faglig Læsning: Resultaterne af indsatsen med Faglig Læsning er tvetydige. Der kan ikke gives noget klart svar på, om metoden har haft en effekt på elevernes frafald, trivsel og karakterer. De store udfordringer, der har været på Hold A, giver sig til udslag på alle parametrene, mens der er gode resulta ter for det andet indsatshold, Hold B. Faglig Læsning menes at have effekt på elevernes motivation og dermed fravær og trivsel (jf. tidiigere evaluering i Hand]ingsplan for Øget Gen nemførsel 2014), og dette giver sig også til udtryk på Hold B. Derimod menes Faglig Læsning ikke at have en effekt på hold, hvor der eksisterer store udfordringer grundet elevsammensætning. Faglig Læsning menes dermed at have god effekt på hold, hvor eleverne ikke har store udfor dringer grundet eks. sociale eller personlige problemer. LAB-læring: Der er ikke nogle konkrete planer for opfolgning med de enkelte erfarin ger fra LAB-læring, men de er en del af SOSU Sjællands arbejde med den digitale strategi, der blandt andet har som mål, at 90 % af alt undervis ningsmateriale er digitaliseret og 10 % af al undervisning er virtuel i De positive erfaringer fra LAB-læring er med til at understøtte, at dette er den rigtige vej for undervisningen på SOSU Sjælland. I arbejdet mod at nå målsætningerne, oprettes der blandt andet en materiale bank, hvor underviserne kan dele undervisningsmateriale de forskellige metoder og redskaber, der er gjort brug af i forløbet med LAB-læring. Faglig Læsning: Underviserne, der gor brug af Faglig Læsning til daglig, mener at denne metode bor benyttes på alle hold, og vil arbejde frem imod at introducere nye undervisere til metoden, s der også fremadrettet gøres brug aflæse mål, læsestrategier og notatteknikker. 12

13 Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Den indsats med arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og har skolen iværksat for at praktikdel, der skulle igangsættes med Handlingspian for Øget Gen styrke lærernes, virksomhe nemforsel 2014, blev af forskellige årsager udsat. Indsatsen bliver i ste dernes og prakdkvejledernes det kørt som et piotprojekt under Nordisk Ministerråd i Se be samarbejde om det fælles skrivelse af indsats i skema 4.3. uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Hvilken effekt har aktivite terne haft på elevernes præ stationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? 13

14 15,5 Sagsnr.: K Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemfø relsen SOSU Sjælland har i skoleåret 2013/2014 oplevet en nedgang i frafaldet på grundforløbet p 0,7 pro centpoint i forhold til skoleåret 2012/2013. Ved sidste års opgorelse af forlobsstadstikkerne havde SOSU Sjælland oplevet en nedgang i frafaldet på grundforlobet på 0,5 procentpoint. Det anses derfor som en fortsat positiv udvikling i frafaldet til trods for, at skolen stadig er langt fra at opnå den ambiti øse målsætning om et frafald på 5 % Derfor revideres dette måltal (jf. tabel 1.1), så skolen fremadret tet arbejder mod mere realistiske mål, men fortsat med ambitionen om at mindske frafaldet så meget som muligt. Grundforlob Frafald på SOSU Sjællands afdelinger Albr(mo) % UNI-C data Aibr(uo) % UNI-C data Greve 2,1 0/ 20,8 % Slagelse 4,1 % 20,5 % 1-lolbæk 1,0 % 12,9 % Ringsted 3,6 % 7,1 % Næstved 4,5 Vo 23,5 % SOSU Sjælland Total 3,2 % 19,6 % SOSU Sjælland Total 2012/2013 2,0 % 20,3 % Samtidig med, at der på grundforlobet har været en nedgang i frafaldet, har der i skoleåret 20 13/2014 været en stigning i frafaldet på hovedforlobet fra 15,5 % i 2012/2013 til 16,2 % i 2013/2014. Dette anser SOSU Sjælland som utilfredsstillende, og vil fortsat arbejde hen imod at mindske frafaldet og undgå stigning. Hovedforløb Frafald på SOSU Sjællands afdelinger Afbr(mo) % UNI-C data Afbr(uo) % UNI-C data Greve 0,0 % 13,1 % Slagelse 0,8 % 15,6?/o 1-lolbæk 0,0 % 15,2 % Ringsted 0,0% 21,4% Næstved 0,6 % 19,2 % SOSU Sjælland Total 0,3 % 16,2 % SOSU Sjælland 2012/ % Særligt har det været frafaldet i Ringsted og Næstved afdelingerne, der har trukket det samlede frafald på SOSU Sjælland op. Frafaldet på hovedforlobet på SOSU Sjælland præges, som tidligere, i hoj grad af frafald på SOSU hjælper uddannelsen. SOSU Sjælland Hovedforlobet Albr(uo) % UNI-C data SSH 21,1 0/o SSA 8,2 % PA 5,40/0 Stigningen i frafaldet på hovedforlobet på SOSU Sjælland skyldes også frafaldet på SOSU hjælper ud dannelsen. Frafaldet på både SOSU Assistent som Pædagogisk Assistent uddannelserne er faldet med hhv. 1,1 procentpoint og 0,3 procentpoint i forhold til 2012/2013. Modsat er frafaldet på SOSU hjæl 14

15 Sagsm.: K.391 per uddannelsen steget med 0,9 procentpoint. Det er altså særligt SOSU hjælper uddannelsen, hvor de væsentligste udfordringer i forhold til frafald findes (se mere i profil 2 af frafaldsgrupper). 30% Atbrud Grundtorløb Afbrud Hovedforløb rjm i n1r,u,ri m[çirl çnrr Greve SageI Hck Nved SOSU Sjvnd I Greve 0agese Mcb±k Næstved SOSU Sand Som ovenstående grafer viser, er der store udsving i frafaldet fra år til år, hvilket gør det vanskeligt at forklare særlige tendenser i forhold til afdelinger. I Slagelse er frafaldet på grundforlobet eksempelvis faldet mellem 2012 og 2014, men er ved den seneste forlobsstadstik i 2015 steget igen. Omvendt har billedet været for grundforløbet i Holbæk. I Næstved har frafaldet været stigende på grundforlobet og stagnerende på hovedforlobet de sidste fire år. I Greve har frafaldet dog været nogenlunde stagneren de, hvilket også gælder det overordnede frafald på SOSU Sjælland. De store udsving i frafaldsprocenterne fordelt på afdelinger kan til dels skyldes de forholdsvis små tal, der opereres med, når der er tale om hovedtotaler for afdelingerne (mellem 28 (Ringsted) og 179 (Næstved) på grundforløbet i 2013/2014). Der skal således ikke store udsving i hovedtotal samt antal afbrudte elever til, for at procentandelen af frafaldne ændres væsentlig sammenlignet med det forgang ne år. De store udsving gør det vanskeligt at pege på én afdeling, der har særlig stor succes med at mindske frafaldet eller at udpege én afdeling, der kræver særlig indsats i forhold til arbejdet med fast holdelse. Dog synes Greve at være den afdeling, hvor frafaldet er mest stabilt over tid. På hovedforlo bet er frafaldet i Greve omkring eller under 15 %, mens det på grundforlobet gennem de sidste fire år har været lidt over 20 % Der har altså ikke i Greve været de samme udsving i frafaldet, som der har været i de øvrige afdelinger. Det er vanskeligt at sige, hvad dette skyldes, da Greve som de øvrige afde linger også oplever store udsving i holdsammensætninger osv. Den stagnering, der ses i Greve er ikke nødvendigvis positiv, da det kan være tegn på, at forskellige indsatser i forhold til fastholdelse ikke har stor effekt. Greve afdelingen bliver i foråret 2015 delt ud på to nye afdelinger, Koge og Roskilde. I den forbindelse, bliver det interessant at følge udviklingen i frafaldet. 15

16 Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, svarende til det antal grupper, skolen har analyseret sig frem til. Frafaldsgruppe nr.: i Elever over 17 årp grundforlobet Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? På grundforlobet er der ikke et tydeligt billede af, hvilken alders gruppe, der særligt falder fra. Hvornår faldet eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? Mder Albr(uo) % UNI-C data -l7år 15,2% år 21,1 % år 24,8 % 25+ år 22,4 % Grundforløbet total 19,6 % Der er forholdsvist lavt frafald blandt de helt unge elever under 17 år. Det storste procentvise frafald findes blandt elever mellem 20 og 24 år, men der er også stort frafald blandt elever mellem 18 og 19 år samt over 25 år. Der er en anelse større procentandel af mænd (22,9 %) end kvinder (18,7 %) der falder fra. Det er særligt elever over 17 år, der er startet i foråret 2014, der er faldet fra (50 %). Der er dog kun tale om 16 startende elever i alt. Også en stor procentandel af eleverne over 17 år, der er startet i vinter-kvartalet er faldet fra (30,9 %). Kvartal Elever over 17 år Afbr(uo) % UNI-C data Q1 30,9 % Q2 50,0 % Q3 17,7% Q4 12,9% Elever over 17 år Total 22,7 % På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Sundhed, omsorg og pædagogik 16

17 Sygdom Sagsnr.: K.391 Hvorfor? Afgangsårsager - Elever over 17 år UDDATA Årsager til frafald, fx faglige Afbrud - 2,0 /o problemer, personlige og/eller d Grad i 3 sociale problemer etc. 0/, Bortvist 2,7 /o Ej bestået 3,3 /o Fortrudt udd. 25,3 % Fravær 18,7 % Ikke fremmodt 10,0 % Ikke udd. parat 5,3 % Ingen årsag 1,3 % Niveau for højt 2,0 % Niveau for lavt 3,3 % Skiftet skole 2,7 /0 Soc./pers. forh 18,0 % Sygdom 2,0 % Øk Forhold 2,0 % Størstedelen af de elever over 17 år, der falder fra, gør det fordi de fortryder uddannelsesvalget (25,3 %). En stor andel af eleverne fal der også fra grundet for højt fravær (18,7 %) eller grundet personli ge forhold (18 %). At over én fjerdedel af grundforløbseleverne over 17 år falder fra grundet fortrudt uddannelsesvalg tyder på en elevgruppe, der ikke er afklarede omkring deres uddannelsesvalg, når de påbegynder grundforløbet. I forbindelse med reformen og reglen om, at eleverne kun kan påbegynde grundforløbets 2. del 3 gange, bliver det interessant at følge udviklingen i netop denne årsag til frafald. 17

18 Frafaldsgruppc nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? SSH-elever Der er fortsat en stor udfordring med SSH-eleverne i forhold til frafald. Afdeling Afbr(uo) % UNI-C data Greve 16,4 % Slagelse 22,1 % Holbæk 20,0 % Ringsted 27,9 % Næstved 24,9 % SSH elever Total 21,1 % Der er et stort frafald blanat SSH-eleverne på stort set hele SOSU Sjælland. I Greve er frafaldet noget lavere end i de øvrige afdelinger og i Ringsted er frafaldet særlig højt. Køn Afbr(uo) % UNI-C data Kvinde 19,8% Mand 31,3 % SSH elever Total 21,1 % Det procentvise frafald er særligt højt blandt mænd. Dog er antallet af kvinder, der falder fra, selvfølgeligt, væsentligt højere, da der er en noget højere repræsentation af kvinder på SSH-uddannelsen. Den store procentandel af mænd, der falder fra er dermed blot 31 elever ud af 876 elever i alt. Alder Afbr(uo) % UNI-C data -17 år 14,0 % år 28,6 % år 27,8 % 25+ år 18,0% SSH elever Total 21,1 % Der er en tydelig tendens til, at det er elever mellem 18 og 24 år, der falder fra. Hvornår falder eleverne fra Kvartal Afbr(uo) % UNI-C data (GF, overgang mellem GF og 16,1 % HF, HF)? Q2 22,7 % På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Q3 25,7 % Q4 21,8% SOSU Sjælland Total 21,1 % Der er ikke et helt tydeligt billede af, hvornår SSH-eleverne faldt fra. Dog var det største frafald blandt elever, der startede i sommeropta_ get, men der frndes et forholdsvist stort frafald på samtlige optag på nær vinteroptaget. SOSU hjælper uddannelsen 18

19 Sygdom SSH Sagsnr.: K.391 Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Afgangsårsager elever UDDATA Afbrud - 3,0 % Afbrud Gravid 0,4 Vo Ej bestået 0,8 % Flyttet 1,1 % Fortrudt udd. 14,7 % Fravær,3 % Ikke udd. parat 3,8 % Ingen årsag 1,1 % Lirreforh. oph. 17,4 % L&reJbrh.ops. 12,8 % Niveau for hojt 4,2 % Niveau for lavt 0,8 % Skifter skole 0,8 % Soc/pers. forh 16,2 % Sygdom 9,8 % Udd. Aftale 0,4 % Øk forhold 1,5 0/ Som tidligere falder langt størstedelen af SSH-eleverne fra grundet enten opsigelse af ansættelsesforholdet fra praktikkens side eller grundet elevens egen opsigelse (hhv. 17,4 % og 12,8 %). Samtidig falder en stor andel af elever fra grundet sociale eller personlige for hold (16,2 %) eller grundet fortrudt uddannelsesvalg (14,7 %). Der er uden tvivl et behov for at sætte ind overfor det store frafald, der oftest er relateret til ansættelsesforholdet. 19

20 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens iniplementeringsstrategi? SOSU Sjælland startede i august 2014 en EUD Task force som har til opgave at arbejde med, strukturere og være tov holdere på reformimplementeringen. En fastholdelsesvejleder samt en underviser har fået projektansættelser af et års varig hed for at sidde centralt i Task force, og arbejder dagligt med opgaver i relation til reformen, eks. LUP er, Optagelsesprø ver, Realkompetencevurderinger mv.. Skolens Analyse og Uddannelseskonsulent fungerer som projektieder i Task forog samtidig fungerer hhv. Analyse og kvalitets- samt Kva litets og uddannelseskonsulenterne som ressourcepersoner i forhold til Task forcens arbejde. Skolens uddannelseschefer og vicedirektør fungerer som styregruppe for Task forcen og direktøren er i løbende dialog med gruppen. Derudover bi drager undervisere, vejledere, praktikkonsulenter mfl. med viden og information i forhold til arbejdet med irnplemente ring af reformen. Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? En af de største udfordringer for skolens arbejde med imple mentering af reformen har været tidsperspektivet. På trods af at skolen i god tid påbegyndte arbejdet med implementering af reformen, har gruppen ofte måtte udsætte arbejde, med eks. LUP er, da skolen afventede central og afgørende infor mation. Derudover har skolen oplevet problemer med forskellige toikninger af intentionen med reformen. Forskellige formidle re kommer med forskellige toikninger, hvilket eks. har gjort det problematisk at planlægge hold, da der opstår forvirring omkring tidligere grundforløbselevers ret til gamle hovedfor løb mv. På et tidspunkt i løbet af implementeringen af refor men, vil skolen formentlig opleve et flaskehalsproblem og optag med væsentligt færre elever end hidtil. Derudover har SOSU Sjælland oplevet forvirring omkring tilrettelæggelse af optagelsesprøven for elever, der ikke lever op til kravet om 2 i dansk og matematik. SOSU Sjælland anser det ligeledes for problematisk at PASS har besluttet, at EUX ikke skal være muligt på SOSU uddan nelserne fra aug. 2015, da EUX således ikke fra starten af implementeringsarbej det indgår i planlægningen. I forbindelse med SIP anser skolen det som et problem, at vi er sat sammen med en meget lille skole (Diakonisen), og så hellere et match med en skole, der lignede os storrelsesmæs sigt. Ligeledes er SIP igangsat for sent. Ingen af skolens delta gere fandt første seminar anvendeligt, da vi på skolen allerede var i gang med udviklingsarbejdet længe før seminaret.. 20

21 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag (FPDG) i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 3 og skolens største udforinger ift. implementering af reformen. Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at iruplementere FPDG? SOSU Sjælland har igennem de seneste år opereret ud fra en overbevis ning om, at læringssynet på skolen var konstruktivistisk. Skolen ønsker dog at tilpasse denne opfattelse, til socialkonstruktivistisk. Læringen opfattes således ikke blot som noget, der foregår ud fra den enkelte elevs kognitive niveau, men også, og lige så høj grad, i interaktionen med omverden. Med denne ændring i opfattelsen af læringssynet, har skolen igangsat en tilpasning af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. I tilpasningen af læringssynes er et arbejde med at udvikle en model, der udfolder læringssyndet, påbegyndt. Tanken bag modellen er, at SOSU Sjælland vil være en skole, hvor ele verne synes, det er fedt at gå og en skole, der udvilder den enkelte elevs kompetencer og progression. Dette gøres i en relationspædagogisk sammenhæng, hvor eleven lærer sammen med andre i læringsrummet. Læringen foregår både i et elev-til-elev forhold samt et elev-tilunderviser forhold, hvor underviseren i væsentlig højere grad end tidli gere fungerer som facilitator for undervisningen. I denne udfoldelse af læringssynet vil TT i høj grad understøtte tænknin gen og fleksibel læring vil spille en stor rolle i forhold til at møde den enkelte elev, hvor eleven er. Modellen bygger på en omstrukturering af den nuværende skoleuge, og vil være bygget op om undervisningszoner og fleksible læringszoner. I de fleksible læringszoner vil undervisningen foregå uafhængigt af hold og fag og i stedet ud fra elevens individuelle behov; eks. ekstra naturfag, engelsk, SPS timer og lignende. Foreløbig model: Fleksibd læzinaszone Arbejdet med udviklingen af modellen er fortsat i opstartsperioden, og tilpasninger og ændringer forventes således op til implementeringen, der forventes påbegyndt d. 1. august Som et led i udviklingen af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, arbejdes der med begrebet fleksibel læring. Dette udmontes eksempelvis gennem skolens digitale strategi, hvori et af målene er, at min. 10 % af undervisningen i 2016 er tilrettelagt virtuelt. Den fleksible læringszone giver eksempelvis rum til dette. 21

22 Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Bestyrelsen inddrages i arbejdet med det fælles pædagogiske og didakti ske grundlag gennem løbende udvikling af strategien for SOSU Sjælland som uddannelsesorganisation. Lærerne på SOSU Sjælland vil blive inddraget i arbejdet med den nye model i implementeringsfasen, hvor undervisningen skal tilpasses dervisnings- og fleksible læringszoner. Hvornår og hvordan vil sko- LTndervisningsmodellen vil blive evalueret i august/september 2016, len evaluere skolens FPDG? hvor underviserne har haft et år til at arbejde efter og med modellen. Mulige tilpasninger og indretninger vil ved evalueringen tilføres model len. Digitaliseringsstrategien, og målet om at 10 0/ af undervisningen er til rettelagt virtuelt, vil blive evalueret ved årsskiftet 16/17. Som udgangs punkt menes det ikke, at de 10 o/ Til kunne måles direkte, og evaluerin gen vil dermed bestå af en vurdering enten på den enkelte undervisers konkrete undervisning eller på mængden af virtuel undervisning fordelt på hold Styrket differentiering Her skal skolen beskrive aktiviteter, der skal styrke differentiering af undervisningen. En aktivitet må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål. Hvilke konkrete aktiviteter vil Det stigende frafald, særligt på grundforlobet, i Næstved har ført til et skolen sætte i gang? øget fokus på arbejdet med fastholdelse på det pædagogiske spor (Grundforlobet og PA) i afdelingen. Uddannelseslederen på sporet har igangsat en proces, hvor underviserpå sporet arbejder fokuseret og intensivt med fokus på indsatser omkring fastholdelse. Dette forløb startede op i efteråret 2014 og vil lobe over foråret 2015 frem mod og med fokus på de hold, der starter i sommer Arbejdet består både i at skabe en fælles forståelse for de udfordringer, der fmdes i forhold til fastholdelse samt idéudvilding i forhold til tiltag, der skal mindske frafaldet. En del af disse tiltag vil omhandle tilrettelæggelse af undervisningen samt styrkelse af undervi ser-elev relationen. Der er fastsat møder, hvor underviserne sammen med uddannelsesle deren arbejder målrettet med forståelsen af fastholdelse, problematik ker angående frafald, idéudvikling til tiltag og samarbejde omkring fast holdelsesarbej det. Underviserne har i efteråret arbejdet med beskrivelser af aktiviteter, uriderviserne beskæftiger sig med, der relaterer sig til fastholdelse. Der er yderligere arbejdet med at skabe ny viden ud fra de erfaringer under viserne har med arbejdet med fastholdelse på grundforlobene. Denne indsamling af viden har de to teams i sporet arbejdet kvalitativt med. I 2015 vil sporet arbejde med dataresultater ang. elevtrivsel og frafald og ud fra den samlede viden, der er opnået omkring frafald i Næstved, arbejde videre med, hvilke handlinger der kan igangsættes fremadrettet. Når viden og idéudvik g er indsamlet, vil underviserne arbejde kvali 22

23 - Morgenmad - Et - Øget Sagsnr.: K.391 Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? 1-Ivorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt, delmål ficeret mod at implementere en række ditag, der er rettet mod fasthol delsesarbejdet. Tiltagene er endnu ikke færdigudviklede, men i idéfasen er blandt andet taget dhlob til tiltag såsom: for grundforlobselever: Dette menes at skabe en relation til skolen, undervisere og øvrige elever, samt give ele verne energi dl dagen. digitaliseret grundforlobshold: Efter succes med et digitalt filmprojekt i samarbejde med SOSU Esbjerg i efteråret 2014, ønsker underviserne at starte et grundforløbshold op, hvor der i højere grad arbejdes med digitale læremidler på tværs af tid og rum. Samarbejdsprojektet med SOSU Esbjerg viste blandt an det en høj motivation blandt såvel elever som undervisere samt fuld tilstedeværelse for alle elever i de tre uger, projektet forløb. Ved i højere grad at implementere digitale lærernidler i hele ud dannelsesforlobet, er det en forventning, at elevernes motivati on øges, hvilket formentlig vil have effekt på fremmøde og fastholdelse. samarbejde med Fastholdelsesvejlederne, med henblik på en tidlig indsats. Dette samarbejde formaliseres dels ved sty ringsredskaber i forhold til mentor og SPS druer, således at un derviserne om opgaverne får fornyet fokus på mulighederne for at samarbejde om opgaverne og fordelingen af ressourcerne. Målet er at de frafaldstruede elever hurtigere tilbydes hjælp. Disse indsatser er ikke alle indenfor styrket differentiering, men en del af arbejdet vil ligeledes være koncentreret omkring udvikling af under visningen, så denne kontinuerligt tilpasses elevernes behov. Målgruppen for det øgede fokus på fastholdelse er i første omgang elever på grundforlobet. Det er tiltænkt, at det kvalificerede arbejde og den strukturerede arbejdsgang med fokus på fastholdelse, spredes ud til øvrige spor og afdelinger. Det kvalificerede arbejde med fokus på fastholdelse vil blive fulgt tæt af den lokale uddannelsesleder og nødvendige justeringer vil finde sted i løbet af arbejdet. Effekten i forhold til elevernes fravær og frafald vil blive fulgt gennem forlobsstatistikkerne fra STIL såvel som data via UDDATA. Ligeledes vil elevtrivslen i Næstved benyttes som evalueringsredskab. Dog er det ikke en forventning, at det kvalificerede arbejde med fastholdelse har en direkte effekt på elevtrivslen, da denne i forvejen er høj på grundfor løbet i Næstved afdelingen. 23

24 og Sagsnr.: K Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Her skal skolen beskrive aktiviteter, der skal styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel. En aktivi tet må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemfore for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforlob hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herun der evt, delmål Samarbejde med LUU om PA-uddannelsen Skolen gennemforte i 2013 en undersogelse af PA elevernes og deres praktikvejlederes oplevelse af hvordan teorien fra skoleperioden bru ges i praktikperioden, og hvordan erfaringer fra praktikperioden blev benyttet i undervisningen. Evalueringen afundersogelsen har givet anledning til udarbejdelse af en handlingspian for at skabe stærkere kobling mellem teori og praksis. Et af tiltagene i handiingsplanen er, at undervisere og praktikvej ledere i fællesskab udarbejder opgaver, som tager udgangspunkt i den under visning, eleven har fået på skolen, og som eleverne kan arbejde med i praktikperioden. Et andet punkt i handiingsplanen er, at der laves en oversigt over, hvem fra praktikken, skolen kan trække på som delvis undervisere i forskellige fag, så undervisningen kobles til praksis. De respektive tiltag i handlingsplanen forventes samlet at føre til, at eleverne i højere grad føler en stærkere kobling mellem det, de lærer på skolen og det, de lærer i praktikken. Pilotprojekt under Nordisk Ministerråd Skolen har i samarbejde med Slagelse Kommune igangsat et piotpro jekt, hvor et hold elever (ansat i Slagelse Kommune) og deres kontaktlærer mødes med kommunens uddannelseskonsulenter og ansvarlige praktikvejledere i begyndelsen af P1. Formålet med dette piotprojekt er, at øge elevernes oplevelse af sam menhæng i deres uddannelsesforløb, og derved forebygge frafald, der skyldes manglende oplevelse af sammenhæng. Undervisningsteamet omkring dette hold vil senere modes med kom munens uddannelseskonsulenter og ansvarlige praktikvejledere for at udveksle information og indgå i dialog omkring nye tiltag indenfor hver gruppes arbejdsfelt, mulighed for samarbejde omkring fælles problem stillinger, f.eks. hvordan bringes tematiseringen ind bade i teori og praktik, så eleverne oplever sammenhæng og fælles fodslag i deres uddannelses forløb. Dette har ikke været registreret, men det anslås, at der ikke har været mere end 10 medarbejdere i virksomhedsforlob. Der er afsat ressourcer til, at hver enkelt lærer kan komme to dage i praktik hvert andet år. Samarbejde med LUU om PA-uddannelsen Indsatserne for at skabe en stærkere kobling mellem skoledel og prak tikdel vil blive evalueret ved næste elevtrivselsundersøgelse, hvor det forventes at PA eleverne vurdere sporgsmål angående kobling mellem skoledel og praktikdel bedre, end de har gjort hidtil. Seneste ETU viste en score på indeks 64 på spørgsmålet H,ordan vurderer du sarnrnenhæn,eu 24

25 mellem det, du lærer i skolen ogpd din praktikplads? Her forventes en højere score på minimum indeks 70 (forudsat at samme spørgsmål fmdes i nye, ti]rettede elevtilfredshedsundersøgelser). Pilotprojekt under Nordisk Ministerråd Slagelse kommune evaluerer pilotprojektet i efteråret 2015, når eleverne har været igennem første prakmiperiode. Kommunen har overblik over, hvilke og hvor mange elever, der holder op i løbet af første prak tik periode, før SOSU Sjælland, og det vil derfor være kommunen, der står for evalueringen. 4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv, b) Undervisningsmil jø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, og d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrette lægge arbejdet med realkom petencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer jfr. bidtidig prak sis? Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Realkompetencev-urderingerne vil fortsat være forankret i vejledningen. I praksis vil vejlederne afklare, hvilke kompetencer, der skal vurderes, hvorefter faglærere vil lave den konkrete realkompetence vurdering. Kontakten til eleven vil ligge hos vejlederne. En arbejdsgruppe, bestå ende afvejledere, er i gang med at udarbejde konkrete procedurer for RKV. SOSU Sjælland betragter allerede sig selv som værende en voksenud dannelsesinstitution, idet omkring halvdelen af eleverne på skolen er over 25 år. Således arbejdes der allerede med inddragelse afvoksenpæ dagogik. Med EUV tænker skolen umiddelbart i mere individuelle læringsforløb og mere individuelle læringsrum. Dette vil blive en del aflup-arbejdet for hovedforløbet, når bekendtgørelsen for dette foreligger. B) Udvikling af undervisnin smiljø Hvilke konkrete aktiviteter Med udarbejdelsen af LUP erne for grundforløb 1 og 2 er undervisnin vil skolen sætte i gang? gen tænkt praksisnært, anvendelsesorienteret og problemløsende. Ud fra bestemte problemstillinger skal eleverne arbejde med fordybelse og innovativt og gennem dette skabe egen læring skema 4.2). Den anvendelsesorienterede tilgang til undervisningen vil eks. finde sted gennem brugen af Skilis. Her lærer eleverne i høj grad gennem kroppen og får mulighed for at afprøve og indøve situationer, de har eller vil møde i praktikperioderne. Der vil også være fokus på undervisning gennem eks. rollespil, forumteater og film, hvor eleverne skal udøve scenarier og derefter kan gennemse og kommentere på reaktioner og handlinger ud fra deres teoretiske viden. Fremover vil undervisningsmiljøet også blive præget af simulation. Gennem SOSU Sjællands Center for Velfærdsteknologi vil eleverne få mulighed for at gennemgå simulerede situationer, de kan møde i prak sis. En sådan situation kan eks. være, hvordan en borger reagerer ved 25