PBA E-KONCEPTUDVIKLER, UCN GRUPPE: JANUS, ULRIK, EYLA & HEIDI

Transkript

1 PBA E-KONCEPTUDVIKLER, UCN GRUPPE: JANUS, ULRIK, EYLA & HEIDI COMMUNITYBUILDING TIL UCN MODUL 6, 16. DEC. 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDING 3 Problemfelt 3 Problemformulering 3 Metodisk tilgang 3 OPSAMLENDE ANALYSE 4 Målgruppeanalyse 4 Kulturanalyse 4 Brugerinddragelse 5 Delkonklusion 5 UDARBEJDELSE 7 Idégenerering 7 Modellering 8 Visuel design 8 KONKLUSION 9 PERSPEKTIVERING 9 Refleksion 9 Ansvarsfordeling 9 LITTERATURLISTE 9 BILAG 10 INDLEDNING PROBLEMFELT UCN har på nuværende tidspunkt et informationssystem til de studerende, der består af flere forskellige kommunikationskanaler. Dette skal optimeres, så det passer til brugernes behov. Derfor skal der findes ud af, hvem disse brugere er og hvilke behov de har. Derudover skal der undersøges, hvordan der kan udveksles ideer og informationer blandt brugere. Da skolens studerende udgøres af mange nationaliteter, er det vigtigt, at tage højde for mulige sproglige og kulturelle barrierer, sådan at alle føler sig som en del af skolens studiemiljø. Samtidig er det også vigtigt at afdække, hvordan studerende tiltrækkes og fastholdes på platformen. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan der udvikles og promoveres et socialt og fagligt online community for UCN Teknologi & Business? METODISK TILGANG For at finde ud af en grundliggende strategi til at løse opgaven, er opgaven tegnet ind i en model, der definerer opgavens tilgang mht. sikkerhed og fremgangsmåde (se bilag 1). Resultatet heraf er, at opgaven er forholdsvis uklar, og derfor ligger op til et kreativt opgavedesign, der løbende skal baseres på feedback fra de kommende brugere. Opgavens tidsramme er styret ved hjælp af opsætningen af et Gantt-kort (se bilag 2). Desuden er der som del af projektstyring opstillet et interessentskema (se bilag 10), der sikrer en meningsgivende omgang med de forskellige parter, der har indflydelse på opgaven. Generelt er metodologien i opgaven en blanding af kvalitativ og kvantitativ. Tilgangen bestemmes af den konkrete problemstilling. Arbejdet med opgaveløsningen er tredelt og består af en problematiserende del, en analyserende del og en løsende del. I den problematiserende del er problemet beskrevet og defineret. Den analyserende del er baseret på undersøgelser af de faktorer og omgivelser, som systemet under udvikling er påvirket af og skal opstilles i. Her afdækkes der behov og kulturen, som systemet oprettes i, defineres. Den løsende del udgøres af selve idégenereringen og modelleringen, der resulterer i en kravsspecifikation. Herunder er der anvendt objektorienteret design, idet systemet deles op i dets enkelte dele. UML indgår som notation, både under modellering og som kommunikationsform i kravspecifikationen. Dette sikrer fælles forståelse iblandt alle fremtidig involverede partere, som opgaven kunne videregives til, som f. eks. programmører og designere. Hovedvægten i opgaven ligger i den analyserende og især den løsende del. 2 3

3 OPSAMLENDE ANALYSE MÅLGRUPPEANALYSE For at finde frem til målgruppen til communitiet, er der lavet en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende (se bilag 3). Dette er en kvantitativ metode, hvor mange er blevet spurgt, dog med forholdsvis lukkede spørgsmål. Derfor kan man nemmere sammenligne svarene og opstille nogle generelle tendenser. Derudover er der også brugt allerede eksisterende data omkring de internationale studerende (se bilag 4). Dette er dog kun en undersøgelse for førsteårs studerende, og aldersgennemsnittet må derfor formodes at være lidt lavere end den gennemsnitlige alder for alle årgange. Der er derfor lagt et år til aldersgennemsnittet for de internationale studerende. De fundne oplysninger er beskrevet i forhold til segmenteringskriterier som alder og køn. Den primære målgruppe består af de studerende på UCN T&B. På nuværende tidspunkt går der ca studerende på UCN T&B. Her ud af er 678 internationale studerende, som kommer fra mere end 20 forskellige lande. Dog kommer hovedparten fra Bulgarien, Rumænien og de Baltiske lande. Alderen blandt de studerende strækker sig vidt fra 19 til over 30 år. Gennemsnitsalderen for de internationale er på 21 år, hvorimod den for de danske studerende er lidt højere, nemlig på 24 år. Målgruppen består af en overvægt af mænd. Næsten to trediedele af de studerende er mænd, hos de internationale er 61% mænd, og hos de danske er 67% af de adspurgte mænd. De studerende, der skal bruge communitiet har forskellige baggrunde. Nogle har været ude på arbejdsmarkedet, hvorimod andre kommer direkte fra en gymnasial uddannelse. De har dog alle tilfælles, at de studerer på en videregående uddannelse. Uddannelserne er dog meget forskellige, idet der på UCN T&B f.eks. både er laboranter, vvs-installatører og bygningskonstruktører. Udover den primære målgruppe er der også en sekundær målgruppe, som består af lærerne på UCN T&B. De skal også kunne bruge communitiet, men det er de studerende, det primært er rettet mod. Designet skal dermed udformes med henblik på maskulint udtryk, dog uden at afskrække de kvindelige i målgruppen. Communitiet skal derudover udarbejdes målrettet til den forholdsvis unge brugergruppe, der typisk er meget fortrolig med brug af internet og it. Der skal tages hensyn til det store antal af internationale studerende, især aspekterne sprog og kulturforskelle skal indgå i overvejelserne. Her er det relevant, at have de mest repræsenterede nationer i fokus. Da målgruppen generelt er bredt og mangfoldigt samt at alle skal have mulighed for at bruge systemet, skal resultatet ikke udelukke nogen. KULTURANALYSE Ifølge Linaa Jensen relaterer vores online liv til vores offline liv og fungerer som forlængelse af hverdagen (Linaa Jensen, Jakob: Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk, Mediekultur nr. 46). Derfor er det af stor betydning, at det community, der udarbejdes til UCN T&B, genspejler den kultur, der hersker på stedet. For at undersøge den eksisterende kultur, er der gennemført en kulturanalyse. Her er der både undersøgt den nationale kultur for både de danske studerende og de mest repræsenterede internationale studerende (draget ud fra målgruppeanalysen), samt kulturen i UCN T&B s nærmiljø. Til analysen af førstnævnte aspekt - nationaliteternes kultur - er der taget udgangspunkt i deduktive metoder, idet teorier omkring nationaliteters kultur er brugt til særtilfældet UCN T&B. Lewis konklusioner (Lewis, Richard D.: When Cultures Collide, 2006, 3. udgave. Nicholas Brealey International) samt Halls teorier om kulturer (Skårup Rasmussen, Anne m. fl.: Det kulturelle møde, Systime) er hertil anvendt. Undersøgelsen af nærmiljøet på stedet går derimod ud fra egne observationsstudier (se bilag 5) på UCN T&B s to største afdelinger Sofiendalsvej og Porthusgade. Herved er der taget udgangspunkt i blandt andet Hofstedes løgdiagram til kulturanalyse (Skårup Rasmussen, Anne m. fl.: Det kulturelle møde, Systime). Observationerne begrunder sig altså i begreberne symboler, helte, ritualer og værdier, 4 5 hvor der er arbejdet fra symboler ind mod værdierne i løbet af studiet. Observationsstudierne må anses som værende subjektivistiske, idet forfatterne og dermed de udførende personer selv er tæt knyttet til UCN T&B og derved inddrager personlige erfaringer i observationsstudierne, dvs. de fungerer som deltagende observatører. En kritik til denne indsamling af empiri er, at observanterne er forudindtaget. Derfor er det dog også meget indsigtsrige studier af kulturen. Undersøgelsen af nationernes kulturer viser tendenser indenfor værdier, adfærd og tabuer, der skal tages hensyn til i udarbejdelsen af communitiet. For at hovedparten af de fremtidige brugere er tilfredse med systemet, skal det udformes primært til den danske kultur, med inddragelse af de kulturers værdier, der læner sig op ad de danskes. Sekundært skal de problemer tackles, der opstår gennem de mest betydelige forskelle i kulturerne. For systemet betyder dette, at det skal være åbent og dynamisk, dog med et adfærdsreglement, der preventerer for konflikter. En uddybende argumentation for dette kan læses i bilag 12. Også UCN s nærmiljø er undersøgt. Observationerne fra observationsstudierne (se bilag 5) er fortolket, og kerneværdier i kulturen på UCN T&B er blevet defineret. Disse er internationalitet, dansk tradition, udstillingsglæde, hygge, formalitet, erhvervsfokus, succes, demokrati, dialog, åbenhed og maskulinitet. Nogle af værdierne lader til at modsige sig selv, hvilket er et udtryk for diversiteten i kulturen. For at skabe en tydelig forestilling om kulturen, kan den sammenlignes med kulturen i et mangfoldigt iværksætterhus. Konkluderende kan der siges, at communitiet skal udformes mangfoldigt, åbent og dynamisk med plads til en passende mængde humor og hygge. Dog kræves der et regelsæt, der forhindrer misbrug i form af provokationer, komplekse lange threads og fokustab. Derfor er der udarbejdet et forslag til et adfærdsreglement. BRUGERINDDRAGELSE Hvis systemet skal blive en succes, så skal det tage udgangspunkt i de behov, de fremtidige brugere har. For at finde frem til disse, er der gjort nogle kvalitative interviews med både studerende og undervisere (se bilag 11). Interviewene er udført ifølge Kvales syv trin (Se bilag 6. Kvale, Steinar: InterViews. An Introduction to Qualitative Research Interviewing. Stage, 1996). Der er valgt personer til adspørgsel, der udgør en repræsentativ gruppe studerende, idet de er udvalgt passende til målgruppen med hensyn til alder, køn, nationalitet, semester, uddannelse med mere. Metoden er induktiv, idet de tendenser, der udledes af nogle få interviews, overføres til at være gældene for alle studerende. Antallet af interviewene er kritiske, idet fem er et meget lille antal i forhold til omkring 2500 potentielle fremtidige brugere. Dette skyldes projektets begrænsede tidsramme. Dybden og udbyttet af interviewene er derimod tilfredsstillende, da der er anvendt en meget kvalitativ metodologi. Interviewene er baseret på tre mænd og en kvinde i alderen 22 til 26 år. De har gået på UCN T&B i et halvt til to et halvt år. To af de studerende kommer fra Østeuropa. De valgte, at studere i Aalborg, for at læse i et internationalt studiemiljø, men også pga. manglende muligheder i hjemlandet. For begges vedkommende var den information, de byggede deres valg af uddannelse på, ikke korrekt, men de var generelt tilfredse med studiet. Kommunikationen fra underviserne blev generelt vurderet positiv, dog har problemer med intranettet svækket tilliden til den. De internationale studerende savner samme gode dialog med de danske elever, som de har med de andre internationale studerende. Derfor skal de kunne bruge det fremtidige system side om side med de danske studerende, hvor engelsk og dansk kan bruges frit i bidrag til grupper og fora. De vælger at bruge Skype, facebook og Dropbox til at kommunikere internt de studerende i mellem. Dette stemmer også overens med de tal, som det kvantitative spørgeskema viser (se bilag 3). De studerende savner praktiske informationer, der vedrører ting uden for skolen, omkring det, at være studerende i et fremmed land.

4 For de danske studerende gælder, at de bruger intranettet, men det ikke fungerer godt til små, men vigtige beskeder. De savner tværfaglig kommunikation, samt kommunikation mellem de forskellige semestre. De bruger facebook til at kommunikere internt i klassen, men under gruppearbejde bruger de både Messenger, Dropbox og USB-nøgle. De mener, at skolens kommunikation mod de studerende, via intranettet, fungerer godt og de bruger det jævnligt. De danske studerende mener, at der var stor forvirring omkring intranettet ved studiestart, samt de ønsker en bedre konvergens mellem systemet og intranettet. De mener, at undervisningsmaterialet er godt tilgændelig, men de mangler interaktion mellem biblioteket og intranettet. De manglede korrekt information vedrørende studiet inden studiestart på UCN s hjemmeside. For at dække hvordan underviserne på stedet brugte intranettet, intereviewedes en underviser, der klart meldte ud, at intranettet i dens nuværende form fungerer rigtigt godt, både for underviserne og de studerende. De studerende brugte, efter underviserens mening, intranettet ofte, men kunne godt læse deres skol s oftere. Underviseren gav klart udtryk for, at optagelse af undervisningen, vil være problematisk og vil medføre større fravær og større omkostninger for den enkelte undervisningstime. DELKONKLUSION De interessenter og aktører, der skal tages hensyn til og der skal inddrages i projektarbejdet, er de studerende, undervisere og UCN. Systemet skal henvende sig til UCN s studerende, der strækker sig vidt fra 19 til over 30 år, med en gennemsnitsalder på 24 år, henholdsvis 21 for de internationale, og er domineret af mænd. De vil typisk være meget fortolige med internet og it, så systemet kan udformes avanceret, ungdommeligt og maskulint. Desuden skal det udformes med hensyntagen til de mest repræsenterede landes kultur og UCN s interne kultur. Dermed skal det være mangfoldigt, åbent, dynamisk og med plads til uformel hygge og humor. Adfærdsregler skal specificeres med henhold til kulturerne også. Sidste - men ikke uvæsentligste - aspekt, der skal intænkes, er de kommende brugeres behov. Disse er identificeret som værende en optimeret funktion til fildeling, samlingen af diverse kommunikationskanaler, tværfaglighed og tværgående kommunikation semestrene samt de danske og internationale imellem, et bedre fungerende og mere simpel system samt bedre indblik i studiet før studiestart. 6 7 UDARBEJDELSE IDÉGENERERING Ved at involvere systemets kommende brugere, som blev identificeret i interessent- og målgruppeanalysen, er der, ved hjælp af kvalitative interviews og kulturanalyse, dannet grund for en videre idéudvikling, som skal resultere i en kravspecifikation for systemet. For at komme videre med idéudviklingen, er der fremfundet kilder, som beskriver, hvad et godt LMS (Learning Management Systemet) samt PLE (Personal Learning Environment) skal indeholde af funktioner (Sclater, Niall: Web 2.0, Personal Learning Environments, and the Future of Learning Management Systems, 2008 ; Wilson, Scott m.fl.: Personal Learning enviroments Vol 3, 2007). Med baggrund i deduktiv metode er disse teorier anvendt på communitiet, der hvor det er relevant. Dette er en meget objektivistisk tilgang til opgaveløsningen og distancerer sig fra at gå i dybden med særtilfældet. Derfor er de kvalitative undersøgelser som interviews og observationsstudierne inddraget i idégenereringen. Der er foretaget en brainstorm og udarbejdet et mindmap, hvor netop brugerinddragelsen, kulturanalysen og kilderne har været forsøgt brugt som grundlag. Disse idégenereringsmetoder er overvejende subjektivistiske, idet personerne, der udfører dem, altid vil komme med egne tanker og holdninger. Dog er brugernes ønsker til systemet i fokus under hele idégenereringsfasen. Der er draget nogle essentielle aspekter ud af ovennævnte kilder (Sclater, Niall: Web 2.0, Personal Learning Environments, and the Future of Learning Management Systems, 2008 ; Wilson, Scott m.fl.: Personal Learning enviroments Vol 3, 2007), der med fordel kan implementeres i systemet: - Kommunikation - Brugerprofiler - Personlig intelligent agent - Faglige og sociale grupper - Portfolie - Adgang til andre sider - LMS Som skrevet, er et af de vigtige punkter adgangen til andre webtjenester direkte fra PLE systemet. Dette kan gøres, ved at integrere forskellige tjenesters APIer i systemet, hvilket f.eks. vil sige, at facebook, ved hjælp af deres egen kode (API), integreres på en sådan måde at man kan logge på facebook direkte fra siden og f.eks. bruge funktionen Like om forskellige hændelser i systemet (Wilson, Scott m.fl.: Personal Learning enviroments Vol 3, 2007). En anden vigtig funktion i et PLE system er et LMS system i mindre omfang. Altså skal studerende kunne se, hvad de har for af lektier, se anbefalet litteratur mm. Denne form for envejs kommunikation menes godt at kunne eksistere som en del af, eller side om side med, et mere socialt og kommunikativt PLE system (Sclater, Niall: Web 2.0, Personal Learning Environments, and the Future of Learning Management Systems, 2008). Der er udarbejdet et mindmap (se bilag 8), som tager udgangspunkt i de førnævnte punkter for, hvad et velfungerende PLE skal indeholde. Ud fra disse punkter er der så tilføjet funktioner med baggrund i de fremfundede behov hos brugere. Det er illustreret og beskrevet, hvordan disse kan relatere til hinanden. Funktionerne er derefter forsøgt konkretiseret i en brainstorm (se bilag 7). Ud fra idégenereringen er det fremfundet, at Google Apps ( kan bruges til mange af funktionerne som kræves i den del af systemet, som skal fungere som et traditionelt LMS, hvilket vil sige kalender, mail, dokumenthåndtering osv. Det er også fundet, at systemet kan indeholde både grupper og et forum, samt at det skal være muligt, at bruge tjenester så som Skype ( Dropbox ( com), Gmail ( facebook (www. facebook.com) m.fl. direkte fra siden uden at brugeren skal logge ind på hver af tjenesterne, men kun behøves at skulle logge ind en enkelt gang.

5 Der er også fundet frem til at den studerende skal have en personlig startside kaldet Min side. Denne indeholder de ting fra systemet, f.eks. kalender og mail, som brugeren vil have vist hurtigt. Altså kan brugeren selv bestemme hvad der skal være på hans start side. Dog vil der altid være statiske enheder som oplysninger om hans kontakter og nye beskeder. Funktionerne, som er foreslået under idéudviklingen, er derefter forsøgt videreudviklet i designfasen ved hjælp af bla. objektorienteret design og mockups. MODELLERING For at kunne beskrive systemet er der gjort brug af UML standarden. Dette er gjort så systemets hændelser og funktioner er beskrevet klart for de programmørere der skal realisere det (Larman, Craig: Applying UML and Patterns. Addison Wesley Professional, 3. udgave, 2004.). For at definere systemets grænser er der defineret 8 aktører, der vil få tilgang til systemet. Disse kan ses i systemdefinitionen. Derefter er der udarbejdet use cases (se bilag 9) der viser hvilke hændelser der skal ske i systemet og derudfra er der igen udarbejdet klassediagrammer der viser hvilke funktioner systemet skal indeholde og hvordan de relaterer til hinanden. Ud fra UML diagrammerne er der derefter udarbejdet en liste over funktionelle krav til brug i kravspecifikationen. VISUEL DESIGN Til udarbejdelsen af communitiets visuelle udseende er der sat nogle retningslinier op, som designet skal følge. Der er fundet inspiration fra Google Calendar ( og Lectio ( idet siden skal kunne arbejde sammen med Google Calendar. Lectio er taget i betragtning, da siden skal bruges til et lignende formål mht. til et skema med kombineret kalender. Derudover passer designet også til UCN s hjemmeside ( for at vise at det er fra samme sted og give associationer til skolen. Der er derfor brugt elementer, som indgår i UCN s visuelle identitet. Det omfatter den orange farve samt logoet dog med tilføjelsen COMMUNITY. Videre kan man opstille følgende punkter for communitiets design, udfra hvad der tiltaler målgruppen og hvilke krav konceptet stiller til designet: enkelt, professionelt, stilrent, nemt, overskueligt og ungt. Fontene der er brugt i mockups ene er en anden end den på skolens nuværende side, idet at de valgte fonte, modern gothic, understreger de førnævnte visuelle punkter samtidigt med at de er i tråd med et dynamisk web 2.0 system såsom et community. Disse retningslinier er brugt til udarbejdelsen af mockups til communitiet, og skal bruges i det fremtidige visuelle design. 8 9 KONKLUSION Systemet skal centreres omkring de studerende og generes til dels af de studerende. Derfor skal det udformes mangfoldigt, åbent og dynamisk, svarende til de studerendes kultur. Det skal samtidig udformes ungdommeligt og maskulint, så det tiltaler målgruppen. Systemet skal hjælpe de studerende til at få opfyldt deres behov, som fildeling, samling af kommunikationskanaler, tværfaglighed og tværgående kommunikation samt bedre og mere simpel system. Det er fundet frem til, at systemet skal kunne interagere sammen med andre tjenester, bl.a. Google og facebook. Startsidens indhold skal kunne sammensættes af brugeren selv, ud fra prædefinerede widgets. Det visuelle design skal have en sammenhæng med UCN s visuelle identitet. Derudover skal det være ungt, professionelt og overskueligt. LITTERATURLISTE - Linaa Jensen, Jakob: Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk, Mediekultur nr Lewis, Richard D.: When Cultures Collide, 2006, 3. udgave. Nicholas Brealey International - Skårup Rasmussen, Anne m. fl.: Det kulturelle møde, Systime - Kvale, Steinar: InterViews. An Introduction to Qualitative Research Interviewing. Stage, Sclater, Niall: Web 2.0, Personal Learning Environments, and the Future of Learning Management Systems, Wilson, Scott m.fl.: Personal Learning enviroments Vol 3, Larman,, Craig: Applying UML and Patterns. Addison Wesley Professional, 3. udgave, 2004 WEBKILDER: ww.skype.com PERSPEKTIVERING REFLEKSION Opgaven ligger efter gruppens mening op til en betydelig grundigere gennemgang. Derfor ville en længere tidsramme samt flere tilladte sider til rådighed have optimeret arbejdet med opgaven. Konceptet kan ikke ses som et endeligt resultat, men delresultatet af de gennemførte iterationer. ANSVARSFORDELING Gruppemedlemmerne har forskellige kompetencer og dette har smittet af på hvilket medlem der har lavet hvilke dele af opgaven. Dog er der hovedsageligt samarbejdet om de fleste punkter i opgaven, og det nedenstående skema viser således det gruppemedlem der har arbejdet mest med afsnittet/opgaven, men det betyder ikke at andre i gruppen ikke kan have været involveret i afsnittet/opgaven. Opgave/gruppemedlem Eyla Heidi Janus Ulrik Problemfelt Problemformulering Metodisk tilgang Interessentanalyse Målgruppesegmentering Kulturanalyse Brugerinddragelse Idégenering Use cases Klassediagrammer Sitemap Krav Medieplan Mockups Visuelt design Modellering Konklusion Perspektivering

6 torsdag fredag BILAG BILAG 2 - GANTT-KORT BILAG 1 - PROJEKTOMRÅDE Rød farve definerer det planlagte forløb viser ændringer i forløbet Præsentation Aflevering Udarbejdelse af præsentation Opsætning og rettelse af rapport og konceptbeskrivelse Medieplan Kravspecifikation - Klassediagrammer - Sitemap - Mockups - Use cases - Systemdefination Konceptet Idegenerering Brugerinddragelse Kulturanalyse/diskurs Interviews Observationer Målgruppeanalyse Indsamling af emperi Interessentanalyse/aktører Metodebeskrivelse Problemfelt Problemformulering Projektplan opgave/tid torsdag fredag weekend weekend mandag tirsdag onsdag torsdag fredag weekend weekend mandag tirsdag onsdag 10 11

7 BILAG 3 - SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Alder % % % % % % % % % % % % Procenter er beregnet i forhold til 154 besvarelser. Alle deltagere har besvaret sprgsmlet. Køn M 94 67% K 47 33% Procenter er beregnet i forhold til 141 besvarelser. 13 har undladt at svare. Sociale medier 1 Hvilke sociale medier har du en log ind til? flickr 10 2% vimeo 5 1% YouTube 85 13% twitter 16 3% facebook % Google 89 14% MSN/Hotmail % Skype 91 14% Dropbox 66 10% LinkedIn 22 3% Andet 12 2% Procenter er beregnet i forhold til i alt 631 afkrydsninger. Procenter er beregnet i forhold til 117 besvarelser. 37 har undladt at svare. twitter % 2 6 7% 3 5 6% 4 1 1% 5 1 1% Procenter er beregnet i forhold til 89 besvarelser. 65 har undladt at svare. flickr % 2 7 8% 3 2 2% 4 0 0% 5 3 4% Procenter er beregnet i forhold til 85 besvarelser. 69 har undladt at svare. YouTube % % % % % Procenter er beregnet i forhold til 126 besvarelser. 28 har undladt at svare. Google 1 9 7% % % % % Procenter er beregnet i forhold til 125 besvarelser. 29 har undladt at svare. LinkedIn % % 3 5 6% 4 1 1% 5 2 2% Procenter er beregnet i forhold til 88 besvarelser. 66 har undladt at svare. MSN/Hotmail % % % % % Procenter er beregnet i forhold til 124 besvarelser. 30 har undladt at svare. facebook % % % % % Procenter er beregnet i forhold til 137 besvarelser. 17 har undladt at svare. Dropbox % % % % % Procenter er beregnet i forhold til 111 besvarelser. 43 har undladt at svare. Sociale medier 2 Hvilke sociale medier bruger du mest i hverdagen? (1=bruger ikke, 5=bruger meget) Skype % % % 4 7 6% % vimeo % 2 5 6% 3 1 1% 4 0 0% 5 3 4% Procenter er beregnet i forhold til 82 besvarelser. 72 har undladt at svare

8 BILAG 4 - DATA FOR DE INTERNATIONALE STUDERENDE BILAG 5 - OBSERVATIONSSTUDIER Deltagende observatør Symboler - Helte - Ritualer - Værdier Symboler: Flag Verdenskort Regler Infoskilte Udstillede produkter Julestjerner Opslagstavle Idékasse Tinsoldat Helte: Succesrige erhvervspersoner 15 Der er delvis mulighed for studerendes bidrag til stedet igennem fx. idékasse og opslagstavler, som samtidig er udtryk for demokrati I kantinen er der tradition for at sidde samlet ved store borde, åbent rum Information synligt for alle, regler Undervisning er domineret af én til mange kommunikation plus dialog, mens projektarbejde er relativ meget gruppebaseret Fokus på sundhed Handicapvenlighed Uformel tøjstil Blanding af nerds, kreative og businesspeople Heltene er de succesrige i erhvervslivet, fremfor dygtige videnskabsfolk Succes Ritualer: Fredagsbar Fælles spisning Gruppearbejde Værdier: Succes Åbenhed Porthusgade: Vinduesvægge ud til gangene, meget åben atmosfære Kontoragtig stemning Fredagsbar Åbent arbejdsmiljø, sidder i grupper i gange og åbne rum Uformel tøjstil Mest domineret af mænd Sofiendalsvej: Mange symboler for internationalitet, men også for Danskhed Fremstillede produkter bliver gerne fremvist Fredagsbar som ritual Der er gjort forsøg på hyggelig pynt og en afslappet atmosfære, men generelt er de fysiske omgivelser forholdsvis formelle og sterile 14

9 BILAG 6 - KVALES SYV TRIN Tematisering: Afdække behov hos brugerne samt hvad der ville tiltrække brugere til systemet Design: Spørge diverse fremtidige brugere i kavlitative interviews, induktiv metode, notere, gå ud fra interviewguide Interview: Selve udførelsen på stedet Transskribering: Indskrive til meningsgivende ord og sætninger Analyse: Analysere og fortilke interviewet Verificering: Vurdere generaliserbarhed, reliabilitet, validitet Rapportering: Brugerinddragelse afsnittet BILAG 7 - BRAINSTORM Community: Podcasts (volder en del problematikker hvad angår implementering af faciliteter, underviseres villighed, manglende dialog og studerendes manglende motivation til at møde op. Løsninger hertil kunne være streaming istedet for arkivering, hvilket ville øge læreres villighed til at blive optaget. Dog løser dette ikke problemer med fravær og faciliteter. Derfor er foreslaget, at implementere podcasts udelukkende til foredrag, der typisk bliver holdt af velforberedte pålidelige personer, der vil være villig til at optages samt at faciliteter kun skal opstilles i afdelingernes auditorier. YouTube som tjeneste) Chat funktion (under vejledningstimer, til gruppearbejde, integereres i underviseres, studerendes og gruppers profilvisning, skype og messenger som tjeneste) Indbygget elektronisk post ( , per bruger, mulighed for at integrere personlig gmail eller hotmail) Profil (LogIn, én gang og så huskes det til alle tjenester, Facebook-connect som mulighed, status, billede, navn, uddannelse, kontaktinfo, portfolio, CV, hjemmeside, kontakter; to versioner: offentlig profilvisning og privat profilvisning, man styrer selv sine privacy indstillinger, undervisere og admins kan lave opslag - studerende kan ikke) Opslagstavle (personlig genereret efter de opslag, der er kommet i ens grupper og fra undervisere i ens uddannelse samt fra administrator samt input fra ekstern feed intelligent agent, der sorterer opslag efter interesse plus mulighed for sortering efter afsender ) Forum som spørgehjørne Kalender (Lektier, afleveringer, skema, aktiviteter, google som tjeneste, sorteres efter diverse aspekter (dage, moduler, fag, semester, underviser...), brugere kan oprette og tilmelde sig events) Materialer (Bogbestilling (webshops som amazon, skolens boghandel, brugte bøger fra tidligere studerende), lån (opkoblet bibliotekssystem), direkte knyttet til skema i kalenderen, resumé, anbefalinger, rating) Grupper (brugere kan melde sig ind i grupper og oprette dem, i grupper kan studerende lave opslag, facebook som tjeneste) Fildeling (dropbox som tjeneste, knyttet til bruger, kan deles med gruppe eller enkelte kontakter) Note Pad (Noter, der knyttes til skema i kalender, smart sortering og arkivering) Kontakter (undervisere, medstuderende på tværs af alt, ansatte) man er fra starten venner med dem fra ens klasse samt sine lærer Buddy ordning (tilmelde sig) Løse funktioner Privacy indstillinger Adfærdsreglement Anmeld funktion Mobil applikation Ekstern kontaktflade (se blogs fra studerende samt grupper etc med løse privacy indstillinger) Sprog som standard kigger administratoren under oprettelsen af en elev om denne skal sættes til dansk, eller til engelsk hvis det er en international studerende. Forside skal indeholde udsnit af resten af sidens funktioner. Hvilke funktioner det skal være er op til brugeren selv(ligesom igoogle) Markedsføring: Markedsføring igennem den eksterne kontaktflade (blogs...) Markedsføring mod de potentielle studerende af den eksterne kontakflade/blogs Markedsføring mod de nuværende studerende og undervisere i form for vejledning om communitiets muligheder (internt off-line markedsføring) BILAG 8 - MINDMAP

10 BILAG 9 - USE CASE DIAGRAMMER Kalender Overordnet Opslagstavle Profil Billede udadtil 18 19

11 BILAG 10 - INTERESSENTANALYSE For at styre interessenter og danne et grundlag for, hvilke aktører og hvilken målgruppe det kommende system vil have, er der udarbejdet et skema, som viser intressenterne i projektet. Skemaet viser, hvad interessentgruppens mål er, hvordan de forskellige interessenter kan bidrage til og have indflydelse på udviklingen af systemet samt hvordan projektgruppen kan styre dem. Interessentanalysen er intentionalistisk, idet det er baseret på generelle antagelser. Derfor må der ses bort fra, at drage konklusioner om aktørerne og målgruppen udfra skemaet, idet der ikke foreligger undersøgelser for antagelserne. Det er dog brugt som ledelsestråd til at finde frem til mulige aktører. Interessentanalysen må anses som primært værende et projektledelses værktøj. BILAG 11 - KVALITATIVE INTERVIEWS Interessentgruppe Deres mål Deres bidrag Deres indflydelse Styring Danske studerende Opnå en så spændende platform som muligt De kan være tilbageholdende med at afgive informationer til analysen Hvis de svarer hurtigt på spørgeskemaer er de positive for opgavens løsning Giv dem en god grund til at bidrage Internationale studerende Føle at de er en del af fællesskabet De vil være meget imødekommende Positiv Gå i dialog Potientielle studerende Finde oplysninger om uddannelser De vil være svære at finde Neutral Opsøg dem på ungdomsuddannelser Interne undervisere Gøre eleverne så engagerede i undervisningen som muligt samt have nemt ved at klare det organisatoriske De vil være imødekommende De vil være vigtige i indsamling af subjektiv og kvalitativ information Brug netværket af klassens egne undervisere til at finde frem til kandidater Eksterne undervisere Føle, at de er en del af fælleskabet samt have nemt ved at klare det organisatoriske De vil være imødekommende mht. hvad de syntes, at de mangler Neutral Brug netværket af klassens egne undervisere til at finde frem til egnede kandidater UCN Gøre den studerende så hel som muligt samt optimere organisation De vil være meget behjælpsomme med information til løsning af opgaven. Neutral Hente oplysninger fra dem, uden at inddrage dem for meget i systemet 20 21

12 22 23

13 BILAG 12 - NATIONERNES KULTUR De danske værdier som fleksibilitet, ligestilling, renlighed, sarkasme, tolerance, ærlighed, retfærdighed og ironi lægger op til et åbent dynamisk community, med grundlæggende adfærdsregler for at sikre fair play. Disse skal desuden sikre tacklingen af tabuer som angreb mod ligestilling, social velfærd og minoriteter. Bulgarien fokuserer på aspeketer som disciplin, organisering og målbevidsthed. Bulgarer har tendens til at være opfindsomme, grundige, direkte, nøgtern og stadig dels forsigtige. Det kunne derfor afskrække denne del af de internationale studerende, hvis systemet bliver for flyvende og løs, det skal helst forblive forholdsvis faglig. De baltisker staters værdier - arbejdsmoral, individualisme, kreativitet, indelukkethed, hjemstavn, familie, uafhængighed, intellekt, maner, ærlighed, orden og renlighed - stemmer tildels overens med den danske kulturs værdier. Dog kræves der hensyntagen til balternes knytning til deres hjemstavn, hvilket medfører et ønske om brugen af eget sprog og kontakt med familien derhjemme. Rumænere udgør den gruppe af de internationale studerende, der er mest forskellig fra den danske kultur. De har værdier, der er langt fra de andre landes, som overlevelse, modstand, tendens til at beskyldige andre, nepotisme, egocentrisme, social korruption og sort humor. De giver typisk lange komplekse svar og forsvarer egne meninger, og er meget diskussionsglade. Tabuer i deres kultur er uhøflig og grov adfærd. Deres kultur kunne volde problemer i communitiet i form for lange kommentarflows, provokation og overreaktion på andres bidrag. Derfor kræves der strikte adfærdsregler for communititet, hvis denne kultur fuldtud skal kunne fungere i communitiet