1.0 Indledning. 1 Sundhedsstyrelsen 2005 viser at kvinder i Danmark lider af spiseforstyrrelser. Unge kvinder udgør 80% af

Transkript

1 1.0 Indledning En god venindes datter, Laura, fik for en tid siden diagnosticeret en spiseforstyrrelse. Hun besvimede på køkkengulvet i sit hjem, og det skulle senere vise sig, at hun ikke havde indtaget noget mad i knap en uge. Hendes klasselærer havde få dage forinden modtaget en seddel, hvorpå Laura havde skrevet, at hun ikke ønskede at leve mere. Laura er lige fyldt 14 år. Statistisk set 1 udviser Laura, sammen med en tredjedel af alle andre unge pige i Danmark i dag en risikoadfærd. Sundhedsstyrelsen 2 og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser varsler samtidig dystre tal, hvad angår en stadig stigende forekomst af spiseforstyrrelser. Det er specielt unge piger i puberteten, der er hårdt ramt, og det samlede registrerede tal udgør kvinder. Sundhedsstyrelsen anslår, at det reelle tal af ramte, er dobbelt så stort. Årsagen til, at spiseforstyrrelser er så underrapporterede, er ifølge LMS, at de ramte sjældent selv søger hjælp udefra, på grund af skam over manglende kontrol med deres eget liv. I kontrast til disse tal blev danskerne i 2006 kåret som de lykkeligste i verden. Placeringen bygger på socialpsykolog Adrian Whites 3 undersøgelse af 178 landes egen følelse af tilfredshed. Resultatet er dannet på baggrund af en sammenstilling af 100 undersøgelser, og implicerer data fra mennesker verden over. Heri finder White forskellige årsager til, at Danmark markerer sig så positivt. Forhold som god sundhed, gode uddannelsesmuligheder samt en solid velstand. Følelsen af at høre til, samt en basal tillid, der rangerer blandt den højeste i verden, medvirker til en almentilstand af lykkefølelse. LMS skriver 4, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2005, at cirka 5 % af alle unge piger udvikler spiseforstyrrelserne anoreksi eller bulimi, og anslår, at problemet er uhyggeligt stort. Derudover ser de med bekymring på den sørgelige kendsgerning, at spiseforstyrrelser, for piger mellem 14 og 24 år, er blevet den hyppigste dødsårsag i Danmark i dag. Min undren går således på, det tilsyneladende modsætningsforhold og den divergens, der ligger i det faktum, at Danmark er et lykkeligt samfund, men på trods heraf, ses en stadig forøgelse af tilfælde med selvskadende adfærd blandt unge. Jeg aner konturen af et voksende problem for børn og unge i dagens Danmark. Tendenser, der viser en markant stigning i antallet af unge mennesker med alvorlige følelsesmæssige problemer, der kommer til udtryk gennem forskellige former for selvskade. Også Centeret for selvmordsforskning peger i sin seneste opgørelse 5 på en stigning i antallet af selvmordsforsøg blandt unge, en tendens, der er alarmerende og indikerer et alvorligt og voksende problem. 1 Sundhedsstyrelsen 2005 viser at kvinder i Danmark lider af spiseforstyrrelser. Unge kvinder udgør 80% af denne gruppe, bilag LMS, mod spiseforstyrrelsers hjemmeside, Jyllandsposten, Af Rikke Albrechtsen, Danskerne er de Lykkeligste , Bilag. 9 4 LFS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser, bilag 2.1 og CFS, www. center for selvmordsforskning, web.site, , 1

2 Det forekommer mig paradoksalt, at Danmark på en ene side er estimeret som det lykkeligste land i verden, og på den anden side udtrykker Sundhedsstyrelsen, LMS og CFS bekymringer for, hvad i deres regi betegnes som et overset problem blandt flere tusinde af unge. Unge, der i stigende grad giver omverdenen signaler om følelsesmæssigt kaos og frustrationer. Med afsæt i denne modsætningsfyldte sociale kontekst, definerer jeg et afgrænset fokus. Omdrejningspunktet for opgaven bliver derfor følgende hypotetiske spørgsmål, som jeg gennem undersøgelse og analyse søger svar på: 1.1 Problemformulering 1) Med afsæt i nyere neurologisk og tilknytningsteoretisk viden 6, vil jeg undersøge, om spiseforstyrrelser blandt unge, eventuelt kan rumme en måske overset dimension, i form af et dybt savn efter kærlighed og følelsesmæssigt samspil med barnets primære omsorgsperson, i løbet af barnets første leveår. 2) Er det muligt, at en uhensigtsmæssig affektregulering mellem mor og barn, i løbet af barnets to første leveår, senere i livet forringer barnets mestring af emotionelle belastninger i livet. Og kan udviklingen af en selvdestruktiv adfærd senere, i form af spiseforstyrrelser, muligvis være kausalt forbundet med før omtalte uhensigtsmæssige affektregulering? 1.2 Casen Sofie Sofie er den mindste af tre søskende. Hun husker sit barndomshjem som godt, dog oplevede hun at hendes moder ofte stillede meget store krav. En korrekt opdragelse var i højsædet i hjemmet, hvorimod følelser ikke var noget der blev talt meget om. Hvis noget personligt fyldte, skulle man tage sig sammen. Sofie savnede nærhed i familien og følte ikke at hun nogensinde kunne efterleve moderens krav til perfektionisme. Sofie var 18 år da hun blev ramt af en spiseforstyrrelse. Den udløsende faktor, var at moderen forlod hjemmet og efterlod hende med en dybt såret fader. Sofie blev pålagt at hjælpe moderen med at flytte ud af det fælles hjem, for hun var jo voksen nu!. Sofie beskriver turen som om hun var i trance og hun følte en voldsom kvalme melde sig. Hun var ikke blevet spurgt om hun ville flytte med moderen. Hun stod alene tilbage med en sønderknust fader og en egen følelse af, ikke at være elsket og svigtet af sin moder. I kølvandet på skilsmissen, fulgte der for Sofie et følelsesmæssigt kaos. Hun levede i angst for ikke at slå til og kunne nu ikke holde maden i sig. Hun følte konstant kvalme efter indtagelse af føde. I starten glædede hun sig over det hurtige tab af kiloene og en ny følelse af tilfredshed meldte sig. Tanken var, at hun nu endelig havde fået styr på eget liv. For Sofie blev bulimi en måde at dulme en smerte, der havde udviklet sig nede i maven. Hun forvekslede denne følelse med sult og spiste og spiste, men følelsen blev ved med at være der. Dagen bestod nu alene af at fokusere på mad, og hun begyndte på hård fysisk træning. 6 Eksempelvis. D.Stern, J.Bowlby, S.Hart, P.Fonagy og A.N.Schore, K.Fredens, 2

3 Sofie blev mere og mere aggressiv i familien, som hun følte, var efter hende, og at hun derfor måtte forsvare sig. Hun var aldrig tilfreds og følte sig isoleret, sårbar og svigtet, følelser der blev dulmet med mad. For ikke at blive opdaget spiste Sofie om natten. Nattebesøgene udviklede sig til ædeflip, altid med tvungen opkast til følge. Hun forstod selv, at situationen var ude af kontrol og panikken bredte sig. Hun havde nu tabt 15 kilo, havde mistet sin menstruation, kunne ikke spise et måltid uden at brække sig bagefter, havde konstant voldsom hovedpine og mavesmerter og undgik alle sammenhænge, hvor hun skulle spise sammen andre. Det var kærligheden fra Lars, hendes kæreste, der reddede Sofie ud af mad kaoset. Lars havde opdaget Sofies spiseforstyrrelse. Han insisterede på at hjælpe, og fulgte hende på badeværelset efter måltiderne. Dette var ydmygende, så med tiden fandt Sofie ud af at holde på maden ved at spise små mængder. Fik hun panik om natten, var Lars der til at berolige hende. Han insisterede på terapi, hvilket hjalp Sofie til at se på de svære følelser, hun var flygtet fra. I dag, 15 år senere ulmer skrækken for at få bulimi igen, stadig. Men, siger hun afslutningsvis, jeg kæmper videre, for jeg har valgt livet ikke døden. 1.3 Metode Mine ambitioner er ikke en egentlig bevisførelse omkring spiseforstyrrelsers ætiologi. Men derimod at tilføre ny forståelse i feltet og udgøre et bidrag i den løbende diskussion, der er omkring spiseforstyrrelser på såvel et personligt, som på et patient orienteret niveau. Til denne opgave har jeg valgt at benytte mig af det kvalitative forskningsinterview. Kvale 7 argumenterer for interviewet som værende intersubjektivt, hvilket vil sige en subjekt - subjekt relation hvor der forekommer en social meningsproduktion gennem sproglig interaktion. Interviewet afdækker således ikke uberørt sand, ren viden, men intervieweren er medforfatter på de synspunkter som udvikles interrelationelt i løbet af interviewet. Jeg har som basis for min undersøgelse valgt at arbejde på flere empiriske niveauer ved brug af et teoretisk, et statistisk, og et erfaringsbaseret niveau gennem interviews, både professionelt, med spiseforstyrrelsesramte og deres pårørende. Jeg har samlet viden gennem teoretiske interviews med formanden for LMS 8, Kirsten Kallesøe, som også personligt har lidt af anoreksi i 20 år. Psykolog Kristine Godt, CFS i Risskov, der i 10 år har arbejdet med kronisk syge anoreksi patienter. Miljøterapeut og sygeplejer Jeanette Tolstrup, der har arbejdet med anoreksi patienter i 9 år ved CFS i Odense. Jeg har interviewet Karin Oudshoorn, fra CFS, på baggrund af den statistik, der vidner om en forøget vækst i unges selvmordsforsøg. På det erfaringsbaserede niveau har jeg interviewet bulimikeren Sofie, anorektikeren Kirsten 9, pårørende til Carsten 10, der havde anoreksi og bulimi samt mødrene til Laura 11 og Mia Kvale,Steinar, (1997) Interview, en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag A/S 8 LFS,Landsforeningen mod spiseforstyrrelser, CFS, Center for selvmordsforskning, CFS, Center for spiseforstyrrelser 9 Bilag 5. Interview Kirsten 10 Bilag 4. Casen Carsten 11 Bilag 6.Casen Laura 3

4 Jeg ønsker at se nærmere på hvilke forklaringsmodeller, der har været anvendt, samt se på aktuelle nutidige tendenser specielt i forhold til det følelsesmæssige kaos, teoretikerne beskriver bag spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi. Nyere forskning, på det neuropsykologiske og tilknytningsteoretiske område, 13 har med værdifulde nye bidrag bragt eksisterende viden i en retning af en ny forståelse. Dette samspil vil jeg argumentere ud fra og bygge min undersøgelse på. Jeg vil lave en præsentation med relevant begrebsdefinition, samt undersøge tekster produceret af både ældre og nutidige teoretikere. Jeg vil således slå fast, at det er den neuropsykologisk referenceramme, set i forbindelse med spiseforstyrrelser, der vil blive omdrejningspunktet for min opgave. Dette begrunder jeg med, at den nyere forskning meget specifikt tillægger den tidlige tilknytning en stor vægt. Jeg finder det interessant at anvende den nyere teori som mulig forklaringsmodel, eller som en faktor i forhold til den senere udvikling af spiseforstyrrelser. Mere konkret vil jeg forholde mig til mit emne på følgende måde. 1.4 Arbejdsgang Kapitel 1. Her præsenteres min begrundelse for mit emne, metode og arbejdsgang, det kvalitative forskningsinterview og casen Sofie. Kapitlet afrundes med en problemformulering. Teoretiker valg; S. Kvale. Kapitel 2. Jeg vil først lave et kort historisk rids. Derefter vil jeg ved hjælp af teoretisk viden, statistisk materiale, interviews med fag professionelle samt personer der er ramt af anoreksi og bulimi, beskrive de forskellige aspekter af sygdommene. Deres diagnostiske kriterium, mulige årsag samt aktualitet i dag, ved hjælp af ; T. Hvid, P.E Gaarde Madsen, R. Zachariae, K. Heide, J.H Sørensen, P. Claude-Pierre, K. Kallesøe. Kapitel 3. Her vil jeg undersøge baggrunden for spiseforstyrrelsen. Jeg vil, på baggrund af ny viden på det tilknytningsteoretiske område, vurdere mulige årsager til spiseforstyrrelsen ved hjælp af; J.Bowlby, P.E.G. Madsen, J.H. Sørensen, T. Hvid, I.Yalom, S. Gerhardt og T. Ritchie Kapitel 4. Jeg vil se på teoretikere der har beskæftiget sig med fundamentet for den neuroaffektive udviklingspsykologi, samt forholde mig til nutidige teoretikeres betydning af de disse processer, set i forhold til barnets udvikling. Endvidere vil jeg se sygdommens centrale følelser, følelseslivets neurobiologi, dens kulturelle forståelse i dag, selvværds betydning samt en salutogenetisk mestringsteori ved hjælp af ; J. Bowlby, J.H. Sørensen, S. Hart, S. Gerhardt, P.E.G. Madsen, T. Hvid, A.Giddens, A.Gade, S.Hansen, S.Hart, K.Fredens, P.Thybo, H.Sommershild, B.Gjærum, B.Brønholt Kapitel 5. På baggrund af de statistikker og kildeudsagn jeg har arbejdet med, vil jeg vurdere og diskutere nogle af de udfordringer jeg finder at specielt unge piger, står overfor i dag. Kapitlet rundes af med en konklusion. 12 Bilag 3. casen Mia 13 De overstående teorier stammer fra, 1985, 1988, 2002, 2006, 2006,

5 1.0 Myter og misforståelser vedrørende spiseforstyrrelser For ti år siden var den almene forståelse, at spiseforstyrrelser handlede om unge, der kom fra krævende og forventningsfulde hjem. De unge, der ikke kunne honorere det, protesterede mod kravene og voksenlivet i form af en spiseforstyrrelse. For fem år siden blev genetiske dispositioner og incest fremsat som mulige årsagsforklaringer. I dag mener man, at mediernes slanke idealer 14 kan være årsagen til unges spiseforstyrrelser. Ifølge Zachariae 15 er det i dag en kendsgerning, at spiseforstyrrelsesproblematikken er så kompleks, at enhver forståelsesmodel vil være ufuldstændig. Hvad, der helt præcis er på spil, er endnu uafklaret og måske skyldes det, at enhver spiseforstyrrelse rummer sin helt egen individualitet. Hvis man skal kunne forstå, hvorfor nogle udvikler spiseforstyrrelser, må man ifølge Zachariae, se på hele samspillet omkring personen. Et samspil, der kan omhandle både biologiske, relationelle, familie og samfunds strukturer. Kun ved at se på nærmere på indholdet af dette samspil, kan der måske findes mulige forklaringer på, hvorfor nogle, til trods for alvorlige traumer i livet, tilsyneladende slipper uskadt igennem, mens andre udvikler en spiseforstyrrelse.[fløe & Madsen, 2005,s.13] Jeg har valgt at beskrive spiseforstyrrelserne bulimi og anoreksi som et kvinde problem, da 95% af de ramte, er kvinder. Jeg omtaler derfor de spiseforstyrrede i hun køn. Jeg vil således tage mit udgangspunkt i barnets første erfaringer med mad, nemlig urmåltidet. Jeg vil benytte mig af Tove Hvids teorier, da jeg finder hendes udgangspunkt i urmåltidet relevant, set i forhold til mit problem.[kallesøe, 2007, Bilag 2.] 2.1 Spiseadfærd i barndommen og sociale erfaringer Hvid skriver, at vores første måltid normalt bliver serveret af vores mor, derfor hænger begreberne mor og mad sammen i barnets univers. Tove Hvid skriver: vi sutter modermælken i os hos hende, bliver trætte og falder i søvn tilfredse og mætte i mave og sjæl. Det er nemlig det specielle ved modermælk, den mætter begge steder. [Hvid, 1998,s.5] Ifølge Hvid består måltidet, udover at give barnet optimale fysiske vækstbetingelser, af intimitet, kærlighed, varme og hudkontakt, tæt på moderens hjerterytme. Med andre ord, rummer måltidet både fysiske og psykiske næringsstoffer. Spædbarnet får således kærlighed ind med modermælken, og disse to sider af måltidet kan ikke skilles ad, heller ikke senere i barnets liv. Barnet græder således ikke alene for at få mad, men ligeledes for trøst og omsorg. Den sensitive moder tolker disse signaler rigtig og giver mad til maven og trøst til sjælen, når det er det, der er på spil. Er moderen derimod ikke god til at tolke barnets signaler, får dette mere mad at spise, når det egentlig er trøst og tryghed, der er behovet. Dette skaber forvirring i barnet, som således lærer at dulme et indre ubehag med mad. Dette er et fænomen, der på et senere tidspunkt i livet, kan komme til udtryk i trøstespisning. 14,Dags dato Artikel, Tynde modeller skaber mindreværd, bilag Professor R. Zachariae, MSc, MDSci, Aarhus Universitetshospital, bilag 1. 5

6 I vores kultur er der en tilbøjelighed til kun at fokusere på den fysiske side af måltidet. Når hverdags elementer som stress, skænderier, mobiler og tv i stigende grad gør sit indtog, kan dette således blive på bekostning af den værdifulde nærhed og samhørighed i familien. Hver gang vi spiser, sidder sjælen således med til bords og forventer nærvær. Bliver dette ikke imødekommet, går sjælen sulten fra bordet, hvilket kan være et skub i retning af en fremtidig spiseforstyrrelse. Mor er altså synonym med mad - et barn/ungt menneske, der afviser mad, afiser ubevidst sin egen moder. Moderen føler ligeledes, at det er hende, der bliver afvist, når barnet/den unge ikke vil spise. Forholdet til mad, og det at spise, er således et farligt område, hvor barnet/den unge har en enorm magt over sine forældre. Forklaringen på, at voldsomme kræfter er på spil i spisesituationen er, at det er det første sted barnet selv kan bestemme. Hvis sulten siger spis, men viljen siger nej, så kan viljen gennemføre sit nej. Truslen består principielt i, at man reelt kan begå selvmord, ved at lade være at spise, hvilket gør, at spisesituationen danner rammen for en farlig cocktail.[hvid, 1998,s.5-7] 2.2 De tre hovedgrupper af spiseforstyrrelser En spiseforstyrrelse er en sygdom, dog kan man ikke umiddelbart, gennem en læges undersøgelse af kroppen, finde, at der er noget galt med den. Den kan naturligvis komme til syne, hvis spiseforstyrrelsen, som sidder i sindet eller sjælen, får mulighed for at udvikler sig. I tilfælde med spiseforstyrrelser, bliver kroppen sjælens talerør og signalerer, at der er noget i personens liv, bevidst eller ubevidst, personen har et følelsesmæssigt problem med. Det kan være sorg, forvirring, vrede over noget, eller angst for noget. Spisningen bliver et symptom på en tilstand, hvor personen har det dårligt med sig selv. Reaktionen bliver enten, at hun bliver tyndere, tykkere eller svinger meget i vægt.[hvid, 1998,s.8] Spiseforstyrrelsen omhandler således et forstyrret forhold til at spise, når man er sulten og stoppe, når man er mæt. De fleste personer med spiseforstyrrelse mærker ikke sult, men har lavet en splittelse mellem hovedet og kroppen. Er sulten først blevet overhørt nogen tid, ophører den nemlig. Ligeledes går det med mætheden, den spiseforstyrrede mærker ikke, om der er tale om følelse af mæthed eller sult. Der findes hovedsagelig tre spiseforstyrrelser, anoreksi, er græsk; an betyder mangel på, orexia, betyder begær, og det er lige det anoreksi er, en mangel på mod til egen lyst, til eget begær. Bulimi, som betyder oksesult, på grund af de ofte store ædeflip. Bulimikeren har et ben i begge grupper, idet de i perioder spiser lidt og i andre perioder overspiser. Den sidste gruppe er overspiserne, men pga. pladsmangel, har jeg valgt at afgrænse projektet ved at vælge overspisning fra.[hvid, 1998,s.9] 2.3 Anoreksi og bulimi - to sider af samme sag Mens spiseforstyrrelsen anoreksi har været kendt siden 1600-tallet, fik bulimi først sin egen diagnose i Tidligere er den, på grund af lighedstræk, blevet betragtet som en form for anoreksi. 6

7 Anoreksi og bulimi er således beslægtede forstyrrelser, som begge er karakteriserede ved en form for angst for fedme og et intensivt ønske om at blive tyndere. Ved anoreksi forfølger personen sit ønske om at blive tyndere - med en ikke sjældent dramatisk afmagring som følge. Men på trods heraf oplever personen sig som tyk. Bulimikeren derimod er oftest normalvægtig, og svinger imellem overdreven spisning, og forsøg på at afværge de fedende konsekvenser heraf ved selvinducerende opkastninger, fastekure, overdreven motion m.m. En spiseforstyrrelse er således ikke en sygdom i gængs forstand, men en lidelse, der opstår i sindet. Både anoreksi og bulimi er en følelsestilstand, hvor maden tager magten over en persons liv på den måde, at personens følelser bliver udtrykt gennem mad. Anorektikeren og bulimikeren er således begge viklet ind i et mønster. For anorektikeren, er det tale om en total kontrol af kalorier, hvor der for bulimikeren, er tale om et orden/kaos mønster med periodevis anorektikerens mønster og periodevis skjult opkast. Hvid sammenligner bulimikerens kaos med et pendul. Mange dage kan mønsteret således ligne en anoreksi, med kontrol og mad afholdenhed, men pludselig knækker filmen og bliver afløst af et uhæmmede ædeflip med opkast til følge. Kallesøe, fra LMS, tilføjer i mit interview 16, en yderligere forståelse af bulimi, som en mislykket anoreksi. Hun beskriver netop mislykketheden, som en fare og risikofaktor for den unge, set i forhold til senere depression og selvmordsforsøg. [Hvid, 1998,s.23-24] Da afholdenheds mønsteret på flere afgørende områder, som det følelsesmæssige, overlapper et anoreksi mønster, vil jeg i mit projekt ikke skille de to former for spiseforstyrrelser ad, men nævne begge i den følgende redegørelse af deres diagnostiske kriterium. 2.4 Definitioner og kendetegn på anoreksi og bulimi Man taler om anoreksi, når personen vejer 15% under idealvægten. Når menstruationen er udeblevet 3 gange hos de piger, der menstruerer, eller hvis den ikke er gået i gang som forventet. Man taler om bulimi, når der har været, mindst to ædeflip om ugen, i mindst tre måneder. Ædeflip defineres som episoder med hurtig spisning af store mængder mad på kort tid. Når maden tager magten. Når man regelmæssigt selv fremkalder opkast eller benytter sig af afføringsmidler Både anorektikeren og bulimikeren er meget optaget af sin vægt.[hvid,1998,s.10] Jeg vil på baggrund af ekspert udsagn 17, placere A og B èr udenfor de beskrevede sygdommskriterer. Derudover vil jeg ved hjælp af initialer, sammenstile mine case personer med de pågældende kriterier. Der er mange psykiske kendetegn på anoreksi,(a) og bulimi,(b) som: - lavt selvværd, humørsvingninger, selvkritik, brug for kontrol, A, B, gyldig for S, C - store forventninger til sig selv og andre, kan kræve meget opmærksomhed, A,B, gyldig for S, C - fra hyperaktiv til meget energiforladt og nedtrykt, B, gyldig for S, C 16 LFS, Kirsten Kallesøe, interview med tidligere anorektiker af , bilag Ekspertudsagn jf. [Heide, 1997,s.94-95][LMS, Pjece, 2004,s.3-7] 7

8 - ofte følelse af dårlig samvittighed, A,B, gyldig for M, K - dårlig til at sætte grænser, bede om hjælp og blive lyttet til A, B, gyldig for S, C, M, K - føler angst og afmagt ovenfor omverden samt oplever sig selv følelsesløs- og tom indeni, A, B, gyldig for S, C, M, K Af fysiske kendetegn ses ofte: - stort vægttab, på grund af ædeflip, taber bulimikeren sig ikke altid, A, (B) gyldig for S,C,M,K - kaotisk forhold til mad, hurtig spisning af store mængder mad, helst alene, B, gyldig for S - meget optaget af vægt, laver stadig mad, men spiser selv i små mængder, A, Gyldig for S, M,K - mavepine, forstoppelse, svimmelhed og dyrker meget sport, A, B gyldig for C, M, K - ukoncentreret i slutningen af et måltid, B, gyldig for S Jeg finder at de ovennævnte kriterier har gyldighed sammenlignede med mine cases. Jeg ønsker således, i forlængelse af begrebsdefinitionen at undersøge teoretikeres bud på den følelsesmæssige dimension i spiseforstyrrelsen. Madsen og Hvid har arbejdet med at beskrive det følelsesmæssige aspekt bag anoreksi og bulimi. 2.5 Den følelsesmæssig kerne i spiseforstyrrelsen Anoreksi er et stumt kropsprog og en måde at udtrykke et indre kaos på. Spiseforstyrrelsen bliver således hendes et kontrolleret opgør, når omverden er blevet hende for meget. Spiseforstyrrelsen bliver løsning på et uoverskueligt problem, som hun ikke selv evner at mestre.[hvid, 1985,s.13] Tove Hvid beskriver således bulimi som,..når hullet i sjælen bliver så stort, at det udvider sig helt ned i maven. Sult og mætheds balancen er således i uorden, og personen har ingen kompas at navigere efter. Dette kaos kan give bulimikeren, ydermere en følelse af uduelighed, i modsætning til anorektikeren, der må siges at lykkes med sit projekt. Jeg ser anoreksi og bulimi som værende to sider af samme sag. Bulimi, som et - både og, hvor anoreksi kommer til udtryk gennem et - hverken eller. Jeg finder ligeledes, at kernen i de to spiseforstyrrelser omhandler følelser den unge ikke magter at mestre 18. Spiseforstyrrelsen bliver således et kropssprog og en måde at udtrykke og overleve et indre kaos på. Hvid og Madsen beskriver tilstanden inde i den spiseforstyrrede som en blanding af angst og kaos. Når et barn/ungt menneske oplever disse følelser, træder et ubevidst forsvar af jeget i kraft. Dette er en sund, normal proces, tilrettelagt for at beskytte os. Det må bare ikke blive for meget, sker det, bliver forsvaret invaliderende, som det sker ved anoreksi og bulimi. Hvid finder, at der således er tale om en angst, der for vedkommende ikke er til at rumme, derfor lader ens psyke som om, faren er udenfor en selv, for at kunne være i det. Man projekterer den indre angst ud i sine omgivelser, for at kunne håndtere den angst der kommer inde fra en selv. Angsten har fundet et andet udtryk Det er her meget vigtig at påpege, at et menneske ikke sætter sine forsvarsmekanismer i sving, uden at det har meget god grund til det, og personen ikke kan se, at det kan klare livet på anden måde. Den 18 Mestring; Jf. A. Antonovskys forståelsesmodel.[gjærum, Sommershild, Brønholt,2000,s.62] 8

9 indre angst er dybt alvorlig og reel og derfor forfærdelig at leve med. Spiseforstyrrelsen bliver for den unge, således den bedste måde at holde angsten på afstand. Angsten kommer ubevidst indefra. Følelsen af, at hendes identitet er truet, dominerer. Derfor holder hun krampagtig fast i spiseforstyrrelsen, som et anker i kaoset. I alle de situationer, hvor det handler om mad, træder det lille frygtsomme barn i karakter. Det indre lille barn, afviser i rædsel for selv at blive afvist, alle former for pleje og omsorg udefra, hun kan sagtens klare det selv men det betyder ikke, at behovet ikke er der.[hvid, 1985,s.150] Den hårde facade træder netop i karakter, som en beskyttelse for et sårbart indre. En sorg, en fortvivlelse, det alt for store ansvar og ønsket om at blive fri fra denne byrde, og i stedet turde at gøre sig tilgængelig for omsorg. Men i stedet for at rase imod verden, udspilles denne rasen i hendes eget indre. For anorektikeren handler det om en konstant kontrol af vægt og mad, hvilket hurtigt skaber reaktioner fra omverdenen. Dette er i sig selv et paradoks, for gennem selvkontrol oplever hun således en indirekte kontrol over noget, hun har manglet. Kompleksiteten opstår i spændingsfeltet mellem følelsen, det giver hende at mestre egen krop, og samtidigt ødelægge den. Bulimikeren oplever i perioder samme erobring og magt over kroppen, sideløbende med bekræftelsen af ikke af slå til i andre perioder. Identitetskrisen og den manglende følelse af egen indre kerne, medfører således at bulimikeren både følelsesmæssig og fysisk mishandler sin egen krop.[hvid, 1985,s.13, 26,142] På baggrund af beskrivelserne af anoreksi og bulimi, vil jeg ved hjælp at tilknytningsteorier undersøge årsagssammenhænge til dannelse af den sårbare indre kerne. Jeg vil beskrive det følelsesmæssige kaos de ramte står i, samt prøve at give et bud på bagvedliggende konfliktinteresser, der kan have fremprovokeret den psykosomatiske sygdom 19, en spiseforstyrrelse er. 3.0 Teorier og årsagsforklaringer Det psykologiske fokus på årsager til psykiske problemer, herunder spiseforstyrrelser, har historisk set svinget fra et i 60-70erne ensidigt fokus på miljøet, herunder specielt moderens omsorgs evne, til en radikal vending i 90èrne. Nu hed det sig, at familien havde ringe indflydelse på de træk deres børn udviklede i voksen alder. Men, som Sørensen skriver, er betydningen af de tidlige relationer langt vigtigere, end forskningen oprindelig har antaget.[sørensen, 2006,s.207] Ifølge Madsen, har traumerne ofte deres primære afsæt i den første tilknytningsperiode og dennes vellykkethed. Ofte kan de følelsesmæssige trauma 20 bag sygdommen anoreksi og bulimi føres tilbage til en tidlig adskillelse fra barnets primære omsorgsperson. En oplevelse, som har givet barnet en følelse af at blive afvist. Faktuelle detaljer varierer i samtale med en spiseforstyrret person, men kun sjældent følelsen. 19 Psykosomatisk sygdom; legemlige sygdomme el. symptomer som reaktion på og følge af psykiske processer, fx spiseforstyrrelser, mavesår... [Gyldendal,1995,s.302] 20 Traume; En stærk psykisk påvirkning med skadelige følger, som forskrækkelse, chok o.l [Gyldendal, 1995,s.379] 9

10 En adskillelse fra moderen, eksempelvis ved et dødsfald, en indlæggelse på sygehus af enten moder eller barn, kan for barnet opleves, som en reel dødstrussel for dets overlevelse. En adskillelse er derfor voldsom for spædbarnet. Senere i barnets liv kan stærke oplevelser som skilsmisse mellem forældrene, at blive afstraffet, anbringelse i pleje, mobning, adskillelse fra vigtige personer, flytning m.m.også opleves som traumatiske. [Madsen, 1995,s ][Yalom, 1980,s ][Gerhardt, 2004,s.95] Madsen finder gennem sine undersøgelser, at langt de fleste anoreksi og bulimiklienter netop har samlet sig en lang række traumer gennem barneårene. Disse begivenheder kan ikke stilles objektivt op i et skema, da det er noget, der omhandler den alder, vi har haft på det pågældende tidspunkt samt det faktum, at hver og en reagerer forskelligt.[hvid,1985,s.14][madsen, 1995,s ] Det er primært i forbindelse med begivenheder, der vælter ind over barnet, uden at barnet kan stoppe det, der danner traumer. Traumer bliver fortrængte følelser og tensioner 21 i kroppen, som kan ses som en perlerække i en perlekæde af traumatiske hændelser. Perlerækken danner en sammenhæng mellem de følgende oplevelser af traumer.[madsen, 1995,s ] [Sørensen, 2006,s.10-12] Bowlby, der i dag anses som ophavsmanden til teorien om barnets tilknytningsforhold, arbejder også med barnets reaktioner ved tab eller adskillelse. Han skriver, at det er en meget traumatisk oplevelse og en direkte katastrofe for barnet, da den primære omsorgsperson, for barnet, repræsenterer den vigtigste kærlighedskilde til selvagtelse og selvfølelse. Denne separationsangst kommer, til trods for sin tidligere ubevidste tilstedeværelse, til udtryk fra barnet er 6 indtil det er mindst 30 måneder. Bowlby hævder,..at separation er den erfaring, der ligger til grund for angstens opstående.[bowlby, 1988,s.10-15] [Yalom, 1980,s ] Bowlby vurderer, at separationsangsten er grundangsten for også andre kilder til angst. Hans antagelse gik på, at den tidlige adskillelse også kunne være ophav til, eller udløse en særlig sårbarhed eller depression. Dette vil jeg se nærmere på i det følgende.[ritchie, 2005,s.198] 3.1 Et forsøg på at forstå -det sårbare barn Skulle Bowlby`s antagelser være holdbare, betyder dette i praksis, at mange af vor tids unge mennesker, gennem en tidlig adskillelse fra deres primære omsorgsperson, er blevet bærere af adskillelsesoplevelser, der ubevidst har sat tidlige sår på sjælen.[ritchie, 2005,s.198] Når de unge senere, i en særlig følsom periode i deres liv, udsættes for et tab, kan dette således blive en katalysator for den ubevidste adskillelsesangst, der allerede er grundlagt i barndommen. Gerhardt skriver, at et barns evne til at fungere psykisk og socialt, handler om i hvilken intensitetsgrad, og over hvor lang en periode barnet har oplevet frustration. Om styrken og alvoret bag problemerne i den emotionelle regulering af forældre/ barn relationen. I de mindre alvorlige tilfælde kommer resultatet af relationen senere til udtryk i modvilje eller asocialitet. I de mere alvorlige kommer de til udtryk som angst m.m.[gerhardt, 2004,s.13] 21 Tensioner: Spændinger i kroppen, dannet på baggrund af fortrængte følelser. [Madsen, 1998,s.162] 10

11 Undersøgelser viser således, at sorg og magtesløshed gør barnet sårbart. Dette kan komme til udtryk gennem en skilsmisse, hvor barnet oplever et tab af en forældre, tab gennem et dødsfald, en omsorgspersons eller søsters sygdom, tab af en veninde, tab af tryghed ved flytning, tab af en kæreste, tab af en voksen omsorgsperson. Et barn kan udvikle en stor sårbarhed, hvis den voksne, på grund af forhold i dennes liv, ikke magter at give barnet den ansvarsfrihed, som en udvikling af kommende voksenansvarlighed kræver. Et eksempel kan være, hvis moderen, mister sit livsmod og livsenergi så meget, at datteren for at skåne moderen, træder ind i hendes rolle. Datteren påtager sig snarere end på lægges et ansvar der er alt for tungt at bære, hvilket medfører, at der ikke bliver plads til hendes egne behov, egen sorg og egen vrede. Men sårbarheden kan også opstå ved af den primære omsorgsperson, på baggrund af egen livskrise, er psykisk fraværende Situationen forstærkes, hvis barnet også føler sig overset af faderen. Her er det objektive forløb ligegyldigt, hvis barnet først har fået oplevelsen og følelsen af at være overset. For ikke at lide det sidste afgørende tab, tabet af sig selv, må de smertefulde følelser overføres til noget konkret, som en spiseforstyrrelse. Det er objektivt set ikke muligt at afgøre tabets betydning for udenforstående, da et tab, i en særlig følsom periode, gør den unge sårbar. Så sårbar, at bare en enkel uheldig kommentar, kan udløse en spiseforstyrrelse, hvis der allerede er dannet grobund for denne på et tidligere stadie. [Hvid, 1985,s.13-17] På dette område deler anoreksi og bulimiklienterne lignende følelser, dog adskiller de sig på et afgørende punkt ved, at anoreksi primært tager sit afsæt i puberteten, og rædslen for at adskille sig fra sin barnerolle, hvor bulimi omhandler frygten for at være voksen. [Madsen, 1998,s.164] Der fokuseres således i dag specifikt på betydningen af barnets tidlige livserfaringer. Spørgsmålet er, om nogen anden end barnets forældre kan varetage denne unikke rolle? En for barnet primær omsorgsperson, der emotionelt evner at møde barnets specifikke behov. En person, der har en sensitivitet til at regulere barnets sindstilstand, til fordel for barnets udvikling af egne sunde psykiske strukturer.[sørensen, 2004,s.10-12][Gerhardt, 2004,s.38,39,40,41,69,95] [Bowlby, 1988,s.10,12,15] Jeg har på baggrund af statistisk og teoretisk viden grund til at tro, at mange unge med selvdestruktiv adfærd i dag, i tidlig alder kan have fået ubevidste sår på sjælen. Disse sår kan skyldes en for barnet utilstrækkelig tilknytnings- og/eller affektregulering proces. Jeg finder det derfor relevant, på baggrund af det ovenstående, at undersøge, hvad disse neuroaffektive processer rummer. 4.0 Neuropsykologiske forklaringer Den neurovidenskablige og genetiske forskning vidner i dag om stor metodologisk fremgang, og tillægger specielt nye billeddannende teknikker af hjernefunktionen stor betydning. På baggrund af den psykologiske videnskab geninkluderes det relationelle miljøs betydning, for barnets sunde psykiske vækst og udvikling. 11

12 Forskningen påviser i dag, at veldokumenterede skævheder i hjernekemien ikke behøver at have genetiske eller biologiske årsager. Det viser sig, at disse netop har tydelige relationelle årsager, da genet med de efterfølgende negative virkninger er blevet aktiveret gennem mangler i moderkontakten. Specifikt ser genet ud til at påvirke serotononmetabolismen 22 negativt. Dette kan således komme til udtryk gennem en uhensigtsmæssig affektregulering, hvilket senere kan medføre adfærdsmæssige disfunktioner.[sørensen, 2006,s.11] I dag er der grundlæggende enighed blandt forskere, hvad angår betydningen af barnets tidlige følelsesmæssige relationer og værdien af en sund affektiv udveksling mellem den primære omsorgsperson og barn. Affekter forstås med Sørensen, som forstærkere af behov, og affektsystemerne eller de grundlæggende emotioners styringssystem bliver dermed et centralt begreb i de primære motivationelle systemer. Hvis barnet ikke, af forskellige årsager, evner at udtrykke sine emotioner tydeligt resulterer det i, at dets behov ikke bliver mødt. Bliver det fundamentale behov for interaktiv affektregulering ikke tilfredsstillet, vil de dysregulerede områder, hvor kategorialaffekterne 23 senere udvikles, forhindre fremkomst og udvikling af de pågældende kategorialaffekter. Affektregulering bliver et afgørende virkemiddel fra barnets side, for at øge sandsynligheden for at opnå den livsvigtige fysiske omsorg og behovstilfredsstillelse, der skal til for barnets sunde udvikling.[sørensen, 2006,s.15] Dette bevirker, at affektreguleringen i barnets tidlige relationer, er afgørende. Forklaringen findes i de mentale mekanismer, 24 som moderen udtrykker med sine individuelle genotype 25, som er forbundet med kvaliteten af barnets tidlige relation med sin primære omsorgsperson. Der er således tale om barnets interpersonelle interpretative mekanismer 26 (IIM) som løbende evaluerer det sociale miljø, som modererer genotypens udtrykker. Der er med andre ord ikke tale om et observerbart ydre miljø, men derimod om barnets opfattelse af det subjektive indre miljø i relationen. Den sunde og den usunde selvregulerende psyke, dannes i udførelsen af neurobiologiske processer i den interpersonelle kommunikation. Dette betyder, at de psykiske processer udvikles gennem en genetisk forud programmeret modning af nervesystemet, som formes af de relationelle erfaringer, barnet tilegner sig.[sørensen, 2006,s.12] Tilknytningsbåndet til barnets primære omsorgsperson er barnets vigtigst kontekst for udvikling af evnen til at regulere egne emotioner. Den nye videns budskab viser os, at den vigtigste evolutionære funktion, den primære omsorgsperson har, er at skabe et selvstændigt regulerende informationskontrolsystem i barnet. Betydningen af denne proces vil jeg se på i næste afsnit. 4.1 Affektreguleringsstrategier 22 Serotonin metabolisme; neurotransmitter der indgår i en række hjerneprocesser, specielt vedr. stemninger, motivation, søvn, afslapning og smerte. [Gyldendal,1995,s.333] 23 Kategorial; gruppe af genstande, el levende væsener ordnet efter visse ligheder, alt efter den hensigt man har med kategoriinddelingen 24 Mentale mekanismer; Psykiske mekanismer.[gyldendal, 1995,s.235] 25 Genotype; arvelig betinget konstitution.[gyldendal, 1995,s.131] 26 Interpersonel; relationen foregår imellem individer, Interpretative; fortolkning/forklaring, [Gyldendal, 1995,s.173] 12

13 Affektregulering i tilknytningsbåndet betyder i praksis, at de tidlige relationelle erfaringer barnet gør sig i den nære relation, indlæres og oplagres i barnets mange hukommelsessystemer. Denne proces bliver helt central først og fremmest for barnets egen dannelse af indre, mentale repræsentationer og får først senere en betydning i andre nære relationer.[sørensen, 2006,s.13] Bowlby behandlede også dette aspekt, som han beskriver præger og forbinder billedet af selvet. Han kaldte disse mentale repræsentationer for de indre arbejdsmodeller 27. Han skriver, at netop denne indkodning af affektreguleringsstrategier, er den primære funktion af tilknytningens indre arbejdsmodeller. Denne indkodning sker, med en for barnets forventning om, vedligeholdelse af basal regulering og positiv affekt. Det er netop kvaliteten af denne for barnet afgørende affektive informationsudveksling mellem barn og forældre i tilknytningsbåndet, der bliver selve kernen i den nære relation.[bowlby, 1988, s.134] Der er således tale om, at barnet afstemmer og koordinerer eget sprog, social adfærd og andre kulturelle koder, for at overleve i den kontekst, det er født ind i. Barnet afstemmer både positive, sunde og uhensigtsmæssige mønstre. De indre repræsentationer af ydre menneskelig interpersonelle relationer, har de vigtige funktioner som biologiske regulatorer for individet, da de kontrollerer selve organismens livs funktioner. Denne proces bliver indpræget og oplagret i det orbitale præfrontale system og dets cortikale og subcortikale forbindelser, som interaktive repræsentationer. De er således lagret i barnets repræsentationelle 28 hukommelse og vil derfra blive en del af barnets psykiske struktur. Det er i dag en accepteret faglig norm, at resultatet af en sund emotionel regulering, ligger hos de primære omsorgspersoner omkring barnet.[gerhardt, 2004,s.s.13] Jeg vurderer, at der teoretisk er et betydeligt fokus på barnets regulering af egen affektiv tilstand. Da denne danner grundlaget for barnets opfattelse af sig selv, har stor værdi for barnets dannelse af egen kerne. Jeg vil derfor i det følgende undersøge betydningen af barnets selvregulering. 4.2 Implicit relationel viden Barnets evne til selvregulering via autoreguleringen, der løbende lagres i det implicitte hukommelsessystem 29, er afhængig af den interaktive affektregulering. Barnet lærer selv forskellige måder at være på, samt egen rolle og væren i social kontekst med andre. Det opbygger på den måde gradvist en egen implicit relationel viden, som omhandler barnets ubevidste viden om, hvordan man er i relation med andre. Er den primære omsorgspersons interaktive affektregulering mangelfuld, vil dette således bevirke, at barnets egen evne til selvregulering svækkes. Behovet for affektregulering bliver således for spædbarnet en livsnødvendig interaktion i tilknytningsøjemed. Det er en afgørende proces og fundament, for barnets sunde vækst og trivsel. Barnets forsøg på at regulere affekter at minimere ubehagelige og maksimere behagelige følelser, 27 En sikker base [Bowlby, 1988,s ] 28 Repræsentation; erfaring, erfaringsmåde.[gyldendal, 1995,s.314] 29 Implicit hukommelse; Tavs viden, procedurer.[gyldendal, 1995,s.162] 13

14 er drivkraften i menneskets motivation. Således bliver affekterne spædbarnets forstærker for at tydeliggøre en behovstilstand, hvilket gør den til et virkemiddel, sammen med fysisk omsorg og behovstilfredsstillelse.[hart, 2006,s ] Jeg finder at barnet lærer at regulere sig selv og sine emotionelle tilstande, men det er på samme tid meget afhængigt af, at de primære omsorgspersoner omkring det, hjælper det med at regulere egen indre sindstilstand. Dette er afgørende for, at barnet kan udvikle et sundt sind og undgå tidlige psykiske belastninger. Vi er neurologisk indrettede sådan, at vi bearbejder oplevelser ved at fortrænge, forvride eller generalisere. I en traumatisk situation, inden vores sunde fornuft træder i karakter, er vi nødt til at fortrænge en eller flere af de svære følelser vi møder. Årsagen er, at bevidstheden om disse følelser er så stærke, at vi fortrænger dem til underbevidstheden. Resultatet er en personlighedskonflikt i det underbevidste, hvilket kan medføre ubevidste adskillelsesvanskeligheder senere i livet. Der er således tale om en drivkraft i følelsesforholdet; adskillelsens vedvarende smerte, som kan ses som et psykologisk sår, der kan brydes op og bløde, når personen senere i livet møder en ubevidst udfordring, der handler om adskillelse. Når de stærke følelser igen træder i karakter, er de svære at fortrænge, hvilket medfører, at individet er nødt til at forvride og generalisere efterfølgende oplevelser. Disse oplevelser opleves ofte som tensioner i vores krop.[madsen, 1998,s.166] Spiseforstyrrelsen bliver således en måde at projektere det svært følelsesmæssige over på noget overskueligt og konkret udover sig selv, som kontrol med mad. Jeg vil følgende undersøge, hvilke svære følelser, der kan være tale om Centrale følelser i spiseforstyrrelsen Madsen præsenterer gennem systemiske observationer over unge med anoreksi og bulimi, følgende resultat. Han finder, at der hovedsagelig er tale om fem følelser. Dette kan være; angst/frygt, vrede, at være ked af det, skyld og afvisning, set i forhold til adskillelse. Handler følelse om vrede, er denne oftest relationel i forhold til mor eller far. Vreden bygger på en følelse af ikke at være god nok, noget jeg jf. mine interviews har observeret ved Sofie, Kirsten, Mia og Carsten. Madsen skriver videre, at følelsen af voldsom vrede, mælder sig specielt efter en følelse af afvisning, med deraf lav selvværdsfølelse til følge. Fortrængt vrede bliver således uhyre central set i forbindelse med sygdommene. Ligeledes er følelsen af dårlig samvittighed, en fortrængning af konflikten skyldig/ikke skyldig. Denne kompleksitet er flettet ind i følelsen af at være god nok/ikke god nok, og det centrale i konflikten er, at vreden påkalder en overvældende, ikke rationel, følelse af skyld. Skyldsfølelse bliver endnu et centralt begreb for unge med bulimi og anoreksi. Hvor anorektikeren ikke kan spise, fordi hun føler sig kvalt i skyld, reagerer personen ramt af bulimi med, ikke at holde 30 Casen Sofie, opg.s.2, Mia, bilag 3, Carsten, bilag 4, Kallesøe bilag 5, CFS, Tolstrup bilag 6, Laura bilag 15 14

15 ud at have maden inde i sig. Gennem mine interviews af Sofie, Mia, Kirsten og Laura har jeg i alle tilfælde observeret denne konflikt. Er følelsen, at være ked af det eller afvist, vil konflikten typisk være adskillelse overfor/fastholdelse. Her træder følelsen af afvisning, ved adskillelse i karakter. Dette har jeg ligeledes registreret hos Sofie, Laura og Mia. Også konflikten had/kærlighed er afledt af følelsen af afvisning, og stammer fra tvivlen om urkærligheden i tilknytningen til moderen, en konflikt der viser sig i udtalt grad hos anoreksi patienter, men også aktuel i tilfælde af bulimi. Tvivlen omhandler kærlighed, primært fra moderens side.[madsen, 1998,s ] Jeg finder, at også denne følelse har sin aktualitet, sammenstillet med mine interviews af professionelle behandlere 31 samt set i forhold til casen Sofie. Den sidste følelse, er fortrængning af angst. Dette handler jf. Madsen om konflikten afhængig /uafhængig, men forfatteren oplever ikke angst som en central følelse, der står alene, men at den udspringer af en tidlig adskillelse, der fremkalder en følelse af afvisning.[madsen, 1998,s ] I mit observationsmateriale finder jeg, at der i mange tilfælde af bulimi og anoreksi, er tale om en livsform, der udtrykker lavt selvværd. En kompleksitet med at finde egen kerne at navigere udefra, at finde sig selv. Med mod til livet med bevidstheden om evig angst og frygt for adskillelse, at stivne 32 i mødet med de svære følelser. Og på den anden side, mestre de svære følelser gennem at turde at mærke og være sig selv i pubertetens kaos. [Hvid, 1998,s.35-41] Kvinderne har historisk set, i modsætning til mænd, altid brugt deres krop som udtryksmiddel. Når spiseforstyrrelser breder sig, er det et udtryk, og vores rolle bliver så at lytte til, hvad de har at sige. Hvid hævder at psykosomatiske lidelser afhænger af kulturen. I princippet er vi alle disponeret for spiseforstyrrelser, dog slår sygdommen oftest ned i den person, der er mest sårbar. Sårbarheden har, som jeg allerede har set på, noget med en persons livsomstændigheder at gøre men den kan også have ydre kulturelle faktorer. Disse er der stor fokus på i medier i dag, som en årsag til mange unges spiseforstyrrelse 33. Jeg vil her undersøge, hvilke kulturelle faktorer, der kan være tale om.[hvid, 1996,s.53] 4.4 Spiseforstyrrelsen som kulturkritik Da spiseforstyrrelsen omhandler en indre sårbarhed er de ydre igangsættende faktorer oftest individuelle. Hvid skriver, at bulimi og anoreksi ikke er sygdomme, derfor kan de ikke behandles som sygdomme. De kan ikke opereres eller behandles med piller. De kan heller ikke behandles med former for magtanvendelser eller belønningssystemer. Da spiseforstyrrelsen ikke handler om mad, kan den ikke behandles med mad, det er den unges livsappetit, der er kludder med. Men hvilke 31 CFS, J.Tolstrup, CFS, K.Oudshoorn og CMS, K.Kallesøe, 32 Stivne; Set i forhold til Ledoux (1998) beskrivelse af den primitive hjernes frygt og selvforsvar der udspiller sig i amygdala.[gerhardt, 2004,s.52] 33 Artikel Tynde modeller skaber spiseforstyrrelser, bilag 14,[Dags dato, ] 15

16 samfundselementer omkring den unge kan være medvirkende? Her kan vi måske søge svar i kvindens nye rolle i samfundet.[hvid, 1998,s.8-21] Birgitte Grundtvig, beskriver den nutidige kvindeskikkelses styrke og svagheder på følgende måde; En hærskare af tøjfikserede, caffelatte drikkende yngre kvinder.. under den hippe overflade er storbytøserne over en kant plaget af lavt selvværd, tøj - og identitetskriser og almindelig mangel på mening i livet. De dyrker således den dårlige vane - trøst i form af shop-o-mani, ædeflip, stof og alkoholmisbrug og en dyb afhængighed af andres anerkendelse - som bevis på charmerende kvindelighed. kvinderne efterstræber en karriere som hjemmegående supermødre og har ambitioner om straks at tabe alle de kilo, de har taget på under graviditeten, med en multiple personlighed som mor, kollega og elskerinde på samme tid, kommer de til kort. [B.Grundtvig, 2007,s.32] Signalet er, at kan man styre vægten, så kan man styre sit liv. Mange mener medierne er medvirkende til de unges spiseforstyrrelser 34, da slankhed i dag tolkes som magt og styr på sit liv.[hvid, 1998,s.42-43] Når et samfund er fokuseret på at opbygge dets produktive kapacitet, som vi har set det i det nittende og tyvende århundrede, har det en pris. På alle fronter, på arbejdspladsen og i hjemmet, går, ambitioner og forventninger om selvkontrol og vellykkethed nu hånd i hånd med kvinderollen. [Nørholm, 2006,s.8] Den, kulturelle sårbarhed, kan opstå i de forskellige kontekster 35 de unge dagligt er en del af. Fokusen i vores kultur er lagt på individet, gennem menneskelige og faglige krav i et bevægeligt samfund. Uden disse kompetencer bliver individet i et samfund med tendenser, der peger i retningen af at en hver er sin egen lykkessmed meget sårbart. [Giddens, 1991] I relationen til den øgede forekomst af selvskadende unge mennesker, der udtrykker en følelse af mangel på selvværd og egen indre kerne, ikke lade være med at sammenholde disse fakta med den helt nye viden, som omhandler betydningen af den primære omsorgsperson, for barnets opbygning af egen indre sunde kerne. Kan det tænkes, at selvdestruktiv adfærd kan være en pris samfundet må betale for, at vores spædbørn, ikke bliver passet af deres primære omsorgspersoner? Min undren bygger på den ubestridte nordiske rekord 36 Danmark har i dag, hvad angår helt små børn (0 til 2 år), der bliver passet uden for hjemmet af andre end deres primære omsorgsperson. Jeg finder at andelen af spæde 37,(0 til 1 årlige) der passes ude, hvilket i 2004 udgjorde hele 12,3 %, af danske børn, værende i stærk kontrast til nyere anerkendte psykologiske teorier. Sørensen hævder at det naturligvis er svært for mange forældre at efterleve og rumme den nye viden og deres ansvar og vilkår.[sørensen, 2006,s.12] 34 Tynde modeller skaber spiseforstyrrelse, bilag Pædagogikken i spændingsfelt mellem velfærdsstaten og kompetencebegrebet [Nørholm,2006] Pædagogisk psykologi, Jcvu 36 Danmarks Statistik, Emne andet, 457,[Yearbook 457, 2006] bilag Emne sociale forhold og sundhed s.61[statistisk tiårs oversigt, 2006] bilag

17 Jeg vil i det følgende undersøge, om jeg kan finde aktuelle sammenhænge til mit problemfelt ved at belyse, hvordan de forskellige følelsesmæssige processer udspiller sig i hjernen Følelseslivets neurobiologi Nøglerollen for følelser, den socio-emotionelle hjerne, er det orbitofrontale system. Den befinder sig bag øjnene ved siden af amygdala og cingulate 38. I sin styrende rolle i limbisk aktivering 39, kommer den således til at fungere, som en kontrolfunktion for hele den højre hjernehalvdel, der har en dominerende rolle gennem hele barndommen. Den orbitofrontale kortex 40 er ikke en medfødt udviklet funktion i hjernen. Den dannes som respons på social erfaring. Her udvikles barnets evne til at læse andres sindstilstand, emotionelle reaktioner samt danner empati. Hvis den beskadiges, undermineres det sociale liv, eller sagt med D.Goleman, berøves den følelsesmæssige intelligens.[goleman,1996][gerhardt, 2004,s.55-57] Da højre hjernehalvdel er dominant for ubevidste processer, udfører den konstant en vurdering, hvor perceptionen gives en positiv eller negativ affektiv ladning. Resultatet af denne reguleringsproces danner således kernen for barnets emotionelle vækst. De repræsentationer, eller indre billeder, som barnet danner sig både af sig selv og andre i interaktionen, forbindes således via den affektive tilstand i barnet. Denne proces danner sit grundlag i hjernen gennem barnets to første leveår. [Sørensen, 2006,s.13-14][Hart, 2006,s.117] Følelser formidles og udrykkes igennem det autonome nervesystem 41. Fælles for alle dele af det autonome nervesystem er, at der både er sensoriske, hvis formål er at modtage information om kroppens tilstand i det indre miljø og videresender disse til centralnervesystemet, og motoriske komponenter, der påvirker kroppens organer ved at fremme eller hæmme kropslige funktioner. Parasympaticus, er det fysiske udtryk for ro, glæde og afslappethed, hvorimod sympaticus-tonus er modsat, det autonome respons for smerte, vrede, frygt, angst, skyld og afvisning. [Madsen, 1995,s.147] Emotioner, har på den måde kropslige komponenter. Derfor kan vi mærke eget hjerte banke, og blive svedige i hænderne ved angst. Disse funktioner er derfor medvirkende til at opretholde kroppens homostase eller indre miljø, hvilket vil sige, at de ved stress har som formål at opretholde eller genoprette et stabilt fysiologist og kemisk niveau i kroppen. Sådan tilpasser kroppen sig ændringer i det ydre miljø.[gade,1997,s.350,351] Vi har fra fødslen af brug for de emotionelle informationer, vi får fra vores krop, for at finde ud af hvordan vi bedst kan reagere på de signaler, der bliver givet os. For følelserne er stort set med i alt, der foregår i hjernen. Men der er specielt to områder, der har særlig indflydelse på følelseslivet, nemlig det limbiske system og den forreste del af pandelapperne. Disse områder vil jeg derfor 38 Amygdala og cingulate, den emotionelle hjerne. se bilag Limbiske system; Samvirkende områder under storhjernen som regulerer følelsesoplevelser og legemlige reaktioner i forbindelse med disse[ Gyldendal, 1995,s.216] 40 Den emotionelle hjerne, bilag Autonome nervesystem; ANS, den del af nervesystemet der regulerer de indre organers funktion og omfatter det sympatiske og parasympatiske nervesystem. [Gyldendal,1995,s.35] 17

18 undersøge nærmere i det følgende, for at forstå hvilke neurofysiologiske elementer, der kan hæmme eller fremme barnet i dets udvikling. 4.6 Det limbiske system og præfrontal kortex Hansen beskriver det limbiske system, som et samarbejdende hjernesystem som ud fra neuroanatomiske udgangspunkter synes at udgøre hjernens emotionelle system. En vigtig limbisk kernegruppe er amygdala. Amygdala, har uden tvivl hovedrollen, hvad angår følelsernes neurobiologi. Amygdala, der således er den grundlæggende del af hjernens emotionelle system, opererer ved at kanalisere, sine output, videre til hjernebarken.[hansen, 2000,s.113] Det limbiske system består af områderne amygdala, og hippocampus. Området ligger mellem storhjernen og hjernestammen, altså mellem individets bevidsthed og drifter. Amygdala kan med Gade betegnes som broen mellem det intellektuelle og det emotionelle. Menneskehjernens vindue udadtil er først og fremmest gennem syn-, høre- og hud sanserne, alle er repræsenteret på egne områder i hjernebarken. Deres opgave er at bearbejde sansefornemmelser til perceptioner. 42 Det limbiske system sender, via den paralimbiske bark, informationer til amygdala om aktiviteter i andre områder i hjernebarken. [Gade, 1997,s.347] Amygdala har ligeledes stærk forbindelse til frontallappernes underside, det såkaldte Ventromedial prefrontalekortex. Amygdala har også forbindelse til hjernens mere primitive område, nemlig hypothalamus, vores indre hjerne. Mennesket reaktioner er således afhængig af forskellig ydre påvirkning. Hjernen forarbejder og forbereder os således ubevidst på en passende reaktion i forhold til en ydre påvirkning. Et barn med egen sund indre kerne at navigere udefra, mestrer disse ydre prøvelser. Jf. Hvid, er der i spiseforstyrrelser ofte tale om en ubevidst indre angst. Den indre kerne og deraf følgende følelse af eget værd, er svækket. Dette udløser hjernens driftsside, således at der er de følelser, der ligger tæt på kroppens ubevidste reaktioner, der aktiveres. Dette kan være en årsag til at den spiseforstyrrede beskrevet sit indre som et kaos. Et kaos, der på grund af angst, kan fremkalde ubevidste negative følelser og lavt selvværd i samspil med andre. LMS laver i dag selvværdskampagner 43 for unge, som et led i forebyggelse imod spisevægring. Jeg ønsker på den baggrund at undersøge selvværdets betydning, set i forhold til mit problemfelt. 4.7 Selvværds betydning set i forhold til spiseforstyrrelser Hvid ser selvfølelsen som evnen til at mærke sig selv, sin krop, og acceptere sig selv. Man har kontakt med egne iboende ressourcer og kerne, som bærer en som en indvendig støtte. Det udvendige har mindre betydning. 42 Perception;...fortolkning af stimuli efter en forarbejdningsproces i hjernen til meningsfuld helhed.. [Gyldendal, 1995,s.281]

19 Med begrebet selvtillid er det tale om det ydre stillads. Dette stillads støttes gennem ros for en præstation, hvilket i barnet kan skabe en forestilling om, at det har værdi i kraft af sin handling, ikke bare ved at være. Selvværd opstår i samspil mellem selvfølelse og selvtillid. Der skal gerne være en balance mellem eget syn på sig selv og andres oplevelse af en. Selvværd bliver dannet ved, at barnet har evnet at mestre følelsesmæssige svære situationer og konflikter i dets liv, i stedet for at undgå dem. En person med lavt selvværd stiller ofte nogle urealistiske store krav til sig selv og andre. Dette medfører dels stor selvbebrejdelse, og at de bærer nag og fjerner sig, når andre træder ved siden af. De er også afhængige af andres meninger, som spejl, da de ikke selv har en fornemmelse af egen indre kerne, eget kompas at navigere efter. Går andre dem imod, projekterer de ofte årsagen til problemet over på andre. Følelser bliver skjult og i stedet erstattet af en ydre facade, da de endelig ønsker at fremstå som stærke, ikke svage. De forveksler således de indre kvaliteter med eget ydre. Lav selvfølelse handler ligeledes om manglende evne til at adskille sig fra andres følelser og behov. Denne problematik finder jeg er gældende i mine cases Carsten og Sofie. Dette gør de unge sårbare, set i forhold til indholdet af det ydre miljø, de færdes i, og giver dem ofte en følelse af at være forkert.[hvid, 1998,s.38-41] I afsnit 6.2 ser jeg, at selvværd bliver opbygget ved, at barnet evner at mestre følelsesmæssige svære situationer og konflikter i dets liv. Jeg vil derfor se på, hvad Antonovsky s salutogenetisk 44 ide rummer og vurdere, om det er et virkemiddel, unge i dag med held kan benytte sig af. 4.8 Mestring og en salutogen teorimodel Ordet er dannet af det latinske salus,i betydning af velbefindende eller sundhed og det græske ord genesis, der betyder tilblivelse. Begrebet har en forståelse af sundhed som noget, der dannes eller udvikles.[sommerschild, 2000,s.57] For Antonovsky var målet at finde årsagen til, at individet med tragiske livsomstændigheder, til trods for denne, formåede aktivt at realiserer egene livs muligheder. Ligeledes søgte han svar på årsagen til sundhedens opstående og udvikling. [Thybo, 2003,s.58] Salutgenese og ordet mestring dækker over mange fælles elementer, dog adskiller den sig ved at den referer til en sammenhængende teori. Et salutgenetisk perspektiv vægter elementer, der letter, dæmper eller fjerner indre stress. Den forudsætter, at alle individer har modstandsressourcer tilgængelige, der kan mobiliseres til at håndtere hverdagslivets spændinger og prøvelser. Jf.Antonovskys er Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS) afgørende for, hvordan vi klarer os i vores liv. Følgende elementer er derfor afgørende for individet; - at forstå og erkende situationen - at tro på at man kan finde løsninger på det faktuelle problem - at individet kan finde meningsfuldhed ved at gøre forsøget 44 Salutogenese; læren om sundhedens opståen og udvikling [Gjærum, Sommerchild,Brønholt,2000,s.57] 19

20 OAS formål vil med en spiseforstyrredes optik være, at erkende sin sygdom. At gøre sig i stand til at arbejde med den, til trods for egen sårbarhed. At gøre sig modtagelige for ressourcer bestående i den kærlighed og omsorg de nære relationer byder på, og derigennem at løse sine problemer på en anden måde end gennem mad.[sommerschild, 2000,s.57-62] 5.0 Diskussion og konklusionsafsnit Min teoretiske interesse, set i forhold til min problemstilling har omfattet følgende aspekt. 1) Med nyere neurologisk og tilknytningsteoretisk viden at undersøge om spiseforstyrrelser blandt unge kan omhandle et tidligt tab og savn efter et følelsesmæssigt samspil og kærlighed fra deres primære omsorgsperson. 2) At se på og vurderer betydningen af en sund affektregulering samt undersøge processen set i forhold til unge med spiseforstyrrelser. Jeg vurderer på baggrund af den neuroaffektive udviklingspsykologi, at denne har bidraget med en fornyet forståelse af personlighedsmønsterets dannelse. Gennem min undersøgelse, ser jeg en spiseforstyrrelse som udelukkende psykosomatisk med en individuel årsagssammenhæng. Jeg vurderer således, at den neuroaffektive teori jeg har arbejdet med, bekræfter det mine cases antyder, nemlig at spiseforstyrrelsen handler om følelser og ikke om mad. Jeg finder at der er stor individualitet hvad angår igangsættende faktorer som jeg ser værende katalysatorer for en allerede eksisterende sårbarhed. En sårbarhed som jeg på baggrund af min undersøgelse vurderer, kan være plantet i den tidlige barndom. Jeg konkluderer på baggrund af den neuroaffektive udviklingspsykologi, at tidlige relationer og sikker tilknytning, er langt vigtigere end videnskaben oprindelig har antaget. Jeg finder, at der i alle miljøer med relevans for menneskets udvikling og velbefindende, ligger en stor udfordring i formidlingen af den tidlige relations betydning, for barnets sunde udvikling af egene psykiske strukturer. Disse processer omhandler ikke kun, vores fremtidige rolle i nær relationel og social kontekst, det alene konkluderer jeg, er at undervurdere tilknytningens betydning for barnets sunde psykiske udvikling. Jeg ser tilknytningen som værende formativ, i betydningen af, at en tilstrækkelig og hensigtsmæssig neuroaffektiv udviklingsproces, fremmer udviklingen af hjernens selvregulerende mekanismer, der ligger til grunde for en persons evne til mestring. Jeg ser disse faktorer som essentielle for hvert enkelt menneske. Noget der kan synes komplekst for en, kan være mindre farefuldt, for en anden. Teoretisk viden tyder på, at et barns sårbarhed kan opstå gennem en tidlig adskillelse mellem barn og primære omsorgsperson. Jeg konkluderer, at separationsangst kan ligge til grunde for en senere spiseforstyrrelse, da jeg vurderer, at et barns grundangst, herunder dødsangst, kan svække barnets kerne. Ligeledes vurderer jeg, med Bowlby, at en tidlig adskillelse kan være ophav til, eller udløser af en depression, hvilket er en allerede anerkendt faktor i spiseforstyrrelsen. Jeg ser dermed et nyt teoretisk grundlag for at forholde sig til betydningen af forældres unikke rolle, for barnets vækst og trivsel. 20