Diabetes og spiseforstyrrelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes og spiseforstyrrelser"

Transkript

1 Diabetes og spiseforstyrrelser Pilotprojekt: Støttegruppe for kvinder mellem 17 og 35 år Vibeke Uldall Wilhelmsen Diabetesforeningen, august 2010

2 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning - side 2 2. Baggrund, formål, deltagere, forløb og metode - side Baggrund - side Formål med tilbuddet - side Projektets praktiske forløb - side Deltagere - side Metode - side 4 3. Teoretisk baggrund - side De vigtigste spiseforstyrrelser ved diabetes - side Diabetes og spiseforstyrrelse, hvor stort er omfanget? - side Konsekvenserne af diabetes og spiseforstyrrelse - side 8 4. Resultater side Profil for gruppen og deltagerne i gruppen - side Tematisk oversigt med afsæt i interviewene med terapeuten - side Temaer som de enkelte deltagere har taget op - side Tema som blev taget op i fællesskab - side Målsætning og opfyldelse af mål - side Resultater fra spørgeskemaet - side Konklusion og perspektivering - side 15

3 2 1. Indledning Når man er ung og rammes af en kronisk sygdom som diabetes, kan det give den unge nogle store udfordringer i livet. Men livet med diabetes bliver endnu mere kompliceret af en spiseforstyrrelse, hvad enten den er opstået før diabeten, eller er en udløber af den. Den internationale litteratur peger på, at det især er unge kvinder med diabetes, der udvikler en spiseforstyrrelse, og at spiseforstyrrelsen kan medføre diabetiske følgesygdomme pga. de høje blodsukre. Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade (LMS) har positive erfaringer med støttegrupper for mennesker med spiseforstyrrelser. Deres ekspertise var derfor et godt afsæt for at starte en støttegruppe for kvinder med diabetes og spiseforstyrrelser. Vi ønskede sammen at hjælpe og støtte en gruppe af kvinder, som har svært ved at finde balancen mellem diabetes og spiseforstyrrelse, og vi ønskede at samle mere viden om samspillet mellem sygdommene. Erfaringen fra projektet viser, at der bag ved en spiseforstyrrelse findes en række medvirkende faktorer, som også spiller en væsentlig rolle. Det gælder følelser og mad, familieforhold og omfanget af hjælp og støtte i forbindelse med diabetesdebuten. I Norge har en bred faggruppe udarbejdet en vejledning for sundhedspersonale om forebyggelse, diagnosticering og behandling af spiseforstyrrelser ved diabetes. Den norske vejledning 1 bygger på en gennemgang af internationale undersøgelser. Vejledningen udkom i 2005, og den bygger på solid forskning, men det er en svaghed, at de sidste 5 års forskning ikke er repræsenteret. Et nyt litteraturstudie kan meget vel være relevant, men da projektets formål primært var at støtte en gruppe kvinder med spiseforstyrrelse og sekundært at opnå en introducerende viden til feltet, er den norske vejledning anvendt som primære baggrundsteori, især hvad angår forekomst, diagnostik og behandling. Den norske vejledning er således denne rapports gennemgående teoretiske fundament. Så hvor ingen anden reference er anført, danner det norske studie baggrund. Men det norske studie skriver ikke meget om, hvordan det er at have en spiseforstyrrelse. Hvilke følelser og tanker der fylder den spiseforstyrrede i hverdagen etc. Det er her, at dette lille pilotstudie søger sin berettigelse. I nærværende pilotprojekt er der netop fokus på de tanker og følelser, der kommer til udtryk i gruppen. Emner, som har fyldt meget for kvinderne, er således systematisk fremstillet i afsnit 4.2 på side 9. Pilotprojektet afdækker derved en række problemstillinger og hypoteser, der kan være afsæt for et senere og mere dybtgående projekt, gennemført i et mere forskningsorienteret setup. 1 Spiseforstyrrelser ved diabetes, forekomst, diagnostikk og behandling. En veileder for helsepersonell. Norges Diabetesforbund 2005.

4 3 2. Baggrund, formål, deltagere, forløb og metode 2.1 Baggrund I foråret 2008 bragte bladet Diabetes et par artikler om to kvinder, der både havde spiseforstyrrelse og diabetes. Historien blev efterfølgende publiceret i flere medier. LMS henvendte sig herefter til Diabetesforeningen (DBF) for at drøfte muligheden for at samarbejde om et tilbud til gruppen af kvinder med både spiseforstyrrelse og diabetes. Internt i DBF var man enige om at støtte projektet bl.a. med vidensdeling som fokus. Efterfølgende blev der afholdt et møde i LMS, hvor samarbejdets indhold og ydelser blev drøftet, og en aftale kom på plads. 2.2 Formål med tilbuddet Formålet med at oprette en støttegruppe for kvinder i alderen år med type 1, var primært at hjælpe denne gruppe til at få en bedre hverdag. Det skulle ske gennem støtte fra de andre i gruppen og ved opbygning af et socialt netværk. Formålet var også at få mere viden om, hvordan diabetes og spiseforstyrrelse hænger sammen. Vi havde f.eks. den tese, at man udvikler en spiseforstyrrelse, fordi man har fået diabetes, men i projektet viste det sig, at der var 2 deltagere ud af 7, som allerede havde en spiseforstyrrelse, inden de fik diabetes. Bente er 22 år og i gang med en uddannelse på universitetet. Bente har haft diabetes, siden hun var 11 år. I teenageårene blev Bente meget optaget af sund kost og motion. Familien støttede Bente i den nye livsstil. I perioder tog hun mindre insulin for at opnå et hurtigere vægttab. Efterhånden som vægten faldt, blev Bente mere og mere optaget af at tabe sig. Som 19-årig fik hun konstateret anoreksi, og hun havde allerede symptomer på neuropati. Bentes mål i gruppen er: Jeg vil gerne blive bedre til at passe på mig selv og min krop Casen er opdigtet, men er inspireret af kvindernes historie i støttegruppen 2.3 Projektets praktiske forløb Tilbuddet om støttegruppe for kvinder med spiseforstyrrelse blev omtalt i de interne medier Diabetes, I samarbejde blev en pjece udarbejdet, og der blev skrevet til relevante samarbejdspartnere med information om tilbuddet. Begge foreninger, dvs. LMS og DBF, markedsførte på denne måde tilbuddet.

5 4 Støttegruppen var berammet til 5-8 deltagere, gruppen skulle mødes 12 gange, en gang om ugen og med en varighed på 2 timer pr. gang. Gruppen mødtes hver gang i lokaler i LMS. Støttegruppens form blev til på baggrund af erfaringerne med andre støttegrupper for spiseforstyrrede i LMS regi. I oktober 2009 var der tilmeldt 5 kvinder til gruppen, og gruppen mødtes herefter ca. en gang om ugen, i alt 12 gange. Gruppen blev ledet af Kristine Karsholt, psykoterapeut med 8 års erfaring i støttegrupper for spiseforstyrrede. 2.4 Deltagere Da gruppen startede, var der således 5 deltagere, men senere kom 2 mere til. Aldersgruppen var år. Gruppen var for kvinder med type 1, men igennem interviewene opstod en fornemmelse af, at en enkelt af deltagerne måske havde type 2 eller type 1½, men det er ikke undersøgt nærmere. Alle i gruppen gennemførte forløbet. Der var i gennemsnit 1-2 fraværende pr. gang pga. sygdom, ferie, arbejde, ulykke og andet. Første gang gruppen var samlet, fortalte alle deres historie, hvorefter de andre fik lov til at kommentere og stille spørgsmål. Alle i gruppen skulle finde et mål eller en målsætning for forløbet, som så efterfølgende blev evalueret. Når gruppen mødtes, fortalte kvinderne, hvordan det var gået siden sidst, og hvad de havde været optaget af. 2.5 Metode Indledningsvis diskuterede repræsentanter fra LMS og DBF hvilke muligheder der var for at opnå mere viden om diabetes og spiseforstyrrelse. Vi talte om muligheden for at bruge deltagerobservation i gruppen, men deltagere i tidligere grupper i LMS, havde dog ved forespørgsel afvist, at have observatører tilstede i gruppeforløb. Derfor blev denne metode fravalgt, og vi valgte i stedet at indhente viden gennem interview med terapeuten. Senere i forløbet stod det klart, at der var behov for at spørge deltagerne direkte. Et spørgeskema blev derfor udarbejdet. En svaghed ved denne metode, frem for direkte interview med deltagerne var, at der ikke var mulighed for at komme i dybden med de temaer, som kvinderne var optaget af. Det må således formodes at være forbundet med en bias, at have terapeuten indskudt som en ekstra fortolker. Set i lyset af at nærværende projekt har karakter af et mindre pilotstudie, blev denne metode accepteret som en nødvendig begrænsning. Som tidligere nævnt er formålet med pilotprojektet, udover et konkret tilbud om støtte, også et forsøg på at afklare temaer og etablere eventuelle hypoteser, der kan være afsæt for et senere og mere

6 5 dybtgående projekt. Ved et eventuelt senere og mere omfattende studie, vil det derfor være nødvendigt med direkte interviews med deltagerne. Formålet med at interviewe terapeuten blev således, at få mere viden om, hvad der rørte sig i kvinderne i forhold til at have diabetes og spiseforstyrrelse. Der blev udarbejdet en interviewguide, og der blev gennemført 10 semistrukturerede interviews via telefon af ca. en halv times varighed. Interviewene blev så vidt muligt gennemført dagen efter, at støttegruppen mødtes, for at terapeuten havde forløbet i frisk erindring. Terapeuten skrev notater i pausen for at sikre, at videregivelse af kvindernes oplevelser blev så korrekte som muligt. Det var også for at sikre den mest korrekte gengivelse, at interviewene gennemførtes efter hvert møde. Det første interview indeholdt desuden en gennemgang af kvindernes baggrund og historie. Dette for at styrke interviewerens forståelse af de problemstillinger, kvinderne fremlagde i forhold til deres diabetes og spiseforstyrrelse. 3. Teoretisk baggrund 3.1. De vigtigste spiseforstyrrelser ved diabetes I det følgende præsenteres kort de vigtigste spiseforstyrrelser ved diabetes. 1. Underdosering af insulin (Purging). Ved denne tilstand underdoserer eller undlader man at tage insulin for at slanke sig. Virkningsmekanismen er, at højt blodsukker giver nedsat appetit, tab af sukker i urinen og væsketab, hvilket fører til vægttab. Underdosering af insulin har ikke nogen diagnosekode i ICD-10 2, men tilstanden fremstår som en klinisk spiseforstyrrelse. Den, som underdoserer insulin, vil ofte være optaget af det kalorietab, der opstår ved, at sukkeret udskilles med urinen. Men i virkeligheden vil det vægttab, som indtræffer i løbet af et par dage med hyperglykæmi, være forårsaget af væsketab. 2. Overspisning (Binge eating disorder). Episoder med tab af kontrol med indtag af mad. Under disse episoder indtages mere mad end det, som spises til et normalt måltid. Overspisningsepisoderne efterfølges ikke af opkast eller handlinger for at undgå vægtøgning. Mange anser overspisningslidelsen som beslægtet med bulimia nervosa. I nogle tilfælde er lidelsen overspisning årsag til type 2-diabetes. Det kan optræde, hvis en person uden diabetes øger sin vægt og dermed sine fedtlagre i kroppen betydeligt. Det vil nedsætte effekten af kroppens insulin, hvilket medfører, at blodsukkeret stiger til et niveau for diabetikere. De fleste diabetikere har oplevet føling, som kan forårsage episoder med overspisning, men det er 2 ICD-10 er et system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser udformet af WHO. ICD er forkortelse for International Classification of Diseases. ICD-10 er således den tiende udgave af dette system..

7 6 uafklaret hvilken rolle, føling har ved overspisning i kombination med diabetes. Føling er en tilstand med lavt blodsukker, som personen selv er i stand til at håndtere. Symptomer på føling kan f.eks. være sult, humørsvingning, svaghed og øget svedproduktion. 3. Bulimia nervosa karakteriseret ved følgende: Overspisning mindst to gange om ugen i de sidste 3 måneder, og tab af kontrol over fødeindtagelsen karakteriseret ved overspisning. Renselse i form af forsøg på vægtreduktion. Renselse kommer til udtryk ved opkast, brug af vanddrivende medikamenter og afføringsmidler, samt underdosering af insulin. Endelig skal det nævnes, at personer med bulimi er optaget af vægt og udseende. Personer med diabetes kan således udvikle bulimi, men ofte vil en person med diabetes i stedet underdosere insulin som slankemetode, for at modvirke effekten af overspisningsepisoder. Som nævnt kan vanddrivende medicin eller afføringsmidler også være aktuelle rensemetoder hos en diabetiker, der også lider af bulimi. En relativt stor andel af patienter med bulimi misbruger også alkohol eller psykofarmaka. 4. Anoreksia nervosa karakteriseret ved følgende: Afmagring, dvs. BMI <17,5 kg/m2 3. Desuden en urealistisk frygt for at tage på, og en urealistisk følelse af at være for tyk. Endelig er fravær af 3 på hinanden følgende menstruationer også et kriterium. Det er sjældent, at diabetikere udvikler anoreksi. I nogle tilfælde kompliceres anoreksi ved diabetes med bulimi eller underdosering af insulin. Ved afmagringen vil leverens lager af glukogen tømmes, og kroppens beredskab mod hypoglykæmi vil derfor være mangelfuldt. En del af dødsfaldene ved anoreksi skyldes hypoglykæmisk betingede hjerterytmeforstyrrelser. 3.2 Diabetes og spiseforstyrrelse, hvor stort er omfanget? Udenlandske undersøgelser peger på, at flere unge kvinder med diabetes udvikler en spiseforstyrrelse. Med reference til det i indledningen nævnte norske studie, er der variation i antallet af personer med spiseforstyrrelse afhængig af, om man underdoserer insulin, overspiser eller f.eks. er mellem år. De fleste af undersøgelserne bygger på udenlandske resultater og kan derfor ikke fuldstændig overføres på danske forhold. Diabetes er en kronisk sygdom, som kræver en stram styring af blodsukkeret. Diabetes indebærer dermed et øget fokus på diæt og motion, hvilket kan fremme diabetikerens risiko for en spiseforstyrrelse. Enkelte studier viser, at nogle diabetikere forsøger at regulere deres vægt, ved at undlade at tage deres insulin eller anden medicin. Det medfører en forringet regulering af deres blodsukker og øger risikoen for komplikationer. Diabetikere har ca. 10 pct. risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse i deres livstid. Et canadisk studie har vist, at 15 pct. af 3 Hos børn og unge før pubertet gælder andre vægtkriterier.

8 årige piger med diabetes har en subklinisk spiseforstyrrelse dvs. et mere anstrengt forhold til mad - mod 8 pct. hos piger, der ikke har diabetes 4,5,6. En svensk undersøgelse 7 fra 2009 viser, at 38 % af unge piger og drenge med type 1 diabetes undlader mere end 15 % af dagens insulin. Samme undersøgelse viser også, at de unge, der tager for lidt insulin, har et HbA1c, der er ca. 0,8 % højere end de unge, der passer deres dosering. Undersøgelsen bygger på resultater fra 90 teenagere med pumpe. Undersøgelsen indebar også en måling af livskvalitet, og den viste, at gruppen af unge, der undlod mere end 15 % af dagens insulin, også havde en signifikant dårligere livskvalitet i relation til det behandlingsmæssige. Dette forhold indikerer, at denne gruppe oplever insulinbehandlingen mere belastende end gruppen, der ikke i samme omfang undlader at tage deres insulin. Studiet konkluderer, at det er meget udbredt at tage for lidt insulin blandt de unge. Årsagen til dette fænomen skyldes ofte glemsel, men også angsten for lavt blodsukker spiller ind. Endelig nævner artiklen også de unges ønske om vægtkontrol som en mulig forklaring. Når man underdoserer insulin, betyder det nemlig umiddelbart, at man taber sig. Konsekvenserne er store ved de langvarige høje blodsukre, som kan føre til komplikationer, f.eks. øget risiko for nyrer, øjenproblemer og neuropati. Det er en plausibel antagelse, at resultaterne af den svenske undersøgelse kan overføres på danske forhold. Subklinisk 8 spiseforstyrrelse karakteriseres ved et anstrengt forhold til mad og krop og påvises i forskningssammenhænge sædvanligvis ved hjælp af et spørgeskema. I nogle tilfælde kan subklinisk spiseforstyrrelse være en forløber for en klinisk spiseforstyrrelse. Studier har også vist, at mange kvinder med type 1-diabetes i aldersgruppen år bevidst underdoserer insulin dosis for at tabe sig. Ud af 341 kvinder havde 31 % bevidst undladt at tage insulin, og 8 % gjorde det ofte. Halvdelen af kvinderne gjorde det for at tabe sig. Det ser også ud til, at unge mænd i teenagealderen med type 1-diabetes også er mere sårbare for udviklingen af spiseforstyrrelser end jævnaldrene uden diabetes. Aldersfordelingen for patienter med spiseforstyrrelse blandt personer med diabetes er omtrent den samme som for personer uden diabetes. Overspisningslidelsen har samme forekomst i alle aldersgrupper. Underdosering af insulin optræder særligt hyppigt i teenageårene, men bulimi har et 4 Crow SJ, Keel PK, Kendall D, Eating disorders and insulin dependent diabetes mellitus: review article, Psychosomatics 39, pp , Diabetes Mellitus and eating disorders: A multicenter study and the comorbidity of the two diseases, Journal of psychosomatic research, 1998 Vol. 44 (3-4), pp Jones, JM et al., Eating disorders in adolescent females with and without type 1 diabetes: cross sectional study, Bmj, 2000; 320(7249), pp Lindholm Olinder, Anna et al. Missed bolus doses: devastating for metabolic Control in CSII-treated adolescents with type 1 diabetes. Pediatric Diabetes 2009:10: Når man antager, at en sygdom er subklinisk, betyder det, at man endnu ikke kan påvise kliniske målbare/synlige konsekvenser.

9 8 aldersmaksimum i gruppen 18 til 24-årige. Anoreksi er sjælden i forhold til de andre spiseforstyrrelser og optræder oftest i en relativ ung alder, omkring år. 9 I støttegruppen ligner aldersfordelingen den, man har fundet i ovenstående studie. Pga. støttegruppens begrænsede størrelse har disse tal imidlertid kun begrænset statistisk værdi. Underdosering af insulin har fulgt alle kvinderne i støttegruppen. 2 af kvinderne svarer dog, at de gør det for at undgå lavt blodsukker. Sidstnævnte stemmer overens med konklusionen i det tidligere omtalte svenske studie 10. Blandt teenagere er overspisning udbredt også mere end i den almindelige befolkning generelt. Overspisning ses hyppigst ved type 2, men også type 1-diabetikere har risiko for at udvikle overspisning. I en tidligere undersøgelse i Diabetesforeningens regi 11 viste det sig, at 6 ud af 8 informanter med type 1-diabetes og spiseforstyrrelse, faktisk overspiste under en eller anden form, og de var alle kvinder! En hurtig søgning i den internationale litteratur har imidlertid ikke givet resultater i forhold til undersøgelser af overspisning (Binge eating disorder) i kombination med type 1-diabetes. Noget tyder altså på, at overspisning hos voksne kvinder med type 1 er et relevant, men uudforsket problem. En enkelt metaanalyse 12 strejfer dog problematikken, idet den opererer med en opdeling i 4 typer af spiseforstyrrelse hos kvinder med type 1-diabetes: 1. Anorexia nervosa. 2. Bulimia nervosa 3. ED-NOS (Eating Disorders Not Otherwise Specified). 4. Subthreshold eating disorders. EDNOS er en rodekasse, hvor man samler de spiseforstyrrelser, der kun opfylder nogle, men ikke alle kriterier for anoreksi og bulimi. I det omtalte studie hørte overspisning med til kategorien EDNOS Konsekvenserne af diabetes og spiseforstyrrelse Kombinationen af diabetes og spiseforstyrrelser giver øget forekomst af komplikationer og medfører øget dødelighed. Både ved moderate og alvorlige spiseforstyrrelser giver det ofte en dårlig blodsukkerregulering, som kan medføre indlæggelser på sygehus. Der kan opstå akutte komplikationer som hyperglykæmi (højt blodsukker) og ketoacidose (syreforgiftning). Ketoacidose er en alvorlig tilstand, som kan kræve indlæggelse. Mange oplever tidligt at få diabetiske senkomplikationer som kronisk neuropati. Neuropati inddeles i perifer og autonom neuropati. Den perifere neuropati kan være smertefuld og give 9 Spiseforstyrrelser ved diabetes, forekomst, diagnostikk og behandling. En veileder for helsepersonell. Norges Diabetesforbund Lindholm Olinder, Anna et al. Missed bolus doses: devastating for metabolic Control in CSII-treated adolescents with type 1 diabetes. Pediatric Diabetes 2009:10: Bruun-Jensen, Kjeld et al.. Psykologisk diabetesrådgivning online. Litteraturbaseret afklaring samt analyse af chatdialoger til afdækning af typiske psykologiske problemer. Diabetesforeningen, januar Kan downloades på

10 9 skærende og brændende smerter i benene. Smerterne kan f.eks. også ramme hænderne. Den autonome neuropati rammer nervesystemet til de indre organer. Det høje blodsukkerniveau, kombineret med dårlig ernæringsstatus, øger risikoen for akut neuropati. Hos diabetikere med type 1 og spiseforstyrrelse, ser man hyppigere diabetisk øjensygdom (retinopati). Ved retinopati sker der forsnævringer i øjets små blodkar, som kan give nedsat blodforsyning og blødninger på øjets nethinde. Dette kan føre til nedsat syn og i værste fald blindhed. Lette spiseforstyrrelser kan også give alvorlige konsekvenser hos diabetikere med type 1, da diabeteskontrollen påvirkes i betydelig grad. Denne praksis kan medføre øget risiko for føling og er en adfærd, der ikke giver udslag på HBA1c, hvorfor den ikke opdages ved den almindelige diabeteskontrol. 4. Resultater I det følgende gennemgås resultater i relation til deltagernes sygdomsprofil, interviewene med terapeuten og endelig resultaterne af spørgeskemaerne. 4.1 Profil for gruppen og deltagerne i gruppen Terapeutens oplevelse er, at temaerne i støttegruppen er mere alvorlige end i andre og sammenlignelige grupper. Formentlig pga. de fysiske livstruende komplikationer. Gruppen er også anderledes i og med, at der her er et sygdomsfællesskab. I gruppen har der således været megen omsorg, støtte og forståelse for hinanden. Under interviewene fremkom det, at 4 af kvinderne i gruppen overspiser, at en deltager aktuelt har anoreksi, og at en anden har haft anoreksi. I støttegruppen har en af kvinderne føleforstyrrelse (neuropati), en anden nedsat syn og en tredje er blind på det ene øje og har nedsat syn på det andet (retinopati). Endelig er der en deltager, der kompenserer for overspisning ved at tage ekstra insulin, eller ved at motionere meget. Kvinderne fik spiseforstyrrelse henholdsvis som 10, 12, 13, 14, 15-årige, og en har først fået spiseforstyrrelsen inden for det sidste halve år af Tematisk oversigt med afsæt i interviewene med terapeuten I interviewene har der været fokus på de emner, den enkelte har arbejdet med i gruppen. Selvfølgelig har der været et vist sammenfald og en vis lighed i de temaer, der optager 12 Nielsen Søren. Eating Disorders in Females with Type 1 Diabetes: An Update of a Meta-analysis. European Eating Disorders Review. 10(4), (2002).

11 10 kvinderne i det daglige, og selvfølgelig har sammensætningen og stemningen i gruppen også haft betydning for forløbet. Interviewene har givet et introducerende indblik i, hvad der fylder i hverdagen for den enkelte, men i en eventuel senere og mere detaljeret undersøgelse, kunne det være en fordel at gå mere i dybden med nogle af emnerne. F.eks. bør deltagerne i et fremtidigt studie interviewes direkte med henblik på at få en dybtgående viden om nedenstående temaer Temaer som de enkelte deltagere har taget op: Sygdomsrelateret Regulering og det at tage det antal enheder, der er aftalt. Kropsligt Angst for overvægt. Bekymringer i forhold til eventuel graviditet. Relation til egen personlighed Svært ved at tro på, at nogen holder af én, for den man er, og ikke for det, man gør. At mærke vrede, angst, skyld og skam. Store krav til det at være perfekt. Svært ved at tage sig sammen og svært ved at gøre noget godt for sig selv (=omsorg for sig selv). Socialt - Relation til andre Savn af omsorg. Alene med problemerne. Svært ved at tage imod. Tager meget ansvar for andre mennesker. At bygge en mur op omkring sig. Familie Grænsesætning i forhold til mødre. Depressive træk og sorg Sorg f.eks. over at miste. Manglende lyst til at leve. Sygdommen som belastning Kontrol, besværligt, aldrig fri, hele tiden på arbejde i forhold til sygdommen. Magtesløshed i forhold til den tunge rygsæk. Balancen mellem diabetes, arbejde og åbenhed. Sygdomsrelateret angst Angst for lavt blodsukker og angst for komplikationer.

12 11 Mad og følelser Skyldfølelse i forhold til at spise for meget og motionere for lidt. F.eks.: Hvad tænker andre, når jeg spiser en is? Følelseskaos og overspisning. Svært ved at spise sammen med andre. Positive oplevelser For at løfte stemningen i gruppen tog man en runde med positive oplevelser. Gruppen talte om ture i biografen, gode samtaler med veninderne, en ridetur ud i naturen og rejse Tema som blev taget op i fællesskab: Ca. midt i forløbet var der på et af møderne i gruppen fokus på følgende fælles tema: Følelser og tanker omkring sygdommen diabetes. Det blev et meget tungt og svært emne, da ingen af kvinderne havde noget positivt at sige om sygdommen. Flere steder i litteraturen kan man finde beskrevet, at diabetes kan være en meget krævende sygdom, hvor ansvaret for sygdommen, og hvordan man klarer sig, hviler på egne skuldre. Det er også, hvad kvinderne giver udtryk for, når de nævner kontrol, besvær, aldrig fri, magtesløshed i forhold til den tunge rygsæk, sygdommen udgør. Med andre ord er de hele tiden på arbejde i forhold til sygdommen. Det er selvfølgelig en bred vifte af faktorer, der kan forklare udviklingen af en spiseforstyrrelse, men klinisk erfaring indikerer, at den krævende reguleringsopgave spiller en central rolle. Især teenageårene er en sårbar og sensitiv periode i livet, hvor man særligt har behov for at møde forståelse og anerkendelse. Det har nemlig afgørende betydning for behandlingsforløbet, at der er skabt en relation, som giver oplevelsen af at blive mødt, respekteret og anerkendt. Erfaringer med den gode relation viser, at det antageligt er muligt at forebygge udviklingen af alvorlige spiseforstyrrelser. Flere af kvinderne i projektet har manglet en god kontakt enten i familien eller i behandlingssystemet i teenageårene, og dette kan måske have været en medvirkende faktor for udviklingen af deres spiseforstyrrelse. Det er dog en hypotese, som ikke er nærmere undersøgt Målsætning og opfyldelse af mål: Første gang gruppen mødtes, blev kvinderne bedt om have fokus på et mål. Målet eller opgaverne blev evalueret midtvejs og til slut. Målene og opgaverne var: 1. At tage hånd om sig selv og blive bedre til at udtrykke og håndtere følelser. 2. At håndtere tanker og følelser om at være tynd, og at passe bedre på sig selv og sin krop. 3. At fokusere på adfærd, der skaber glæde.

13 12 4. At håndtere de følelser, der fylder op og fører til overspisning. 5. At fastholde og nedskrive de oplevelser, der er gået godt. 6. At skrive et brev til sin mor, uden at sende det. Den sidste gang gruppen var samlet, evaluerede kvinderne deres individuelle mål og opgaver. Resultatet blev overvejende positivt, da de fleste udtrykte, at de havde opnået en større bevidsthed om sig selv og var kommet et godt stykke i arbejdet med deres spiseforstyrrelse. 4.3 Resultater fra spørgeskemaet. Efter en række interviews med terapeuten blev det tydeligt, at der var behov for at stille en række spørgsmål direkte til deltagerne. Temaerne i gruppen dannede således baggrund for et spørgeskema. Da terapeuten flere gange gav udtryk for, at der var meget støtte og sparring blandt deltagerne, blev det også relevant at undersøge deltagernes oplevelse af, hvilken betydning, det havde haft, at være en del af en støttegruppe. 6 ud af 7 har således udfyldt spørgeskemaet. I spørgeskemaet får man også indtryk af, at kvinderne har fået meget ud af at deltage i forløbet. Spørgeskemaet gennemgås nedenfor i uddrag og deltagernes svar citeres kursiveret: 1. Under evaluering af opfyldelse af egne mål er besvarelserne flg.: Lidt mere i balance - Arbejder på at passe på sig selv Bedre til at sætte grænser - Fylder mindre at skulle være tynd Er kommet rigtig langt og får det stadig bedre Bedre til bare at være, uden at skulle gøre noget Bedre til at tage sig selv alvorligt 2. I spørgeskemaet blev kvinderne også spurgt, om de tror, spiseforstyrrelsen hænger sammen med diabeten. En har svaret nej. Resten af gruppen svarede følgende: Fokus på mad, krop, motion, tal, kontrol gjorde det, der allerede var, værre Til dels tror jeg, det hænger sammen, pga., der er så meget fokus på mad Jeg havde nok været spiseforstyrret alligevel. Diabetes er bare et redskab i spiseforstyrrelsen... Det er svært at skille ad, hvornår det er diabetes, og hvornår det er maden, der gør tingene svære f.eks. at skulle spise pga. lavt blodsukker og den ekstra straf og dårlige samvittighed, man får efter en overspisning, når blodsukkeret også er højt Først opmærksomhed på overvægt, kontrol af mad + insulin. Kontrollen har taget over 3. Deltagerne blev ligeledes stillet flg. spørgsmål: Har du lært noget nyt om dig selv i gruppen? Fire svarede ja til spørgsmålet, og desuden blev der givet flg. uddybende besvarelser: Jeg har fået større indblik i, hvorfor jeg fik en spiseforstyrrelse, og hvilke følelser og tanker, der er forbundet derved

14 13 Jeg har lært, jeg er ikke alene At tænke på nye måder, se mine egne tanker i et andet perspektiv, at overspisning ikke nødvendigvis er et tegn på en svag karakterstyrke Det har sat mange tanker i gang om, hvordan jeg kan få det bedre. Få et sundere forhold til mig selv, min diabetes og overspisning Hvis nej, hvorfor ikke? Jeg har gået i gruppe herinde før, plus haft fokus på individuel terapi samtidig, plus at jeg nok har været noget længere i processen end de fleste andre. Der har manglet noget på samme sted i processen som mig Har ikke lært noget nyt om mig selv, men har lært, at jeg ikke er alene. Fået et fællesskab med andre i samme situation 4. Har din deltagelse i gruppen bidraget til, at du har større omsorg for dig selv? 5 svarede ja og havde desuden flg. uddybende besvarelser: Jeg er bedre til at tage vare på egne behov Øget bevidsthed om, hvordan jeg ser på mig selv og dømmer mig selv, og hvordan de tanker kan ændres. Ja, jeg har overvejet at søge mere professionel hjælp, når gruppen ophører Jeg kunne spejle mig i gruppens øvrige medlemmer og med deres omsorg og respons, indset at jeg skal passe bedre på mig selv Hvis nej, hvorfor ikke? Jeg har fået flere fixe ideer fra de andre 5. Har du ændret syn på dig selv, efter du har deltaget i gruppen? Hvis ja, hvordan? Jeg er ikke den eneste, der er i den situation med diabetes og spiseforstyrrelse Mine problemer er ikke nødvendigvis min egen skyld Jeg ser tingene fra andre vinkler, blandt andet med input fra de andre deltagere Jeg føler mig ikke så alene som før Det er gået op for mig, at jeg virkelig er syg 6. Kvinderne blev også spurgt, om deltagelse i gruppen giver anledning til andre erfaringer, end man normalt får i behandlingssystemet. 5 har angivet ja, og en har skrevet ved ikke. Desuden havde deltagerne flg. uddybende besvarelser: Det har givet mig forståelse og empati med, hvorfor nogen har følgesygdomme, og hvorfor vi alle er havnet, hvor vi er De andre har direkte erfaring med de problemer, jeg også tumler med, det er en stor hjælp, at man snakker med andre i samme båd Det stærke fokus på, hvordan jeg føler og har det + feedback fra de andre i gruppen

15 14 De personlige historier og livserfaring sætter tanker i gang om, at jeg har lyst til, at det skal ændre sig Man kan snakke om ting med relevans for diabetes, alle ved, hvad det handler om. Man er der for at støtte hinanden IKKE for at blive reguleret o.s.v Hvordan oplevede du det at dele din historie med de andre i gruppen? Det er rart at blive mødt og forstået i en gruppe af mennesker, der præcis ved, hvad det vil sige både at have diabetes og spiseforstyrrelse Det var rart, og jeg havde nemt ved at åbne op. Der har fra start været stor fortrolighed i gruppen Fint. Det blev modtaget med åbenhed og forståelse Det var meget overvældende, men samtidig rigtig rart og lettende at fortælle andre om, hvordan man egentlig går og har det Svært men forløsende. Alle har været åbne, lyttende, forstående og kommet med respons. Det har været rart selv at give respons og være der for andre i samme situation Det var hårdt men også interessant at høre om andres [oplevelser] 8. Hvad har du fået ud af at deltage i gruppen? At møde ligesindede. Bekræftelse i at jeg er på rette vej. Motivation til at fortsætte udviklingen. Øvelse i at tale om mig selv og være i mine følelser Jeg har fået mere motivation til arbejde med min diabetes, og jeg har fået mere styr på mine tanker omkring min diabetes Ændrede opfattelse af egne tankemønstre/vaner. Ændrede tanker om eget værd Kun gode ting. Man bliver udfordret og provokeret til at tage stilling til sine tanker/problemer Et fællesskab, hvor der er plads til at snakke om komplikationer med min diabetes, og specielt min spiseforstyrrelse i den sammenhæng. Dejligt at dele det med andre, der ved, hvad det handler om Støtte fra andre, nogen der lytter, et sted at læsse af 9. Diabetesforeningen vil gerne i det omfang, det er muligt, støtte personer med spiseforstyrrelse. Derfor blev kvinderne spurgt om, de havde nogen forslag til, hvordan vi fremover kan arbejde med diabetes og spiseforstyrrelse. Information hvor stereotyper fjernes. Mange tror, de skal kaste op/være anorektisk tynde/slet ikke tage insulin, før det er en spiseforstyrrelse Samtalegrupper en god idé... Info både til behandlere og patienter om at have fokus på tanker og følelser Evt. ved at lave foredrag/oplysnings kampagner Der skal være ekstra fokus på komplikationerne i form af spiseforstyrrelse. Det skal være muligt at komme i kontakt med en psykolog igennem diabetesambulatoriet, der kender og forstår diabetes Meget mere åbenhed om problemet Fortsætte grupper Arbejde for psykologer/terapeuter på ambulatorierne Fortsætte med tilbud om grupper som denne og generelt skabe mere fokus omkring dette problem

16 Kvinderne blev også spurgt, om de synes, at LMS eller andre aktører fortsat skal lave støttegrupper for personer med diabetes og spiseforstyrrelse. Alle svarede ja til dette spørgsmål. Hvis ja, hvordan skal vi gøre det? Samme måde, blot hver 14. dag i stedet Det hjælper at høre og få hjælp fra andre, der forstår en Synes formål er fint, men kendskab skal udbredes. Behandlere skal opfordre til at deltage. Svært selv at tage sig sammen til at melde mig Som I har gjort med den første gruppe, det har været rigtig godt og lærerigt På samme måde som denne, men der skal være ekstra fokus på problemet, evt. foldere hos alle læger(privat) og ambulatorier. (gerne sendes med brev til unge under 18 år, så forældrene har mulighed for at søge den hjælp, der er brug for Som nu 5. Konklusion og perspektivering Flere udenlandske undersøgelser peger på, at flere unge kvinder med diabetes også udvikler en spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelsen medfører ofte langvarige høje blodsukre, som kan øge risikoen for diabetiske komplikationer. I støttegruppen sås både øjenproblemer, mistet syn og neuropati. I støttegruppen deltog i alt 7 kvinder i alderen 20 til 36 år med type 1-diabetes. Fem af deltagerne mente, at deres spiseforstyrrelse kunne ses som en udløber af, at de havde fået diabetes, og at diabeten var med til at vedligeholde spiseforstyrrelsen. To af deltagerne havde allerede udviklet en spiseforstyrrelse, inden de fik konstateret diabetes. Evalueringen tegner et billede af, at det har haft betydning, at deltagerne har haft et sygdomsfællesskab. At man kan spejle sig både med hensyn til alder, sygdommen, og hvor langt man er i helbredelsen, er positivt. Det har således betydning, at man er her kan snakke om diabetes, og at alle er klar over, hvad det handler om. I støttegruppen bliver man forstået af andre i samme situation. Med den erfaring vi har nu, peger alt på, at støttegrupper for kvinder med type 1-diabetes kvalitativt er en succes. Projektet har gennem interviews og et spørgeskema fået indblik i de tanker og følelser, der kom til udtryk i gruppen. Projektets formål var, ud over at yde støtte, også at få mere viden om, hvad der rør sig i kvinder med både diabetes og spiseforstyrrelse. Erfaringen fra projektet viser således, at der bag ved en spiseforstyrrelse findes en række medvirkende faktorer, som også spiller en væsentlig rolle. Det gælder følelser og mad, familieforhold og omfanget af hjælp og støtte i forbindelse med diabetesdebuten. Desuden kan det store fokus på mad, måling og motion være med til at fremkalde eller vedligeholde en spiseforstyrrelse. Pilotprojektet afdækker ydermere en række temaer omkring sygdom, krop, personlighed, sociale forhold, familie, angst, depressive træk og sorg, der kan danne grundlag for nye hypoteser, i et senere og mere dybtgående projekt, gennemført i et mere forskningsorienteret setup.

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes FØLGESYGDOMME TIL DIABETES Både mennesker med type 1-, type 1½- og type 2-diabetes kan udvikle følgesygdomme til diabetes. Fysiske og psykiske. Risikoen stiger med

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Fysisk aktivitet og type 2-diabetes HØJT BLODSUKKER (HYPERGLYKÆMI) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol/l), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler

Læs mere

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Theresa Abegg Ledende Psykoterapeut LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 1 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Diabetes og psyken. Kort fortalt

Diabetes og psyken. Kort fortalt Diabetes og psyken Kort fortalt Diabetes og psyken Diabetes kræver overskud, omhu, planlægning og indsigt. Alt sammen noget der er svært at håndtere og overskue, hvis du ikke har det godt. Du står selv

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

Spiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling

Spiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling Spiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling Oplæg d. 10 oktober 2018 v. Lene Haulund Aut. Psykolog, godkendt Specialist i Psykoterapi Disposition 1. Spiseforstyrrelses diagnoser 2. Forekomst

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ring dig til en bedre livskvalitet 4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes

Kort fortalt. Type 1½-diabetes Kort fortalt Type 1½-diabetes EN ENSOM SYGDOM Mennesker med diabetes har dobbelt så høj risiko for at få en depression og nedsat psykisk trivsel i forhold til andre i befolkningen. Selv om du er velreguleret,

Læs mere

HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE

HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT 16-24-ÅRIGE DECEMBER 17 Du forstår, at kvart et menneske er en øy. Og den eneste broen over til andre er via ord.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hverdagen med diabetes. Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz

Hverdagen med diabetes. Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz Hverdagen med diabetes Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz Børne- og Ungeafdelingen 31 10 2018 Hverdagen med diabetes Hvad er diabetes? Fælles mål for regulering af diabetes

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk

Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Religionssociolog, forsker, ph.d., Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet naah@si-folkesundhed.dk Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Fagligt selskab for

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Hvorfor er mitassist.dk blevet en succes? Ineva Viden til udvikling ineva.dk

Hvorfor er mitassist.dk blevet en succes? Ineva Viden til udvikling ineva.dk Hvorfor er mitassist.dk blevet en succes? Hvad har Inevas opgave været i forhold til mitassist.dk? Løbende evaluering og opsamling på resultater Afrapportering på opstillede mål, indikatorer og succeskriterier

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes Diabetesforeningens Motivationsgrupper For personer med type 2-diabetes 2 Diabetesforeningens Motivationsgrupper Information om Motivationsgrupperne Motivationsgruppekonsulent Lene Jørgensen Telefon dir.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere