ODL LIFELONG LEARNING. Kom i gang med FJERNUNDERVISNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ODL LIFELONG LEARNING. Kom i gang med FJERNUNDERVISNING"

Transkript

1 Udbydere af voksenundervisning har behov for at kunne udbyde fjernundervisning. Traditionel undervisning er ikke gearet til at tiltrække studerende over store geografiske afstande, og den imødekommer ikke studerende, der har behov for at lære, når det passer dem i forhold til arbejde og familie. Men endnu vigtigere er det, at fjernundervisning åbner for nye måder at lære på, hvor det i højere grad er muligt at tage højde for deltageres forskellige læringsbehov og læringstilgange. At introducere fjernundervisning er ikke enkelt. Det forudsætter nye administrative procedurer, kendskab til rettigheder, og nye tekniske, læringsteoretiske og didaktiske tilgangsvinkler. Denne håndbog introducerer forskellige måder at gribe arbejdet an på. Bogen er en samling tematiserede artikler, der refererer til praksis i forskellige europæiske lande. I AM L 3 - er en forkortelse for Introducing Appropriate Methodologies for Life Long Learning. Det er et Grundtvig 1-projekt under Sokrates programmet, som støttes af EU. Projektet har fokuseret på metoder til livslang læring i voksenuddannelser via fjernundervisning. Ud over håndbogen udbydes kurser, seminarer, undervisning og der er opbygget en database med eksempler på løsninger og ressourcer. Alt sammen af relevans for institutioner og undervisere, der står overfor at skulle introducere fjernundervisning. ODL Kom i gang med FJERNUNDERVISNING LIFELONG LEARNING With the financial support of the European Community in the framework of the Socrates - Grundtvig programme. Project number: CP BE-GRUNDTVIG-G1

2 KOM I GANG MED FJERNUNDERVISNING Koen DePryck, Rosa Miranda, Alda Pereira, António Teixeira, Rikke Schultz, Pia Melchior Petersen, Lone Guldbrandt, Pam Roccio, Rachel Savage, Hana Danihelková, Kerttu Lõhmus, Sven Van Elst, authors Jens Vermeersch, co-ordinator 2 Kom i gang med fjernundervisning

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kom i gang med fjernundervisning Antwerp - Apeldoorn Garant pp cm. D/2005/5779/77 ISBN Cover design and lay-out:watch-it Productions Garant Publishers & the authors With the financial support of the European Community in the framework of the Socrates - Grundtvig programme. Project number: CP BE-GRUNDTVIG-G1 The content of this publication does not necessarily reflect the position of the European Community, nor does it involve any responsibility on the part of the European Community. All parts of the book are protected by copyright. Every use beyond the narrow limitations of the copyright law is inadmissible without the prior permission from the copyright owners. This is also valid for photocopying, translations and microfilm copies as well as storage and utilisation in electronic systems. Garant Somersstraat 13-15, B-2018 Antwerp (Belgium) Koninginnelaan 96, NL-7315 EB Apeldoorn (The Netherlands) Central, 99 Wallis Road, London E9 5LN (England) Coronet, 311 Bainbridge Street, Philadelphia PA (USA) uitgeverij@garant.be info@garant-uitgevers.nl Forord...7 Indhold i bogen...9 Kapitel 1: Fjernundervisning: Hvad, hvorfor og for hvem...9 Kapitel 2: Hvordan kommer man i gang?...9 Kapitel 3: Det muntre køkken...9 Kapitel 4: Lærerens rolle...9 Kapitel 5: Didaktiske overvejelser...9 Kapitel 6: Den lærendes perspektiv...10 Kapitel 7: Marketing...10 Kapitel 8: Kvalitetssikring...10 Kapitel 9: Næste skridt...10 Apendix...10 Kapitel 1 Fjernundervisning: hvad, hvorfor og for hvem Fjernundervisning Uddannelse Læring Læringsstile Værktøj Instruktionelle design Andre forhold Bibliografier og referencer...18 Kapitel 2 Hvordan kommer man i gang? Den pædagogiske platform Forskelle mellem fjernundervisning og traditionel undervisning Informationsobjekter og læringsobjekter - de mindste byggesten SCORM Arbejdsforløb Moduler Hvordan kommer man i gang? ODL - for hvem? Formål og målgruppe Design af arbejdsforløb Tradition og nye muligheder i fjernundervisning Udvikling af arbejdsforløb Præsentation af indhold Tekst-præsentationer Visuelle hjælpemidler Øvelser og opgaver Feedback Indhold, der egner sig for fjernundervisning Fjernundervisning eller blended learning Resumé Bibliografier og referencer...33 Kapitel 3 Det muntre køkken Introduktion Form følger erfaringer Fjernundervisning som erfaring Hvordan tilrettelægger man en god læringserfaring Ledelsesperspektivet: 5+1 K er Ingredienserne...40 Kapitel 4 Lærerens rolle Introduktion De fjernstuderendes situation Instruktivistiske og konstruktivistiske tilgange Pædagogiske miljøer Pædagogiske modeller Lærerens rolle Pædagogiske tips for succesfulde fjernundervisningsforløb...54 Kapitel 5 Undervisning: Didaktiske aspekter i fjernundervisning Introduktion Didaktiske kompetencer Den didaktiske relationsmodel Konklusion - Hvordan hjælper vi de studerende til succes? Bibliografi og referencer...65 Kapitel 6 Den lærendes perspektiv Indledning Hvilke færdigheder skal de studerende besidde for at være fjernstuderende? Læring Læreproces Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 5

4 5. Læringsstile Konklusion Bibliografi og referencer...81 Kapitel 7 Markedsføring af fjernundervisning Indledning Forberedelsesfase Implementeringsfase Evalueringsfase Konklusion...94 Kapitel 8 Kvalitet inden for fjernundervisning Indledning Kvalitetsdefinitioner og -terminologi Standarder og regler - ISO 9000: Formål med indførelsen af et kvalitetssystem Kvalitetskriterier Oversigt over kvalitetssystemer til fjernundervisning Fordele ved implementering af et kvalitetssystem Akkreditering Case studies Konklusion Bibliografi Kapitel 9 Konklusion FORORD En af det 21. århundredes store udfordringer på uddannelsesområdet er integration af IKT (informations- og kommunikationsteknologi) i uddannelser på en sådan måde, at IKT giver deltagerne bedre muligheder for at lære. Voksenundervisning kan blive en pioner på det felt, fordi målgruppen er ideel, og fordi der er et stort behov for at udnytte IKT i et livslangt læringsperspektiv. Imidlertid er det at få startet med at udbyde sådanne uddannelsesformer ikke så ligetil, forkundskaber og planlægning er absolut nødvendigt. For at tage højde for dette besluttede en gruppe udbydere af fjernundervisning at bringe deres ekspertise sammen i et europæisk samarbejde. Med støtte fra EU s Sokrates - Grundtvig program startede et projekt dedikeret til udvikling af materialer, der sigter mod at hjælpe voksenuddannelsesinstitutioner til at udbyde fjernundervisning af høj kvalitet. Denne håndbog er et resultat af dette samarbejde, der er gennemført mellem institutioner fra Belgien, Danmark, England (Skotland), Estland, Italien, Portugal og Tjekkiet i perioden oktober 2002 til oktober I løbet af disse 3 år er denne håndbog blevet skrevet, der er udviklet en web-side og en database og internationale efteruddannelseskurser (Grundtvig 3). Mange har bidraget til at gøre projektet til en succes, og skønt det ikke er muligt at nævne alle her, så vil vi gerne rette en varm tak for alle værdifulde bidrag. Bagest i bogen findes en kort biografi af forfatterne af denne bog. Vi vil også gerne takke EU for den finansielle bistand, uden hvilken dette projekt ikke havde været muligt. Denne bog er en samling af 8 essays, som hver for sig systematisk behandler nogle essentielle temaer for dem, der er i gang med eller vil i gang med at arbejde med åben uddannelse eller fjernundervisning. Hovedmålgruppen er ledere af voksenuddannelse, med alle andre med interesse for fjernundervisning vil kunne finde værdifulde informationer i håndbogen. Vi håber at bogen vil finde vej til voksenuddannelsessektoren. Vi er helt klar over det forhold, at alt hvad der handler om IKT, er underlagt en rivende teknologisk udvikling. Derfor er hovedvægten i bogen lagt på didaktiske og organisatoriske aspekter af fjernundervisning, og hvordan disse adskiller sig fra mere traditionelle undervisningsformer. It-tekniske aspekter spiller derfor en underordnet rolle i bogen. 1. Forfatternes biografier Apendix 1: Ophavsret Ophavsretlige forhold i Danmark Apendix 2 - Ordforklaring Jens Vermeersch jvermeer@gemeenschapsonderwijs.be Kolofon Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 7

5 8 Kom i gang med fjernundervisning FORORD TIL DEN DANSKE UDGAVE CVU Fyn er den danske partner i projektet I am L3 og CVU Fyn er ansvarlig for den danske oversættelse af denne håndbog-. Om håndbogen Håndbogen er skrevet af forfattere fra forskellige lande, og de enkelte kapitler er udarbejdet, så de kan læses uafhængigt af hinanden. Det betyder, at der er et vist overlab i indholdet mellem de forskellige kapitler. Der er også steder, hvor kapitlerne er i dialog med hinanden, fordi antagelser i et kapitel anfægtes i et andet kapitel. I oversættelsen har jeg lagt vægt på at fastholde de oprindelige forfatters synspunkter, der er således ikke gjort forsøg på at tilnærme indholdet en fælles forståelse af problemerne. Om oversættelsen Der har i arbejdet med oversættelsen været mange overvejelser over, hvordan oversættelsesopgaven bedst kunne løses. Bagest i bogen - i apendix 2 - er en ordforklaring, der i nogen tilfælde viser, hvilke engelske begreber, der ligge til grund for den danske oversættelse. Her skal knyttes en kommentar til to af de valg, der er blevet truffet i forbindelse med oversættelsen. Open distance learning Det internationale projektets opdrejningspunkt har været EU-termen Open Distance Learning. ODL er kendetegnet ved at kombinerer mulighederne fra åben læring med mulighederne for fjernundervisning. I forbindelse med oversættelsesarbejdet har vi valgt konsekvent at tale om fjernundervisning. Fjernundervisning findes i flere former, men udgangspunktet i denne håndbog er overvejende forskellige former for blended learning forstået som undervisningsformer, hvor fjernundervisning suppleres med forskellige tilbud af tilstedeværelsesundervisning ( face-2- face ) undervisning. Mange af håndbogens anbefalinger vil imidlertid også have gyldighed i relation til E-learning, forstået som læring, hvor en væsentlig del af undervisningens indhold foreligger i elektronisk form som selvstudiemateriale. Generelt må det antages at udviklingen går i den retning, at de enkelte uddannelsesinstitutioner vil få mere og mere elektronisk undervisningsmateriale, og at det samme materiale vil blive anvendt i mange forskellige undervisningsformer. Den lærende På dansk er der rigtig mange betegnelser for deltagerne i voksenuddannelse. I oversættelsen er hovedsaglig valgt betegnelsen studerende. Dette er valgt, fordi deltagelse i fjernundervisning i høj grad er selvstudie, og at udviklingen inden for dette område er på vej i en retning, hvor deltagerne i større og større grad tager ansvar for egen læring. I bestræbelserne på at inddrage danske erfaringer i projektet har CVU FYN støttet sig til danske samarbejdspartnere som FLUID, Tietgenskolen i UNI-C (skole-it) og Knowledgelab SDU. Vi takker alle, der på forskellige måder har bidraget til håndbogen. Rikke Schultz, CVU FYN Redaktør af den danske udgave INDHOLD I BOGEN KOM I GANG MED FJERNUNDERVISNING Kapitel 1: Fjernundervisning: Hvad, hvorfor og for hvem Kapitel 1 - Hvad, hvorfor og for hvem - giver et overblik over definitioner og terminologi i den internationale diskussion af fjernundervisning. Kapitlet præsenterer centrale begreber i tilknytning til uddannelse, læring, læringsstile, værktøj og design. Det er denne forståelse af begreberne, der anvendes i de efterfølgende kapitler. Forfattere: Koen DePryc, Belgien Kapitel 2: Hvordan kommer man i gang? Kapitel 2 - Hvordan kommer man i gang? - starter med en detaljeret beskrivelse af, hvad fjernundervisning er set i et pædagogisk perspektiv. Fjernundervisning bliver anskuet som en læringsmodel eller en platform, der består af forskellige byggeklodser (arbejdspakker og læringsobjekter). Skridt for skridt forklarer forfatterne, hvordan man kan designe et fjernundervisningsforløb ved at definere målgruppe, opsætte målsætninger og udvikle arbejdspakker ved brug af mange forskellige medier. Forfatterne gør det også klart, at ikke alt indhold egner sig til fjernundervisning. De præsenterer en række testværktøjer, der kan hjælpe dig med at undersøge dette. Forfattere: Rikke Schultz, Danmark og Kerttu Lohmus, Estland Kapitel 3: Det muntre køkken Kapitel 3 - Det muntre køkken - beskriver relationerne mellem former, funktioner og indholdet i fjernundervisning. Den grundlæggende idé er, at der altid skal være sammenhæng mellem form og den læringsoplevelse, der tilstræbes. Forfatterne beskriver fem områder, der er centrale for beslutninger vedrørende form i fjernundervisning (de 5 K er): kreation, kommunikation, koordination, kooperationen og kontrol. Endelig er der det sjette K - omkostningerne - der skal medregnes. Med henblik på at hjælpe med at designe et optimalt format, der understøtter den pædagogiske læringsoplevelse, diskuterer forfatterne fordele og ulemper forbundet med brugen af Learning Management Systemer (LMS-systemer) og betydningen af ledelse i forbindelse med fjernundervisning. Forfattere: Koen DePryck, Belgien Kapitel 4: Lærerens rolle Kapitel 4 handler om lærerens rolle. Forfatteren starter med at beskrive målgruppen for voksenundervisning. Derefter beskrives voksnes læreprocesser, betydningen af den lærendes motivation, autonomi og betydningen af selvevaluering. Derefter følger klare definitioner af forskellige pædagogiske teorier (instruktivisme og konstruktivisme), forskellige pædagogiske læringsmiljøer, (videns, elev- eller virksomhedscentreret) og forskellige læringsmodeller (individuel eller kollaborativ). Dette bringer dig frem til essensen af dette kapitel: lærerens rolle i fjernundervisning. Forfatteren karakteriserer fjernundervisningslæreren som en instruktør/træner og en moderator/facilitator. Afslutningsvis kommer forfatteren med en række praktiske tips, der kan bidrage til opsætning af et succesfyldt fjernundervisningsprogram. Forfatter: Alda Pereira, Portugal Kapitel 5: Didaktiske overvejelser Kapitel 5 - didaktiske overvejelser - udforsker de didaktiske kompetencer, der er nødvendige for en fjernundervisningslærer. Ud fra et konstruktivistisk perspektiv beskriver forfatterne disse kompetencer set i relation til den studerendes kompetencer. Kapitlet præsenterer gennem analyse og refleksion skarptskårne eksempler og tips til læseren om, hvordan de studerende kan blive Kom i gang med fjernundervisning 9

6 involveret i læreprocessen. Emner som læringsforudsætninger, rammer, forventede mål, relevant indhold, arbejdsformer og evaluering er detaljeret beskrevet. Forfattere: Pia Melchior Petersen, Danmark og Lone Guldbrandt Tønnesen, Danmark Kapitel 6: Den lærendes perspektiv Kapitel 6 - den lærendes perspektiv - ser på de fjernundervisningsstuderendes kompetencer. Forfatterne beskriver 3 forskellige læringsformer (formel, non-formel og informel) og en række nødvendige studiekompetencer. Den lærendes baggrund, motivation og ikke mindst læringsvaner og læringsstil diskuteres i et bredere pædagogisk og didaktisk perspektiv. Illustreret med mange eksempler får du et indblik i den studerendes læringsunivers. Forfattere: Pia Melchior Petersen, Danmark og Sven Van Elst, Belgien Kapitel 7: Marketing Ved siden af de pædagogiske, tekniske og organisatoriske implikationer har introduktion af fjernundervisning også økonomiske konsekvenser. Kapitel 7 - marketing - udpeger fase for fase omkostninger forbundet med design og udvikling af et fjernundervisningsprogram, uddannelse af lærere og teknikere og vedligeholdelsesomkostninger ved fjernundervisning. Forfattere: Hana Danihelkova, Tjekkiet og Rachel Savage, England Kapitel 8: Kvalitetssikring Kapitel 8 - kvalitetssikring - understreger betydningen af kvalitetssikring i forbindelse med indførelse og drift af fjernundervisning. Forfatterne definerer kvalitetskriterier og beskriver en række eksisterende standardiseringssystemer og deres kvalitetskriterier. Forfatterne fortæller om fordelene ved at implementere et kvalitetssystem og om relationerne mellem kvalitetskontrol og akkreditering. Forfattere: Rosa Miranda, Portugal og António Teixeira, Portugal Kapitel 9: Næste skridt Kapitel 9 - næste skridt - præsenterer et elektronisk analyseværktøj, der er udviklet i projektet I am L3. Værktøjet kan hjælpe dig med at undersøge dine konkrete behov for fjernundervisningsløsninger, og hjælpe med at vælge mellem nogle af de løsningsmuligheder, der er præsenteret i denne bog. Forfattere: Koen DePryck, Belgien Apendix Apendix 1: Ophavsret Apendix 1 - ophavsret - giver en kort introduktion til de juridiske aspekter, der er forbundet med ophavsrettigheder til elektronisk materiale. Der er henvisninger til relevante hjemmesider, hvor opdaterede informationer er tilgængelige. Apendix 2: Ordforklaring Apendix 2 - ordforklaring - præsenterer i alfabetisk form en række af de nøglebegreber, der er anvendt i bogen. Her er det også muligt for at se, hvilke engelske begreber der ligger bag den danske oversættelse. KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM 1. FJERNUNDERVISNING Af Koen DePryck Fjernundervisning er i denne bog synonymt med det engelske (og i EU veletablerede) begreb ODL - Open and Distance Learning. ODL er kendetegnet ved at kombinere mulighederne fra åben læring med mulighederne for fjernundervisning. I store træk refererer open learning til minimale begrænsninger i adgang, tempo og studiemetoder i læring. Begrebet anvendes i EU-terminologien for at opmuntre uddannelsesinstitutioner til at minimere barriererne mellem institution og mulige kursister eller studerende. Det involverer mere end blot forbedret markedsføring og mere fleksible studiemiljøer, og det vil typisk involvere en mere sofistikeret undervisningsteknologi. Da adgang til uddannelse betyder meget for de fleste voksne kursister, udgør åben og fjern et naturligt par, når der skal tænkes i nye uddannelsesformer. Distance learning refererer til forskellige teknikker - ofte IKT baserede - der gør det muligt at bygge bro over fysisk - og ofte også tidsmæssig - afstand mellem kursist og lærer. Når fokus er på distance learning, åbner ODL for brugen af en lang række teknikker hentet fra den netbaserede undervisning - teknikker, der gør det muligt at overvinde geografiske afstande, for derigennem at skaffe så mange kursister som mulig adgang til institutioners videnressourcer. Fokus på open learning handler op at minimere barrierer i form af adgangsbegrænsninger - man kan her referere til sloganet uddannelse til alle. Hvis man anskuer det mere konceptuelt, refererer ODL ikke bare til undervisning adskilt i tid og rum - ofte diskuteret omkring begreberne asynkront og distance -; ODL er i vores forståelse også en metafor for en distance mellem undervisning og læring, et koncept der giver den lærende langt mere kontrol over hans eller hendes læreproces og hermed også udbyttet af læringsforløbet. Livslang læring Livslang læring refererer til alle de læringsaktiviteter, man deltager i livet igennem, hvor målet er at udvikle ens viden, færdigheder og kompetencer i et personligt, medborgerligt, socialt og/ eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Mål indikerer, at læringen er knyttet til en bevidst hensigt hos den lærende. Megen læring gennem livet sker ubevidst, uden den lærende har intentioner om at lære. Ønsket om akkreditering af tidligere læring, især erfaringsbaseret læring, kan ofte være en vigtig motivation for at opsøge uddannelse som led i livslang læring. 10 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 11

7 Blended learning Blended learning kombinerer det bedste ved fjernundervisning med det bedste ved traditional holdundervisning: Adgang til undervisning døgnet rundt og den direkte interaktion mellem lærer og kursister. Betydningen af blended learning understreges af at både læringsteorien og praktiske erfaringer viser, at et vist mål af fysisk interaktion er afgørende for succesen i de fleste læringsprojekter. På grund af vigtigheden af blended learning og den succes vi må forvente, den får, ville det være mere logisk at tale om en særlig kategori af open and blended learning, men på den anden side ville det bare bidrage til endnu mere forvirring omkring en i forvejen ikke særlig veldefineret terminologi. Vi vil derfor fortsætte med at referere til fjernundervisning, med den krølle, at distance ofte vil referere til blended. Se tabel 1.1. Tabel 1.1 Lukket Åben Tilstedeværelse Traditional holdundervisning, Åbne læringscentre Blended Fjern Visse typer af fjernundervisning ODL For at introducere til fjernundervisning vil vi i det følgende introducere 6 dimensioner af fjernundervisning og en række nøglebegreber. Disse dimensioner vil blive uddybet i de følgende kapitler af denne antologi, og de danner basis for det ekspertsystem, der er udviklet som en del af I am L3 -projektet, og som introduceres nærmere i kapitel UDDANNELSE Fjernundervisning udbydes i en form, der kan kategoriseres som formal, non-formal eller informal. Formal uddannelse Formal uddannelse udbydes ofte af en uddannelsesinstitution. Uddannelsen er struktureret i form af uddannelsemål, rammer, indhold og arbejdsformer, og den afsluttes med en form for certificering eller akkreditering. Formal læring er bevidst læring set fra den lærendes perspektiv. Non-formal uddannelse 1 Non-formal læring udbydes sjældent af en uddannelsesinstitution, og den fører typisk ikke til nogen certificering. Den er imidlertid struktureret i form af læringsmål, tidsforbrug og hjælpemidler. Non-formal læring er bevidst læring set fra den lærendes perspektiv. Informal uddannelse Informal læring er et resultat af daglige aktiviteter i relation til arbejde, familie og fritid. Den er ikke struktureret i form af læringsmål, tid eller hjælpemidler, og den fører typisk ikke til certificering. Informal læring kan være bevidst, men i de fleste tilfælde er den ubevidst og tilfældig. Se tabel 1.2 Tabel 1.2 Formal Non-formal Informal Certificering ja nej nej Struktureret ja ja nej Bevidst ja ja Sjældent Uddannelsesområder Livslang læring forgår mange steder, og fjernundervisning kan beskrives i relation til det område, den relaterer sig til. Almen uddannelse (VUC, AMU) Folkeoplysning Den offentlige sektor (fx. forvaltnigshøjskole) Sundhedssektoren (fx. patientforeninger) Militæret K-12 (ordinær undervisning op til 12. klasse) Videregående uddannelse Informal learning (museer, foreninger, hjemme ) Professionelle sammenslutninger NGO-er. Sundhedssektoren og militæret er medtaget som særlige områder inden for den offentlige sektor på grund af deres betydning og deres særlige behov, og deres ofte noget snævre fortolkning af begrebet åben, baseret på sikkerhedsspørgsmål m.v. Tydeligvis er nogle områder mere velegnet til fjernundervisning end andre, og nogle fjernundervisningværktøjer passer bedre til nogle områder end til andre. Kombinationen af de 2 klassifikationer kan anvendes til at kategorisere fjernundervisning. Se tabel 1.3 Almen uddannelse (VUC, AMU) Folkeoplysning Offentligt sektor (fx. forvaltnigshøjskole) Sundhedssektoren Militæret K-12 (op til 12- klasse) Videregående uddannelse Professionelle sammenslutninger NGO 3. LÆRING Formal non-formal Informal Læringsteori Selv om der er en sammenhæng, må undervisning og læring anskues som 2 forskellige ting. Med reference til Piaget kan man identificere 2 forskellige typer af kognitive processer. Assimilation er en proces, hvor nye informationer integreres i eksisterende strukturer. Akkomodation er udvikling af nye kognitive strukturer. I den store sammenhæng skelner læringsteorier mellem mange forskellige typer af læring, deriblandt: 2 klassisk og operant betinget trænende og automatiserende læring påskønnende og opmuntrende læring adfærdsændrende læring omstrukturerende og udfordrende 12 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 13

8 problemløsende eksistentiel læring selvaktiverende læring imitation indsigt og forståelse indterpning overførsel husk og gem. Fjernundervisningprodukter kan kategoriseres i forhold til hvilken type af læring, der understøttes eller trænes. I en post-piaget sammenhæng bygger de fleste fjernundervisningskoncepter på en konstruktivistisk teoretisk forståelsesramme, men samtidig understreges betydningen af den sociale interaktion mellem de lærende. Vygotsky var en af de første til at understrege betydningen af læringsmiljøet, især betydningen af det sociale læringsmiljø (Vygotsky, 1978). Ligeledes har Reuven Feuerstein understreget betydningen af mediering i læreprocessen. En mediator (en lærer, forældre eller kammerat) fortolker miljøet. Social interaktion og mediation er naturlige måder at lære på for mennesket som art, og det er fjernundervisningens opgave at inkorporere sådanne naturlige læreprocesser. Konstruktivisme Mange udbydere refererer udtrykkeligt til en konstruktivistisk læringsforståelse. Fx lister The Greenfield Coalition ( 7 trossætninger, blandt dem de følgende 2: Fakultetet spiller en nøglerolle i at guide de studerende gennem læreprocesser. Læring er en social proces, der forudsætter interaktion med mentorer og ligemænd. Andragogik Med voksenlæringens voksende betydning får også andragogikken - videnskaben om voksnes læring - stigende betydning. Voksnes læring adskiller sig på mange måder fra børns læring og i fjernundervisning - som al anden voksenundervisning - er det vigtigt at være opmærksom på disse forskelle. Til forskel fra børn gælder det at: Voksne er autonome og selvrettede. Voksne er målorienterede. Voksne er problemorienterede. Voksne behøver at vide, hvorfor de skal lære noget. Voksne har en pragmatisk tilgang til læring. Voksne har akkumuleret livserfaring (Cantor 1992; Cranton 1992). Voksnes motivationer for at lære - og for at deltage i undervisning - er også forskellig fra børns: Voksne ønsker at etablere eller vedligeholde sociale relationer. Voksne ønsker at leve op til andres forventninger. Voksne ønsker at tjene andre. Voksne ønsker professionel udvikling og avancement. Voksne bruger læring som flugt. Voksne ønsker læring som stimulation. Voksne er motiveret af ren interesse (Cantor 1992) Kom i gang med fjernundervisning 4. LÆRINGSSTILE En læringsstil refererer til en persons foretrukne eller eksisterende kognitive processer, inklusiv personens måde at opbevare og genfinde informationer, erkendelse, tænkning og problemløsning. En læringsstil består af forskellige akser. Der er forskellige typologier, der sameksisterer, men de fleste af dem er varianter over følgende strukturer: En intrapersonel - interpersonel akse, der vedrører, hvor vigtige sociale kontakter er i læreprocessen, i konstruktivistiske læringsteorier spiller social interaktion mellem de lærende en afgørende rolle. En sensorisk - intuitive akse, der måler behovet for personlige sanselige erfaringer. En rational - emotionel akse, der indikerer, hvilke nye typer af informationer en person reagerer på. En åben - lukket akse, der måler, hvor åben man er for nye informationer. Selv denne meget grove opdeling tillader os at differentiere mellem 16 læringsstile, hver af dem vil repræsentere mellem 1-13% af en normalbefolkning. Langt mere end i den traditionelle holdundervisning kan - og må - en fjernundervisningslærer eller kursusdesigner tage forskellige læringsstile i betragtning. I et klasseværelse vil læreren typisk ende med et kompromis mellem sin egen læringsstil, og hvad der allerede er et gennemsnit af læringsstile blandt deltagerne. Open learning forudsætter og distance learning muliggør udvikling af produkter, der er langt mere tunet ind på deltagernes forskellige personlige læringsstile. The Grasha-Riechmann Student Learning Style Scales (GRSLSS) differentierer mellem 6 læringsstile, der fokuserer på den sociale dimension af kognitive processer: De uafhængige studerende foretrækker individuelle studieformer, selvinstruerende materiale og at arbejde alene. De afhængige studerende orienterer sig efter læreren og andre studerende som en kilde til struktur og læner sig ofte op af en autoritetsfigur. De konkurrencebetonede studerende motiveres gennem ønsket om at være bedre end de medstuderende. De vil gerne anerkendes for deres resultater. De kollaborative (samarbejdende) studerende deler gerne informationer med medstuderende. De foretrækker forelæsningen efterfulgt af diskussioner og projekter, der gennemføres i mindre grupper. Undvigende studerende deltager ikke ret gerne i undervisning. Deltagende studerende er ivrige efter at deltage i aktiviteter og diskussioner. Det er almindeligt antaget, at hver person besidder nogle aspekter af hver læringsstil, men en undersøgelse baseret på GRSLSS viste signifikant forskel mellem studerende tilmeldt fjernundervisning og studerende tilmeldt traditionel undervisning (Diaz 1999). Fjernundervisningsstuderende viste sig at være overvejende uafhængige studerende. Dette indikerer, at lærere ikke bare kan antage, at det miks af undervisningsmetoder, som de normalt henvender sig med i klasserummet, også vil være et hensigtsmæssigt miks i fjernundervisning. Succesfulde fjernundervisningsstuderende er typisk mindre afhængige af konkrete erfaringer end de mindre succesfulde (Dille and Mezack, 1991). Den samme undersøgelse peger også på, at de succesfulde studerende foretrækker abstrakte koncepter. Dette er selvfølgelig resultatet af et konkret studie, og det kan ikke tillægges almen gyldighed. Disse studerende har frivilligt valgt fjernundervisning, fordi den passede bedst til deres behov. Udfordringen til designere af fjernundervisningskurser ligger i at tilpasse materialet, så det tilpasses alle læringstile. Kom i gang med fjernundervisning 15

9 Designopgaven er at forsøge at sikre, at metoder, materiale og ressourcer tilpasses de forskellige måder, studerende lærer på, og blandes på en måde, der optimerer læringen hos hver enkelt studerende (Sarasin 1998). Dette betyder ikke, at den enkelte studerende kun skal præsenteres for opgaver, der passer til vedkommendes læringsstil. Uafhængige studerende vil deltage succesfuldt i gruppeopgaver, hvis strukturen omkring aktiviteten er transparent, og hvis vejledningen (coachingen) er tilfredsstillende. Konkurrencebetonede studerende kan udvikle sig til kollaborative studerende, hvis det gavner deres akademiske resultater. Fjernundervisningsprodukter kan eventuelt kategoriseres i relation til, hvilken læringsstil de retter sig mod, enten eksplicit eller ved at de tillader en tilfredsstillende mulighed for individuel tilpasning. 5. VÆRKTØJ E-Læring Det centrale element i fjernundervisning er ikke IKT 4, selv om IKT tilbyder uendelige muligheder for at gøre fjernundervisning mere attraktiv og mere effektiv. Her og nu giver det heller ingen mening at begynde at skelne mellem fjernundervisning og E-fjernundervisning. Men de fleste værktøjer, der her skal beskrives, findes i en traditionel form og en IKT-version. Kommunikationsformer Når man skal kategorisere E-læringsværktøjer, kan det være en god idé at starte med at undersøge, hvilke kommunikationsformer værktøjet understøtter. Her kan man anvende Paulsens 4 kategorier (Paulsen 1995): En - alene: online paradigmet En til en: paradigmet En til mange: opslagstave paradigmet Mange til mange: konference paradigmet. Teknologi Computere, PDA 5 -ere og andre IKT-artefakter tilbyder forskellige egenskaber, både hvad angår den personlige og den offentlige kommunikation. (Greenberg et al. 1999) Mobile teknologier er af stigende betydning inden for feltet mellemmenneskelig interaktion. Ikke alene er de tilpasset et dynamisk aspekt i sådanne relationer, de giver også mulighed for mikro-koordination (mulighed for i sidste minut-beslutninger om hvor man skal hen - og hvad man vil medbringe), de giver en øget følelse af sikkerhed, og de tillader just in time adgang til informationer. Samtidig har de mobile teknologier potentialet til afgørende at forstyrre traditionelle sfærer som hjemmet, klasseværelset og fritiden. Pilotstudier har fokuseret på mulighederne for at anvende mobil teknologi til opgaveløsning og tests, (Chen, Meyers & Yaron 2002), kollaborativ læring, (Landay 1999, Roschelle & Pea 2002, Luchini et al. 2002) og distribueret træning (Fagrell, Forsberg & Sanneblad 2000). Siden 1990 erne er der opstået nye kommunikationsmønstre, og nye kulturer og subkulturer vedrørende teknologianvendelse er blevet etableret i takt med, at mange har råd til at anvende mobile teknologier. På nuværende tidspunkt har dette ikke udmøntet sig i modnede læringsmiljøer, men der ligger helt afgjort et potentiale her og venter. Det bør være helt klart, at valg af medie ikke er en neutral komponent i fjernundervisning. Det er ikke kun et spørgsmål om, at IKT tilpasser sig vores daglige praksis, vores daglige praksis ændrer sig også gennem vores brug af IKT. (Hedestig & Orre 2002). Synkrone og asynkrone værktøjer Forskellen mellem synkrone og asynkrone værktøjer er, om den studerende har mulighed for at interagere i øjeblikket. Derudover tilbyder de 2 værktøjstyper de samme funktioner. Meget ofte kan et værktøj både anvendes synkront og asynkront. Fx. kan en bog være et asynkront værktøj, når den studerende læser den alene, og et synkront værktøj, når den læses og diskuteres i klasserummet. Specialiserede og generiske værktøjer Specialiserede værktøjer er udviklet til et specielt formål - ofte med henblik på et specifikt indhold - fx. et simulationsprogram. Generiske værktøjer er typisk en åben skal. De har ikke noget specifikt indhold, og de bliver brugt af læreren og de studerende til at skræddersy et indhold til et bestemt formål. Et typisk eksempel på et generisk program er et tekstbehandlingsprogram, men der findes mange andre. Managementværktøjer Management værktøjer (LMS-systemer) inkluderer ressourcer, kommunikation, holddannelse m.v. Managementværktøjer er en speciel kategori af fjernundervisnings-værktøjer. De tilbyder studerende og lærere et sted, hvor man kan samle alle henvendelser. 6. INSTRUKTIONELLE DESIGN Inden for rammerne af fleksibel læring arbejder Harper et. al på et generisk system til design af undervisning, baseret på den konstruktivistiske opfattelse, at læring er en aktiv proces, hvorigennem viden konstrueres, og at instruktion er en proces, der understøtter denne proces. Regelbaserede design Regelbaseret design består overvejende af lukkede opgaver, hvis løsning forudsætter forståelse for regler, procedurer eller algoritmer. Begivenhedsbaserede design Begivenhedsbaserede design eksponerer tilnærmelsesvise autentiske begivenheder for de studerende. De involverer individuelle- eller grupperefleksioner, vurderinger og feedback. Strategibaserede design Strategibaserede design omfatter komplekse og ikke særlig veldefinerede problemstillinger, der udvikler beslutnings-, problemløsnings-, diagnosticerings- og strategisk kompetence individuelt eller i grupper. Rollespilsbasere design Rollespilsbaserede design involverer erhvervelse af færdigheder, viden og forståelse gennem indlevelse i roller - helst i autentiske miljøer. 7. ANDRE FORHOLD Ud over de nævnte områder er der en række faktorer, der må tages i betragtning, inden man kaste sig ud i et fjernundervisningseventyr. Det er forhold som copyright, åbne kilder, indskrivning og priser. Det vil vi ikke diskutere i et introduktionskapitel. 16 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 17

10 8. BIBLIOGRAFIER OG REFERENCER Cantor, J.A Delivering Instruction to Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Cranton, P Working with Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Diaz, D.P., & Carnal, R.B Student s learning styles in two classes: Online distance learning and equivalent on-campus. College Teaching 47(4), KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Af Rikke Schultz og Kerttu Lõhmus Dille, B. & Mezack, M Identifying predictors of high risk among community college telecourse students. The American Journal of Distance Education, 5(1), Entwistle, N. (Ed.) Handbook of Educational Ideas and Practices. London and New York: Routledge Flückiger et al Proceedings of the 4th International Conference on New Educational Environments. May 2002, Lugano, Switzerland. Greenberg, S., Boyle, M., Laberge, J PDA s and shared public displays. Making personal information public, and public information personal. Personal Technologies Journal. March Harper, B. et al Formalising the description of learning designs. HERDSA Hedestig, U., Orre, C Personal technologies and development of learning environments. In: Flückiger et al Paulsen, M Online Report on Pedagogical Techniques for Computer-Mediated Communication. (link no longer available) Percy, K Adult Access to Learning Opportunities. In Entwistle, N. (Ed.) Sarasin, L.C Learning style perspectives: Impact in the classroom. Madison, WI: Atwood Vygotsky, L Mind in Society. Cambridge, Mass.: Harvard Univ. Press. Dette kapitel behandler en række emner, der må overvejes, når man skal træffe beslutning om indholdet i et fjernundervisningsforløb: Den pædagogiske platform - den overordnede model for anvendelse af fjernundervisning i specifikke sammenhænge Modulering af fjernundervisning - moduler, arbejdsforløb og læringsobjekter Hvordan kommer man i gang - trinene i designprocessen 1. DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM 6 At beslutte sig for en pædagogisk platform er fundamentet for et hvert undervisningssystem, men det får særlig betydning i den individuelle og selvstændige læringsform, der kendetegner fjernundervisning. En pædagogisk platform er en model, der inkluderer følgende overvejelser: Det pædagogiske (undervisningens tilrettelæggelse - mål og midler tilpasset målgruppen) Det teknologiske (hvilke medier skal inddrages, hvad passer bedst til indholdet og målgruppen) Det tekniske (hvilket udstyr og hvilke programflader passer bedst til indhold og metoder) Det organisatoriske (ressources og planlægning, udvikling, ledelse og vedligeholdelse af systemet). I praksis vil den pædagogiske platform materialisere sig i: Elektroniske brugerflader (virtuelle klasserum, Learning management systemer (LMS-systemer)) Optagelsesprocedurer Aftaler med lærerne Materialevalg Supplerende tilbud til kursisterne (seminarer, konferencer, introduktionskurser m.v.) Markedsføringsmaterialer. Kort sagt i alle de overvejelser, det er nødvendigt at gøre sig, inden man kan udbyde et kursus på nettet. Som kursusudbyder er det altså nødvendigt at træffe beslutning vedrørende den pædagogiske platform, før man tilrettelægger og udbyder et kursus. Den valgte platform vil afspejle den pædagogiske tænkning, der ligger bag kurset, og den vil indebære beslutninger om, hvordan interaktionen mellem lærer, elev og stofområdet er tænkt. Følgende pædagogiske spørgsmål bør som minimum være besvaret: Hvordan vil I forholde jer til deltagernes forskellige baggrunde og læringsstile? Hvad er lærerens opgave? 18 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 19

11 Hvilke materialer og hvilke computerprogrammer skal være til rådighed? Beslutninger vedrørende den pædagogiske platform vil afspejle sig i de valg af materialer og kommunikationsform, der knytter sig til de enkelte læringsforløb. Se figur 2.1 ORGANISATION PLANLÆGNING UDVIKLING LEDELSE AKTIVITETER PÆDAGOGIK INDHOLD METODER LÆREPROCESSEN Figur 2.1 Den pædagogiske platform definerer interaktionen mellem pædagogik, teknologi, teknik og organisation. Som kursusudbyder er det vigtigt, at man diskuterer pædagogisk og elektronisk platform som to adskilte størrelser. Valg af pædagogisk platform kommer først, fordi den har betydning for valg - og udnyttelse - af den teknologiske platform. Mange kursusudbydere har lidt under konsekvenserne af den modsatte procedure. Det er trist at opdage, at det kursuskoncept man har planlagt, slet ikke lader sig realisere inden for den teknologiske ramme, man har til rådighed. 2. FORSKELLE MELLEM FJERNUNDERVISNING OG TRADITIONEL UNDERVISNING Hovedforskellen mellem traditionel fase-2-fase undervisning og fjernundervisning er - ud over fleksibilitet i tid og rum - at fjernundervisning åbner for nye og mere kreative måder at designe og organisere det faglige indhold på, der er udgangspunkt for læreprocessen 7. Tilstedeværelsesundervisning er karakteriseret ved at være ret ufleksibel, hvad angår rammer og planlægning i forhold til tidspunkt, sted og indhold. Undervisningens indhold er ofte planlagt ud fra en forestilling om progression. Man starter ved punkt A og bevæger sig hen mod punkt B, mens man følger et på forhånd fastlagt spor, der er defineret af en faglig tradition eller lærerens egen logik. Der er et på forhånd fastlagt pensum, der er bestemt af et fagligt dannelsessyn. Fx. forventes det, at en læge kender de latinske navne på alle legemsdele, selv om vedkommende senere specialiserer sig som øjenlæge. Denne undervisningstradition bliver på engelsk karakteriseret som just in case undervisning. Man undervises i emner, man som professionel bør være fortrolig med for det tilfælde, at man får brug for det. Traditionel undervisning er karakteriseret ved: Læringsprogression fra simpel til kompleks forståelse. Pensumtænkning. Faglig dannelse (just in case). Målsætning er defineret i indholdskategorier. TEKNOLOGI LMS VIRTUELLE KLASSERUM KOMMUNIKATION SOFTWARE Denne tradition kan være udmærket, især når deltagerne har nogenlunde samme baggrund, som det er tilfældet, når man efter 9. kl. eller gymnasiet påbegynder en uddannelse. Men i voksenundervisningen (livslang læring) er situationen ofte en hel anden. Her har deltagerne typisk meget forskellige baggrunde, behov og forventninger, og de efterspørger konkret viden, der umiddelbart kan relateres til praksis. Derfor er en på forhånd fastlagt læringsprogression - baseret på faglig tradition - sjældent den løsning, der bedst imødekommer deltagernes behov. Fjernundervisning har introduceret et andet princip for tilrettelæggelse af indhold under parolen just in time læring eller fleksibel læring. Det bærende princip i denne tænkning er, at stoffet er tilrettelagt på en sådan måde, at det er til rådighed for deltagerne, når man har behov for det. Fleksibel læring er kendetegnet ved: Ingen forud defineret progression. Opgaver har karakter af problemløsning. Strukturen er moduleret omkring forskellige temaer. Målene defineres i kompetencekategorier. I Fleksibel læring arbejdes der med 4 byggesten, når man skal designe et læringsforløb: Informationsobjekter (tekst, illustrationer, video og audio) i former, der kan kombineres til læringsobjekter, der kan standardiseres og kombineres til arbejdsforløb, der igen kan kombineres til moduler. 3. INFORMATIONSOBJEKTER OG LÆRINGSOBJEKTER - DE MINDSTE BYGGESTEN Et informationsobjekt eller et læringsobjekt (LO) er den mindste enhed af et læringsmateriale, der kan anvendes alene eller sammen med andre relevante læringsobjekter med henblik på erhvervelse af ny viden. Læringsobjekter refererer til institutionelle, nationale eller internationale standarder. En velbeskrevet standard for et læringsobjekt er en forudsætning for, at objektet kan bruges i forskellige sammenhænge. Den mest anvendte internationale forkortelse er RLO (Reusable Learning Object). Læringsobjekter - anskuet som konstruktionsmateriale til læringsforløb - sammenlignes i international litteratur ofte med Lego klodser. Sammenligningen blev første gang anvendt af Wayne Hodgins, formand for IEEE Learning Technology Standard Committee, efter at han havde iagttaget sine børnebørns leg med Lego. Der findes forskellige veldefinerede krav til tekniske standarder og beskrivelser af læringsobjekter. Den internationale kode for sådanne standarder er LOM (Learning Object Metadata) i betydningen data om læringsdata. Idéen med standardisering er for det første at understøtte muligheden for at udveksle læringsobjekter mellem forskellige elektroniske læringssystemer (LMS) - men lige så vigtigt er det, at læringsobjekter kan indgå i forskellige pædagogiske sammenhænge. Ved at arbejde med veldefinerede standarder er det muligt for en institution at udvikle og registrere E- læringsobjekter til eget brug (copyright), men læringsobjekter kan også udveksles, eller rettigheder kan sælges i overensstemmelse med nationale og internationale regulativer. De fleste standardiseringssystemer lægger vægt på følgende data: 1. Titel 8 2. Udviklet af 3. Fag 4. Beskrivelse 20 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 21

12 5. Udgivet af 6. Bidragsydere 7. Dato 8. Type 9. Format 10. Sprog 11. Relation 12. Rettigheder. 4. SCORM SCORM (Sharable Content Object Reference Model) er i dag en af de mest anvendte standarder. SCORM er en samling af specifikationer samlet fra forskellige kilder med henblik på at tilvejebringe et hensigtsmæssigt udbud af e-læringskapacitet ved at muliggøre teknisk udveksling, adgang til og genbrugelighed af et web-baseret læringsindhold. SCORM s mål er at koordinere teknologiudvikling og kommerciel og offentligt implementering 9. SCORM er udviklet af det amerikanske militær. SCORM stiller store krav til de tekniske data, og som begynder kan det være vanskeligt at give sig i kast med en SCORM-standardisering. Det er heller ikke sikkert, at SCORM er foreneligt med institutionens pædagogiske koncept. 5. ARBEJDSFORLØB SPECIFIKATION AF FORVENTNINGER, INDHOLD, ARBEJDSFORMER OG EVALUERING LO LO ÅBNE OPGAVER FEED BACK Et arbejdsforløb kan sammenlignes med et fag eller et tema i den traditionelle undervisning. Et arbejdsforløb skal være veldefineret i forhold til: Deltagerens læringsforudsætninger og læringsstil Rammer Læringsmål Indhold Arbejdsproces Evaluering. Fleksibiliteten i den samlede læreproces er i vid udstrækning defineret af læseplaner og studieordninger. Men arbejdsforløbene er et udtryk for kreativiteten i et koncept for fjernundervisning. Det er gennem et unikt miks af didaktisk tænkning, pædagogiske metoder og læringsobjekter at uddannelsesinstitutioner kan skabe deres eget fjernundervisningsbrand. 6. MODULER Et modul konstrueres under hensyntagen til den gældende uddannelsesbekendtgørelse eller læreplan (curriculum). I den formelle undervisning vil rammerne være mere eller mindre åbne for fortolkning afhængig af nationale og faglige traditioner. Inden for de non-formale uddannelser er man som udbyder frigjort af sådanne rammer. Her kan indholdet skræddersys efter aftale mellem institution og aftager eller lærer og deltagere. I informale (selvorganiserede) læringsforløb kan et modul også være et læringsforløb i sig selv, der bidrager til at udvikle ens personlige kompetencer, for eksempel ved at forøge ens viden og evner som medarbejder, demokratisk medborger eller leder. I den formelle uddannelse vil den endelige vurdering og akkreditering påvirke planlægningen og indholdet af kurset i retning af prøver og eksaminationer, mens man i non- og informale forløb vil være mere tilbøjelig til at lægge vægten på værktøjer til selvevaluering. Som udbyder må mulighederne for fleksibilitet vurderes i forhold til disse ydre rammer. Som tommelfingerregel gælder, at hvis indholdet er defineret ud fra læringsmål (kompetencer), er der gode muligheder for at arbejde med åbne opgaver og problemorienterede og deltagerstyrede undervisningskoncepter. LO LITTERATURFORSLAG Fig. 2.2 Et arbejdsforløb indeholder forskellige læringsobjekter, åbne opgaver, litteratur, og klare retningslinier for, hvordan der skal arbejdes med indholdet, feed back og evaluering (akkreditering). Arbejdsforløb (fig. 2.2) er en måde at organisere indholdet i et undervisningsmodul. Et arbejdsforløb indeholder: En indholdsbeskrivelse med klar instruktion om, hvad forløbet indeholder, hvordan det forventes at deltageren arbejder med indholdet, og hvordan den studerendes arbejde bliver evalueret. Læringsobjekter der indeholder hele eller dele af den information, deltagerne skal tilegne sig, eller som er nødvendige for at løse den/de opgaver, der er knyttet til arbejdsforløbet. Arbejdsforløbet kan også indeholde anvisninger om brug af supplerende litteratur eller Av-materiale og anvisninger på praktiske opgaver, der skal løses i tilknytning til pakken. Endelig skal den indeholde anvisninger på, hvordan deltageren dokumenterer, at øvelser er udført. 22 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 23

13 7. HVORDAN KOMMER MAN I GANG? At designe et fjernundervisingskoncept benævnes ofte undervisningsdesign (Instructional Design (ID)), og det starter normalt med, at man opdeler curriculum i passende moduler. Der findes forskellige designmodeller, her skal nævnes nogle stykker (fig ): Gerlach og Ely Design Model (fig. 2.5) 12 Specifikation af indhold Beslutning om arbejdsformer Dick og Carey Design Modul (fig. 2.3) 10 Organisering af grupper Organiser arbejdsgangen Kontroller arbejdsgangen Evaluering af læringsforudsætninger Tidsplan Vurdering af præstation Lokalisering Identificer mål med forløb Beskriv læringsmål Udvikl indholdsreferencer og evaluerinsprocedure Udvikl arbejdsform Udvikl og/eller udvælg arbejdsforløb Udvikl og organiser løbende evaluering Specifikation af mål Udvælgelse af arbejdsforløb Analyse af feedback Identificer læringsforudsætninger Udvikl og organiser slutevaluering Jerrold/Kemp Design Model (fig. 2.6) 13 fig. 2.5 Gerlach og Ely Design Model fig. 2.3 Dick og Carey Design Module KORREKTION Knirk og Gustafson Design Model (fig. 2.4) 11 Den lærendes forudsætninger Identificer problemer Organiser Opsæt læringsmål 1. FASTLÆGGELSE AF PROBLEM Specificer arbejdsform Definer delmål (fagligt indhold) Specificer medie Udvikl og udvælg arbejdsforløb 2. DESIGN Afprøvning Korrektion Implementering L Ø B E N D E E V A L U E R I N G Læringsforudsætninger Evaluering af læreprocessen Support service Læringsstil Den lærendes behov, mål, prioriteringer og begrænsninger Læringsforløb Udbytte Arbejdsformer Evaluering af faglige opgaver Læringsmål S L U T E V A L U E R I N G 3. UDVIKLING KORREKTION fig. 2.4 Knirk og Gustafson Design Model fig. 2.6 Jerrold/Kemp Design Model 24 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 25

14 De forskellige modeller kan variere i detaljerne, men designprocessen følger en fælles struktur, og der er fælles træk i tidsforbrug: Behovsanalyser - 3% af den samlede tid. Bestemmelse af undervisningens formål og målsætning - 3% af den samlede tid. Udarbejdelse af målgruppens profil - 2% af den samlede tid. Analyse af det eksisterende studiemateriale - 7% af den samlede tid. At udvikle det manglende studiemateriale - 28% af den samlede tid. Udvælge passende tekniske løsninger - 16% af den samlede tid. Skabe storyboard(s) der beskriver læreprocessen - 15%. Udvikling af layout - 1% af den samlede tid. Gennemprøvning og evaluering af design processen - 20% af den samlede tid ODL FOR HVEM? Målgruppeanalyser og rentabilitet (return on investment (ROI)) er uadskillelige aspekter ved fjernundervisning. I arbejdet med rentabilitetsanalyser, er det vigtigt, at inddrage alle interessenter og specialister i overvejelserne over investeringerne og et muligt afkast. Mange fjernundervisningsprojekter er faldet til jorden på grund af utilstrækkelig ledelsesmæssig opbakning og ufuldstændige informationer om de omkostninger, der er forbundet med projektet. 15 Der er to mulige veje at gå, når man sammenholder investeringer og målgrupper: Store investeringer i højt automatiserede systemer; dette forudsætter mange deltagere for at retfærdiggøre omkostningerne. Mindre investeringer kombineret med lærerstyrede forløb, kollaborative læringskoncepter og gradvis udvikling af læringsobjekter gør det muligt at udvikle fleksible forløb for målgrupper af forskellige størrelser. Som det er nærmere beskrevet i andre kapitler, er det helt afgørende, at man som udbyder gennemtænker målgruppens behov og potentialer. Følgende spørgsmål må overvejes: Hvem er det, vi retter vores forløb og materialer imod? Hvad er deres behov, og hvilken type fjernundervisning vil de have mulighed for at deltage i? Hvordan kan vi komme i kontakt med dem? Kan vi kombinere fjernundervisning med andre aktiviteter? 9. FORMÅL OG MÅLGRUPPE Formål beskriver de overordnede rammer for et fjernundervisningsforløb: Hvilke kvalifikationer og kompetencer forventer deltageren at udvikle gennem forløbet? Hvilke kompetencer forudsættes inden start? Hvad kendetegner deltagerne (fx. alder, uddannelsesbaggrund, IKT kompetencer, læringsstil, motivation, forventning)? Målsætninger kan kategoriseres på forskellig måde. Typisk taler man om at udvikle deltagernes: Professionelle viden og færdigheder Personlige færdigheder Sociale kompetencer Læringskompetencer. I udviklingen af læringsforløb er det vigtigt at vurdere mulighederne for at kombinere forløb, der fokuserer på udvikling af forskellige målkategorier samtidigt. Gennem kollaborative læreprocesser er det muligt at kombinere udvikling af professionelle færdigheder med sociale kompetencer. Gennem refleksionsøvelser er det muligt på samme tid at udvikle personlige færdigheder og læringskompetence. Åbne opgaver og positiv feedback kan øge selvtilliden og kreativ tænkning, samtidig med at den studerende udvikler professionelle færdigheder. Som udbyder af fjernundervisning må man overveje mål og især muligheden for at kombinere forskellige målsætninger i forbindelse med udviklingen af arbejdsforløb. Et eksempel fra praksis: Skole-it kørekort er et kursuskoncept, der tilbyder skolelærere basis it-færdigheder på et personligt og professionelt plan, ved at fokusere på pædagogisk integration af IKT i lærernes praksis. Ved at kombinere idéer fra problembaseret læring med team-baserede aktiviteter, sidemandsoplæring og kritisk respons med fjernundervisning, er det lykkedes at skabe et kursuskoncept, som er blevet benyttet af mere end (1/2 af alle) lærere og andre undervisere i Danmark over en periode på 3 år. Selv om kørekortet ikke er en obligatorisk del af den professionelle uddannelse, så er det i dag et formelt og nationalt anerkendt certifikat DESIGN AF ARBEJDSFORLØB Når curriculum, målgruppe, formål, moduler og pædagogisk platform er besluttet, er tiden kommet til at beslutte, hvilke arbejdsforløb et modul skal sammensættes af, og hvordan indholdet skal leveres til deltagerne. Udvikling af arbejdsforløb forudsætter viden om pædagogik og design, og det kan principielt gøres uden specifik teknisk viden. Men det er værd at bemærke, at det er netop her, sammenstødet mellem pædagogik og teknologi starter. Det er muligvis ikke alle pædagogiske ønsker, der kan opfyldes inden for de teknologiske rammer, en institution har til rådighed. 11. TRADITION OG NYE MULIGHEDER I FJERNUNDERVISNING I traditionel fjernundervisning blev arbejdsforløb udviklet af lærere og forlag, og bøger og opgaver blev leveret med posten; de løste opgaver blev sendt tilbage til læreren, der rettede dem osv. Som teknologien udviklede sig, blev lydbånd, videobånd, cd-rom er, on-line tests, synkron kommunikation, samarbejdsværktøjer, internetkilder og netunderstøttede lærebøger - bare for at give nogle eksempler - udviklet. Det varierede udbud af værktøj og medier har forbedret læreres og studerendes tekniske færdigheder, men manglende erfaringer og dårlige vaner har alligevel forhindret dem i at få det fulde udbytte af de nye muligheder. (Todd 2000). I den første generation af internetunderstøttet fjernundervisning bliver de tilgængelige medier fortrinsvist brugt som kommunikationsværktøj. Nogle udbydere fokuserer på at publicere studiemateriale og opgaver på nettet, mens andre fokuserer på nettet som et kommunikationsmiddel mellem lærer og studerende. Et eksempel på et forsøg på at bryde dette mønster, var det første forsøg med voksenunderviseruddannelsen på nettet 17. Forsøget var tilrettelagt som kollaborativ læring, hvor de studerende skulle samarbejde i grupper. Et eksempel på en åben opgave var, at de studerende skulle producere en elektronisk avis om et udvalgt tema. Der skulle indsamles informationer til avisen fra bøger og artikler, eller gennem interviews. Da avisen var færdigproduceret, fik de feedback fra lærerne. Denne proces blev understøttet af, at studerende og lærere mødtes inden processen gik i gang (blended learning), for at diskutere rammer, indhold og forventningerne til processen og resultatet. Et andet (tænkt) eksempel kunne være, at de studerende får adgang til i ro og mag at bear- 26 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 27

15 bejde studiemateriale, der er publiceret på nettet, individuelt. I denne proces har de ugentligt adgang til en virtuel træffetid, hvor læreren svarer på de spørgsmål, der er indkommet i ugens løb. Ved slutningen af selvstudieforløbet udarbejdes der database over de mest hyppigt stillede spørgsmål og svar. De individuelle studier følges op af en tilstedeværelsesdag med gruppearbejde og seminarer. Læreren afslutter dagen med at give de studerende karakterer på baggrund af gruppeopgaven og den enkeltes viden om emnet. Et eksempel på rene elektroniske arbejdsforløb er de pakker, der kommer fra software- kompagnierne i form af introduktionsprogrammer. De fleste it-brugere er fortrolige med den type sådan kommer du i gang-forløb og indbyggede hjælpefaciliteter i programmerne. Det der karakteriserer den type applikationer er, at de er konstrueret som just in case - læring. Man kan vælge nøjagtig den hjælp man ønsker i det øjeblik, man har brug for den. Sådanne faciliteter er understøttet af den tidligere omtalte lærings-objekt struktur, og den tillader den lærende selv at konstruere sit studiemateriale ud fra overvejelser om indhold, sværhedsgrad, og hvilken læringsstil, der passer en bedst. Den type selv-service programmer sammenlignes ofte med individuel rejseplanlægning, hvor man selv vælger destination, rejsemåde og tid, evt. efter konsultationer med en rejseagent 18. Materiale af den type skal følge regler for god og brugervenlig design, have en logisk struktur og være opdelt i små, letfordøjelige informationsenheder. I dag er det muligt for designere at anvende forfatterværktøjer (authoring tools (AT)): software programmer, der er en hybrid mellem grafisk design og præsentationsprogrammer, med applikationer, der kan udforme tests og spørgeskemaer, og hvor det samlede indhold kan publiceres direkte på en cd-rom, som en html-fil eller et andet relevant format 19. Den type undervisningsmaterialer er simple at anvende for den lærende, og det hele kan afvikles på en computer tilsluttet en internet-browser. 12. UDVIKLING AF ARBEJDSFORLØB Det er allerede nævnt, at udvikling af nye forløb er et pædagogisk anliggende. Det er nødvendigt, at fokus er på den lærendes forudsætninger og læringsstil, på formål, organisering og præsentation af indhold, passende arbejdsmetoder, og feedback til de studerende. I det følgende vil fokus være på de muligheder, der er for at præsentere indholdet. 13. PRÆSENTATION AF INDHOLD Ved udvikling af materialer er det vigtigt at overveje, hvilke medier man ønsker at anvende: Tekst præsentationer (læs og lyt) Billedpræsentationer (statisk og dynamisk grafik) Hands on (praktiske opgaver og øvelser) Feedback (refleksion and selv-evaluering). 14. TEKST-PRÆSENTATIONER Computerunderstøttet fjernundervisning er ikke et spørgsmål om at lægge skrevne artikler ud på nettet. Fordelen ved at anvende elektroniske medier i voksenundervisningen er at reducere den tekstmængde, der skal læses, og i stedet at anvende andre midler i kommunikationen. Især korttidsuddannede har fordel af disse muligheder. Mediet tilbyder nye muligheder for tekst-præsentationer som fjernstuderende kan have gavn af. Traditionel undervisning er mundtlig. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tekst- præsentationer sjældent er læreres stærkeste side. Det kræver gode skrivefærdigheder og evnen til at strukturere tekst logisk og i meningsfulde enheden. Det forudsætter ligeledes indlevelse i læserens situation at gøre tekster forståelige. a) Hypertekst Hypertekst består af en basistekst med horisontale links. En basistekst benyttes til at giver et kort overblik over emnet, hvorefter læseren ved at følge udvalgte links klikker sig frem til sit tema. b) Tekstlag Tekstlag (layers) supplerer en basistekst med vertikale links. Basisteksten kan være en definition, det næste lag en uddybende forklaring, og det tredje lag kan være et eksempel. Tekstlag gør det muligt for den lærende at få mere information om et specifikt tema ved at klikke sig ned gennem lagene. c) E-bog En E-bog er en elektronisk udgave af en tekstbog. En E-bog er typisk konstrueret med hypertekst og tekstlag; den er forsynet med billedpræsentationer og gode søgefaciliteter. E-bøger er et produkt under udvikling. Lige nu er udbuddet af E-bøger ret begrænset. 15. VISUELLE HJÆLPEMIDLER Et billede siger mere end 1000 ord. Denne påstand kan være sand, men i fjernundervisning er det ikke altid tilfældet. Kunstnerisk materiale brugt som illustrationer kan skabe mere forvirring end forståelse. Visuelt materiale skal - som alt andet materiale - udvælges under hensyntagen til modtagernes evne til at analysere det, skabe mening og danne synteser. (Cross 2002). Når man anvender visuelt understøttende materialer i fjernundervisning, er det vigtigt at anvende almene accepterede symboler og regler. Hvis det er tilfældet, kan visuelt materiale være en måde at skabe forståelse henover kulturelle barrierer. Det er vigtigt at overveje, hvordan visuelt materiale kan have størst effekt i forhold til læreprocessen. Videosekvenser kan introducere til case-arbejde, en tegning kan uddrage det centrale budskab i en tekst, diagrammer kan illustrere trin i en proces og multimedie applikationer kan introducere et tema. Visuelt materiale kan typisk være: Billeder Diagrammer Illustrationer Video Multimedia applikationer. Alt i alt skal visuelle hjælpemidler anvendes med omhu. Man skal være opmærksom på, at muligheden for at overloade den lærendes hukommelse er til stede. I så tilfælde forringes læringen, i stedet for at nye muligheder tilføjes. Der er forskellige principper for effektiv præsentation, som: Det er kun meningsfuld grafik, der understøtter læreprocessen. Det øger forståelsen når grafikken placeres tæt ved den tekst, der skal understøttes. Hvis grafikken er det centrale, er det bedre at understøtte med en lydfil end med en tekst. Brug af repeterende tekst, grafik og lyd samtidigt forringer læringen. Brug af meningsløse illustrative elementer forstyrrer der lærendes koncentration. Brug af animerede hjælpefigurer understøtter læringen Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 29

16 16. ØVELSER OG OPGAVER Computerkommunikation bør være tovejs. Hands on er fjernundervisningens gave til den studerende. Forskellige pædagogiske retninger har forskellige anbefalinger, når det kommer til praktiske opgaver og øvelser: a) Konstruktivisme Konstruktivismen baserer sig på - som ordet siger - at den lærende konstruerer sin egen viden og forståelse inden for rammen af et læringsforløb. Konstruktivister foretrækker åbne opgaver af typen: rollespil, case-studier, problemorienteret læring, essays og studieproduktioner som hjemmesider og elektroniske aviser. Konstruktivistiske applikationer er ofte afhængige af kommunikation mellem deltagerne, direkte feedback fra medstuderende og fra en lærer. b) Konstruktionisme 21 Kernen i konstruktionisme er læring gennem teser og tests. Foretrukne applikationer er værktøjsprogrammer (tekstbehandling, forfatterprogrammer, regneark m.v.) og simulationsprogrammer (hvad er der galt, hvad kan der gøres) eller konstruktion og afprøvning. Fx. har Lego udviklet et CAD/CAM system, hvor modeller af Lego kan kontrolleres af et computerprogram. Konstruktionisterne foretrækker også åbne opgavetyper og direkte feedback. c) Instruktive programmer Instruktive programmer opbygges normalt som selvinstruerende materiale med meget lidt eller ingen direkte kommunikation mellem deltager og lærer i forløbet. Feedback er ofte indbygget i programmerne. De foretrukne applikationer er: Programmeret læring Træningsprogrammer Præsentationer og tests. 17. FEEDBACK Feedback er en væsentlig del af læreprocessen, hvad enten den har karakter af automatiske feedback tests, tutor-vurderede opgaverespons eller selv-evaluerings formularer. Dette gælder både for den lærende og for lærere og tutorer. For den lærenrde synliggøres fremskridtene og for lærere og tutorer viser det succeser og sætter fokus på fejl og svagheder i konceptet, der bør korrigeres. Feedback kan være: Formativ, hvor feedback gives løbende i processen. Summativ, hvor læreprocessen slutter med en evaluering. Den foretrukne form vil afhænge af curriculum, målgruppe, mål og ressourcer. Hvis spørgeskema anvendes, vil man kunne anvende en række kategorier, der giver mulighed for automatiseret feedback: Sand/falsk Multiple choice Udfyld et blankt felt Matching Træk og slip Korte svar. Typer af spørgsmål, der forudsætter respons fra en lærer eller tutor: Essays eller rapporter Case studier Design eller konstruktionsopgaver 18. INDHOLD, DER EGNER SIG FOR FJERNUNDERVISNING Formelt er der ingen begrænsninger for, hvad man kan lære gennem forskellige medier, men praksis viser, at nogen former for viden er vanskeligere at organisere som fjernundervisning end andre. For at forstå det, kan det være hensigtsmæssigt at inddele viden i kategorier. I engelsk litteratur skelnes der normalt mellem 3 kategorier af viden 22 : Viden om fx Jeg ved, at Cuba producere sukker. Jeg ved at 2+2 = 4. Jeg ved, at at være er et verbum. Færdigheder fx Jeg ved, hvordan man cykler. Jeg ved, hvordan man taler, læser og skriver engelsk. Jeg ved, hvordan man bager en pizza. Være fortrolig med fx Jeg kender ham. Jeg kender Venedig. Jeg kender snedkerfaget. Men denne opdeling er ikke nok for at analysere, hvilken type viden der egner sig for fjernundervisning. Det er også nødvendigt at skelne mellem analog og digital viden. Til støtte for dette kan refereres til Howard Gardner, der taler om symbolsystemer af første og anden orden (Gardner, 1983). Viden, der knytter sig til symbolsystemers første orden, læres gennem kroppen og sanserne: at tale, at danse, at male, at synge og at tælle. Viden af anden orden kan kun læres gennem undervisning. Man kan ikke lære at læse ved at se på en, der læser i en bog. Det er nødvendigt, at få forklaret betydningen af symbolerne. Disse to teorier gør det muligt at inddele undervisningsindhold i 6 kategorier (tabel 2.1): Tabel 2.1 Første orden (analog) Anden orden (digital) Viden om Jeg ved, at sukker smager sødt Jeg ved, at Cuba producerer sukker Jeg ved, hvordan man Jeg ved at 2+2 = 4 tæller til 4 Jeg ved, at at være er et verbum Færdigheder Jeg kan cykle Jeg kan spille Packman Jeg kan tale dansk Jeg kan læse og skrive Jeg kan bage en pizza Jeg kan følge en opskrift Fortrolighed Jeg kender ham Jeg kender Microsoft s Jeg kender Venedig Windows programmer Jeg kender snedkerfaget Fra vores praksisstudier ved vi, at viden af 2. orden (digital viden) er lettere at formidle gennem fjernundervisning end viden af 1. orden. Fx. i fremmedsprogundervisning udvikles læse- og skrivefærdigheder lettere gennem fjernundervisning end tale og forståelse. 30 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 31

17 19. FJERNUNDERVISNING ELLER BLENDED LEARNING For at afgøre om fjernundervisning eller blended learning er mest velegnet, kan forskellige spørgeskemaer anvendes, fx. the Course DL Screening Form 23 tabel 2.2: Tabel 2.2 Hvert ja giver 1 og nej +1 point 21. BIBLIOGRAFIER OG REFERENCER Abbey, Beverly: Instructional and Cognitive Impacts of Web-Based Education.- Idea Group Publishing Advanced Distributed Learnining Portal at Variable Praktiske aktiviteter er påkrævet Specialiserede værktøjer og udstyr er nødvendigt Praktiske gruppeøvelser er nødvendige Gruppe-problemløsning er en del af forløbet Løbende feedback en påkrævet Lærerstyrede diskussioner er påkrævet Gruppediskussioner skal være styrede Andre forhold, der kræver tilstedeværelse af lærer og deltagere Score Beer, Valorie: The Web learning Fieldbook Using the World Wide Web to Build Workplace Learning Environments.- Jossey-Bass Pfeiffer 2000 Belanger, France, Dianne H. Jordan.- Evaluation and Impl. Of DL: Technologies, Tools and Techniques.- Idea Group Publishing 2000 Chapman, Bryan articles and webinars at Cross, Jay: Envisioning Learning.- Internet Time Group ( ) Danmarks ICT-Center for Uddanelse of Forkskning / The Danish ICT Centre for Education and Research at Estonian e-university Portal ( ) Gartner, H: Frames of mind, fontana press,london, 1983 Den lærendes præstation skal vurderes Læringsmålene kan påvirke deltageren psykisk (omvendt score = ja +1 nej 1 point) Læg ja og nej point sammen, tallene kan fortolkes således: 0 eller negativ sum: Fjernundervisning er ikke egnet 1-3: Fjernundervisning er sandsynligvis ikke egnet, overvej muligheden for E-læring i klasseværelset 4-6: Overvej blandede former 7+: Fjernundervisning er yderst velegnet 20. RESUMÉ 7 gode råd til en kommende udbyder af fjernundervisning: Test hvordan indholdet egner sig til fjernundervisning før processen sættes i gang. Vælg pædagogisk platform inden der investeres i et Learning Management System (LMS). Overvej indholdet i relation til en just in case eller just in time tilgang. Opstil kvalitetskriterier (brands) for institutionens fjerundervisningskoncept og anvend kriterierne i designprocessen. Vælg standarder og genbrugsstrategi for læringsobjekter. Overvej muligheder for at kombinere målsætninger når der udvikles arbejdsforløb. Vær realistisk i omkostningsvurderingen - især i forhold til medarbejdertimer. Harris, Jeff: An Introduction to Authoring Tools. Learning Circuits Portal, ( ) Horton, Wiliam: E-learning Tool Categories. Designing Web-based Training. William Horton Consulting Inc IEEE Learning Technology Standard Committee homepage Kvalitetsudvikling i e-læring, arbejdsgruppe uddannelsesstyrelsen, Danmark 2001 Lauersen, Per Fibæk: Didaktik og kognition, Gyldendal, 1999, p 84 f Mayer, Richard E.: Multimedia Learning: Cambridge University Press 2001 PAVE - Promoting Added Value through the Evaluation of Training.- PAVE Handbook compiled by International Expert Group under European Commission Leonardo-PAVE Project in 1999 Reusable Learning Objects Authoring Guidelines: How to Build Modules, Lessons and Topics CISCO Systems White Paper ( ) Todd, Chris, Flexible Learning Best Practice Project: Literature and Website Reviews.- Labyrinth Consultancy, Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 33

18 University of Illinois, Online Network: The Learning Styles Valiathan, Purnima: Instructional Designe - simply put.- Knowledge Solutions Business NIIT Ltd. ( ) KAPITEL 3 DET MUNTRE KØKKEN Koen DePryck 1. INTRODUKTION Fjernundervisning kan antage mange forskellige former og formater, fra web-baserede kurser, over tv-transmissioner til kurser, der involverer cd-rom er og korrespondance. Det kan inkludere virtuelt skabte verdener, simulationer, rollespil, historiefortælling, learning by doing eller by teaching. Det kan involvere en lærer/instruktør, eller det kan være rent virtuelt. Det kan kræve direkte interaktion (synkrone kurser), men det kan også være fuldstændig uafhængigt hvad angår tid og sted (asynkrone kurser). For at gøre forvirringen komplet kan det være en kombination af det hele. Det kan endda være blended ; d.v.s. delvis fjernundervisning og delvis tilstedeværelsesundervisning. Form og indhold kan aldrig adskilles fuldstændigt. Indholdet har betydning for valg af form. Hvis der skal undervises i komplicerede sammenhænge, er det bedst at involvere en lærer eller instruktør, især hvis kurset skal afsluttes med en certificering. Korrespondance via post (snail mail) er tydeligvis en langsom affære i et kursus om contemporary music. Men selv det, der virker indlysende, er ikke altid sandt. De stadig mere magtfulde simulationer kan være yders effektive, hvis det fx. drejer sig om noget så livsvigtigt, som at undervise folk i, hvordan man anvender en defibrillator. Hvis der er direkte adgang til cd er og andre biblioteksressourcer, vil en korrespondanceskole udmærket kunne udbyde et kursus i contemporary music. Disse eksempler indicerer, at indhold kun tilsyneladende er det kriterium, der er bestemmende for, hvad der en den bedste form eller det bedste format i fjernundervisning. Det er en traditionel modernistisk talemåde, at form skal følge funktion. I fjernundervisningssammenhæng kan dette kun betyde et: formen bør følge af læringserfaringer og læringsudbytte. Og hvis man antager, at læringsudbyttet alt overvejende er en funktion af læringserfaringer, så bliver de mest centrale spørgsmål, der skal besvares, når man beslutter sig for form i fjernundervisning, de spørgsmål, der relaterer sig til den lærendes erfaringer. Fra et ledelsessynspunkt betyder dette, at fokus skal være på medarbejderteamet. Ledelsens opgave er at få medarbejderteamet til at fokusere på, hvad det er for nogle læringserfaringer, de studerende skal gennemgå, for at få det ønskede udbytte af det aktuelle kursusforløb. For kursusdesigneren betyder det, at han eller hun må se på, hvad det er for nogle læringsobjekter (RLO), der kan bidrage til de ønskede læringserfaringer, deres relationer og interaktionen mellem dem. 2. FORM FØLGER ERFARINGER Her er en tommelfingerregel: Overvej først, hvad det er for en type læringserfaringer, der skal være jeres varemærke, kik derefter efter teknologi, der kan bidrage til at skabe den type erfa- 34 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 35

19 ringer for de lærende. Lad være med at starte med teknologien, uanset hvor besnærende den ser ud, og uanset hvor overbevisende sælgeren lyder. Den teknologi-centrerede tilgang til fjernundervisning er ikke fuldstændig uden evner, men den bør begrænses til situationer, hvor målet er, at den lærende skal tilegne sig informationer i isolerede bidder. I mere komplekse sammenhænge lærer de fleste bedst ved at fokusere på mening og ved at integrere ny viden med eksisterende viden. Blot at anvende en elektronisk sidevender giver i sig selv ingen meningsfuld læringserfaring. Man opnår ikke dyb og vedvarende indsigt ved at klikke sig gennem web-sider, uanset om disse indeholder både tekst, illustrationer, lyd og videoklip. Men indrømmet - den type af klikigennem koncepter er nemme at implementere, og det kan udmærket være et delelement i det værktøj, der er til rådighed for de studerende. Når man er ansvarlig for at implementere fjernundervisning - uanset på hvilket niveau - kan det være nyttigt selv at have gjort sig erfaringer med, hvad det vil sige at være fjernstuderende. Ved at søge på nettet finder man et stort udbud af gratis fjernundervisning, så at finde et par stykker, der appellerer til en selv bør ikke være noget problem. En yderligere fordel er, at man får et indtryk af, hvilke former der aktuelt er tilgængelige på markedet gennem sådan en søgning. 3. FJERNUNDERVISNING SOM ERFARING En online erfaring adskiller sig fra en tilstedeværelseserfaring (face-to-face), selv om al undervisning har det til fælles, at læring handler om motivation, engagement, og (forhåbentlig) skæg og sjov. Tilstedeværelsesundervisning er god til at berøre både store og små aspekter knyttet til stoffet, og der gives en umiddelbar social og faglig respons og feedback, som det er vanskeligt at overføre til en online-situation. Men pointen er, at fjernundervisning - og især de blandede former - er i stand til at give den lærende erfaringer, der rækker ud over, hvad det er muligt at opnå i en traditionel undervisningsform. Den fjernstuderendes behov for støtte til erfaringsdannelsen kan typisk opbrydes i tre dele med hvert sit fokus: Før kurset starter: Rådgivning Indskrivning Introduktion: hvordan får jeg succes som fjernstuderende. Under kursusforløbet: Interaktion med: - Medstuderende - Lærer/instruktør - Eksperter. Støtte, omfattende: - Tekniske problemer - Moralske problemer - Uformel læring, der kan understøtte fjernundervisningsforløbet - Opgaver og evaluering. Efter kursets afslutning: At omsætte den nye viden til ny praksis. Udfordringen er at udvikle det rigtige format for hver enkelt af disse momenter i læringsprocessen, samtidig med at man forsøger at overveje, hvilke muligheder der åbner sig for hvert moment, der rækker ud over, hvad der er muligt i en traditionel undervisning. Hvorfor er det så vigtigt? De høje frafaldsprocenter i fjernundervisning taler sit eget sprog. Det er helt nødvendigt at fastholde de studerendes motivation. I fjernundervisning er ikke nok at udvælge et spændende indhold, for at den studerende når sine mål. Formen - herunder læreprocessen - er den helt essentielle faktor, langt mere end i den traditionelle undervisning HVORDAN TILRETTELÆGGER MAN EN GOD LÆRINGSERFARING Dette er ikke stedet at gå i dybden i diskursen om, hvad læring er, men udgangspunktet her er, at en god læringserfaring må baseres på følgende elementer: Sanselig rigdom Tilpasning til personlige præferencer og behov Relevans Mange lag af information Mulighed for en ikke lineær personlig udforskning Belønninger og overraskelser. Disse aspekter udgør en god referenceramme, når der skal tages beslutninger om et fjernundervisningsforløb. Selvfølgelig er der andre elementer, der skal tages i betragtning, så som omkostninger, medarbejdere og ekspertise. Sanselig rigdom Uanset hvad mange kursusudviklere inden for voksenundervisning tænker, så bør et fjernundervisningskursus for voksne være sjovt. Kursusudviklere for børn er fokuserede på, at det skal være sjovt, nogen gange næsten for ensidigt, så det faglige perspektiv forsvinder. Kursusudviklere for voksne har omvendt en tendens til at overse dette element. Øjensynligt antages det, at voksne er meget seriøse og drevet af en indre motivation, og at voksne vil anse alt, hvad der er sjovt som upassende i voksenundervisning. Hvad er det, der gør et forløb underholdende? Der er tydeligvis ikke nogen enkel formular, men man er på den sikre side, hvis man antager, at det i det mindste fordrer visse uforudsigelige elementer. Sanselig rigdom kan være et middel, til at opnå dette. Sanselig rigdom handler ikke om et uhæmmet overload af visuelle informationer eller skjulte funktionaliteter, men om at undgå kedsommelighed, om asymmetri og om indbygget mulighed for at udforske nogle af de informationer, der er præsenteret. Læring er en aktiv proces, og materialernes form må invitere den lærende indenfor i denne proces. Tilpasning til personlige præferencer og behov Fjernundervisning tilstræber at tilbyde læring, der tilpasser sig den enkeltes behov. Det er et af de områder, hvor fjernundervisning har en fordel frem for tilstedeværelsesundervisning. Tilpasning indbefatter bl.a.: Tilpassede læringsforløb (Hvad har jeg behov for at lære?) Tilpasset bruger interface (Specielt ved læringshandicaps og indlæringsvanskeligheder) Tilpasset tid og sted (Hvor og hvornår lærer jeg?). Nogle elementer vil kunne udelades i nogle typer af forløb, men listen giver et nogenlunde sammenfattende oversigt over, hvilke elementer man som udbyder har mulighed for at inddrage. 36 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 37

20 Tilpasning til personlige præferencer og behov handler først og fremmest om at skabe et læringsmiljø, der er bekvemt og behageligt for den studerende. Læringsmiljøer har forskellige dimensioner. De er: Sociale Psykologiske Kognitive Fysiske. Den sociale dimension er overvejende afhængig af hvilke typer interaktion, der kan etableres med medstuderende, lærere og eksperter. At have hurtig og nem adgang til instruktør og eksperter giver oplevelsen af, at der bliver taget hånd om en. Interaktion med medstuderende giver følelsen af, at man tilhører et læringsfællesskab, hvor man på skift støtter hinandens læringsproces. Dog en advarsel: selv om studerende værdsætter interaktion, så er der en betydelig modstand mod samarbejde, fordi de fleste ikke ønske at være afhængige af andre, for at få udbytte af mit kursus. Den psykiske og kognitive dimension berører læringshandicaps og indlæringsvanskeligheder. Hvad angår det sidste, så er udviklingen allerede nået langt, hvad angår retningslinier, og nye metoder er under udvikling. Psykiske blokeringer er dog endnu ikke anerkendt som en alvorlig hurdle. Men helt generelt, hensyntagen og kompensering for læringshandicaps forudsætter sofistikerede diagnostiske værktøjer og en længerevarende rådgivningsfase. Dette er måske det rigtige sted at understrege, hvor vigtig den fysiske placering af læringen er for den studerende. Tænk over om han eller hun vil arbejde hjemmefra? Eller har vi gang i just in time læring i en fabrikshal, for eksempel gennem en håndholdt computer (PDA) samtidig med, at der opereres med et eller andet sofistikeret udstyr? Tænker vi på studerende, der foretrækker at arbejde med opgaver, samtidig med at de flyver eller kører i tog? Her er en tommelfingerregel vedrørende tilpasning: Kend din deltagergruppe, deres alder, køn, ressourcer, evner og evt. også handicaps, deres kulturelle baggrund og led efter former og formater der enten er meget fleksible eller åbne for skræddersyede forløb. Relevans Læring er mest magtfuld, når den anses for at være relevant. Det er en proces, der starter med grundig information inden starten på et forløb. Det er ikke marginalt at overveje, hvordan man bedst rådgiver, optager og forbereder en studerende til et fjernundervisningsforløb. Det er helt essentielle ingredienser, og det kræver den samme professionelle omsorg som selve forløbet. Men det stopper ikke her. Sammenlign relevansen af en video med en professor, der forelæser om sammenhængen mellem vækst i Europa og inflation overfor relevansen af et klip af et interview af samme professor foretaget af en journalist, eller muligvis en samtale mellem professoren og formanden for den europæiske centralbank. Alle disse tre videoer vedrører samme emne. Selv om relevans først og fremmest vedrører emnet, så har former og formater også indflydelse på oplevelsen af relevans, derfor hører det også hjemme i denne sammenhæng. Relevans handler også om at engagere de studerende i at lære det, de er parate til at lære. Også dette forudsætter, at man kender sine studerende, eller at man overvejer, hvordan man forbereder de studerende til at opfatte det, man ønsker at lære dem som relevant. Mange lag af information Studerende arbejder bedst, når de informationer, de præsenteres for, er organiseret i flere lag. Hyperlinks, indbyggede ordbøger og leksikale opslag og andre elementer, der tillader den studerende at grave sig ned i indholdet i forlængelse af deres eksisterende viden, og den tid de har til rådighed etc. Information organiseret som tekstlag multiple layers tilfører et forløb både relevans og sanselig rigdom. Mulighed for en ikke lineær personlig udforskning Selv når indholdet retfærdiggør et rimeligt retlinet ridt gennem materialet, så giver det variation, når der er mulighed for afstikkere i en personligt valgt zigzag-kurs (der fx. kan inkludere eksempler og mulighed for at vende tilbage og gentage allerede gennemførte øvelser). Den slags friheder bidrager positivt til læringserfaringen. Belønninger og overraskelser Målgruppen for fjernundervisning er mennesker - ikke robotter. Mennesker kommer hurtigt til at kede sig og har brug for tilstrækkelig variation og ligefrem overraskelser. Ligeledes er den indre motivation ofte drivkraften til at melde sig til et forløb, den rækker sjældent til at drive den enkelte igennem det ene arbejdsforløb efter det andet. Der er brug for at indbygge belønninger undervejs, der kan forstærke processen. 5. LEDELSESPERSPEKTIVET: 5+1 K ER Det er en god idé at studere good practice og at lære af den, men blot at kopiere noget der fungerer i en kontekst og i forhold til en bestemt målgruppe, det er ingen garanti for succes i en anden sammenhæng. Initialisering og implementering af fjernundervisning er ikke enkelt. Beslutninger om form og format af slutproduktet er et resultat af en relativ kompleks proces, der involverer de 5 K er:. Kreation Kommunikation Koordination Kollaboration Kontrol Dette er ikke stedet for behandling af alle ledelsesspørgsmål vedrørende fjernundervisning. Det er nok at sige, at de 5 K er ikke nødvendigvis skal følges i den nævnte rækkefølge. De er lineært forbundne. Men at jonglere med dem er en kunst, der opøves gennem praksis. Så er der selvfølgelig det sjette K Omkostning Det er forkert at hævde, at fjernundervisning kræver store budgetter, men det er lige så forkert at tro, at fjernundervisning er vejen til at beskære driftsomkostninger. Omkostninger er typisk ligefremt proportionale med størrelse og kompleksitet, hvilket kan oversættes til en række faktorer: Hvor mange studerende taler vi om? Hvor lang tid er der til at få det hele op at stå? Hvor megen tid er der til rådighed til at træne de enkelte medarbejdere, der skal involveres? Hvor megen træning er der behov for? Er det nødvendigt med en instruktør? Hvor lang levetid forventes forløbet at have? Hvad er omfanget af forløbet? (Fx. målt i ETCS). 38 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 39

KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM

KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM involveret i læreprocessen. Emner som læringsforudsætninger, rammer, forventede mål, relevant indhold, arbejdsformer og evaluering er detaljeret beskrevet. Forfattere: Pia Melchior Petersen, Danmark og

Læs mere

KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG?

KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG? 8. BIBLIOGRAFIER OG REFERENCER Cantor, J.A. 1992. Delivering Instruction to Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Cranton, P. 1992. Working with Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Diaz, D.P., &

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter

Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter Pædagogisk strategi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning

Læs mere

Jeg har lovet at sige noget om

Jeg har lovet at sige noget om Digitale undervisningsforløb på LMS & Martin Havgaard Seehagen Jeg har lovet at sige noget om Konkrete implikationer ift. det at mediere et undervisningsforløb eller materiale til portal / LMS E-læring

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

APENDIX 2 - ORDFORKLARING

APENDIX 2 - ORDFORKLARING samme gælder som udgangspunkt for de studerende, idet de selv har ansvaret for, at det materiale de anvender, ikke krænker ophavsretten. Råd om, hvordan du kan undgå problemer ved teknologistøttet undervisning,

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

De næste skridt for National strategisk indsats for digitalisering af VEU

De næste skridt for National strategisk indsats for digitalisering af VEU De næste skridt for National strategisk indsats for digitalisering af VEU DKLF den 14. marts 2019 18-03-2019 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Overordnede resultater på tværs

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed

Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

VIRKSOMHEDSSIMULERING

VIRKSOMHEDSSIMULERING KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres

Læs mere

Kategoriseringsmodel

Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Strategi Blended Learning i KomU

Strategi Blended Learning i KomU Notat Afdeling/enhed Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Oprettelsesdato 15-apr-2016, rev. 6-maj-2016, rev. 5-juli-2016, rev. 2 nov-2016. Udarbejdet af Peder Ohrt med sparring af ledere og medarbejdere

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE project no. 2012-1-PL1-LEO05-27456 This project has been funded with support from

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Standard for den gode praktik

Standard for den gode praktik Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Undervisningsrum og læringsoplevelser

Undervisningsrum og læringsoplevelser Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport

Læs mere

Feedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring

Feedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig

Læs mere

Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning

Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1) Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Professionsbaseret læring

Professionsbaseret læring PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G

K U R S U S K A T A L O G KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

-i det som du brænder for

-i det som du brænder for i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE PÅ HOLD det, du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge for Skjoldholm har oprettet en voksenunderviser

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere