ODL LIFELONG LEARNING. Kom i gang med FJERNUNDERVISNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ODL LIFELONG LEARNING. Kom i gang med FJERNUNDERVISNING"

Transkript

1 Udbydere af voksenundervisning har behov for at kunne udbyde fjernundervisning. Traditionel undervisning er ikke gearet til at tiltrække studerende over store geografiske afstande, og den imødekommer ikke studerende, der har behov for at lære, når det passer dem i forhold til arbejde og familie. Men endnu vigtigere er det, at fjernundervisning åbner for nye måder at lære på, hvor det i højere grad er muligt at tage højde for deltageres forskellige læringsbehov og læringstilgange. At introducere fjernundervisning er ikke enkelt. Det forudsætter nye administrative procedurer, kendskab til rettigheder, og nye tekniske, læringsteoretiske og didaktiske tilgangsvinkler. Denne håndbog introducerer forskellige måder at gribe arbejdet an på. Bogen er en samling tematiserede artikler, der refererer til praksis i forskellige europæiske lande. I AM L 3 - er en forkortelse for Introducing Appropriate Methodologies for Life Long Learning. Det er et Grundtvig 1-projekt under Sokrates programmet, som støttes af EU. Projektet har fokuseret på metoder til livslang læring i voksenuddannelser via fjernundervisning. Ud over håndbogen udbydes kurser, seminarer, undervisning og der er opbygget en database med eksempler på løsninger og ressourcer. Alt sammen af relevans for institutioner og undervisere, der står overfor at skulle introducere fjernundervisning. ODL Kom i gang med FJERNUNDERVISNING LIFELONG LEARNING With the financial support of the European Community in the framework of the Socrates - Grundtvig programme. Project number: CP BE-GRUNDTVIG-G1

2 KOM I GANG MED FJERNUNDERVISNING Koen DePryck, Rosa Miranda, Alda Pereira, António Teixeira, Rikke Schultz, Pia Melchior Petersen, Lone Guldbrandt, Pam Roccio, Rachel Savage, Hana Danihelková, Kerttu Lõhmus, Sven Van Elst, authors Jens Vermeersch, co-ordinator 2 Kom i gang med fjernundervisning

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kom i gang med fjernundervisning Antwerp - Apeldoorn Garant pp cm. D/2005/5779/77 ISBN Cover design and lay-out:watch-it Productions Garant Publishers & the authors With the financial support of the European Community in the framework of the Socrates - Grundtvig programme. Project number: CP BE-GRUNDTVIG-G1 The content of this publication does not necessarily reflect the position of the European Community, nor does it involve any responsibility on the part of the European Community. All parts of the book are protected by copyright. Every use beyond the narrow limitations of the copyright law is inadmissible without the prior permission from the copyright owners. This is also valid for photocopying, translations and microfilm copies as well as storage and utilisation in electronic systems. Garant Somersstraat 13-15, B-2018 Antwerp (Belgium) Koninginnelaan 96, NL-7315 EB Apeldoorn (The Netherlands) Central, 99 Wallis Road, London E9 5LN (England) Coronet, 311 Bainbridge Street, Philadelphia PA (USA) Forord...7 Indhold i bogen...9 Kapitel 1: Fjernundervisning: Hvad, hvorfor og for hvem...9 Kapitel 2: Hvordan kommer man i gang?...9 Kapitel 3: Det muntre køkken...9 Kapitel 4: Lærerens rolle...9 Kapitel 5: Didaktiske overvejelser...9 Kapitel 6: Den lærendes perspektiv...10 Kapitel 7: Marketing...10 Kapitel 8: Kvalitetssikring...10 Kapitel 9: Næste skridt...10 Apendix...10 Kapitel 1 Fjernundervisning: hvad, hvorfor og for hvem Fjernundervisning Uddannelse Læring Læringsstile Værktøj Instruktionelle design Andre forhold Bibliografier og referencer...18 Kapitel 2 Hvordan kommer man i gang? Den pædagogiske platform Forskelle mellem fjernundervisning og traditionel undervisning Informationsobjekter og læringsobjekter - de mindste byggesten SCORM Arbejdsforløb Moduler Hvordan kommer man i gang? ODL - for hvem? Formål og målgruppe Design af arbejdsforløb Tradition og nye muligheder i fjernundervisning Udvikling af arbejdsforløb Præsentation af indhold Tekst-præsentationer Visuelle hjælpemidler Øvelser og opgaver Feedback Indhold, der egner sig for fjernundervisning Fjernundervisning eller blended learning Resumé Bibliografier og referencer...33 Kapitel 3 Det muntre køkken Introduktion Form følger erfaringer Fjernundervisning som erfaring Hvordan tilrettelægger man en god læringserfaring Ledelsesperspektivet: 5+1 K er Ingredienserne...40 Kapitel 4 Lærerens rolle Introduktion De fjernstuderendes situation Instruktivistiske og konstruktivistiske tilgange Pædagogiske miljøer Pædagogiske modeller Lærerens rolle Pædagogiske tips for succesfulde fjernundervisningsforløb...54 Kapitel 5 Undervisning: Didaktiske aspekter i fjernundervisning Introduktion Didaktiske kompetencer Den didaktiske relationsmodel Konklusion - Hvordan hjælper vi de studerende til succes? Bibliografi og referencer...65 Kapitel 6 Den lærendes perspektiv Indledning Hvilke færdigheder skal de studerende besidde for at være fjernstuderende? Læring Læreproces Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 5

4 5. Læringsstile Konklusion Bibliografi og referencer...81 Kapitel 7 Markedsføring af fjernundervisning Indledning Forberedelsesfase Implementeringsfase Evalueringsfase Konklusion...94 Kapitel 8 Kvalitet inden for fjernundervisning Indledning Kvalitetsdefinitioner og -terminologi Standarder og regler - ISO 9000: Formål med indførelsen af et kvalitetssystem Kvalitetskriterier Oversigt over kvalitetssystemer til fjernundervisning Fordele ved implementering af et kvalitetssystem Akkreditering Case studies Konklusion Bibliografi Kapitel 9 Konklusion FORORD En af det 21. århundredes store udfordringer på uddannelsesområdet er integration af IKT (informations- og kommunikationsteknologi) i uddannelser på en sådan måde, at IKT giver deltagerne bedre muligheder for at lære. Voksenundervisning kan blive en pioner på det felt, fordi målgruppen er ideel, og fordi der er et stort behov for at udnytte IKT i et livslangt læringsperspektiv. Imidlertid er det at få startet med at udbyde sådanne uddannelsesformer ikke så ligetil, forkundskaber og planlægning er absolut nødvendigt. For at tage højde for dette besluttede en gruppe udbydere af fjernundervisning at bringe deres ekspertise sammen i et europæisk samarbejde. Med støtte fra EU s Sokrates - Grundtvig program startede et projekt dedikeret til udvikling af materialer, der sigter mod at hjælpe voksenuddannelsesinstitutioner til at udbyde fjernundervisning af høj kvalitet. Denne håndbog er et resultat af dette samarbejde, der er gennemført mellem institutioner fra Belgien, Danmark, England (Skotland), Estland, Italien, Portugal og Tjekkiet i perioden oktober 2002 til oktober I løbet af disse 3 år er denne håndbog blevet skrevet, der er udviklet en web-side og en database og internationale efteruddannelseskurser (Grundtvig 3). Mange har bidraget til at gøre projektet til en succes, og skønt det ikke er muligt at nævne alle her, så vil vi gerne rette en varm tak for alle værdifulde bidrag. Bagest i bogen findes en kort biografi af forfatterne af denne bog. Vi vil også gerne takke EU for den finansielle bistand, uden hvilken dette projekt ikke havde været muligt. Denne bog er en samling af 8 essays, som hver for sig systematisk behandler nogle essentielle temaer for dem, der er i gang med eller vil i gang med at arbejde med åben uddannelse eller fjernundervisning. Hovedmålgruppen er ledere af voksenuddannelse, med alle andre med interesse for fjernundervisning vil kunne finde værdifulde informationer i håndbogen. Vi håber at bogen vil finde vej til voksenuddannelsessektoren. Vi er helt klar over det forhold, at alt hvad der handler om IKT, er underlagt en rivende teknologisk udvikling. Derfor er hovedvægten i bogen lagt på didaktiske og organisatoriske aspekter af fjernundervisning, og hvordan disse adskiller sig fra mere traditionelle undervisningsformer. It-tekniske aspekter spiller derfor en underordnet rolle i bogen. 1. Forfatternes biografier Apendix 1: Ophavsret Ophavsretlige forhold i Danmark Apendix 2 - Ordforklaring Jens Vermeersch Kolofon Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 7

5 8 Kom i gang med fjernundervisning FORORD TIL DEN DANSKE UDGAVE CVU Fyn er den danske partner i projektet I am L3 og CVU Fyn er ansvarlig for den danske oversættelse af denne håndbog-. Om håndbogen Håndbogen er skrevet af forfattere fra forskellige lande, og de enkelte kapitler er udarbejdet, så de kan læses uafhængigt af hinanden. Det betyder, at der er et vist overlab i indholdet mellem de forskellige kapitler. Der er også steder, hvor kapitlerne er i dialog med hinanden, fordi antagelser i et kapitel anfægtes i et andet kapitel. I oversættelsen har jeg lagt vægt på at fastholde de oprindelige forfatters synspunkter, der er således ikke gjort forsøg på at tilnærme indholdet en fælles forståelse af problemerne. Om oversættelsen Der har i arbejdet med oversættelsen været mange overvejelser over, hvordan oversættelsesopgaven bedst kunne løses. Bagest i bogen - i apendix 2 - er en ordforklaring, der i nogen tilfælde viser, hvilke engelske begreber, der ligge til grund for den danske oversættelse. Her skal knyttes en kommentar til to af de valg, der er blevet truffet i forbindelse med oversættelsen. Open distance learning Det internationale projektets opdrejningspunkt har været EU-termen Open Distance Learning. ODL er kendetegnet ved at kombinerer mulighederne fra åben læring med mulighederne for fjernundervisning. I forbindelse med oversættelsesarbejdet har vi valgt konsekvent at tale om fjernundervisning. Fjernundervisning findes i flere former, men udgangspunktet i denne håndbog er overvejende forskellige former for blended learning forstået som undervisningsformer, hvor fjernundervisning suppleres med forskellige tilbud af tilstedeværelsesundervisning ( face-2- face ) undervisning. Mange af håndbogens anbefalinger vil imidlertid også have gyldighed i relation til E-learning, forstået som læring, hvor en væsentlig del af undervisningens indhold foreligger i elektronisk form som selvstudiemateriale. Generelt må det antages at udviklingen går i den retning, at de enkelte uddannelsesinstitutioner vil få mere og mere elektronisk undervisningsmateriale, og at det samme materiale vil blive anvendt i mange forskellige undervisningsformer. Den lærende På dansk er der rigtig mange betegnelser for deltagerne i voksenuddannelse. I oversættelsen er hovedsaglig valgt betegnelsen studerende. Dette er valgt, fordi deltagelse i fjernundervisning i høj grad er selvstudie, og at udviklingen inden for dette område er på vej i en retning, hvor deltagerne i større og større grad tager ansvar for egen læring. I bestræbelserne på at inddrage danske erfaringer i projektet har CVU FYN støttet sig til danske samarbejdspartnere som FLUID, Tietgenskolen i UNI-C (skole-it) og Knowledgelab SDU. Vi takker alle, der på forskellige måder har bidraget til håndbogen. Rikke Schultz, CVU FYN Redaktør af den danske udgave INDHOLD I BOGEN KOM I GANG MED FJERNUNDERVISNING Kapitel 1: Fjernundervisning: Hvad, hvorfor og for hvem Kapitel 1 - Hvad, hvorfor og for hvem - giver et overblik over definitioner og terminologi i den internationale diskussion af fjernundervisning. Kapitlet præsenterer centrale begreber i tilknytning til uddannelse, læring, læringsstile, værktøj og design. Det er denne forståelse af begreberne, der anvendes i de efterfølgende kapitler. Forfattere: Koen DePryc, Belgien Kapitel 2: Hvordan kommer man i gang? Kapitel 2 - Hvordan kommer man i gang? - starter med en detaljeret beskrivelse af, hvad fjernundervisning er set i et pædagogisk perspektiv. Fjernundervisning bliver anskuet som en læringsmodel eller en platform, der består af forskellige byggeklodser (arbejdspakker og læringsobjekter). Skridt for skridt forklarer forfatterne, hvordan man kan designe et fjernundervisningsforløb ved at definere målgruppe, opsætte målsætninger og udvikle arbejdspakker ved brug af mange forskellige medier. Forfatterne gør det også klart, at ikke alt indhold egner sig til fjernundervisning. De præsenterer en række testværktøjer, der kan hjælpe dig med at undersøge dette. Forfattere: Rikke Schultz, Danmark og Kerttu Lohmus, Estland Kapitel 3: Det muntre køkken Kapitel 3 - Det muntre køkken - beskriver relationerne mellem former, funktioner og indholdet i fjernundervisning. Den grundlæggende idé er, at der altid skal være sammenhæng mellem form og den læringsoplevelse, der tilstræbes. Forfatterne beskriver fem områder, der er centrale for beslutninger vedrørende form i fjernundervisning (de 5 K er): kreation, kommunikation, koordination, kooperationen og kontrol. Endelig er der det sjette K - omkostningerne - der skal medregnes. Med henblik på at hjælpe med at designe et optimalt format, der understøtter den pædagogiske læringsoplevelse, diskuterer forfatterne fordele og ulemper forbundet med brugen af Learning Management Systemer (LMS-systemer) og betydningen af ledelse i forbindelse med fjernundervisning. Forfattere: Koen DePryck, Belgien Kapitel 4: Lærerens rolle Kapitel 4 handler om lærerens rolle. Forfatteren starter med at beskrive målgruppen for voksenundervisning. Derefter beskrives voksnes læreprocesser, betydningen af den lærendes motivation, autonomi og betydningen af selvevaluering. Derefter følger klare definitioner af forskellige pædagogiske teorier (instruktivisme og konstruktivisme), forskellige pædagogiske læringsmiljøer, (videns, elev- eller virksomhedscentreret) og forskellige læringsmodeller (individuel eller kollaborativ). Dette bringer dig frem til essensen af dette kapitel: lærerens rolle i fjernundervisning. Forfatteren karakteriserer fjernundervisningslæreren som en instruktør/træner og en moderator/facilitator. Afslutningsvis kommer forfatteren med en række praktiske tips, der kan bidrage til opsætning af et succesfyldt fjernundervisningsprogram. Forfatter: Alda Pereira, Portugal Kapitel 5: Didaktiske overvejelser Kapitel 5 - didaktiske overvejelser - udforsker de didaktiske kompetencer, der er nødvendige for en fjernundervisningslærer. Ud fra et konstruktivistisk perspektiv beskriver forfatterne disse kompetencer set i relation til den studerendes kompetencer. Kapitlet præsenterer gennem analyse og refleksion skarptskårne eksempler og tips til læseren om, hvordan de studerende kan blive Kom i gang med fjernundervisning 9

6 involveret i læreprocessen. Emner som læringsforudsætninger, rammer, forventede mål, relevant indhold, arbejdsformer og evaluering er detaljeret beskrevet. Forfattere: Pia Melchior Petersen, Danmark og Lone Guldbrandt Tønnesen, Danmark Kapitel 6: Den lærendes perspektiv Kapitel 6 - den lærendes perspektiv - ser på de fjernundervisningsstuderendes kompetencer. Forfatterne beskriver 3 forskellige læringsformer (formel, non-formel og informel) og en række nødvendige studiekompetencer. Den lærendes baggrund, motivation og ikke mindst læringsvaner og læringsstil diskuteres i et bredere pædagogisk og didaktisk perspektiv. Illustreret med mange eksempler får du et indblik i den studerendes læringsunivers. Forfattere: Pia Melchior Petersen, Danmark og Sven Van Elst, Belgien Kapitel 7: Marketing Ved siden af de pædagogiske, tekniske og organisatoriske implikationer har introduktion af fjernundervisning også økonomiske konsekvenser. Kapitel 7 - marketing - udpeger fase for fase omkostninger forbundet med design og udvikling af et fjernundervisningsprogram, uddannelse af lærere og teknikere og vedligeholdelsesomkostninger ved fjernundervisning. Forfattere: Hana Danihelkova, Tjekkiet og Rachel Savage, England Kapitel 8: Kvalitetssikring Kapitel 8 - kvalitetssikring - understreger betydningen af kvalitetssikring i forbindelse med indførelse og drift af fjernundervisning. Forfatterne definerer kvalitetskriterier og beskriver en række eksisterende standardiseringssystemer og deres kvalitetskriterier. Forfatterne fortæller om fordelene ved at implementere et kvalitetssystem og om relationerne mellem kvalitetskontrol og akkreditering. Forfattere: Rosa Miranda, Portugal og António Teixeira, Portugal Kapitel 9: Næste skridt Kapitel 9 - næste skridt - præsenterer et elektronisk analyseværktøj, der er udviklet i projektet I am L3. Værktøjet kan hjælpe dig med at undersøge dine konkrete behov for fjernundervisningsløsninger, og hjælpe med at vælge mellem nogle af de løsningsmuligheder, der er præsenteret i denne bog. Forfattere: Koen DePryck, Belgien Apendix Apendix 1: Ophavsret Apendix 1 - ophavsret - giver en kort introduktion til de juridiske aspekter, der er forbundet med ophavsrettigheder til elektronisk materiale. Der er henvisninger til relevante hjemmesider, hvor opdaterede informationer er tilgængelige. Apendix 2: Ordforklaring Apendix 2 - ordforklaring - præsenterer i alfabetisk form en række af de nøglebegreber, der er anvendt i bogen. Her er det også muligt for at se, hvilke engelske begreber der ligger bag den danske oversættelse. KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM 1. FJERNUNDERVISNING Af Koen DePryck Fjernundervisning er i denne bog synonymt med det engelske (og i EU veletablerede) begreb ODL - Open and Distance Learning. ODL er kendetegnet ved at kombinere mulighederne fra åben læring med mulighederne for fjernundervisning. I store træk refererer open learning til minimale begrænsninger i adgang, tempo og studiemetoder i læring. Begrebet anvendes i EU-terminologien for at opmuntre uddannelsesinstitutioner til at minimere barriererne mellem institution og mulige kursister eller studerende. Det involverer mere end blot forbedret markedsføring og mere fleksible studiemiljøer, og det vil typisk involvere en mere sofistikeret undervisningsteknologi. Da adgang til uddannelse betyder meget for de fleste voksne kursister, udgør åben og fjern et naturligt par, når der skal tænkes i nye uddannelsesformer. Distance learning refererer til forskellige teknikker - ofte IKT baserede - der gør det muligt at bygge bro over fysisk - og ofte også tidsmæssig - afstand mellem kursist og lærer. Når fokus er på distance learning, åbner ODL for brugen af en lang række teknikker hentet fra den netbaserede undervisning - teknikker, der gør det muligt at overvinde geografiske afstande, for derigennem at skaffe så mange kursister som mulig adgang til institutioners videnressourcer. Fokus på open learning handler op at minimere barrierer i form af adgangsbegrænsninger - man kan her referere til sloganet uddannelse til alle. Hvis man anskuer det mere konceptuelt, refererer ODL ikke bare til undervisning adskilt i tid og rum - ofte diskuteret omkring begreberne asynkront og distance -; ODL er i vores forståelse også en metafor for en distance mellem undervisning og læring, et koncept der giver den lærende langt mere kontrol over hans eller hendes læreproces og hermed også udbyttet af læringsforløbet. Livslang læring Livslang læring refererer til alle de læringsaktiviteter, man deltager i livet igennem, hvor målet er at udvikle ens viden, færdigheder og kompetencer i et personligt, medborgerligt, socialt og/ eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Mål indikerer, at læringen er knyttet til en bevidst hensigt hos den lærende. Megen læring gennem livet sker ubevidst, uden den lærende har intentioner om at lære. Ønsket om akkreditering af tidligere læring, især erfaringsbaseret læring, kan ofte være en vigtig motivation for at opsøge uddannelse som led i livslang læring. 10 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 11

7 Blended learning Blended learning kombinerer det bedste ved fjernundervisning med det bedste ved traditional holdundervisning: Adgang til undervisning døgnet rundt og den direkte interaktion mellem lærer og kursister. Betydningen af blended learning understreges af at både læringsteorien og praktiske erfaringer viser, at et vist mål af fysisk interaktion er afgørende for succesen i de fleste læringsprojekter. På grund af vigtigheden af blended learning og den succes vi må forvente, den får, ville det være mere logisk at tale om en særlig kategori af open and blended learning, men på den anden side ville det bare bidrage til endnu mere forvirring omkring en i forvejen ikke særlig veldefineret terminologi. Vi vil derfor fortsætte med at referere til fjernundervisning, med den krølle, at distance ofte vil referere til blended. Se tabel 1.1. Tabel 1.1 Lukket Åben Tilstedeværelse Traditional holdundervisning, Åbne læringscentre Blended Fjern Visse typer af fjernundervisning ODL For at introducere til fjernundervisning vil vi i det følgende introducere 6 dimensioner af fjernundervisning og en række nøglebegreber. Disse dimensioner vil blive uddybet i de følgende kapitler af denne antologi, og de danner basis for det ekspertsystem, der er udviklet som en del af I am L3 -projektet, og som introduceres nærmere i kapitel UDDANNELSE Fjernundervisning udbydes i en form, der kan kategoriseres som formal, non-formal eller informal. Formal uddannelse Formal uddannelse udbydes ofte af en uddannelsesinstitution. Uddannelsen er struktureret i form af uddannelsemål, rammer, indhold og arbejdsformer, og den afsluttes med en form for certificering eller akkreditering. Formal læring er bevidst læring set fra den lærendes perspektiv. Non-formal uddannelse 1 Non-formal læring udbydes sjældent af en uddannelsesinstitution, og den fører typisk ikke til nogen certificering. Den er imidlertid struktureret i form af læringsmål, tidsforbrug og hjælpemidler. Non-formal læring er bevidst læring set fra den lærendes perspektiv. Informal uddannelse Informal læring er et resultat af daglige aktiviteter i relation til arbejde, familie og fritid. Den er ikke struktureret i form af læringsmål, tid eller hjælpemidler, og den fører typisk ikke til certificering. Informal læring kan være bevidst, men i de fleste tilfælde er den ubevidst og tilfældig. Se tabel 1.2 Tabel 1.2 Formal Non-formal Informal Certificering ja nej nej Struktureret ja ja nej Bevidst ja ja Sjældent Uddannelsesområder Livslang læring forgår mange steder, og fjernundervisning kan beskrives i relation til det område, den relaterer sig til. Almen uddannelse (VUC, AMU) Folkeoplysning Den offentlige sektor (fx. forvaltnigshøjskole) Sundhedssektoren (fx. patientforeninger) Militæret K-12 (ordinær undervisning op til 12. klasse) Videregående uddannelse Informal learning (museer, foreninger, hjemme ) Professionelle sammenslutninger NGO-er. Sundhedssektoren og militæret er medtaget som særlige områder inden for den offentlige sektor på grund af deres betydning og deres særlige behov, og deres ofte noget snævre fortolkning af begrebet åben, baseret på sikkerhedsspørgsmål m.v. Tydeligvis er nogle områder mere velegnet til fjernundervisning end andre, og nogle fjernundervisningværktøjer passer bedre til nogle områder end til andre. Kombinationen af de 2 klassifikationer kan anvendes til at kategorisere fjernundervisning. Se tabel 1.3 Almen uddannelse (VUC, AMU) Folkeoplysning Offentligt sektor (fx. forvaltnigshøjskole) Sundhedssektoren Militæret K-12 (op til 12- klasse) Videregående uddannelse Professionelle sammenslutninger NGO 3. LÆRING Formal non-formal Informal Læringsteori Selv om der er en sammenhæng, må undervisning og læring anskues som 2 forskellige ting. Med reference til Piaget kan man identificere 2 forskellige typer af kognitive processer. Assimilation er en proces, hvor nye informationer integreres i eksisterende strukturer. Akkomodation er udvikling af nye kognitive strukturer. I den store sammenhæng skelner læringsteorier mellem mange forskellige typer af læring, deriblandt: 2 klassisk og operant betinget trænende og automatiserende læring påskønnende og opmuntrende læring adfærdsændrende læring omstrukturerende og udfordrende 12 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 13

8 problemløsende eksistentiel læring selvaktiverende læring imitation indsigt og forståelse indterpning overførsel husk og gem. Fjernundervisningprodukter kan kategoriseres i forhold til hvilken type af læring, der understøttes eller trænes. I en post-piaget sammenhæng bygger de fleste fjernundervisningskoncepter på en konstruktivistisk teoretisk forståelsesramme, men samtidig understreges betydningen af den sociale interaktion mellem de lærende. Vygotsky var en af de første til at understrege betydningen af læringsmiljøet, især betydningen af det sociale læringsmiljø (Vygotsky, 1978). Ligeledes har Reuven Feuerstein understreget betydningen af mediering i læreprocessen. En mediator (en lærer, forældre eller kammerat) fortolker miljøet. Social interaktion og mediation er naturlige måder at lære på for mennesket som art, og det er fjernundervisningens opgave at inkorporere sådanne naturlige læreprocesser. Konstruktivisme Mange udbydere refererer udtrykkeligt til en konstruktivistisk læringsforståelse. Fx lister The Greenfield Coalition (www.greenfield-coalition.org) 7 trossætninger, blandt dem de følgende 2: Fakultetet spiller en nøglerolle i at guide de studerende gennem læreprocesser. Læring er en social proces, der forudsætter interaktion med mentorer og ligemænd. Andragogik Med voksenlæringens voksende betydning får også andragogikken - videnskaben om voksnes læring - stigende betydning. Voksnes læring adskiller sig på mange måder fra børns læring og i fjernundervisning - som al anden voksenundervisning - er det vigtigt at være opmærksom på disse forskelle. Til forskel fra børn gælder det at: Voksne er autonome og selvrettede. Voksne er målorienterede. Voksne er problemorienterede. Voksne behøver at vide, hvorfor de skal lære noget. Voksne har en pragmatisk tilgang til læring. Voksne har akkumuleret livserfaring (Cantor 1992; Cranton 1992). Voksnes motivationer for at lære - og for at deltage i undervisning - er også forskellig fra børns: Voksne ønsker at etablere eller vedligeholde sociale relationer. Voksne ønsker at leve op til andres forventninger. Voksne ønsker at tjene andre. Voksne ønsker professionel udvikling og avancement. Voksne bruger læring som flugt. Voksne ønsker læring som stimulation. Voksne er motiveret af ren interesse (Cantor 1992) Kom i gang med fjernundervisning 4. LÆRINGSSTILE En læringsstil refererer til en persons foretrukne eller eksisterende kognitive processer, inklusiv personens måde at opbevare og genfinde informationer, erkendelse, tænkning og problemløsning. En læringsstil består af forskellige akser. Der er forskellige typologier, der sameksisterer, men de fleste af dem er varianter over følgende strukturer: En intrapersonel - interpersonel akse, der vedrører, hvor vigtige sociale kontakter er i læreprocessen, i konstruktivistiske læringsteorier spiller social interaktion mellem de lærende en afgørende rolle. En sensorisk - intuitive akse, der måler behovet for personlige sanselige erfaringer. En rational - emotionel akse, der indikerer, hvilke nye typer af informationer en person reagerer på. En åben - lukket akse, der måler, hvor åben man er for nye informationer. Selv denne meget grove opdeling tillader os at differentiere mellem 16 læringsstile, hver af dem vil repræsentere mellem 1-13% af en normalbefolkning. Langt mere end i den traditionelle holdundervisning kan - og må - en fjernundervisningslærer eller kursusdesigner tage forskellige læringsstile i betragtning. I et klasseværelse vil læreren typisk ende med et kompromis mellem sin egen læringsstil, og hvad der allerede er et gennemsnit af læringsstile blandt deltagerne. Open learning forudsætter og distance learning muliggør udvikling af produkter, der er langt mere tunet ind på deltagernes forskellige personlige læringsstile. The Grasha-Riechmann Student Learning Style Scales (GRSLSS) differentierer mellem 6 læringsstile, der fokuserer på den sociale dimension af kognitive processer: De uafhængige studerende foretrækker individuelle studieformer, selvinstruerende materiale og at arbejde alene. De afhængige studerende orienterer sig efter læreren og andre studerende som en kilde til struktur og læner sig ofte op af en autoritetsfigur. De konkurrencebetonede studerende motiveres gennem ønsket om at være bedre end de medstuderende. De vil gerne anerkendes for deres resultater. De kollaborative (samarbejdende) studerende deler gerne informationer med medstuderende. De foretrækker forelæsningen efterfulgt af diskussioner og projekter, der gennemføres i mindre grupper. Undvigende studerende deltager ikke ret gerne i undervisning. Deltagende studerende er ivrige efter at deltage i aktiviteter og diskussioner. Det er almindeligt antaget, at hver person besidder nogle aspekter af hver læringsstil, men en undersøgelse baseret på GRSLSS viste signifikant forskel mellem studerende tilmeldt fjernundervisning og studerende tilmeldt traditionel undervisning (Diaz 1999). Fjernundervisningsstuderende viste sig at være overvejende uafhængige studerende. Dette indikerer, at lærere ikke bare kan antage, at det miks af undervisningsmetoder, som de normalt henvender sig med i klasserummet, også vil være et hensigtsmæssigt miks i fjernundervisning. Succesfulde fjernundervisningsstuderende er typisk mindre afhængige af konkrete erfaringer end de mindre succesfulde (Dille and Mezack, 1991). Den samme undersøgelse peger også på, at de succesfulde studerende foretrækker abstrakte koncepter. Dette er selvfølgelig resultatet af et konkret studie, og det kan ikke tillægges almen gyldighed. Disse studerende har frivilligt valgt fjernundervisning, fordi den passede bedst til deres behov. Udfordringen til designere af fjernundervisningskurser ligger i at tilpasse materialet, så det tilpasses alle læringstile. Kom i gang med fjernundervisning 15

9 Designopgaven er at forsøge at sikre, at metoder, materiale og ressourcer tilpasses de forskellige måder, studerende lærer på, og blandes på en måde, der optimerer læringen hos hver enkelt studerende (Sarasin 1998). Dette betyder ikke, at den enkelte studerende kun skal præsenteres for opgaver, der passer til vedkommendes læringsstil. Uafhængige studerende vil deltage succesfuldt i gruppeopgaver, hvis strukturen omkring aktiviteten er transparent, og hvis vejledningen (coachingen) er tilfredsstillende. Konkurrencebetonede studerende kan udvikle sig til kollaborative studerende, hvis det gavner deres akademiske resultater. Fjernundervisningsprodukter kan eventuelt kategoriseres i relation til, hvilken læringsstil de retter sig mod, enten eksplicit eller ved at de tillader en tilfredsstillende mulighed for individuel tilpasning. 5. VÆRKTØJ E-Læring Det centrale element i fjernundervisning er ikke IKT 4, selv om IKT tilbyder uendelige muligheder for at gøre fjernundervisning mere attraktiv og mere effektiv. Her og nu giver det heller ingen mening at begynde at skelne mellem fjernundervisning og E-fjernundervisning. Men de fleste værktøjer, der her skal beskrives, findes i en traditionel form og en IKT-version. Kommunikationsformer Når man skal kategorisere E-læringsværktøjer, kan det være en god idé at starte med at undersøge, hvilke kommunikationsformer værktøjet understøtter. Her kan man anvende Paulsens 4 kategorier (Paulsen 1995): En - alene: online paradigmet En til en: paradigmet En til mange: opslagstave paradigmet Mange til mange: konference paradigmet. Teknologi Computere, PDA 5 -ere og andre IKT-artefakter tilbyder forskellige egenskaber, både hvad angår den personlige og den offentlige kommunikation. (Greenberg et al. 1999) Mobile teknologier er af stigende betydning inden for feltet mellemmenneskelig interaktion. Ikke alene er de tilpasset et dynamisk aspekt i sådanne relationer, de giver også mulighed for mikro-koordination (mulighed for i sidste minut-beslutninger om hvor man skal hen - og hvad man vil medbringe), de giver en øget følelse af sikkerhed, og de tillader just in time adgang til informationer. Samtidig har de mobile teknologier potentialet til afgørende at forstyrre traditionelle sfærer som hjemmet, klasseværelset og fritiden. Pilotstudier har fokuseret på mulighederne for at anvende mobil teknologi til opgaveløsning og tests, (Chen, Meyers & Yaron 2002), kollaborativ læring, (Landay 1999, Roschelle & Pea 2002, Luchini et al. 2002) og distribueret træning (Fagrell, Forsberg & Sanneblad 2000). Siden 1990 erne er der opstået nye kommunikationsmønstre, og nye kulturer og subkulturer vedrørende teknologianvendelse er blevet etableret i takt med, at mange har råd til at anvende mobile teknologier. På nuværende tidspunkt har dette ikke udmøntet sig i modnede læringsmiljøer, men der ligger helt afgjort et potentiale her og venter. Det bør være helt klart, at valg af medie ikke er en neutral komponent i fjernundervisning. Det er ikke kun et spørgsmål om, at IKT tilpasser sig vores daglige praksis, vores daglige praksis ændrer sig også gennem vores brug af IKT. (Hedestig & Orre 2002). Synkrone og asynkrone værktøjer Forskellen mellem synkrone og asynkrone værktøjer er, om den studerende har mulighed for at interagere i øjeblikket. Derudover tilbyder de 2 værktøjstyper de samme funktioner. Meget ofte kan et værktøj både anvendes synkront og asynkront. Fx. kan en bog være et asynkront værktøj, når den studerende læser den alene, og et synkront værktøj, når den læses og diskuteres i klasserummet. Specialiserede og generiske værktøjer Specialiserede værktøjer er udviklet til et specielt formål - ofte med henblik på et specifikt indhold - fx. et simulationsprogram. Generiske værktøjer er typisk en åben skal. De har ikke noget specifikt indhold, og de bliver brugt af læreren og de studerende til at skræddersy et indhold til et bestemt formål. Et typisk eksempel på et generisk program er et tekstbehandlingsprogram, men der findes mange andre. Managementværktøjer Management værktøjer (LMS-systemer) inkluderer ressourcer, kommunikation, holddannelse m.v. Managementværktøjer er en speciel kategori af fjernundervisnings-værktøjer. De tilbyder studerende og lærere et sted, hvor man kan samle alle henvendelser. 6. INSTRUKTIONELLE DESIGN Inden for rammerne af fleksibel læring arbejder Harper et. al på et generisk system til design af undervisning, baseret på den konstruktivistiske opfattelse, at læring er en aktiv proces, hvorigennem viden konstrueres, og at instruktion er en proces, der understøtter denne proces. Regelbaserede design Regelbaseret design består overvejende af lukkede opgaver, hvis løsning forudsætter forståelse for regler, procedurer eller algoritmer. Begivenhedsbaserede design Begivenhedsbaserede design eksponerer tilnærmelsesvise autentiske begivenheder for de studerende. De involverer individuelle- eller grupperefleksioner, vurderinger og feedback. Strategibaserede design Strategibaserede design omfatter komplekse og ikke særlig veldefinerede problemstillinger, der udvikler beslutnings-, problemløsnings-, diagnosticerings- og strategisk kompetence individuelt eller i grupper. Rollespilsbasere design Rollespilsbaserede design involverer erhvervelse af færdigheder, viden og forståelse gennem indlevelse i roller - helst i autentiske miljøer. 7. ANDRE FORHOLD Ud over de nævnte områder er der en række faktorer, der må tages i betragtning, inden man kaste sig ud i et fjernundervisningseventyr. Det er forhold som copyright, åbne kilder, indskrivning og priser. Det vil vi ikke diskutere i et introduktionskapitel. 16 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 17

10 8. BIBLIOGRAFIER OG REFERENCER Cantor, J.A Delivering Instruction to Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Cranton, P Working with Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Diaz, D.P., & Carnal, R.B Student s learning styles in two classes: Online distance learning and equivalent on-campus. College Teaching 47(4), KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Af Rikke Schultz og Kerttu Lõhmus Dille, B. & Mezack, M Identifying predictors of high risk among community college telecourse students. The American Journal of Distance Education, 5(1), Entwistle, N. (Ed.) Handbook of Educational Ideas and Practices. London and New York: Routledge Flückiger et al Proceedings of the 4th International Conference on New Educational Environments. May 2002, Lugano, Switzerland. Greenberg, S., Boyle, M., Laberge, J PDA s and shared public displays. Making personal information public, and public information personal. Personal Technologies Journal. March Harper, B. et al Formalising the description of learning designs. HERDSA Hedestig, U., Orre, C Personal technologies and development of learning environments. In: Flückiger et al Paulsen, M Online Report on Pedagogical Techniques for Computer-Mediated Communication. (link no longer available) Percy, K Adult Access to Learning Opportunities. In Entwistle, N. (Ed.) Sarasin, L.C Learning style perspectives: Impact in the classroom. Madison, WI: Atwood Vygotsky, L Mind in Society. Cambridge, Mass.: Harvard Univ. Press. Dette kapitel behandler en række emner, der må overvejes, når man skal træffe beslutning om indholdet i et fjernundervisningsforløb: Den pædagogiske platform - den overordnede model for anvendelse af fjernundervisning i specifikke sammenhænge Modulering af fjernundervisning - moduler, arbejdsforløb og læringsobjekter Hvordan kommer man i gang - trinene i designprocessen 1. DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM 6 At beslutte sig for en pædagogisk platform er fundamentet for et hvert undervisningssystem, men det får særlig betydning i den individuelle og selvstændige læringsform, der kendetegner fjernundervisning. En pædagogisk platform er en model, der inkluderer følgende overvejelser: Det pædagogiske (undervisningens tilrettelæggelse - mål og midler tilpasset målgruppen) Det teknologiske (hvilke medier skal inddrages, hvad passer bedst til indholdet og målgruppen) Det tekniske (hvilket udstyr og hvilke programflader passer bedst til indhold og metoder) Det organisatoriske (ressources og planlægning, udvikling, ledelse og vedligeholdelse af systemet). I praksis vil den pædagogiske platform materialisere sig i: Elektroniske brugerflader (virtuelle klasserum, Learning management systemer (LMS-systemer)) Optagelsesprocedurer Aftaler med lærerne Materialevalg Supplerende tilbud til kursisterne (seminarer, konferencer, introduktionskurser m.v.) Markedsføringsmaterialer. Kort sagt i alle de overvejelser, det er nødvendigt at gøre sig, inden man kan udbyde et kursus på nettet. Som kursusudbyder er det altså nødvendigt at træffe beslutning vedrørende den pædagogiske platform, før man tilrettelægger og udbyder et kursus. Den valgte platform vil afspejle den pædagogiske tænkning, der ligger bag kurset, og den vil indebære beslutninger om, hvordan interaktionen mellem lærer, elev og stofområdet er tænkt. Følgende pædagogiske spørgsmål bør som minimum være besvaret: Hvordan vil I forholde jer til deltagernes forskellige baggrunde og læringsstile? Hvad er lærerens opgave? 18 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 19

11 Hvilke materialer og hvilke computerprogrammer skal være til rådighed? Beslutninger vedrørende den pædagogiske platform vil afspejle sig i de valg af materialer og kommunikationsform, der knytter sig til de enkelte læringsforløb. Se figur 2.1 ORGANISATION PLANLÆGNING UDVIKLING LEDELSE AKTIVITETER PÆDAGOGIK INDHOLD METODER LÆREPROCESSEN Figur 2.1 Den pædagogiske platform definerer interaktionen mellem pædagogik, teknologi, teknik og organisation. Som kursusudbyder er det vigtigt, at man diskuterer pædagogisk og elektronisk platform som to adskilte størrelser. Valg af pædagogisk platform kommer først, fordi den har betydning for valg - og udnyttelse - af den teknologiske platform. Mange kursusudbydere har lidt under konsekvenserne af den modsatte procedure. Det er trist at opdage, at det kursuskoncept man har planlagt, slet ikke lader sig realisere inden for den teknologiske ramme, man har til rådighed. 2. FORSKELLE MELLEM FJERNUNDERVISNING OG TRADITIONEL UNDERVISNING Hovedforskellen mellem traditionel fase-2-fase undervisning og fjernundervisning er - ud over fleksibilitet i tid og rum - at fjernundervisning åbner for nye og mere kreative måder at designe og organisere det faglige indhold på, der er udgangspunkt for læreprocessen 7. Tilstedeværelsesundervisning er karakteriseret ved at være ret ufleksibel, hvad angår rammer og planlægning i forhold til tidspunkt, sted og indhold. Undervisningens indhold er ofte planlagt ud fra en forestilling om progression. Man starter ved punkt A og bevæger sig hen mod punkt B, mens man følger et på forhånd fastlagt spor, der er defineret af en faglig tradition eller lærerens egen logik. Der er et på forhånd fastlagt pensum, der er bestemt af et fagligt dannelsessyn. Fx. forventes det, at en læge kender de latinske navne på alle legemsdele, selv om vedkommende senere specialiserer sig som øjenlæge. Denne undervisningstradition bliver på engelsk karakteriseret som just in case undervisning. Man undervises i emner, man som professionel bør være fortrolig med for det tilfælde, at man får brug for det. Traditionel undervisning er karakteriseret ved: Læringsprogression fra simpel til kompleks forståelse. Pensumtænkning. Faglig dannelse (just in case). Målsætning er defineret i indholdskategorier. TEKNOLOGI LMS VIRTUELLE KLASSERUM KOMMUNIKATION SOFTWARE Denne tradition kan være udmærket, især når deltagerne har nogenlunde samme baggrund, som det er tilfældet, når man efter 9. kl. eller gymnasiet påbegynder en uddannelse. Men i voksenundervisningen (livslang læring) er situationen ofte en hel anden. Her har deltagerne typisk meget forskellige baggrunde, behov og forventninger, og de efterspørger konkret viden, der umiddelbart kan relateres til praksis. Derfor er en på forhånd fastlagt læringsprogression - baseret på faglig tradition - sjældent den løsning, der bedst imødekommer deltagernes behov. Fjernundervisning har introduceret et andet princip for tilrettelæggelse af indhold under parolen just in time læring eller fleksibel læring. Det bærende princip i denne tænkning er, at stoffet er tilrettelagt på en sådan måde, at det er til rådighed for deltagerne, når man har behov for det. Fleksibel læring er kendetegnet ved: Ingen forud defineret progression. Opgaver har karakter af problemløsning. Strukturen er moduleret omkring forskellige temaer. Målene defineres i kompetencekategorier. I Fleksibel læring arbejdes der med 4 byggesten, når man skal designe et læringsforløb: Informationsobjekter (tekst, illustrationer, video og audio) i former, der kan kombineres til læringsobjekter, der kan standardiseres og kombineres til arbejdsforløb, der igen kan kombineres til moduler. 3. INFORMATIONSOBJEKTER OG LÆRINGSOBJEKTER - DE MINDSTE BYGGESTEN Et informationsobjekt eller et læringsobjekt (LO) er den mindste enhed af et læringsmateriale, der kan anvendes alene eller sammen med andre relevante læringsobjekter med henblik på erhvervelse af ny viden. Læringsobjekter refererer til institutionelle, nationale eller internationale standarder. En velbeskrevet standard for et læringsobjekt er en forudsætning for, at objektet kan bruges i forskellige sammenhænge. Den mest anvendte internationale forkortelse er RLO (Reusable Learning Object). Læringsobjekter - anskuet som konstruktionsmateriale til læringsforløb - sammenlignes i international litteratur ofte med Lego klodser. Sammenligningen blev første gang anvendt af Wayne Hodgins, formand for IEEE Learning Technology Standard Committee, efter at han havde iagttaget sine børnebørns leg med Lego. Der findes forskellige veldefinerede krav til tekniske standarder og beskrivelser af læringsobjekter. Den internationale kode for sådanne standarder er LOM (Learning Object Metadata) i betydningen data om læringsdata. Idéen med standardisering er for det første at understøtte muligheden for at udveksle læringsobjekter mellem forskellige elektroniske læringssystemer (LMS) - men lige så vigtigt er det, at læringsobjekter kan indgå i forskellige pædagogiske sammenhænge. Ved at arbejde med veldefinerede standarder er det muligt for en institution at udvikle og registrere E- læringsobjekter til eget brug (copyright), men læringsobjekter kan også udveksles, eller rettigheder kan sælges i overensstemmelse med nationale og internationale regulativer. De fleste standardiseringssystemer lægger vægt på følgende data: 1. Titel 8 2. Udviklet af 3. Fag 4. Beskrivelse 20 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 21

12 5. Udgivet af 6. Bidragsydere 7. Dato 8. Type 9. Format 10. Sprog 11. Relation 12. Rettigheder. 4. SCORM SCORM (Sharable Content Object Reference Model) er i dag en af de mest anvendte standarder. SCORM er en samling af specifikationer samlet fra forskellige kilder med henblik på at tilvejebringe et hensigtsmæssigt udbud af e-læringskapacitet ved at muliggøre teknisk udveksling, adgang til og genbrugelighed af et web-baseret læringsindhold. SCORM s mål er at koordinere teknologiudvikling og kommerciel og offentligt implementering 9. SCORM er udviklet af det amerikanske militær. SCORM stiller store krav til de tekniske data, og som begynder kan det være vanskeligt at give sig i kast med en SCORM-standardisering. Det er heller ikke sikkert, at SCORM er foreneligt med institutionens pædagogiske koncept. 5. ARBEJDSFORLØB SPECIFIKATION AF FORVENTNINGER, INDHOLD, ARBEJDSFORMER OG EVALUERING LO LO ÅBNE OPGAVER FEED BACK Et arbejdsforløb kan sammenlignes med et fag eller et tema i den traditionelle undervisning. Et arbejdsforløb skal være veldefineret i forhold til: Deltagerens læringsforudsætninger og læringsstil Rammer Læringsmål Indhold Arbejdsproces Evaluering. Fleksibiliteten i den samlede læreproces er i vid udstrækning defineret af læseplaner og studieordninger. Men arbejdsforløbene er et udtryk for kreativiteten i et koncept for fjernundervisning. Det er gennem et unikt miks af didaktisk tænkning, pædagogiske metoder og læringsobjekter at uddannelsesinstitutioner kan skabe deres eget fjernundervisningsbrand. 6. MODULER Et modul konstrueres under hensyntagen til den gældende uddannelsesbekendtgørelse eller læreplan (curriculum). I den formelle undervisning vil rammerne være mere eller mindre åbne for fortolkning afhængig af nationale og faglige traditioner. Inden for de non-formale uddannelser er man som udbyder frigjort af sådanne rammer. Her kan indholdet skræddersys efter aftale mellem institution og aftager eller lærer og deltagere. I informale (selvorganiserede) læringsforløb kan et modul også være et læringsforløb i sig selv, der bidrager til at udvikle ens personlige kompetencer, for eksempel ved at forøge ens viden og evner som medarbejder, demokratisk medborger eller leder. I den formelle uddannelse vil den endelige vurdering og akkreditering påvirke planlægningen og indholdet af kurset i retning af prøver og eksaminationer, mens man i non- og informale forløb vil være mere tilbøjelig til at lægge vægten på værktøjer til selvevaluering. Som udbyder må mulighederne for fleksibilitet vurderes i forhold til disse ydre rammer. Som tommelfingerregel gælder, at hvis indholdet er defineret ud fra læringsmål (kompetencer), er der gode muligheder for at arbejde med åbne opgaver og problemorienterede og deltagerstyrede undervisningskoncepter. LO LITTERATURFORSLAG Fig. 2.2 Et arbejdsforløb indeholder forskellige læringsobjekter, åbne opgaver, litteratur, og klare retningslinier for, hvordan der skal arbejdes med indholdet, feed back og evaluering (akkreditering). Arbejdsforløb (fig. 2.2) er en måde at organisere indholdet i et undervisningsmodul. Et arbejdsforløb indeholder: En indholdsbeskrivelse med klar instruktion om, hvad forløbet indeholder, hvordan det forventes at deltageren arbejder med indholdet, og hvordan den studerendes arbejde bliver evalueret. Læringsobjekter der indeholder hele eller dele af den information, deltagerne skal tilegne sig, eller som er nødvendige for at løse den/de opgaver, der er knyttet til arbejdsforløbet. Arbejdsforløbet kan også indeholde anvisninger om brug af supplerende litteratur eller Av-materiale og anvisninger på praktiske opgaver, der skal løses i tilknytning til pakken. Endelig skal den indeholde anvisninger på, hvordan deltageren dokumenterer, at øvelser er udført. 22 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 23

13 7. HVORDAN KOMMER MAN I GANG? At designe et fjernundervisingskoncept benævnes ofte undervisningsdesign (Instructional Design (ID)), og det starter normalt med, at man opdeler curriculum i passende moduler. Der findes forskellige designmodeller, her skal nævnes nogle stykker (fig ): Gerlach og Ely Design Model (fig. 2.5) 12 Specifikation af indhold Beslutning om arbejdsformer Dick og Carey Design Modul (fig. 2.3) 10 Organisering af grupper Organiser arbejdsgangen Kontroller arbejdsgangen Evaluering af læringsforudsætninger Tidsplan Vurdering af præstation Lokalisering Identificer mål med forløb Beskriv læringsmål Udvikl indholdsreferencer og evaluerinsprocedure Udvikl arbejdsform Udvikl og/eller udvælg arbejdsforløb Udvikl og organiser løbende evaluering Specifikation af mål Udvælgelse af arbejdsforløb Analyse af feedback Identificer læringsforudsætninger Udvikl og organiser slutevaluering Jerrold/Kemp Design Model (fig. 2.6) 13 fig. 2.5 Gerlach og Ely Design Model fig. 2.3 Dick og Carey Design Module KORREKTION Knirk og Gustafson Design Model (fig. 2.4) 11 Den lærendes forudsætninger Identificer problemer Organiser Opsæt læringsmål 1. FASTLÆGGELSE AF PROBLEM Specificer arbejdsform Definer delmål (fagligt indhold) Specificer medie Udvikl og udvælg arbejdsforløb 2. DESIGN Afprøvning Korrektion Implementering L Ø B E N D E E V A L U E R I N G Læringsforudsætninger Evaluering af læreprocessen Support service Læringsstil Den lærendes behov, mål, prioriteringer og begrænsninger Læringsforløb Udbytte Arbejdsformer Evaluering af faglige opgaver Læringsmål S L U T E V A L U E R I N G 3. UDVIKLING KORREKTION fig. 2.4 Knirk og Gustafson Design Model fig. 2.6 Jerrold/Kemp Design Model 24 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 25

KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM

KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM involveret i læreprocessen. Emner som læringsforudsætninger, rammer, forventede mål, relevant indhold, arbejdsformer og evaluering er detaljeret beskrevet. Forfattere: Pia Melchior Petersen, Danmark og

Læs mere

KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG?

KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG? 8. BIBLIOGRAFIER OG REFERENCER Cantor, J.A. 1992. Delivering Instruction to Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Cranton, P. 1992. Working with Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Diaz, D.P., &

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE project no. 2012-1-PL1-LEO05-27456 This project has been funded with support from

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

En kommentar til Becks model

En kommentar til Becks model 74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

-i det som du brænder for

-i det som du brænder for i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE PÅ HOLD det, du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge for Skjoldholm har oprettet en voksenunderviser

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

KAPITEL 4 LÆRERENS ROLLE

KAPITEL 4 LÆRERENS ROLLE Det endelige valg Måske er det vanskeligste aspekt ved beslutning om form og indhold i fjernundervisning, at så meget skal være planlagt og udviklet, inden et kursus kan starte. Det gælder på mange niveauer

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Udviklet af skoler. Realiseret af Frog.

Udviklet af skoler. Realiseret af Frog. Udviklet af skoler. Realiseret af Frog. Dit læringsmiljø Vi udvikler teknologi, der giver dig tid til at undervise og skabe læring. Vi tager det næste skridt inden for undervisning og læring Fremvisning

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Læring i fremtidens arbejdsmiljø

Læring i fremtidens arbejdsmiljø Læring i fremtidens arbejdsmiljø Om e-læring og tekniske muligheder for kompetenceudvikling Powerpoint tilgængelig på ce.rm.dk hvorefter der tilføjes /arkiv i url en. www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvornår

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

KAPITEL 3 DET MUNTRE KØKKEN

KAPITEL 3 DET MUNTRE KØKKEN University of Illinois, Online Network: The Learning Styles www.ion.illinois.edu/ionresources/instructionaldesign/learningstyles.asp Valiathan, Purnima: Instructional Designe - simply put.- Knowledge Solutions

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G

K U R S U S K A T A L O G KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere