Indhold og Opsætning i Akademisk Tekstbehandling: What You See, and What You Get

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold og Opsætning i Akademisk Tekstbehandling: What You See, and What You Get"

Transkript

1 Indhold og Opsætning i Akademisk Tekstbehandling: What You See, and What You Get Sigfred Hyveled Nielsen Digitale Videnssystemer 3. Semester IVA / Københavns Universitet Afleveret 6. januar 2015 Sidetal: Lige knap 11 normalsider Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår 3.0 Unported licensen.

2 Resumé Der produceres i dag store mængder dokumenter, især af akademisk natur. De skrives dog i programmer, der lægger mere fokus på tekstens udseende end indhold. Denne opgave undersøger de mest brugte tekstbehandlingssystemer (hovedsageligt Mircosoft Word og Latex), og de aktuelle problematikker i skrivning og deling af dokumenter.

3 0: Indhold Indhold 1 Indledning 4 2 Problemformulering 4 3 Metode Brug af begreber At få hvad du mener, eller hvad du ser Status quo for akademisk tekstbehandling Opmærkning af tekst Da Word Processoren kom til byen Letvægtsmarkup en gylden middelvej? Analyse. Systemerne i brug At skrive og beskrive Papir i en digital verden Velbevarede dokumenter Layout til lejligheden Strukturen i fokus Diskussion. Forhindringer og mulige løsninger Konklusion 17 Referencer

4 2: Problemformulering 1 Indledning En af de vigtigste funktioner på en computer er tekstbehandling. For folk der skriver store mængder af tekst det kunne fx være forskere og studerende er det uvurderligt at kunne redigere, dele og overskue tekst digitalt. I dag virker det helt håbløst, hvis man skulle skrive en Ph.D.-afhandling i hånden. Og dog ligger der en lang række fundamentale problemer i den måde, hvorpå vi i dag skriver på computere. De programmer, de fleste bruger, skjuler dokumentets struktur til fordel for dets udseende trykt på papir. Og alternativerne er for tekniske og besværlige at lære og at bruge. Dokumenter bliver i større og større grad læst på skærme fremfor på papir men de formater, som de deles i er stadig optimeret til tryk. Hvad der er fint læseligt på papir, kan blive et uoverskueligt roderi på fx en tablet. Derudover kan de være umulige for computere at indeksere og søge i og der er ingen garanti for at diverse æsoteriske fil-formater også kan åbnes om 50 år. Der er altså mange problemer af en teknisk natur relateret til tekstbehandling på computere. Men en stor del af problemet ligger også ved brugerne. De fleste tænker meget lidt over hvordan de skriver og de der gør, klynger sig ofte til de systemer, de har lagt en stor del tid og arbejde i at lære. Konsekvensen er, at der ikke er stor nok efterspørgsel efter lette, struktur-orienterede og universelt tilgængelige tekstbehandlingssystemer. 2 Problemformulering Hvad er de aktuelle teknologiske udfordringer indenfor produktion og formidling af brugbare og tidsvarende videnskabelige dokumenter? Hvilke fordele og ulemper er der ved hhv. visuel og markup-baseret tekstbehandling? Hvordan kan anvendelsen af et letvægts-markup-sprog effektivisere skriveprocessen? Denne opgave vil først, i et teoretisk og historisk perspektiv, analysere de meste brugte tekstbehandlingssystemer. Efterfølgende vil de væsentligste problemer og mulige løsninger blive diskuteret. Fokus for denne opgave er indsnævret til akademisk skrivning. Selvom problemstillingen i princippet gælder alle, der skal forfatte længere tekster, lægger opgavens omfang op til et mere afgrænset fokus. Her er det oplagt at se på forskere og universitetsstuderende, da dette er en gruppe, der jævnligt producerer store mængder af tæt 4

5 4: Metode tekst i mange tilfælde med henblik på publikation. Effektivitet og god praksis er derfor essentielt i denne henseende. Det må formodes at den overvældende størstedel af denne skrivning foregår på computer efterhånden og der vil i denne opgave kun blive fokuseret på computerbaseret tekstbehandling. 3 Metode Denne opgave analyserer diskuterer forskellige tekstbehandlingssystemer, teorien bag, samt diverse forhindringer i deres brug, ud fra den tilgængelige litteratur om emnet. For at finde denne, har jeg søgt i Google Scholar, almindelig Google og diverse databaser tilgængelige gennem Proquest. Jeg har brugt en bred vifte af relevante søgeord men jeg må erkende at der sagtens kan være højrelevante resultater, der er gået mig forbi, da jeg erfarede store forskelle i søgeresultater ved ganske små justeringer i søgetermen. Emnet viste sig generelt mere tricky at researche end jeg havde ventet (håbet... ). Mange resultater var forældede eller kun tangentielt relevante. Stadig flere var præget af personlige holdninger og utilstrækkelige kildehenvisninger. For hver af denne opgaves referencer, er der altså et isbjerg af forgæves læst vrøvl. Jeg er klar over at min problemformulering muligvis slår et brød i den store ende op. Det var dog svært at indskrænke den væsentligt, og stadig nå frem til de områder, jeg gerne ville undersøge. En grund til dette er, at emnet er relativt underbeskrevet (som litteratursøgningen viste) og kræver en del baggrund at formidle. Visse sektioner har jeg derfor været nødt til at reducere til kun et hurtigt overblik. Jeg har dog vurderet dem nødvendige for forståelsen af emnet. Udover litteraturen, analyserer jeg også kort den praktiske brug af forskellige tekstbehandlingssystemer. 3.1 Brug af begreber Ordene markup og opmærkning betyder det samme, men den danske udgave af begrebet bruges ikke ret meget. For sproglig variation og udformning, optræder begge ligeværdigt i denne opgave. De rettroende indenfor tekstbehandlingssystemerne L A TEX og TEX kræver som regel at man anvender den her viste typografiske stilisering. Ad hensyn til både læselighed og skrivelighed, vil disse dog i denne opgave blive skrevet med ganske almindelige 5

6 4: At få hvad du mener, eller hvad du ser typer. De vil også, hvor intet andet udspecificeres, blive henvist til samlet som Latex. 4 At få hvad du mener, eller hvad du ser 4.1 Status quo for akademisk tekstbehandling Der er groft sagt to lejre indenfor brug af skriveprogrammer på det akademiske niveau[19, s. 1]. Blandt de humanistiske videnskaber og lignende, tager man ofte ikke mere stilling til dette emne, end man er absolut nødt til. De fleste bruger således den samme software, som de har brugt hidtil det være i gymnasiet, til privat brug, etc. en Word Processor, som i langt de fleste tilfælde hedder Microsoft Word[4]. Men tager man besøg på et andet fakultet, fx hos fysikerne eller matematikerne, vil ens flotte kopi af Word ofte blive mødt med olme blikke. Her foretrækker man generelt det typografiske kodesprog Latex (udtalt la-tek), og nogle vil endda forsvare dette valg til noget meget nær døden. For de fleste vil dette virke ganske absurd, og mange har slet ikke overvejet at der kunne findes andre løsninger end Word. Dette program, og dets konkurrenter som den gratis LibreOffice/OpenOffice.org og Apple s Pages [16], er store, selvstående skrivemiljøer, der følger designfilosofien WYSIWYG What You See Is What You Get. Med dette menes, at programmet gør sit bedste for at visningen af teksten på skærmen svarer til hvordan, det vil se ud på tryk. Derfor vises en virtuel A4-side, med de endelige skriftstørrelser, sidehoveder, etc.[19, s. 2] Ved Latex, er filosofien i stedet What You See Is What You MEAN. Her ser man blot en væg af tekst, og al formatering foregår ved at indsætte kommandoer til computeren i sin tekst. For at se det endelige layout, kører man et program, der transformerer koderne til et poleret layout til tryk. Når man vælger dette system, er det ofte for dets evner til at opsætte ligninger og specialtegn. Selve Latex står kun for at lave opsætningen, og det står derfor brugeren frit for, hvilket program selve teksten skrives i og mange af dem har funktioner, der hjælper med Latex-koden[19, s. 2]. Selvom det endelige resultat fra de to for det utrænede øje vil se nærmest identiske ud, er der altså en fundamental forskel i måden man arbejder på. For virkelig at forstå disse to tilganges styrker og svagheder, er man nødt til at forstå den basale forskel i, hvordan de anskuer tekst. 6

7 4: At få hvad du mener, eller hvad du ser 4.2 Opmærkning af tekst At bruge opmærkninger eller markup er en essentiel del af at skrive[6, s ]. Uden det, ville teksten ikke være andet end en uafbrudt strøm af ord, uden ting så basale som komma og punktum. Udover den basale tegnsætningsopmærkning, er der mange andre slags markup. Af disse, er tre specielt vigtige indenfor tekstbehandling. Den første, præsentationsopmærkning, er dén, det er mindst sandsynligt man overhovedet opdager er der. Den dækker tekstens udseende, de visuelle justeringer, der gøres for læseligheden. Fx, når en linje er rykket ind, eller et ord står med fede typer men også ting som sideskift og paginering (sidetællingen). Word og lignende programmer gør i høj grad brug af dette. Procedureopmærkning er sådan set det samme men i stedet for at vise justeringerne, beskrives de. Denne tilgang har sit ophav hos de gamle trykkerier, hvor sætterne lavede bogens layout ud fra anvisninger og koder spredt igennem manuskriptet[34, s. 1]. En god del af de kommandoerne, man bruger i Latex er af denne type. Sidst er der deskriptiv opmærkning, som er en noget anden tilgang. Her markerer man ikke hvordan tekstens elementer skal se ud men hvad de betyder. Fx kan man angive at et stykke tekst er en persons navn og at noget andet er et citat. I praktisk forstand kan disse opmærkninger i layout-fasen omdannes til andre typer opmærkning således at alle citater fx bliver sat med kursiv. Man kan derfor også bruge denne type som erstatning for andre typer markup inklusiv tegnsætning. Dette kaldes også semantisk eller logisk opmærkning. Præsentations- og procedure-markup er rent visuelt orienteret, og det er derfor op til brugeren at sørge for konsekvent formatering fx at alle overskrifter sættes med den samme skriftstørrelse. Det bliver dermed hurtigt svært at holde styr på det valgte udseende for et langt dokument, og hvis det skal ændres undervejs, er man nødt til at gå tilbage og rette det hvert eneste sted manuelt[6, s ]. 4.3 Da Word Processoren kom til byen... Computeren har gjort en verden til forskel i måden, vi skriver på. For at udskrive og dele et dokument, behøver man ikke længere sende det til et trykkeri, der sætter det op for én vi kan gøre det hele selv i dag. Førhen lå arbejdsfordelingen således, at forfatteren skrev teksten som et manuskript, med kun simple formateringsvirkemidler. Dette blev givet videre til en trænet sætter, der uden syn for tekstens indhold satte den op på siden, på den mest læselige og harmoniske måde[21, s. 5]. I det 20. århundrede tillod teknologien udviklingen af Word Processoren. Den startede som en dedikeret afdeling af kontoret, og blev så en dedikeret maskine, for til 7

8 4: At få hvad du mener, eller hvad du ser sidst at blive et program på de i 80 erne mere og mere gængse Personlige Computere. Tidlige programmer, som WordStar og WordPerfect, var besværlige og upræcise, men udviklede sig gradvist til at kunne forhåndsvise den trykte side. Microsoft Word blev, efter en sløv start, efterhånden det dominerende program[12, 22]. Sideløbende udvikledes også sætter-programmer, det væsentligste værende Donald Knuth s Tex, et frit og åbent program, der konverterede procedureopmærkede dokumenter til så smukt som muligt tryk-layout[8]. Snart efter påbegyndte Leslie Lamport udviklingen af Latex, der udvidede Tex med deskriptive og strukturelle kommandoer[21]. Dette gjorde det muligt at angive et stykke tekst som Overskrift, og lade programmet holde styr på formateringen. Denne funktionalitet også kaldet Paragraph Styles blev senere tilføjet til de fleste Word Processorer, hvor dens brug dog er op til brugeren selv. I praksis har denne funktion vist sig meget ofte forkert eller slet ikke brugt[31, s ][34, s. 3]. Alle disse programmer og systemer ledte til et væld af forskellige formater, der besværede delingen af dokumenter. Der blev derfor gjort en indsats for at oprette et deskriptivt Standard Generalized Markup Language (SGML), med fokus på dokumentets indhold og struktur fremfor layoutet[33, s. 10][31, s. 138]. Det blev dog kritiseret for at være for svært at bruge, og ikke understøtte grafik og matematik tilstrækkeligt[6, s. 942]. Selve SGML blev aldrig udbredt, men det var grundlaget for de meget brugte formater HTML (som hjemmesider skrives i) og XML (hvis markup kan tilpasses specifikke formål)[33, s. 11][23]. Det, som flertallet bruger, er altså blevet de visuelt orienterede Word Processorer. Når folk endelig bruger Latex, er det enten fordi det er et krav, eller en hobby. En stor del af grunden til, at Latex ikke er mere udbredt og ifølge opfinderen selv ikke er den mest brugvenlige løsning[20, s. 2] er de kryptiske og omfattende kommandoer, som selv den simpleste formatering kræver. Der findes en række programmer, der tilstræber sig at lave WYSIWYG-indpakning til Latex så man ser sit dokument med præsentations-opmærkning, men det gemmes som en Latex-opmærket fil (fx Lyx). Disse gør det nemmere at producere dokumenter i Latex-format, men forskellen mellem hvad man ser og hvad man skriver kan virke forvirrende[18, s ]. En mulig løsning på dette problem kan dog findes i internettets tidligste chatsamtaler. 4.4 Letvægtsmarkup en gylden middelvej? Letvægts-markup-sprog (LMS) blev født af nød og belejlighed i den tidlige online kommunikation[26]. De første -systemer og diskussionsfora understøttede kun simpel tekst tegnene på tastaturet, stort set. For at berige kommunikationen, fandt 8

9 4: At få hvad du mener, eller hvad du ser man derfor på bruge specialtegn til at indikere den formattering, der ellers ville have været visuelt repræsenteret. Hvis fx man ville lægge vægt på et ord, kunne man i stedet for at bruge fed skrift, omkranse det med to asterisker, som så: et **markeret** ord. Da disse tiltag ikke var organiserede, opstod der ikke ét entydigt syntax i stedet udvikledes et væld af næsten ens LMS er; fx Setext fra 1992[9]. Måske af denne grund, nåede de aldrig ud til den bredere, utekniske befolkning. LMS erne havde dog en fordel, der gjorde at de ikke døde ud: den simple opmærkning gjorde, at teksten var nem både at læse og skrive, men samtidig uden videre kunne konverteres til traditionelle markup-sprog. De passede derfor perfekt til hjemmeside-typen Wiki et internt linket netværk af tekst-sider, som brugerne kan redigere direkte i (fx det åbne leksikon Wikipedia). LMS er kendes derfor også som Wiki Markup[17, s. 1][26, s. 43][29, s. 1]. Mange diskussions- og blogging-tjenester (fx Reddit, Wordpress og StackExchange) tillader også brug af letvægts-markup til at formatere indlæg og kommentarer[27, s. 123][1]. Der er dog stadig et væld af markup-sprog med vidt forskellige syntax (Se figur 1). Udenfor wiki erne, er Markdown (udviklet af John Gruber) det mest udbredte LMS men selv dette ene fås i et utal undervarianter[26, s. 44][27, s. 122]. Figur 1: Basal markup i div. udbredte markup-sprog.[26, s. 44] Den høje grad af både menneske- og computer-forståelighed i LMS er, gør dem også egnede til forfatning af generelle tekster man kan med simpel tegnsætning angive formateringen, og derefter frit konvertere den til Latex- og Word Processorkompatible formater (Den forhåndenværende opgave, for eksempel, er skrevet på denne måde). Der findes en del skriveprogrammer tiltænkt denne tilgang, hvoraf de fleste benytter Markdown[27]. Manglen på et standardiseret LMS er dog problematisk der er ingen garanti for at den markup, der virker i det ene program eller website, vil virke i det næste. Der er gjort flere forsøg på at skabe et standardiseret sprog[1][17, s. 1-2], men hidtil er det ikke lykkedes at få dem udbredt. 9

10 4: At få hvad du mener, eller hvad du ser Det må også bemærkes at LMS er i øjeblikket kun kan bruges til den umiddelbare skriveproces for at producere færdigt layout, er man nødt til at konvertere til Latex og lave den sidste opsætning dér. Selvom det er muligt at indsætte billeder og tabeller, er LMS ernes funktionalitet stadig meget minimalistisk[17, s. 2-3]. 4.5 Analyse. Systemerne i brug Der er visse fordele og ulemper ved hver tilgang. Ved WYSIWYG-programmer får man øjeblikkelig respons på dokumentets udseende, idet orddeling og sideopsætning beregnes så øjeblikkeligt som muligt dette kommer dog på bekostning af kvaliteteten. Latex, derimod, tager hele teksten under betragtning, for at opsætte denne så æstetisk som muligt men det kræver at den køres gennem programmet først[33, s. 5]. Det kan også debateres, om begrebet WYSIWYG er helt sandt, da visningen ikke altid er ens ved forskellige skærme og printere[18, s. 57]. For at undersøge hvordan de forskellige systemer er at arbejde i, har jeg opsat en simpel tekst (se figur 2) i hhv. Microsoft Word, Latex, og Markdown. De forskellige systemers bibliografiske funktioner er et mere omfattende emne, så den viste kildehenvisning er rent kosmetisk. Figur 2: En kort tekst, der gør brug af overskriftniveauer, indrykkede citater, blandede lister og links (Denne visning er lavet i Latex, med dette dokuments layout) 10

11 4: At få hvad du mener, eller hvad du ser (Se figur 3) Word blev brugt på engelsk i udgaven fra Brugerfladen er i høj grad visuelt orienteret, og funktioner er derfor primært tilgængelige vha. musen, selvom alting principielt kan tilgås med tastaturet. Overskrifterne blev angivet med Stylefunktionen, der kræver rimelig meget bladren rundt. Jeg forsøgte at markere det indrykkede citat som Stylen Quote, men denne tillod ikke indrykning eller den følgende kildehenvisning. Listen med blandet nummerering og punktform krævede en vis behændighed med menuer og tasterne Tab og Backspace. For at indsætte linket til Google, var det nødvendigt at lokalisere menupunktet Hyperlink, og at sætte sig ind i et temmelig forvirrende funktionsvindue. Den basale formatering (fed og kursiv) var nemt tilgængelig. Figur 3: Færdigt layout lavet i Word. Standard typographic style (Se figur 4 og 5) I Latex var det nødvendigt at skrive noget mere tekst. Jeg brugte en editor (Texmaker), der hjalp med kommandoer og syntax. At opsætte siden, tillade æøå og links krævede et par linjer kode i starten. For at opsætte det indrykkede citat, kunne kommandoen Quote anvendes men det var nødvendigt selv at sætte det kursivt, samt at inkludere kildehenvisningen indeni Quote en. (Se figur 6, 7 og 5) Markdown blev brugt til at konvertere simpel markup til Latex-kode, med programmet MultiMarkdown. For at producere et dokument, var det nødvendig at tilføje de samme koder i starten, som ved Latex. Den eneste visuelle forskel fra den manuelt skrevne Latex-kode, var en indsat fodnote med linket. I Markdown brugtes hhv. 3 og 4 # -tegn til at angive overskriftniveau, og tegnet > til at angive et indrykket citat. Ved alle tre, kræves der et vist bekendtskab med systemet for hurtigt at opsætte et dokument. Med Word s menuer er det nemmere at finde funktioner, man sjældent 11

12 4: At få hvad du mener, eller hvad du ser Figur 4: Latex-kode skrevet i hånden bruger. Men hvis man kan huske metoden, er det hurtigere med Latex og meget hurtigere med Markdown. Den deskriptive opmærkning (overskrifter og citat) krævede noget mere indsats i Word. For selve tekstopsætningen, krævede Markdown færrest klik og tastetryk, men krævede dog en ekstra konvertering for at få et færdigt dokument. En i skrivende stund meget ny tysk undersøgelse[19] af Latex og Word s brugbarhed har vist, at ved almindelig tekst er Word langt det mest effektive selv begyndere i Word var hurtigere til at opsætte tekst end eksperter i Latex. Omvendt var det dog, når dokumentet indeholdt matematik. Et tilhørende spørgeskema viste, var Latexbrugerne mere tilfredse med deres skrivesystem end Word-brugerne, men anså dog også Latex for sværere at lære. Undersøgelsen konkluderer, at Latex kun bør bruges ved matematikholdige dokumenter, og bør frarådes generel brug. Argumentet er at den nedsatte effektivitet svarer til ressourcespild af forskningsmidler, og de kalder Latex-brugernes præference for en art selvbedrag (kognitiv dissonans). Der er dog en del undersøgelsen ikke tager højde for; dens fokus ligger på reproduktion af korte 12

13 5: At få hvad du mener, eller hvad du ser Figur 5: Latex-kode konverteret til færdigt layout Figur 6: Markdown-kode skrevet i hånden dokumenter, og siger således ikke noget om brugernes generelle sans for struktur og god praksis. Det fremgår ikke i hvilket omfang Word-brugerne gør brug af Styles og den på kort sigt vundne effektivitet kan derfor hurtigt gå tabt ved justeringer af formatering og layout. I daglig brug, er der mange faktorer, der spiller ind og det er 13

14 5: At skrive og beskrive Figur 7: Latex-kode automatisk koverteret fra Markdown-kode dermed ikke til at erklære det ene system bedre end det andet. 5 At skrive og beskrive 5.1 Papir i en digital verden Med internettets udbredelse, deles dokumenter i stadig større grad digitalt. Dette bringer mange fordele teksterne kan søges i, indekseres og let distribueres. Derfor bliver færre dokumenter trykt på fysisk papir. De formater og programmer, vi bruger, er dog ikke fulgt med udviklingen, og holder sig stadig til papir-metaforen : skærmen viser et flot virtuelt ark papir, selv hvis dokumentet aldrig vil blive printet[31, s ][29, s. 3]. Men dét, der er nemt at læse på papir, er ikke det samme som på en skærm og det virker fjollet at se på simulerede sideskift i en kontinuerlig tekst på en skærm[20, s. 4]. At WYSIWYG-skriveprogrammerne holder fast i papir-metaforen, gør at brugerne 14

15 5: At skrive og beskrive kun ser dokumentet gennem dets visuelle repræsentation (den statiske funktionalitet), og at kun synlige forskelle anses for vigtige. Ofte ignoreres den dynamiske funktionalitet, som gør dokumentet brugbart for computere især Paragraph Styles og afsnitsanmærkninger, der ikke kan ses på papiret, og dermed heller ikke på det metaforiske papir[31, s ]. Et dokument med korrekt deskriptiv markup kan nemt konverteres til et universelt format, såsom SGML. Kun i et format som dette, er man sikker på at dokumentet kan tilgås af alle, uanset programmer og evt. handicap, nu og fremover[6, s. 939][31, s. 137]. 5.2 Velbevarede dokumenter Det er vigtigt at de tekster, vi skriver idag, bevares for og stadig kan åbnes i fremtiden. Der er dog ikke ret stort fokus på dette, og tekster udgives og arkiveres ofte i uhensigtsmæssige formater. Ved disse, afhænger man tit af kommercielle programmer og specifikke software-versioner, der ikke nødvendigvis er tilgængelige i fremtiden. Her er det ønskværdigt at dokumenterne så vidt muligt er deskriptiv opmærkede og gemt i et simpelt tekstformat, således at de altid vil kunne åbnes og genopsættes. Ud fra disse kriterier er altså både PDF (der i vid udstrækning bruges til deling, men er en lukket standard ejet af Adobe), Latex (der afhænger af procedure-opmærkning) og diverse Word Processorers interne formater (som Words DOCX), uegnede som oplagringsformat. I stedet vil fx XML være at foretrække[3, 2]. Der er dermed god grund til at bygge program-uafhængighed ind i dokumentformater, så nutidens forskning ikke ender med at sidde fast i dokumenternes svar på Betamax. 5.3 Layout til lejligheden Selvom man i Latex ikke arbejder direkte med siden, bliver resultatet (som regel en PDF-fil) stadig stærkt print-orienteret. Endvidere flettes teksten sammen med så mange layout-specifikke kommandoer, at det er meget svært at tilpasse det endelige dokument til andre visningsformer, såsom læsning på skærm. Der opstår derved en kløft mellem tekster skrevet til print og traditionel udgivelse, hvor layoutet er frosset fast[15, s. 61] og tekster skrevet til deling på internettet, hvor layoutet opsættes og tilpasses til den enkelte brugers skærmtype[33, s. 12][15, s. 62]. Der er lavet en del forskning i dynamisk og adaptivt layout[13, 15], men dokumenter distribueres stadig i frossen form. 15

16 5: At skrive og beskrive 5.4 Strukturen i fokus Alle disse problemer har deres rod i, at de bredt anvendte tekstbehandlingssystemer er orienteret mere imod det visuelle, end det logiske. De understøtter kun i begrænset omfang deskriptive opmærkninger, der forklarer tekstelementernes betydning, og lægger i stedet op til at angive hvordan de skal vises. Word Processorer er især skyldige i dette, men problematikken gælder også Latex og, i forlængelse, LMS er. Forfattere er i dag endt med også at skulle være sættere og designere, selvom disse opgaver kræver helt andre forudsætninger[33, s. 13][6, s. 940]. De trænes til at se teksten gennem dens udseende, fremfor dens struktur, og forventer at arbejde i en visning identisk til det endelige resultat. Modsat de teknisk orienterede forfattere, der anser tekst for et ordnet hieraki af over- og under-elementer (et træ ), bliver tendensen at se teksten som en lineær strøm, og ikke ænse den dybereliggende struktur[14, s. 32][10, s ][18, s. 58]. Ved brug af deskriptiv markup, er forfatteren nødt til at tage stilling til dokumentets struktur[6, s ]. Denne tilgang følges tit af mantraet Adskillelse af præsentation og indhold [5] dvs., at dokumentets tekst og dets opsætning er uafhængige af hinanden. Dette står parallelt med den såkaldte Model-View-opbygning, som man finder i computerprogrammering. Her sørger man så vidt muligt for at adskille View (programmets brugerflade) fra Model (den interne logik, der får programmet til at virke). Denne tilgang er meget udbredt, og undervises i. De, der skriver tekst fremfor kode, bliver dog sjældent præsenteret for denne idé[29, s. 4]. 5.5 Diskussion. Forhindringer og mulige løsninger Der er altså en del problematikker, der er dybt indgroede i måden, vi bruger computere til at skrive på. De programmer, som flertallet bruger, fokuserer alt for snævert på dokumentets udseende, og i Word Processornes tilfælde, skjuler aktivt dets strukturelle opbygning. Formaterne reflekterer programmerne, og er i mange tilfælde kun egnet til print. I mange tekster argumenteres der derfor for en total overgang til deskriptiv markup[6, 29, 20]. Dette har dog også sine ulemper: store mængder af deskriptiv markup bliver distraherende, og besværer skriveprocessen[6, s. 945]. Samtidig er det svært at sætte klare grænser, når man adskiller indholdet fra præsentationen hvor hører et billede fx til? eller en tabel?[23, 28] En del af problemet ligger også i, at struktur-orienterede programmer generelt bliver programmeret fra en ingenørs, snarere end en forfatters, synspunkt. I den sammenhæng bliver det fremsat, at produktet er brugerfladen, og at hindringen for bredere brug af deskriptiv markup, er manglen på attraktive og brugervenlige program- 16

17 6: Konklusion mer[10, s ]. Man bør heller ikke afvise WYSIWYG helt ved korte og meget visuelle dokumenter, er det ofte en fordelagtig tilgang[14, s. 34][33, s. 5]. Når folk forsvarer det ene eller det andet system, er det generelt mere baseret på holdning og personlig præference, end på nogen objektive vurderinger[19, s. 2]. Argumentet for Latex lyder tit, at det simpelthen producerer smukkere dokumenter og dets resultater er da også noget mere typografisk detaljerige[32]. Men begynder man at lytte til Latex fortalere, ænser man nemt en nærmerst religiøs dedikation. Opfinderen af Tex, Donald Knuth, har et følge en profet værdigt[8], og der cirkulerer flere meget grundige dokumenter, som fordømmer WYSIWYG, Word, og dets filformater, til de hedeste dybder af helvede[11, 7]. Latex-introduktioner på nettet refererer ofte til disse, hvor de burde henvise til saglige undersøgelser[30]. Denne fanatisme kan muligvis også afholde nytilkomne. Konkrete tiltag, der kunne hjælpe til bredere brug af deskriptiv skrivning, kunne være et standardiseret letvægts- og wiki-markup-sprog samt at undervise i brug af dette og struktur-orienteret skrivning[29, s. 4-6]. Det er altid svært at overtale folk til at skifte væk fra de systemer, de er vant til, så det ville være fordelagtigt at introducere konceptet relativt tidligt. En undersøgelse har vist, at børn i fjerde klasse kunne bruge wiki-markup efter en kort introduktion[29, s. 2]. Med bedre programmer og formater, burde det derfor være muligt at give en ny generation en bedre sans for struktur. 6 Konklusion Denne opgave har gennemgået de mest gængse tekstbehandlingsystemer, og teorien bag. Der er blevet identificeret en række problemer, navnlig at programmerne ligger mere op til en visuel end struktureret skriveproces. Dette resulterer i dokumenter, der er svære at læse på skærme, indeksere og bevare for fremtiden. Et deskriptivt letvægtsmarkup-sprog kunne potentielt afhjælpe dette, men der findes ikke standardiseret sådant i dag. Et problem ligger også ved brugerne selv, da disse sjældent tænker over hvordan de skriver, og nødigt vil skulle lære at bruge et helt nyt system. 17

18 6: REFERENCER Referencer [1] Jeff Atwood. Standard Markdown is now Common Markdown. 5. sep URL: (sidst set ). [2] Ian Barnes. Preservation of TeX/LaTeX Documents. Australian Partnership for Sustainable Repositories, jul URL: (sidst set ). [3] Ian Barnes. Preservation of word-processing documents. Australian Partnership for Sustainable Repositories, jul URL: (sidst set ). [4] Francois Brischoux og Pierre Legagneux. Don t Format Manuscripts. I: The Scientist 23.7 (2009), s. 24. [5] Dave Clark. Content management and the separation of presentation and content. I: Technical communication quarterly 17.1 (2007), s [6] James H. Coombs, Allen H. Renear og Steven J. DeRose. Markup systems and the future of scholarly text processing. I: Communications of the ACM (1987), s [7] Allin Cottrell. Word processors: Stupid and inefficient URL: (sidst set ). [8] Steve Ditlea. Rewriting the Bible in 0 s and 1 s. I: Technology review (1999), s [9] Adam C. Engst. TidBITS in new format. TidBITS. 6. jan URL: (sidst set ). [10] Peter Flynn. Why writers don t use xml. I: Proceedings of Balisage: The Markup Conference [11] Jeff Goldberg. Don t use MS-Word as a document exchange format URL: (sidst set ). [12] Thomas Haigh. Remembering the office of the future: The origins of word processing and office automation. I: Annals of the History of Computing, IEEE 28.4 (2006), s [13] Steven J. Harrington m.fl. Aesthetic measures for automated document layout. I: Proceedings of the 2004 ACM symposium on Document engineering. ACM. 2004, s

19 6: REFERENCER [14] Charles Hill. Markup meets the mainstream: the future of content-based processing. I: ACM SIGDOC Asterisk Journal of Computer Documentation 21.3 (1997), s [15] Charles Jacobs m.fl. Adaptive document layout. I: Communications of the ACM 47.8 (2004), s [16] Cliff Joseph. Alternatives to Pages. 26. maj URL: / (sidst set ). [17] Martin Junghans m.fl. A grammar for standardized wiki markup. I: Proceedings of the 4th International Symposium on Wikis. ACM. 2008, s. 21. [18] David Kastrup. Revisiting WYSIWYG paradigms for authoring LATEX. I: Proceedings of the 2002 Annual Meeting, TUGboat. Bd URL: (sidst set ). [19] Markus Knauff og Jelica Nejasmic. An Efficiency Comparison of Document Preparation Systems Used in Academic Research and Development. I: PloS one 9.12 (2014). [20] Leslie Lamport. Document Production: Visual or Logical? I: TUGboat 9.1 (1988), s URL: (sidst set ). [21] Leslie Lamport. Latex: A Document Preparation System. Addison-Wesley Longman Publishing Co., Inc., 1986, s [22] Lynn C. Lewis. Visible and Hidden Transcripts: Word Domination and Paths to Resistance. I: Computers and Composition Online Journal (spring 2007). URL: (sidst set ). [23] Chris Lilley. Separation of semantic and presentational markup, to the extent possible, is architecturally sound [24] John Lombardi. War of the Words. I: InfoWorld 16.6 (1994), s URL: (sidst set ). [25] Comprehensive TeX Archive Network. What are TeX and its friends? URL: (sidst set ). [26] Greg R. Notess. Diverging Web markup choices. I: Online 30.6 (2006), s

20 6: REFERENCER [27] Steven Ovadia. Markdown for Librarians and Academics. I: Behavioral & Social Sciences Librarian 33.2 (2014), s [28] Wendell Piez. Format and Content: Should they be separated? Can they be?: With a counter-example. I: Proceedings of Extreme Markup Languages R URL: EML2005Piez01.html (sidst set ). [29] Christoph Sauer. What you see is wiki questioning WYSIWYG in the Internet age. I: Proceedings of Wikimania. Bd [30] James Swenson. Using LaTeX: How and why? URL: (sidst set ). [31] Pål Sørgaard og Tone Irene Sandahl. Problems with styles in word processing: a weak foundation for electronic publishing with SGML. I: System Sciences, 1997, Proceedings of the Thirtieth Hawaii International Conference on. Bd. 6. IEEE. 1997, s [32] Dario Taraborelli. The Beauty of Latex. 4. jul URL: (sidst set ). [33] Conrad Taylor. What has WYSIWYG done to us. I: The Seybold Report on Publishing Systems 26.2 (1996), s [34] Dennis G. Watson. Brief history of document markup. University of Florida Cooperative Extension Service, Institute of Food og Agriculture Sciences, EDIS,

Digitale Videnssystemer: Notater

Digitale Videnssystemer: Notater Digitale Videnssystemer: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 3. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Gør det selv-øvelser udi tekstbehandling!

Gør det selv-øvelser udi tekstbehandling! Gør det selv-øvelser udi tekstbehandling! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Versionsdato: August 2009 Formater tekst Brug billeder Kopier/indsæt Med mere Indholdsfortegnelse Generelt om manualer fra

Læs mere

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 Adobe Acrobat Professional 11 ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Hvad er Adobe Acrobat?... 1 Elektroniske dokumenter... 2 PDF... 2 Acrobat-programmer... 3 Hvor kommer dokumenterne

Læs mere

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem.

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem. Indhold Introduktion...2 Hjælp...2 Office knappen...2 Menulinjen...3 Fast værktøjslinje Hurtig adgang...3 Menupunkter...4 Startside...4 Indsæt...5 Sidelayout...5 Referencer...6 Forsendelser...6 Gennemse...6

Læs mere

L A TEX begynderkursus 19. april 2006

L A TEX begynderkursus 19. april 2006 L A TEX begynderkursus 19. april 2006 Tobias Steinmann & Martin Heller latex@student.dtu.dk Indhold Om os og kurset Mål med kurset Særlige bemærkninger Indhold Om os og kurset generelt. Mål. Generel introduktion

Læs mere

Microsoft. fra Word 2003

Microsoft. fra Word 2003 I denne vejledning Microsoft Word 2010 ser meget anderledes ud end Word 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre for at få

Læs mere

PDF-filer Vejledning til tilgængelige PDF-filer

PDF-filer Vejledning til tilgængelige PDF-filer PDF-filer Vejledning til tilgængelige PDF-filer OBS I dette dokument får du en vejledning til, hvordan du kan rette nogle af de mest gængse tilgængelighedsproblemer. For at rette dem kræver det, at du

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser? OODBMS Vs. RDBMS 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?... 3 OODBMS i erhvervslivet... 4 Bagsiden af medaljen... 5 OODBMS i praksis... 6 Konklusion... 8 2 Hvorfor skal

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

http://www.fya.byethost13.com/forside.html

http://www.fya.byethost13.com/forside.html I dette dokument forklares den basale brug af TeX, et programmeringssprog velegnet til at skrive matematiske dokumenter i, som det foregår i TeXnicCenter. De programmer, der skal bruges kan findes via

Læs mere

Overskrifter Vejledning til opmærkning af overskrifter til hjemmesider og i kontorprogrammer

Overskrifter Vejledning til opmærkning af overskrifter til hjemmesider og i kontorprogrammer Overskrifter Vejledning til opmærkning af overskrifter til hjemmesider og i kontorprogrammer Indholdsfortegnelse 1. Hvad er rigtige overskrifter 3 Hierarki 3 Eksempel 3 2. Hvordan gør du? 4 Hjemmesiden

Læs mere

Lav din egen forside i webtrees

Lav din egen forside i webtrees Lav din egen forside i webtrees Du behøver ikke at kunne kode eller gøre noget advanceret for at designe din helt egen forside i webtrees. Alt du skal gøre er bare at gøre brug af den indbygget editor.

Læs mere

Oversigt over formateringsmærker i Microsoft Word

Oversigt over formateringsmærker i Microsoft Word Oversigten på de følgende sider viser størstedelen af de forskellige formateringsmærker, der kan optræde i et Microsoft Word-dokument. Formateringsmærker vises kun på skærmen de kommer ikke med i udskrift.

Læs mere

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: VORES NORDSJÆLLAND HURTIGT I GANG MANUAL 01: Bruger HVAD INDEHOLDER DENNE MANUAL? I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: 1. Finder Vores Nordsjælland hjemmesiden 2. Opretter

Læs mere

Dansk. 1. Er sproget Dansk i Open Office og er der dansk stavekontrol?

Dansk. 1. Er sproget Dansk i Open Office og er der dansk stavekontrol? NEED TO KNOW Nedenstående er et bud på nogle af de funktioner man kan have glæde af i Open Office når man skriver opgaver til skolen. - Nedenstående er alene en anvisning på nogle af de punkter der står

Læs mere

5 ARBEJDE MED EDITOREN

5 ARBEJDE MED EDITOREN 5 ARBEJDE MED EDITOREN Editor (eller Rich Tekst Editor) er et indbygget indholdsredigerings værktøj, hvor man uden nogen kendskab til HTML kodning kan skrive tekst, indsætte billeder, videoer og links.

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Guide til elektronisk retning

Guide til elektronisk retning Guide til elektronisk retning Jens Sveistrup, Gl. Hellerup Gymnasium Elektronisk aflevering er med elevernes større anvendelse af computer i undervisningen og med Lectios store udbredelse blevet mere og

Læs mere

Lav din egen hjemmeside/blog. Dag 1 22-10-2015. Agenda d. 25. oktober 2015. Pc ere på nettet. Præsentation. Hvad er WordPress? Hvad er WordPress?

Lav din egen hjemmeside/blog. Dag 1 22-10-2015. Agenda d. 25. oktober 2015. Pc ere på nettet. Præsentation. Hvad er WordPress? Hvad er WordPress? Agenda d. 25. oktober 2015 Lav din egen hjemmeside/blog Dag 1 Præsentation af underviser og deltagere Pc erepå nettet Hvad er WordPress? Og hvad er forskellen på en blog og en hjemmeside Hej verden Kvik

Læs mere

LaTeX på et øjeblik Kristian Knudsen Olesen

LaTeX på et øjeblik Kristian Knudsen Olesen Guide 31 LaTeX på et øjeblik Kristian Knudsen Olesen Intentionen med denne guide er, meget hurtigt at gøre læseren i stand til at sætte dokumenter op i L A TEX. Som nogle måske ved, så er det muligt at

Læs mere

Skifte til OneNote 2010

Skifte til OneNote 2010 I denne vejledning Microsoft Microsoft OneNote 2010 ser meget anderledes ud end OneNote 2007, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Manual til Dynamicweb Februar 2010

Manual til Dynamicweb Februar 2010 Manual til Dynamicweb Februar 2010 Login... 2 Skabeloner og formater... 3 Filarkivet... 4 Lav en PDF... 5 Opret en ny side... 7 Navngiv siden... 9 Aktiver siden... 9 Sorter sider... 9 Flyt siden... 11

Læs mere

Lav dine egne hjemmesider/websider

Lav dine egne hjemmesider/websider Sider, der skal publiceres på World Wide Web, laves i et særligt format, html, som fortæller browseren, hvordan den skal vise tekst og billeder. Html (Hypertext markup language) er meget fleksibelt og

Læs mere

Forståelse for grafisk workflow

Forståelse for grafisk workflow 2 Forståelse for grafisk workflow I designet af den trykte bog har jeg haft et vågent øje til de overvejelser og design problematikker det medfører at bogen skulle klare at laves til en E-bog. Her vil

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

Microsoft Project 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi har lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere.

Microsoft Project 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi har lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Startvejledning Microsoft Project 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi har lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Værktøjslinjen Hurtig adgang Tilpasse dette område så dine

Læs mere

Skifte til Excel 2010

Skifte til Excel 2010 I denne vejledning Microsoft Excel 2010 ser meget anderledes ud end Excel 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre for at få

Læs mere

Skifte til PowerPoint 2010

Skifte til PowerPoint 2010 I denne vejledning Microsoft PowerPoint 2010 ser meget anderledes ud end PowerPoint 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Brugermanual til Wordpress 3.2.x Content Management System

Brugermanual til Wordpress 3.2.x Content Management System Indhold Brugermanual til Wordpress 3.2.x Content Management System Kontrolpanelet 2 Brugerniveauer 2 Log ud 3 Profil 4 Generel Info (vigtigt) 5 Tilføj nyt indlæg(1) 6 Tilføj nyt indlæg(2) 7 Tilføj nyt

Læs mere

Typografi og layout i Word 2010

Typografi og layout i Word 2010 Ret&Rigtigt F12 Niels Erik Wille Typografi og layout i Word 2010 Papirformat og papirets orientering (højformat / bredformat) Vælges i menuen Sidelayout: Man kan vælge Retning (højformat / bredformat)

Læs mere

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007... 1 Inddeling i afsnit... 2 Sideskift... 2 Sidetal og Sektionsskift... 3 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

Manual til hjemmeside i Typo3

Manual til hjemmeside i Typo3 Manual til hjemmeside i Typo3 Gode tips og genvejstaster Ét linieskift Ctrl + A Ctrl + C Ctrl + X Ctrl + V shift + enter (tasten du normalt bruger til linieskift) Markér alt Kopier Klip Sæt ind Oprettelse

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Version 1.2: 23/8-2015. Vejledning. Rapportskabelon til Word 2010/2013

Version 1.2: 23/8-2015. Vejledning. Rapportskabelon til Word 2010/2013 Version 1.2: 23/8-2015 Vejledning Rapportskabelon til Word 2010/2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Installation af rapportskabelon... 3 Opret et nyt dokument til din rapport... 4 MIM Menu...... 5

Læs mere

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02 Brugervejledning til Design Manager Version 1.02 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 1.1 Det kan du med HostedShop Design Manager... 3 1.2 Feature list... 3 2. Design... 4 3. Filer og CSS... 4 3.1

Læs mere

Kapitel 13 Arbejde med Typografier:

Kapitel 13 Arbejde med Typografier: Kom i gang med Kapitel 13 Arbejde med Typografier: Introduktion til Typografier OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere.

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Fagligt indhold. Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog. Rammesætning. Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Produk)on

Fagligt indhold. Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog. Rammesætning. Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Produk)on En didaktisk model til ipadagogik Fagligt indhold Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog Rammesætning Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Kobling )l praksis Produk)on Individuelt Gruppe

Læs mere

Manual for Synkron hjemmesider

Manual for Synkron hjemmesider Manual for Synkron hjemmesider Denne manual tilhører: Brugernavn: (username) Adgangskode: (password) 1 Start med sitetræet: Sitetræet er centralt. Det er her, dit website er. Det er her, du bygger dine

Læs mere

Modul 2 - Computerens drev og tekstbehandling. Computerens netværksdrev og mappen dokumenter

Modul 2 - Computerens drev og tekstbehandling. Computerens netværksdrev og mappen dokumenter IT-Brugerkursus Modul 2 - Computerens drev og tekstbehandling Indholdsfortegnelse Computerens netværksdrev og mappen dokumenter Oprettelse af mapper Navngivning og omdøbning af mapper Sletning af mapper

Læs mere

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt...

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... 3 Information... 3 Programmering... 3 Design... 4 Brochure... 4 Hjemmeside...

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed Grafisk design og tilgængelighed Mange tilgængelighedsproblemer bliver skabt allerede i forbindelse med udviklingen af netstedets grafiske udtryk. Tilgængelige netsteder er ikke nødvendigvis ensbetydende

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen

Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne bruge piletasterne Kunne bruge musen enter, shift-, mellemrums- og backspacetasters navn og brug Kunne udføre simple skriveopgaver

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

Kan f.eks. være en stor hjælp for læsesvage elever, der kan skrive direkte ind i opgaver, udfylde kopiark og få hjælp af oplæsningssoftware undervejs!

Kan f.eks. være en stor hjælp for læsesvage elever, der kan skrive direkte ind i opgaver, udfylde kopiark og få hjælp af oplæsningssoftware undervejs! Kan f.eks. være en stor hjælp for læsesvage elever, der kan skrive direkte ind i opgaver, udfylde kopiark og få hjælp af oplæsningssoftware undervejs! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Versionsdato:

Læs mere

HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET. Nye regler for net-publikationers tilgængelighed

HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET. Nye regler for net-publikationers tilgængelighed HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET Nye regler for net-publikationers tilgængelighed Net-publikationer skal være tilgængelige Mere end 600.000 danskere har ét eller flere handicap,

Læs mere

Redigering af Nyheder

Redigering af Nyheder Redigering af Nyheder Her er først klikket på Liste i venstre kolonne, derefter på Nyheder i næste kolonne: (Husk at man klikker på ordet og ikke på ikonet!) For at tilføje, redigere og slette nyheder

Læs mere

IT Support Guide. Indledning. Program: Microsoft Office Outlook 2007. Publikationsnr.: 281208.01.03. Udgivet af: Michael Spelling 2008

IT Support Guide. Indledning. Program: Microsoft Office Outlook 2007. Publikationsnr.: 281208.01.03. Udgivet af: Michael Spelling 2008 IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Microsoft Office Outlook 2007 Program sprogver.: Guide emne: ENG (US) Opsætning af POP3 e mail accounts Publikationsnr.: 281208.01.03 Udgivet af:

Læs mere

Initialmåling for deltager

Initialmåling for deltager Initialmåling for deltager Kundedemo - Demohold Deltagerkode - leif Kendt pensum Mulig tilvækst 25% 25% af de pensum relaterede spørgsmål blev besvaret rigtigt. I gang med tekstbehandling 1 Tilpasse opsætning

Læs mere

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. En ny og moderne Office-pakke... Opgradering til Office 2013. KAPITEL ET... 7 Fælles funktioner i Office 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE. En ny og moderne Office-pakke... Opgradering til Office 2013. KAPITEL ET... 7 Fælles funktioner i Office 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE En ny og moderne Office-pakke... Opgradering til Office 2013 KAPITEL ET... 7 Fælles funktioner i Office 2013 Velkomstopsætningen... 8 Det nye look... 9 Startskærmen... 10 Skabeloner...

Læs mere

Word tips til skriftlig eksamen

Word tips til skriftlig eksamen Word tips til skriftlig eksamen Indhold Word tips til skriftlig eksamen... 1 Forord...2 Sidehoved...3 Sidefod...3 Sidetal og side x af y...4 Gem som skabelon...5 Indsæt sideskift...6 Vis koder...6 Tekstformatering...7

Læs mere

WordPress 4.2+ Manual

WordPress 4.2+ Manual WordPress.+ Manual Indholdsfortegnelse Introduktion Log ind i din hjemmesides administration Skifte kodeord eller email Administrationen / Kontrolpanelet Dette er dit kontrolpanel. Administrationen sidemenu

Læs mere

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Orddeling Automatisk orddeling Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Manuel orddeling Vælg [Orddeling] Klik [Manuelt] For hvert ord, som vises, kan der gøres følgende: Accepter det foreslåede orddelingssted

Læs mere

Vejledning i redigering af apotekets hjemmeside

Vejledning i redigering af apotekets hjemmeside i redigering af apotekets hjemmeside It-afdelingen Januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 1 INTRODUKTION 3 2 ADMINISTRATION 4 3 OPBYGNING 4 SIDER 5 FIL ARKIV 6 ARTIKLER 7 ØVRIGE

Læs mere

Adobe Acrobat Connect brugergrænsefladen

Adobe Acrobat Connect brugergrænsefladen Adobe Acrobat Connect brugergrænsefladen Adobe Connect er et webbaseret videokonferenceværktøj, der giver mulighed for online, synkron kommunikation, deling af filer, skærm og whiteboard, gennemførelse

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere

Kapitel 17 Oprette websider:

Kapitel 17 Oprette websider: Kom i gang med... Kapitel 17 Oprette websider: Gemme dokumenter som HTML-Filer OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere.

Læs mere

Opret din egen blog og publicer dit første indlæg med 8 enkle trin

Opret din egen blog og publicer dit første indlæg med 8 enkle trin Opret din egen blog og publicer dit første indlæg med 8 enkle trin NB: Det vigtigste at forstå, når du arbejder med blogs, er at der er et interface, hvor du arbejder og et interface, som læsere/brugere

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

IT-progressionsplan 2014

IT-progressionsplan 2014 IT-progressionsplan 2014 (Planen er stadig under udvikling) Overordnet beskrivelse - "IT-dannelse" Eleverne skal undervises i forskellige systemer, hvorved de gennem undervisningen og den konkrete anvendelse

Læs mere

Gratis kontorpakke til din tablet

Gratis kontorpakke til din tablet OPRET, REDIGER OG LÆS DOKUMENTER PÅ DIN TABLET: Gratis kontorpakke til din tablet DET FÅR DU OVERBLIK SVÆRHEDSGRAD Let Middel Svær Tekstbehandling Præsentation Regneark FOR ENHEDER MED Android ios (Apple)

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

1 af 5. Nogle. Word. funktioner. Mvh otto. Indhold. Fortryd

1 af 5. Nogle. Word. funktioner. Mvh otto. Indhold. Fortryd 1 af 5 Nogle funktioner til tekstbehandling i Meningen med vejledningen her er at kursisterne i forbindelse med større skriftlige opgaver f.eks. Historieopgaven, Mini SSO, Større Skriftlig Opgave (SSO)

Læs mere

Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for. SOIF www.soif.dk

Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for. SOIF www.soif.dk Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for SOIF www.soif.dk Senest opdateret: 03-07-2009 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 2 Lidt generelt om KlubCMS 3 Brugere/Brugergrupper 3 Sideopbygning:

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Internet Information Services (IIS)

Internet Information Services (IIS) Internet Information Services (IIS) Casper Simonsen & Yulia Sadovskaya H1we080113 06-11-2013 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 2 Hvorfor:... 2 Hvad:... 2 Hvordan:... 2 Problembehandling... 3 Introduktion...

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Tekstbehandling med Mac... Indledning. KAPITEL ET... 9 Hurtigt i gang med Pages. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Tekstbehandling med Mac... Indledning. KAPITEL ET... 9 Hurtigt i gang med Pages. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE Tekstbehandling med Mac... Indledning KAPITEL ET... 9 Hurtigt i gang med Pages Anskaf Pages... 10 Opret eller åbn et dokument... 11 Brugerfladen i Pages... 12 Gem dokumenter... 13 Gem

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Vejledning i oprettelse og brug af weblog til spejderformål. Indhold: Weblog til spejderbrug

Vejledning i oprettelse og brug af weblog til spejderformål. Indhold: Weblog til spejderbrug 1 Vejledning i oprettelse og brug af weblog til spejderformål Indhold: Hvorfor en weblog 2 Opret en weblog 3 Det første indhold 5 Et nyt layout 8 Vedligeholdelse og kommentarer 12 Lone Hansen januar 2009

Læs mere

startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015

startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015 startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015 Opgaven I er en gruppe multimediedesignerstuderende, der har besluttet at starte jeres egen virksomhed. I kan frit vælge, hvilken

Læs mere

Gemmer I på skjulte data i Office-filer? Vejledning om risici ved skjulte data i Office-filer

Gemmer I på skjulte data i Office-filer? Vejledning om risici ved skjulte data i Office-filer > Gemmer I på skjulte data i Office-filer? Vejledning om risici ved skjulte data i Office-filer Publikationen kan hentes på It- & Telestyrelsens Hjemmeside: http://www.itst.dk Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk Google Docs Dokumenter Indholdsfortegnelse Værktøjer... Side 3 Menuer... Side 5 Opgave... Side 8 Få adgang til filerne fra din computer... Side 16 Vejledende løsning... Side 17 GoogleDocs Dokumenter 2

Læs mere

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel Arbejdsgang - Skriv artiklens tekst - Gør billeder klar - Log-in på hjemmesiden - Opret ny artikel - Vælg kategori - Skriv overskrift - Indsæt tekst - Tilføj billeder - Gennemgå artiklens indstillinger

Læs mere

Dit budskab i centrum

Dit budskab i centrum Dit budskab i centrum Websites hurtigt og nemt Wizi er et standard Content Management System udviklet "in-house" af Vizion Factory NewMedia. Vi har implementeret skræddersyede CMS løsninger for vores kunder

Læs mere

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets.

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets. Dagens program Har alle fået? Har nogen betalt for meget? Hav jeres koder klar Domæner change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog Hvad er widgets Hvad er

Læs mere

KAPITEL 1 Introduktion

KAPITEL 1 Introduktion KAPITEL 1 Introduktion ZoomText 9.1 er et specialdesignet computer program der hjælper svagsynede med at se skærmbilledet på computeren. Ved at benytte både skærmforstørrelse og skærmlæsning giver ZoomText

Læs mere

IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen

IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen Ledelsen forventer, at der sammen med årsplanerne fra hver klasse medfølger en IKT handleplan, som beskriver, hvorledes IKT indgår i undervisningen. IKT-kompetenceplan

Læs mere

1. Hovedforløb. Mediegrafiker - 2015

1. Hovedforløb. Mediegrafiker - 2015 Af Ditte Vium Overgaard Grafik og billedbehandling 1. Hovedforløb Mediegrafiker - 2015 OPGAVEBESKRIVELSE Der er til alle de fire kernefagligheder taget udgangspunkt, i mit eget lille projekt, med design

Læs mere

Vejledning til den skrevne patientinformation i Hospitalsenheden Vest

Vejledning til den skrevne patientinformation i Hospitalsenheden Vest Vejledning til den skrevne patientinformation i Hospitalsenheden Vest November 2015 /Kommunikation Inden du går i gang: Er det første gang, du skal bruge den fælles skabelon for den skrevne patientinformation

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

HCI (Human Computer Interaction)

HCI (Human Computer Interaction) HCI (Human Computer Interaction) HCI står for Human Computer Interaction, hvilket vil sige samspillet mellem computer og bruger. Det er en tankegang om at computeren skal være brugervenlig overfor den

Læs mere

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING 2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING Baggrund Udgangspunktet er projekt 2, dvs. en blog om cupcakes, hvor målgruppe, afsender og modtager allerede er defineret. Du bliver nu bedt om at udvikle et

Læs mere

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere.

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Startvejledning Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Find det du skal bruge Klik på en fane på båndet for at

Læs mere

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Vejledning til referencehåndteringssystemet Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Jeg håber, at du vil få glæde af denne vejledning til referencehåndteringssystemet Zotero. Hvis du får problemer undervejs

Læs mere

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS)

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) 24. august 2007 Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Se indholdet i dit Content Management System... 3 3. Tilgå dokumenterne i My Content

Læs mere

Vejledning for opdatering af hjemmesiden opbygget med. KlubCMS

Vejledning for opdatering af hjemmesiden opbygget med. KlubCMS Vejledning for opdatering af hjemmesiden opbygget med KlubCMS Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Lidt generelt om KlubCMS... 3 Sideopbygning:... 4 Brugere/Brugergrupper...

Læs mere

Zotero er et smart værktøj til at få styr på dine referencer og litteraturlister. Zotero er gratis og på dansk.

Zotero er et smart værktøj til at få styr på dine referencer og litteraturlister. Zotero er gratis og på dansk. 1 Indhold: Hvorfor Zotero?... 3 Installation... 3 Firefox... 3 Installation af Zotero... 3 Registrer dig som bruger af Zotero... 4 Zotero oversigt over programmet... 4 Tilføj referencer manuelt... 5 Eksempel

Læs mere

Manual til WordPress CMS

Manual til WordPress CMS Manual til WordPress CMS 1. Log ind på din Wordpress-side For at arbejde på din hjemmeside skal du først logge ind på administrationsdelen. Muligvis har du et direkte link på siden. Ellers er adressen

Læs mere