Efterveer. Skidt, rigtig skidt. Kroner og øre. I det skjulte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterveer. Skidt, rigtig skidt. Kroner og øre. I det skjulte"

Transkript

1 21. november årgang Dansk Psykolog Forening 19 Efterveer Forbrydelser skaber ofre. Samfundet har hjælpepakker i mange retninger, men er stadig ringe til at hjælpe ofrene ordentlig videre. Side 4 Skidt, rigtig skidt Det står ringe til med de unges mentale helbred. Tre psykologer udpeger nogle af synderne. SIDE 8 I det skjulte Unge selvskadende fremstår ofte velfungerende, men under overfladen er de sårbare og kaotiske. SIDE 10 Kroner og øre Pengene er små, hedder det op til overenskomstforhandlingerne. Hvilke kilder skal vi satse på? SIDE 14 & 16

2 21. november årgang Dansk Psykolog Forening Det står ringe til med de unges mentale helbred. Tre psykologer udpeger nogle af synderne. SIDE 8 Unge selvskadende fremstår ofte velfungerende, men under overfladen er de sårbare og kaotiske. SIDE 10 Forbrydelser skaber ofre. Samfundet har hjælpepakker i mange retninger, men er stadig ringe til at hjælpe ofrene ordentlig videre. SIDE 4 19 Pengene er små, hedder det op til overenskomstforhandlingerne. Hvilke kilder skal vi satse på? SIDE 14 & 16 LEDER Så kære medlemmer, husk at takke jeres rigtig tillidsrepræsentanter for deres store engagement ansættelserne.skidt, i at give jer tryghed i skidt I det skjulte Efterveer Kroner og øre Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Foreningens brobyggere U d i det blå, var titlen på et af dagsordenspunkterne til årsmødet for tillidsrepræsentanter, som Dansk Psykolog Forening var vært for i novembers begyndelse. Mødet var henlagt til det naturskønne Frederiksdal, hvad der alene forklarer overskriften. Årsmødet var en kærkommen lejlighed til over to dage at samle nogle af de allervigtigste aktører for foreningen de psykologer, der dels repræsenterer foreningen ude på arbejdspladserne, og som dels repræsenterer medlemmerne over for arbejdsgiverne. Evalueringerne viste, at deltagerne havde oplevet et super program, nærvær og fællesskab, fremragende og brugbart, fantastiske oplægsholdere, som det udtrykkes af flere. Som arrangører glæder vi os mindre over anerkendelsen end over med programmet at have givet tillidsrepræsentanterne to indholdsrige dage, der kan fungere som afsæt for det videre engagement til fordel for de mange medlemmer, som de repræsenterer. For tillidsrepræsentanterne kan ikke få ros nok for deres store indsats og arbejde med at understøtte foreningens arbejde med til stadighed at skabe bedre vilkår for psykologerne i de offentlige ansættelser. Deres arbejde er med til at skabe resultater, der viser, at de offentligt ansatte psykologers løn haler kraftigt ind på de andre akademikere, som vi deler overenskomst med, og at vi trods udfordringerne med den lokale løndannelse skaber ganske gode resultater der når vi sammenligner os med andre. Derudover er tillidsrepræsentanterne stærkt interesserede i Psykologforeningens politik, de ønsker at være tæt på disse dagsordener. Et ønske, der vidner om en værdifuld forståelse af, at man som tillidsrepræsentant har en uundværlig rolle som brobygger. Så kære medlemmer, husk at takke jeres tillidsrepræsentanter for deres store engagement i at give jer tryghed i ansættelserne, kontinuerligt arbejde for, at I, trods sparedagsordener og finanskrise, får bedre løn. I mål er vi ikke, forstås, så langt fra. Og det er derfor, vi og de ufortrødent arbejder videre for at skabe løsninger til jer alle. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Colourbox Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 1 8/12 9/ /1 23/1 3 19/1 6/2 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Ledigheden på vej ned Med en psykologledighed på 4,0 procent i september oplever vi en lidt lavere ledighed i 2014 end i Faldet fra august lød på 0,3 procent, og selv om det var lidt under det forventede, er tendensen, at beskæftigelsen går den rette vej. Den generelle akademikerledighed er 4,5 procent. Stadig mangler for mange psykologer et arbejde, og derfor vil foreningen fortsat have fokus på jobskabelsen. Forventninger til udviklingen frem mod årsskiftet er en ledighed i nærheden af 3 procent, idet der i efterårsmånederne skabes mange nye psykologjob. Nyt Hårdest ramt er som altid de nyuddannede psykologer, der derfor opfordres til at søge job bredt og ud over hele landet. Dimittendledigheden for psykologer udgør 34,3 procent, hvor den generelle ledighed for hele akademikergruppen er 30,4 procent. nk om specialistuddannelser næsten Psykolog Nyts kontrollerede oplag, dvs. det antal blade, der med Post Danmark udsendes hver 14. dag, er netop blevet opgjort af Specialmediernes Oplagskontrol. Tallet er 9.943, målt som et gennemsnit i perioden , en stigning på 200 siden sidste kontrol. Det samlede oplag, trykoplaget, er De ekstra eksemplarer udsendes fx til annoncører eller benyttes som materiale i forbindelse med større møder. Red. Foreningens ti specialistuddannelser er blevet revideret på en række punkter. Bag ændringerne ligger der et ønske om at gøre uddannelserne mere fleksible og mere tidssvarende. Fleksibelt valg er indført på alle uddannelserne undtagen arbejds- og organisationspsykologi. Bag begrebet ligger, at 150 timers teori frit kan sammensættes af kurser på relevante specialers specialiseringsmoduler som erstatning for kur ser placeret i henholdsvis voksen-/børnemodulet og det tværgående modul. Modulerne vedrørende forskning og formidling (60 timer) og specialiseringsmodulet (150) er obligatoriske. Det betyder, at flere kurser fremover kan godkendes i de enkelte specialistuddannelsesforløb. Ligeledes er specialistansøgningsskemaerne blevet digitaliseret, så specialistuddannelsesforløbet bliver lettere for den enkelte psykolog selv at administrere. De digitale ansøgningsskemaer findes i Mit DP sammen med en vejledning. Man behøver ikke være i gang med en specialistuddannelse for at gøre brug af skemaerne. De kan benyttes som et redskab til at holde overblik over kursusaktiviteter for at se, om de på et senere tidspunkt kan indgå som elementer i en specialistuddannelse. Læs mere om ændringerne på > Uddannelse-karriere. dnp Opdater, opdater & opdater Husk at opdatere dine medlemsoplysninger via hver gang der sker ændringer: jobskifte, ny mail, ny adresse m.v. Det er vigtigt, at alle oplysninger er korrekte, ikke mindst fordi vi baserer vores medlemsservice på disse centrale oplysninger. Vi udsender nyhedsbreve, diverse tilbud, indkaldelser til arrangementer fra din kreds, sektion og selskab pr. mail. En forældet mailadresse hindrer kommunikationen. Den fysiske adresse har bl.a. betydning for, om du modtager Psykolog Nyt. mg PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 RAMT Af Julie-Astrid Galsgaard Offerfor en forbrydelse Det mangler tilbud til personer, som har været udsat for en forbrydelse. Oplevelsen af på få sekunder at være blevet forvandlet fra en velfungerende borger til et sårbart offer skal mødes af bedre svar, end samfundet leverer nu. S idste år blev personer offer for straffelovsforbrydelser i Danmark. Fire ud af ti var kvinder. Tallet dækker over personforbrydelser, hvor der har fundet en mere eller mindre fysisk mærkbar interaktion mellem offer og gerningsperson sted. Det kan vedrøre røveri, tyveri fra person, stalking, vold mod person, seksuel krænkelse, trussel om skade, manddrab og forsøg herpå samt personrelaterede diskrimination. Dette relativt store antal ofre skaber ikke kun en række problemer for den udsatte, men også for de pårørende og samfundet. Mere end en kvart mia. kroner blev givet i erstatning til ofre for forbrydelser, og et lovforslag om at hæve erstatningen til ramte af sexchikane fra kr. til kr. verserer netop nu. Videre er et nyt råd, Offerfonden, trådt i kraft pr. 1. januar Her kan forskere, privatpersoner og organisationer søge om økonomisk støtte til projekter, der skal fremme vilkårene for ofre for forbrydelser i Danmark. Politiets tilbud til ofre om at møde gerningspersonen i et konfliktråd blev gjort landsdækkende for fire år siden. I 2013 blev der gennemført mere end 700 konfliktråd. En opprioritering af ofre i Danmark er ved at vinde frem, og med god grund. Foruden de personlige konsekvenser koster forbrydelserne dyrt. De offentlige udgifter til sygemeldinger, brug af sygehusvæsenet, egen læge og tilskud til psykolog er signifikant højere for borgere, der har været udsat for voldelige forbrydelser, end for borgere, der ikke har. Endvidere er der en markant større udskrivning af lægemidler som antidepressiv, antipsykotisk, beroligende, sovepiller og smertestillende præparater til ofre for personrelaterede forbrydelser. En opgørelse af Landspatientregistreringens tal fra 1995 til 2012 viser, at 43 % af alle skadestuekontakter omhandler voldsramte unge i alderen år (Balvig, 2013). De oplistede tiltag er skridt i den rigtige retning af også at imødekomme ofrenes behov og interesser modsat næsten udelukkende at fokusere på gerningspersonen hvortil Kriminalforsorgen i 2014 afsatte 3,2 mia. kr. Den rette intervention? Som psykologer må vi spørge, om disse skridt bør følges op af en mere målrettede indsats for at udvikle egentlige behandlingspakker udformet efter ofrenes behov. Indtil videre er ofre for voldtægt SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5

6 NetværksForum et mødested Et lille skridt i retning af at imødekomme behovet for deling af oplevelser og spejling er Netværks- Forum, en helt nyt frivilligt drevet forsøgsordning i København. Planen er at gøre tilbuddet permanent og landsdækkende, og ordningen møder allerede opbakning fra Rigspolitiet og en række landsdækkende organisationer. Læs mere på offerforum.dk, eller kontakt Julie-Astrid Galsgaard, NetværksForum er stiftet af politimand Lars Ingemann og artiklens forfatter. Sidstnævnte arbejder til daglig som psykolog ved Forsvarets Veterancenter. og andre seksuelle overgreb den eneste gruppe udsat for en forbrydelse, der findes et målrettet behandlingstilbud til. Det mangelfulde behandlingstilbud tyder på, at ofre for forbrydelser generelt ikke anerkendes og behandles som en særlig gruppe med behov, der kræver en målrettet intervention. Oplever personen udsat for en forbrydelse, bortset fra voldtægt, et behov for at tale med en professionel om sin oplevelse og tilstand, er han eller hun nødt til at opsøge egen læge og her eventuelt forsøge at få en henvisning til psykolog. Udgiften til psykologsamtaler kan forsøges refunderet ved tilkendelse af erstatning for forbrydelsen. Offeret kan også få visse former for juridisk og psykologisk bistand via en række frivilligt drevne organisationer, fx Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivningen. Men hvorfor er der ikke større opmærksomhed blandt politikere og fagfolk på de psykologiske følger af at være udsat for en forbrydelse? De, der bliver ofre for en vilkårlig forbrydelse, er ganske vist ofte ressourcestærke personer, som kan overkomme konsekvenserne ved egen og pårørendes hjælp. Imidlertid kan fx følelsen af skam bevirke, at den udsatte ikke ønsker at gøre opmærksom på sine problemer og derfor ikke søger hjælp hos professionelle eller pårørende. Offeret kan udvise handlingslammelse, løbe ind i sygemelding, økonomiske vanskeligheder, skilsmisse eller generel social isolation noget, mange opfatter som problemer i sig selv og ikke som symptomer på at have været udsat for en forbrydelse. Da der ikke findes en egentlig procedure for den professionelle behandling, fx en behandlingspakke, vil den udsatte selv og omgivelserne være uden forståelse for og anerkendelse af de psykiske eftervirkninger. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Men har man oplevet et væbnet røveri i hjemmet, et voldeligt overfald på gaden eller årelang stalking kan det tage lang tid, før man fungerer med samme styrke som før forbrydelsen. De psykologiske følger Frygten er ofte særlig nærværende for den, der uforberedt oplever sig truet på liv og legeme. Frygten for, at en ny krænkelse skal finde sted, risikerer at føre til en midlertidig eller længerevarende stress-tilstand (fx Elklit & Christiansen, 2009; Kunst et al., 2010). Videre har ofre for forbrydelser øget risiko for at udvikle depression, dissociative tilstand, somatisering, søvnbesvær og generel fjendtlighed over for deres omverden (fx Hansen & Elklit, 2014). Betegnelsen Forbrydelsesrelaterede PTSD (Crime Related PTSD) blev allerede i 1989 taget i brug, når der var tale om PTSD udviklet på baggrund af et voldsomt mellemmenneskeligt tillidsbrud, som en personrelaterede forbrydelse udgør. Frygten kan få offeret til at udvikle handlingslammende angst, der kan følges af tunge eksistentielle tanker af depressiv karakter. Videre styrkes disse tanker af, at forbrydelsen betragtes som et voldsomt tillidsbrud, så offeret begynder at nære mistillid til andre mennesker generelt eller til egne oplevelser, følelser og evner. Næste led er ensomhed, for offeret står alene med sine oplevelser, da selv de nærmeste ikke kan sætte sig ind i, hvad offeret har oplevet og efterfølgende gennemlever. Ikke sjældent er offeret fyldt op af vrede mod især gerningspersonen, fordi denne med forbrydelsen har negligeret og brugt offeret til egen fordel (fx Ehlers & Clark, 2000). Men offeret kan også vende sin vrede og frustration mod de nære omgivelser eller samfundet, som ikke har kunnet forhindre forbrydelsen i at finde sted, eller efterfølgende ikke formår at imødekomme offerets behov og interesser. Videre kan offeret opleve gerningspersonens magtovertagelse som et kontroltab over eget liv og miste selvagtelse som et ligeværdigt menneske med ret til tryghed, handlefrihed, respekt og omsorg. Ofre for forbrydelser beretter ikke sjældent, at de plages af selvbebrejdelse, netop fordi de er gjort til offer (Wilson et al., 2006). De spørger sig selv, om de kunne have gjort noget anderledes, om de mon selv opfordrede til at blive krænket og burde have passet bedre på. På den vis kommer ofre for forbrydelser ofte til også at føle en skam over enten at være blevet brugt af gerningspersonen eller selv have skyld i offergørelsen (fx Budden, 2009). I overvejelserne melder det spørgsmål sig på et tidspunkt, om tilgivelse kan være en vej ud af den uudholdelige tilstand (Galsgaard, 2010). Ofre for forbrydelser skiller sig ud fra andre klientgrupper ved at risikere at udvikle forskellige PTSD-symptomer foruden i høj grad at være plaget af en række ambivalente følelser i forhold til dem selv, andre mennesker og omverdenen. Denne klientgruppes ofte mangeartede problemstillinger er det derfor nødvendigt at være bekendt med, når man som psykolog planlægger et psykoterapeutisk behandlingsforløb. At blive hel igen Offerets behov kan altså omfatte psykologisk, fysiologisk og økonomisk intervention. Men denne pakke bør ikke stå alene. Oplevelsen af på få sekunder at være blevet forvandlet fra en velfungerende borger til et sårbart offer skaber et behov for at møde mennesker, der står eller har stået i en lignende situation som én selv. Det er i hvert fald, hvad jeg personligt har erfaret gennem min tilknytning til hjemmesiden OfferForum.dk. Hjemmesiden åbner for, at man som udsat for en forbrydelse kan skrive om sin oplevelse og kommentere på andres. Ofrene her fortæller, at de efter forbrydelsen ivrigt søgte efter steder på internettet og i organisationer, hvor de kunne tale med ligesindede og spørge dem om alle de ting, de ikke kunne eller ville spørge andre om. De savnede at blive hørt og følelsesmæssigt spejlet og opleve at blive bekræftet i deres følelsers realitet og reaktioners berettigelse. De savnede at tale med nogen, der havde udviklet tilsvarende følelser, tanker, kropsoplevelser og adfærd som de selv. Forskning viser at samtale- og støttegrupper kan have en terapeutisk effekt på at overkomme sin offerrolle gennem deling af oplevelser, spejling i forhold til genkendelse og anerkendelse af efterreaktioner, foruden at der er tid og rum til at dvæle ved eventuel sorg, skam og oplevelsen af at være unormal (Shapiro, 1999; Yalom, 2005). Videre giver mødet med ligesindede en tryg base, hvor offeret kan sætte sig selv i en sårbar situation ved at fortælle om svære tanker og følelser og overskride grænser i de øvrige gruppedeltageres nærvær. Referencer Julie-Astrid Galsgaard, cand.psych. Balvig, F. (2013) & : Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerrapport% pdf. Budden, A. (2009). The role of shame in posttraumatic stress disorder: A proposal for a socio-emotional model for DSM-Vq. Social Science & Medicine, 69, pp Ehlers, A. & Clark, D.M. (2000). A cognitive model of posttraumatic stress disorder. Behaviour Research and Therapy 38, pp Elklit, A.; Due, L; Christiansen, D.M. (2009). Predictors of acute stress symptoms in rape victims. Traumatology, 15(2), pp Galsgaard, J.-A. (2010) Om at vælge tilgivelsen. Psykolog Nyt, 15, pp Hansen, M. & Elklit, A. (2014) Who develope post traumatic stress symptoms following a bank robbery? Novo Science Publisher, Inc. Herman et al. (2011). The trauma recovery group: A guide for practitioners. The Guildford Press. NY. Kunst, M.J.J., Winkel, F.W., & Bogaerts, S. (2010). Prevalence and predictors of posttraumatic stress disorder among victims of violence applying for state compensation. Journal of Interpersonal Violence, 25, pp Shapiro, E. (1999). Trauma, Shame, and Group Psychotherapy: A Self Psychology Perspective. Group, Vol. 23 (2). Yalom, I. & Lesczc, M. (2005). The therapy and practice of group therapy. Basic Books. NY. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 TIDSÅND Mørke skyer over de unges Børn og unges mentale helbred har det skidt, konkluderer ny rapport. Tre psykologer genkender billedet og forklarer miseren med overbekymrede forældre, usund tørst efter succes og et skolesystem, der kræver for meget og rummer for lidt. D en tiltagende deroute er blevet mere og mere tydelig for Julie Noack Skærbæk. Hver eneste dag møder hun nye børn og unge med en lægehenvisning til Børne- og ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, hvor hun arbejder som psykolog. - Vi får henvist flere og flere børn med opmærksomhedsforstyrrelser. Fælles for dem er, at de kommer til at stikke ud fra normen, fordi skolens rammer og strukturer er blevet mere flydende, siger hun. Fra sit arbejde kan hun kun nikke genkendende til den nedslående konklusion i Vidensråd for Forebyggelses rapport, Børn og unges mentale helbred : At danske børn og unge har fået et dårligere mentalt helbred. Forklaringen finder hun blandt andet i de forandringer, som folkeskolen og de gymnasiale uddannelser er blevet pålagt de senere år. Hvad siger rapporten Baggrunden for de voldsomme stigninger i forekomsten af psykiske lidelser blandt årige er med stor sandsynlighed en egentlig negativ udvikling i børns mentale helbred. Cirka dobbelt så mange unge mellem 16 og 24 år følte sig stressede i 2005 end 20 år tidligere. Der er registreret en fordobling i antallet af selvmordsforsøg blandt årige kvinder fra 1994 til 2001 og mere end en tredobling blandt årige kvinder i samme periode. Siden 2000 er der sket en tidobling af antallet af unge, som behandles med ADHD-medicin, og en tredobling af unge, som får antidepressiv medicin. Antallet af besøg i børnepsykiatrien er tidoblet på 20 år. Kilde: - Vi bruger specielt én formulering om ADHD-diagnosti cerede børn. Den er næsten blevet en floskel, fordi den går igen så ofte i erklæringer og til netværksmøder: Barnet har brug for faste rammer og velkendte voksne omkring sig. Julie Noack Skærbæk vil gerne give et bud på, hvor mange af de børn, der kunne få det markant bedre psykisk procent, vil jeg mene. Hvis de altså ikke hele tiden skulle tage stilling til alle mulige spørgsmål om, hvad de vil med undervisningen i skolen, hvem de har lyst til at arbejde sammen med i grupper og så videre. Julie Noack Skærbæk understreger, at det ikke kun er de børn, hun møder i psykiatrien, der kæmper med at finde et fast ståsted i skolen i dag. - Uddannelsesinstitutioner og samfundet kræver flere og flere resultater af børn og unge i dag. De konstante krav kan knække halsen på selv den stærkeste. Børn og unge skal hele tiden tage stilling til studievalg, kropsidealer, karakterer og alt muligt andet mellem himmel og jord, siger Julie Noack Skærbæk. Curlingforældrene De yngste generationer er med andre ord blevet ramt af den samme syge som resten af befolkningen: Kravet om individuel succes. Lykkes det ikke at hive en håndfuld 12-taller hjem til karakterbogen, kan følelsen af fiasko trække mørke skyer ind over hverdagen. - Hvis alle skal konkurrere, bliver fællesskabets rammer snævrere, og så falder alle de, der ikke passer ind, udenfor, mener Julie Noack Skærbæk. Derfor er det heller ikke overraskende, at livstilfredsheden daler blandt børn og unge. Det er opfattelsen hos Susanne Wederkinck Nielsen, PPR-psykolog i Børne- og Ungerådgivningscenter i Høje- Taastrup Kommune. - Jeg oplever en øget opmærksomhed på livstilfredshed hos børn og unge i dag. Den kommer blandt andet til udtryk i en ekstrem kropsfiksering, i overtræning, i spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd, siger hun med henvisning til den skrumpende andel af 11-årige, 13-årige og 15-årige, der ifølge rapporten oplever en høj livstilfredshed. Her er undersøgelsen inde og røre ved sagens kerne, mener privatpraktiserende børnepsykolog Lisbeth Liebmann. Hun mø SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 trivsel der flere og flere bekymrede forældre i sit daglige arbejde og ser konturerne af, det hun kalder en ny børnekarakter. - Det er børn fra velstillede, velfungerende hjem med forældre, der forsøger at være så meget til stede, så nærværende og støttende som muligt, når familien er sammen. Disse børn får stor medbestemmelse i familien. Måske også i en grad, som barnet dybest set ikke magter. Det kan skabe forkælede børn, der er vant til at få deres vilje og den fulde opmærksomhed fra forældre. De børn har alt for store forventninger til sig selv, siger Lisbeth Liebmann. Forældre til den type børn bestiller tid hos hende, hvis de synes, at barnet ikke fungerer optimalt i hverdagen med dem, eller hvis barnet virker indesluttet, nervøst eller ikke har mange venner. - Det er en generel tendens i vores kultur, at forældre skal være søde og rare og forstående over for deres børn. Ofte glemmer forældrene, at de også skal vise vej, træde i karakter og sætte grænser. Det skaber ofte en utryghed hos barnet, som ikke kan mestre al den indflydelse, siger Lisbeth Liebmann. Et råb til omverdenen Når børn oftere slår sig på livet, skyldes det ifølge Lisbeth Liebmann formentlig, at de mangler at blive hærdet af livet. - Forældrene i dag fjerner alle sten på vejen for deres børn og giver sig måske for meget for at undgå, at livet kan gøre ondt. Især når man som forældre stiller krav eller i konflikter med børnene. De mange blå mærker på psyken sætter ikke kun aftryk på den lettere ende af skalaen i rapporten. Også antallet af unge, der har forsøgt at begå selvmord i de seneste par årtier, er steget markant. Det tolker Susanne Wederkinck Nielsen som en logisk konsekvens af det, hun oplever i Børne- og Ungerådgivningscentret. - Jeg møder flere og flere unge, og især piger, der har en selvskadende adfærd. Et selvmordsforsøg kan i den sammenhæng ses som et ekstremt forsøg på at gøre mental smerte konkret. Det er et råb om hjælp til omverdenen, og disse tal kan ikke bagatelliseres. De viser, at der er en opgave her, som samfundet ikke formår at løse. Hvad enten det er familien, dagplejeinstitutionerne, skolen eller en fjerde part, der svigter. Henning Due, pressekonsulent PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 SELVSKADE Af Natasa Zoric Behandling af selvskadende adfærd Unge selvskadende har tendens til at isolere sig og skade sig selv i det skjulte. Udadtil kan de fremstå velfungerende, men under overfladen er de sårbare og oplever et indre kaos. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 G ennem de seneste 20 år er der sket en eksplosiv stigning i antallet af personer uden psykiatriske lidelser, som udøver selvskadende adfærd. Selvskadende adfærd er ikke et nyt fænomen, men det er et fænomen, der heldigvis er kommet større opmærksomhed på blandt behandlere og andre professionelle. Adfærden kan forekomme i alle aldre og ved begge køn, men internationale studier viser, at der uden tvivl er langt højere prævalensrater af selvskadende handlinger blandt den unge population end i den øvrige befolkning. Ligeledes peges der på, at selvskade forekommer næsten lige hyppigt blandt unge kvinder og mænd, men de anvendte selvskadende metoder blandt kønnene er ofte forskellige. Unge selvskadende har ofte tendens til at isolere sig og skade sig selv i det skjulte, hvorfor det kan være vanskeligt at få øje på dem, som har brug for hjælp. Udadtil kan de fremstå velfungerende, men under overfladen er de sårbare og oplever et indre kaos. Som resultat af den større udbredelse af selvskadende adfærd uden suicidale intentioner samt et større forskningsfokus blev Non- Suicidal Self-Injury i 2013 oprettet som en selvstændig diagnose i DSM-5. På trods heraf dette bør vi stadig huske på, at selvskadende adfærd er et nonspecifikt symptom, som dækker over mange forskellige psykiske vanskeligheder. Epidemisk smitte Nyeste forskning viser, at over en femtedel af gymnasieelever i Danmark, enten enkelte eller gentagne gange, har prøvet at skade sig selv på den ene eller anden måde. Endvidere er der en høj risiko for, at selvskadende adfærd smitter, da de unge bliver inspireret ikke kun af hinanden, men også gennem de mange sociale medieplatforme, som de færdes på. Nogle gør det for at eksperimentere typisk i ungdomsårene, da eksperimentering er en naturlig del af menneskets udviklingsproces mens andre gør det af psykiske årsager, hvor de selvskadende handlinger benyttes som en affektregulerende funktion. Ved mange unge ebber denne uhensigtsmæssige og skadelige adfærd typisk ud med alderen, men hos nogle udvikler den selvskadende adfærd sig til en form for afhængighed, som kan være meget vanskelig at overvinde uden den rette behandling. Udviklingen af selvskadende adfærd bør forstås ud fra en dynamisk forklaring, som inddrager neurobiologiske, psykologiske og sociokulturelle faktorer, men der er ingen tvivl om, at de høje forekomster af selvskadende adfærd til dels kan tilskrives det store forventningspres, de unge udsættes for i vores samfund, der fokuserer på viden, uddannelse og udvikling. Hvilke behandlingsformer virker? De fleste, der arbejder med behandling af selvskadende adfærd, kan skrive under på, at det er en meget kompleks og udfordrende opgave, de stilles over for. At selvskadende personer kan skade sig selv som en form for selvmedicinering og omsorg, kan synes paradoksalt, hvorfor arbejdet med denne målgruppe kan vække intense følelser hos terapeuten. Det kan påvirke behandlingsforløbet i negativ retning, hvis disse følelser ikke bearbejdes i supervisionsfora. Det er alment kendt blandt psykologer, at kvaliteten og udbyttet af psykoterapi i høj grad afhænger af de nonspecifikke faktorer. Mange klienter vil også pege på relationen til deres terapeut som det mest betydningsfulde i deres behandlingsforløb. Ovenstående taget i betragtning er der dog visse psykoterapeutiske behandlingsformer, som er veldokumenterede for behandlingen af selvskadende adfærd; mentaliseringsbaseret terapi og dialektisk adfærdsterapi. I 2014 gennemførte jeg i forbindelse med mit speciale en kvalitativ undersøgelse med formål om at undersøge, om hyppige samtaler og inddragelse af pårørende kunne nedbringe selvskadende handlinger ved unge samt styrke deres motiva tion til behandling. Behandlingsforløbene i undersøgelsen tog afsæt i et intensivt korttidsforløb, som strakte sig over 10 uger, hvor klienterne havde to ugentlige samtaler, inden de overgik til en samtale ugentligt eller hver anden uge, afhængigt af behov. Psykoterapiforløbene tog afsæt i en mentaliseringsbaseret referenceramme med inddragelse af forskellige teknikker fra kognitiv terapi, fx kriseplaner, ugeskemaer, graduerende mål og kædeanalyse. Ved hjælp af målinger og klienternes egne vurderinger blev det påvist, at inddragelse af forældre samt hyppige samtaler var nogle af de faktorer, som havde størst betydning for behandlingsforløbenes positive udfald. Den ambivalente motivation Mange selvskadende personer ønsker at stoppe med fx at skære sig selv, men samtidig anser de selvskaden som nødvendig for at kunne regulere den indre spænding og de svære følelser, som de ikke er i stand til at håndtere på PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 anden vis. Denne ambivalens kan resultere i modvillighed til behandling, som kan mislykkes, hvis der ikke er rettet en særlig opmærksomhed på klienternes ambivalente motivation til behandling. Ved at afholde hyppige samtaler med klienten kan motivationen til behandlingen bedre fastholdes, da der hver gang i terapien arbejdes med fælles mål, som klienten er med til at sætte. Samtidig muliggør hyppige samtaler, at aktuelle hændelser og problemstillinger i den unges liv kan komme i fokus i terapien relativt hurtigt. Unges hverdag er ofte præget af meget skiftende aktiviteter og relationer, hvorfor det at kunne tale om episoder, kort tid efter at de er hændt, kan have stor betydning for bearbejdningen. Endvidere oplever selvskadende unge jævnligt adskillige interpersonelle konflikter på grund af en svækket mentaliseringsevne og kan ligeledes ved hyppige samtaler reflektere over disse konflikter, mens de er friske i erindringen og med tiden udvikle mentaliseringsevnen. Kaster man et blik på den terapeutiske alliance, kan hyppige samtaler medvirke til at opbygge og vedligeholde denne samt forhåbentlig forhindre frafald. Netop frafald er i forvejen et stort problem ved psykoterapi med unge. Manglende ressourcer Unge i teenageårene er på et stadium i deres liv, hvor de selvstændiggøres og separeres fra forældrene. Alligevel udgør forældrene ofte en tryg base. Inddragelse af forældre eller andre nære pårørende sker på baggrund af, at de spiller en af de vigtigste roller i de unges liv. At have pårørendes støtte til behandling og anerkendelse af de personlige vanskeligheder kan være en betydelig hjælp i fastholdelsen af den unges motivation til behandling. Endvidere er pårørende til en selvskadende person typisk meget bekymrede, magtesløse og frustrerede, hvorfor det kan være givende, at de pårørende tilbydes psykoedukative samtaler. Men hvordan ser det så ud med behandlingstilbuddene for unge selvskadende? Er der mulighed for flere ugentlige samtaler i en periode og for at inddrage pårørende i behandlingen? I de fleste offentlige behandlingstilbud er svaret desværre nej. Medmindre den selvska dende person udøver alvorlige, stereotype eller tvangsprægede handlinger, hvad der oftest forbindes med udviklingshæmmede, autister, psykotiske lidelser m.fl., eller har andre tydelige tegn på psykiske lidelser, henvises personen oftest ikke til psykiatrien. Derfor henvises den pågældende til de kommunale tilbud, der findes. I folkeskolen er der mulighed for samtaleforløb med en psykolog eller viderehenvisning, men når unge går ud af folkeskolen, får de ikke længere adgang til PPR s tilbud. I stedet vil de som regel være overladt til studievejledere eller coaches på ungdomsuddannelser og kommunens rådgivere, som kan henvise dem til fx egen læge, kommunens ungerådgivning, LMS eller lignende. Tilbuddet vil være samtaler med professionelle, som ikke nødvendigvis er psykologer eller har den nødvendige erfaring til behandling af selvskadende adfærd. Om de har den fornødne erfaring eller ej, er det stadig tvivlsomt, at der er plads i kalenderen til hyppige samtaler i en periode, hvor det kan være gavnligt for den unges behandling. Den manglende højfrekvente kontakt med en professionel kan være det, der gør, at den unge får svært ved at fastholde motivationen til behandling og til at lære at håndtere intrapsykiske og relationelle konflikter på anden vis. De manglende økonomiske ressourcer i vores behandlingstilbud til at tilbyde hyppige samtaler, fører til, at vi går glip af en meget vigtig del af behandlingen det relationelle aspekt, som adskillige gange har vist sig at være altafgørende for psykoterapiens udfald. Køge og Vejle kommuner åbner nu for muligheden for, at unge mellem år fra 2015 kan få op til fem gratis samtaler med en psykolog. Det er et skridt i den rigtige retning. Forhåbentlig følger andre kommuner snart trop, så hjælpen til unge kan være ved hånden, når de har brug for det og uden lange ventetider. Den ideelle psykologiske hjælp ville være at give unge mulighed for at få de psykologsamtaler, de har behov for, hvad enten det drejer sig om 2 eller 26 samtaler. I vores samfund fremstår denne mulighed på nuværende tidspunkt som en utopi, men ud fra et samfundsperspektiv er jeg overbevist om, at en sådan mulighed på længere sigt ville være langt mere lukrativ forebyggelse frem for behandling. Referencer Natasa Zoric, cand.psych. Butler, J. (2012). Self-harm. Psychiatric aspects of general medicine.vol. 40, no. 12. Favazza, A.R. (2011). Bodies Under Siege: Self-mutilation, Nonsuicidal Self-injury, and Body Modification in Culture and Psychiatry. Baltimore: The John Hopkins University Press. Gratz, K. (2001). Measure of Deliberate Self-Harm: Preliminary Data on the Deliberate Self-Harm Inventory. Journal of Psychopathology and Behavioral Assessment. Vol. 23, no. 4. Klonsky, E.D. & Muehlenkamp, J.J. (2007). Self-Injury: A Research Review for the Practitioner. Journal of Clinical Psychology: In Session, vol. 63, no. 11. Møhl, B. & Skandsen, A. (2012). The prevalence and distribution of self-harm among Danish high-school students. Personality and Mental Health. Vol. 6. Rubæk, L. (2009). Selvskadens psykologi. Dansk Psykologisk Forlag. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 KLUMME Det sunde liv N ogle sociologer hævder, at sundhed er blevet en moderne religion. Aviserne har sundhedstillæg, og der er alskens tv-programmer, hvor deltagere skal transformere sig til at blive sundere og slankere. Sundhedsbøger topper bestsellerlisterne, og det gælder om at motionere dagligt og spise efter de gældende kostregimer, som i øvrigt løbende skifter. I min barndom var fedt usundt, og man skulle spise bananer og gå på kartoffelkur. I dag er kartofler fedende, og institutioner forbyder børn at spise bananer på grund af deres sukkerindhold. Man taler uden ironi om at synde, når man spiser slik og kager, og man er først rigtig frelst, når man har gennemført et maratonløb eller en ironman. Dette er også noget, toplederne skriver på deres CV; de mødes nu ikke kun i Rotary-klub ben, men nok så ofte på carboncyklen. Staten ønsker at regulere borgernes sundhed som aldrig før. Det er ikke kun til gavn for borgerne selv, siges det, men vil jo også spare nationen for penge. Da regeringen lancerede sine Nationale Mål for Sundhed tidligere i år, skete det blandt andet med henvisning til, at svenskerne i gennemsnit lever to år længere end danskerne (skandale!), hvorfor der blev sat syv konkrete (dvs. målbare) mål for danskernes sundhed om 10 år. De handler om at mindske den sociale ulighed i sundhed, øge den mentale trivsel både for børn og for voksne, få færre rygere, mindske alkoholforbruget, nedsætte antallet af overvægtige og øge den fysiske aktivitet. Det er de velkendte KRAM-faktorer med lidt ekstra, og det er selvfølgelig svært at være uenig i disse mål, selv om man godt kan diskutere enkelte af dem, fx vedrørende overvægt. Grænsen for overvægt (udtrykt ved BMI) er siden 1990 flyttet fra 27,8 kg/m2 til 24,9 kg/m2, selv om undersøgelser viser, at dødeligheden ikke er højere for moderat overvægtige (men måske faktisk er lavere end for såkaldt normalvægtige). Med hensyn til vægt, såvel som på mange andre områder, bevidner vi i disse år en massiv sygeliggørelse. Hvordan man gør det Kritikere vil med rette kunne indvende, at der er risiko for en individualisering af sundhedsproblemerne, når det med regeringens mål bliver den enkelte, der skal tabe sig, motionere mere osv., selv om vi samtidig godt ved, at sundhed er tæt knyttet til grundlæggende sociale og demografiske forhold og uligheder. I sundhedsmålene er der dog netop fokus på at reducere den sociale ulighed, hvilket er sympatisk. På et dybere plan er den implicitte sundhedsfilosofi dog temmelig ensporet: Sundhed kobles entydigt til, hvordan den enkelte har det, og slet ikke til, hvordan man gør det i sit liv. Man kunne sagtens operere med et bredere sundhedsbegreb, hvor man også kunne have mål som: Danskerne skal blive mere generøse, høflige og dannede, engagere sig mere i børnenes og de gamles liv og blive mere solidariske med de uformående. Kunne et sundt liv ikke ses som andet og mere end et kvantitativt anliggende altså end et liv, der er så langt som muligt, og hvor man har det så godt som muligt? Kunne det ikke også ses kvalitativt som et liv, hvor man gør det så godt som muligt ud fra de muligheder og forpligtelser, man er blevet givet? Selvfølgelig er der med denne kvalitative udvidelse af sundhedsbegrebet en risiko for moraliseren, men den er der jo i forvejen, når fx rygere og overvægtige stigmatiseres. Hvordan-man-har-det og hvordan-man-gør-det i sit liv er ofte forbundne, men der er nok grund til at tænke sundhedsbegrebet i begge retninger. Adolf Hitler var både idrætstilhænger, vegetar og anti-ryger, men hans eksistens kan vel næppe fremdrages som eksempel på det sunde liv? Svend Brinkmann, cand.psych. professor ved Institut for kommunikation Aalborg Universitet KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Overenskomst-2015 Hvor lønkronerne Nu nærmer tiden sig, hvor parterne på det offentlige arbejdsmarked skal til forhandlingsbordet og forhandle overenskomster. Psykologforeningen satser mest på den lokale løndannelse. Iløbet af januar og februar 2015 forhandles der med Staten, Regionerne og Kommunerne om den kommende overenskomst, OK-15. Som grundlag for forhandlingerne har vi valgt denne gang især at rette opmærksomheden mod den lokale løndannelse. Dette valg har vi truffet i forventningen om, at rammen denne gang bliver beskeden hvad den også var både i 2011 og Forrige gang fandt forhandlingerne sted i skyggen af finanskrisen, og 2013-forløbet husker nok alle på grund af konflikten på folkeskoleområdet. For holdningen til lønsystemer er det helt afgørende spørgsmål, hvad der kan betale sig! Inden vi i 1998 fik lokal løndannelse (Ny Løn), fandtes et mere anciennitetsbestemt lønsystem, og dengang overgik vi til et lokalt baseret lønsystem, hvor aflønningen skulle afspejle den enkeltes funktioner og kvalifikationer. Hvilken lønudvikling ville vi have haft, hvis vi havde bevaret det gamle system? Et sådan spørgsmål er det selvfølgelig umuligt at besvare, og direkte bevise, at det nye lønsystem har været en fordel, kan vi ikke. Vi ved dog, at den samlede lønmængde til offentligt ansatte ikke har ændret sig afgørende, så udviklingen skal måles på bevægelserne mellem de enkelte faggrupper. De samlede lønninger i den offentlige sektor reguleres fortsat og vil formentlig blive ved med det via reguleringsordningen. Denne ordning betyder, at den samlede offentlige lønudvikling ikke overstiger den private lønudvikling. Aftales der lokalt højere lønninger som helhed, vil dette blive tilpasset ved mindre regulering. Imidlertid kan sagtens lave forskelle i lønningerne ved lokal løn, både mellem de enkelte arbejdspladser eller mellem de enkelte grupper. Generelt set er gennemsnitslønnen i den offentlige sektor lavest i kommunerne, regionerne ligger i midten, og staten fører an. Dette gælder for AC erne som helhed og også for psykologerne. Statens lønninger ligger ca kroner over det gennemsnitlige niveau i kommuner og regioner. Haler ind på efterslæbet En offentligt ansat psykolog tjener nu kr. pr. måned + pension. Gennemsnitslønnen for en akademiker er kr. pr. måned. I de sidste ti år er psykologers lønninger steget med 26,2 procent, mens akademikernes lønninger generelt er steget med 21,5 procent. Målt over perioden haler vi således ind på et historisk efterslæb. En grund til, at der stadig er en lille lønforskel mellem psykologer og øvrige akademikere, er, at vi har oplevet en stor vækst i antallet af psykologstillinger. Denne vækst er primært kommet blandt nyuddannede, og dette trækker gennemsnitslønnen nedad, da vi stadig har en centralt aftalt lønudvikling gennem de første år i karriereren, dvs. mens man stiger fra trin 4 til trin 8. 12,5 procent af alle psykologer er på det laveste trin (trin 4), mens 76,2 procent er på trin 8. Her adskiller psykologgruppen sig fra akademikerne generelt. Der hvor det er lykkedes os at hæve psykologernes lønninger, er netop på de lokale forhandlinger. Her får psykologerne mere i gennemsnit end akademikerne nemlig kr. pr. måned mod kr. for akademikerne generelt. I årene med finanskrisen er dog også den lokale løn blevet ramt, og opbremsningen i den offentlige sektor har især de to seneste år haft markant betydning for den lokale løndannelse. Som det fremgår af artiklen Ny Løn. Lokal løndannelse (dette Psykolog Nyt, side 14-15) viser en undersøgelse fra i sommer, at psykologernes erfaring med hensyn til lokal løn falder negativt ud på flere parametre. Det er dog, målt på en kronerog-øre-skala, Psykologforeningens vurdering, at vi i fremtiden fortsat bør satse på lokal løndannelse. Vi tror på, at psykologerne SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 hentes med autorisa tionstillæg og specialisttillæg og ikke mindst særlige opgaver, der skal løses, har en god profil til lokal løndannelse. Ifølge den del af undersøgelsen, der omhandler psykologernes holdninger til Lokal Løndannelse, ser psykologerne gerne, at der også kan gives tillæg for andet end autorisation og specialistgodkendelse. Det er der sat gang med foreningens lønpolitik og det er nok der, der er basis for, at psykologerne kan få yderligere del af lønkagen. Niels Kjeldsen, chefkonsulent PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 GULEROD Af Lars Michaelsen Ny Løn, Lokal Lønd Princippet med at belønne den medarbejder, der dygtiggør sig, engagerer sig eller tager ekstra ansvar, ligger bag Ny Løn. En undersøgelse fra i sommer viser, at de offentligt ansatte psykologer er skeptiske. L øn er den vigtigste del af ansættelsesforholdet. Løn er af indlysende grunde politisk højt prioriteret. I 1998 blev det såkaldte Ny Løn indført i den offentlige sektor, det, der nu hedder Lokal Løndannelse. Det nye bestod i, at den ansatte skulle have individuelt aftalt løn baseret på personlige kvalifikationer og arbejdsfunktioner. Tidligere fik man løn efter anciennitet. Arbejdsgiverne ville have det nye system, da man mente, at dette løninstrument kunne bruges som led i moderniseringen og effektiviseringen af den offentlige sektor. En tung proces, som regeringerne i 1980 erne initierede. Ny Løn kunne give de ansatte incitament til at opkvalificere sig, påtage sig flere arbejdsopgaver og i det hele taget yde en stadig bedre indsats for borgerne, fordi det kunne bonne ud i mere løn. Fra Dansk Psykolog Forenings side fremlagde man dengang over for medlemmerne de fordele, Ny Løn havde. På grund af efterspørgslen efter psykologarbejdskraft forventedes det, at psykologerne sagtens kunne få det samme eller mere i livsløn med Ny Løn i forhold til at fortsætte med det gamle, der ikke gav muligheder for løntillæg. Foreningen argumenterede også med, at Ny Løn var et mere retfærdigt system. Er det ikke mere retfærdigt, at en engageret, virkelysten psykolog, der løbende efter- og videreuddanner sig, får mere i løn end en uengageret, mere magelig psykolog?! På de mange møder, der blev holdt med medlemmer i Dansk Psykolog Forening i sin tid, var omdrejningspunktet for drøftelserne meget ofte lønsolidaritet over for retfærdighed. Med dette baggrundstæppe er tiden gået. Levede Lokal Løndannelse så op til formålene og de vedhæftede forventninger? Det har Dansk Psykolog Forening tilladt sig at spørge medlemmerne om i sommeren Medlemmerne blev via et spørgeskema spurgt til deres opfattelse af, hvorvidt formålene med Ny Løn/ Lokal Løndannelse er opnået. Resultater af en undersøgelse Formålene med Lokal Løndannelse er ikke opfyldt. Det er det overordnede signal fra medlemmerne på en lønundersøgelse, som Psykologforeningen har gennemført. En stor del af psykologerne har tilkendegivet, at de ikke har tilstrækkelig kendskab til Lokal Løndannelse. Det sidste er naturligvis problematisk, da aflønningen udgør det mest centrale vilkår i ansættelsesforholdet. Det er meget uheldigt, hvis der er etableret et lønsystem, som er vanskeligt at forstå. Det vil vanskeliggøre muligheden for at opfylde formålene med Lokal Løndannelse, da incitamenterne i systemet i så fald ikke kan virke. Efter 16 år med lønsystemet finder næsten halvdelen af respondenterne, at der ikke er god overensstemmelse mellem løn og kvalifikationer og funktioner. Hvilke kvalifikationer kan psykologerne få løntillæg for? Kun knap 7 procent svarer enig eller meget enig på spørgsmålet om, hvorvidt der er gode muligheder for at få løntillæg for andet end autorisation og specialistgodkendelse. 50 procent svarer uenig eller meget uenig. Det vil sige, at psykologerne oplever det vanskeligt at få honoreret kvalifikationer, medmindre der er tale om autorisation og specialistgodkendelse. For de offentlige arbejdsgivere var det et vigtigt formål at forbedre grundlaget for rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere via et nyt lønsystem, der kunne give en bedre balance imellem aflønninger i den offentlige og private sektor. Psykologerne finder i dag, at der er gode muligheder for mobilitet mellem de offentlige sektorer, men ikke mellem offentlig og privat sektor. Det skal ses sammen med, at godt 65 procent af psykologerne svarer enig eller meget enig på spørgsmålet om, hvorvidt der er stor lønmæssig forskel i det offentlig og private. Lønsystemet har således ikke levet op til dette formål i følge psykologernes opfattelse. Det var også et formål, at de ansatte skulle opleve det nye løn SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 Om undersøgelsen annelse Spørgeskemaet om holdninger til Lokal Løndannelse blev i sommer udsendt til de psykologer, der i Dansk Psykolog Forenings medlemsregister er registreret som menige ansatte eller ledere i kommuner, regioner og staten. 748 psykologer deltog. system som retfærdigt og fair. Det er ikke psykologernes oplevelse. Godt 61 procent svarer uenig eller meget uenig i, at lønsystemet er retfærdigt og rimeligt med hensyn til aflønning af den enkelte. Kun 8,5 procent svarer, at det er retfærdigt. Desværre, ingen penge Når vi spørger psykologerne, må vi konstatere, at de ikke finder, at formålene med Lokal Løndannelse er opfyldt. Lønsystemet har ikke skabt overensstemmelse mellem løn og kvalifikationer og funktioner, det findes uretfærdigt og i øvrigt vanskeligt at forstå. Det skal nævnes, at lederne ser formålenes opfyldelse en smule mere positivt end menige psykologer. I øjeblikket er Lokal Løndannelse under pres. Det skyldes nok især fagorganisationernes oplevelse af, at arbejdsgiversiden ikke gør noget for at få forhandlingssystemet til at fungere hensigtsmæssigt. I stedet for at tage udgangspunkt i den enkeltes kvalifikationer får tillidsrepræsentanterne blot at vide, at der ingen penge er. Forhandlingssystemet opleves ikke som lokalt, men som stærkt centralt styret. Undersøgelsen af psykologernes opfattelser og oplevelser af Lokal Løndannelse kommer blandt mange andre bidrag til at indgå i Akademikernes (AC) forestående overenskomstforhandlinger, hvor også selve forhandlingssystemet er bragt i spil. Lars Michaelsen, konsulent PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 Forår i Europa Fire psykologistuderende hev en uge ud af kalenderen og drog til Rumænien for at mødes med medstuderende fra det øvrige Europa. Hvorfor nu det, og hvad var udbyttet? Det har de interviewet hinanden om. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 V i tog fire af sted til EFPSA s årlige kongres, som i år fandt sted i Rumænien. Kongressen bestod af syv intense dage med et tætpakket fagligt, videnskabeligt og socialt program. De 250 studerende samarbejdede aktivt på kryds og tværs om at blive klogere på det videnskabelige tema, som dannede rammen for kongressen. Hvordan fortæller man nu om den oplevelse, så de mere end 1000 danske psykologistuderende forstår, hvad de går glip af, hvis de ikke lader sig friste af næste års kongres i Tjekkiet? Vi vælger at gøre det gennem et gensidigt interview. Hvordan var dit første møde med EFPSA? Marie: Jeg hørte om EFPSA gennem en studiekammerat på Aarhus Universitet. Det var lige op til, at den årlige kongres skulle afholdes, så jeg sprang ud i det og sendte en ansøgning af sted og endte med at kende alt til EFPSA efter en uge. Nina: Jeg kan huske, at jeg syntes, det var noget mærkelig noget dette EFPSA, og sådan et besværligt navn Men da jeg endelig blev overbevist af min veninde til at tage med på kongressen, undrede jeg mig over, hvorfor ingen havde overtalt mig før. Det var en uge fyldt med inspiration, læring, oplevelser og nye venskaber ret og slet et psykologieventyr. Hvad fik du fagligt ud af kongressen? Nadja: Jeg har været med på tre kongresser, og de har været kilde til stor faglig inspiration hver gang. Det at sidde til workshops og foredrag af ren og skær interesse og lærelyst frem for eksamensforberedelse er en fantastisk afveksling fra hverdagen. Det er meget værd at blive mindet om, at jeg har valgt det her studium, fordi det er utroligt spændende, og at jeg er en del af det enestående faglige netværk, som er psykologi i Europa. Marie: Jeg oplevede på kongressen, at min interesse for udviklingspsykologien blev udforsket mere ud fra en praktisk vinkel. Thorbjørn og jeg blev efterfølgende inviteret med i en arbejds PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 gruppe med fokus på mulige koblinger mellem teknologiske hjælpemidler og udvikling af sprogfærdigheder hos børn med autismespektrumsforstyrrelser. Her trak vi i høj grad på den viden, som vi fik med fra kongressen. Hvem har du mødt på kongressen? Thorbjørn: Jeg mødte den lille rumænske danseglade gøgler; den ambitiøse og alvorlige formand for foreningen, der viste sig at have en rebelsk side med hang til natbadning; den farverige svensker, der har læst i Danmark og arbejder i Norge; den aserbajdsjanske studerende, der argumenterede for, at autisme på nogle områder er en gave, som vi skal værdsætte; og så den jordnære forsker fra Cambridge, der spillede en habil omgang beer pong. Marie: Jeg mødte en ung mand fra Kosovo, som ligesom mig ved siden af psykologistudiet arbejder med ABA-træning til børn med autismespektrumsforstyrrelser. Vi havde lige pludselig rigtig meget at tale om! Nadja: Jeg har fået et stort internationalt netværk af psykologistuderende, som jeg har set ved flere lejligheder, haft det virkelig sjovt med og lært meget af. Herudover har jeg knyttet meget nære venskaber med de andre danske studerende, som også deltog i kongressen. På et personligt plan hvad har du taget med hjem? Nadja: Jeg er kommet hjem med en fantastisk følelse af at have gjort noget ekstra for at få mest muligt ud af psykologistudiet. Jeg har fået en fornyet kærlighed til faget og indblik i de mange muligheder, som psykologistudiet åbner op for. Det har været en personlig udfordring at kaste sig ud i, og det har givet mig mod på flere udfordringer. Thorbjørn: Ud over at indeholde et stærkt fagligt program var kongressen også en unik mulighed for at blive en del af enormt netværk af psykologistuderende på tværs af landegrænser. Dette har blandt andet inspireret mig til at udvide min faglige horisont ved at tage på udveksling i udlandet. Nina: Jeg har fået psykologivenner fra hele Europa og en indsigt i, hvordan psykologistudiet ser ud i andre lande. Vidste du for eksempel, at psykologistuderende i Ungarn ved studiestart skriver under på, at de har tavshedspligt i forhold til alle deres medstuderende? Dette gør de for at kunne bruge hinanden til at øve sig i både at være psykolog og klient det synes jeg at vi kan lære noget af herhjemme. Hvad er din bedste EFPSA-oplevelse? Marie: Det sjoveste var Cultural Evening, som er et socialt arrangement, der foregår en af aftenerne. Alle repræsentanterne fra de forskellige lande stiller op med lokale retter og drikkevarer, og det er en fantastisk fest med mange forskellige kulturelle indslag. Nina: På min første kongres var jeg med på en psykodramaworkshop om seksualitet. Det var en oplevelse, jeg nok aldrig vil glemme. Det var lidt grænseoverskridende for mig, men samtidig Baggrund EFPSA står for The European Federation of Psychology Students Associations, og samler 32 europæiske landes respektive psykologiforeninger for studerende. Organisationen bygger bro mellem psykologistuderende på tværs af lande i Europa for at udvikle det faglige, sociale og kulturelle samarbejde. Blandt aktiviteterne er kongresser, konferencer og sommerskoler. Tilmeldingen til næste års kongres i Tjekkiet åbner 5. december se Dansk mailadresse: Artiklens forfattere er Marie Korfits, 7. semester på Aarhus Universitet, 24 år. Nadja Thorbek Uldall, 9. semester på Københavns Universitet, 25 år. Nina Randby, 9. semester på Københavns Universitet, 25 år. Thorbjørn Larsen, 7. semester på Aarhus Universitet, 26 år. utrolig lærerigt og inspirerende. Det at vi kun var psykologistuderende i gruppen gjorde nok, at vi turde åbne os, til trods for at det kun var én session. Jeg lærte en masse om psykodrama og gruppeterapi og fik ny indsigt i mig selv, i mit liv, og hvordan det var for mig at være deltager i sådan en setting. Og samlet set? Alle: EFPSA-kongressen har været en enorm oplevelse for os fire studerende. Ved at deltage i kongressen har vi gjort os erfaringer, som man ikke får via de obligatoriske fag på studiet. EFPSA er således med til at skabe motiverede psykologistuderende med en stærk faglighed. Organisationen og kongressen lægger kimen til samarbejde og vidensdeling på tværs af lande, giver kig ind i kulturelle praksisser inden for faget og er inspirerende og udviklende for den enkelte deltager. Næste kongres finder sted i Tjekkiet foråret 2015, hvor det videnskabelige tema er Seksualitet. Lyt til et godt råd: Tag med! Marie, Nadja, Nina og Thorbjørn, stud.psych. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst?

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Kroner én, kroner to Af Lene Maigaard PPR-psykolog løn Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Siden 1. april

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere