VestKronik. Integreret anvendelse af patient rapporterede oplysninger for patient, behandler, forsker og samfund. Marts 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VestKronik. Integreret anvendelse af patient rapporterede oplysninger for patient, behandler, forsker og samfund. Marts 2013"

Transkript

1 VestKronik Integreret anvendelse af patient rapporterede oplysninger for patient, behandler, forsker og samfund. Marts 2013 Niels Henrik Hjøllund Hospitalsenheden Vest

2 Baggrund Patientrapporterede helbredsdata er en simpel nødvendighed i hele sundhedssektoren. Næsten enhver diagnose forudsætter indhentning af oplysninger fra patienten (anamnese), og kun få behandlinger kan iværksættes og vurderes uden. Vurdering af behandlingens effekt, sidevirkninger og forløb giver begrænset mening uden patientens bidrag. Dette er åbenlyst i den kliniske situation for behandlingen af den enkelte patient, og tilsvarende gælder på gruppe-niveau, når behandlingseffekt og -kvalitet skal beskrives overordnet for grupper af patienter og diagnose-kategorier: hvis der kun er adgang til laboratorie- og registerdata indskrænker grundlaget sig til død, genindlæggelse, biokemi og tilgængelige registerdata om forbrug af medicin, sundhedsydelser etc. Om end disse mål er vigtige, vil kun få påstå vi dermed har en dækkende beskrivelse af hvordan det reelt går med patienten. Patientrapporterede data anvendes i dag altovervejende usystematisk i sundhedssektoren: som noget behandleren lytter til, forkorter og fortolker og noterer i journalen. Eller som ad hoc indsamlede data i forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter - skarpt afgrænsede i tid og rum. Et forhold som står i kontrast til de krav vi stiller til kliniske data mht. systematik, dækningsgrad og adgang. Termen Patient Reported Outcome (PRO) er defineret af USA's Food and Drug Administration således: "A PRO is a measurement of any aspect of a patient's health status that comes directly from the patient (i.e., without the interpretation of the patient's responses by a physician or anyone else) " (1) Måling af PRO implicerer anvendelse af standardiserede instrumenter med dokumenteret validitet og reliabilitet (2). PRO har under mindre præcise betegnelser, såsom Health Related Quality of Life, været anvendt forskningsmæssigt og ved lægemiddelafprøvning i de seneste årtier (3), og har i de senere år i stigende grad vundet indpas i klinisk praksis (2;4). I nedenstående figur er PRO sat i relation til en generel helbredsmodel. Modellen bygger på WHO s ICF model og er modificeret efter Valderas et al 2008 (5). Alle domæner, fraset det biologisk/fysiologiske domæne, har umiddelbar relevans for PRO. Også en række telemedicinske målinger kan endog i visse tilfælde udføres og rapporteres af patienten, hvilket kan have økonomiske og pædagogiske fordele.

3 - 2 - PRO data har potentialer til gavn for patient, behandler, forsker og samfund. Brug af standardiserede spørgeskemaer kan anvendes til at detektere behandlingskrævende fysiske og psykiatriske tilstande, og kan anvendes til monitorering af sygdomsforløb, og behandlingseffekt og bivirkninger. PRO kan endvidere facilitere en kliniker-patient kommunikation og understøtte selvforvaltning, fælles beslutninger og etablering af fælles forventninger og prioriteringer. Endeligt kan PRO data være redskaber ift kvalitetsudvikling og omlægning af arbejdsgange hvor den direkte kliniske kontakt allokeres til de patienter som har størst behov (visitation/triage * ). Hvis PRO målinger inddeles efter rekrutteringsmetode (ad-hoc/kontinuerlig) og anvendelses-niveau (gruppe/patient-niveu) fås 4 grundperspektiver, som dækker kvalitativt forskellige anvendelser af PRO. Tabel 1: De 4 grundperspektiver for Patient Reported Outcome (PRO) Rekruttering Anvendelse Ad hoc (estimeringsniveau) (projekter) Gruppe niveau Forskning Patient niveau Ref: Hjøllund 2011 (6) hypotesetestning/estimering Prognose individuel prognosesætning Kontinuerligt (drift) Kvalitetsudvikling supplerende outcome/proces data Klinisk anvendelse beslutningsstøtte/visitation Traditionelt fokuseres på ét grundperspektiv ad gangen, men der kan være fordele ved at tænke flere perspektiverne under ét, idet dataindsamlingen er den vanskeligste opgave. FDA, som er ophav til definitionen, har således kun fokus for PRO ift bivirkninger ifm godkendelse af nye lægemidler (1) mens systematiske reviews på området har øje for den kliniske behandlingskvalitet, men uden blik for de resursemæssige perspektiver (4;7-10). Tilsvarende vil aktører, som arbejder med PRO data til kvalitetsudvikling, sjældent have øje for den kliniske anvendelse på patientniveau og PRO forskeren vil ofte kun interessere sig for PRO indsamling til estimering eller belysning af hypoteser. Isoleret anvendelse af data til ét formål medfører overordnet set et ressourcespild, som er uøkonomisk og uetisk ift de patienter, som har investeret tid i PRO besvarelsen. En tilsvarende specifik tilgang findes mht patientgruppe, metode og logistik. Metodologisk er der udviklet en række PRO måleredskaber for hver diagnosegruppe, hvor mange måler ganske generiske outcomes, hvilket resulterer i unødige problemer med sammenlignelighed og evt validitet. Selvom der er udviklet en række generelle måleredskaber, som måler generelle symptomer, er der tradition for til at betragte sin egen patientgruppe som unik. PRO forskningen foregået ofte isoleret i det enkelte lægelige speciale, eller endog subspeciale (12). Et review kunne således identificere 252 navngivne metoder til måling af træthed, som er et ganske uspecifikt symptom (11). Endelig overses de logistiske udfordringer ofte, selvom disse måske er de vigtigste forhindringer for rutinemæssig anvendelse af PRO. Enhver behandler, forsker og planlægger har erfaret at spørgeskema-projekter kræver personaleresurser til administration, indhentning, editering, fortolkning og anvendelse, og at gå fra projekt til drift kan virke helt uoverkommeligt for den enkelte projekt-entreprenør. * Triage er et redskab til at sortere og prioritere patienter, således at de patienter med størst behov først bliver tildelt lægelige resurser. Begrebet anvendes i akut medicin, men princippet er generelt i enhver situation, hvor der er begrænsede resurser.

4 - 3 - Mange af disse uhensigtsmæssigheder kan undgås ved at anvende fælles teknologi, metode og logistik. VestKronik har gennem en årrække arbejdet med indsamling, analyse og integreret anvendelse af PRO data til forskning, klinisk beslutningsstøtte/visitation og kvalitetsudvikling. I det følgende afsnit præsenteres VestKronik, hvorefter der opgøres status, perspektiver og barrierer som basis for en udvidelse af konceptet kvalitativt og kvantitativt, såvel som vertikalt og horisontalt. 2 VestKronik VestKronik er en fællesbetegnelse for en række parallelle projekter med selvstændige formål, som med fælles teknologi repetitivt indsamler PRO-data i patientgrupper med maligne og kroniske sygdomme til klinisk og forskningsmæssig brug. Initiativet blev oprindeligt taget ud fra et ønske om at kunne besvare basale spørgsmål om forventelige forløb af symptombelastning og funktionsevne. Spørgsmål, som der i dag kun kan gives sporadiske, usystematiske eller subjektive svar på. Der har været stigende forskningsmæssig fokus på patientrapporterede helbredsmål, herunder helbredsrelateret livskvalitet, men aktiviteten har været domineret af tværsnitsstudier eller meget kort follow-up. VestKronik s projekter er karakteriserede ved årelang opfølgning med talrige målepunkter. VestKronik s metode er generisk ud fra erkendelsen af, at patienter med kroniske sygdomme eller følgevirkninger har mange lighedspunkter, og det giver meget mening at bruge fælles metodologi. Det bærende i VestKronik er et system, som understøtter en systematisk anvendelse af patientens egne oplysninger i klinik og videnskab på en resurseeffektiv måde, og som opfylder videnskabelige standarder. VestKronik s teknologi er udviklet løbende siden PRO dataindsamling foregår lokalt, regionalt og nationalt. Den kliniske anvendelse er udviklet og idriftsat ved Hospitalsenheden Vest siden 2008 og i Region Midt siden Teknologien Løbende gentagen indsamling af PRO data er en logistisk og resursemæssig udfordring. Derfor bliver indsamlingen ofte afgrænset til kortere projektperioder eller man vælger en billig metode med lav dækningsgrad, såsom udelukkende internetbaseret PRO-dataindsamling. Spørgeskemasystemer udelukkende baseret på internet-besvarelser er udbredte, ikke mindst pga. lave driftsomkostninger. Web-only systemer har størst anvendelighed hvis en svar-procent på cirka 50% er acceptabel. I klinisk og forskningsmæssig sammenhæng er dette dog sjældent tilfældet. Vi har erfaret at en kombination af de to metoder, mixed-mode, kan kombinere fordelene ved de to metoder. Erfaringer tyder på at svar indkommet fra hhv papirskema og web-besvarelse giver sammenlignelige målinger (13-15). Grundpillen i VestKronik er et integreret system til repetitiv dataindsamling med mixed-mode spørgeskemaer på papir, internet og telefon. Systemet er udviklet siden 2004 og kan understøtte et I VestKronik er første skema altid papir-baseret. Patienter, som i spørgeskema oplyser at have adgang til Internet, modtager ved næste besvarelse et brev med anvisning om web-besvarelse. Ved første web-besvarelse angives evt , som derefter benyttes. Omvendt bruges papir-skema som fall-back ved non-respons. På denne måde besvarer 55% på nettet, heraf halvdelen med kontakt, uden at deltagelses-graden påvirkes negativt.

5 - 4 - vilkårligt antal parallelle projekter, som udadtil fremstår som selvstændige med egne skemaer, følgebreve, brugere, procedurer og logo samt egen internet portal. Papirskema-funktionen er maksimalt integreret og administreres fra samme web-interface. Når et web-skema er defineret er det tilsvarende papir-skema straks klar til just-in-time udprintning og en opsætning til OCRsystemet er genereret. Systemet kører automatisk 24/7 og manuelle opgaver, som varetages af studentermedhjælp få timer ugentligt, omfatter kun kuvertering af udprintede skemaer og følgebreve samt scanning af indkomne skemaer og verificering i OCR-systemet, hvorefter data befinder sig i samme SQL-database som internet-besvarelserne. Uddata kan momentant downloades af slutbruger i analyseklart format med labels og kalkulerede scores. Datamanager-funktionen er dermed overflødiggjort. Systemet har online adgang til web-services hos CPR og det Fælles Medicin Kort. P.g.a. automatisering er marginaludgifterne små: papir, porto og få timers studentermedhjælp. Nye projekter, skemaer og administrationsprofiler oprettes på minutter. Der er markante stordriftsfordele ved at drifte selvstændige PRO-opfølgninger i et fælles system. Status Systemet er i permanent drift og administrerer p.t. 15 forskellige projekter, hvoraf 13 kører i mixedmode.

6 Characteristics of 13 implementations of a generic PRO system A: Clinical epidemiological research B: PRO for clinical databases C: PRO monitoring for administrative purposes D: PRO for automated cancelling of consultations E: PRO for clinical overview (AmbuFlex I) F: PRO for screening G: PRO for clinical decision support (AmbuFlex II) Number of projects Invoked elements (see note) Patient groups Recruitment a) Breast cancer b) IHD c) Stroke Hospital registers/clinical databases a) Prostatic cancer b) Renal cancer c) Esophageal cancer d) Lung cancer Clinical databases Primary aim Research Hospital performance evaluation Stroke Hospital registers Hospital performance evaluation Hip & knee replacement Clinic referral Resource optimation Location Regional National Regional National (Selected hospitals) Chronic heart failure Preadmission assessment Clinical decision support Acute Coronary Syndrome Hospital registers Screening for depression a) Epilepsy b) Renal failure c) Sleep disorders Clinic referral Clinical decision support H: Advanced communication ADHD Local Local Regional Local In operation Patients (Mar 2013) Clinic referral Communication (therapists and patient) Questionnaires/patient Unlimited 1 Unlimited Unlimited Response rate primary 81-85% 93% 78% n/a 75% 88% 93% n/a Response rate follow-up 91-99% n/a 96% 97% 82% n/a 99% n/a Element 1: PRO data collection, element 2: PRO based automated decision, element 3: PRO based decision support, element 4: Advanced communication

7 2.2.1 Fase I: Epidemiologiske forskningsprojekter VestKronik udspringer af et ønske om at kunne beskrive prognosen ved kronisk sygdom belyst pba PRO samt at belyse determinanter for forskelle i forløb mellem undergrupper af patienter. Systematisk viden om forløb af symptomer og funktionsevne hos kroniske patienter er begrænset grundet kort opfølgningshorisont og få målepunkter. Aktiviteten har været domineret af tværsnitsstudier eller meget kort follow-up. VestKronik projekterne er særegne ved løbende inklusion, lang tidshorisont og udtalt repetitiv dataindsamling. Gentagen og langvarig indsamling af patientrapporterede helbredsdata genererer et spektrum af forskningsmæssige muligheder, i sig selv og i kombination med kliniske og registerbaserede data. Da interessen fra starten var rettet mod i princippet enhver kronisk eller malign sygdom var det oplagt at opbygge et system, som kunne håndtere flere parallelle delstudier, hvilket blev til grundstenen for VestKronik. Forskningsprojekterne omfatter Liv Efter Brystkræft, Hjerteliv og Liv efter Apopleksi. Inklusion Patienter Hyppighed Målepunkter Svar % b 1 Mammografi/ /3321 a Hver 3. md Op til 16 66/99 /Brystkræft c 2 Iskæmisk Hver 4. md Op til 17 83/98 Hjertesygdom d 3 Apopleksi e 2008-? 2747 Hver 6. md Op til 5 84/98 a C.mamma ved mammografi/mammografi i.a. b Initialt/under follow-up c Se info.hvordan-gik-det.dk d Se info.hjerteliv.dk f Se info.apomidt.dk Forskningsprojekternes fælles grundlag er et materiale, som beskriver forløb og variation af symptombelastning og funktionsevne på baggrund af patientens gentagne levering af PRO-data over en årrække. Formålene kan opdeles i: Deskriptive formål: at beskrive tidsforløb af selvvurderet helbred, funktionsevne, psykisk og socialt velbefindende, træthed, angst og depression. Analytiske formål: at undersøge faktorer ved sygdom, behandling, person og miljø som determinanter for variation i forløbene Udviklingsformål: at opstille modeller til individuel prognose for forløbene på patientniveau med henblik på konkret patientrådgivning Hvert projekt har endvidere egne specifikke formål og hypoteser. For yderligere oplysninger henvises til projektbeskrivelser og oversigter, som er tilgængelige på info.hjerteliv.dk, info.apomidt.dk, info.om-dit-helbred.dk - eller samlet for alle projekter på info.vestkronik.dk. Projekterne har modtaget støtte fra Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Helsefonden, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Aarhus Universitet, Aarhus Universitets Forskningsfond og Region Midtjyllands Forskningsfond. Lang inklusionsperiode og lang follow-op tid betyder at projekterne først nu er nået til analysefasen. Forskningsprojekterne har aktuelt 2 ph.d. studerende tilknyttet. Der er publiceret 3 artikler (14-16) og flere manuskripter er under udarbejdelse. Materialets forskningsmæssige potentiale rækker længere, ikke mindst i kombination med registerdata.

8 - 1 - Om Fase 1 projekterne Fase 1 projekterne relaterer sig til grundperspektiverne forskning og individuel prognose. Patienterne har taget meget vel imod projekterne, hvilket belyses ved den udsædvanlig høje svarprocenter under follow-up. Dette er særligt bemærkelsesværdigt set i lyset af at patienten ikke selv får noget udbytte af at deltage, idet data ikke anvendes på patient-niveau. Tanken at også anvende PRO-data klinisk var derfor nærliggende. Fase II: PRO-data til klinisk beslutningsstøtte og kvalitetsudvikling Vedr AmbuFlex og PRO data indsamling til kliniske kvalitetsbaser henvises til vedhæftede rapporter udarbejdet af henholdsvis Center for Telemedicin og RKKP. 3. Fremtidige anvendelser af VestKronik VestKronik s anvendelse af PRO-data har vist sig bæredygtig, teknologien har kunnet udvikles, samarbejdsrelationer har kunnet etableres, logistikken har fungeret og projekterne har kunnet gennemføres. I det følgende beskrives fremtidige muligheder i relation til grundperspektiverne (jvf tabel 1), idet der startes fra bunden med den klinisk anvendelse af PRO-data Klinisk anvendelse Klinisk brug af PRO data har potentialer i forhold til styrkelse af patientperspektivet, kvalitet og patientsikkerhed samt bedre nytte af begrænsede personale-resurser. En stigende del af aktiviteten i hospitalsvæsenet vedrører patienter med én eller flere kroniske sygdomme. Der er derfor behov for løsninger, som understøtter den enkeltes evne til at håndtere sygdommen, øger kontinuitet i forløbet på tværs af sektorer og som fokuserer på hele mennesket og ikke kun sygdommen - i et samspil mellem patient, behandlingsgrupper og samfund. Dette er fremført mange gange de seneste år. AmbuFlex er et konkret bud på dette. På baggrund af erfaringerne fra AmbuFlex og DanPROM er det muligt at identificere kriterier for patientgrupper, hvor PRO-data kan anvendes til beslutningsstøtte/triage. Kriterierne omfatter Ambulante patienter, som har længerevarende ambulante forløb og PRO data er klinisk centrale - og Klinisk hands-on ikke nødvendig såfremt o tilfredsstillende PRO data samt o tilfredsstillende evt parakliniske data. Disse betingelser kan opfyldes for en række patientgrupper i en vifte af lægelige specialer. Listen vil udvides i takt med at stadig flere udredningsforløb foregår ambulant og/eller som del af et pakke-forløb. I skrivende stund har vi oprettet AmbuFlex indenfor neurologi, hjertemedicin og nyremedicin og flere er på vej. Erfaringerne fra DanPROM, som anvendte PRO ift at aflyse ambulante efterkontroller efter hofteog knæ-alloplastik, var at besparelsen her er for lille til at kunne være økonomisk rentabel når patientens sparede tid ikke medregnes.

9 - 2 - Som nævnt kan indrapportering af telemedicinske selvmålinger under visse forudsætninger ske i form af PRO-data. Det kan være både økonomisk og pædagogisk fordelagtigt at patienten selv indrapporterer simple målinger såsom vægt og blodtryk målt med udstyr, der som hovedregel vil være betydeligt billigere end egentligt telemedicinsk udstyr. PRO kan anvendes som brobygger over sektorgrænser i sundhedsvæsenet. Et tilbagevendende problem for den kroniske patient er manglen på kontinuitet mellem hospital, praktiserende læge og kommune, et problem som fra alle sider vurderes essentielt. Tværsektoriel deling af data i de elektroniske journalsystemer (EPJ, LPS, EOJ) er ramt af de traditionelle IT-strukturproblemer, om end der sker visse fremskridt. Men selv når muligheden oprunder, vil adgangen ikke indeholde PRO-data. Hvis systematiske PRO-data præsenteres på samme måde for patientens behandler, uanset sektor, vil det åbne for nye muligheder, hvor patienten i stedet for at føle sig som en kastebold mellem sektorer kan blive limen, som binder forløbet sammen vha data hun selv leverer i spørgeskemaerne. AmbuFlex er udviklet som et web-baseret system, som kan anvendes fra enhver PC på et givent hospital efter login på hospitalets netværk. Der er fra marts 2012 forbindelse mellem VestKronik/AmbuFlex og EPJ (MidtEPJ) med en såkaldt tryk-knaps integration eller smartframing, som er beskrevet nationalt og kan generaliseres til andre EPJ-er. Dette åbner en række nye muligheder se senere Kvalitetsudvikling PRO-data indsamlet til klinisk brug se ovenfor rummer et vigtigt bidrag til kvalitetsudvikling, idet det åbner mulighed for et systematisk overblik over patientens selvvurderede helbred belyst med validerede måleredskaber. Dette aspekt er beskrevet tidligere og skal ikke uddybes her. Kliniske kvalitetsdatabaser spiller en væsentlig rolle i kvalitetsudviklingen af behandling indenfor hele sundhedssektoren. Sundhedsstyrelsen definerer en klinisk kvalitetsdatabase som: Et register, der indeholder udvalgte kvantificerbare indikatorer, som kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsnets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe med udgangspunkt i det enkelte patientforløb. I dag registreres kliniske data løbende på patientniveau i en række kliniske kvalitetsdatabaser som en del af normal klinisk praksis, og både omfang og detaljeringsgrad forventes at stige. De eneste tilgængelige udfaldsmål på patientniveau efter udskrivelse stammer fra andre registre: vitalstatus, indlæggelsesmønster, forbrug af medicin og andre sundhedsydelser etc. Systematisk indsamlede patientrapporterede helbredsdata om symptombelastning og funktionsevne kan betragtes som komplementært til de registerbaserede outcomes. Der har, som nævnt i indledningen, indtil for relativt nylig ikke været tradition i Danmark for at anvende PRO i denne sammenhæng. Der er dog en stigende efterspørgsel herfor hos både Sundhedsstyrelsen og fra de sundhedsfaglige organisationer og selskaber. For PRO-patient går vejen til dette gennem et fortsat samarbejde med Kompetencecenter for Klinisk Databaser. Dobbeltregistrering af procedurer og andre indikatorer er en velkendt bagside ved kliniske kvalitetsdatabaser. Teknologien i AmbuFlex åbner en mulighed som kan lette denne byrde i den Telemedicinske løsninger og PRO-baserede løsninger er i vid udstrækning komplementære. Telemedicin retter sig typisk mod patienter med et behov for overvågning som indlagte patienter, mens PRO-løsninger er et alternativ til ambulant kontakt. Telemedicinske løsninger er teknologisk specifikke, har høje marginale driftsomkostninger pr patient og ofte skarpe inklusionskrav mens PRO-baserede løsninger bruger generisk teknologi, har lave marginale driftsomkostninger og 80-90%% i en given patientgruppe kan udfylde gentagne spørgeskemaer i en bimodal model.

10 - 3 - udstrækning det fortsat vil være nødvendigt at registrere data separat til kvalitetssikringsformål se senere Forskning De første 3 projekter i VestKronik tog udgangspunkt i ad-hoc patient-kohorter oprettet til formålet. Selvom vi synes vi har data af høj kvalitet og kvantitet er der alligevel begrænsninger: Når data er analyseret og offentliggjort er der gået så lang tid, at man kan stille spørgsmålstegn ved fundenes aktuelle relevans. Nye hypoteser som genereres fra studiet kræver ny dataindsamling, jvf de fleste videnskabelige artiklers konklusion: further research is needed. Data fra Liv efter Apopleksi kan for eksempel benyttes til at belyse kommunernes indsats ift rehabilitering, men hvis fundene skal kunne anvendes politisk skal de også kunne belyse aktuelle forhold. Dette er et iboende problem, som kan løses ved at den basale dataindsamlingen er kontinuerlig. Indsamling af PRO-data til brug i klinik og i kvalitetsudvikling åbner disse muligheder. Dette kan sidestilles med de nye forsknings muligheder, som kliniske kvalitetsdatabaser har åbnet for klinisk forskning, hvor man nu ikke længere behøver at indsamle ad-hoc data vedr indikatorer, som jo allerede er registeret i databaserne. Forskning kan anvende disse data per se eller anvende 1) ad-hoc tillægsspørgsmål til belysning af specifikke hypoteser i sub-kohorter, eller 2) case-control studier nested ind i de pågældende kohorter. Udover epidemiologisk forskning er der behov for forskning, metodeudvikling og dokumentation. Mens der er belæg for at PRO kan støtte både den diagnostiske proces og patientforløb er det ikke endelig afklaret under hvilke omstændigheder udbyttet af PRO er maksimalt (7;8;17;18). Der er belæg for at web-besvarelser og papir-besvarelser kan anvendes sideløbende (13), men der er behov for yderligere viden om determinanter for non-respons og attrition (løbende frafald). Endelig vil udvikling og ibrugtagning af item-response baserede PRO-redskaber åbne nye muligheder og behov for metodemæssig forskning (19). Yderligere studier med MTV-perspektiv er endvidere ønskelige, herunder belysning af cost-effectiveness. Endelig er der behov for mere teori-drevet kvalitativ forskning ift at belyse PRO s betydning for patient-perspektivet (17) Individuel prognose Enhver læge oplever jævnligt at patienter efterspørger viden om forløb mht symptombelastning og funktionsevne. Det kan være spørgsmål af stor vigtighed for patienten, som hvornår og hvorvidt det vil være muligt for patienten at genoptage sit tidligere arbejde. Det svar patienten modtager er sjældent særligt præcist, og hvis svaret er baseret på empirisk viden fra en patientpopulation er det behæftet med så stor usikkerhed at det sjældent er relevant. Systematisk indsamlede PRO-data kan gøre det muligt at opstille prognose-modeller for symptombelastning og funktionsevne, som kan medregne patientens foreløbige forløb, hvilket forventes at kunne øge prediktionens præcision væsentligt. Det er i den forbindelse naturligvis underordnet om data er indsamlet ad-hoc eller blandt konsekutive patienter. Når modellerne er udviklet bør de kunne tilgås fra nettet og danne baggrund for både lægelig rådgivning og for patientens egne forespørgsler Patientens oversigt over egne PRO-data

11 - 4 - Patienten bør have adgang til oversigt over sine egne selvrapporterede data på lige fod med klinikeren, forskeren og kvalitetsudvikleren. Data skal præsenteres på en forståelig måde og kan evt. suppleres med andre muligheder, såsom dagbogsnotater (19). Denne adgang til forståelige oversigter over eget forløb har betydning for patientens ejerskab, egenomsorg og tryghed. Der er erfaringer på dette område inden for enkeltstående diagnose-kategorier, men disse løsninger bygger kun på web-baserede spørgeskemaer. Det er hensigtsmæssigt at udvikle en sådan adgang i et generisk system, som ikke er bundet til en enkelt patientgruppe. 3.2 Generalisering af modellen Hvis konceptet skal løftes op på et, i længden, bæredygtigt plan og udnytte de foreliggende muligheder, er der behov for en bred og samlet satsning. Vi mener at konceptet, metoden, teknologien og tiden er moden. PRO-patient bør derfor udvides og styrkes ift VestKronik på følgende områder: Bredde: Udvide til enhver sygdom, hvor PRO har relevant anvendelse Sektorer: Udvidelse fra ambulante patienter på hospitaler til almen praksis Geografi: Udvide det regionale perspektiv til et nationalt perspektiv. Tid: Fra ad-hoc til kontinuerlig dataindsamling blandt konsekutive patienter, hvor relevant Teknologi: Konsolidering og udvikling af den teknologiske platform til en national platform for PRO-data i samarbejde med aktørerne på området Anvendelse af PRO i klinikken forudsætter indlysende og gnidningsløse arbejdsgange. For at PRO kan blive det beskrevne supplement til kliniske data skal kliniske og PRO-data vises samlet. En egentlig integration i EPJ-systemer er næppe realistisk i ét EPJ-system og umuligt i alle EPJsystemer, lægepraksissystemer (LPS) og elektroniske omsorgsjournaler (EOJ). Heldigvis kan en mindre omfattende løsning give næsten samme funktionalitet. Den såkaldte smart-framing model er en partiel en-vejs-integration, hvor et klik på en knap i EPJ åbner et browservindue med den aktuelle patients PRO-data på samme måde som AmbuFlex, incl menuer til at bestille skemaer mv, fuldstændigt som i AmbuFlex i dag. Smart-framing modellen er tilstrækkelig til at understøtte AmbuFlex, idet der ikke er behov for lagring af AmbuFlex data lokalt i EPJ-systemet.

12 - 5 - Fig 2. AmbuFlex åbnet inde i MidtEPJ. Ved klik på AmbuFlex bro-ikonet sendes link til VestKronik serveren med patient-id og bruger-id. Serveren genererer og sender indholdet som vises i et indlejret vindue.. VestKronik/AmbuFlex har haft denne adgang siden marts Smart-framing princippet er beskrevet nationalt og anvendes i andre systemer. En væsentlig hindring for national udbredelse er således overvundet. Nærmere forhold vedr både teknologi og perspektiver er mere detaljeret omtalt i dokumentet Integration af AmbuFlex med EPJ, som kan downloades på info.ambuflex.dk Udbredelse af dette princip nationalt og til andre sektorer vil med ét tilvejebringe nye konkrete muligheder for kliniske PRO-anvendelse En national platform for PRO-data? National anvendelse af PRO-data vil styrkes af en egentlig national platform. Uden dette er der risiko for at anvendelsen af PRO forbliver lokal og sporadisk. De aktuelle overvejelser omkring en national platform for telemedicinske data omfatter visse muligheder for web-baseret registrering, men fokus er ikke på PRO og der er selvsagt ikke den integration af papir-baserede skemaer, som er essentiel for en bred anvendelse. VestKronik har potentialet hertil og har udviklet sig langt i den retning, men det næste trin er højt. Et nationalt system forudsætter at systemet kan kommunikere med andre systemer. VestKronik har i dag online kommunikation med webservices hos CPR-registeret og Det Fælles Medicin Kort. Klinisk anvendelse af patientrapporterede data forudsætter at der kan kommunikeres med elektroniske patient-journaler - EPJ på hospitalerne og LPS i almen praksis - således at patientens kliniske data og patientens selvrapporterede data bliver én helhed.

13 - 6 - Fig 3. Et bud på AmbuFlex i en national infrastruktur. Webbaseret kommunikation og administration er integreret i den nationale on-linestruktur, hvorfra også papirskemaer administreres, mens on-demand print og OCR foregår udenfor. Ludo-brikken symboliserer patienten. LPS: lægepraksis-systemer, EOJ: elektronisk omsorgs-journal, GW: gate-way. For yderligere information se dokumentet "Integration af AmbuFlex i EPJ", som kan downloades på

14 - 7 - Bilag: VestKronik s udviklingsfaser Fase 0: PRO indsamling til forskningsbrug Fase 1: Modeludvikling Internt: Videreudvikling IT-system - pilotprojekter Opbygning af PRO-faglig og organisatorisk ekspertise Relationer Klinikere: Lokalt på HEV + kliniske databaser Videnskab: klinisk epidemiologi + metode (2 ph.d. stud) Hospitalsledelse (HL) på Hospitalsenheden Vest (HEV) 2. fase: Regional udbredelse og konsolidering Internt Udvikling og drift og nye AFlx er Teknologisk modning og udvikling, servere i RM s driftsmiljø, Ansatte projektledere, reduceret personafhængighed Relationer: Klinikere: Lokalt på HEV + RMs hospitaler + kliniske databaser Videnskab: PRO metode, RCTs, brugerinddragelse, nationalt+internationalt Patientorganisationer HL på HEV AmbuFlex organisation i RM National styregruppe 3. fase: National udbredelse og PRO infrastruktur Internt VestKronik rolle i national PRO infrastruktur, volumen, adgang til alle EPJ, EOJ og LPS Outsource manuelle funktioner Evt outsourcing af IT udvikling og drift Relationer Klinikere: HEV, RM, nationalt Videnskab: PRO forskningsenhed knyttet til CFU på HEV med samarbejde med AU/AUH Patientorganisationer Deling af teknologi med andre parter HL på HEV AmbuFlex organisation i RM AmbuFlex organisation i evt andre regioner National styregruppe

15 - 8 - Reference List (1) Food and Drug Agency. Guidance for industry: patient-reported outcome measures: use in medical product development to support labeling claims: draft guidance. Health Qual Life Outcomes 2006; 4:79. (2) Dawson J, Doll H, Fitzpatrick R, Jenkinson C, Carr AJ. The routine use of patient reported outcome measures in healthcare settings. BMJ 2010; 340:c186. (3) Garratt A, Schmidt L, Mackintosh A, Fitzpatrick R. Quality of life measurement: bibliographic study of patient assessed health outcome measures. BMJ 2002; 324(7351):1417. (4) Valderas JM, Alonso J, Guyatt GH. Measuring patient-reported outcomes: moving from clinical trials into clinical practice. Med J Aust 2008; 189(2): (5) Valderas JM, Alonso J. Patient reported outcome measures: a model-based classification system for research and clinical practice. Qual Life Res 2008; 17(9): (6) Hjøllund NH. Patienten som dokumentalist. Systematisk brug af patientrapporterede helbredsdata. Årsmøde 2011, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Ref Type: Electronic Citation (7) Valderas JM, Kotzeva A, Espallargues M, Guyatt G, Ferrans CE, Halyard MY et al. The impact of measuring patient-reported outcomes in clinical practice: a systematic review of the literature. Qual Life Res 2008; 17(2): (8) Marshall S, Haywood K, Fitzpatrick R. Impact of patient-reported outcome measures on routine practice: a structured review. J Eval Clin Pract 2006; 12(5): (9) Wyrwich KW, Metz SM, Kroenke K, Tierney WM, Babu AN, Wolinsky FD. Triangulating patient and clinician perspectives on clinically important differences in health-related quality of life among patients with heart disease. Health Serv Res 2007; 42(6 Pt 1): (10) Haywood K, Marshall S, Fitzpatrick R. Patient participation in the consultation process: a structured review of intervention strategies. Patient Educ Couns 2006; 63(1-2): (11) Hjollund NH, Andersen JH, Bech P. Assessment of fatigue in chronic disease: a bibliographic study of fatigue measurement scales. Health Qual Life Outcomes 2007; 5:12. (12) Hjollund NH, Andersen JH, Bech P. [Fatigue in chronic disease]. Ugeskr Laeger 2008; 170(20): (13) Coons SJ, Gwaltney CJ, Hays RD, Lundy JJ, Sloan JA, Revicki DA et al. Recommendations on evidence needed to support measurement equivalence between electronic and paperbased patient-reported outcome (PRO) measures: ISPOR epro Good Research Practices Task Force report. Value Health 2009; 12(4): (14) Kongsved SM, Basnov M, Holm-Christensen K, Hjollund NH. Response rate and completeness of questionnaires: a randomized study of Internet versus paper-and-pencil versions. J Med Internet Res 2007; 9(3):e25.

16 - 9 - (15) Basnov M, Kongsved SM, Bech P, Hjollund NH. Reliability of short form-36 in an Internetand a pen-and-paper version. Inform Health Soc Care 2009; 34(1): (16) Nielsen NB, Zachariae R, Hjollund NH. Perceived risk prior to mammography as an independent predictor of breast cancer. J Psychosom Res. In press. (17) Carlier IV, Meuldijk D, Van V, I, Van FE, Van der Wee NJ, Zitman FG. Routine outcome monitoring and feedback on physical or mental health status: evidence and theory. J Eval Clin Pract (18) Greenhalgh J, Long AF, Flynn R. The use of patient reported outcome measures in routine clinical practice: lack of impact or lack of theory? Soc Sci Med 2005; 60(4): (19) Gershon RC, Rothrock N, Hanrahan R, Bass M, Cella D. The use of PROMIS and assessment center to deliver patient-reported outcome measures in clinical research. J Appl Meas 2010; 11(3):

PRO-patient. Integreret anvendelse af patient rapporterede oplysninger for patient, behandler, forsker og samfund. VestKronik fase III

PRO-patient. Integreret anvendelse af patient rapporterede oplysninger for patient, behandler, forsker og samfund. VestKronik fase III PRO-patient Integreret anvendelse af patient rapporterede oplysninger for patient, behandler, forsker og samfund. VestKronik fase III Juni 2011 v 0.93 Niels Henrik Hjøllund Hospitalsenheden Vest - 1-1.0

Læs mere

Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger ( Tele-PRO ) i klinikken. Niels Henrik Hjøllund Overlæge, klinisk lektor, ph.d.

Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger ( Tele-PRO ) i klinikken. Niels Henrik Hjøllund Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger ( Tele-PRO ) i klinikken Niels Henrik Hjøllund Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Liv Marit Schougaard Sygeplejerske, Cand.scient.san. Louise Pape Larsen

Læs mere

AmbuFlex. Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san.

AmbuFlex. Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san. AmbuFlex Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san. Louise Pape Larsen Ph.d. studerende, sygeplejerske, cand. scient.

Læs mere

AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro

AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro Niels Henrik Hjøllund Professor i anvendt epidemiologi, overlæge, ph.d. AmbuFlex/VestKronik Hospitalsenheden Vest Herning Kendte kurver Vi skal nu og i fremtiden:

Læs mere

AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau

AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau Kvalitetskonference 2014; Danske Regioner og Lægeforeningen, København AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau Niels Henrik Hjøllund VestKronik Hospitalsenheden

Læs mere

Patienten som dokumentalist

Patienten som dokumentalist Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning www.amkherning.dk Patienten som dokumentalist Systematisk brug af patient rapporterede helbreds data Niels Henrik Hjøllund

Læs mere

AmbuFlex: Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) i klinikken

AmbuFlex: Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) i klinikken AmbuFlex: Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) i klinikken Niels Henrik Hjøllund Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Opfølgning med spørgeskema i kronisk syge patientgrupper Over lang

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

AmbuFlex. Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san.

AmbuFlex. Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san. AmbuFlex Systematisk brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) Liv Marit Schougaard Projektleder, sygeplejerske, cand. scient. san. Louise Pape Larsen Ph.d. studerende, sygeplejerske, cand. scient.

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Første møde i styregruppen for VestKronik

Første møde i styregruppen for VestKronik Første møde i styregruppen for VestKronik Torsdag den 4. april kl. 12.00-14.30 Konferencelokalet, Olof Palmes Alle 15, 8200 Århus N Der serveres en let frokost fra klokken 12 og selve mødet begynder kl

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

PRO i et teknologisk perspektiv

PRO i et teknologisk perspektiv PRO i et teknologisk perspektiv Niels Henrik Hjøllund Professor i anvendt epidemiologi, overlæge, ph.d. AmbuFlex/VestKronik Hospitalsenheden Vest Herning The compelling challenge is not only to deploy

Læs mere

ANALYSE AF PATIENT- RAPPORTEREDE OPLYSNINGER (PRO) Bilag A - Forudsætninger for brug af PRO

ANALYSE AF PATIENT- RAPPORTEREDE OPLYSNINGER (PRO) Bilag A - Forudsætninger for brug af PRO ANALYSE AF PATIENT- RAPPORTEREDE OPLYSNINGER (PRO) Bilag A - Forudsætninger for brug af PRO 2. marts 2015 PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: +45 39 25 50 00 Fax: +45 39 25 51

Læs mere

PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016

PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016 PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016 Definition: Klinisk kvalitetsdatabase En klinisk kvalitetsdatabase er et register, der indeholder kvantificerbare indikatorer,

Læs mere

HVORFOR ET PROGRAM PRO?

HVORFOR ET PROGRAM PRO? HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan

Læs mere

Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet?

Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet? Patientsikkerhedskonference 2017 19. april 2017, Scandic Copenhagen Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet? Direktør Jens Winther

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

AmbuFlex. Behovssstyrede ambulante patientforløb Med spørgeskemabaseret Klinisk selvmonitorering

AmbuFlex. Behovssstyrede ambulante patientforløb Med spørgeskemabaseret Klinisk selvmonitorering AmbuFlex Behovssstyrede ambulante patientforløb Med spørgeskemabaseret Klinisk selvmonitorering Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 1 8200 Aarhus N. 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Sundhedsproblem

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

ANALYSE AF PATIENT- RAPPORTEREDE OPLYSNINGER (PRO) Bilag C2 - Håndtering af spørgeskemaer i PRO-forløb

ANALYSE AF PATIENT- RAPPORTEREDE OPLYSNINGER (PRO) Bilag C2 - Håndtering af spørgeskemaer i PRO-forløb ANALYSE AF PATIENT- RAPPORTEREDE OPLYSNINGER (PRO) Bilag C2 - Håndtering af spørgeskemaer i PRO-forløb 2. marts 2015 PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: +45 39 25 50 00 Fax: +45

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk

Læs mere

AmbuFlex/epilepsi Projektbeskrivelse Region Midtjylland December 2011 Version 1.0

AmbuFlex/epilepsi Projektbeskrivelse Region Midtjylland December 2011 Version 1.0 Projektbeskrivelse Region Midtjylland December 2011 Version 1.0 Baggrund Patientrapporterende oplysninger (PRO) Patient Rapporterende Oplysninger (PRO) defineres som et mål for aspekter af en patients

Læs mere

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

PRO-målinger og RKKP

PRO-målinger og RKKP Notat PRO-målinger og RKKP Oversigt over projekter og aktiviteter Anbefaling af fremtidig strategi Databasernes Fællessekretariat, juni 2014, version 1.2 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...2 2. Status

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL

PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL Patientrapporterede oplysninger (PRO) er både relevante og effektive mål for kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor bør de indgå i vurderingen af sundhedsvæsenets

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah

Læs mere

Den ambulante Diabetes konsultation

Den ambulante Diabetes konsultation EBJ-observatoriets årskonference 11. Oktober 2007 Den ambulante Diabetes konsultation Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jørgen Hangaard medicinsk afdeling, SHF Den ambulante Diabetes konsultation FDDB,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Brugervejledning AmbuFlex/søvnapnø

Brugervejledning AmbuFlex/søvnapnø Brugervejledning AmbuFlex/søvnapnø Hospitalsenheden Vest VestKronik AmbuFlex April 2015 Indholdsfortegnelse Login og opstart af AmbuFlex...3 Visitation til AmbuFlex...4 Ændring af forløbstype...4 Stamdata...5

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

Brugervejledning AmbuFlex/neuromuskel

Brugervejledning AmbuFlex/neuromuskel Brugervejledning AmbuFlex/neuromuskel Hospitalsenheden Vest VestKronik AmbuFlex September 2014 Indholdsfortegnelse Login og opstart af AmbuFlex...3 Visitation til AmbuFlex...4 Stamdata...5 Historik...6

Læs mere

Tjekliste til screening og potentialevurdering af digitale værktøjer til brug i psykiatrien i Region Syddanmark

Tjekliste til screening og potentialevurdering af digitale værktøjer til brug i psykiatrien i Region Syddanmark Tjekliste til screening og potentialevurdering af digitale værktøjer til brug i psykiatrien i Region Syddanmark (baseret på National tjekliste til vurdering af telemedicin) Resumé 1. Hvad er titlen eller

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden Strategi og vision for anskaffelsen Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden 2. December 2013 Hvordan er vores it-understøttelse i dag med reference til Accenture

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse

Læs mere

Brugervejledning AmbuFlex

Brugervejledning AmbuFlex Brugervejledning AmbuFlex Version 3 November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LOGIN OG OPSTART AMBUFLEX------------------------------------------------------------------3 VISITATION TIL AMBUFLEX ------------------------------------------------------------------------4

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

TeleCare Nord Resultater og erfaringer TeleCare Nord Resultater og erfaringer Hvorfor Global udfordring med øget antal kronikere Pilot og forskningsprojekter viste potentiale Kronisk sygdom udgør en stor og stigende del af sundhedsbudgettet

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Transforming Healthcare. [Shared Care] Lisbeth Nielsen lisbeth.nielsen@dk.ibm.com Jørgen B. Svendsen jbsvendsen@dk.ibm.com. deeper

Transforming Healthcare. [Shared Care] Lisbeth Nielsen lisbeth.nielsen@dk.ibm.com Jørgen B. Svendsen jbsvendsen@dk.ibm.com. deeper [Shared Care] Lisbeth Nielsen lisbeth.nielsen@dk.ibm.com Jørgen B. Svendsen jbsvendsen@dk.ibm.com deeper 4 gode spørgsmål? Hvad vil vi med Shared Care? Er Shared Care et sundheds-it projekt? Har Danmark

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb

Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb med fokus pa kvalitet Jens Winther Jensen Koncerndirektør

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere