NR ÅRGANG JUNI / JULI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI"

Transkript

1 COROT-satellitten NR ÅRGANG JUNI / JULI 2006

2 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: Næstformand: Martin Krabbe Sillasen Peter Svinths Vej 96, 7442 Engesvang, tlf: Kasserer: Ole Skov Hansen Lyngvej 36, Kølvrå, 7470 Karup, tlf Sekretær: Jean Laursen Søbjergvej 58, 7430 Ikast, tlf: Medlem: Hans Kjeldsen Karupvej 1, 7442 Engesvang, tlf: Medlem: Mogens Nielsen-Ferreira Lyngvej 34, Kølvrå, 7470 Karup, tlf: Medlem: Lars Zielke Bonnestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf ************************************************************************** Medlemsbladet Kometen udkommer 6 gange årligt i starten af de lige måneder. Deadline er d. 20. i ulige måneder. Alt stof sendes via eller brev til Bent Tvermose. Alle opfordres til at komme med indlæg, spørgsmål, tegninger, vitser, links m.m., så bladet kan blive så varieret som muligt. Kometens redaktør: Bent Tvermose Remmevej 7, 7430 Ikast, tlf ************************************************************************** HUSK OGSÅ FORENINGENS HJEMMESIDE: 2

3 FRA BESTYRELSEN Ved Tonni Thorsager Cassiopeia-projektet Mon ikke frosten er gået af jorden? - Så skulle vi have været i fuld gang med at bygge skydetagsobservatoriet; men sådan er det altså ikke gået. Vi har fået landzonetilladelse fra Ikast Kommune, og det troede jeg var nok til at gå i gang, men der skal også en byggetilladelse til, og den har vi søgt om, og fået henvendelse fra kommunen for få dage siden. Tilladelsen kan vi få i løbet af meget kort tid. Der skulle bare et par underskrifter til. Finansieringen går det meget langsommere med. Vi var stærkt optimistiske omkring Bodil Pedersen Fonden, men det gav ingen reaktion overhovedet. Ansøgning er sendt til BG Fonden i Silkeborg, og samme dag som ansøgningen blev afleveret fik jeg en fra direktøren, at den var modtaget og ville blive behandlet på næste møde i fondens bestyrelse og det er i september. Ansøgninger til Friluftsrådet og Tuborgs Grønne Fond er afsendt inden du læser dette blad. Friluftsrådet har ansøgningsfrist 1. juli og Tuborg behandler løbende. I begge tilfælde er behandlingstiden omkring et par måneder, så vi kan nemt komme langt hen på efteråret inden økonomien er i orden. Alle tre fonde har tidligere støttet os. Så vi håber, at de igen vil være positive. Hjemmesiden Hjemmesiden er ved at få sit eget domæne og altså også ny adresse. Designet vil være helt nyt og smartere. Så snart vi er færdige vil adressen blive lagt på den gamle startside. Den hidtige adresse vil stadig kunne bruges, men domænenavnet hedder fremover ******************************************************************************** 3

4 Koncentrerede lyttere til et grundkursus MAF-besøg på Mars-laboratoriet d. 17. maj. Den 17/5 havde ca. 30 MAF-medlemmer fundet vej til Institut for Fysik og Astronomi ved Århus Universitet. Formålet med besøget var at høre nærmere om den danske Mars-forskning samt besigtige Mars Simulerings Laboratoriet. Lektor Per Nørnberg indledte med et foredrag om Mars-forskningen og nævnte fire hovedformål for at beskæftige sig med Mars: - har der været/ er der stadig liv på Mars - studere geologiske forhold og udvikling - undersøge de klimatiske forhold - forberede mennesket videre udforskning af samt evt. rejse til Mars Mars-forskningen er således et tværfagligt samarbejde mellem fagdiscipliner som: biologi, kemi, geologi og fysik. Per Nørnberg kom bl.a. ind på de faktorer, som skal være til stede for at liv, som vi kender det, skal kunne eksistere og udvikles. Forholdene på Jorden og Mars blev sammenlignet begge planeter befinder sig inden for det, man kalder den habitable zone. I forskningen har der især været fokus på vand-faktoren og som det vil være de fleste bekendt, har man fundet spor af vand/is på Mars specielt ved polerne, men også i den tynde atmosfære er der fundet spor af skyer af vand. De geologiske forhold er også genstand for intens forskning og her har især de to Mars Rovere - Spirit og Opportunity bidraget med megen ny viden om de sedimentære aflejringer samt undersøgelser af de forskellige kemiske forbindelser i Mars overfladen/støvet. Efter foredraget gik vi i kælderen, hvor Mars Laboratoriet er indrettet. Her var det Jon Merrison, som fortalte om de forskellige faciliteter, man benytter til simuleringen af forholdene på Mars. 4

5 Dette inkluderer bl.a. et biologisk kammer, hvor bakterier kan udsættes for Mars-lignende betingelser i kortere eller længere perioder. Mest kendt er nok laboratoriets såkaldte vindtunnel, hvor man kan simulere de klimatiske forhold på Mars. Til forsøgene anvendes rødt jernholdigt jord fra bl.a. Salten Skov - en del af den geologiske forskning handler om, hvordan de forskellige jern-forbindelser på Mars kan være dannet, specielt hvordan jern(ii) er blevet oxideret til jern(iii)-forbindelser(ofte røde), som er med til at give Mars dens karakteristiske farve. Da vi besøgte laboratoriet var man i færd med at afprøve en laserbaseret støv/vindmåler, som bl.a. skal med på ESA s mission ExoMars i Flere informationer om Mars-laboratoriet kan findes på: Jean Laursen Teleskop og teknikgruppe i MAF. Vi er nogle stykker som gerne vil udnytte vores teleskoper, og udstyr bedre. Derfor vil vi starte en Teleskop og Teknikgruppe, hvor vi kan mødes og udveksle erfaringer omkring optimering og brugen af vores udstyr. Eksempler på emner som vi kan tage fat i: Astro fotografering, fra teleskop til efterbehandling på pc en. Optimering af vores udstyr, f.eks. hvordan man laver korrekt polar opsætning og kollimering teleskoper. Brug af filtre og okularer under observationer. Mindre gør det selv projekter, f.eks. fremstilling af solfiltre. Kort sagt, alt omkring brugen af teleskoper og udstyr. Vi vil starte på et absolut minimum så alle kan være med og roligt arbejde os fremad til mere avancerede emner. Vi forventer ikke at det bliver en række foredrag hvor vi sidder og lytter, men derimod at alle deltager aktivt med små indlæg, gode ideer, erfaringer og spørgsmål. Er du interesseret i at deltage i gruppen, skal du henvende dig til Lars Zielke på eller telefon Det kræver kun, at du er interesseret og vil deltage aktivt. Med venlig hilsen Ole og Lars 5

6 ******************************************************************************** Astronomisk Selskab Det er velkendt, at Danmark er foreningernes land, og det gælder også inden for amatørastronomi. Her i foråret er der dannet en ny forening med Kalundborg som centrum, så nu er der 18 amatørastronomiforeninger i landet. Da vi for ni år siden dannede Midtjysk Astronomiforening, tror jeg, at vi var nr. 14, så man kan vist roligt sige, at interessen breder sig. Kun een forening er landsdækkende, og det er Astronomisk Selskab, og det er samtidig også den ældste. Så vidt jeg ved blev den stiftet omkring Mange af Astronomisk Selskabs medlemmer er også medlem af en lokalforening. Årskontingentet er 350 kr. og for det beløb får man medlemsbladet Knudepunktet og fysik og astronomibladet Kvant. Begge blade kommer fire gange årligt. Desuden arrangerer AS foredrag i henholdsvis København og Århus, hvor medlemmer har gratis adgang. Endelig kan man abonnere på Sky & Telescope gennem Astronomisk Selskab. Hvis man abonnerer på anden vis koster bladet lige så meget som kontingentet til AS og abonnementet på S&T tilsammen. Det er da en rabat, der vil noget. Kontakt til Astronomisk Selskab kan fås ved henvendelse til formand Michael Quaade, tlf , *************************************************** Gletsjer smelter dobbelt så hurtigt Hentet fra Kvant I et tidligere Kvant beskrev vi en stigende tykkelse af indlandsisen pga. øget snefald. Relativt nye resultater fra ESAs miljøsatellitter og en canadisk satellit, Radarsat-1, viser, at den årlige afsmeltning fra gletsjerne i det sydlige 6

7 Grønland er fordoblet de sidste ti år. Denne afsmeltning er opgjort til at udgøre 17% af den årlige stigning i vandstanden i Verdenshavene på 2,54 mm. De nye resultater stemmer overens med de dansk-grønlandske landbaserede målinger, som Danmarks og Grønlands Geoliske undersøgelser (GEUS) har foretaget gennem de senere år. Målingerne er fremkommet ved hjælp af radarinterferometri kendt som InSAR der kan måle tykkelsen, af isen ved at bestemme selv meget små ændringer i højden af isen med meget høj præcision. Denne teknik har ESA været førende indenfor med satellitterne ERS-1, ERS-2 og den senere Envisat. Kilde: Kvant nr. 4, 2005 og VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Leo Holm Henrik Hansen Hans Holten-Møller Hjelevej 55 st.tv. Nordkrogen 8 Havrevænget Silkeborg 8600 Silkeborg 8600 Silkeborg ******************************************************************************** Flere fotos fra Hans grundkurser 7

8 COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra oktober 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter i kredsløb omkring fremmede stjerner. COROT er et fransk rumprojekt, men gennem ESA er der etableret en samarbejdsaftale, som bl.a. tillader danske forskere at tage del i dette fascinerende projekt. Billede: CNES/COROT 8

9 I oktober 2006 vil en Soyuz-raket (Sojus) bringe en ny videnskabelig satellit i kredsløb om Jorden (banehøjden bliver 850 km). Opsendelsen vil finde sted fra rampe 31 på Baikonur Kosmodromen i Kazakhstan og der er tale om en ny type Soyuz med den tekniske betegnelse Soyuz 2-1b Fregat. Satellitten, som bærer navnet COROT, er bygget af CNES i Frankrig med delvis hjælp fra ESA og en række af ESA s medlemslande, heriblandt forskere fra Aarhus Universitet. Satellittens nyttelast består af et vidvinkelteleskop med en diameter på 27 cm. I teleskopets fokus er anbragt et følsomt CCD-kamera, som med meget høj præcision er i stand til at måle lysstyrken af et stort antal stjerner. COROT bliver herved i stand til at undersøge variationer i stjernernes lysstyrke til en præcision, som overgår alt, hvad man hidtil har præsteret fra Jordens overflade og fra satellitter i rummet. Selve teleskopet og dets instrument er konstrueret, så det på samme tid kan arbejde på to uafhængige videnskabelige programmer. Seismologi på stjernerne Det ene program går ud på at måle mikroskopiske variationer i lysstyrken for et antal klare stjerner. Ved at lade teleskopet være ude af fokus kan man måle meget præcise lysstyrker og samtidigt undgå at overbelyse det lysfølsomme CCD-kamera. Man vil derfor være i stand til at måle variationer i lysstyrken, som udgør nogle få milliontedele af stjernernes lysstyrke, hvorved man f.eks. vil kunne registrere svingninger og skælv på stjernernes overflader. Det er målet med dette forskningsprogram at benytte disse svingninger og skælv til at foretage en seismologisk undersøgelse af stjernernes indre. Da de seismiske svingninger fremkommer på grund af lydbølger i stjernens indre, kan man godt sige, at COROT skal lytte til stjernernes musik og via tonerne i denne musik bestemme, hvordan stjernernes indre er opbygget. 9

10 Svingningsspektrum for Solen. Hver af de angivne toppe (peaks) angiver en periode (frekvens,) hvori Solen svinger. Det er tilsvarende svingningsspektre COROT skal måle for andre stjerner. Indsat er et eksempel på en af de svingninger (toner), som Solen udfører. Billede: Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi 10

11 Detektion af planeter Det andet videnskabelige program går ud på at overvåge mange tusinde stjerners lysstyrke simultant og på baggrund af disse målinger lede efter stjerner, hvor lyset kortvarigt (i nogle timer) svækkes en smule, som følge af en planetpassage foran stjernen. Ved denne metode vil COROT formentligt finde et meget stort antal planeter i kredsløb omkring andre stjerner altså planeter, som danser rundt om deres moderstjerne. Da COROT kan måle stjernernes lysstyrke meget præcist, vil missionen være i stand til at finde planeter, som har en meget lille udstrækning, og som derfor kun afstedkommer et minimalt dyk i stjernernes lysstyrke. Man regner med, at COROT vil kunne finde planeter, som har en størrelse mellem Jordens diameter og diameteren af Uranus. Vi kender allerede i dag ca. 140 planeter i kredsløb omkring fremmede stjerner. Stort set alle disse planeter er opdaget ved at registrere planeternes tyngdekraft via deres påvirkning af den stjerne, de omkredser. Denne metode er kun velegnet til detektion af tunge planeter (på størrelse med Jupiter og Saturn i vort eget Solsystem), og derfor ved vi stadig meget lidt, om hvor mange planeter af Jordens størrelse, der findes i kredsløb omkring Mælkevejens stjerner. COROT vil derfor åbne et helt nyt forskningsområde, og vi vil med COROT komme nærmere svaret på et af de mest fundamentale spørgsmål i astronomien. Findes der andre planeter som Jorden i Universet? COROT kan se ind i stjernerne Ved direkte målinger har vi kun mulighed for at studere stjernernes overflade. Imidlertid kan vi ved anvendelse af seismologi få endog meget detaljerede målinger af de fysiske forhold langt under overfladen på stjernerne og Solen. Seismiske studier af stjernernes og Solens indre bygger på observationer af soloverfladens bevægelse det har bl.a. vist sig, at Solen svinger. Seismiske studier har været udført på Solen de sidste 30 år, og hele den disciplin, som er opbygget omkring udnyttelsen af solsvingninger, kaldes for Helioseismologi. I de seneste 20 år har forskergrupper i flere lande (heriblandt forskere fra Aarhus Universitet) søgt efter tilsvarende svingninger i stjernerne med det håb at udføre undersøgelser af stjernerne på samme måde, som det er sket på Solen. Denne nye disciplin, som er kaldt asteroseismologi, har lidt under mangel på data (specielt for soltypestjerner), et forhold som bunder i, at stjernesvingningerne kun udviser en meget lille amplitude og derfor er særdeles vanskelige at detektere. Dette vil COROT komme til at ændre radikalt. Målenøjagtigheden for COROT er så høj, at satellitten vil kunne levere seismiske signaler, som vil bringe os et stort skridt videre i arbejdet på at besvare nogle af flg. spørgsmål: 1. Hvor gammel er de forskellige stjerner? Hvad er alderen på de ældste stjerner, og hvornår blev vores galakse Mælkevejen egentligt dannet? 2. Hvordan udvikler vores egen stjerne Solen sig sammenlignet med andre stjerner? Er Solen en typisk stjerne; og kan vi forvente, at Solens energiproduktion vil være konstant på såvel kort som lang sigt? 3. Hvordan er de detaljerede forhold i det indre af stjernerne? Er der fysiske love og sammenhænge, som vi i dag ikke har kendskab til, men som har betydning for stjernerne og Solen? 11

12 4. Hvordan er andre stjerner opbygget? Hvordan roterer de, både i kernen og på overfladen? Hvordan strømmer stoffet rundt i stjernernes indre, og i hvor høj grad sker der diffusion af tunge grundstoffer i stjernernes indre? Opbygningen af COROT satellitten. Satellitten er udstyret med et off-axis teleskop med en diameter på 27 cm. Til højre ses teleskopets såkaldte baffle som skal sikre at de lysfølsomme CCD-kameraer i teleskopets fokus ikke påvirkes af forstyrrende lys. Til venstre ses satellittens platform (PROTEUS). Billede: CNES/COROT Observationsteknikken for COROT At COROT har to videnskabelige mål stjerneseismologi og detektion af planeter - er ikke tilfældigt. De målinger som er nødvendige for at kunne foretage seismiske studier af stjernernes indre, er nemlig stort set identiske med de målinger, som kræves for at finde planeter omkring andre stjerner. Det forskerne kræver af COROT, er at den kan foretage meget nøjagtige målinger af stjernernes lysstyrke og følge lysvariationerne i tidens løb. Variationer som finder sted i løbet af minutter og timer vil primært skyldes stjernesvingninger, mens signalerne fra planetformørkelserne vil finde sted med uger og måneders mellemrum. Det geniale ved COROT satellitten er derfor at de samme målinger kan bruges til både at finde stjernesvingninger og finde planeter. 12

13 COROT satellitten COROT er en overvejende franskbygget (CNES) satellit, og den oprindelige idé til COROT blev også født blandt astronomer i Frankrig. Den videnskabelige leder af projektet er Annie Baglin fra Observatoriet i Paris. Siden projektet startede, er ESA blevet knyttet til COROT, og en række forskere og teknikere i ESA s medlemslande er nu involveret i udviklingen af satellitten. Når COROT sendes i rummet i sommeren 2006, vil der således også være en række forskere i Danmark, som vil være klar til at udnytte dette enestående instrument. I Danmark er det forskere fra Aarhus Universitet som deltager i COROT (Det drejer sig om professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, lektor Hans Kjeldsen, forskningslektor Torben Arentoft og PhD-studerende Christoffer Karoff). Aarhus Universitet har påtaget sig vejledningsopgaver i relation til dataanalysen. Det drejer sig specielt om dataanalyse med henblik på korrektion for detektorstøj med det mål at undgå instrumentelle fejl, som vil hindre COROT i at måle de uhyre små variationer i lysstyrken, som er nødvendige for at kunne detektere de seismiske signaler fra stjernerne. At Aarhus Universitet er specialist i netop dette område, skyldes det arbejde, man her udførte med henblik på at bygge den danske Rømersatellit, hvis formål ligger tæt på COROT satellittens videnskabelige program. Den danske Rømersatellit blev desværre aldrig bygget færdig på grund af manglende finansiering. Aarhus Universitet forventer desuden at deltage aktivt i den videnskabelige analyse af de data, vi vil modtage fra COROT. Det drejer sig specielt om beregning af teoretiske modeller for stjerner, som vil muliggøre en fortolkning af de seismiske signaler fra COROT. Det færdige COROT- teleskop før monteringen på selve satellitten. Teleskopet er udstyret med et hovedspejl med en diameter på 27 cm. Billede: CNES/COROT 13

14 Når COROT er i rummet, vil den observere de samme stjerner i perioder på omkring 5 måneder. Dette muliggør nøjagtige bestemmelser af svingningsfrekvenserne for de klare stjerner, og samtidigt vil COROT finde planetpassager i måske 100 stjerner. Da missionen forventes at forløbe over flere år, vil COROT kunne observere forskellige felter på himlen, og således finde flere hundrede planeter. I teleskopets brændplan monteres 4 følsomme CCD-detektore. To af disse benyttes til planetprogrammet, og de to øvrige skal benyttes til måling af stjernesvingninger. På billederne ses selve CCD-detektorene. Billede: CNES/COROT Keplersatellitten Selvom COROT forventes at revolutionere vores viden omkring stjernernes indre ved at detektere stjernernes musik, og samtidigt vil være en fabelagtig god planetjæger ved at checke, om der danser planeter rundt omkring de stjerner, som COROT vil holde et vågent øje med, så er der stadig mange detaljer omkring stjernerne, vi ikke kan få svar på. Derfor vil der efter COROT være en række andre missioner, som vil bygge videre på de resultater, som COROT forventes at opnå. USA forventes i oktober 2008 at opsende en super-corot ved navn Kepler. Dette satellitprojekt, som Aarhus Universitet også deltager i, ligner meget COROT på overfladen, men Kepler indeholder et teleskop, som opsamler 12 gange så meget lys som COROT, og Kepler vil desuden foretage observation af et meget større område af stjernehimlen (og derfor mange flere stjerner) i en periode på 4 år (mod COROTs 5 måneder). Det vil sætte Kepler i stand til at finde Jordstørrelseplaneter i kredsløb omkring andre stjerner, og samtidigt vil Kepler kunne bestemme svingningsfrekvenser til brug ved seismologi, som langt overstiger det, COROT kan nå. Så studiet af stjernernes musik og planeternes dans vil fortsætter, også efter COROT om nogle år stopper med at sende data ned fra sit kredsløb omkring Jorden. 14

15 ******************************************************************************** 15

16 Hvordan jeg lærte min kone om relativitetsteorien! Der var emneuge i skolen om rummet, og ved aftensmaden dukkede spørgsmålet op om, hvad et sort hul er for noget. Jeg påtog mig naturligvis opgaven med at forklare det, eftersom kosmos og universet er et af de mange områder, som jeg har et indgående kendskab til. - Jo, altså et sort hul er en stjerne, hvor tyngdekraften er så stærk, at den suger alt til sig. Også alt lys. Nede i et sort hul er tyngdekraften så enorm, at selv tiden er gået i stå. Det har noget med...øhh... rumtiden at gøre. - Tiden kan da ikke gå i stå, indskød min kone. - Jo, forestil dig, at du har to tvillinger. Den ene bliver sendt med et rumskib. Når han lander på jorden, så vil hans ur være bagefter. - Så er det vel fordi, at hans ur trænger til nye batterier. - Nej, nej, det har ikke noget med uret at gøre. Det er fordi, at tiden går langsommere, jo hurtigere man bevæger sig. Hvis jeg tager en jetjager hjem fra arbejde, så er klokken ikke så meget, når jeg kommer hjem, som hvis jeg cyklede. - Nej, det siger sig selv. Du cykler ikke så hurtigt som en jetjager. - Nej, det er på grund af relativitetsteorien af Einstein, der er meget svær. - Det giver da ingen mening. - Det er noget med lysets hastighed som er på... Det tager i hvert fald ikke lang tid for solens stråler at komme herned, og de behøver jo heller ikke at være tvillinger. Det kunne være alt muligt andet. Et træ for eksempel. - Et træ? - Ja, så kunne man se, hvad for et af dem, der er vokset mest. - Så hvis man havde to træer med ur på, så ville det ene ur være foran, fordi træet voksede mere end det andet? - Ja, hvis altså det fløj med lysets hastighed gennem universet. -...? - Nu lige træer er måske et dårligt eksempel. Det kunne være alt muligt. Der skal bare være to af dem. De behøver heller ikke at være brødre. - Tvillingerne. - Hvis det er to drenge, der er tvillinger, så er de brødre, mente min søn fra den anden side af bordet. - Det er lige meget, hvad de er. Man tager to ting. De behøver ikke være ens. Det kunne være en kanonkugle og en hval for den sags skyld. - En hval i et rumskib, spurgte min søn. - Min kone rystede på hovedet, medens hun kiggede på min søn. - Det er lige meget. Spis din mad og prøv at spørge din lærer i morgen. Hvad forstand har kvinder også på videnskab? OSH 16

17 HIMLEN ~ NETOP NU Juni - Juli 2006 Solen Månen Merkur Venus Mars Jupiter Saturn Uranus ******************************************************************************** Du undrer dig jo nok over, at der ingen tekst er om himlens observerbare objekter? Det skyldes, at vores faste skribent gennem årene, Mugge, er stoppet med at levere bagsiden. Vi efterlyser derfor en ny skriverkarl, der vil skrive en side hver anden måned om de ting, der er værd at holde øje med på nattehimlen. Giv redaktøren et praj på mailen, hvis du har lyst til denne lille opgave Desuden beklager vi, at medlemsbladet er ret så forsinket denne gang. Det skyldes ekstraordinær travlhed hos de folk, de leverer stoffet 17

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren NR. 3. 10. ÅRGANG JUNI/JULI 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

December / Januar 2008 / 09

December / Januar 2008 / 09 6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:

Læs mere

Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen...

Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... Foto: Jesper Grønne En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... NR. 2. 12. ÅRGANG April/Maj 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4715

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au. Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum

D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum NR. 5. 10. årgang Oktober/November 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening NR. 2. 9. ÅRGANG APRIL / MAJ 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin Krabbe Sillasen Peter

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening Perigee Moon Foto: Jesper Grønne NR. 1. 12. ÅRGANG Februar / Marts 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er

Læs mere

Karlsvognen over storbyen Sinding

Karlsvognen over storbyen Sinding Karlsvognen over storbyen Sinding NR. 4. 10. ÅRGANG August/September 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Solen på slingrekurs

Solen på slingrekurs 8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det

Læs mere

Kollimering af spejlteleskoper...bad collimation is the number one killer of telescopes world wide..." Walter Scott Houston

Kollimering af spejlteleskoper...bad collimation is the number one killer of telescopes world wide... Walter Scott Houston Kollimering af spejlteleskoper....bad collimation is the number one killer of telescopes world wide..." Walter Scott Houston Teleskop og teknikgruppen i Midtjysk Astronomiforening har arbejdet meget med

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Astronomiske Foredrag i æteren eller på nettet. Anja C. Andersen får Rosenkjær prisen Det er jo ikke den store nyhed for det skete i december 2006.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER KVANT 09-2008 LARGE HADRON COLLIDER Small Bang Oktober 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER De lyse nætter - godt vi har Månen Juni 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand/Webmaster:

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Indbydelse til Starparty - se side 3 http://www.nightsky.dk/starparty.dk/default.aspx August 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup NR. 2 15. ÅRGANG Juli/August 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening NR. 1. 10. ÅRGANG FEBRUAR/MARTS 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin Krabbe Sillasen

Læs mere

Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn

Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

NORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer

NORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Tirsdag d. 7. januar: Medlemsmøde i Observatoriet EXOPLANETER. v. lektor Hans Kjeldsen, Institut for Fysik

Læs mere

Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet

Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet Snart kan astronomer i de europæiske lande se stjerner med verdens største teleskopsystem. European Southern Observatory (ESO) har i

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER December 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand: Hans S. Nielsen Stationsvej

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

DECEMBER/JANUAR 2005/06

DECEMBER/JANUAR 2005/06 Foto: Ole Skov Hansen NR. 6. 9. ÅRGANG DECEMBER/JANUAR 2005/06 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: thorsag@post8.tele.dk Næstformand:

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Jagthundene (Canes Venatici) Kender du stjernebilledet Jagthundene? Hvis ikke er du gået glip af nogle rigtigt flotte deepsky objekter. Jagthundene

Læs mere

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014 PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014 9.30 Kaffe/te og rundstykker (foran Fysisk Auditorium, 3. etage) Fysisk Auditorium: 10.00 Velkomst v/ Hans Kjeldsen 10.10 Støv blandt gasskyer, stjerner

Læs mere

Astronomernes kæmpeteleskoper

Astronomernes kæmpeteleskoper Astronomernes kæmpeteleskoper Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Noget af det som gør astrofysikken speciel er, at man på grund af de studerede objekters fjernhed næsten

Læs mere

Tonni takker Torben Arentoft for foredraget

Tonni takker Torben Arentoft for foredraget Tonni takker Torben Arentoft for foredraget NR. 2. 9. ÅRGANG APRIL/MAJ 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: thorsag@post8.tele.dk

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Galaksearkæologi for amatører Janauar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Næste medlemsmøde: Exoplaneter

Næste medlemsmøde: Exoplaneter Næste medlemsmøde: Exoplaneter NR. 4. 9. ÅRGANG AUGUST/SEPTEMBER 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

MAF viste solformørkelsen frem i Silkeborg d. 1. 8.

MAF viste solformørkelsen frem i Silkeborg d. 1. 8. MAF viste solformørkelsen frem i Silkeborg d. 1. 8. NR. 3. 11. ÅRGANG August/September 2008 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 06. jan 2011. Uge 2, fredag 14. jan 2011 13/01/2011 09:54. 16:10 Bøvs! siger den lille bamse nyt program

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 06. jan 2011. Uge 2, fredag 14. jan 2011 13/01/2011 09:54. 16:10 Bøvs! siger den lille bamse nyt program Side 1 Uge 2, fredag 14. jan 2011 16:10 Bøvs! siger den lille bamse nyt program 0-085-05-0381-0 Side 2 Uge 2, lørdag 15. jan 2011 14:10 Danskernes Akademi - Rejsen til Mars Nyt Danskernes Akademi - Tema

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Ny klar komet synlig på nattehimlen. Kom til generalforsamlingen

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Ny klar komet synlig på nattehimlen. Kom til generalforsamlingen STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ny klar komet synlig på nattehimlen Billede: TOC Observatory Læs mere fra side 9. Kom til generalforsamlingen Det er igen blevet tid til ØAAs årlige

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Foto: Jesper Grønne. Komet Holmes 17P her sammenlignet med Solen. December/Januar 2007/08

Foto: Jesper Grønne. Komet Holmes 17P her sammenlignet med Solen. December/Januar 2007/08 Foto: Jesper Grønne Komet Holmes 17P her sammenlignet med Solen NR. 6. 10. ÅRGANG December/Januar 2007/08 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf:

Læs mere

Så lykkedes det endelig for Tonni at få Anja til Silkeborg

Så lykkedes det endelig for Tonni at få Anja til Silkeborg Så lykkedes det endelig for Tonni at få Anja til Silkeborg NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer? Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? På mange måder er den informations-teknologiske "Jens Vejmand" ("hvem sidder der bag skærmen...") en saga blot. Teknologien flytter væk fra skrivebordet

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

10 milliarder planeter som Jorden

10 milliarder planeter som Jorden 16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Er Solens magnetfelt svækket?

Er Solens magnetfelt svækket? Er Solens magnetfelt svækket? NR. 4. 11. ÅRGANG Oktober / November 2008 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Curiosity på vej mod Mars

Curiosity på vej mod Mars Curiosity på vej mod Mars NR. 3 14. ÅRGANG August - December 2011 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk Næstformand:

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

Noas ark. en historisk beretning?

Noas ark. en historisk beretning? Noas ark en historisk beretning? Noas ark - en historisk beretning? 1) Hvordan kan en så lille båd, indeholder så mange dyr? 2) Hvordan fik Noa alle dyrene med på arken? 3) Hvad med alt vandet? 4) Globalt

Læs mere

INSTRUKTIONSVEJLEDNING

INSTRUKTIONSVEJLEDNING TELESKOPER I POWERSEEKER SERIEN INSTRUKTIONSVEJLEDNING DANSK PowerSeeker 40AZ #21008 PowerSeeker 50AZ #21039 PowerSeeker 60AZ #21041 PowerSeeker 70AZ #21036 PowerSeeker 76AZ #21044 PowerSeeker 40 mm Telescope

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Helio- og asteroseismologi

Helio- og asteroseismologi Helio- og asteroseismologi Af Torben Arentoft, Jørgen Christensen-Dalsgaard, Hans Kjeldsen, Frank Grundahl, Søren Frandsen og Pierre- Olivier Quirion, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

TJERNESKUDDET. Er det en supernova? EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. December 2006. ØAA-medlemmer ude i det fri.

TJERNESKUDDET. Er det en supernova? EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. December 2006. ØAA-medlemmer ude i det fri. TJERNESKUDDET EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er det en supernova? ØAA-medlemmer ude i det fri. December 2006 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 8000 Århus www.oeaa.dk

Læs mere

STJERNESKUDDET. I skygge for solen JUNI 2007 MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. v/ Steffen Buus

STJERNESKUDDET. I skygge for solen JUNI 2007 MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. v/ Steffen Buus STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER I skygge for solen v/ Steffen Buus Jeg tror aldrig, jeg har mødt nogen, som ikke glædede sig til det blev sommer, men for amatørastronomer som

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skriftlig opgave Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skrevet af Mikkel Mathiasen Juni 2007 1 Indledning og problemformulering Hele vores liv baserer sig på at træffe beslutninger

Læs mere