Om de pædagogiske muligheder i den fremtidige anvendelse af it i uddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om de pædagogiske muligheder i den fremtidige anvendelse af it i uddannelserne"

Transkript

1 Om de pædagogiske muligheder i den fremtidige anvendelse af it i uddannelserne Notat til Undervisningsministeriet, 16. April 2004 af Robin Engelhardt, Learning Lab Denmark Den uddannelsespolitiske tænkning i Danmark og Skandinavien har i mange år været præget af nogle grundholdninger, der lagde vægt på at forstå den pædagogiske situation som en samværs-situation, hvori man skulle eksemplificere demokratiske værdier og væreformer, herunder samtalen og den ligeværdige kommunikation samt rummelighed til at sikre den personlige udvikling. Det var vigtigt at forstå pædagogik som læring, snarere end indlæring, at vægte fordybelse og dannelse, og at forholde sig kritisk til målsætninger og ikke bare acceptere givne mål. På den måde undgik man at opfatte pædagogik som den blotte undervisning og træning i en rent instrumentel ramme 1. I løbet af de sidste tyve år er begreber som livslang læring og kompetenceudvikling trådt til og blevet udset til at være et afgørende element i den vestlige verdens omstillingen til it-æraen og videnssamfund. I denne proces er den oprindeligt i 1960'erne formulerede humanistiske forståelse af livslang lærings-begrebet, der prioriterer demokrati og den personlige udvikling, langt hen ad vejen blevet erstattet af en mere markedsorienteret fortolkning, der ser uddannelse som en investering i human capital. Dette politiske skift fra at se mennesket som centrum til at se mennesket som ressource, har også haft en vis indflydelse på den pædagogiske tænkning, især via OECD s analyser af de nationale uddannelser i løbet af 1990 erne. It betragtes her som en afgørende kompetence for at få gang i et videnssamfundet i en åben global konkurrencesituation. International ser man nu, at integration af it i uddannelserne i stigende grad betragtes ud fra denne økonomiske konkurrenceoptik, således at hvis man blot skaber tilpas mange itkompetente borgere og placerer nok computere i administrationen, vil effektiviseringerne og videnssamfundet ikke vente længe på sig. Det er et ret ensidigt policy-perspektiv som man allerede kender fra mange års kamp med at få nok mennesker til at interessere sig for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det er ensidigt, fordi menneskers motivation til at beskæftige sig med naturvidenskab, eller for den sags skyld med it, normalt ikke ligger i det økonomisk-rationelle domæne. Motivationerne ligger snarere i ønsket om at forstå materien, i at give mening til tilværelsen, og i at gøre livet lettere for sig selv og andre. Perspektivet er måske også uheldigt fordi man derved risikerer at miste de gode grunde ude af syne, de grunde som harmonerer med it-revolutionens potentialer, såsom en større variation i kommunikationsformer, opbygning af den kritiske sans ved tilegnelsen af information, et mere transparent demokrati og en større rummelighed for den enkeltes læringsstil. De hidtidigt definerede uddannelsespolitiske mål i Danmark har dog i store træk undgået at betragte it-udviklingen ud fra økonomisk perspektiv, men tværtimod været baseret på de traditionelle humanistiske idealer og haft det enkelte menneske som omdrejningspunkt 2. Dette 1 Se: Om pædagogikkens facettering i informationsteknologiens tidsalder, Hans Siggaard Jensen, Handelshøjskolen i København, Danmarks strategi for uddannelse, læring og IT, Undervisningsministeriet,

2 har på en måske kontra-intuitiv, men positiv måde bidraget til at Danmark internationalt set ligger langt fremme på it-området 3. Den danske pædagogiske grundfilosofi og de dertilhørende uddannelsespolitiske målformuleringer synes med andre ord at have kunnet befrugte en relativ god udnyttelse af de nye informations- og kommunikationsteknologiers muligheder. Man kan i hvert fald grunde over, om ikke Danmarks tradition for offentlig debat, konsensussøgning og demokratisk foreningsliv har bidraget til en naturlig omfavnelse af informations- og kommunikationsteknologiernes styrker. Mange andre lande har også været hurtige til at tage computeren og internettet til sig, men når det gælder om at opbryde forældede autoritetsstrukturer og pædagogikker, og om at udvikle nye didaktiske redskaber på basis af de muligheder som informationsteknologien giver, så tyder det på at Danmark har et forspring 4. Det er et forspring, som kan udbygges. Man må fortsætte med at definere præcise politiske og pædagogiske mål i forhold til brugen af it, og sideløbende få en stadig bedre forståelse af, hvornår it har en meningsfuld funktion i en undervisningssituation, og hvornår ikke. Først når man har internaliseret denne basale pointe om at it skal integreres i uddannelserne som et støttende middel til pædagogiske mål og ikke som et styrende princip for en mere effektiv undervisning, kan it bruges som et værktøj til at fremme en uddannelse af højere kvalitet for alle. Internationale undersøgelser Hvordan er informations og kommunikationsteknologier blevet integreret i klasseværelserne rundt omkring i verden, og hvad kan vi lære fra disse mange forskellige tilgange? Der findes en række internationale undersøgelser, som har taget denne problemstilling op, og mange flere er på vej. Men fælles for dem er, at de er meget generelle i deres perspektiveringer, fokuserende primært på de uddannelsespolitiske og strukturelle faktorer. Når det kommer til anbefalinger til konkrete innovative didaktiske/pædagogiske principper i forhold til it, er rapporterne generelt meget sparsomme. OECD OECD har flere kilder som inddrager brugen af it, først og fremmest PISA-undersøgelsen 5. Et par it-indikatorer blev publiceret i 2003-udgaven Education at Glance 6 med analyser af brugen af it på gymnasieniveau (tre studenter per computer, osv.) og en analyse af forhindringer af en effektiv integration af it (gamle maskiner, , www, manglende tid hos læreren, osv.).senere er der kommet flere analyser af it-integration i gymnasiet, bl.a. fra OECD s internationale ISUSS database (The International Survey of Upper Secondary Schools) 7, med mange flere kvantitative målinger. Generelt står Denmark stærkt i disse målinger. CERI (Center for Educational Research and Innovation) under OECD har udgivet en case study om it og innovation i uddannelserne 8, hvor mange af konklusionerne er værd at tage til sig, 3 Completing the Foundation for Lifelong Learning: An OECD Survey of Upper Secondary Schools, 2004, 4 Ibid. p OECD (2002) Knowledge and Skills for Life: First Results from PISA 2000, Paris. 6 Education at Glance: OECD indicators 2003 Edition 7 8 Venezky, Richard L. & Davis, Cassandra (2001) Quo vademus? : The transformation of schooling in a networked world, Paris (Version 8c, March 6, 2002). In OECD/CERI Information 2

3 især den overordnede om at den blotte tilstedeværelse af it i et klasseværelse ikke gør den store forskel. Kun den allerede forberedte og forandringsvillige uddannelsesorganisation, som omhyggeligt har planlagt ændringer i læseplaner, eksamener, skolekultur, efteruddannelse, etc, kan bruge it som en løftestang til forandringer og (som afgørende bonus) bibeholde en forandringsvillig organisation. Blandt anbefalingerne finder man en fortsat udbygning af itinfrastrukturen i og uden for uddannelsesinstitutionen, dybere it-kompetencer hos lærere og elever samt en fremsynende og kompetent ledelse, som kan bidrage med visioner og sikre en større permanens af it-innovationerne. Men overordnet pointeres det at it-infrastruktur og itkompetencer skal formuleres i relation til pædagogiske og uddannelsespolitiske mål, og ikke være mål i sig selv. Den nyeste OECD publikation Completing the Foundations for Lifelong Learning 9 fra 2004, hvor bl.a. Danmark er medtaget, kan fortælle om en skuffende brug af it på gymnasieområdet, og begrunder det med en række faktorer, heriblandt manglende adgang til hardware, manglende professionel udvikling, for små budgetter til support, for snæver brug af it pga. manglende viden, manglende pædagogiske redskaber, osv.. I relation til de andre undersøgte lande klarer Danmark sig godt på hardware-områderne og med hensyn til efteruddannelsen, men lige så snart man bevæger sig ind på mere organisatoriske områder (it-support, ledelse, feedback) er Danmark ikke væsentligt bedre stillet end de andre lande. Med hensyn til den pædagogisk anvendelse af it er rapporten meget sparsom med sine oplysninger. Andre institutioner og lande IEA (the International Association for the Evaluation of Educational Achievement) har lavet et par komparative analyser kaldt SITES (Second International Technology in Education Study), opdelt i Modul 1 10 og Modul 2 11, som undersøger indikatorer og innovativ pædagogisk praksis ved brug af it. Modul 2-rapporten fra 2003 kom med enkelte svagt positive konklusioner, såsom at it og internet kan bidrage til større faglighed og mere elevstyret læring. It kan i få tilfælde endda bruges til at undervise i noget, som man ikke tidligere har kunnet undervise i. Men overordnet vurderes det, at selvom it i visse tilfælde kan forbedre kvaliteten af den eksisterende undervisning, bevirker brugen af it ikke at undervisningform eller indhold ændres til at være mere tidssvarende. Igen finder vi her pointen om, at hvis introduktionen af it ikke ledsages af overordnede pædagogiske målsætninger, vil it i undervisningen blot forblive en ikke altid unyttig forstyrrelse. Der vil blive offentliggjort et modul 3 med fokus på læreruddannelse, lærernes adgang til - og forhold til - it 12. and Communication Technology: Case Studies 9 Completing the Foundation for Lifelong Learning: An OECD Survey of Upper Secondary Schools, 2004, 10 ICT and the Emerging Paradigm for Life Long Learning: a Worldwide Educational Assessment of Infrastructure, Goals, and Practices, Pelgrum, W.J. and Anderson, R.E. (eds.), IEA, Amsterdam (2001). 11 Technology, Innovation and Educaational Change A Global Perspective, Robert B. Kozma (ed.), IEA, Amsterdam (2003)

4 Finlands it-strategi 13 har meget tidligt indset, at den fremtidige anvendelighed af IT i uddannelserne kræver et skift i fokus fra hardware til pædagogisk fornyelse. Elever og lærere skal hjælpes til at anvende stadig mere komplicerede informationsstrukturer. Det kræver samarbejde, interaktion, fysisk tilstedeværelse og udnyttelse af distribueret ekspertise gennem netværk. Der er speciel fokus på reformulering af læreplaner fra indholdsbeskrivelser til kompetencebeskrivelser, nye IT-støttede undervisningsformer og -materialer samt en nødvendig ændring af eksamensformer. Hvordan disse nye IT-støttede undervisningsformer og -materialer og eksamensændringer i praksis kan udvikles står der desværre ikke meget om. Men hovedsagligt handler det for Finland om at udvikle kommunale vidensnetværk, hvor læringsmiljøerne udviddes til at interagere med andre miljøer og andre mennesker i nærområdet. Læreren skal blive en tutor og organiser of study arrangements, mens den studerende vil være ansvarlig for selv at udvikle ofte meget differentierede læringsstrategier. Man kan sige, at den finske it-strategi, ud fra sine pædagogiske målstæninger, arbejder i samme retning, som det svenske Skole 2000 initiativ 14. Et godt eksempel på en vellykket brug af disse nye pædagogiske principper i Sverige finder man i skolen Futurum 15 lidt nord for Stockholm. Som man kan se, findes der primært to ideologisk positioner, som europæisk uddannelsespolitik i dag er spændt op omkring. Det ene er den økonomisk-liberale, som man især finder i syd- og østeuropa: ønsket om at komme hurtigt og effektivt ind i et konkurrencedygtigt videnssamfund blandt andet ved at øge it-kundskaberne i uddannelserne. Begrebet livslang læring er her primært forstået som et instrument til at omdanne mennesket til en altid fleksibel og kapitalisme-kompatibel arbejdskraft. Den anden position, som man især finder i nordeuropa, er den humanistisk-pædagogiske: ideen om kompetenceudvikling og livslang læring ses her som et instrument til at fremme den personlige udvikling, civilsamfundet og demokratiet. Nu kan man mene, at selvom de to positioner måtte have forskellige endemål, kan de godt følges lidt ad vejen. Valget i dag er derfor ikke et enten-eller, men at finde den rette takt at gå sammen i. Men der er et problem i, at mange lærere ikke ved, hvordan ideen om at erhverve digitale kundskaber og færdigheder hænger sammen med den humanistiske ideal om livslang læring. Mens det ene gerne opfattes som en mangel der kan afhjælpes med kurser og kørekort, hvilket man til nøds kan acceptere, opfattes det andet som et gennemgribende holdningsskift, en fundamental personlighedsændring, hvor man skal lave om på nærmest alt hos sig selv. Den er sværere at sluge og møder derfor større modstand i uddannelsessystemet. En konsekvens for Danmark må være, at hvis man som pædagogisk målsætning ønsker at fremme kompetencer og livslang læring i forbindelse med it i uddannelserne, skal der kommunikeres klart om begrundelserne og forudsætningerne for livslang læring, således at de nødvendige organisatoriske og infrastrukturelle forandringer fortsættes på et rationelt og frem for alt alment accepteret grundlag. 13 Education, Training and Research in the Information Society, A National Strategy for , Se også Engelhardt, R., A School for the Future, i Life of Science White Book on Educational Initiatives in the Natural Sciences and Technology, Learning Lab Denmark, , 4

5 Observationer og konsekvenser 1. Men hvad er en meningsfuld brug af it i en læringsituation? Den første observation er at vi stadig har en meget mangelfuld forståelse af, hvad slags viden informationsteknologien egentlig indeholder og tilbyder. Vi ved ikke på hvilken måde informationsteknologisk viden er viden, hvilken status og funktion den har, eller hvordan den bedst lagres og formidles. Vi har således svært ved at omsætte et informationsteknologisk baseret vidensindhold til en meningsfuld didaktisk situation. Konsekvens 1: For at lære at lære må vi have mere viden om viden. Konsekvens 2: Anvendelsesmulighederne af it på det pædagogisk-didaktiske område er langt større end man umiddelbart tror. Men det er usandsynligt at klassiske lærings- og arbejdsformer forbedres synderligt af at få introduceret it. Derimod tyder meget på at it først kommer til sin fulde ret via helt nyudviklede didaktiske og pædagogiske designs. Konsekvens 3: Den fortsatte professionel udvikling af lærerne skal matches af en administrativ kultur, som understøtter afprøvning af nye arbejdsformer og accepterer fejltagelser. Tab af IT-kompetent personale kan have katastrofale konsekvenser, hvis ikke der findes en kritisk masse af IT-kompetence i systemet. Lærere må have lov til at eksperimentere med mediet og få den nødvendige støtte. Konsekvens 4: Denne støtte skal også komme fra forskningen. Vi skal vide mere om hvad der er muligt med it i uddannelserne. Man skal derfor støtte forsknings- og udviklingsprojekter som bruger nye didaktiske principper for it-anvendelse i undervisningen og nye arbejdsformer for lærere. Man skal også støtte brugen af mere åbne læringsmiljøer, der bruger mange medier. 2. Den anden åbenlyse observation er at it vil gennemtrænge hele samfundet og kræve en kontinuerlig fornyelse af viden og kompetencer. Desuden vil alle dele af samfundet blive stadig mere komplekse, lige fra bilmekanik til politik. Det betyder at man skal udvikle læringsstrategier som kan håndtere kompleksiteten, ikke ved mere detaljeviden men ved viden om detaljeviden. Dette er en anden ordens viden, hvor værdien af den rene information devalueres til fordel for en forståelse af dennes kontekst og relevans. Konsekvens 5: Arbejdsformer og læringsstile vil ændres fra at behandle informationel viden til at behandle konceptuel viden, søge relevans og betydningssammenhænge. Der vil kæves en meget større problemløsningskompetence, som indeholder evne til afgrænsning, forforståelse, konceptualisering, programmering, kritisk informationssøgning og arbejde i teams. Konsekvens 6: Eksamensformer vil også ændres fra at teste informationel viden til at teste konceptuel viden og betydningssammenhænge. Man vil skulle bruge meget åbne strukturer, hvor it bliver et eksamensredskab blandt mange, og it-kompetencer et eksamensemne blandt mange. Når udenadslære og informationstilegnelse bliver devalueret og erstattet af viden om viden og lære at lære, må eksamensformerne afspejle dette. 5

6 Konsekvens 7: Man vil skulle undervise i anvendelse af it meget tidligt. Et it-kørekort til elever er langt fra nok. Fagområder fra datalogi og matematik til engelsk og biblioteksvidenskab vil skulle indgå i en sådan kommende it-undervisning. 3. It kræver af sine brugere, at de tænker og fungerer på informationsteknologiens præmisser. Vi skal være i stand til at omgås abstrakte begreber og bruge formelle notationer. It er baseret på digital elektronik, og på systemer der indeholder repræsentationer af de sammenhænge, hvori de indgår, og som arbejder ud fra problemløsning via det man kalder rekursiv trinvis nedbrydning 16. Vi skal være i stand til at omgås multiple repræsentationsformer og arbejde problemløsende ved at kunne afgrænse og beskrive problemernes bestanddele. Indsamling og behandling af data vil være en central kompetence. Dialog om og kommunikation af viden vil være en afgørende kompetence. Konsekvens 8: Opbygningen af pædagogiske indholdstjenester og portaler har (ud over at være meget resourcekrævende) tendes til at begrænse elevstyret læring. De er også ofte lukkede med hensyn til hvordan man kan bruge dem og til hvad. En vigtigere og bedre strategi er at lære relevante søgeteknikker til internettet og bruge de faglige databaser som allerede bruges professionelt og som er af stadig højere kvalitet. Konsekvens 9: Educational software har tendens til at pædagogisere indhold i stedet for at kommunikere indhold. Adækvat design af software til undervisningsbrug må understøtte en kritisk brugs- og representationsforståelse. Det må støtte interaktivitet og åbne løsninger. Softwaren skal desuden være så vidt som muligt åben (i betydningen af open source ) for at give mulighed for at manipulere med selve programmerne så den lærende kan bruge dem på andre, nye måder. Konsekvens 10: It må understøtte elevsamarbejde og dialog omkring dets indhold. Information og viden forældes hvis den ikke bliver brugt. Den taber værdi ved at blive gemt væk og lagret. Udveksling af information og viden er skabelse af fælles eje, det vi kalder kommunikation. Didaktiske principper ved brugen af it Hvordan kan en innovativ brug af it i klasseværelset se ud, når man vil prøve at konkretisere nogle af ovenstående observationer og konsekvenser? Hvis man kigger på nogle af de bedste forsøg der er blevet lavet, finder man en række fællestræk, som her vil blive formuleret i form af fem mulige didaktiske principper. Princip 1: Relevant brug af it. Det er vigtigt at brugen af it i en given læringssituation tager udgangspunkt i det problemet, man har for hånden. I stedet for at tilbyde underholdning og oplevelser via de nye medier er nøgleordene for læring med it i højere grad alvor og relevans. Man må bruge it meget differentieret og hensigtsmæssigt i forhold til emnet. Internet, spreadsheets, tekstbehandling, simulationer, etc. skal kun bruges de steder, hvor ikke andet giver mening. En avanceret simulation af at lægge to tal sammen, eller af at se olie og vand skilles i en beholder, er en misforstået brug af it. Det samme gælder som regel for flyvende powerpointpræsentationer og infrarøde kuglepenne. 16 Jensen, H.S., Den digitale katedral Et forsøg på en analyse af begrebet 'informationsteknologi', Learning Lab Demark,

7 Princip 2: It som redskab. Undervisning og læring skal være it-støttet, ikke it-baseret. It er karakteriseret ved at være et redskab som gør det lettere at nå målet. En styrke ved it er desuden, at den kan støtte en ny social interaktionsform, der ikke er skærmbaseret, men foregår direkte mellem de lærende (se eksempler forneden). Denne pragmatiske brug af it kan også understøtte en funktionel tværvidenskabelighed, der automatisk opstår via de mange faglige perspektive en differentieret brug af it stiller til rådighed i forhold til en given problemstilling. Princip 3: Simuleret praksis. Arbejdsformen i et klasseværelse må ikke være struktureret som en repræsentation af den viden, der skal læres, men af de situationer, hvor denne viden har anvendelse. Deltagerne skal selv skaffe sig viden for at løse en opgave. De skal danne en hypotese (fx om hvor denne viden kunne være at finde), afprøve denne hypotese (fx ved at finde og teste denne videns kvalitet) og konkludere i relation til dens anvendelse. Således ligner den simulerede praksis den normale videnskabelige arbejdsmetode. Princip 4: Adidaktisk læringssituation. En adidaktisk læringssituation er karakteriseret ved at den lærende selv skal finde de nødvendige data og metoder til at komme videre i et problem. Den lærende befinder sig her i en kognitiv uforløst situation, hvor drivkraften til at forstå og vide er båret af emnet og dets nødvendighed til at blive løst. Uddannelsesorienterede portaler, struktureret ud fra en repræsentation af den viden, der skal læres, er fx ofte uhensigtsmæssige i forhold til dette. Bedre er det at lære søgeteknikker så man kan bruge det kæmpe hav af databaser på nettet (ofte betalings-databaser), som indeholder viden af høj kvalitet. En adidaktisk situation ligner således teorien bag den legitime perifære deltagelse 17 i den forstand at den lærende er (kognitivt) situeret i en situation, som ikke er konstrueret for den lærendes skyld. Princip 5: Narrativt begær. Er man som lærer i stand til at skabe sammenhænge mellem de mange elementer, som man skal undervise i, fortæller man samtidig en historie. Dette virker som regel som en enorm drivkraft for lysten til at lære. Ønsket om at løse mysteriet skaber mening og kontekst i læringssituationen, skaber identifikation og hjælper den lærende med at huske det, de har lært. It og andre kommunikationsmedier er meget effektive til at skabe og bibeholde dette narrative begær. Især den interaktive brug af it i en fremadskridende historie virker meget motiverende for læring. Eksempel 1: Solplet-teorien Astro- og geofysikere vil gerne lave undervisning om solens funktion og dens indflydelse på jorden. Indtil videre har man tænkt klassisk 18 : man får økonomiske støtte fra ESA og laver store farvestrålende plancer og dyre simuleringer af solens corona, magnetfelter der bugter sig 17 Lave, J., & Wegner, E. (1991). Situated Learning: Legitimate peripheral participation. Cambridge: Cambridge University Press. 18 Denne historie er baseret på et møde i Undervisningsministeriet den 16. marts 2004, hvor det store SOHO-projekt, støttet af NASA og ESA blev præsenteret som et muligt paradeeksempel på den fremtidige naturfagsundervisning for gymnasiet. Se 7

8 om jorden og nordlys der fascinerer. Små opgaver om elektromagnetiske stråler og vejrfænomener bliver strøet ind i materialet, lettere gemt i den farverige elevmappe. De faglige opgaver er lukkede og forventes at blive løst når læreren har gennemgået den bagvedliggende teori. En klassisk didaktisk situation (teori + øvelser) bliver med andre ord blot peppet op af flotte billeder og 3D-simulationer. Men hvis vi skal tage vores analyse alvorligt, skal undervisningen designes helt anderledes. Her skal man tage udgangspunkt i en relevant og interessant historie. Og den findes faktisk. Historien om Henrik Svensmark og hans solplet-teori. Den indeholder alt det faglige materiale, man overhovedet har brug for. Den indeholder en god historie, et personligt drama, storpolitisk sprængstof, videnskabsetiske spørgsmål og tværfaglighed så det batter. Desuden giver historien om tilblivelsen af solplet-teorien og kritikken af den et unikt indblik i, hvordan naturvidenskabelig viden opbygges og hvad centrale videnskabelige koncepter såsom korrelation og kausal sammenhæng i praksis betyder. Man kan fx illustrere dette sidste aspekt med 'Morlille er en sten'-argumentet og forklare at blot fordi der findes en korrelation mellem to ting, behøver de ikke at hænge kausalt sammen. Det sammen gjorde sig gældende med solplet-teorien i starten af dens karriere: man havde to kurver - antal solpletter og gennemsnitstemperaturen på jorden - og fandt at de fulgte hinanden i en graf med to forskellige y-akser. Men da der manglede et kausalitetsargument da teorien blev fremsat, dvs. at der ikke blev præsenteret nogen mekanisme, som kunne forklare, hvorfor denne korrelation skulle være der, haglede det ned med kritik. Dette er ikke sund videnskab, blev der sagt af kritikere som havde læst deres Ibsen. Især klimaforskerne var utilfredse fordi de følte sig truede på deres levebrød. For sæt nu, Svensmark havde ret!? Hele teorien om drivhuseffekten ville måske falde sammen som et korthus, for så var det ikke det menneskeskabte CO 2, der var problemet, men de fjerne solpletter. Der er meget mere i denne historie, end det karrikerende er antydet her. Svensmark et.al. har siden foreslået en mekanisme som nu bliver debatteret livligt i de videnskabelige miljøer. Hans teori er faktisk på vej til at blive salonfähig. En ekstra bonus ved historien er, at vi den dag i dag ikke ved, hvem der har ret. Naturvidenskabelig viden har det med at være usikker og fallibel, og dette skal også formidles. Anvendelse af it i dette eksempel: presseklip, websteder, dokumentarfilm, små faglige simulationer hentet fra nettet, osv.. Alt sammen anvendelser der er karakteriseret ved at være relevant for problemet, støttende (ikke baserende) for undervisningen, adidaktisk situeret, åbne og narrativt bårede og desuden meget billige at anvende. Eksempel 2: Projekt Spor Projekt Spor er udsprunget af et ønske om at skabe relevant, tidsvarende undervisning til folkeskolens ældste klasser inden for dansk, samfundsfag, naturvidenskab og matematik. 19 Projektet har udmøntet sig i undervisningsspillet Drabssag/Melved der bliver udgivet på forlaget Maling-Beck, Maj Drabssag/Melved er et kriminalvidenskabeligt undervisningsrollespil rettet mod syvende til tiende klasse. 19 Se Projektet er støttet af undervisningsministeriets ITMF-pulje. 8

9 Spillet involverer fagene dansk, samfundsfag, biologi, fysik, kemi og matematik og sætter eleverne i rollen som efterforskere der skal opklare en række mord i en lille by. Spillet gør kraftigt brug af historiefortællende elementer og er inspireret af virkelige begivenheder. Spillets faglige indhold er baseret på virkelige kriminaltekniske metoder såsom DNA-analyse, fingeraftrykssammenligning og ballistiske beregninger. Dette stofområde er tilpasset elevernes niveau og målsætningerne i UVM s CKF områder og Fælles Mål formuleringer. Spillet er opbygget som problemorienteret gruppearbejde, hvor fire parallelle grupper i løbet af en uge skal opklarere hver deres mord. Spillet er ikke it-baseret men it-støttet, således at computeren fungerer som redskab inden for fiktionens ramme, men hvor hovedvægten af elevernes tid bliver brugt på traditionelt gruppearbejde, hvor eleverne søger at løse opgaver. Computeren fungerer på denne måde som en vidensbase, hvor eleverne kan tilgå informationer såsom en kriminalteknisk håndbog med opklaringsprocedurer og videnskabeligt baggrundsmateriale, data fra gerningsteder, afhøringer af mistænkte, osv.. Computeren skaber sammen med lærerens it-interface en adidaktisk læringssituation, hvor eleverne selv skal finde de nødvendige data og metoder til at komme videre i sagen. Læreren får en ny rolle, som indebærer at sætte rammerne for elevernes arbejde som efterforskere ved at indgå i spillets fiktion i rollen som politichef. Spillets stærke læringsmæssige drivkraft, hvor eleverne spiller politiets rejseafdeling der ankommer til den lille by Melved og skal afdække sandheden igennem brug af naturvidenskabelige metoder, fungerer fordi spillet skaber et narrativt begær hos eleverne, som driver eleverne mod at få løst mysteriet. Naturvidenskabelig viden om eksempelvis insekters udviklings cycli bliver pludselig til nyttige redskaber til at løse problemet. Spillet skaber således en simuleret praksis, hvor denne viden giver mening og finder anvendelse. Anvendelse af it i dette eksempel: Her er der tale om et rimelig udspekuleret it-støttet rollespil, hvor brugen af it er omfattende men alligevel ganske simpel. Der er blevet udviklet et modulopbygget interface med databaser, tekst- og datahåndteringsredskaber og over to timers video-optagelser af gerningsteder og mistænkte (samlet produktionspris incl. forskningstilknytning er godt 2 mill.). Men set i forhold til, hvad et normalt undervisningsspil med animationer og 3D-simulationer koster (og især kan), må denne pris betragtes som ganske rimelig. Spillet er desuden opbygget på en sådan måde, at det relativt nemt kan versioneres med hensyn til andre mordgåder, andet fagligt indhold og andre alderstrin. 9

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Digitale teknologier og øget faglighed

Digitale teknologier og øget faglighed Digitale teknologier og øget faglighed Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Mail: kgy@ucsj.dk

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

CAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf

CAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf CAS som grundvilkår Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf At spørge og svare i, med, om matematik At omgås sprog og redskaber i matematik De 8 kompetencer = 2 + 6 kompetencer

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for IT i undervisningen 1. 10. klassetrin grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2002 Indholdsfortegnelse Formål 5 Centrale kundskabs-

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Læring og udvikling på arbejdspladsen

Læring og udvikling på arbejdspladsen Læring og udvikling på arbejdspladsen - en ledelsesopgave Susanne Testrup, PT., MA (Ed) Hvordan kan vi bedre udnytte det læringspotentiale der ligger i praksis? Planen: Et par grundsten Fire nødvendig

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Lad os lære af udlandet

Lad os lære af udlandet Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV 1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik.

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Om innovation: Uddrag fra innovationsopgaven af AT, UVM, 2014 Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

meget svært ved at anvende et enkelt layout i elektroniske tekster Er usædvanlig god til/meget god til/god til/har svært ved/har

meget svært ved at anvende et enkelt layout i elektroniske tekster Er usædvanlig god til/meget god til/god til/har svært ved/har Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan for It-kompetence STATUS it 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Produktion og formidling layout Computerskrift og tekstbehandling

Læs mere

Pilotprojekt vedr. pædagogisk anvendelse af tabletcomputere i undervisningen

Pilotprojekt vedr. pædagogisk anvendelse af tabletcomputere i undervisningen Version 1.3, 14. august 2012 Pilotprojekt vedr. pædagogisk anvendelse af tabletcomputere i undervisningen 1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere