Coachingens landskab netop nu

Transkript

1 Attractor Sommeruniversitet, Middelfart aug Coachingens landskab netop nu Reinhard Stelter PhD, Professor og forskergruppeleder Accred. Coachingpsykolog Coaching Psychology Unit Institut for Idræt, Københavns Universitet Kunsten at beskrive et landskab Som jeg selv er del i Som jeg samtidig ønsker at anskue på en bestemt måde (dvs. påvirke landskabets udformning) Som jeg også ser som formidlingsopgave 2 Universitet 1

2 Jeg vil starte med EN LILLE BILLEDFORTÆLLING 3 Landskaber Alt står åbent Men hvor finder jeg orientering? (Foto: Reinhard Stelter) 4 Universitet 2

3 Landskaber Hvilken vej skal jeg vælge her? Hvor besværlig bliver min færden? (Foto: Reinhard Stelter) 5 Landskaber Hvilke forhindringer møder jeg undervejs? (Foto: Romeo Koitmäe) 6 Universitet 3

4 Landskaber Skal jeg søge den oplagte vej? Hvad er i grunden den oplagte vej? Hvor ender jeg? (Foto: Reinhard Stelter) 7 Landskaber Er der en sti, som jeg bare skal følge? Giver den mig retning? Den lige vej er vist sjældent den rette (Foto: Aleksandr Dubovitskiy) 8 Universitet 4

5 Landskaber Måske er det bare en blind vej? (Foto: Maks Mitrofanov) 9 Landskaber Vil det klare op for mig for jer? (Foto: Reinhard Stelter) 10 Universitet 5

6 Landskaber Er der et lys i mørket? Kan jeg give jer dette lys??? (Foto: Reinhard Stelter) 11 Vejen gennem landskab Hvad er min rolle? Er jeg stifinder? Er jeg landskabstegner? Er jeg landskabsarkitekt? Er vi alle ikke del af landskabet? i et løbende samspil med hinanden og vores omverden 12 Universitet 6

7 Orientering ikke en nem sag Manglende begrebsafklaring hvad er coaching? Uoverskuelig mangfoldighed (fx: 52 coaching uddannelser i DK?!!) Manglende professionsprofil Positionering af aktører Forskellige faglige forståelser (psykologi, filosofi, voksenuddannelse, HR, økonomi) Økonomisk coaching er blevet et erhverv og en forretning Branding 13 Ekskurs: Hvis coaching var en profession (jf. Deutscher Bundesverband Coaching, 2007) Samfundsmandat (monopol for den professionelle praksis) Formaliseret curriculum/professionsuddannelse Statslig akkreditering, erhvervslicens Teori- og metodemangfoldighed som basis for et curriculum Forskningsbasering af professionspraksis Reflekteret professionskompetence Kvalitetssikring Etiske standarder Fastlagt karrierevej og overskuelige karriereovergange Faglig organisation forening med formaliserede rettigheder og pligter for deres medlemmer Økonomisk uafhængighed af den enkelte erhvervsdrivende (fx lønskala) 14 Universitet 7

8 Coaching som profession? Er det overhovedet ønskværdigt at coaching bliver en profession? Er en snæver professionsforståelse tidsadækvat? Skal coaching ikke indgå i mange professionsprofiler som del af arbejdsopgaverne? Spørgsmål om professionsstatus og fagfeltets begynderstadie (mht. forskning og praksis) er grundlaget for coachinglandskabets diffusitet 15 Præsentation af en mulig orienteringsramme Fokus på SAMTALEN Hvad er grundperspektivet i dialogen? Hvordan står coach og fokuspersonen overfor hinanden? Symmetri vs. Asymmetri Den følgende orienteringsramme er en (provokerende, skræmmende eller befriende??) forenkling af coaching-landskabets struktur 16 Universitet 8

9 Coaching en samtaleform med forskellige perspektiver 1. Problem/målperspektiv 2. Løsnings/fremtidsperspektiv 3. Refleksionsperspektiv 17 Coaching i et problem/målperspektiv Formål: At hjælpe fokuspersonen med at belyse et problem og afhjælpe det At have et mål for øje Hvad skal jeg hjælpe dig med? Coaching retninger: Sportscoaching GROW model (goal, reality, options, will) NLP Psykodynamisk coaching Adfærdspsykologisk coaching/kognitiv coaching/ motiverende samtale 18 Universitet 9

10 Coaching i et problem/målperspektiv Relation mellem coach og fokuspersonen Asymmetrisk relation fokusperson skal være ekspert i sit eget liv, et værktøj på klientens præmisser (S. Manning) Dog: Fare for at coachen kan få status som ekspert Guru status: Anthony Robbins som idealtype 19 Coaching i et løsnings/fremtidsperspektiv Formål: At hjælpe fokuspersonen med at belyse og undersøge mulige og mere positive fremtider for dermed at skabe grundlag for en forandring og udvikling At være nysgerrig, uærbødig, anerkendende og styrkefokuserede Coaching retninger: Systemisk coaching Løsningsfokuseret coaching Anerkendende tilgange Positiv psykologi coaching 20 Universitet 10

11 Coaching i et løsnings/fremtidsperspektiv Relation mellem coach og fokuspersonen Asymmetrisk relation coachen bygger sin relation til fokuspersonen på nysgerrighed, anerkendelse og på et styrkefokus Via perspektivskift i bestemte hæmmende grundopfattelser skal fokuspersonen igangsætte en forandringsproces til at se verden på en ny måde 21 Coaching i et refleksionsperspektiv Formål: At have en samtale med fokuspersonen om bestemte begivenheder eller episoder og se på den bagvedliggende mening og på grundlæggende livsværdier At fungere som vidne og medfortæller af bestemte nye historier, som begynder at forme sig gennem samtalen Coaching retninger: Systemtisk-socialkonstruktionistisk coaching Narrativ coaching Protreptisk coaching 22 Universitet 11

12 Coaching i et refleksionsperspektiv Relation mellem coach og fokuspersonen Tendentiel symmetrisk relation: Coachen og fokuspersonen er ligestillede samtalepartnere Coachen er nysgerrig og uærbødig i både fokuspersonens og i sit eget liv Fokuspersonen er nysgerrig og uærbødig i både sit eget liv og i de (livs-/værdi-)refleksioner coachen fremlægger 23 Coachingsamtalens grundperspektiv & metode Konklusion Valg af coachingmetode afhænger i et vist omfang af fokuspersonen og dennes udfordring/problemstilling Psykoterapiforskning viser dog: Valg af metode er underordnet for terapisuccesen (Lambert & Barley, 2002) Succesen bestemmes af fokuspersonens forandringsparathed og vilje af den frugtbare relation mellem coach og fokusperson (terapeutens responsiveness) Endvidere: Coachingens grundvilkår bestemmes af specifikke samfundsmæssige udfordringer 24 Universitet 12

13 Samfundsmæssige udfordringer påvirker coaching processen (Stelter, 2009) Vi lever i en global verden, i et verdenssamfund (Beck, 2002)... i et hyperkomplekst samfund (Luhmann, 1997)... hvor selvrefleksivitet er et grundvilkår (Giddens, 1999) hvor identitet og selviscenesættelse bliver et centralt emne for den enkelte (Gergen, 2006; Keupp, 1999) Fokus på mening og værdier bliver altafgørende for at finde orientering Og her får coaching sin centrale betydning! 25 Derfor favoriserer jeg Coaching i et refleksionsperspektiv Coaching som dialog mellem to ligestillede parter mhp. at skabe en symmetrisk relation Coaching bygger på withness-thinking i stedet for aboutness-thinking (representational) (Shotter,2006) Dialogen tager udgangspunkt i refleksionens domæne, hvor forskellige refleksionsperspektiver er inviteret her har den systemiske tilgang sin værdi Coaching sætter fokus på multiversalitet flere stemmer, flere og lokale sandheder Coaching er meningsskabelse i fællesskab 26 Universitet 13

14 Dialogue The Art of Thinking together William Isaacs (1999) Dialogue fulfills deeper, more widespread needs than simply getting to yes. The aim of a negotiation is to reach agreement among parties who differ. The intention of dialogue is to reach new understanding and, in doing so, to form a totally new basis from which to think and act. In dialogue, one not only solves problems, one dissolves them. We do not merely try to reach agreement, we try to create a context from which many new agreements might come. (p. 19) 27 Withness-thinking John Shotter (2006) Withness (dialogic)-talk/thinking occurs in those reflective interactions that involve our coming into living, interactive contact with an other s living being, with their utterance, with their bodily expressions, with their words, their works. It is a meeting of outsides, of surfaces, of two kinds of flesh (Merleau-Ponty, 1968), such that they come into touch or contact with each other. In the interplay of living moments intertwining with each other, new possibilities of relation are engendered, new interconnections are made, new shapes of experience can emerge. (p. 600) Coaching Seeing with another s words in mind 28 Universitet 14

15 Mening som central begrebskategori i coachingprocessen Mening er fundamental, fordi vi tilskriver vores oplevelser, handlinger, livs- og arbejdspraksisser og vores samspil med andre en bestemt værdi. Tingene fremstår som menings- eller betydningsfulde, når vi forstår vores egen måde at tænke og handle på, bl.a. ved at lave bestemte fortællinger om os selv og den verden vi lever i. Mening er langt fra det samme som behandling af information (Shotter, 2006, taler om aboutness-thinking). Mening vokser frem gennem erfaring, samspil med andre, gennem den kultur vi lever i og gennem de fortællinger som vi og andre udformer. 29 Mening som central dimension i coachingprocessen Mening Værdiorientering Værdi Formål Motivation Effekt Mål Implementering Resultat Stelter, Universitet 15

16 To grundlæggende former for meningsskabelse 1. Mening udformes gennem konkrete oplevelser og erfaringer man har i de forskellige livskontekster. Denne form for oplevelsesbaseret meningsskabelse skal sættes i forbindelse med teorien om æstetisk læring og withness-thinking. 2. Mening udformes gennem de sociale forhandlinger og fortællinger, som finder sted i mange forskellige sammenhænge, hvor man deler liv og arbejde med andre. Denne form for relationel meningsskabelse skal belyses med social lærings teori og narrativ tænkning, hvor man i konkrete praksisfællesskaber og i samspil med andre sam-skaber virkeligheden. 31 Disse to perspektiver fører os frem til Coachingens to spor (Stelter, 2007) 1. Oplevelse den subjektive virkelighed Sanselig-æstetisk læring Kropslig forankring implicit viden Mindfulness årvågenhed, bevidsthed, ingen vurdering 2. Refleksion, dekonstruktion og nyfortælling den socialt konstruerede virkelighed Læring gennem sproglige diskurser Opbygning og udformning af samskabte fortællinger Forankring i kultur, kontekst og relationer 32 Universitet 16

17 1. Oplevelser og erfaringer æstetisk læring i coaching Ofte er vores oplevelser af situationen prærefleksiv del af vores tavse viden Coaching drejer sig blandt andet om at komme i tættere kontakt med og opnå større forståelse for sin måde at opleve og handle i verdenen Æstetisk læring drejer sig om at få en fornemmelse for den verden, de begivenheder og situationer man befinder sig i Aisthetikos betyder som angår det at fornemme Withness-thinking 33 Æstetisk læring i coaching - konkrete anvisninger Coachen støtter fokuspersonen i at indtage et førstepersons perspektiv (Stelter, 2008) dvs.: 1. At arbejde sanseligt og ud fra kropslige oplevelser 2. At bruge metaforer og sproglige billeder 3. At være i nuet i nuværende øjeblikke (Stern, 2004) 4. Fordybelse og årvågenhed på person-situation relationen 5. At forberede kairos det gunstige øjeblik, som kan opstå i handlingens flow og som kan opleves gennem sanselig involvering i situationen 6. At være i epoché en ikke-vurderende modus (Husserl, 1966) 34 Universitet 17

18 2. Forhandlinger i praksis forståelse af relationelle processer gennem coaching Mening skabes i sam-handlinger eller ko-aktioner med andre (fx på arbejdspladsen eller i familien) Mening udvikles som forhandling i de relationer, som fokuspersonen indgår i. Fokuspersonen fortolker de sociale relationer og handlemønstre på en bestemt måde og skaber dermed en midlertidig mening Coaching er en reflekterende involvering i fokuspersonens sociale læreprocesser Coaching kan dermed hjælpe fokuspersonen til at de- og nykonstruere sin sociale virkelighed Dermed sam-skaber coach og fokusperson en ny fortælling om fokuspersonens sociale virkelighed 35 Forståelse af relationelle processer gennem coaching praktiske anvisninger a) Fokus på reifikation / tingsliggørelse Beskriver den materialiserede form af deltagernes fælles praksis Eksempler: En abstrakt formel, et spillesystem i boldspil, en konstruktionstegning, en skitse til en arbejdsplan eller en venlig gestus efter en lang diskussion Udviklingsperspektiv i coachingdialogen: Hvordan manifesteres jeres samarbejde? Hvis I nu hvad vil der ske? b) Fortællinger og nyfortællinger Udvikles i fællesskabet eller skaber fællesskabet Er med til at udforme fællesskabets og individets identitet Udviklingsperspektiv i coachingdialogen: Hvordan kan jeg som coach være med til at skabe nye koblinger mellem bestemte centrale værdier og begivenhedens fortælling? 36 Universitet 18

19 Forståelse af relationelle processer gennem coaching Sam-skabelse af fortællinger Historier kan tage deres udgangspunkt i: En bestemt begivenhed Positive undtagelser et fokus på det der lykkes Fokus på det implicitte som gerne skal ekspliciteres remembering Gode eksempler som gør fortællingen rigere (personer, situationer, begivenheder) Brobygning mellem landscapes of action (handlinger) og landscape of consciousness (værdier, mening, aspiration) (White, 2007) Bygge bro mellem fortællingen og mulige fremtidige handlinger ( hvor bringer det dig hen? ) 37 Tale/kropshandlinger i fire grundtyper af kontekst Konsekvens: Selv Oprindeligt har vi hver vores virkelighed En fælles virkelighed skabes midlertidigt gennem forhandlinger/performance i praksisfællesskabet Coaching kan være en øvelsesbane mht. nyforhandling/performance Episode Tale-/ kropshandling Kultur Relation Inspirationskilde: Pearce, Universitet 19

20 Coaching bidrager til selvets performativitet The telling is the doing of identity (Kraus, 2006) Sprog og handling skal ses som en enhed Fra univers (selvet som personlig konstruktion) til multivers (selvet som en del af begivenheden i midlertidige fællesskaber) Fortællingens eller performancens polyphony brug af lingvistiske og performative elementer fra andre og dermed skabe fælles mening Fra at skabe sin egen kontekst til at skabe en fælles kontekst, hvor man udvikler et sprog i tale og handling sammen med de andre deltagere i praksisfællesskabet 39 Afsluttende bemærkninger Min forståelse af coaching og dens udformning bygger overordnet på en samfundsanalyse. Kun derigennem kan vi forstå, hvorfor coaching er blevet så stor. Samtidigt forpligter denne analyse os, når vi ved, at vi lever i selvrefleksivitetens tidsalder. En coaching, der (udelukkende) fokuserer på mål og problemløsning, vil slå fejl. Der er ingen quick fix! Der er fremtid i en refleksionsorienteret coaching, der sætter fokus på withness-thinking, multiversalitet og værdier og som sætter fælles meningsskabelse i centrum Tak for jeres opmærksomhed 40 Universitet 20

21 Referencer Beck, U. (2000). What is globalization? Oxford: Policy. DBVC Deutscher Bundesverband Coaching (ed.) (2007). Leitlinien und Empfehlungen für die Entwicklung von Coaching als Profession. Osnabrück. Gergen, K. J. (2006). Det mættede selv Identifikationsdilemmaer i nutiden. Virum: Dansk Psykologisk Forlag. Giddens, A. (1999). Modernitet og selvidentitet Selvet og samfundet under senmoderniteten. København: Hans Reitzels Forlag. Husserl, E. (1966). Analysen zur passiven Synthesis. Den Haag: Martinus Nijhoff. Isaacs, W. (1999). Dialogue and the art of thinking together. New York: Currency. Keupp, H. (1999). Identitätskonstruktionen. Das Patchwork der Identitäten in der Spätmoderne. Reinbek: Rowohlt. Kraus, W. (2006). The narrative negotiation of identity and belonging. Narrative Inquiry,16, 1, Lambert, M. J. & Barley, D. E. (2002). Research summery on therapeutic relationship and psychoterapy outcome. In J. Norcross (ed.). Psychotherapy relationship that works (pp ). Oxford: Oxford University Press. 41 Referencer Luhmann, N. (1997). Die Gesellschaft der Gesellschaft. Frankfurt/M.: Suhrkamp. Manning, S. (2008). Coaching et værktøj på klientens præmisser. In K. Gørtz & A. Prehn (red.). Coaching i perspektiv (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Pearce, B. (1994). Interpersonal Communication: Making Social Worlds. HarperCollins. Shotter, J. (2006). Understanding process from within: An argument for withnessthinking. Organization Studies, 27, Stelter, R. (2008). Learning in the light of the first-person approach. In T. S. S. Schilhab, M. Juelskjær & T. Moser (eds.). The learning body (pp ). Copenhagen: Danish University School of Education Press. Stelter, R. (2007). Coaching: A process of personal and social meaning making. International Coaching Psychology Review 2, 2, Stelter, R. (2009). Coaching as a reflective space in a society of growing diversity - towards a narrative, postmodern paradigm. International Coaching Psychology Review 4, 2, White, M. (2007). Maps of narrative practice. New York & London: Norton. 42 Universitet 21