Nyhedsbrev KURSER I DIT STIFT. Kreative spaghetti gudstjenester! Minikonfirmander. og kreativitet i. Ved de religionspædagogiske

Transkript

1 K u r s u s k a l e n d e r S Æ T A L L E R E - D E K R Y D S N U I D I N K A L D E N - D E R : K u r s e r : Nyhedsbrev Å r g a n g 3, N u m m e r 1 F e b r u a r T o r s. d k l i S k t. J ø r g e n s S o g n e g å r d, S v e n d b o r g : K r e - a t i v e s p a g h e t t i g u d s t j e n e s t e r O n s e l l e r k l i S k t. J ø r g e n s s o g n e g å r d : b a - b y s a l m e s a n g L ø r. d e l - l e r d k l I s k t. J ø r - g e n s s o g n e g å r d : R y t m i k f o r s m å b ø r n T o r s. d k l i S t i f - t e t : I d e e r t i l m i - n i k o n f i r m a n d f o r l ø b T i l m e l d i n g : f s k m. d k I N D H O L D S F O R - T E G N E L S E : K u r s e r s. 1-4 S u p e r v i s i o n s. 2 B a b y s a l m e s a n g s. 4 K o n f i r m a t i o n s - t a l e r s. 4 K l a s s e l e d e l s e, r e f e r a t s. 4-8 T o a f t n e r o m d e 7 d ø d s s y n d e r ; k i r k e l i g v o k - s e n u n d e r v i s n i n g s f o r s l a g s T e a t e r f o r e s t i l - l i n g e r s S ø r e n K i e r k e - g a a r d f o r e d r a g s. 1 4 Kreative spaghetti gudstjenester! Tid og sted: Torsdag d. 7. marts kl i sognegården ved Sct. Jørgens Kirke, Svendborg Sognepræst Sigrid Hougaard, Espe er en fantastisk kreativ sjæl, som har gjort brug af mange forskellige kreative indslag til hendes børnegudstjenester. Kursusdagen d. 7. marts vil se ud som følger: KURSER I DIT STIFT 1. Overvejelser om teologi, pædagogik og kreativitet i børnegudstjenester 2. Præsentation af materialer, metoder og skabeloner til den kreative børnegudstjeneste 3. Gruppearbejde med planlægning af børnegudstjenester Tilmelding til fsj@km.dk senest 1.3 Minikonfirmander Tid og sted: Torsdag d. 30. maj kl i Stiftet, Klingenberg 2 Ved de religionspædagogiske konsulenter i Roskilde og Helsingør Stift, Stinna Ahrenst og Pernille Nærvig Petersen. Mange minikonfirmandundervisere står meget alene med planlægningen af undervisningen. Måske trænger du til at udveksle erfaringer og gode idéer samtidig med, at du hører mere om læringsteorier og strukturering af undervisningen for de 9-10 årige. Har du ikke haft minikonfirmander før, vil der være mange råd og ideer at hente denne dag. På dette kursus gennemgår vi relevant teori og hører om et forløb til at skabe 'åbne samta-

2 S i d e 2 Udvalgsmedlemmer: Fritze Steiner-Johnsen, Svendborg provsti fsj@km.dk Tlf.: Ulrik A. Revsbech, Bogense provsti, uar@km.dk Tlf.: Mette Sauerberg, Midtfyn provsti, mesa@km.dk Tlf.: Niels B. Overgaard Kerteminde provsti nbo@km.dk Tlf.: Mette Dolberg, Svendborg provsti do@km.dk Tlf.: Retorik/homiletik: Mette Gabelgaard, Fritze Steiner-Johnsen 2. Cooperative Learning: Esbern Skovgaard, Fritze Steiner- Johnsen, Mette Dolberg: Der arrangeres årligt inspirationsmøde for præsterne 3. Minikonfirmander: Karin Det religionspædagogiske Udvalg Larsen, Niels B. Overgaard 4. Voksenundervisning med henblik på kristen praksis: Anne Reiter, Mette Gabelgaard, Dorte Terp Dahl. Agnes Haugaard 5. Konfirmandevent for Stiftet 2013: Marie Krejberg, Ulrik Andersen Revsbech, Susanne Holst, Fritze Steiner-Johnsen 6. Spagetti gudstjenester: Mette Sauerberg, Pernille Steensgaard, Niels Overgaard 7. Bogudvalg: Fritze Steiner-Johnsen, Pernille Steensgaard, Niels Overgaard: Udgivelse af materiale. Marie Krejberg, Middelfart provsti mk@km.dk Tlf.: Pernille B. Stengaard, Faaborg provsti. pebs@km.dk Tlf: Anne Birgitte Reiter, Skt. Knuds provsti abre@km.dk Tlf.: Karin Larsen, Nyborg provsti kalar@km.dk Tlf.: Susanne Holst, Hjallese provsti, hho@km.dk Tlf.: Esbern Skovgaard, Kirke-/ skolesamarbejde E- mail: kontakt@skole-kirkeodense.dk Dorthe Terp Dahl, Assens provsti, dtd@km.dk Tlf.: Mette Gabelgaard, voksenpædagogisk konsulent, E- mail: mga@km.dk Agnes Haugaard, Ærø- Langeland provsti. ahau@km.dk lerum' med minikonfirmanderne. Vi arbejder i grupper med at udarbejde undervisningsforslag til relevante emner ud fra teorien om læringsstile og deler deltagernes bedste undervisningsgange og undervisningsplaner. Tilmelding til fsj@km.dk senest d Samtaledag, supervision, netværk Der er mange ord, der absolut ikke bliver ringere af at blive gentaget. Nogle sætninger og vendinger kan vi bare ikke lade være med at gentage i vores prædikener. Jeg har brugt den samme anekdote i 20 år, når jeg skulle illustrere, hvad bøn er måske jeg skulle overveje at finde en anden næste år, eller en CL struktur eller et rollespil, som har samme pointe. Under alle omstændigheder er det godt en gang imellem at få rystet posen for at trække nogle nye brikker op. I forbindelse med de nyuddannede præster er de nu, sammen med mig, i gang med et obligatorisk forløb i forbindelse med konfirmandforberedelsen. Forløbet tager udgangspunkt i en samtaledag med den enkelte præst med indledende refleksionsspørgsmål, derefter supervision af en undervisningslektion med efterfølgende samtale og til slut dannelse af et netvæk med andre nye præster. Et sådan forløb er ikke kun forbeholdt nyuddannede præster. For de, der kunne være interesserede, vil jeg gerne iværksætte et lignende forløb for andre præster på Fyn. Det er utrolig gavnligt og konstruktivt både for præsten og N y h e d s b r e v

3 Årgang 3, Nummer 1 Side 3 Kurser konfirmanderne. Så kontakt og mødre. Det har været en utrolig gave mig på fsj@km.dk for hele menighedslivet at møde Foredrag i provstiet v. de unge forældre og deres bafritze Steiner-Johnsen byer. Karen Jørgensen udtaler: Babysalmesang startede i efterstår I lige og mangler et året 2005 i Sct. Jørgens Sognegratis input til et provstigård. Siden har utallige mødre konvent vil jeg gerne kom- med deres babyer deltaget fra me og inspirere til diskussi- ca. 2 måneders alderen og indtil on i provstiet omkring kon- kravlealderen. Mødrene komfirmandforberedelse og nye mer senere igen med barn nr. 2 undervisningsmetoder, og 3. Når børnene er ca. 1 1/2 konfirmandlejre eller om 3 år kommer de tilbage og er kirkelig voksenundervismed i rytmik. Rytmikken ledes ning. af udviklingskonsulent Gitte På s. 8 i Nyhedsbrevet gi- Miller Balslev suppleret af orves et enkelt eksempel på ganist Karen Jørgensen og forekirkelig voksenundervisgår 3 lørdag formiddage forår ning, som tager udgangsog efterår. Tilbuddet om rytmik punkt i den didaktiske rela- for de børn, der havde "bestået" tionsmodel. babysalmesang kom fra mødrene selv, og menighedsrådet bebesøg et babysalmesangs- sluttede derfor, at efterkomme hold ønsket. Præsterne følger op med velbesøgte kravlegudsinvitér din organist med til tjenester 3 gange om året og i Sct. Jørgens Kirke og oplev de senere år har gudstjenesten babysalmesangens fantasti- kl. 11 juleaften haft massiv delske univers. Organist Karen Jørgensen har efteruddannet sig netop i babysalmesang og hver onsdag, næsten året rundt, fyldes sognegården af unge fædre tagelse af nuværende og tidligere deltagere i babysalmesang. Dertil kommer selvfølgelig at det er blevet naturligt for en del mødre også at komme til de alm. gudstjenester. Mød op og se hvordan det hele foregår og få mulighed for at stille spørgsmål både til organist Karen Jørgensen og til forældrene. Møde dato for babysalmesang: Der kan max. tilmeldes 5-6. Man kan vælge én af følgende dage: Onsdagene 10.4 eller 17.4.

4 Kl I Sct. Jørgens sognegård, Brydegårdsvej 15, Svenborg. Mødedato for tumlinge og rytmik: Lørdagene 13. eller 20. april kl Der kan max. tilmeldes 5-6 pr. gang. Det er muligt også at komme på besøg i maj måned. Dette kan aftales ved tilmelding Tilmelding hos fsj@km.dk senest 20. marts Inspirationsdag til forårets konfirmationstaler Torsdag den 7. marts 2013 Pastoralseminariet i Århus. Kl : Frokost s. 4 Kl : Oplæg til work-shops om Konfirmationstalens teologi. Workshops Kl : Afsluttende drøftelse Kl : Tilmelding: Farvel Pastoralseminariet i Århus, mail: esa@km.dk senest 4. marts Deltagelse er gratis. Frokost, som bestilles ved tilmelding, koster 50 kr. Klasseledelse; referat Onsdag d. 16. januar havde præsterne mulighed for at blive beriget omkring det vigtige tema klasseledelse. Der var mødt mange op. Jimmy Harder, lektor på Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet formidlede præcist begrebet klasseledelse. Aros Forlag udgiver denne dag bogen: Kære konfirmander konfirmationstaler og efterord Bogen er redigeret af Ulla Bjerregaard Salicath, Peter Nejsum og Ulla Morre Bidstrup. Talerne er skrevet og holdt af 19 præster fra hele landet. De to efterord er skrevet af henholdsvis Lars Nymark Heilesen og Ulla Morre Bidstrup. Program for Inspirationsdagen: Kl. 9.30: Ankomst og kaffe Kl. 9.45: Lars Nymark Heilesen: Konfirmationstalen i krydset mellem konfirmandstuen og fremtiden. Kl : Ulla Morre Bidstrup: Konfirmationstalen mellem kirke og festlokale. Kort debat Der arbejdes på en opfølgning af kursusdagen, hvor alle er velkomne. Nedenfor referatet for de givende timer: Det er vigtigt at holde sig for øje, at målrettet selviscenesættelse samt undervisningstilrettelæggelse er grundlæggende. Man leder undervisningen. Læringen er knyttet til indhold og processer. Konfirmanderne lærer aldrig præcist det, vi vil have men vi skal have en målsætning. Og det er ok, at de lærer noget andet. Magtkamp: en konfirmand har et bestemt mønster og gør konsekvent det modsatte af, hvad der bliver sagt. Eller en konfirmand afsporer dagsorden (midt i intro: hvad skal vi lave næste gang). Jeg må ikke vende ryggen til. Når jeg hjælper en, larmer de andre. Elever holder nogle andre uden for (adfærdsmønster). Man skal afvæbne disse magtkampe. Selviscenesættelse: konfirmanderne har på forhånd ofte dannet sig en mening om præsten. Præsten er også sådan og sådan hvad gør det for undervisningen, for relationerne?. Så indskrænkes ens råde-

5 rum. Man skal positionerer sig selv. Vi skal aktivt bestemme, hvordan vi skal være (etiske grænser). Skolen kan have valgt en stil, som passiviserer eleverne; så de er ikke vandt til dialog og gruppearbejde og det bliver svært for os at indføre/arbejde med. Hvad er klasseledelse? LP model: elever inkluderes, lærerne samarbejder om klassen. Positivt klima, arbejdsindsats. Ledelse foregår i et samarbejde med eleverne. Jesper Juul 2009: Regelstyring (der skal sættes regler op for undervisningen og styres efter disse.) Relations kompetence. Christer Stensmo: At kende sin egen lederstil, at udvikle lederstil i rummet, der er plads til forskellighed: Ideal leder stil/realiseret lederstil. Hvad nu hvis den stil jeg har det bedst med ikke passer til det hold, jeg har? Ledelse Niels Egelund: Classroom manegement: den instruerende stil, belønning og straf. Behaviorisme. Instruktion: Når eleverne arbejder godt fyldes et akvarium med en sten, dårligt; en sten fjernes. Når akvariet er fyldt, får de flødeboller. Reguleringsmekanismer også mellem elever. Dressur. Lektor Blomme. Lav magtdistance: ansvar delegeres over til eleverne. Laissez faire man griber ikke ind i deres adfærd. Lederskabets kontekst. Valg af lederstil til det behov eleverne har Tese. Præsten skal være i stand til at skifte lederstil afhængig af eleverne og undervisningens behov. Eleverne bærer en adfærd med fra hjem, skole, fritid hvordan etablerer vi et rum, der er vores. Hvad er det, der irriterer mig her (hvad kan jeg leve med.. benene op på bordet, kasket på). Man kan ikke forvente, at eleverne ved hvordan, de skal opføre sig på vores sted; hvilke regler er vigtige i vores rum? Hvordan kan det ritualiseres? Hvordan siger man goddag Hvor skal tasker, jakker være? Tit ved eleverne ikke, at de er irriterende. Hvordan får man lavet kontakt, kontrakt med dem, så de ved, hvordan de skal agere. s.5 Lederskabs model: Variabler man kan gå ind og lave om på. Konfirmations kontekst, konkrete emner, sammenhæng, præstens planlægning. Før/under/ efter. Gruppering (hvordan sættes eleverne sammen). Undervisnings differentiering (det er vi ikke forpligtet på, men godt at gøre). Kontrol. Planlægning: Samstemme de mål og forventninger vi har med elevernes. Samt elevernes faktiske adfærd(du gør ikke det du skal gøre, du skal gøre dette her), Motivation (fra ydre motivation til indre godt), differentiering (behov, forudsætninger) Hilbert Meyer: Give processen retning, metoder der egner sig til målet. Operationalisere: rummets indretning, kontakten (goddag), kontrakt (hvad skal vi i dag, det sprog vi anvender overfor eleverne, sekvenser, overgange, metaperspektiv, struktur, spejling, afslutning. Rummet: rummet skal signalere, hvad der sker (kan man justerer det). Hvis man vil have ledelsen i rummet, er et af spørgsmålene; hvordan er bordene sat op? Urolige elever, da er cafe opstilling ikke godt. Første gang vi mødes; Vi skal lige lave om på bordene, de skal stå sådan her (sagt glad men jeg bestemmer, hvordan bordene skal stå). God kontakt: Gensidig relation. Hvordan er stemningen fra starten af? Konflikt med sig fra skolen? Nærvær. Man mærker den begyndende uro peger på uroen men spørger måske en anden. Eleven kan have et ubevidst ønske om at få opmærksomhed (status spil med præsten ubevidst). Man skal ikke selv bevæge sig op af konflikttrappen bare fastholde med blikket, eller man skal kort gå derhen. Man skal være tydelig om det, man gør ikke sige noget man ikke gør. Kontrakt: Vi er sammen om noget. Hvorfor er vi her (øvelser, spor dem ind i universet). Tidsstyring. Skriv dagens program. Det personlige og relationelle. Produktivt udførende (laver oversættelser, en nutidig fortælling, bøn). Man åbner, bearbejder noget stof i grupper, lukker ned.

6 Sproget. Det verbale sprog skal være afpasset til konf. alder. Ny læring kan være truende. Det svære man siger, skal understøttes. Det må gerne være udfordrende. Stilaserende. Subverbale sprog: hvordan kan eleven læse på mig, hvad er det, vi er i gang med? Hvordan kan de se det på mig instruktioner; jeg taler. Når jeg står et andet sted, er det tegn på at de må deltage med spørgsmål. Kontrol gennem øjenkontakt. Sekvenser og overgange: 2 x 45 min. Undervisningen deles op i sekvenser; når der skiftes fra en sekvens til en anden, kan der opstå uro (et mentalt skifte). Frikvarter: to beskeder: I skal spise om 12 min. og I skal tage læsebogen frem. Forkert. I stedet: man skal have ledet dem til der, hvor man er. Sæt jer ned (eneste besked) dernæst find læsebogen frem. Annoncere, åbne, lukke. Mister flow i undervisningen (uro), iscenesæt overgangen tydeligt ( i skal stoppe jeres arbejde nu, læg blyanten, nu skal vi i gang med noget andet.. støtter eleverne) Temponedsættende overgange: Hurtig skift uden tid til overblik (fare), man går til en ny aktivitet og derefter tilbage til det, vi lavede før (kaos ), eller man siger: nu går vi i gang med.. og så går vi i gang med noget andet. Man kan som underviser optages af uvedkommende hændelser. Simultan kapacitet: håndtere flere forskellige opgaver. Hvordan holder man flere sekvenser i gang på samme tid. Adækvat måde at gribe ind på. Planlægning: man skal lave ophold for sig selv (gruppearbejde man får ro til at tænke, hvad er det næste, vi skal lave). Lave ophold for eleverne; de må gerne være stille, hvad skal eleverne gøre, hvis de er hurtigt færdige (det skal de vide på forhånd). Meld ud hvad man gør, når man er færdig. Hvorfor stoppe den gruppe der har flow? Find en metode for dem, der er færdige man kan jo interviewe dem; hvad var sværest, mest spændende jeg vil gerne have, I gør mere ud af dette og dette.. Metaforisk, iagttagelse: 2 spor: handle, tvang (udvendigt), processen evalueres løbende (indre). Man overvejer; er undervisningen på hovedsporet. Måske har de god energi til lige dette spm. Og ikke det jeg havde regnet med. Er der uenigheder; produktive uenigheder eller uproduktive. Sagsforhold s. 6 og relations forhold; vi er fælles om konf. forberedelse (sagsforhold) men vi er også nogle helt konkrete mennesker (statusspil, fællesskabende processer i gang) relationerne skal bearbejdes. Eks.: Et møde afholdes: dagsorden, tema, debat. Relationelle forhold til mødet: Måske har to af dem gamle diskussioner, to regner med at de er uenige på forhånd. Struktur og spejling det ydre metaperspektiv: man kan interviewe dem: i dag kan jeg se, der arbejdes godt i grupperne, så i stedet for at jeg tager over, får I en ny opgave i grupperne (medansvar, medinddragelse). En time skal lukkes ned; man forstærker nogle af de gode pointer, hvad har undervisningen sagt dig i dag, del med en makker, hvad er den vigtigste historie, du har taget med dig i dag? Refleksioner, hvad skal der ske næste gang (det skal de så vide, seddel,) tak for i dag ritualiseres. (andagt). Måske multible choise til slut. Konflikthåndtering: At tabe eller ikke tabe ansigt. At holde konflikter på lav niveau. Tydelig rammesætning af undervisning giver færre konflikter. Laisses faire giver konflikter og dressur giver konflikter. At lede og samarbejde med eleverne er bedst. Selvpsykologi: Jens Tønne Hansen. Noget er på spil, når vi kommunikerer vi kan tabe ansigt. Det kan være følsomt for eleven at deltage og sige noget i undervisningen. Konfliktområder: selvtillid, selvværd, vores idealer, det der vedrører fællesskabet. Vi har blikket rettet ud i verdenen og ind i os selv; vi spejles i begge dimensioner. Selvtillid: en rettethed ud i verden, mestring, at være dygtig/dygtigere noget jeg kan.. har jeg forstået teksten korrekt. Hvis man hele tiden får at vide, at det aldrig er godt nok så bliver man knækket. Som præst skal man udfordre eleven uden at knække eleven. Dygtig kan også være at kunne indgå i en samtale. Dygtig er mange ting. Det kan også være på spil mellem eleverne. Hvad ligger de i ordet at være dygtig det skal være vores måde de ser det på. Når man udfordrer nogen, som er under omformning.. så knægter man måske alligevel. Vores svar til konfirmanderne skal være følsom og åbnende. Et sprog hvor man anderkender bidrag selv om de måske ikke

7 i vore øjne er rigtige. Anderkendende sprogbrug.. s. 7 Domæne teori: med hinanden. Beslutningens domæne: Man beslutter sig for en konklusion. Et konkluderende udsagn. En bærende formulering vi kan tage med til næste undervisning. Refleksions domæne (er der andre perspektiver, er der noget vi er blinde for, noget, vi kan arbejde videre på, fortolkningsdomæne. Æstetisk domæne (man taler ud fra egne værdier og erfaringer, det er sandt for det er min oplevelse med noget). I visse situationer må man acceptere at det er sandt for den person, der siger det. Undervisning: Hvilket domæne. Alles udsagn, tages alvorligt, man sætter dem i spil, hvordan forstår vi hvad Anders sagde? Udgang: man vil finde en fælles bærende formulering. Handling: måske en moderne altertavle (hvad skal der være på sådan en i dag).. Domæne udsagn skal styres (trio model); man stiller nogle regler op. Man stiller et spm. Du må kun sige noget til spm. Ikke til hvad de andre har sagt. Når alle er kommet til orde på den måde, så lukker man den. Reflektions: nu skal de forholder sig til hinanden på en anerkendende måde (kan være svært, man må sætte regler op) Arbejd altid systematisk; det kan eleverne mærke. Man skal ville noget med dem, ellers taber man dem. Mål. Ellers forbinder de sig ikke. Fællesskab: vigtigt for eleverne at være del af et fællesskab. Lad mig opleve et fællesskab. Hvordan får man mulighed for at opleve det? Psyko. Drift. Mening: En værdikonflikt (det personlige domæne). Vis mig hvem jeg kan blive (det gode eksempel, troværdighed i måden at være på. Pædagogik som vekselvirkning; barnet opfordres til at tage ansvar og samtidig ved man, at barnet er formbart (her ikke opfordring til selvvirksomhed))..eleverne skal sættes i undervisningssituationer, der har denne dobbelthed i sig. Selvværd: Se mig som den jeg er. Kan ligge blot i blikket, signalerer genkendelse. Respektfuld omgang Stilladsering: Hvordan kan man fange deres interesser? Åbninger? Banen skal kridtes op (giv dem færre friheder), du kan godt. Marker der hvor det er svært, vigtigt i teksten. Frustrationskontrol. Lean management.. stå bag denne linje, stil jer op til spm. Demonstration: jeg skal vise dig, hvordan man løser opgaven. Gode bøger Læreren som leder : klasseledelse i folkeskole og gymnasium forfatter: Helle Plauborg... [et al.] 1. udgave sider + 1 dvd-video Forlag: Hans Reitzel Emne: klasseledelse ; lærer-elev forholdet ; lærere ; lærerrollen ; undervisningsmetoder ; folkeskolen ; gymnasieskolen ; for læreruddannelse ; for lærere Opstilling: 1.6 (Pædagogisk samling) Med litteraturhenvisninger og links ISBN-13: Indhold: Hvad er klasseledelse? : hvad ved vi om det? : og hvorfor er det svært? (Udfordringer i relation til udøvelsen af klasseledelse ; Fra tugt til disciplin til klasseledelse - hvad forstår vi ved det? ; Forskningstilgange og -resultater, der vedrører klasseledelse) ; Billeder fra praksis (Forebyggende strategier og fokus på elevers læring og motivation ; Relationer og kommunikation ; Personlige kvaliteter i klasseledelse ; Portrætter af seks lærere ; Udvikling af klasseledelse i organisationen ; Opfordringer i relation til udøvelsen af klasseledelse) Klassifikation: 1.6. (Pædagogisk samling) Hvad vi ved om god undervisning bidrag af Andreas Helmke m. fl., oversat og bearbejdet af Jens Peter Christiansen, faglig redaktør: Jens Peter Christiansen 1. udgave sider, illustreret Forlag: Dafolo Indhold: Jens Peter Christiansen: Hvad er god undervisning? Hvad ved vi om god undervisning?/ af Gerhard Eikenbusch og Hans Werner Heymann. Andreas Helmke: At optimere den aktive læretid : hvad ved vi om effektiv klasseledelse? ; At styre og inspirere læreprocesser : hvad ved vi om klarhed og strukturering? Eva-Maria Lankes: At vække interesse : hvad ved vi om motivation? Hartmut Ditton: At gøre forventninger tydelige og sikre resultater : hvad ved vi om kompetenceorientering? At undervise varieret : hvad ved vi om virkningen af metoder? ; At

8 skabe et støttende læringsmiljø : hvad ved vi om læringsmiljøets betydning? / af Hilbert Meyer, Manfred Pfiffner og Catherine Walter. Individuel støtte i undervisningen : hvad ved vi om indre differentiering? / af Matthias Trautmann og Beate Wischer Klassifikation: 1.1. (Pædagogisk samling) s.8 don Henvender sig primært til lærerstuderende og lærere i grundskole og på gymnasium To aftner om de 7 dødssynder Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard, tilrettelæggelse i. e. redaktion: Carsten Bendixen og Gerd Christensen 1. udgave sider Forlag: Roskilde Universitetsforlag Emne: disciplin ; urolige børn ; folkeskolen Opstilling: 1.1 (Pædagogisk samling) Indhold: Carsten Bendixen: Pædagogisk ledelse i undervisningen og i mødet med eleverne. Niels Egelund: Læreren og de urolige elever - hvad stiller man op? Helle Jensen: Respektfulde relationer. Erik Sigsgaard: Ro i klassen eller dagens børn og disciplinen. Uro og disciplin til diskussion / Niels Egelund, Helle Jensen & Erik Sigsgaard Klassifikation: 1.1. (Pædagogisk samling) Fleksible læringsmiljøer Karina Landsbo Villumsen og Lene Skovbo Jensen, foto: forfatterne og Susanne Mertz, figurer: Niels Sloth 1. udgave sider, illustreret (nogle i farver) Forlag: Dafolo Indhold: Læring ; Dunn og Dunns læringsstile ; Organisering af klasseværelset ; Organisering af undervisningen ; Strategier og ledelsesværktøjer i hverdagen ; Taktile og kinæstetiske materialer ; Den ændrede lærerrolle Klassifikation: 1.1. (Pædagogisk samling) Stensmo, Christer Lederstil i klasseværelset oversat fra svensk af Alexandra Holsting sider Forlag: Kroghs Forlag Der fokuseres på læreres forskelligheder som ledere i klassevæ- relset, og det vises, at det, der adskiller de forskellige lærertyper er deres syn på grader af kontrol i klasseværelset. Seks for- skellige typer lederstil behandles, repræsenteret ved Sonia Burnard, Lee og Marlene Canter, Jacob Kounin, Rudolf Drei- kurs, Wiliam Glasser og Thomas Gor v. Fritze Steiner-Johnsen De traditionelle studiekredse og foredrag fra pulten kan godt tåle at blive udfordret. Forslaget til to aftner om de syv dødssynder tager udgangspunkt i den didaktiske relations model, i forskellige undervisningsmetoder samt i følgende ord: Modenhed bringer med sig et reservoir af erfaringer, som er en kilde for læring Når et menneske modnes bliver læringsberedskabet mere orien- teret mod udviklingsopgaver og egne sociale roller Læringsorienteringen bliver mindre fagcentreret og i stigende grad problemorienteret Den didaktiske relations model bygger på en bred forståelse af begrebet didaktik, som noget der både inkluderer deltagernes forudsætning, den teoretiske og praktiske udøvelse af undervisningen samt en efterfølgende vurdering af, hvordan det gik. Følgende 6 elementer spiller sammen i forbindelse med frugtbar undervisning: Læringsforudsætninger: Der skrives i Kirkeblad samt i lokalavisen om de kommende aftner. Men bedes melde sig til hos præsten med adresse. Præsten skriver tilbage til hver enkelt for at få et indblik i deltagernes forudsætninger, liv, forventninger m.m. Hvordan lærer de bedst: i grupper, par, ved at tale, ved at lytte, ved at tegne etc. Relation mellem præst og deltager er essentielt for læring. Ramme: 2 aftner i sognegården, tid: kl , gruppeopstilling af borde, kaffe pause efter præstens indlæg Formål: Nøgleord:1. Bevidstgørelse af gamle synds begrebers nutidighed. 2. Begrebernes dobbelt/flertydighed. 3. Perspektivering i forhold til begreberne.

9 Indhold: Der laves disposition for de to aftner, hvori de tre nøgleord indgår. Præstens indlæg giver et historisk og teologisk indblik i begreberne samt perspektivering- gerne med et provokerende islæt. Jan Lindhardts udsagn diskuteres og positioneres i forhold til krisen (fra synd til dyd til synd igen: back to basic, less is more). Materialer: Spørgsmål til samtalespil klippes ud og blandes og ligger på bordene. Kopi af H.C. Andersens:Troldspejlet. Kortfilmen: The black hole findes på konfirmandcenter.dk. A-3 ark og blyanter. LOC s dobbeltalbum Melankolia/ XXXCouture med sangtekster. Læreproces: Aftenen opbygges i en vekselvirkning mellem, hvad deltagerne kommer med og hvad præsten gerne vil formidle. Der er forsøgt taget hensyn til forskellige læringsstile. Præsten indtager ekspertrollen og den modspillende medspiller (jf. indhold) Vurdering: Præsten beder hver enkelt skrive en kommentar, spørgsmål som afslutning på aftenen. Nogle af spørgsmålene kan danne udgangspunkt for næste aften. Præsten fører logbog og skriver efter hver aften, hvad der gik godt og skidt. Hvad skal forbedres til næste gang. Værste oplevelse/bedste oplevelse hvordan gjorde jeg, da det var bedst, hvorfor blev det bedst? s. 9 De to aftners forløb Første aften: Velkomst, salme (370: Menneske, din egen magt, 636: Midt i alt det meningsløse, 634: Du ved det nok mit hjerte, 496: Af dybsens nød, 502: Jeg har en angst) Samtale spil i grupper á 4-6 (Spørgsmål til de 4 første dødssynder klippes ud se s. 10 -og lægges med den blanke side opad. Deltagerne får et nummer fra 1-6. Nr. et trækker et spørgsmål, giver herefter sit svar og man taler i gruppen om spørgsmålet, indtil man er klar til et nyt spørgsmål. Nr. 2 i gruppen trækker et spørgsmål, svarer og så fremdeles). Tid: 5-10 min Plenum-opsamling. Tid: 5 min. Præstens indlæg. Tid: min. Kaffe: min. Kortfilm: The black Hole. Kort samtale CL-struktur i grupperne (se s.10) Afslutning, salme (præsten samler deltagernes spørgsmål og kommentarer ind) Anden aften: Velkomst, salme (370: Menneske, din egen magt, 636: Midt i alt det meningsløse, 634: Du ved det nok mit hjerte, 496: Af dybsens nød, 502: Jeg har en angst) Samtale spil i grupper á 4-6 (Spørgsmål til de 3 sidste dødssynder klippes ud se s.11 -og lægges med den blanke side opad. Deltagerne får et nummer fra 1-6. Nr. et trækker et spørgsmål, giver herefter sit svar og man taler i gruppen om spørgsmålet, indtil man er klar til et nyt spørgsmål. Nr. 2 i gruppen trækker et spørgsmål, svarer og så fremdeles). Tid: 5-10 min Plenum-opsamling. Tid: 5 min. Præstens indlæg. Tid: min. Kaffe: min. CL-struktur i grupperne: samtale om LOC s tekster til de syv dødssynder Afslutning, præsten samler deltagernes spørgsmål og kommentarer ind. Deltagerne opfordres til at komme med ønsker til lignende aftner i sognegården

10 Afsluttende andagt Stikord til præstens indlæg I middelalderen fandt man frem til, at der i mængden af menneskelige svagheder var syv, der skilte sig ud som de værste: Hovmod, (stolthed) vrede, gerrighed, misundelse, dovenskab, fråseri og utugt. I Teologisk Ordbog skriver Johannes Hanselmann og Uwe Swarat: Dødssynd er efter romersk-katolsk opfattelse enhver handling, der er begået af fri vilje og i fuld bevidsthed om det forkastelige ved den, og som er i modstrid med Guds udtalte vilje og derfor automatisk afstedkommer tabet af nådestanden. Den kan kun udslettes ved bodens sakramente. (modsat tilgivelig synd)." Den evangeliske tro kender dog ikke til nogen forskel mellem små og store synder, da den lægger mindre vægt på den åbenbare handling end på menneskets gudløshed, der ligger til grund for al synd. De såkaldte dødssynder ser vi i stedet som menneskelige grundholdninger, som den konkrete synd vokser frem af. Kirkehistorisk: Opstod på klostre i det gamle Ægypten, munken Pontius Evagrius skrev i år 300 som en af de første om dødssynderne, Pave Gregor den store skrev i 500 tallet en liste over otte dødssynder,i middelalderens teologi regnes man fortabt til satan, hvis man giver efter, hver dødssynd har en modsvarende dyd. Kort forklaring af begreberne Herefter refleksion og perspektivering: Mennesket føler sig ikke ansvarlig overfor Gud på samme måde som tidligere. Alle dødssynderne udspringer af følelser. Hvis vi kun skal stå til ansvar overfor os selv og ikke overfor Gud og næsten; hvilken betydningen får det for vores forståelse af begrebet synd? Er forståelsen af de 7 dødssynder i virkeligheden blevet forandret til noget positivt for os i stedet for et afslørende spejl? Har krisen ændret? dette less is more. Back to simple life. Skal overmod forstås som berettiget stolthed? Er misundelse i virkeligheden en socialiseringsfaktor? Er der sket det, som Jan Lindhardt påstår: De gamle dødssynder er blevet til dyder i moderne tid? Eller?? Spørgsmål og CL-struktur til første aften Spørgsmål til dødssynderne superbia (stolthed,hovmod), avaritia (griskhed), luxuria (vellevned), invidia (misundelse, begær) s.10 Spørgsmålene kopieres ind i tabel. Hvad forbinder du med ordet stolthed? I Janteloven står der: du skal ikke tro, du er noget. Er det en god/dårlig lov? Hvorfor? Kan du komme i tanker om nogle mennesker i historien,der, pga. deres hovmod,stolthed, gjorde andre mennesker skade? Hvornår er det ok at være stolt? Hvordan forstår du ordet grisk? Hvad gør griskhed ved os mennesker? Griskhed kan forvandle ære til overmod, kærlighed til begær, kan du komme på flere eksempler? Kan du komme med et eks. fra medierne omkring grådighed? Kan du nævne et eks. på grådighed fra det ganske almindelig hverdagsliv? Er forståelsen af begrebet utugt mon kulturelt betinget ser vi forskelligt på begrebet fra land til land eksempel? Hvordan påvirker reality-shows, hvor man ser sex udforldet mellem mange forskellige partner, mon de unges forhold til sex? Er det vigtigt at styre sin trang til at udleve sine lyster? Hvorfor? Hvad forstår du ved ordet sexchikane? Hvornår bliver vi misundelige? Kan man dele sin følelse af misundelse med andre? eller er det for svært? Hvorfor? Misundelse udspringer af at vi sammenligner os med andre. Hvordan undgår man misundelse i den

11 forbindelse? Kan du beskrive følelsen af at være misundelig (maven, hovedet, humøret..) CL-struktur Oplæsning af passager fra H.C Andersens Troldspejlet og Mødet på midten I forbindelse med spørgsmål til strukturen Mødet på midten kan man vælge at tage udgangspunkt i Kay eller i Gerda. Man kan også vælge at lave to Mødet på midten, således at der både tages udgangspunkt i Kay og Gerda. Kay: Vi kan alt for nemt spejle os selv i Kay med splinter i hjertet og som lette ofre for ondskaben og selvtilstrækkeligheden. Gerda: Gerdas selvopofrende kærlighed, som heler venskabet og forholdet mellem de to. Den uselviske kærlighed, som overvinder alt. Mødet på midten: Hver gruppe får udleveret et A-3 papir. Der tegnes et stort felt i midten og hver deltager tegner et felt ud for sig. Præsten stiller spørgsmålet. Deltagerne skriver egne svar i eget felt (ca. 3 min.). Herefter giver hver deltager et af sine svar. Svaret diskuteres i gruppen. Er der enighed om svaret, skrives dette svar i det fælles felt. Næste deltager giver et af sine svar, diskussion, enighed: svaret skrives i det store felt. Forslag til spørgsmål: Der er ingen anden djævel, en den, mennesket bæ- rer i sit eget hjerte sagde H.C Andersens far hvad tror du, han mente med det? Hvad kan være med til, at vores syn på livet og hverdagen forvrænges, så at glasset, så at sige, ikke opleves som halv fyldt men halvtomt? Hvordan kan kærlighed vinde over et andet menneskes snæversyn? Hvad er en god ven? Spørgsmål og CL struktur til anden aften s.11 Gula (frådseri), ira (vrede), accidia (sløvhed, dovenskab) Spørgsmål: Hvornår føler du selv, du fråser? Kan du komme på et særligt eksempel på frådseri, du har læst om, som er gået ud over mange? Er det ok at fråse engang imellem, hvornår? Kan du nævne nogle eksempler, hvor ordet at fråse har positiv betydning? Er sundhedsdyrkelse moderne frås? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvad er den værste form for frås i dine øjne? Er der nogle situationer, hvor det er i orden at blive vred? hvornår? Hvad kan gøre dig virkelig vred? Er det pinligt at overvære andres vredes udbrud? hvorfor? Må man blive vred på Gud? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor bliver vi vrede? Hvorfor betragtede man mon sløvhed, dovenskab som en synd før i tiden? Kan sløvhed fører noget godt med sig? Hvad? Hvad kan være med til at vi føler os sløve og uvirksomme? LOC s sangtekster i grupper Man skal selvfølgelig gøre op med sig selv, om deltagerne kan klare L.O.C s direkte sprog. Man kan i stedet arbejde med filmen Lille spejl på væggen, konfirmandcenter.dk L.O.C har levet det vilde liv med druk og stoffer, men er også kommet ud på den anden side; Liam O'Connor bedre kendt som L.O.C. Efter at have lagt alkohol og stoffer på hylden fik LOC mod på at arbejde med de syv dødssynder. Det resulterede i et dobbeltalbum Melankolia/XXXCouture, der i alt in-

12 deholder 14 sange - to om hver dødssynd. LOC synger om dødssynderne, som han ser dem i sig selv, men også som nogle folk opfatter som positive egenskaber. Præsten fortæller lidt om LOC. Herefter høres 1-2 sange (Cd en og tekster kan lånes af mig eller købes for 50 kr. på nettet) Derefter deles sangtekster ud i grupperne. Hver gruppe får to forskellige tekster at arbejde med. To og to i gruppen arbejder sammen og skal finde 2-3 nøgleord eller sætninger i netop deres tekster. Nøgleordene er dem, man synes beskriver sangtekstens dødssynd mest rammende. Herefter taler man med det andet par i gruppen om ens sangtekst og de valgte nøgleord/sætninger. Man forklarer, hvorfor det netop er disse nøgleord, man har udvalgt. In plenum: Præsten skriver de syv dødssynder op på tavlen (eller computeren). Ud for hver dødssynd skrives gruppernes nøgleord.. Præsten stiller åbne, måske provokerende spørgsmål til det, der står på tavlen. Mulig afsluttende andagt s. 12 I en afsluttende andagt samles trådene, som er blevet spændt ud de to aftner. I en kort prædiken kan præsten gøre brug af de mange kommentarer, nøgleord og spørgsmål, som deltagerne har formuleret. Livsvilkårene tages alvorligt samtidig med, at nåden forkyndes. Salme: 658, 637 Kort prædiken. Med udgangspunkt i Galaterbrevet 5,13-26 (kødets lyst og åndens frugt) og i deltagernes kommentarer syes livsvilkårene så at sige ind i nådens store patch work. Bøn: Frans af Assisi: Herre, gør mig til redskab for din fred: Hvor der er had, lad mig bringe kærlighed, hvor der er krænkelse, tilgivelse, hvor der er splittelse, enhed, hvor der er tvivl, tro, hvor der er vildfarelse, sandhed, hvor der er fortvivlelse, håb, hvor der er bedrøvelse, glæde, hvor der er mørke, lys. Herre, hjælp at jeg ikke så meget søger at blive trøstet, som at trøste, ikke at blive forstået, men at forstå, ikke at blive elsket, men at elske. For det er ved at give, at man modtager, det er ved at tilgive, at man bliver tilgivet, det er ved at dø, at man bliver oprejst til evigt liv. Salme: 522, 29 Stilhed: deltagerne opfordres til i stilhed at bede en bøn eller blot tænke på noget af det, der har været vigtigt for dem i forbindelse med de to aftner. Fadervor, velsignelse Hvis tiden er til det,kan man slutte denne aften med en samlende andagt

13 Teater: Min historie I en tid, hvor hurtige medier er unge menneskers dagligdag, tilbyder teatret et rum, hvor fortællingen og identifikationen rammer dybt og giver stof til både følelser og eftertanke. De eksistentielle spørgsmål, som Min Historie rejser, er et glimrende afsæt for arbejdet i den konfirmationsforberedende undervisning. Forestillingen bliver en fælles oplevelse, som giver anledning til undren og perspektivering. Forestillingens overordnede spørgsmål: Eksisterer menneskeligheden midt i kaos? ligger i tråd med både de unges oplevelser af deres egen identitet i en forvandlingsfase og med de temaer, som konfirmationsforberedelsen i øvrigt udfolder. Pigen i forestillingen kommer i koncentrationslejr og mister sin far og mor. Man kan, som barn og ung, ikke forestille sig, at mor og far ikke er der. Det er det ultimative tab for barnet - at forældrene forsvinder for øjnene af en. Pigen møder et menneske, som fortæller hende en historie. Pigen får fornyet livsmod, det blomstrer ved hjælp af en historie, der er formidlet af et andet menneske. I lejren ved personerne ikke, hvornår det gode stopper. Og det er vel også noget af det, vi med forestillingen viser, at glæde er glæde, menneskelighed er menneskelighed, og at det er noget værd, uanset hvad tidsperspektivet er. Midt i jammerdalen er der grund til at glædes. Publikum kan identificere sig med håbløsheden i historien men de kan også identificere sig med håbet. Min Historie er en uhyggelig og realistisk historie, der krydses af et smukt eventyr. Redningen, det gode, ligger hvor du mindst venter det. Viljen til at bringe eventyret med det kan koste hovedet, hvis man bliver taget på fersk gerning. I Min Historie trodser mennesket alt. Selv det mest undertrykkende system kan ikke forhindre at menneskeligheden finder sprækker. Forestillingen kan spille for et eller flere sogne ad gangen eller være udgangspunkt for en aften med forældre og konfirmander kontakt os gerne for at høre nærmere om mulighederne. Vi spiller for op til 80 tilskuere ad gangen i et lokale, s. 13 som svarer til omfanget af en lille gymnastiksal. En forestilling koster kr. Prisen reduceres ved flere forestillinger i træk. Kontakt venligst Teater2Tusind v/peter Seligmann Enghavevej 28, 5700 Svendborg Mobil t.2tusind@get2net.dk teater2tusind.dk

14 Søren Kierkegaard - den fromme - og den kække s. 14 Som bekendt er 2013 Søren Kierkegaard-år. Odense Valgmenighed har inviteret tre høj aktuelle Kierkegaard læsere til at give forskellige vinkler på den lidenskabelige dansker. Fredag d. 8. marts kl : Joakim Garff, forskningslektor vil fortælle om den globale provokatør. Der er tale om en aktualiserende introduktion til Kierkegaards tid og tænkning. Lørdag d. 9. marts kl : Lillian Munk Rösing, lektor og anmelder vil tale om trang til kærlighed. Foredraget handler om springet ind i kærligheden, der transformerer alle relationer. Kl : Svend Brinkmann, professor i psykologi vil tale om Frygt og bæven i supermarkedet. Svend Brinkmann tager udgangspunkt i S.K s tanker til at diskutere tilværelsen og dens problemer under de nuværende samfundsmæssige betingelser. Pris: 50 kr. pr. foredrag. Tilmelding til Inger Hjuler Bergeon, eller ihb@km.dk. Her giver man også besked om, man ønsker frokost.