Syddanske Læger. Nr. 1 Januar Praksisudvalget har valgt ny formand Tema om klager Forårets kurser Ny professor i onkogenetik

Transkript

1 Syddanske Læger Nr. 1 Januar 2007 Praksisudvalget har valgt ny formand Tema om klager Forårets kurser Ny professor i onkogenetik

2 Valg til PLO Repræsentantskab og Praksisudvalget i Region Syddanmark 2006 Resultatet af valget, der fandt sted i november i de fire valgkredse i Region Syddanmark kan ses på denne side. Der var i alt 840 praktiserende læger i regionen med stemmeret i alt 61,3% har stemt. Det nye Praksisudvalg konstituerede sig 13. december 2006 og har valgt Søren K. Jensen, Lægehuset Felsted, 6200 Aabenraa tlf mail: s.k.jensen@dadlnet.dk som formand og Lene Brorsen-Riis, Lægehuset Lærkevej, Otterup som næstformand Det første møde i Praksisudvalget afholdes 15. januar Har du spørgsmål til Praksisudvalget, kan du sende dem pr. mail til formand Søren K. Jensen, s.k.jensen@dadlnet.dk eller sekretariatschef Morten Karlsbjerg, mok.lkf@dadl.dk Valgkreds Medlemmer Kontakt Suppleanter Fyn Lene Brorsen-Riis, Otterup, Torben Strodl Andersen, Odense Helle Aarenstrup Jensen, Glamsbjerg Erland Møss Christoffersen, Odense lbr@dadlnet.dk strodl@dadlnet.dk p037842_haj@darwin.dk erlandmc@dadlnet.dk Lone Laursen, Svendborg Karsten Givskud, Odense Jesper Mørk-Hansen, Gudme Morten Steen Jensen, Mesinge Vejle Knud Erik Albertsen, Vejle Kristina de Leon, Fredericia Kirsten Vaarst, Give kepa@dadlnet.dk kristinadeleon@dadlnet.dk kirstenvaarst@dadlnet.dk Jesper Anker Andersen, Kolding Lisbeth Førslev, Viuf Birgitte Brinck-Jensen, Fredericia Ribe Per Nyhuus, Vejen Hans Husted, Esbjerg nyhuus@dadlnet.dk hahu@dadlnet.dk Steen Nielsen, Esbjerg Martin Andersen, Grindsted Sønderjylland Søren K. Jensen, Aabenraa Uwe Max Jansen, Aabenraa s.k.jensen@dadlnet.dk uwe@dadlnet.dk Søren Lassen, Tønder Lars Bønløkke, Gråsten

3 XX Lægekredsforeningen for Syddanmark Worsaaesgade 10, Vejle Telefon Telefax Internet Åbningstider: Mandag torsdag Fredag Syddanske Læger udgives af Lægekredsforeningen for Syddanmark Stykpris kr. 85,00 Årsabonnement kr. 350,00. Lederen eller indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis bestyrelsens synspunkter. ISSN: Forsidefoto: Chris Young Annoncer: Lægekredsforeningen for Syddanmark. Grafisk produktion: Grafisk Center Langeskov Oplag: Eftertryk og citering tilladt med kildeangivelse Redaktion Redaktør Erik Øster-Jørgensen (FAS) eoj@dadlnet.dk Kirsten Hervert Pedersen (FAS) kirsten-hervert@compaqnet.dk Chris Young (FAYL) chrisyoung@ofir.dk Erik Haarløv (PLO) ehaarlov@post4.tele.dk Leder Julelege I skrivende stund er julen nær og vi skal bl.a. tænke på hvordan vi kan underholde os bedst med familien især. Vi kan hygge os ved at spille. Men selv bag julehyggen ligger driften med at rage så meget til sig som muligt. Begejstringen over at have»vundet«en mandelgave tager aldrig ende. Begivenheden og gevinsten huskes ikke i år, ikke i årtier, men livslangt. Selvom der kan manipuleres med mandlen er»spillet«principielt hasard altså tilfældets høst. Andre eksempler på spil er bogstav- og tal-lotterier. Ved nogle af disse kan man endda have indflydelse på chancen for at vinde. Kan man spillets regler på fingrene, er man god til at associere eller god til at regne, så er chancen for at vinde stor. I julen er gevinsterne pebernødder eller andre godter og gaver. Der er vindere og der er tabere. Det gør ikke så meget. I julen deler vinderne gerne med taberne. Æren er dog det fejreste træ i skoven. Og der kan være fordele ved at fordele kalorierne. Men det bliver snart hverdag igen og danskens stræben efter gevinst er sæson-uafhængig. Et relativt nyt men allerede meget populært spil er DRGspillet. Her gælder det ikke bare om at kunne komme på så mange diagnose-koder som muligt, det gælder også om at kunne de rigtige kombinationer, endda i den rigtige rækkefølge. Spillet er ret avanceret, for ved strategisk tænkning kan man relativt ubesværet tilrettelægge sin gevinst. Spillet er også anderledes på den måde at der ikke er noget tidspres at tage hensyn til tværtimod. Spreder man sin (behandlings)indsats ud over flere dage får man større gevinst end hvis man (ind)satsede det hele på én dag. Der er desuden indbygget en fortryd-knap eller rette-knap, så man får alle de chancer man vil have for retrospektivt at tilrettelægge sin strategi med henblik på gevinstmaksimering. Spillet er i øvrigt et typisk hold-spil for så vidt som der ikke er begrænsning for hvor mange spillere der må bidrage med taktiske forslag. Nu er det jo ikke pebernødder der spilles om og da det er hverdag er der heller ikke nogen hygge-fordelings-filosofi. Nu træder vindere og tabere i karakter som det hedder på nu-dansk. Måske er det ikke nemt at få øje på en glorværdig vinder, men det er så meget desto nemmere at få øje på taberne. Fik jeg anført at det er et læge-administrativt spil(d)? Glemte jeg at anføre, at det er patienterne der må lægge spil(d)-tid til? Fik jeg udtrykt min mening om at julelege bør høre julen til? Lene Unnerup (PLO) leneunnerup@dadlnet.dk Gert Thomsen (FAS) gt@dadlnet.dk Erik Øster-Jørgensen Indhold Jytte Frøkjær (PLO) froekjaer@get2net.dk Jørgen Fogstrup (FAPS) otologfogstrup@dadlnet.dk Lene Trier (PLO) lenetrier@mail.dk Erik Mønster (PLO) e.moenster@dadlnet.dk Gitte Wienholtz (FAS) giwi@shf.fyns-amt.dk Jette Rohde, sekretær jro.lkf@dadl.dk PLO har valgt ny formand FAPS nyt Formandens side Lægekredsforeningens bestyrelse og udvalg i Tema om klagesager Lægekredsforeningens medlemsmøde Lægekredsforeningens kurser Historisk Quiz Boganmeldelse Klinisk Farmakologi Farmaceutens Hjørne KAF Syddanske Navne Netspalten Deadline for nr er 13. feb. udk. 19. marts Deadline for nr er 17. april udk. 21. maj Syddanske Læger nr

4 Speciallægepraksis FAPS i Region Syddanmark Af regionsrepræsentant Jørgen Dyrmose, dyrmose@bsanet.dk Overgangsår 2006 var et overgangsår. De amtslige samarbejdsudvalg fungerede i aftagende grad parallelt med en tiltagende funktion af det regionale SU. Konvertering af amtslige aftaler til regionale ditto har fyldt året, men ikke endnu færdiggjort. Kontakt til medlemmerne via rygdækningsudvalg og medlemsmøde er etableret. Et overblik over FAPS tilstedeværelse i regionen er tilvejebragt, stærkest i den østlige del og lidt vigende i den vestlige og sydlige del. 15 specialer (af 16 mulige) er repræsenteret i Region Syd. Kun klinisk biokemi er ikke repræsenteret ved en praktiserende speciallæge. 192 læger praktiserer efter speciallægeoverenskomsten, heraf langt hovedparten som fuldtidspraktiserende men også nogle deltidspraktiserende og 3-timers ydernumre (»overlægeydernumre«). I visse specialer er der oprettet delepraksis, hvor to eller flere deler en fuldtidspraksis. Speciallægedækningen De største praksisspecialer såsom oftalmologi, otologi og psykiatri beskæftiger hver speciallæger, medens pædiatri og plastikkirurgi kun har hver 3 og børne- og ungdomspsykiatri 2 udøvere i praksis. Dette er ikke et udtryk for manglende behov for f.eks. pædiatriske og børnepsykiatriske ydelser i praksis, men et mere eller mindre bevidst valg fra de hidtidige amter, som har forsøgt at dække behovet via sygehusambulatorierne. Lægeprognoserne kan godt give et lidt dystert billede af speciallægedækningen i de kommende år, men det er de samme opgaver, der skal løses. Vi har endnu ikke kendskab til, hvordan man fremover vil dække specialerne i regionen, men der er næppe tvivl om, at der bliver rationaliseret, hvad angår sygehusafdelinger, og det vil kunne skabe et relativt overskud af speciallæger, som vil finde det attraktivt at flytte fra sygehuset og ud i egen praksis. En stor del af ambulatoriets arbejde kan uden kvalitetsforringelse og formentlig billigere flyttes ud. Øget behov for anæstesiologer Anæstesiologerne har hidtil langt overvejende givet narkose til børn, der skulle have dræn og fjernet polypper, men med en modernisering af overenskomsten, som træder i kraft i begyndelsen af det nye år, forventes det, at kirurger, ortopædkirurger, øjenlæger og plastikkirurger begynder at efterspørge narkoseassistance. En god mulighed for udlægning af mindre og mellemstore kirurgiske indgreb. Nye specialeråd Specialeplanlægning kommer formentlig i gang i 2007 alt afhængig af Regionsrådets (og regeringens og sundhedsstyrelsens) udspil. Specialeråd er ved at blive oprettet og vil bl.a. få en rådgivende funktion til det politiske system vedr. planlægning, kvalitetsudvikling, uddannelse, forskning m.m. FAPS ville gerne have deltaget i alle specialeråd, der er repræsenteret i praksis, men det synes ikke helt at blive tilfældet: 1 medlem for specialerne; neurologi, pædiatri, reumatologi, gynækologi, 2 medlemmer for dermatologi på trods af, at de praktiserer langt den største del af specialet i regionen og 3 for hvert af specialerne oftalmologi og otologi. Anæstesiologi, intern medicin, kirurgi, ortopædkirurgi, plastikkirurgi og patologisk anatomi bliver ikke repræsenteret. Man kunne godt have ønsket en eller anden form for repræsentation for disse specialer evt. med observatørstatus. Vedr. psykiatri og børnepsykiatri er der endnu ingen afklaring ang. faglig rådgivning. For de mangelfuldt repræsenterede specialer kan man håbe. at de bliver indkaldt ad-hoc eller kan ytre sig via Lægekredsforeningen, hvis formand vil få kopi af alle spørgsmål, der sendes i høring. En forudsætning for et godt samarbejde og samfunktion er, at sygehusdelen og praksisdelen har et godt kendskab til hinanden. Specialerådene er en god mulighed for dette. Man vil i det nye år se de enkelte specialer organisere sig på regionsbasis, dels mhp. det kollegiale og faglige samarbejde, men også for specialevis at kunne forholde sig til samarbejdet med kollegerne på sygehusene og, hvad det overenskomstmæssige angår, til speciallægesamarbejdsudvalget (SU). FAPS s rolle Vi har i det forløbne år haft et udmærket samarbejde med politikerne, men hvedebrødsdagene får vel også en ende, og så har vi i SU behov for solid opbakning fra medlemmerne, så politikerne ikke er i tvivl om, at det kan svare sig at investere i FAPS. Da de færreste praktiserende speciallæger skifter praksisadresse er oprettelse af nye nødvendige ydernumre en langtidsinvestering i ambulant speciallægebetjening. Vi ser frem til et godt samarbejde med Regionen og en hensigtsmæssig planlægning af den ambulante speciallægebetjening af hensyn til brugerne. 4 Syddanske Læger nr

5 Formandens side Fremtidens Lægeforening 2007 bliver året, hvor strukturen i fremtidens Lægeforening skal formes og lægges fast. Debatten har stået på længe, og i oktober 2006 offentliggjorde Lægeforeningen et debatoplæg til repræsentantskaberne (kan ses på Læger.dk). Og repræsentanterne skal jo gerne have et bredt input fra medlemmerne så derfor er oplægget relevant for os alle. Dette oplæg skal være baggrunden for de næste måneders debat og de endelige beslutninger på Lægemødet i april. Lægekredsforeninger eller ej! Lægekredsforeningen vil sætte fokus på den fremtidige organisering her i foråret, bl.a. ved medlemsmøder i regionen, og vi vil selvfølgelig specielt rette opmærksomheden mod den decentrale struktur. Efter 2008 vil lægekredsforeningerne se anderledes ud end i dag. I kredsforeningerne er vi ikke i tvivl om, at Lægeforeningen har behov for en decentral repræsentation i regionerne. Vi er også mange, der mener, at der ikke blot er behov for en sekretariatsmæssig repræsentation, men også en politisk repræsentation til sikring af kontakten og løsning af lokale opgaver en kontakt som næppe vil kunne varetages tilfredsstillende fra Domus Medica. Men der er bestemt andre holdninger, og der er fraktioner, der taler for en decideret nedlæggelse af kredsforeningerne. Hvor står du? Denne debat ønsker vi, at så mange som muligt tager del i i alle dele af foreningen og regionen. Mødedatoerne annonceres i næste nummer af medlemsbladet. Besparelser og aktiviteter Vi har i slutningen af 2006 haft drøftelser med Hovedbestyrelsen om de økonomiske rammer for 2008, og i det foreliggende budget er der kalkuleret med en besparelse på 20% i forhold til Baggrunden og begrundelsen for besparelsen er rationaliseringsgevinsten ved sammenlægningen af de 4 amtslige kredsforeninger, og det er der selvfølgelig rimelighed i. Men grundlaget for at lægge budget har været meget spinkelt, og det er behæftet med stor usikkerhed. Vi er jo knapt kommet i gang med mange af de aktiviteter, som vi gerne vil have i Region Syddanmark. Forhåbentlig bliver det ikke økonomien, der vil begrænse kredsforeningens og delforeningernes visioner og aktiviteter. Og forhåbentlig er reduktionen på de 20% ikke et udtryk for, at lægekredsforeningerne allerede nu nedprioriteres. Vi vil i hvert fald vælge ikke at se det sådan og tage fat på såvel 2007 som 2008 med fuld energi. Poul Sigh poulsigh@viuf.dk Nye muligheder med er efterhånden en udbredt form for kommunikation. I vores verden er der snart ikke den person, der ikke kan kontaktes via . Kan du? Du kan på se, hvordan du er registreret i Lægeforeningens adressesystem ved at gå ind på»mine data«i højre side i det skærmbillede, der kommer op efter, du har logget på. Her kan du også opdatere dine data. Når du har godkendt dine ændringer, kan du med det samme se dem på»mine data«. Ændringerne sendes automatisk til Registreringsafdelingen. Du kan også kontakte Lægeforeningens registreringsafdeling på tlf eller sekretariatet i Lægekredsforeningen for Syddanmark på tlf Syddanske Læger nr

6 XX Strukturreformen Lean-filosofien breder sig i Region Syddanmark Af Sisse Valnert, Mediasyd, siv@mediasyd.dk Lean-filosofien skal implementeres i hele Region Syddanmark. Derfor deltog omkring 400 ledere fra de fire amter, der nu er fusioneret til Region Syddanmark, i en stor Lean-konference i slutningen af sidste år. For manges vedkommende var det deres første møde med Lean-filosofien.»Målet i dag er at få sat kød på Leanfilosofien; give jer viden og inspiration,«sagde regionsdirektør Niels Højbjerg, Region Syddanmark, i sit indledende indlæg på konferencen i Fredericia. Både Niels Højbjerg og HR-direktør i Region Syddanmark Max Kruse understregede, at Lean ikke kun er ledernes ansvar. At arbejde med Leanmodellen betyder, at medarbejderne skal inddrages i processen på lige fod med lederne. Regionen vil understøtte processen blandt andet ved at udbyde kurser og sørge for konsulentbistand. Visionsdrevet forandring Konsulent Jens Theils, Valcon, forklarede Lean-filosofien i korte træk.»lean er en måde at tænke på og en værktøjskasse med redskaber. Tankegangen er, at man skal forstå sit arbejde som en slags produktion. Ydelserne skal flyde igennem uden at stoppe. Ser man spild i hverdagen, skal det angribes. Redskaberne i værktøjskassen er proceskortlægning, målstyring og systematisk problemløsning. Men det er også en række praktiske løsninger på hverdagsproblemer.«lean er udviklet af Toyota i Japan. Her har man i over 40 år trimmet produktionen og hele tiden set på, om noget kan gøres bedre.»lean er ikke et projekt. Lean er en visionsdrevet forandring af en virksomhed. Man arbejder med Lean hver eneste dag med det formål at blive bedre og bedre. En vedvarende og visionsdrevet stræben efter den perfekte præstation.«jens Theils fortalte, at når man begynder at arbejde med Lean, ser man hurtigt resultater.»og det er jo det, der er sjovt og det, der motiverer!«ledelsen bør gå forrest»sundhedsvæsenet skal ikke primært vurderes på processer, men på resultater,«sagde sundhedsdirektør Jens Elkjær, Region Syddanmark, i sit indlæg. Ledelsen er forpligtet til at sætte sig ind i Lean-tankegangen, sagde sundhedsdirektør Jens Elkjær, Region Syddanmark, på Lean-konferencen. Om Lean i sundhedsvæsenet sagde han blandt andet, at det, der kan tilrettelægges og planlægges skal standardiseres.»men det betyder ikke, at alt skal gøres ens.«pointen er, at hvis mange forløb gøres effektive, opnås der større råderum til de komplicerede forløb, der kræver en særlig ressourceindsats.»lean baserer sig på inddragelse af medarbejderne. Men ledelsen bør gå forrest og ledelsen er forpligtet til at sætte sig ind i Lean-tankegangen.«Drop-in system På Odense Universitetshospital har man taget Lean-tankegangen til sig. Der er nedsat en Lean-stab, som bl. a. ved hjælp fra et eksternt konsulentfirma skal styre implementeringen af Lean på, i første omgang, hjertemedicinsk-, røntgen- og ortopædkirurgisk afdeling, samt hele indkøbsområdet. Overlæge og Lean-projektleder Søren Larsen, OUH, beskriver et par konkrete eksempler fra ortopædkirurgisk afdelings ambulatorium, som har patienter om året. Der går meget tid med at transportere disse patienter til røntgenafdelingen, som ligger et andet sted i huset. Ved at indrette en røntgenstue i selve ambulatoriet fik man leveringssikkerhed, færre arbejdsgange, gladere patienter og øget tværfaglighed. Tekniske årsager gør, at kun 80% af de ambulante patienter kan bruge ambulatoriets røntgenstue. Røntgenstuens restkapacitet udnyttes, så 10% går til akutte patienter, mens de resterende 10% bruges som buffer på skadestuen. Et andet indsatspunkt var at øge flowet omkring behandlerstuerne. Man indførte et drop-in system, hvor patienterne møder i selvvalgte tidsblokke, for eksempel mellem klokken 8 og 10. Når patienterne møder op, trækker de et nummer og behandles i den række- 6 Syddanske Læger nr

7 XX Lean-filosofien stammer fra Toyotafabrikkerne i Japan. Oversat til dansk betyder Lean at trimme organisationen. Ikke ved hjælp af nedskæringer, men ved at optimere arbejdsprocesserne til fordel for både patienter og medarbejdere. Fotos: Ole Juul Work smarter, not harder Læge Mette Hallas, der sidder i OUH s Lean-stab, deltog i konferencen. Hun kan godt forstå, hvis nogle er skeptiske overfor Lean-filosofien.»Jeg kan bekræfte, at der er nogle, der frygter, at Lean-filosofien er endnu et spareprojekt. Handler det om at skære stillinger væk? Sådan tænkte jeg som almindelig læge også selv, før jeg satte mig ind i tankegangen. Men nu ser jeg Lean som en udviklingsfilosofi og ikke som en nedskæringsfilosofi. Det handler nemlig ikke om, at den enkelte skal løbe hurtigere. Det handler om for eksempel at finde uhensigtsmæssige arbejdsgange og fjerne dem, så tiden bruges mere effektivt til gavn for patienterne. Jeg har et godt eksempel fra røntgenafdelingen: Her var der tidligere lang ventetid fra patienten havde været her til patientens egen læge fik svar. Ventetiden betød, at mange af de praktiserende læger ringede ind til afdelingens sekretærer for at rykke for et svar. Og samtidig betød det, at hvis svaret skulle hurtigt ud til den praktiserende læge, var radiologerne nødt til at ringe svaret ud til lægen. Nu er arbejdet tilrettelagt på en anden måde. Svaret kommer ud til den praktiserende læge samme dag eller dagen efter, at patienten har været her og røntgenbilledet er taget. Og nu spilder sekretærer og radiologer på afdelingen altså ikke længere unødvendig tid ved telefonen.«vigtige principper ved Lean Forstå hvad der skaber værdi for patienterne Analysere værdistrømme. Hvad skaber værdi for patienterne? Fjerne spild Skabe flow i produktionen med færrest mulige stop og ansvarsskift Gøre produktionen trækstyret sådan, at det er patienten, der ud fra sine behov bestemmer afdelingens produktion At skabe løbende forbedringer Røntgenafdelingens ændring af arbejdsgangene lever fint op til et af Lean-filosofiens slogans: Work smarter, not harder. Overlæge og Lean-projektleder Søren Larsen, OUH, fortalte om et par konkrete eksempler, hvor Lean-filosofien har haft stor betydning. Lægekonsulenter søges følge, de ankommer. Resultatet er mere ro, mindre stress hos medarbejderne og tilfredse patienter. Vi søger følgende lægekonsulenter til det fælles sekretariat for Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet: En lægekonsulent til almenmedicin, arbejdsmedicin og/eller socialmedicin. Cirka 3 timer pr. uge. Lægekonsulenten skal jævnligt komme i sekretariatet, som ligger i Aabenraa. En lægekonsulent med speciale i psykiatri (kontaktes lejlighedsvis). En lægekonsulent med speciale i øjensygdomme (kontaktes lejlighedsvis) Kontakt evt. kontorchef Hannah Brandt på tlf om opgaven. Kontakt evt. kontorchef Niels Olesen på tlf om ansættelsesform, løn mv. Send en kort ansøgning til Statsamtet Sønderjylland, H.P. Hanssens Gade 42, 6200 Aabenraa eller e-post soenderjylland@statsamt. dk senest 31. januar Se mere om statsforvaltningens opgaver på Syddanske Læger nr

8 Bestyrelse, søljer og udvalg Lægekredsforeningens bestyrelse Formand PLO FAS FAYL Poul Sigh, praksis i Viuf, tlf. arb poulsigh@viuf.dk Søren K. Jensen, Lægehuset i Felsted, tlf. arb , s.k.jensen@dadlnet.dk Niels Erik Petersen, Overlæge, Ph.D, SHF Svendborg, tlf. arb , mob , nep@dadlnet.dk Claus Christian Vinther, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, tlf. arb , claus@vinthernet.dk Helle Aarenstrup Jensen, Praksis i Glamsbjerg, tlf , p037842_haj@darwin.dk Per Helligsø, Overlæge, Organkirurgisk Afd., De Sønderjyske Sygehuse, Aabenraa, tlf. arb , perhelligso@dadlnet.dk Peter Nytofte Skov, Sygehus Fyn Svendborg, afd. E, mob , peter@doktor.dk Knud Erik P. Albertsen, praksis i Vejle, tlf. arb , mobil , kepa@dadlnet.dk Jørgen Dyrmose, Speciallæge praksis i Vejle, tlf , dyrmose@bsanet.dk Susanne Scheppan, Anæstesiologisk Afdeling, OUH Odense, tlf. arb , tlf. priv , doc.scheppan@dadlnet.dk Medlemmer til Det Psykiatriske Patientklagenævn i Syddanmark Ved deadline for dette nummer af Syddanske Læger søger Bestyrelsen for Lægekredsforeningen for Syddanmark kandidater til en ledig post som medlem af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen i Syddanmark. Interesserede kan henvende sig til Bestyrelsen via lkf s sekretariat, tlf Bestyrelsen vil foretage indstilling til Hovedbestyrelsen i DADL. Herefter vil Indenrigs- og Sundhedsministeren beskikke det nye medlem til Det Psykiatriske Patientklagenævn i Syddanmark. Se endvidere 8 Syddanske Læger nr

9 De regionale delforeninger Praksisudvalg: Formand: Søren K. Jensen, Lægehuset i Felsted, Nygade 3, Felsted, 6200 Aabenraa, tlf. arb , s.k.jensen@dadlnet.dk Næstformand: Lene Brorsen-Riis, praksis i Otterup, tlf. arb , lbr@dadlnet.dk Medlemmer Torben Strodl Andersen, praksis i Odense Helle Aarenstrup, praksis i Glamsbjerg Erland Møss Christoffersen, praksis i Odense Knud Erik Pasch Albertsen, praksis i Vejle Kristina de Leon, praksis i Fredericia Kirsten Vaarst, praksis i Give Per Nyhuus, praksis i Vejen Hans Husted, praksis i Esbjerg Uwe Max Jansen, praksis i Aabenraa Yngre Læger Forretningsudvalg: Formand: Claus Christian Vinther, Esbjerg, tlf. arb claus@vinthernet.dk Næstformand: Kasper P. Jensen, OUH Odense, tlf , kasper-peiter@get2net.dk Næstformand: Louise Amstrup, SHF Svendborg, tlf , louiseamstrup@hotmail.com Medlemmer Susanne Scheppan, OUH Odense Jens-Ove Schmidt, Kolding/Fredericia Sygehus Charlotte Madsen, Aabenraa Sygehus Allan Thimsen Pedersen, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Suppleanter Kenneth Rütz, SHF Svendborg Overlægeforeningens regionale tillidsrepræsentanter Erling Andreasen, Kolding/Fredericia Sygehuse Niels Erik Petersen, SHF Svendborg Peter Lindholm, OUH Odense Per Helligsø, De Sønderjyske Sygehuse Aabenraa Hanne Dalsgaard, Vejle/Brørup/Give Sygehus Vivian Bertelsen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Julius Nissen, Psykiatrisk Sygehus Vest, Grindsted Hans Auning-Hansen, Psykiatrisk Sygehus Midt, Kolding Sygehus Karin Marianne Byrsting, Psykiatrisk Sygehus Øst, Odense Universitetshospital Regionsbestyrelserne for Foreningen af Praktiserende Speciallæger Regionsrepræsentant: Jørgen Dyrmose, praksis i Vejle, tlf , dyrmose@bsanet.dk Medlemmer Lars Lundberg, praktiserende øjenlæge i Odense, tlf , larslundberg@post.tele.dk Preben Bjerregaard, praktiserende ørelæge i Vejen, tlf , pbj@post6.tele.dk Allan Suhr Olesen, praktiserende øre-, næse- og halslæge i Sønderborg, tlf , aso@dadlnet.dk Lægekredsforeningens udvalg Sundhedsudvalg i Syddanmark Formand: Lene Unnerup, praksis i Rødding, tlf , leneunnerup@dadlnet.dk Medlemmer Herdis Brødbæk, OUH Odense Margrethe Iversen, praksis i Broager Birgitte Telling, Sønderborg Kommune Tine Boesen Larsen, Odense Kommune Lene Annette Norberg, Odense Kommune Carl Hugod, Embedslægeinstitutionen, Ribe Uddannelse Formand: Tine Nymark (YL), OUH Odense, tlf. mob , tine.nymark@dadlnet.dk Næstformand: Bent Gyldenhof (PLO), praksis i Felsted, Aabenraa, tlf , gyldenhof@dadlnet.dk Medlemmer Janne Andersen (PLO), praksis i Esbjerg Lise Lotte Hansen (PLO), praksis i Esbjerg Randi Christensen (PLO), praksis i Nyborg Kasper Færch Kvist (YL), Lægehuset Venusvej i Fredericia Kirsten Skjøde Hald (PLO), praksis i Fredericia Susanne Sækmose (PLO), praksis i Vejle Sven Tyge Langkjer (FAS), Vejle/Give Sygehuse Allan Paaske Pedersen (YL), De Sønderjyske Sygehuse Haderslev Redaktion Redaktør: Erik Øster-Jørgensen, SHF Faaborg, tlf , eoj@dadlnet.dk Medlemmer Chris Young (YL), Fyns Amts Behandlingscenter, Odense Erik Haarløv (PLO), praksis i Odense Lene Unnerup (PLO), praksis i Rødding Jytte Frøkjær (PLO), praksis i Lunderskov Jørgen Fogstrup (FAS), speciallægepraksis i Kolding Gert Thomsen (FAS), Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Erik Mønster (PLO), praksis i Vamdrup Kirsten Hervert Pedersen (FAS), Kolding/Fredericia Sygehus Gitte Wienholtz (FAS), SHF Ærøskøbing Lene Trier (PLO), praksis i Løgumkloster Syddanske Læger nr

10 TEMA: Klagesager Klagesager og lægers kollegiale Hvad er vigtigt omkring klagesager? At få den rigtige hjælp! Og det er: 1) den juridiske rådgivning i Lægeforeningen 2) den kollegiale hjælp hos kolleger.»jeg kan klare mig selv«. Det er jeg vant til, tager jeg ikke beslutninger hver eneste dag? Det er pinligt. Det er kun mig der har det sådan. Det er nogle af de udsagn, jeg har hørt fra kolleger, der enten har bedt om hjælp eller har klaret det selv. I det kollegiale netværks første år lærte vi på de årlige møder på Hindsgavl noget om karakteristika for læger: Vi er en gruppe af perfektionister. Det var svært at sluge, men noget er der om det. Klager over lægens arbejde var meget frygtet og var et stort nederlag for de fleste, der fik klager. Det sætter en plet på vores dygtighed. I det kollegiale netværks første år var klagesager en af de største kontaktårsager. Det fyldte altså meget i vores arbejde. Det er det ikke mere. Det psykiske arbejdsmiljø har overtaget føringen. Er det, fordi det ikke er et problem mere? Nej, der er fortsat mange klagesager, og det er fortsat noget, der tages meget alvorligt af enhver læge. Og sådan skal det da også være. Vi skal blot ikke gå ned på det. Vi kommer, rent statistisk, ud for ca. 5 klagesager i et lægeliv. Den sidste statistik, som jeg så, sagde, at en læge i gennemsnit får en klage hvert syvende år. Så på 35 år i alt 5 klager. Nogle specialer får flere, kirurger, vagtlæger, psykiatere, andre færre. I nogle sager kommer der en afgørelse, der går os imod. Det sætter et spørgsmålstegn ved en konkret handling i vores arbejdsliv, ikke hele arbejdslivet. Det sætter spørgsmålstegn ved noget arbejdsmæssigt, ikke ved vores person. Hvad gør du, når der kommer en klage? Det rent formelle skal embedslægerne Praktiserende læge og klagesager Hvem er jeg: Lene Unnerup, læge fra I sygehusvæsenet fra 1982 til 1993, ikke nogen klagesager. Når jeg tænker tilbage, kunne der have været en del, dårlig kommunikation, fagligheden ikke i top osv. I almen praksis fra 1993: Har jeg haft klager? Ikke mange. Der er patienter, som direkte over for mig har fremført deres klage, at jeg har glemt noget, at jeg har været grov osv. Det er for mig at se en god måde at klage, så kan vi drøfte det direkte, og få hul på bylden. Andre gange er det min egen selvkritik, der har givet sig til kende; der var jeg ikke god nok, for direkte, for uengageret. For det meste får jeg så anledning til at rette op på det, når vi ses igen. I vores lægehus med 5 kompagnoner og kompagniskab er patienterne tilmeldt os alle. Det betyder, at patienten uden at skulle betale for nyt sygesikringskort kan skifte til en af de andre, hvis han eller hun bliver utilfreds med mig, og det er der formentlig nogle, der gør, uden at det siges direkte. Jeg har personligt været involveret i to klagesager. Den ene var en sag vedrørende opførsel, og dermed en klage fra amtet. Det viste sig, at jeg ikke var involveret i nøjagtigt den hændelse, som patienten klagede over, men det medførte alligevel overvejelser i mig: Skriver jeg nu nok i lægevagtsnotaterne? Hvorfor spurgte jeg ikke om det og det, osv. Den anden klagesag var en sag, hvor der blev klaget over lægehusets behandling som sådan i forhold til en bestemt person. Min reaktion var omgående at starte en diskussion om, hvad vi kunne have gjort bedre. En af mine lidt mere besindige kolleger huskede mig på, at vi med en klagesag var inde på juridisk grund, og at vi kun skulle svare på de spørgsmål, der var stillet, og gøre rede for hændelsesforløbet. Så min konklusion er, sådan helt personligt: Det kan godt være, vi skal vænne os til klagesager, men det bliver aldrig en ekspeditionssag. Det er noget, der går os på, og det skal det også, og vi skal sørge for at få den rette hjælp, som beskrevet i mit indlæg om netværk og klagesager. Juridisk hjælp ved Lægeforeningen og erfarne kolleger, moralsk hjælp ved kolleger, i eget hus, i det personlige netværk, ellers i Lægers kollegiale netværk. Kan vi forebygge klagesager? Det er her, moralen kommer ind for mig at se. 10 Syddanske Læger nr

11 netværk og Sundhedsstyrelsens patientklagenævn nok informere dig om, og embedslægerne skriver bl.a. om det i dette nummer. Det juridiske: Husk, at en klagesag er et juridisk anliggende, ikke et moralsk. Du har derfor brug for at vide, at du svarer korrekt rent juridisk, og der kan du dels hente hjælp hos kolleger, der kender til klagesager, det kan f.eks. være kolleger i netværket. Men din sikkerhed for den optimale juridiske vejledning får du i Lægeforeningens lægeansvarsudvalg. Det moralske: Her kommer kollegerne ind. En klagesag stiller spørgsmål til os, og der rejser sig moralske spørgsmål; kunne jeg have gjort det bedre, skulle jeg have involveret andre osv. Det kan også komme til at stille spørgsmål ved hele vores gerning som læger, og derfor er det absolut nødvendigt, at man taler med kolleger, på afdelingen, i lægehuset, i sit private netværk eller kontakter»lægers kollegiale netværk«. Kald det krisehjælp, debriefing, drøftelse af utilsigtet hændelse, kald det, hvad man vil. Efter afklaring af det juridiske og det moralske er det tid for besvarelse af klagen. Og så kommer der et forslag til afgørelse. Her er der igen mulighed for begge parter for at svare, og igen: Her har vi brug for hjælp, juridisk og kollegialt, inden stillingtagen til evt. kommentar. Afgørelsen Jeg kan kun sige det samme igen, sørg for at få gennemdrøftet afgørelsen med gode kolleger. ER alt dette netværk nu nødvendigt? Ja, for uanset om vi vil være ved det eller ej, så rammes vi i en vis grad på vores person, når vi får en klage. Vi har svært ved at holde den tre skridt fra livet og se professionelt på den. Af Lene Unnerup, praktiserende læge, Rødding, leneunnerup@dadlnet.dk Medlem af Lægers kollegiale netværk siden Debriefing, at se klagen som utilsigtet hændelse Denne proces er nødvendig ved enhver klage. Imens klagesagen løber, er der mest fokus på det juridiske, men ved siden af løber hverdagen videre, med nye spørgsmål. Så i løbet af processen, men ikke mindst efter afgørelsen på klagen, er det en nødvendighed at drøfte forløbet, optakten og reaktionen på afgørelsen med gode kolleger. Vi kan gøre det organiseret: Fokusere på utilsigtede hændelser i afdelingen/lægehuset At enhver afdeling og ethvert lægehus har emnet»klager og utilsigtede hændelser«som en integreret del af arbejdet. Her vender jeg igen tilbage til et eksempel, som jeg hørte for år siden: En afdeling, der på en ugentlig konference havde temaet»ugens bedste fejl«, hvor man kunne medbringe alle utilsigtede hændelser, som det hedder i dag, fejl og næsten-fejl. Arbejdsmiljøet Sikre, at det daglige klima i afdelingen og lægehuset er sådan, at der er plads til at drøfte usikkerhed i beslutninger, kalde hjælp. At man overhovedet mødes og har tid og rum til disse diskussioner. Jeg husker kaffepausen inden stuegang som det tidspunkt, hvor i hvert fald den vagthavende fik en uorganiseret debriefing, inden vedkommende gik hjem fra vagt. Er de kaffepauser der stadig? Ellers må man have et andet tidspunkt, hvor der er luft til det. Afgørende er det, at man f.eks. som ny læge i en afdeling eller et lægehus fornemmer, at der er plads til, at man lufter sin usikkerhed, og at lægerne overhovedet mødes. Det er den mere uorganiserede del af forebyggelse, det med klimaet på arbejdspladsen, men den er også organisatorisk, forstået på den måde, at det er ledelsen og de medarbejdere, der har været i huset længst, der har hovedansvaret for»lugten i bageriet«. Så det gode arbejde omkring klager/ utilsigtede hændelser kræver: organisation i afdelingen eller lægehuset, med fokus på arbejdsmiljøet og utilsigtede hændelser, procedurer omkring forløb, bl.a. om klagesager at enhver læge, ikke mindst ledelse og de læger, der har været længst på afdelingen eller i lægehuset, tager ansvar for det gode arbejdsmiljø, med tid, rum og plads til diskussioner, usikkerhed, vejledning mm. Syddanske Læger nr

12 TEMA: Klagesager Sagsbehandlingen af patient-klagesager hos embedslægerne (og i Patientklagenævnet) Af ledende embedslæge Arne Poulstrup, Ph.D., Embedslægeregion Syddanmark, arp@sst.dk En patientklagesag kommer oftest ind til sagsbehandling hos embedslægerne fra Patientklagenævnet. Det hænder at embedslægerne er første modtager, men så skal den sendes til Patientklagenævnet, som vil tage stilling til, om den kan realitetsbehandles. Det forekommer jo, at patienter klager over sagsforløb, som er ældre end to år, som er grænsen for forældelse. Og det hænder også, at der klages over personale, som ikke er autoriserede, og som derfor falder uden for Patientklagenævnets domæne. Og endelig at der er klager over service, ventetider, tiltaleformer mv. som heller ikke er Patientklagenævnets bord. Med andre ord; klagen skal være over en klinisk eller plejemæssig behandling modtaget inden for de seneste to år, og som er givet af en autoriseret medicinalperson. Når klagen så er godkendt i Patientklagenævnet, og det betyder at den er juridisk i orden og at klagetemaerne er definerede, sendes klagen til den lokale embedslægeinstitution, som har mellem 7 og 11 uger til at færdiggøre den næste fase i sagsbehandlingen. Denne fase går ud på at indhente udtalelser og journalmateriale til sagen fra enten Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Frederiksborggade 15, 1360 København K, Tlf: , Fax: , pkn@pkn.dk, Internet: Klageskema Udfyld venligst med blokbogstaver Patientens navn: Adresse: Postnr./by: Telefonnummer: Cpr. Nummer: Hvilken hændelse/person i sundhedsvæsenet ønsker De at klage over? Hvis De ikke kender personens navn, kan De blot anføre f.eks. den person, der behandlede mig den... Hvor og hvornår fandt den hændelse sted, som De ønsker at klage over? Sted: Dato/periode: Dato/periode: de indklagede personer (parter i sagen, som senere partshøres) eller medicinalpersoner, som ikke er indklagede, men som kan bidrage med vigtig information til belysning af sagsforløbet (ikke parter i sagen, og som ikke bliver partshørt på et senere tidspunkt; de får heller ikke orientering om klagens udfald). Syv uger hvis Patientklagenævnet finder, at der er tale om en ukompliceret sag og 11 uger for alle andre sager. I sagens natur kan en klagesag nå at skifte karakter undervejs. Og ofte kan selv de 7 uger og 11 uger ikke overholdes, fordi udtalelser, journalmateriale mv. fremsendes til embedslægerne med store forsinkelser. Og inden for de 7 eller 11 uger ligger også embedslægernes egen sagsgennemgang, som også kan blive forsinket af andre prioriteringer. På det tidspunkt, hvor alt relevant materiale er fremsendt, skal embedslægen resumere det sundhedsfaglige forløb så kort, nøgternt, uhildet og sagligt som muligt. Og til slut skal sagsgennemgangen munde ud i de sundfaglige spørgsmål/-problemstillinger, som Patientklagenævnet skal tage stilling til. Teksten skal være formuleret på en sådan måde, at Patientklagenævnets medlemmer, der ikke er sundhedsprofessionelle, til fulde kan forstå forløb og problemstillinger. Med embedslægernes sagsresumé, sundhedsfaglige problemstillinger, udtalelser og journalmateriale fremsen- des så sagen til Patientklagenævnet igen. Her sendes hele materialet så ud til klagenævnets egne sagskyn- dige rådgivere på alle de faglige områder, hvis ikke klagenævnet ved dets formand beslutter, at sagen er af så simpel karakter, at han kan tage en afgørelse i sagen. Inden endelig stillingtagen til en afgørelse sker der en partshøring af klager og indklagede sundhedspersoner. Til slut vil jeg blot anføre, at det er svært at være aktiv læge i dag og helt undgå en eller flere klager fra utilfredse patienter. Det afgørende er ikke om, der klages over en læge og antallet af klager, han/hun modtager; det afgørende (bekymrende) er, om der er hold i klagerne og dermed om lægen, sygeplejersken mv. får en såkaldt»næse«fra Patientklagenævnet. Antallet af klager har været jævnt stigende, men er måske nu kulmineret. Men i mere end 75% af klagerne finder Patientklagenævnet ikke, at der er belæg for at give medhold i en klage. Og denne procentsats har stort set ikke ændret sig de sidste mange år. Sagsbehandlingstiden er lang, ofte mere end 1 år, og selv om den største del af denne tid ligger hos Patientklagenævnet, skal jeg alligevel anmode læger og afdelinger om at alle læger (og sygeplejersker mv.) overholder de stramme svarfrister, og så hurtigt som muligt giver embedslægeinstitutionen besked, hvis det ikke kan ske. Vi er til at forhandle med! Husk, at fra 1. januar 2007, hedder vi Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, og har fælles adresse i Ribe: Sorsigvej 35, 6760 Ribe, og fælles telefonnummer: , og fælles adresse: syd@sst.dk Bemærk Når du besvarer en henvendelse fra Patientklagenævnet, brug da dit autoritations-id i stedet for cprnummer, da det kan blive offentliggjort sammen med afgørelsen. På Patientklagenævnets hjemmeside ( ) bliver afgørelser offentliggjort nogle med navns nævnelse og ID eller CPR

13 Læserbrev Yngre læger i almen medicin organiserer sig Er du yngre læge i almen medicin og ansat i Region Syd? Sæt kryds i kalenderen tirsdag 13. marts Til Redaktionen for Syddanske læger Worsaaesgade 10, Vejle d I har efterlyst beretninger om oplevelser med klager, og her må jeg da siges at være kvalificeret idet jeg har omkring 100 klager. Der er naturligvis en god forklaring herpå. Jeg har bi-job som fængselslæge og arresthuslæge i 3 institutioner og mødes her hver eneste gang med et stærkt ønske om ordination af afhængighedsskabende medicin. Fra dag 1 har jeg haft et ufravigeligt princip om at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinier for disse mediciner så alle afhængige bliver trappet ud af deres sovemedicin og benzodiazepin, mens en evt. metadon-vedligeholdes-behandling fortsættes efter aftale med det lokale misbrugscenter. Da der er en stor overvægt af personlighedsforstyrrede, der aldrig har fået sat grænser op og som samtidig er blevet svært afhængige, har dette udløst rigtig mange klager. Jeg har endnu ikke fået nogen påtale, og det vil nok også være mærkeligt, ikke engang patientklagenævnet vil kunne påtale at en læge (endeligt) overholder sundhedsstyrelsens retningslinier. De første klagesager blev besvaret med bævende hjerte, men nu er jeg mere rutineret. Jeg svarer kun på det jeg bliver spurgt om og ikke et eneste bogstav mere. Det er ikke noget problem med at overholde den obligatoriske tidsfrist på 14 dage, men Patientklagenævnet bruger gerne et års tid på besvarelsen. Sundhedsvæsenets patientklagenævn har et årligt budget på omkring om året til denne fuldstændige overflødige sagsgennemgang. Ret beset får sagsgennemgangen kun konsekvenser for den ene til de to sager pr år, der er så grove, at de ender i retten alligevel. Det skal det fastslås, at»afgørelser«fra patientklagenævnet ikke kan appelleres til anden retsinstans. Modargumentet for fortsat eksistens af patientklagenævnet er at klagerne da nogen gange får ret og en sundhedsperson får en påtale. Det er ganske rigtigt, men det er alt for kostbart. Med venlig hilsen Erik Kjærsgaard Afdelingslæge, Psykiatrisk afdeling Skallebækvej 5, 6100 Haderslev Der afholdes stormøde for alle yngre almen medicinere i regionen med det formål, at få vedtaget en struktur for vores fremtidige organisering. Du vil have mulighed for at give dit bud på, hvordan den kommende struktur i almen praksis skal se ud. Mød op og gør din indflydelse gældende. Foreløbigt program: Oplæg ved repræsentant for PLO, repræsentant for videreuddannelsen og Claus Chr. Vinther formand for Yngre Læger Region Syddanmark Diskussion Middag Forhåbentlig vedtagelse af ny struktur i almen medicin Mødet er på Trinity Kursusog Konferencecenter, Fredericia tirsdag 13. marts kl Kørselsvejledning på Kørselsudgifter vil blive dækket. Af hensyn til bestilling af mad er der bindende tilmelding senest 13. februar på mail: vks.lkf@dadl.dk eller tlf Syddanske Læger nr

14 LKF medlemsmøde Medlemsmøde i november Fotos: Jette Rohde Referent: Erik Øster-Jørgensen Aftenens foredragsholder omgivet af kredsforeningsformand Poul Sigh (hø) og overlægeforeningens repræsentant i kredsforeningens bestyrelse (og PQs studiekammerat) Per Helligsø. Den 23. november 2006 afholdtes det første medlemsmøde i den regionale kredsforenings regi. Stedet var Hotel Scandic i Kolding. Omkring 60 af kredsforeningens ca medlemmer var mødt frem. Formanden Poul Sigh nævnte i sin velkomst, at lægekredsforeningen opfatter sig som et bindeled mellem det centrale niveau (Lægeforeningen) og det decentrale. Opgaven er at skabe kontakt til medlemmerne, f.eks. ved møder som det nærværende, men også ved netværksdannelser. Man vil gerne skabe egne traditioner, og planlægger 1-2 medlemsmøder per år. Aftenens tema var»lægen og Pressen«. Til at fortælle herom var læge og journalist Peter Qvortrup Geisling (PQ) fra TVs»Lægens Bord«inviteret. Forventningerne blev til fulde indfriede ved et veloplagt og humor-fyldt indlæg, der egentlig var delt i 2 afsnit sammenkædet med eksempler på journal-brokker. (PQ arbejder ikke udelukkende som journalist. Han har praksis-arbejde én gang om ugen). Det første afsnit omhandlede PQs oplevelser som formidler af lægeligt stof til hele den interesserede danske befolkning (massekommunikation). Man kunne synes det er underligt, at danskerne i den bedste sendetid ved af- tenkaffen kan være opslugte af indslag man på forhånd måske kunne væmmes ved, f.eks. urin-inkontinens og kønsskifteoperation. Læren er bl.a., at man ikke skal være bange for at vise tingene som de er. Omvendt var erfaringen også, at den typiske seer var over 35 år og ikke interesseret i udsendelser om børnesygdomme og idrætsmedicin. Emnerne skal fascinere (ny teknologi som f.eks. tv-kapsel-undersøgelser i mave-tarm-kanalen) og seerne skal identificere sig med emnet (»Godt det ikke er mig«eller»bare det var mig«). Konklusionen er at TV ikke laves med hjernen, men med maven. Der er altid en vis interesse og spænding om seer-tallet. Dette har været stort til»lægens Bord«, hvilket har medført, at udsendelserne blev ganske billige, nemlig 15 øre per seer per program. Mht emnevalg ved man godt, at man ikke kan gøre alle tilfredse»forsøger man at ramme alle, rammer man ingen«. Andet afsnit omhandlede den enkelte læges forhold til pressen. Man rådes til at forlange at gennemse en artikel før den offentliggøres. Det er egentlig i begge parters interesse, at det skrevne er korrekt. Men man skal være opmærksom på skjulte dagsordener. F.eks. var PQ selv blevet spurgt om rent teoretisk hvordan prognosen var for en person med en buket af forskellige sygdomme. PQ havde anet uråd og interviewet havde faktisk drejet sig om»personen«dronning Margrethe. Dette havde han nægtet at udtale sig om. Generelt er det dog en dårlig idé med»ingen kommentarer«. Det er ligeledes en dårlig idé Et blik over salen med det veloplagte og spørgelystne publikum. at forsvare sig, ligesom det er en umulig opgave at bekæmpe f.eks. BT og Ekstrabladet. På den anden side skal man generelt ikke være bange for (dårlig) omtale. For embedsmænd er negativ omtale ikke godt, men for læger er den ret ligegyldig. Hans Sølvhøj har en gang udtalt, at»mands minde«er 8 dage. PQ omtalte professor Anker Brink Lunds arbejde med gennemgang af hele den danske presses sundhedsstof over en 100-års periode, hvor indlæggene var opdelt i positiv, neutral og negativ omtale. Den positive omtale havde ændret sig fra 30 til 20 procent, den negative fra 20 til 30 procent, mens den neutrale omtale uændret var 50 procent. Man skal ikke se pressen som et uhyre, men som en mulighed. Dog ikke en mulighed for at promovere personer. Selvom journalister ikke er stik-i-rend-drenge for læger, er det vigtigt for læger at bruge pressen. Læger skal sætte dagsordenen for at vi kan få det sundhedsvæsen, vi gerne vil have. Til det formål er det vigtigt med en overordnet strategi (gerne udtrykt som slagord), men også vigtigt hvordan man formulerer sig. Opbygningen af en historie kan sammenlignes med en rovfisk: Den har et kraftigt bid, et godt mellemstykke, og leverer et ordentligt slag med halen. PQ omtalte vigtigheden af at benytte humoren i sin formidling. En indskudt bemærkning var, at humor var et (for) sjældent anvendt middel i Lægeforeningens udmeldinger. PQ er i øvrigt med i det kollegiale netværk i sin egen region og opfordrede til at vi brugte hinanden noget mere i de uheldige situationer som mange f.eks. opfatter en sag i pressen eller en klagesag som.»hellere bruge kolleger som kradsebræt end bruge patienterne«. Denne godt anvendte aften sluttede med socialt samvær i forbindelse med en god menu. 14 Syddanske Læger nr

15 Møder og kurser Uddannelsesudvalget inviterer til Er der en læge til stede? Formål og indhold: På indkøbsturen lørdag formiddag eller på flyrejsen er der én, der råber:»er der en læge til stede?«. Det forventes, at du hjælper. Hvad gør du? Hvad kan du? Hvad må du? På kurset får du kendskab til terioen omkring ABCDE, ATLS principper og til din retsstilling i disse situationer. Gennem hands-on øvelser med en række stationer, hvor du bliver direkte involveret i at redde liv, får du den seneste opdatering indenfor traumatologi og akut medicin. Efter kurset vil du føle dig lidt mere på højde med situationen, når du med meget kort varsel skal handle måske midt i en stor forsamling af tilskuere. Målgruppe: Alle 3 søjler. Maks 24 deltagere efter»først-til-mølle«- princippet. Der udstedes kursusbevis. Form: Færdighedstræning med teoretisk gennemgang og hands-on seance på fantomer og simulator. Kursusledelse: Læge, ph.d. Tine Nymark og beredskabskoordinator Suzanne Lang-Jensen Undervisere: Overlæge Ivan Petersen, OUH, Afdelingslæge Per Grünwald Andersen, OUH, 1. reservelæge Thomas Strøm, OUH, Overlæge Torsten Lang-Jensen, OUH, 1. reservelæge Nikolaj Rindom, Sygehus Svendborg, Reservelæge Dennis Køhler, OUH. Tid og sted: Onsdag den 24. januar 2007, kl Sted: Det Postgraduate Færdighedslaboratorium, Klinikbygningen, Odense Universitetshospital. Kursusafgift: Ingen Kursussekretær: Vivi Kjær Tilmelding: Senest onsdag den 17. januar Tilmelding kan foretages på under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf eller fax eller vks.lkf@dadl.dk Sponsor: Kurset søges sponsoreret E-post: vks.lkf@dadl.dk Nyt om Diagnostik Formål og indhold:»nyt om Diagnostik«ved Statens Seruminstitut. Sidste nyt om bl.a. Human Papilloma Virus og livmoderhalskræft, samt Rheumatoid Arthrit. Målgruppe: Alle 3 søjler Form: Eftermiddagsmøde. Foredrag. Kaffe/the/vand og frugt i pausen. Kursusledelse: Prak. læge Lise-Lotte Hansen Undervisere: Overlæge, dr. med. Michael Kemp, afd. for bakteriologi, mykologi og parasitologi, Professor, overlæge Bent Faber Vestergaard, virologisk afd., Overlæge Michael Christiansen, Klinisk Biokemisk afd. Statens Serums Institut. Tid: Tirsdag den 27. februar 2007, kl Sted: Auditoriet på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Kursusafgift: Ingen Kursussekretær: Vivi Kjær Tilmelding: Senest mandag den 19. februar 2007 Tilmelding kan foretages på under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf eller fax eller vks.lkf@dadl.dk Sponsor: Statens Seruminstitut E-post: vks.lkf@dadl.dk Er der en læge til stede? Formål og indhold: På indkøbsturen lørdag formiddag eller på flyrejsen er der én, der råber:»er der en læge til stede?«. Det forventes, at du hjælper. Hvad gør du? Hvad kan du? Hvad må du? På kurset får du kendskab til terioen omkring ABCDE, ATLS principper og til din retsstilling i disse situationer. Gennem hands-on øvelser med 8 stationer, hvor du bliver direkte involveret i at redde liv, får du den seneste opdatering indenfor traumatologi og akut medicin. Efter kurset vil du føle dig lidt mere på højde med situationen, når du med meget kort varsel skal handle måske midt i en stor forsamling af tilskuere. Målgruppe: Alle 3 søjler. Maks. 24 deltagere efter»først-til-mølle«-princippet. Der udstedes kursusbevis. Form: Færdighedstræning med teoretisk gennemgang og hands-on seance på fantomer og simulator Kursusledelse: Prak. læge Susanne Sækmose og beredskabskoordinator Suzanne Lang-Jensen Undervisere: Reservelæge Dennis Köhler, OUH, Overlæge Ivan Petersen, OUH, Afdelingslæge Per Grünwald Andersen, OUH, 1. reservelæge Thomas Strøm, OUH, Overlæge Torsten Lang-Jensen, OUH, 1. reservelæge Nikolaj Rindom, Sygehus Svendborg. Tid: Onsdag den 28. februar 2007, kl Sted: Patienthospitalets kursuslokaler ved Vejle Sygehus. Kursusafgift: Ingen Kursussekretær: Vivi Kjær Tilmelding: Senest onsdag den 21. februar 2007 Tilmelding kan foretages på under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf eller fax eller vks.lkf@ dadl.dk Sponsor: Kurset søges sponsoreret E-post: vks.lkf@dadl.dk Syddanske Læger nr

16 Møder og kurser abcekg Formål og indhold: Hvad viser elektrokardiogrammet? Den praktiske anvendelse af EKG på basisniveau. En systematisk gennemgang af de almindeligste arytmier og abnorme fund. Husk EKG-lineal. Målgruppe: Alle 3 søjler Form: Katedral undervisning med cases, efterfulgt af let traktement Kursusledelse: Læge Kasper Færch Kvist Undervisere: Overlæge, ph.d. Claus Tveskov, Sygehus Fyn Svendborg. Tid: Tirsdag den 6. marts 2007, kl Sted: Trinity Kursus- & Konferencecenter, Fredericia Kursusafgift: Ingen Kursussekretær: Vivi Kjær Tilmelding: Senest tirsdag den 27. februar 2007 Tilmelding kan foretages på under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf eller fax eller vks.lkf@ dadl.dk Sponsor: Leo Pharma E-post: vks.lkf@dadl.dk Helt ny behandlingsform: Laparoskopisk kolo-/rectalkirurgi Formål og indhold: Undervisning i et helt nyt og meget skånsomt behandlingstilbud til ptt. i region Syddanmark. Målgruppe: Alle 3 søjler Form: Aftenmøde efterfulgt af let traktement Kursusledelse: Prakt. læge Janne Andersen Undervisere: Overlæge Peiman Poornoroozy, Overlæge Tina Habes, Overlæge Karl Erik Juul Jensen og sygeplejerske Kirsten Kruse, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Tid: Tirsdag den 13. marts 2007, kl Sted: Auditoriet Sydvestjysk Sygehus Kursusafgift: Ingen Kursussekretær: Vivi Kjær Tilmelding: Senest tirsdag den 6. marts 2007 Tilmelding kan foretages på under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf eller fax eller vks.lkf@ dadl.dk Sponsor: Kurset søges sponsoreret E-post: vks.lkf@dadl.dk Nyt om Diagnostik Formål og indhold:»nyt om Diagnostik«ved Statens Seruminstitut. Sidste nyt om bl.a. Human Papilloma Virus og livmoderhalskræft, samt Rheumatoid Arthrit. Målgruppe: Alle 3 søjler Form: Eftermiddagsmøde. Foredrag. Kaffe/the/vand og frugt i pausen. Kursusledelse: Prakt. læge Bent Gyldenhog og reservelæge Allan Paaske Pedersen Undervisere: Overlæge, dr. med. Michael Kemp, afd. for bakteriologi, mykologi og parasitologi, Professor, overlæge Bent Faber Vestergaard, virologisk afd., afsnitsleder, Blenda Böttiger, virologisk afd., Statens Serums Institut. Tid: Tirsdag den 13. marts 2007, kl Sted: Hotel Europa, Aabenraa Kursusafgift: Ingen Kursussekretær: Vivi Kjær Tilmelding: Senest tirsdag den 6. marts 2007 Tilmelding kan foretages på under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf eller fax eller vks.lkf@ dadl.dk Sponsor: Statens Seruminstitut E-post: vks.lkf@dadl.dk»lige i øjet«formål og indhold: Formålet med denne aften er at gøre ikke-øjenlæger i stand til at skelne, hvilket øje skal ses af en speciallæge akut og hvilket kan vente? To speciallæger i øjensygdomme, en fra praksis og en fra sygehuset, vil gennemgå eksempler der vil gøre deltagerne i stand til bedre kvalitet og opmærksomhed i skadestuen, lægevagten og i den daglige klinik, f.eks ved børneundersøgelserne. Målgruppe: Alle 3 søjler Form: Aftenmøde efterfulgt af let traktement Kursusledelse: Prakt. læge Susanne Sækmose Undervisere: Speciallæge Lene Hansen, Øjenklinikken, Vejle og 1. reservelæge Marie Louise Høgsbro, øjenafd., Vejle/Give Sygehuse. Tid: Mandag den 19. marts 2007, kl Sted: Restaurant Merlot, Skyttehusgade 42, 7100 Vejle Kursusafgift: Ingen Kursussekretær: Vivi Kjær Tilmelding: Senest mandag den 12. marts 2007 Tilmelding kan foretages på under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf eller fax eller vks.lkf@ dadl.dk Sponsor: Leo Pharma E-post: vks.lkf@dadl.dk 16 Syddanske Læger nr

17 Er der en læge til stede? Formål og indhold: På indkøbsturen lørdag formiddag eller på flyrejsen er der én, der råber:»er der en læge til stede?«det forventes, at du hjælper. Hvad gør du? Hvad kan du? Hvad må du? På kurset får du kendskab til teorien omkring ABCDE, ATLS principper og til din retsstilling i disse situationer. Gennem hands-on øvelser med 8 stationer, hvor du bliver direkte involveret i at redde liv, får du den seneste opdatering indenfor traumatologi og akut medicin. Efter kurset vil du føle dig lidt mere på højde med situationen, når du med meget kort varsel skal handle måske midt i en stor forsamling af tilskuere. Målgruppe: Alle 3 søjler. Maks 24 deltagere efter»først-til-mølle«-princippet. Der udstedes kursusbevis. Form: Færdighedstræning med teoretisk gennemgang og hands-on seance på fantomer og simulator. Kursusledelse: Prak. læge Janne Andersen, prakt. læge Lise-Lotte Hansen og beredskabskoordinator Suzanne Lang-Jensen Undervisere: Reservelæge Dennis Köhler, OUH, Overlæge Ivan Petersen, OUH, afdelingslæge Per Grünwald Andersen, OUH, 1. reservelæge Thomas Strøm, OUH, Overlæge Torsten Lang-Jensen, OUH, 1. reservelæge Nikolaj Rindom, Sygehus Fyn Svendborg. Tid: Mandag den 26. marts 2007, kl Sted: Færdighedslaboratoriet, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Kursusafgift: Ingen Kursussekretær: Vivi Kjær Tilmelding: Senest mandag den 19. marts Tilmelding kan foretages på under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf eller fax eller vks.lkf@dadl.dk Sponsor: Kurset søges sponsoreret. E-post: vks.lkf@dadl.dk»lige i øjet«formål og indhold: Formålet med denne aften er at gøre ikke øjenlæger i stand til at skelne, hvilket øje skal ses af en speciallæge akut og hvilket der kan vente? To speciallæger i øjensygdomme, en fra praksis og en fra sygehuset, vil gennemgå eksempler der vil gøre deltagerne i stand til bedre kvalitet og opmærksomhed i skadestuen, lægevagten og i den daglige klinik, f.eks. ved børneundersøgelserne. Målgruppe: Alle 3 søjler Form: Aftenmøde efterfulgt af let traktement Kursusledelse: Prakt. læge Bent Gyldenhof og reservelæge Allan Paaske Pedersen Undervisere: Speciallæge Lene Hansen, øjenklinikken, Vejle og 1. reservelæge Marie Louise Høgsbro, øjenafd., Vejle/Give Sygehuse. Tid: Onsdag den 28. marts 2007, kl Sted: Hotel Europa, Aabenraa Kursusafgift: Ingen Kursussekretær: Vivi Kjær Tilmelding: Senest onsdag den 21. marts 2007 Tilmelding kan foretages på under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf eller fax eller vks.lkf@ dadl.dk Sponsor: Leo Pharma E-post: vks.lkf@dadl.dk abcekg Formål og indhold: Hvad viser elektrokardiogrammet? Den praktiske anvendelse af EKG på basisniveau. En systematisk gennemgang af de almindeligste arytmier og abnorme fund. Husk EKG-lineal. Målgruppe: Alle 3 søjler Form: Katedral undervisning med cases, efterfulgt af let traktement Kursusledelse: Prakt. læge Janne Andersen Undervisere: Overlæge, ph. d. Claus Tveskov, Sygehus Fyn Svendborg. Tid: Tirsdag den 17. april 2007, kl Sted: Auditoriet Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Kursusafgift: Ingen Kursussekretær: Vivi Kjær Tilmelding: Senest tirsdag den 10. april 2007 Tilmelding kan foretages på under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf eller fax eller vks.lkf@ dadl.dk Sponsor: Leo Pharma E-post: vks.lkf@dadl.dk Helt ny behandlingsform: Laparoskopisk kolo-/rectalkirurgi Formål og indhold: Undervisning i et helt nyt og meget skånsomt behandlingstilbud til ptt. i region Syddanmark. Målgruppe: Alle 3 søjler Form: Aftenmøde efterfulgt af let traktement Kursusledelse: Prakt. læge Janne Andersen Undervisere: Overlæge Peiman Poornoroozy, Overlæge Tina Habes, Overlæge Karl Erik Juul Jensen og sygeplejerske Kirsten Kruse, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Tid: Tirsdag den 13. marts 2007, kl Sted: Auditoriet Sydvestjysk Sygehus Kursusafgift: Ingen Kursussekretær: Vivi Kjær Tilmelding: Senest tirsdag den 6. marts 2007 Tilmelding kan foretages på under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf eller fax eller vks.lkf@ dadl.dk Sponsor: Kurset søges sponsoreret E-post: vks.lkf@dadl.dk Syddanske Læger nr

18 Møder og kurser Er der en læge til stede? Formål og indhold: På indkøbsturen lørdag formiddag eller på flyrejsen er der én, der råber:»er der en læge til stede?«det forventes, at du hjælper. Hvad gør du? Hvad kan du? Hvad må du? På kurset får du kendskab til teorien omkring ABCDE, ATLS principper og til din retsstilling i disse situationer. Gennem hands-on øvelser med 8 stationer, hvor du bliver direkte involveret i at redde liv, får du den seneste opdatering indenfor traumatologi og akut medicin. Efter kurset vil du føle dig lidt mere på højde med situationen, når du med meget kort varsel skal handle måske midt i en stor forsamling af tilskuere. Målgruppe: Alle 3 søjler. Maks 24 deltagere efter»først-til-mølle«-princippet. Der udstedes kursusbevis. Form: Færdighedstræning med teoretisk gennemgang og hands-on seance på fantomer og simulator. Kursusledelse: Prak. læge Janne Andersen, prakt. læge Lise-Lotte Hansen og beredskabskoordinator Suzanne Lang-Jensen Undervisere: Reservelæge Dennis Köhler, OUH, Overlæge Ivan Petersen, OUH, afdelingslæge Per Grünwald Andersen, OUH, 1. reservelæge Thomas Strøm, OUH, Overlæge Torsten Lang-Jensen, OUH, 1. reservelæge Nikolaj Rindom, Sygehus Fyn Svendborg. Tid: Mandag den 26. marts 2007, kl Sted: Færdighedslaboratoriet, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Kursusafgift: Ingen Kursussekretær: Vivi Kjær Tilmelding: Senest mandag den 19. marts Tilmelding kan foretages på under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf eller fax eller vks.lkf@dadl.dk Sponsor: Kurset søges sponsoreret. E-post: vks.lkf@dadl.dk Den Psykoterapeutiske Arbejdsgruppe på Fyn Program foråret 2007 Tidspunkt: Den 2. onsdag i hver måned Foredrag efterfulgt af diskussion...kl Kaffe, te og sandwichs....kl Fordybelsesgrupper for tilmeldte....kl Sted: Auditoriet, Psykiatrisk afdeling, Odense Universitetshospital. Tema: Efter at vi sidste år helligede os Freudtemaet i anledning af hans 150. år, runder vi dette tema af med flere foredrag i relation til Freuds psykoanalyse, og hvad der videre er sket med psykoanalysen. Foråret slutter med et foredrag om traumer fra forfatterens seneste bog. Onsdag Kierkegaard og Freud. v/ Stig Dankert Hjort, filosof og psykoanalytiker. Onsdag Drømmetydningens fundament i det nye årtusinde. Obs. datoen v/ Bent Rosenbaum, overlæge, dr.med. og psykoanalytiker. Onsdag Udviklingsteorier siden Freud er der plads til Ødipus. v/ Bernadette Buhl-Nielsen, overlæge, phd. Onsdag Onsdag Personligheden. Metaforen om psykens anatomiske skelet. v/ Thorkil Sørensen, professor, overlæge, dr.med. og analytiker. Om benægtelsen. På det ubevidstes betingelser. v/ Laurits Lauritsen, filosof og psykoanalytiker (Paris, Lacan). Onsdag Smertegrænsen traumer, tilknytning og psykisk sygdom. v/ Lars Sørensen, chefpsykolog psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland. Deltagelse: Gratis for arbejdsgruppens medlemmer. For ikke-medlemmer er der mulighed for at deltage som gæst til et enkelt foredrag og et efterfølgende traktement. Hvis man vil deltage flere gange kræves medlemskab. Henvendelse om medlemskab af arbejdsgruppen rettes til formanden Naja Jeppesen, tlf: (efter kl ) Symposium Osteoporoseforeningen Kreds Fyn Møde: Endagskursus om osteoporose se annonce side 19 Tid: 24. april 2007 kl Sted: Trinity konferencecenter, Snoghøj, Fredericia Målgruppe: Praktiserende og yngre læger i Region Syddanmark Pris: kr. 800,00 inkl. Fuld forplejning Tilmelding: Senest 1. marts til elsebeth.byrge@ouh.fyns-amt.dk 18 Syddanske Læger nr

19 Velkommen til en kvalitetsoplevelse på Ciconia Aarhus Privathospital Seniorlægeklubben i Sønderjylland Seniorlægeklubben i Sønderjylland afholder generalforsamling onsdag den 21/ kl i Stubbæk Forsamlingshus syd for Aabenraa. Mødet indledes med et foredrag af overlæge Anton Marckmann, Sønderborg. Dagsorden for generalforsamlingen udsendes senere. Venlig hilsen Kirsten Møldrup Formand Tlf moeldrup@post3.tele.dk Medlemmer og samarbejdsparter ønskes et godt Nytår! Redaktionen Fertilitet Mammografi Gynækologi Bryst- og organkirurgi Helbredsundersøgelse Øre- næse- halskirurgi Plastikkirurgi Tumorkirurgi Ortopædkirurgi Karkirurgi Ultralydscanning, røntgen og MR Rygcenter Andrologi Idrætsklinik På Ciconia Aarhus Privathospital kender vi følelsen af frustration ved unødvendig lang ventetid. Vi lader ikke vente på os og tilbyder omgående undersøgelse og behandling til alle vores patienter - både patienter der betaler selv, benytter sig af det udvidede sygehusvalg eller har en sundhedsforsikring. Patienten er i centrum hos Ciconia Aarhus Privathospital. Fra indledende kontakt og første konsultation til behandlingsforløbets afslutning er patienten vores gæst. I moderne trygge omgivelser med menneskelig omsorg og en altid tæt dialog mellem patient og personale. Brian Bruun Falkner Registreret Revisor Telefon Telefax LR T R E GIST RE R ED E RE VIS O RE R Steen Blichers Gade Randers ltr@ltr.dk Bogfør på Deres eget EDB-system eller overlad den regnskabsmæssige registrering til os Assistance ved valg af EDB-løsning Årsregnskaber og selvangivelser Budgetter og økonomisk rådgivning Praksisoverdragelser Erfaring med lægeregnskaber siden 1947 Saralyst Allé Højbjerg Tlf aarhus@ciconia.dk Ring for et uforbindende personligt møde. Syddanske Læger nr

20 Lægemiddelprojekt Sikker og effektiv medicinbrug et generisk compliance-program til kronikere Trods de seneste års fokus på manglende implementering af lægemiddelbehandlinger er non-compliance stadig et stort patientsikkerheds- og folkesundhedsproblem. Enkle og simple løsninger alene er ikke effektive til forbedring af compliance, men individualiserede løsninger kan være mere værdifulde. Udviklingschef Hanne Herborg Pharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter Sektionsleder Charlotte Rossing Pharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter Udviklingskonsulent Lene Sørensen Pharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter Alm. prakt. læge Christian Hansen Praksisdiabeteskoordinator Fyns amt Lægemiddelkonsulent Bente Overgaard Larsen Fyns Amt Compliance set i et systemperspektiv I programmerne»sikker og effektiv medicinbrug«arbejdes der med noncompliance ud fra et helhedsperspektiv. Compliance-adfærd ses således i et systemperspektiv, og ikke som en simpel fejl, der kan rettes. I programmerne er efterlevelse af lægemiddelbehandlingen ikke et mål i sig selv. Lægemiddelbehandlingen optimeres, hvis det er relevant, og patienten involveres endvidere i beslutningsprocessen. Elementerne i programmerne er: indledende hurtig og effektiv screening til identifikation af problemtyper vha. et kort spørgeskema patientens egen historie som det centrale udgangspunkt vurdering og evt. tilretning af lægemiddelbehandlinger, der ikke fungerer undersøgelse af ressourcer, der kan skabe nye og bedre løsninger individuel coaching, så løsningen tilpasses patientens behov og ressourcer tilbud om relevante compliance-teknologier til optimering af compliance tilbud om information og uddannelse om lægemidler og type 2-diabetes monitorering under hele projektforløbet. En vigtig del af projektet er samarbejdet mellem praktiserende læge og apoteker om patienternes complianceadfærd og lægemiddelforbrug. Erfaringer fra blodtrykspatienter Ud fra vores screening af blodtrykspatienter kunne vi se, at 39 % af patienterne havde problemer med deres compliance-adfærd. Vi så, at 42,4% havde forhøjet blodtryk, og at 18,2% udtrykte, at lægen ikke var tilfreds med deres blodtryk. Patienterne fik forskellige tilbud til at styrke deres compliance-adfærd. 75 % modtog information og rådgivning 51 % modtog skriftligt materiale, 20% blev henvist til hjemmesider, og 36% modtog patientuddannelse på apoteket. 30% af blodtrykspatienterne modtog coaching af apotekspersonalet i forhold til deres compliance-adfærd. 28% patienter fik udført en medicingennemgang, og 22% af blodtrykspatienterne blev henvist til egen læge. Af forskellige aftaler, der blev lavet med patienterne, kan nævnes: 10% aftalte individuelle remindersystemer, 12% fik tilbudt en MEMS (Medication Event Monitoring System), 6 % benyttede SMS-reminders, og 4% s for at huske at tage deres medicin. 2% afprøvede dosisdispensering, og 16% benyttede andre doseringshjælpemidler. 18% af blodtrykspatienterne udførte hjemmemålinger af deres blodtryk, og 7% førte dagbog. Nedenfor er anført en række patientcases fra blodtryksprojektet, som viser, hvilke problemstillinger, der er fundet i projektet. Patient 1 En overvægtig kvinde blev opfordret af lægen til at dyrke motion og tabe sig. Kvinden syntes ikke, at det var særlig vigtigt. Projektfarmaceuten underviste hende om sammenhængen mellem fysisk aktivitet, overvægt og forhøjet blodtryk, hvilket fik kvinden til at forstå sammenhængen og melde sig til et slankehold. Patient 2 En mand fik vanddrivende medicin (thiazid). Han havde forstået, at medicinen virkede vanddrivende og skulle tages om morgenen. Han havde en times kørsel til og fra arbejde og var bange for at blive tissetrængende undervejs. Han drak derfor meget lidt i løbet af dagen og havde som konsekvens problemer med hovedpine. Han tog en del Treo for hovedpinen, hvil- 20 Syddanske Læger nr