diføt nyt DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK NR / MAJ 2010 KR. 25,- Tesla versus Einstein: - æterteori - relativitet - kvantemekanik

Transkript

1 diføt nyt Tesla versus Einstein: - æterteori - relativitet - kvantemekanik OU-teknikker: Målinger på Orbo Ainslie-kredsløb Om magnetmaskiner Kortnyt: Kold fusion i fint selskab Demo i Tyskland af selvkørende magnetmotor Mordet på Mallove opklaret? NR / MAJ 2010 KR. 25,- DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

2 DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer og at reducere allerede forekommende indgreb i økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets vilkår forbedres. Foreningens bestyrelse Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@csc.com Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel Albert Hauser - Næstform., bibliotek - a.hauser@mail.dk Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax Børge Frøkjær-Jensen - Kass. - mail@f-jelectronics.dk Ellebuen 21, 2950 Vedbæk Søren Birkelund Hansen - Revisor - sorenbh@privat.dk Klosterengen 28, 4000 Roskilde - tel Arne Christensen - arne.christensen@mail.tele.dk Agertoften 27, 2750 Ballerup Christian Heerup - heerup@live.dk Triumfvej 92, 2800 Kgs. Lyngby Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk Clara Pontoppidans Vej 41, 2500 Valby Poul Schriver - Mødearrangør - poulschriver@hotmail.com Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø Bankkonto Merkur Bank - Reg.nr Konto.nr DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk SWIFT-BIC: RIBADK22 - IBAN: DK Medlemskab Medlemskab oprettes ved henvendelse til kassereren eller via hjemmesiden Årskontingent: 350,- kr. Internet Forsiden Årets korncirkelsæson er allerede i fuld gang. Den 21. maj blev denne figur dannet i en rapsmark ved siden af vindmøllen i landsbyen Wilton i det sydengelske grevskab Wiltshire. Figuren blev straks underkastet omfattende analyser for at afsløre et muligt budskab. Et besøg på sitet com kan stærkt anbefales. 27. årgang nr. 96.1, maj 2010 Redaktør: Jan Koed Redaktionens adresse diføt nyt Clara Pontoppidans Vej Valby tel/fax redak@difoet.dk Udgivelse diføt nyt udgives af Dansk Institut for Økologisk Teknik og udsendes til foreningens medlemmer. Hvor ikke andre er nævnt, er udenlandske manuskripter oversat af redaktøren. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Bladet udkommer med fire numre om året. Oplag: 200 eksemplarer Tryk: Vester Kopi, København ISSN Indhold Teslas og Einsteins syn på æteren 3 Orbo-teknologien under lup 12 Et simpelt OU-kredsløb 18 Forum Om magnetmaskiner 20 Kortnyt Mobilstråler undersøges 21 Mordet på E. Mallove 22 Forvirring om kold fusion 23 Selvkørende magnetmotor 24 Foreningsnyt 24 2

3 Elementarfysik: Teslas og Einsteins syn på æteren Af Marc J. Seifer Opfinderen Nikola Tesla ( ) var kendt for sit konfliktfyldte forhold til ærkerivalen Thomas Edison. Listen over Edisons opfindelser indeholder bl.a. den elektriske pære, telefon-mikrofonen og fonografen, mens listen over Teslas opfindelser omfatter fluorescerende lys, vekselstrøms-vandkraftanlæg og trådløs kommunikation. Selv om Tesla først og fremmest regnes for at være opfinder, var han i virkeligheden også fysiker, som læste analytisk geometri, eksperimentalfysik og højere matematik på universitetet. 1) I sine egne forelæsninger i begyndelsen af 1890 erne på Columbia University, Chicago World s Fair og ved De kongelige Selskaber i Paris og London, med videnskabelig baggrund i ideerne efter Isaac Newton og Lord Kelvin, demonstrerede og diskuterede Tesla atomets struktur som værende analogt med solsystemet og besidde bølgelignende og partikellignende egenskaber, der senere blev kendt som fotonen. De fagfæller, han holdt forelæsninger for og korresponderede med, omfattede mange nobelprismodtagere som fx Wilhelm Röntgen, J. J. Thompson, Lord Raleigh, Ernst Rutherford og Robert Millikan samt andre videnskabsmænd som Elmer Sperry, Sir William Crookes, Sir Oliver Lodge, Lord Kelvin, Heinrich Hertz og Hermann von Helmholtz. Så vidt jeg ved, er der ingen almene henvisninger til Tesla i fysikkens historiebøger, selv om hans ideer udløste nobelpriser, da de blev videreudviklet af Rutherford og Bohr (med deres solsystem-beskrivelse af atomet med elektroner i kredsløb om kernen), og Einsteins opdagelse af den fotoelektriske effekt, som svarede til Teslas bølge- og partikelbeskrivelse af lyset. En anden af Teslas mærkesager blev imidlertid afvist af de moderne fysikere: det var teorien om den altgennemtrængende æter. Det førte til flere grundlæggende uoverensstemmelser mellem Teslas verdenssyn og Albert Einsteins ( ). Tesla var på flere områder uenig i Einsteins relativitetsteori. Så langt tilbage som til århundredskiftet mente Tesla, at han havde opfanget kosmiske bølger fra solen med hastigheder, der»langt oversteg lysets hastighed«. I de sidste 10 år af hans liv påstod han tilmed, at disse kosmiske bølger ville kunne udnyttes til at frembringe elektrisk energi. Tesla opfattede desuden radioaktivitet som et bevis på, at materielle legemer absorberede lige så meget energi, som de afgav. På et andet område meddelte opfinderen, at de impulser, der omkring århundredskiftet blev overført via hans trådløse transmissionstårn i Wardenclyffe, også rejste med en hastighed, der var større end lysets. Han sammenlignede effekten med månens skygge henover jorden. Det er meget vanskeligt at redegøre for de to første teorier om tachyonske (hurtigere end lyset), kosmiske bølger og radioaktivitet. Men hvad angår den tredje påstand om, at han transmitterede energi med en hastighed større end ly- 3

4 set, så indbyder den til at betragte fænomenet fra flere synsvinkler. Med en jordomkreds på ca km og en lyshastighed på km/s får man, at det vil tage lyset ca. 1/7 af et sekund at nå rundt om jorden. Men eksisterer jorden i sin egen verden, som i kraft af sin størrelse transcenderer lysets hastighed? Vekselvirker/eksisterer fx nordpolen momentant med sydpolen? Hvis det er tilfældet, er relativitetsteorien i en vis forstand fejlagtig, fordi intet ifølge denne teori kan»rejse«hurtigere end lyset, selv om jordklodens elektromagnetiske enhed modsiger denne teori. Går man et skridt videre, vekselvirker solsystemet, eller galaksen for den sags skyld hvis man opfatter dem som en funktionel enhed så med sig selv på en sådan måde, at det uundgåeligt gør lysets hastighed irrelevant? (Galaksen er som bekendt hundredtusinder af lysår lang.) Det forholder sig faktisk sådan, at når vi ser fotografier af galakser, ser vi på objekter, der har en længde af hundredtusinder af lysår. Disse systemer har med sikkerhed en lodret omdrejningsstabilitet og/eller impulsmoment, der eksisterer som en gestalt (helhed) i en verden, hvor lyshastigheden med lethed overskrides og dermed sætter spørgsmålstegn ved relativitetsteorien. 2) Et konkret bevis på, at relativiteten er i vanskeligheder, kan ses i George Gamows skelsættende bog, Thirty Years That Shook Physics. Gamow, der var en af kvantefysikkens fædre, fortæller os, at i midten af 1920 erne opdagede Goudsmit og Uhlenbeck, at elektroner ikke blot roterede om en akse, men at de også gjorde det med en fart af 1,37 gange lysets hastighed. Gamow fastslår, at denne opdagelse ikke stred mod noget i kvantefysikken, men at den var i modstrid med Einsteins princip, at intet kunne bevæge sig hurtigere end lyset. Paul Adrian Dirac studerede problemet og fulgte i kølvandet af Herman Minkowski, som brugte et imaginært tal i (kvadratroden af -1). For at være ækvivalent med tidskoordinaterne i rumtid-ligningerne tildelte Dirac det samme tal i til elektron-spin. Derved var han i stand til kombinere relativitet med kvantemekanik. Han fik nobelprisen for denne idé. 3) Det var den gode nyhed. Den dårlige var, at opdagelsen af at elementarpartiklerne spinhastighed er større end lysets selvfølgelig gik i glemmebogen. Ingen fysikere taler om det længere. Det betyder, at fysikken i det 20. og tidlige 21. århundrede har udviklet sig, uden at Goudsmits og Uhlenbecks banebrydende opdagelse har været taget i ed. Det ser ud, som om elementarpartiklerne af natur er i kontakt med dimensioner, der er hurtigere end c-verdenen, og som har deres udspring i æteren. Æterens struktur På et legeme så stort som solen vil det være umuligt at projicere en forstyrrelse af denne art [dvs. radiotransmissioner] over en nævneværdig afstand undtagen langs overfladen. Man ville måske heraf slutte, at jeg hentyder til den krumning af rummet, som antages at eksistere ifølge relativitetslæren. Intet ligger mig dog fjernene. Jeg fastholder, at rummet ikke kan være krummet af den simple årsag, at det ikke kan have nogen egenskaber. Man kan lige så godt sige, at Gud har egenskaber. Det har han ikke, kun attri- 4

5 butter, som er nogen vi selv har skabt. Man kan kun tale om egenskaber, når man har med stof i rummet gøre. At sige at rummet krummes i nærheden af store legemer kan sammenlignes med at påstå, at noget virker på ingenting. Jeg for mit vedkommende afviser at abonnere på et sådant synspunkt. Nikola Tesla 4) Teslas udtalelse må ses i sammenhæng med hans oprindelige teorier om gravitation, som formentlig aldrig er blevet publiceret, men som kan eftervises ved at nærlæse beslægtede artikler af eller om Tesla fra 1930 erne og 40 erne. Her finder man flere sammenfald med de nyeste teorier om fysik, gravitation og magnetisme, som udfordrer Einsteins påstand om, at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset. Eric Lerner, der skrev om Magnetic Whirlwind i Science Digest i 1985, fastslog, at»magnetisme er lige så fundamental som gravitation«. I et citat af plasmafysikeren A. Peratt fra Los Alamos National Laboratory bemærkede Lerner: Astronomer, der bruger [et] radioteleskop [har] observeret tråde af gas i en bue langt over det galaktiske plan. De snoede spiraler syntes at blive holdt sammen af et magnetfelt der havde en udbredelse på over 500 lysår. Sådanne magnetiske hvirvler spiller [måske] en vigtig rolle i universet af samme størrelsesorden som gravitation. 5) Et andet, omdiskuteret mysterium, hvor Tesla havde en anden opfattelse af tingene end Einstein, var Michelson og Morleys paradoksale opdagelser, da de i 1887 diføt nyt 96.1 forsøgte at påvise æteren ved hjælp af to sæt spejle, der pegede mod hinanden i en afstand af flere kilometer. Det ene sæt var rettet ind efter jordens bevægelsesretning, mens det andet var rettet ind vinkelret på jordens bevægelsesretning. Hypotesen var, at hvis æteren eksisterede, ville der efter at en impuls var udsendt være en forskel på tilbagekastningstiden for de to sæt spejle. Der viste sig ikke at være nogen forskel. Einstein accepterede resultatet ved at erklære, at æteren pr. definition ikke kunne påvises. Einstein satte endog trumf på ved at sige, at hvis æteren kunne påvises, så ville hans relativitetsteori være forkert. 6) Einstein påstod endvidere, at hvis lys kunne bevæge sig som en partikel, ville det ikke have brug for et medium (dvs. æteren) til at bevæge sig igennem. Selv om de fleste af datidens store videnskabsmænd som fx Maxwell, Faraday, Kelvin, Fitzgerald og Lorentz accepterede den indlysende konklusion, at der måtte eksistere et medium for transport i rummet, altså en æter, valgte man at ignorere det. Det førte til den alment accepterede konklusion, at æteren ikke eksisterede. Og sådan er situationen endnu i dag, et helt århundrede senere. Der skulle gå 15 år, før Einstein omtalte denne eklatante fejl. Under en forelæsning i 1920 på universitetet i Leiden med titlen Ether and the Theory of Relativity sagde Einstein ligeud, at æteren eksisterede, at den var nødvendig som et transportmedium, fordi lyset også havde en bølgelignende karakter. Han skrev endda til Lorentz for at præcisere sit standpunkt. 7) Men skaden var sket. Forelæsningen fik ringe opmærksomhed, således blev den end ikke medtaget i Roland Clarks skelsættende 5

6 biografi om Einstein fra Derved kom udviklingen i det 20. og tidlige 21. århundrede til at foregå med en total afvisning af æterteorien. Da lyset i Michelson-Morley-eksperimentet bevægede sig med samme hastighed i jordklodens retning og vinkelret på denne, konkluderede Einstein, at lysets hastighed måtte være konstant (i overensstemmelse med den specielle relativitetsteori). I 1905 påstod han endvidere, at æteren fra 1800-tallets fysik ikke var nødvendig, skønt det han egentlig mente var, at den ikke kunne påvises. På trods af det radikale synspunkt i samtiden, blev det snart accepteret bredt, selv om det indebar, at der ikke fandtes noget mellem stjernerne. Denne opfattelse ophøjedes hurtigt til et dogme, da det bidrog til at løse flere dilemmaer. Således behøvede man ikke længere at lede efter æteren, fordi den jo ifølge denne opfattelse ikke eksisterede.»einstein afviste ikke æterens eksistens Han hævdede blot (i den specielle relativitetsteori), at hvad enten den eksisterede eller ej, ville lysets hastighed altid være den samme.«8) Ifølge de populærvidenskabelige forfattere»levede troen på æterens ikkeeksistens videre, men i virkeligheden havde Einstein omkring 1916 erstattet den gamle æter med den krumme rumtid i sin generelle relativitetsteori. Blot er denne nye æter ikke længere et medium i det tredimensionelle euklidiske rum, men i den firdimensionelle ikke-euklidiske (krumme) rum-tid.«9) Det var denne tanke, der var helt uacceptabel for Tesla, og som var grundlag for hans kritik af Einstein i 1930 erne. Der var dog et område, hvor Tesla og Einstein i nogen grad var enige. Det drejede sig om teorier af den tyske fysiker Ernest Mach. Med ideer hentet fra monoteistisk og buddhistisk filosofi og fra Isaac Newton som gik ud på, at alle fysiske legemer tiltrækker hinanden via gravitation, påstod Mach, at ethvert fysisk legemes masse, som fx jorden, beroede på en form for gravitationskraft fra samtlige stjerner. Med andre ord var alle aktiviteter i universet indbyrdes forbundne. Einstein skrev til Mach for at fortælle ham, at denne idé havde en dyb forbindelse til hans formulering af relativitetsteorien. 10) Jeg mangler endnu at finde et direkte citat af Tesla om Machs princip, men i en artikel Tesla skrev i 1915, og som var baseret på hans skribentvirksomhed i 1893, bekræfter han præcis denne position: Der findes intet med livskraft i hele verdenen fra mennesket, der behersker elementerne, til den mindste skabning som ikke pulserer. Hver gang en kraft starter en handling, også selv om den er uendelig lille, forstyrres den kosmiske balance, der resulterer i en universel bevægelse. 11) Det forekommer mig, at alle stjerners indbyrdes forbundethed i universet (beslægtet med Einsteins krumme rum/tid) er æteren. 12) På samme måde svarede Teslas syn på æteren til teosoffernes: For længe siden indså jeg, at al sporbart stof kommer fra en primær substans, der er af en uendelig finhed, og som findes alle steder i rummet akashaen eller den lysende æter som påvirkes af den livgivende prana eller skabende kraft, som manife- 6

7 sterer alle ting og fænomener i evigt tilbagevendende cykler. Den primære substans, der kastes ind i uendelige hvirvler med en umådelig hastighed, bliver til det tætte stof; kraften trækker sig tilbage, bevægelsen ophører og stoffet forsvinder, idet det vender tilbage til den primære substans. 13) Tesla fjernede den sprituelle komponent af»akasha«, når han postulerede, at alt i universet fik sin energi fra eksterne kilder. Det knyttede an til hans model af automata eller den fjernstyrede robot, der modtog ordrer fra»elektrikeren«og fra ham selv, dvs. af menneskets iboende tilstand. Som aristoteliker, der afviste den platoniske idé om indre motivation, og derfor tilhænger af ideen om tabula rasa, antog Tesla, at alle hans ideer hidrørte fra eksterne kilder, selv om, paradoksalt nok, hans eget liv var selve essensen og manifestationen af selvrealisering og viljestyrke. Hver hierarkisk enhed i hans system var som sådan ikke udrustet med en sjæl, men snarere en selvstyrende elektrisk komponent, som bevægede sig via tilstrækning og frastøding. Som ikke-psykolog måtte Tesla tillige afvise antagelsen om det ubevidste, arketyperne og det freudianske id som primær motiverende faktor. For eksempel ville en drøm i sidste instans altid stamme fra en ydre faktor, aldrig kun fra en indre kilde. Men til forskel fra Einstein, der benægtede den mentale komponent i sin model af universets primære kræfter, føjede Tesla denne faktor til i sin første prototype af en tænkende maskine, hans teleautomaton eller fjernstyrede robot, som blev demonstreret for offentligheden i form af en trådløst styret båd i Madison Square Garden i ) For Tesla var hjernen grundlæggende et binært elektrisk system af tiltrækning og frastødning, aktiveret af en udefrakommende kilde og helt kompatibel med Pavlovs model for betingede reflekser. Kolliderende atomer diføt nyt 96.1 Tesla var også uenig med Einstein og kvantefysikerne i synet på elementarpartiklernes struktur og de mulige konsekvenser af at lade atomer støde sammen.»jeg har i mine eksperimenter sønderdelt atomer ved hjælp af et højspændt vakuumrør der blev drevet under tryk på mellem 4 og 18 mio. volt Men hvad angår atomenergi har mine eksperimenter vist, at sønderdelingsprocessen ikke bevirker en frigørelse af så meget energi, som man ud fra de nuværende teorier skulle forvente.«15) For Tesla var relativitetsteorien ikke andet end en»bunke fejlagtige og vildledende ideer, der står i skærende kontrast til fortidens teorier, udtænkt af store videnskabsmænd, og almindelig sund fornuft. Teorien indhyller alle disse vildfarelser og fejltagelser i frapperende matematiske gevandter, der fascinerer og gør folk blinde over for de bagvedliggende fejl. Teorien er som en purpurklædt tigger, som uvidende mennesker tror er kongen. Dens fortalere er højt begavede personer, men de er metafysikere snarere end videnskabsmænd.«med tanke på at et tiår efter at dette var skrevet, og efter at den første atombombe var eksploderet og med solformørkelsen i 1919, der støttede Einsteins teori om, at rummet krummede sig omkring store legemer som fx stjerner udtalte Tesla, at eksi- 7

8 stensen af et kraftfelt ville føre til de samme matematiske resultater. Derfor konkluderede Tesla ligeud, at»ikke en eneste af relativitetsteoriens påstande er blevet bevist«. 16) Det ville imidlertid være uberettiget at dømme Tesla ude og hævde, at Einstein og kvantefysikerne havde ret af mindst to årsager: 1) Både relativitets- og kvanteteorierne har vist sig utilstrækkelige og på visse områder inkompatible til forklaring af universets struktur. 2) Tesla diskuterede fænomenerne i et andet perspektiv, der ikke var helt i overensstemmelse med den terminologi, som blev anvendt af de teoretiske fysikere. For eksempel genererede Tesla i Colorado Springs over volt, hvor det er tilstrækkeligt med kun ca volt for at separere elektroner fra atomkernen. Således var det virkelig muligt for Tesla at sønderdele atomer, men på en helt anderledes måde end postuleret af Einstein eller kvantefysikerne (for Tesla ødelagde ikke kernerne). Det var ikke muligt, at der kunne finde en atomeksplosion sted med hans apparatur. Tesla misforstod totalt de affødte konsekvenser af Einsteins ligning E=mc 2 og de dertil hørende antagelser om ækvivalensen mellem masse og energi. Desværre levede han ikke længe nok til at se beviset for, at en kolossal kraft lå gemt i det minimale rum i atomkernerne. 17) Gravitation Med hensyn til spørgsmålet om rummets krumning (Einstein) over for ideen om et kraftfelt (Tesla), havde jeg en diskussion med Edwin Gora, tidligere professor ved Providence College. Gora, som har modtaget undervisning af navne som Werner Heisenberg og Arnold Sommerfeld, var enig i, at de to opfattelser måske begge var korrekte måder at beskrive den samme ting på. Både Tesla og Einstein forsøgte at beskrive rummets fundamentale struktur og dets forhold til den konstante lyshastighed og gravitation. I en næsten ukendt artikel, jeg fandt på nettet, publiceret af M. Shapkin, men antageligt skrevet af Tesla, hævder Shapkin/Tesla, at årsagen til at lyset bevæger sig med kun én hastighed, km/s, er fordi æteren, lysets transportmedium, dæmper foton-energi på samme måde, som luft sænker lydens hastighed til en konstant værdi. 18) Ifølge denne tankegang er æteren et særligt medium, der begrænser lysets hastighed til præcis den størrelse, det nu engang har. Det er en særdeles spændende teori, fordi den lader formode, at den energi, der manifesterer sig selv som lys, i sidste ende eksisterer i et tachyonisk domæne, dvs. et domæne, der ikke er begrænset af lysets hastighed. Et andet aspekt af denne æterteori, som er beskrevet af Tesla og adskillige andre moderne forfattere som fx Price og Gibson, Ed Hatch, Vencislav Bujic, Ron Heath, Warren York og David Wilcox, og i detaljer kan studeres i min bog, Transcending the Speed of Light, er, at stof konstant og vedvarende absorberer æter. Ser vi på stoffets struktur, ved vi, at det består af atomer, som igen består af elektroner i kredsløb om protoner og neutroner. Men neutroner er pr. definition protoner, der er sandwiched til elektroner. Så stoffets fundamentale struktur består af kun to partikler, elektroner og protoner, og en lim, der holder atomerne sammen til molekyler, som er fotoner. 8

9 Disse partikler er i spin. Og hvad får dem til det? Ifølge æterteorien absorberer elementarpartikler konstant æter for at opretholde deres spin. Og når de gør det, udstråler de den absorberede energi som elektromagnetiske felter. Det udgør forbindelsen mellem gravitation og elektromagnetisme. Lad os fx se på jorden. Klassisk fysik opfatter gravitationskraften som en slags næsten magisk tiltrækkende kraft mellem stjerner og planeter. Æterteorien ser helt anderledes på det. Årsagen til at vi falder tilbage til jorden, når vi hopper, er ikke denne mystiske gravitationskraft, men snarere fordi jorden konstant absorberer enorme mængder æter for at opretholde spinnet i sine elementarpartikler. Vi er blot placeret midt i denne indstrømning. Med denne forklaringsmodel redegøres både for gravitation og Teslas tilsyneladende mærkværdige udtalelse, at solen absorberer mere energi, end den udstråler. Jo mere, man tænker over det, jo mere logisk synes denne i udgangspunktet skøre idé at være. Solen har brug for en kolossal mængde æterisk energi for at bevare sin integritet. Den store forening Nu går vi over til Einstein, som senere forkastede Machs princip. Einstein kunne godt se en forbindelse mellem gravitation og acceleration, men han var ikke parat til at acceptere det æteriske synspunkt, for gjorde han det, ville han ramme en pæl gennem sin dyrebare relativitetsteori. Husk på han havde sagt, at hvis æteren kunne påvises, så ville hans teori være forkert. Ifølge den æteriske opfattelse, som de forskellige tidligere nævnte forfattere diføt nyt 96.1 (Price og Gibson o.a.) gjorde sig til talsmænd for, er æteren let at påvise. Hvis du kører i en bil og accelererer voldsomt, mærker du en G-kraft. Det er en forøget absorption af æter. Det er, hvad G-kraft handler om. Æter der strømmer ind i stof er gravitation. Stof der flytter sig hurtigt gennem æter er acceleration (opleves som en G-kraft). Einstein begyndte at forstå dette i 1916, netop som Louis de Broglies bølgemekanik vandt frem. Hvor fysikere tidligere havde set på elektroner og protoner som partikler, lagde de Broglie vægt på deres bølgenatur. Ved at opfatte elektroner som bølger snarere end som partikler bliver det meget lettere at forstå et kvantespring eller elektroners skift af omløbsbane fra et niveau til et andet uden mellemliggende positioner. Ifølge den de Broglie-inspirerede bølgeforklaring sker der et kvantespring, når elektroner skifter deres fokuspunkt. Da først de Broglie fik medvind, opfattede man elementarpartikler, inklusive fotoner, mere som bølger, og denne opfattelse var mere i harmoni med nødvendigheden af en æter som medium for transport af lys fra fx solen til jorden. I første omgang var Einstein stadig fanget af sit partikelsyn og i Machs princip, der fastslog, at alt stof i universet var indbyrdes forbundet. Derfor kunne Einstein i forbindelse med roterende legemer skrive sådan til den unge matematiker Karl Schwarzschild den 9. januar 1916:»Inerti er simpelthen en vekselvirkning mellem masser, ikke en effekt hvor rum i sig selv er indblandet, adskilt fra den observede masse.«som Isaacson påpeger, var Schwarzschild uenig. 4 år senere i 1920, da Einstein havde genovervejet nødvendigheden af æteren som et 9

10 middel til at udbrede lys, skiftede han mening. Han forkastede Machs princip og indså nu, at et roterende legeme ikke fik sin inerti fra og i relation til alt det øvrige stof i universet (Machs princip), men af egen drift kun på grund af»sin rotationstilstand [fordi] rum er udrustet med fysiske kvaliteter.«19) På grund af vægten af de Broglies understregning af partikel-bølgeteori skiftede Einstein holdning for at være up-to-date. Endnu engang var han fremme i skoene og forelæste som tidligere omtalt om æteren ved Leidens universitet. Men han nåede aldrig frem til at opfatte gravitation som elementarpartiklers absorption af æter og elektromagnetisme som et produkt af denne proces, for det ville have været det samme som at forkaste relativitetsteorien. Einstein var heller aldrig i stand til at integrere gravitation i sit store arbejde med en foreningsteori, et problem han tumlede med i sidste halvdel af sit liv. Når det på et tidspunkt accepteres, at elektroner bevæger sig med en hastighed, der er større end lysets, er et nyt paradigme født. Ideen er den simple, at elementarpartiklerne ifølge deres natur konstant absorberer æter. Denne indstrømning er lig med gravitation. Når æter absorberes, sker der to ting: 1) Processen sætter elementarpartiklerne i stand til at opretholde deres spin. 2) Samtidig transformeres denne æteriske energi, der sandsynligvis stammer fra det nogle fysikere kalder nulpunktenergisfæren, og som er et umådeligt reservoir af tilgængelig energi, til elektromagnetisk energi. Dette er Den store Forening, Grand Unification, Einsteins drøm om at kombinere gravitation med elektromagnetisme. Den er også en bedre måde at forklare teorien om den såkaldte Gudpartikel på. Det er den måde, stof opnår og opretholder sin masse på. Ifølge teorien er Higgs-bosonen derfor et fantasifoster. Tesla havde en langt bedre forståelse af æterteori end Einstein, men det er også tydeligt, at Tesla ikke helt forstod konsekvenserne af Einsteins berømte ligning E=mc 2. Han afviste den som matematisk nonsens. Havde han levet nogle få år længere og oplevet en atombombe eksplodere, havde Tesla været nødt til at revidere sin holdning. Og havde Einstein indset de fulde konsekvenser af Teslas æterteori, havde han måske set sin storslåede drøm om at forene gravitation og elektromagnetisme gå i opfyldelse, en proces som en dybtgående forståelse af æterteori kan forklare. Et stort antal tænksomme fysikere tror på, at der eksisterer en form for æter, og at kræfter af en slags overskrider lysets hastighed. Når man først begynder på et grundigt studium af æterteori, opstår der nye erkendelser af fænomener som partikelspin, nulpunktenergi, stoffets og rummets fundamentale struktur, lyshastighedens uforanderlighed og forbindelsen mellem gravitation og elektromagnetisme. Artiklen er en oversættelse af Tesla vs. Einstein: Transcending the Speed of Light, bragt i tidsskriftet Infinite Energi 89, jan./feb Den er et uddrag fra forfatterens bog under samme titel, der udkom på forlaget Inner Traditions i En illustreret udgave af artiklen på originalsproget kan læses på adressen niagara.htm. Læs mere om forfatterens baggrund og virksomhed som bl.a. skribent og psykolog på Marc Seifers hjemmeside 10

11 Noter 1) Seifer, M Wizard: The Life & Times of Nikola Testa, Birch Lane, pp ) Man behøver ikke at ty til Bells læresætning om ikke-lokalitet, eller øjeblikkelig overførsel af information, eller de nye ormehul-teorier, som omfatter flere dimensioner, for at forstå min pointe. 3) Gamow, G Thirty Years That Shook Physics, Doubleday, pp ) Tesla, N »Pioneer Radio Engineer Gives Views on Power,«in J. Ratzlaff (ed.), Tesla Said, Tesla Book Company, pp ) Lerner, E »Magnetic Whirlwinds,«Science Digest, 6, p ) Clark, R Einstein: The Life & Times, World Publishing, p ) Isaacson, W Einstein: His Life & Universe, Simon & Schuster, p ) Gora, E Physics Department, Providence College, privat korrespondance. 9) Ibid. 10) Einstein havde i realiteten fremsat to teorier: Den specielle relativitetsteori fremsat i 1905, som havde med jævne bevægelser at gøre, og den generelle teori, der omhandlede accelererende og decelererende bevægelser. Machs princip er knyttet til den generelle teori. 11) Tesla, N In Lectures, Patents, Articles, Nikola Tesla Museum, 1956, p. A ) Eller en hierarkisk dimension af den. Endvidere er ethvert punkt i rummet (i en galakse) knyttet til alle andre punkter, da ethvert punkt gennemkrydses af lyset fra alle stjerner i systemet. Denne tanke har forbindelse til de holografiske principper og den»indfoldede orden«, hvor alt rummes i hver eneste del som formuleret af teoretikere som David Bohm. 13) Tesla, N. 7/6/1930; J. Ratzlaff, (ed.), Solutions to Tesla s Secrets, Tesla Book Company, 1981, p ) Men Einstein afviste ikke bevidsthedsdelen i sin filosofi.»jeg ønsker at vide, hvordan Gud skabte verden,«sagde Einstein.»Jeg ønsker at kende hans tanker; resten er detaljer«[from E. Mallove,»Einstein s Intoxication with God and the Cosmos,«Washington Post, 12/22/1985]. 15) Tesla, N »Radio Power Will Revolutionize the World,«Modern Mechanix & Invention, July, pp , ) Tesla, N »Tesla, 79, Promises to Transmit Force,«New York Times, July 11, 23:8; in Tesla, Nikola, 1981, pp ) Der skulle ca. 55 mio. volt til at fordampe kulstof, men kun 4,37 mio. volt til at forvandle kul til helium, hvilket Tesla med sit udstyr var i stand til at opnå [ifølge beregninger udført af E. Gora]. På den anden side ville et halvt kilo kulstof, hvis det blev konverteret til kerneenergi, kunne levere nok elektricitet til at drive USA i en hel måned [from Coleman, 1958, p. 54]. 18) Shapkin, M.»Unknown Manuscript of Nicola Tesla,«Farshores.org/wmtesla.htm. 19) Seifer, M Transcending the Speed of Light, p. 96; Isaacson, p

12 Forum Om magnetmaskiner I et tidligere nummer af raum&zeit var der en stor artikel om den seneste NET- Journal-konference om frienergi-maskiner. Man beskrev meget positivt de forskellige foredrag om frienergi-maskiner, og der blev vist fotos af maskiner og udstyr, som foredragsholderne udstillede. Der var et lille interview med Adolf Schneider, hvor han forklarede magnetmotorer på en simpel måde: Hvis man bevæger en permanentmagnet rundt i et magnetfelt, så er det samlede arbejde i almindelighed forskelligt fra nul. Det kan være større end nul eller mindre end nul eller nul. Som hovedregel er energien ikke bevaret. Det er en grundlov i fysikken, at energien i et lukket system er bevaret. Men den regel gælder ikke, når man bevæger en magnet rundt i et magnetfelt. Så gælder i stedet som hovedregel, at energien ikke er bevaret. I ca. halvdelen af alle tilfælde er der en energigevinst, og i ca. halvdelen af alle tilfælde er der et energitab. I nogle få specialtilfælde er energien bevaret. Hvis bevægelsen er symmetrisk, så er energien bevaret. I de fleste elektromotorer, vi kender, er bevægelsen symmetrisk, og der er ikke nogen energigevinst, når rotoren kører rundt uden strøm i elektromagneterne. En motor er som regel symmetrisk opbygget, således at rotoren får samme påvirkning, når den kører den ene vej rundt eller den modsatte vej rundt. Energigevinsten må være den samme, når rotoren kører den ene vej og den modsatte, samtidig med at den skal have modsat fortegn, og det kan den kun være, hvis den er nul. Men hvis man fx har to parallelle stangmagneter og nærmer dem hinanden, mens de ligger i forlængelse af hinanden, og fjerner dem sideværts, mens de vender siden mod hinanden, så er der en lille energigevinst eller et lille energitab afhængigt af, om bevægelserne udføres i den ene eller den anden rækkefølge. Energioverskuddet/tabet kan være meget lille, fx 2% af det arbejde der er involveret i at udføre halvdelen af bevægelsen. Noget lignende gælder ved enhver bevægelse af magneter. Der er derfor et stort antal mulige konfigurationer af magneter, som kan give et energioverskud/tab. Men da energioverskuddet/tabet hyppigt er meget lille, og gnidningstabet i maskinen normalt er større, så er det svært at lave en selvkørende maskine. Hvis man havde en gnidningsfri rotor, så ville det være nemmere at konstruere en selvkørende maskine. Bare det at have permanente magneter, der står skråt i statoren og magneter, der står radialt i rotoren, burde være tilstrækkeligt til at skabe en ubalance, så der er et lille energitab/gevinst, når rotoren drejer sig en omgang. Eller man kan lave et pendul med en stangmagnet. Hvis der står to frastødende magneter på hver side af pendulet, så vil der være symmetri og balance og energigevinsten/tabet ved en pendulsvingning er nul. Men hvis de frastødende magneter på hver side af pendulet bevæger sig, så pendulet mærker et andet magnetfelt, når det nærmer sig en af de to frastødende magneter, end når det fjerner sig fra magneten, så vil der i al- 20

13 Kortnyt Mobilstråler undersøges Orbo-forsøgsmotor udført af Lars Kroll. mindelighed være enten et energitab eller en -gevinst ved en pendulsvingning. Hvis der er en energigevinst, og den er større ved friktionen i pendulet, så kan pendulet blive ved med at svinge. Efter Adolf Schneiders forklaring var det egentlig meget simpelt at lave en frienergi-maskine med magneter. Hvis man kunne reducere friktionen, så den blev meget lille, og hvis man undgik at lave en symmetrisk maskine, hvor energigevinsten nødvendigvis måtte være nul, så var der ca. 50% chance for at have en frienergi-maskine og 50% chance for at have en maskine, hvor energien forsvandt på mystisk vis. Det var da egentlig en meget enkel forklaring? Jeg har forhåbentligt gengivet den på en mere logisk måde end artiklen i raum&zeit I Steorns magnetmaskine er friktionen ekstremt lille. Usandsynligt lille Man kan spørge, hvorfor der ikke er bygget flere magnetmaskiner, hvis det er så nemt. Forklaringen herpå er nok mindre enkel, så lad mig nøjes med at sige, at det er et godt spørgsmål. Anders Heerfordt 2610 Rødovre Om mobilstråler er kræftfremkaldende, har der gennem de senere år været delte meninger om. Men nu har forskere fra fem europæiske lande slået sig sammen om én gang for alle at få afgjort, om mobiltale på længere sigt kan give sygdomme som kræft, parkinsonisme, demens eller depression. Den store Cosmos-undersøgelse har deltagelse af Kræftens Bekæmpelse i Danmark og medicinske institutter i England, Sverige, Finland og Holland. Målet er at få samlet deltagere, der vil kortlægge deres mobilvaner over de næste år ved spørgeskemaundersøgelser, og derudover deltager TDC, Telenor, Telia og Hi3G i undersøgelsen ved at levere mobildata til forskerne.»det er en ret vigtig undersøgelse, for vi har endnu ikke fået klarlagt helt, om mobiltelefoni har helbredsrisici ved brug over længere tid. Der er undersøgelser, der har vist lav sandsynlighed, men vi kan ikke vide det, og vi skal være helt sikre«, siger afdelingsleder i Afdelingen for Statistik og Epidemiologi ved Kræftens Bekæmpelse, Joachim Schüz. Allerede i 2007 blev undersøgelsen skudt i gang første gang med danske deltagere og støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens strategiske forskningsprogram, men ifølge Joachim Schüz skal projektet op på deltagere for at komme helt til bunds i strålernes eventuelle konsekvenser. Og de skal fastholdes i mange år, hvor forskerne løbende også vil se efter en eventuel ud- 21

14 vikling af hovedpine, søvnproblemer og generel velvære hos brugerne.»deltagerne vil få tilsendt spørgeskemaer hvert fjerde år, og vi vil undersøge resultaterne løbende. I tidligere undersøgelser har man typisk taget en sygdom og set tilbage på, om det har noget med mobiltelefoni at gøre, men det er jo svært at huske, hvor meget man har ringet,«siger Joachim Schüz. Læs mere om undersøgelsen på ing.dk Mordet på Eugene Mallove 6 år efter det brutale mord på den ansete kold-fusion og frienergi-forsker Eugene F. Mallove blev der foretaget to arrestationer torsdag den 1. april Grundlæggeren og chefredaktøren af tidsskriftet Infinite Energy blev myrdet den 14. maj 2004, 56 år gammel, kort efter at hans første barnebarn var blevet født. Politiet tror, at Mallove mistede livet i et forsøg på at forhindre et indbrud. Obduktionen afslørede, at Mallove var død af kvælning. Han havde fået 32 flænger i ansigtet forårsaget af et stumpt instrument samt adskillige snit og hudafskrabninger. Chad M. Schaffer, 32, blev sigtet for mord og røveri af første grad, og Candace L. Foster, 30, blev sigtet for medvirken til mord og røveri. Ifølge NBC CT kendte både Foster og Schaffer dr. Mallove. Det var altså ikke en tilfældig forbrydelse.»jeg er utrolig stolt af mine folk, som efter en omfattende efterforsking har bragt denne sag til næsten afslutning«, Eugene Mallove med barnebarnet Matthew, sagde efterforskningslederen Timothy I. Menard fra politiet i Norwich.»Jeg er glad for, at familien omsider får vished for, hvad og hvorfor det skete.vi er lykkelige over, at der er sket et gennembrud i Genes mordsag«, sagde Christy Frazier, redaktør ved Infinite Energy, som Mallove grundlagde i Frazier, som nåede at arbejde sammen med Mallove i 6 år, sagde, at hun og medarbejderne ved bladet har arbejdet hårdt for at løfte arven efter Mallove. Efterforskningen af sagen er endnu ikke afsluttet, og politiet i Norwich forventer flere anholdelser i sagen. Pure Energy Systems News pesn.com

15 Forvirring om kold fusion Da Stanley Pons og Martin Fleischmann ved et pressemøde i 1989 annoncerede, at de havde opdaget kold fusion, rejste der sig en sand mediestorm, som snart udviklede sig til en af den moderne videnskabs største skandaler, da det viste sig, at resultaterne praktisk talt var umulige at reproducere. Kold fusion blev derefter af mange afvist som nonsens. Siden den overraskende relancering af kold fusion i American Chemical Society (ACS) for 3 år siden synes emnet imidlertid at have fået medvind. Kold fusion er en atomkernefusion ved stuetemperatur, som skaber overskudsenergi. I 2007 blev kold fusion præsenteret på ACS-konferencens sidste dag, da de fleste af deltagerne allerede var taget hjem. Præsentationen fandt sted i et afsidesliggende lokale, og kun en håndfuld personer, der kendte hinanden i forvejen, var mødt op. Tiderne skifter imidlertid. I år fandt sessionerne om low energy nuclear reactions (LENR) sted under konferencens to første dage, i lokaler som ikke var så svære at finde, og nu med mange flere deltagere. ACS pressekontor annoncerede endda sessionerne og arrangerede et pressemøde for talerne. Hvorfor nu denne forandring? Det står ikke helt klart. Jan Marwan fra Berlin sagde ved pressemødet, at forskningen i lavenergi-kernereaktioner har gjort store fremskridt, og han opfordrede folk til at se nærmere på fænomenet.»der foreligger meget stærke eksperimentelle beviser i form af overskudsvarme, helium, tritium-emission og kerne-transmutation. Stærke eksperimentelle beviser.«diføt nyt 96.1 Marwan siger, at mange mennesker bliver stadig mere interesseret i kold fusion og LENR, og tager man udgangspunkt i den store opsigt, emnet vakte under konferencen, kunne det se ud, som om manden har ret. Det overrasker mig dog, hvor meget man slår om sig med betegnelsen»kold fusion«, når man ved med hvilken hån, emnet har været behandlet gennem tiden. Alligevel bliver folk ved med at præsentere resultater, hvor de påstår, at der produceres overskudsvarme. Men er der tale om kold fusion? Jeg ville ønske, at det er tilfældet, så verdens energikrise kan løses med ét hug. Men jeg er stadig ikke overbevist. Diskussionen om overskudsvarme kan være et spørgsmål om ordkløveri, siger Michael McKubre fra SRI International i Menlo Park, CA. Hermed sigter han antagelig til den kontroversielle betegnelse»kold fusion«. Han forsikrer, at LENR ikke længere er nogen kuriøsitet. Andre er uenig. Steve Krivit, journalist ved tidsskriftet New Energy Times og tidligere begejstret fortaler for kold fusion, har skiftet mening. Krivit havde ingen præsentation i år, men han har nedfældet nogle tanker om årets ACS-arrangement. Du kan læse om Krivits omvendelse på news/2010/realityoflenrmythology ColdFusion.shtml. På pressemødet kneb McKubre behændigt udenom spørgsmålet, hvornår man vil få en praktisk anvendelse af kold fusion at se. Jeg tror, det var klogt at lade dette spørgsmål forblive ubesvaret. Katharine Sanderson blogger på Nature: In the Field blogs.nature.com