Strategiprocesser med bundlineeffekt. - Fra forskningsresultater til next practice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategiprocesser med bundlineeffekt. - Fra forskningsresultater til next practice"

Transkript

1 Strategiprocesser med bundlineeffekt - Fra forskningsresultater til next practice Erfaringsbaseret paper Bo Vestergaard 1 Konsulent, Ledelse og organisationsudvikling, Region Nordjylland Udfordringen Som konsulent i Region Nordjyllands interne konsulenthus træffer jeg ofte afdelingsledere i sundhedsvæsnet, der står overfor krav om at skulle producere mere, måske endda til en højere kvalitet og uden at bruge flere ressourcer. Den enkelte leder skal igangsætte en strategiproces, der resulterer i flere serviceydelser: Altså hvad er målet, hvordan kan vi gøre det? Og hvem gør hvad, hvornår. I ledelsesgrundlaget for Region Nordjylland udtrykkes eksplicit en forventning til lederen om, at de inddrager medarbejderen i arbejdet med strategi og udvikling, og i omsætningen af strategien til mere operationelle aktiviteter. Målet er at det strategiske arbejde prioriteres (af medarbejderne) og skaber mening og værdi for både medarbejderne og organisationen 2. Så melder spørgsmålene sig for lederen: 1, Hvordan udmelder jeg det trælse budskab I skal producere mere med sammen ressourcer på en anerkendende måde (underforstået, så jeg ikke demotiverer de ansatte)? 2) Hvor meget kan jeg involvere de ansatte i at udvikle planer og løsningsforslag uden at miste kontrollen over processen og fremstå som en handlingslammet leder, der ikke ved hvordan vi kommer fra A til B? 3) Medarbejderne har ikke interesse i at løbe hurtigere. Så hvorfor overhovedet opfordre dem til, at komme med 1 : Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg, Ledelsesgrundlaget (2009) Det vil vi med ledelse i Region Nordjylland, Underskrevet af Udvidet direktion. 1

2 løsningsforslag når jeg ikke kan give dem det de vil have? (underforstået, flere kolleger/mere tid til at løfte opgaven). Forskningsresultater Forskning i strategiprocesser (Chan Kim og Renée Mauborgne, 1997;1998 og Steensen, 2008), og mine personlige erfaringer, som projektleder peger på, at der er inspiration at hente i teorien om fair proces. Fair proces teorien er udviklet af Chan Kim og Renée Mauborgne (1997; 1998), hvor de kobler deres forskning i strategiprocesser med eksisterende forskning i processuel retfærdighed. De påpeger en stærk sammenhæng mellem effektfulde strategiprocesser 3 og ansattes oplevelse af, at processen er retfærdig. Hovedpointen i deres teoridannelse er, at hvis principperne for fair proces overholdes vil de ansatte være tilbøjelige til frivillig og aktivt implementering af strategien selvom de er delvis uenige i indholdet. De vil også være tilbøjelige at bidrage aktivt med løsningsforslag, der øger effekten af strategien. Kim og Mauborgne identificerer 3 principper som er afgørende for at de ansatte oplever strategiprocessen som retfærdig; 1) at de ansatte oplever at blive involveret i udformning og implementering af strategien og opfordres til debattere hinandens ideer, 2) at de løbende forklares lederens overvejelser om til og fravalg, og 3) at lederen opstiller klare forventninger til dem. Ifølge Chan Kim og Renée Mauborgne (1997) skal alle tre faktorer være i spil for at dynamikken i fair proces aktiveres. Og en strategi med bundlinieffekt kan udvikles og implementeres. I deres artikel fra 1998 udvikler de en empirisk funderet teori om anerkendelse, som den variabel, der forklarer, hvordan de tre principper for fair proces fremkalder holdning og adfærd, der fremmer udvikling og implementering af effektive strategier. Herhjemme har Elmer Fly Steensen undersøgt effekten af 200 danske virksomheders strategiprocesser (Elmer Fly Steensen, 2008): Hans konklusion er at top-down styring af strategiprocesser skader organisatorisk effektivitet og bundline. Virksomheder, der i højere grad inddrager ansatte i strategiprocesserne har omvendt en højere grad af organisatorisk 3 Efffektfuld strategiproces: Strategi af høj kvalitet som implementeres i organisationen så strategien får (den ønskede)effekt. 2

3 effektivitet 4. Han anbefaling til lederne er, at en virksomheds ansatte inddrages og føler sig inddraget i det løbende arbejde med at udtænke og gennemføre dets strategi Fair proces i teori og praksis Indledningsvist gennemgår jeg udviklingen af fair procesteorien og de teoretiske hovedpointer. For at gøre fair procesteorien mere anvendelsesorienteret tilkobler jeg begreberne agency, positionering, transparens, kontekst og autopoesis. Anerkendelse er en afgørende variabel i fair proces. For at gøre anerkendelsesteorien lidt tykkere tilkobler jeg den tyske anerkendelsesteoretiker Axel Honneth. Honneth har nogle pointer om anerkendelsesformer og behovet for anerkendelse, som beriger Kim og Maubourgnes empirisk funderede teori om anerkendelse. I artiklen illustrer jeg med en case fra et dansk sygehus, hvordan fair proces kan bruges i praksis i opstarten af en strategiproces. Jeg diskuterer koblingerne mellem lederens handlinger og den teoretiske model. Dernæst udfolder jeg en case for et dansk sygehus, hvor strategi- og forandringsprocessen løber af sporet. Jeg diskuterer koblinger mellem casen og den teoretiske model. Hvorfor løber processen ifølge teorimodellen - af sporet? Dernæst diskuteres og eksemplificeres lederens handlemuligheder for at bringe strategiprocessen tilbage på sporet. Og alligevel skabe en fair proces. Involverende strategiprocesser og denne artikel En del teoretisk litteratur om involverende strategiprocesser omhandler topledelsens involvering af et udsnit af de øvrige ledelsesniveauer i nogle tilfælde alle øvrige ledere i organisationen med henblik på at 1) øge de øvrige lederes forståelse af den vedtagne strategi (med mulighed for mindre justeringer) eller 2) udvikle strategien (evt. på baggrund af et oplæg fra topledelsen) 4 Organisatorisk effektivitet defineres som: 1. Retning (i hvor høj grad forstår virksomhedens ansatte den ønskede strategiske udviklingsretning?) 2. Synergi (Samarbejdes der godt internt i organisationen, således at der skabes synergi mellem de interne aktiviter?) 3. Tilpasning (Reagerer organisationen hurtigt på nye kundekrav, og udnytter den hurtigt nye markedsmæssige muligheder?) 4. Motivation (Er de ansatte motiveret for og engageret i at skabe gode resultater for virksomheden?) 5. Innovation (udmærker virksomheden sig ved at være innovativ i sin branche?) (Fly Steensen 2008, p. 8-9) 3

4 Det felt jeg skriver ind i er ikke topledelsens involvering af de øvrige ledelsesniveauer. Mit fokus er ledere for medarbejdere, der står i en situation, hvor de har ansvaret for udvikling og omsætning af strategi til mere operationelle aktiviteter. Hvad er processuel retfærdighed? Processuel retfærdighed forstås som the extend to which the dynamics of the decisions process are judged to be fair (Kim og Mauborgne 1990, p.325 med henvisning til Lind og Tyler 1988). Processuel retfærdighed er forskelligt fra distributiv retfærdighed, der henviser til om resultatet af beslutningsprocessen betragtes som retfærdig (Kim og Mauborgne 1997, p.71). Forskning i processuel retfærdighed viser, at opfattelsen af processuelt retfærdighed har indflydelse på oplevelsen af distributiv retfærdighed. Det teoretiske begreb Processuel retfærdighed har sin oprindelse I socialvidenskabsforskerne John W. Thibaut og Laurens Walkers studier i retfærdighedspsykologi og proces (Thibaut og Walker, 1975). Heraf begrebet processuel retfærdighed. De tog afsæt i, hvad der får folk til at nære tillid til et retssystem, så de frivilligt overholdene lovene. De fandt, at folk lægger lige så stor vægt på retfærdigheden af processen, der leder frem til resultatet(love og afgørelser), som på retfærdigheden i selve resultatet (distributiv retfærdighed). De fandt desuden, at folks tilfredshed med resultatet af beslutningsprocessen (oplevelsen af distributiv retfærdighed), voksede når der folk oplevede processuel retfærdighed (Kim og Mauborgne 2005, p ). I et senere studier finder Tyler (Tyler, 1990) baseret på panel data en entydig sammenhæng mellem oplevelsen af processuel retfærdighed og efterlevelse af love og juridiske afgørelser. Siden har Lind og Tyler undersøgt processuel retfærdig i andre kontekster. De finder, at de kriterier som fører til oplevelsen af processuelt retfærdighed er forskellig på tværs af kontekster (retlige afgørelser, masseafskedigelser, lønforhandlinger osv). Kim og Mauborgne har anvendt teorien om processuel retfærdighed i deres forskning i strategiske beslutningsprocesser i private virksomheder fra udvikling til implementering af strategierne i virksomhederne. I den kontekst har de identificeret tre kriterier, der afgør oplevelsen af processuel retfærdighed: involvering, forklaring og klarhed i forventninger. I det følgende bruges begrebet fair proces synonymt med processuel retfærdighed i strategiprocesser. 4

5 Virksomheders strategiske processer og processuel retfærdighed I Kim og Mauborgnes studier af strategiske beslutningsprocesser i 19 multinationale virksomheder i USA, Asien og Europa fandt de et direkte link mellem proces (fair/unfair), holdninger og adfærd (Kim og Mauborgne 1997, p. 69). Ledere, der mente at strategiprocessen var fair udviste holdninger med en høj grad af tillid til ledelsen og commitment til strategien, som blev omsat til frivilligt samarbejde om udformning og implementering af strategien. Omvendt fandt de at ledere, der ikke opfattede processen som fair, scorede lavere på tillid til topledelsen og udviste en adfærd hvor de ikke delte vigtige informationer med topledelsen og var fodslæbende i implementering af strategien. Forskerne har efterfølgende undersøgt fair proces dynamikken (proces, holdning, adfærd) og bedt såvel topledere, mellemledere og folk på gulvet om at identificere hvad der udgjorde en fair proces? På tværs af firmaer, kontingenter og hierarkier udpegede de adspurgte tre forhold, der havde afgørende betydning (Kim og Mauborgne, 1997, p. 69).: Involvering: Involvering af individer i beslutninger, der har indflydelse på deres arbejde. Både i udformningen af strategien og implementeringen af den. I udformningen er det vigtig både at invitere folk til at komme med deres in put samt debattere andres ideer og antagelser (formålet med debatten er at kun de bedste ideer overlever, hvilket øger strategiens kvalitet). Involvering kommunikerer respekt for individer og deres ideer. Forklaring: Forklaring betyder, at alle skal forklares og forstå, hvorfor de endelige beslutninger blev som de blev (forstå rationalet), og hvorfor de enkelte individers input/ideer eventuel blev valgt fra i den endelige beslutning. Forklaring viser at lederen har brugt tid på at reflektere over medarbejdernes ideer i forhold til virksomhedens udfordringer. Det gør det muligt, at have tillid til lederen selv om ens egne ideer er blevet afvist. Forventning, klarhed i: Det vigtigt, at de involverede hele tiden har en klar forståelse af hvad der forventes af dem, dvs. både før, under og efter beslutninger tages. Alle tre forhold skal være opfyldt, for at de involverede oplever processen som fair. Mangler blot et af forholdene, opleves processen som unfair og den negative dynamik træder i kraft. 5

6 Figur: sammenhæng mellem oplevelsen af proces, holdning og adfærd (Inspireret af Kim og Mauborgne 1998) Proces Holdning Adfærd Opleves fair Involvering Forklaring Klarhed i forventninger Tillid til ledelsen og kvaliteten af dens beslutninger og kvaliteten af strategien Deler vigtig viden i udvikling af strategien. Aktiv og frivillig implementering af strategien Opleves unfair ( overtrædelse af mindst et af principperne for fair proces) Mistillid til ledelse og kvaliteten af dens beslutninger samt kvaliteten af strategien Tilbageholder vigtig viden i udvikling af strategien. Modvillig i implementering Figur: Oplevelsen af fair proces i strategiske beslutningsprocesser 3 afgørende forhold, der alle skal være opfyldt Involver Fair Klare forventninger Forklar 6

7 Hvorfor motiverer fair proces til frivilligt samarbejde? anerkendelsesteori Hvorfor har fair proces så stor indflydelse på folks holdninger og adfærd? Kim og Mauborgne interviewede 48 ledere for ledere (senior managers) I 8 virksomheder. Formålet var at afdække, hvad der motiverede eller demotiverede disse ledere til at dele information og frivilligt deltage I udvikling og/eller implementering af strategiske beslutninger: Judging from the first round of interviews, an overarching concern of individuals on procedural justice appear to have to do with their drive to be valued as intelligent and worthwhile individuals. (Kim og Mauborgne 1998.p. 332). Derefter geninterviewede forskerne 21 tilfældigt udvalgte blandt de 48 ledere. Formålet var at få øget forståelse for de kognitive og emotionelle processer, der synes at ligge bag processuel retfærdighed (Kim og Mauborgne 1998.p. 338). På baggrund af disse interview formuler forskerne en empirisk funderet teori om anerkendelse, som den bagvedliggende dynamik, der skaber årsag-virkningsforholdet i processuel retfærdighed. Teorien består af to begreber: intellektuel og emotionel anerkendelse. Emotionel anerkendelse:.individual seek recognition of their value not as labour`, personel, or human ressources, but as human beings who are treated with full respect and dignity and appreciated for their individual worth regardless of hierarchical level. (Kim og Mauborgne 1998.p. 333). Intellektuel anerkendelse: individual seek recognition that their ideas are sought after, given thoughtful reflection, and others think enough of their intelligence to explain their thinking to them. (Kim og Mauborgne 1998.p. 333). De konkludere at anerkendelses-dynamikken i fair proces er en respons på oplevelsen af at: : blive værdsat som person jeg respekteres for min intelligens mine ideer tages alvorligt jeg forstår rationalet bag beslutninger 7

8 De fremføre endvidere, at beslutningsprocesser afslører en lederes villighed til at stole på/have tillid til sine medarbejdere og søge deres ideer eller lederens håndtering af beslutningsprocessen kan signalere det modsatte. Jeg kan nu opstille antagelsen om kausalforholdet i fair proces, set fra procesdeltagerens perspektiv. Anerkendelsesdynamikken i gangsættes ved de to første principper Involvering og forklaring. Figur: Kausaliteten i fair proces set fra medarbejderperspektiveret (inspireret af Kim og Mauborgne, 2005) Kausaliteten i fair proces Forklaring: Min leder har tænkt Involvering: : over mine ideer Min leder betragter mig som betragter mig som en i stand til at der kan yde forstå et værdifuldt bidrag. hendes overvejelser Holdning: Beslutningen giver mening også selvom jeg er uenig Holdning: Jeg har tillid til ledelsen Adfærd Er aktiv i at omsætte beslutning til handling Jeg synes Kim og Mauborgnes anerkendelsesteori om intellektuel og emotionel anerkendelse med fordel kan kobles med den tyske anerkendelsesfilosof Axel Honneths identificering af anerkendelsesformer og de relationer, hvori de kan udfoldes. Honneth er interessant, fordi han levere en mere sammenhængende teori om behovet for (gensidig) anerkendelse og grundlæggende anerkendelsesformer, der stiller skarpere på dynamikken i Kim og Mauborgnes empirisk funderede anerkendelsesteori. 8

9 Axel Honneths anerkendelsesteori Honneth teoretiske omdrejningspunkt er begrebet anerkendelse (Honneth 2006). Honneth analysere de formelle betingelser for det gode liv, og viser hvordan den enkeltes selvtillid, selvagtelse og selvværd er afhængig af anerkendelse. Vi kan kun trives og udvikle os hvis vi grundlæggende har adgang til anerkendelse. Honneth undersøger menneskers indbyrdes anerkendelsesrelationer. Axel Honneth udpeger tre anerkendelsesformer, hvor jeg tolker de to som særligt betydningsfulde i en strategiproces: 1) Værdsættelse i et socialt praksisfællesskab: At have opfattelsen af at andre betragter og omtaler min viden, færdigheder og handlinger som betydningsfulde i praksisfællesskabet. Ringeagtsformer: nedværdigelse og fornærmelse 2) At blive betraget som tilregnelig. Honneth skriver her om kognitiv respekt, at blive behandlet som fornuftig og moralsk tilregnelig, og en som derfor kan tildeles - og derfor har - de samme rettigheder som alle andre. Oversat til strategiprocesser kan vi tale om, lederens udgangspunkt er at medarbejderne er tilstrækkelige fornuftige og moralsk handlende til at de kan involveres i udarbejdelse og implementering af strategien. Dette anerkendelsesforhold (kognetivt/moralsk tilregnelighed)er en forudsætning for involvering i processen og dermed for senere at kunne etablere anerkendelsesforholdet du bringer værdi til praksisfællesskabet, her samarbejdet om at udvikle og implementere strategien. Ringeagtsformer: Fratagelse af rettigheder og udelukkelse (fra processen). Begge anerkendelsesmønstre taler ind i begrebet intellektuel anerkendelse. Den emotionelle anerkendelse aktiveres ved at disse anerkendelsesmønstre giver den enkelte indtryk af, at de er noget værd uafhængig af deres placering i hierarkiet (fx ledelseshierarkiet: 9

10 leder/medarbejder og det faglige hierarki fx sygeplejerske/assistent). Udgangspunktet er, at de ansatte har noget værdifuldt at bidrage med. Med afsæt i Honneths anerkendelsesmønstre er fordringen for lederen af en succesfuld strategiproces, at processen giver den/de involverede indtryk af 1). at lederen og andre betragter og omtaler min viden, færdigheder og handlinger som værdifulde i praksisfællesskabet (værdsættelse i praksisfællesskabet) 2) at være moralsk og kognetivt tilregnelig, dvs. at jeg tildeles en aktiv rolle i processen, og forklares lederens overvejelser om til og fravalg. Figuren nedenfor illustrerer 2 af Honneths anerkendelsesmønstre og de to principper i fair proces, der fremkalder dem. Figur: Anerkendelsens hus i fair proces. VÆRDISKABENDE Jeg oplever at andre (særligt overordnende) betragter og omtaler min viden og handlinger som værdifulde i praksisfællesskabet Involver Forklar TILREGNELIGHED: Jeg oplever, at andre betragter mig som kognetivt og moralsk tilregnelig. Det bliver fx tydeligt for mig ved, at jeg tildeles de samme rettigheder som alle andre i praksisfællesskabet (fx involvering i udvikling og implementering af strategi samt forklares lederens overvejelser om til og fravalg) 10

11 Systemisk teori og fair proces Hvordan kan lederen aktivt sørge for at skabe de tre forhold, der er så afgørende for at lykkedes med strategiprocessen? At håndtere involvering, forklaring og klarhed i forventninger, handler i høj grad om lederens kommunikation i mødet med medarbejderne. Her har systemisk teori og praksis en række relevante begreber og praksisformer, der kan guide lederens praksis. Den systemiske tilgang jeg her referer til har som grundteoretikere Humberto Maturana, Gregory Bateson og Kenneth Gergen. Der er flere systemiske teoretikere såsom David Cooperrider, Peter Lang, Michael White og Rom Harré. I praksis taler vi om den systemiske familie af ideer, der alle har det til fælles, at de hviler på et konstruktivistisk og socialkonstruktionistisk vidensskabsteoretisk grundlag og kernen er interpersonel kommunikation i 1-1 situationer og 1-flere. Desuden er begrebet anerkendelse central for systemisk teori og praksis. Nedenfor finder du en kort præsentation af teoretiske begreber, der er mit bud på en tykkere teori om hvordan lederen kan skabe fair proces. Autopoesis og kommunikationsperspektiv Neurobiologen Humberto Maturana skriver om autopoesis, der betyder selvreference eller selvskabende. Hans udgangspunkt er, at et menneske er et lukket nervesystem. Jeg kan derfor aldrig forbinde mig - i en neurologisk forstand til et andet menneske og virkelig forstå det. Der finder derfor ingen forståelse. Kun forskellige grader af misforståelse. Det er et grundvilkår i al kommunikation (Maturana og Varela 1998). En anden følge af det perspektiv er, at det er modtageren, der bestemmer budskabet. Selvfølgelig ved afsender, hvad han ordret sagde og forsøgte at få den anden til at forstå. Men det er afsenderens fortolkning, der afgør budskabet. Det giver særlige udfordringer når vi afleverer information til andre eller modtager information, fx ved møder og strategiprocesser. Der kan være langt fra aflevering af budskabet til det er forstået som afsenderen som lederen havde tænkt det. En central fordring for lederen er at være opmærksom på dette grundvilkår når medarbejderne informeres og involveres i processen. I de systemiske traditioner findes en række kommunikative teknikker og kunstgreb, der kan hjælpe lederen med, at reducere graden af misforståelse til et niveau, der gør det muligt, at udføre opgaven (udvikle og implementere 11

12 strategi), herunder at formulere en strategi folk forstår. Lidt mere herom i praksiseksemplerne senere. Kontekst, positionering og agency Kontekst Enhver handling eller talehandling skal forstås i sin kontekst alias sammenhæng. Særligt Gregory Bateson er en teoretisk inspirationskilde. Ord, sætninger og handling har ikke fastlagte betydninger i sig selv men fortolkes ind i en kontekst (Bateson, 1972) 5. Altså i hvilken sammenhæng skal det jeg siger forstås. Vigtige kontekstmarkører er hvornår (tale)handlingen foregår (tid), hvor den foregår (sted) og hvad relationen er mellem dem, der taler, fx leder-medarbejder, teammedlem til teammedlem, betragtes samtalepartneren som modstander eller samarbejdspartner, som udygtig eller dygtig er relationen anspændt eller afslappet, osv.. En kernekompetence for lederen i systemisk praksis er at sætte konteksten og læse konteksten. At sætte konteksten vil sige, at gøre konteksten tydelig for medarbejderen for at mindske graden af misforståelse og give retning og rammer for handling. Lederens opgave i mødet er at sætte konteksten både for relationen (fx hvad forventer vi af hinanden; hvordan skal jeg opføre mig for at være en god mødeleder/deltager) og sagen (emne vi er mødtes om: hvorfor er vi her, hvad skal vi have ud af det? Hvad er diskussion og hvad er ikke. Eventuelt også: Hvad min holdning til emnet, og hvorfor indtager jeg den holdning) At læse konteksten er at lytte til andres udsagn ud fra devisen i hvilken kontekst giver det udsagn eller den adfærd mening, dvs., hvad er den andens forståelse af situationen/sagen. Hvis relationen mellem leder og medarbejderen er uklar (og dermed konteksten for talehandlingen), så vil det ofte give uklarhed på indholdsniveauet i samtalen. Et eksempel: lederen siger Jeg synes handleplanen er et godt bud på for det næste års arbejde. Medarbejderen tænker hvordan skal jeg forstå det lederen siger. Er det en ordre eller oplæg til drøftelse? Medarbejderen vælger, at forstå det som et oplæg til drøftelse og siger: Jeg synes der er huller i planen. Afhængig af lederens forståelse af relationen tænker han enten 1) Interessant. Hvad har medarbejderne blik for der får ham til at sige det? eller 2) Hvor vover han at modsige mig foran hele staben. Han underminere min autoritet og må sættes på plads. 5 Bateson (1972) definere kontekst som: Enhver sammenhæng, som et budskab, hændelse eller ensamtale forekommer i, og som derved klassificerer/kategoriserer samtalen/budskabet. 12

13 Illustration: kontekst og positionering i en samtale mellem leder og medarbejder 4. Hvad er det han har blik for, der får ham til, at sige det 1. Jeg synes handlingsplanen er et godt bud for det næste års arbejde. 3. Jeg synes, der er huller I planen 2. Er det en ordre eller oplæg til drøftelse? SAG Relation Leder Medarbejder Positioneringsteori I enhver talehandling positionerer jeg mig selv, og forsøger samtidig, at positionere den anden (Harré, 1999). Når lederen siger jeg synes handlingsplanen er et god bud for det næste års arbejde kan det være et forsøg på, at positionerer sig selv som A) autoritativ leder eller B) involverende leder. At positionere sig selv kaldes 1. ordens positionering. Samtidig positionerer lederen medarbejderen med et positionskald, som A1) en underordnet, der forventes uimodsagt at bifalde hans udtalelse og gennemføre handleplanen eller B1) en 13

14 medarbejder, der forventes at bidrage med sine tanker og overvejelser vedrørende handlingsplanens kvalitet. Medarbejderen kan så vælge, at modtage positionskaldet og indtræde i det eller afvise det. Afviser han det taler vi om 2. ordens positionering. Hvis intentionen med lederens talehandling er at positionerer sig selv som autoritativ leder og medarbejderen afviser invitationen, er det 2.ordens positionering når medarbejderen gennem tale handlingen jeg synes der er huller i planen positionere sig selv som en hvis mening er værd at høre og lederen, som en der vil høre den. En væsentlig pointe er at afsenders positionering af sig selv og positionskaldet i princippet er skjult for modtageren. Her må modtageren ty til sin forståelse af konteksten for at tolke positionskaldet (og de tilknyttede handlingsforpligtigelser: hvad forventes jeg/du at gøre ) Positioneringsbegrebet, der har afsæt i diskursteori, adskiller sig fra rollebegrebet ved at førstnævnte er mindre statisk og stiller skarpere på dynamikken i samtaler. Agency Agency er et begreb fra diskursteori og et centralt begreb i narrativ teori og praksis, der er en del af den systemiske familie af ideer. At skabe agency er, at få folk til at se muligheder og handle ind i dem. I systemisk praksis er udfordringen gennem tale og handling at positionere medarbejderne, så de inviteres til at tage en agency-position. Kompleksitet og transparens I fair proces er det forklaring vigtig: Hvorfor blev lederens beslutning som den blev? Hvad skal det nytte, Hvad er overvejelserne bag? Og hvad er overvejelserne bag at vælge specifikke ideer fra? Den pointe korresponder med begrebet transparens eller gennemsigtighed på dansk. For at opbygge medarbejdernes forståelse for beslutningen samt have tillid til ledelsen, er det vigtigt for medarbejderne, at det er gennemsigtigt, hvad der er gang i. Men hvad gør lederen når kompleksiteten råder, situationen momentant er uoverskuelig og der ikke findes gode, færdige forklaring og svar? Her kan lederen også ty til at gøre sin overvejelse om situationens uoverskuelighed tilgængelige for medarbejderne : At være gennemsigtig om sin viden, overvejelser og intentioner kan øge medarbejderens tillid til 14

15 ledelsen og processen. Transparens dækker dermed mere og andet end begrebet Forklaring. Det følger af autopoesis, at der er medarbejderne, der definere om processen er tilstrækkelig transparent til, at de har tillid til ledelsen. Teoretisk opsamling I artiklen har jeg opbygget et teoretisk hus for fair proces og udvalgte teoretiske begreber fra systemisk teori samt Axel Honneths anerkendelsesteori. Anerkendelse er fair procesteoriens fundament. Kim og Mauborgnes tre principper for fair proces understøtter husets venstre side mens de systemiske begreber autopoesis, gennemsigtighed, agency og positionering understøtter husets højre side. Kontekstbegrebet, der i en systemisk praksis er lederens vigtigste styringsredskab, er teoriens tag. 15

16 Figur: Det teoretiske hus for (systemisk) fair proces (Klar) kontekst Involver Forklar Forventniner Autopoesis gennemsigtighed agency positionering Anerkendelse TILREGNELIG: Jeg oplever, at andre betragter mig som kognitivt og moralsk tilregnelig. Det bliver fx tydeligt for mig ved, at jeg tildeles de samme rettigheder som alle andre i praksisfællesskabet (fx involvering i udvikling og implementering i strategiprocessen) VÆRDISKABENDE: Jeg oplever, at andre (særligt overordnende) betragter og/eller omtaler min viden og handlinger som værdifulde i praksisfællesskabet 16

17 Fra teori til praksis Det er tid at vise, hvordan det teoretiske begrebsapparat kan bringes i anvendelse i opstarten af strategiproces. Scenen er en biokemisk afdeling i sundhedsvæsenet, der skal producere flere analyser med de samme ressourcer. Jeg anlægger et ledelsesperspektiv på anvendelsen. Med afsæt i kausalmodellen for fair proces har jeg udvidet kausalmodellen med klar besked, der favner klar kontekst og klarhed i forventninger. Figur: (antagelse om) Kausaliteten i systemisk fair proces Klar besked: Jeg ved hvad der er til diskussion og hvad der ikke er. Jeg kender forventningerne til mig Holdning: Beslutningen giver mening. også selvom jeg er uenig. Holdning: Jeg har tillid til ledelsen Involvering: Min leder betragter mig som en der kan yde et værdifuldt bidrag. Forklaring: Min leder har tænkt over mine ideer..betragter mig som i stand til at forstå hendes overvejelser. Adfærd: Jeg er frivilligt aktiv i at udvikle strategien og omsætte beslutninger til handling 17

18 Opstart af en strategiproces Praksisprincip nr. 1: At sætte konteksten: Klar besked og vilkårsrum Et spørgsmål jeg ofte bliver stillet af ledere er: Hvordan udmelder jeg det trælse budskab på en anerkendende måde? (underforstået, så jeg ikke demotiverer de ansatte? ) Først og fremmest er det vigtigt at give klar besked (sætte klar kontekst). Nedenfor har jeg listet en række eksempler på kontekstafklarende spørgsmål lederne med fordel kan besvare for medarbejderne. Hvad er situationen? Hvad skal ske? Hvad er formålet? Hvilken effekt skal det skabe for hvem og hvornår? Hvordan hænger det sammen med organisationens øvrige strategi? Hvad er rammerne hvad er ikke til forhandling, hvad skal vi diskutere og blive klogere på? Hvad skal vi væk fra? Hvad skal vi hen i mod? Ledelsen i biokemisk afdeling har indkaldt medarbejderne til personalemøde og indleder med følgende: Tilgange af patienter er stigende. Årsagerne er nye og bedre behandlingsmetoder samt en stigning i antallet med X diagnose. Det betyder, at vi skal behandle flere patienter med de nuværende ressourcer. Lederen er tydelig på situationen (tilgangen af patienter er stigende) samt årsagen (nye og bedre behandlingsmetoder samt stigning i antallet med denne diagnose) og betydningen/målet for afdelingen (behandle flere patienter med de nuværende ressourcer). Med ovenstående har ledere tydeliggjort vilkårsrummet, dvs. hvad er ikke til diskussion, Hvad kan vi ikke ændre. Hvad er det vi skal gøre? 18

19 Praksisprincip nr. 2 positionering, agency og mulighedsrum Dernæst er det vigtigt, at positionere medarbejderne i en agencyposition, dvs. en position hvor de inviteres til at se muligheder og handle ind i dem. De skal opleve, at de tilbydes et handlings- og mulighedsrum, hvor de kan indtræde som aktive medskabere af fremtiden For at gøre det muligt tydeliggør lederen sondringen mellem vilkårsrummet (det som ikke er til diskussion/som vi ikke kan gøre noget ved) og mulighedsrummet(det som er til diskussion og som vi kan gøre noget i) Vilkårsrum (ikke til diskussion) Mulighedsrum Det vi kan undersøge og blive klogere på. Handlemuligheder. (Jeg) har ingen påvirkningsmuligheder Målet er at give medarbejderne et så stort muligheds rum som muligt. Et rum som de kan se og handle ind i. Det gør lederen ved gennem sin kommunikation og handlinger at foretage et positionskald, der inviterer medarbejderne til at indtage en agency-position. Fortsætter vi eksemplet fra før kan lederen vælge et give medarbejderne et stærkt begrænset mulighedsrum, der ikke invitere til agency: Det betyder I skal løbe stærkere. eller Det betyder, at vi igangsætter et leanprojekt, hvor eksterne konsulenter analysere jeres arbejdsgange og kommer en række anbefalinger til hvad I kan gøre anderledes. 19

20 Sidstnævnte er en klassik faldgrube for forandringsprojekter. Skræmmeeksemplet er en projektgruppe, der har siddet isoleret og udtænkt den optimale løsning. 6 måneder senere præsentere de den perfekte løsning for de kommende brugere, som ikke kan koble sig på løsningen. Alene af den grund, at de ikke har været involveret i processen. En tredje mulighed er, at skabe et mulighedsrum, hvor medarbejderne er aktive medskabere af fremtiden. Nedenfor et eksempel på hvordan lederen kan invitere medarbejderne til en agencyposition: Lederen holder et oplæg hvor han skitserer mulighedsrummet (efter at have tydeliggjort vilkårsrummet): For at flere patienter kan få glæde af det vi kan, skal vi optimere vores arbejdsgange. Det er kun jer der kan gøre det. Vi tror på, at I har blik for hvordan vi kan lave flere små forbedringer i vores arbejdsgange, så det kan lade sig gøre. Vi starter en proces, hvor vi løbende udvælger og afprøver jeres løsningsforslag i praksis. Vi nedsætter en koordineringsgruppe bestående af x, y, z med x som leder, der løbende udvælger og giver go til at I iværksætter indsatser. I har desuden ansvar for give feed back på hvordan indsatserne er hjælpesomme og hvordan vi/i kan gøre det endnu bedre. Det smarte ved denne fremgangsmåde, er at formulering og implementering af strategi er en samtidig proces. Medarbejderens ideer til at producere mere med samme ressourcer (det strategiske mål) afprøves løbende i praksis. Medarbejderne deler aktivt deres viden og afprøver de bedste forslag i praksis, hvilket forventes at øge kvaliteten af strategien, samtidig med at den implementeres og på meget kontant vis beviser sit værd. Netop samtidigheden i udvikling og implementering af strategien er en central pointen i fair proces (Kim og Mauborgne p. 335) Ovenstående er blot et eksempel på hvordan lederen kan positionere medarbejderne, så de inviteres til frivilligt, at dele deres viden samt udvikle og frivilligt implementere strategien fra starten. 20

21 Mulighedsrum og agency Begrænset mulighedsrum og agency Det betyder I skal løbe stærkere Det betyder at vi igangsætter et leanprojekt, hvor eksterne konsulenter analysere jeres arbejdsgange og kommer en række anbefalinger til hvad I kan gøre anderledes. Handlings og mulighedsrum hvor medarbejderne er aktive medskaber af fremtiden Det betyder, at vi nedsætter en arbejdsgruppe bestående af X-personer fra afdelingen, som udvikler løsningsforslag Jeg udfolder nu en case fra et dansk sygehus, hvor strategi- og forandringsprocessen løber af sporet 6. Jeg diskuterer koblinger mellem casen og den teoretiske model. Hvorfor løber processen ifølge teorimodellen - af sporet? Dernæst diskuteres og eksemplificeres lederens handlemuligheder for at bringe strategiprocessen tilbage på sporet. Og alligevel skabe en fair proces. Case Baggrund I en biokemisk afdeling på et nordjysk sygehus er tilgangen af analyseopgaver så stor, at bioanalytikerne ikke kan blive ved at følge med i det nødvendige tempo. Øget efterspørgsel på bioanalytikernes arbejdskraft og mangel på bioanalytikere og opgaveglidning er ikke nyt for afdelingen. For et par år siden begyndte afdelingen at ansætte social- og sundhedsassistenter til blodprøvetagning samt EKG. De har i dag helt overtaget opgaven fra bioanalytikerne. 6 Casen er baseret på virkelige begivenheder og vinklet med henblik på at fremhæve udvalgte teoretiske pointer. I undervisning bruger jeg en version hvor et længere begivenhedsforløb udvikles, og flere pointer fra fair proces, systemisk teori og forandringsledelse behandles. 21

22 I afdelingen er der i dag ansat 26 social- og sundhedsassistenter (SOSA). Flere assistenter har erfaring med små-analyser fra andre afdelinger, og presser på for at få analyseopgaver. Samtidig har organisationen behov for at få løst flere analyseopgaver. Situationen Ledelsen beslutter sig om mandagen for at sende 6 Social- og sundhedsassistenter på kursus, så de eventuelt kan overtage små-analyser fra bioanalytikerne. Det kan blive aktuelt, hvis ledelsen vælger, at træffe beslutning om at lade udpegede SOSA er overtage udvalgte analyseopgaver. De 6 SOSA er er får besked om tirsdagen. Derefter går det stærkt. Tillidsrepræsentanten for bioanalytikerne opsnapper nyheden allerede inden lederen har fået talt med tillidsrepræsentanten. Tillidsrepræsentanten tager et hastemøde med ledelsen. Tillidsrepræsentanten er ophidset og indigneret over, at ledelsen sender folk på kursus med det formål, at overtage bioanalytiker-opgaver inden I har taget en klar beslutning, og det i øvrigt er drøftet ordentlig i MED og med TR-systemet. Ledelsen overvejer situationen og beslutter at trække kursustilbuddet tilbage. Nu bliver de 6 SOSA er forvirrede. Hvad vil ledelsen? Alle er utilfredse. Mine refleksioner Begivenhederne har overhalet ledelsen. Er beslutningsprocessen i forhold til den strategiske udfordring (flere analyser med sammen ressourcer) i gang? Og kender medarbejderen overhovedet den strategiske udfordring? Det er utydeligt, hvorfor ledelsen traf beslutningen om at sende 6 medarbejdere af sted og senere trækker den tilbage. Ledelsens intentioner er skjulte for medarbejderne, og det giver rum til spekulationer. Hvis ledelsen vælger, at iværksætte en involverende strategiproces har medarbejderen nu god grund til at tro resultatet er givet på forhånd: SOSA erne skal overtage analyseopgaver. Processen vil blive opfattet som en skind proces, og bioanalytikerne vil formentligt ikke gå motiverede og aktive ind i processen. Årsagerne til den uheldige opstart er flerfoldig: For det første har ledelse ikke sat konteksten for beslutningerne. Det muliggør, at tillidsrepræsentanten tolker kursusbeslutningen som et forsøg på at snige en ny opgavefordeling i gennem. Kursusbeslutningen vækker stærke følelser da bioanlytikerenes og SOSA erens forestilling om distributiv retfærdighed i spil samtidig med, at principperne om involvering og forklaring opleves overtrådt. Bioanalytikernes forestilling om et fair 22

23 udkomme, er at de bibeholder deres nuværende opgaveportefølje. Det skal ledelsens selvfølgelig ikke bøje sig for men have fokus på målet (flere analyser med samme ressourcer) og at skabe en fair proces med fokus på det strategiske mål. Her kan det være afgørende at ledelsen er transparent og forklarende for at genoprette tilliden. Hvad var overvejelserne bag beslutningen om at 1) sende SOSA erne på kursus, og 2) omgøre beslutningen? Måske er svaret på det første, at ledelsen ved at der er penge tilbage på kursusbudgettet, som ikke kan overføres til næste år. Og samtidig er situationen den, at der fra centralt hold er udmeldt besparelser for næste budgetår, herunder på kursusbudgetterne. Måske ved ledelsen også, at hvis en involverende strategiproces kommer frem til at nogle SOSA er skal overtage analyseopgaver fra bioanalytikerne, så bliver det vanskeligt, at finde tid og kursusmidler i det nye år. Det kan tilmed være, at ledelsen har tænkt, at kvaliteten af ideerne i en involverende strategiproces, øges væsentligt, hvis nogle af SOSA erne har været på kursus i de faglige opgaver, som kan blive relevant for dem at overtage. Det er måske endda et forsøg på at mindske vidensassymetrien om det faglige emne, så bioanlytikerne ikke får held til at positionere sig selv og SOSA`erne som henholdsvis alvidende og uvidende på det specifikke fagfelt, og affærdige al tale om ny opgavefordeling med det er kun mig der har fagligheden til at levere kvalitet. Hvis vi antager, at det var ledelsens overvejelser, giver italtesættelse af de overvejelser medarbejderen mulighed for at forstå (anerkende)ledelsen som moralsk og kognitivt tilregnelig, og dermed have tillid til dem. Og så er vi på vej tilbage på sporet af fair proces på trods af en uheldig opstart. Ledelsen valgte imidlertid også, at trække kursusbeslutningen tilbage og fremstår nu som (endnu) mere utydelige i deres intentioner. I medarbejderens øjne har ledelsen formentlig også positioneret sig selv om utroværdig. Det er helt afgørende, hurtigt at komme på banen og skabe en klar kontekst. En mulighed er, at ledelsen deler sine overvejelser med personalet. Ud over det jeg beskrev ovenfor kan det være, at fortælle, at der gik panik i den da intentionerne blev misforstået (ledelsen skulle selvfølgelig har sat konteksten for beslutningen og stået fast men det gjorde den altså ikke, og har nu stillet sig selv værre). Mit bud er, at ledelsen kan forsøge, at være gennemsigtigt (transparent) om overvejelser bag at omgøre kursusbeslutningen, også selvom de afslører at omgørelsen var uigennemtænkt 23

24 og udtryk for panik og behov for betænkningstid for den fremtidige proces, da det blev klart, at kursusbeslutningen blev opfattet som aftalt spil (unfair beslutningsproces). Men ingen tvivl om, at ledelsen med omgørelsen har skabt sig en vanskelig position for at komme tilbage i den videre proces og etablere en tillidsrelation med medarbejderne, der tillader at indtræde i positionen som procesleder. Herefter kan ledelsen forsøge sig med nedsættelse en arbejdsgruppe, der udarbejder en plan for hvordan man kan komme videre med at løse den konkrete strategiske udfordring (princippet om involvering og agency, der skaber mulighedsrum). Handlingsdomæner og kontekst som lederens styringsredskab Teoriafsnittet var egentligt overstået, og så kommer der alligevel lidt mere der har til formål at binde nogle tråde sammen. Hvordan kan lederen fra før håndtere at sætte konteksten og bruge konteksten som styringsredskab i fair proces? Hvordan balancere lederen mellem at sætte rammer og invitere til dialog og refleksion. Fx er det en nødvendighed for lederen af fair proces, aktivt at udgå en neutral holdning til output fra strategiprocessen, dvs. ideer og forslag fra medarbejderne. Nogle forslag og adfærd er mere brugbare end andre i en professionel sammenhæng, og det er vigtigt at ledere er tydelig om dette (Lang 1995, p. 36). En artikel af Lang, Little og Cronen (1995) om den systemisk inspirerende professionelles handlingsdomæner og neutralitet tilbyder tre foruddefinerede kontekster for den professionelle. De tre domæner, æstetikkens, produktionens og forklaringens domæne udgør en analytisk ramme for ledelsen af en strategiproces. Afsættet for ledelse af fair proces er selvfølgelig at lederen har afgjort mig sig selv, at fair proces det skal være den øverste kontekst for processen for strategiarbejdet. Med afsæt i Maturana opstiller Lang et al (1995) tre vejledende handlingsdomæner med tilhørerende kontekster for handling: Æstetikkens praksisdomæne ( Hvad synes jeg -domænet) : Her forholder lederen sig moralsk og professionelt til hvordan han/hun vil gribe strategiprocessen an: skal der være fair proces eller ikke fair proces, involvering eller ikke 24

25 involvering, hvilke typer af ideer og organisering kan sanktioneres og hvad kan ikke sanktioneres, Hvilke kriterier ligger jeg til grund for at afgøre hvad, der kan sanktioneres? Hvad håber jeg/vi at udrette osv. Lederen træffer på en række valg, der er begrundet i hvad han/hun syntes er rigtigt og forkert, godt og skidt. Og skal være rede til at begrunde sine valg (hvilke kriterier ligger jeg til grund for at vurdere noget som rigtigt/forkert, godt/skidt). Æstetikkens domæne er den øverste kontekst for de to øvrige professionelle domæner/kontekster. Der er ofte hjerteblod i handlingerne på dette domæne. Det er her det personlige lederskab kommer til udtryk: hvad er det jeg står for som leder- og kan stå inde for. Man kan sige at lederen her gør op med sig selv, hvad han/hun betragter som rigtig og forkert, skal og kan, vigtigt og mindre vigtigt, godt og dårligt osv. Grundige overvejelser på æstetikkens domæne er afsættet til at dele sin overvejelser på produktionens domæne (forklarer sine til og fravalg). Det er vigtigt for dynamikken i fair proces, at lederne kan redegøre for de kriterier han/hun ligger til grund for sine til og fravalg i strategiprocessen. Det kræver at lederen forbereder sig på æstetikkens domæne ved, at reflekterer over de kriterier han/hun ligger til grund for til og fravalg af medarbejderens strategiforslag. Kriterierne indgår som en den af forklaringen, og er afgørende for at medarbejderens tillid til ledelsens beslutninger. Overvejelserne på dette domæne danner også afsæt for at sætte konteksten på produktionens domæne. Produktionens praksisdomæne ( Hvad mener organisationen-domænet ): Lederens fordring på produktionens domæne er at sætte tydelig kontekst for opgaven. Ellers besværliggøres de professionelles virke unødigt. Det er også her, at sondring mellem vilkårsrummet og mulighedsrummet italesættes. Men samtidig skal kontekstsætningen giver plads til at lade en produktiv uklarhed og uenighed herske indtil der skabes nye svar. Et eksempel: En arbejdsgruppe, sættes til at udvikler løsningsforslag på den strategiske udfordring Vi skal levere flere biokemiske analyser med de samme ressourcer. Faggrupperne i arbejdsgruppen kan være uenige om hvad dele af indholdet af strategien skal være: Skal vi opkvalificere SOSA er til at overtage analyseopgaver eller skal bioanalytikerne arbejde flere timer?). Herom hersker uenighed. Her er det vigtigt, at lederen sætter konteksten for gruppens arbejde og forventninger til dem: 25

26 Det strategiske mål er øverste kontekst. I løser uenigheden om hvilke løsninger der er bedst ved at producerer begrundende løsningsforslag, der forholder ressourceforbrug og output (biokemiske analyser) til det strategiske mål, Her er det reglen om, at ressourceforbrug og output sammenholdes med det strategiske mål (flere analyse med de sammen ressourcer) afgørende for hvilke løsninger, der kan sanktioneres. Og den regel gøres ikke til genstand for diskussion og refleksion. Metaforisk kan vi tale om dette praksisdomæne, som konteksten organisationens færdselsregler. Færdselsregler kan være både formelle og uformelle. Lederen kan sætte nye/supplerede færdselsregler for en strategiproces. I systemisk sporbrug hedder de så, at lederen sætter konteksten eller tydeliggør vilkårsrummet. I fair proces-teminologi tydeliggør lederen sine forventninger til medarbejderne. Det professionelle liv vil ikke være muligt, hvis vi ikke havde mulighed for at handle uden refleksion i en række sammenhænge. Hertil har vi i vores professionelle liv en række regler, rutiner eller problemløsningsteknologier, som vi forudsætter er brugbare og bredt accepterede i organisationen 7. Disse regler, rutiner og problemløsningsteknologier hjælper os til at tage beslutninger og løse problemer. Fx kan en arbejdsgruppe være uenige om indholdet af strategien (fx skal vi opkvalificere SOSA er til at overtage analyseopgaver eller skal bioanalytikerne arbejde flere timer?). Herom fordres refleksion, og der hersker uenighed. Men deltagerne er enige om målet med strategien, at de skal løse uenigheden ved at producerer begrundende løsningsforslag, der forholdet sig til målestokke og kriterier som ressourceforbrug og output. Her er det reglen om, at ressourceforbrug og output sammenholdes med organisationens mål (flere analyse med de sammen ressourcer) afgørende for hvilke løsninger, der kan sanktioneres. Og den regel gøres ikke til genstand for diskussion og refleksion. Det er et vilkår. Man kan sige at lederen på produktionens domæne tydeliggør for alle, hvad han/hun betragter som rigtig og forkert (overvejelserne fra den æstetiske domæne) og sætter konteksten. Forklaringens domæne ( Hvad-synes-du-domænet ): Når lederen vælger at involvere alle medarbejderne i strategien skal han/hun have gjort sig klart (i æstetikkens domæne), at det er vigtigt for strategiens kvalitet, at høre mange 7 Hvilke rutiner der er gangbare kan være knyttet til en bestemt profession eller organisatorisk kultur og er derfor kontekstafhængig 26

27 forskellige, begrundede versioner af hvad indholdet i strategien bør være. Man kan sige, at lederen i (konteksten af forklaringens domæne) beder den enkelte medarbejder udfolde sine overvejelser på æstetikkens domæne (hvad synes jeg er rigtig/forkert at gøre og hvorfor synes jeg det?) Samtidig skal lederen have sat konteksten for involveringen (produktionens domæne). hvad er til diskussion/ikke til diskussion. Hvilke regler er der for måden vi er sammen på (fx adskilte tale og lyttepositioner osv.) Opgaven lederen giver sig selv og de øvrige medarbejdere på dette domæne er at lytte til den der tale, stille uddybende og afklarende spørgsmål og forstå hans budskab og begrundelser. At lytte til hvordan netop de ser at verden hænger sammen. Man taler her om et multivers, dvs. mange sandheder. Man suspender så at sige produktionens domæne for en stund (hvor idealet er en sandhed/ en rigtig løsning) mens man nysgerrigt lytter til et væld af andre perspektiver uden at det er nødvendigt at være enig. Først når vi vender tilbage til produktionens domæne vedtager ledelsen hvilke sandhed eller løsningsforslag, der er mest brugbare/rigtige. Måske efter at have reflekteret på æstetikkens domæne. Man kan sige, at lederen og medarbejderne på forklaringens domæne for en stund glemmer, hvad de selv syntes er rigtigt og forkert, godt og dårligt, og i stedet interesserer sig for at høre og virkelig forstå (men ikke nødvendigvis acceptere), den andens overvejelser og begrundelser Det er også på dette domæne at anerkendelsen toner frem eller bliver til underkendelse. Det bliver tydeligt om ledelsen og andre virkeligt er interesserede i at høre og forstå andres ideer. Nedenfor har jeg illustreret æstetikkens domæne lederens tænkning og handling på de tre domæner. Fra venstre mod højre er det 1) Æstetikkens praksisdomæne ( Hvad synes jegdomænet), 2) Produktionens praksisdomæne ( Hvad mener organisationen-domænet ), 3) Forklaringens domæne ( Hvad-synes-du-domænet). 27

28 Æstetikkens domæne Produktionens domæne Forklaringens domæne Med hvilke kriterier bedømmer jeg kvaliteten af forslag og vælger til og fra Forslag til handling, skal forholde sig til den strategiske mål; 10. pct flere flere analyser med de samme personaleressourcer. Når du er varm foretaler for X løsning, hvad er det så du har blik for? Hvordan vil det bidrage til det strategiske mål? Hvilken sammenhæng ser du mellem dit forslag 2. Er det en ordre eller og Mariannes? oplæg til drøftelse? Leder Medarbejdere 28

29 Afslutning Jeg har gennemgået den empirisk funderede teori om processuel retfærdighed i strategiprocesser. Jeg har beskrevet teoretiske begreber fra systemisk teori, der kan guide lederen i sit arbejde med at skabe fair proces. Vi har nu de teoretiske grundelementer i en praksisorienteret teoridannelse som kobler fair proces og systemisk teori. Derefter har jeg givet eksempler på, hvordan ledere for medarbejdere kan opstarte en fair proces, samt vist hvordan en proces kan løbe af sporet (før man troede den var i gang) og komme tilbage i på sporet. Teorien og eksemplerne er ikke udtømmende. Jeg håber, at jeg har været tydelig nok i mine eksempler, til at det bliver muligt at være uenig med mig eller på anden måde drøfte relevansen af (systemisk) fair proces og implikationer for praksis. Som afslutning på artikel vover jeg, at svare eksplicit på spørgsmålene fra indledningen: 1. ( Hvordan udmelder jeg det trælse budskab på en anerkendende måde - så jeg ikke demotiverer de ansatte)? Først og fremmest er det vigtigt at give klar besked (sætte klar kontekst). Hvad er vilkårsrummet? Dernæst at give medarbejderne mulighed for at indtage agency, dvs.. invitere dem til at udvikle mulighedsrummet. 2. (Hvor meget kan jeg involvere de ansatte i at udvikle planer og løsningsforslag uden at miste kontrollen over processen og fremstå som en handlingslammet leder, der ikke ved hvordan vi kommer fra A til B?) At sætte konteksten er lederens primære styringsredskab. billedligt talt balancerer lederen mellem 1) at være tydelig på mulighedsrummet og vilkårsrummet 2) at undgå at lukke ned for uklarhed og flertydighed ved at tage forhastede beslutninger vs. undgå at vælte rundt i for mange perspektiver uden retning og mål og som ikke forholder sig til vilkårsrummet. 3. Medarbejderen har ikke interesse i at løbe hurtigere. Så hvorfor overhovedet opfordre dem til at komme med løsningsforslag når jeg ikke kan give dem det de vil have altså flere kolleger/mere tid til at løfte opgaven). Med fair proces flytter lederen noget af medarbejderens fokus fra distributiv retfærdighed til processuel retfærdighed. Forskning viser at oplevelsen af processuel retfærdighed ofte øger tilfredsheden med resultatet (oplevelsen af distributiv retfærdighed). Lederens opgave 29

Strategiprocesser med bundlinieeffekt. - Fra forskningsresultater til next practice

Strategiprocesser med bundlinieeffekt. - Fra forskningsresultater til next practice Strategiprocesser med bundlinieeffekt - Fra forskningsresultater til next practice Erfaringsbaseret paper Bo Vestergaard 1 Konsulent, HR- Ledelse & Organisationsudvikling, Region Nordjylland Udfordringen

Læs mere

Strategiprocesser med bundlinieeffekt. - Fra forskningsresultater til next practice

Strategiprocesser med bundlinieeffekt. - Fra forskningsresultater til next practice Strategiprocesser med bundlinieeffekt - Fra forskningsresultater til next practice Erfaringsbaseret paper Bo Vestergaard 1 Konsulent, HR- Ledelse & Organisationsudvikling, Region Nordjylland Udfordringen

Læs mere

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet Bo Vestergaard, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn professionel

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser

Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser Pædagogisk lederkonference VIA University 24.januar 2014 Perspektivgruppen og Heimdal Planen for de næste par timer. Første runde:

Læs mere

Bo Vestergaard. Diplomuddannelse i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering

Bo Vestergaard. Diplomuddannelse i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering Diplomuddannelse i ledelse To hovedteorier bag social kapital Fair proces og relationel koordinering Bo Vestergaard Gratis artikler på www.fairproces.dk Udvikler og skriver teori om social kapital NY BOG

Læs mere

Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser. KL Lederkonference 10. September 2013 Perspektivgruppen

Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser. KL Lederkonference 10. September 2013 Perspektivgruppen Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser KL Lederkonference 10. September 2013 Perspektivgruppen Opgaven.. Vores ledere er slidte. Det slider på medarbejderne. Og det betyder

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Ledelse af upopulære forandringer og hverdagens innovation med fair proces

Ledelse af upopulære forandringer og hverdagens innovation med fair proces Ledelse af upopulære forandringer og hverdagens innovation med fair proces - mod et strategisk procesdesign for involvering af medarbejderne i udvikling af løsninger på de vigtige udfordringer og skabelsen

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Bo Vestergaard. Diplomuddannelsen i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering

Bo Vestergaard. Diplomuddannelsen i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering Diplomuddannelsen i ledelse To hovedteorier bag social kapital Fair proces og relationel koordinering Bo Vestergaard Gratis artikler på www.fairproces.dk Udvikler og skriver praktisk teori om social kapital

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere www.fairproces.dk Bo Vestergaard: Foredrag og konsultation med fokus på effektiv ledelse af forandringer PRISVINDENDE PRAKTISK TEORI TIL LEDELSE AF FORANDRINGERteori til involvering af medarbejderne i

Læs mere

Byg bro mellem siloerne

Byg bro mellem siloerne Oplæg ved LEDERTRÆF 23.9..2014 Københavns kommune Byg bro mellem siloerne Øg kvaliteten Servicer flere Spar penge Bo Vestergaard Konsulenthuset Fair Proces & Professional Partner, Relational Coordination

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner! 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner! 5* i JP Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Ledelse af inkrementel innovation og strategiimplementering med fair proces

Ledelse af inkrementel innovation og strategiimplementering med fair proces 04 Ledelse af inkrementel innovation og strategiimplementering med fair proces BO VESTERGAARD Cand.scient.adm Ledelses- og organisationskonsulent UCN act2learn LEDELSE & HR, 2012 - mod et strategisk procesdesign

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Frisættende Ledelse og Fair Proces

Frisættende Ledelse og Fair Proces Frisættende Ledelse og Fair Proces Temadag for arbejdsmiljøgrupperne i Område Øst for Grenåvej v/timo Klindt Bohni og Lykke mose Perspektivgruppen ApS Udvikling af samarbejde, fx kollegial sparring og

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Baggrund Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem Sygefravær og Social Kapital. Derfor er det muligt at reducere Sygefravær

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Hvordan arbejder vi med LUP-resultaterne på Roskilde og Køge sygehuse Sygehus- og afdelingsniveau Gennemgår resultaterne

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Social kapital & Den attraktive organisation

Social kapital & Den attraktive organisation Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater

Læs mere

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN SOCIAL KAPITAL I SKOLEN HELDAGSSKOLE, INKLUSION, UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING, AKTIVITETSTIMER, MERE TRIVSEL, MERE FÆLLESSKAB, MERE FYSISK AKTIVITET, MERE UNDERVISNING, NYE KOMMUNIKATIONS- OG SAMARBEJDSSTRUKTURER,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv

Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv Rapport fredag d. 27. november 2009 1 www.marketminds.dk Hvad er Lille Veum? Et bo- og arbejdstilbud for udviklingshæmmede På Lille Veum yder vi støtte

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Ringsted Kommune ønsker, at det skal være nemt, nyttigt og nærværende at kommunikere i og med kommunen. Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune SOCIAL KAPITAL Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune d. 7. juni 2011 ved Cand. Psych Mette Gylling Kristensen, Orbicon 6. juni 2011 Dagens program Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-14.00

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Kim Gørtz. Erhvervsforsker og filosof. Nordea Bank A/S & Learning Lab Denmark

Kim Gørtz. Erhvervsforsker og filosof. Nordea Bank A/S & Learning Lab Denmark Kim Gørtz Erhvervsforsker og filosof Nordea Bank A/S & Learning Lab Denmark Erhversv-Ph.D.-projekt på 3. år Funktionen af coaching i en organisatorisk/strategisk kontekst? Coaching som positivt udviklingsværktøj

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere