I maj måned i år udkom den længe ventede opdatering af diagnoselisten DSM-IV. Her følger en gennemgang af indholdet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I maj måned i år udkom den længe ventede opdatering af diagnoselisten DSM-IV. Her følger en gennemgang af indholdet."

Transkript

1 DIAGNOSELISTE Af Mikkel Arendt, Hjalti Jónsson, Esben Hougaard I maj måned i år udkom den længe ventede opdatering af diagnoselisten DSM-IV. Her følger en gennemgang af indholdet. T redjeudgaven af diagnoselisten udgivet af Den Amerikanske Psykiaterforening, APA, Diagnostic and Statistical Manual (DSM) fra 1980, er beskrevet som en milepæl i psykiatriens historie. Med hovedvægt på at etablere reliable og teorineutrale diagnosekategorier har DSM-III og senere udgaver af diagnoselisten således gået sin sejrsgang overalt i verden og været helt dominerende inden for psykiatrisk og klinisk psykologisk forskning. Også i lande, der som Danmark officielt anvender WHO s International Classification of Diseases, nu i 10. udgave (ICD-10), er man nødt til at være bekendt med den amerikanske diagnoseliste. De diagnostiske kriterier i fjerdeudgaven, DSM- IV, fra 1994 har været gældende i næsten 20 år, selv om der udkom en udgave med revideret supplerende tekst i 2000 (DSM-IV-TR). Den internationale forskningslitteratur har i perioden været fyldt med forslag til ændringer baseret på den betydelige akkumulerede viden. Det er derfor med god grund, der har været stor opmærksomhed om offentliggørelsen af femteudgaven, DSM-5 (udgavenummeret nu skrevet med arabertal), som fandt sted 18. maj i år. Omfanget er knap 1000 sider og dermed stort set identisk med DSM-IV-TR. DSM-5 har været genstand for feltafprøvninger, hvor forskellige klinikere har vurderet de samme patienter. Her indgik omtrent lige mange psykologer og færdiguddannede psykiatere (Clarke et al., 2013), hvilket er interessant i forhold til den løbende diskussion af psykologers ret til at stille psykiatriske diagnoser. Samarbejdet imellem APA og WHO har været yderligere styrket i udfærdigelsen af DSM-5 med henblik på at gøre den kompatibel med ICD-11, der planlægges udgivet i Som noget nyt fremgår fx den korresponderende tilpassede ICD-10-kode for hver enkelt DSM-5-diagnose. Man kan derfor også forvente, at de nedenfor beskrevne ændringer fra DSM-IV til DSM-5 vil få stor indflydelse på den kommende revision af ICD-systemet. Artiklens formål er kort at informere om centrale overordnede ændringer fra DSM-IV til DSM-5 såvel som særligt vigtige specifikke forandringer på diagnoseniveau. Der fokuseres på de lidelser, som forventes at spille den største rolle for kliniske psykologer. I gennemgangen af de enkelte lidelser vil rækkefølgen svare til ICD-10 (WHO, 1994). Der henvises til Scull (2013) og Hacking (2013) for eksempler på den kritik, der er blevet rettet imod DSM-5. Overordnede ændringer Man har kunnet følge DSM-5 s tilblivelse på en særlig internetside. De forslag, der løbende er blevet fremlagt her, har generelt været mere radikale end det endelige resultat. Fx var der lagt op til en fuldstændig omlægning af personlighedsforstyrrelsesdiagnoserne, men den alternative diagnostik blev opgivet, således at disse diagnoser er uforandrede. En række nye lidelser er inkluderet, hvoraf flere indgik i DSM-IV s liste over lidelser, som krævede yderligere undersøgelse. Andre lidelser har fået ændret navn eller er blevet grupperet på ny vis. Særligt relevante eksempler vil blive nævnt nedenfor. En integration af dimensionelle mål som supplement til den kategorielle diagnostiske praksis har fra starten været et centralt mål med DSM-5. Fx skriver Darrel Regier og David Kupfer, som var hhv. viceformand og formand for DSM-5 s task force: Thus, we have decided that one, if not the major, difference between DSM-IV and DSM-V will be the more prominent use of dimensional measures in DSM-V (2009, p. 649). Til dette formål har man udvidet brugen af såkaldte specifiers og ratings af sværhedsgrad. Des- SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

2 uden indgår flere symptomratings, som skærer på tværs af de vanlige diagnosegrænser, end tidligere. Fx kan man ved affektive lidelser som noget nyt specificere forekomst af angst ( with anxious distress ). Der indgår også et vurderingsredskab omhandlende tværgående symptomer, som både kan bruges til screening og vurdering af ændring over tid (Narrow et al., 2013). Man er gået bort fra den multiaksiale diagnoseregistrering, og som i ICD-10 anføres i stedet de kliniske lidelser (akse I i DSM-IV), personlighedsforstyrrelser (akse II i DSM-IV), somatiske lidelser (akse III i DSM-IV) samt psykosociale og kontekstuelle faktorer (akse IV i DSM-IV). Global Assessment of Functioning (GAF) (akse V i DSM-IV) er afskaffet med baggrund i skalaens uklare anvendelse af begreber og tvivlsomme psykometriske egenskaber (APA, 2013). Som i tekstrevisionen af DSM-IV-TR (2000) er der gennemgående stort fokus på, hvordan psykisk lidelse kan komme forskelligt til udtryk afhængig af køn, kultur og alder (Kupfer et al., 2013). Der er benyttet nye overskrifter, såsom til beskrivelse af betydningen af temperament, miljø og genetik for hver lidelse. Endvidere indgår en omfattende, men koncis beskrivelse af epidemiologiske forhold. Organiseringen af de enkelte kapitler varierer fortsat i forhold til ICD-10. Overordnet har man truffet det noget diffust formulerede valg at organisere DSM- 5 s lidelseskategorier efter, hvor nært de hænger sammen (Regier et al., 2013). På kapitelniveau er organiseringen sket med de enkelte lidelsers typiske debuttidspunkt som et ledende princip, så at lidelser med tidlig debut står først. Manualen er dog ikke konsekvent, og man har fx placeret akut belastningsreaktion efter posttraumatisk stressreaktion i kapitlet om traumerelaterede lidelser. I modsætning til DSM-5 s overordnede struktureringsprincip er ICD-10 s kapitler fra F0 til F6 organiseret efter en hierarkisk tankegang, med de højest rangerende lidelser først. Den hierarkiske tankegang indebærer også hyppigere brug af eksklusionskriterier i diagnosealgoritmerne end i DSM-systemet. Dette har ikke ændret sig fra DSM-IV til DSM-5. Der vil således fortsat være åbnet for hyppigere anvendelse af komorbide diagnoser i DSM-5 end i ICD-10. Organiske lidelser og misbrug I DSM-5 har man samlet neurokognitive lidelser, som er opstået efter fødslen eller den tidligste barndom, under betegnelsen neurocognitive disorders (NCD). Herunder findes delirium og demens. Ordet demens indgår ikke længere som diagnostisk samlebetegnelse, og i stedet bruges de overordnede betegnelser major, hhv. mild NCD. Herunder specificeres det dog, om den kognitive dysfunktion eksempelvis knytter sig til Alzheimers sygdom. Mild NCD -diagnosen er ny og kan bruges ved mildere grad af de samme lidelser, som findes under major -kategorien, men hvor sygdomspåvirkningen er mindre udtalt (APA, 2013b). Der indgår 10 subtyper af NCD, og disse er beskrevet separat og mere detaljeret, end tilfældet var i DSM-IV. De tidligere misbrugsdiagnoser substance abuse og substance dependence er blevet samlet i diagnosen substance use disorder. Denne indeholder en samling af alle de kriterier, der indgik i de to tidligere diagnoser. Der er to undtagelser: Man har slettet DSM- IV-kriteriet retslige problemer, som tidligere indgik ved substance abuse, og som i ICD-10 s afhængighedssyndrom er trang ( craving ) tilføjet som kriterium. Som noget nyt indeholder DSM-5 muligheden for at specificere mild, moderat eller svær lidelsesgrad ved misbrug. Ludomani (omdøbt fra pathological gambling til gambling disorder ) er blevet flyttet fra impulskontrollidelserne i DSM-IV til de misbrugsrelaterede lidelser i DSM-5. Dette begrundes fra APA s side med, at lidelsen involverer nogle af de samme neurobiologiske mekanismer som misbrugslidelserne (APA, 2013b). Skizofreni-spektrum lidelser En betydelig ændring i DSM-5 er, at man har opgivet brugen af subtyper af skizofreni. Mens der i DSM- IV indgik paranoid, disorganiseret, kataton, udifferentieret og residual type, kan det nu blot anføres med specifier, hvis en skizofrenilidelse har katatone træk. Der har i arbejdet med DSM-5 været lagt op til, at der desuden skulle anvendes en række dimensioner til at specificere forhold omkring skizofrenilidelsen PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

3 (fx sværhedsgraden af hallucinationer og kognitive dysfunktioner). Dette er blevet opgivet i den endelige version, som dog indeholder en beskrivelse af, hvordan en sådan dimensionel beskrivelse af skizofrenilidelsen potentielt kan finde sted under et særskilt kapitel om vurderingsmetoder/assessmentredskaber. Det omdiskuterede forløbersyndrom attenuated psychosis syndrome blev ligeledes opgivet og placeret i afsnittet om conditions for further study. En anden betydningsfuld ændring er, at man har slettet det kriterium, at tilstedeværelsen af 3. persons hørelseshallucinationer (diskuterende eller kommenterende stemmer) er tilstrækkelig til en skizofrenidiagnose. Man har således fjernet sig endnu længere fra ICD-10 s fokus på de såkaldte Schneiderske førsterangssymptomer. Dette begrundes med, at symptomerne ikke er specifikke for skizofreni (APA, 2013b). Tilsvarende er forekomsten af bizarre vrangforestillinger ikke længere tilstrækkelig på symptomplan til at stille diagnosen skizofreni. Årsagen er, at det har vist sig umuligt i praksis at operationalisere en brugbar definition af begrebet bizar (APA, 2013b). Dette er også i modsætning til ICD-10. Bemærkelsesværdigt nok indgår bizart indhold dog fortsat i DSM-5 som specifikationsmulighed ved paranoide psykoser ( delusional disorder ). Under paranoide psykoser har man indført det nye eksklusionskriterium, at symptomerne ikke bedre kan forklares ved body dysmorphic disorder eller OCD. I stedet specificeres det under tvangslidelsernes algoritmer, om disse er uden indsigt eller har vrangforestillingskarakter. I forhold til skizoaffektiv sindslidelse er ændringerne begrænsede, og denne afviger fortsat betydeligt fra ICD-10 s diagnose af samme navn. Katatoni var i DSM-IV defineret i kapitlet om affektive lidelser, men er i DSM-5 placeret i skizofreni-spektrum kapitlet. Som beskrevet er katatoni ikke længere en særlig undertype af skizofreni, men disorganiseret eller kataton adfærd er fortsat ét blandt 5 hovedsymptomer ved skizofreni. Desuden er katatoni en specifikationsmulighed ved en række lidelser (herunder bl.a. skizofreni og affektive lidelser). I algoritmen for katatone symptomer er man gået fra at skulle opfylde 2 af 5 symptomkategorier til at skulle have mindst 3 ud af 12 specifikke symptomer. De 12 specifikke symptomer var dog alle indeholdt i de 5 tidligere overordnede kategorier. Affektive lidelser Bipolar sindslidelse og relaterede lidelser er nu adskilt fra unipolare varianter i separate kapitler. Lidelsen er bevidst placeret imellem depressionslidelser og skizofreni-spektrum lidelser, hvilket afspejler erkendelsen af, at bipolar sindslidelse er nærmere beslægtet med skizofreni, end man tidligere har antaget (Regier et al., 2013). Under kriterierne for manisk episode har man ud over kernesymptomerne løftet eller irritabelt stemningsleje tilføjet øget aktivitetsniveau eller energi. Ved blandingsepisoder har man fjernet DSM-IV s krav om, at både kriterierne for en depressiv og en manisk episode skal være opfyldt i samme periode (APA, 2013b). I stedet indgår i DSM-5 muligheden for at specificere depressive træk ved en fuld manisk eller hypoman episode og omvendt maniske/hypomane træk ved en fuld depressiv enkeltepisode. Symptomer fra den modsatte pol af det, der regnes som den primære, skal dog fortsat være udtalte både i omfang og intensitet. Hvis det ikke kan påvises, at en patient, der lider af en depressiv enkeltepisode med blandingstræk fra det maniske spektrum, tidligere har haft mindst én hypoman eller manisk episode, må man ikke anvende diagnosen bipolar sindslidelse (APA, 2013b). Dette til forskel fra nuværende praksis i ICD-10, hvor blandingstilstande er løsere defineret, men alligevel tæller fuldt i forhold til at tildele diagnosen bipolar sindslidelse. En sidste ændring i forhold til bipolar sindslidelse er, at man har ændret kriterierne for medicinsk udløste hypomanier/manier. Hvor disse ekskluderedes i DSM-IV, hedder det sig nu, at de tæller på linje med ikke-medicinudløste episoder, hvis symptomerne varer ved ud over den givne medicinske behandlings direkte fysiologiske virkning (APA, 2013). Depressiv enkeltepisode ( major depression ) er stort set defineret som tidligere. Dog har man som nævnt tilføjet muligheden for at specificere angst som en del af symptombilledet. Eventuel angst opdeles i SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

4 sværhedsgrad afhængig af antal angstsymptomer. En omdiskuteret ændring i forhold til DSM-IV er, at man har fjernet sorgreaktion som eksklusionskriterium ved unipolar depression. Målet har været at øge fokus på dem, som oplever egentlig depression i forlængelse af eller oven i en sorgproces (Kupfer et al., 2013). Kritikere har anført, at dette er endnu et eksempel på, hvordan diagnosesystemerne bevæger sig ind på det normalpsykologiske område (Dobbs, 2013). Sorgreaktioner er i øvrigt ikke eksklusionskriterium i forhold til depression i ICD-10, hvad der har givet anledning til de samme diskussioner herhjemme, som formentlig vil fortsætte i de lande, der benytter DSM-5. Endnu en vigtig ændring er, at man i DSM-5 har indført diagnosen persistent depressive disorder. Dysthymi er indeholdt heri og indgår nu blot som specifikationsmulighed snarere end som selvstændig diagnose. Den nye diagnose kan også anvendes ved kroniske depressive tilstande, hvor varigheden er over 2 år og graden altså sværere end i den tidligere dysthymidiagnose. Endelig er der indført den nye diagnose disruptive mood dysregulation disorder. Dette er en lidelse karakteriseret ved et generelt irritabelt stemningsleje med hyppige vredesudbrud, som skal være debuteret før 10-årsalderen og må tildeles for første gang i aldersintervallet 6-18 år. Med diagnosen søger man at imødegå tendensen til at overdiagnosticere bipolar sindslidelse hos børn på baggrund af irritabilitet. Her er netop de konstant tilstedeværende symptomer snarere end episodisk optræden vigtige (Kupfer et al., 2013). Diagnosen er placeret blandt depressionslidelserne, hvilket forklares ved, at børn med dette symptommønster oftere udvikler unipolar depression og angstlidelser end bipolar sindslidelse (APA, 2013). For angstlidelsernes vedkommende er der mindre ændringer. Forbindelsen mellem panikangst og agorafobi er brudt. Formålet er at understrege, at mange, der lider af agorafobi, ikke oplever paniksymptomer (APA, 2013b). Socialfobi ( social phobia ) er blevet omdøbt til socialangst ( social anxiety disorder ), og man har fjernet den tidligere mulighed for at specificere en generaliseret form. Generaliseret socialfobi har dels været vanskelig at operationalisere (APA, 2013b), dels har der været betydeligt sammenfald mellem denne og ængstelig (evasiv) forstyrrelse af personlighedsstrukturen (Stein & Stein, 2008). Man overvejede at slette ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur fra DSM-5, men denne diagnose er til gengæld fastholdt. Endelig har man fået mulighed for at specificere, at socialangst er performance only, hvis den er begrænset til det at holde tale eller præstere offentligt. Det nye kapitel om OCD og relaterede lidelser indeholder bl.a. de nye diagnoser sygelig samletrang ( hoarding disorder ) og hudplukning ( excoration (skin-picking) disorder ). Selve OCD-diagnosen er blevet forsynet med muligheden for at specificere en tic undertype. Som nævnt har man udvidet rammerne for flere af OCD-spektrum-lidelserne ved tilføjelse af muligheden for at specificere manglende indsigt eller vrangforestillingskarakter. Dette er en afgørende forskel til ICD-10, hvor erkendelse af, at obsessioner eller kompulsioner er overdrevne eller urimelige, er et diagnostisk kriterium (WHO, 1994). PTSD-diagnosen er intet mindre end 3½ tætskrevne sider lang i DSM-5. En årsag er, at der er tilføjet særlige kriterier for diagnosticering af PTSD hos børn, Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemligesymptomer Mens der i DSM-IV var ét samlet angstkapitel, har man i DSM-5 udskilt OCD og relaterede lidelser samt traume- og stressrelaterede lidelser i to separate kapitler. Som i DSM-IV er dissociative lidelser og somatoforme tilstande også i egne kapitler.

5 der er 6 år eller yngre. PTSD-diagnosen har gennemgået en række ændringer både hvad angår den udløsende hændelse (som er blevet udspecificeret i 4 forskellige typer), reaktionen på denne (der er blevet slettet som kriterium) og det efterfølgende symptombillede (hvor der er tilføjet en symptomkategori, som dækker ændringer i tænkning og stemningsleje). I forhold til den seneste tids danske debat er det interessant at bemærke, at delayed onset -specifikationen ved PTSD har fået ændret ordlyd og navn (til with delayed expression ). Hvor det i DSM-IV hed sig, at symptomerne starter mindst 6 måneder efter hændelsen, præciseres det i DSM-5, at de fulde diagnostiske kriterier først er opfyldt mere end 6 måneder efter hændelsen. Dette afspejler på bedre vis den viden, man har om, at subkliniske symptomer ofte er til stede inden for de første 6 måneder hos dem, som først efter 6 måneder opfylder de fulde kriterier for PTSD-diagnosen. Inden for de somatoforme tilstande er der sket større ændringer. Således har man fjernet diagnoserne somatiseringstilstand ( somatization disorder ), hypokondri og smertelidelse ( pain disorder ). Dette begrundes med høj grad af overlap imellem lidelserne og uklarhed om den interne afgrænsning (APA, 2013). I stedet er indført diagnosen somatic symptom disorder. I kriterierne for denne har man nedtonet betydningen af konkrete fysiologiske symptomer og årsagsspekulationer. I stedet er fokus på den lidelse i tanker, følelser og adfærd, som symptomerne forårsager (APA, 2013). Under diagnosen kan det specificeres, hvis smertesymptomer er det mest fremtrædende. En ny diagnose, illness anxiety disorder, kan benyttes i tilfælde, hvor det er angst og optagethed af sygdom, der er problemet, snarere end tilstedeværelsen af somatiske symptomer. Diagnosen kan i nogle tilfælde benyttes for dem, der tidligere fik en hypokondridiagnose, men det anføres, at de fleste af disse patienter vil forventes at skulle have somatic symptom disorder -diagnosen (APA, 2013). Spiseforstyrrelser Kapitlet er omdøbt til feeding and eating disorders mod tidligere eating disorders, og diagnoser omhandlende spiseproblemer hos børn er som noget nyt placeret hér. I anorexidiagnosen har man fjernet kriteriet omhandlende udeblivende menstruation (amenoré), og ved bulimi er antallet af påkrævede spiseanfald sat ned fra 2 per uge til ét, men ellers er diagnoserne stort set uforandrede. Binge eating disorder er ny i forhold til DSM-IV, hvor den blot indgik i appendix of conditions for further study. Det karakteristiske ved denne lidelse er hyppige spiseanfald, som ved bulimi, men uden kompenserende adfærd såsom eksempelvis opkastning og overdreven motion (APA, 2013). Forstyrrelser af personlighedsstrukturen Det mest iøjnefaldende ved personlighedsforstyrrelser i DSM-5 er manglen på ændringer. Både de generelle og specifikke kriterier for personlighedsforstyrrelser er identiske med dem, der findes i DSM-IV. Som i DSM-IV indgår dog supplerende information om mulige nye diagnoser og måder at gribe diagnostik an. I DSM-5 har man placeret disse i bogens tredje sektion kaldet emerging measures and models. Her forefindes en fundamentalt anderledes tilgang til personlighedsforstyrrelsesdiagnostik. Denne indeholder 6 typer af personlighedsforstyrrelser (antisocial, ængstelig (evasiv), borderline, narcissistisk, obsessivkompulsiv og skizotypal), hver karakteriseret ved et særligt mønster af personlighedsfunktion og personlighedstræk. Personlighedsfunktionen er opdelt i fire domæner (identitet, selv-styring, empati og intimitet), mens de 25 personlighedstræk, der indgår, er opdelt i fem domæner (negativ affektivitet, tilbagetrækning, antagonisme, disinhibition og psykotiscisme). Der var længe lagt op til, at den nye model ville blive implementeret, men den endte altså med udgå af den officielle diagnostik i DSM-5. Hvorfor man valgte at fastholde den kategorielle diagnostik på området til fordel for den nye model, fremgår ikke klart. Børneområdet Ændringerne inden for børne- og ungdomspsykiatriske diagnoser er noget af det første, der nævnes i flere artikler om nyskabelser i DSM-5. DSM-IV indeholdt et omfangsrigt kapitel omhandlende lidelser, som normalt diagnosticeres i spædbarnealder, barndom eller tidlig ungdom. Dette er blevet erstattet af SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

6 Bidragydere Ud over forfatterne har psykiater Aksel Bertelsen og cand.psych. Runhild Arendt bidraget til artiklen med kritisk gennemlæsning og konstruktive kommentarer. kapitler om psykiske udviklingsforstyrrelser ( neurodevelopmental disorders ) og adfærdsforstyrrelser ( disruptive, impulse-control, and conduct disorders ). De psykiske udviklingsforstyrrelser inkluderer bl.a. mental retardering, forstyrrelser af tale, sprog og motorik samt autisme og ADHD. Blandt adfærdsforstyrrelserne findes blandt andet diagnosen af samme navn ( conduct disorder ), pyromani og kleptomani. Ud over de allerede nævnte omrokeringer er separationsangst og elektiv mutisme flyttet til angstkapitlet og reaktiv tilknytningsforstyrrelse til de traume- og stressrelaterede lidelser. Mest bemærkelsesværdigt er det, at lidelserne autisme, Aspergers syndrom og anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse er blevet samlet under betegnelsen autism spectrum disorder (ASD). Dette sker bl.a. på baggrund af ringe reliabilitet i studier, hvor man har undersøgt afgrænsningen imellem lidelserne (Lord et al., 2012). Der er en række specificeringsmuligheder inden for den nye spekterdiagnose. Regier et al. (2013) nævner eksempelvis, hvordan et barn, der tidligere fik diagnosen Aspergers syndrom, med DSM-5 vil kunne diagnosticeres med ASD og speficificeringerne uden intellektuel nedsættelse og uden sproglig svækkelse. Den nye diagnostiske praksis betyder, at en mindre gruppe ikke længere vil kvalificere til en diagnose (Kupfer et al., 2013). Kritikere hæfter sig ved de problemer, det kan medføre for dem, der tidligere havde en Aspergers diagnose, men ikke kvalificerer til en ASD-diagnose (Dobbs, 2013). I forhold til ADHD-diagnosen har man fastholdt de to overordnede kategorier, uopmærksomhed og hyperaktivitet-impulsivitet, og de 9 symptomer, der hører til hver kategori, er fortsat de samme. Dog er til symptomerne føjet prototypiske eksempler, som både dækker børn og voksne. Ellers har diagnosen været genstand for en række mindre ændringer. Vigtigst er nok, at alderskriteriet for første manifestation af lidelsen er hævet fra 7 til 12 år. Endelig er det blevet muligt at specificere graden af ADHD (mild, moderat og svær). Mikkel Arendt, Hjalti Jónsson, Esben Hougaard. Alle fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet litteratur American Psychiatric Association (APA) (2000). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders Fourth Edition, Text Revision (DSM-IV-TR). Washington: American Psychiatric Publishing. American Psychiatric Association (APA) (2013). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders Fifth Edition (DSM-5). Washington: American Psychiatric Publishing. American Psychiatric Association (APA) (2013b). Highlights of Changes from DSM-IV-TR to DSM-5. Washington: American Psychiatric Publishing, pp Dobbs, D. (2013). A very sad story. Nature, 497 (2. May), pp Hacking (2013). Lost in the Forest. London Review of Books Vol. 35(15), pp Kupfer, D.J., Kuhl, E.A., Regier, E.A. (2013). DSM-5 The Future Arrived. JAMA, 309(16), pp Lord, C., Petkova, E., Hus, V., Gan, W., Lu, F. et al. (2012). A Multi-Site Study of the Clinical Diagnosis of Different Autism Spectrum Disorders. Arch Gen Psychiatry 69(3), pp Narrow, W.E., Clarke, D.E., Kuramoto, S.J., Kraemer, H.C., Kupfer, D.J. et al. (2013). DSM-5 Field Trials in the United States and Canada, Part III: Development and Reliability Testing of a Cross-Cutting Symptom Assessment for DSM-5. Am J Psychiatry; 170(1), pp Regier, D.A., Narrow, W.E., Kuhl, E.A., Kupfer, D.J. (2009). The Conceptual Development of DSM-V. Am J Psychiatry 166(6), pp Regier, D.A., Kuhl, E.,A., Kupfer, D.J. (2013). The DSM-5: Classification and Criteria Changes. World Psychiatry, 12(2), pp Regier, D.A., Narrow, W.E., Clarke, D.E., Kraemer, H.C., Kuramoto, S.J. et al. (2013b). DSM-5 Field Trials in the United States and Canada, Part II: Test-Retest Reliability of Selected Categorical Diagnoses. Am J Psychiatry, 170(1), pp Scull, A. (2013): Delusions of Progress: Psychiatry s Dia gnostic Manual. Los Angeles Review of Books. URL: delusions-of-progress-psychiatrys-diagnostic-manual#.uzkmeocplbc. WHO ICD-10 (1994). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. København: Munksgaard. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA?

DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA? Det er nødvendigt at kunne stille en diagnose, for at kunne foreskrive en behandling. Det er ligeledes nødvendig, at man er enig om hvilke symptomer og hvilke fund, der kræves for at kunne stille en bestemt

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Journaloptagelse og diagnose

Journaloptagelse og diagnose Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd

Læs mere

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Normalitet & Psykiatri

Normalitet & Psykiatri Diskussion Normalitet & Psykiatri Hvad vil det sige at være normal? http://www.youtube.com/watch?v=_xnz2y1lany&nr=1 Normal? Rod Moore, dr. odont. AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR ODONTOLOGI Normalitet Statistisk

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder)

Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) jf. DSM-5 (Udkommet 2013): 1 A. Et vedvarende mønster af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet-impulsivitet som forstyrrer funktion

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Psykiatrisk udredning og diagnostik

Psykiatrisk udredning og diagnostik PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 245 Psykiatrisk udredning og diagnostik Aksel Bertelsen & Ole Mors Denne artikel, som er den første i en ny serie om psykiatri i almen praksis, gennemgår de grundlæggende principper

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Autismespektret og nyt diagnosesystem. Før og efter

Autismespektret og nyt diagnosesystem. Før og efter Autismespektret og nyt diagnosesystem Før og efter Indtil 1971 blandes autisme med skizofreni Childhood schizophrenia Infantile psychosis Autism/Autistic disorder ICD-10 1990/95 og DSM-IV 1994 : Gennemgribende

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb?

Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb? Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb? Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, lvt@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give et indtryk af de personlige udfordringer, der kendetegner

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne, autisme og de andre i praksis Psykiatriformidlingen Frederiksberg (Børne-ungdomspsykiatrisk Center Glostrup) Uddannelsesforbundet Svendborg Onsdag d. 29. januar 0.00.00

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2015

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2015 INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER KL. 8.00 09.45 Dato Underviser Emne Lokale 27 01 2015 Ole Mors Introduktion til psykiatriundervisningen og til psykiatrifaget. Basal psykopatologi. Opbygning af den psykiatriske

Læs mere

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale i i-bogen Kapitel 1 Mennesket i centrum stigmatisering eller inklusion Side 21 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1-2

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Afd.spl. Dorte Qvarfot Beskrivelse af

Læs mere

Hvad skal vi stille op med begrebet afhængighed?

Hvad skal vi stille op med begrebet afhængighed? STOF nr. 19, 2012 Hvad skal vi stille op med begrebet afhængighed? Diagnosen afhængighed er under diskussion. Nogle mener, at det er en kronisk forstyrrelse af hjernen, andre at det handler mere om samspillet

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2014 AUDITORIET I RISSKOV

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2014 AUDITORIET I RISSKOV INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER KL. 8.00 09.45 28 01 2014 Raben Rosenberg Introduktion til psykiatriundervisningen og til psykiatrifaget Basal psykopatologi. Opbygning af den psykiatriske journal 30 01 2014

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra? Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien Specifikationer af Februar 2013 Publikationens titel: Specifikationer af Psykiatrien HR & Kvalitet Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.rn.dk udgivelsesdato 14. februar 2013 Læs mere om Region Nordjylland

Læs mere

Bliver men skizofren af at ryge hash?

Bliver men skizofren af at ryge hash? Bliver men skizofren af at ryge hash? Lillehammer d. 5.5.2009 Mikkel Arendt psykolog, Ph.D. Forskningsenheden, Aalborg Psykiatriske Sygehus, Aarhus Universitets Hospital Spørgsmål Hvorfor interessere sig

Læs mere

PSYKISKE LIDELSER OG SAMTIDIGT AFHÆNGIGHEDSSYNDROM NY PRAKSIS?

PSYKISKE LIDELSER OG SAMTIDIGT AFHÆNGIGHEDSSYNDROM NY PRAKSIS? PSYKISKE LIDELSER OG SAMTIDIGT AFHÆNGIGHEDSSYNDROM NY PRAKSIS? REGION SJÆLLAND FORÅR 2015 C A N D. P S Y C H. S T E E N G U L D A G E R, S O C I A L P S Y K O L O G I S K C E N T E R PRÆSENTATION Projektgruppen

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad

Læs mere

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Psykiatri i almen praksis Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Af Kaj Sparle Christensen Med DSAM s kliniske vejledninger for diagnostik og behandling af demens (1), unipolar depression

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere