BRANDVÆSEN. Farlig cocktail af risici. To ugers kompleks indsats i gigantiske lagre. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANDVÆSEN. Farlig cocktail af risici. To ugers kompleks indsats i gigantiske lagre. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer"

Transkript

1 NR. 7 September 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Farlig cocktail af risici To ugers kompleks indsats i gigantiske lagre. Foto: Københavns Vestegns Politi. Side 10-19

2 BRANDVÆSEN NR. 7 September ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement 2012 i Danmark: Kr. 395,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN oktober 2012 er 24. september Indhold Leder: Koordinering af beredskabernes indsats Af Ole Nedahl...side 3 Navne: Lars Rosenwanger, ny BRC i Frederiksberg.... side 4 FKB Barnets navn er Frida...side 5 Frida er også til ipad...side 5 Nordisk studieuge i Danmark...side 5 Norsk beredskab: 325 kommunale brandvæsner til 429 kommuner....side 6 Op til kr. pr. indbygger... side 6 Frivilliges indsats skal ikke begrænses Af Ole Borch...side 8 Travlt efterår mange møder...side 9 Kompleks storbrand på Avedøreværket: Absolut en ekstraordinær hændelse...side 10 Måske den mest komplekse indsats i mange år...side 1 1 Beredskab fra hele landet deltog i slukningen....side 14 Ros til samarbejdet....side 15 Ledelsen ligger fast...side 16 Det helt store isenkram...side 17 7 mobilkraner + det løse....side tons gas i døgnet....side 19 Pukkelpop katastrofen: Den usandsynlige virkelighed...side 20 Sociale medier er uvurderlige i krisekommunikation...side 2 1 Twitcident....side 22 Meteorolog på døgnvagt...side 22 FKB årsmøde 2012 Forrygende årsmøde...side 24 Deloitte er blevet bedt om at opstille en alternativ struktur...side 25 Et effektivt brandvæsen har forankring i kommunen...side 26 BRS: Ingen robusthed uden øvelser....side 28 Afslapning og fest...side 3 1 Lidt racist er man vel altid....side 3 1 Grønland har fået sin første beredskabslov...side 32 Inatsisartutlov...side brandmænd pr indbyggere...side 33 Stafetten bliver i Jylland...side 34 Genvalg til alle...side 35 Seniorer: Hvor er de andre...side 35 Uændret kontingent...side 35 Brandpunkter: Mere elektronisk beredskab...side 36 Nyt materiale til hjelmen....side 36 Pumpen får ikke forstoppelse...side 37 Brandgoe forslag til brandbil...side 38 Trænings-baby...side 39 Oliespild kan brændes...side 39 Sikker og enkel ISL-bil...side 40 Tydelig tale i ét headset...side 4 1 Ét program styrer al kørsel...side 42 LED-lygte. Den danske model er klar... side 42 Rustbeskyttelse kan være en god idé...side 43 Forebyggelsesstafet: Halmkirken blev til et telt Af Per Boye...side 44 Hvem sælger...side 46

3 September 2012 BRANDVÆSEN LEDER Koordinering af beredskabernes indsats Vi mangler stadig det tværfaglige overblik, så der ikke bruges unødig tid på at flytte rundt på informationer. Kun koordinerende alarmcentraler vil kunne inddrage sociale medier Vi venter alle på budgetredegørelsen. På trods heraf må vi ikke glemme den faglige udvikling og en fælles koordinering af beredskabernes indsats ikke på skadestedet, det er der styr på via Retningslinjer for Indsatsledelse (REFIL) men alt det udenoms. Det er sagt og skrevet tidligere: Det samlede beredskab har behov for en fælles koordinering, dvs. koordinerende alarmcentraler, der omfatter redningsberedskabet, politiet og det præhospitale beredskab. Disse alarmcentraler skal sikre det tværfaglige samarbejde, også i baglandet. Kun den koordinerende alarmcentral vil favne den tværfaglige koordination, der starter ved alarmeringen og først slutter, når opgaven er løst. Overblik hos én person Den koordinerende alarmcentral skal bemandes med medarbejdere, der uddannes til opgaven, og ved hjælp af den tilknyttede teknologi skal de kunne håndtere såvel dagligdags hændelser som de mere ekstraordinære hændelser fra start til slut. Det skal være de samme medarbejdere, der disponerer, kalder ud og kommunikerer med styrkerne på skadestedet i indsatsområdet, hvad enten det er til en politiopgave, en brand eller redningsindsats, en ambulanceopgave eller allervigtigst: Under en hændelse, hvor flere beredskaber er involveret. I dag går der megen god tid på at flytte informationer fra den ene vagtcentral til den anden. Alarmcentraler og vagtcentraler har ikke direkte overblik over informationer, som andre i systemet allerede er i besiddelse af. Den koordinerende alarmcentral skal bemandes med medarbejdere, der uddannes til opgaven, og ved hjælp af den tilknyttede teknologi skal de kunne håndtere såvel dagligdags hændelser som de mere ekstraordinære hændelser fra start til slut. Mere end økonomi Den lokale beredskabsstab og kommandostation (KSN) skal samarbejde omkring et forum, der bemandes ad hoc og som organiseres i tæt sammenhæng med de koordinerende alarmcentraler for derved at kunne overtage opgaver, der fordrer større koordinering i baglandet. Det er endvidere vigtigt, at vi i Danmark tager de sociale medier seriøst og arbejder med, hvordan vi kan bruge medierne rent kommunikationsmæssigt i forhold til store og ekstraordinære hændelser. Her vil en koordinerende alarmcentral være en forudsætning for den lokale beredskabsstabs brug af de sociale medier til kommunikation med borgerne. Ny aftale om redningsberedskabet bør derfor ikke kun omfatte økonomi, men også faglig udvikling og tværgående helhedsorienteret tænkning i forhold til et fortsat robust samfund. Af Ole Nedahl bestyrelsesmedlem i FKB 3

4 NAVNE BRANDVÆSEN September 2012 Frederiksberg har fokus på sårbarhed Ny beredskabschef indstillet til lederpris. Lars Rosenwanger skal uddanne kommunale nøglepersoner til selv at afdække risici Ikke uventet har Frederiksberg Kommune ansat Lars Rosenvanger, 43 år, som ny beredskabschef. Som viceberedskabschef har han de sidste seks år markeret sig som en lydhør leder med stor respekt for samarbejde og inddragelse af medarbejderne i de enkelte beslutninger. Han har foretaget større ændringer i administrationen og systematiseret arbejdsgange, og som en særlig anerkendelse har medarbejdere derfor indstillet ham til den kommunale lederpris, der uddeles senere i år. Borgerne vil ikke mærke besparelser Som så mange andre beredskaber arbejder Frederiksberg Brandvæsen med at fastholde og styrke effektiviteten trods besparelser. I de kommende par år bliver den samlede styrke reduceret ved naturlig afgang, vagtholdet skæres ned fra ti til otte mand på døgnvagt, og samtidig betyder et udvidet samarbejde med Københavns Brandvæsen, at der i dag møder flere mand end tidligere, når der er tale om en erkendt brand, forklarer Lars Rosenwanger. Borgerne vil således ikke mærke reduktionen, men det giver til gengæld flere ressourcer til styrket uddannelse, frivillige og det forebyggende arbejde, understreger han. Fokus på fortsat drift Ændringerne i den risikobaserede dimensionering har fuld politisk opbakning, og Lars Rosenwanger erkender blankt, at sidste års voldsomme skybrud over København har været med til at sikre politisk fokus på kommunal sårbarhed I øjeblikket indgår Lars Rosenwanger i indsatsledervagten sammen med fire andre, men den del kommer han nok til at drosle lidt ned, efter at han er blevet beredskabschef. og på at sikre fortsat drift ved ekstraordinære hændelser. Som en del af den risikobaserede dimensionering er der således afsat midler til uddannelse af nøglepersoner i den kommunal forvaltning, så de har viden og øvelseserfaring, når den kommunale krisestab indkaldes. - I den kommende periode skal vi køre workshops for de enkelte forvaltninger, der selv skal afdække risici og sårbarhed, så de får ejerskab til beredskabsplanen, forklarer Lars Rosenwanger, der ser det som en vigtig og spændende opgave at kompetenceudvikle forvaltningen og ikke kun have fokus på blå blink. Styrke Lars Rosenwanger begyndte sin karriere med ti år i Beredskabsstyrelsen, hvor han fik den gamle etatsuddannelse. Derefter var han beredskabschef i Birkerød i seks år, inden han i 2006 kom til Frederiksberg Brandvæsen. Selv betragter han sin beredskabsmæssige baggrund som en styrke ikke mindst i arbejdet med sikre kommunal robusthed. 4

5 September 2012 BRANDVÆSEN FKB Barnets navn er Frida Inspektør fra Kolding vandt konkurrencen om bedste navn til det digitale brandsyn Frida er ikke alene et gammelt nordisk navn, der betyder den fagre eller den smukke. Nu er det også navnet på programmet til FKBs digitale brandsyn, der skal være klar til brug straks efter årsskiftet. I denne forbindelse er Frida en forkortelse af Fire Routine Inspection Digital Administration, og med det navn må arbejdet med brandsyn da blive skønt! Det var arbejdsgruppen bag det digitale brandsyn, der havde udskrevet en konkurrence, og det vindende forslag var indsendt af beredskabsinspektør Ronni Grodt Petersen fra Kolding Brandvæsen, der mener, et kvindenavn vil passe godt til programmet. I alt havde otte brandfolk indsendt 18 begrundede navneforslag. Frida er også til ipad Infomøde 9. oktober i København om brandsynsprogrammet Rigtig mange beredskabsfolk benyttede årsmødet til en snak om det nye program til digitale brandsyn, og mange myter blev ved samme lejlighed aflivet. En af misforståelserne gjaldt brugen af programmet på en ipad. - Ja, en ipad vil sagtens kunne køre programmet. Lige i øjeblikket vil man ikke kunne tage et billede med ipad en og lægge det direkte ind i programmet, men det er kun et spørgsmål om tid, før også det fungerer, forklarer beredskabschef Henrik Jørgensen, Egedal, der er tovholder på projektet. Han fortsætter: - Apple har besluttet at udvikle IOS og ipad til HTML5 (den nye HTML-standard), og heri er indeholdt de tekniske funktioner, som skal bruges til digitale brandsyn. - Vi har kun været nødt til at lave et forbehold i kontrakten, fordi vi ikke kender datoen for Apples frigivelse af denne software. Svar på hjemmesiden Lige nu er projektgruppen på jagt efter et domænenavn til Frida, og noget af det første, der kommer på Fridas hjemmeside bliver en FAQ, dvs. spørgsmål og svar omkring programmet, lover Henrik Jørgensen. Ellers bliver der god lejlighed til at stille spørgsmål den 9. oktober, hvor der inviteres til to infomøder om projektet, henholdsvis i København om formiddagen og et sted vest for Storebælt om eftermiddagen. Som det vigtigste vil man vise en demoversion af programmet, så alle får mulighed for at opleve, om programmet nu også kan alt det, man forventer. Desuden vil man drøfte implementeringsprocessen, så man kan begynde at planlægge indkøringen. Nordisk studieuge i Danmark Her mødes yngre inspektører med en lovende karriere foran sig I næste måned er Danmark vært for den nordiske studieuge, hvor yngre beredskabsinspektører, der satser på en karriere beredskabet, mødes for at udveksle erfaringer. Hvert land stiller med tre deltagere, og i år har FKB blandt kredsenes kandidater udvalgt: Jakup Haraldsen, 36 år og uddannet indsatsleder. Han har i godt syv år været ansat på Vagar Lufthavn på Færøerne, og ud over at passe sin indsatsledervagt er han instruktør i førstehjælp og har ansvar for uddannelse. Desuden har Jakup erfaring fra ambulance- og helikoptertjeneste, og lige nu er han også aktiv i den lokale, frivillige bjærgningsforening på Vagar. Anders Dahl Jensen, ansat ved det kommunale beredskab i Randers. Han har en grundig uddannelse ved det statslige beredskab på Bornholm og har en god baggrundsviden, som med fordel kan udbygges ved et nordisk samarbejde. My Christensen, 26 år. Trods sin unge alder havde hun seks års erfaring fra Beredskabsstyrelsens center i Næstved, inden hun i 2011 blev ansat som beredskabsinspektør i Stevns Kommune. My arbejder med brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling samt deltager i indsatsledervagten. Derudover varetager hun uddannelse og ledelse af de frivillige ved Stevns Brandvæsen. Dertil har hun både interesse og forståelse for det forebyggende arbejde. Fokus på uddannelse De ydre rammer for den nordiske studieuge bliver Beredskabscenter Aalborg, og årets hovedtema er uddannelse. Bl.a. gennemgås de danske uddannelser til ambulanceassistent, behandler og paramediciner, der ses på pædagogiske principper, og så lægges der også en oplevelse i programmet: Under et besøg på brandskolen i Hvims ses både på beredskabsuddannelser og maritime uddannelser, hvori der også indgår praktiske øvelser. Studieugen foregår den oktober. 5

6 norsk beredskab BRANDVÆSEN September 2012 Norge: 325 kommunale brandvæsner til 429 kommuner Store afstande er den største udfordring. Fælleskommunalt brandvæsen koster 560 kr. pr. indbygger. Norske brandvæsner har ikke fokus på at tjene penge. Krav om en forebyggende medarbejder pr indbyggere Som i Danmark ligger ansvaret for brand og redning i Norge først og fremmest hos kommunerne. De fleste af Norges 429 kommuner har eget brandvæsen, men antallet af fælleskommunale frivillige sammenslutninger er stigende især blandt de mindre kommuner. Nils Erik Haagenrud, formand for den norske brandchefforening, NBLF, er således beredskabschef for ti kommuner. Et ganske fornuftigt samarbejde, ikke mindst i forhold til, at der ikke bor ret mange mennesker på distriktets næsten kvadratkilometer, som han mener, er den største udfordring. Arealmæssigt er der tale om Norges største brandvæsen, svarede til over 40 % af Danmarks areal, men hele området tæller kun indbyggere. God bestyrelse Det fælleskommunale brandvæsen fungerer rigtig godt, fortæller Nils Erik Haagenrud, der ikke mindst er glad for, at bestyrelsen består af både politikere og ikke-politikere. Det giver en professionel og ansvarlig bestyrelse, mener han. En følge af de fælleskommunale samarbejder om brand og redning er flere fuldtidsansatte og færre deltidsansatte brandfolk. Ud over frivillige sammenlægninger har norske brandvæsner en forpligtelse til at samarbejde lokalt og regionalt for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Denne pligt til samarbejde gælder både den forebyggende og den operationelle indsats. Midt-Hedmark brannog redningsvesen Fælleskommunalt brandvæsen Kommuner med eget brandvæsen Op til kr. I 2010 kostede de norske brandvæsner i gennemsnit lidt under 600 kr. pr. indbygger. Udgiften varierede mellem 400 og kr. pr. indbygger alt afhængig af kommune. En af de største udfordringer er et areal på kvadratkilometer, svarende til 7,5 gange Danmarks areal, og at hele landet er beboet i større eller mindre grad. Norge har brandfolk, heraf 30 % fuldtidsansatte. De er uddannet røgdykkere og kemikaliedykkere. Ud over nabohjælp har norske brandvæsner mulighed for at trække på Civilforsvaret under DSB, der svarer til den danske Beredskabsstyrelse. Det har et mindre antal indsatsgrupper på hver 20 Fysisk prøve Kravene til norske brandfolks fysik betyder, at alle indsatsfolk, både fuldtids og deltids, hvert år skal gennemgå en fysisk prøve. Heltid Deltid Skovbranddepot Midt-Hedmark brann- og redningsvesen dækker ti kommuner i et meget tyndt befolket område af Norge. Kortet viser placering af et heltidsbrandvæsen, ti deltidsbrandvæsner og otte depoter til bekæmpelse af skovbrande. 6

7 September 2012 BRANDVÆSEN deltidsansatte, som kan nå frem til en større hændelse inden for minutter. Statens materiel hos DSB omfatter bl.a. pumper og førstehjælpsudstyr. Dimensionering efter sårbarhed Norske kommuner har siden 2001 skullet dimensionere deres beredskab i forhold til en risiko- og sårbarhedsanalyse, som skal godkendes af DSB, og som skal opfylde visse mindstekrav. Eksempelvis skal alle byer med over indbyggere have er fuldtids-brandvæsen. Der er ingen krav til afgangstiden, men lovgivningen stiller faste krav til, hvor hurtigt brandkøretøjerne skal være fremme ved forskellige objekter: Til hoteller, sygehuse og særlige virksomheder er den samlede responstid 10 minutter, mens den til almindelige boligområder er 20 minutter. Uden for boligområder er der ingen krav. Selve indsatsen afhænger af objektet og hvor mange brandfolk, der er med. Nogle steder vil slukningen således alene foregå udefra og uden, at der indsættes røgdykkere. Og så er det et krav, at der skal bruges mindst et årsværk pr indbyggere på forebyggende arbejde. Pengene sidder løst Som en direkte følge af terrorhandlingen den 22. juli sidste år er der stor fokus på det samlede beredskab i Norge, og bevillingerne går lettere igennem end tidligere, fortæller Nils Erik Haagenrud, hvis brandvæsen hidtil har kostet 560 kr. pr. indbygger. Bevågenheden betyder også, at der er kommet lidt mere fokus på omlægningen af de nuværende tre alarmnumre for henholdsvis brand, politi og sundhed til ét fælles nødnummer. Den forventede omlægning vil formentlig også betyde sammenlægning af de mange alarmcentraler til mellem seks og otte til at betjene hele Norge. 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand Ingen indtægter I modsætning til Danmark har de 325 norske brandvæsner kun få indtægter. Alt skal være beredskabs-relateret, og beredskabet skal ikke tjene penge, siger Nils-Erik Haagenrud. Det betyder en øget fokus på øvelser, træning og forebyggende arbejde. Fx kan et helt brandhold køre i skole med en brandsprøjte for at give forebyggende undervisning, og skulle der komme en alarm, kan de køre direkte fra skolen til til brandstedet uden forsinkelse. Miljø Indeklima Interkommunalt brannvesen Midt-Hedmark brann- og redningsvesen IKS har 11 brandstationer med lidt over 200 brandfolk. Kun den ene brandstation er døgnbemandet, mens de andre udelukkende har deltidsansatte brandfolk. Link: Yderligere information på Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf Fax

8 frivillige i beredskabet BRANDVÆSEN September 2012 Frivilliges indsats skal ikke begrænses Beredskabsforbundet og Landsklubben for Deltidsansatte er blevet enige om en hensigtserklæring, der beskriver arbejdsdelingen mellem ansatte og frivillige i beredskabet. Ifølge hensigtserklæringen skal frivillige være et supplement og en støtte for de øvrige personalegrupper, og frivillige skal ikke bemande slukningstog i det daglige beredskab Af Ole Borch, beredskabschef i Vejle Kommune Bladet Landklubben skriver nummer 2/2012 både under lederen og i bladet om hensigtserklæringen. Blandt andet anfører formand Karsten Andersen sin skuffelse over, at FKB ikke har underskrevet erklæringen, hvilket Falck heller ikke har. Bliv forsikret med din kollega GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2011 sendte vi 18% af bilpræmien retur. Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*. *Det koster alm. sms-takst GF Brand, Redning og Vagt Tlf I den forbindelse skriver Karsten Andersen bl.a., at der er svage beredskabsfaglige holdninger og, at nogle beredskabschefer har til hensigt at basere deres kommunes risikoprofil og dimensionering ud fra en økonomisk synsvinkel frem for en beredskabsfaglig vinkel. Retorikken hos Karsten Andersen undrer mig ikke. Ny holdning hos forbundet Det kan imidlertid undre mig, at Beredskabsforbundet har besluttet at indgå et samarbejde med Landsklubben med denne erklæring. Forbundet er de frivilliges foreningsmæssige ståsted og ikke en fagforening, og forbundet burde holde sig for god til at falde for fristelsen til et sådant samarbejde. Især er det tankevækkende, at forbundet nu har en sådan holdning efter utallige år, hvor forbundet har efterspurgt en stærk anvendelse af de frivillige. At landsklubben driver fagforeningspolitik, er forståeligt og helt legitimt, når i øvrigt argumentationen er baseret på saglige forhold. Kommunens frivillige De frivillige har kontrakt med den enkelte kommune og er ikke Beredskabsforbundets frivillige. Alle får kompetencegivende uddannelser og en stærk vedligeholdelsesuddannelse i deres speciale. De kan udnyttes operativt, og nogle kommuner har da også frivillige som en integreret del af deres udrykningsberedskab, hvor de har meningsfulde opgaver. Der skal være plads til alle Hverken faggrupper, foreninger eller andre har eneret på opgaver i redningsberedskabet i Danmark. Der skal være en naturlig respekt for de enkelte gruppers arbejde, herunder naturligvis også for deltidsansattes arbejde. De er en vital og naturlig del af beredskabet i de kommuner, der har valgt deltidsløsninger. Men det kan og må ikke hindre, at den enkelte kommune kan anvende frivillige til sit operative beredskab med de forbehold, som uddannelse, mulighed for fremmøde og prioritering sætter og naturligvis også med det forbehold, at de frivillige ikke må blive løntrykkere. Derfor er det naturligt, at kommunerne anvender frivillige på opgaver, der sjældent forekommer, og det er en samfundsmæssigt hensigtsmæssigt måde at løse disse opgaver på. En sådan løsning er netop en ansvarlig løsning beredskabsfagligt og langt hen ad vejen også en sund økonomisk holdning. Jeg kan kun tilslutte mig FKBs holdning om ikke at sætte grænser for frivilliges deltagelse i redningsberedskabet, og jeg ser naturligvis frem til saglige og fleksible lokale drøftelser, der skal sikre kommunerne det bedste beredskab for pengene. 8

9 September 2012 BRANDVÆSEN Efterårets møder Travlt efterår Redningsberedskabet er inviteret til en hel del møder i det kommende efterår 25. september Arbejdsmiljøkonference Arrangør: Brancheudvalget for Brand og Redning Sted: Nyborg Strand 27. september Høring om Brandsikkerheden i Danmark bør vi opsætte nationale mål? Arrangør: Folketingets Forsvarsudvalg og Brand- Bevægelsen Sted: Landstingssalen på Christiansborg 1. oktober Temadag om fyrværkeri Arrangør: Sikkerhedsstyrelsen Sted: Ringsted 3. oktober Temadag om fyrværkeri Arrangør: Sikkerhedsstyrelsen Sted: Vejle 9. oktober Orientering kom Frida, det digitale brandsyn, og fremvisning af en demoversion. Arrangør: FKB Mødet holdes både øst og vest for Storebælt 8. november Temadag om brandsikkerhed i almene boliger Arrangør: BrandBevægelsen Sted: Høje Taastrup november Studietur i forlængelse konferencen Den robuste kommune. Arrangør: Primo Danmark og FKB Novemberdecember Temadag om fællesindkøb Arrangør: FKB (Tid og sted ikke fastlagt endnu) november og 13. december Kursus i beredskabsplanlægning planlægning for fortsat drift. Arrangør: Beredskabsstyrelsen 22. november Temadag om brandkampagner Arrangør: FKB Nøglebokse - med eller uden nøgler FORSIKRINGSGODKENDT Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen administration 9

10 kompleks storbrand BRANDVÆSEN September 2012 Absolut en ekstraordinær hændelse Indsats med en stram ledelse, mange interessenter og skærpet beredskab Søndag den 12. august kl Alarmmelding om brand på Avedøreværket. Større indsats indledes. Oprettelse af kommandostade, KST. Mandag den 13. august Ledelses- og kommunikationsmodulet, LKM, rekvireres fra Beredskabsstyrelsen Sjælland til brug for KST. Hver dag kl Overordnet, strategisk koordinationsgruppemøde i KST. Faste deltagere: Politiinspektør Michael Kristiansen, Københavns Vestegns Politi, er koordinerende mødeleder Viceberedskabschef Peter Dræbye er operationsansvarlig på vegne af Hvidovre Kommune. Indsatsleder Politi Indsatsleder Brand Kraftværkschef Niels Christian Kjær, DONG Beredskabsstyrelsen Kemisk Beredskab Ad hoc deltog forskellige ressourcepersoner fra bl.a.: BMS kraner AGA gas DTU, professor, ekspert i betonkonstruktioner Forsikringsselskab Tirsdag den 14. august Kemisk beredskab tilkaldes for hver halve time at tage målinger for ilt, kulilte og temperatur i pillelagrene. Fredag den 24. august kl Branden i det lille højlager er slukket, og de sidste træpiller er kørt ud. Taktisk debriefing for alle interessenter. Skadestedet overgår til forstærket normaltømning af det store højlager. Tømningen ventes at tage fire uger. KST nedlægges. Det forventes, at der kan opstå brande i de træpiller, der er kørt ud i miler. En forstærket beredskabsplan for Avedøreværket træder i kraft, at alarmer herfra vil betyde afsendelse af to indsatsledere, to slukningstog, Beredskabsstyrelsen Sjælland. Efter 24. august Brandvæsnet er to gange tilkaldt for slukning af brande i træpille-milerne. Fremtid Evaluering af indsatsen på Avedøreværket samt mulighed for at forebygge lignende brande i fremtiden. Orientering Omfanget af branden med alle dens risici, herunder også for forsyningssikkerheden, har betydet, at såvel forsvarsministeren som energiministeren har været orienteret. Foto: FOTdanmark Ortofoto/Hvidovre Kommune Det store højlager er over 60 meter i diameter og rummer m 3. Det lille højlager på m 3 er helt ødelagt. To store planlagre på hver m 3. Omkast (trafikknudepunkt) for transportbånd. Beskyttet af gnistdetekteringssystem, snifferanlæg og sprinkler. 400 meter delvis underjordisk transportbånd fra træpillelagre til selve kraftværket. 10

11 September 2012 BRANDVÆSEN kompleks storbrand Alt imens dozere kørte træpiller ud fra det lille højlager, sørgede værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen for at pøse vand på de brændende lommer, der til stadighed dukkede op. Måske den mest komplekse indsats i mange år En giftig cocktail af mange risici komplicerede indsatsen på Avedøreværket. Men det kunne have været meget værre En af de senere års mest komplekse indsatser i Danmark i forhold til rigtig mange risici er gået ubemærket hen over de fleste. Branden på Avedøreværket var hverken banal eller hurtigt slukket, og både risiko, indsats og skade kunne være blevet langt værre, hvis vejret havde været en modspiller i stedet for medspiller. Konsekvenserne af en tilsvarende hændelse midt i en snestorm kunne have været katastrofale. Heldigvis har det fortrinsvis været tørvejr uden meget blæst. Søndag middag den 12. august opdagede nogle medarbejdere på Avedøreværket i Københavns vestegn røg fra et transportbånd med træpiller i 30 meters højde. De slog øjeblikkelig alarm til 112, og alarmcentralen sendte straks to slukningstog fra Vestegnens Brandvæsen. En banal brand i lidt træpiller lyder ikke af meget, men banaliteten blev hurtigt pillet væk og erstattet af det ene risikomoment efter det andet: Det havde man ikke forudset Transportbåndet forbandt nogle gigantiske lagre, hvoraf det største er 50 meter højt, rummer kubikmeter og er et af de største af sin slags i verden. Under projekteringen var den største bekymring selvantændelse inde i lageret, og vigtigste beredskab var derfor et stort lager af inert gas, 11

12 kompleks storbrand BRANDVÆSEN September 2012 som kunne pumpes ind i tanken og fortrænge ilten. Ingen havde imidlertid forestillet sig, at ilden kunne komme oppefra via transportbåndet, der kommer med friske træpiller fra en stadig strøm af skibe. Det gjorde det også den 12. august. Ingen særlig brandsikring Transportbåndet var et gummibånd i en ti meter bred, overdækket konstruktion, der benyttes overalt i verden, fx i Rotterdam, hvor der er enorme modtager-faciliteter til træpiller efter samme princip. Båndet førte direkte ind i toppen af de runde højlagre, der næppe kan kaldes siloer, selv om de er runde. Når der ikke transporteres piller til lagret, lukker et spjæld i toppen af siloen, men spjældet har ikke konstruktion som en branddør, og da branden blev opdaget, kan båndet allerede have sendt brændende træpiller ind i toppen af lageret. Under alle omstændigheder lykkedes det ikke at begrænse ilden til træpillerne på transportbåndet. Risiko for eksplosion Enhver indsats skulle nu nøje overvejes i forhold til eksplosionsfare. Selv om der kun var ild i toppen af det lille højlager, udgjorde slukningen en særlig risiko. Vand på et ulmende bjerg af træpiller kunne hvirvle masser af træstøv op i luften med efterfølgende risiko for, at det antændtes til en kæmpe støvgas-eksplosion. Følgerne ville være uoverskuelige, og de tykke betonvægge ville ikke kunne modstå trykket. En sådan eksplosion i det store højlager ville muligvis endda kunne skade selve kraftværket 400 meter væk. Ikke ild i det store lager - næsten Heldigvis blev træpillerne den dag kørt ind i det lille højlager på kubikmeter, og ud over et forsøg på at slukke Containere med grus skal afbøde trykket fra et muligt kollaps i det lille højlager. Størrelsesforholdet fremgår af de overdækkede transportbånd, der er ti meter brede. 12

13 September 2012 BRANDVÆSEN kompleks storbrand Vand på et ulmende bjerg af træpiller kunne hvirvle masser af træstøv op i luften med efterfølgende risiko for, at det antændtes til en kæmpe støvgaseksplosion. Følgerne ville være uoverskuelige, og de tykke betonvægge ville ikke kunne modstå trykket. 13

14 kompleks storbrand BRANDVÆSEN September 2012 ilden på transportbåndet i 30 meters højde, blev der sat alt ind på at holde ilden ude af det store lager, der er mindre end to år gammelt. Det lykkedes næsten. Ved en inspektion blev der i toppen af siloen opdaget glødende områder, som det lykkedes at slukke med forholdsvis små mængder vand. Kraftværket og dermed forsyningssikkerheden var dermed ikke truet. Farligt vand Vand ville også kunne starte en bioproces, så træpillerne begyndte at varme og selvantænde steder, der ikke allerede brændte. Samtidig har vand en særdeles uheldig virkning på træpiller. Hvis de tørre træpiller får vand nok, kan de udvide sig til det femdobbelte. Det kunne presse siderne ud, så hele lagerkonstruktionen kollapsede. Varme svækker beton Det lille højlager på kubikmeter stod ikke til at redde, og efterhånden som ilden langsomt åd sig ned i træpillerne, ville den kraftige varme svække betonvæggene. Tilmed vil betonens styrke forringes i op til en uge efter, at den er kølet ned, og risikoen for en kollaps af bygningen var ikke kun teoretisk. Eneste udvej var hurtigst muligt at tømme lageret nedefra med dozere og lægge træpillerne udenfor i nogle store miler. Ti mand fra beredskabsstyrelsen oversprøjtede samtidig træpillerne med vand fra to vandkanoner og tre C-rør. Gassen er ikke giftig, men Værkets eget lager af inert gasser nitrogen og CO 2 blev hurtigt brugt op i den første, forebyggende indsats, og nye forsyninger skulle hentes i tankvogne fra bl.a. Sverige. Gasserne er ikke en naturlig del af atmosfærisk luft og ikke i sig selv giftige, men et stort udslip i et lukket rum ville øjeblikkelig opsuge al ilt, så mennesker blev kvalt. Det betød, at transporten over og især under Øresund skulle foregå om natten, hvor tunnelen kunne lukkes af for anden trafik. Med andre ord en særlig logistikopgave med inddragelse af politiet. DONG krav skulle overholdes DONG er kendt for sin fokus på sikkerhed, og selv om brandfolk og andre udefra kommer for at hjælpe med en indsats og har sikkerhed i rygraden, skal DONGs egne sikkerhedskrav opfyldes. Brandfolk er vant til hjelme og sikkerhedssko, men på Avedøreværket er sikkerhedsbriller også et standardkrav til alle uden undtagelse, så dem blev der udleveret masser af. Dog måtte der de allerførste dage ses bort fra DONGs krav til et særligt sikkerhedskursus for enhver, der kommer ind på værket. Hvordan kommer man væk? Avedøreværket ligger i det sydøstlige hjørne af Avedøre Holme og ud mod Køge Bugt. Værket hører under Seveso-II direktiver, fordi det har et lager på 80 tons ammoniak, der benyttes til røgrensning. DONG har derfor skarpe beredskabsplaner til brug i tilfælde af et ammoniakuheld, og de blev nu omskrevet til en interimistisk varslingsprocedure og særlig evakueringsplan, hvis et eventuelt ammoniakudslip skulle drive over indsatsområdet. Planen indeholdt bl.a. evakuering med redningsbåde fra værkets havnekaj. Beredskab fra hele landet deltog i slukningen Lang indsats med store styrker fra alle niveauer af beredskabet. Gnidningsfrit samarbejde, klare aftaler og entydig ledelse sikrede en god indsats Alle niveauer i redningsberedskabet og lidt til har været med i indsatsen på Avedøreværket. Den akutte indsats varede to uger, hvor branden krævede et usædvanligt forbrug af materiel og folk og pressede beredskabet til det yderste. Allerede det første døgn voksede styrken til et halvt hundrede mand fordelt på egentlige brandfolk, folk fra Beredskabsstyrelsen, DONGs egne folk og en særlig styrke af kranfolk m.v. fra flere entreprenører. Til tider holdt en ambulance standby på værket, og naturligvis var politiet på stedet både ledelsesmæssigt, til at sørge for afspærring og ikke mindst til at eskortere tankvogne med inert gasser. De første par uger var styrken på minimum 25 beredskabsfolk i døgndrift og i perioder op til 60 mand. Alene Beredskabsstyrelsen har opgjort sin del til mandetimer de 14

15 September 2012 BRANDVÆSEN kompleks storbrand Det var en helt speciel udfordring med vandkanoner i 30 meters højde at slukke de brændende træpiller på transportbåndet, inden de nåede toppen af det store højlager. Operationen lykkedes. Foto: Københavns Vestegns Politi. første to uger. Det er så stor en indsats, at alle styrelsens centre på skift har leveret mandskab for ikke at tappe de enkelte helt for energi. Ros til samarbejdet Alle deltagere i indsatsen på Avedøreværket roser samarbejdet mellem de forskellige beredskaber såvel som de private entreprenører, der blev tilkaldt. Resultatet skyldes både en høj grad af professionalisme hos alle og en entydig fordeling af ansvar og opgaver. Hele Storkøbenhavn er med De to slukningstog fra Vestegnens Brandvæsen, der blev sat ind ved førsteindsatsen, blev hurtigt suppleret med yderligere to slukningstog fra Københavns Brandvæsen, samt af et slukningstog fra Beredskabsstyrelsens center i Næstved. Støttepunkt Greve sørgede for lys, og styrelsens Frivilligcenter i Hedehusene stod for forplejning, når DONGs egen kantine havde lukket. De 3-4 drejestiger, der har været i brug, kom både fra Vestegnens Brandvæsen og fra forskellige brandvæsner i Storkøbenhavn. Her har kommunerne en fælles aftale om at hjælpe hinanden uden bagefter at sende en regning. Dette er ikke uvæsentligt for de fem kommuner bag Vestegnens Brandvæsen, heriblandt Hvidovre, der ikke risikerer efterfølgende at få en stor regning for hjælpen udefra. Når sidste glød er slukket Ved visse indsatser kan redningsberedskabet skrive en regning for fx oprydning, og for ikke bagefter at skulle diskutere, om og hvornår beredskaberne ville kunne sende en regning, er der tidligt i indsatsen lavet en klar aftale med DONG og selskabets forsikringsselskab: Brandvæsnerne har en forpligtelse til at slukke, og det er gratis for DONG, men i det øjeblik den sidste glød er slukket, vil en indsats blive betragtet som 15

16 kompleks storbrand BRANDVÆSEN September 2012 Branden kan være opstået, fordi et leje på transportbåndet er brændt varmt. Branden har fuldstændig deformeret konstruktionen med transportbåndet, som BMS her er ved at gøre klar til at pille ned. afhjælpende med mulighed for at sende regningen videre. Det daglige beredskab kan ikke lukke - Ved så store indsatser er uvurderligt, at indsatslederen på stedet ikke selv skal kontakte kolleger og entreprenører hver gang, der er behov for hjælp. Hele den del har alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen klaret yderst professionelt, lyder det fra viceberedskabschef Peter Dræbye i Hvidovre. - Det er også alarmcentralen, der har disponeret køretøjer og sørget for, at Vestegnens fem kommuner stadig kunne få slukket brande og reddet fastklemte mennesker ud af havarerede biler, selv om Avedøreværket krævede alt det lokale mandskab. - Hele det daglige beredskab skal jo stadig fungere, når vi har en kæmpeindsats. Ja, vi skal kunne klare flere store indsatser samtidig, siger Peter Dræbye, der på det nærmeste har boet på Ledelsen ligger fast Avedøreværket i flere uger og kun har været hjemme for at sove nogle få timer om natten. Uanset hvor mange niveauer af beredskabet, der deltager i en indsats, ligger ansvaret for brand og redning alene hos den vagthavende indsatsleder. Denne ansvarsfordeling kan ikke diskuteres, understreger viceberedskabschef Peter Dræbye fra Hvidovre. Den 12. august var Rødovres viceberedskabschef, Horst Gregor Nielsen, vagthavende indsatsleder i Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Albertslund og Brøndby. Bagvagten lå hos beredskabschef Peter Seloy, Albertslund. Det var derfor alene de to, der havde ansvaret for førsteindsatsen. 16

17 September 2012 BRANDVÆSEN kompleks storbrand To BMS-kraner, hver med en kapacitet på 500 tons og en bomhøjde på op til 158 meter løftede hatten af det lille højlager. Foto: Peter Dræbye. Det helt store isenkram BMS havde kranerne til at løfte opgaven Kreativiteten kom i højsædet, da BMS blev tilkaldt til Avedøreværket for at assistere beredskabet. Når udfordringerne blev formuleret, lød det gang på gang fra BMS-folkene: Det klarer vi. Og det gjorde de, lyder det imponeret fra viceberedskabschef Peter Dræbye. BMS havde både værktøjet og ideerne. Container-mur Da det lille højlager stod i fare for at Sammenlagt har BMS brugt maskintimer på Avedøreværket, men det er mange flere mandetimer, for en del udstyr kræver tre mand til betjening. kollapse ned over værdifuldt udstyr, der ikke kunne flyttes, byggede BMS en beskyttelse af containere, overdækket med stålplader, og en tilsvarende stjernemur blev bygget halvvejs rundt om den runde lagerbygning. Denne idé var tidligere afprøvet i mindre udstrækning, da to højhuse i Rødovre skulle sprænges bort, og Rødovres viceberedskabschef, Horst Gregor Nielsen, var netop en af indsatslederne på Avedørebranden. Til de to opgaver skaffede BMS 166 containere med hver 10 tons grus i fra City Container. Alle blev leveret inden 17

18 kompleks storbrand BRANDVÆSEN September 2012 Kreativitet har altid været en styrke for regionschef Kim Hvolbøl fra BMS, og så hjalp det, at han som barn har leget med legoklodser, mener han. Her er klodserne bare sammensvejste containere med et påsvejst ståldæk til beskyttelse af teknisk udstyr. Foto: Peter Dræbye. for ni timer og herefter løbende stillet op med 3-4 kraner. Containerne blev svejst sammen og derefter påsvejst 280 tons HEB stålprofiler som forskalling. Øverst blev lagt 450 køreplader, som ligeledes blev svejst sammen med 50 % overlæg som tag og sider. Hele konstruktionen var beregnet til at kunne tåle nedfaldne genstande på 600 kg pr. kvm. Tusindvis af timer Alene de fem første dage havde BMS 22 mand på opgaven, samt en ingeniør til at lave beregninger af vægte på de forskellige effekter, tage, transportbånd m.m. der skulle støttes af og nedskæres. Sammenlagt har BMS brugt maskintimer på Avedøreværket, anslår regionschef Kim Hvolbøl, men det er mange flere mandetimer, for en del udstyr kræver tre mand til betjening. Dertil kommer et endnu ukendt antal timer fra underleverandører. 7 mobilkraner + det løse Gennem forløbet har BMS haft følgende udstyr i brug på Avedøreværket: 1 stk. 300 tons mobilkran 2 stk. 500 tons mobilkraner 1 stk. 220 tons mobilkran 1 stk. 160 tons mobilkran 2 stk. 100 tons mobilkraner 2 stk. bæltekraner med krog og grap til udtagning af træpiller m.m. 1 stk. 220 tonsmeter lastbilkran 2 stk. 175 tonsmeter lastbilkraner 3 stk. 85 tonsmeter lastbilkraner 4 stk. kørepladebiler (jernpladeudlægning) ca. 600 plader 1 stk. 103 meter lift 1 stk. 70 meter lift 2 stk. 53 meter lifte 1 stk. 45 meter lift Dertil kommer store blokvogne efter behov for fjernelse af nedtagne genstande. 18

19 September 2012 BRANDVÆSEN kompleks storbrand 170 tons gas i døgnet Forebyggende indsats fra tankbiler i pendulfart Lugerne i toppen af det store højlager, 50 meter over jorden, blev forseglet for at holde på de inaktive gasser. Den opgave klarede BMS. Avedøreværkets lager af inert (inaktive) gasser holdt ikke ret længe, da først det store træpillelager skulle fyldes med gas som værn mod mulig brandspredning. Forbruget var hurtigt oppe på 170 tons gas i døgnet, og AGA, der er fast leverandør af gasser til DONG, kunne ikke nå at producere så meget på fabrikken i København. AGA måtte derfor supplere med nitrogen og CO 2 fra fabrikken i Sverige. Tankvogne med tons gas kørte nærmest i pendulfart til værket, og kom gassen fra Sverige, foregik transporten om natten, hvor Øresundstunnelen imens blev lukket af sikkerhedshensyn. i det store højlager. Først da DONG fik tætnet lugerne, kom virkningen for alvor, fortæller kraftværkschef Niels Christian Kjær. Derefter er det lykkedes at holde temperaturen i lageret stabilt på kun grader, vel at mærke efter målinger for hver meter i hele lagerets højde. Stabil temperatur I begyndelsen var effekten af gasserne imidlertid begrænset. Højlageret var ikke 100 % tæt, og meget af gassen forsvandt ud gennem luger øverst 19

20 Pukkelpop katastrofen BRANDVÆSEN September 2012 Den usandsynlige virkelighed Mens live-musikken bragede, fejede et ekstremt uvejr hen over området Ingen havde i deres vildeste fantasi kunnet forestille sig det, der skete i den belgiske by Pukkelpop den 18. august Sandsynligheden for et sådant sammenfald af uheldige omstændigheder var lig nul. Alligevel blev det uvirkelige pludselig virkeligt: I dagene august skulle Pukkelpop endnu en gang danne ramme om en gigantisk musikfestival i stil med Roskildefestivalen. Arrangørerne havde 25 års erfaring, og unge var forsamlet for at høre musik fra otte scener. Langt de fleste boede på to midlertidige campingpladser i umiddelbar nærhed med plads til Solen bagede over området og fik hen ad eftermiddagen en fugtig, varm luft til at stige op. Kold luft blev presset ned og dannede turbulens. Mørke skyer trak sammen, og pludselig kl , mens live-musikken bragede, fejede et ekstremt uvejr hen over området i et bælte på blot 100 meter. I løbet af 20 minutter skabte torden, lyn, 36 mm regn, hagl på op til 3 cm i diameter og vindhastigheder på op til 170 km/timen et uvirkeligt kaos. 20 meter høje træer væltede. Scener blev revet fra hinanden, og campingtelte hvirvlet rundt. Området lignede en slagmark. 5 mennesker omkom, 133 blev kvæstet og yderligere 200 blev efterfølgende behandlet for mindre skader. Orkanen fejede ind over området i et 100 meter bredt bælte. Myndighederne modtog over 300 alarmopkald uden for festivalområdet. døgnvagt store skader store udfordringer

21 September 2012 BRANDVÆSEN Pukkelpop katastrofen Sociale medier er uvurderlige i krisekommunikation Myndighederne skal lære at bruge Twitter og Facebook i det daglige, så den kan det ved katastrofer. Kraftig opfordring fra brandchefen i Antwerpen efter festival-katastrofe i Belgien sidste sommer Den vigtigste læring fra katastrofen i Pukkelpop sidste sommer gjaldt noget så simpelt som brugen af sociale medier. Pukkelpop var ganske enkelt den første store hændelse, hvor Twitter og Facebook fuldstændig dominerede kommunikationen vel at mærke uden at beredskabet var forberedt på det eller selv i stand til at deltage aktivt. På FKBs årsmøde gav Chris Addiers, chef for Antwerpen Brand og Redning, sine danske kolleger en dramatisk præsentation af den utænkelige hændelse i Pukkelpop, og han sluttede af med en kraftig anbefaling af at indtænke sociale medier i det daglige beredskab. Orkan af meddelelser Hidtil har al krisekommunikation bestået i formelle meddelelser fra myndigheder til befolkningen og med en vis forsinkelse. Efter stormen i Pukkelpop kom en orkan af elektroniske meddelelser uden forsinkelse. Alt var her og nu. Først sms er, så opkald på mobiltelefoner, fordi alle havde behov for at fortælle, at de havde det godt, eller ville spørge til andre, og som det tredje et hav af mms er, fordi alle ville udveksle billeder og videoer med hinanden. Den enorme brug af Twitter var en øjenåbner for de belgiske myndigheder. Mens almindelig krisehåndtering alene kan bekræfte eller afkræfte rygter og kan give følelsesmæssige reaktioner med hensyn til vrede, sorg, frygt og håb, så er de sociale medier oplagte muligheder for to-vejs krisekommunikation mellem myndigheder, medier og borgere. Fantastisk værktøj Sociale medier er ganske enkelt unikke redskaber i krisehåndtering. Brugt den rigtige måde kan de give krisestaben et hurtigt overblik over situationen, ikke alene på skrift men også i data, billeder og video. Oplysningerne skal så evalueres i forhold til troværdighed om den enkelte hændelse, men der er ingen tvivl om, at tweets om ulykker er langt mere end rygter, understregede Chris Addiers, der forestillede sig en intelligent, elektronisk behandling af informationer fra sociale medier for at få et hurtigere overblik over naturkatastrofer og andre store hændelser. På den måde vil befolkningen indgå som en både naturlig og væsentlig del af enhver krisehåndtering. På dette års Pukkelpop Festival kunne arrangørerne løbende sende meddelelser til gæsterne via storskærme overalt på området. Både på skærmene og på Twitter ville man kunne give festival-deltagerne besked om, at pladsen skulle evakueres. Men hvor evakuerer man mennesker hen, spurgte Chris Addiers. Sociale medier må ikke ignoreres - Selv om man ikke er vant til at bruge de sociale medier, skal man som brandchef være bevidst om deres betydning, og det kan true hele organisationen, hvis man bare ignorerer dem, sagde Chris Addiers. På baggrund af erfaringerne fra 2011 var han derfor meget klar i sin anbefaling: 21

22 Pukkelpop katastrofen BRANDVÆSEN September 2012 Twitcident IEt helt nyt begreb er på vej inden for sociale medier, Twitcident. Det betegner en lokal begivenhed, der genererer en storm af elektroniske meddelelser på fx Twitter. Ud fra, hvor de mange meddelelser bliver sendt, kan man placere hændelse, og med en elektronisk filtrering af indholdet vil myndighederne også hurtigt kunne danne sig et billede af, hvad der foregår. Beredskabet bør bruge sociale medier til daglig Beredskabet bør overvåge sociale medier fra den allerførste minut af hændelse Beredskabet bør kommunikere gennem de sociale medier så hurtigt som muligt Sociale medier bør betragtes som en værdifuld informationskilde og som det bedste værn mod rygter Beredskabet bør bruge alle de nye informationskilder som grundlag for beslutninger Beredskabet bør integrere befolkningen i krisehåndtering Beredskabet bør have en centralt placeret medarbejder på operationelt niveau til at indsamle informationer og overvåge udviklingen under kritiske hændelser. Meteorolog på døgnvagt I år var mobilnettet udbygget til at kunne klare 10 mio. sms er i timen. Sikkerheden strammet meget på Pukkelpop 2012 Ud over betydningen af sociale medier viste katastrofen i Pukkelpop, hvordan ekstreme vejrsituationer er en trussel, man skal tage alvorligt, og fremover bør et vejr-beredskab være en naturlig del af store, udendørs arrangementer, lød det fra brandchef Chris Addiers. Ved Pukkelpop festivalen 2012 var en uddannet meteorolog på stedet under hele arrangementet. Et alternativ havde været en aftale med en meteorolog om at følge vejret i området, samt en fast telefonisk kontakt. I 2012 indførtes desuden skærpede krav til både kvalitet og forankring af de store telte, og de lette partytelte blev forbudt. Overnatningen er nu fordelt på flere campingpladser med langt større afstand mellem teltene end tidligere. Det er sket både af sikkerhedshensyn og fordi, pladsmangel giver aggressive følelser, forklarede Chris Addiers. Stort sammenhold Både hændelsen i Pukkelpop og andre hændelser har vist en stor hjælpsomhed, og solidaritet er ikke uden betydning, når man skal håndtere katastrofer, sagde Chris Addiers. Det gælder både rent fysisk, at vi som mennesker naturligt sympatiserer med dem, vi står ved siden af, og i forhold til at bruge de sociale medier, forklarede han. Jeg-er-ok app Katastrofen sidste år førte endvidere til udvikling af en særlig app til mobiltelefoner. Dens eneste funktion var at Festival 2012 Allerede til dette års Pukkelpop festival var de belgiske myndigheder klar med en revideret beredskabsplan, hvor sikkerheden havde fået en kraftig justering. Bl.a. indførtes en særlig sikkerhedsprocedure ved vindhastigheder over 72 km/timen. Storskærme overalt på festivalområdet viste løbende vejrmeldinger, forklarede flugtruter og meget andet. Det var ikke påtaget dramatik, da brandchef Chris Addiers fortalte om en altødelæggende storm, der knuste musikfestivalen i Pukkelpop. Situationen var kritisk. Foto: Larsen & Partnere. 22

23 September 2012 BRANDVÆSEN Pukkelpop katastrofen Store popler væltede som tændstikker. I dag er også de tilbageblevne popler fældet og erstattet med lindetræer, der har et langt større rodnet. meddele andre, at man har det godt. En slags jeg-er-ok app, som man hurtigt kan sende. Og hvis området skulle blive ramt af en ny katastrofe, var mobilnettet denne gang udbygget til at kunne håndtere 10 mio. sms er i timen, lige som 3Gnettet fik doblet sin kapacitet, og der var indført gratis Wi-Fi med tre hotspots. Nærmeste sygehus er ikke altid det rigtige Ved enhver katastrofe er det en naturlig reaktion at køre tilskadekomne til nærmeste sygehus, således også ved Pukkelpop 2011, hvor nærmeste sygehus 6 km væk modtog 53 sårede. Alle de hårdest kvæstede blev kørt til og behandlet på sygehuse inden for 22 km. 20 sårede blev imidlertid kørt i bus til sygehuse, der lå 48 og 58 fra katastrofeområdet. Samlet medvirkede 60 ambulancer og en masse privatbiler ved transport af de kvæstede. Hele redningsarbejdet foregik stort set gnidningsfrit. Her viste mange års planlægning samt det væsentlige, at redningsfolkene kendte hinanden, deres værdi, sagde brandchef Chris Addiers i sit foredrag. Derimod nåede redningsfolkene ikke mentalt at følge med. Skiftet fra almindeligt beredskab til katastrofealarm var så pludseligt, at de ikke havde tid til at opbygge et beskyttende, mentalt skjold. Med andre ord kom redningsfolkene ikke kun udefra og ind for at redde. De skulle håndtere krisen som alle andre og blev da også efterfølgende tilbudt krisehjælp over lang tid. 23

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge.

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Velkommen Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Fyrværkeriulykke St.Andst 8 oktober 2011 kl.10.42 Sending 1: kl.10.50 Bygningsbrand

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport Ishøj Kommune Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune December 2011 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport December 2011 Side 2 af 13 Behandling

Læs mere

2. juni 2015. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet.

2. juni 2015. Hvidbog - navngivning af 60-fællesskabet. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet. Den politiske styregruppe besluttede på sit møde den 27. maj 2015 at sende navnet på &0- selskabet i høring. Orienteringen blev lagt projektets hjemmeside samt

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015 NOTAT Haderslev Kommune Infrastruktur og Sikkerhed Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev www.haderslev.dk/brand Dir. tlf. 74 34 20 02 Mobil 23 62 98 82 esge@haderslev.dk 9. januar 2015 Sagsbehandler: Esge Homilius

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Referat. fra. Foreningen af Kommunale Beredskabschefers kredsformandsmøde mandag den 2. juni 2014 kl. 13.15 i København (frokost fra kl. 12.

Referat. fra. Foreningen af Kommunale Beredskabschefers kredsformandsmøde mandag den 2. juni 2014 kl. 13.15 i København (frokost fra kl. 12. Referat fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefers kredsformandsmøde mandag den 2. juni 2014 kl. 13.15 i København (frokost fra kl. 12.30) Afbud: Per Højriis Vedsted, Henrik Jørgensen, Poul Laursen

Læs mere

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Om Beredskabsstyrelsens vurdering af konsekvenser ved et samarbejde mellem Greve og Solrød kommuner om det afhjælpende

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden og processer...

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Roskilde Brandvæsen Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1

Roskilde Brandvæsen Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1 Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1 D. 6. december 2013 ramte stormen Bodil Danmark med orkan og forhøjede vandstande. Flere områder i Roskilde Kommune blev dengang hårdt

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Skærbækværket Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Borgermøde 24. Februar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Borgermøde 24. Februar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Borgermøde 24. Februar 2014 Redningsberedskabet i Danmark Det kommunale Redningsberedskab Kommunalbestyrelsen 241 brandstationer + 54 hjælpebrandstationer

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Mødet mandag den 30. januar 2012 kl. 09:30 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Afbud fra Hanne Agersnap Endvidere var til stede:

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 1. september 2013 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 1. september 2013 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 1. september 2013 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen,

Læs mere

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Søren Kærsgaard Martin Damm Mette Touborg Thomas Adelskov Gert Jørgensen Stén Knuth

Læs mere

NORDLIGE PARALLELBANE 8, VANDEL ERHVERVSPARK, 7184 VANDEL

NORDLIGE PARALLELBANE 8, VANDEL ERHVERVSPARK, 7184 VANDEL SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DANMARK ENGROS APS BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse NORDLIGE PARALLELBANE 8, VANDEL ERHVERVSPARK, 7184 VANDEL Revideret: 06.08.2014

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg

Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG Primo seminar d. 8. oktober 2014 Redningsberedskabets Strukturudvalg Baggrund Deloittes budgetanalyse af redningsberedskabet fra 2012 Aftalen om redningsberedskabet

Læs mere

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold Dan-Foan Aps.... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 2 2 Planens mål... 2 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om

Læs mere

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste?

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? - det kan du som Robust Borger www.robustborger.dk Som Robust Borger lærer du at håndtere forskellige kritiske situationer. Gennem uddannelsen får du viden

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Notat om indsatsledelse

Notat om indsatsledelse Vestsjællands Brandvæsen Notat om indsatsledelse Indsatslederes opgaver - og indsatsledelsens organisering i de 6 kommuner der indgår i Vestsjællands Brandvæsen, herunder oplæg til proces for at finde

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN Bright Star Fireworks A/S Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB)

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup Revideret: 25.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Det var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren:

Det var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren: FORSØG MED SKÆRESLUKKER I PERIODEN APRIL - JUNI 2007 RAPPORT V. 1.3 TIL OFFENTLIGGØRELSE KØBENHAVNS BRANDVÆSEN BRAND- & REDNINGSAFDELINGEN H. C. ANDERSENS BOULEVARD 23 1553 KØBENHAVN V Side 1 af 9 /HET

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af ulykkes- og sikkerhedsrisici på danske uddannelsesinstitutioner udsendt juni 2009.

Forebyggelse og håndtering af ulykkes- og sikkerhedsrisici på danske uddannelsesinstitutioner udsendt juni 2009. Indledning Denne beredskabsplan for Randers Social- og Sundhedsskole er udarbejdet med udgangspunkt i gældende lovgivning, herunder Undervisningsministeriets vejledning Forebyggelse og håndtering af ulykkes-

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Retningslinjer for brandvagter

Retningslinjer for brandvagter Retningslinjer for brandvagter Baggrund Når Haderslev Brand og Redning giver tilladelse til et arrangement, kan der, som vilkår for tilladelsen stilles krav om, at der under arrangementet skal være en

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Brand Trafi kulykker Oversvømmelser Orkaner Snestorm Miljøforurening Strømsvigt Søredning Evakuering Forplejning Kommunikation Redningshundetjeneste

Brand Trafi kulykker Oversvømmelser Orkaner Snestorm Miljøforurening Strømsvigt Søredning Evakuering Forplejning Kommunikation Redningshundetjeneste Det danske samfund og redningsberedskabet har brug for frivillige. Sådan nogen, der ikke er sig selv nok. Sådan nogen, der stopper op, hvis andre har brug for hjælp. Ikke fordi de vinder noget ved det,

Læs mere

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Referat Beredskabskommissionen 09-01-2015 Dato 9. januar 2015 Tid 16:00 Sted Beredskabscenter Frederikshavn NB. Bemærk kommissionsmøde kl. 16.00 og nytårsparade kl. 17.00 Fraværende Ingen Stedfortræder

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Bjarne

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Havneterminalen Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN 2012/13 LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN kursuskatalog Lyngby-Taarbæk Brandvæsen tilbyder, i samarbejde med personaleafdelingen, kurser i førstehjælp til forskellige målgrupper, samt i brandslukning/brandcertificering.

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 3. april 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 3. april 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 3. april 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammerne for etableringen og udvikling af "Brand og Redning Vestsjælland". Ejerstrategi

Læs mere

Organisering af indsatsområde

Organisering af indsatsområde Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Notat vedr. beredskab i forbindelse med uheld ved vindmøller

Notat vedr. beredskab i forbindelse med uheld ved vindmøller 12. juli 2012 Peggy Friis Notat vedr. beredskab i forbindelse med uheld ved vindmøller Indhold Indledning... 2 Forhold i forbindelse med uheld ved vindmøller... 3 Arbejdsulykke & akut sygdom... 3 Løbskkørsel/havari

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Velkommen til. Frivilligcenter Hedehusene. Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe

Velkommen til. Frivilligcenter Hedehusene. Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe Velkommen til Frivilligcenter Hedehusene Praktiske forhold Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe Rygning: I rygeomåde ved indgangen Udenfor

Læs mere

Beredskabsplan Revideret

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato> Beredskabsplan Revideret Beredskabsplan Side 2 af 13 Revideret: 2015-03-01 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træners rolle: Hvis det er en mindre

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering 15. Status 100 dage Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering Sagsfremstilling Beredskabsdirektøren orienterer på møde bestyrelsen

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009 Referat fra møde i mandag den 27. april 2009 Mødet startede kl. 08:00 på Beredskabsstationen, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Orientering...

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune Samarbejdsaftale om udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet mellem Faxe Kommune og Næstved Kommune April 2013. Kapitel 1 Aftalens parter, formål og varighed 1 Aftalen udstikker

Læs mere

Oplæg til øvelsesafvikling

Oplæg til øvelsesafvikling Oplæg til øvelsesafvikling Øvelse Kompetencemål Indholdstemaer Sted: Instruktør/kontakt Bemærkning 1 Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre virke som røgdykker og på en sikkerhedsmæssig

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere