Hvad kan forældre egentlig bruges til? Ved formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte

Transkript

1

2 Hvad kan forældre egentlig bruges til? Ved formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte

3 Hvordan kan vi i højere grad gøre brug af forældrenes ressourcer til at skabe inkluderende miljøer fra 0-18 år?

4 Plakat der hænges op til hvert møde! Vi voksne, er her for børnenes skyld!!!

5 Skole og Forældre Foreningen er forældrenes vagthund, der overvåger, at Folkeskoleloven bliver overholdt i ord såvel som i ånd. Skolebestyrelserne er medlemmer Forældreorganisation der gerne vil påvirke samarbejdet mellem hjem, skole og samfund skolebestyrelsernes indflydelse på folkeskolens arbejde forældrenes indflydelse på og ansvar for skolens arbejde skolepolitiske holdninger i offentligheden, samt påvirke lovgivningen i spørgsmål om skolepolitik Enten direkte eller gennem fx publikationer, kurser, mm Yder rådgivning til skolebestyrelser

6 Forældre af i dag

7 Vi starter her.

8 Hallo er der nogle?

9 Vi elsker de små pus

10 Også selv om de ikke ligner Brad Pitt eller George Clooney,- og kun faderen

11 Vi tager tiden til dem. næsten

12 Flere kender nok denne situation..

13 og så går vi ind i konkurrencen om, at være Super Mom

14 Vi støtter deres udvikling

15 Faderen har også lidt indflydelse

16 Vi sørger for dem..

17 Hvilken type mor/far er du? Empati-udvikleren Curling-forældrene Helikopter-forældrene Spejl-forældrene Ambitiøse forældre

18 . Og I tænker hvad med De børn der har valgt de forkerte forældre. De forældre fylder rigtig meget! Brian, Dennis, Jasmin, Haman, Deres forældre kan OGSÅ noget. De skal have en anden tilgang

19 For-di Forældre i dialog

20 Alle forældre skal, som udgangspunkt ses ressource

21 Vi skal se børnene som en helhed Omgivelser/forældre Omgivelser/forældre Omgivelser/forældre

22 Vi ved alle,- at inde i vores børns gener findes en.

23 Hvem er forældrene i skolen? De vil gerne. Men deres viden er fra. Benedikte

24 Danske børn ser mere til deres forældre. To timer sammen med mor om dagen, og halvanden time med far, viser en ny undersøgelse. Danske forældre bruger i dag mere tid på at være sammen med deres børn end for 20 år siden. I snit får børn tre kvarters mere omsorgstid daglig. Det skriver Politiken onsdag. d. 20. april, 2011

25 Hvordan kan vi guide dem til at være forældre i deres børns læring? Tips og ideer til effektiv opbakning til dit barns skoleliv Fællesskab Udveksling af erfaringer

26 Hvad er det for nogle børn og unge vi har?

27

28 Hvordan fanger vi eleverne? YouTube: RSA Animate - Changing Education Paradigms

29 Viden om sig selv

30 Selvværd og selvtillid

31

32 Motivation

33 Gribe fat i livet

34 Glæden ved at blive til noget eller måske mere nogen!!!!

35 Ansvaret Dig, mig fælles

36

37 Hvem har ansvaret for Peters skolegang? Er nutidens forældre ikke deres opdragelsesansvar voksent eller er det skolen, der svigter sit ansvar, når disciplinen og resultaterne i de danske skoler er for ringe? Er skole-hjem samarbejdet en del af løsningen? Eller måske en del af problemet?

38 Web-tv: Har vi en aftale? Om forældreansvar

39 Forældre som ressource Virkningen af forældrenes engagement på elevernes kundskaber Professor Charles Desforges OBE Eller på Skole og Forældres hjemmeside:

40 Skolegang Færdigheder: f.eks: læsning Holdninger: f.eks: ansvarlighed udholdenhed Værdier: f.eks: medborgerskab læring

41 lo ach hi

42 Fælles mål Et fælles ansvar Forældre kontra skole - Effekt på indlæringen Fra Sacker et al (2002) Professor Charles Deforges OBE

43 Tydelig besked til forældrene Du betyder noget! Start tidligt! Bliv ved! Vær bare interesseret!

44 Eksempler på Læring i familien - forældre som ressource for deres børns læring

45 Dansk National Kompetence regnskab "10 kompetencer i fremtiden Sociale kompetencer at skabe bæredygtige relationer og forstå følelser (din egen og medmennesker) Literacy kompetencer at forstå og udøve skriftlige information, IT, sprog og regning Læring kompetencer at tilegne sig ny viden - at forstå, hvordan man lærer (læringsstile) Kommunikation kompetencer at skabe kommunikativ kontakt, forståelse og påvirkning af modtagerne Selvadministration til at udføre arbejde, fritid og familie opgaver i lyset af fælles strategier Demokrati kompetencer at påvirke beslutninger om sociale og samfundsmæssige problemer Natur og miljø kompetencer merværdi til bæredygtige løsninger gennem viden og motivation Interkulturelle kompetencer at forstå kulturel kompleksitet og styre fordomsfri dialog med andre kulturer Kreativitet og innovation kompetencer at udføre fornyelser inden for et viden-og praksis domæner Sundhed kompetencer at bevare, give anledning til og forbedre ens helbred

46 Læringsstile og intelligenser

47 Det skal eleverne lære! Mål i børnehaven samt 42 fag og emner i skolen

48 Hvad sker der hvis du: Spiller spil?

49 Danmarks National Kompetence Regnskab 10 kompetencer for fremtiden - Mange intelligenser Howard Gardner etc. Teoretisk Skolen fag Når du spiller et spil med dit barn lære det: Sociale kompetencer Interpersonal/social intelligens Respekt for regler, at være sammen, tollerence, konkurrence Literacykompetencer Sproglig intelligens, Læse instruktionen, spil med almen viden Læringskompetencer Kommunikations kompetencer Multiple intelligens Intrapersonal intelligens Sproglig /interpersonel intelligens Prøve noget nyt, være en del af spillet, stole på sig selv Snakke sammen, prøve at blive enige Selvadministrativ Intrapersonel intelligens Acceptere andre spillere, lære at tabe Demokratikompetencer Interpersonel intelligens Prøve at forstå de almindelige regler, acceptere andres potentiale Natur og miljø kompetencer Interkulturelle kompetencer Kreative og innovative kompetencer Rumlig intelligens Interpersonel/social intelligens Intrapersonel intelligens Multiple intelligens Rumlig /musical intelligense Almen viden i visse spil At være sammen når du gør ting sammen Beslutte sig for at vinde Sundhedskompetencer Kropslig/kinestetisk intelligens Tænke organiseret hvordan man flytter brikkerne

50 Tid til refleksion! Hvordan ser du, at din og de familier som du kender griber hverdagen?

51 Børneuniverset

52 De 10 vigtigste voksne i dit barns liv

53 Omgivelserne, børnehaven, skolen Børnehavepædagogen Bedste vens mor Klasselæreren SFO-medarbejderen Træneren/spejderlederen Faglæreren TV-helten

54 Familien Bedsteforældre Babysitteren Moster/onkel

55 Forældreengagement (på en friskole) At være forældre på friskolen betyder, at man er engageret i livet på skolen. Alle kan og SKAL yde en indsats. Vi har en forventning til hinanden om, at der ydes en arbejdsindsats af hver forældre på skolen på 40 timer pr. år. Arbejdet kan udføres i én eller flere af de faste arbejdsgrupper. Udover dette arbejde forventes det at man deltager i andre aktiviteter som f.eks. Åbent Hus, 1. skoledag, lejrskole, udflugter osv.

56 Forældre til forældre Vi forældre skal turde inspirere hinanden Færre selv-hjælps-bøger,- mere snak! Når vi mødes opstår fællesskabet, inspirationen og kommunikationen.. Men vi ved det ikke, når vi kommer over på skolen, som nye forældre Vi er rollemodeller for vores børn

57 En stolt professionelle pædagog og lærer der tager en positiv dialog

58 Tydelighed giver tryghed!

59 Fællesskabet, vuggestuen, børnehaven, skolen, ungdomsuddannelsen og forældrene

60 Fællesskaber danne netværk Se sig selv som en bidragende del af fællesskabet Have evnen til at danne netværk Lære i trygge fællesskaber Føle sig inkluderet eller ikke ekskluderet!

61 Æblet falder ikke langt fra stammen!

62 Som forældre, så barnet næsten Gør som jeg siger og ikke som jeg gør Er I blevet konfronteret af børnene?

63 Fri for mobberi

64

65 Mobning At deltage og prioritere skolens arrangementer og samværet med de andre forældre. Ved at prioritere samværet med de andre forældre viser du dit barn, at fællesskabet i klassen er værdifuldt, og det smitter af på dit barn. Erfaring viser, at børn mobber hinanden mindre, hvis forældrene har et kendskab til hinanden, end hvis forældrene slet ikke har et kendskab til hinanden

66 Motivation når samarbejdet er:

67 Forklar forældre OG professionelle at de har brug for hinanden

68 Hvem har ansvaret for hvad? Charter fra Ny Holte skole

69 LP-modellen som en fælles platform til kommunikation

70 PALS-Positiv Adfærd i Læring og Samspil

71 PALS fokuserer på: Gode og effektive beskeder Ros og opmuntring Positive beskeder Grænsesætning Negative konsekvenser Problemløsning Vejledning Tilsyn Opfølgning Positiv involvering Regulering af følelser Kortlægning og vurdering af adfærd

72 Ingen.

73 Mere..

74 De gør som vi gør.

75 På nogle punkter må de godt ligne os

76 Forældrerollen i institutionerne. GABBBB.. Eller hvad? Udvikling og nytænkning!!

77 Fordelingen af opgaver,- rent fagligt Lærerne og pædagogerne viser undere (Underviser) Forældrene træner, perspektiverer og støtter derhjemme Med guidning fra lærerne gennem eks. Elevplaner, forældresamtaler Individuelle samtaler ved skolestart Differentieret skole-hjem-samarbejde Positiv, anerkendende tilgang Tilbud om aftener for forældre der har spørgsmål til skolen, lektier, forældreskabet mm.

78 Hvad med den uformelle læring? Hvad med det sociale forum omkring børnene?

79 What s in it for me?

80 WIIFM eller WIIFMC (C=child)

81 Forældrebank Hvad kan forældre byde ind med? Information Kommunikation Involvering

82 Inklusion giver mindre eksklusion

83 Det skal være til barnets bedste!!!! Nogle at spejle sig i Nogle at være ens med Nogle at danne fællesskaber med

84 Det gør ikke noget at de står på tær

85 Men der skal være en mulighed for at få brikken til at passe ind

86 Inklusion Fællesskaber med jævnaldrende er et selvstændigt socialt system, som betyder meget for socialiseringsprocessen. Rummelighed betyder, at nogen eller noget rummer en anden i sin normalitet. Inklusion er derimod en dialektisk proces, hvor man respekterer og profiterer af forskelligheder, og tilpasser sig hinanden i en anerkendende tilgang. Rummelighed kan bidrage til inklusion, hvis begrebet betragtes i en dialektisk form. Det plastiske fællesskab refererer således til denne dobbelte socialiseringsproces: For at opnå inklusion skal der arbejdes med hele klassedynamikken. Det er således ikke kun den enkelte elev, der skal tilpasse sig fællesskabet, men også fællesskabet, der skal udvide sit normalitetsbegreb.

87 Mon disse drenge var inkluderet?

88 Var disse piger inkluderet?

89 Men hvordan føler JEG,- som mor til et barn som skal inkluderes? Er han kun fysisk inkluderet? Bliver har socialt ekskluderet? Er det godt for ham? Hvordan reagerer de andre forældre?

90 Hvordan har jeg det som mor,- til et barn i en klasse som skal inkludere? Lærer de noget? Er der tid til mit barn? Behøver de komme hjem og lege? Hvad er formålet?

91 Er der grænser? Carsten med Tourette Anders, som er intelligent men mangler sociale kompetencer Birger, enebarn med søde forældre Allan,- autistisk uden forældrene vil anerkende det Rune,- slå før han tænker,- den danske udgave af Emil fra Lønneberg

92 Forældre skal forklares! En styrke er FORSKELLIGHEDEN Med basis i FAGLIGHEDEN Udvikles og bruges i en fa.. masse FÆLLESSKABER Man sætter ikke 4 ingeniører sammen og får en innovativ idé Undskyld!

93 Hvad skal vi leve af fremover?

94 .og så lige Rødhætten lyttede ikke efter hvad hendes mor sagde Pinocchio var en løgner Robin Hood var en tyv Tarzan gik uden tøj og legede med sin abekat Snehvide boede sammen med 7 mænd Pippi blev jagtet af myndighederne og Emil drak sig fuld allerede i tidlig alder. De var alle mine rollemodeller da jeg voksede op, så hol...d nu op med at brokke jer over min adfærd!

95 Tak for nu!

96 Tak for nu! Benedikte Ask Skotte: Mobil: Mail: Skole og Forældre Kvægtorvsgade København V Telefon: Telefax post@skole-foraeldre.dk Telefontid alle hverdage kl