Børnefamilier med alkoholproblemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnefamilier med alkoholproblemer"

Transkript

1 HELENE BYGHOLM CHRISTENSEN Børnefamilier med alkoholproblemer Forandringer i forbindelse med behandling I Danmark er der indenfor de seneste år iværksat flere og flere tiltag, hvor problemdrikkeres familie og børn inddrages i alkoholbehandlingen (Christensen 1997). Begrundelserne for at inddrage familien i behandlingen hentes blandt andet fra forskningsresultater, der beskriver, at børn og ægtefæller til problemdrikkere er mere belastede på en række psykiske og sociale variabler sammenlignet med børn og ægtefæller til ikke-problemdrikkere (oversigt se Christensen 1994, 1998). Hermed argumenteres for, at ægtefælle og børn har et selvstændigt behov for at indgå i en eller anden form for behandling. Derudover eksisterer der efterhånden en række selvevalueringsrapporter fra behandlingsinstitutioner, der (oftest på projektbasis) har arbejdet med at inddrage ægtefæller og børn i behandlingen (f.eks. Bredtoft & Christensen 1994; Harbo & Christensen 1998). Disse konkluderer samstemmende, at det overvejende har en positiv effekt for børn og ægtefælle at delta- ge i behandlingen. Dette underbygges af kliniske rapporter fra udlandet, der gennem en årrække har peget på positivt udbytte ved at lave tiltag for problemdrikkeres børn og ægtefælle (Cermak & Brown 1982; LePantois 1986; Sandvold 1993). Ligeledes eksisterer der på nuværende tidspunkt en række velargumenterede beskrivelser af velegnede terapeutiske og behandlingsmæssige metoder i det kliniske arbejde med disse børn og familier (Arnell & Ekbom 1994; Hansen 1994, 1996; Langfeldt & Duckert 1989; Collins 1990; O Farrell 1995; Lindstein 1995, 1996, 1997). Der mangler dog stadig empirisk dokumentation for familiens og barnets positive behandlingsudbytte. Enkelte undersøgelser har peget på, at det, at familien inddrages i alkoholbehandlingen, ser ud til at have positiv betydning for, at problemdrikkeren klarer at holde sig ædru efter endt behandling (Billings & Moos 1983; O Farrell 1989; Miller et al. * Projektet er finansieret af Sundhedsministeriets Alkoholforskningsmidler. Tak til behandlere på Frederiksborg Amts Alkoholambulatorium i Farum, Majorgården i Ålsgårde og Egåhus ved Århus for stor indsats med at rekruttere familier til projektet. 172

2 1995). Endvidere ser det ud til, at problemdrikkerens restitution efter endt behandling har positiv betydning for børnenes, ægtefællens og familiens fungeren sammenlignet med familier, hvor problemdrikkeren er i tilbagefald to år efter endt behandling (Billings & Moos 1983). Disse undersøgelser fokuserer således på familiens betydning for problemdrikkerens restitution og problemdrikkerens restitutions betydning for familiens fungeren i forbindelse med alkoholbehandling. Der er dog endnu ikke på internationalt plan publiceret empiriske undersøgelser, der specifikt fokuserer på, hvordan barnets, familiens og forældrenes fungeren forbedres/ændres i forbindelse med behandling. En væsentlig diskussion i relation til inddragelse af familien og barnet i alkoholbehandlingen er, om det i det hele taget er nødvendigt at iværksætte interventioner rettet mod barnet og familien for at opnå bedring i barnets/familiens tilstand, eller om problemdrikkerens restitution i sig selv er nok til, at familiens og barnets fungeren forbedres. Enkelte systemteoretikere mener endda, at problemdrikkerens restitution forstyrrer familiesystemet på en sådan måde, at de øvrige familiemedlemmers tilstand forværres, når problemdrikkeren holder op med at drikke (Paolino & McCrady 1997). Med en sådan teoretisk tilgang pointeres nødvendigheden af at inddrage de pårørende i behandlingen. En undersøgelsesrække af Moos & Moos (1984) har derimod vist, at pårørende (ægtefælle og børn) til restituerede problemdrikkere to år efter endt behandling var ligeså velfungerende som kontrolgruppen i modsætning til pårørende til problemdrikkere, der havde taget tilbagefald. Dette peger på, at problemdrikkerens restitution i hvert fald efter en årrække er et tilstrækkeligt grundlag for forbedringer i familiens og barnets fungeren, hvorfor det tilsyneladende ikke skulle være nødvendigt at inddrage disse i behandlingen. Formålet med nærværende undersøgelse er at belyse, hvordan barnets, familiens og forældrenes psykiske fungeren forandres i forbindelse med inddragelse i alkoholbehandlingen. Herunder også hvorvidt problemdrikkerens restitution har betydning for familiemedlemmernes fungeren efter endt behandling. METODE Undersøgelsen er en forløbsundersøgelse, der belyser de psykosociale forandringer, der sker med barnet, familien og problemdrikkeren/ ægtefællen i en 6-12 måneders periode efter, at familien har deltaget i én af tre forskellige former for behandling. Undersøgelsen benytter sig af gruppesammenligningsdesign, hvor familierne sammenlignes med sig selv på to forskellige tidspunkter i behandlingsforløbet. Data omkring familiens, barnets og forældrenes fungeren blev indhentet én gang i selve behandlingsforløbet og dernæst 6-12 måneder efter. Data blev indhentet gennem standardiserede psykologiske selvrapporteringsskemaer, som blev besvaret af forældrene (problemdrikkeren og/eller ægtefællen). Instrumenter Følgende skemaer blev anvendt i undersøgelsen Self-Report Family Inventory (SFI): SFI er et 36-items selvrapporterings-instrument, som måler hvert enkelt familiemedlems oplevelse af familiens fungeren. SFI anvender en 5- point likertskala fra 1 = Ja, passer meget godt på vores familie til 5 = Nej, passer ikke på vores familie. Højere scores på SFI skalaen indikerer mere forstyrret interaktion. Teoretisk er SFI baseret på Beavers systemteoretiske model for familie-fungeren (Beavers 1981; Beavers & Voeller 1983). SFI besvarelserne scores på fem dimensioner: familiens sundhedsproblemer, konflikt, familiesammenhæng, lederskab 173

3 og ekspressivitet. Cronbach s α blev beregnet for nærværende population i den danske oversættelse af SFI (Christensen 1996). Der blev fundet god indre konsistens for sundhedsproblemer (α=.90), konflikt (α=.84), sammenhæng (α=.67) og ekspressivitet (α=.71). For lederskabsdimensionen var α- værdien dog så lav (α=.11), at denne dimension blev udeladt fra den videre analyse. God test-retest reliabilitet over 1- og 3-måneders intervaller er fundet i den engelske version. Brief Symptom Inventory (BSI): BSI er et 53 spørgsmåls selvrapporteringsskema, som anvendes til at vurdere personens oplevelse af symptomer på psykiske belastninger både i form af et helhedsbillede af personens belastningsgrad Global Severity Indeks (GSI) og ni symptomdimensioner: Somatisering, kompulsivitet, interpersonel sensitivitet, depression, angst, fjendtlighed, fobisk angst, paranoia og psykoticisme (Derogatis & Lazarus 1994; Derogatis 1993; Derogatis & Melisaratos 1983). Hvert spørgsmål på BSI en scores på en 5-point likertskala (0-4) fra slet ikke til i meget høj grad. BSI er en forkortet udgave af SCL-90-R, og der er fundet overordentlig gode korrelationer mellem dimensionerne på de to tests. Der er desuden fundet god indre reliabilitet og test-retest reliabilitet for BSI en. I denne undersøgelse anvendes en dansk oversættelse af BSI (Zachariae, årstal ukendt). Indre reliabilitet på BSI dimensionerne blev beregnet til Cronbach s α værdier på på nærværende population i den danske oversættelse af BSI. Child Behaviour Check List (CBCL): belyser forældrenes oplevelse af barnets følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer. På en skala besvarer forældrene 118 spørgsmål omkring barnets adfærd over de foregående 6 måneder. Summen af disse reflekterer barnets totalproblemscore, et samlet mål for barnets overordnede belastningsgrad. Derudover beregnes barnets internaliseringsscore, som afspejler barnets belastningsgrad i forhold til følelsesmæssige vanskeligheder som angst, depression, tilbagetrukkethed og somatiske problemer og barnets eksternaliseringsscore, som afspejler barnets belastningsgrad på adfærdsmæssige problemer som kriminel og aggressiv adfærd (Achenbach 1993). Endvidere er der i den danske standardisering af CBCL fundet fire dimensioner relateret til barnets adfærdsproblemer, ADHD problemer (Attention Deficit Hyperactive Disorder), depressionssymptomer og socialt afvigende adfærd (Bilenberg 1999). Demografiske data: Forældrene besvarede endvidere et spørgeskema vedrørende følgende demografiske data: Barnets alder, køn, forældrenes køn, alder, civil status, uddannelse (egen og partners), erhverv (egen og partners) og indkomstgrundlag (egen og partners). Alkoholrelateret adfærd: Problemdrikkerens primærbehandler udfyldte et spørgeskema vedrørende følgende alkoholrelaterede aspekter: 1) Far eller mor problemdrikkere 2) DSM-IV kriterier for alkoholmisbrug og -afhængighed (American Psychiatric Association 1995), 3) Hvor mange år alkohol havde været et problem og 4) om problemdrikkeren havde taget tilbagefald i opfølgningsperioden. Undersøgelsesgruppe På første undersøgelsestidspunkt blev selvrapporteringsskemaerne besvaret af 60 familier. 52 % af disse familier (35 familier) besvarede selvrapporteringsskemaerne igen på opfølgningstidspunktet. I nærværende undersøgelse er kun inddraget data fra de 35 familier, der har deltaget i både undersøgelses- og opfølgningsdelen. Tabel 1 giver en oversigt over de 35 familiers sammensætning i forhold til demografiske og alkoholrelaterede baggrundsvariabler. 174

4 Tabel 1. Oversigt over fordeling på baggrundsvariabler Variabel Antal familier, i alt 35 Antal familier, hvor forældrene er samlevende/gifte 19 (54%) Antal familier i den høje socioøkonomiske gruppe 23 (66%) Forældrenes gennemsnitsalder 42 år Antal familier, hvor mor er problemdrikker 15 (43%) Opfylder DSM-VI kriterier for alkoholafhængighed 30 (86%) Hvor længe har alkohol været et problem (gennemsnit) 14 år Gennemsnitlig behandlingstid ved første besvarelse (døgn) 3,5 uger Gennemsnitlig behandlingstid ved første besvar. (ambulant) 124 uger Gennemsnitlig opfølgningstid (døgn) 8 måneder Gennemsnitlig opfølgningstid (ambulant) 15 måneder Antal børn i alt (heraf piger) 50 (30) Børnenes gennemsnitsalder ved første besvarelse 11 år I 6 af de 35 familier besvarede både far og mor spørgeskemapakken, i alt 41 forældrebesvarelser indgik således i undersøgelsen. For at undgå at data på samme barn indgik to gange i analysen (CBCL-besvarelser fra både far og mor), anvendtes kun mors CBCL besvarelser i de 6 familier, hvor begge forældre havde besvaret. Tabel 2 giver en oversigt over sammensætningen af køn og alkoholstatus for de 41 respondenter, der indgik i undersøgelsen. Tabel 2. Oversigt over køn og alkoholstatus for respondenterne Mand Kvinde I alt Problemdrikker Ægtefælle I alt Behandlingsinstitutionerne og deres behandlingsmetoder I undersøgelsen deltog tre alkoholbehandlingsinstitutioner 1) Majorgården på Nordsjælland, 2) Egåhus ved Århus og 3) Frederiksborg amts alkoholambulatorium i Farum. Majorgården er en Minnesotabehandlingsinstitution, hvor der laves døgnbehandling af problemdrikkere. I det ca. 6 ugers behandlingsforløb indgår en uges familiebehandling, hvor blandt andet ægtefælle og børn (over 11 år) undervises i, hvad alkoholisme og medafhængighed er, deltager i gruppesamtaler i pårørendegrupper og får mulighed for at fortælle problemdrikkeren om hans/hendes oplevelse af misbruget. Derudover har Majorgården børnegrupper, hvor en gruppe på 6 børn mødes en gang om ugen sammen med to terapeuter, og hvor der på forskellig måde arbejdes med barnets oplevelse af forælderens afhængighed (for en nærmere beskrivelse, se Christensen 1997). Dataindsamlingen blev fortrinsvist forestået af én behandler, som sørgede for at uddele spørgeskemaerne så tidligt som muligt i problemdrikkerens behandlingsforløb, oftest omkring den tredje behandlingsuge, hvor man gjorde forberedelser til familieugen. Ved første undersøgelsestidspunkt besvarede problemdrikkeren spørgeskemaerne på Majorgården, ægtefællen besvarede skemaerne hjemme. Opfølgningskemaerne blev tilsendt familierne ca. seks måneder efter første besvarelse. Den første besvarelse blev udfyldt af 16 familier, opfølgningsskemaerne blev udfyldt af 13 familier (81 % follow-up besvarelser), heraf 8 problemdrikkere og 8 ægtefæller. Ved første besvarelse havde problemdrikkeren i de 13 familier i gennems- 175

5 nit været i behandling i 3,5 uger (SD = 1,7), opfølgningsbesvarelser blev gennemsnitlig udfyldt 9 måneder efter første besvarelse (SD= 3,1). Egåhus er en døgnbehandlingsinstitution, ejet af Blå Kors og med driftsoverenskomst med Århus Amt. På Egåhus laves både døgnbehandling (6 uger) og intensiv dagbehandling (4 uger). I både dag- og døgnbehandlingen indgår tre dages familiebehandling, hvor blandt andet ægtefælle og børn (over 11 år) undervises i misbrug/afhængighed og det at være pårørende til en problemdrikker, deltager i gruppesamtaler og får mulighed for at fortælle problemdrikkeren om hans/hendes oplevelse af misbruget (for en nærmere beskrivelse, se Christensen 1997). Størsteparten af behandlergruppen har været involveret i dataindsamlingen. Spørgeskemaerne blev uddelt så tidligt som muligt i behandlingsforløbet, oftest omkring anden behandlingsuge, hvor man forberedte problemdrikkeren til familieugen. Ved første besvarelse udfyldte problemdrikkeren spørgeskemaerne på Egåhus, ægtefællen besvarede skemaerne hjemme. Opfølgningsskemaerne blev tilsendt familierne seks måneder efter første besvarelse. Den første besvarelse blev udfyldt af 17 familier, opfølgningen blev udfyldt af 7 familier (41 % follow-up besvarelser), heraf 4 problemdrikkere og 5 ægtefæller. Ved første besvarelse havde problemdrikkeren i de 7 familier i gennemsnit været i behandling i 3,4 uger (SD = 0,9), opfølgningen foregik gennemsnitlig 6 måneder efter første besvarelse (SD = 0,5). På Alkoholambulatoriet i Farum laves individuel ambulant behandling af problemdrikkere fortrinsvis i form af samtaler og socialpædagogiske tiltag (fællesspisning, udflugter, etc.). Ambulatoriet adskiller sig fra de to øvrige institutioner ved at foretage ambulant behandling (i modsætning til døgnbehandling) og ved ikke at inddrage familien direkte i behandlingen. I behandlingen er der dog meget fokus på specielt børnenes situation. Da behandlingen foregik ambulant, og derfor ikke var så intensiv som behandlingen på de to andre institutioner, valgtes her at lave en 12 måneders opfølgningsperiode i modsætning til 6 måneder på døgninstitutionerne. Dataindsamlingen blev forestået af én behandler, som udfyldte selvrapporteringsskemaerne sammen med klienterne. Ved første og anden besvarelse blev spørgeskemaerne udfyldt af henholdsvis 27 og 15 familier (56 % followup besvarelser) heraf 14 problemdrikkere og 2 ægtefæller. Ved første undersøgelse havde problemdrikkeren i de 15 familier i gennemsnit været i behandling i 124 uger (SD = 110,2), opfølgningsbesvarelser blev gennemsnitlig udfyldt 15 måneder efter første besvarelse (SD = 3,3). Problemdrikkeren i 12 af de 15 familier var stadig i behandling på ambulatoriet på opfølgningstidspunktet. Statistisk bearbejdning Statistikprogrammet SPSS blev anvendt til dataanalyse. Chi-square test og Kruskal-Wallis non-parametriske test for flere uafhængige populationer blev anvendt til at undersøge forskelle mellem familier fra de tre behandlingsinstitutioner. Mann-Whitney blev anvendt til at undersøge forskelle mellem de familier, der havde besvaret ved opfølgningen, og de, der havde undladt at besvare skemaerne ved opfølgningstidspunktet. Wilcoxons signed rank test for related samples blev anvendt til at undersøge, om der var sket en statistisk signifikant ændring fra første besvarelse til opfølgningen. Signifikansberegninger siger alene noget om pålideligheden af et givet resultat, men ikke noget om resultatets størrelse. Til at undersøge effektstørrelsen anvendtes Cohens d, udregnet efter følgende formel: d = M1 - M2 Sd 176

6 Tabel 3: Gennemsnitsværdier (standardafvigelser) på adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer (målt på CBCL) hos 50 børn af problemdrikkere ved første undersøgelse og ved opfølgning CBCL Første besvarelse Opfølgning Totalproblemscore (16.61) (23.74) Internalisering 6.94 (6.83) 7.90 (9.30) Eksternalisering 8.34 (6.41) 7.90 (8.08) Adfærdsproblemer 5.30 (4.04) 4.63 (4.80)* ADHD symptomer 2.70 (2.23) 2.14 (2.28)* Depressionssymptomer 2.38 (2.43) 2.14 (2.37) Socialt afvigende adfærd 2.20 (2.28) 2.22 (2.58) *Signifikant (p<.05) forbedring (Wilcoxon signed ranks test for related samples) hvor M 1 og M 2 er gennemsnitsværdierne ved t1 (første besvarelse) og t2 (opfølgning) og Sd er den poolede standardafvigelse ved t1 og t2 (Hougaard et al. 1999). I Hougaard et al. (1999) anføres Cohens tommelfingerregler for vurdering af effektstørrelser: d=.80: Stor effekt, d=.50: Middel effekt og d=.20: Lille effekt. RESULTATER Sd= Sd Sd Forskel mellem de tre institutioner På grund af det lille antal familier fra hver institution, var det nødvendigt at undersøge, om der var forskelle mellem de familier, der deltog fra hver af de tre institutioner for herigennem at afgøre, om det synes rimeligt at sammenlægge familierne fra de tre institutioner til én gruppe i den videre databearbejdning. Ved første undersøgelsestidspunkt fandtes ingen forskelle i forhold til baggrundsvariablerne og drikkemønster (Chi-square). I forhold til SFI, BSI og CBCL scores blev fundet en enkelt forskel i forhold til barnets adfærdsproblemer, hvor børn fra Farum ambulatoriet havde signifikant flere adfærdsproblemer end børn fra Egåhus (Kruskall-Wallis). Der blev kun fundet en enkelt forskel mellem de tre institutioner i forhold til den forandring, der var sket i forbindelse med behandlingen og ingen forskel i forhold til, om problemdrikkeren stadig drak efter endt behandling. På baggrund af dette vurderedes det rimeligt at sammenlægge de tre grupper til én. Deltagende familiers repræsentativitet For de tre institutioner havde i alt 60 familier (med tilsammen 94 børn) besvaret spørgeskemaerne ved første undersøgelsestidspunkt, 35 familier (med i alt 50 børn) besvarede skemaerne igen ved opfølgningstidspunktet. Der blev ikke fundet forskelle på de familier, der havde besvaret og de der ikke havde besvaret på opfølgningstidspunktet i forhold til deres BSI, SFI og CBCL scores ved første besvarelse (Mann-Whitney). I forhold til socioøkonomiske baggrundsvariabler og drikkemønster blev kun fundet forskelle i socioøkonomisk status, hvor signifikant flere i den højeste socioøkonomiske gruppe havde besvaret opfølgningsskemaerne (chi-square). Der var ingen signifikante forskelle mellem de to grupper i forhold til om problemdrikkeren stadig drak på opfølgningstidspunktet. De 35 familier, der medvirkede i denne opfølgningsundersøgelse kan således betragtes som relativt repræsentative for samtlige 60 familier, der deltog i den første runde. 177

7 Tabel 4: Problemdrikkerens og ægtefællens symptomer på psykiske belastninger ved første undersøgelse og ved opfølgning. Gennemsnitsværdier og standardafvigelser for de 10 BSI dimensioner BSI Problemdrikker (n=25) Ægtefælle (n=15) Første besv. Opfølgning Første besv. Opfølgning GSI.44 (.48).57 (.52).44 (.34).34 (.52)* Somatisering.22 (.31).50 (. 71).28 (.32).20 (37) Kompulsivitet.59 (.74).78 (.73).49 (.54).43 (.62) Mellemmenneskelig sensibilitet.52 (.85).69 (.69).50 (.40).38 (.52) Depression.55 (.84).77 (1.09).54 (.41).43 (79)* Angst.60 (.55).77 (.92).58 (.59).50 (75) Fjendtlighed.37 (.52).23 (28).49 (47).29 (.41) Fobisk angst.08 (.16).26 (.43).09 (.18).08 (.18) Paranoia.38 (.65).43 (.56).56 (.46).46 (.75) Psykoticisme.47 (.71).49 (.56).41 (.43).24 (.40) * Signifikant (p<.05) forbedring (Wilcoxon signed ranks test for related samples) Signifikant (p<.05) forværring (Wilcoxon signed ranks test for related samples) Forandring i forbindelse med behandling, CBCL CBCL blev udfyldt for 50 børn (20 drenge og 30 piger), gennemsnitsalderen var 11,2 år ved første besvarelsestidspunkt og 12,3 år på follow-up tidspunktet. Tabel 3 viser gennemsnitsværdierne for de syv CBCL dimensioner ved de to undersøgelsestidspunkter. Tabel 3 viser en signifikant nedgang i symptomer på barnets adfærdsproblemer og ADHD symptomer. Cohens d viser, at behandlingseffekten for både adfærdsproblemer og ADHD symptomer var lille (hhv. d=0.26 og d=0.25). Der blev endvidere undersøgt, om der var forskel på forandringer i opfølgningsperioden på CBCL i forhold til barnets alder (opdelt i to grupper ved 11 år), køn, behandlingsinstitution og i forhold til om problemdrikkeren stadig drak på opfølgningstidspunktet. For den yngste aldersgruppe (n=16) var der ingen forskelle i CBCL scores på de to tidspunkter, for den ældste (n=32) blev der fundet forbedringer på barnets totalproblemscore og depressionssymptomer. For pigerne (n=29) fandtes ingen forandringer over tid, for drengene (n=20) blev fundet signifikante forbedringer på eksternalisering og ADHD. En opdeling på behandlingsinstitutionerne viste ingen forandringer over tid for børn, der havde været tilknyttet Majorgården (n=20) og Egåhus (n=12), derimod scorede børn, hvis forældre havde været i behandling på Farum ambulatoriet (n=18), signifikant bedre på eksternalisering, adfærdsproblemer og ADHD på opfølgningstidspunktet. Opdeling af børnene i to grupper afhængig af, om problemdrikkeren stadig drak på opfølgningstidspunktet, viste ingen signifikante forbedringer over tid hverken for de børn, hvor forælderen ikke drak (n=30) eller igen var begyndt at drikke (n=16). BSI 25 problemdrikkere og 15 ægtefæller besvarede BSI, vedrørende egne symptomer på psykiske belastninger. Gennemsnitsværdierne for de 10 BSI dimensioner ved undersøgelses- og opfølgningstidspunktet er angivet i tabel 4 for henholdsvis problemdrikker og ægtefælle. Tabel 4 viser, at for samtlige dimensioner (på nær fjendtlighed) scorer problemdrikkerne højere ved opfølgningen i forhold til første besvarelse, det er dog kun på dimensionen fobisk angst, der ses en signifikant forværring 178

8 Tabel 5: Gennemsnitsværdier for problemdrikkerens og ægtefællens vurdering af familieinteraktionen ved første besvarelse og ved opfølgning målt på de fire SFI dimensioner SFI Problemdrikker (n=25) Ægtefælle (n=15) Første besv. Opfølgning Første besv. Opfølgning Sundhedsproblemer 2.29 (.79) 2.25 (.67) 2.42 (.64) 2.34 (.67) Konflikt 1.86 (.74) 1.83 (.79) 1.91 (.54) 2.02 (.74) Sammenhæng 2.50 (.70) 2.72 (.57) 2.64 (.59) 2.68 (.76) Ekspressivitet 1.91 (.92) 1.79 (.97) 2.27 (.64) 2.13 (.64) over tid. I modsætning til dette ser ægtefællerne ud til at få det bedre over tid, med signifikante forbedringer på GSI og depression. Cohens tommelfingerregler peger på, at den negative forandring, der var sket på problemdrikkerens symptomer på fobisk angst (d=-.57) var indenfor en middel (negativ) effektstørrelse. For ægtefællerne var forandringen på GSI (d=.23) og depression (d=.17) indenfor en lille effektstørrelse. Der var ingen forskel i forhold til ændringer på BSI over tid i forhold til forældrenes køn, hvilken behandling de havde deltaget i eller i forhold til om problemdrikkeren havde taget tilbagefald i opfølgningsperioden. SFI Der var ingen signifikante forskelle over tid hverken på problemdrikkerens eller ægtefællernes SFI scores (Wilcoxons signed rank test for related samples). Der blev heller ikke fundet signifikante forskelle over tid på SFI, ved opdeling på institutioner, forældrenes køn (uafhængig af alkoholstatus) eller i forhold til, om problemdrikkeren havde taget tilbagefald efter endt behandling. DISKUSSION Metodemæssige begrænsninger Ligesom hovedparten af den eksisterende psykoterapiforskning, tilnærmer nærværende undersøgelse sig det mere naturalistiske eller kvasi-eksperimentelle design uden brug af kontrolgruppe (Hougaard et al. 1999). Designet i denne undersøgelse opfylder således ikke kravene til en ægte eksperimentel effektundersøgelse, karakteriseret ved at behandlingen forløber efter strukturerede behandlingsmanualer, at der inddrages en kontrolgruppe og ved at fordelingen af hhv. eksperimental- og kontrolgruppe er foregået på randomiseret vis. Endvidere er der i undersøgelsen kun foretaget to målinger (i behandlingen og 6-12 måneder efter), hvilket af nogen vurderes at have begrænset videnskabelig værdi, da det udfra sådanne to målinger ikke er muligt at slutte noget om årsagen til en eventuel ændring efter interventionen (Zachariae 1998). Undersøgelsen giver således et indblik i hvilke forandringer, der er sket i tiden efter behandlingen, men kan ikke sige noget om, hvorvidt disse forandringer er fremkommet som en effekt af behandlingen eller om andre forhold i familiernes liv har haft betydning for disse forandringer. Ligeledes kan undersøgelsen ikke sige noget om, hvorvidt de samme forandringer ville være forekommet, såfremt familierne ikke havde været i behandling. Det er endvidere en begrænsning, at den første dataindsamling er foretaget et stykke tid inde i behandlingsforløbet. For mange problemdrikkere og deres familier vil en væsentlig forandring måske allerede være sket i forbindelse med, at der tages beslutning om at starte behandling. Det undersøgelsen måler, er således ikke den forandring der sker, når familierne indgår i en behandling men den for- 179

9 andring, der sker i tiden efter familier er indgået i behandlingen. Dette gør en substantiel forskel, idet det kan forventes, at en stor del af forandringen måske allerede er sket på dette tidspunkt, både i forbindelse med beslutningsændringerne og den allerede påbegyndte behandlingseffekt. Det sene første rapporteringstidspunkt har formodentlig som konsekvens, at effekten af behandlingen undervurderes. Grunden til, at data ikke blev indhentet på et tidligere tidspunkt og flere gange i behandlingsforløbet har afsæt i, hvad der har været praktisk muligt. For det første er det ikke muligt og sandsynligvis heller ikke særligt validt at få selvrapporteringsbesvarelser fra problemdrikkere, der er aktivt drikkende og kaotiske. Men derudover ville det have været en fordel, hvis de første besvarelser havde været placeret i forbindelse med visitationssamtalen til institutionen, på det tidspunkt hvor den endelige beslutning om behandling tages. De behandlere, som stod for udlevering af skemaerne og som havde den tætte og nære kontakt til klienterne, vurderede dog samstemmende, at for det første ville det være uoverskueligt for familierne at tage stilling til deltagelse i et forskningsprojekt samtidig med stillingtagen til behandling. For det andet vurderede de, at problemdrikkerne havde brug for at have været i behandling et stykke tid, inden de kunne kapere at blive konfronteret med, at deres alkoholproblemer også havde påvirket deres børn. Endvidere er der tale om en relativ lille undersøgelsespopulation. Dette betyder, at for at kunne påvise en signifikant forskel må der nødvendigvis være relativt store forskelle mellem familiemedlemmernes scores på de to tidspunkter. En større undersøgelsespopulation havde givet mulighed for at påvise flere forskelle på et mere sikkert grundlag. Disse metodemæssige begrænsninger gør, at det vil være væsentligt at få undersøgelsens resultater bekræftet i anden forskning. På nuværende tidspunkt bør resultaterne nok overvejende betragtes som idéskabende og hypotesedannende for videre forskning på området. Forandringer i forbindelse med behandling I denne undersøgelse blev kun fundet få og relativt små forbedringer på mål for barnets og forældrenes psykosociale fungeren i en 6-12 måneders periode efter behandling. Børnene fik det generelt bedre på mål for adfærdsproblemer og ADHD symptomer i tiden efter behandlingen. Ægtefællerne oplevede små signifikante forbedringer på GSI og depression. Problemdrikkeren oplevede ingen signifikant bedring i symptomer på psykiske belastninger. Forældrene rapporterede heller ingen forbedringer i familieinteraktionen i tiden efter behandlingen. Når populationen blev opdelt i undergrupper, så det ud til, at behandlingen havde virket mest positivt for børn over 11 år (bedret på total problem score og depression), for drenge (bedret på eksternalisering og ADHD) og for børn fra ambulant behandling (bedret på eksternalisering, adfærdsproblemer og ADHD). Påvisning af kun få signifikante forbedringer i forbindelse med behandlingen skal naturligvis henholdes til de føromtalte metodemæssige begrænsninger, specielt den manglende base-line vurdering af familierne. Derudover bør de også ses i lyset af, at størsteparten af den behandling, der har været iværksat i familierne har været rettet mod behandling af alkoholproblemerne. Kun cirka halvdelen af familierne har deltaget i 3-5 dages familiebehandling og fem børn udaf de ialt 50 børn har været i børnegruppe på Majorgården. Familiemedlemmernes deltagelse i 3-5 dages familiebehandling (med undervisning og samtale) kan ikke betragtes som speciel intensiv, taget i betragtning, at såvel ægtefælle som børn var 180

10 relativt psykisk belastet ved tidspunktet for første dataindsamling (Christensen 1999; Christensen & Bilenberg 2000). Det er således ikke umiddelbart forventeligt, at der ville kunne ske markante forandringer i forbindelse med den minimale behandlingsindsats ægtefælle og børn har været inddraget i. Alligevel ser det ud til, at ægtefællerne i perioden efter behandlingen har fået det signifikant bedre generelt (GSI) og i forhold til depressionssymptomer. Dette kunne tyde på, at ægtefællerne på visse punkter har kunne profitere af familiebehandlingen (13 af de 15 ægtefæller har deltaget i familiebehandling), med dens indsigtsgivende, psykoedukative aspekter (hvad er alkoholisme, hvordan er det at være pårørende til en problemdrikker), rådgivende karakter (det er ikke dit ansvar, du har gjort hvad du kunne, fra nu af må han/ hun selv tage ansvaret) og de til tider katarsislignende konfrontationer med problemdrikkeren, hvor ægtefællen gives rum til at beskrive egne oplevelser og følelser relateret til misbruget. Problemdrikkerne oplevede ingen forbedringer i symptomer på psykiske belastninger i tiden efter behandlingen, tværtimod oplevede de signifikante forværringer i symptomer på fobisk angst. For problemdrikkeren ser det således ud til, at behandlingen ingen positiv effekt har på deres symptomer på psykiske belastninger. Den korte opfølgningsperiode, der her er tale om, er formodentlig en meget turbulent periode for problemdrikkeren. Selvom man umiddelbart kunne forvente, at det at have fået styr på sine alkoholproblemer (hvad jo er det egentlige behandlingsmål) ville føre til et generelt bedre psykisk velvære, viser undersøgelsen, at det rent faktisk ikke er det, der umiddelbart sker. I denne sammenhæng skal dog pointeres, at andre undersøgelser viser, at bedring i psykisk status ofte vil være resultat af længerevarende afholdenhed (Stockwell 1995; Brown et al. 1991, 1988; Pettinati 1982). Det, at komme sig over et mangeårigt alkoholmisbrug, er ofte en langvarig proces, hvor det første år vurderes at være det mest kaotiske (derfor et års efterbehandling på de to døgninstitutioner). Endvidere kan det have forholdt sig sådan, at brugen af alkohol kan have dæmpet problemdrikkerens oplevelse af problemerne, hvorfor han/hun i den første tid efter ophør af brug af alkohol oplever en stigning i symptomer på psykiske belastninger. Dette resultat peger på, at når man vurderer effekten af behandling, er det vigtigt at adskille de misbrugsrelaterede mål fra de psykosociale mål: det at have gennemgået en vellykket behandling for alkoholproblemerne er måske nok en forudsætning for men ikke ensbetydende med, at problemdrikkeren får det bedre på andre aspekter af livet. Ingen af familierne har været i længerevarende familieterapeutiske forløb, derfor er det heller ikke overraskende, at familieinteraktionen ikke har ændret sig markant i perioden efter behandlingen. Det skal også pointeres, at selvom der her er tale om familier, der i mange år har været præget af alkoholproblemer, har vi tidligere fundet, at det kun er en lille procentdel af dem, der i henhold til SFImålene er udpræget dysfunktionelle i deres interaktionsmønster (Christensen 1999). Børnenes symptomer på ADHD og adfærdsproblemer formindskedes i tiden efter behandlingen. Der hvor forældrene oplever, at børnene får det bedre er således på de mere udadrettede symptomer, hvorimod der ikke sker forandringer på de mere indadrettede symptomer som depression og internalisering. Dette kan skyldes, at forældrene muligvis er bedre til at bemærke forandringer i adfærdsmæssige problemer hos børnene, da disse ofte vurderes mere problematisk for forældrene end børnenes følelsesmæssige problemer (Kazdin 1995). Det kan også skyldes, at der er en vis grad af tidsefterslæb i effekten af interventionerne, måske specielt på det emotionelle område. Shapiro (1995) taler om, at det i psykoterapiforskning med børn 181

11 er væsentligt at inddrage betragtninger om, hvad der er terapeutisk forandring, og hvad der er udviklingsmæssig forandring. Måske influeres selve udviklingsprocessen af interventionen, sådan at der gives plads til normativ udvikling og bedre fungeren senere i livet derfor kan der muligvis være en forsinkelse i effekten af interventionen. Igen er det vigtigt at vende tilbage til, at behandling af alkoholproblemerne har været det overordnede behandlingsmål for størsteparten af de interventioner, børnene har deltaget i. Der har kun i fem tilfælde været tale om specifikke børnegrupper, og mange af børnene har ikke selv været direkte involveret i interventionerne (børn fra Farum og børn under 11 år). Der er således ikke tale om specifik psykoterapeutisk eller familieterapeutisk behandling af børnene. Børnene er i denne undersøgelse ikke blevet tilbudt behandling i forhold til en vurdering af egne symptomer og behandlingsbehov men i forhold til deres status som børn af problemdrikkere, ud fra en overordnet betragtning af at dette i sig selv medfører et behov for intervention (denne tilgang skal naturligvis ses i sammenhæng med, at interventionerne foregår i alkoholbehandlingsregi). Disse børn har dog meget forskelligartede behandlingsbehov, rækkende fra intet behov for interventioner til behov for psykiatrisk behandling (Christensen 1994, 1997; Christensen & Bilenberg 2000). Da forældrenes alkoholproblemer overordnet set er den ætiologiske faktor, der er baggrunden for barnets vanskeligheder, kan det forventes, at mange af disse børn vil få det bedre blot ved, at den ætiologiske faktor behandles. Dette er dog ikke altid nok, da nogle ætiologiske faktorer allerede kan have forårsaget skade, der ikke kan afhjælpes eller forsvinde ved blot at eliminere den ætiologiske faktor (Achenbach 1995). Måske er det netop dette forhold, at det for nogle familiemedlemmer ikke umiddelbart er tilstrækkeligt at fjerne den ætiologiske faktor, der afspejles i, at der ikke blev fundet forskelle i behandlingseffekten for den gruppe af børn/ familier, hvor problemdrikkeren havde holdt sig ædru efter behandling og den gruppe, hvor problemdrikkeren havde taget tilbagefald. En tidligere undersøgelse af Billings & Moos (1983), havde netop vist, at problemdrikkerens restitution havde positiv betydning for barnets, ægtefællens og familiens fungeren. I Billings & Moos undersøgelse anvendtes en follow-up periode på to år, hvilket måske kan forklare forskellen i forhold til denne undersøgelses resultater. I forhold til betydningen af hvilken type behandling familien havde deltaget i, var det forventeligt, at tiltag, der i højere grad inddrog familierne og børnene i behandlingen, ville opnå større forbedringer i forhold til børnenes, ægtefællernes og familiernes fungeren. Dette fandt vi ikke. Nærmest tværtimod viste undersøgelsen, at børn fra Farum ambulatoriet (der laver individuel ambulant behandling af problemdrikkeren) havde signifikante forbedringer på barnens symptomer på eksternalisering, ADHD og adfærdsproblemer i opfølgningsperioden, hvilket ikke var tilfældet for børn fra de to øvrige institutioner (som i højere grad inddrager familien og børnene i behandlingen). Dette kan skyldes flere forhold. For det første kan det selvfølgelig være sådan, at den behandling, der foregår på Farum ambulatoriet, er mere effektiv i forhold til børnenes udadrettede symptomer end de øvrige to behandlingstiltag. Men den større forandring for børn tilknyttet ambulatoriet kan også skyldes, at der her blev anvendt en længere opfølgningsperiode (12 måneder i modsætning til 6 måneder på døgnbehandlingsinstitutionerne). Eller at en stor del af problemdrikkerne på ambulatoriet fortsat var i behandling på opfølgningstidspunktet. Dette resultat kan indikere, at langvarige og kontinuerlige behandlingsforløb er af stor betydning for denne problematik set i modsætning til korte, intensive interventioner. 182

12 Implikationer for praksis I forhold til praksisrelaterede perspektiver peger nærværende undersøgelse for det første på, at for problemdrikkere er der et væsentligt behov for psykologisk behandling i tiden efter et behandlingsforløb. Endvidere ser det ud til, at ægtefælle og børn på visse punkter fik det bedre i tiden efter et behandlingsforløb, uafhængig af om problemdrikkeren tog tilbagefald eller ej i opfølgningsperioden og ikke nødvendigvis knyttet til, hvor intensiv en behandlingsindsats familiemedlemmerne var inddraget i. Dette peger på, at selv en minimal familie-børnerelateret indsats kan have positiv betydning for familiemedlemmernes videre fungeren. Derudover ser det ud til, at for nogle familiemedlemmer er den behandlingsindsats, der tilbydes på alkoholinstitutionerne, ikke tilstrækkelig i forhold til de belastninger og symptomer familiemedlemmerne oplever. Derfor kan det synes væsentligt, at der på behandlingsinstitutionerne tilknyttes ekspertise, der er i stand til at kunne identificere de familiemedlemmer, der har yderligere behandlingsmæssige behov. Dette vil blandt andet fordre en optimering af den visiterende og udredende del på institutionerne, så disse faser også vedrører ægtefællerne og børnene. Dette kunne f.eks. foregå ved, at der på de enkelte ambulatorier og døgninstitutioner ansættes personer med specifik fokus på familierne og børnene. Forskningsmæssige perspektiver I fremtidige forskningprojekter vil det være væsentligt at afprøve resultaterne fra nærværende undersøgelse ved at anvende mere stringente metoder, der inkluderer større populationer, baseline vurderinger (før behandlingsstart), gentagne målinger og en længere opfølgningsperiode. Anvendelse af behandlingsmanualer og randomiserede fordeling af familier til diverse behandlingstiltag og kontrolgruppe ville udfra et videnskabeligt synspunkt være ønskeligt, men vil udfra et praksissynspunkt ofte forekomme vanskeligt. REFERENCER Achenbach, T.M. (1993): Manual for the Child Behavior Check List/4-18 and 1991 Profile. Burlington: University of Vermont Achenbach, T.M. (1995): Diagnosis, Assessment and Comorbidity in Psychosocial Treatment Research. Journal of Abnormal Child Psychology 23 (1) American Psychiatric Association (1995): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. Fourth Edition. Washington DC Arnell, A. & Ekbom, I. (1994): När mamma eller pappa dricker... en handbok om att arbeta i grupp med barn till alkoholister. Rädda barnen. Stockholm Beavers, W.R. (1981): A System Model of Family for Family Therapists. Journal of Marital and Family Therapy, July: Beavers, W.R. & Voeller, M.N. (1983): Family Models: Comparing and Contrasting the Olson Circumplex Model with the Beavers Systems Model. Family Process 22: Bilenberg, N. (1999): The Child Behaviour Checklist (CBCL) and related material: Standardisation and validation in a Danish population-based sample and clinical-based samples. Acta Psychiatrica Scandinavica, Suppl. No. 398 Billings, A.G. & Moos, R.H. (1983): Psychosocial processes of Recovery among Alcoholics and their Families: Implications for Clinicians and Program Evaluators. Addictive Behaviors 8: Bredtoft, E. & Christensen, E. (1994): Børnene med. Rapport om kurser for børnefamilier med alkoholproblemer. Ringgården. Middelfart Brown, S.A. & Irwin, M. & Schuckit, M.A. (1991): Changes in Anxiety among Abstinent Male Alcoholics. Journal of Studies on Alcohol 52: Brown, S.A. & Irwin, M. & Schuckit, M.A. (1988): Changes in Depression among Abstinent Alcoholics. Journal of Studies on Alcohol 49:

13 Cermak, T.L. & Brown, S. (1982): Interactional Group Therapy with the Adult Children of Alcoholics. International Journal of Group Psychotherapy 32 (3): Christensen, H.B. (1994): Børn i familier med alkoholmisbrug En redegørelse for relationen mellem familieinteraktion og barnets psykosociale tilpasning. Psykologisk skriftserie, Aarhus Universitet Christensen, H.B. (1996): Dansk oversættelse af Self- report Family Inventory. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Christensen, H.B. (1997): Behandlingsmuligheder for børn i familier med alkoholmisbrug. Center for Rusmiddelforskning Christensen, H.B. (1998): Alkoholisme, relation og familieinteraktion. Nordisk Psykologi 50 (4): Christensen, H.B. (1999): Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere. Nordisk alkohol- & narkotikatidskrift 16 (4): Christensen, H.B. & Bilenberg, N. (2000): Behavioural and Emotional Problems in Children of Alcoholic Mothers and Fathers. European Journal of Child and Adolescent Psychiatry (in press) Collins, R.L. (1990): Family Treatment of Alcohol Abuse: Behavioral and Systems Perspectives. In: Collins, R.L. & Leonard, K.E. & Searles, J.S. (Eds.): Alcohol and the Family. Research and Clinical Perspectives, New York: The Guilford Press Derogatis, L.R. & Melisaratos, N. (1983): The Brief Symptom Inventory: An Introductory Report. Psychological Medicin 13: Derogatis, L.R. (1993): BSI. Brief Symptom Inventory. Administration, Scoring and Procedures Manual. Minneapolis, USA. National Computer System, Inc. Derogatis, L.R. & Lazarus, L. (1994): SCL-90- R, Brief Symptom Inventory and Matching Clinical Rating Scale. In: Maruisen, M.E. & Erlbaum, L. (Eds.): The Use of Psychological Testing for Treatment Planning and Outcome Assessment. New Jersey Associations Publishers, Hansen, F. (1994): Er det barnet eller den voksne som skal behandles? Refleksjoner knyttet til kriterier for inkludering av barn til alkoholmisbrukere i behandling. Upubliceret manus til foredrag holdt på Nordisk Psykologkongress Oslo, september Borgestadklinikken, kompetansesenter. Hansen, F. (1996): Fagfolks dilemmaer og utfordringer i arbeid med barn fra familier med rusproblemer. Upubliceret manus til foredrag holdt på Nasjonal Konferanse, Sandefjord, september 1996 Harbo, B. & Christensen, E. (1998): Børn skal ses og høres om børneperspektiv og forældermotivation i alkoholmisbrugsfamilier. Ringgården. Middelfart Hougaard, E. & Valbak, K. & Sommerlund, B. (1999): Effektopgørelsesmetoder i naturalistisk psykoterapiforskning. Agrippa 19: Kazdin, A.E. (1988): Child Psychotherapy. Developing and Identifying Effective Treatment. New York: Pergamon Press Langfeldt, T.S. & Duckert, F. (1989): Arbeid med barn i rusmisbrukerfamilier. Fokus 4: LePantois, J. (1986): Group Therapy for Children of Substance Abusers. Social Work With Groups 9 (1): Lindstein, T. (1995): Vändpunkten. Att arbeta med barn till alkoholister. Stockholm: Förlagshuset Gothia Lindstein, T. (1996): Working with children of alcoholics. School of Social Work, Stockholm University Lindstein, T. (1997): Unga vid vändpunkten. Att arbeta med ungdomar vars föräldrar misbrukar. Stockholm: Förlagshuset Gothia Miller, W.R. & Brown, J.M. & Simpson, T.L. & Handmaker, N.S. & Bien, T.H. & Luckie, L.F. & Montgomery, H.A. & Hester, R.K. & Tonigan, J.S. (1995): What Works? A Methodological Analysis of the Alcohol Treatment Outcome Litterature. In: Hester, R.K. & Miller, W.R. (Eds.): Handbook of Alcohol Treatment Approaches. Effective Alternatives, Moos, R.H. & Moos, B.S. (1984): The Process of Recovery from Alcoholism: III Comparing Functioning in Families of Alcoholics and Matched Control Families. Journal of Studies on Alcohol 45 (2): O Farrell, T.J. (1989): Marital and Family Therapy in Alcoholism Treatment. Journal of Substance Abuse Treatment 6: O Farrell, T.J. (1995): Marital and Family Therapy. In: Handbook of Alcoholism Treatment Approaches. Effective Alternatives 2., Hester, R.K. & Miller, W.R. Boston: Allyn and Bacon Paolino, T.J. & McCrady, B.S. (1997): The Alcoholic Marriage: Alternative Perspectives. New York: Grune & Stratton 184

14 Pettinati, H.M. & Sugerman, A.A. & Mauer, H.S. (1982): Four-Year MMPI Changes in Abstinent and Drinking Alcoholics. Alcoholism: Clinical and Experimental Research 6: Sandvold, A. (1993): Grupper for barn med foreldre som misbruker alkohol et forebygggende tiltag. Tidsskrift for norsk psykologforening 30: Shapiro, T. (1995): Developmental Issues in Psychotherapy Research. Journal of Abnormal Child Psychology 23 (1) Stockwell, T. (1995): Anxiety and Stress Management. In: Hester, R.K. & Miller, W.R. (Eds.): Handbook of Alcoholism Treatment Approaches Effective Alternatives, Boston: Allyn and Bacon Zachariae, B. (1998): Det vellykkede eksperiment. Introduktion til klinisk eksperimentel forskningsmetode. Munksgaard Zachariae, B. (årstal ukendt): Dansk oversættelse af Brief Symptom Inventory. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 185

15 Summary Helene Bygholm Christensen: Changes in families of alcoholics during a post-treatment period This article focuses on the changes experienced in families of alcoholics during a post-treatment period. 35 families were assessed on measures of family interaction (Self-Report Family Inventory), parental symptoms of psychological distress (Brief Symptom Inventory) and emotional and behavioural problems in children (Child Behaviour Check List, CBCL). The assessments were done at the beginning of the treatment programme and again between 6 and 12 months later (follow-up). Children of alcoholics showed significantly fewer symptoms of ADHD and conduct disorder, and spouses experienced a lower general level of psychological distress and fewer symptoms of depression at follow-up compared to the first assessment. The alcoholics showed no improvement in symptoms of psychological distress but experienced significantly more symptoms of phobic anxiety at follow-up. We found no improvement in measures of family interaction in the follow-up period. Improvement in children s and spouses psychosocial functioning in the follow-up period was unrelated to alcoholics restitution. For specific CBCL dimensions, we found better treatment effects for older children (>11 years), for boys and for children of alcoholics in outpatient treatment. Taking into account the small study population, the relatively short follow-up period and the fact that all initial data were gathered after the alcoholic had been in treatment for a while, the results of this study should be interpreted with some caution and need to be validated in other studies. Yhteenveto Helene Bygholm Christensen: Muutoksia alkoholistien perheissä hoitojakson jälkeen Artikkelissa kuvataan alkoholistiperheissä koettuja muutoksia hoidonjälkeisenä ajanjaksona. 35 perhettä arvioitiin perheiden vuorovaikutuksen (Self-Report Family Inventory), vanhempien ahdistusoireiden (Brief Symptom Inventory) ja lasten tunne-elämän ongelmien ja käyttäytymishäiriöiden (Child Behaviour Check List, CBCL) perusteella. Arvioinnit tehtiin hoito-ohjelman alussa sekä seuranta 6 12 kuukautta myöhemmin. Alkoholistien lapsissa ilmeni huomattavasti vähemmän ADHD-oireyhtymää ja käyttäytymishäiriöitä ja puolisot kokivat yleensä vähemmän ahdistusta ja vähemmän masennusoireita seurantatutkimuksessa kuin ensimmäisessä arvioinnissa. Alkoholistit eivät osoittaneet minkäänlaista parannusta ahditusoireisiin, mutta kokivat seurantatutkimuksessa huomattavasti enemmän foobisen ahdistuksen oireita. Emme löytäneet mitään edistystä mitattaessa perheiden vuorovaikutusta seurannan aikana. Lasten ja puolisoiden parantunut psykososiaalinen käyttäytyminen seuranta-ajanjaksona ei liittynyt mitenkään alkoholistien palautumiseen ennalleen. CBCL-arvoja mitattaessa havaitsimme paremmat hoitotulokset vanhempien lasten (>11 vuotta), poikien ja avohoidossa olevien alkoholistien lasten kohdalla. On syytä ottaa huomioon tutkimuksen pieni populaatio, suhteellisen lyhyt seurantajakso ja se tosiasia, että kaikki perustiedot kerättiin alkoholistien oltua jo vähän aikaa hoidossa. Siksi tämän tutkimuksen tuloksia pitäisi tulkita varovasti ja ne on vielä osoitettava oikeiksi muissa tutkimuksissa. Key words: Alcoholic families, children of alcoholics, psychosocial functioning, treatment effect. 186

Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere*

Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere* HELENE BYGHOLM CHRISTENSEN Familieinteraktion og symptomer på psykiske belastninger hos alkoholikere og ægtefæller til alkoholikere* Baggrund og formål Forstyrrelser i alkoholikerens psykosociale fungeren

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-konference Ålborg 19.5.2010 Niels Bilenberg, Professor, Ph.D. Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. Psykiatrien

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual Ved professor, ovl. Niels Bilenberg (klinisk ansv. i BupBase), DBUH, Odense BupBase sekretariatet: BupBase sekretariatet

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Alkoholkultur i Danmark

Alkoholkultur i Danmark Faktablad 1 Når mor og far drikker Alkoholkultur i Danmark I Danmark drikker næsten alle alkohol: Kun 7 % drikker ikke alkohol. Det er den laveste andel i EU I EU i gennemsnit er det 25 %, der ikke drikker

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

NÅR MOR OG FAR DRIKKER

NÅR MOR OG FAR DRIKKER Faktablad 1: ALKOHOLKULTUR I DANMARK I Danmark drikker næsten alle alkohol Kun 7 % drikker ikke alkohol. Det er den laveste andel i EU. I EU i gennemsnit er det 25 %, der ikke drikker alkohol. 1 I Danmark

Læs mere

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

HoNOS Årsrapport for 2006

HoNOS Årsrapport for 2006 Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene

Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene Familier med Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene HELLE LINDGAARD Forord Alkoholproblemer anskues ikke længere kun som et individuelt problem, men i allerhøjeste grad også

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling

Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb Som led i satspuljeprojektet Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling tilbyder Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Ældre og alkohol - måltettet indsats

Ældre og alkohol - måltettet indsats Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU Take home messages Alkohol er et ofte overset

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Ældre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg

Ældre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg Ældre og alkohol v. Adjunkt Randi Bilberg Disposition Generel tilgang til alkohol herefter specifik på ældre Problemstillinger, som et udtryk for alkoholmisbruget fysiske og psykiske Alkoholbehandlingen

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition Redskaber til identifikation af cerebral parese Introduktion til Bayley Scales of Infant and Toddler Development III 28 februar 2013 Ulla Haugsted FT Rigshospitalet General Movements Fidgety Movements.

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc.

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. VI ELSKER AT TESTE TING! Overskrifter fra aviser: Børn lider under tests Standardiserede tests måler ikke uddannelse

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Statusrapport august Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg Rådgivning Hovedstaden: Knabrostræde 3,., København K Rådgivning Midtjylland: Banegårdspladsen,.

Læs mere

Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse)

Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Addiktiv Sygepleje 11. Nov. 08 Klinisk Sygeplejespecialist Palle Bager Medicinsk Afdeling V, Århus Sygehus Agenda Problem, planlægning, valg Selve undersøgelsen

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan?

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Burnham J. Familieterapi (1992): En introduktion til systemisk teori og praksis. (s. 35-54). København, Reitzel, 1992 (elektronisk via mail)

Burnham J. Familieterapi (1992): En introduktion til systemisk teori og praksis. (s. 35-54). København, Reitzel, 1992 (elektronisk via mail) Grundlitteratur NB. Titler med fed orange er grundbøger, som man selv skal anskaffe som deltager i det ét-årige kursusforløb resten af grundlitteraturen udleveres på kurset. Burnham J. Familieterapi (1992):

Læs mere

PROBLEMER MED ALKOHOL. Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien

PROBLEMER MED ALKOHOL. Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien PROBLEMER MED ALKOHOL Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien HVOR KAN DU FÅ HJÆLP? HVILKE BEHANDLINGSMULIGHEDER FINDES DER? For alle tilbud om ambulant alkoholbehandling

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi

Læs mere

Copenhagen Burnout Inventory

Copenhagen Burnout Inventory Februar, 2004. Copenhagen Burnout Inventory Data fra et repræsentativt udsnit af danskere for skalaen Personlig udbrændthed Resultater fra PUMA-undersøgelsen* for Personlig udbrændthed, Arbejdsrelateret

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Børneperspektiv. på en katastrofe

Børneperspektiv. på en katastrofe Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere