Ulighedens Danmarkskort 2013 Ulighed i Sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulighedens Danmarkskort 2013 Ulighed i Sundhed"

Transkript

1 Ulighedens Danmarkskort 2013 Ulighed i Sundhed Ulighed i sundhed har i de senere år vundet en del opmærksomhed, både fra forskere og på politisk niveau. Det er der en grund til, for uligheden er sundhed i Danmark er stor. Forskellene i sundhedstilstanden kan findes på baggrund af efter indkomst, uddannelsesniveau civilstand og meget andet. Men som denne analyse viser, er der også store geografiske forskelle. De sundeste danskere bor i Jylland og nord for København, mens borgerne på Syd- og Vestsjælland og på Lolland- Falster gennemsnitligt er mindre sunde. Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea. Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. Forfattere Pil Berner Strandgaard, Projektleder E. Maia Ebsen Analysepraktikant E. Sundhed er af stor betydning for livskvaliteten. Både direkte, i forhold til længde på livet og hvor rask man er gennem livet. Men sundheden kan også give muligheder eller begrænsninger i forhold til at leve et godt liv. Sundheden betyder meget for jobsituationen, for muligheden for at tage en uddannelse, for ens livsglæde og for at kunne gøre de ting i sit fritidsliv eller sit arbejdsliv, man har lyst til at gøre. Selvom nogle sundhedsskadelige ting rygning eller alkohol for eksempel kan give stor livskvalitet, er god sundhed for den enkelte også en billet til muligheder i livet. Denne analyse tegner sundhedens Danmarkskort. For elleve forskellige indikatorer viser den, hvordan de 98 kommuner klarer sig og giver et billede af uligheden i den samlede sundhedstilstand kommunerne i mellem. De elleve indikatorer dækker sundhed i bred forstand både fysisk og psykisk sundhed. Gennemsnitlig levealder Langtidssygdom Sygdomsfravær Stort alkoholforbrug 1

2 Daglig rygning Svær overvægt Mental sundhed Stress Ensomhed Eget syn på sundhed Kommunernes forbrug på forebyggelse Tilsammen tegner de et Danmarkskort over uligheden i sundhed mellem de danske kommuner. Det mest af analysen bygger spørgeskemaundersøgelsen Sundhedsprofil 2010, foretaget af Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed blandt danskere i 2010 over 16 år. Derudover har Danmarks Statistik bidraget med tal om hvor mange penge, kommunerne årligt bruger på forebyggelse per borger. For hver indikator er kommuner inddelt i fem kategorier, hvor de lyseste kommuner på kortene er sundest og de mørke de mindst sunde. Samlet set sundest i vest Slår man alle de elleve indikatorer sammen, får man et kort over den samlede sundhedstilstand i de danske kommuner. Danmarkskortet på næste side viser, at de sundeste danskere bor i Jylland og nord for København (lyse kommuner). De fem kommuner, der ligger i top på den samlede sundhed er Varde, Vallensbæk, Rebild, Hørsholm og Skanderborg. De har det til fælles, at de også klarer sig godt på de fleste socioøkonomiske indikatorer, men der er også forskelle: Især i Nordjylland er der mange kommuner, hvor borgerne er sunde, selvom de på en Samlet ulighed i sundhed 2

3 række socioøkonomiske ligger under middel (se evt. Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed). Derudover er der nogle kommuner, der ligger i top for alle indikatorer, mens det for andre kommuner er mere blandet. Eksempelvis ligger Varde pænt på alle indikatorer, mens der i Rebild er en stor andel med svær overvægt, og borgerne i Hørsholm drikker så meget, at kommunen ligger i den nederste tiendel. Furesø, der ligger på en samlet ellevteplads, ligger på anden eller tredjepladsen inden for rygning, mental sundhed, syn på egen sundhed og ensomhed og er dermed den kommune, der ligger i top på flest indikatorer. Men alkoholforbruget og sygefraværet er højt. De fem kommuner, hvor sundhedstilstanden er mindst god ligger i den sydlige del af landet på Fyn, i Sønderjylland, en del af øerne og på Syd- og Vestsjælland (med mørk farve). Ishøj, Lolland, Kalundborg, Brøndby og Odsherred ligger i bunden. Ishøj ligger i den dårligste tiendedel af kommunerne i seks ud af elleve tilfælde, kun i forhold til alkoholforbruget ligger de i den bedste halvdel. De kommuner, hvor den gennemsnitlige sundhed er dårlig, har også på andre områder udfordringer, herunder især i forhold til eksempelvis uddannelse, indkomst og beskæftigelse. Danmarkskortet viser, at i nogle kommuner, især i den sydlige del af Danmark, lever mange borgere med en lang række sundhedsproblemer, og må dermed også leve med de problemer i forhold til muligheder for uddannelse og job, en mindre god sundhedstilstand kan give. Omvendt er der en del kommuner, hvor langt de borgere har en god sundhedstilstand, og dermed heller ikke må kæmpe med medfølgende socioøkonomiske pro Gennemsnitlig levealder 3

4 blemer. Det betyder ulighed i sundhed for borgerne, men det giver også kommunerne meget ulige udgangspunkter for at hjælpe deres borgere. Resten af analysen ser nærmere på de enkelte indikatorer og tegner et kort for hver af de elleve sundhedsforhold. Ulighed i levetid Det er velkendt, at der er forskel i den gennemsnitlige levetid for mænd og kvinder (hhv. 77,3 og 81,6 år), og også stor ulighed alt efter uddannelsesniveau og indkomst (72,2 år for mænd med lav indkomst mod lige godt 82 år for de rigeste 1 ). Danmarkskortet på forrige side viser, at der også er betydelig ulighed i levetid mellem de 98 danske kommuner der er næsten fem år forskel på kommunerne i toppen og i bunden. Gennemsnitsalderen måler til en vis grad sundhed, men blandt de befolkningsgrupper, der dør tidligst, har man også flere år med sygdom inden døden, så uligheden er endnu større, end levetiden i sig selv indikerer. 2 Borgerne lever længst i Hørsholm, Gentofte, Dragør, Rudersdal, Allerød og Lyngby-Taarbæk, alle velhavende kommuner omkring København med gennemsnitslevealdre mellem 79,3 og 79,8 år. Derudover klarer en del jyske kommuner sig godt. I København, på den københavnske Vestegn og på Syd- og Vestsjælland lever noget kortere. Lolland, København, Ishøj, Halsnæs og Slagelse har alle gennemsnitslevetider på mellem 75 og 1 Social Ulighed i Levetiden (2012) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Langtidssygdom 2 Ulighed i Sundhed, 2011, Finn Diderichsen 4

5 76 år. Man skal ikke flytte længere end fra Københavns Kommune til den tilstødende Gentofte kommune for gennemsnitligt at lægge 4,5 år til sin levetid. Generelt lever borgerne længst i kommuner med høje indkomster, men der er også undtagelser som Fåborg-Midtfyn og Sønderborg, hvor indkomsterne ikke er specielt høje men levealderen til gengæld er. Den gennemsnitlige levealder påvirkes også af kommunens kønssammensætning. Der er flere mænd i udkantskommuner, mens kvinderne bor i og omkring byerne, hvilket trækker levealderen nedaf i udkantskommunerne og opad i byerne, fordi kvinder lever længst. Langtidssygdom Kortet på næste side viser, hvor stor en andel af befolkningen i de 98 kommuner, der har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse Her er få geografiske tendenser. Generelt er forekomsterne relativt lave i hovedstadsområdet, også flere steder på Vestegnen, og høje på resten af Sjælland og i Midt- og Sønderjylland. I kommunerne København, Frederiksberg, Aalborg og Vallensbæk har under 30 pct. af borgerne langvarig sygdom. Der er 10 procentpoint flere med langvarig sygdom i Lolland, Langeland, Fanø, Samsø og Kalundborg ca. 40 pct. Interessant nok er der ingen sammenhæng mellem sygefraværet og langtidssygdom. Sygefravær 5

6 Man kunne forvente, at folk der lider af langvarig sygdom også ville have flere sygedage end andre, men det er ikke tilfældet i landet set som helhed. Der er en tendens til, at ældre oftere er langtidssyge, og gennemsnitsalderen for befolkningerne i kommunerne spiller derfor en rolle. Men det kan langt fra forklare alle forskellene kommunerne. Sygefraværet er delt øst-vest Klare geografiske tendenser tegner sig, når man ser på hvor mange, der har haft sygefravær inden for de sidste 14 dage. I de fleste østdanske kommuner er fraværet højt. I Gladsaxe, Halsnæs, Hillerød, Brøndby og Ballerup har lige over 20 pct. af borgerne haft en sygedag inden for de sidste to uger. Alle de kommuner, der ligger i den nederste af de fem kategorier (med den mørkeste farve), og alle 25 kommuner i bunden ligger øst for Storebælt. Alle kommunerne i den bedste kategori (med den lyseste farve) ligger til gengæld i Jylland. På Læsø har kun 9,9 haft en sygedag, og resten af top-fem udgøres af Brønderslev, Ringkøbing- Skjern, Viborg, Holstebro og Herning, der alle ligger under 11 pct. Selvom de vestjyske kommuner både generelt er sunde og har lavt sygefravær er der overordnet set ingen sammehæng mellem sundhed og fravær. Eksempelvis er mange af de nordsjællandske kommuner overordnet sunde, men har alligevel et højt gennemsnitligt sygefravær. Alkoholforbrug over højrisikogrænsen Alkohol Danmarkskortet over hvor mange, der drikker mere end Sundhedsstyrelsen højst anbefaler (21 genstande om ugen for mænd 6

7 og 14 for kvinder), viser, at sjællænderne generelt drikker mere end jyderne. Allerhøjst er forbruget i og nord for København, i Århus, i Svendborg og på nogle af de små ø-kommuner. Alkoholforbruget behøver ikke være et problem for sundheden, men at drikke mere end det anbefalede giver en øget risiko for på længere sigt at give sundhedsproblemer. Men lige som med rygning kan det omvendt også for nogle kan betyde mere livsglæde på kort sigt. På Fanø er det 17,4 pct. af befolkningen over 16 år, der drikker mere end anbefalet. Herefter følger Samsø, Frederiksberg og Dragør med omkring 15 pct.. Mindst drikker de i Vejen, hvor kun 4,9 pct. overskrider grænsen, og i Rebild, Varde, Jammerbugt, Billund og Aabenraa, der alle har omkring 7 pct. af befolkningen, der drikker mere end højst anbefalet. Sammenligner man disse tal med, hvor mange personer per indbyggere, der er i alkoholbehandling (DST 2010), er der en tendens til, at der er flere i behandling i kommuner med flere, der drikker mere end det anbefalede. Men i kommuner med højt alkoholforbrug og høj gennemsnitsindkomst er der færre i behandling, end i kommuner med højt forbrug og lav indkomst. Det kunne måske tyde på, at et højt alkoholforbrug bliver anset for at være et sundhedsproblem for lavtlønnede, hvor det for højtlønnede er en del af en livsstil. Rygning Kortet for rygning ligner næsten et negativ af kortet over alkoholforbrug. Det viser andelen af borgere i hver af kommunerne, der ryger dagligt. Det gør flest i udkantskommunerne i Nord- og Sønderjylland, på øerne og i Region Sjælland. Daglig rygning 7

8 Flest rygere er der på Lolland med hele 30,1 pct. af borgerne, efterfulgt af Langeland, Odsherred, Brøndby og Ærø med pct. rygere. Furesø, kommunen med færrest rygere, har kun 13,4 pct. rygere, svarende til hver syvende over 16 år. Resten af kommunerne med færrest daglige rygere ligger i de velhavende kommuner rundt omkring København, hvor både Allerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal har mindre end 15 pct. rygere. Også i det meste af Midtjylland ryger borgerne gennemsnitligt mindre. Mere overvægt i udkantskommuner Overvægt er ligesom alkoholdforbrug og rygning en indikator for risikoadfærd, der ikke i sig selv behøver være et problem for sundheden, men på sigt ofte kan føre til alvorligere sundhedsproblemer. Her viser kortet andelen af borgere med svær overvægt, defineret som et BMI på over 30. Uligheden er relativt stor der er næsten tre gange så mange svært overvægtige i Kalundborg Kommune (20 pct.) som på Frederiksberg (7,0 pct.). Eget syn på sundhed Færrest overvægtige er der i de store byer, i Midtjylland og i Købehavnsområdet. Rudersdal, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Dragør og Hørsholm kommuner, hvor mellem 7 og 9 pct. af befolkningnen har et BMI på mere end 30. Flest er overvægtige i Kalundborg, Langeland, Læsø, Ishøj og Lolland (18,6-19,9 pct.) og i kommunerne i Nordjylland og Region Sjælland generelt. Nogle af forskellene hænger sammen med alder, fordi unge sjældnere end ældre er overvægtige, uden det dog kan forklare hele forskellen kommunerne imellem. Overvægt 8

9 Dårligst mental sundhed i store byer Kortet her viser, hvor de danskere, der har dårligst mentalt helbred, bor. Det er målt ud fra de 10 pct. af danskerne, der i sundhedsprofil-undersøgelsen har det dårligste mentale helbred, og hvordan de så fordeler sig over landet. I de mørke kommuner er der flest borgere med dårligt mentalt helbred og i de lyseste færrest. Kortet er broget, men der er klar tendens til, at de store byer og den sydlige del af landet har flest med dårligt mentalt helbred. Flest er der i Sønderborg, hvor andelen af borgere med dårligt mentalt helbred er 13,4 pct., efterfulgt af Brøndby, København, Albertslund og Odense der alle ligger omkring 13 pct.. De kommuner, der har den mindste andel borgere med dårligt helbred ligger spredt ud over hele landet. Det er Læsø, Furesø, Hedensted, Vallensbæk og Ringkøbing-Skjern. Læsø ligger særligt lavt med 5,2 pct., mens de andre ligger omkring 6,5 pct.. De fleste midt- og nordjyske kommuner (med undtagelse af storbyerne) klarer sig også godt. Der er ulighed mellem kommunerne når det kommet til mentalt helbred, men det mentale helbred afhænger også en del andre faktorer. Det er blandt andet stillingen på arbejdsmarkedet, alder og med civilstand. Derfor har folk uden for arbejdsmarkedet, unge og enlige en større risiko for at have et dårligere mentalt helbred end beskæftigede, midaldrende og gifte. Mentalt helbred 9

10 Stress Mellem 7,7 og 17,6 pct. af borgerne i de danske kommuner føler sig ofte eller meget ofte stressede eller nervøse. De mest stressede er samlet omkring de største byer og rundt omkring i Region Syddanmark og Region Sjælland. Af kommuner omkring København er Vestegnskommunerne de hårdest ramte. Mest stressede eller nervøse er borgerne i Ishøj, København, Odense, Albertslund og Brøndby her rammes mellem 15 og 17,6 pct. af borgerne af stress. De mindst stressede kommuner er Læsø, Varde, Lejre, Favrskov og Samsø. I disse kommuner er andelen af borgere, der ofte føler sig stressede eller nervøse mellem 7,7 og 8,9 pct.. Ud over at byboer flere steder er mere stressede, er der ikke mange geografiske tendenser. Til gengæld hænger stress sammen med andre vilkår. Eksempelvis er mennesker i beskæftigelse generelt mindre stressede end folk uden for arbejdsmarkedet, med undtagelse af pensionister og efterlønnere. For hele landet er der 10,1 pct. af mennesker i arbejde stressede, mens det gælder for 24,4 pct. af de arbejdsløse og hele 31,1 pct. af førtidspensionisterne. Samtidig er de unge overordnet set mest stressede. Andelen falder, desto ældre man bliver for mennesker i beskæftigelse, mens de unge uden for arbejdsmarkedet er mindre stressede end de midaldrende uden for arbejdsmarkedet (Sundhedsprofil 2010). Stress 10

11 Ensomhed Ud over at ensomhed er en indikator for den mentale sundhedstilstand, kan ensomhed i sig selv også føre til fysiske sundhedsproblemer (John Cacioppo et al, 2002, Loneliness and Health: Potential Mechanisms). Derfor er ensomhed inkluderet som indikator for sundhed i denne analyse. Heldigvis er forskellene mellem de danske kommuner ikke så store der er mellem 3 og 8,6 pct. af borgerne, der ofte er alene, selvom de gerne ville være sammen med andre. De hårdest ramte kommuner, hvor mellem 7 og 8,6 pct. er ofte er ensomme, ligger spredt rundt i landet og i både land- og bykommuner. Det er Lolland, Albertslund, Langeland, Læsø, Odense, Svendborg og Sønderborg. I Solrød, Egedal, Favrskov, Furesø, Lejre og Allerød er der under 4 pct. af borgerne, der er ensomme. Men også kommuner som Vordingborg og Odsherred, der sædvanligvis klarer sig mindre godt, bor der få ensomme mennesker. Eget syn på helbred Når danskerne bliver spurgt til deres eget syn på deres helbred svarer mellem 77 og 89,6 pct., at de mener at have et godt helbred. Mest positivt ser nordsjællænderne og jyderne på deres sundhed. Top ti kommuner er alle velstående kommuner rundt om København, hvor 88-89,6 pct. selv mener, de har et godt helbred. Mange af de midt- og vestjyske kommuner ligger også i den bedste kategori (lyseste farve). Ensomhed 11

12 Færre vurderer deres helbred som godt i den sydligste del af landet: Sønderjylland, Fyn og store dele af Region Sjælland. Værst står det til i Langeland, Odsherred, Lolland og Brøndby kommuner, hvor under 80 pct. af befolkningen ser deres eget helbred som godt. Generelt er der god overensstemmelse mellem borgernes eget syn på helbredet og hvordan deres samlede sundhed ifølge denne analyse er. Det gælder både for de kommuner, hvor borgerne er sundest og dem, med det ringeste helbred. Kommunernes forbrug på forebyggelse I 2011 brugte Ishøj Kommune 7 kr. per borger om året på forebyggelse, mens der på Læsø blev brugt 352 kr. en stor del af ansvaret for sundhedsforebyggelse ligger i dag i kommunerne, så det de enkelte kommuner forbrug siger meget om borgernes generelle adgang til forebyggende indsatser. Eget syn på helbred Ud over Læsø, hvor forbruget per borger ser meget stort ud, fordi befolkningen er så lille, så bliver der brugt en del ressourcer på forebyggelse i kommuner som Fanø, København, Brønderslev, Morsø og Vesthimmerland, der alle bruger over 200 kr. per borger. Til gengæld bruger kommunerne Ishøj, Gentofte, Assens og Køge kun 7-15 kr. per borger. Både kommunerne i toppen og kommunerne i bunden er meget forskellige hvad angår størrelse, borgernes gennemsnitlige sundhed og om de er land-, forstads- eller bykommuner, så der er ikke umiddalbart nogle klare sammenhænge mellem hvem, der forebygger mest, og hvem, der har de mindst sunde borgere. 12

13 Det er ikke med i opgørelse af forbrug på forebyggelse, hvor meget en kommune bruger på idrætslivet, på sunde madordninger i skoler og institutioner eller på at udbygge cykelstier, hvilket også kan ses som investeringer, der har forebyggende effekt. Så et helt fuldstændigt billede kan ikke tegnes, men ikke desto mindre er forskellene i, hvor højt investeringer i forebyggelse vægtes, meget store kommunerne imellem. Konklusion Sundhedens Danmarkskort viser, at der er nogle kommuner, hvor borgerne på stort set alle parametre er sunde, mens andre kommuner har mange borgere med flere forskellige sundhedsproblemer. Sundhedstilstanden siger i sig selv meget om borgerne livskvalitet, men den påvirkere også muligheder i livet. Det gælder blandt andet hvor længe man overhovedet har at leve, mulighederne for uddannelse og arbejde og mulighederne for at bruge sin fritid, som man har lyst til. Men når man på grund af sundhedsproblemer eksempelvis står uden for arbejdsmarkedet påvirker det også indkomsten og muligheden for at spare op til pension. Forebyggelse Derudover betyder ulighederne i sundhed for de danske kommuner, at nogle kommuner må bruge en stor andel af deres ressourcer på borgere med sundhedsproblemer, mens det er et meget mindre problem for andre kommuner. Ulighed i sundhed er dermed et problem for den enkelte borger, såvel som for vores samfund som helhed. 13

14 Kilder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2012, Social Ulighed i Levetiden. John Cacioppo et al, 2002, Loneliness and Health: Potential Mechanisms. Psychosomatic Medicine 64: Danmarks Statistik, tabel SUIK11. Finn Diderichsen, 2011, Ulighed i Sundhed, Københavns Universitet. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, 2010, Sundhedsprofil2010.dk. Rangering af kommunernes samlede sundhed Varde 1 Mariagerfjord 34 Sorø 67 Vallensbæk 2 Viborg 35 Gribskov 68 Rebild 3 Billund 36 Samsø 69 Hørsholm 4 Hillerød 37 Fredensborg 70 Skanderborg 5 Lemvig 38 Frederikssund 71 Holstebro 6 Syddjurs 39 Faaborg-Midtfyn 72 Allerød 7 Roskilde 40 Faxe 73 Brønderslev 8 Rødovre 41 Esbjerg 74 Lejre 9 Middelfart 42 Tårnby 75 Ikast-Brande 10 Greve 43 Holbæk 76 Furesø 11 Århus 44 Assens 77 Rudersdal 12 Kolding 45 Stevns 78 Egedal 13 Vejen 46 Næstved 79 Hedensted 14 Ballerup 47 Tønder 80 Dragør 15 Herlev 48 Helsingør 81 Favrskov 16 Norddjurs 49 Odense 82 Ringkøbing-Skjern 17 Morsø 50 Nyborg 83 Vejle 18 Horsens 51 Ringsted 84 Lyngby-Taarbæk 19 Nordfyns 52 Glostrup 85 Struer 20 Thisted 53 Slagelse 86 Herning 21 Gladsaxe 54 Albertslund 87 Gentofte 22 Kerteminde 55 Køge 88 Vesthimmerlands 23 Haderslev 56 Halsnæs 89 Hjørring 24 København 57 Vordingborg 90 Jammerbugt 25 Bornholm 58 Guldborgsund 91 Odder 26 Randers 59 Høje-Taastrup 92 Solrød 27 Svendborg 60 Langeland 93 Silkeborg 28 Hvidovre 61 Odsherred 94 Frederikshavn 29 Sønderborg 62 Brøndby 95 Skive 30 Aabenraa 63 Kalundborg 96 Aalborg 31 Ærø 64 Lolland 97 Læsø 32 Fredericia 65 Ishøj 98 Frederiksberg 33 Fanø 66 14

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Demokratiske Deltagelse

Ulighedens Danmarkskort 2013 Demokratiske Deltagelse Ulighedens Danmarkskort 2013 Demokratiske Deltagelse Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 16-12-2013 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Kontakt Jens Jonatan Steen,

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere