Ulighedens Danmarkskort 2013 Ulighed i Sundhed

Transkript

1 Ulighedens Danmarkskort 2013 Ulighed i Sundhed Ulighed i sundhed har i de senere år vundet en del opmærksomhed, både fra forskere og på politisk niveau. Det er der en grund til, for uligheden er sundhed i Danmark er stor. Forskellene i sundhedstilstanden kan findes på baggrund af efter indkomst, uddannelsesniveau civilstand og meget andet. Men som denne analyse viser, er der også store geografiske forskelle. De sundeste danskere bor i Jylland og nord for København, mens borgerne på Syd- og Vestsjælland og på Lolland- Falster gennemsnitligt er mindre sunde. Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea. Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfattere Pil Berner Strandgaard, Projektleder E. pbs@cevea.dk Maia Ebsen Analysepraktikant E. mae@cevea.dk Sundhed er af stor betydning for livskvaliteten. Både direkte, i forhold til længde på livet og hvor rask man er gennem livet. Men sundheden kan også give muligheder eller begrænsninger i forhold til at leve et godt liv. Sundheden betyder meget for jobsituationen, for muligheden for at tage en uddannelse, for ens livsglæde og for at kunne gøre de ting i sit fritidsliv eller sit arbejdsliv, man har lyst til at gøre. Selvom nogle sundhedsskadelige ting rygning eller alkohol for eksempel kan give stor livskvalitet, er god sundhed for den enkelte også en billet til muligheder i livet. Denne analyse tegner sundhedens Danmarkskort. For elleve forskellige indikatorer viser den, hvordan de 98 kommuner klarer sig og giver et billede af uligheden i den samlede sundhedstilstand kommunerne i mellem. De elleve indikatorer dækker sundhed i bred forstand både fysisk og psykisk sundhed. Gennemsnitlig levealder Langtidssygdom Sygdomsfravær Stort alkoholforbrug 1

2 Daglig rygning Svær overvægt Mental sundhed Stress Ensomhed Eget syn på sundhed Kommunernes forbrug på forebyggelse Tilsammen tegner de et Danmarkskort over uligheden i sundhed mellem de danske kommuner. Det mest af analysen bygger spørgeskemaundersøgelsen Sundhedsprofil 2010, foretaget af Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed blandt danskere i 2010 over 16 år. Derudover har Danmarks Statistik bidraget med tal om hvor mange penge, kommunerne årligt bruger på forebyggelse per borger. For hver indikator er kommuner inddelt i fem kategorier, hvor de lyseste kommuner på kortene er sundest og de mørke de mindst sunde. Samlet set sundest i vest Slår man alle de elleve indikatorer sammen, får man et kort over den samlede sundhedstilstand i de danske kommuner. Danmarkskortet på næste side viser, at de sundeste danskere bor i Jylland og nord for København (lyse kommuner). De fem kommuner, der ligger i top på den samlede sundhed er Varde, Vallensbæk, Rebild, Hørsholm og Skanderborg. De har det til fælles, at de også klarer sig godt på de fleste socioøkonomiske indikatorer, men der er også forskelle: Især i Nordjylland er der mange kommuner, hvor borgerne er sunde, selvom de på en Samlet ulighed i sundhed 2

3 række socioøkonomiske ligger under middel (se evt. Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed). Derudover er der nogle kommuner, der ligger i top for alle indikatorer, mens det for andre kommuner er mere blandet. Eksempelvis ligger Varde pænt på alle indikatorer, mens der i Rebild er en stor andel med svær overvægt, og borgerne i Hørsholm drikker så meget, at kommunen ligger i den nederste tiendel. Furesø, der ligger på en samlet ellevteplads, ligger på anden eller tredjepladsen inden for rygning, mental sundhed, syn på egen sundhed og ensomhed og er dermed den kommune, der ligger i top på flest indikatorer. Men alkoholforbruget og sygefraværet er højt. De fem kommuner, hvor sundhedstilstanden er mindst god ligger i den sydlige del af landet på Fyn, i Sønderjylland, en del af øerne og på Syd- og Vestsjælland (med mørk farve). Ishøj, Lolland, Kalundborg, Brøndby og Odsherred ligger i bunden. Ishøj ligger i den dårligste tiendedel af kommunerne i seks ud af elleve tilfælde, kun i forhold til alkoholforbruget ligger de i den bedste halvdel. De kommuner, hvor den gennemsnitlige sundhed er dårlig, har også på andre områder udfordringer, herunder især i forhold til eksempelvis uddannelse, indkomst og beskæftigelse. Danmarkskortet viser, at i nogle kommuner, især i den sydlige del af Danmark, lever mange borgere med en lang række sundhedsproblemer, og må dermed også leve med de problemer i forhold til muligheder for uddannelse og job, en mindre god sundhedstilstand kan give. Omvendt er der en del kommuner, hvor langt de borgere har en god sundhedstilstand, og dermed heller ikke må kæmpe med medfølgende socioøkonomiske pro Gennemsnitlig levealder 3

4 blemer. Det betyder ulighed i sundhed for borgerne, men det giver også kommunerne meget ulige udgangspunkter for at hjælpe deres borgere. Resten af analysen ser nærmere på de enkelte indikatorer og tegner et kort for hver af de elleve sundhedsforhold. Ulighed i levetid Det er velkendt, at der er forskel i den gennemsnitlige levetid for mænd og kvinder (hhv. 77,3 og 81,6 år), og også stor ulighed alt efter uddannelsesniveau og indkomst (72,2 år for mænd med lav indkomst mod lige godt 82 år for de rigeste 1 ). Danmarkskortet på forrige side viser, at der også er betydelig ulighed i levetid mellem de 98 danske kommuner der er næsten fem år forskel på kommunerne i toppen og i bunden. Gennemsnitsalderen måler til en vis grad sundhed, men blandt de befolkningsgrupper, der dør tidligst, har man også flere år med sygdom inden døden, så uligheden er endnu større, end levetiden i sig selv indikerer. 2 Borgerne lever længst i Hørsholm, Gentofte, Dragør, Rudersdal, Allerød og Lyngby-Taarbæk, alle velhavende kommuner omkring København med gennemsnitslevealdre mellem 79,3 og 79,8 år. Derudover klarer en del jyske kommuner sig godt. I København, på den københavnske Vestegn og på Syd- og Vestsjælland lever noget kortere. Lolland, København, Ishøj, Halsnæs og Slagelse har alle gennemsnitslevetider på mellem 75 og 1 Social Ulighed i Levetiden (2012) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Langtidssygdom 2 Ulighed i Sundhed, 2011, Finn Diderichsen 4

5 76 år. Man skal ikke flytte længere end fra Københavns Kommune til den tilstødende Gentofte kommune for gennemsnitligt at lægge 4,5 år til sin levetid. Generelt lever borgerne længst i kommuner med høje indkomster, men der er også undtagelser som Fåborg-Midtfyn og Sønderborg, hvor indkomsterne ikke er specielt høje men levealderen til gengæld er. Den gennemsnitlige levealder påvirkes også af kommunens kønssammensætning. Der er flere mænd i udkantskommuner, mens kvinderne bor i og omkring byerne, hvilket trækker levealderen nedaf i udkantskommunerne og opad i byerne, fordi kvinder lever længst. Langtidssygdom Kortet på næste side viser, hvor stor en andel af befolkningen i de 98 kommuner, der har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse Her er få geografiske tendenser. Generelt er forekomsterne relativt lave i hovedstadsområdet, også flere steder på Vestegnen, og høje på resten af Sjælland og i Midt- og Sønderjylland. I kommunerne København, Frederiksberg, Aalborg og Vallensbæk har under 30 pct. af borgerne langvarig sygdom. Der er 10 procentpoint flere med langvarig sygdom i Lolland, Langeland, Fanø, Samsø og Kalundborg ca. 40 pct. Interessant nok er der ingen sammenhæng mellem sygefraværet og langtidssygdom. Sygefravær 5

6 Man kunne forvente, at folk der lider af langvarig sygdom også ville have flere sygedage end andre, men det er ikke tilfældet i landet set som helhed. Der er en tendens til, at ældre oftere er langtidssyge, og gennemsnitsalderen for befolkningerne i kommunerne spiller derfor en rolle. Men det kan langt fra forklare alle forskellene kommunerne. Sygefraværet er delt øst-vest Klare geografiske tendenser tegner sig, når man ser på hvor mange, der har haft sygefravær inden for de sidste 14 dage. I de fleste østdanske kommuner er fraværet højt. I Gladsaxe, Halsnæs, Hillerød, Brøndby og Ballerup har lige over 20 pct. af borgerne haft en sygedag inden for de sidste to uger. Alle de kommuner, der ligger i den nederste af de fem kategorier (med den mørkeste farve), og alle 25 kommuner i bunden ligger øst for Storebælt. Alle kommunerne i den bedste kategori (med den lyseste farve) ligger til gengæld i Jylland. På Læsø har kun 9,9 haft en sygedag, og resten af top-fem udgøres af Brønderslev, Ringkøbing- Skjern, Viborg, Holstebro og Herning, der alle ligger under 11 pct. Selvom de vestjyske kommuner både generelt er sunde og har lavt sygefravær er der overordnet set ingen sammehæng mellem sundhed og fravær. Eksempelvis er mange af de nordsjællandske kommuner overordnet sunde, men har alligevel et højt gennemsnitligt sygefravær. Alkoholforbrug over højrisikogrænsen Alkohol Danmarkskortet over hvor mange, der drikker mere end Sundhedsstyrelsen højst anbefaler (21 genstande om ugen for mænd 6

7 og 14 for kvinder), viser, at sjællænderne generelt drikker mere end jyderne. Allerhøjst er forbruget i og nord for København, i Århus, i Svendborg og på nogle af de små ø-kommuner. Alkoholforbruget behøver ikke være et problem for sundheden, men at drikke mere end det anbefalede giver en øget risiko for på længere sigt at give sundhedsproblemer. Men lige som med rygning kan det omvendt også for nogle kan betyde mere livsglæde på kort sigt. På Fanø er det 17,4 pct. af befolkningen over 16 år, der drikker mere end anbefalet. Herefter følger Samsø, Frederiksberg og Dragør med omkring 15 pct.. Mindst drikker de i Vejen, hvor kun 4,9 pct. overskrider grænsen, og i Rebild, Varde, Jammerbugt, Billund og Aabenraa, der alle har omkring 7 pct. af befolkningen, der drikker mere end højst anbefalet. Sammenligner man disse tal med, hvor mange personer per indbyggere, der er i alkoholbehandling (DST 2010), er der en tendens til, at der er flere i behandling i kommuner med flere, der drikker mere end det anbefalede. Men i kommuner med højt alkoholforbrug og høj gennemsnitsindkomst er der færre i behandling, end i kommuner med højt forbrug og lav indkomst. Det kunne måske tyde på, at et højt alkoholforbrug bliver anset for at være et sundhedsproblem for lavtlønnede, hvor det for højtlønnede er en del af en livsstil. Rygning Kortet for rygning ligner næsten et negativ af kortet over alkoholforbrug. Det viser andelen af borgere i hver af kommunerne, der ryger dagligt. Det gør flest i udkantskommunerne i Nord- og Sønderjylland, på øerne og i Region Sjælland. Daglig rygning 7

8 Flest rygere er der på Lolland med hele 30,1 pct. af borgerne, efterfulgt af Langeland, Odsherred, Brøndby og Ærø med pct. rygere. Furesø, kommunen med færrest rygere, har kun 13,4 pct. rygere, svarende til hver syvende over 16 år. Resten af kommunerne med færrest daglige rygere ligger i de velhavende kommuner rundt omkring København, hvor både Allerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal har mindre end 15 pct. rygere. Også i det meste af Midtjylland ryger borgerne gennemsnitligt mindre. Mere overvægt i udkantskommuner Overvægt er ligesom alkoholdforbrug og rygning en indikator for risikoadfærd, der ikke i sig selv behøver være et problem for sundheden, men på sigt ofte kan føre til alvorligere sundhedsproblemer. Her viser kortet andelen af borgere med svær overvægt, defineret som et BMI på over 30. Uligheden er relativt stor der er næsten tre gange så mange svært overvægtige i Kalundborg Kommune (20 pct.) som på Frederiksberg (7,0 pct.). Eget syn på sundhed Færrest overvægtige er der i de store byer, i Midtjylland og i Købehavnsområdet. Rudersdal, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Dragør og Hørsholm kommuner, hvor mellem 7 og 9 pct. af befolkningnen har et BMI på mere end 30. Flest er overvægtige i Kalundborg, Langeland, Læsø, Ishøj og Lolland (18,6-19,9 pct.) og i kommunerne i Nordjylland og Region Sjælland generelt. Nogle af forskellene hænger sammen med alder, fordi unge sjældnere end ældre er overvægtige, uden det dog kan forklare hele forskellen kommunerne imellem. Overvægt 8

9 Dårligst mental sundhed i store byer Kortet her viser, hvor de danskere, der har dårligst mentalt helbred, bor. Det er målt ud fra de 10 pct. af danskerne, der i sundhedsprofil-undersøgelsen har det dårligste mentale helbred, og hvordan de så fordeler sig over landet. I de mørke kommuner er der flest borgere med dårligt mentalt helbred og i de lyseste færrest. Kortet er broget, men der er klar tendens til, at de store byer og den sydlige del af landet har flest med dårligt mentalt helbred. Flest er der i Sønderborg, hvor andelen af borgere med dårligt mentalt helbred er 13,4 pct., efterfulgt af Brøndby, København, Albertslund og Odense der alle ligger omkring 13 pct.. De kommuner, der har den mindste andel borgere med dårligt helbred ligger spredt ud over hele landet. Det er Læsø, Furesø, Hedensted, Vallensbæk og Ringkøbing-Skjern. Læsø ligger særligt lavt med 5,2 pct., mens de andre ligger omkring 6,5 pct.. De fleste midt- og nordjyske kommuner (med undtagelse af storbyerne) klarer sig også godt. Der er ulighed mellem kommunerne når det kommet til mentalt helbred, men det mentale helbred afhænger også en del andre faktorer. Det er blandt andet stillingen på arbejdsmarkedet, alder og med civilstand. Derfor har folk uden for arbejdsmarkedet, unge og enlige en større risiko for at have et dårligere mentalt helbred end beskæftigede, midaldrende og gifte. Mentalt helbred 9

10 Stress Mellem 7,7 og 17,6 pct. af borgerne i de danske kommuner føler sig ofte eller meget ofte stressede eller nervøse. De mest stressede er samlet omkring de største byer og rundt omkring i Region Syddanmark og Region Sjælland. Af kommuner omkring København er Vestegnskommunerne de hårdest ramte. Mest stressede eller nervøse er borgerne i Ishøj, København, Odense, Albertslund og Brøndby her rammes mellem 15 og 17,6 pct. af borgerne af stress. De mindst stressede kommuner er Læsø, Varde, Lejre, Favrskov og Samsø. I disse kommuner er andelen af borgere, der ofte føler sig stressede eller nervøse mellem 7,7 og 8,9 pct.. Ud over at byboer flere steder er mere stressede, er der ikke mange geografiske tendenser. Til gengæld hænger stress sammen med andre vilkår. Eksempelvis er mennesker i beskæftigelse generelt mindre stressede end folk uden for arbejdsmarkedet, med undtagelse af pensionister og efterlønnere. For hele landet er der 10,1 pct. af mennesker i arbejde stressede, mens det gælder for 24,4 pct. af de arbejdsløse og hele 31,1 pct. af førtidspensionisterne. Samtidig er de unge overordnet set mest stressede. Andelen falder, desto ældre man bliver for mennesker i beskæftigelse, mens de unge uden for arbejdsmarkedet er mindre stressede end de midaldrende uden for arbejdsmarkedet (Sundhedsprofil 2010). Stress 10

11 Ensomhed Ud over at ensomhed er en indikator for den mentale sundhedstilstand, kan ensomhed i sig selv også føre til fysiske sundhedsproblemer (John Cacioppo et al, 2002, Loneliness and Health: Potential Mechanisms). Derfor er ensomhed inkluderet som indikator for sundhed i denne analyse. Heldigvis er forskellene mellem de danske kommuner ikke så store der er mellem 3 og 8,6 pct. af borgerne, der ofte er alene, selvom de gerne ville være sammen med andre. De hårdest ramte kommuner, hvor mellem 7 og 8,6 pct. er ofte er ensomme, ligger spredt rundt i landet og i både land- og bykommuner. Det er Lolland, Albertslund, Langeland, Læsø, Odense, Svendborg og Sønderborg. I Solrød, Egedal, Favrskov, Furesø, Lejre og Allerød er der under 4 pct. af borgerne, der er ensomme. Men også kommuner som Vordingborg og Odsherred, der sædvanligvis klarer sig mindre godt, bor der få ensomme mennesker. Eget syn på helbred Når danskerne bliver spurgt til deres eget syn på deres helbred svarer mellem 77 og 89,6 pct., at de mener at have et godt helbred. Mest positivt ser nordsjællænderne og jyderne på deres sundhed. Top ti kommuner er alle velstående kommuner rundt om København, hvor 88-89,6 pct. selv mener, de har et godt helbred. Mange af de midt- og vestjyske kommuner ligger også i den bedste kategori (lyseste farve). Ensomhed 11

12 Færre vurderer deres helbred som godt i den sydligste del af landet: Sønderjylland, Fyn og store dele af Region Sjælland. Værst står det til i Langeland, Odsherred, Lolland og Brøndby kommuner, hvor under 80 pct. af befolkningen ser deres eget helbred som godt. Generelt er der god overensstemmelse mellem borgernes eget syn på helbredet og hvordan deres samlede sundhed ifølge denne analyse er. Det gælder både for de kommuner, hvor borgerne er sundest og dem, med det ringeste helbred. Kommunernes forbrug på forebyggelse I 2011 brugte Ishøj Kommune 7 kr. per borger om året på forebyggelse, mens der på Læsø blev brugt 352 kr. en stor del af ansvaret for sundhedsforebyggelse ligger i dag i kommunerne, så det de enkelte kommuner forbrug siger meget om borgernes generelle adgang til forebyggende indsatser. Eget syn på helbred Ud over Læsø, hvor forbruget per borger ser meget stort ud, fordi befolkningen er så lille, så bliver der brugt en del ressourcer på forebyggelse i kommuner som Fanø, København, Brønderslev, Morsø og Vesthimmerland, der alle bruger over 200 kr. per borger. Til gengæld bruger kommunerne Ishøj, Gentofte, Assens og Køge kun 7-15 kr. per borger. Både kommunerne i toppen og kommunerne i bunden er meget forskellige hvad angår størrelse, borgernes gennemsnitlige sundhed og om de er land-, forstads- eller bykommuner, så der er ikke umiddalbart nogle klare sammenhænge mellem hvem, der forebygger mest, og hvem, der har de mindst sunde borgere. 12

13 Det er ikke med i opgørelse af forbrug på forebyggelse, hvor meget en kommune bruger på idrætslivet, på sunde madordninger i skoler og institutioner eller på at udbygge cykelstier, hvilket også kan ses som investeringer, der har forebyggende effekt. Så et helt fuldstændigt billede kan ikke tegnes, men ikke desto mindre er forskellene i, hvor højt investeringer i forebyggelse vægtes, meget store kommunerne imellem. Konklusion Sundhedens Danmarkskort viser, at der er nogle kommuner, hvor borgerne på stort set alle parametre er sunde, mens andre kommuner har mange borgere med flere forskellige sundhedsproblemer. Sundhedstilstanden siger i sig selv meget om borgerne livskvalitet, men den påvirkere også muligheder i livet. Det gælder blandt andet hvor længe man overhovedet har at leve, mulighederne for uddannelse og arbejde og mulighederne for at bruge sin fritid, som man har lyst til. Men når man på grund af sundhedsproblemer eksempelvis står uden for arbejdsmarkedet påvirker det også indkomsten og muligheden for at spare op til pension. Forebyggelse Derudover betyder ulighederne i sundhed for de danske kommuner, at nogle kommuner må bruge en stor andel af deres ressourcer på borgere med sundhedsproblemer, mens det er et meget mindre problem for andre kommuner. Ulighed i sundhed er dermed et problem for den enkelte borger, såvel som for vores samfund som helhed. 13

14 Kilder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2012, Social Ulighed i Levetiden. John Cacioppo et al, 2002, Loneliness and Health: Potential Mechanisms. Psychosomatic Medicine 64: Danmarks Statistik, tabel SUIK11. Finn Diderichsen, 2011, Ulighed i Sundhed, Københavns Universitet. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, 2010, Sundhedsprofil2010.dk. Rangering af kommunernes samlede sundhed Varde 1 Mariagerfjord 34 Sorø 67 Vallensbæk 2 Viborg 35 Gribskov 68 Rebild 3 Billund 36 Samsø 69 Hørsholm 4 Hillerød 37 Fredensborg 70 Skanderborg 5 Lemvig 38 Frederikssund 71 Holstebro 6 Syddjurs 39 Faaborg-Midtfyn 72 Allerød 7 Roskilde 40 Faxe 73 Brønderslev 8 Rødovre 41 Esbjerg 74 Lejre 9 Middelfart 42 Tårnby 75 Ikast-Brande 10 Greve 43 Holbæk 76 Furesø 11 Århus 44 Assens 77 Rudersdal 12 Kolding 45 Stevns 78 Egedal 13 Vejen 46 Næstved 79 Hedensted 14 Ballerup 47 Tønder 80 Dragør 15 Herlev 48 Helsingør 81 Favrskov 16 Norddjurs 49 Odense 82 Ringkøbing-Skjern 17 Morsø 50 Nyborg 83 Vejle 18 Horsens 51 Ringsted 84 Lyngby-Taarbæk 19 Nordfyns 52 Glostrup 85 Struer 20 Thisted 53 Slagelse 86 Herning 21 Gladsaxe 54 Albertslund 87 Gentofte 22 Kerteminde 55 Køge 88 Vesthimmerlands 23 Haderslev 56 Halsnæs 89 Hjørring 24 København 57 Vordingborg 90 Jammerbugt 25 Bornholm 58 Guldborgsund 91 Odder 26 Randers 59 Høje-Taastrup 92 Solrød 27 Svendborg 60 Langeland 93 Silkeborg 28 Hvidovre 61 Odsherred 94 Frederikshavn 29 Sønderborg 62 Brøndby 95 Skive 30 Aabenraa 63 Kalundborg 96 Aalborg 31 Ærø 64 Lolland 97 Læsø 32 Fredericia 65 Ishøj 98 Frederiksberg 33 Fanø 66 14