Øje for effekterne resultatbaseret styring kan styrke offentlige indsatser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øje for effekterne resultatbaseret styring kan styrke offentlige indsatser"

Transkript

1 276 Nordisk Administrativt Tidsskrift 4/2005, 86. årgang Øje for effekterne resultatbaseret styring kan styrke offentlige indsatser Nordisk Administrativt Tidsskrift 4/2005, 86. årgang Artikler: Øje for effekterne resultatbaseret styring Steffen Bohni Nielsen, Mads Nyholm Jacobsen & Morten Pedersen Af Steffen Bohni Nielsen, manager, Rambøll Management, Mads Nyholm Jacobsen, chefkonsulent, Rambøll Management og Morten Pedersen, udviklingschef, Rambøll Management Resultatbaseret styring er en styringstilgang, der har vundet stor udbredelse i Nordamerika. Et centralt karaktertræk ved denne tilgang er, at der identificeres målbare effekter for indsatserne, og organiseringen af indsatsen understøttes af en løbende monitorering af indsatsen i forhold til aktiviteter og effekter. Kan denne tilgang styrke den offentlige administration i Norden? Forfatterne mener; ja! I denne artikel gennemgår vi de centrale udfordringer i udfoldelsen af resultatbaseret styring. Den nordiske velfærdsmodel vil i de kommende år komme under et stigende udgiftspres. Dette stiller udfordringer til såvel den private som den offentlige sektor om øget effektivitet. I dette lys er det ikke alene en udfordring, at de nordiske lande effektivt vedbliver med at skabe vækst og innovation, men også at den offentlige sektor præsterer mere for det samme. Denne artikel handler om anvendeligheden af en, i Nordamerika, fremherskende styringstilgang i den offentlige sektor, hvor myndighederne i stigende grad fokuserer på at operationalisere og dokumentere effekterne af en given indsats. 1 Med andre ord: Organiserer og målretter indsatsen mod at opnå de strategiske mål, der er organisationens kerneopgaver. Denne styringstilgang, som vi har valgt at oversætte som resultatbaseret styring 2 (results-based management) kan defineres som:»a management strategy focusing on performance and achievement of outputs, outcomes and impacts.«(kusek and Rist, 2004:228) 3

2 Artikler: Øje for effekterne resultatbaseret styring 277 Tilgangen kan karakteriseres ved fire grundlæggende elementer. (i) Formuleringen af strategiske mål som er styrende for indsatsen, (ii) præcisering af forventede effekter og organiseringen af indsatser og ressourcer herefter, (iii) løbende monitorering og vurdering af præstationer og (iv) styrket ansvarliggørelse på baggrund af løbende feedback på præstationer 4 (UNDP, 2000: 3). Der er altså tale om en styringstilgang, hvor det centrale fokus flyttes til opnåelsen af de resultater og virkninger, som er udstukket som organisationens strategiske mål. Der er ligeledes tale om en styringstilgang, der kan anvendes af alle offentlige og private organisationer, der leverer offentlige ydelser (Hatry 1999:7). Det er en styringstilgang, som har vist sig at have politisk støtte og som er et stærkt forvaltningsmæssigt styringsredskab for embedsmænd. Vi vil i denne artikel indledningsvist argumentere for at resultatbaseret styring (RBM) 5 ikke skal ses som et paradigmeskifte i offentlige styringstilgange, men nærmere som en accentuering af centrale elementer i new public management ved snævert at forbinde målsætninger, videnproduktion og ansvarliggørelse. Imidlertid vil vi i artiklen argumentere for, at styrken ved resultatbaseret styring netop er et bestandigt øje for effekterne, der skabes af indsatsen eksternt for selve den offentlige organisation. Dette fokus repræsenterer en nytænkning og kan medvirke til at effektivisere de offentlige indsatser (Mayne & Zapico-Goñi, 1997:15-21). Et centralt element i resultatbaseret styring er, bl.a. afstedkommet af udviklingen af informationsteknologi, systematiseringen af en kontinuerlig videnproduktion af præstationsdata. Dette er ensbetydende med, at der er snitflader til et andet styringsinstrument; evaluering. Vi vil således relatere resultatbaseret styring til evaluering på den ene side og ledelsesinformation på den anden. Hovedvægten i artiklen vil blive lagt på at gennemgå de væsentligste faser ved resultatbaseret styring samt at gennemgå, eksemplificere og diskutere de afgørende elementer i tilgangen, som vi vurderer, repræsenterer det afgørende nye i forhold til offentlig administration i en dansk og skandinavisk kontekst. 1. Hvorfor resultatbaseret styring? I de seneste 15 år er udviklingen af nye styringsmodeller blevet stadig mere centralt i forvaltningspolitikken. Introduktionen af new public managements fokus på gennemsigtighed, markedsgørelse og»value for money«har i høj grad banet vejen for styringsmodeller. Den danske stat og kommunerne har således gennemløbet flere generationer af styringsmodeller siden begyndelsen af 1980 erne 6 fra den traditionelle rammestyring over mål- og rammestyring til introduktionen af»mål- og resultatstyring«, 7 som en fremherskende styringsmodel siden sidst i 1990 erne. 8 Dette fokus på styringstilgange samt en væsentlig udbredelse af evalueringspraksis i den offentlige sektor til trods (Dahler-Larsen, ) 9 påpeger såvel politikere som embedsmænd i dag, at der mangler reel viden om effekterne af de indsatser som sættes i værk. Den grundlæggende udfordring i enhver styringsmodel vedbliver med at være, at den skal skabe et så informeret grundlag som muligt for beslutningstagerne, hvad enten de sidder i et parlament, i en kommunalbestyrelse, i en administrativ ledelse eller blandt frontpersonalet. Styringsmodellerne skal kunne give svar på en række fundamentale spørgsmål:

3 278 Steffen Bohni Nielsen, Mads Nyholm Jacobsen & Morten Pedersen Ressourcer. Hvilke økonomiske rammer har vi til rådighed? Aktiviteter. Hvilke værktøjer, metoder og redskaber kan vi anvende og hvilke af dem ønsker vi at anvende? Resultater og virkninger. Hvilken effekt har hver enkelt af de metoder, vi har til rådighed? Omkostningseffektivitet. Hvordan er forholdet mellem denne effekt og den udgift, som metoden kræver? Prioritering. Hvordan skal vi (med kendskabet til økonomi, metoder og effekter) prioritere de opgaver, vi som organisation skal løse? Det kan virke som banale spørgsmål men det er det langtfra. I de traditionelle rammestyringsmodeller fik man som beslutningstager faktisk kun svar på det første af disse spørgsmål. Efterhånden som beslutningstagere kobler mere konkrete målsætninger og delmål til bevillingerne, nærmer man sig flere svar og antallet af svar vokser, da man begynder systematisk at sammenholde målsætninger med resultater. Med andre ord udvikler styringstilgangen sig fra en ren budget- og regnskabsstyring i retning af en egentlig styring efter resultater. Man nærmer sig så at sige»kernen«i hele new public management-tilgangen, at der skabes og dokumenteres resultater af indsatsen, som har en samfundsmæssig»værdi«. De seneste års udvikling af mål- og resultatstyringsmodeller er naturligvis et forsøg på at kunne besvare flere af disse spørgsmål end hidtil. Imidlertid stiller en reel resultatstyringsmodel en række centrale krav, som i praksis ikke er opfyldt i en dansk kontekst: Den forudsætter for det første, at man på både politisk og administrativt niveau er i stand til at fastsætte såvel overordnede som mere detaljerede målsætninger og delmål for de opgaver, der skal løses. Dernæst forudsætter modellen, at der kan knyttes målbare succeskriterier til hvert af de opstillede mål og delmål. Og endelig forudsætter modellen, at disse målinger rent faktisk gennemføres og efterfølgende anvendes i den næste runde af målfastlæggelse. I en dansk sammenhæng har de eksisterende mål- og resultatstyringsmodeller i langt de fleste tilfælde stadig ikke tilstrækkeligt udnyttet deres potentiale. Der er ganske enkelt for uklare opgørelser af»værdien«af interventionen, endsige hvilke resultater der skal nås og dokumenteres. Et godt eksempel herpå er det komplekse sociale område. Her efterspørger kommuner og amter således i stigende grad styringsmodeller, der dokumenterer effekten af en given foranstaltning. Vores argument her er således, at resultatbaseret styring i højere grad er en accentuering af eksisterende styringsinstrumenter, der samtidig integrerer evalueringsviden 10 om præstationer og effekter som et aktivt styringsinstrument ved at sikre sådanne data løbende produceres og strømmer tilbage til organisationen, der producerer indsatsen. Med andre ord er det en tilgang som»blot«optimerer og integrerer de styringsinstrumenter og systemer, som offentlige organisationer allerede kender til. 11 Vi vurderer, at resultatbaseret styring, som styringstilgang, kan styrke dette uudnyttede styringspotentiale ved at tilføje en dimension af evalueringsviden til beslutningstagernes grundlag at agere på. Ligesom den offentlige sektor har brug for informationssystemer om finansiering, budget og menneskelige ressourcer, har den også behov for informationssystemer som skaber løbende feedback om organisationens præstationer. 12

4 Artikler: Øje for effekterne resultatbaseret styring 279 Når vi, i lyset af denne model, vurderer de initiativer, der hidtil har været taget for at etablere egentlige mål- og resultatstyringsmodeller i både den statslige og i den kommunale sektor i Danmark, bliver det tydeligt, at især to elementer mangler for at styringsmodellerne for alvor kan anvendes i den løbende prioriterings- og beslutningsproces. For det første er det nødvendigt at eksplicitere værdien, de forventede effekter, af en given foranstaltning (det første og andet grundelement i RBM). For det andet er det nødvendigt, at den løbende styring af en given indsats informeres af data om præstationerne (tredje og fjerde grundelement i RBM). Første udfordring: Anvendelsen af faktiske effektmål Ved en gennemgang af de styringsmodeller, der anvendes i stat, amter og kommuner i dag, er det et gennemgående og påfaldende karaktertræk, at der arbejdes ganske meget med»resultatsiden«i modellerne; både kommuner og ministerier har i det seneste årti udviklet ganske avancerede resultatopgørelsesmodeller og omsat dem i en hærskare af forskellige typer»resultatregimer«. Her kan nævnes resultatkontrakter, virksomhedskontrakter, resultataftaler, direktøraftaler, kravspecifikationer mv. Det har tydeligvist været en central målsætning i mange organisationer at blive i stand til at fastsætte så konkrete og operative resultatkrav som muligt, som fremmer den individuelle og organisatoriske ansvarliggørelse. Betragter man sådanne aftaler med mere evalueringsmetodiske briller, er det imidlertid karakteristisk, at begrebet»resultater«i mange tilfælde er en udefineret størrelse.»resultater«defineres i disse regimer mere som»gennemførte aktiviteter«(dvs. outputs) end som»umiddelbare effekter«. Medmindre der fremstår en klart defineret forandringsteori, sandsynliggør output således ikke, at den offentlige foranstaltning har skabt de ønskede effekter, (som i sidste ende må anses for at være indsatsens eksistensberettigelse). Med andre ord kan den offentlige organisation ikke, fra en effektivitetsbetragtning, sandsynliggøre værdien af en given indsats for at løse et samfundsmæssigt problem. I en styringsmæssig sammenhæng giver begrebet»value for money«således først reelt mening, når man løbende kan definere, dokumentere, vurdere og agere på de effekter, som de gennemførte aktiviteter har på de enkelte politikområder. 13 Et par eksempler herpå er, når Folketinget bevilger 3 mia. kroner til en motorvejsstrækning, er det interessante ikke kun, hvorvidt pengene er brugt som forventet (til etableringen af X km motorvej), ej heller om Vejdirektoratet har overholdt den givne bevilling det centrale formål med bevillingen har været eksempelvis at nedbringe transporttiden i et område, at aflaste andre trafikårer eller at sikre en mere målrettet erhvervsudvikling i en region. Det er sådanne effektmål, der skal og bør indgå i styringen af en given indsats. Et andet eksempel er anbringelser uden for hjemmet af børn eller unge i socialsektoren. Området er for kommuner og amter tiltagende udgiftstungt. Kommunerne har derfor i stigende grad anvendt stadig mere avancerede styringsmodeller på området, der skal gøre det muligt at sikre en tættere økonomistyring og en mere struktureret visitationsproces. Der er imidlertid karakteristisk for området, at der i mange tilfælde ligger ganske få eksplicitte forestillinger om sammenhængen mellem mål og middel bag styringen. Styringsmodellerne handler altså ofte mere om at reducere udgiftsniveauet via en række nærmere definerede aktiviteter, end de handler om på forhånd fastlagte målsætninger og forventede effekter, der kan informere sagsbehandlerne om hvilke

5 280 Steffen Bohni Nielsen, Mads Nyholm Jacobsen & Morten Pedersen resultater, som er ønskelige, og som så skal sikre en hensigtsmæssig visitation og udgiftsudvikling. Anden udfordring: Fra ad hoc-opfølgning til løbende opfølgning Ser man bredt på de styringsmodeller, der anvendes i dag, sker selve opfølgningen på de formulerede målsætninger på de enkelte politikområder på tre forskellige måder: Formelle evalueringer, der typisk gennemføres ved udløbet af en given aftaleperiode Løbende ledelsesinformation Årlige opfølgninger, fx vurderinger af resultatkontrakter. Formelle, systematiske evalueringer kan indeholde al den styringsinformation, som beslutningstagerne har brug for de sammenholder målsætninger med opnåede effekter, de sammenholder effekter med ressourceinput, og de sammenkæder forskellige typer information (fx både kvantitative og kvalitative data) til én samlet vurdering. Evaluering producerer således en»dyb«viden med et stort læringspotentiale. Problemet er imidlertid, at de meget ofte indebærer en»forsinkelse«af data, før de strømmer tilbage til beslutningstagerne. Dette begrænser evalueringens brugbarhed som styringsinstrument i den daglige drift. Den ledelsesinformation, der ofte anvendes i den løbende daglige styring af et givent udgiftsområde, har ikke et sådant forsinkelsesproblem; til gengæld er denne type information oftest baseret på de mere eller mindre rå produktionsdata, som er tilgængelige internt i den enkelte organisation. Det er fx information om et antal gennemførte»aktiviteter«(jf. ovenfor) eller om budgetanvendelsen på et givet tidspunkt. Ledelsesinformation producerer således en betimelig, men»flad«viden som begrænser dens brugbarhed som styringsinstrument, fordi der ikke skabes data om de effekter, som indsatsen skaber. Med andre ord er der en betydelig udfordring i at integrere elementer af evalueringens»dybe«viden med ledelsesinformationens»betimelige«viden. Med forskeren, og direktør for evaluering i Verdensbanken, Ray Rists ord bevæger vi os fra studier til strømme af (evaluerings)viden. Et grundlæggende element i resultatbaseret styring er netop at den offentlige organisation organiserer sin videnproduktion på en sådan måde, at der skabes (tilstrækkelig)»dyb«viden om effekterne af indsatsen, samtidig med, at denne viden produceres tilpas løbende, så ledelsen kan monitorere og agere på baggrund af den Resultatbaseret styring og evaluering Ovenfor har vi kort gennemgået hvordan resultatbaseret styring adskiller sig fra andre styringstilgange. Som vi har fremhævet ovenfor er et væsentligt aspekt af resultatbaseret styring den videnproduktion, der foregår. Den videnproduktion som foregår i en resultatbaseret styring vil af nogle karakteriseres som performance measurement 14 eller præstationsmåling. Her vil vi derfor kort redegøre for, hvordan resultatbaseret styring begrebsmæssigt og praktisk adskiller sig fra evaluering. Evaluering er hverken i forskningslitteratur eller i praksis entydigt defineret. En gængs definition er den svenske evalueringsforsker Evert Vedungs definition, hvor han definerer evaluering som:

6 Artikler: Øje for effekterne resultatbaseret styring 281»[the] careful retrospective assessment of the merit, worth, and value of administration, output, and outcome of government interventions, which is intended to play a role in future practical action situations.«(vedung 2004:3.) I forhold til den ovenstående definition af resultatbaseret styring er det fælles for begge definitioner, at der er fokus på vurderingen af output, resultater (og virkninger) af offentlige indsatser. Om end det kan siges, at sådanne data i RBM bruges taktisk til at justere en indsats (hvordan kan vi optimere indsatsen?), mens de i en evalueringssammenhæng kan bruges strategisk (bør vi vælge et andet policyinstrument?). I praksis har såvel RBM som evaluering behov for pålidelige data for output- og resultatindikatorer. Således kan disse tilgange i praksis være supplerende (Hatry, 1999: 8). Definitorisk adskiller evaluering sig på flere punkter fra resultatbaseret styring: (i) Ved ikke være et eksplicit styringsredskab, (ii) ved at være retrospektiv, og (iii) ved at skulle spille en rolle i fremtidige indsatser (strategisk brug). Tidsforskydningen er således en væsentlig forskel. 15 RBM giver umiddelbar feedback (taktisk brug) på mere begrænsede indikatorer, som kan informere ledelse og medarbejdere i den offentlige organisation om deres præstationer i forhold til det forventede. RBM er således integreret i organisationens drift. Evaluering derimod er oftest tilbageskuende, mere udtømmende og skaber»dybere viden«, og er ikke forankret i driften. 16 I det seneste årti har RBM udviklet sig markant i Nordamerika. Udviklingen er dels en reaktion på behovet for i højere grad at styre efter resultater, og dels resultatet af den teknologiske udvikling har muliggjort en integrering og behandling af store datamængder, som produceres eksternt for den offentlige organisation. 17 Tendensen er således, at man er gået fra præstationsmålinger på enkelte output-indikatorer til mere balancerede målinger af såvel output som resultatindikatorer, som forhindrer en række af de konstitutive virkninger, som præstationsmålinger kan have. 18 Vi anser således ikke resultatbaseret styring som en videnproduktion, der udgrænser evaluering, men nærmere et styringsinstrument, der integrerer (de) dele af evalueringsviden i organisationens drift, som beslutningstagerne kan drage nytte af i real time. 19 Med disse indledende afgrænsninger og betragtninger vil vi nedenfor skitsere en overordnet model for resultatbaseret styring. 2. En model for resultatbaseret styring Som angivet ovenfor er et centralt element i RBM-integrationen af forskellige styringsinstrumenter i politikimplementeringen. Derfor er RBM naturligt nok tæt knyttet til en traditionel policy-cyklus. Vi har i nedenstående figur etableret en model for resultatbaseret styring som følger en sådan cyklus. Her har vi opdelt modellen i syv faser. 20

7 282 Steffen Bohni Nielsen, Mads Nyholm Jacobsen & Morten Pedersen Model for resultatbaseret styring 3. Indikator udvikling 4. Målbudgettering 2. Program/ indsatsplanlægning Resultatbaseret styring 5. Implementering 1. Strategisk målformulering/ mission 6. Evaluering af resultater 7. Rapportering Modellen er tilpasset fra Fountain et als 2003:14 Visse af faserne i denne model kan naturligvis genkendes fra andre styringsmodeller, såsom mål- og resultatstyringsmodeller. Vi vil her kort gennemgå hovedindholdet i de enkelte faser, men lægge hovedvægten på de faser, hvori det afgørende nye ligger. 1. Strategisk målformulering I den strategiske målformuleringsfase er det centrale, at beslutningstagerne formulerer målsætningerne for de samfundsmæssige behov, som opstår. Med andre ord kan det forventes, at beslutningstagerne tydeliggør, hvad der er problemets karakter, hvilke(n) målgruppe(r) der er genstand for en foranstaltning, og hvilke effekter (eller social/økonomisk værdi) der anses for hensigtsmæssige og ønskelige. Det kan således være embedsmandsværkets opgave i dialog med beslutningstagerne at definere, hvilke policy-instrumenter og økonomiske prioriteringer der må anses for hensigtsmæssige for at opnå de ønskede effekter. Eksempelvis kan det være et politisk ønske, at der skal ydes omsorg og pleje (instrumentet) til personer med betydeligt nedsat funktionsevne (målgruppen), som gerne skulle resultere i, at følgerne af funktionsnedsættelsen er begrænset mest muligt i form af egen bolig, deltagelse i samfundslivet samt reducering af følgesygdomme (effekterne). Målformuleringerne kan på dette stadie (endnu) være forholdsvis principielle, men kan også være forholdsvis konkrete (fx niveauet af den pleje der gives). Sidstnævnte hjælper med at præcisere foranstaltningen i den efterfølgende planlægningsproces. 2. Indsats planlægning Fasen vedrørende indsatsplanlægning består af flere elementer. For det første er det centralt eksplicit at fastlægge, med hvilke instrumenter den offentlige foranstaltning

8 Artikler: Øje for effekterne resultatbaseret styring 283 skal opnå de ønskede effekter. Med andre ord skal embedsmændene i planlægningsfasen tydeliggøre overvejelserne om kausalitets- og mål-middel forhold, som ligger til grund for indsatsen. Dette kan også betegnes som indsatsens forandringsteori. I den amerikanske forvaltningspolitik opererer man således eksplicit med en forandringsteori (dvs. forestillinger om problem, indsats og effekt), som ligger til grund for alle føderale foranstaltninger. Dette styrker ikke alene selve policyplanlægningen, 21 men også den efterfølgende evaluerbarhed af indsatsen og indsatsens transparens hvormed interessenter kan vurdere og ansvarliggøre beslutningstagerne for deres valg. Dette princip indebærer, at der bag de indsatser, som de enkelte offentlige organisationer udfører er formuleret en eksplicit forandringsteori, der beskriver, hvorfor man antager, at de enkelte aktiviteter (eller handlinger) skulle føre til de forventede effekter. Når man i de fleste danske resultatkontrakter, virksomhedsaftaler osv. opererer med»aktiviteter«som»resultat-mål«, forudsættes der altså, at der eksisterer en kausal sammenhæng mellem de aktiviteter, som man måler på, og de effekter, som man forventer at opnå. Imidlertid har vi kun set ganske få tilfælde i Danmark, hvor den offentlige organisation har planlagt sin indsats ud fra en eksplicit forandringsteori. Den centrale udfordring er, at de ønskede resultater og virkninger (effekterne) af indsatsen fremstår klart, ligesom som det forventede årsags-virkningsforhold mellem indsats og effekter er tydeligt. Der findes flere funktionelle redskaber, der kan hjælpe politikere og administrativ ledelse med at fastlægge denne sammenhæng. Eksempler kan være logiske modeller, forandringsteori, log frames, som alle kan anvendes til at konstruere de forestillinger, som ligger til grund for designet af indsatsen. 22 Det centrale er, at forandringsteorien mellem årsag og virkning for indsatsen er et godt redskab til både at vælge den rette indsats, konstruere relevante præstationsindikatorer og efterfølgende evaluere om de ønskede effekter blev nået. Ét dansk eksempel på en indsats, hvor man i øjeblikket arbejder systematisk med udviklingen af forandringsteori og operationelle målsætninger er Integrationsministeriet, hvor man har operationaliseret et element af integrationslovens målsætninger som tilknytning til arbejdsmarkedet. Nu måles kommunerne løbende på det omfang, hvormed de evner at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet for målgruppen. Det skal her også sikres, at indsatsen er hensigtsmæssig i forhold til den foreliggende viden om målgruppen, og hvilken type indsatser der skaber de bedste resultater (gennem granskning af fx evaluerings- og forskningsrapporter). Ligeledes er det her væsentligt at fastlægge, hvorvidt og hvordan eksisterende indsatser og aktører bidrager til at opnå de overordnede målsætninger på indsatsområdet. Dette vil typisk resultere i en behovsanalyse, hvor styrker og mangler afdækkes. I nogle offentlige organisationer som Europa-Kommissionen og Verdensbanken er dette formaliseret i forhåndsevalueringer, hvor embedsmændene skal dokumentere hensigtsmæssigheden af det valgte instrument, etablere en førmåling på identificerede effektindikatorer mv. Denne proces er helt central i forhold til at fokusere det offentliges indsats på at opnå de målsætninger, som beslutningstagerne har opstillet. Dette overordnede princip kan således anvendes til at fastlægge specifikke indsatsområder og resultatmål for de organisatoriske enheder. Ligeledes kan det være det overordnede

9 284 Steffen Bohni Nielsen, Mads Nyholm Jacobsen & Morten Pedersen princip for at prioritere de eksisterende ressourcer til de indsatsområder, som beslutningstagerne anser for vigtigst. Etablering af forandringsteori som et bindeled mellem strategiske mål og driftsmål. I USA forestår en række NGO er en stor del af den sociale indsats som i Skandinavien udøves af myndighederne. En central udfordring for disse organisationer er at sikre finansiering til driften af disse aktiviteter. Disse midler kommer fra to kilder: (i) offentlige midler og (ii) fra filantropiske organisationer (fonde mv.) Et eksempel på sidstnævnte er Edna McConnell Clark Foundation (EMCF) i New York City. EMCF støtter NGO er, som har til formål at støtte børn og unge i forhold til uddannelse, undgå risikoadfærd mv. Organisationen finansierer ikke direkte aktiviteter, men investerer i organisationernes kapacitet til at nå fælles mål. De få organisationer som EMCF vælger at investere i, mødes med et krav om at forene deres overordnedes strategiske mål med konkrete årlige forretningsplaner. Bindeleddet er en eksplicitering af den forandringsteori, der ligger til grund for indsatsen. Evaluatorer og proceskonsulenter fra ECMF faciliterer dette arbejde på workshop, som ikke alene fastlægger forandringsteorien, men også operationaliserer denne i en forretningsplan, samt et monitoreringsog evalueringssystem, som skal medvirke til at ledelse og frontpersonale løbende har kendskab til organisationens præstationer i forhold til de planlagte aktiviteter og resultater. Kilde: 3. Indikatorudvikling En central udfordring i den praktiske implementering af resultatbaseret styring er udviklingen af meningsfulde præstationsmål. Den amerikanske forsker i præstationsmåling og resultatbaseret styring, Harry Hatry, angiver, at typen af indikatorer, som bør inkluderes i præstationsmålinger, bør være (Hatry, 1999: 12): Input (human og finansiel kapital) Output (typen af produkter/services som produceres) Resultat (de umiddelbare resultater af indsatsen) Mellemlangsigtede virkninger (som kan indikere at adfærd fører i retning af de intenderede virkninger) Virkninger (de langsigtede virkninger af indsatsen) Omkostningseffektivitet (muliggør kvantificering af enhedsomkostninger på output og resultat) Præstationsmål (kvantificering af alle præstationsmål med hensyn til output og resultater). Et centralt element er således konstruktionen af indikatorer for input, output, resultater og virkninger, som anvendes til at monitorere udviklingen og resultaterne af en given indsats. Erfaringerne fra Nordamerika viser, at i praksis er en central forudsætning, at alle niveauer i den offentlige styringskæde (fx i en kommune: kommunalbestyrelsen, administrativ ledelse, mellemleder, sagsbehandler samt

10 Artikler: Øje for effekterne resultatbaseret styring 285 leverandør) finder alle eller dele af indikatorerne meningsfulde i forhold til deres specifikke videnbehov. Med andre ord skal det klarlægges, hvilken type viden om indsatsen de efterspørger og kan anvende i det daglige arbejde. Denne afdækning og dialog er i sig selv en central forudsætning for at sikre, at indikatorerne anses for anvendelige og legitime målepunkter for aktører på forskellige niveauer. En anden kilde til udvikling af indikatorer er naturligvis den foreliggende viden om effekter, der kan identificeres via forsknings- og evalueringsrapporter. Et eksempel på indikatorudvikling, der søger at tage højde for disse perspektiver er den igangværende evaluering af det nationale projekt for børnefamiliesagkyndige for familier med alkoholproblemer. Indsatsen forestås af Sundhedsstyrelsen. Det nationale projekt for børnefamiliesagkyndige (BFS) har til formål at opbygge og integrere børneperspektivet i alkoholbehandlingen. Ligeledes er det en målsætning, at de kommunale myndigheder, skoler og dagsinstitutioner i højere grad er kvalificeret til at identificere familier, hvori der er alkoholproblemer og evt. yde støtte i forbindelse med behandlingsforløb. Udgangspunktet er, at der er børnefamiliesagkyndige i amterne. Her har evaluatorerne, som følger indsatsen undervejs, analyseret programmets forandringsteori og på den baggrund udviklet input, output, resultat og virkningsindikatorer. Indikatorerne er blevet gennemgået med såvel embedsmænd i Sundhedsstyrelsen som frontpersonalet, der forestår indsatsen. På denne baggrund er indikatorerne blevet tilpasset og udgør nu et samlet indikatorsystem, som kan anvendes såvel centralt som af frontpersonalet til at dokumentere og overvåge indsatsen. 23 Fordelen med denne tilgang er, at såvel frontpersonale og ledelse kan se, hvordan deres aktiviteter og videnproduktion bidrager til at nå de samlede mål med indsatsen. 24

11 286 Steffen Bohni Nielsen, Mads Nyholm Jacobsen & Morten Pedersen Udvikling af beskæftigelsesindikatorer i Jobstat New York City s Human Ressource Administration (HRA) implementerede i slutningen af 1990 erne et resultat- og effektmålingssystem, JobStat, der anvendes til styring og måling af beskæftigelsesindsatsen. Jobstat indeholder tre typer af indikatorer: Indikatorer der følger opfyldelsen af ledelsens mål og strategier, indikatorer der måler de kritiske aktiviteter, samt indikatorer der afspejler den økonomiske administration. Når det gælder den første indikatortype, kan der gives følgende eksempel: En af de strategier der blev lagt, da systemet blev introduceret, var at indsatsen også skulle rettes mod de mest trængende ledige, dvs. den del af gruppen, der var langtidsledige, eller hvor barriererne for at komme ud på arbejdsmarkeder var så store, at både jobkonsulenter og den ledige selv ikke længere gennemførte en aktiv indsats for at øge selvforsørgelsesgraden hos den ledige. Der blev derfor ved implementeringen af Jobstat lagt vægt på at måle de ikke-aktive sager. Hensigten var at ændre adfærden og holdningen til det at tilhøre en tung gruppe af ledige, både blandt de ledige og blandt jobkonsulenterne. Der skulle således sendes et signal om, at det var et krav, at man var aktivt jobsøgende, når man modtog overførselsindkomst. For det andet var hensigten at nedbryde en forudfattet holdning hos medarbejdere om, at det ikke var uundgåeligt eller accepteret, at der ikke blev gjort en aktiv indsats. En afledt konsekvens af denne indikator var, at man måtte udvikle en entydig definition af, hvad det vil sige at være ikke-aktiv. Det betød endvidere, at de enkelte jobcentre, der var ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen, fik en fælles og entydig definition af, hvornår en beskæftigelsesindsats for en ledig kan betragtes som henholdsvis aktiv og ikke-aktiv. Måling af de kritiske steder i indsatsen kunne fx omfatte udvikling af indikatorer, der løbende følger, om de ledige, der fx følger et jobtræningsprogram hos en privat aktør, rent faktisk deltager i programmet. Dette gøres for at sikre, at monitoreringen fortsætter, selvom en anden aktør har overtaget indsatsen. Formålet med den sidste type af indikatorer er at sikre, at de sociale ydelser udbetales rettidigt og beløbsmæssigt korrekt. Der måles fx på, om ledige der vurderes ikke længere at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og derved mister retten til sociale ydelser, ophører med at modtage sociale ydelser. Se endvidere 4. Målbudgettering Målbudgettering handler om at allokere midler i forhold til de målsætninger, som beslutningstagerne har prioriteret. Dette betyder, at målbudgettering skal have allokeret omkostninger i forhold til de input (finansielle og menneskelige ressourcer, faste omkostninger mv.), aktiviteter (fx sagsbehandling, behandling, vejledning mv.), outputs (antal vejledninger, antal borgere vejledt mv.), som er nødvendig for at opnå de planlagte resultater (fx øget antal borgere i beskæftigelse). Heri er der meget lidt nyt i forhold til allerede etablerede principper i fx ABC (Activity Based Costing).

12 Artikler: Øje for effekterne resultatbaseret styring 287 Med anvendelse af disse budgetteringsprincipper kan der også kalkuleres omkostninger pr. output og pr. resultat. OECD har opstillet en række kriterier for budgetteringspraksis, der er hhv. drivkræfter og barrierer for integrering med resultatbaseret styring. Drivkræfter for integrering af budget med RBM Barrierer for integrering af budget med RBM Strategiske mål er koblet med ressourcer Global- eller output-baseret budgettering er etableret Indsatsen er præciseret i konkrete og målbare produkter og services Integrering forsøges på såvel ledelses- som frontniveau Virkningerne af indsatsen kan ses kort tid efter indsatsen har fundet sted Resultater kan med stor sandsynlighed tilskrives indsatsen Historiske forklaringer på planlægnings- og allokeringspraksis Line item budgettering Regnskabsenheder svarer ikke til dem, der opereres med i indsatsen Indsatsen består af ikke-standardiserede produkter eller services Indsatsens virkninger kan kun identificeres på langt sigt Resultater kan kun med usikkerhed tilskrives indsatsen (Tilpasset fra OECD, 1999: 23, vores oversættelse.) Det centrale er her, at det er indsatsen (programmet), der definerer, hvordan der budgetteres, ikke de organisatoriske enheder. 5. Implementering, indsamling og brug af data En central bestanddel af resultatbaseret styring er, at indsamlingen af data sker som en integreret del af den offentlige organisations drift. Det er ikke en ad hoc baseret videnopsamling. Med andre ord får ledelsen kontinuerligt en strøm af resultatdata ind i organisationen, som de kan anvende i beslutningsprocesserne i driften. Resultatdata der leveres som real time-data. Som nævnt skal der i resultatbaseret styring etableres et indikatorsystem, som består udvalgte indikatorer for input, output, kvalitet, resultater og virkninger (i det omfang det er muligt). Den løbende indsamling af disse data udgør det monitorerings- og evalueringssystem (M&E-system) som kan understøtte ledelse og frontpersonale i deres arbejde. Tre elementer er helt centrale for at effektivisere brugen af systemet. For det første skal de forskellige brugere (ledelse, frontpersonale) definere, med hvilken hyppighed de har brug for informationer. Frontpersonale og administrativ ledelse kan have behov for data løbende (eksempelvis ugentligt), så de kan bruges i de driftsmæssige beslutninger. Eksempelvis i hvilke områder SSP-arbejderne skal lave opsøgende gadearbejde i forhold til, hvor der er rapporteret eksempelvis hærværk og gadeuorden. For politikere er behovet mindre hyppigt. Her kan der fx udelukkende være behov for kvartalsvise rapporter. For det andet skal der tages højde for, hvilke vidensbehov de forskellige aktører har. Eksempelvis har en sagsbehandler behov for»dyb viden«på individniveau, som kan informere arbejdet med en konkret klient. Lederen har brug for aggregerede data

13 288 Steffen Bohni Nielsen, Mads Nyholm Jacobsen & Morten Pedersen for en række forskellige indikatorer, hvorimod kommunalbestyrelsen typisk kun har brug for data på en række nøgleindikatorer. For det tredje skal produktionen af data i videst muligt omfang være opgaverelateret. Det betyder, at data gerne skal produceres som led i den daglige drift. Her kan simple it-løsninger være et redskab. Et nordamerikansk eksempel herpå er, at unges deltagelse i sociale tilbud registreres elektronisk, da alle børn har et elektronisk nøglekort som de scanner, når checker ind og ud af tilbuddet. Data for antallet af børn som har anvendt tilbuddet samt deres tidsforbrug på stedet aggregeres elektronisk. Dataene er således tilgængelige for ledelse og de professionelle dagligt. Ideelt set er M&E-systemet også integreret med organisationens ressourceanvendelses- og budgetsystemer, hvilket vil medvirke til at kunne kalkulere omkostningsniveauet i forhold til de enkelte indsatser. Ikke mindst i velfærdsindsatsen er dette relevant, da den væsentligste input-ressource i velfærdspolitikken er personaleomkostninger. Hvis disse præmisser er opfyldt, kan data bruges til at analysere præstationerne i indsatsen. Under alle omstændigheder er it-understøttelse til at indsamle og behandle data en forudsætning for implementeringen af RBM. It-understøttelsen kan imidlertid variere fra simple Excel-regneark til sofistikerede it-løsninger, som der er lagt op til i den digitale taske force på anbringelsesområdet. Omfanget af it-understøttelsen kan således afhænge af indsatsens størrelse, og i hvor høj grad beslutningstagerne ønsker en RBM-tilgang rullet ud i organisationen. Data kvalitet Et centralt element for indsamlingen af data og den efterfølgende anvendelse heraf er, at dataene er pålidelige. Et nærliggende eksempel er, at brugere kan føle sig fristet til at overrapportere egne præstationer i systemet, hvilket i yderste instans vil gøre systemet ubrugeligt. Med andre ord skal der være en sikkerhed for, at datakvaliteten er i orden. Der er flere, supplerende eksempler på, hvordan dette er sikret. En tilgang er er baseret på decentralisering, hvor det er frontpersonalet, der producerer dataene, men at de er opgaverelaterede og derfor, i et pålideligt format, er brugbare for dem, som indberetter dataene. Dette kan kobles med (uanmeldte tilsynsbesøg) som skal sikre at det faktisk hændte også svarer overens med det indberettede. Denne tilgang kan ses i den ny lov om social service, hvor alle sociale tilbud skal registreres i en tilbudsportal. Leverandørerne får anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, som skal sikre at tilbuddet er i overensstemmelse med det indberettede. Med andre ord skal et auditørkorps sikre pålideligheden af de producerede data. En anden tilgang er, hvor der skabes en centraliseret kvalitetssikringsenhed, der gennemgår dataproduktionen og skal sikre, at dataene reelt er pålidelige.

14 Artikler: Øje for effekterne resultatbaseret styring 289 Certificering af indikatorer I delstaten Texas er der oprettet en særskilt enhed State Auditor s Office (SAO), der hvert år udvælger og kontrollerer resultat- og effektindikatorer blandt delstatens institutioner. Udvælgelsen finder sted på baggrund af størrelsen på institutionens budget, tidligere identificerede problemer med datakvalitet samt tidspunktet for det seneste kontrolbesøg. På baggrund af SAO s gennemgang og vurdering af datahåndtering klassificeres institutionens indikatorer efter følgende skala: Godkendt, der tildeles til indikatorer med en præcision på +/- 5 %, og hvor der er dokumenterede kvalitetssikringsprocedurer. Præcisionen beregnes ved at sammenligne de målte resultater med de faktiske. Godkendt med forbehold gives såfremt data har samme præcision som ovenfor, men kvalitetssikringen ikke er tilstrækkelig omfattende. Ikke godkendt tildeles de indikatorer, hvor præcisionen overstiger 5 %. Kan ikke bedømmes gives som vurdering til de indikatorer, hvor der ikke har været tilstrækkelig dokumentation for beregningsmetode og manglende kvalitetssikringsprocedurer. Behov for forklarende data Et centralt kritikpunkt imod, især ældre, præstationsmålinger er, at de ekskluderer meget relevant viden fra»implementeringens sorte boks«. For at imødegå disse blinde punkter har flere organisationer, der arbejder med RBM, indarbejdet muligheden for at tilføje forklarende viden til den mere statistiske afrapportering. Et eksempel kan være et jobcenter, som skal forklare variansen mellem det opstillede mål (fx 10 % færre arbejdsløse i jobcentrets dækningsområde), og det faktiske resultat (fx 2 % færre arbejdsløse i job centrets dækningsområde). Det kan her være af væsentlig betydning, at områdets store produktionsvirksomhed oplever stagnation eller direkte nedgang, hvilket kan forklare de udeblevne resultater. Brug af datastrømme Fra et ledelsesperspektiv kan RBM skabe en feedback-cyklus, hvor ressourcer og aktiviteter strømmer ud af organisationen og præstationsdata strømmer tilbage til organisationen. Her er der vel at mærke data, som er substantielt relevante for de indsatsområder og målsætninger, der definerer organisationens virke, hvilket giver ledelsen et informeret grundlag at vurdere præstationer og resultater og derefter tage beslutninger om indsatsen skal korrigeres eller fortsætte. Et eksempel kan være, om alle enheder og/eller individer præsterer som de skal, og hvis ikke om der kan være gode grunde hertil. En central udfordring er således, at den administrative ledelse reelt anvender præstationsdata i deres styring af medarbejdere og leverandører. Præstationsdata skal således anvendes til formative formål til at forbedre driften. Heri er der både organisatoriske, processuelle og økonomiske udfordringer. Organisatorisk skal det bestemmes, hvilke data der produceres, hvor ofte og hvem der skal have adgang til dem. Processuelt skal det fastlægges, hvordan præstationsdata kan indgå i dialogen med fx afdelingsledere, frontpersonale eller leverandører.

15 290 Steffen Bohni Nielsen, Mads Nyholm Jacobsen & Morten Pedersen Økonomisk skal det fastlægges, om der skal kobles økonomiske incitamenter på opnåelsen af givne resultater. Nordamerikanske erfaringer med implementering af RBM viser, at en helt central udfordring er at sikre, at datakvaliteten bliver pålidelig, og at anvendelsen indarbejdes i den daglige drift. Først herefter bør der kobles incitamentsstrukturer på, hvorvidt enheder/individer præsterer efter dem. I en række amerikanske delstater etablerede man således såkaldte»hold harmless«-klausuler for en periode på typisk 1-2 år. Formålet var netop at sikre en pålidelig drift af styringsmodellen. NYC HRA s brug af datarapporter NYC HRA udarbejder hver måned rapporter (Jobstat- og Centerstat-rapporter), hvori der præsenteres de enkelte Jobcentres resultater. Rapporterne anvendes som grundlag for vurderingen af centres målopfyldelse. Rapporterne gennemgås på møder med deltagelse af centerdirektøren og repræsentanter fra det centrale niveau i NYC HRA. Mødet giver centret mulighed for at forklare manglende målopfyldelse, overopfyldelse af målene o. lign. Derudover deltager repræsentanter fra de aktører, der fx varetager jobtræningsforløb, undervisning, kompetenceafklaring mv. Baggrunden for deres deltagelse er at der derved gives mulighed for at høre deres eventuelle forklaring af resultaterne. Endvidere kan det drøftes, om fx visiteringsprocedurerne er tilstrækkeligt klare. Mødet ender typisk med at deltagerne enes om tiltag, der skal bidrage til en forbedring af resultaterne. De indikatorer der anvendes til afrapportering, kan inddeles i formidlings-, fastholdelses- samt administrative indikatorer. De omfatter bl.a.: Centrets profil, herunder de lediges type af overførselsindkomst, andel af jobkonsulenter blandt medarbejderne, andel af sager der er resulteret i beskæftigelse. Formidlede job, i alt og formidlede job af andre aktører Fastholde af job blandt de formidlede efter henholdsvis 3 og 6 måneder Andelen af handlingsplanen med en tidlig indsats. Graden af tilfredshed blandt de ledige M.fl. Indikatorerne præsenteres både på centerniveau og medarbejderniveau. Der kan læses mere om afrapporteringen på

16 Artikler: Øje for effekterne resultatbaseret styring Evaluering I det foregående beskrev vi, hvordan der sker en videnproduktion i organisationen, og hvordan ledelse og frontpersonale kan anvende denne viden i deres respektive funktioner. Med andre ord har vi beskrevet, hvordan data kan anvendes løbende i organisationens drift. Som det også blev anført, er der i resultatbaseret styring kun et udvalg af indikatorer, som man har investeret sine ressourcer i skabe en løbende viden om. Der er med andre ord samtidig andre relevante informationer, som man (forudset eller uforudset) fravælger. Der kan således være god grund til periodisk at få gennemført formelle evalueringer, hvor den udgrænsede viden medtages. Dette kan ske af hensyn til at effektivisere organisationens indsats, legitimitet og ansvarliggørelse. Det vil sige, at evaluering kan give en dybere viden til både formative og summative formål. De data som er genereret i RBM, er imidlertid ikke spildte, da de kan anvendes af evaluator som en del af det datamateriale som evalueringen inddrager. Et eksempel herpå er New York City s Human Ressource-afdeling (NYC HR), som er ansvarlig for beskæftigelsesindsatsen. NYC HR visiterer ledige til private aktører, som forestår kompetenceafklaring, jobformidling og opfølgning. Data for de enkelte aktører registreres løbende i NYC HR s M&E-system. Data herfra anvendes ligeledes til mere langsigtede virkningsevalueringer, hvor målgruppens adfærd sammenlignes med kontrolgrupper. 7. Rapportering Fra den offentlige organisations perspektiv er der to overordnede grunde til at anvende resultatbaseret styring. For det første giver det en mulighed for at designe og styre politikindsatser på et informeret grundlag om deres effekter løbende. Produktionen af evaluerbar viden er ikke længere en proces som igangsættes sideløbende eller efter en indsats, men er integreret i driften. For det andet giver resultaterne mulighed for at informere interessenter og i sidste ende borgerne om, at det offentliges midler bliver anvendt på en hensigtsmæssig og (omkostnings)effektiv måde. Dette kræver, at en betydelig del af den viden om de resultater, som skabes, bliver tilgængelige for borgere og interessenter. Dette er i høj grad i tråd med den tradition for åben og tilgængelighed til evalueringsresultater, som allerede eksisterer i de nordiske lande. I Nordamerika arbejder man med, ud over tilgængelighed til evalueringsresultater, at de enkelte organisationer i kvartals-, halvårs- eller årsberetninger dokumenterer, i hvilket omfang de planlagte resultater er blevet skabt. 3. Centrale udfordringer I dag har vi en situation, hvor statslige og kommunale organisationer i stigende grad efterspørger resultatbaseret styring. 25 Men hvad er de centrale udfordringer? Erfaringer fra USA peger bl.a. på, at der er tale om andet og mere end blot teknologiske udfordringer ved at implementere RBM (se bl.a. Liner, Blaine et als., 2001 samt Hatry et als, 2004). Lad os således gå tilbage til udgangspunktet. Vi skitserede indledningsvis fire grundlæggende elementer i RBM:

17 292 Steffen Bohni Nielsen, Mads Nyholm Jacobsen & Morten Pedersen I) Formuleringen af strategiske mål som er styrende for indsatsen II) Præcisering af forventede resultater og organiseringen af indsatser og ressourcer herefter III) Løbende monitorering og vurdering af præstationer IV) Styrket ansvarliggørelse på baggrund af løbende feedback på præstationer. Som en analyseramme for de udfordringer som offentlige organisationer står overfor har vi valgt at koble de fire grundlæggende elementer i RBM med en forholdsvis simpel, men robust, forståelse af organisationer (Leavitt: 1978). Opgaver Aktører Struktur Teknologi Formuleringen af strategiske mål som er styrende for indsatsen Beslutningstagere skal præcisere sammenhæng mellem problem og ønskede resultater Opbygning af institutionel kapacitet i administrativ ledelse til at identificere effekter og agere på informationer herom Etablering af procedurer for strategiformulering og indsatsplanlægning It-system kan generere baseline- og præstationsdata på udvalgte indikatorer, som indgår i beslutningsgrundlag Præcisering af forventede resultater og organiseringen af indsatser og ressourcer herefter Anvendelse af forandringsteori til at koble strategi med konkret indsats Forandringsledelse til at tilpasse human kapital og organisering på alle niveauer Etablering af enhed som understøtter evaluerbarhed og præstationsmåling af indsatsen It-system integrering af budget-, regnskabs-, HR- og M&Esystemer Løbende monitorering og vurdering af præstationer Fastslå hyppighed og vidensbehov for de forskellige aktører i og interessenter uden for organisationen Sikre fælles forståelse af indikatorer Anvende data i driftsfunktionen Identificere ansvarlig enhed for data produktion og kvalitetskontrol Procedurer for brug af data i driftsfunktionen Etablering af itbaseret M&Esystem. Styrket ansvarliggørelse på baggrund af løbende feedback på præstationer Brug af præstationsdata i opgavevaretagelsen Kilde: Rambøll Management, 2005 Kendskab og opbakning til mål og delmål i alle led i organisationen Anvendelse af data med henblik på refleksion og læring Etablering af incitamentsstruktur, hvor high performers belønnes og indsats over for under performers Synliggøre resultater i rapporteringsformat I denne model består organisationen af fire elementer. (i) Organisationens opgaver, der refererer til organisationens produktion i form af de ydelser, som leveres og definerer dens eksistens. (ii) Struktur refererer til den formelle organisering,

18 Artikler: Øje for effekterne resultatbaseret styring 293 kommunikationssymer og arbejdsdeling. (iii) Aktører er de mennesker som er beskæftiget i organisationen (eller udfører ydelser for organisationen). (iv) Teknologi er de maskiner mv. (f.eks. it) som understøtter produktionen. Når denne forståelse kobles med grundelementerne i RBM giver det en matrice med 16 centrale udfordringer, som offentlige organisationer står overfor. Vi har i ovenstående tabel søgt at sammenfatte en række af de udfordringer som vi har skitseret i vores gennemgang af resultatbaseret styring. Dette kan koges ned til, at resultatbaseret styring således i høj grad fordrer, (i) at beslutningstagere»tør«og kan formulere konkrete, operationelle mål, (ii) at den offentlige organisation strategisk udvikler sine medarbejderes kompetencer til at arbejde med præstationsdata, (iii) at organisationen tilpasses til at styre efter resultater og understøtte brugen af pålidelige præstationsdata, og (iv) at teknologi understøttelsen muliggør integrering af de forskellige typer præstationsdata. Med andre ord, offentlige organisationer har øje for effekterne og tilpasser hele deres drift for bedst muligt at nå disse mål. Det er utvivlsomt embedsmænd som i driftsfunktionen vil drage størst nytte af at organisationen agerer mod definerede mål. Imidlertid skal vi konstatere, at interview med eksperter og embedsmænd i USA entydigt peger på reformen af offentlige organisationer i retning af at arbejde med resultatbaseret styring er og bliver en politisk proces, hvor politikere skal være en central drivkræft i en politisk ledet organisation under omstilling. Det handler således som, at politikerne skal være bannerførere i parolen, som Direktør for evaluering i Edna McConnell Clark Foundation, David Hunter, (med en fabelagtig evne til one-liners) formulerer som:»we don t buy activities we buy outcomes«. Litteratur Dahler-Larsen, Peter: Evaluering kortlagt. En undersøgelse af amters og kommuners evalueringspraksis på det sociale område, Århus, Systime, Hansen, Hanne Foss: Evaluering i staten, København, Samfundslitteratur, 2003 Hatry, Harry: Performance Measurement. Getting Results, Washington, Urban Institute Press, Hatry, Harry et als: How Federal Programs Use Outcome Information. Opportunities for Federal Managers, Managing for Results Series. Washington, IBM Center for the Business of Government, Finansministeriet: Effektiv opgavevaretagelse i staten, København, Finansministeriet, Fountain, James et als: Reporting Performance Information: Suggested Criteria for Effective Communication, Norwalk, Governmental Accounting Standards Board (GASB), 2003 Greve, Carsten: Introduktion til offentlig ledelse og styring i bevægelse, i Greve, Carsten (ed.): Offentlig ledelse og styring i bevægelse, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001 Krogstrup, Hanne Kathrine: Evalueringsmodeller, Århus, Systime, Kusek, Jody Zall & Ray Rist: Ten Steps to a Results-Based Monitoring and Evaluation System, Washington, World Bank, Leavitt, Harold J.: Managerial Psychology, Chicago, University of Chicago Press, Liner, Blaine et als: Making Results-based State Government Work, Washington, Urban Institute Press, 2001.

19 294 Steffen Bohni Nielsen, Mads Nyholm Jacobsen & Morten Pedersen Lond, Rigmor M.: Effektivt demokrati? Dansk kommunalforvaltningspolitik i 1990 erne, i Greve, Carsten (ed.): Offentlig ledelse og styring i bevægelse, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001 Mayne, John & Eduardo Zapico-Goñi: Effective Performance Monitoring. A Necessary Condition for Public Sector Reform, i Mayne, John & Eduardo Zapico-Goñi (eds.), 1997: Monitoring Performance in the Public Sector, London, Transaction Publishers, Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD): Integrating Financial Management and Performance Management, PUMA/SBO (99) 4/Final, Paris, OECD, Rambøll Management, 2005: Evaluering af det nationale projekt for børnefamiliesagkyndige for familier med alkoholproblemer. Metodenote, upubliceret arbejdspapir, Sundhedsstyrelsen. Stax, Tobias Børner & Steffen Bohni Nielsen:»Kundskabsgenerering gennem sociale foranstaltninger: Om behovet for at integrere styring, læring og dokumentation gennem evaluering«, i Louise Risnes: (ed.) Empiri, Evidens, Empati nordiske røster om kunnskapsutveckling i socialt arbete, NOPUS, under udgivelse. United Nations Development Programme (UNDP): UNDP Results framework, Technical note. Resultsbased Management. Concepts and Methodology. New York, United Nations Development Programme (UNDP), United Nations Development Programme (UNDP): Handbook on Monitoring and Evaluating for Results, New York, United Nations Development Programme (UNDP), Vedung, Evert: Public Policy and Program Evaluation, London, Transaction Publishers, Wolf, Adam: Tendenser og temaer i forvaltningspolitikken, i Greve, Carsten (ed.): Offentlig ledelse og styring i bevægelse, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001 Noter 1. I en række delstater samt på føderalt niveau er dette nedfældet i lov. På føderalt niveau har man siden 1993 haft en»government Performance and Results Act«(mainstreamet til alle føderale organisationer siden 1998), som kræver, at organisationerne dokumenterer strategiske og operationelle mål, samt dokumenterer deres resultater på definerede resultat- og virkningsindikatorer. 2. Vi har valgt en ikke helt mundret oversættelse af den engelske betegnelse for at understrege forskellen til tilgrænsende styringsparadigmer, som fx mål- og resultatstyring. Vi har taget os denne semantiske frihed velvidende, at resultater kan defineres som de umiddelbare effekter af en given indsats. 3. I en amerikansk kontekst opereres under samme tilgang med en række mere eller mindre synonyme betegnelser: managing for results, governing for results, performance management og outcome management. 4. På engelsk: accountability. 5. Vi har valgt bruge det angelsaksiske akronym RBM for resultatbaseret styring. 6. Se bl.a. Rigmor M. Londs diskursive analyse af forskellige styringsstrategier i kommunal forvaltningspolitik (Lond, 2001) 7. Se bl.a. Wolf, 2001: Samtidig ser vi store internationale organisationer som FN og Verdensbanken i stigende grad har udviklet resultatbaseret styring som den anvendte styringsmodel i deres indsatser. Se bl.a. (UNDP, 2002), (Kusek og Rist, 2004). 9. Som i sig selv kan ses som et udtryk for new public management (Greve, 2001: 7).

20 Artikler: Øje for effekterne resultatbaseret styring Med evalueringsviden forstår vi en type viden, der kan produceres som følge af, at den offentlige indsats er designet på en sådan måde, at man løbende kan vurdere om de aktiviteter, outputs og resultater som skabes, møder det forventede niveau i forhold til de definerede præstationsstandarder. 11. Det er tilsvarende tanker, der bl.a. præger Finansministeriets vejledning om den statslige styring i»effektiv opgavevaretagelse i staten«. 12. Alle tilgange har deres begrænsninger. I relation til evaluering noterer den amerikanske forsker, Harry Hatry, sig, at de præstationsmålinger, der er centrale i RBM, ikke (i) åbner den sorte (implementerings)boks og ikke kan forklare, hvorfor resultater sker. (ii) Ikke alle resultater kan måles direkte. (iii) Informationerne fra er kun én kilde for beslutningstagere. (Hatry, 1999: 5-6) 13. I evalueringsfaglig terminologi mangler der en ekspliciteret forandringsteori (theory of change), som tydeliggør sammenhæng mellem målgruppe, foranstaltning og intenderede virkninger. 14. Præstationsmålinger defineres af Kusek og Rist (2004:227) som:»a system for assessing performance of (development) interventions against stated goals.«i konteksten af resultat- og effektstyring betyder dette også, at præstationer i forhold til effekt mål opstilles. 15. Evaluering kan yderligere have en række legitime og illegitime formål. Se Foss Hansen, Netop det faktum, at evalueringer sjældent er forankret i driften, betyder også, at evalueringer ofte, i praksis, ikke udtømmer det iboende læringspotentiale, der ligger i evaluering. Et eksempel herpå er, at evalueringen gennemføres af en ekstern evaluator som gennemfører en ressourcetung dataindsamling og afrapportering. Slutproduktet er typisk en evalueringsrapport, hvor anvendelsen i bogstaveligste forstand kan skrinlægges. 17. Fx opfølgningen på beskæftigelsessituationen af en tidligere ledig tre, seks og tolv måneder efter endt jobtræning. 18. Se (Krogstrup 2003: 77-83) for en overordnet diskussion af præstationsmålinger. Diskussionen tager imidlertid ikke højde for nyere udvikling i RBM. 19. Det vil sige, at data produceres løbende og med en hyppighed, så offentlige aktører kan anvende dem i de konkrete handlingssituationer, som data refererer til. 20. Gennemgangen i dette afsnit bygger i høj grad på følgende kilder: (Fountain et als 2003), (Liner et als, 2001) samt (Kusek & Rist, 2004). 21. Forandringsteorien kan bruges til at vurdere hensigtsmæssigheden af en given foranstaltning versus andre mulige policy-instrumenter for at opnå et givent resultat. 22. Valget kan afhænge af institutionelle procedurer eller af videnskabsteoretiske og metodologiske prioriteter. Fælles er, at alle redskaberne imidlertid har samme funktion. 23. Rambøll Management, 2005:»Evaluering af det nationale projekt for børnefamiliesagkyndige for familier med alkoholproblemer. Metodenote«, Sundhedsstyrelsen 24. I new public management-litteratur refereres der hertil som»line of sight«. 25. Et eksempel herpå er, at der er afholdt to konferencer i Danmark om emnet i Disse blev afholdt af henholdsvis Copenhagen Business School og Rambøll Management i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, Integrationsministeriet, Københavns Kommune og Socialministeriet.

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Olaf Rieper AKF Anvendt KommunalForskning Ikke skolemand - evalueringshaj Oplæggets spørgsmål og temaer Hvad kan forskellige perspektiver på anvendelse af evalueringer

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.

Læs mere

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983. Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8

ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8 ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8 Et bud på en lukket sløjfe model fra Mission, Vision og strategi til daglig opfølgning Summering: Følgende note er nogle tanker omkring, og et forslag til, at styre

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER ET SAMARBEJDE MED HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS OG SAS INSTITUTE A/S, DANMARK STEEN NIELSEN, PALL RIKHARDSSON

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Aftale om resultatkontrakt

Aftale om resultatkontrakt Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Samspillet mellem Planchefen og Politikeren

Samspillet mellem Planchefen og Politikeren Samspillet mellem Planchefen og Politikeren Planchefernes Årsmøde, Hindsgavl, 20. november 2009 Tim Jeppesen, Direktør i Kultur, Plan og Erhverv, Svendborg Kommune Projekter Tim Jeppesen Svendborg Kommune,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Projekt social kapital skaber vi med borgerne - Den kærlig kommune i praksis 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Århus kommune

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Januar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Der foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration.

Der foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration. Ældre og handicap Handlingsplan efter tilsyn Efter hvert tilsyn skal institutionen udarbejde en handlingsplan indenfor en måned efter modtagelse af rapport. Hvis der modtages rapporter, hvor der peges

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere