Referat Netværksarrangement Empatisk kommunikation og brugerinddragelse i patientuddannelser.

Transkript

1 Referat Netværksarrangement Empatisk kommunikation og brugerinddragelse i patientuddannelser. Tidspunkt: Onsdag, 27. februar, :30 til 16:30 Sted: Middelfart Sygehus, konferencelokalet 'Penthouse', 6. etage, Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart. Deltagere til arrangementet: Lene Sjöberg (oplægsholder) Else-Marie Lønvig (oplægsholder) Mads Lund Berit Knold Liv Brandstrup Susanne Vestergaard Carsten Dalegaard (oplægsholder) Ulla Møller Ølgaard (oplægsholder) Anette Nielson Dorte Jeppesen Marianne Møller Uffe Haulund Katrine Cortnum-Fly Tina Berg Johnson Mette Davidsen Inge Gjerrild Søgaard Birgit Norberg Alexandra Brandt Ryborg Jönsson Maya Nyborg Anja Petersen Helga Sigmund Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV Center for Kvalitet, Region Syddanmark Det mobile sundhedscenter; Faaborg Midtfyn kommune Diabetesforeningen Diabetesforeningen Forskningsenheden, Gigthospitalet Gråsten Forskningsenheden, Gigthospitalet Gråsten HR og Uddannelse, Region Hovedstaden HR&U, Region Hovedstaden Medicinsk Dialog Nyreforeningen Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen Metropol Region Hovedstaden, HR & Uddannelse Sclerosehospitalet i Ry/ETF Uddannelseshuset, HR&Uddannelse, Region H., Gentofte 1

2 Program for arrangementet 1. Velkomst og præsentationsrunde af deltagerne til mødet. 2. Oplæg om empatisk kommunikation og den motiverende samtale v/ Lene Sjöberg og Else-Marie Lønvig. 3. Pause, kage og netværk. 4. Oplæg om projektet DUPAL og om, hvordan man udvikler patientuddannelser sammen med brugerne v/ Ulla Møller Ølgaard og Carsten Dalegaard. 5. Fælles debat, hvor oplægsholderne står til rådighed for spørgsmål. Ad.1- Velkomst og præsentationsrunde Velkomst. Præsentationsrunde deltagerne præsenterer sig selv og deres baggrund for at være med i Vidensforum for Brugerinddragelse. Ad.2 Den motiverende samtale og empatisk kommunikation hvad kan det og hvordan bliver det brugt? Konsulenterne Lene og Else-Marie har arbejdet med empatisk kommunikation i 10 år, og underviser nu andre klinikere og sundhedsprofessionelle i metoden. Motivationssamtalen handler om, hvordan vi som professionelle kan hjælpe patienterne med det, de gerne vil ændre. Lave ændringer som folk gerne selv vil, men også hjælpe folk til at erkende, at de er syge eller få dem til at huske at tage sin medicin. Baggrund for Motivationssamtalen I Fyns Amt lagde de sundhedsprofessionelle mærke til, at når folk kom til alkoholbehandling, så var det tit en ydre motivation, der gjorde, at de var der. Det var andre, der syntes, at det var en god idé, hvor personen måske ikke selv syntes det. Derfor fandt man ud af, at man skulle væk fra den ydre motivation, da man oftest ikke ændrer sig på fornuft, men på grund af følelser. Man skulle derfor i stedet have fat i folks indre værdier. Den Motiverende Samtale - fire ting på én gang Består af fire ting på én gang: - Metode, der afhænger af settingen, med henblik på, hvad patienten gerne vil, hvordan ser det ud nu og hvor de gerne vil hen. - En samtalestil kommunikative færdigheder. - En sundhedspædagogisk metode til undervisning af grupper gruppen som organisme, hvor man får gruppen til at tale sammen. Styre det som gruppeleder. - Som ledelsesværktøj. Metode til at finde ud af, hvor ens personale er henne i deres arbejde/liv ift., hvordan man kan udvikle fremover. 2

3 Der er stor evidens på, at den motiverende samtale har en positiv effekt. På nuværende tidspunkt findes der mange undersøgelser, bøger, erfaring fra praksis mm. Ønskes mere konkrete informationer, er I altid velkomne til at kontakte Lene eller Else-Marie. Hvilken betydning har den Motiverende Samtale haft? Lene og Else-Marie gik i gang med at afprøve metoden på H.C. Andersens Børnehospital som et alkoholforebyggelsesprojekt - her opdagede de hurtigt, at det som regel var personalets egne fordomme og angst, der satte begrænsningerne. Her blev personalet bedt om at spørge ind til forældrenes alkoholvaner. Personalets fordomme blev her udfordret. De sundhedsprofessionelle syntes, at det var grænseoverskridende at interfere med forældrene oveni, at de havde et sygt barn, men faktisk syntes forældrene, at det var godt. Enten var det en lettelse at få sat ord på, eller også var det godt, at der blev sat fokus på området. Resultatet var, at det mest var personalets egen angst for at tale om det, der stod i vejen. Ved at uddanne de sundhedsprofessionelle i empatisk kommunikation, fik personalet et redskab til at gå i dialog med forældrene om nogle af de ting, der kan være tabubelagte, og pludselig turde de sundhedsprofessionelle at snakke om alt muligt med forældrene. Der blev sat skilte op på gangene her snakker vi om alkoholvaner - hvilket gjorde det mere legalt for den sundhedsprofessionelle at spørge ind til emnet. Ledelsen skal være i front Lene og Else-Marie pointerer, at det er enormt vigtigt, at ledelsen gerne vil det her og er tydelig i sin ledelse. Det gør det nemmere at holdningsbearbejde, og det gør en stor forskel på den eksisterende arbejdskultur. Derudover er personalet systematisk blevet uddannet i motivationssamtalen. Effekt hos patienterne og i LUP en Patienterne har responderet rigtig positivt og oplever oprigtig interesse fra de sundhedsprofessionelle og føler sig som mennesker og ikke en diagnose. De føler sig inddraget i behandlingen og oplever sig selv som vigtige, hvilket gør, at flere tager et medansvar. LUP en har på OUH tydeligt vist en forskel fra før og efter, personalet blev uddannet til empatisk kommunikation, specielt i fx forventningsafstemning. Omkostningseffektivitet Denne metode giver mere sundhed for pengene i forhold til traditionelt rådgivning. Mens man som sundhedsprofessionel er i gang med at lære empatisk kommunikation, kan informationsgivning og patientkommunikationen godt tage længere tid end normalt, men efter man har lært det, vil informationsgivningen ikke tage længere tid end normalt, men udbyttet vil være større. Hvilke afkast har projektet givet - Øget opmærksomhed på at samtale kan og skal gøres professionelt. - Stor interesse fra andre afdelinger på OUH. Lene og Else-Marie har uddannet forskellige sundhedsprofessionelle på flere afdelinger, fx farmaceuter, der skal ud på afdelingerne og oversætte, hvorfor det er vigtigt, at patienten tager sin medicin. 3

4 - Affødt flere ph.d.-projekter. - Også andre hospitaler end OUH har udvist interesse, fx hæmodialysen på Holstebro her er kendetegnet igen, at ledelsen virkelig gerne vil det. - Får sat processer i gang hos patienten - hvad er det, der betyder noget for dig. - Kurser i motivationssamtalen forskellige steder i landet. Viden flytter ingenting, men det er en forudsætning model for ændringsprocessen. Holdningsændring Adfærdsændring. Hvorfor er det så vigtigt med patientinddragelse? Hvorfor snakker vi om det her? - Livskvalitet og tilfredshed hos patienten øges. - Behandlingsresultater bliver bedre. - Vi kan være med til at øge den del. Det er jo det, vi gerne vil som sundhedsprofessionel, at hjælpe andre mennesker. - Empatiske læger klarer sig bedre. Lene og Else-Marie siger afslutningsvist: Tankemæssigt er vi længere fremme i at tænke inddragelse end vi er i virkeligheden. Det er et paradigmeskifte. Vi er eksperter og ved så meget og vil så gerne give noget men man må udveksle viden, medinddrage, give patienten muligheden for at beslutte?, om de vil behandles eller ikke behandles. Patienterne ved godt selv, hvad de vil, og det er ikke nødvendigvis os,der ved bedst Kontakt Lene eller Else-Marie her eller læs mere. Ad.3- Pause Pause med kaffe og kage og tid til at netværke. Ad.4- Fælles udvikling og gennemførelse af ny uddannelsespraksis til mennesker med leddegigt Proceskonsulent Ulla Møller Ølgaard og patientrepræsentant Carsten Dalegaard fra forskningsenheden Gråsten Gigthospital fortæller om projektet DUPAL. DUPAL er et uddannelsesprogram for mennesker med leddegigt. Det er udviklet af en projektgruppe bestående af både fagpersoner og mennesker med leddegigt. Projektet er løbende blevet implementeret og er nu i fast drift hos Sundhedscenter Vejle og Aabenraa Kommunes Sundhedscenter i Rødekro. Her har indtil videre været seks hold med kursister pr. hold. Udviklingen og processen - Alle i projektgruppen har medvirket på lige fod. - Metoden har været Aktionslæring. 4

5 1. Idéudvikling og design. Start altid med det, fordi det genererer viden. Ikke noget innovativt, der bare står ud af ingenting, men det er fordi der er bragt viden ind i ny sammenhæng. Man får lov til uhæmmet at anvende sin viden, og forskellige fagpersoner komplementerer hinanden godt. Altid fokus på opgaven, og alle har samme fokus. Inspiration fra denkreativeplatform.dk, som er god til at sætte ting i gang og den er gratis den didaktiske tilgang brugte de også. 2. Organisering. Når vi fx syntes, at vi havde fundet frem til formål og en så sagde jeg har forstået det anderledes, så måtte vi begynde forfra en proces og en vigtig proces. Få tingene ordentligt på plads. Her var også en klar struktur og et forpligtende fællesskab, hvor der blev lavet planer og forventningsafstemning. Gentagende undersøgelse og refleksion. Stram men rummelig ramme. Holde hinanden fast i, hvad det er, vi gerne vil. Kræver en stor portion tålmodighed meget snak. Processen har været lang og meget grundig. Det er processen, der har været med til at give det gode resultat i dag. Mentorer - De mennesker med leddegigt, der har deltaget i udviklingen af DUPAL, fungerer nu som mentorer under uddannelsen. - Mentorerne er til stede under møderne, og står for faciliteringen. - De har fået uddannelse i aktionslæring Uddannelsesprogrammet: Fem strukturerede temamøder med ca kursister pr. hold. Møde 1: Min krop har leddegigt. Møde 2: Styrk selvværdet. Møde 3: Balance mellem aktivitet og hvile. Møde 4: Mad og det gode sociale liv. Møde 5: En god afslutning er begyndelsen på noget godt Eksempel på et temamøde: - Først et foredrag af en sundhedsprofessionel om dagens tema. - Samtale mellem mentor og kursister med fokus på de problemer, kursisterne oplever i hverdagen samt forestillingsevnen om en god fremtid, nysgerrighed og åbenhed overfor muligheder. Alt sammen i forhold til dagens tema. - Afslutter hver kursusgang med en evaluering kursisterne giver feedback. Vigtigt med mange pauser, fordi her har deltagerne mulighed for at netværke og erfaringsudveksle. 5

6 Kursisterne bliver rekrutteret på klinikken eller henvender de sig selv. Her diskuteres, om det så ikke ofte bliver de mennesker, som har valgt at være aktive og kun noget, som tiltaler én bestemt slags gruppe. Ulla: Man må gøre sig klart, hvem det er relevant for, og at det ikke skal eller kan være et projekt, der kan alting. Samarbejdspartnere Fire samarbejdspartnere: Vejle Kommunes Sundhedscenter, Aabenraa Kommunes Sundhedscenter, Kong Christian X s Gigthospital Gråsten og Reumatologisk ambulatorium, Lillebælt Sygehus, Vejle. Highlights - Innovativt område. LUP en genererer ikke noget nyt. Brugerinnovation er, når vi skaber fælles udvikling, skaber løsninger sammen med brugerne, ofte reproducerer vi bare det samme. - En udfordring at rumme alle de mennesker, der har været med og fået det til at spille sammen med de forskellige personligheder. Interesseret i at udvikle et uddannelsesprogram? Hvis du har interesse i at høre mere detaljeret om, hvordan Ulla og Carsten har gjort, eller har andre spørgsmål, skal du være velkommen til at kontakte dem. Ulla Møller Ølgaard: uolgaard@gigtforeningen.dk Carsten Dalegaard: carsten.dalegaard@fredericia.dk Ad.5 Diskussion og opsamling Fælles diskussion. Lene og Else-Marie viser et klip fra TV2 Fyn, som de bruger i deres undervisning. Det er fra programmet Livet og lægen, sendt den 6. August Se det interessante klip her. Klippet viser nogle af de komplikationer, der kan være mellem de sundhedsprofessionelle og patienten. Hvem ved bedst? - Patienten Thomas er dialysepatient og ikke god til at tage sin medicin. Hans læge vil gerne prøve at hjælpe ham til at tage medicinen, men det er svært. - Vi er fornuftsmennesker i sundhedsvæsenet men folk kan være et andet sted. Derfor gælder det om at få patientens følelser frem. Også lægen, der føler, at han er ekspert på patientens liv, skal bearbejdes. Ad.6 Tak for i dag Vi runder af og takker for en meget spændende dag med to rigtig gode oplæg. 6

7 Næste arrangement er Fælles beslutningstagning og den involverende stuegang hos Psykiatrisk Center, Ballerup. Hvor Lisa Korsbek og Helle Iversen holder oplæg. Det vil være muligt at deltage via fjerndeltagelse fra MarselisborgCenteret, Århus. Tilmeld dig via hjemmesiden. Vel Mødt! Anja Petersen & Maya Nyborg, Vidensforum for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet. 7