Samsø Sundhedsfremmecenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samsø Sundhedsfremmecenter"

Transkript

1 Bilag 1. Projektbeskrivelse mål og succeskriterier Samsø Sundhedsfremmecenter Sundhedsfremme på ø- betingelser

2 Kommunalbestyrelsen har ved budgetlægning 2005 justeret sine målsætninger vedr. oprettelsen af et sundhedscenter på Samsø. Det blev samtidig besluttet af kommunalbestyrelsen, at socialudvalget skulle nedsætte en arbejdsgruppe desangående. Socialudvalget har nedsat en gruppe bestående af socialudvalgsformanden, afdelingslederen for ældreområdet, en repræsentant for ældrerådet, lederen af udviklingskontoret og driftsdirektøren. Gruppen har udarbejdet et udkast til en projektbeskrivelse samt ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om støtte fra pulje til forsøg med sundhedscentre. Udkastet er udarbejdet i samarbejde med repræsentant fra sygehusgruppen vedr. Samsø Sygehus samt med cheflægen og afdelingslederen i Århus for Samsø Sygehus. Projektbeskrivelsen er drøftet og tilrettet på socialudvalgsmøde d Projektbeskrivelse samt ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om støtte fra pulje til forsøg med sundhedscentre er godkendt på socialudvalgsmøde d samt godkendt i kommunalbestyrelsen d

3 Indhold: 1. Hvad er Samsø Sundhedsfremmecenter s Resume s Problemformulering s Målgruppe s Målsætninger og succeskriterier s Udgangsposition s Værdier s Nøglebegreber s Sundhedsfremmecentret har mange indgange s.11 a. Den praktiserende læge s.11 b. Ældreområdet s.12 c. Sundhedscentrum s En personlig sundhedsplan s Forskning s Centrale sundhedsydelser i Samsø Sundhedsfr. center s.14 A. Genoptræning/ rehabilitering s.14 B. Døgnpladser s.16 C. Patientskoler s.17 D. Fælles skolebænk s.17 E. Sundhedscafe og skolelokale s.17 F. Sundhedsfremme på arbejdspladserne s.17 G. Alternativ behandling s.17 H. Jordemor s.18 I. Skadestue s.18 J. Familiebehandling og ungdomsrådgivning s.18 K. Psykologer s.18 L. Speciallæger s.18 M. Kiropraktik s.18 N. Hørecentral s.18 O. Bloddonor s.18 P. Sårbehandling s.19 Q. Alkoholbehandling s.19 R. Fodklinik s.19 S. Patientforeninger s.19 T. Lokalpsykiatri s Fysiske rammer s Organisering s.19

4 15. Brugerråd s Tidsplan s Perspektivering s.20 Bilag: Bilag 1. Projektbeskrivelse, mål og succeskriterier. Bilag 2. Budget. Bilag 3. Tilbud som findes på Samsø i dag samt nye tilbud. Bilag 4. Resume af sundhedsprofil for Samsø Bilag 5. Uddrag af Strategi og handleplan for Samsø Sygehus. Bilag 6. Uddrag af Strategi for erhvervsudvikling for Samsø Bilag 7. Sundhedsaftale mellem Århus Amt og kommunerne. Bilag 8. Strategi og handleplan for Samsø Sygehus Bilag 9. Sundhedsprofil 2000.

5 1. Hvad er Samsø Sundhedsfremmecenter? Samsø Sundhedsfremmecenter er en nytænkningsmodel, hvor en ny form for helhed og sammenhæng i sundhedstilbudene for den enkelte er en realitet. Samsø Sundhedsfremmecenter tager udgangspunkt i tre t problemformuleringer vedr. sundhed på Samsø: 1. markante større sundhedsproblemer end amtsgennemsnittet, 2. et lille befolkningsunderlag, der skal have samme muligheder og kvalitet i sundhedsydelserne som det øvrige Danmark, 3. øens afsondrethed og lange transporttid til sundhedsydelser på fastlandet. Samsø Sundhedsfremmecenter er et tværsektorielt samarbejdsprojekt, som indbefatter både amtslige, kommunale og private opgaver. Der lægges vægt på nye metoder til koordinering og kontinuitet. Der tages udgangspunkt unkt i et helhedsorienteret menneskesyn og et psykosomatisk sygdomsbegreb. Samsø Sundhedsfremmecenter arbejder med genoptræningsaspektet i en ny og bredere forstand end vanligt. Et centralt omdrejningspunkt er systematisk videreudvikling af det igangværende projekt vedr. genoptræning / brobygning i amt og kommune. Samsø Sundhedsfremme center tilbyder i samarbejde med brugeren personlige strukturerede koordinerede sundhedsplaner og opfølgning. Den personlige sundhedsplan som tilbud til alle er en effektiv og inspirerende nytænkning. Samsø Sundhedsfremmecenter integrerer igangværende tilbud med nye tilbud. Organisatorisk er Centrumafdelingen centrets kerne, som sikrer reel sammenhæng i sundhedstilbudene samt sikrer og udvikler det tværfaglige samarbejde mellem alle de tilknyttede aktører Samsø Sundhedsfremmecenter er fagligt og økonomisk bæredygtigt

6 2. Resume. Baggrund: Særlige tunge sundhedsmæssige problemer på Samsø. Embedslægeinstitionen i Århus Amt har i 2000 udarbejdet en sundhedsprofil for Samsø kommune. Samsø adskiller sig i flg. rapporten fra amtsgennemsnittet f.eks. ved at Samsø ligger højest i amtet m.h.t. tabte leveår. På Samsø er dødeligheden af blodprop i hjertet den højeste i hele amtet. Samsø har den højeste dødelighed af kræft i amtet. Samsø har den laveste deltagelse i 5 års børneundersøgelsen i Århus amt. Samsø kommune ligger lavest i amtet m.h.t. dækningsprocent ved 12 års vaccinationen. På Samsø ligger antallet af gravide rygere betydeligt over amtsgennemsnittet i alle aldersgrupper. Sundhedsprofilen viser endvidere, at Samsøs befolkning er sammensat på en måde, som har sammenhæng med betydelige risikofaktorer for udviklingen af sygdomme: Den ældre alderssammensætning, de fysisk anstrengende erhverv, det lavere indkomstniveau, det lavere uddannelsesniveau og den høje procentvise arbejdsløshed. Gennemgående i rapporten er påpegningen af behovet for, at der sættes forebyggende ind med oplysning, livsstilsændrende tiltag samt at koordineringen mellem amt og kommune er af afgørende betydning. Sundhedsprofilen viser behovet for en meget bred forebyggende og behandlende helhedsindsats på Samsø, både i forhold til dem, der er blevet ramt af sygdom og i forhold til dem, der kunne rammes af sygdom, hvis ikke der sker ændringer i livsstil etc. Overordnede formål med målbare succeskriterier. Der er opstillet 4 overordnede mål for Samsø Sundhedsfremmecenter. Til hvert mål er opstillet en række målbare succeskriterier. Overordnede mål for samsø Sundhedsfremmecenter: MÅL 1.: Borgerne på Samsø skal have nye og mere effektive muligheder for at bevare og udvikle den fysiske, psykiske og sociale evne til at klare sig selv længst muligt. MÅL 2.: Sundhedstilstanden på Samsø skal forbedres væsentligt, idet der er særlig fokus på højrisikogrupperne. Sundhedsfremmecentrets indsat skal på sigt vende udviklingen fra, at Samsø ligger højest i amtet vedr. tabte leveår, blodprop i hjertet og kræft, til at ligge lavest. Der skal arbejdes systematisk vedr. forebyggelse af livsstilssygdomme. MÅL 3.: Centrum/ walk in centeret i Samsø Sundhedsfremmecenter skal være kendt og benyttet af såvel fastboende som ikke fastboende. Brugerne skal opleve centret som en fagligt højt kvalificeret

7 og koordineret mulighed m. h. p. at få redskaber til at være chef på eget liv og fremme deres sundhed. MÅL 4.: Projekt Samsø Sundhedsfremmecenter skal i projektperioden have nået frem til en ø- model for et sundhedscenter, som udover projektperioden er både økonomisk og fagligt bæredygtigt, og som også kan anvendes helt eller delvis af andre ikke -ø- udkantsområder. Nøglebegreber: Nytænkning vedr. genetablering, bevarelse og udvikling af fysisk, psykisk og sociale kompetencer Reel helhed, sammenhæng og kontinuitet i sundhedsudviklingen for den enkelte Struktureret tværsektorielt, tværfagligt og flerfagligt samarbejde og koordination Lettilgængelig viden om kendte og nye metoder i sundhedstilbudene Udvikling og afprøvning af kendte og nye metoder i sundhedsydelserne. Værdier: Valg af arbejdsmetoder, kontaktform med brugerne, organisering, samarbejde og ledelse udspringer af projektets grundlæggende værdier: 1. Ethvert menneske er chef på eget liv 2. Ethvert menneske er en helhed af fysiske, psykiske og sociale elementer, som gensidigt påvirker hinanden. 3. Alle mennesker ønsker at leve et godt og sundt liv, det er bare ikke alle, der har viden og redskaber til at gøre det særligt godt. Genoptræning, træningscenter og specialviden. På Samsø er der mangeartede livsstilsrelaterede problemer og problemer med nedslidningsskader, der kræver gode trænings- og genoptræningsfaciliteter samt personale med specialviden. Såfremt sundhedstilstanden på Samsø skal ændres radikalt, er det nødvendigt dels at etablere nødvendige effektive træningsfaciliteter m.m. samt at sikre kompetenceudvikling af en række nøglepersoner. Ø-løsning. Samsøs beliggenhed og befolkningsstørrelse betyder, at det er nødvendigt at tænke i utraditionelle Ø-løsninger for at kunne sikre den nødvendige bredde og kvalitet indenfor sundhedsområdet Kapaciteten i såvel faciliteterne som i personalet skal udnyttes mest muligt. Samsø ønsker derfor at afprøve muligheden for at løse offentlige serviceopgaver inden for Sundheds-området samtidig med, at faciliteterne udnyttes med brugerbetaling for øens gæster. Målgruppe: Den primære målgrupper er borgerne på Samsø i alle aldre med særligt fokus på højrisikogrupperne. Samsø kommunes befolkning er på indbyggere. Sekundær målgruppe for Samsø Sundhedsfremmecenter er øens gæster.

8 Indhold: Samsø Sundhedsfremmecenter vil blive sammenbygget med Samsø Sygehus og Samsø Plejehjem og vil indeholde nødvendigt træningsmateriel, spabade til vandtræning samt dampbade og sauna. Samsø Sundhedsfremmecenter vil, udover at varetage ambulant træning og genoptræning, være et walk in sted, kaldet Centrum, som er centrets videns-, livsstils-, livskvalitets- diagnosticerings- - rådgivnings- og koordineringscenter. Desuden varetager personalet mindre behandlingsopgaver som sårbehandling og lignende. Herudover varetager centret koordineringen og planlægningen af kompetenceudvikling inden for eksempelvis livsstilsrelaterede emner af relevante nøglepersoner. Sundhedsrådgiverne kan henvise videre til andre tilbud, der er placeret fysisk i og udenfor centret, når disse indgår i samarbejdsaftaler med centret. Centrums grundtilbud, som varetages af sundhedsrådgiverne, omfatter bl.a. : Blodtryksmåling Blodsukkermåling Kostplaner Vægtkontrol Personlige fysiske træningsprogrammer Rygeafvænning Sårbehandling ( se nedenfor) Stresshåndtering Centrum har samarbejdsaftaler med andre aktører f.eks. diætist, motions/ fitnesrådgiver, en udeidrætsinstruktør, alkoholrådgiver etc. Disse samt sundhedsrådgiverne giver personlig rådgivning samt forestår oplysningskampagner og afholder åbne kurser, foredrag og workshops. Disse aktiviteter giver høj prioritet til de for Samsø særlige sundhedsmæssige problemer. Centrum samarbejder med skoler, institutioner, private arbejdspladser etc Desuden driver Sundhedsfremmecentret patientskoler i samarbejde med andre af centrets relevante aktører. En personlig sundhedsplan. Der kan sammen med brugeren oprettes en personlig og inspirerende sundhedsplan, som indeholder fysiske, psykiske og sociale målsætninger og handleplaner, som brugeren medbringer gennem tilbudssystemet, og som af hver professionelle udfyldes sammen med brugeren. Sundhedsplanen anvendes således lige fra speciallæger til alternative behandlere. Planen danner udgangspunkt for jævnlige opfølgende evaluerende samtaler med sundhedsrådgiveren i Centrum.

9 3. Problemformulering. Problemformulering 1): Samsø har særlige sundhedsmæssige problemer, som ligger over amtsgennemsnittet. Embedslægeinstitionen har i 2000 udarbejdet en sundhedsprofil for Samsø kommune. Denne skitserer en række særlige sundhedsmæssige problemer på Samsø set i forhold til amtsgennemsnittet. Disse for Samsø særlige sundhedsmæssige problemer har Samsø Sundhedsfremmecenter til formål at nedsætte væsentligt. Kommunen vil fremskaffe en tilsvarende opdateret rapport fra embedslægeinstitutionen gældende fra Sundhedsfremmecentrets projektstart. Der vil således herudfra vil blive opstillet konkrete succeskriterier for projekt Samsø Sundhedsfremmecenter. Bagerst i denne skrivelse opsumeres hovedtræk i rapporten, idet der henvises til sidetal i den originale rapport, som vedlægges som bilag.: Særlige sundhedsproblemer på Samsø: Sundhedsprofilen viser, at Samsøs befolkning er sammensat på en måde, som har sammenhæng med betydelige risikofaktorer for udviklingen af sygdomme: Den ældre alderssammensætning, de fysisk anstrengende erhverv, det lavere indkomstniveau, det lavere uddannelsesniveau og den høje procentvise arbejdsløshed. Samsø adskiller sig i flg. rapporten således fra amtsgennemsnittet f.eks. ved at Samsø ligger allerhøjest i amtet m.h.t. tabte leveår. På Samsø er dødeligheden af blodprop i hjertet den højeste i hele amtet. Samsø har den højeste dødelighed af kræft i amtet. Samsø har den laveste deltagelse i 5 års børneundersøgelsen i Århus amt. Samsø kommune ligger lavest i amtet m.h.t. dækningsprocent ved 12 års vaccinationen. På Samsø ligger antallet af gravide rygere betydeligt over amtsgennemsnittet i alle aldersgrupper.

10 Rapporten påpeger desuden en række sundhedsmæssige problemer som gælder både for Samsø og amtet som helhed f.eks. vedr. ældres sundhed/ sygdom. Gennemgående i rapporten er påpegningen af behovet for, at der sættes forebyggende ind med oplysning, livsstilsændrende tiltag samt at koordineringen mellem amt og kommune er af afgørende betydning. Sundhedsprofilen viser behovet for en meget bred forebyggende og behandlende helhedsindsats på Samsø, både i forhold til dem, der er blevet ramt af sygdom og i forhold til dem, der kunne rammes af sygdom, hvis ikke der sker ændringer i livsstil etc. Projekt Samsø Sundhedsfremmecenter skal konkret og måleligt nedsætte antallet af ovenstående sundhedsmæssige problemer ved sin særlige organisering, koordinering og ydelser. Problemformulering 2). Samsø har særlige finansieringsproblemer m.h.t. at kunne have samme professionelle og kvalitative sundhedsydelser, som de øvrige Danmark. Samsø kommune er en geografisk afsondret ø, som kun har fastboende, som er for lille en befolkningsgruppe til at kunne opretholde samme professionelle og kvalitative sundhedsydelser, som de øvrige Danmark. Projekt Samsø Sundhedsfremmecenter må således basere sig på nytænkning desangående. Samsø Sundhedsfremmecenter inddrager derfor lidt utraditionelt brugerbetalte sundhedsydelser også fra ikke fastboende. Dette betyder, at Samsø Sundhedscenter således også tilbyder brugerbetalte sundhedsydelser, som indbefatter både traditionelle og alternative tilbud. Samsø Sundhedsfremmecenter viser således en sundhedscentermodel for andre øer og andre afsondrede områder i Danmark. Problemformulering 3). Samsø kommune er en geografisk afsondret ø med lang transporttid over hav og land for at nå til sygehuse på fastlandet. Indlagte på fastlandets sygehuse bliver afsondret fra netværket med det savn og den angst og utryghed, der er konsekvensen, og som har konsekvenser for hastigheden i helbredelsen. Projekt Samsø Sundhedsfremmecenter fastholder således de nuværende sundhedsydelser, som findes på Samsø Sygehus i henhold til sygehusets nye strategiplan ultimo Målgruppe: Målgruppen er primært Samsøs egne borgere i alle aldre med særligt fokus på højrisikogrupperne. Samsø kommune har i vintertiden indbyggere og i sommertiden beboere.

11 Målgruppen for Samsø Sundhedsfremmecenter er sekundært øens gæster. Samsø har dokumenteret de største sundhedsmæssige problemer i amtet på afgørende områder. For at knække kurven skal der en massiv indsats til på et højt fagligt niveau. Dette kan være vanskeligt både fagligt og økonomisk at tilvejebringe med mindre der tilføres ekstra økonomiske ressourcer udover projektperioden. Sundhedsfremmecentret på Samsø vil selv efterhånden tilvejebringe disse nødvendige ekstra ressourcer til fortsat faglig udvikling på et højt niveau. Samsø kommune får besøg af mennesker fra hele landet især i sommerperioden og vil således som sekundær aktivitet målrette sine tilbud mod disse gæster. Det er erfaringen, at mange mennesker især på ferie får lyst og overskud til dels at være nysgerrige og evt. at gøre noget ved deres sundhed og livsstil, som man efterfølgende tager med sig hjem og gør noget ved. Dette forhold har en fornuftig samfundsøkonomisk/ sundhedsøkonomisk begrundelse, men er også med til at finansiere Samsø Sundhedsfremmecentrets daglige drift og udvikling m.h.p. sundhedsfremmetilbud af høj kvalitet for øens befolkning. For gæster/ ikke fastboende er ydelserne i sundhedsfremmecentret baseret på brugerbetaling. Der skal her udvikles løsninger vedr. det forhold, at offentlige sundhedsydelser ikke er baseret på brugerbetaling f.eks. vedr. sundhedstjeck hos læger. 5. Målsætninger og succeskriterier. MÅL 1.: Borgerne på Samsø skal have nye og mere effektive muligheder for at bevare og udvikle den fysiske, psykiske og sociale evne til at klare sig selv længst muligt. a. Genoptræning og rehabilitering. Succeskriterium: Behovet for visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp skal være nedsat med 10 % over 7 år. MÅL 2.: Sundhedstilstanden på Samsø skal forbedres væsentligt, idet der er særlig fokus på højrisikogrupperne. Sundhedsfremmecentrets indsat skal på sigt skal vende udviklingen fra, at Samsø ligger højest i amtet vedr. tabte leveår, blodprop i hjertet og kræft, til at ligge lavest. Der skal arbejdes systematisk vedr. forebyggelse af livsstilssygdomme. Nedenstående succeskriterier er opstillet ud fra sundhedsprofilen. Bemærk: Denne skal som nævnt ovenfor opdateres ved projektstart, ligesom detaljeringsgraden skal være større m.h.p. at anvende profilen som baggrund for resultatsmålinger. Dette kunne medføre justeringer i nedenstående. a. 5 års vaccination. Succeskriterium (Samsø har den laveste deltagelse i 5 års børneundersøgelsen i Århus amt). Deltagelsen i 5 års børneundersøgelsen skal i projektperioden op på amtets gennemsnitsniveau. b. 12 års vaccination.

12 Succeskriterium (Samsø kommune ligger lavest i amtet m.h.t. dækningsprocent ved 12 års vaccinationen) Deltagelsen i 12 års børneundersøgelsen skal i projektperioden op på amtets gennemsnitsniveau. c. Gravide rygere: Succeskriterium (På Samsø ligger antallet af gravide rygere betydeligt over amtsgennemsnittet i alle aldersgrupper) Antallet af gravide rygere skal ned på amtsgennemsnittet i løbet af projektperioden. d. Rygning generelt: Succeskriterium. Der oprettes rygestopkurser. Heraf skal mindst 1/3 af deltagerne på hver hold fortsat være holdt op med at ryge efter 6 måneder. Der gennemføres kampagner på skoler og efterskoler. Herefter skal mindst være hold op med at ryge eller ikke startet. e. Overvægt og sund kost: Succeskriterium: Der oprettes kostkurser for voksne, børn og familier. Heraf skal mindst 1/3 af deltagerne på hver hold fortsat have tabt sig samt have fastholdt de nye kostvaner efter 6 måneder. f. Motion: Succeskriterium: Der oprettes motionskurser for voksne, børn og familier i forbindelse med træningscentret og kommunens idrætsfaciliteter. Heraf skal mindst 1/3 af deltagerne på hver hold fortsat have nye motionsvaner efter 6 måneder. MÅL 3.: Centrum/ walk in centeret i Samsø Sundhedsfremmecenter skal være kendt og benyttet af såvel fastboende som ikke fastboende. Brugerne skal opleve centret som en fagligt højt kvalificeret og koordineret mulighed m.h.p. at få redskaber til at være chef på eget liv og fremme deres sundhed. a. Personlige henvendelser i Sundhedsfremmecentrets Centrum. Succeskriterium: Der skal mindst have været 1000 personlige henvendelser i Centrum fra fastboende borgere i projektperioden. Der skal mindst have været 500 personlige henvendelser i Centrum fra ikke fastboende borgere i projektperioden. b. Brugernes positive oplevelse af kontakt med sundhedsfremmecentret. Succeskriterium: Mindst 80% af alle brugere skal i projektperioden have en positiv oplevelse af centrets arbejdsform, af centrets faglige kvalitet, af reel helhedstænkning og koordinationen af sundhedstilbudene, af centrets støtte i at tage ansvar for eget liv og livsstil samt den personlige sundhedsplan inspiration og effektivitet i forhold hertil. MÅL 4.: Projekt Samsø Sundhedsfremmecenter skal i projektperioden have nået frem til en ø-model for et sundhedscenter, som udover projektperioden er både økonomisk og fagligt bæredygtigt, og som også kan anvendes helt eller delvis af andre ikke -ø- udkantsområder. a. Faglig bæredygtighed. Succeskriterium:

13 Fagligt skal der som minimum i projektperioden været sket kompetenceudvikling indenfor de relevante faggrupper/ nøglepersoner med særlig fokus på ovennævnte problemformuleringer og risikogrupperne eksempelvis: - rygestopinstruktører blandt sundhedsrådgiverne, jordemødrene, sundhedsplejerske, lærere - førstehjælpskurser for den brede befolkning - sundhedsrådgiverne i Centrum skal have gennemgået en uddannelse i sundhedsrådgivning, den personlige samtale, i udfyldelse af den personlige sundhedsplan sammen med brugeren, koordinering af sundhedsydelser samt i opfølgning b. Økonomisk bæredygtighed. Succeskriterium: Økonomisk skal der i projektperioden udvikles en model, der økonomisk hviler i sig selv, dels ved de kontinuert forøgede indtægter ved brugerbetaling samt vedr. overførsler fra andre offentlige områder, hvor udgifter nedsættes/ opgaver overtages af centret. Der skal i projektperioden udvikles sundhedsfremmepakker bestående af fastlagte og individuelle sammensætninger af centrets tilbud. Ud fra ovenstående mål og succeskriterier afprøves og måles der således på hypotesen: Den brede målgruppeopfattelse (både fastboende og gæster) sætter en god udviklingscirkel i gang i et mindre ø-samfund: Sundhedsfremmetilbudene trækker flere turister til, flere turister giver mulighed for flere og kvalitetsmæssigt bedre sundhedsfremmetilbud, flere og bedre sundhedsfremmetilbud giver en både psykisk og fysisk sundere befolkning på øen, en sundere befolkning giver færre indlæggelser på sygehus, færre indskrivninger på plejehjem, færre familieproblemer, færre børn, der skal have støtte i skoler og institutioner og færre børn, der skal have dyre anbringelser. 6. Udgangsposition. Samsø Sundhedsfremmecenter er et samarbejdsprojekt mellem offentlige kommunale og amtslige sundhedsydelser samt privatpraktiserende aktører på sundhedsområdet. Flere kulturer skal forenes i et fælles udviklingsarbejde. Derfor er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i aktørernes allerede eksisterende værdier og målsætninger, hvor disse er forenelige. og så herefter koble nye fælles værdier og målsætninger på. Disse eksisterende værdier og målsætninger ligger tæt op af hinanden. Der er således taget udgangspunkt i 1. Budgetbeslutning oktober 2004 vedr og overslagsårene i Samsø kommunes kommunalbestyrelse vedr. etablering af Sundhedscenter på Samsø ( en præcisering af de tidligere målsætninger for etablering af et sundhedscenter på Samsø). Det er kommunalbestyrelsens overordnede formål for et sundhedscenter: at borgerne skal tilbydes information, rådgivning, forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. at borgeren skal kunne henvende sig et sted for at få råd, vejledning og behandling på sundhedsområdet. at sundhedscentret eksempelvis består af

14 Lokaler til praktiserende læger Laboratorium, røntgen Mulighed for sundhedstjek uden tidsbestilling, f.eks. blodtryksmåling, blodsukkermåling og andet. Apotek Fodklinik Diætist Alkoholrådgivning Lokalpsykiatri Træningscenter med ergo- og fysioterapeut Socialrådgivning Hjælpemiddelcentral Hørecentral Speciallæger Kiropraktor Lokaler til patientforeninger Lokaler til Ældre/handicapråd og andre brugerråd. at en del af Samsø Sygehus omdannes til et sundhedscenter at der er et tæt samarbejde med Århus Amt/ Østjyllandsregionen vedr. Samsø Sygehus. Samsø Kommune ser desuden gerne, at: Sygehuset bliver tildelt et eller flere specialer Sygehuset bruges til forebyggelse (f.eks. rygeafvænning, kostomlægning) Sygehuset kan bruges til gæstedialysested Donorkorpset på Samsø bevares med mulighed for tapning på Samsø Sygehuset har et hospice 2. Strategi- og handleplan for Samsø Sygehus november 2004 (bilag 3, hvor de relevante strategier for oprettelsen af en sundhedscenter er understreget samt bilag 6, som er strategiplanen i sin helhed) 3. Sundhedsprofil for Samsø kommune 2000, udarbejdet af embedslægeinstitutionen, Århus amt ( Bilag 2, som er et resume af sundhedsprofilen med understregninger af de af embedslægeinstitutionen anbefalede sundhedstiltag, som bør foretages på Samsø samt bilag 7, som er Sundhedsprofilen i sin helhed) 4. Sundhedsaften mellem Århus Amt og kommunerne ( bilag 5.vedlagt som selvstændigt bilag) 5. Strategi for erhvervsudvikling for Samsø ( Bilag 4, hvor de for et sundhedscenter relevante målsætninger og strategier er understreget) 6. Borgermøde: Desuden har der været afholdt et borgermøde på Samsø d. 29 januar Borgernes ønsker til indhold i sundhedsydelser samt borgernes ønsker til de værdier, som et sundhedscenter på Samsø skal bygge på, er således indarbejdet i det følgende. Ud fra ovenstående lokal- og amtspolitiske værdier, målsætninger og strategier samt borgernes ønsker er det således oplagt i samarbejde at etablere et Sundhedsfremmecenter dels fordi målsætningerne vedr. behandling, forebyggelse og sundhedsfremme er ligger tæt op ad hinanden og sine steder er overlappende, og dels fordi det ved effektivisering og koordination drejer sig om at få bedst mulig kvalitet ud af de til rådighedsværende økonomiske midler. Et sådant samarbejde kræver løbende samarbejde om nye supplerende fælles værdier. 7. Værdier.

15 Nedenstående værdier er rimeligt i overensstemmelse med de værdier, som amtet har formuleret i Strategi- og handleplan for Samsø Sygehus. Projektet har ikke som udgangspunkt, at man ved oprettelsen af sundhedscentre bør gøre nye snitflader eller i nye strukturer til det afgørende. Struktur- og organisationsændringer gør det ikke alene. I projektet anses det afgørende for at være de grundlæggende værdier, som man bevidst tager udgangspunkt i, efterlever og tager konsekvensen af. Strukturer og organisering er hjælpemidler til at facilitere værdier og mål. De grundlæggende værdier / menneskesyn for sundhedsfremmecenteret på Samsø er 1. Ethvert menneske er chef på eget liv 2. Ethvert menneske er en helhed af fysiske, psykiske og sociale elementer, som gensidigt påvirker hinanden. Desuden er det en grundlæggende værdi, at 3. Alle mennesker ønsker at leve et godt og sundt liv, det er bare ikke alle, der har viden og redskaber til at gøre det særligt godt. Konsekvensen af disse tre grundlæggende værdier er ad. 1 og 3.: For at man kan tage ansvaret for sit eget liv på bedste måde, skal der være lettilgængelig kvalificeret viden til rådighed om livsstile og sundhedsvæsnets muligheder. Der skal være redskaber til stede til bevidstgørelse og holdningsændringer. For at kunne tage ansvar for sit eget liv, er det desuden afgørende vigtigt, at sundhedsfremmecentrets samlede tilbud baserer sig på, at ethvert menneske ikke blot genetablerer og bevarer, men også får betingelser for at udvikle alle sine kompetencer på det fysiske, psykiske og sociale område. ad. 2.: At de forebyggende og behandlende tilbud, der gives det enkelte menneske og / eller dennes familie skal være velkvalificerede koordinerede tværsektorielle, tværfaglige og flerfaglige helhedstilbud. Samsø sundhedsfremmecenter bygger ikke på: At alle skal kunne det hele. F.eks. skal lægerne ikke rykke deres faglige kompetence fra det medicinske til det sociale område, som nogle har nævnt. Men for at kunne anlægge en helhedssynsvinkel på et menneskes behandlingstilbud, skal lægen naturligvis indgå i et forpligtende koordineret samarbejde med socialrådgivere og psykologer og omvendt. Ovennævnte værdigrundlag og menneskesyn er gennemgående i Samsø Sundhedsfremmecenter. Se f.eks. nedenfor vedr. genoptræning/ rehabilitering.

16 8. Nøglebegreber. Nøglebegreberne for Samsø sundhedsfremmecenter er således Nytænkning vedr. genetablering, bevarelse og udvikling af fysisk, psykisk og sociale kompetencer Reel helhed, sammenhæng og kontinuitet i sundhedsudviklingen for den enkelte Struktureret tværsektorielt, tværfagligt og flerfagligt samarbejde og koordination Lettilgængelig viden om kendte og nye metoder i sundhedstilbudene Udvikling og afprøvning af kendte og nye metoder i sundhedsydelserne. 9. Sundhedsfremmecentret har mange indgange. Borgerne kan komme i Sundhedsfremmecentret ad mange veje. Centret har imidlertid tre hovedindgange: Den praktiserende læge, ældreplejen og Centrum. a. Den praktiserende læge Den praktiserende læge: Samsø Sundhedsfremmecenter fastholder familielægeprincippet. Der finder dog i Sundhedsfremmecentret et betydeligt og mere udstrakt tværfagligt og flerfagligt samarbejde med de øvrige tilbud i Sundhedsfremmecentret. Den praktiserende læge kan udover de traditionelle lægeydelser og sundhedstjeck udstede recept på motion, personlige samtaler og socialt samvær med andre etc. med anbefaling om et videre forløb i Centrum. Den praktiserende læge kan således også tilbyde opstarten på en personlig sundhedsplan (se nedenfor). b. Ældreområdet. Samsø kommune har en markant stor ældrebefolkning i forhold til landsgennemsnittet. Andel 67 årige + i procent af hele befolkningen Samsø k Sml.grp Årh.Amt Landsgnsn 21,6 16,5 12,6 13,2 Kilde Eco nøgletal 2004 Der er på Samsø en integreret hjemmepleje med ca. 130 ansatte, som dækker alt inden for pleje, praktisk hjælp, aktiviteter, hjælpemidler mm. P.g.a. den store ældrebefolkning, vil hjemmeplejen indgå som en meget aktiv samarbejdspartner og visitator i forhold til sundhedscenteret både hvad angår genoptræning og vedligeholdelsestræning, men også forebyggende foranstaltninger ( se nedenfor vedr.patientskoler, rehabilitering). c. Sundhedscentrum. Sundhedscentrum er et walk in sted, som er Samsø Sundhedsfremmecenters videns- livstilslivskvalitets- diagnosticerings- - rådgivnings- og koordineringscenter. Desuden varetager personalet mindre behandlingsopgaver som sårbehandling (se nedenfor) og lignende. Her er ansat 2 specialuddannede sygeplejersker samt en fysioterapeut, som er centrets sundhedsrådgivere. En af disse tre er centerleder.

17 Disse tilbyder på øen nye sundhedsfremmeydelser og overtager visse af de eksisterende tiltag. En særlig aktivitet er livsstils- og livskvalitetssamtaler og mindre undersøgelser m.h.p. udarbejdelse af en personlig sundhedsplan for hver enkelt bruger, der ønsker det (se nedenfor). Fysioterapeuten har specielt opgaven vedr. træningscentret samt rehabilitering (se nedenfor) i samarbejde med øvrigt det øvrige personale på området (p.t. både i kommunalt og amtsligt regi). Sundhedsrådgiverne henviser videre til andre tilbud, der er placeret fysisk i og udenfor centret, når disse indgår i samarbejdsaftaler med centret. Centrum forestår oplysningskampagner og afholder åbne kurser, foredrag og workshops. Disse aktiviteter giver høj prioritet til de for Samsø særlige sundhedsmæssige problemer. ( jf. Sundhedsprofilen 2000) Sundhedscentrums andre tilbud omfatter bl.a. : Blodtryksmåling Blodsukkermåling Kostplaner Vægtkontrol Personlige fysiske træningsprogrammer Rygeafvænning Sårbehandling ( se nedenfor) Stresshåndtering Desuden driver Sundhedscentrum patientskoler i samarbejde med andre af centrets relevante aktører(se nedenfor). Der er et bredt samarbejde med relevante andre aktører så som skoler, institutioner, efterskoler, det private erhvervsliv samt med Samsø Højskole. Der etableres samarbejde med øens nuværende og mindre fitnesscenter samt skole og idrætshal vedr. udeidrætsfaciliter. Desuden etableres samarbejde med Hippologisk Center vedr. ridefysioterapi. Centrum har faste samarbejdsaftaler med alle centrets andre aktører f.eks. diætist, motions/ fitnesrådgiver, en udeidrætsinstruktør, alkoholrådgiver, socialrådgivere, speciallæger etc. Brugeren kan komme fra den praktiserende læge, som tilbyder sundhedstjeck, som kan danne udgangspunkt for tilbud om en individuel sundhedsplan (se senere) ligesom sundhedsrådgiverne kan anbefale et sundhedstjeck eller andet hos den praktiserende læge og eller psykolog, hvorefter brugeren vender tilbage til sundhedsrådgiveren med sin nu, efter brugerens ønske, yderligere beskrevne personlige sundhedsplan. Ydelserne er gratis for øens beboere. For turister er ydelserne brugerbetalt. 10. En personlig sundhedsplan. Der kan som udgangspunkt sammen med brugeren oprettes en personlig og inspirerende sundhedsplan, som indeholder fysiske, psykiske og sociale målsætninger og handleplaner, som

18 brugeren medbringer gennem tilbudssystemet, og som af hver professionelle udfyldes sammen med brugeren, efter brugeren ønske Sundhedsplanen anvendes således lige fra speciallæger til de godkendte alternative behandlere. Bogen danner udgangspunkt for jævnlige opfølgende evaluerende samtaler med sundhedsrågiverne. Sundhedsrådgiveren deltager efter aftale med brugeren i koordinerende møder med andre af centrets aktører. 11. Forskning. Med udgangspunkt i Centrums aktiviteter tilknyttes en forsker/ procesevaluator, som løbende i projektperioden både kvalificerer arbejdet og evaluerer centrets effekt. Effekten måles både ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder. Der rettes især fokus mod sundhedsrådgivernes funktion herunder succesen af tværsektoriel koordination og tværfaglighed samt den personlige sundhedsplanens funktion i forhold hertil. Forskerens første opgave er i samarbejdet med tværfagligt udvalg at udarbejde den personlige sundhedsplan. Forskeren finansieres af projektet. 12. Centrale sundhedsydelser i Samsø Sundhedsfremmecenter. A. Genoptræning/ Rehabilitering. Genoptræning uden for sygehusregi, vil efter 1. januar 2007 påhvile Samsø Kommune. Derfor vil et forsøg med sundhedsfremmecenter frem til 2007 være en god mulighed for at arbejde på de kommende opgaver. Samsø Kommune vil afprøve genoptræningsaspektet i en bredere forstand end vanligt. Med udgangspunkt i Hvidbog om rehabilitering udarbejdet af Rehabiliteringsforum i samarbejde med Marselisborgcentret, ønsker Samsø Kommune at arbejde med dette koncept. Følgende er uddrag af Hvidbogen (citater angivet med kursiv) Definition på rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

19 Centrale elementer i rehabilitering: Borgerens deltagelse i rehabiliteringsprocessen Individuel og fleksibel tilrettelæggelse Helhedsorienteret tilgang Målorientering og tidsperspektivering Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Koordinering Vidensbasering og kvalitetsorientering Planlægning Rehabiliteringsfeltet og dets faglige kerne Når forskellige fagfolk arbejder med rehabilitering er det vigtigt, at de ikke kun agerer som fagspecialister inden for deres eget felt. Folk fra alle faggrupper skal se sig som rehabiliteringsarbejdere, d.v.s. alle faggrupper skal følge rehabiliteringsplanen Det ses således at, denne måde at arbejde med rehabilitering på, er i overensstemmelse med det ovenfornævnte menneskesyn og værdigrundlag. Udbygning af nuværende brobyggerteam Det nuværende brobyggerteam, som er en del af sundhedsaftalen mellem Samsø Kommune og Århus Amt, har fungeret i 1 år. Ganske kort har brobyggerteamet følgende formål: At forebygge unødige indlæggelser på sygehus At gøre indlæggelsestiden så kort som muligt At skabe kontinuitet i behandlingsforløbet At medvirke til kompetenceudvikling af samarbejdspartnere i forhold til målgruppen I øvrigt henvises til vedlagte bilag, som beskriver brobyggerteamets funktion. Forsøget med rehabilitering skal således ses som en udbygning af det eksisterende brobyggerteam. Ved inddragelse af et bredere udsnit af faggrupper i rehabiliteringsarbejdet, sikres at borgeren får et målrettet, individuelt forløb. Aktiviteterne kunne f.eks. være: Holdtræning i. f. t. patientgrupper ( f.eks. gigtsygdomme, osteoperose, spastikere mm) Motionshold for pensionister, som tager højde for aldersforandringer Individuel træning i specielle tilfælde Træning af kognitive funktioner ( f.eks. i.f.t. demente borgere og borgere med hjerneskader)

20 Motionshold for folk i aktiv erhvervsalder med belastende arbejde eller slidskader. Træningshold med psykisk støtte og bearbejdning for personer på sygedagpenge med problemer i bevægeapparatet. Møder tværfagligt m.h.p. en konkret vurdering af den enkelte borgers situation, som indbefatter både fysiske, psykiske samt sociale aspekter i forhold til borgeren, herunder således også inddragelse af den sociale faktor, f.eks. fastholdelse på arbejdsmarkedet. Personalegrupper, som inddrages: Ergo- og fysioterapeuter Centrumsygeplejerske Praktiserende læger Speciallæger Socialrådgivere Visitator til personlig og praktisk hjælp Kontaktperson i hjemmeplejen Rehabiliteringen vil således både omfatte genoptræning af mennesker, der er syge, men også mennesker, der er i risikogruppe for at blive det. Hvad skal der bruges af faciliteter? Samsø kommune og Samsø Sygehus råder ikke på nuværende tidspunkt over træningslokaler, der kan matche ovenstående. Det er derfor nødvendigt at etablere andre faciliteter, ca. 300 m2, hvor træningskvaliteten kan leve op til målsætningerne. Disse faciliteter skal indeholde træningsmuligheder, massagebade og sauna. Mange undersøgelser viser, at træning af personer i alle aldre forebygger sygdom og giver øget livskvalitet til den enkelte. Enkelte kommuner er i gang med at omlægge deres træning til kun at omfatte træning i eget hjem. Samsø Kommune er af den opfattelse, at det er vigtigt, at træningen foregår i fælles træningslokaler med uddannede terapeuter. Samsø Kommune ønsker som ovenfor nævnt såvel at udbygge den fysiske vedligeholdelses- og genoptræning, som at udbygge træning af kognitive, følelsesmæssige og sociale funktioner m.h.p. større livskvalitet, selvhjulpethed og selvansvarlighed for den enkelte borger. I forhold til disse målsætninger, hvor der er tale om en udvidet rehabiliteringsforståelse, er det vigtigt at bevare holdtanken og således derved opnå bl.a. den synergieffekt, der opstår i et socialt fællesskab, og hvor borgerne har mulighed for at drage nytte af hinandens erfaringer. I nogle tilfælde kan det dog også være relevant at have forløb i borgerens eget hjem.

21 I forhold til den erhvervsaktive befolkning, er holddannelse også nødvendig af samme grunde som ovenfornævnt. For at kunne udføre ovenstående, mener Samsø Kommune derfor, at det er vigtigt at have et stort, fleksibelt træningslokale af god kvalitet. Undersøgelser har vist, at opvarmning af muskler, både før og efter træning har en positiv virkning på udbyttet af træningen. Massage- og dampbade er således ikke tænkt som velværeinstallationer, men en aktiv del af trænings- og rehabiliteringsforløb. Massagebade og dampbade findes ikke på Samsø, ej heller varmtvandsbassin. Det er nødvendigt med indkøb af udstyr til træningen. Der er i forvejen planlagt ansættelse af fysioterapeut til centeret. Desuden skal bemærkes, at rehabilitering ikke kun drejer sig om behandling jf. definition, men også handler om det forebyggende aspekt, bl.a. forebyggelse af slidskader hos den erhvervsaktive befolkning. ( jf. Sundhedsprofilen p. 2, bilag 4 og bilag 9) B. Døgnpladser. Mange samsinger (specielt ældre) længes hjem til øen under genoptræningsophold på fastlandet. Man får sjældent besøg og det er dyrt og besværligt for pårørende at tage turen til fastlandet. Derfor er det vigtigt at bevare døgnåbne pladser på øen, så genoptræningen kan foregå lokalt, når den ikke kan foregå ambulant. Disse senge kan også anvendes til borgere med kroniske lidelser(lungelidelser, diabetes mm), som fra tid til anden har behov for indlæggelse.. Desuden vil der være behov for observationssenge, hvor borgere kan observeres et døgn, med mindre akut evakuering med helikopter er nødvendig. Hvis alle senge nedlægges på Samsø, vil det betyde et øget antal helikopterflyvninger til øen, idet der ikke er færgeforbindelse mellem kl og 5.30, d.v.s ca. 10 timer i døgnet. C. Patientskoler. Samsø Kommune og Århus Amt har i forbindelse med den nuværende sundhedsaftale afholdt enkelte kurser for udvalgte patientgrupper. Med indførelse af et sundhedsfremmecenter afholder sundhedsrådgiverne i samarbejde med andre faggrupper kurser for mennesker med kroniske lidelser, f.eks. diabetes mellitus, KOL. Samtidig vil sundhedsrådgiverne være kontaktperson og koordinator for de enkelte patienter m.h.p. personlig rådgivning og opfølgning og vedr. udarbejdelse af en personlig sundhedsplan ( jf. ovenfor vedr. Centrum)

22 D. Fælles skolebænk. Fælles kompetenceudvikling for alle involverede faggrupper skal styrkes og udvikles. Der udarbejdes undervisningsplaner tilpasset sundhedsfremmecentrets behov samt de forskellige faggruppers særlige behov. I den allerede eksisterende sundhedsaftale er det aftalt, at der skal være fælles skolebænk for sygehusets og hjemmeplejens personale. Herved sikres en samlet kompetenceudvikling af personale på Samsø, der arbejder med personlig pleje, herunder også fælles forståelsesramme. Dette skal således udbygges og gøres meget bredere ved sundhedsfremmecentrets etablering. E. En Sundhedscafe og skolelokale. I tilknytning til Sundhedscentrum er der etableret en sundhedscafe, hvor brugerne kan købe mindre og sunde måltider fremstillet af Samsøkøkkenet og baseret på rene Samsøprodukter. Cafeen og skolelokalet bruges samtidig til de åbne kurser, sundhedsudstillinger samt sundhedsinformationsmateriale samt til møder for patientforeninger. F. Sundhedsfremme på arbejdspladserne. Sundhedsrådgiverne tilbyder alle øens virksomheder foredrag, kurser og oplysningsmateriale tilpasset de enkelte private og offentlige virksomheder. Der kan være tale om arbejdsstillinger, forflytningsteknik, afspænding, stresshåndtering og livsstilsoplysning og rådgivning generelt. G. Alternativ behandling. Centret har tilknyttet alternative behandlere dels dem, der er mere anerkendte fra den traditionelle medicins side f.eks. zoneterapi, akupunktur, musikterapi etc., samt de mere eksperimenterende former f.eks. kinesiologi, forskellige massageformer, bade, aromaterapi, yoga etc. Disse behandlere lejer sig på timebasis ind i velindrettede lokaler i Centret eller modtager brugere i deres hjemmepraksis. Der etableres lokale til massagebade samt varmtvandsbassin. ( se nedenfor) De behandlere, der ikke er godkendt af sundhedsstyrelsen skal godkendes af Samsø Sundhedsfremmecenters bestyrelse (se nedenfor). Disse tilbud er brugerbetalt. H. Jordemor. Samsø råder på nuværende tidspunkt over en velfungerende jordemor ordning, som forventes at fortsætte I. Skadestue. Forventes at fungere som hidtil J. Familiebehandling og ungdomsrådgivning.

23 Kommunens socialrådgivere, hjemmehosrådgivere og sundhedsplejersker med målgruppen børn, unge og familier, der fungerer tilbud under lov om social service, placeres fysisk på Centret. Disse har et tæt samarbejde med sundhedsrådgiverne og de øvrige relevante ansatte i Centrum. Herudover naturligt samarbejde med kommunens øvrige aktører på området: Familieplejere, Skoler og institutioner m.m. Disse afholder i samarbejde med Centrum åbne kurser og forældreuddannelse. Ydelserne under serviceloven er for øens beboere og er offentligt finansieret. Kurser og forældreuddannelse er delvis gratis og delvis brugerbetalt for de fastboende. For de ikke fastboende er der brugerbetaling. K. Psykologer. Centret indeholder en privatpraktiserende psykologklinik, som samarbejder både med kommunens socialrådgivere og de praktiserende læger, samt med centrets sundhedsrådgivere. Den personlige sundhedsplan er et centralt element i samarbejdet og koordinationen. Psykologklinikken tilbyder familie, gruppe og individuel behandling bl.a. alkoholbehandling. Psykologtilbudene er både offentligt og brugerfinansierede. L. Speciallæger. Da Samsø ikke råder over speciallæger, vil der være forskellige speciallæger fra fastlandet tilknyttet med regelmæssige mellemrum. Det kan dreje sig om øjen- og øre, næse, halslæge, gynækolog mm. Lokalerne indrettes fleksibelt, så flere læger kan dele samme rum, da de vil være der på forskellige tidspunkter. Bestilling af tid til speciallæger sker via sundhedsrådgiverne. M. Kiropraktik. Kiropraktiker indgår på samme måde som speciallæger. Booking sker via sundhedsrådgiverne. N. Hørecentral. Tilbud til hørehæmmede om hjælpemidler og undervisning ligger også i dette center O. Bloddonor. Der er på Samsø en del personer, som har været tilknyttet donorkorpset, men som ikke kan afgive blod p.g.a. manglende faciliteter. På baggrund af at der generelt mangler bloddonorer i Danmark indrettes et lokale til dette. Personale vil komme med faste intervaller fra fastlandet. P. Sårbehandling. Mange samsinger er afhængige af, at de skal vente på hjemmesygeplejerske til skiftning af operationssår, kroniske sår mm. En del af disse er mennesker, der har mange andre aktiviteter i løbet af dagen. Derfor indeholder centret en sårklinik med fast åbningstid, så de borgere, der har behov for det, kan gå ind og få ordnet sårbehandlingen, fjernet suturer mm. og således ikke være afhængig af hjemmesygeplejerskens køreplan. Q. Alkoholbehandling.

24 Tilbud om alkoholrådgivning, selvhjælpsgrupper og antabusbehandling er en naturlig del af Sundhedsfremmecenteret og varetages af sundhedsrådgiverne i samarbejde med centrets socialrådgivere og psykologer. R. Fodklinik. Der er autoriseret fodterapeut på Samsø, som er en naturlig del af sundhedsfremmecenter i sundhedscentrum. S. Patientforeninger. Der er mange patientforeninger på Samsø. Derfor er der et kontor i tilknytning til cafeen og skolelokalerne til disse, hvor oplysnings- og kursusvirksomhed kan forenes, være et af centrets kraftcentre, idet de enkelte foreninger vil kunne drage nytte af hinandens erfaringer og hjælpe hinanden, afholde kurser etc. T. Lokalpsykiatri. Befinder sig i øjeblikket i en anden by på Samsø, men få kilometer fra centret. Lokalpsykiatrien er en naturlig del af sundhedsfremmecentret i samarbejde med de øvrige aktører i centret. der tilbydes således ligeledes lokalpsykiatriens brugere en koordinerende personlig sundhedsplan. 13. Fysiske rammer. Sygehus og plejehjem er fysisk placeret tæt på hinanden med en lukket gangareal i mellem. Disse bygninger samt en nybygning udgør Samsø Sundhedsfremmecenter. Samsø sundhedsfremmecenter er en tværfaglig struktureret samarbejdsorganisation, hvor hovedlokalerne indrettes i det eksisterende sygehus ( centrum, skole og cafe, køkkenet er i forvejen ligeledes placeret på sygehuset, praktiserende læger, speciallæger og psykologer og evt. visse alternative behandlere, som deler lokaler) samt i det eksisterende plejehjem ( se nedenfor vedr. perspektivering: Ombygning/ tilbygning af plejehjemmet). En del privatpraktiserende behandlere f.eks. den privatpraktiserende fysioterapeut eller alternative behandlere modtager brugere i deres konsultation, idet de geografiske afstande på Samsø er minimale. Træningscenter, massagebade og sauna placeres i en nybygning imellem plejehjemmet og sygehuset med direkte adgang fra plejehjemmet. 14. Organisering. Der oprettes en bestyrelse bestående af fagfolk og politikere. Formand for sundhedsudvalget, amtet Formand for socialudvalget, kommunen Cheflæge, amtet Praktiserende læge, amtet Repræsentant for de ikke autoriserede fagfolk i henhold til sundhedsstyrelsen Afdelingsleder for ældreområdet, kommunen Erhvervssekretær, kommunen Driftsdirektør, kommunen

25 En centerbruger Centerlederen fungerer som sekretær for bestyrelsen. Forskeren deltager i projektperioden som observatør og evaluator 15. Brugerråd. Samsø Sundhedsfremmecenter har et brugerråd bestående af aktive brugere af centret i lige fordeling mellem visiterede og ikke visiterede brugere. Centerlederen og forskeren deltager i brugerrådets møder m.h.p. at få løbende evaluerende tilbagemeldinger på centrets funktion. 16. Tidsplan /7-31/10: Etablering: Ansættelse af leder ( sygeplejerske) Ansættelse af sundhedsrådgivere (en fysioterapeut og en sygeplejerske) Ansættelse af forsker Projektet konkretiseres yderligere Fælles aftalegrundlag vedtages af alle aktører Aftalegrundlag med de enkelte aktører godkendes Fysisk projektplan udarbejdes og tilpasning af de fysiske rammer på sygehus og lejehjem foretages Den personlige sundhedsplan udarbejdes 1/11 Centret starter i henhold til projektbeskrivelsen (indtil træningscentret er færdigbygget benyttes det nuværende mindre træningscenter til visse opgaver) /2 Centret kører fuldt ud som planlagt i henhold til projektbeskrivelsen 1/12 Endelig evalueringsrapport udarbejdes på baggrund af de løbende evalueringsrapporter 20/12 Endelig evalueringsrapport fremsendes 17. Perspektivering. Samsø kommune arbejder i øjeblikket med planerne vedr. bygning af nyt plejehjem / ombygning af det nuværende plejehjem. Såfremt ovenstående projekt realiseres, vil disse planer indtænke supplerende lokaliteter til Sundhedsfremmecentret.

Dette indikerer, at Samsø kommune må forvente større udgifter især til ældre på social- og sundhedsområdet end i amtet som helhed. (jf. p.

Dette indikerer, at Samsø kommune må forvente større udgifter især til ældre på social- og sundhedsområdet end i amtet som helhed. (jf. p. Bilag: 3. Lokaler til praktiserende læger Laboratorium, røntgen Fodklinik Alkoholrådgivning Lokalpsykiatri Træningsrum med ergo- og fysioterapeut Socialrådgivning Hjælpemiddelcentral Hørecentral Speciallæger

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat.

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 584 Offentligt 1 FRISE. LANDSFORENING FOR FRIVILLIGCENTRE OG SELVHJÆLP Østeraagade 2,2 9000 Aalborg www.frise.dk Tlf 98 122424 27. juni 2006 ET ANDET LIV En rehabiliterings-

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009 BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Samsø Sundhedsfremmecenter Indholdsfortegnelse:

Samsø Sundhedsfremmecenter Indholdsfortegnelse: SAMSØ KOMMUNE Projektbeskrivelse, mål og succeskriterier revideret/ tilpasset iht. Indenrigs- og Sundhedsministeriets meddelte tilsagn fra forsøgspuljen med sundhedscentre i kommunerne i Danmark Februar

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Udkast til skabelon til Sundhedspolitik Fase 2

Udkast til skabelon til Sundhedspolitik Fase 2 Udkast til skabelon til Sundhedspolitik Fase 2 01. november 2007 Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune 1 Introduktion Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 3. juli 2007 en overordnet sundhedspolitisk

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. 1 1 Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune Lovgrundlag

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Ansøgers navn: Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Tlf: 36393639 Cvr. Projektejer:

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Århus Amts tobaksstrategi

Århus Amts tobaksstrategi Århus Amts tobaksstrategi 2004-2006 (inkl.) Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed, maj 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Den gode regionale model 3 3 Vision og principper 5 4 Mål 6

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140

Kvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i

Læs mere

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Vederlagsfri fysioterapi Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Hvad er vederlagsfri fysioterapi? Vederlagsfri fysioterapi er et gratis tilbud om træning og behandling som betales af den kommune

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Sundhedscentre i kommunerne

Sundhedscentre i kommunerne Sundhedscentre i kommunerne Statusnotat om målgrupper, organisering og typer Når det gælder de nye sundhedscentre, så har kommunerne vidt forskellige overvejelser om indholdet og opbygningen af centret.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere