POLITIKEN 4 druk komælk stress parforhold SUNDHED

Transkript

1 POLITIKEN 4 druk komælk stress parforhold Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED Sådan drikker danskerne For første gang foreligger et samlet overblik over vores alkoholvaner. Sundhed kigger dybt i danskernes flasker. Side 8-19 Grafik: Mads Pedersen Uenighed Er fed fisk farligt? 4 Guide Få det bedste ud af lægen 6 Spørg om sundhed Bente Klarlund om næseslim 20 Synspunkt Vind kvindens respekt tilbage, mand 22 Mæslinger Vaccine kan mere 23

2 alkohol ældre Den fugtige generation De er sundhedsstatistikkernes darling. De har skåret ned på smøgerne, holder sig slanke og motionerer. Men på ét punkt er det gået helt galt. De veluddannede ældre drikker alt for meget. Eksperter taler om den fugtige generation, som alle har overset. Mens de unges alkoholvaner har været under skarp lup i årevis, har en helt anden gruppe af danskere uforstyrret skålet højt og nydt den ene flaske vin efter den anden. Af alle voksne danskere over 25 år er de ældre over 65 år med lang videregående den gruppe, hvor flest drikker over højrisikogrænsen, lyder konklusionen i en helt ny rapport, Alkoholstatistik 2015, som Sundhedsstyrelsen sammen med Statens Serum Institut offentliggør i dag.»man har overset dem. Det har overrumplet os, at de er her«, siger programdirektør Anette Søgaard Nielsen fra Forskningsenheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet om den generation af besofne velstillede ældre, der hidtil er røget under sundhedsmyndighedernes radar. Danske mænd burde holde sig til kun 14 genstande om ugen, mens kvinderne højst bør indtage syv, som er Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser for alkoholindtag. Men hele 17,6 procent af veluddannede mænd over 65 år drikker over de 21 genstande om ugen mere end tre om dagen som er Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for, hvornår alkoholindtag bliver skadeligt. Dermed er der mere end dobbelt så mange veluddannede ældre mænd, der drikker alt for meget, end kortuddannede. Blandt de veluddannede kvinder over 65 år er der fire gange så mange (13,1 procent), der drikker over de skadelige 14 genstande om ugen eller to om dagen som blandt kortuddannede, fremgår det af rapporten fra Sundhedsstyrelsen, der samler al opdateret viden på alkoholområdet i Danmark. De, der kigger dybest i flasken i Danmark, er altså i den grad dem, der burde vide bedre.»vi har at gøre med en gruppe af danskere, der tager imod alle de andre sundhedsråd. De ryger ikke, er ikke tykke og heller ikke dovne. De spiser sundt og motionerer. Hvorfor pokker de så ik- ke sænker deres alkoholforbrug og retter sig efter genstandsgrænserne er et paradoks«, siger alkoholprofessor Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og formand for Vidensråd for Forebyggelse. Chefkonsulent Margrethe Kähler fra Ældre Sagen mener, at de vinglade ældre er blevet overset af særligt én bestemt grund:»for en gang skyld vender den tunge ende ikke nedad«, siger hun og tilføjer en anden forklaring på det oversete problem:»de drikker i fællesskaber. De sidder sjældent i ensomhed og tømmer en hel flaske rødvin. De hygger sig med hinanden, og nå ja, siger de, det kan godt være, min lever ikke er helt perfekt, men vi har det hyggeligt «, lyder det fra Margrethe Kähler. Der har nok altid været en overhyppighed af alkoholproblemer blandt ældre velstillede, påpeger alkoholbe- FAKTA SÅ MEGET MÅ VOKSNE DRIKKE Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd (lavrisikogrænsen) Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen (højrisikogrænsen) Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol Kilde: Sundhedsstyrelsen Veluddannede ældre drikker mest Veluddannede ældre over 65 år drikker dobbelt så meget som lavtuddannede i samme aldersgruppe Tallene viser andelen af lavt- og veluddannede danskere over 65 år, som drikker over højrisikogrænsen. Den ligger på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd Drikker over højrisikogrænsen 9 % 3 % 1 13 % Kilde Alkoholstatistik 2015, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut Grafik Mads Pedersen handler Søren Skensved. Det er opmærksomheden, der er ny.»vi er vant til at fokusere på de meget belastede alkoholikere, hvor armoden er stor og springer i øjnene. Men størstedelen af alkoholproblemerne findes blandt almindelige mennesker med job og familie«, siger Søren Skensved, der er direktør for Dansk Misbrugsbehandling, som har behandlingssteder over hele landet med særligt fokus på velfungerende misbrugere med job og familie. Alkohol er farligere for ældre Men selv om armoden næppe springer i øjnene, når de velstillede 65+- skåler i god rødvin, er det faktisk ifølge Sundhedsstyrelsen særligt usundt for netop de ældre at overskride højrisikogrænsen. Alkohol er i forvejen en af men de motionerer, spiser sundt og kvitter smøgerne Veluddannede ældre lytter til alle andre sundhedsråd end genstandsgrænserne Ingen motion 30 %, mænd, mænd Kvinder 15 % de enkeltfaktorer, der ifølge Sundhedsstyrelsen har størst indflydelse på folkesundheden. Et for højt indtag øger risikoen for mere end 200 sygdomme, blandt andet kræft, mave-tarm-sygdomme og leverlidelser, ligesom det øger risikoen for at dø for tidligt og for at komme ud for en ulykke. Når man er ældre, er man endnu mere udsat. Ifølge Sundhedsstyrelsen mindskes organernes kapacitet med alderen, og det forsinker omsætningen af alkohol. Samtidig får ældre en højere alkoholpromille end yngre ved samme mængde alkoholindtagelse. En 60-årig får eksempelvis en 20 procent højere alkoholpromille i blodet end en 20-årig, hvis de drikker samme mængde alkohol. Samtidig øges følsomheden for alkoholens skadelige virkninger, hvilket blandt andet spiller en rolle for udviklingen af mange former for kræft. Derfor står der i Sundhedsstyrelsens alkoholudmeldinger:»er du ældre vær særligt forsigtig med alkohol«. Spiser usundt 27 % Det er de gamle 68'ere, der er vant til at nyde livet med forskellige former for rusmidler Morten Grønbæk, professor Tallene viser andelen af henholdsvis lavt- og veluddannede danskere over 65 år, som er fysisk inaktive i deres fritid, spiser usundt og ryger dagligt»det bekymrer, at andelen, der drikker over højrisikogrænsen, er så høj, som den er, fordi ældre tåler alkohol dårligere end yngre. Er man ældre, bør man have en særlig opmærksomhed på sit alkoholindtag«, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Mia Fischerman. Årsagen til, at de ældre alligevel drikker videre, gemmer sig måske også i Alkoholstatistik Her fremgår det på baggrund af undersøgelsen Rusmidler i Danmark fra 2013, at netop de 65+- er den gruppe, hvor færrest selv oplever negative konsekvenser af eget alkoholforbrug. Men det skyldes ifølge alkoholprofessor Morten Grønbæk, at de ældre har fokus på helt andre negative konsekvenser. Hvor de unge bingedrikker, altså drikker meget på én gang, men sjældnere, drikker de ældre lidt hele tiden. Og der er»himmelvid forskel«på konsekvenserne, understreger alkoholprofessoren:»binge-drikkeren oplever alle de akutte negative konsekvenser som at sætte sig ud bag rattet og køre galt, blive uvenner med kæresten og komme op at slås, hvorimod den ældre mand, der har drukket 20 genstande jævnt over Ryger dagligt 21 % 12 % 35 % 13 % 1 3 % 15 % 9 % ugen, ikke bliver hamrende fuld. For ham er det en stille og rolig oplevelse at drikke«, forklarer Morten Grønbæk og tilføjer:»så når du spørger den gruppe, hvordan de har det, så svarer de jeg har det fint «. En særlig generation Ifølge eksperterne er de fugtige ganer hos de 65+- ikke et alderdomsfænomen. Der er tale om en helt særlig generation af ældre, mener alkoholprofessor Morten Grønbæk.»Det ser ud til, at der er en fugtig generation, der bevæger sig som en bølge gennem tidsbilledet. Det er de gamle 68 ere, der er vant til at nyde livet med forskellige former for rusmidler herunder alkohol. Det er den generation, der går på pension nu«, siger Morten Grønbæk. Alkoholforbruget er generelt faldet hos alle danskere i de senere år. De unge er stadig de mest drikkende i Danmark, men det er samtidig den gruppe, der kan prale af det allerstørste fald. Så markant, at eksperter samstemmigt taler om en voldsom ændring i alkoholkulturen blandt unge. Således er der blandt unge mænd, der drikker over højrisikogrænsen, sket et fald fra 22 procent i 2010 til 14,4 procent 8 POLITIKEN SUNDHED Lørdag 28. februar 2015 Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED POLITIKEN 9

3 alkohol ældre i Samtidig er andelen af unge mænd, der ikke har drukket alkohol inden for den seneste uge, steget fra 11,7 procent til 17,5 procent i samme periode, viser tal fra Alkoholstatistik 2015 på baggrund af Sundhedsstyrelsens rapport om danskernes sundhed, Den Nationale Sundhedsprofil Det gode liv At bølgen er isoleret til en særlig generation, understreges også af en meget afholdende kultur forud for 68-generationen.»Når jeg tænker tilbage på min mormors generation, voksede de op i et meget ædru miljø, hvor man til nød drak lidt kirsebærvin. Både fordi de var fattigere, og fordi det ikke var kutyme at drikke i store mængder«, siger alkoholforsker Anette Søgaard Nielsen. 68-generationen var den første generation, der fik glæde af det økonomiske opsving og velfærdsstaten. Dermed blev begrebet det gode liv opfundet og udlevet af netop dem.»lige præcis på det Unge og ældre drikker mest Danskernes drukkurve topper først og sidst i livet Tallene viser andelen af alle danskere inden for aldersgruppen, som drikker over højrisikogrænsen. Den ligger på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd 14 % 15 % Mænd Kvinder Det er blevet en del af deres kulturelle identitet at drikke kvalitetsvin, Margrethe Kähler, chefkonsulent, Ældre Sagen nem, passer de godt på sig selv på øvrige væsentlige livsstilsområder. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 viser en klar sammenhæng mellem alder, sniveau og gode livsstilsvaner. Mens de ældre veluddannede drikker langt mere end de kortuddannede, ryger de mindre, spiser sundere og motionerer mere.»de passer godt på sig selv, ser godt ud og sørger for at være lækre og smukke«, lyder karakteristikken fra Margrethe Kähler, Ældre Sagens chefkonsulent. Alkoholprofessor Morten Grønbæks doktordisputats underbygger billedet af en paradoksal livsstil hos de ældre velstillede. Den viser nemlig, at de, der drikker meget vin typisk ældre veluddannede samtidig spiser sundere og motionerer mere end dem, der indtager andre typer alkohol. Når det er sværere at få ældre til at ændre deres alkoholvaner, end det er at få dem til at ændre vaner omkring rygning og overvægt, skyldes det ifølge alkoholbehandler Søren Skensved, at de andre faktorer i højere grad ødelægger billedet af det succesfulde liv.»alkohol er en del af gourmetlivet, det nydelsesfulde liv, det succesfulde liv. Det er lidt mere taberagtigt at veje for meget og have diabetes. Derfor tager de meget mere imod de andre sundhedsråd«, vurderer han. Lytter ikke til lægen De ældre veluddannede burde ellers vide bedre. Siden 1990 har Sundhedsstyrelsen kørt en kampagne om genstandsgrænserne hvert år i uge 40. Resultatet er, at et overvældende flertal på procent af danskerne ifølge alkoholprofessor Morten Grønbæk udmærket ved, hvor den anbefalede grænse for alkoholindtag går. Alligevel er det kun hver tredje af dem, der drikker over højrisikogrænsen, som ønsker at nedsætte FAKTA ALKOHOLSTATISTIK 2015 Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut udgiver i dag Alkoholstatistik Over 86 sider leverer myndigheden for første gang et samlet billede af danskerens alkoholforbrug, alkoholvaner, behandling, alkoholrelateret sygelighed og dødelighed og de sociale omkostninger. Rapporten er en samling af allerede eksisterende viden fra nationale og internationale rapporter samt nye opdateringer. Sundhedsstyrelsen vil udgive Alkoholstatistik hvert andet år. Senere på året kommer data på det kommunale og regionale alkoholforbrug. 1tidspunkt, hvor de skabte sig familie, sagde det boom. Pludselig havde mange en rigtig god økonomi, kunne rejse sydpå, spise godt og drikke god vin til maden. De begyndte at bruge alkohol på en anden måde, end deres forældre havde gjort«, forklarer Anette Søgaard Nielsen og peger på, at det netop var i erne, at alkoholforbruget for alvor begyndte at stige.»vi taler om en gruppe, der de seneste år har haft en livsstil, der var synonym med det gode liv«, tilføjer hun. Margrethe Kähler fra Ældre Sagen ser samme billede:»det er blevet en del af deres kulturelle identitet at drikke kvalitetsvin. Det startede med bastflaskerne i deres ungdom. Og så er det fortsat med bedre og bedre vin gennem hele livet«, siger hun. Samtidig er det en generation, der har været vant til et højt forbrug af alkohol også på arbejdsmarkedet. Alkoholforsker Anette Søgaard Nielsen påpeger, at man kun skal år tilbage, før alkohol var langt mere accepteret og synlig på arbejdspladser.»de har haft et højt forbrug allerede som midaldrende, mens de var i gang med karrieren. Det forbrug er de fortsat med som pensionerede og givet det et nøk mere, fordi tilværelsen uden for arbejdsmarkedet måske er et lidt mere tomt liv«, siger Anette Søgaard Nielsen. Samtidig med at de ældre drikker igenderes alkoholforbrug, viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil Til sammenligning ønsker hele tre ud af fire dagligrygere at holde op, hver anden dansker med usunde kostvaner vil gerne spise sundere, og syv ud af ti passive danskere vil gerne være mere fysisk aktive. Alkoholbehandler Søren Skensved har et bud på, hvorfor alkohol er mere fredet blandt danskere end kost og rygning:»der er en stor umiddelbar gevinst ved at drikke. Meget større end ved at ryge og spise for meget. Alkoholindtagelse giver en umiddelbar afslappelse et ubekymret velvære lige nu og her. Derfor oplever mange det som et stort tab at skulle undvære alkohol, og det er ikke nok, at en læge eller Sundhedsstyrelsen siger, at det er usundt«, lyder erfaringen fra Søren Skensved. God og karriere mindsker ikke lysten til at drikke alkohol, understreger Søren Skensved:»Uddannelse, intelligens og social status er ikke noget værn mod afhængighed. Man skal passe meget på at koble de ting. Det kan tværtimod være en hindring. Succes kan gøre det vanskeligere at erkende alvoren i et alkoholmisbrug«. alkohol selvmedicinering En flydende stress pille mod Når danskerne drikker alkohol, er det ofte for at stresse af, viser rapport. For ældre er alkoholen en slags medicin mod stressende livsforandringer, mener eksperter. Næst efter smagen og ønsket om at blive beruset og komme i stemning angiver danskerne afstresning som den vigtigste grund til at drikke alkohol. Det fremgår af rapporten Rusmidler i Danmark fra Hver sjette dansker fortæller, at de drikker for at stresse af.»sat på spidsen kan man sige, at unge ofte bruger alkohol til at bryde med grænser, bringe sig selv ud af fatning og til at skabe sig venner. Blandt voksne og ældre danskere er det derimod mere almindeligt at bruge alkohol til at koble af med som en form for selvmedicinering. En måde at slappe af på«, siger sociolog Lars Fynbo fra Københavns Universitet. Det er særligt de veluddannede voksne og ældre, der drikker for at koble af. Hele 22 procent af de veluddannede svarer i rapporten Rusmidler i Danmark, at de ofte eller af og til drikker for at stresse af, mod knap 14 procent af de lavtuddannede.»afslapning er en typisk dansk motivation for at drikke«, siger professor og social epidemiolog Kim Bloomfield fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Rapporten 9 % Rusmidler i Danmark viser, at jo ældre danskerne er og jo højere sniveau de har, desto hyppigere angiver de at have indtaget alkohol i en hverdagsagtig situation. De unge drikker i højere grad for at komme i kontakt med andre. Knap 10 procent af de unge drikker for at komme i kontakt med andre mod kun 3 procent af befolkningen som helhed, fremgår det af Rusmidler i Danmark.»Alkohol er et socialt smøremiddel for unge«, siger Kim Bloomfield. Pension giver stress Ifølge historiker Sidsel Eriksen fra Københavns Universitet er det velkendt, at alkohol historisk set er blevet brugt som et angst- og stressdæmpende middel. Stress er ikke umiddelbart det, man først forbinder med de 65+-, som ifølge Alkoholstatistik 2015 er den gruppe, der efter de unge drikker mest i Danmark. De er ude af arbejdsmarkedet, børnene er fløjet fra reden, og pensionisttilværelsen burde være et farvel til stress og jag. Men:»Det kan for mange være en krise at forlade arbejdsmar- 13 % kedet og for nogle måske endda før, man egentlig ønsker det«, påpeger Sidsel Eriksen. Netop i pensionsalderen sker der livsforandringer, som kan være angst- eller stressfyldte. Alderdommen i sig selv medfører en række tab: tab af job, tab af sit gode helbred og for nogle tab af ægtefælle.»hvis man samtidig har været vant til, at alkohol virker stressdæmpende, mens man var i front, er det også det, man tyr til, når man pludselig bliver sårbar«, siger Sidsel Eriksen om den 68 er-generation, som i alkoholforskningen er kendt som rødvinsgenerationen. Rusmidler i Danmark viser også, at hvor den yngste aldersgruppe oftest drikker ude, drikker den ældste aldersgruppe primært derhjemme. Alkoholbehandler Søren Skensved fra Dansk Misbrugsbehandling møder 14 % hver dag velfungerende danskere med et alkoholproblem. For mange af dem, han behandler, er alkohol en måde at koble af på efter en krævende arbejdsdag. Eller arbejdsliv.»mange kender det jo bare i mindre grad at når man kommer hjem og er lidt flad, er det rart at tage et glas vin til maden og en drink bagefter. Så det bliver en rar og hyggelig aften, selv om man er træt«. Men gør man det længe nok, bliver det et»indre krav«:»jeg har set det gang på gang hos succesrige mennesker. Har man brugt alkoholens afslappende virkning gennem 20 år, hænger mange pludselig på krogen og kan ikke holde op«, siger Søren Skensved. 5 % 6 % 5 % 3 % Kilde Alkoholstatistik 2015, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut Grafik Mads Pedersen POLITIKEN SUNDHED Lørdag 28. februar 2015 Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED POLITIKEN 11

4 Sådan virker alkohol på din krop Sådan virker alkohol på din krop Vidste du, du, at at din din lever lever har har kapacitet kapacitet til fire til mennesker, fire mennesker, og at tømmermænd og at tømmermænd først kommer, først kommer, når alkoholen har har forladt forladt din krop? din krop? Humanbiolog, Humanbiolog, dr.med. dr.med. og alkoholforsker og alkoholforsker Janne Tolstrup Janne Tolstrup forklarer forklarer alkohols alkohols virkning virkning på din på krop din og krop løfter og også løfter sløret også for, sløret hvorfor for, det hvorfor er sjovest det er at sjovest drikke shots. at drikke shots. Tekst Line Felholt Grafik Mads Pedersen Tømmermænd Tømmermænd opstår, først når promillen er nede på nul igen, og alkoholen helt har forladt kroppen. Cirka 20% oplever aldrig tømmermænd efter at have drukket. De er en slags immune. Ingen ved med sikkerhed, hvad tømmermænd skyldes. Der findes dog tre teser: 1.Tømmermænd skyldes dehydrering, fordi alkohol hæmmer et hormon, der ellers sørger for, at nyrerne ikke udskiller alt for meget væske. Når hormonet hæmmes, bliver man dehydreret og får hovedpine. Drik et glas vand per genstand alkohol for at modvirke den vanddrivende effekt. 2.Tømmermænd skyldes affaldsstoffer. Forskellige alkoholtyper indeholder forskellige stoffer, som vi bagefter udskiller. Derfor får vi flere tømmermænd af nogle typer alkohol end andre. 3.Tømmermænd skyldes abstinenser. Derfor hjælper det at drikke en lille en dagen derpå. Hjernen Alkohol er et fedtopløseligt stof. Når hjernen bliver påvirket, skyldes det, at alkoholmolekylet let trænger igennem de fedtbarrierer, der normalt beskytter hjernen. Alkohol sløver centre i hjernen, der regulerer din adfærd. Populært sagt bedøver du normer og pli. Derfor bliver du løssluppen og glad i låget. Men alkohol kan også gøre dig ked af det eller aggressiv. Alkohol forstærker det humør, du i forvejen er i. Alkohol giver forlænget reaktionstid, dårlig koordinationsevne, dårlig balance og sløret tale. Det er en træningssag, hvor påvirket hjernen bliver. Er du vant til at drikke, vil en høj promille ikke påvirke din tale, balance og koordination synderligt. Drikker du sjældent, kan en lav promille få dig til at virke fuld. Alkohol giver per definition en forlænget reaktionstid uanset træningsform. Derfor skal man ikke sætte sig bag rattet, uanset hvor godt man bærer sin brandert. Humøret Drikker du for at blive glad i låget, skal du drikke meget i en ruf. Jo hurtigere du drikker, jo større bliver følelsen af eufori. Det er også den videnskabelige forklaring på, hvorfor unge drikker mange shots på kort tid. At drikke meget i en ruf er dog også forbundet med risiko for akut skade. Som f.eks. når unge på skiferie læner sig ud ad et vindue og falder ud. Euforien giver en følelse af usårlighed. Drikker du jævnt over mange timer, f.eks under en god middag, udebliver følelsen af eufori. Forklaringen er, at hjernen når at vænne sig til påvirkningen fra alkoholen. Hjertet Alkohol sætter også hjertet på arbejde. Det får pulsen til at stige og dermed også blodtrykket, mens man er påvirket. Det øger også risikoen for hjerteflimmer, som kan give blodpropper og hjertestop. Folk, der oplever anfald af hjerteflimmer, bør kigge på deres alkoholforbrug. Alkohol er også godt for hjerte-kar-systemet, fordi alkohol virker blodtyndende, nedsætter risikoen for blodpropper og beskytter blodkarrene mod åreforkalkning. Den sunde virkning gælder kun midaldrende og ældre, der er i risikogruppen for at få hjerte-kar-sygdomme. Maven Alkohol optages i blodet via tarmen og maveslimhinden. Herfra fordeles den i hele kroppen og påvirker de enkelte organer. Drikker du på tom mave, bliver promillen hurtigt høj. Når maven er fuld, tager det længere tid for alkoholen at blive optaget i blodet. Alkohol irriterer slimhinderne i maven og tarmene. Derfor kaster man op, når man har fået for meget. Forbrændingen Alkoholmolekyler opløses nemt i vand, og vand udgør i gennemsnit 70% af menneskekroppen. Dermed har alkohol uhindret adgang til det meste af kroppen. Den promille, som alkoholen giver, afhænger af fedtprocenten i kroppen. Jo højere fedtprocenten er, jo mindre vand er der til at opløse alkoholen i. Derfor bliver alkoholen mindre fortyndet hos kvinder og påvirker mere. Drikker en kvinde på 60 kg og en mand på 100 kg lige meget, vil kvinden få en promille, der er dobbelt så høj som mandens. Leveren Som kroppens rensningsanlæg er det leverens opgave at nedbryde alkoholen. Som det eneste organ i kroppen har leveren en kæmpe overkapacitet. En almindelig rask person har en generel leverfunktion til 2-4 mennesker. Derfor skal man drikke meget i mange år, før leveren tager skade. Under nedbrydning af alkohol nedsættes leverens fedtforbrænding, og leverens fedtoptagelse øges. Ved for højt alkoholindtag dannes der fedtblærer i levercellerne, og leveren svulmer op. Fedtlever diagnosticeres ved blodprøve, scanning eller vævsprøve. Leveren bliver for alvor syg og kan udvikle sig til en såkaldt skrumpelever ved massivt og årelangt alkoholmisbrug. Ved skrumpelever er mange af levercellerne døde og erstattet af ar, og leveren kan skrumpe ind til det halve. Skrumpelever er dødeligt og kræver levertransplantation. Alkohol Alkohol er et naturligt stof, som opstår når f.eks. nedfalden frugt rådner. Derfor er alle pattedyr inklusive mennesker udstyret med enzymet alkoholdehydrogenase, som bruges til at nedbryde alkohol, så vi kan tåle det. 12 POLITIKEN SUNDHED Lørdag 28. februar 2015 Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED POLITIKEN 13

5 alkohol misbrug Forretningsfrokoster og fyraftensmøder var en stor del af Peter Vinthers hverdag. Det samme var de våde varer, der fulgte med. Men han var fuld af succes og ikke til at stoppe. Før han fik valget mellem at se sine børnebørn eller drikke videre af vodkaflasken bag ringbindene. Der var ikke noget i vejen med Peter Vinther. Han landede det ene direktørjob efter det andet. Kom aldrig lallende beruset hjem. Havde succes og passede sine ting, mens han drak en halv til en hel liter vodka om dagen danskere er ifølge rapporten Alkoholstatistik 2015 afhængige af alkohol. Ligesom 63- Peter Vinther til sidst også måtte sande, at han var. På det tidspunkt gemte han vodkaflasken bag ringbind på kontoret. Men inden det gik så galt, var Peter Vinther medlem af en langt større klub af danskere. Nemlig de , der ikke alene drikker over Sundhedsstyrelsens lavgrænse på syv genstande for kvinder og 14 for mænd om ugen, men også over de 21 genstande for mænd og 14 for kvinder, som er Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse.»jeg kom ind i byggebranchen, og der var lidt andre traditioner. Når jeg var ude at se på de store projekter med entreprenører og arkitekter, startede vi dagen med en bajer. Leverandøren det var mig skulle også give en god frokost. En fyraftensøl skulle vi også lige nå. Dér tog det fart«, husker Peter Vinther om årene som salgsdirektør i det, der dengang var Danmarks største vinduesfabrik. Forud var gået et studieliv med få forpligtelser og meget fest. Derefter nogle år i begyndelsen af 1980 erne med forskellige kontorjobs, hvor Peter Vinther Jeg var jo direktør stiftede familie og holdt igen med de våde varer. Alkoholstatistik 2015 viser et tydeligt dyk i danskernes alkoholindtag i netop de år, hvor man stifter familie, nemlig fra år.»da jeg fik mit første arbejde, faldt mit forbrug. Jeg havde også kone og barn, og jeg havde hørt, at det ikke var så godt at komme hjem sent om aftenen. Det var nok mig, der passede vores barn mest på det tidspunkt«, fortæller Peter Vinther, hvis kone også havde fart på en akademisk karriere. Men selv om der i de første år som familiefar blev sat prop i flasken, husker Peter Vinther tydeligt, at der blev drukket langt mere på kontoret, end man ville gøre i dag.»der var en meget mere liberal holdning til spiritus dengang. Vi kunne godt sidde, efter at vi var færdige, og få os en fredagsbajer. Eller en mandagsøl. Og en tirsdags-, onsdags- og torsdagsøl. Jeg kan lige se det for mig, hvis man gjorde det i dag. Vi sad der med en flaske rødvin på skrivebordet. Og vi røg jo også. Der var en helt anden holdning«, husker han. De andre drak også Et job i vindmøllebranchen i midten af 1980 erne blev de første spæde skridt til et for stort alkoholindtag. Som rejsende salgschef tog Peter Vinther rundt til diverse»rige svinebønder«og lokale vindmøllelaug i Danmark. Et job, han kalder»skidespændende og rigtig sjovt«.»der var jeg tit ude at holde foredrag. Så fik man jo lidt at drikke inden, for måske var man lidt nervøs for at stå foran så mange mennesker, og så gav det lidt styrke. Dirch Passer skulle jo også have lidt for at holde gang i den, ikk?«, fortæller Peter Vinther om en tid fyldt med gode middage og vin.»det var en del af dagligdagen. Men det var ikke for meget. Som oftest skulle jeg jo køre bil bagefter«. Det var først, da Peter Vinther i slutningen af 1980 erne kom ind i byggebranchen, at det, som han selv siger»tog fart«. De mange byggemøder, frokoster og fyraftensmøder gjorde ham beruset daglig. Han nåede nemt op på de tre genstande om dagen alle ugens syv dage, hvor alkoholindtaget er meget skadeligt for den enkelte. Andre gik det ikke ud over, hævder Peter Vinther.»Det var næsten kun arbejdsrelateret. Det var næsten kun arbejdsrelateret. I weekenderne var jeg som regel frisk Peter Vinther, tidligere alkoholafhængig I weekenderne var jeg som regel frisk. Det var ikke noget, der gik ud over andre, for mine børn var vant til, at jeg var ude at rejse gange om året«, fortæller Peter Vinther, der langtfra var alene om at have det, han selv opfattede som et uproblematisk alkoholforbrug. Selv om knap hver tiende dansker ifølge Sundhedsstyrelsens store sundhedsprofil af danskerne fra 2013 har et skadeligt alkoholforbrug, er det ifølge rapporten Rusmidler i Danmark kun 5 procent af danskerne, der har oplevet negative følger af eget alkoholforbrug for deres parforhold. Endnu færre, 2 procent, mener, at deres alkoholforbrug har haft negative følger for deres børn. Og tilsvarende få, 3 procent, oplever, at deres alkoholforbrug har haft negative følger for deres arbejde. Jo højere, desto færre negative selvoplevede konsekvenser. Den akademisk uddannede Peter Vinther færdedes blandt ligesindede.»der var ingen, der sagde noget. Dem, jeg var sammen med mine kunder var jo også småfulde på jobbet«, fortæller han. Men kontrasten mellem, hvordan den alkoholpåvirkede og omgivelserne oplever det, er stor. 78 procent af danskerne har ifølge Alkoholstatistik 2015 kendt personer, der har drukket for meget. Halvdelen af dem har oplevet negative konsekvenser af det. Aldrig lallende fuld Peter Vinthers år i byggebranchen erstattes i 2001 af et direktørjob med hyppige rejser til de baltiske lande, men med base i eget hjemmekontor.»det var jo fint, for der var ingen hjemme om dagen. Så der begyndte jeg at have en flaske vodka stående bag ved ringbindene«, siger Peter Vinther og fortæller også om en overlægeven, der gemte»alkohol og andre ting, han kunne få fat i«i tagrenden.»du skulle bare vide, hvor kreativ man bliver«, tilføjer han. Peter Vinthers alkoholmisbrug toppede omkring Det var dér, han kunne komme op på en hel flaske vodka om dagen. Selv siger han, at hans kone godt vidste, at han drak for meget, men hun påtalte det kun få gange.»nu var jeg småfornuftig og drak aldrig om eftermiddagen. Jeg tog det fra morgenstunden. Så var det klaret. Når man er vant til det, bliver man ikke fuld«, forklarer Peter Vinther.»Min beruselse har altid været stille og rolig. Man kunne ikke se den store forskel på, om jeg var ædru eller ej«, hævder han selv. Men da misbruget var værst, kunne han finde på at holde ind til siden i bilen og tage sig en slurk. 19 procent af danskerne har oplevet at være passager i en bil, hvor chaufføren havde drukket for meget, fremgår det af Alkoholstatistik Og det er noget af det, som Peter Vinther i dag er mest ked af.»for helvede, hvis jeg havde kørt ind i nogen!«. Det skete ikke for Peter Vinther, men ifølge politiets statistikker skete det i 429 andre tilfælde i 2013, hvor berusede danskere kørte ind i andre og gjorde skade på dem. Til gengæld blev Peter Vinther to gange anholdt for grov spirituskørsel med det resultat, at han er frakendt kørekortet i fem år. Alligevel var der ingen alarmklokker, der ringede hos ham selv gennem årene.»jeg tænkte ikke, at der var noget mærkeligt i mit alkoholforbrug. Jo, jeg skjulte det, men det var en meget naturlig del af mit liv«. Peter Vinthers kone fik ham faktisk på et tidspunkt på antabus. Men som han siger:»hun satte mig aldrig stolen for døren. Og antabussen snød jeg med. Du kan jo altid tage brusetabletter mod hoste i stedet. Det handler bare om at have to piller i hånden og proppe den forkerte i munden«, forklarer han og tilføjer:»og så var jeg jo direktør. Der var kraftedeme ikke nogen, der skulle fortælle mig, hvad jeg skulle gøre«. Vodka eller børnebørnene? Det var der alligevel nogen, der til sidst gjorde. Da den ene af Peter Vinthers sønner fik børn, blev opmærksomheden for alvor rettet mod hans misbrug. Den hjemmearbejdende farfar passede ofte barnebarnet.»de har nogle gange kunne mærke på mig, at jeg var påvirket. Alkoholen virkede lidt som speedpiller på mig. Jeg har lydt som en idiot, og så har der nok været en frygt for, at jeg var fuld, når jeg passede den yngste«. Sønnerne inviterede ham en dag på frokost i Aarhus, og Peter Vinther dukkede intetanende op.»jeg kom fro og frejdig og troede, vi skulle have en god frokost. Men der var ikke ligefrem hyggestemning. De gav JOBFEST.»Der var kraftedeme ingen, som skulle fortælle mig, hvad jeg skulle gøre«, siger 63- Peter Vinther om sin selvforståelse som succesfuld erhvervsmand. Derfor gik der år, før han kom i behandling for sit alkoholmisbrug. Foto: Joachim Adrian mig valget mellem dem og spiritussen. Og så læste de nogle breve op, de havde skrevet til mig«. Men selv de følelsesladede budskaber fra sønnerne bed ikke på Peter Vinther, der slet ikke var klar til at erkende sit misbrug eller stoppe det.»det møde tog fire minutter. Så gik jeg. Jeg var jo stadigvæk direktør og en helvedes karl«. Der går i gennemsnit 11 år, før personer med et alkoholoverforbrug kommer i behandling. Det fremgår af Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Mænd har generelt flere år med overforbrug end kvinder, før de søger hjælp. Peter Vinther tog da også i første omgang flugten. Til Estland. Der sad han i fire-fem dage og tænkte over tingene. Især at han ikke fik lov at se sine børnebørn mere, hvis ikke han gik i behandling.»så snedig var min søn. Bare når jeg taler om mine børnebørn, får jeg næsten tårer i øjnene. Han brugte dem jo mod mig. Det var nok den værste straf, jeg kunne få. Men det motiverede mig«. Derfor tog han tilbage til Danmark og opsøgte den professionelle behandler, som sønnerne havde fundet til ham. Behandleren var et»rigtigt mandfolk«, som Peter Vinther udtrykker det. En type, han kunne have respekt for og lyttede til. Efter første samtale, som i dag er syv måneder siden, troede Peter Vinther, at han bare kunne kigge forbi igen om et par uger. Men:»Jeg skulle til mit første behandlingsmøde sammen med andre misbrugere allerede halvanden time efter. Havde han sluppet mig inden det møde, var jeg nok ikke kommet igen«, erkender han. De sidste syv måneder har Peter Vinther været til behandlingsmøder tre gange om ugen. Han kalder det en øjenåbner, at de andre misbrugere ligner ham selv. De er læger, sygeplejersker, direktører og alt muligt andet end de»subsistensløse uden tænder«, som han havde forestillet sig. Der er i dag kun 14 dage til, at Peter Vinthers behandlingsforløb slutter.»jeg har det rigtig godt«, konstaterer han, for:»jeg lever ikke længere på en løgn«. Det gør til gengæld hans ven lægen, der gemte misbruget i tagrenden. Vennen er igen indlagt på et døgnbehandlingssted, hvor han skal være i seks uger.»og han er kraftedeme læge. Han må da have læst nogle bøger!«. Peter Vinther tilføjer:»lykkes det ikke denne gang, så dør han af det«. Ligesom de årligt cirka andre danskere, der ifølge det såkaldte Dødsårsagsregister dør af alkoholrelaterede sygdomme som skrumpelever. t de fleste er mænd. I alderen år. 8 af danskerne drikker alkohol på en typisk uge 9,4 l. ren alkohol købte hver dansker over 15 år i er det år, hvor danskernes alkoholforbrug toppede med 12,8 liter ren alkohol per indbygger over 15 år børn vokser op i familier med alkoholproblemer 13 mia. kroner koster danskernes alkoholoverforbrug samfundet 7 af danskerne har kendt en person med et for stort alkoholforbrug Kilde Alkoholstatistik 2015, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut Grafik MP POLITIKEN SUNDHED Lørdag 28. februar 2015 Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED POLITIKEN 15

6 alkohol risiko Er alkohol et giftstof i store mængder, men et lægemiddel i små? Og kan det virkelig passe, at kvinder skal helt ned på syv genstande om ugen for at være på den sikre side af sundheden? Alkoholforsker og humanbiolog Janne Tolstrup gør dig klogere på, om dit alkoholforbrug er farligt eller ej danskere havde i alt alkoholrelaterede kontakter til sygehuse i 2013 svar fra forskeren: Hvor farligt er alkohol? danskere modtog i 2013 medicin mod alkoholafhængighed GIFT Alkohol bliver ofte omtalt som et organisk opløsningsmiddel. Skal man forstå det sådan, at alkohol er et giftstof? 1»Hvis du spørger mig, så nej. Et organisk opløsningsmiddel, det lyder meget farligt og giftigt, fordi det leder tanken hen på, at alkohol opløser fedt. Det er jo rigtigt nok, men det er kun folk, der er meget alkoholstrikse og gerne vil skræmme folk væk fra alkohol, der bruger den slags betegnelser. Det giver ikke mening i en videnskabelig kontekst at tale om gift her. Næsten alt er giftigt i for store mængder. Selv vand kan man dø af, hvis man får for meget. Man skal selvfølgelig ikke drikke alkohol, som var det vand. Men det er ikke et særligt naturvidenskabeligt synspunkt at tale om gift eller ej i forhold til alkohol det er måske mere udtryk for et moralsk standpunkt«. LIVSSTIL KRAM-faktorerne fortæller os, at vi skal spise sund kost, lade være med at ryge, huske at dyrke motion og lade være 2 med at drikke så meget. Er alkohol lige så skadeligt som for eksempel rygning?»når det gælder rygning, er der ikke noget at rafle om. Du skal ikke ryge. Slut. Og hvis du ryger bare fem cigaretter om dagen, er det meget værre end nul. Men når det gælder alkohol, er der en dobbelthed, som gør det vanskeligt at kommunikere helt klare råd, for alkohol har modsat de andre faktorer også gavnlige effekter. Det er ret vel påvist, at alkohol i små mængder har en gavnlig effekt på hjerte-kar-systemet, og der er også noget, der tyder på, at alkohol nedsætter risikoen for diabetes«. DEN LAVE GENSTANDSGRÆNSE Sundhedsstyrelsens nye lavrisikogrænse fra 2010 er syv 3 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Hvad sker der, hvis man drikker over?»vi ved, at der ved bare syv genstande om ugen for kvinder er en teoretisk øget risiko for brystkræft sammenlignet med nul genstande. Det er sandsynligvis på grund af brystkræftrisikoen, at Sundhedsstyrelsen valgte at sætte grænsen så langt ned for kvinder. Når mænds genstandsgrænse også er reduceret, skyldes det nok et udtryk for solidaritet, for de har selvsagt ingen risiko for brystkræft. Men risikoøgningen er lille for kvinder ved syv genstande. Når vi samtidig ved, at alkohol i små mængder er gavnligt for hjerte-kar-systemet, gør det diskussionen om de lave genstandsgrænser meget kompleks. Jeg mener ikke, at det betyder så meget, om kvinder drikker en eller to genstande om dagen. Lavrisikogrænsen er noget konservativt sat«. DEN HØJE GENSTANDSGRÆNSE Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag ligger på 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen. 4 Når man drikker så meget, er det vel farligt?»ja, her er der stor enighed. Når man ligger derover hver eneste uge, er man entydigt i højere risiko for at udvikle både alkoholrelateret sygdom, accelererende forbrug og alkoholafhængighed. Det er mellem de 7 og 14 genstande for kvinder og 14 og 21 genstande for mænd altså mellem lavog højrisikogrænserne at kampen står. Her afhænger det af, hvordan man fortolker undersøgelserne. Men det handler selvfølgelig også om, at Sundhedsstyrelsen har en anden 5,5% af samtlige dødsfald i Danmark er alkoholrelaterede Kilde Alkoholstatistik 2015, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut Grafik MP15071 rolle end vi forskere. Rigtig mange danskere har et fint alkoholindtag, men en stor del har også et alt for højt indtag. Det er der ingen tvivl om. Det er klart, at Sundhedsstyrelsen er bekymret over dem, der drikker for meget, så når de sætter genstandsgrænserne lidt lavt, er det jo for at få flere folk hevet ned i den retning. Men et let til moderat forbrug, som den helt almindelige dansker har, mens de passer deres arbejde, dyrker motion hver uge og ikke spiser alt for usundt, skal ingen danskere have dårlig samvittighed over«. BRYSTKRÆFT Ifølge Kræftens Bekæmpelse stiger risikoen for brystkræft 5 allerede ved en til to genstande om dagen. Skal man som kvinde helt holde sig fra alkohol?»hvis du forestiller dig en kurve, begynder den at stige lige så stille allerede fra det helt lave forbrug. Det er der ikke uenighed om. Det er tolkningen af kurven, der er uenighed om. Det er mere retvisende at kigge på de absolutte tal hvor mange brystkræfttilfælde bliver det reelt til, der skyldes alkohol? Svaret er omkring 5 procent af alle brystkræfttilfælde. 95 procent kan tilskrives andet end alkohol. Tilmed ligger størstedelen af de 5 procent ude i det høje forbrug. Det er få kvinder, der får brystkræft på grund af alkohol ved et let forbrug. I mine øjne er al den snak om alkohol og brystkræft en ren skræmmekampagne. Kvinder skal ikke gå rundt og tro, at de for hver genstand, de drikker, selv bestemmer deres risiko for brystkræft. Det er helt skævt«. VANDVOGNEN Er det mest sikre for alle ikke bare at holde sig på nul genstande om ugen? 6»Det er det forkerte spørgsmål at stille. Det forudsætter, at alkohol alene handler om vores sundhed. Men det handler det jo ikke udelukkende om. Vi drikker også af andre grunde, som handler om livskvalitet. Vi skal hellere spørge: Hvis JOURNAL JANNE SCHURMANN TOLSTRUP Privatfoto Forskningsleder, seniorforsker, dr.med., ph.d. og cand.scient. i humanbiologi ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Tiltræder snart en professorstilling samme sted. vi vil leve godt og sundt, kan vi så samtidig have et let til moderat forbrug af alkohol? Svaret er helt sikkert ja. Så længe man holder sig inden for et let til moderat forbrug. Det vil sige maks. en til to genstande om dagen for kvinder og to til tre for mænd«. SUNDT Kan man gå så langt som til at konkludere, at alkohol ligefrem kan være sundt? 7»Alkohol er ikke et lægemiddel. Alkohol er et nydelsesmiddel. Spørgsmålet er ikke, om det sundt eller ej, men snarere, hvad den her vane koster os. Sandsynligvis koster den ikke noget medmindre man drikker alt for meget, det vil sige over højrisikogrænsen. Mange mennesker forbinder livskvalitet med alkohol. Hvis man godt kan lide at drikke et glas vin hver aften, skal man ikke have dårlig samvittighed over det«. BINGE-DRIKKERI Hvad er mest usundt at drikke jævnt gennem hele ugen eller en hel masse ved samme lejlighed (binge-drinking)? 8»Det er ikke så godt at drikke sine syv eller 14 genstande om ugen på én gang hver lørdag. Undersøgelser viser, at den alkoholrelaterede dødelighed er størst for kvinder ved mere end syv genstande på én gang og for mænd ved mere end 14 genstande på én gang. Det skyldes nok især helt banale akutte skader som at køre galt i trafikken eller at komme op at slås. Omvendt er dødeligheden mindre, når man drikker en lille smule fordelt over fem-seks dage om ugen i forhold til slet ikke at drikke noget overhovedet. Det sidste skyldes alkoholens gavnlige effekter på hjerte-kar-systemet. Med binge-drinking får man ingen gavnlige hjerte-kar-effekter overhovedet«. UTROLIG PRIS! BRILLE MED GLIDENDE OVERGANG MED I PRISEN: Stel Glas Anti-re eks Synsprøve Etui Pudseklud Brillerens Køb nr. 2 til halv pris Tilbud kan ikke kombineres med andre kampagner. SÆRTILBUD FRA 1.450,- se mere på optikhuset.dk DANMARKS BEDSTE PRISER - Frederiksberg Tlf Hillerød Tlf Lyngby Tlf Roskilde Tlf Odense Tlf Silkeborg Tlf Århus Tlf POLITIKEN SUNDHED Lørdag 28. februar 2015 Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED POLITIKEN 17

7 alkohol grænsehandel Lageret skal fyldes op Hver anden dansker handler ved grænsen, og det er især de velstillede og veluddannede, der kører derfra med alkohol i bagagerummet. Politiken er taget til Puttgarden for at destillere den danske alkoholkultur. Urszula Hansen peger på en lyserød papkarton:»jeg skal smage den der«. Hun står for enden af en gigantisk indkøbsvogn. Den fungerer som en planet. Manden, Leif, den voksne søn og de to børnebørn Mikkel og Emil er måner i kredsløb om vognen. 65- Urszula Hansen tager et lille plastikglas ned fra toppen af en køledisk. Hun hiver i en hane og lader 2 centiliter rosé løbe. Den vin, hun har valgt, er nøje udvalgt blandt en lang række af afkølede papvine.»jeg skal finde lidt til kolonihaven. Det forventer mine gæster, når de kommer«, fortæller hun. Et andet sted i den kvadratmeter store grænseshop står et ældre hvidhåret og velklædt par. Manden, der ikke vil have sit navn frem, fortæller, at de begge er pensionerede lærere, mens han fyl- I Danmark blander vi to kulturer sammen. Vi drikker både ofte og meget Lars Fynbo, sociolog der indkøbsvognen sirligt op med 20 ens rødvine af druen shiraz i sorte papkartoner à tre liter.»vi køber 20 hver gang. Det er præcis, hvad vi drikker på tre måneder. Og så tager vi herned igen«, siger han.»herned«er Puttgarden. Den tyske havneby, der destillerer den danske alkoholkultur bedre end noget sted inden for Danmarks egne grænser. Her står det nemlig krystalklart, at den danske alkoholkultur er særlig. Præcis som alkoholforskere over en bred kam påpeger.»i Danmark blander vi to kulturer sammen. Vi drikker både ofte og meget«, siger sociolog Lars Fynbo fra Københavns Universitet. Det dokumenteres også i rapporten Alkoholstatistik 2015, som Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut offentliggør i dag. Hver femte dansker drikker mere om ugen end de henholdsvis syv og 14 genstande, som er Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kvinder og mænd. Hver 12. drikker endda over den absolut øvre tilrådelige grænse på 14 og 21 genstande for kvinder og mænd. Dertil kommer den ekstra dimension, at tæt på hver tredje dansker jævnligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Dermed rummer den danske alkoholkultur både Nordens tørre kultur, hvor man drikker meget i weekenderne, og Sydeuropas våde kultur, hvor man drikker lidt hele ugen.»den danske alkoholkultur er en radikal kultur, der i højere grad ligner den engelske end vores egne broderlandes«, forklarer Lars Fynbo. Ved grænsen står det klart, at det netop er sådan, det er fat i Danmark. Vi drikker både til hverdag og fest, og ved grænsen køber vi selvfølgelig ind derefter.»lige denne gang køber vi ind til min 70-årsfødselsdag«, siger 69- René Ebenau, der har fyldt den ene af sine to indkøbsvogne godt op med ølrammer. Halvdelen af tårnet er alkoholfrie øl, den anden er grønne Tuborg-dåser.»Men normalt er vi her bare for at fylde lageret op, så vi har lidt til hverdagen«, fortæller han. René Ebenau og konen, Lone, er flyttet ind i en ældreandelsbolig i Vordingborg, hvor de hver dag mødes og hygger med de andre beboere»og så ryger der en bajer ned«, som René Ebenau siger det. Velstillede handler ved grænsen Hver anden dansker har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder, og cirka hver tredje husstand får dækket LAST. Rammer med øl og sodavand fyldes først i bagagerummet. Når de våde basisvarer er klaret, går de fleste ind i grænsebutikken en gang til for at tage endnu en tur rundt. Nu for at ose rundt på slik- og sprutetagerne. Foto: Janus Engell mindst halvdelen af deres forbrug af sodavand og øl via grænsehandel. Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv fra Spørger man grænsehandelsforsker Susanne Bygvrå fra Syddansk Universitet i Sønderborg om en karakteristik af den typisk danske grænsehandler, siger hun:»det er meget enkelt. Det er hr. og fru Danmark. Fra alle samfundslag«. Det passer også på den virkelighed, der møder Politiken i Puttgarden. Børsmægleren. Det pensionerede skolelærerpar. Den tidligere smed. De er her alle sammen. I den fire etager store grænsehandelsbutik. Men kigger man dybere ned i de bagagerum, der forlader grænsen primært med alkohol, bliver karakteristikken mere afgrænset, viser forskning. Den typisk danske alkoholgrænsehandler er nemlig en mand. Han er eller år. Har en videregående og en middel til høj indkomst.»de, der handler alkohol ved grænsen, svarer meget godt til dem, der i øvrigt drikker meget i Danmark. Det er de velstillede og veluddannede«, siger professor og social epidemiolog Kim Bloomfield fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Hun er en af hovedkræfterne bag en rapport fra 2014, som tegner et billede af den private alkoholimportør i Danmark og Norden. Det billede passer det ældre lærerpar med forkærligheden for den sorte shiraz på. Og det passer børsmægleren Jesper Tinggaard også på. Han er ved den tyske grænse som en»hyggetur«sammen med sin kone og to små drenge.»ungerne har glædet sig i ugevis«, fortæller konen, Marie Tinggaard, med henvisning til de mange rammer sodavand, de har tænkt sig at fylde stationcaren op med, mens hendes mand finder nogle nøje udvalgte flasker spiritus og lægger i indkøbsvognen. Alkohol er en basisvare Den flydende grænsehandelsbutik, der ligger i selve havnen i Puttgarden, er indrettet praktisk og kvadratisk. På øverste etage er der slik. På tredje etage er der spiritus. På anden etage vin. Og i stuen øl. Mange går to runder i butikken. De gemmer det bedste til sidst, nemlig oseriet på spiritus- og sliketagerne øverst. Første tur ud til bilens bagagerum er med de mange liter sodavand, øl og vin.»det skal overstås«, er den vending, flere bruger om de våde nydelsesmidler med henvisning til, at de er en basis- VANE.»Hver tredje måned«, lyder det svar, som Politiken får fra danske grænsehandlere i Puttgarden. Ligesom 69- René Ebenau vender de tilbage en gang i kvartalet for at fylde hjemmelageret op til det daglige forbrug. Foto: Janus Engell vare. Det gælder også Dorte Stenkvist og Pernille Krog, der fast tager til Puttgarden hver tredje måned.»vi begynder med øllene. Dem skal vi jo have med, for så bliver vores mænd så glade. Så er det overstået, og så handler vi alt det usunde bagefter«, forklarer de med henvisning til sliketagen. At alkohol opfattes som en basisvare, genkender sociolog Lars Fynbo.»Vi har jo tradition for at drikke i Danmark. Ikke bare i moderne tid, vi har altid drukket. Alkohol er ikke kun en kulturel ting, det er også en fundamental del af livet. Det har været en ernæringsgivende fødevare i årtusinder. Det forklarer, hvorfor vi stadig har alkohol med ind over vores helt basale hverdag«, siger Lars Fynbo og folder ud, hvor basal en dagligvare alkohol egentlig er for danskerne.»vi drikker, når vi er på date, er sammen med kollegerne, til fødselsdage og bryllupper, i fodboldklubben og til alle højtider. Der er en helvedes masse situationer i vores liv, hvor alkohol står helt centralt. Tilsammen kommer alle de situationer til at skabe den danske alkoholkultur«, fortæller Lars Fynbo. Rapporten om den typisk danske alkoholgrænsehandler viser, at han ud over at være godt uddannet og godt lønnet også har et problematisk forhold til alkohol.»der er en klar sammenhæng mellem grænsehandel og drikkemønster. De, der handler alkohol ved grænsen, er mere tilbøjelige til at drikke over lavrisikogrænsen og binge-drikke«, siger Kim Bloomfield. Alkoholkultur uden stopklods Binge-drinking er det nye modeord i alkoholforskning. Det betyder, at man drikker mindst fem genstande på en gang ved samme lejlighed. Et drikkemønster, der ifølge Sundhedsstyrelsen, er den mest usunde måde, man kan drikke alkohol på. Oven i hatten kommer, at den typiske alkoholgrænsehandler drikker over lavrisikogrænsen på syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd, som ifølge Sundhedsstyrelsen også giver øget helbredsrisiko.»men kulturen omkring alkohol i Danmark gør, at forbruget ikke bliver opfattet som farligt. Den selvoplevede opfattelse er, at det går godt, det er hyggeligt. Derfor har man ikke en stopklods«, siger alkoholhistoriker Sidsel Eriksen fra Københavns Universitet. Et ældre ægtepar har købt stort ind af øl. Men sodavandene har de med årerne købt færre og færre af.»dem får de jo ikke mere, de små«, fortæller kvinden, der ikke vil have sit navn frem, men er fra Ringsted.»Det er jo mest forældrene, der ikke vil have det. Børnene skal jo have postevand i dag«, forklarer hun. Derfor nøjes hun og manden med at købe øl og vin.»lise Nørgaard drikker en halv flaske vin hver dag, og hun er snart 100 år. Når hun kan, kan vi også«, siger hun. 69- René Ebenau og hans kone, Lone Ebenau, der er i Puttgarden for at købe ind til både hverdag og Renés runde fødselsdag, har opdelt indkøbene i to indkøbsvogne. Den ene er fyldt med rigtig mange chipsposer.»i skal helst ikke få alle chipsene med på billederne«, siger Lone Ebenau og peger i stedet over på René.»I skal fotografere den anden vogn«. Den med tårnet af ølrammer i. 20 % af det samlede alkoholforbrug udgøres af grænsehandel 50 % eller mere af grænsehandlen foregår i Tyskland 6,3 mio. liter rødvin købte danskerne i udlandet i % er priserne på spiritus faldet i Danmark siden begyndelsen af 00 erne 130 mio. liter skønnes den samlede danske grænsehandel med øl at være (2013) 1,7 mio. liter hvidvin købte danskerne i udlandet i 2013 Kilde Status over grænsehandel 2014, Skatteministeriet Grafik MP POLITIKEN SUNDHED Lørdag 28. februar 2015 Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED POLITIKEN 19