Psykiatrien i Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiatrien i Region Syddanmark"

Transkript

1 ISYDDANMARK.DK/ FORSKNING Psykiatrien i Region Syddanmark Teglgårdsparken Middelfart Tlf

2 STRATEGI FOR PSYKIATRISK FORSKNING

3 Indhold Forord 2 Strategien 4 Stærke og specialiserede forskningsmiljøer 6 Forskning til hverdagen 8 og forskning folk forstår 8 Samarbejde 10 Rammer for forskning

4 1 Aida Bikic 14 COMPUTEREN SOM MIDDEL MOD ADHD Jeppe Oute Hansen 20 PH.D.-PROJEKT GIVER PÅRØRENDE EN STEMME Rikke Wesselhöft 26 ØGET FOKUS KAN FOREBYGGE DEPRESSION HOS BØRN Ask Elklit 32 FORSKNINGSPROJEKT AFDÆKKER, HVAD VOLD GØR VED PERSONALET Bent Nielsen 38 BLODPRØVE KAN FORLÆNGE PSYKIATRISKE PATIENTERS LIV Alkoholforskning to the RESCueH 44

5 2 Forord Et sygehus, der forsker på højt niveau er et sygehus, der tager sin rolle alvorligt. Men gør vi da ikke allerede det? Tager vores rolle alvorligt og forsker? Jo. Men skal vi leve op til de helt rimelige og fornuftige krav, der stilles til os fra regionalt og nationalt hold, så skal vi gøre begge dele endnu mere. LÆS DEN VEDTAGNE FORSKNINGSSTRATEGI FOR ÅRENE I SIN FULDE LÆNGDE PÅ PSYKIATRISYGEHUSETS HJEMMESIDE

6 3 VI HAR EN FORPLIGTELSE TIL at sørge for, at den behandling, pleje og rehabilitering vi tilbyder psykisk syge borgere er den bedste fordi vi har undersøgt og fundet evidens for, at den er det. Ikke fordi vi tror, det er sådan. Inden for den psykiatriske verden, har vi dér en særlig udfordring. Men med denne strategi er vi allerede i gang med at eliminere udfordringen. Ambitionerne er høje, og det skal de være. Strategien rummer visioner og skitserer mål, der på forskellig vis vil sætte syddansk psykiatri på landkortet. Vi skal ubetinget være specialisterne på vores felt. Et forskningsbudget, der over de kommende år øges med 50 procent, er med til at understrege dette mål. Det handler om meget mere end evidensbaseret behandling. Udmøntningen af forskningsstrategien får fx positiv effekt på sygehusets muligheder for at rekruttere dygtige medarbejdere fra ind- og udland. Og via den måde vi forsker på, vil vi naturligt styrke samarbejdet med verden omkring os. Både med andre forskere og forskningsinstitutioner, sygehuse og universiteter ikke mindst Syddansk Universitet. Men også kommuner, praktiserende læger samt dem, det hele drejer sig om borgere med psykisk sygdom og deres pårørende vil være vores samarbejdspartnere omkring forskningsopgaven. September 2013 ANDERS MEINERT PEDERSEN Lægefaglig direktør

7 4 / Strategi Strategien En stadigt større del af den behandling psykiatrisygehuset tilbyder borgerne skal baseres på evidens. Desuden skal sygehuset ligge i top kvalitetsmæssigt nationalt og internationalt. GODE RAMMER for forskning og synlige forskningsresultater betyder meget for sygehusets position som et sted, hvor dygtige medarbejdere gerne vil arbejde. Sygehuset vil tiltrække og fastholde de bedste forskertalenter og kvalificerede forskere med attraktive miljøer og en aktiv karrierepolitik. I PSYKIATRIEN i Region Syddanmark skal stærke og specialiserede forskningsmiljøer med et fundament af seniorforskere være krumtappen i forskningen. Alle afdelinger skal have forskere og forskningsledere, der blandt andet via møder og workshops sikrer forskningen rum og synlighed. Forskningsmiljøerne skal frem mod 2017 bane vej for opbygningen af eliteforskningscentre. MEDARBEJDERE med erfaring og kompetencer inden for forskning har gode forudsætninger for at omsætte forskning til klinisk arbejde i afdelingerne. Og medarbejdere med en fod i begge lejre er samtidig naturlige bannerførere for, at erfaringerne fra den kliniske hverdag kombineres med viden indhentet via forskning. PATIENTEN får den bedste behandling, når samspillet mellem praktiserende læge, kommune og somatisk sygehusafdeling fungerer. Sygehuset tager derfor ansvar for at inddrage eksterne samarbejdspartnere i forskningen. REGION SYDDANMARKS SUND- HEDSVISION Du tager ansvar for din sundhed sammen tager vi hånd om din sygdom er afsæt for sygehusets samarbejde med borgerne, når de er patienter. Det er naturligt at invitere patienter til at deltage i forskningsprojekter. Det sker blandt andet ved, at en patient ansættes som medlem af Forskningsstrategirådet.

8 5 PSYKIATRISYGEHUSET HAR FRA ISÆR FOKUS PÅ 1 / at videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer 2 / at forskningsresultater bruges i praksis 3 / godt og tæt samarbejde med eksterne partnere 4 / at resultater formidles til patienter, pårørende og samfund

9 6 / Strategi 1 / Stærke og specialiserede forskningsmiljøer Sygehuset understøtter forskning fra sandkasse til eliteforskning fra mindre projekter, hvor forskertalenter kan afprøve drømmen om en forskerkarriere, til store nationale og internationale projekter. Størstedelen af den psykiatriske forskning vil være seniorforskning. Sygehuset prioriterer TRANSLATI- ONEL FORSKNING dvs. en praksis, hvor der samarbejdes tæt med SDU, Odense Universitetshospital, øvrige sygehuse og andre NATI- ONALE og INTERNATIONALE forskningskapaciteter. Alle afdelinger skal forske for at sikre, at behandling og forskning er tæt forbundne. Diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering skal baseres på evidens, og forskningsresultater skal komme patienter og samfund til gode. Omkring sygehusets specialiserede funktioner skal der være SPECIALI- SEREDE FORSKNINGSMILJØER med SENIORFORSKERE som bærende kræfter. Specialeansvarlige overlæger skal være (eller have været) forskningsaktive mindst på phd.- niveau. Sygehuset opretter ELITEFORSK- NINGSCENTRE, der ligeledes skal understøtte den specialiserede behandling. Opgaven med at udvælge eliteforskningscentre og områder står Advisory Board for. I udvælgelsen er der fokus på strategi, økonomi og forskningskvalitet. Centrene evalueres årligt af Advisory Board. Det sker på baggrund af individuelt fastsatte mål fx kvalitet, kvantitet, uddannelse af ph.d.- studerende, hjemtagning af internationale forskningsmidler og internationalt samarbejde. Eliteforskning Seniorforskning Forskerskole Sandkasse

10 7 Initiativer Ved udgangen af 2013 er der udpeget områder med potentiale til at blive eliteforskningscenter, og specifikke indsatsområder er beskrevet i samarbejde med SDU og Odense Universitetshospital. I 2014 er der etableret et telepsykiatrisk center med relaterede forskningsprojekter. Inden udgangen af 2014 skal et projekt omkring forebyggelse af tvang være i gang som sundhedstjenesteforskning. Inden udgangen af 2014 skal et patientnært forskningsprojekt være i gang med fokus på psykiatrisk sygepleje. Inden udgangen af 2015 skal et projekt omkring ambulant behandling være i gang som sundhedstjenesteforskning. Inden udgangen af 2015 har sygehuset etableret forskningsmiljøer omkring specialiserede funktioner, og der er forskes i tilknytning til alle regionsfunktioner Inden udgangen af 2016 er mindst ét forskningsområde anerkendt som eliteforskningscenter. Inden udgangen af 2016 er et antal fokuserede forskningsenheder udpeget i tilknytning til Institut for Regional Sundhedsforskning. Ved udgangen af 2016 har alle afdelinger sat mindst ét forskningsprojekt i gang. Eksisterende forskningsmiljøer med fokus på alkoholbehandling, psykometri, neuropsykiatri, spiseforstyrrelser og træningsafhængighed videreudvikles. For at sikre læring på tværs af psykiatrisygehusene i landet skal forskning, hvor det er muligt, ske i tværregionale og tværsektorielle netværk Internationale samarbejder omkring forskningsprojekter skal etableres, hvor det er muligt. Inden udgangen af 2016 skal et interventionsforskningsprojekt være i gang. Projektet skal have fokus på at reducere somatisk sygdom og overdødelighed hos mennesker med psykisk sygdom.

11 8 / Strategi 2 / Forskning til hverdagen Forskningsresultater skal anvendes i praksis. Sygehuset vil ændre og tilpasse den psykiatriske diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering, når der er ny evidens. Afdelinger med regionsfunktioner og specialiserede funktioner samt specialeansvarlige overlæger har en særlig forpligtelse til at udbrede forskningsresultater og sikre, at de implementeres i klinisk praksis. Sygehuset har en række fora, hvor forskningsresultater kan præsenteres og hvor implementering kan diskuteres med ledere og medarbejdere. Det er fx kvalitetsråd, lederdage, Medical Board og Klinisk Etisk Komite. Forskningsprojekter og forskningsresultater skal også via temadrøftelser, undervisning mm. sættes på dagsordenen i afdelingerne. Forskerne har en særlig forpligtelse til at sikre, at dette sker. Desuden skal sygehuset tilbyde medarbejderne uddannelse i at bruge forskningsbaserede metoder til diagnose, behandling, pleje og rehabilitering. Videns- og kompetenceudviklingsrådet skal inddrages i den opgave. 3 / og forskning folk forstår Ved at formidle viden og forskningsresultater øges bevidstheden om forskningens betydning for psykiatrisk pleje og behandling. Viden skal derfor være tilgængelig for medarbejdere og ledere. Men i høj grad også for politikere, patienter, pårørende og samfund. Formidlingen skal ske i tæt samarbejde med PsykInfo og sygehusets kommunikationsfunktion og den skal understøtte den landsdækkende indsats for at afstigmatisere psykisk sygdom.

12 9 Initiativer Ved udgangen af 2013 er der en kommunikationsstrategi for formidling af forskningsprojekter og resultater. Ved udgangen af 2014 har sygehuset i samarbejde med SDU fastsat mål for størrelsen af forskningsaktivitet og for monitorering af impact factor (gennemslagskraft ved publicering). Antallet af publicerede artikler, konferenceoplæg og posters øges markant på vej mod PSYKIATRIENS FORSKNINGSDAG holdes hvert år. Hvert år udgives en ÅRSBERET- NING, som alle forskere bidrager til. Der afrapporteres på kvalitative og kvantitative mål. PSYKINFO arrangerer forskningsarrangementer målrettet patienter, pårørende, samarbejdspartnere og øvrige interessenter fx i forbindelse med Forskningens Døgn. Relevante forskningsresultater skal indarbejdes i sygehusets kliniske retningslinjer, og relevante kurser og efteruddannelse skal sættes i gang. Medical Board, de lægefaglige specialeråd og specialeansvarlige overlæger er ansvarlige for, at det sker. Forskere i sygehuset skal sikre, at forskningsprojekter og resultater udbredes til andre afdelinger via temadrøftelser, undervisning, artikler, deltagelse i konferencer etc.

13 10 / Strategi 4 / Samarbejde Forskningsprojekter skal tilrettelægges i tværregionale og tværsektorielle NET- VÆRK nationalt og internationalt. Det skal sikre de bedste vilkår for læring og erfaringsudveksling. INTERNATIONALE SAMARBEJDS- RELATIONER er afgørende for at sikre robuste forskningsmiljøer. Sygehuset vil etablere flere samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter og anerkendte forskningsinstitutioner. Desuden øges antallet af ADJUNGEREDE PROFES- SORER til fire. Det internationale samarbejde inden for forskning skal integreres i sygehusets indsats for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Psykiatrisygehuset flytter sammen med Nyt OUH til nye bygninger tæt på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet. Det giver nye muligheder for samarbejde og for at knytte behandling, forskning og uddannelse sammen. I de kommende år vil sygehuset afdække, hvordan samarbejdet kan udbygges, når afdelingerne er flyttet til Nyt OUH. Den bedste pleje, behandling og rehabilitering er tilrettelagt TVÆR- SEKTORIELT. Derfor inddrager sygehuset kommuner, praktiserende læger og somatiske sygehuse i forskningsprojekter. Samarbejdet med SDU er et stort aktiv for sygehuset og for den psykiatriske forskning. I 2013 samarbejder sygehuset primært med Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning. Samarbejdet udbygges blandt andet til Psykologisk Institut, Enheden for Sygeplejeforskning og Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning (CAST). Der udnævnes professorer ved ikkeuniversitetsafdelinger som endnu et middel til at styrke samarbejdet med SDU.

14 11 Initiativer I 2016 er sygehusets forskningsmuligheder ved Nyt OUH og Nyt SDU beskrevet. Inden udgangen af 2016 er der et formaliseret samarbejde om forskning med yderligere to udenlandske universiteter eller anerkendte forskningsinstitutioner. Inden udgangen af 2016 er antallet af adjungerede professorer øget til fire.

15 12 Rammer for forskning Forskningsstrategiråd Sekretariat Forskningsudvalg Forskningsledere i alle afdelinger

16 13 Organisationen består af et FORSK- NINGSSTRATEGIRÅD med den lægefaglige direktør som formand. Øvrige medlemmer er tre professorer, repræsentanter fra Syddansk Universitet (SDU) der varetager næstformandsskabet, to repræsentanter for afdelingsledelserne i psykiatrisygehuset samt en patientrepræsentant. Rådet mødes to gange om året. Forskningsstrategirådet udstikker rammerne for udvikling af sygehusets forskningsområde og fordeler økonomiske midler fra forskningspuljen. FORSKNINGSUDVALGET står for faglig koordinering og støtter forskningsstrategirådet ved uddeling af midler fra forskningspuljen. Det er sammensat af forskningsledere, et repræsentativt udsnit af sygehusets aktive forskere og en repræsentant for sygehusets administration. Et ADVISORY BOARD nedsættes ad hoc og udvælger eliteforskningscentre i sygehuset. Det består af nationale og internationale bedømmere. På alle afdelinger er der en forskningsleder, der understøtter forskningen lokalt og sikrer, at forskningsresultater bliver en del af den daglige praksis. De specialeansvarlige overlæger er en integreret del af forskningen på afdelingerne. Sygehuset styrker forskningsområdet med kompetencer inden for statistik og fundraising som supplement til den bistand forskerne tilbydes på SDU. Der er desuden administrativ støtte til økonomistyring og slutrapporteringer. Budget Psykiatrisygehusets forskningsbudget øges frem til 2017 med 50 pct. Desuden skal der tiltrækkes midler via Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, EU samt fonde og andre eksterne finansieringskilder. I 2013 udgør ekstern finansiering 50 pct. Det er målet at øge andelen til 65 pct. i Professorer mv. Frem mod 2017 udvides antallet af kliniske professorer fra to til otte, og der ansættes mindst fire adjungerede professorer. Det er ligeledes målet, at sygehuset rummer cirka 10 forskningslektorer, 10 post doctorer, 30 Phd.-stipendiater samt et antal postgraduate forskerstuderende.

17 14 Aida Bikic COMPUTEREN SOM MIDDEL MOD ADHD Ph.d.-projekt undersøger, om kognitiv træning med computerspil kan hjælpe børn med ADHD.

18 15

19 16 Aida Bikic Kan et computer program træne færdigheder som hukommelse, koncentration og planlægning op hos børn med ADHD? DDET SVAR håber psykolog, forskningskoordinator og ph.d. studerende Aida Bikic at finde i sit ph.d.-projekt Effekt af computeriseret kognitiv træning på kognitive funktioner, symptomer og funktionelt udfald hos drug-naive børn med ADHD. Da jeg skulle skrive speciale til mit psykologstudie, valgte jeg at skrive om kognitiv træning af patienter med skizofreni. Jeg lavede et litteraturstudie om effekten af computerprogrammer til at træne patienternes evne til at huske, koncentrere sig og planlægge, fortæller Aida Bikic. Hun forklarer, at man allerede ved, at mennesker med en hjerneskade kan genfinde noget af det tabte ved hjælp af kognitiv træning. Man ved også, at computertræning hjælper patienter med skizofreni, og nogle få studier peger desuden på, at det kan være gavnligt for patienter med ADHD. Tæt samarbejde med Yale Da jeg begyndte som psykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding-Augustenborg, oplevede jeg, at børn og unge med ADHD havde mange forskellige kognitive vanskeligheder, så måske kunne kognitiv træning hjælpe dem, forklarer den 33-årige ph.d.-studerende. Det er halvandet år siden, og i dag er hun halvvejs i sit ph.d.-projekt, som hun laver i tæt samarbejde med Yale University i USA.

20 17 Fakta DELTAGERNE Nyhenviste børn og unge i alderen 6-13 år til børne- og ungdomspsykiatrien i Kolding, Augustenborg, Aabenraa og Odense. Patienterne må ikke have tillægsdiagnoserne autisme og depression, og deres intelligenskvotient skal være over 80. De må desuden ikke være eller have været i medicinsk behandling for deres ADHD. VEJLEDERE Søren Dalsgaard (Hovedvejleder) lektor, overlæge og ph.d. Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Center for Registerforskning, Aarhus Universitet. Torben Østergaard Christensen ph.d., cand.psych., specialist i psykopatologi Århus Universitetshospital, Risskov. James Leckman MD, Harris Professor of Child Psychiatry, The Child Study Center, Yale School of Medicine, USA. Aida Bikic samarbejder tæt med Yale University og har været på studiebesøg på universitetet. Når dataene fra hendes ph.d.-projekt skal analyseres, vil det også blive på Yale University i tæt samarbejde med deres forskningsprojekt inden for samme emne. SAMARBEJDS- PARTNER Jane Lindschou Hansen cand.scient.san.publ. Clinical Research Consultant, Copenhagen Trial Unit/Center for Clinical Intervention Research, Department ADHD ADHD er en forkortelse for diagnosen Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, som er en neuropsykiatrisk lidelse. ADHD giver som udgangspunkt patienten problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Forstyrrelsen er mest kendt hos børn, men bliver ved med at give problemer ind i voksenalderen hos mere end halvdelen. Danske og udenlandske undersøgelser viser, at 2-5 pct. af alle børn har en betydelig opmærksomhedsforstyrrelse. Drenge rammes hyppigere end piger, og der er ca. fire drenge for hver pige. ØKONOMI Ph.d.-projektet er finansieret af Psykiatriens Forskningsfond, Regionens ph.d. pulje, SDU og af TrygFonden med knap en mio. kr.

21 18 Aida Bikic Jeg samarbejder med en professor på Yale University, som umiddelbart har positive erfaringer med computertræning af børn med ADHD, siger hun. Konkret vil de rekrutterede patienter og deres forældre blive bedt om at træne 40 minutter om dagen, seks dage om ugen i otte uger i alt. Den umiddelbare respons, vi har fået fra de børn, der har prøvet programmerne, er, at de synes, det er sjovt, men også hårdt. Men det skal det være, for det handler jo grundlæggende om at få trænet koncentrationen og opmærksomheden, som ikke fungerer optimalt hos disse børn, siger hun. Håb forude for gråzone-børn I øjeblikket er Aida Bikic i gang med at rekruttere patienter i alderen 6-13 år. Og det er en større udfordring end først forventet. Umiddelbart vil man jo tro, at det burde være ret nemt at finde børn og unge med ADHD, eftersom der hvert år bliver henvist så mange til psykiatrien, som der bliver. Men vores kriterier lyder udover ADHD som diagnose, at børnene ikke må have yderligere diagnoser som autisme og depression, og deres IQ skal ligge over 80. Det indskrænker feltet, forklarer hun. Viser det sig, at computerbaseret kognitiv træning har effekt, kan der dog være stort perspektiv i forsk- Der er helt generelt et stort behov for alternativ behandling af ADHD

22 19 Måske potentiale for voksne med ADHD Yderligere kriterier for rekrutteringen af patienter til projektet er, at børnene ikke må være eller have været medicineret for deres ADHD. De skarpe kriterier har betydet, at rekrutteringsområderne Kolding, Augustenborg og Aabenraa er udvidet med Odense. Når vi har udredt børnene, bliver de randomiseret til enten behandling med computerprogrammet eller til sædvanlig behandling. De børn, som bliver behandlet med computerprogrammet, vil have tre forskellige spil at vælge imellem, som hver især har 100 forskellige niveauer. Ligesom i et hvilket som helst andet computerprogram, er der gevinster, når et niveau er nået. ningsprojektet for netop den store mængde børn og unge, der har enkelte ADHD-symptomer og kognitive vanskeligheder, men som ikke opfylder de nødvendige diagnostiske kriterier for at modtage psykiatrisk behandling. Der er helt generelt et stort behov for alternativ behandling af ADHD. Vi ved, at pct. af patienterne ikke oplever effekt af den medicin, der findes mod lidelsen. Vi ved også, at flere oplever, at medicinens effekt stagnerer med tiden. Hvis tesen om computertræningen holder stik, vil den kunne bruges enten som supplement til eller måske endda helt erstatte medicinen. Udover at se om træningen helt generelt har effekt på kognitive funktioner og symptomer, kigges der sideløbende på, om effekten er størst hos de yngre børn. Det skyldes, at jo yngre børnene er, jo større plasticitet har hjernen og kan dermed være mere påvirkelig. Lever projektet op til Aida Bikics forventninger, kan perspektiverne være endnu større. I givet fald kan computertræningen have perspektiver for voksne med ADHD.

23 20 Jeppe Oute Hansen PH.D.-PROJEKT GIVER PÅRØRENDE EN STEMME Ph.d. studerende undersøger hverdagslivet i familier, hvor en voksen lider af moderat til svær depression, og hvad det betyder for at kunne inddrage pårørende bedst muligt i behandlingen.

24 21

25 22 Jeppe Oute Hansen Hvilke muligheder og begrænsninger oplever pårørende i forbindelse med at leve med et menneske med depression, og hvilken rolle spiller pårørende for, at patienter med moderat til svær depression kan komme sig? D ET VAR DET SPØRGSMÅL, psykiatrisk sygeplejerske, socialantropolog- og ph.d. studerende, Jeppe Oute Hansen stillede sig selv i Jeg var med i et psykiatrisk forskningsnetværk i Risskov ved Aarhus, som bl.a. kiggede på samspillet mellem professionelle og patienter og på forandringsprocesser fx i forbindelse med udskrivning. I netværket diskuterede vi, hvilken rolle pårørende har for recoveryprocessen, fortæller den 34-årige ph.d.-studerende. Han besluttede sig for at gennemgå litteraturen om og til pårørende til deprimerede mennesker. Resultatet var bemærkelsesværdigt: Pårørende havde ingen stemmer. Så kiggede han i forskningslitteraturen og fandt meget få studier om emnet. Behandling i hjemmet Vi har en strømning inden for psykiatrien, der går mere og mere i retning af at nedlægge senge og parallelt styrke telepsykiatri, lokalpsykiatri og inddragelse af pårørende. Men der er meget lidt forskningsbaseret viden om, hvordan disse inddragelsesprocesser foregår, og hvad pårørende egentlig kan betyde for rehabiliteringen af den deprimerede person, siger han. Og her blev ideen til ph.d.-projektet Livet med depression i et pårørende perspektiv født. Gennem mere end et år fulgte Jeppe Oute Hansen i forbindelse med sit feltarbejde syv familier i

26 23 Fakta DELTAGERNE Jeppe Oute Hansen har gennemført et feltarbejde hos syv familier i Region Syddanmark. I hver familie var den ene voksne ramt af moderat til svær depression, og den anden voksne var rask. Undervejs i forskningen er feltarbejdet udvidet til også at omfatte psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark for at undersøge, hvordan professionelle, patienter og pårørende opfatter inddragelse forskelligt. ØKONOMI Jeppe Oute Hansens ph.d.-projekt er støttet med ca. 1,5 mio. kr. i alt fra Psykiatriens Forskningsfond, Dansk Sygeplejeråd, Helsefonden, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg-Ribe, Novo samt det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. VEJLEDERE Lotte Huniche lektor, cand.psych., ph.d. Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU Connie T. Nielsen overlæge, ph.d., teamleder Affektivt Team i Esbjerg, forskningskoordinator Anders Petersen lektor, cand.scient.soc. Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

27 24 Jeppe Oute Hansen Region Syddanmark. Kriterierne for udvælgelsen af familierne var, at den ene voksne i familien skulle være ramt af moderat til svær depression, og den anden voksne var rask. Tidligt blev det tydeligt, at kernepunktet i Oute Hansens præmis ikke holdt. Nemlig den, at det altid er ægtefællen, der er den nærmeste pårørende til den psykisk syge patient. Jeg begyndte at få øjnene op for, at det lige så ofte er en kollega, en datter, en nabo eller en helt fjerde, der ordner tingene for patienten afhængigt af problemstillingen. Og da jeg talte med de pågældende familier, opdagede jeg, at en væsentlig barriere for at løse de familiemæssige problemer forbundet med depression kan ligge i psykiatriens og dagpengesystemets forventninger til patienten og de pårørende. Det kan hænge sammen med, at familiernes hverdagsliv kan forme sig efter deres møde med de professionelle. Det førte til, at Jeppe Oute Hansen udvidede sit feltarbejde til også at kigge på de professionelles betingelser for inddragelse i den psykiatriske behandling. Hvordan ser de patienterne og deres pårørende? Desperate efter hjælp Der er vist ingen tvivl om, at de pårørende på den ene side rigtigt gerne vil hjælpe patienten til at få det bedre for at få familielivet til at fungere igen. Men de pårørende har allerede trukket et massivt læs og er efterhånden blevet både frustrerede og magtesløse, for i begyndelsen aner de måske ikke, hvad det er, der sker med ægtefællen. Når diagnosen falder, føler de umiddelbart lettelse, lige indtil de finder ud af, at de ofte selv forventes at skulle tage sig af ham eller hende, fortæller Jeppe Oute Hansen og tilføjer: De pårørende er som regel desperate efter at få hjælp til at løse familiemæssige problemer. Og her kan uenigheden mellem familien og de professionelle opstå. For de professionelle har som mål at få behandlingen af patienten til at fungere så godt som overhovedet muligt, mens de pårørende har som mål at få familiens hverdag til at fungere godt. For at få indsigt i de professionelles betingelser for inddragelse udvidede han endnu engang sit feltarbejde til at omfatte de lokale retningslinjer for inddragelse og nationale politikker og kampagner vedrørende inddragelse, som støttes af regeringen og statslige organisationer fx Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. Familiernes rettigheder Mit projekt kommer i stor udstrækning til at lukke op for diskussioner af, hvad en pårørende og pårørendeinddragelse er. Virker det? Og virker det på måder, vi ikke havde regnet med? Fx havde man ikke regnet med, at pårørendeinddragelse ville belaste de i forvejen hårdt belastede eller skilsmissetruede familier. Og hvad kan skilsmisse betyde for den syges prognose og muligheder

28 25 for at komme sig? Øger det risikoen for selvmord blandt patienterne?, spørger han og fortsætter: Studiet kan måske også åbne diskussionen af nogle fundamentale borgerrettigheder i psykiatrien. Krænker vi dem hos de deprimerede og pårørende ved fx ikke at høre deres stemmer eller opfatte dem på særlige måder? Jeg tror, at perspektivet med mit projekt vil være, at vi kan kvalificere dele af behandlingspraksis ved at få det gjort tydeligt, hvad det er, vi finder godt og rimeligt i den psykiatriske inddragelsespraksis. Fx ved at kigge nærmere på forholdet mellem forskellige professionelle logikker eller normer for inddragelse og deres konsekvenser helt ude i familierne.... Fx havde man ikke regnet med, at pårørendeinddragelse ville belaste de i forvejen hårdt belastede eller skilsmissetruede familier

29 26 Rikke Wesselhöft ØGET FOKUS KAN FOREBYGGE DEPRESSION HOS BØRN Forskningsprojekt kigger på årsagerne til og symptomer på depression hos børn med henblik på at forebygge en lidelse, der ifølge WHO ligger i Top 5 over de mest globale sygdomsbyrder.

30 27

31 28 Rikke Wesselhöft Hvad betyder depression for børn, og er det muligt at opspore symptomerne i tide, så udvikling af depression kan forebygges? DET SPØRGSMÅL er Rikke Wesselhöft, læge og ph.d.-studerende ved Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, tæt på at have svaret på. Hun har siden 2009 undersøgt børn mellem 7-10 år for depressive tilstande i sit forskningsprojekt Depressive tilstande hos børn. Det er ret unikt, at jeg har kunnet følge så mange børn. Men det er takket være børnekohorten Bedre Sundhed for Mor og Barn, der følger kvinder og deres børn, allerede fra graviditeten, forklarer Rikke Wesselhöft. Depressionens magt Hendes interesse for depression og depressive tilstande opstod under lægestudiet, hvor hun mange gange sad fast vagt for bl.a. deprimerede patienter. Særligt en deprimeret kvinde, der havde forsøgt at begå selvmord til trods for, at hun havde to børn, gjorde dybt indtryk. Hun var fyldt med skam og dårlig samvittighed over, hvad hun havde gjort. Men depressionen havde ikke efterladt hende med andre muligheder, fortalte hun mig. Og det gjorde mig nysgerrig på depressionen og dens magt. Mødrene til de fulgte børn er blevet bedt om at udfylde et spørgeskema. Ud fra svarene har Rikke Wesselhöft fået en vurdering af, om børnene har en depression. Danmarks helt særlige CPR-register og den store velvillighed til at del-

32 29 Fakta DELTAGERNE børn i alderen 7-10 år gennem børnekohorten Bedre Sundhed for Mor og Barn, der følger i alt mødre, fra de blev gravide. Mødrene til børnene er blevet bedt om at udfylde et online børneog ungdomspsykiatrisk spørgeskema, som giver pejling af, om barnet lider af depression. Børnene undersøges igen, når de er 11 år og 17 år. HOVEDVEJLEDER Niels Bilenberg professor, ph.d., overlæge, forskningskoordinator Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense MEDVEJLEDERE Ole Mors professor, ph.d., overlæge Center for Psykiatrisk Forskning, Risskov, Aarhus Universitetshospital DEPRESSION HOS BØRN Depression rammer både børn og voksne og kan debutere så tidligt som førskolealderen. Symptomerne hos deprimerede børn adskiller sig ikke væsentligt fra symptomerne hos voksne. Alligevel overses mange depressioner hos børn, og behandling iværksættes ofte meget sent. Årsagerne til depression hos børn er sparsomt undersøgt, men en ny oversigtsartikel (Wesselhoeft R.et. al. Journal of Affective Disorders 2013) peger på, at en væsentlig årsag til depression hos børn og unge er subkliniske depressive tilstande. ØKONOMI Ph.d.-projektet er finansieret af Psykiatrien i Region Syddanmarks Forskningsfond, Lundbeckfonden samt Ebba og Verner Andersens Fond. Einar Heiervang professor, ph.d., overlæge Enhet Barne- og Ungdomspsykiatri, Institutt for Klinisk Medisin, Universitetet i Oslo, Norge Merete Juul Sørensen ph.d., overlæge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Risskov, Aarhus Universitetshospital

33 30 Rikke Wesselhöft tage i forskning uden at modtage betaling for det, har været en stor fordel for Rikke Wesselhöfts projekt. Det er nemlig muligt at følge deltagerne over en længere periode både bagud- og fremadrettet. Obs på de subklinisk deprimerede Jeg har også kigget på forstadier til depression. Vi ved nemlig, at depression hos børn er mere alvorlig end hos voksne. Hvis du har været deprimeret som barn, er din prognose dårligere, end hvis du først udvikler depression som voksen. Vi ved nemlig, at depression hos børn giver større risiko for indlæggelser, selvmordsforsøg, øvrige psykiatriske lidelser og et generelt højere forbrug af sundhedsvæsenet som voksen. Depression figurerer på WHO s Top 5 liste over globale sygdomsbyrder. Det vurderes ud fra, hvor mange leveår man har med sin sygdom, og hvad kvaliteten af de leveår er. Med andre ord er det fornuftigt at undersøge, om depression hos børn kan forebygges. Vi opererer i dag med to adskilte definitioner: Rask eller syg. For at få diagnosen depression er der nogle klare kriterier, der skal være opfyldt. Men min forskning tyder på, at der også kan være perspektiv i at kigge på børn med subklinisk depressive tilstande for at forebygge. Det tyder på, at vi bør kigge mere dimensionelt på sygdommen, end vi gør i dag, siger hun og uddyber: Jeg har også kigget på forstadier til depression. Vi ved nemlig, at depression hos børn er mere alvorlig end hos voksne

34 31 Weissmann, Institute of Psychiatry ved Columbia University i New York. Jeg er blevet inviteret til at lave en post doc i et år. Hun er berømt for at have fulgt voksne med depression, deres børn og børnebørn og har derigennem påvist, at der er en sammenhæng. Der vil være god mulighed for at sammenkoble min forskning i depressive tilstande hos børn i Danmark med den forskning, der bliver foretaget derovre. Og der er god grund til at forske mere i emnet, for vi har i dag en tøven i samfundet over for at erkende depression hos børn. Men vi ved fra voksne med depression, at en deprimeret hjerne over tid kan blive skadet. Så der vil være stor samfundsøkonomisk begrundelse for at være mere opmærksomme, påpeger Rikke Wesselhöft. I forebyggelsesøjemed er der nogle pejlemærker at gå efter. For ligesom hos voksne, hvor fx skilsmisse, arbejdsløshed og fysisk sygdom øger risikoen for at udvikle depression, peger min forskning også på, at børn med kroniske lidelser fx diabetes har en øget risiko for at udvikle depression. Også børn af forældre med depressive symptomer har en forhøjet risiko, ligesom børn med problemer i skolen er mere udsatte. Fornem invitation til New York Rikke Wesselhöft er ved at lægge sidste hånd på sit ph.d.-projekt, men har allerede modtaget en invitation fra en af verdens førende forskere i depression, professor Myrna Indtil videre har hun modtaget penge til post doc opholdet i USA fra Lundbeckfonden, men hun søger fortsat lønkroner. I voksenpsykiatrien er der i dag en øget forståelse for, at vi skal have fokus på børnene til den psykiske syge. Jeg håber, mit projekt kan øge forståelsen den anden vej at vi i højere grad kigger på eventuelle depressive lidelser i familien og andre biologiske eller miljømæssige belastninger, som kan forklare den depressive tilstand hos barnet, siger Rikke Wesselhöft.

35 32 Ask Elklit FORSKNINGSPROJEKT AFDÆKKER, HVAD VOLD GØR VED PERSONALET Hvad sker der med medarbejdere, der bliver udsat for vold og trusler på arbejdspladsen? Det forsøger forskningsprojekt at finde svar på.

36 33

37 34 Ask Elklit Kan gentagne voldelige oplevelser på arbejdspladsen udløse posttraumatiske forstyrrelser? DET SVAR håber cand. psych. og professor på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet (SDU), Ask Elklit, at kunne give, når resultatet af forskningsprojektet Vold i Psykiatrien foreligger i sommeren Projektet bliver udført af Center for Psykotraumatologi på SDU i tæt samarbejde med sikkerhedsrepræsentanter i Region Syddanmark og Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Det var hos sidstnævnte, at ideen til projektet oprindeligt blev fostret. Klinikken lavede en analyse, der viste, at 30 pct. af medarbejderne i psykiatrien ville blive udsat for vold i 2012, fortæller Ask Elklit. Organisatoriske årsager Med andre ord er der vægtig årsag til at forske i, hvorfor volden opstår og måske derigennem finde svar på, hvordan man kan afværge den. Inden for egen region bød 2012 netop på meget voldelige optrin både i psykiatrien og i somatikken knivoverfaldet på tre medarbejdere på P302 i Odense i marts 2012 og det voldelige optrin på FAM i Odense i august Vi har udvalgt deltagere, som i løbet af et år har været udsat for vold eller trusler om vold. De er efter episoden blevet bedt om at udfylde et skema, hvor de giver udtryk for deres syn på sikkerhed, ledelse, arbejdsmiljø og en lang række andre emner. Oprindeligt ville vi følge dem i et år, men da vi stort set ikke modtog et eneste

38 35 Fakta DELTAGERNE Medarbejdere på de psykiatriske arbejdspladser i Region Syddanmark, der i løbet af en periode på to år har været udsat for vold og trusler om vold på deres arbejdsplads. Oprindeligt var medarbejderne i psykiatrien i Region Midt også inviteret med i undersøgelsen, men da der ikke indkom svar på spørgeskemaerne, er projektet blevet syddansk. Medarbejderne bliver bedt om at svare på et skema med spørgsmål om sikkerhed, ledelse, arbejdsmiljø, osv. Der følges op igen efter hhv. tre måneder og et år. SAMARBEJDS- PARTNERE Lars Peter Andersen Psykolog Arbejdsmiljømedicinsk Klinik i Herning Sikkerhedsrepræsentanter i Region Syddanmark ØKONOMI Projektet er støttet med kr. af Psykiatriens Forskningsfond.

39 36 Ask Elklit skema fra medarbejderne i psykiatrien i Region Midt, har vi valgt at forlænge dataindsamlingsperioden i Region Syddanmark med et år, forklarer professoren. Når dataindsamlingen er slut, forventer Ask Elklit, at resultatet vil kunne give svar på, om der fx er organisatoriske årsager til, at voldsramte medarbejdere udvikler posttraumatiske forstyrrelser, angst, depression og misbrug. Det store spørgsmål er, om det bunder i ledelsen og organisationen altså i ting, vi selv kan påvirke, siger Ask Elklit. Fokus på personale og ikke gerningsmand Hidtil har forskning i vold i psykiatrien haft fokus på gerningsmanden og på præventive tiltag, mens forskning i følgevirkningerne af vold og trusler på arbejdspladsen for medarbejderen har været yderst begrænset. Perspektivet i forskningen er, at den på sigt vil kunne bruges til at identificere ofre i risiko for udvikling af posttraumatisk symptomatologi og derved forbedre mulighederne for, at man ledelsesmæssigt kan sætte ind med tidlig behandling og forebyggende tiltag. Forventningen er, at det kan mindske risikoen for, at medarbejderne udvikler posttraumatiske forstyrrelser efter vold eller trusler på arbejdspladsen. Sidegevinsten er, at det også vil kunne mindske omkostningerne i den forbindelse. Selv om forskningen koncentrerer sig om psykiatrien, vil resultatet af forskningen også kunne benyttes i somatikken. Viden om præventive tiltag er vigtig, men ikke alle voldelige hændelser kan forudsiges og forhindres. Det unikke ved den nye undersøgelse er derfor, at det er det første studie, der søger at afdække de psykologiske følgevirkninger af vold på arbejdspladsen over tid særligt i forhold til udbredelsen af akut stress forstyrrelse og posttraumatisk stress forstyrrelse og identificere risikofaktorer for, at man udvikler posttraumatiske forstyrrelser.

40 Det store spørgsmål er, om det bunder i ledelsen og organisationen altså i ting, vi selv kan påvirke 37

41 38

42 39 Bent Nielsen BLODPRØVE KAN FORLÆNGE PSYKIATRISKE PATIENTERS LIV Overvægt, rygning og manglende motion forkorter hvert år psykiatriske patienters levetid. Et forskningsprojekt med fokus på screening for fysiske sygdomme skal kortlægge, om det kan øge patienternes levetid.

43 40 Bent Nielsen Kan opmærksomhed på fysiske sygdomme og screening for basale værdier såsom kolesterol, blodtryk og overvægt øge psykiatriske patienters levetid? DET SPØRGSMÅL forventer Bent Nielsen, overlæge, klinisk professor, ph.d. og forskningskoordinator ved Universitetsfunktion Psykiatrisk Afdeling Odense, at finde svar på gennem forskningsprojektet En sundhedsklinik i lokalpsykiatrien. Vi ved, at psykiatriske patienter med svære psykiske sygdomme har års kortere levetid end den generelle befolkning. En del af årsagen er, at disse patienter typisk bliver tabt mellem to stole: Hos deres praktiserende læge fokuseres der måske for meget på de sociale og psykiske problemer, og i psykiatrien mangler personalet måske både tid og viden for at kunne undersøge patienten for metabolisk syndrom (MS), forklarer Bent Nielsen og uddyber: Vi lavede i foråret et pilotprojekt, som viser, at det faktisk er muligt at fastholde selv svært psykisk syge patienter i en lokalpsykiatrisk sundhedsklinik. Og vores egen undersøgelse fra Psykiatrisk Afdeling Odense viser, at vi kun screenede 30 pct. af patienterne for MS. Ved at sætte fokus på vigtigheden af at screene for fysiske sygdomme, øgede vi det antal til 80 pct. Det betød samtidig, at vi nu opdagede MS-risiko hos 40 pct. imod blot 10 pct. før fokusset. Møder patienterne, hvor de er Ligesom ved pilotprojektet, der også blev gennemført i Odense, er grundtanken, at de psykiatriske patienter, der har deres daglige

44 41 Fakta DELTAGERNE Der rekrutteres ca. 300 deltagere. Halvdelen vil modtage undersøgelse hos deres egen læge, mens den anden halvdel vil blive tilknyttet den oprettede sundhedsklinik i lokalpsykiatrien i Odense. Deltagerne er fra 20 år og op og har en svær psykisk sygdom. SAMARBEJDS- PARTNERE Bjarne L. Hansen Praktiserende læge, ph.d. METABOLISK SYNDROM (MS) OG PSYKIATRI- SKE PATIENTER Metabolisk syndrom er ingen sygdom, men en samling af forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer (metabolisme). Det omfatter forandringer som højt blodtryk, høje insulinværdier, overvægt og høje kolesterolværdier. Disse forstyrrelser øger risikoen for udvikling af diabetes, hjertesygdom i form af hjertekramper eller blodprop i hjertet, forsnævrede pulsårer i benene eller slagtilfælde. Hver af forstyrrelserne er i sig selv en risikofaktor for andre sygdomme. Optræder de i kombination, kan de i betydelig grad øge risikoen for at udvikle sygdomme, som kan være livstruende. Undersøgelser har påvist, at psykiatriske patienter med svær psykisk sygdom har mellem års kortere levetid. Det er hjertekarsygdomme og ikke selvmord, der er den hyppigste dødsårsag. En kombination af livsstilsfaktorer, bivirkninger til psykofarmakologisk medicin samt manglende fokus på og behandling af risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdomme er hovedårsagen til denne overdødelighed. ØKONOMI Pilotprojektet blev støttet med kr. af Psykiatrien i Region Syddanmarks Forskningsfond. Det kommende projekt forventes at rejse i alt fire millioner via fondsmidler blandt andet fra Trygfonden og fra Psykiatrien i Region Syddanmarks Forskningsfond.

45 42 Bent Nielsen gang i lokalpsykiatrien i Odense, tilbydes screening og opfølgning for MS ved en sundhedsklinik, som bliver oprettet i lokalpsykiatrien. Tesen er, at det netop er vigtigt med sundhedsklinikken i lokalpsykiatrien, så patienterne ikke skal et andet sted hen for at blive fysisk undersøgt. Med andre ord skal sundhedsscreeningen møde patienterne dér, hvor de er. Ca. 300 deltagere vil blive fulgt.150 følges af deres almindelige læge. De øvrige 150 følges af den sundhedsklinik, der bliver oprettet ved lokalpsykiatrien. Ved første møde bliver patienterne undersøgt for KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion) og får taget blodprøve og målt blodtryk. Desuden får de en generel helbredsundersøgelse herunder et EKG. De 150 udvalgte patienter vil være i kontakt med sundhedsklinikken over en periode på tre måneder og vil hver måned få målt deres værdier. Efter de tre måneder overføres patienterne til behandling hos egen læge. Og når der er gået tre år, får patienterne igen en grundig helbredsundersøgelse identisk med den allerførste i sundhedsklinikken. Tværsektorielt samarbejde Sideløbende med forskningsprojektet vil Bent Nielsen og ph.d. Hanne Skarsholm, der vil blive tilknyttet forskningsprojektet som post doc, Vi ved, at psykiatriske patienter med svære psykiske sygdomme har års kortere levetid end den generelle befolkning

46 43 undersøge, om det er muligt at inddrage frivillige i idrætsforeninger til at fungere som mentorer og få inddraget psykisk syge. Den del vil have forebyggende karakter, mens sundhedsklinikken har behandlende karakter. Jeg tror, perspektivet for forskningen vil være, at vi som psykiatere skal indstille os på at samarbejde meget mere med eksperter på tværs af sektorer fx diætister, fysioterapeuter og idrætslæger. Vi er nødt til at få integreret screening for somatiske sygdomme som en helt naturlig del af det at screene for psykiske sygdomme, siger Bent Nielsen.

47 44 Alkoholforskning to the RESCueH Det hidtil største alkoholforskningsprojekt i Danmark vil kortlægge muligheder for alkoholbehandling, som kan overføres direkte til hverdagen.

48 45

49 46 Alkoholforskning to the RESCueH I Danmark kan vi godt lide at få en lille én til vores frokost, til vores aftensmad, til når vi hygger os, til... D ER ER INGEN TVIVL OM, at Danmark har en stor alkoholkultur. Fx er der kun fem procent danskere, der aldrig drikker. I USA er det 40 procent og 20 i Italien. Man ved desuden, at op imod en million danskere har et overforbrug omkring af dem er alkoholafhængige. Alligevel modtager kun omkring hjælp, og af dem lykkes det kun for et fåtal at knække trangen. Undersøgelser viser, at den rigtige behandling kan hjælpe 75 procent af de alkoholafhængige ud af alkoholens kløer. Med andre ord er der både samfundsøkonomisk og menneskelig gevinst ved at finde måder at hjælpe de danskere på. Den udfordring tager RESCueH fat om i det hidtil største forskningsprojekt i alkoholbehandling herhjemme. Bag RESCueH står forskningsprofessor Bent Nielsen, programdirektør og seniorforsker cand.phil. Anette Søgaard Nielsen, professor Kirsten Kaja Rossel, professor Claus Ekstrøm, professor Jes Søgaard, klinisk lektor Kjeld Andersen samt to udenlandske professorer fra hhv. Tyskland og USA. Forskningsprojektet, der har modtaget ca. 100 mio. kr. fra Lundbeckfonden, Trygfonden, Syddansk Universitet samt Region Syddanmark, består af fem store projekter, hvis formål er at skabe så gode behandlingsmuligheder som muligt.

50 47 Forcen ved RESCueH er, at betingelserne bliver gjort praksisnære. Fx vil der ikke være særlige kriterier til udvælgelse af deltagerne udover alkoholafhængighed. Der vil desuden blive gjort brug af de alkoholbehandlere, der findes på markedet i stedet for særligt at uddanne fagfolk til det. Det vil gøre det nemt at konvertere resultaterne til den daglige praksis. Et af forskningsprojekterne har fokus på det stigende antal ældre med overforbrug af alkohol. Det er en gruppe borgere, der har været vant til at drikke hele deres voksenliv, men som hverken har sociale, økonomiske eller psykiske problemer. Derfor passer de ikke ind i de eksisterende behandlingstilbud. Ikke desto mindre har de ældre stor risiko for at udvikle et alkoholmisbrug. Fakta RESCUEH VIL TAGE UDGANGSPUNKT I PSYKIATRISK AFDELING ODENSE OG VIL INDDRAGE DELTAGERE OVER EN PERIODE PÅ FEM ÅR.

51

52 GRAFISK DESIGN P19 TEKST SIDE CHARLOTTE S. NYGAARD FOTO HEIDI LUNDSGAARD TRYK CLAUSEN GRAFISK

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige

Læs mere

Projekt Lys i Psykiatrien

Projekt Lys i Psykiatrien Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatriens Anlægssekretariat Journal nr.: 12/27220 Dato: 2. januar 2013 Udarbejdet af: Anne Sigh E-mail: Anne.Sigh@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631712 Notat

Læs mere

Psykiatri- og socialområdet

Psykiatri- og socialområdet Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni 2013 Psykiatri- og socialområdet 1 v/psykiatri- og socialdirektør Jacob Stengaard Madsen Psykiatri Ét sygehus med afdelinger og funktioner fordelt i Region Syddanmark

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Forskningsstrategi. Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Klinisk Institut, SDU

Forskningsstrategi. Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Klinisk Institut, SDU Forskningsstrategi - Den Ortopædkirurgiske Forskningsenhed, OUH - Klinisk Institut, SDU - udviklingsversion: 30. dec. 2011 Side 1 af 7 Forskningsstrategi Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Strategi for psykiatrisk forskning i Region Syddanmark

Strategi for psykiatrisk forskning i Region Syddanmark Forskningsstrategi 2013-2016 Strategi for psykiatrisk forskning i Region Syddanmark Fra sandkasse til eliteforskning Skriv tekst 1 1.0 Forord... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.0 Indledning... 3 3.0

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Erfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd.

Erfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd. Erfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd. 8. Nationale rehabiliteringskonference 26. 10.15 På Brugerrådets vegne: Kim Hørslev-Petersen Kong Christian X s Gigthospital, Center

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

OUH Svendborg sygehus. I FORSKNINGENS TEGN Status 2013

OUH Svendborg sygehus. I FORSKNINGENS TEGN Status 2013 OUH Svendborg sygehus I FORSKNINGENS TEGN Status 2013 12. november 2013 kl. 10.00 Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, DK-5700 Svendborg 10.00-10.15 Kaffe m. let morgenbuffet 10.15-10.25 Velkomst ved direktør

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Virksomhedsgrundlag for Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Virksomhedsgrundlag for Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Mission Forskning Vi udfører klinisk forskning i funktionelle Lidelser 1

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Notat. Etablering af Forskningsenheden for Sygepleje ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Notat. Etablering af Forskningsenheden for Sygepleje ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Notat Etablering af Forskningsenheden for Sygepleje ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus JUNI 2009 BAGGRUND... 3 FORMÅL... 3 OMDØMME... 5 RESSOURCER... 5 Menneskelige ressourcer og kompetencer...

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015 Århus Universitetshospital Risskov Afd. P - Afdeling for Psykoser Forskningsplan for Afd. P Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 7847 1627 www.regionmidtjylland.dk Afdeling for Psykoser, AUH Risskov

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Politik for sundhedsforskning Region Syddanmark, november 2011. regionsyddanmark.dk

Politik for sundhedsforskning Region Syddanmark, november 2011. regionsyddanmark.dk Politik for sundhedsforskning Region Syddanmark, november 2011 regionsyddanmark.dk Indhold Forord... side 3 Sundhedsforskning definition...side 4 Indledning og målsætninger...side 5 Stærke forskningsmiljøer...side

Læs mere

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland 22. maj 2015 Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland Bilag til aftalen: Aftale om professorer og akademiske koordinatorer

Læs mere

Referat Netværksarrangement Inddragelse af pårørende og lokalsamfund i samarbejde med mennesker med sindslidelser.

Referat Netværksarrangement Inddragelse af pårørende og lokalsamfund i samarbejde med mennesker med sindslidelser. Referat Netværksarrangement Inddragelse af pårørende og lokalsamfund i samarbejde med mennesker med sindslidelser. Tidspunkt: Torsdag, 28. november, 2013-13:30 til 16:00 Sted: CFK Center for Folkesundhed

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere