Legalisering af cannabis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Legalisering af cannabis"

Transkript

1 Legalisering af cannabis Cost-Benefit analyser i praksis Astrid Vibe-Pedersen Morten Fremmich Andresen Økonomisk Institut Københavns Universitet Vejledere: Kristian Kolstrup / Jonas Herby 25. november 2011 Astrid har skrevet følgende sider: Morten har skrevet følgende sider: 10 16, Vi har skrevet følgende sammen: 1 9, og opfordrer til at opgaven vurderes samlet.

2 Indhold Indledning Opsummering Motivation Basis Forudsætninger Afgrænsning Negative License Tid, kalkulationsrente og NAF Priser og elasticiteter Udbud og produktion Delposter Apoteker Indtægter Udgifter Skatteprovenu Sundhedsstyrelsen Politi Øvrige omkostninger Følsomhedsanalyse Ændring i pris og mængde Ændring i efterspørgsel og sundhed Ændrede gamle priser Flere, færre eller uændret antal cannabis-misbrugere? Omkostninger ved flere PDU er Ændring i politi, retsvæsen, kriminalforsorg og tabt arbejdskraft Konklusion Konklusion Oplæg til diskussion Appendix Appendix Appendix Appendix Appendix Appendix

3 Indledning 1.1 Opsummering Den samlede cost-benefit analyse viser en samfundsmæssigt gevinst på over 28 mia. kr. samlet set fra ved en legalisering af cannabis. Nedenstående tabel opsummerer hvorfra gevinster og omkostninger stammer fra. Måden at opgøre politiets omkostninger har stor betydning, ligesom en hypotese om, at kriminalitet er socialt betinget og dermed ikke knyttet til kriminalitetens art, hvormed kriminalitetsbekæmpelsen ikke påvirkes. Følsomhedsanalysen på pris viser et samfundsøkonomisk overskud, selv hvis en legalisering resulterer i et de facto prisfald. Her læses Gl. pris derfor som prisen i basisscenariet plus den disnytte der kommer af, at cannabis er kriminelt. Hovedcase Følsomhed 1 Følsomhed 2 Indtægter Indtægt fra salg af cannabis Besparelser fra politi Besparelser fra retsvæsen, fængsler og tabt arbejdskraft Udgifter Sundhedsstyrelsen Total

4 Følsomhedsanalyse på pris Gl. pris = 80,8 kr. Gl. pris =85,43 kr. Indtægter Indtægt fra salg af cannabis Besparelser fra politi Besparelser fra retsvæsen, fængsler og tabt arbejdskraft Forbrugeroverskud Udgifter Sundhedsstyrelsen Samfundsomkostninger fra nye PDU er Total Følsomhedsanalyse på pris Gl. pris =129,9 kr. Gl. pris =581 kr. Indtægter Indtægt fra salg af cannabis Besparelser fra politi Besparelser fra retsvæsen, fængsler og tabt arbejdskraft Forbrugeroverskud Udgifter Sundhedsstyrelsen Samfundsomkostninger fra nye PDU er Total Motivation Siden 1955 har cannabis været kriminaliseret i Danmark i alle aspekter; lige fra fremstilling, forarbejdning, ind- og udførsel, distribution, handel til besiddelse. I en årrække var det dog også sådan, at der fra myndighederne var en mere lempelig tilgang til kriminaliseringen. Denne praksis er ændret siden år 2000, hvor den hårde kurs mod såkaldt "hårde"stoffer blev udvidet til også at omfatte en øget indsats imod cannabis ([1] s. 77). Senest har SF indstillet et forslag til København Borgerrepræsentation d. 17. november i år: vedrørende problemstillingen af ulovlig hashhandel i København og ønsket om at åbne op for en afkriminalisering af hashhandelen i København ([20]). Borgerrepræsentationen har tidligere i henh og 2010 taget stilling til lignende sager, der hidtil er strandet hos Justitsministeriet. Denne opgave søger at kvantificere en ny kurs, nemlig en legalisering af cannabis, hvor salget varetages af apotekerne på vegne af staten. Opgaven sætter tal på indtægter og udgifter for apotekerne, sundhedsstyrelsens rolle i forhold til en legalisering 3

5 samt politi og retsvæsens ressourcer. Vi vil altså forsøge at kvantificere, hvorvidt et statskontrolleret legalt marked kan betale sig ifht. det eksisterende kriminelle frie marked. I scenariet antages prisen fastholdt på det nuværende, kriminelle niveau, og deraf følger en uændret afsat mængde, idet vi antager at det nuværende, sorte marked er clearet. Efter analysen følger en følsomhedsanalyse, hvor vi arbejder med ændringer i vores antagelser, herunder især om en legalisering kan føre til et øget forbrug. 1.3 Basis Et sort marked, som markedet for salg af cannabis, er ikke let at lave opgørelse over. Priser og mængder er behæftet med væsentlig usikkerhed, og al information skal tolkes derefter. Vi bruger i opgaven især tal fra Kim Møller, ansat ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Fra bl.a. Kim Møllers Ph.D.-afhandling om det københavnske cannabismarked ([1]), samt øvrige publiceringer af samme forfatter, får vi et estimat af den nuværende pris på cannabis på 80 kr. pr. gram, samt en årlig afsat mængde på 20 tons ([2] s. 2). Disse to tal benyttes gennemgående i denne opgave. Vi antager perfekte markeder, hvormed de 80 kr. pr. gram er udtryk for at markederne clearer, og at den pris der ligger oven på indkøbsprisen på 20 kr. pr. gram([2], s. 2), udelukkende er et udtryk for omkostninger til salg og distribution, herunder: Et omfattende netværk af udkigsposter, her tænkes især på Christiania Et stort antal mindre lagre ( ikke lægge alle æg i en kurv ) Kreativ transport for at omgå myndighederne (ikke direkte ruter, omkostninger til at skjule cannabis mv.) Forsikring for den mængde cannabis, som konfiskeres af myndighederne Løn, som afspejler alternativ (lovlig) beskæftigelse Risikotillæg til alle led, som kompensation for muligheden for at blive anholdt og straffet (med bøde og/eller fængsel). I basisscenariet er endvidere, at der i Danmark er indsatte i fængsler pga. kriminalitet forbundet med cannabis og at politiet afsætter ressourcer til at opretholde cannabis-lovgivningen. Endelig er der social- og sundhedsmæssige konsekvenser af især misbrug. Hvis forbruget under en legalisering holdes konstant, vil det dog være et argument for at sidstnævnte er uændret. 4

6 1.4 Forudsætninger Afgrænsning På grund af opgavens omfang og hvad der er praktisk muligt, har vi foretaget en række afgrænsninger. Vi ser bort fra den eventuelle stigning/ændring i sammensætningen af turismen, som en legalisering kunne føre med sig. Ligeledes ser vi heller ikke på de internationale, politiske konsekvenser af en legalisering, eller muligheden for øget cannabissmugling via DK til andre lande. Vi ser iopgavenikkepådendisnytte,sommuligvisvillerammesamfundet,nårviifølsomhedsanalysen antager, at de nuværende cannabiskriminelle skifter til alternativ kriminalitet, som potentielt kunne ramme flere ofre. Ej heller på den disnytte, som ville møde de nye misbrugere i følsomhedsanalysen, iforbindelsemedpsykosermedvidere.ifølsomhedsanalysenkiggerviudelukkendepåstigma,men det kunne i en større opgave også være interessant at arbejde med en proces for psykosesandsynlighed og disnytte deraf. Endelig ser vi heller ikke på, at der kunne være mindre disnytte, som en konsekvens af at (cannabis-)loven nu ikke længere bliver brudt. Iopgavenantagerviperfektemarkeder,ogdermedogsåfuldkonkurrence,omenddetersandsynligt, at cannabismarkedet i dag fungerer under monopolistisk konkurrence. Det ville have konsekvenser for vores antagelse om, at en lovliggørelse ved de nuværende priser slår bunden ud på det kriminelle marked. Vi begrænser også opgaven til den direkte cannabiskriminalitet, og ser derfor ikke på bandekriminalitet og andre afledte konflikter som løses med våben. Slutteligt antager vi, at kriminalitet og misbrug hovedsagligt er drevet af sociale faktorer. Derved er tabt arbejdsfortjeneste og skatteindtægter udelukkende beregnet på lavindkomstgrupper. Da psykoser og afhængighed principielt kan ramme alle indkomstgrupper ville en anden analyse tage dette med ind i beregningerne Negative License Et drug regime, dvs. samfundets måde at håndtere euforiserende stoffer, spænder fra det totale forbud til den komplette liberalisering. Imellem disse yderpoler findes en række regimer; nogen afprøvede, andre teoretiske. Hvert regime er med henblik på det enkelte rusmiddel, og som eksempler kan nævnes spiritusforbuddet i 20 ernes og 30 ernes USA, den lempelige cannabis-politik i Holland eller det danske receptkrav til diverse former for medicin([6], s. 4). I vores scenarie laver vi en udgave af såkaldt negative license. Det vil sige, at vi lader staten sælge cannabis fra apoteker og lignende steder, i udgangspunktet til enhver myndig person. Dog kan visse personer opnå forbud mod at købe, som følge af videresalg til mindreårige eller andet, hvormed vedkommende opnår en 5

7 negativ licens. Rent praktisk vil det foregå ved, at apotekerne slår kunden op på CPR-nummer, og verificerer, at der ikke foreligger et forbud mod salg Tid, kalkulationsrente og NAF Vi vurderer og måler en legalisering over en 30-årig periode, da der ikke ligger tungtvejende årsager til at vælge andet end en standard løbetid. Projektet starter i 2012 og løber dermed til og med Der vil mere eller mindre kun skulle en opdatering af apotekets kassesystem til for at salget kan starte, hvorfor vi ikke har en indkøringsperiode i projektet. Vi benytter en samfundsmæssig kalkulationsrente på 5 %, nettoafgiftsfaktoren(naf) på 17 % samt skatteforvridningstab på 20 % Priser og elasticiteter Vi holder prisen uændret fra dagens niveau, som er på ca. 80 kr. ([2]). På et ulovligt marked er et rundt beløb nemmere at administrere, hvorfor vi ikke har fremskrevet prisen til 2011-priser. Fra og med en lovliggørelse, vil prisen naturligvis reguleres årligt med et passende prisindeks. Ved at tilbyde cannabis legalt til samme priser, som der i dag kan købes på det sorte marked, antager vi at det kriminelle marked forsvinder. Af samme grund kan vi ikke sætte prisen op, i forhold til dagens niveau, da det ville give plads til et fortsat, kriminelt marked. Omvendt, så antager vi nuværende, perfekte markeder, under fuld konkurrence, hvorfor det kriminelle marked ikke ville kunne underbyde det legale cannabismarked. En uændret pris kan bruges som argument for uændret efterspørgsel, eller i hvert fald som et argument for, at uanset pris-elasticitet så vil der ikke komme en ændring i efterspørgsel når prisen ikke ændres fra niveauet i dag. Skulle vi i stedet sænke prisen, kan der være en problematik i forhold til især de yngste brugere. Et australsk([7]) studie viser, at de yngste brugere dels har en signifikant priselastisk efterspørgsel, og dels at der er en negativ sammenhæng imellem tidlig igangsættelse af et forbrug af cannabis, og den forventede alder hvor man stopper igen. Det sidste resultat støttes også af [5]. Med andre ord kan en for lav pris hypotetisk føre til et større forbrug for de unge, hvilket igen påvirker deres sandsynlighed for, at blive fanget i et problematisk forbrug. Og altså en større efterspurgt mængde i ligevægt. Et kardinalpunkt når vi diskuterer alternative scenarier må nødvendigvis være, hvorvidt det fører til en ændret adfærd, sammenholdt med basisscenariet. Førnævnte uændrede pris giver ikke i sig selv anledning til at tro på nogen ændring i efterspørgslen. Og da vi antager, at man fra statslig side kan styre udbuddet, er der ikke nogen grund til at se ændringer i den afsatte mængde fra en ændret ligevægt(større udbud) i markedet. Det fører os videre til en klassisk diskussion, når der diskuteres legalisering af euforiserende stoffer, som er hvorvidt en legalisering i sig selv fører til ændret adfærd. I et 6

8 interview fremfører Retsordfører for de Konservative, Tom Behnke, signalværdien ved at ulovliggøre euforiserende stoffer. Omvendt, argumenterer han, hvordan kan noget som er tilladt da være farligt? Han siger([19]): Prisen for at lave en legalisering ville være at alle ville få nem adgang til euforiserende stoffer. Og der vil være rigtig mange som vil have svært ved at kunne forstå, at narkotika er farligt, når nu det er fuldt lovligt. Derfor er man nødt til at fastholde den kurs man har nu, for at holde tilgangen af nye stofbrugere nede på et minimum. En sådan argumentation peger i retning af øget afsat mængde som en konsekvens af en legalisering. Det vil sige, at fordi det nu er lovligt at købe og bruge cannabis, kan det være et signal om at det også er en god ide at bruge det. 1. Et andet argument som taler for en øget afsat mængde er det, at når noget bliver lovligt bliver omkostningen mindre. Hvis en given mængde cannabis koster det samme i detailhandlen, som det koster på det sorte marked i dag, er der de facto tale om et prisfald. Når cannabis er ulovligt er der nemlig ekstra omkostninger, opgjort som dels hvor svært det er at få fat på i basisscenariet (tilgængeligheden bliver nemmere efter legalisering), dels det forventede tab ved at blive taget af politiet (bestående af en forventet bøde 2 ), dels den moralske omkostning ved at bryde loven, samt det sociale stigma når andre mennesker ved, at man gør noget ulovligt. Ideen er illustreret i figur 1.1, hvor disse ekstra omkostninger er samlet i x, ogdenfølgendeøgede afsatte mængde i ligevægt bliver y. Ligesom argumenter der peger i retning af øget efterspørgsel ved en legalisering, findes der argumenter for et fald i den afsatte mængde som følge af en legalisering. Ivoresanalysekommerviindpå,hvorvidtøgetoplysningfraSundhedsstyrelsenviludligneen evt. forbrugsstigning fra legalisering. Oplysning om cannabis kan i dag drukne i et "det er ulovligtargument"hvormed vigtige nuancer går tabt ([6], s. 13). Dette kan undgås ved en lovliggørelse, da det nu ikke længere sammenblandes med et retsligt argument. Ved at fjerne det tabu som cannabis ofte er, kan det blive mere normalt at diskutere i skole, omgangskreds, med forældre mv., og det i sig selv kan føre til øget oplysning og derved nærme os antagelsen om perfekt information, og derved en mindre afsat mængde. I programmet Agenda, sendt på DR P1 i starten af oktober 2011, var flere eksperter i studiet for at diskutere lovliggørelse af euforiserende stoffer([19]). Her blev nævnt et bang-for the buck -argument, hvor man henviste til spiritusforbuddet i USA: Under alkoholforbuddet blev det mere og mere spiritus man drak, frem for øl og vin, for det kom til at handle mere om virkningen end om nydelsen. Der blev solgt mere af den rigtig stærke spiritus, både som et socialt stigma, (når man nu alligevel skulle bryde loven, så skulle det gøres med manér etc.), men også så distributørerne bogstaveligt talt behøvede at transportere mindre væske og mere alkohol. Et andet stærkt argument for legaliseringen, er regulering af renheden og styrken af det cannabis der sælges. På et ureguleret sort 1 Selvom et sådant argument kunne gælde for at kriminalisere samtlige uhensigtsmæssige handlinger og genstande 2 Siden 2004 er bødestørrelsen, for besiddelse af op til 10 gram cannabis, på kr. 7

9 Figur 1.1: Legalisering kan fungere som et de facto prisfald marked kan kvaliteten ikke kontrolleres, og køberen må stole på at det den kriminelle fortæller om stoffet er sandt. Tilgængeligheden kan vi i vores case kontrollere, idet vi vælger at sælge cannabis fra apoteker til myndige personer, og samtidig afholder visse personer fra at købe med den negative licens. På den måde kan vi i højere grad end i dag styre hvem der har adgang til cannabis, og hvem der ikke har. I føromtalte radioprogram, Agenda, sagde økonom Niels Westy Munch-Holbek, at undersøgelser viser, at amerikanske unge i dag har lettere ved at skaffe stoffer end alkohol. Hvis det er i denne retning den danske udvikling er på vej hen, kan man undgå den samme cannabis kultur for umyndige, simpelthen ved at legalisere og forbyde salg til denne gruppe. Og således besværliggøre salg af cannabis på samme måde som salg af alkohol. På et ureguleret marked kan denne type forbud ikke opretholdes. Ligesom man, jf. figur 1.1, kan argumentere for en ekstra personlig omkostning, hvorved individet møder en højere købspris end 80 kr., kan man argumentere for et "spændings- eller oplevelsesargument, for at prøve noget ulovligt. Efter en legalisering af cannabis, er denne oplevelse ikke med i prisen, hvilket vil resultere i en opfattelse af, at prisen stiger efter en legalisering. Et sådant argument kunne muligvis finde støtte i erfaringerne fra Portugal, hvor det i flere år har været lovligt at besidde op til ti dages forbrug af alle euforiserende stoffer. Erfaringerne viser indtil videre, at der er et fald i forbruget af alle stoffer, pånær cannabis. Dog er forbruget af cannabis ikke steget mere, end i sammenlignelige europæiske lande, hvor cannabis er ulovligt ([15], s. 5). Forklaringen til den stigning, som trods alt har været, foreslåes at stamme fra en fælles 8

10 (syd-)europæisk trend. Den kunne alternativt findes i ([5], s. 11), som viser en signifikant, positiv sammenhæng på årgange, dvs. personer født i f.eks. 1980erne har et større forbrug end dem født i 1970erne, f.eks. Et argument for uændret efterspørgsel kan være en kombination af følgende to argumenter: De 5 % som bruger mest, står for 50 % af den afsatte mængde, ifølge den såkaldte Ledermann-fordeling [1], dvs. de såkaldt problematiske brugere. Vi ved samtidig at der er en signifikant sammenhæng mellem et "heavy use"og sociale karakteristika [5]. Argumentet bliver dermed som følger: Hvis heavy use er socialt betinget, og samtidig står for broderparten, er der grund til at tro at en legalisering i sig selv ikke ændrer stort på den afsatte mængde, da en indsats skal rettes mod noget socialt og ikke noget kriminelt. Konklusionen er, at vi antager at effekter for og imod en stigning i efterspørgsel alene på grund af en legalisering udligner hinanden. Med andre ord - værdien x i figur 1.1 er lig 0, hvormed den afsatte mængde holdes konstant lig niveauet fra basisscenariet, nemlig 20 ton. Og derfor sker heller ingen ændring i forbrugeroverskud. Senere, i følsomhedsanalysen, lader vi x variere Udbud og produktion I en legalisering, som den vi foreslår, er det væsentligt at diskutere hvorfra den cannabis der skal sælges, kommer fra. Ser vi på Holland hvor det på udvalgte steder er lovligt at sælge cannabis, er der det åbenbare paradoks, at det er ulovligt at indkøbe i større mængder, dvs. vareleveringen til salgsstederne er kriminaliseret. Med andre ord findes der et ulovligt marked for produktion og distribution, og vi kan kun gisne om hvorfra det kommer. Dansk politi vurderer([16], s. 12), at mere eller mindre al cannabis der sælges i Danmark kommer fra Marokko. I vores opgave antager vi, at vi fortsat får vores cannabis fra Marokko, til en indkøbspris på 20 kr. pr. gram([2] s. 2), og berører ikke emnet yderligere. Vi kommer følgeligt heller ikke videre ind på distributionsomkostninger, ved at lade apotekerne sælge cannabis, idet vi antager dette nu vil blive varetaget sammen med anden distribution til apotekerne, og at der derved ikke er andre omkostninger til samfundet (CO2-udslip etc.) end der var før. 9

11 Delposter 2.1 Apoteker I vores opgave lader vi, som tidligere nævnt, staten sælge cannabis fra apotekerne på negative license. Det giver apotekerne en opgave at løfte, som ikke kan overvæltes uden omkostninger, men som giver staten et betydeligt provenu fra salget. Indtægter Nutidsværdi 2011 Årlig omsætning Udgifter Nutidsværdi 2011 Indkøb Indkøbspris NAF Omkostninger på apotekssalg Faste udgifter (3,3% af omsætning) IT implementation/system Årlig vedligeholdelse af IT system (2012 og frem) Nye FTE udgifter (Farmakonomer) Apotekers overskud (2,2% af omsætning) NAF Invers skatteforvridning af overskud TOTAL Indtægter For at sikre at den afsatte, årlige mængde ikke bliver større end den er idag, holder vi prisen uændret på 80 kr./gram. Dette giver altså en fortsættelse af de nuværende, afsatte 20 ton årligt, hvormed den årlige omsætning andrager 1,6 mia. kr., i 2011-priser. Da vi lader vores projekt løbe i 30 år ( ), og tilbagediskonterer med en samfundsmæssig kalkulationsrente på 5 %, bliver den samlede omsætning for projektet, i 2011-priser, på knap 24,6 mia. kr. Vi specificerer ikke hvad der er moms og punktafgifter, men antager at det er inkluderet heri. Derfor er de 24,6 mia. i markedspriser. 10

12 2.1.2 Udgifter Indkøb Med en indkøbspris på 20 kr. pr. gram, vil en årlig afsat mængde på 20 ton. give en udgift på 400 mio. kr., hvilket over de 30 år, tilbagediskonteret, giver godt 6,1 mia. kr. i faktorpriser. Hertil lægges NAF. Ansatte At flytte salget af cannabis over til apotekerne kræver flere hænder. Det gennemsnitlige salg på Christiania er estimeret til 4,3 gram pr. transaktion ([1], s. 147), hvilket vi også bruger som estimat. Ved telefonsamtale med Carsten Riis fra Apotekerforeningen har vi fået oplyst, at ekspeditionstiden for receptpligtig medicin ligger på gennemsnitligt 5 min., og lidt under for ikke-receptpligtig medicin. Dertil kommer en uspecificeret tid til at bestille varer hjem og stille på plads, hvormed vi antager at den fulde tid (summen af førnævnte aktiviteter) ved et salg ligger på 6 minutter. Det giver et tidsforbrug på godt timer årligt. Med et årsværk på 1628 timer for en fuldtidsansat farmakonom, ansat på private apoteker, svarer det til 286 (rundet op) fuldtidsansatte (FTE). I 2010 var den fulde, årlige omkostning til en farmakonom på private apoteker ([11], K8) kr., hvilket fremskrevet 3 med real BNP til 2012 svarer til kr. Lønnen fremskrives derfra hvert år med Teresa. Den samlede lønomkostning for de 30 år, er godt 2,4 mia. kr. i 2011-priser. IT For at kunne drive et system med en negative license, kræver det at der er en velfungerende ITløsning til rådighed. Ved mailkorrespondence med den leverandøransvarlige i Lægemiddelstyrelsen, har vi fået oplyst et estimat på ca. 5 mio. kr. for udvikling af et system som kan integreres med de nuværende systemer, samt en løbende årlig drift på ca kr. Således kan apotekerne slå kunder op på CPR-nummer, og systemet vil være integreret i apotekernes kassesystem. Priserne er indhentet i år, og er derfor 2011-priser.. Den samlede IT-udgift over hele perioden, tilbagediskonteret til 2011 bliver henh. ca. 5 mio. for udvikling og ca. 10,7 mio. kr. for drift. Samlet ca. 18,5 mio. kr. Der er ikke medtaget udgifter i forbindelse med implementering (herunder brugeruddannelse, ibrugtagning og andre praktiske problemer), idet systemet bygger på kendte og anvendte systemer, hvormed den leverandøransvarlige vurderede disse "beskedne". 3 Ved brug af Transportøkonomiske enhedspriser, Teresa 11

13 Profit til Apoteker Apotekerne har dels krav på en vis profit for salget af cannabis, ligesom de har det for salget af medicin 4.Daopgørelsenafdettenormalviserendelafenudregningsformelderogsåharlumpsum-tilskud til alle udgifter, har vi brugt profitten fra apotekernes regnskaber 2009, givende en profit på 2,2 % af omsætningen før moms. Dette giver over hele forløbet en nutidsværdi på godt 430 mio. kr. Desuden regner vi med et bidrag på 3,3 % af omsætningen før moms til dækning af driftsomkostninger som husleje, lys, strøm mv., hvilket følger af apotekernes regnskaber for 2009 ([10], s. 81). Sidstnævnte andrager godt 800 mio. kr. i 2011-priser, samlet for hele projektets løbetid. Dette bidrag er naturligvis afhængigt af omsætningens størrelse. Alle omkostninger på apotekssalget tillægges NAF Skatteprovenu Skatteprovenuet findes som en residual, som rent praktisk ville kunne lægges som moms og punktafgift på salget. Det giver en nutidsværdi, i markedspriser, til staten på godt 13,3 mia. kr. over perioden. Hertil lægges invers skatteforvridning, da indtægten nu gør skatter for 13,3 mia. kr. overflødige. Samlet samfundsøkonomisk gevinst bliver derved på knap 16 mia. kr. 2.2 Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen har flere puljer, rettet mod alkohol og euforiserende stoffer. Vi mener, at en legalisering naturligt vil følges op med et forebyggende arbejde, som afspejler den indsats som i dag sker på alkoholområdet. Vi har søgt at bestemme, hvilke puljer vi mener ville skulle replikeres og rettes mod cannabis, og hvilke puljer som ikke ændres. Unge og Cannabis Puljen "Unge og alkohol"har en bevilling i 2011 på 4 mio. kr., og er en forebyggende indsats rettet mod unge menneskers alkoholforbrug. Puljen kan ansøges af projekter, som søger at begrænse Happy Hour-koncepter, udvikling af alkoholfrie fest-koncepter mv. samt påvirkning af normer omkring indtagelse af alkohol. Vi mener, at en tilsvarende pulje kunne afsættes til lignende projekter, rettet mod unges forbrug af cannabis. De 4 mio. bliver over 30 år til godt 61 mio. kr. tilbagediskonteret. Da projekterne foregår i kommunalt regi antager vi at de er uden moms, hvorfor vi tillægger NAF, hvilket i alt giver en NPV over de 30 år på knap 72 mio. kr. 4 Se f.eks. 12

14 Sundhedsfremmende projekter ISundhedsstyrelsensregnskaberfindesen"puljetilsundhedsfremmendeprojekter,herunderalkoholkampagner og styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug". Under denne pulje findes projekter som "Alkoholforebyggelse i kommunen", som ikke kun er rettet unge mennesker. Vi mener at puljen bør replikeres, og rettes mod cannabis. Vi har regnskabstal fra , og efter at have fremskrevet priserne til 2011-priser fandt vi en udgift som et simpelt gennemsnit, nemlig godt 15,3 mio. årligt. Over 30 år bliver udgiften godt 235 mio. kr. Ligesom ovenstående mener vi beløbet bruges kommunalt, hvorfor bevillingen tillægges NAF, og i alt giver godt 275 mio. kr. Familieorienteret cannabisbehandling Iregnskabernefindesogsåenpuljetilfamilieorienteretalkoholbehandling,dererettilbudtilde familier hvor et eller flere medlemmer er i et alkoholmisbrug. Vi forestiller os et tilsvarende projekt for de familier, som er ramt af et cannabismisbrug, hvor hele familien indgår i et behandlingsprojekt som søger at forebygge vold i hjemmet, skilsmisser, vanrøgt mv., i den grad det er en direkte eller indirekte konsekvens af misbruget. Puljen er ny, og først oprettet i Vi har valgt at bruge bevillingen, og ikke det faktiske regnskabstal af denne grund, da der kan være tale om projekter der først er bogført i 2011, som er uden for vores kendskab. I 2011-priser giver det godt 10 mio. kr., hvilket over de 30 år bliver til en udgift på knap 156 mio. kr. Igen mener vi, at bevillingen bruges kommunalt, hvorfor vi tillægger NAF, givende i alt godt 182 mio. kr. De øvrige alkoholog narkopuljer mener vi vil fortsætte som i basisscenariet, idet de henvender sig til enten de hårde stoffer, eller til socialt udsatte personer. Den totale omkostning for Sundhedsstyrelsen bliver i vores case på godt 532 mio. over de 30 år. 2.3 Politi Politiet bruger i dag ressourcer på at opretholde den danske cannabis-lovgivning. Hvis cannabis bliver legaliseret, har det betydning for den politimæssige indsats. Fordi cannabis nu er væk fra det sorte marked og i øvrigt er lovligt at besidde, skal politiet hverken visitere, lave razziaer eller anden aktivitet hæftet til cannabis, da vi antager at en legalisering slår bunden ud på det kriminelle marked. Ved at følge ovenstående logik, er opgaven altså at kvantificere den politimæssige indsats i basisscenariet, og sætte den lig 0 i vores scenarie. Opgaven lader sig dog ikke helt nemt løse, da der i 13

15 politiets regnskaber ikke laves særskilt omkostningsvurdering på indsatsen imod cannabis. Dermed må vi approksimere på anden vis. Timeregnskab Ansatte politibetjente (2011) Årsværk (timer pr. betjent) Total antal timer til rådighed Gennemsnitligt, årligt timeforbrug på cannabis Andel af timer til rådighed(2011) 0,06% Ressourceforbrug Bevilling 2012 Heraf løn (fremskrives med BNP) Nominel andel til cannabis priser kr kr kr. Samlet ressourceforbrug (nutidsværdi 2011) NAF Invers skatteforvridning TOTAL (nutidsværdi 2011) kr kr kr kr. Der er flere veje at gå, hvor vi har valgt følgende, inspireret af Kim Møller([2], s. 3). En engelsk undersøgelse viser, at det totale tidsforbrug for politiet på en beslaglæggelse af cannabis er ca. 80 minutter (beslaglæggelse, udskrive bøde, papirarbejde). Fra politiets statistikker 5 fra finder vi det årlige antal cannabis-beslag, hvormed vi kan regne årligt timeforbrug på denne aktivitet ud. Gennemsnittet for årene er timer årligt. Dette antager vi er tilfældet i basisscenariet fremadrettet. Fra politiets hjemmeside finder vi, at der i dag er ansat ca betjente, og derudover jurister, HK ere mv. Vi antager at betjentenes arbejdstid driver koncernen, hvormed de øvrige ansatte udelukkende arbejder i forlængelse af betjentene, samt at ethvert minut af betjentenes tid optager lige mange ressourcer. Dermed kan vi finde betjentenes samlede årlige arbejdstid, og finde hvor stor en andel cannabis-beslaglæggelser udgør. Og dermed hvor stor en andel af politiets årlige budget cannabis udgør, netop da vi antager at udelukkende betjentenes arbejde driver koncernes opgaver. Et årsværk for en politibetjent var i 2009 på timer ([17], s. 67), hvilket vi antager det stadigvæk er. Altså udgør politiets samlede mandskabstimer på et år knapt 18 mio. timer. Dermed udgør beslaglæggelser af cannabis knap 0,06 % af politiets mandskabstimer. Politiets bevilling i 2010 i årets priser var på knap 8,6 mia. kr.([18], s. 7). Lønandelen findes i resultatopgørelsen til ca. 74 %, hvilket fremskrives med BNP (Teresa) i projektets løbetid. Dermed udgør beslaglæggelser af 5 14

16 cannabis, i 2011-priser godt 5 mio. kr. årligt, svarende til godt 91 mio. kr. samlet i hele projektets løbetid. Hertil lægges NAF, da vi antager at politiets udgifter ikke opgøres i markedspriser. Nutidsværdien af den samlede besparelse for samfundet bliver dermed knap 107 mio. kr. Slutteligt tillægges invers skatteforvridning, da de sparede penge nu ikke længere skal indkræves via andre skatter. Ovenstående valgte metode er en af flere til at måle politiets omkostninger til opretholdelse af cannabis-lovgivningen. En alternativ vej gennemgås i næste afsnit. 2.4 Øvrige omkostninger Ligesom med politiets indsats, må vi kvantificere øvrige omkostninger for samfundet ved det kriminelle marked. Da kriminelle markeder hænger uløseligt sammen med retsvæsenet og kriminalforsorgen, må disse områder også indregnes. Igen står vi over for et område som ikke direkte lader sig måle hvad angår cannabis. Vi foreslår her en metode til at måle området. Vi erkender samtidig, at en kritik kunne være, at kriminalitet er socialt betinget, eller i hvert fald uafhængigt af kriminalitetens art. Det ville betyde, at dem som udfører cannabis-relateret kriminalitet i alternativ-scenariet blot ville finde andre ulovligheder at udføre. Dermed kunne følgende beregning vise sig overflødig, idet en legalisering af cannabis ingen forskel ville gøre. Denne tese indregnes i følsomhedsanalysen. Rockwool-fonden vurderede i 2005 de direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark ([13]). Omkostningerne opdeles i politi, retsvæsen, kriminalforsorgen, forsikring og endelig tabt arbejdsindsats for fængslede. Af disse ser vi bort fra forsikring, idet dette andrager tyveri, røveri, hærværk mv., som vi antager ikke har nogen direkte forbindelse til cannabis. Vi er herefter nødt til at finde hvilken andel af disse omkostninger, som kan relateres til cannabis. Til dette formål har vi brugt kriminalforsorgens statistik 6 over indsættelseskriminalitet fra Her ser vi, at i gennemsnit knap 22 % af de dømte i fængsler og arresthuse sidder inde for (primært) narkotikakriminalitet. Fra de samme narkotikastatistikker vi benyttede i afsnit 2.3, kan vi udregne andelen af beslag af cannabis ud af det samlede antal narkotikabeslag. Gennemsnittet for er godt 64 %. Herfra antager vi, at 64 % af de de dømte for narkotikakriminalitet er dømt for cannabis-relateret kriminalitet. Dette betyder, at godt 14 % af de indsatte i landets fængsler i basisscenariet er indsat for cannabis-relateret kriminalitet. Disse 14 % bruges i det følgende. Det må understreges, at der i denne antagelse blandt meget andet ligger, at alle udgifter fordeles ens på den enkelte kriminalitetsform (dvs. ligelig andel af isolationsfængsling, eneceller mv.) 6 15

17 Fordeling af dømte %-del Dømte for narkotika (gns ) 21,8% Cannabis-beslag % af total narkotikabeslag (gns ) 64% Andel dømte, indsat for cannabis-relateret kriminalitet 14% Ressourceforbrug Nutidsværdi 2011 Andel af omkostninger retsvæsenet (inkl. NAF) Andel af omkostninger kriminalforsogen (inkl. NAF) Invers skatteforvridning Andel af tabt arbejdsindsats for fængslede (inkl. NAF) Invers skatteforvridning af indkomstskat og NAF Total ressourceforbrug Retsvæsen Denne post omhandler udgifter til straffesager ved domstolene, samt øvrige udgifter til at understøtte disse. Kriminalforsorgen Denne post omhandler udgifter til især fængselsvæsenet, men også administration af samfundstjeneste, udslusning, afsoning med fodlænke osv. Skatteforvridning Når vi ikke skal opkræve skat længere til ovenstående opgaver, rammes vi heller ikke af skatteforvridningstabet på 20 %. Derfor regnes det også som en gevinst. For nedenstående arbejdskraft ville denne generere en skatteindtægt, som nu ikke længere ville skulle opkræves andetsteds, hvorfor der er en gevinst i form af (mindre) skatteforvridning. Tabt arbejdsindsats Når personer er fængslede kan de ikke arbejde på det frie arbejdsmarked. Denne tabte arbejdsfortjeneste estimerer Rockwool-fonden med 150 kr. i timen (2005-priser), hvor de modregner med den arbejdsindsats som foretages i fængslerne, der dog aflønnes ganske lavt (10 kr. i timen i 2005). Den tabte arbejdsindsats fremskrives med BNP. Vi estimerer tabt skat heraf (36,7 % for lavindkomst-grupper, jf. skatteministeriet 7 ) og lægger NAF til denne. Politi Iovenståendeharviikkemedtagetpoliti,davibehandledeemnetiafsnit2.3.MedRockwoolfondens tal og samme metode som ovenstående, ville vi dog kunne fastslå politiets ressourcer til cannabis til mere end 675 mio. kr. årligt. En sådan besparelse synes vi dog virker urealistisk stor, hvorfor vi med et forsigtighedsprincip holder os til vurderingen i 2.3. Vi vender tilbage til dette i følsomhedsanalysen

18 Følsomhedsanalyse 3.1 Ændring i pris og mængde Et ulovligt marked vil som regel ekstistere, hvis der er en efterspørgsel, som trodser kriminaliseringen. I modsætning til andre varer solgt i EU, er der kun få observationer for priser og mængde solgt af cannabis, men data fra EMCDDA 8 giver en pris-mængde sammenhæng illustreret i figur 3.1. Vi har benyttet Seizure data, og benytter metoden fundet i Sverige, hvor de finder at der beslaglægges ca. 10% af den samlede omsætning[4] og benytter disse tal til at estimere en efterspørgselssammenhæng imellem de forskellige ligevægtspunkter i de respektive europæiske lande. Fra figur 3.1 ser der ud til at være en negativ sammenhæng mellem mængde og pris, og at cannabis Figur 3.1: EU data: Pris og Maengde vægtet med populationen derfor opfattes som et normalt gode. Ved at implementere købekraftspariteter for de forskellige lande, antager vi at der er en sammenhæng mellem pris og forbrug på EU-plan, der også gælder for danske forbrugere, på følgende form: 9 q cannabisi = konstant + pris p cannabisi + ppp ppp i (3.1) 8 9 Pga. de få observationer og mulige landespecifikke/kulturelle forskelle i forbruget af cannabis, kan det diskuteres hvorvidt figur 3.1 kan tolkes som en decideret efterspørgselssammenhæng, og derved give et praj om elasticiteten i de forskellige punkter, men vi mener det giver en idé om hvad der kan ske, i det tilfælde af, at legalisering af cannabis skulle blive aktuelt i Danmark. 17

19 Model1 b/se Price Herbal Cannabis * (0.44) lppp 0.511* (0.20) Constant ** (1.19) R-squared No. of obs vce robust * p 0.05 ** p 0.01 *** p Tabel 3.1: Pris-elasticitet. for i = 1,...n hvor n er antal EU-lande, j = priselasticitet mht gode j, q = log(mængde), p = log(pris) og ppp = log(købekraftsparitet). For de forskellige modeller, hhv. pris og mængde for cannabis resin og herbal cannabis, angiver tabel 3.1 derved elasticiteterne for europæiske forbrugere. 10 For Europa giver tabel 3.1 en pris-elasticitet 11 for herbal cannabis på Dvs. en 1 % stigning i prisen giver et fald på 0,93 % i den solgte mængde. Det er svagt inelastisk, næsten enhedselastisk, så markedet vil eksistere, uanset det kriminelle aspekt eller ej. 12 Dette resultat kan vi benytte til at beregne de sandsynlige ændringer i markedet, efter en legalisering af Cannabis, når staten skal sætte den nye lovlige pris på cannabis. I den hidtige analyse antager vi, at brugerne udelukkende observerer prisen på markedet, og der hverken er effekter fra den forventede bøde eller stigma ved det faktum at produktet er ulovligt og sundhedsskadeligt. De estimerede procentvise ændringer i mængden, kan benyttes til at lade den gamle pris forbrugeren betalte være højere, fordi der var en sandsynlighed for at skulle betale en bøde og gøre noget ulovligt, og derved vil en legalisering til samme markedspris svare til at sætte prisen ned til 80 kr, frem for at have den uændret. Derved kan der beregnes en forventet prisreduktion, og forventede stigninger i markedet ved den nye pris, givet ved sandsynligheden for at blive taget af politiet, bødens størrelse og et tilfældigt udtrukket stigma led. Derved varierer den observerede pris i basisscenariet med præferencer. På den måde kan inddrages overvejelser om mulige skadevirkninger, sandsynlighed for psykose og 10 Her er der nogle mangler i data, idet priserne er opgjort for henh. cannabis resin og herbal cannabis, mens mængderne af cannabis blot er angivet som cannabis. Da kun prisen for Herbal Cannabis er signifikant, benyttes denne model. Da der kun er to observationer for lande der har legaliseret, har vi ikke taget legaliseringsdummy med. Dette kan være med til at give endogenitet, men de få observationer giver ikke noget resultat. Testes der for det, bliver det dog afvist. 11 Point-elasticitet 12 Model2 benytter prisen på Cannabis Resin til at forklare den afsatte mængde, men giver ikke signifikante estimater 18

20 sandsynligheden for at blive taget og få en bøde. Præferencer er i forvejen svære at afdække, og et ulovligt marked besværliggør yderligmere mulighederne for data. Sandsynligheden for at blive taget med cannabis på sig kan antages til omkring 0,1 %. 13 Manglerne ved denne metode er, at der stadig ikke tages højde for de forskellige former for endogenitet, der eksisterer i virkeligheden, som påvirker forbrugeradfærden. Ved at lade sandsynligheden for at blive taget af politiet varierer over et interval med 0,1 % som den forventede værdi og bødestørrelsen som værende fra kr første gang, kr anden gang og kr n te gang, samt indføre en tilfældig uniform stigma-led der varierer mellem [0 10], [0 100] og [0 1000] 14 finder vi forskellige mulige priser forbrugerne oplever nu, og derved mulige prisreduktioner. I det mest ekstreme tilfælde lader vi stigmaleddet være bestemt af sandsynligheden for at blive taget af politiet. 3.2 Ændring i efterspørgsel og sundhed Ændrede gamle priser Indeholdt i prisen er ikke kun, hvad der rent faktisk udveksles mellem køber og sælger, men også en overvejelse af, hvor meget nytte eller disnytte, der kommer af at benytte produktet. Selvom det kan virke naivt at tro, at forbrugerne sidder med fuld information om konsekvenserne af egne handlinger, så må vi antage, at folk vælger at leve livet med bestemt risici - nogle vil være risikoaverse og andre risklovers. Dette valg er ikke let at måle og vil højest sandsynligt være korreleret med beslutningen om at drikke, ryge og tage stoffer osv. Dermed bliver der muligvis tillagt forklaring til variable, der i virkeligheden stammer fra andre mere individuelle faktorer, og vi kan ikke udelukke en vis endogenitet i modellen. Vi får, at den forventede pris, altså sandsynligheden for bøde oven iforventedemarkedspris,liggerpåomkring80,8kr./gramoghenh.85,43og129,9kr./gramved et lavt og et højt stigma-led. Ved at sætte prisen på 80 kr. efter en legalisering sætter vi reelt den risiko-neutrale, forventede pris ned. Tabel 3.2 angiver de virkelige priser og er genereret ved at simulere fordelingen for de førnævnte variable. Dette giver en stigning i den afsatte mængde når prisen sættes ned til 80 kr/gram. 15 Deraf følger både et højere forbrugeroverskud, men også en stigning i faktiske antal brugere. Det problematiske for samfundet er ikke som sådan de normale brugere. 16 De virkeligt store omkostninger for samfundet er de problematiske brugere (misbrugere), beslag årligt divideret med gram solgt årligt divideret med 4,3 gram i gennemsnit pr. køb er sat som et ekstrem scenarie for hvor meget forbrugerne kan opfatte ligger oven i prisen i basis-scenariet 15 Pga. en tvungen standardafvigelse givet ved variationen i prisen [1], bliver den forventede værdi ikke 80, som man ellers skulle forvente ved simulation, men lige lidt under. 16 Et andet omdrejningspunkt i debatten er, hvorvidt en legalisering og et forbrug af cannbis påvirker forbrugerens produktivitet, og derved arbejdsproduktiviteten i samfundet. Litteraturen - fra især USA- der fokuserer på dette, er i høj grad uenige om, hvorvidt cannabis resulterer o en nedsat produktivitet. Denne diskussion er i nogen grad 19

21 Model 6 Model7 Model8 Model9 Model10 b/se b/se b/se b/se b/se Forv. pris ekskl bøde (basis scenarie) (0.001) Forv. pris inkl bøde 80.8 (0.565) Forv. pris ekskl bøde og lavt stigma (0.4) Forv. pris inkl bøde og højt stigma (0.288) Forv. pris inkl bøde og ekstremt højt stigma (2.97) R-squared No. of obs Tabel 3.2: Den gamle pris p 0 + varierende bøde og stigma hvor der er mulighed for at opleve en stigning i antallet af misbrugere og brugere der oplever en psykose i forbindelse med brug af hash efter en legalisering Flere, færre eller uændret antal cannabis-misbrugere? Den største bekymring når legalisering eller afkriminalisering af cannabis diskuteres, er faren for, at mange flere vil komme ud i et problematisk misbrug, som EMCDDA kalder Problem Drug Users (PDU). Hvorvidt der vil komme flere, færre eller antallet af PDU er vil forblive uændret afhænger af flere ting. Flere En større accept af cannabis vil få flere ud i et forbrug, og derved også flere ud i et misbrug. Entry ind i et brug af cannabis gøres lettere og derved også entry ind i et misbrug af det samme. Der vil, jf. [12], være en substituering fra alkohol over mod cannabis og derved kan der være nogle, der tidligere kom ud i et alkoholmisbrug i stedet vil komme ud i et problematisk forbrug af cannabis. Der er også argumenter for at cannabis er et entry-drug, og ved at brugerne begynder at benytte det, også går videre til hårdere stoffer. relateret til diskussionen vedr. fængselsomkostninger ved en legalisering, idet både fængsler og produktivitet i høj grad er socialt bestemt - og ofte hænger sammen med størrelsen af cannabisforbruget. Vi vil derfor ikke gå videre ind i diskussionen om produktivitetnedsættelse i forbindelse med legalisering af cannabis. 20

22 Færre Argumenterne for at der vil komme færre problematiske brugere, pointerer derimod, at det ulovlige og spændende, og derved oprørs-aspeketet, forsvinder ved forbrug af cannabis. Oveni vil en legalisering gøre det lettere at forhindre mindreårige i at købe direkte hos forhandleren, og derved muligvis mindske antallet af unge der kommer ind i et forbrug/problematisk forbrug før de er fyldt 18. Som også nævnt tidligere, viser undersøgelser [5] hvordan unge, der starter tidligere, får et hyppigere forbrug i livet end unge der starter senere, så det er forbruget før individet er fyldt 20, der oftest kan lede til et problematisk misbrug resten af livet. Uændret Der vil være effekter i begge retninger og alt i alt vil det efterlade antallet af PDU er uændret. Misbrug er i langt de fleste tilfælde først og fremmest noget socialt betinget([5]). Derved vil der være noget substitutionseffekt fra andre rusmidler; alkohol er påvist ([12])at være et substitut, så der kan være flere alkoholmisbrugere der substituerer over til cannabis. Erfaringer fra USA viser endog at ved at skærpe indsatsen mod cannabis, stiger antallet af sociale problemer i forbindelse med indsattes familier.[19] Vi kigger ikke på scenariet, hvor der vil være færre PDU er, på trods af, at det faktisk ser ud til at en strengere indsats i Danmark korrelerer negativt med andelen af problembrugere. Imidlertid kan der være andre faktorer der påvirker de to, der kan være en trend i tiden eller de kan være korreleret fordi misbrug i højere grad kommer i fokus og bliver behandlet og registreret, netop når der kommer mere fokus på. Cross-plots for PDU-raten og procentdelen af befolkningen i land i der har prøvet cannabis en eller flere gange i deres liv, er ikke iøjnefaldende, se figur 3.2. Tværtimod ser det ud til, at den skærpede politi-indsats på området i Danmark fra har haft en modsat effekt: Ifølge [1] er indsatsen styrket fra 2000 og frem. Således påpeger han at i perioden fra har der været følgende agenda fra lovgivende, dømmende og udøvende magt: Praksisskærpelse med indledende politiaktioner rettet mod hashmarkedet i København Det formelle skifte i kontrolregime og implementeringen heraf Opfølgningen på rydningerne af gademarkeder i København. Diskussionen vedr. PDU er, som er klart den største byrde for samfundet, er også den sværeste at forudse. Ved simulationer af sundhedsudgifterne er den forventede ændring i PDU er afhængig af sandsynligheden for, at blive taget af politiet samt stigma-leddet via prisen. Den langsigtede sundhedsskadelige risiko, som individet løber ved at forbruge cannabis, antager vi stadig perfekt information omkring og dermed uændret. Dog er det i langt højere grad et validt argument, når vi efter en legalisering udelukkende sælger til voksne. 18 Vi lægger denne ekstra nytte af forbruget ind 18 Spændingen ved at gøre noget ulovligt eller dårlig samvittighed ved at gøre noget ulovligt er stadig uobserverbar hvilket er kritisk. Dette er desuden en stærk antagelse, og at slække på denne, ville betyde et større arbejde med at få uobserverbare effekter ind i modellen; hvilket fx kunne være muligt ved at se på paneldata. Det vil vi ikke komme 21

23 Figur 3.2: Crossplot for mængden af cannabis consumeret og andelen af PDU er for EU Figur 3.3: Udvikling af PDU er for hhv. Danmark, Portugal og Holland. Danmark har strammet op, Portugal og Holland har legaliseret/afkriminaliseret 17 22

24 Model7 Model8 Model9 Model10 b/se pct ved p 0 = *** (0.00) pct ved p 0 = *** (0.00) pct ved p 0 = *** (0.00) pct ved p 0 = *** (0.00) R-squared No. of obs * p 0.05 **p 0.01 *** p Tabel 3.3: Pct.-vis ændring i antallet af Problem Brugere i et stigma-led t. Bøde-størrelsen ganget med sandsynligheden for at blive taget af politiet lægges også oven i den gamle pris, så forbrugerne opfatter legaliseringen som en prisreduktion Omkostninger ved flere PDU er Ved at simulere den gamle pris over ovennævnte variable, og benytte priselasticiteten beregnet på EU cross-sectional data, får vi en række scenarier for, hvor stort markedet bliver efter en legalisering og dermed, hvor mange flere, der kan komme ud i et misbrug og derved blive en omkostning for samfundet. Vi har opstillet fire scenarier for hvor mange PDU er der yderligere kan komme, se figur 3.3. I de samlede samfundsøkonomiske beregninger antager vi, at når markedet vil stige, er det som følge af, at antallet af brugere vil stige, og ikke at de eksisterende brugere nødvendigvis får et større forbrug. Derudover antager vi, at de ekstra problematiske brugere dukker op lineært over en ti-års periode. I ekstremt worst case, hvor den hidtil observerede pris har været 581,51 kr. 19,vilderaltsåkommeenstigningpåomkring47%flerebrugere,ogderved3.792flerePDU er, men med en hidtidig pris på 129,9 kr., får vi kun omkring 4,9 % flere brugere og altså 392 flere PDU er. Vi bruger tal fra Grifo([21]) der sætter de årlige omkostninger pr. PDU til mellem kr. og kr., ekskl. tabt arbejdsfortjeneste. Fra Rockwool-fonden har vi lært at beregne tabt arbejdsfortjeneste ved 223 arbejdsdage årligt á 7,4 timer á 150 kr. 20.Hertilkommer,atstaten videre ind på i denne opgave. Desuden er der sandsynligheden for psykose, der kan ramme alle. 19 Den ekstreme case er lagt ind for at have det at sammenligne med, men da det er marginalbetragtninger er denne ekstreme case meget usikker. 20 Misbrugere antages at være mindst produktive og dermed være i den laveste indkomstkvartil 23

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering af hash i København. De enkelte elementer uddybes efter tabellen.

Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering af hash i København. De enkelte elementer uddybes efter tabellen. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Bilag 2b Københavnermodel for 3-årigt forsøg med kontrolleret legalisering af hash Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis

Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis STOF nr. 19, 2012 Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis Måske er det ikke overraskende, at de fleste cannabisdyrkere går ind for en legalisering af cannabis. Men billedet ser mere broget

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Omkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)

Omkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST) Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) November 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder Oktober 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hvordan kan man regne på økonomien i en hypotetisk legalisering?

Hvordan kan man regne på økonomien i en hypotetisk legalisering? STOF nr. 16, 2010 Gætværk eller ej? Hvordan kan man regne på økonomien i en hypotetisk legalisering? Af KIM MØLLER I USA sker der en del på det cannabis-politiske felt, som er værd at følge. De seneste

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Målepunkt Beskrivelse og beregninger Opfyldelse

Målepunkt Beskrivelse og beregninger Opfyldelse Park- & Vejservice Opfølgning på tilbud pr. 31. marts 2014 Målepunkt Beskrivelse og beregninger Opfyldelse Budget Budgetrammerne for de politiområder der er kunder hos Park- og Vejservice er reguleret

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Overblik over de. for onlinespil. Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009. MAG Marts 2010

Overblik over de. for onlinespil. Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009. MAG Marts 2010 Skatteudvalget 2009-10 L 202 Bilag 4 Offentligt 2010 Overblik over de italienske for onlinespil rammevilkår Udvikling af den italienske lovgivning vedrørende onlinespil 2002-2009 MAG Marts 2010 Sammenfatning

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Omstillingsomkostninger. Advokat Henrik Holtse Gorrissen Federspiel

Omstillingsomkostninger. Advokat Henrik Holtse Gorrissen Federspiel Advokat Henrik Holtse Ordregiver er berettiget til at indregne omstillingsomkostninger, men det skal fremgå af udbudsmaterialet med angivelse af beløb eller beregningsmetode. Eksempel Kommune X har en

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks:

Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks: Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks: Til hvert af de gennemgåede værktøjer findes der 5 afsnit. De enkelte afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. Der forudsættes et elementært kendskab

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere