Forskning i psykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning i psykiatrien"

Transkript

1 Forskning i psykiatrien En kortlægning af forskningsindsatsen inden for det psykiatriske område Jakob Hansen Jens Albæk April 2006 DSI Institut for Sundhedsvæsen

2 DSI Institut for Sundhedsvæsen DSI Institut for Sundhedsvæsen er en selvejende institution oprettet i 1975 af staten, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler de planlæggende og styrende myndigheder inden for sundhedsvæsenet. Copyright DSI Institut for Sundhedsvæsen 2006 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: DSI Institut for Sundhedsvæsen Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: dsi@dsi.dk ISBN (Elektronisk version)

3 Forord Kortlægningen, som er afrapporteret her, er gennemført af DSI Institut for Sundhedsvæsen. Planlægningen, gennemførelsen og beskrivelsen er foretaget af cand.scient.pol. Jakob Hansen, som har fungeret som projektleder, og cand.techn.soc. Jens Albæk. Stud.scient.soc. Marete Asmussen og stud.polit. Peter H. Jørgensen har fungeret som forskningsassistenter på projektet. Jes Søgaard Direktør DSI Institut for Sundhedsvæsen FORORD 3

4 4 FORSKNING I PSYKIATRIEN

5 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund Metode Kortlægningens resultater Afsluttede og uafsluttede projekter samt publicering Omfang og lokalisering af forskningen Fordeling på regioner Klassificering af forskningen Sygdomsgrupper og forskningstyper Børne- og ungdomspsykiatri Finansiering af projekterne Godkendelser af forskningsprojekterne Bilag Appendices Appendix A: Metode og printet version af det elektroniske registreringsskema Appendix B: Komplet liste over de registrerede forskningsprojekter Appendix C: Liste over ikke-registrerede projekter, som er indrapporteret efter registreringens deadline Appendix D: Fortegnelse over parter, der er registreret som deltagende parter i forskningsprojekterne INDHOLDSFORTEGNELSE 5

6 6 FORSKNING I PSYKIATRIEN

7 1. Baggrund DSI Institut for Sundhedsvæsen (DSI) har på foranledning af Amtsrådsforeningens udvalg vedrørende forskning i psykiatrien gennemført en kvantitativ kortlægning af omfanget og karakteren af den forskning, der gennemføres inden for og om psykiatrien i Danmark. Afgrænsning af kortlægningens omfang med hensyn til, hvad der kan inkluderes i betegnelsen forskning i psykiatrien, er foretaget i samarbejde med udvalget. Registreringen er foretaget i efteråret Metode Kortlægningen er gennemført ved anvendelse af et elektronisk registreringsskema, der blev udfyldt online via Internettet af de ansvarlige for hvert forskningsprojekt eller dennes stedfortræder. Metoden er nærmere beskrevet i Appendix A. Identifikation af de psykiatriske forskere og forskningsmiljøer er foregået via amtslige kontaktpersoner udpeget af Amtsrådsforeningen, der også i mange tilfælde har medvirket ved kommunikationen med forskerne. De kommunikationsmæssige begrænsninger, der opstod på grund af indskydelsen af dette tredje led, er forsøgt overvundet ved at give de projektansvarlige m.fl. mulighed for at kontakte DSI direkte. Der har endvidere været anvendt flere rykkeprocedurer. Selv om det med den anvendte procedure med lokale kontaktpersoner var hensigten at opnå fuld dækning af forskningsmiljøerne, er dette ikke lykkedes 100 %. En række forskningsprojekter, der ikke blev registreret inden den fastsatte deadline, er derfor medtaget i Appendix C. BAGGRUND 7

8 8 FORSKNING I PSYKIATRIEN

9 2. Kortlægningens resultater Der blev registreret 325 projekter inden for den fastsatte deadline. Hertil kommer et mindre antal projekter, som af forskellige årsager ikke blev registreret inden for tidsrammen. Her gennemgås hovedresultaterne fra kortlægningen. 2.1 Afsluttede og uafsluttede projekter samt publicering Kortlægningen resulterede i en registrering af relativt få afsluttede projekter set i forhold til antallet af igangværende projekter. Resultatet tyder på, at der i forskningsmiljøerne og blandt de forskningsansvarlige har været størst opmærksomhed på at gennemføre en registrering af igangværende projekter. Hver 8. af projekterne var afsluttet ved registreringen, mens resten var igangværende (henholdsvis 40 afsluttede projekter og 276 igangværende projekter). Varigheden af forskningsprojekterne er angivet i figur 1. Angivelserne af henholdsvis start- og sluttidspunktet for 316 af de registrerede projekter viser, at de fleste igangværende projekter afsluttes inden for de nærmeste 3-4 år. Af de 230 projekter, hvor der er angivet et start- og sluttidspunkt, afsluttes 85 i 2006, 60 i 2007 og 49 i Denne udfasning af forskningsaktiviteten over de nærmeste 3 år svarer bl.a. til perioden for gennemførelsen af ph.d.-forløb. Det samme mønster kan ses ved, at de fleste projekter har en samlet varighed på 1-5 år. Figur 1. Længden på forskningsprojekterne målt i år (N = 316) % Antal projekter % 10% 5% Andel af projekter 0 0% >=20 år <1 år Antal år KORTLÆGNINGENS RESULTATER 9

10 Publicering: Der er publiceret artikler fra ca. 2/3 af de afsluttede projekter og fra ca. 1/3 af de uafsluttede. Dette svarer til, at i alt 109 projekter har publiceret på registreringstidspunktet. I undersøgelsen blev det pointeret, at kun publikationer, som enten var peer-reviewede artikler eller godkendte afhandlinger, kunne medtages. For 193 af de 276 igangværende forskningsprojekter fremgik det af registreringen, at der ikke var foretaget publicering, Det vides ikke, i hvilket omfang der planlægges at foretage publikation i form af peer-reviewed artikel, ph.d.- afhandling eller anden publicering på tilsvarende niveau fra disse projekter. 2.2 Omfang og lokalisering af forskningen Der er en koncentration af projekter omkring de amter med universiteter, som huser lægeuddannelserne. Det gælder både, når der opgøres efter, hvor den forskningsansvarlige er ansat, og når der opgøres efter, hvilke amter der er repræsenteret gennem deltagelse i projekterne. Men også andre amter markerer sig 1. Mange af projekterne har deltagelse af andre parter end danske psykiatriske hospitalsafdelinger. Herunder har ca. hvert 7. projekt deltagelse af ikke-medicinske universitetsafdelinger, ca. hvert 10. projekt har deltagelse af en medicinsk sygehusafdeling, mens lidt mere end hvert 15. projekt har deltagelse af en udenlandsk partner. Der er tendens til, at projekterne overvejende har deltagelse fra ét eller få amter, idet 2/3 af projekterne kun har deltagelse fra ét amt, mens 1/5 har deltagelse fra 2 amter Fordeling på regioner Fordeles de registrerede projekter ud fra de kommende regioner, så viser det sig, at Region Midtjylland og Region Hovedstaden er dominerende i psykiatriforskningen 2. Som det fremgår af figur 2, er disse kommende regioner hver repræsenteret i op mod halvdelen af forskningsprojekterne. Bemærk, at da flere regioner kan indgå i samme projekt, summerer procentangivelserne mere end Der er en bias i denne opgørelse, som skyldes, at de forskningsansvarlige ofte har tilknytning til universiteter og universitetsafdelinger, selv om projekter rent faktisk kan være både initieret, finansieret og udført andetsteds. I opgørelsen af, hvilke amter der er repræsenteret i et forskningsprojekt, reduceres denne bias naturligt, selv om man kan forestille sig, at et amt i nogle tilfælde udelukkende er repræsenteret ved den forskningsansvarlige. 2 I denne figur er der fokuseret på amternes deltagelse, som videre er fordelt på kommende regioner. I opgørelsen kan problemet med den forskningsansvarliges ikke-lokale tilknytning således delvis tilsidesættes. 10 FORSKNING I PSYKIATRIEN

11 Figur 2. Antal projekter, som de kommende regioner er repræsenteret i, samt andel af samlet antal projekter (N = 325) % Antal projekter % 30% 20% 10% Andel af projekter 0 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 0% Men selv om flere regioner kan indgå i samme projekt, er der en overvejende tendens til, at kun én eller i mindre omfang to regioner er repræsenteret i projekterne. I ca. 3/4 af projekterne er kun én region repræsenteret, mens to regioner er repræsenteret i ca. hvert 7. projekt. I de resterende ca. 1/10 af projekterne er 3 eller flere regioner repræsenteret. 2.3 Klassificering af forskningen Forskningen er blevet klassificeret i to lag bestående af henholdsvis overordnede og operationelle kategorier. I begge klassificeringer har projekterne kunnet registreres med indhold af flere forskningstyper. I det overordnede lag blev projekterne inddelt efter indhold af epidemiologisk, interventionsog sundhedstjenesteforskning 3. Interventionsforskning forekommer mest hyppigt, idet over halvdelen af projekterne er registreret med et indhold af denne forskningstype. Dette er fulgt af epidemiologisk forskning, som optræder i ca. 4 ud af 10 projekter. 3 Disse tre kategorier blev defineret som følger: Epidemiologisk forskning: Forskning der retter sig mod risikofaktorer og prognostiske faktorer af betydning for sygdom. Interventionsforskning: Forskning i behandlingsmetoder i bred forstand, eksempelvis medikamentel, diæt mm. Sundhedstjenesteforskning: Forskning der fokuserer på befolkningens behov for og brug af sundhedsydelser. Denne klassifikation og definition er inspireret af et oplæg, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Institut for Regional Sundhedsforskning/Syddansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum i forbindelse med afholdelsen af en temadag om forskning i psykiatri 23. september KORTLÆGNINGENS RESULTATER 11

12 Sundhedstjenesteforskning optræder kun i ca. 1/5 af projekterne. 4 Flertallet af projekterne indeholder kun én forskningstype, idet der kun er registreret én forskningskategori for 3/4 af projekterne. Forekomsten af forskningstyper i projekterne fremgår af figur 3. Figur 3. Forekomst af overordnede forskningstyper i projekterne (N = 325) Antal projekter % 30% 20% 10% Andel af projekter 0 0% Manglende svar Sundhedstjene steforskning(3) Interventionsforskning(2) Epidemiologisk forskning(1) I samarbejde med udvalget og i forbindelse med den pilottest af registreringsskemaet, som blev foretaget, udvikledes et sæt af operationelle kategorier til at beskrive den type forskning, der karakteriserer et projekt. De valgte kategorier er biologisk forskning, klinisk forskning, socialpsykiatrisk forskning, psykoterapeutisk forskning, registerforskning og psykometrisk forskning 5. 4 Da kategorierne ikke er gensidigt udelukkende, skal man være opmærksom på, at det samme projekt godt kan være repræsenteret i flere af kategorierne. Derfor giver de andele, som her angives, også mere end 100 %, når de lægges sammen. 5 De er defineret som følger: Biologisk forskning er primært grundforskning der sigter på at afklare biokemiske, fysiologiske og andre abnorme forhold ved hjernens funktion ved psykiske lidelser samt virkningsmekanismer af psykofarmaka og andre biologiske behandlingsprincipper. Klinisk forskning er forsøg med patienter. Før forskningsresultater kan omsættes til ny og bedre diagnostik eller nye metoder til behandling og forebyggelse skal de afprøves på patienter. Socialpsykiatrisk forskning omfatter effekten af psykosociale interventioner og sociale konsekvenser af psykisk sygdom. Psykoterapeutisk forskning omhandler effekt og virkningsforhold ved psykoterapier, de specifikke ændringer af psykologiske processer under psykoterapi samt forholdet mellem patient og behandler. Registerforskning er forskning baseret på den omfattende og systematiske registrering vi har i Danmark af dødelighed, sygehusindlæggelser og specifikke sygdomme m.m. Psykometrisk forskning omfatter forskning ved brug af skalaer i psykiatrien. Disse definitioner er udarbejdet af udvalgsformand, lægelig direktør på Sct. Hans Hospital Søren Bredkjær. 12 FORSKNING I PSYKIATRIEN

13 Fordelingen af projekter på operationelle forskningstyper ses af figur 4. Figur 4. Projekter fordelt på de operationelle forskningskategorier (N = 321) % 60% Antal projekter % 40% 30% Andel af projekter % 10% 0 Biologisk forskning Klinisk forskning Socialpsykiatrisk forskning Psykoterapeutisk forskning Registerforskning Psykometrisk forskning Andet 0% I den operationelle kategorisering er klinisk forskning helt dominerende som forskningstype, da ca. 2/3 af projekterne omhandler dette, mens lidt under 1/3 af projekterne indeholder biologisk forskning. Det kan antages, at kategorien biologisk forskning omfatter samtlige projekter, der har elementer af biologisk grundforskning, mens projekter karakteriseret som klinisk forskning kan formodes både at indeholde elementer af biologisk, psykoterapeutisk og socialpsykiatrisk forskning. Det fremgår således af opgørelsen, at 64 projekter er afkrydset som såvel indeholdende biologisk som klinisk forskning. De 64 projekter svarer dels til ca. 2/3 af det samlede antal projekter, der er registreret med indhold af biologisk forskning, dels til under 1/3 af det samlede antal projekter, der er registreret med indhold af klinisk forskning. Gruppen af projekter registreret under biologisk forskning er således overvejende kombineret med projekttypen klinisk forskning. Det fremgår videre af opgørelsen af de operationelle kategorier, at: Psykometrisk forskning og registerforskning er hver angivet for ca. 1/5 af projekterne. De øvrige kategorier er repræsenteret i ca. 1/7 af projekterne eller mindre. I den operationelle kategorisering er det under halvdelen af projekterne, der kun er angivet med én forskningskategori, og tilsvarende lidt under halvdelen der er angivet med indhold fra to kategorier. I ca. 1/10 af tilfældene er angivet 3 eller flere kategorier. KORTLÆGNINGENS RESULTATER 13

14 2.4 Sygdomsgrupper og forskningstyper Forskningsprojekterne er opgjort på, hvilke sygdomsgrupper de omfatter 6. Figur 5. Projekter fordelt på hvilke sygdomsgrupper der indgår i projektet (N = 312) Antal projekter % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel af projekter Organiske lidelser Misbrugsrelateret lidelse Skizofreni mm. Affektive lidelser Nervøsitet og stress Fysiologisk betingede adfærdsændringer Forstyrrelser af personlighedsstruktur Mental retardering Psykiske udviklingsforstyrrelser Forstyrrelse opstået i barndom Lidelse uden specifikation Omhandler ingen specifik Affektive lidelser er dominerende blandt sygdomsgrupperne, da lidelsen indgår i næsten halvdelen af de sygdomsrelaterede projekter, mens: Skizofreni indgår i lidt under 1/3 af disse projekter. Fysiologisk betingede adfærdsændringer indgår i ca. 1/5 af projekterne. De øvrige sygdomsgrupper indgår i ca. 1/6 af projekterne eller færre. Med hensyn til forskningens relation til bestemte sygdomsgrupper 7 viser opgørelsen, at: Ca. 4/5 af projekterne er registreret som relateret til bestemte sygdomsgrupper. Heraf er ca. 2/3 relateret til kun én sygdomsgruppe. Hvert 6. sygdomsrelateret projekt omhandler 2 sygdomsgrupper. Ca. hvert 5. projekt omhandler 3 eller flere sygdomsgrupper. Somatiske sygdomme indgår i mindre end 1/7 af projekterne. 6 En nærmere redegørelse for indholdet af de anvendte sygdomskategorier fremgår af bilag 1. 7 Betegnelser for psykiske sygdomme/lidelser anvendt i denne rapport: Organiske lidelser, Misbrugsrelaterede lidelser, Skizofreni mm., Affektive lidelser, Nervøsitet og stress, Fysiologisk betingede adfærdsændringer, Forstyrrelser af personlighedsstruktur, Mental retardering, Psykiske udviklingsforstyrrelser, Forstyrrelse opstået i barndom samt Lidelse uden specifikation. 14 FORSKNING I PSYKIATRIEN

15 2.5 Børne- og ungdomspsykiatri En gennemgang af de enkelte forskningsprojekter har vist, at: Lidt under hvert 5. forskningsprojekt befinder sig inden for det børne- og ungdomspsykiatriske område. Ses der videre på den regionale fordeling af disse projekter, viser det sig, at: Den kommende Region Midtjylland er involveret i næsten 2/3 af projekterne inden for det børne- og ungdomspsykiatriske område, mens: Region Syddanmark og Region Hovedstaden deltager i hver ca. 1/3 af projekterne. Regionerne Nordjylland og Sjælland er hver involveret i omkring ét ud af 20 projekter inden for dette område. 2.6 Finansiering af projekterne Finansieringen af projekterne er kun angivet for ca. 3/4 af de registrerede projekter 8. Denne besvarelsesprocent er kun opnået via gennemførelse af en særskilt rykkerrunde vedrørende dette emne blandt de personer, der har stået som udfylder af survey-skemaet. Det skønnes, at spørgsmålet har været vanskeligt at besvare, da det fx kan være vanskeligt at værdisætte den interne finansiering på forskningsinstitutioner og kliniske afdelinger, og da en ekstern finansiering af et klinisk projekt evt. kan være afhængig af antallet af deltagende patienter. Fordelingen af finansieringen på amter viser samme mønster som fordelingen af projekter (jf. afsnit om omfang og lokalisering af forskningen), idet: De amter, der har universiteter, som huser lægeuddannelserne, tegner sig for den største andel af den opnåede finansiering. Fordelingen af finansieringen på forskningstyper og sygdomsgrupper i store træk også viser samme tendenser som fordelingen af projekter. 8 Den faktiske størrelse af den samlede finansiering er vanskelig at fastslå, da de beløb, der er opgivet i registreringen, må skønnes kun at være delvist dækkende for fx den del af finansieringen, som dækkes af de medvirkende institutioner selv, ligesom en del forskning fx ydes tilskud pr. deltagende patient og ikke som et fast beløb. Ses der imidlertid på årene 2005 og 2006, er det angivet i registreringen, at det samlede forskningsbeløb i 2005 er 83 mio. kr. og 78 mio. kr. i Disse beløb er fremkommet gennem en fordeling af angivne forskningsmidler på de år, som de enkelte forskningsprojekter løber over. KORTLÆGNINGENS RESULTATER 15

16 Fordeles finansieringen i årene 2005 og 2006 på de kommende regioner ud fra, om pågældende region er involveret som part i projekterne, viser det sig, at 9 : Region Hovedstaden råder over op mod halvdelen af den samlede finansiering. Region Midtjylland råder over lidt over 1/4 af den samlede finansiering. Region Syddanmark råder over ca. 1/7 af den samlede finansiering. De øvrige regioner Nordjylland og Sjælland råder hver over henholdsvis mindre end 1/30 og ca. 1/20 af den samlede oplyste finansiering. Ses der på fordelingen på forskellige kilder af den samlede angivne finansiering af alle de registrerede forskningsprojekter, viser det sig, at: Den eksterne finansiering udgør mere end 2/3 af den samlede angivne finansiering. Deles den eksterne finansiering yderligere op, udgør bidrag fra offentlige fonde ca. 2/3 af denne. Bidrag fra private firmaer kun udgør ca. 1/10 af den samlede angivne eksterne finansiering. 2.7 Godkendelser af forskningsprojekterne Der er foretaget en registrering af projekternes opnåelse af flere typer af godkendelser: protokolgodkendelse, Datatilsynets godkendelse, Videnskabsetisk Komités godkendelse, Lægemiddelstyrelsens godkendelse og øvrige godkendelser. Det er angivet, at: Der er opnået én eller flere former for formel godkendelse i mere end 6 ud af 7 projekter. Ses der særskilt på de projekter, der har opnået godkendelse, har de fleste mellem 2/3 og 3/4 mere end én godkendelse. 9 Det kunne formodes, at fordelingen af finansiering på regioner er underlagt en bias gennem de manglende oplysninger om finansiering for 1/4 af de registrerede projekter og for de for sent indberettede projekter. En analyse af disse to grupper af projekter viser dog, at: - De i alt 78 projekter, der er indberettet uden oplysning om finansiering, har deltagelse af regionerne som følger: Region Hovedstaden er part i 37 projekter, Region Sjælland i 3 projekter, Region Syddanmark i 13 projekter, Region Midtjylland i 38 projekter og Region Nordjylland i 3 projekter. - De for sent indberettede projekter fordeler sig således ud fra den forskningsansvarliges tilhørsforhold: Region Hovedstaden: 20 projekter; Region Syddanmark: 1 projekt; Region Midtjylland 17 projekter. Disse oplysninger indikerer således ikke, at den faktiske fordeling på regioner af finansieringen af forskning i psykiatrien afviger væsentligt fra det, der er angivet i teksten ovenfor for årene 2005 og FORSKNING I PSYKIATRIEN

17 Blandt projekterne, der har opnået én eller flere godkendelser, er der: Hyppigst opnået godkendelse fra Datatilsynet det gælder knap 2/3 af projekterne. Godt og vel halvdelen af projekterne har fået godkendelse af Videnskabsetisk Komité. Halvdelen af projekterne har opnået protokolgodkendelse. Godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen er kun opnået for mindre end hvert 10. projekt. KORTLÆGNINGENS RESULTATER 17

18 18 FORSKNING I PSYKIATRIEN

19 Bilag 1 Liste over sygdomsbetegnelser som benyttes i rapporten ICD10-nummer ICD10-betegnelse Betegnelse anvendt i denne rapport DF00-DF09 DF10-DF19 DF20-DF29 Organiske (inkl. symptomatiske) psykiatriske lidelser Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af psykoaktive stoffer inkl. alkohol Skizofreni og andre psykotiske lidelser Organiske lidelser Misbrugsrelateret lidelse Skizofreni mm. Eksempler på sygdomme omfattet af sygdomsgruppen Alzheimers sygdom (demens) Alkoholmisbrug Stofpsykose Skizofreni Skizotypisk sindslidelse Paranoid psykose DF30-DF39 Affektive sindslidelser Affektive lidelser Depression Mani Bipolar lidelse DF40-DF49 DF50-DF59 DF60-DF69 Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd Nervøsitet og stress Fysiologisk betingede adfærdsændringer Forstyrrelser af personlighedsstruktur Angst Tvangstilstande (OCD) Posttraumatisk stress disorder Anorexi Bulimi DF70-DF79 Mental retardering Mental retardering Sinke DF80-DF89 DF90-DF98 DF99 Psykiske udviklingsforstyrrelser Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens Psykisk lidelse eller forstyrrelse, ikke på anden måde specificeret Psykiske udviklingsforstyrrelser Forstyrrelse opstået i barndom Lidelse uden specifikation Borderline type Dyssocial personlighedsstruktur Autisme Asperger syndrom ADHD BILAG 1 19

20 20 FORSKNING I PSYKIATRIEN

21 Appendix A: Metode og printet version af registreringsskemaet Kortlægningens metode Baggrund for valg af metode i kortlægningen Udvalget vedrørende forskning i psykiatrien gav DSI til opgave at foretage en kortlægning af den forskningsindsats, som bliver udøvet på det psykiatriske område. Det var ikke nærmere angivet på forhånd, hvordan denne kortlægning skulle gennemføres, og der var i projektets indledende møder mellem DSI og Amtsrådsforeningen forskellige bud på indholdet og metoden i kortlægningen. Fra DSI s side blev påpeget, at udvalgets kommissorium indeholdt en opdeling mellem kortlægning af forskningen og den efterfølgende vurdering af denne. Det var således det sagkyndige udvalgs opgave at forestå den mere kvalitative vurdering af forskningen, mens kortlægningen skulle have et faktuelt registrerende indhold, hvor omfang, lokalisering, emnemæssigt indhold og variation mv. skulle beskrives på et kvantitativt grundlag. DSI foreslog derfor, at det, for at kunne lave en fyldestgørende kortlægning af forskningsindsatsen på psykiatriområdet, var hensigtsmæssigt at få indsamlet et relativt ensartet og kvantificerbart datasæt om den psykiatriske forskning, mens der blev set bort fra en kvalitativ belysning. Det skal indskydes, at Amtsrådsforeningens udvalgssekretariat har gennemført såkaldte fokusgruppedrøftelser med repræsentanter for interessenterne på området. Indledningsvis blev det blev overvejet at foretage en andenhånds -kortlægning, hvor udgangspunkt skulle tages i allerede eksisterende registre og opgørelser. Men denne metode blev afvist af to primære grunde. For det første skulle kortlægningen primært beskrive igangværende forskningsprojekter, som ofte ikke vil være at finde i forskellige opgørelser, der er baseret på forskningsresultater. For det andet findes der ikke systematiske opgørelser af de allerede gennemførte projekter, og de registre, som findes, indeholder stærkt varierende oplysninger. Det blev derfor besluttet at foretage en selvstændig registrering i forbindelse med kortlægningen. Der var usikkerhed om, hvor stort et omfang den forskningsmæssige indsats i psykiatrien havde, hvilket medførte nogle metodemæssige overvejelser. Hvis omfanget af forskningen var begrænset, ville det være mest hensigtsmæssigt at anvende en undersøgelsesform, der gav mulighed for en vis

22 dialog mellem undersøger og informant med henblik på at kunne præcisere og nuancere de afgivne oplysninger. Hvis omfanget af forskningen derimod var stort, ville det være mest hensigtsmæssigt at anvende et kort registreringsskema, der indeholdt spørgsmål om de centrale data vedrørende projekterne. Da der var usikkerhed om forskningens faktiske omfang, blev det valgt at anvende den sidstnævnte metode. Et væsentligt metodemæssigt spørgsmål vedrørte identifikationen af de psykiatriske forskningsmiljøer med henblik på at kunne rette undersøgelsen mod de personer, der rådede over de relevante oplysninger om forskningen og forskningsprojekterne. Dette var væsentligt både for at opnå en forsvarlig repræsentativitet i kortlægningen og samtidig opnå så høj ydre validitet som muligt, da det kan være vanskeligt at sikre, at en sådan undersøgelse ikke blot rammer forskningsmiljøer og -projekter, men også rammer de rigtige og relevante af disse. Som det fremgår nedenfor blev det valgt at anvende et net af agenter i form af amtslige kontaktpersoner til at løse denne opgave. Kortlægningen kan herefter inddeles i tre faser. Først er de relevante forskningsprojekter blevet identificeret. Dernæst er disse forskningsprojekter blevet registreret. Til sidst er der blevet udarbejdet en rapport, som beskriver den samlede forskningsindsats. De to første faser er den praktiske del af kortlægningen, hvor data om den psykiatriske forskning er blevet indsamlet. Disse to faser er i vid udstrækning foregået sideløbende. I det følgende vil vi mere indgående beskrive, hvordan denne del af opgaven er blevet grebet an. Identifikation af projekter Kortlægning har været baseret på, at forskere, der havde projekter, som var relevante for kortlægningen, selv skulle udfylde et registreringsskema. For såvel at kunne identificere som at motivere de enkelte forskningsansvarlige til at registrere deres forskning, har kortlægningen været organiseret decentralt med amtslige kontaktpersoner, som har skullet sørge for, at al forskning i det pågældende amt er blevet registreret. Kontaktpersonerne, der blev udpeget af Amtsrådsforeningen, havde til opgave at identificere de relevante forskningsansvarlige gennem kontakt til personer/grupper/miljøer, som var kendte eller måtte formodes at være forskningsaktive inden for det psykiatriske felt i det pågældende amt. Disse amtslige kontaktpersoner har derfor stået centralt i undersøgelsesstrategien, og løsningen af de amtslige kontaktpersoners opgaver har haft afgørende betydning for kvaliteten af den gennemførte kortlægning. Kontaktpersonerne har således været nøglepersoner for kortlægningen, da de op-

23 3 gaver, som de skulle udføre, var fundamentale for at gennemføre en kvalificeret indsamling af informationer om forskningsindsatsen på det psykiatriske område inden for pågældende amt eller område. Der blev i forbindelse med kortlægningen udarbejdet en detaljeret manual for kontaktpersonerne. DSI stod til rådighed for kontaktpersonerne med oplysninger fra tilgængelige registre og opgørelser af gennemførte og igangværende forskningsaktiviteter. Men dette viste sig ikke at blive efterspurgt, og identifikationen blev primært foretaget gennem direkte kontakt til miljøet. Det påhvilede hver enkelt kontaktperson: At tage kontakt til institutioner og personer, der var kendte eller formodedes at være forskningsaktive inden for psykiatrien og/eller som havde kendskab til andre, der var det. Det kunne eksempelvis være: - Psykiatriske afdelinger - Egentlige forskningscentre - Forskningsaktive praktiserende speciallæger - Universiteter og højere læreanstalter. Igennem denne kontakt blev der skabt et overblik over personer med relevante forskningsprojekter, der skulle registreres. Tage kontakt til de forskningsansvarlige, der skulle registrere et forskningsprojekt, med information om, hvordan registreringen skulle foregå. Til det formål havde DSI udarbejdet et brev til de forskningsansvarlige. Registreringsskema Det blev valgt at udarbejde et overskueligt registreringsskema til kortlægningen, der indeholdt spørgsmål om en række centrale oplysninger, som skulle angives for hvert relevant forskningsprojekt. DSI foretog denne registrering elektronisk ved hjælp af programmet esurvey. Dette gav mulighed for, at svarpersonerne kunne udfylde registreringsskemaet online over Internettet, uden at det var nødvendigt at fremsende skemaet i papirform eller elektronisk. Dermed blev der sparet tid, da databehandlingen kunne foregå så snart skemaet var udfyldt uden indsamling og indtastning. Systemet tillod at kombinere åbne og lukkede spørgsmål, samt at begrænse svarlængden på de åbne tekstspørgsmål.

24 4 Skemaets udformning: Registreringsskemaet skulle besvare en række spørgsmål omkring forskningsprojektet, som kunne tillade en efterfølgende klassificering af forskningen inden for det psykiatriske område. For det første skulle en række faktuelle oplysninger om forskningsprojektet beskrives. Således blev der spurgt til titel, forskningsansvarlig, deltagende parter i projektet, tidsplan, godkendelser, finansiering og publiceringer. For det andet skulle projektet klassificeres med hensyn til forskningstype og sygdomsgrupper. Udarbejdelsen af skemaet: Et første udkast til et registreringsskema blev udarbejdet af DSI. Det blev dernæst forelagt udvalgets medlemmer, som diskuterede de forskellige spørgsmål i skemaet med DSI s projektmedarbejdere. Efterfølgende blev der udarbejdet et nyt udkast, som blev underkastet en pilottest blandt forskellige forskningsansvarlige. Der kom skriftlig respons fra fem forskningsansvarlige, og der blev herudover gennemført tre telefoninterviews med testpersoner. Efter denne pilottest blev registreringsskemaet revideret igen og udvalget fik en sidste mulighed for at kommentere skemaet, før de sidste ændringer blev foretaget. En udprintet version af skemaet er vedlagt som sidste del af dette appendix. Den efterfølgende procedure ved udfyldelse af skemaerne beskrives nedenfor. Registrering af projekter Når en forskningsansvarlig ønskede at registrere et forskningsprojekt, skulle der blot sendes en mail til DSI med oplysninger om titlen på forskningsprojektet og navn, -adresse og hjemamt for den person, som skulle udfylde registreringsskemaet. Dernæst modtog den registreringsinteresserede en mail med de nødvendige oplysninger for at få adgang til registreringsskemaet og proceduren for at udfylde det. Registreringsperioden løb fra den 3. oktober til den 13. november. Den blev dog i to omgange forlænget, så perioden i alt løb frem til onsdag den 23. november. Der blev gennemført en række rykkerprocedurer i forbindelse med registreringen. De amtslige kontaktpersoner fik fire gange i løbet af perioden en opgørelse med de forskningsprojekter, hvor den forskningsansvarlige havde fået tilsendt password til registrering. Dermed var det muligt for kontaktpersonerne at følge med i hvilke af de identificerede projekter, der var i gang med registrering. De forskningsansvarlige, som havde

25 5 rekvireret et password men ikke fuldført registreringen, blev ligeledes rykket to gange med anmodninger om at færdiggøre registreringen. Efter afslutningen af registreringen blev det konstateret, at der var et meget stort bortfald i forbindelse med registreringen af spørgsmålene om finansiering af forskningsprojekterne. Det blev derfor besluttet at gennemføre en specifik rykkerprocedure, hvad angår dette spørgsmål. Alle forskningsansvarlige, som havde undladt at besvare dette spørgsmål blev per mail bedt om at supplere deres besvarelse med hensyn til dette spørgsmål. Denne procedure øgede besvarelsesandelen væsentligt, om end den fortsat ikke levede op til det ønskede. I rapporten er der derfor foretaget en bortfaldsanalyse for dette spørgsmål, da det blev fundet af stor væsentlighed for kortlægningen. Afrapportering Afrapporteringen af resultaterne af kortlægningen er sket til Udvalg vedrørende forskning i psykiatrien gennem dettes sekretariat i Amtsrådsforeningen. Beskrivelsen af resultaterne er foretaget ukommenteret, idet det er hensigten, at udvalget står for kommenteringen og vurderingen af det samlede materiale. Overvejelser over anvendelse af den valgte registreringsmetode Som det er fremgået på en række punkter i rapporten har gennemførelsen af kortlægningen været forbundet med nogle metodemæssige muligheder og begrænsninger. Surveyformen Anvendelse af surveyformen medfører, at det har været muligt at nå et stort antal respondenter og dermed forskningsprojekter, i alt et antal, der blev anmeldt efter undersøgelsens endelige deadline. Dette må betragtes som et omfattende datamateriale, der giver mulighed for en kvantitativ belysning af forskningen i psykiatri med hensyn til lokaliteter, klassificering af forskningstyper, sygdomsgrupper mm., men ikke nogen kvalitativ belysning, hvilket heller ikke har været formålet med kortlægningen. Formen medfører dog også nogle begrænsninger. En del af de registreringsansvarlige har kun besvaret dele af skemaet. Det har gjort datamaterialet mindre fyldestgørende end vi havde kunnet ønske os. Med en enkelt undtagelse har det ikke været muligt inden for rammerne af undersøgelsen at

26 6 foretage supplerende opklarende spørgerunder, som kunne have belyst nogle af de uklarheder og tvivlsspørgsmål, som har meldt sig efter indsamlingen. 1 Surveymetoden kræver, at der formuleres nogle foruddefinerede svarmuligheder. Disse svarkategorier skal være entydigt forståelige for ikke at risikere, at respondenterne opfatter spørgsmålet forskelligt, og derved svarer på noget andet end der var intenderet. Forskning i spørgeskemaer viser dog, at dette kan være svært at undgå alligevel. I denne undersøgelse har især den klassificering af forskningen, som er blevet ønsket, været vanskelig at præcisere på en entydig måde. Ideelt set ville en klassificering kræve en individuel og professionel vurdering af alle projekter enkeltvis. Det er dog ikke realistisk at gennemføre. Den valgte løsning giver en stor dækning med mange projekter, men den giver meget begrænset muligheder for at få et mere kvalificerede svar på spørgsmålene om, hvilke typer af forskning, der gennemføres, og hvilke sygdomsgrupper, der berøres. Open-end -survey Den gennemførte survey har været open-ended, hvilket vil sige, at det ikke har været muligt at sætte tal på et definitivt antal mulige respondenter antallet af forskningsprojekter var på forhånd ukendt. Det er derfor ikke muligt at foretage en ekstern bortfaldsanalyse, at foretage målrettede ekstra rykkerprocedurer eller at konkludere noget endegyldigt ud over rækkevidden af det faktuelle indhold af de indsamlede data. Denne problematik er forsøgt minimeret ved brugen af kontaktpersoner med stort kendskab til forskningsmiljøet. Men kortlægningens dækning afhang af, hvor langt kontaktpersonerne er gået i deres indsats for at opnå kontakt med forskningsmiljøet. Et af de konkrete spørgsmål, der post-survey kan melde sig i denne sammenhæng, vedrører den tilsyneladende meget begrænsede registrering af private firmaers og fondes finansiering af den psykiatriske forskning. Dette svarer umiddelbart ikke til de oplysninger, der gives i øvrigt om dette spørgsmål. Det kan give anledning til en overvejelse, om hvorvidt denne del af forskningen er fyldestgørende repræsenteret. Men der er ingen mulighed for at falsificere eller verificere en sådan formodning ud fra det indsamlede materiale. 1 Nærmere bestemt blev der foretaget en efterfølgende rykkerprocedure med hensyn til spørgsmålet om finansiering.

27 7 Repræsentativitet og validitet Ovenstående overvejelser sætter nogle begrænsninger for undersøgelsens repræsentativitet og validitet. Selv om antallet af registrerede projekter 325 er omfattende, er der ikke viden om, hvilke typer af projekter, der eventuelt ikke er registreret, og hvilken undersøgelsesbias dette har medført. Der er således ingen mulighed for at kontrollere den eksterne validitet, og det store antal registrerede projekter er det bedste argument for generelt at betragte kortlægningen som dækkende og dermed som indikation for, at andre undersøgelser af samme fænomen ville pege på tilsvarende resultater. Med hensyn til den interne validitet er der ingen indikation for, at undersøgelsen skulle være præget af bias, da der fx kun i få tilfælde er rettet henvendelse vedrørende registrering af forskningsprojekter, der ikke var relevante for kortlægningen, og der ikke er foretaget dobbeltregistrering af projekter i nævneværdigt omfang. Kun med hensyn til registreringen af den eksterne og private finansiering synes der at være tegn på, at svarene er påvirket af konkurrerende hensyn. Samlet er det opfattelsen, at kortlægningen på trods af de begrænsninger, der er indbygget i designet, har resulteret i en bred belysning af forskningen i psykiatri i Danmark.

28 Registreringsskema 8 Registreringsskema printet version Registreringsskema for forskningsprojekter inden for det psykiatriske område (Dette skema skal benyttes til at registrere ét forskningsprojekt. Hvis du har flere forskningsprojekter skal du udfylde flere registreringsskemaer.) Forskningsprojektets titel Hvad er forskningsprojektets titel? Forskningsprojektets videnskabeligt ansvarlige Her skal angives den person, som har det videnskabelige ansvar for projektet. Navn Titel Ansættelsessted Telefon Forskningsprojektes deltagende parter Her vil vi bede dig angive hvilke institutioner/afdelinger/organisationer, som deltager i forskningsprojektet? (Eksempelvis sygehusafdelinger, universiteter, faglige organisationer el. brancheorganisationer) Angiv deltagende parter Angiv deltagende parter Angiv deltagende parter Angiv deltagende parter Angiv deltagende parter Angiv deltagende parter

29 Registreringsskema 9 Projektets geografiske placering Her vil vi bede dig angive, i hvilke af følgende amter (incl. H:S og Bornholms Regionskommune), de aktive parter i projektet hører hjemme. Nordjyllands Amt Viborgs Amt Århus Amt Ringkøbing Amt Vejle Amt Ribe Amt Sønderjyllands Amt Fyns Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Roskilde Amt Frederiksborg Amt Københavns Amt Hovedstadens Sygehusfællesskab Bornholms Regionskommune Klassificering af forskningsprojektet I de følgende spørgsmål vil vi bede dig klassificere forskningsprojektet inden for en række kategorier. For hvert spørgsmål har du mulighed for at vælge flere af de mulige kategorier. Find de svar, som du mener er mest dækkende for dette forskningsprojekt. Klassificering af forskningsprojekt 1 Inden for hvilken af følgende tre kategorier vil du placere forskningsprojektet? - Du kan vælge flere, hvis du mener, forskningsprojektet dækker flere områder. - - Her en kort definition af de tre kategorier: - Epidemiologisk forskning: Forskning der retter sig mod risikofaktorer og prognostiske faktorer af betydning for sygdom. - Interventionsforskning: Forskning i behandlingsmetoder i bred forstand, eksempelvis medikamentel, diæt mm. - Sundhedstjenesteforskning: Forskning der forkuserer på befolkningens behov for og brug af sundhedsydelser. Epidemiologisk forskning Interventionsforskning Sundhedstjenesteforskning Klassificering af forskningsprojekt 2 Hvilke af følgende områder omhandler forskningsprojektet? - Du kan vælge flere, hvis du mener, forskningsprojektet dækker flere områder. Biologisk forskning Klinisk forskning Socialpsykiatrisk forskning Psykoterapeutisk forskning

30 Registreringsskema 10 Registerforskning Psykometrisk forskning Klassificering af forskningsprojekt 3 - sygdomsgrupper Angiv hvilke af følgende sygdomsgrupper forskningsprojektet omhandler. Der er taget udgangspunkt i ICDklassifikationssystemet. - - Du kan angive flere, hvis forskningsprojektet omhandler flere sygdomsgrupper. Organiske psykiske lidelser [DF00-DF09] Psykiske lidelser relateret til misbrug [DF10-DF19] Skizofreni, paranoide psykoser m.fl. [DF20-DF29] Affektive sindslidelser [DF30-DF39] Nervøse og stressrelaterede tilstande [DF40-DF48] Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer [DF50-D59] Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalder [DF60-DF69] Mental retardering (åndssvaghed) [DF70-DF79] Psykiske udviklingsforstyrrelser [DF80-DF89] Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller opvækst [DF90- DF98] Psykisk lidelse uden specifikation [DF99] Forskningsprojektet omhandler ikke en specifik sygdomsgruppe Somatiske sygdomme Er forskningsprojektet relateret til bestemte somatiske sygdommes sammenhæng med psykiske sygdomme? Hvis ja bedes du angive hvilke somatiske diagnoser forskningsprojektet omhandler. Ja Nej Forskningsprojektets formål og relevans Her har du mulighed for kort (max 400 ord) at gengive hvad I forventer at opnå med dette forskningsprojekt og hvorfor det er relevant. - - Det er ikke et krav at udfylde dette felt! Beskriv forskningsprojektets formål og relevans:

31 Registreringsskema 11 Forskningsprojektets tidsplan Projektets starttidspunkt (mmåå) Projektets forventede sluttidspunkt (mmåå) Godkendelser til forskningsprojektet Her vil vi bede dig angive, hvilke godkendelser der er opnået til forskningsprojektet. Protokolgodkendelse Datatilsynets godkendelse Videnskabsetisk komités godkendelse Lægemiddelstyrelsens godkendelse Andre godkendelser (angiv hvilke) Forskningsprojektets eksterne finansiering Her kan du angive, hvor stort et beløb I har modtaget til forskningsprojektet, og hvem der har doneret pengene. Offentlige fonde (angiv beløb i kr.) Private fonde (angiv beløb i kr.) Private firmaer (angiv beløb i kr.) Samlet ekstern finansiering (angiv beløb i kr.) Forskningsprojektets interne finansiering Her kan du angive, hvor stort et beløb I selv bidrager med til forskningsprojektet. Det kan være svært at gøre op, men prøv at vurdere, hvor store ressourcer I selv benytter til projektet i form af timer, indkøb mm. Egen finansiering (angiv beløb i kr.)

32 Registreringsskema 12 Forskningsprojektets resultater I de følgende spørgsmål vil vi bede dig angive, hvor langt forskningsprojektet er kommet og hvilke resultater, det har givet. Forskningsprojektets resultater 1 Er forskningsprojektet gennemført og afrapporteret? Ja Nej Delvist Forskningsprojektets resultater 2 Hvis der blev opstillet klare hypoteser som udgangspunkt for forskningsprojektet, er de så blevet be- eller afkræftet? - (Skal kun besvares hvis det er muligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt) Ja Nej Delvist Projektet er/var ikke hypotesetestende Forskningsprojektets resultater 3 - publikationer Angiv her de artikler som er blevet publiceret på baggrund af forskningsprojektet, og hvor de er blevet publiceret. Der kan angives op til fire artikler. Artikel 1 Artikel 2 Artikel 3 Artikel 4

33 Registreringsskema 13 Dine kontaktoplysninger Er det den videnskabeligt forskningsansvarlige, som har udfyldt dette skema? Ja (skemaet er hermed færdigudfylt) Nej (du vil blive bedt om at angive dine kontaktoplysninger) Dine kontaktoplysninger - fortsat I dette felt vil vi bede dig anføre dine kontaktoplysninger, så vi kan vende tilbage, hvis der er dele af skemaet, vi godt vil have uddybet. Navn Titel Ansættelsessted Telefon Afsendelse af registreringsskemaet Du har nu udfyldt skemaet. Når du klikker på'færdig' vil du ikke længere kunne ændre i skemaet. Indtil da vil du kunne komme tilbage til skemaet, ved at klikke på det link, du har fået tilsendt.

34 APPENDIX B Liste over registrede projekter Dette appendix indeholder en opgørelse over de projekter, som er blevet registreret i denne kortlægning. Appendix er opdelt efter amter dog er de projekter, som har forskningsansvarlige fra udenlandske institutioner eller fra institutioner udenfor sygehusene, oplistet seperat. For hvert amt er projekterne oplistet i alfabetisk rækkefølge efter titel. Nøgleoplysninger om titel, forskningsansvarlig, projektbeskrivelse, tidsplan og publikationer er medtaget for hvert projekt i det omfang disse oplysninger fremgik af registreringen. Det er projekterne i denne opgørelse, som indgår i kortlægningen i denne rapport.

35 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgørelse over forskningsprojekter Frederiksborg amt Titel: Behandling af terapiresistent major depression med transkraniel magnetisk stimulation i combination med escitalopram Titel: Bipolar lidelse: Bech-Rafaelsen Maniskala (MAS) Titel: Danish validation of the WHOQOL Titel: Dansk validering af SCL Titel: Dosis-effekt-sammenligning af SSRI ved major depression Titel: En korttids dobbeltblind randomiseret undersøgelse af Pindolols indflydelse på Venlafaxins antidepressive effekt Titel: Epidemiologien ved PDD hos førskolebørn Titel: HAM-D6 ved post-stroke depression Titel: HoNOS Titel: Kronos Titel: Langtidslysterapi hos patienter i farmakologisk behandling for major depression Titel: LIDO. Association between depression and type of treatment Titel: Major Depression Inventory/ICD Titel: PEMF behandling hos patienter med behandlingsresistent depression i farmakologisk antidepressiv behandling Titel: Perfenazin i kombination med buspiron ved behandling af skizofrene patienter Titel: The Bech-Rafaelsen Melancholia Scale (MES) Titel: The Gotland Male Depression Scale: A validation study Titel: Validation of the Generalized Anxiety Inventory (GAD-10) Titel: WHO Titel: WHOQOL-Old Fyns amt Titel: A pilot study of Danish twins to ascertain the possible infectious aetiology of cerebral autism and ADHD-like behaviour Titel: Afprøvning og standardisering af spørgeskemamaterialet Child Behavior Checklist for Ages 1½-5 til brug ved tidlig opsporing af psykiske lidelser hos børn i førskolealderen Titel: Allianceprogrammet: Et tværsektorielt patientprogram for mennsker med skizofreni Titel: Analyse af bortfaldet ved en postomdelt spørgeskemaundersøgelse med brug af Child Behavior Checklist for Ages 1½ Titel: Arvelighed af autisme-spektrum tilstande belyst ud fra en dansk tvillingepopulation Titel: Behavioural Problems and Stress in International Adoptees and their Families... 20

36 3 Titel: Danish University Antidepressant Group (DUAG): Comparative trial of prophylactic effect of citalopram versus clomipramine versus placebo in unipolar depression (DUAG 5) Titel: Demenssygdommenes prognose Titel: Depressive symptomers indflydelse på sygdomsforløbet ved kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Titel: Development and implementation of a rational pharmacotherapy intervention at a psychiatric department Titel: EU cost B6. Anorexia Nervosa Titel: Evaluering af den offentlige alkoholbehandling Titel: Evaluering af Minnesotabehandling versus offentlig behandling for alkoholmisbrug Titel: Follow up af en klinisk børnepsykiatrisk kohorte Titel: Forekomst og behandling af depression - En epidemiologisk, farmakoepidemiologisk og sundhedsøkonomisk undersøgelse med fokus på compliance Titel: Forekomsten af suicidal adfærd hos patienter med Anorexia Nervosa Titel: Forældre og pædagogers holdning til og oplevelse af deltagelse i epidemologisk forskning med brug af spørgeskemamaterialet Child Behavior Checklist for Ages 1½ Titel: Funen Anorexia Nervosa Study (FANS) Titel: Gender and the depression: the impact of gender in the symptomatology and diagnostic profile of depression and the clinical effects of antidepressant treatment Titel: Kvalitetsudvikling af den offentlige alkoholbehandling Titel: Livskvalitet og sundhedsøkonomiske omkostninger ved Mild Cognitive Impairment (MCI) og Alzheimers sygdom Titel: Mild cognitive impairment. forekomst og forløb i et klinikmateriale Titel: Parkinsons sygdom og demens Titel: Psykopatologi hos danske 8-9 årige børn: Prævalens og komorbiditet belyst ved et to-trins populationsstudie Titel: Risikofaktorer for demenssygdomme Titel: Spect i mild demens, overlevelse og cognition. Odenseundersøgelsen Titel: Standardisering af ADHD rating skalaen (ADHD-RS af DuPaul et al.) Titel: Styrkelse af netværksarbejde med henblik på tidlig opsporing og intervention af adfærdsforstyrrende psykogeriatriske patienter Titel: Surfactant D og Alzheimers sygdom Titel: Validering af Neuropsychiatric Inventory (NPI) og Mini Mental State Examination Titel: Younger and Elderly Depressed Inpatients. Differences in symptomatology and diagnostic profile. Adverse drug reactions to Clomipramine Titel: Ændres Kognitiv funktion med alderen hos ikke-demente ældre? H:S Titel: Affektiv lidelse og neuroendokrine sygdomme. En registerbaseret epidemiologisk undersøgelse af komorbiditet

37 4 Titel: Anbringelsesdømte i Danmark, ætiologi og demografi Titel: Antidepressiv behandling ved neurologiske lidelser Titel: Anvendelse af biobanker og sundhedsregistre i psykiatrisk forskning Titel: Beskytter antidepressiv og stemningsstabiliserende medicin mod død og selvmord? Titel: Dansk Alzheimer Interventionsundersøgelse - DAISY(Danish Alzheimer Intervention StudY). Projektet er ikke primært et psykiatrisk projekt, men involverer også psykiatriske afdelinger Titel: Dansk Psykiatrisk Biobank Titel: Dansk Psykiatrisk Biobank og fænotyper Titel: Decard Titel: DEMO: Effekt af fysisk aktivitet ved depression Titel: Dødelighed blandt hjemløse Titel: EEG koherens og skizofreni Titel: Effekt af intervention efter selvmordsforsøg/selvskadende handling. En randomiseret undersøgelse Titel: Effekten af immobilisationsstress på rottehjernen: et morfologisk og kvantitativt autoradiografisk studie Titel: En naturalistisk undersøgelse af patienter indlagt på Specialiseret Enheds dagafsnit Titel: Færøprojektet. Identifikation af gener, der kan have betydning for visse psykiatriske sygdomme, i en isoleret befolkning Titel: Genetiske risikofaktorer for psykisk sårbarhed Titel: Geronto-psykiatri: risikofaktorer for vaskulær depression Titel: Kaliumkanalers involvering i psykisk sygdom: Kan stress og/eller ECS ændre deres expression i hjernen Titel: KATS. Kognitiv adfærdsterapi af somatoforme smertepatienter Titel: Kognitiv adfærdsterapi af patienter med somatoform smertetilstand Titel: Kompliance og tilfredshed med behandling hos patienter med svær affektiv lidelse. En spørgeskemaundersøgelse Titel: Kromosom-3 relateret demens Titel: Kvalitetsudviklingsprojekt. Af eksisterende procedurer og samarbejdsrelationer for selvmordstruede patienter Titel: Metoder ved selvmord og selvmordsforsøg Titel: NCAM mimetika: En ny strategi i skizofrenibehandlingen Titel: Neurofysiologisk forstyrrelsers molekylærgenetiks betydning for svære sindslidelser Titel: NPI (Neuropsychiatric Inventory) Titel: Om formelle tankeforstyrrelser og identifikation af skizofrenispektrum forstyrrelser Titel: Opfølgende hjemmebesøg til selvmordstruede. - en kvaseeksperimentel undersøgelse Titel: Opsøgende psykoseteam i HS Titel: OPUS: tidlig intervention ved psykose Titel: Ordassociationstesten. Vurdering af tankeforstyrrelser. Et metodestudium... 40

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse

Læs mere

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019 Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatriplan 2015-2020 Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatrien i dag 1 Udvikling i antal henvisninger (indextal 2008=100) 225 200 175 150 125 100 143 134 107 I alt Voksenpsyk i alt B&U

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang Journal nr.: 12/4444 Dato: 12. september 2016 Udarbejdet af: Økonomi- og planlægningsfunktionen Notat 2. kvartal 2016 Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang I tabel 1 fremgår belægningsprocenten

Læs mere

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang Journal nr.: 12/4444 Dato: 28. april Udarbejdet af: Karin Klindt Vølund E-mail: karin.klindt.volund@rsyd.dk Telefon: 99 44 48 68 Notat 1. kvartal Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien

Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien NOTAT Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien Baggrund Regionerne har primo 2018 afholdt den første tværregionale audit på brugen af tvang i børne- og ungdomspsykiatrien. Baggrunden for auditten

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Indhold. Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland

Indhold. Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland Budget- og planlægningsafdelingen Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland Mølleparkvej 10 9000 Aalborg Tlf.: 97 64 30 00 www.psykiatrien@rn.dk d. 8/10

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Basismateriale i forbindelse med Tillæg til Psykiatriplan Psykiatrien, Region Nordjylland

Basismateriale i forbindelse med Tillæg til Psykiatriplan Psykiatrien, Region Nordjylland Basismateriale i forbindelse med Tillæg til Psykiatriplan - i psykiatrien fra 2007 til 2011 Basismateriale i forbindelse med Tillæg til Psykiatriplan Psykiatrien, Region Nordjylland Psykiatrien, Region

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

Din deltagelse i projektet hvad sker der? Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Samtaleterapi ydelse 6101

Samtaleterapi ydelse 6101 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Et udgangspunkt for udarbejdelse af den erhvervsstrategiske handlingsplan Region Midtjyllands megasatsning på erhverv-sundhed Arenaer for erhvervsmæssig

Læs mere

PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017

PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017 PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017 ORGANISERING Jobcentre Behandling Psykiatri sygehusene Lokal psykiatrien Region Syddanmark Sygehusene Skoler og daginstitutioner Socialpædagogisk indsats

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne undersøgelse belyse nogle af på strukturelle barrierer, som begrænser

Læs mere

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien Region Midtjylland 2010 DEL I LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER JUNI 2011 Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Screeningsprojektet for psykisk sygdom Oplæg på Kriminalistforeningens temadag Oktober 2014

Screeningsprojektet for psykisk sygdom Oplæg på Kriminalistforeningens temadag Oktober 2014 Screeningsprojektet for psykisk sygdom Oplæg på Kriminalistforeningens temadag Oktober 2014 Mette Lindgaard Adamsen, Straffuldbyrdelseskontoret www.kriminalforsorgen.dk Straffuldbyrdelseskontoret De vigtigste

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Status på behandlingsretten september 2011

Status på behandlingsretten september 2011 Journal nr.: 11/10746 Dato: 21. september 2011 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 76646033 Notat Status på behandlingsretten september 2011 Nærværende

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2004 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

15. august Sagsnr Bilag 10 - Socioøkonomisk regulering på socialområdet. Dokumentnr

15. august Sagsnr Bilag 10 - Socioøkonomisk regulering på socialområdet. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 15. august 2018 Bilag 10 - Socioøkonomisk regulering på socialområdet Økonomiudvalget vedtog den 24. april 2018 tre metodiske ændringer

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Gerontopsykiatrien belyst gennem tal

Gerontopsykiatrien belyst gennem tal Gerontopsykiatrien belyst gennem tal 23-26. Ud fra esundhed (dvs LandsPatientRegisteret) og Lægemiddelstatistikken er følgende opgjort. Der er set på 7+ årige indlagte eller i ambulant forløb i psykiatrien

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske Information til kommunale forebyggelsesenheder Af Susanne Pihl Jakobsen, specialkonsulent i sekretariatet for Den Nationale Videnskabsetiske Komité og Malene Størup, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006 Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 2 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 2 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 2 STATUS PÅ DATA Dato: 25.09. Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER STATUS PÅ DATA

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

HoNOS Årsrapport for 2006

HoNOS Årsrapport for 2006 Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253

Læs mere

CVI BUC Region Hovedstaden

CVI BUC Region Hovedstaden Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere