En komparativ analyse af ægtefællers formueforhold ved separation og skilsmisse i Danmark og England

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En komparativ analyse af ægtefællers formueforhold ved separation og skilsmisse i Danmark og England"

Transkript

1 Speciale Opgaveskriver: Cand.ling.merc. Betina Svendsen Fag: Studienummer: Juridisk engelsk Komparativ ret Vejleder: Antal tegn: Sandro Nielsen En komparativ analyse af ægtefællers formueforhold ved separation og skilsmisse i Danmark og England - med fokus på bodeling og økonomisk afhjælpning Handelshøjskolen i Århus August 2004

2 Abstract This thesis focuses on ancillary relief on separation and divorce in Denmark and England with the aim of comparing the two countries' legal systems in this field and, in doing so, finding their similarities and differences. To make the comparison possible, the thesis answers three main questions: What are spouses' property rights during marriage and on separation/divorce? How is property adjusted between spouses on separation/divorce? What kinds of financial relief are there and how is it determined whether financial relief should be ordered? An account of the property rights shows that Danish spouses have community of property, and consequently their property must be divided with half to each party on separation/divorce. In England, on the other hand, spouses have separate property both during and after marriage, and on separation/divorce each party has the right to keep what he or she brought into the marriage. There is no assumption of equal division of property as there is in Denmark. As a result of spouses' property rights on separation/divorce, the two countries have different property adjustment procedures. In Denmark, law prescribes the adjustment of property: There must be a qualitative adjustment and a quantitative adjustment. Each part has a right to half the value of the matrimonial property, unless either spouse has separate property, and each party can claim the right to his/her own property by virtue of the qualitative adjustment rules. In England, the courts have more powers by being able to chose between different property adjustment orders and making the order that the court finds appropriate: Transfer of property, settlement of property, and variation of property. However, before using their powers, the courts must consider all the circumstances of the case in question; statutory guidelines prescribe the circumstances to be taken into consideration. In Denmark, the courts need not take any circumstance into consideration, unless the situation is exceptional and e.g. requires an unequal division of property due to a short marriage.

3 Unless the family home is leased, it is subject to the rules of quantitative and qualitative adjustment in Denmark. In England, the courts make the appropriate order after having applied the s. 25 guidelines. If the home is leased, the Danish courts take certain circumstances into consideration, of which the most important is who gets the parental responsibility of any child (unless one of the spouses runs a business right next to the home, in which case he or she has the right to the flat no matter what). With most leases in England, the courts must apply the s. 25 considerations before making their order. Leases protected by the Rent Act 1977 also require considerations to be taken by the courts, although a bit different than the s. 25 considerations. An account of the question of the parties' pension arrangements is also given. Again, the comparison shows that the two countries are different. In Denmark, the nature of the pension determines the question of what happens to it: The courts will determine whether it is to be considered a part of the community of property or not. In England, the courts have powers to decide what happens to a party's pension. Three orders can be made: Offsetting", attachment order, and pension sharing order. The first order will leave the pension rights with the owner and the other spouse will be compensated for his or her loss. The second one will leave the pension undivided until the day of retirement where it will be divided between the parties. The last one divides the pension between the spouses at the time of divorce. The final part of the comparison the question of financial relief shows that financial relief is similar in Denmark and England. Both systems allow the courts to order one spouse to pay maintenance to the other, and both systems allow a lump sum payment. The courts' considerations are basically the same in both countries. There is, however, a difference between Danish and English financial relief procedure, as the courts do not determine the size of periodical payments in Denmark. The state county (statsamtet) makes this decision. The thesis concludes that the greatest differences between the Danish and English system are the existence of a community of property in Denmark and the non-existence of it in England the s. 25 considerations to be made in connection with any order in England do

4 not exist in Denmark except in connection with financial relief and exceptional circumstances and the English courts have more powers than the Danish.

5 DEL 1: INDLEDNING Indledning Problemformulering Afgrænsning Metodevalg...6 DEL 2: FORMUEFORHOLD I DANMARK Ægtefællernes formueforhold Almindeligt formuefællesskab Personlige rettigheder Særeje Separation/skilsmisse. Bodeling Formuefællesskabets retsvirkning ved separation og skilsmisse Offentligt skifte og privat skifte Den kvantitative deling Vederlagskrav Forlods udtagelse af genstande, som udelukkende tjener til personligt brug Skævdelingsregler ved visse kortvarige ægteskaber Skævdelingsregler i mindre boer Den kvalitative fordeling Krydsende udtagelsesret Fast ejendom familiens bolig Fast ejendom familiens sommerbolig Erhvervsvirksomheden Arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre Bohave Udlæg, hvor værdien af det udlagte overstiger ægtefællens lod i boet Familiehjemmet Retten til en lejet lejlighed Retten til lejligheden i en ejendom, der ejes af den ene ægtefælle Almene boliger Andelslejligheder og andre lejlighedstyper Pension Pensionsrettigheder Enkepensionsrettigheder...25 DEL 3: ØKONOMISK AFHJÆLPNING I DANMARK Ægtefællebidrag Bidragspligt Den ene parts behov for bidrag Bidragssøgendes erhvervssituation Alder og helbred Samlivsskadesynspunkt Formueforholdene Den anden parts evne til at betale bidrag Bidragspligtiges erhvervssituation og indtægtsforhold Ægteskabets varighed Behov for støtte til uddannelse eller lignende Andre momenter Bidragspligtens varighed

6 Tidsbegrænsede bidrag Tidsubegrænsede bidrag Aftrapning af bidrag Bidragets størrelse Ansøgning til statsamtet Statsamtets afgørelse Bortfald af ægtefællebidrag Ægteskabslovens Formueforholdene Ægteskabets varighed Omstændighederne i øvrigt Aldersforskel Forøgelse eller forbedring af andens særeje Hjælp til etablering Billighedsregel...45 DEL 4: FORMUEFORHOLD I ENGLAND Ægtefællernes formueforhold Særeje Separation/skilsmisse. Hensyn i forbindelse med accessorisk afhjælpning Ligedelingsprincippet i sager om betydelige aktiver Lovfæstede retningslinjer Det første hensyn barnets tarv Rettens pligt til at tage hensyn til alle omstændigheder Nuværende og fremtidige indtægter, indtjeningsevne samt...48 formuemidler og økonomiske midler Nuværende og eventuelle fremtidige finansielle behov,...51 forpligtelser og ansvar Familiens levestandard inden samlivets ophør Ægtefællernes alder og ægteskabets varighed Eventuel fysisk eller psykisk sygdom hos den ene eller begge...54 ægtefæller Hver ægtefælles bidrag til familiens pasning, herunder også...54 opretholdelse af hjemmet Adfærd hos den ene ægtefælle, der er af en sådan grad,...55 at det ville være i strid med ret og rimelighed ikke tage hensyn hertil Ydelser, som en ægtefælle vil miste retten til at opnå...57 som følge af en skilsmisse Clean break Bodeling Bodelingskendelser Transfer of Property Settlement of Property Variation of settlements Familiehjemmet Fast ejendom Afgørelser om lejemål Overdragelse af bolig i henhold til Overdragelse af bolig i henhold til tillæg

7 8.3. Pension Offsetting Attachment order Pension sharing order...66 DEL 5: ØKONOMISK AFHJÆLPNING I ENGLAND Ægtefællebidrag Periodical payments Bidragspligtens varighed Bortfald af periodical payments Lump sum order Komparativ analyse af ligheder og forskelle Formueforhold under ægteskabet Formueforhold ved samlivets ophør Formueforholdets retsvirkning ved separation/skilsmisse Bodeling Familiehjemmet Fast ejendom Lejemål Pension Økonomisk afhjælpning Ægtefællebidrag Momenter Bidragspligtens varighed Bidragets størrelse Bortfald af bidrag og lump sum order...80 DEL 6: KONKLUSION Konklusion...82 Litteraturliste...85 Bilag

8 DEL 1: INDLEDNING 1. Indledning Statistikken viser, at separation og skilsmisse er et evigt relevant emne inden for alle retssystemer. Eksempelvis var der i skilsmisser i Danmark (Danmarks Statistik, 2004:1), mens der i England og Wales var skilsmisser i 2002 (National Statistics, 2004:1). Når par skilles, opstår der en række problemer, som skal løses, og livet ændres betydeligt for begge parter. Nu er samlivet ophørt, og de skal dele et liv i to, der tidligere var ét det gælder både deres personlige liv og deres økonomiske liv. Den økonomiske del er ikke nødvendigvis helt let; det skal afgøres, hvem, der skal have hvad, om der skal ydes ægtefællebidrag til den ene part, etc. Når et ægtepar står over for separation eller skilsmisse, er der således et samfundsproblem, som skal løses. Hvordan løser man dette? Ved en nærmere gennemgang af retssystemet i henholdsvis Danmark og England vil det vise sig, hvordan de to lande har valgt at løse det samme samfundsproblem Problemformulering Separation og skilsmisse er i sig selv et bredt emne, og det er også for bredt til et speciale; derfor er der behov for at afgrænse emnet. Man kan i princippet opdele separation/skilsmisse i tre problemgrupper: 1) separations- og skilsmisseprocessen det at opnå separation og skilsmisse, 2) forældremyndigheden over eventuelle børn efter separation og skilsmisse, 3) bodelingen og den økonomiske afhjælpning mellem ægtefællerne efter separation og skilsmisse. I dette speciale vil der blive redegjort for den sidstnævnte del, og forholdene i Danmark og England bliver så sammenlignet. Således er hovedspørgsmålet: hvordan deler retten ægtefællers formue ved separation/skilsmisse, og hvordan løses spørgsmålet om økonomisk afhjælpning i henholdsvis Danmark og England? Dette hovedspørgsmål besvares gennem følgende underspørgsmål under hvert land: ægtefællernes 4

9 formueforhold, bodeling (herunder familieboligen og pensionsopsparingen) og økonomisk afhjælpning. Inden der redegøres for, hvordan bodeling foregår, berøres først ægtefællernes formueforhold under ægteskabet. Begrundelsen herfor er at klargøre, hvordan formueforholdet som udgangspunkt ser ud, fordi det har stor relevans ved separation og skilsmisse. Separation og skilsmisse er slået sammen i specialet, fordi det hovedsageligt er de samme regler, der gælder for begge i forbindelse med bodeling og økonomisk afhjælpning. Eksempelvis skal der i Danmark tages stilling til de samme vilkår ved både separation og skilsmisse (der kan dog tages bidragsforbehold, således at spørgsmålet om bidrag kun gælder for separation, og derfor skal tages op igen ved en eventuel skilsmisse). Ligeledes kan der gives som eksempel, at formuefællesskabet ophører ved både separation og skilsmisse, hvorfor de samme retsregler gælder for begge problemstillinger (Reimers-Lund, 1998:25). Der er hovedsageligt taget udgangspunkt i det danske system, og det engelske system er derfor forsøgt omgrupperet, således at det er muligt at sammenligne de to retssystemers løsninger. Formålet med specialet er at redegøre for de danske og engelske retsregler inden for separation og skilsmisse og derved danne basis for en komparativ analyse. Analysen vil vise, hvilke ligheder og forskelle, der er mellem dansk og engelsk ret. Målgruppen er personer, der har brug for en redegørelse og sammenligning af retsforholdet ved formuedeling, bolig, pension og ægtefællebidrag ved separation og skilsmisse i henholdsvis Danmark og England. Det kunne fx være en cand.ling.merc.-studerende, der i forbindelse med en oversættelse har brug for at vide, hvordan tingene forholder sig Afgrænsning I dette speciale behandles udelukkende separation og skilsmisse ved dom, selvom langt størstedelen af separationer og skilsmisser i Danmark finder sted gennem bevilling (Statsamterne, 2004:6). Ved separations- og skilsmissebevilling er parterne enige om en 5

10 række ting forældremyndigheden over fællesbørn under 18 år, om der skal svares ægtefællebidrag til den ene ægtefælle og i hvilket tidsrum, hvem der skal fortsætte lejemålet af fælles lejlighed, om den ene skal have et beløb som kompensation for den andens særeje (Reimers-Lund, 1998:30). Ligeledes kan parterne i England indgå forlig om bl.a. boligforhold mellem ægtefællerne og børnene og derved undgå en retssag (Standley, 2001: ). Men fordi det kun er et fåtal af separationer og skilsmisser, der meddeles ved dom, er det yderst interessant at undersøge, hvilke regler retten i henholdsvis Danmark og England følger, og hvilke overvejelser de gør sig i disse sager Metodevalg Inden man påbegynder et speciale i komparativ ret, må man foretage en række valg angående metoden, med hvilken man ønsker at sammenligne de to retssystemer. De trufne metodevalg i dette speciale er baseret på specialets emne og de to retssystemer, der vil blive behandlet. Eftersom specialet omhandler de formuemæssige og økonomiske problemer i forbindelse med separation og skilsmisse i henholdsvis Danmark og England, er tre metodevalg foretaget. For det første baseres fremstillingen på den funktionelle metode. Denne metode benyttes, når man i sin fremstilling skal arbejde med at løse et samfundsproblem gennem retsregler, dvs. man identificerer problemet, undersøger samt redegør for, hvorledes dette problem løses i de to retssystemer. I dette speciale omhandler samfundsproblemet spørgsmålet om formuemidler og økonomisk afhjælpning. Således tages der udgangspunkt i den måde, hvorpå et samfundsproblem løses i to forskellige lande i stedet for de retsregler, som de to lande har, hvorved afgrænsningen af emnet sker gennem samfundsproblemet og ikke retsreglerne (Lando, 1986:87-89). Denne metode er god, fordi man derved undgår at skulle sammenligne retsregler, som ikke nødvendigvis eksisterer i begge lande. I stedet sammenlignes løsningen af et problem, som findes i både Danmark og England. Denne metode er også valgt, fordi der i Danmark og England er to vidt forskellige retssystemer, hvorved det som udgangspunkt ikke kan forventes, at retsreglerne er let sammenlignelige. 6

11 Dernæst har jeg foretaget et valg mellem Länderberichtmetoden og den analytiske metode. Førstnævnte handler om at sammenligne to eller flere retssystemer inden for et større emne og redegøre samlet for hvert retssystem. Sidstnævnte omhandler en sammenligning af retssystemernes holdning til hvert enkelt problem. Länderberichtmetoden er bedst, når to meget forskellige retssystemer skal sammenlignes, og hvor det i så fald kan være svært at sammenligne problem for problem, fordi terminologien og problemstillingerne er vidt forskellige. Den analytiske metode er derimod bedst, når man vil spare plads og undgå for mange gentagelser af problemer og løsninger (Lando, 1986:98). Jeg har valgt at benytte førstnævnte i denne opgave, da de to relevante retssystemer som nævnt har to vidt forskellige udgangspunkter: Engelsk ret er opbygget efter sædvaneretten, common law, hvorimod dansk ret i høj grad er baseret på lovgivning frem for retspraksis. En Länderberichtmetode vil endvidere skabe et bedre overblik for den læser, der gerne vil læse om et samfundsspørgsmål i dets sammenhæng. Det sidste metodevalg var mellem en statisk og dynamisk fremstilling. Det er sammenligningens målgruppe, der afgør valget. Hvis læseren er en lovgiver, vil den dynamiske fremstilling være bedst, da den skildrer den historiske udvikling i retssystemerne, og det er måske de erfaringer, der er gjort gennem tiden, der er mest interessante for ham/hende. Men er læseren fx en advokat eller en dommer, der står over for et aktuelt retsforhold, vil den statiske fremstilling være mere passende, da den sammenligner den nuværende situation i landene (Lando, 1986:98-99). Som nævnt i afsnit 1.1., er specialets målgruppe fx cand.ling.merc.-studerende i engelsk, der skal lave oversættelser inden for dette emne. De har ikke brug for en historisk gennemgang, men en redegørelse for de nuværende retsforhold i de to lande, som de oversætter imellem, hvorfor sidste metodevalg er den statiske fremstilling. I forbindelse med ægtefællebidrag og pension i Danmark gennemgås der dog kort for den seneste udvikling af retspraksis. Selvom dette ikke hører til metodevalget, er det alligevel hensigtsmæssigt at gøre en undtagelse her, fordi det illustrerer, at løsningen af et specifikt problem (hvorvidt retten til enkepension skal have indflydelse på en ægtefælles tilkendelse af ægtefællebidrag i afsnit ) først er blevet afklaret inden for de seneste år. 7

12 Til dette speciale anvendes faglitteratur i form af lærebøger om familieret af nyere dato samt lovtekster. Dog er en bog af ældre dato, idet den er fra 1993 (Ægteskabsloven kapitel 4 og 5. Retsplejeloven kapitel 42 af Svend Danielsen). Jeg mener godt, at den kan benyttes, da meget andet og nyere litteratur refererer til denne bog, hvorfor den stadig må anses for relevant. 8

13 DEL 2: FORMUEFORHOLD I DANMARK 2. Ægtefællernes formueforhold Selvom ægteskabets retsvirkninger ikke behandles i dette speciale, er det alligevel nødvendigt at behandle formueforholdet under ægteskabet, da dette er afgørende for bodelingen ved separation og skilsmisse (dvs. ægtefælleskifte). Formueforholdet er nemlig latent under ægteskabet, og retsvirkningen af det bliver først relevant ved samlivets ophør (Andersen m.fl., 2003:757). Der er to grundlæggende formueordninger i et dansk ægteskab: Formuefællesskab og særeje. Ud over disse er der uoverdragelige eller personlige rettigheder, der hører under formuefællesskabet i den forstand, at de ikke er gjort til særeje, men som kan holdes uden for delingen ved separation og skilsmisse, fordi de ikke umiddelbart kan indpasses under almindeligt formuefællesskab (Reimers-Lund, 1998:83-84). I det følgende bliver der redegjort nærmere for de tre nævnte forhold Almindeligt formuefællesskab Retsvirkningslovens (RVL) 15, stk. 1, i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger bestemmer, at alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, indgår i almindeligt formuefællesskab mellem dem, for så vidt det ikke er gjort til særeje (Andersen m.fl., 2003:744). Således er det dansk rets hovedregel, at ægtefællers formueforhold er almindeligt formuefællesskab, medmindre andet er bestemt. Formuefællesskab betyder, at ægtefæller i tilfælde af skifte er berettiget til halvdelen af værdien af fællesboet (Eyben m.fl., 2003:102). Hver ægtefælles halvdel kaldes boslod (Eyben m.fl., 2003:47). Formuefællesskab betyder ikke, at ægtefællerne sammen ejer de ting, de hver især har bragt ind i ægteskabet, men derimod at hver stadig har sin formue. Formuefællesskabet udelukker dog ikke sameje, hvor parterne eksempelvis erhverver en genstand sammen. Med formuefællesskabet følger princippet om særråden, jf. RVL 16, stk. 1, og særhæften, jf. RVL 25. Førstnævnte indebærer, at ægtefællen har rådighed over alt, hvad han/hun har bragt med ind i, eller erhvervet under, ægteskabet, uanset om det er gennem arv, gave eller arbejde, og uanset om det er aktivet i sin oprindelige form, 9

14 eller hvad der træder i stedet for såsom løsøregenstande i stedet for løn. Det, som en ægtefælle råder over, kaldes hans/hendes bodel (Andersen m.fl., 2003:744). Af RVL 25 følger det, at en ægtefælle hæfter med sin bodel og med sit eventuelle særeje for alle forpligtelser, der skulle være opstået før eller under ægteskabet (Andersen m.fl., 2003:744) Personlige rettigheder Som det fremgår af RVL 15, stk. 1, er alt, hvad der ikke er gjort til særeje, således formuefællesskab. Der findes dog en række rettigheder under formuefællesskabet, som ikke indgår i delingen ved et skifte. Dette er formuleret i RVL 15, stk. 2, og har følgende ordlyd: På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, får reglerne om formuefællesskab dog kun anvendelse i den udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særlig gældende regler (Pedersen, 2001:83). Når en rettighed er klassificeret som en 15, stk. 2-rettighed, indebærer det, at den er et aktiv af speciel karakter, som ikke automatisk behandles efter reglen om almindeligt formuefællesskab. Hvorledes rettigheden behandles ved skifte, afhænger af rettighedens art. Nogle rettigheder inddrages helt eller delvist under skiftet, mens andre udelukkes helt. Hvis en rettighed ikke inddrages, får ejerægtefællen den som noget ekstra ved siden af bodelingen (Andersen m.fl., 2003:761). Antallet af rettigheder er omfattende, og listen nedenfor er derfor langt fra udtømmende; den indeholder kun eksempler på rettigheder, der i reglen ikke inddrages i ligedelingsnormen: - En ophavsmands ret til sit litterære eller kunstneriske værk. Hvis han har indgået en forlagskontrakt, hvorved salgsværdien af manuskriptet kendes, forholder tingene sig anderledes. - Pensioner, rentenydelsesrettigheder, livrenter og overlevelsesrenter samt andre lignende krav på en livsbetinget, periodisk ydelse (Andersen m.fl :761). (Se nærmere om pension i afsnit 3.6.) 10

15 - Erstatning til en ægtefælle som følge af en personskade, et erhvervsevnetab eller en forsørgertabserstatning, forudsat at erstatningen stadig er intakt, fx ved at være anbragt i værdipapirer. - Goodwill. Det forudsættes, at goodwillen er personlig dvs. knyttet til personen selv. Såfremt goodwill er tilknyttet en forretnings navn eller beliggenhed, indgår den i bodelingen (Reimers-Lund, 1998:99) Særeje Særeje indgår som nævnt i RVL 15, stk. 1, ikke under formuefællesskabet, og bodelingen vil ikke deles halvt over ved samlivets ophør, hvis der foreligger særeje; hvad en ægtefælle har etableret som særeje skal ikke ligedeles ved separation og skilsmisse, og som hovedregel går han/hun ud af ægteskabet med sit særeje i ubeskåret stand (Andersen, m.fl., 2003:751). Angående undtagelsen til denne særejeregel, se nærmere herom i afsnit 5. Ægtefæller har mulighed for at etablere særeje over hele deres formue, men de kan også vælge at have nogle aktiver som fælleseje og andre som særeje, dvs. et blandet formuefællesskab (Reimers-Lund, 1998:84). Detaljerne omkring de forskellige typer særeje, der kan etableres i danske ægteskaber, er uden for specialets rækkevidde, og vil derfor ikke blive gennemgået. 3. Separation/skilsmisse. Bodeling 3.1. Formuefællesskabets retsvirkning ved separation og skilsmisse Først ved separation og skilsmisse træder retsvirkningen af selve formuefællesskabet frem. Dette fremgår af RVL 16, stk. 2: Ved ægteskabets ophør såvel som i tilfælde af bosondring eller separation udtager hver ægtefælle eller dens arvinger halvdelen af det beholdne fællesbo. 11

16 Her er hovedreglen i dansk ret, at ægtefællerne skal dele værdien af deres positive nettoformue med halvdelen til hver som følge af formuefællesskabet; det er kun positive bodele, der deles, hvilket vil sige, at hver ægtefælles passiver trækkes fra aktiverne, inden et eventuelt overskud deles (Reimers-Lund, 1998:91). Dette illustreres med et par eksempler. Eksempel Mandens bodel: Aktiver 1. ½ af indbo kr. 2. ½ af hus kr. 3. Bankkonto kr. 4. Bil kr kr. Passiver 1. Bankgæld kr. 2. Gæld i bilen kr kr. Formue kr. Hustruens bodel: Aktiver 1. ½ af indbo kr. 2. ½ af hus kr. 3. Bankkonto kr kr. Passiver 1. Studiegæld kr. 2. Bankgæld kr kr. Formue kr. I dette eksempel får manden halvdelen af værdien af sin bodel + halvdelen af hustruens bodel: kr kr. = kr. Hustruen får således også kr. Her er 12

17 resultatet en ligedeling af den samlede formue, men resultatet forholder sig ikke nødvendigvis sådan ved alle bodelinger. Nedenfor gives der et eksempel på en anden situation: Eksempel Mandens bodel: Aktiver 1. ½ af indbo kr. 2. Hus kr. 3. Bankkonto kr. 4. Bil kr kr. Passiver 1. ½ af bankgæld kr. 2. Gæld i bilen kr kr. Formue kr. Hustruens bodel: Aktiver 1. ½ af indbo kr. 2. Bankkonto kr kr. Passiver 1. Studiegæld kr. 2. Bankgæld kr kr. Formue kr. I dette tilfælde skal manden dele sin positive bodel på kr. med hustruen, mens hendes bodel ikke skal deles, da den er negativ. Manden får derfor: kr. ved bodelingen. Hustruen får kr. af manden, som hun kan trække fra sin gæld, og hun slutter med kr. = kr. (Reimers-Lund, 1998:92-93). 13

18 3.2. Offentligt skifte og privat skifte Bodeling kan foregå ved et offentligt eller privat skifte. I Danmark er langt størstedelen af alle skifter private, hvor parterne har indgået en aftale om bodelingen og udarbejder en bodelingsoverenskomst. Såfremt parterne ikke kan blive enige om bodelingen, kan de hver især indbringe spørgsmålet om fællesboets deling for skifteretten (Andersen m.fl., 2003:758). Ved et offentligt skifte skiftes fællesformuen efter de i fællesboskiftelovens (FSKL) kapitel VI gældende regler, der er udtrykt i lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober 1986 (Andersen m.fl., 2003:758). Dette speciale er afgrænset til kun at berøre reglerne for offentligt skifte, og privat skifte behandles derfor ikke yderligere. Der bliver redegjort for fællesboskiftelovens regler i de næstfølgende afsnit Den kvantitative deling De nævnte eksempler i afsnit 3.1. kaldes den kvantitative deling, og denne hovedregel har hjemmel i RVL 16, stk. 2 (Andersen m.fl., 2003:758). Der findes nogle undtagelser til denne hovedregel, og disse vil blive redegjort for i det følgende Vederlagskrav For at håndhæve princippet om ligedeling, finder dansk ret det nødvendigt at kunne justere ligedelingen i det tilfælde, at den ene ægtefælle har formindsket sin bodel. Hvis den ene ægtefælle har rådet uforsvarligt over sin bodel, hvorved bodelen er blevet formindsket betydeligt, kan den ikke-rådende ægtefælle gøre et vederlagskrav gældende ved skiftet, jf. RVL 23, stk. 1. Den ikke-rådende ægtefælle kan få en kompensation svarende til den værdi, som den rådende ægtefælle har mistet for. Det vil sige, at hvis den uforsvarlige ægtefælles bodel på kr. ville have udgjort kr. uden den uforsvarlige adfærd, kan den ikke-rådende ægtefælle kræve at få en kompensation på kr. Ved selve skiftet bliver den uforsvarliges bodel på kr. fratrukket kr., som derved går til den anden ægtefælle, hvorved tabet ved den uforsvarliges adfærd således placeres udelukkende hos den disponerende ægtefælle. Dennes bodel udgør nu kun kr. til ligedeling mellem ægtefællerne. En ægtefælle kan ligeledes gøre et vederlagskrav gældende, hvor den anden ægtefælle har anvendt midler af fællesboet til erhvervelse eller forbedring af sine 15, stk. 2-aktiver eller sit særeje, jf. RVL 23, stk. 2. Omvendt kan en 14

19 ægtefælle, der har anvendt midler af sit særeje, forlods udtage vederlag herfor af sin egen bodel, jf. RVL 23, stk. 3 (Andersen m.fl., 2003:759) Forlods udtagelse af genstande, som udelukkende tjener til personligt brug Ved skiftet er der visse aktiver, der ikke er genstand for ligedeling. Disse omfatter genstande, der udelukkende tjener til personligt brug, og hver ægtefælle har ifølge FSKL 68 a, stk. 1, ret til forlods at udtage genstande, som kun tjener til personligt brug. Værdien af de forlods udtagne genstande må dog ikke stå i misforhold til ægtefællernes formueforhold. Genstande, der er omfattet af 68 a, stk. 1, er tøj, skrivesager, visse sportsrekvisitter, ure og handicaphjælpemidler. Smykker er også omfattet, men kun så længe, de ikke står i misforhold til formueforholdet. Arbejdsredskaber er ikke en del af denne ret (Lund-Andersen m.fl., 2003:632). I princippet skal det afgøres ved hvert aktiv, om det står i misforhold til formueforholdet, men skifteretten ser også på den samlede værdi af aktivmassen, som ægtefællen begærer forlods udtaget. Hvis der er fællesbørn, omfatter 68 a, stk. 1, også genstande til børnenes brug, hvorved ægtefællen med forældremyndigheden har forlodsretten til gratis udtagelse. Hvis der er fælles forældremyndighed, er det ægtefællen, hos hvem barnet bor, der har forlodsret (Lund-Andersen m.fl., 2003:633) Skævdelingsregler ved visse kortvarige ægteskaber FSKL 69 a bestemmer, at skifteretten kan foretage en såkaldt skævdeling af fællesboet ved separation eller skilsmisse det vil sige, at bodelingen ikke vil blive delt med halvdelen til hver. For at skifteretten vil foretage denne skævdeling af fællesboet, skal følgende to forhold være til stede: 1) Den ene ægtefælle skal have bragt hoveddelen af ægtefællernes fællesbo med ind i ægteskabet. Ligeledes kan fællesboet være blevet erhvervet på et senere tidspunkt under ægteskabet ved arv eller gave (ikke arbejdsindkomst). 15

20 2) Skifteretten skal finde en ligedeling åbenbart urimelig, hvor hovedårsagen hertil er et kortvarigt ægteskab og et manglende økonomisk fællesskab af betydning. Der er ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse i loven, men et ægteskab, der har varet i op mod 5 år anses ikke for kortvarigt. I denne forbindelse tages der ikke kun hensyn til ægteskabets varighed, men også samlivets. Hvis et ægtepar således har haft et samliv på 4 år og et ægteskab på 1 år, vil der ikke nødvendigvis blive tale om skævdeling. Endvidere foreligger der økonomisk fællesskab af betydning, hvis den ene ægtefælle har bidraget til enten at bevare eller forøge den af den anden indbragte formue (Pedersen, 2001:91-92) Skævdelingsregler i mindre boer FSKL 70 bestemmer, at Kan en ægtefælle ikke inden for den del af boet, som tilfalder ham, udtage bohave og andet løsøre, der er nødvendigt til opretholdelse af hjemmet, og har han ikke udsigt til på anden måde at kunne skaffe det fornødne, kan det efter begæring bestemmes, at en større del af boet skal tilfalde ham (Lund-Andersen m.fl., 2003:638). Med hjemmel i denne bestemmelse kan skifteretten vælge en skævdeling, hvis den ene part mangler fx køkkenredskaber eller sengetøj, og han/hun med sine løbende indtægter ikke har råd til at anskaffe sig det fornødne bohave og andet løsøre til opretholdelse af hjemmet. Denne skævdeling sikrer, at den svage part får udlagt mere end halvdelen af formuefællesskabets nettomidler (Lund-Andersen m.fl., 2003:639) Den kvalitative fordeling Ved skifte mellem ægtefællerne er det ikke nok kun at foretage en kvantitativ fordeling der skal også foretages en kvalitativ fordeling. Dette indebærer, at parterne tager stilling til, hvilke aktiver de ønsker at få udlagt efter vurdering, jf. FSKL 70 a, stk. 1. Hvis kun den ene ægtefælle ønsker et bestemt aktiv udlagt, udlægges aktivet til denne. Dette er gældende for alle aktiver (Lund-Andersen m.fl., 2003:642). Hvis ingen af ægtefællerne ønsker et bestemt aktiv udlagt, sælger skifteretten det, og provenuet heraf indgår under ligedelingsreglen. Hvis ægtefællerne ønsker det samme aktiv udlagt, er hovedreglen i 16

21 henhold til 70 a, stk. 2, at ægtefællen, til hvis bodel aktivet hører, vil have fortrinsretten. Fortrinsretten kan selvsagt ikke benyttes, hvor aktivet er i sameje mellem ægtefællerne, eller hvis de er uenige om, til hvis bodel det hører. Som løsning herpå kan parterne aftale at trække lod, eller også vil aktivet afhændes på samme vis, som hvis ingen ønskede aktivet udlagt (Andersen m.fl., 2003:761) Krydsende udtagelsesret Der er undtagelser til den nævnte hovedregel i 70 a, stk. 2. Disse undtagelser hjælper den svage part, som måske ikke har så stor en bodel som den anden, og de giver den svage part ret til at kræve et eller flere aktiver udlagt, som ikke hører under dennes bodel, selvom ejerægtefællen også har begæret disse udlagt. Princippet kaldes krydsende udtagelsesret. I det følgende vil det blive uddybet, hvilke aktiver, udtagelsesretten gælder for. Det skal nævnes, at aktiver i særeje ikke er omfattet af krydsende udtagelsesret (Lund-Andersen m.fl., 2003:645) Fast ejendom familiens bolig Fast ejendom kan udlægges til den ikke-ejende ægtefælle, såfremt den hovedsageligt eller udelukkende er beregnet til familiens bolig. Endvidere skal boligen skønnes at være af den væsentligste betydning for denne ægtefælle af hensyn til hjemmets opretholdelse (FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt., nr. 1). Heri ligger der to betingelser. For det første: Ejendommen skal være beregnet til familiens bolig og det omfatter også enfamilieshuse og ejerlejligheder. Medregnet er også ejendomme, hvori der udlejes et par værelser. Ikke omfattet af reglen er således tofamilieshuse og udlejningsejendomme, hvor ægteparret har boet i en af lejlighederne (Lund-Andersen m.fl., 2003:646). For det andet: Udtagelsesretten kan kun benyttes, hvis boligen er af væsentligste betydning for ægtefællen, og det betyder som regel, at denne skal have forældremyndigheden over børnene. Alene det at have forældremyndigheden, er dog ikke ensbetydende med, at ægtefællen får ejendommen, da han/hun også skal være i stand til at bo der økonomisk set. Endvidere kan der foreligge konkrete momenter, der taler til fordel for ejerægtefællen, fx dennes langvarige og familiemæssige tilknytning til 17

22 ejendommen, eller den andens mulighed for at skaffe sig og børnene en anden passende bolig (Lund-Andersen m.fl., 2003:647) Fast ejendom familiens sommerbolig FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt., nr. 2, vedrører ejendommen, som har tjent til familiens sommerhus. Når retten skal afgøre, om den ikke-ejende ægtefælle kan få krydsende udtagelsesret i sommerhuset, gælder der ligeledes, at det skal være af den væsentligste betydning for denne. Afgørelsen træffes ud fra en række momenter. Hvis der er børn, finder retten det ofte naturligt, at ægtefællen med forældremyndigheden får tildelt boligen. Dog vil retten tøve noget med at tildele ægtefællen med forældremyndigheden sommerboligen, hvis denne har fået helårsboligen. Retten vil også undersøge, hvem af ægtefællerne, der har bedst mulighed for at udnytte sommerboligen, hvem der under ægteskabet har vist størst interesse for sommerboligen, og hvem der har lagt mest tid og arbejde i sommerboligen. Således vil det være en fordel for den, der ønsker krydsende udtagelsesret af sommerboligen, at han/hun fx har lagt tid og arbejde i denne bolig (Lund- Andersen m.fl., 2003: ) Erhvervsvirksomheden Undtagelse tre er formuleret i FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt., nr. 3: Erhvervsvirksomhed kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt virksomheden udelukkende eller dog i det væsentligste er blevet drevet af denne. For at der her kan indrømmes krydsende udtagelsesret, skal den ikke-ejende ægtefælle således have drevet virksomheden, hvilket må forudsætte, at den rådende ægtefælles deltagelse har været af en underordnet betydning. En sådan situation kan eksempelvis opstå, hvor ægtefællen er ansat i tredjemands virksomhed som funktionær eller arbejdstager og samtidig ejer en virksomhed selv, som den anden ægtefælle hovedsageligt driver (Lund-Andersen m.fl., 2003:649). 18

23 Arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt., nr. 4, angiver, at en ægtefælle kan indrømme krydsende udtagelsesret til arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre i et omfang, der skønnes at være rimeligt af hensyn til fortsættelsen af erhvervet. Genstande under denne bestemmelse kan være af enhver slags, fx inventar, lager, maskiner, etc. (Lund-Andersen m.fl., 2003: ) Bohave Det femte og sidste nummer under 70 a, stk. 2, 2. pkt., vedrører bohave og andet løsøre, der har hørt til det fælles hjem. Disse genstande kan være indbo af enhver art sengetøj, møbler, køkkentøj, etc. men det kan også være mere specielle ting som bøger og musikinstrumenter. Det, der er gældende for disse genstande, er, at de kan udlægges til ægtefællen, hvis det skønnes rimeligt af hensyn til opretholdelsen af hjemmet, eller hvis genstandene har tjent særligt til denne ægtefælle (Lund-Andersen m.fl., 2003:650) Udlæg, hvor værdien af det udlagte overstiger ægtefællens lod i boet FSKL 70 b, 1. og 2. pkt. anfører, at udlæg efter vurdering kan finde sted, selvom værdien af det udlagte overstiger ægtefællens lod i boet. Det overskydende beløb må betales til den anden ægtefælle. Af denne bestemmelse fremgår det, at den udløsende ægtefælle skal kunne betale det overskydende beløb i kontanter. 70 b, 3. pkt., tager dog højde for, at behovet for udtagelse af bestemte aktiver ikke nødvendigvis modsvares af en tilstrækkelig likviditet. 3. punkt bestemmer således, at skifteretten i særlige tilfælde kan lade den udløsende ægtefælle tilstå afdragsvis betaling af beløbet mod en af skifteretten fastsat rente og mod en sikkerhed, der skønnes passende efter ægtefællernes formueforhold. 19

24 Selvom bestemmelsen omfatter alle udtagelser, er den i praksis hovedsageligt anvendelig ved udlæg i fast ejendom (Lund-Andersen m.fl., 2003:651) Familiehjemmet Når parterne nu ikke længere skal bo sammen, skal det afgøres, hvad der skal ske med familiens hidtidige bolig. Har parterne fast ejendom, dvs. ejer de hus eller lejlighed, vil retten afgøre dette i henhold til de nævnte regler i loven. Derfor vil afsnit 3.5. ikke berøre fast ejendom yderligere, men udelukkende redegøre for familiehjem i form af lejede boliger Retten til en lejet lejlighed Ifølge ægteskabslovens 55 (ÆL) skal spørgsmålet om retten til fortsættelse af lejemålet af en fælles lejlighed ved separations- eller skilsmissedommen afgøres i henhold til lejelovens 77 (LL). Lejeloven bestemmer, at i tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen, hvilken af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet. Den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et forretningslokale, har fortrinsret til dette og den dertil hørende beboelse. LL 77 finder anvendelse, uanset om depositum, indskud, forudbetalt leje, m.m. er betalt med fælleseje- eller særejemidler. Lejeloven har altså ingen retningslinjer for, hvordan problemet løses ud over den i lovteksten nævnte bestemmelse om erhvervsvirksomhed med dertil hørende beboelse (Lund-Andersen m.fl., 2003:260). Dog kan der af retspraksis udledes nogle momenter, som retten tager stilling til, når bestemmelsen om erhvervsvirksomhed ikke finder anvendelse: Der tages først og fremmest hensyn til den ægtefælle, der får forældremyndigheden over fællesbørnene. Retten finder det vigtigt, at børn får lov til at vokse op i det hidtidige miljø, og andre forhold vil ofte træde i baggrunden på denne bekostning. Hvis ægtefællerne får fælles forældremyndighed, vil det afgørende være, hvem barnet kommer til at bo oftest hos (Danielsen, 1993:204). Hvis ægtefællen uden forældremyndigheden skal få tilkendt 20

25 lejligheden, skal der foreligge særlige omstændigheder såsom helbredsforhold eller erhvervshensyn. For eksempel fik manden i en dom fra 1964 (UfR Ø) tilkendt lejligheden, fordi han led af dissemineret sclerose og sad i en rullestol, selvom hustruen havde fået forældremyndigheden over deres knap 7-årige barn (Danielsen, 1993:205). Såfremt der ingen børn er, lægges der vægt på en række andre momenter. Her er det vigtigt at klarlægge, hvordan parternes boligforhold var før ægteskabet, specielt, hvor der er tale om kortvarige ægteskaber og samlivsforhold. Har parterne lejet lejligheden siden sammenflytningen, eller senere, har det betydning, hvem af dem, der skaffede den eller en tidligere lejlighed. Ligeledes har det betydning, hvilken tilknytning den ene ægtefælle og dennes familie har haft til lejligheden, kvarteret, boligområdet og ejendommen. Retten kan endvidere vælge at tage hensyn til, om en af parterne har opgivet en anden god bolig ved sammenflytningen (Danielsen, 1993:206). Endnu et moment er, om den ene af parterne er flyttet fra lejligheden, og hvis der har været samlivsophævelse af nogen varighed, hvordan denne i tiden op til separations- eller skilsmissedommen har indrettet sig. Herunder er det også vigtigt, om ægtefællen er flyttet sammen med en anden (Danielsen, 1993:208). Ydermere kan retten også vurdere, hvilke muligheder parterne har for at skaffe sig en anden bolig fx om den ene står længere fremme på en venteliste, eller er tilknyttet en boligforening. Desuden vil forhold som parternes økonomi samt deres alder og helbred spille ind, hvor det kan forventes, at den dårligst stillede vil få tildelt lejligheden. Lejlighedens beliggenhed i forhold til ægtefællernes arbejdsplads kan ligeledes indgå i vurderingen. Dette fremgår også af den nævnte dom fra Ud fra en billighedsbetragtning i sager, hvor ægteskabet har været kortvarigt hvor der ingen mindreårige børn har været og hvor ingen af de nævnte forhold taler for, at den ene part skal have fortrinsret til lejligheden, kan retten komme frem til, at ægtefællen, hvis navn står på lejekontrakten og som evt. boede i lejligheden inden ægteskabet får retten til at fortsætte lejemålet (Lund-Andersen m.fl., 2003:261). 21

26 Retten til lejligheden i en ejendom, der ejes af den ene ægtefælle Ægteskabslovens 55, stk. 2, bestemmer, at såfremt en lejlighed i en ejendom, der hører til den enes bodel eller særeje, og som indeholder flere beboelseslejligheder, hidtil har tjent til familiens bolig, kan retten i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse pålægge ægtefællen at udleje lejligheden til den anden ægtefælle og fastsætte vilkår for lejemålet (Lund-Andersen m.fl, 2003:264). Retten til fortsættelse af et lejemål i henhold til 55, stk. 1, finder ikke anvendelse, hvor ejendommen er ejet af den ene ægtefælle, og derfor er 55, stk. 2, blevet indført i ÆL i Reglen omfatter tofamilieshuse og større beboelsesejendomme, som enten tilhører ægtefællen som særeje eller bodel. Denne bestemmelse betragtes som supplement til bestemmelsen i FSKL 70 a om krydsende udtagelsesret af fællesejeejendom, og udgangspunktet ved separation eller skilsmisse er, at enten er parterne omfattet af den ene eller den anden bestemmelse (Lund-Andersen m.fl., 2003:264). Kriterierne for rettens afgørelse er ikke opstillet i loven, men også her vil retten tage stilling til forældremyndighed således kan forælderen med forældremyndigheden have en større chance for at få tvangsudlagt lejligheden til lejemål (Lund-Andersen m.fl., 2003:264). Det samme gør sig gældende for den ikke-ejende ægtefælle i det barnløse ægteskab, som i en længere periode efter samlivsophævelsen har boet i lejligheden, eller som ikke i modsætning til ejerægtefællen har økonomisk mulighed for at skaffe sig en anden bolig (Lund-Andersen m.fl., 2003: ) Almene boliger 73 og 75 i lov om leje af almene boliger regulerer reglerne for, hvilken ægtefælle får retten til at fortsætte lejemålet af den almene bolig ved separation og skilsmisse (Lund- Andersen m.fl., 2003:268). 73 udtrykker det samme som LL 77, mens 75 bestemmer, at såfremt den lejende ægtefælle har forladt sin ægtefælle og boligen, har sidstnævnte ægtefælle ret til at fortsætte lejemålet. 22

27 Andelslejligheder og andre lejlighedstyper For private andelsboligforeninger reguleres spørgsmålet om retten til andelslejligheder af den enkelte forenings vedtægter (Lund-Andersen m.fl., 2003:268). Hvis boligproblemet ikke er berørt i vedtægterne, antager såvel teori som retspraksis, at LL 77 kan anvendes analogt. Når retten afgør, at brugsretten til andelslejligheden skal overdrages til den ene ægtefælle, forudsætter dette ligeledes en overdragelse af den anden ægtefælles andel. Dette bevirker, at ægtefællen, der overtager andelslejligheden, skal betale den anden ægtefælle et beløb svarende til den andel, som overdrages. Hvis ejerægtefællen har sin andel af boligen som særeje, må den ikke-ejende ægtefælle betale direkte for andelen, hvorimod han/hun ved fælleseje kan få udlagt andelen som en del af boslodden, såfremt vedkommende har økonomisk mulighed for dette. Har ægtefællen ikke den økonomiske evne, har han/hun mulighed for at optage lån til dækning af resttilgodehavendet (Lund- Andersen m.fl., 2003:269). Inden retten afgør, hvem der skal overtage lejligheden, bør der sørges for oplysninger om økonomiske forhold, således det er undersøgt, om en ægtefælle har mulighed for at betale andelen (Lund-Andersen m.fl., 2003: ). Ved andre lejlighedstyper, såsom boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber, anpartslejligheder, interessentskaber og lign., skal løsningen på problemet også søges i vedtægterne. Såfremt boligspørgsmålet ikke besvares herigennem, skal det afgøres i den enkelte sag, om LL 77 kan finde anvendelse, eller om ejerrådighedsmomentet er af sådan en grad, at en anvendelse af FSKL s regler er berettiget (Lund-Andersen m.fl., 2003:270) Pension Pensionsrettigheder I dansk ret bestemmer RVL 15, stk. 2, hvorledes pensioner skal behandles ved ægtefælleskifte (Lund-Andersen m.fl., 2003:528). 15, stk. 2, omhandler rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personligt art (afsnit 2.2.). Hvorvidt rettighederne kan holdes uden for delingen, afgøres i henhold til den enkelte rettigheds lov, forvaltningsakt, 23

28 private aftale, etc. Det kan således generelt ikke fastslås på forhånd, hvorvidt ægtefællers pension skal deles helt, delvist eller slet ikke (Lund-Andersen m.fl., 2003:525). Der findes dog nogle retningslinjer for pensionsafgørelser. Disse vil blive uddybet i det følgende. Der kan siges at være visse momenter, som er afgørende for, hvordan pensionsafgørelserne træffes. Det vigtigste moment i afgørelsen er ikke pensionens formål, men dens særlige tilknytning til personen (Lund-Andersen m.fl., 2003:528). Det vil sige, at skifteretten skal tage stilling til, hvor personlig rettigheden er, og såfremt den anses for at være personlig, vil den pensionsberettigede ægtefælle kunne udtage den forlods ved separation eller skilsmisse hvorved pensionen ikke deles. En personlig pension kan karakteriseres ved, at rettighederne er livsbetingede. Dette indebærer for det første, at den berettigede skal være i live ved første ydelses forfaldstid; for det andet skal den løbende udbetaling af ydelserne almindeligvis fortsætte resten af den berettigedes liv. Med kombinationen af disse to forhold vil pensionen anses for at være tidsmæssigt skræddersyet til den berettigede person, idet den berettigede skal lægge hele sit liv i denne ordning, før han/hun modtager pensionsydelserne. Det kan konkluderes heraf, at betingelsen for en forlods udtagelse af pensionsrettigheden i henhold til RVL 15, stk. 2, betinger tre forhold: 1. At ordningen er livsbetinget 2. At den er med løbende udbetalinger 3. Og at den tjener til alderdomsforsørgelse (Lund-Andersen m.fl., 2003: ). Det er ovenfor blevet nævnt, at pensionsordninger med livsbetingede, periodiske ydelser til udbetaling i pensionsalderen efter gældende ret ikke hører under formuefællesskabet. Modsat forholder det sig med egenpensionsordninger i form af kapital- eller rateforsikringer eller rateopsparingsordninger i pengeinstitutter (Lund-Andersen m.fl., 2003:528), for disse pensionsordninger anses ikke for værende tilstrækkeligt personlige. Der skelnes i princippet mellem de to typer pensionsordninger, som således er afgørende for, om pensionen indgår i ligedelingen: Egenpensioner kan siges at være på lige fod med økonomiske goder som opsparing i hus, obligationer, etc. og indgår derfor i formuefællesskabet hvorimod førstnævnte pensioner betragtes som et økonomisk gode, 24

29 der skal sikre en persons alderdomsforsørgelse og er derfor at betragte som en rettighed af personlig art (Lund-Andersen m.fl., 2003:528) Enkepensionsrettigheder Ud over de generelle regler for pensionsdeling er mandens pensionsordning relevant ved skilsmisse, hvis den er omfattet af enkepensionsloven af 1941 (EPL), fordi der så skal tages stilling til ved skilsmisse, om hustruen skal bevare retten til enkepension, således at hun får enkepension, hvis hendes fraskilte mand dør før hende (Lund-Andersen m.fl., 2003:245). Retten til enkepension berøres ikke ved separation, jf. EPL 1, stk. 2 (Lund- Andersen m.fl., 2003:248). For at pensionen er omfattet af EPL, gælder der for det første, at manden som led i sit tjenesteforhold (ansættelsesvilkår) skal være tjenestemand eller være sikret en enkepensionsordning, der er omfattet af loven, jf. 1, stk. 1 (Lund-Andersen m.fl., 2003:245). Den pensionsordning, som mænd kan være sikret i deres ansættelsesvilkår, skal for det andet være kollektiv, før den er omfattet af loven, dvs. ordningen skal være knyttet til hovedpensionsordningen, således at pensionsbidragets størrelse og erlæggelse er uafhængigt af, om den ansatte er gift eller ej (Lund-Andersen m.fl., 2003:249). For det tredje er det kun kvinder, der har mulighed for at bevare retten til pension efter en tidligere ægtefælle (Lund-Andersen m.fl., 2003:247). Endnu en betingelse for bevarelsen af pensionsretten er, at ægteskabet ved skilsmissen skal have bestået i mindst 5 år, herunder er en eventuel separationstid eventuelt medregnet (Lund-Andersen m.fl., 2003:249). Desuden skal der påhvile manden bidragspligt efter skilsmisse. Hvis bidragspligten er tidsbegrænset, er hustruen kun berettiget til enkepension i samme tidsrum. Det har dog ingen indflydelse på pensionsretten, at bidragspligten eller bidragets størrelse ændres. Derimod kan enken ikke gifte sig igen uden at fortabe retten. Skulle hun derefter skilles igen, genopstår hendes ret heller ikke (Lund-Andersen m.fl., 2003: ). 25

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

Når I skal separeres eller skilles

Når I skal separeres eller skilles Rigsombudsmanden i Grønland Når I skal separeres eller skilles En pjece om separation og skilsmisse Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299)

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012

Læs mere

Nye regler om ægtefælleskifte

Nye regler om ægtefælleskifte Nye regler om ægtefælleskifte af Hans Viggo Godsk Pedersen Det har fra forskellig side været kritiseret, at det var urimeligt dyrt at få gennemført et skifte mellem ægtefæller som et offentligt skifte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

Parcelhusreglen og skilsmisser

Parcelhusreglen og skilsmisser - 1 Parcelhusreglen og skilsmisser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Parcelhuse og ejerlejligheder kan sælges skattefrit, når ejeren eller hans husstand har beboet boligen. Loven siger dog

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter ejendomsværdiskatteloven skal en boligejer betale ejendomsværdiskat af enhver helårsbolig, sommerhus m.v.,

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Behandling af ægtefællers pensionsordninger

Behandling af ægtefællers pensionsordninger Behandling af ægtefællers pensionsordninger på skifte af Hans Viggo Godsk Pedersen Ægtefællepensioners behandling på skifte var indtil vedtagelse af lov nr. 483 af 7. juni 2006 reguleret i domspraksis

Læs mere

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst. Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst. Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner Din pension, min pension eller vores fælles pension? Opsparing til pension opfattes ofte

Læs mere

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed Separation og skilsmisse I enighed eller uenighed Indhold Nogle ord om denne folder Når I skal gå fra hinanden 5 Bodeling 13 Skrifteretten 21 6 Særeje 13 Princippet i formuefællesskabet 13 Aktiver og passiver

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. Til lovforslag nr. L 193 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. maj 2011 Forslag til Lov om ægtefælleskifte m.v. Kapitel 1 Skifterettens kompetence Saglig kompetence

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen. Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en

Læs mere

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente... Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

En komparativ analyse af den legale arveret i Danmark og England

En komparativ analyse af den legale arveret i Danmark og England En komparativ analyse af den legale arveret i Danmark og England Af: Tina Bech Svoldgaard (283596) Studium: Cand.ling.merc. engelsk med profil i translatør og tolk Vejleder: Sandro Nielsen Aarhus Universitet,

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Sådan sikrer I hinanden SKILSMISSE BOLIG 12 PENSION ARV VIRKSOMHED sider Vi sikrer hinanden dårligt 9 ud af ti danske par har ikke taget stilling til,

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2010-11 Fremsat den 15. april 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ægtefælleskifte m.v. Kapitel 1 Skifterettens kompetence Saglig kompetence 1. Skifteretten

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene.

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. FRI PROCES Hvad er fri proces? Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. Hos fører vi mange retssager, hvor klienten har

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. 2010/1 LSF 193 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2010-710-0038 Fremsat den 15. april 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

StK:Forsvar. Populærudgave. af Civilarbejderloven DEN OFFENTLIGE GRUPPE

StK:Forsvar. Populærudgave. af Civilarbejderloven DEN OFFENTLIGE GRUPPE StK:Forsvar Populærudgave af Civilarbejderloven 2003 DEN OFFENTLIGE GRUPPE FORORD I 1996 udgav STK:Forsvar en populærudgave af Civilarbejderloven som på ingen måde erstattede lovteksterne i Civilarbejderloven

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

Familiens juridiske håndbog

Familiens juridiske håndbog Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

Konefinten hvad er det?

Konefinten hvad er det? - 1 Konefinten hvad er det? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I dagspressen har der i forbindelse med Roskilde Bank været omtalt en transaktion benævnt konefinten, hvorefter ledelsen, der

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning LBK nr 38 af 15/01/2007 (Gældende) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 5 a Kapitel 6 Senere ændringer til forskriften Oversigt

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 Sag 1/2016 A (advokat Gert Drews) mod X Holding ApS (advokat Christian Riewe) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Sønderborg

Læs mere