NORDISK VELFÆRDSCENTER KØBENHAVN MAJ 2013

Transkript

1 NORDISK VELFÆRDSCENTER KØBENHAVN MAJ 2013

2 PRÆSENTATION MØDREHJÆLPEN Ulla Krogager, rådgivningschef, Mødrehjælpen i Aarhus Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Mødrehjælpen yder generel og anonym rådgivning samt vejledning til familier med børn under 18 år, og hvor familien har det svært Mødrehjælpen har specialprogrammer for: Unge gravide og unge mødre Rådgivning ved tvivl om abort Behandlingsprogram for voldsramte kvinder og deres børn Økonomisk og juridisk rådgivning Derudover er der tilknyttet mange frivillige medarbejdere til Mødrehjælpen, som varetager og deltager i: Aktiviteter for brugerne Salg af genbrugsbørnetøj mv Mentorordninger Lektiehjælp m.v. 2

3 FAMILIENS HUS BAGGRUNDEN FOR FAMILIENS HUS I DANMARK Mødrehjælpen har arbejdet for at der oprettes familiehuse i Danmark I bestræbelserne på at udvikle vores organisation og skabe flere og bedre muligheder for især unge mødre i Danmark. Vi undersøgte vore nordiske kollegaers viden og erfaringer omkring familiehuse Mødrehjælpen var interesseret i at indføre ideen, hvor de erfaringer der var opnået med målgruppen blev videregivet 3

4 HVAD GJORDE VI SÅ FOR AT ARBEJDE FOR ET FAMILIENS HUS I DANMARK? Vi udarbejdede et forslag som kombinerede den dokumenterede viden med målgruppen fra Mødrehjælpen med den viden og erfaringer der er omkring tidlig indsats - herunder om forældrerolle og tidlig tilknytning, socialt netværk og handlekompentencer - samt derudover inddrage uddannelses- og beskæftigelsesaspektet. 4

5 HVORFOR DENNE MÅLGRUPPE? Fordi vi ved at over halvdelen af de unge som får børn inden de er 22 år, ikke opnår uddannelse. Fordi målgruppen har en betydelig risiko for at opfostre børn, der selv vil få betydelige vanskeligheder. 5

6 HISTORIK: ANDEL AF MØDRE I BESKÆFTIGELSE 6

7 HISTORIK: ANDEL AF MØDRE MED EN KOMPETENCE- GIVENDE UDDANNELSE 7

8 HISTORIK: ANDEL AF BØRN ANBRAGT UDEN FOR HJEMMET 8

9 HISTORIK: PROCENTANDEL AF BØRN MED STRAFFERETLIG AFGØRELSE INDENFOR GROV VOLD 9

10 FAMILIENS HUS HISTORIK OMKRING BRUGERNE I MØDREHJÆLPENS PROJEKT I GANG Særlige sårbarhedstræk blandt deltagerne i projekt I Gang 76 % har i deres barndom været udsat for gentagne svigt eller tillidsbrud fra voksne 57% er opvokset i hjem, der er brudt af skilsmisse 41 % er opvokset i et hjem præget af vold 33 % er opvokset i et hjem præget af alkohol- eller anden misbrug 25 % har på et tidspunkt i opvæksten været anbragt udenfor hjemmet 31 % har haft eller har egentlige diagnosticerede psykiske lidelser i form af depression, spiseforstyrrelser, angst, fobier og lignende 27% har selv været ude i alvorligt alkohol- eller stofmisbrug 25% har været udsat for alvorlig psykisk eller fysisk vold fra deres barns far 8% har været udsat for eller vidne til incest 25% havde en kommunal børne- eller ungeforanstaltning 10

11 FAMILIENS HUS DOKUMENTATION AF TIDLIG INDSATS FOR UNGE MØDRE Ideen til partnerskabet i Familiens Huse stammer fra et mangeårigt arbejde med unge gravide og mødre i Mødrehjælpen Erfaringer der viser, at det er nødvendigt at arbejde helhedsorienteret, koordineret og i samarbejde med de øvrige aktører i de unges liv - for at opnå varige resultater Siden 2006 har Mødrehjælpen arbejdet manual- og resultatbaseret og har derfor kunnet dokumentere indsatsen Husene har - på baggrund af disse erfaringer - ingen myndighedsrolle for at kunne tiltrække målgruppen 11

12 FAMILIENS HUS: ET PARTNERSKAB Socialstyrelsen Esbjerg Kommune Høje Taastrup Kommune Mødrehjælpen Familiens Hus Rockwoll Fonden (Forsknings evaluering) 12

13 HVORFOR PARTNERSKAB? Fordi partnerskab sikrer at der skabes noget parterne ikke kunne skabe selv. Partnerskaber er kendetegnes ved, at alle bidrager til samarbejde og alle får noget ud af at indgå i samarbejdet. Partnerskabet skal være et formaliseret samarbejde mellem ligeværdige parter. Ved at kombinere partnernes forskellige ressourcer og kompetencer kan vi arbejder sammen for at løse konkrete problemer, udvikle nye processer og aktiviteter for målgruppen 13

14 RESULTATBASERET ARBEJDE Inspireret af Performance Management, men udviklet og tilpasset til en dansk kontekst Formålet er at dokumentere indsatser og resultater med henblik på: At se om det vi gør, virker for brugeren At sikre faglig vidensdeling At sikre fællesskab omkring opgaverne At kunne dokumentere vores indsats At kunne implementere indsatser, der også kan virke i nye og andre sammenhænge 14

15 DE TRE ELEMENTER I RESULTATBASERET ARBEJDE De tre elementer i resultatbaseret arbejde Forandringsteori en fælles ramme for indsatsen som præciserer sammenhæng mellem aktiviteter og resultater, og som er grundlag for manualer for aktiviteter og metoder. Indikatorsystem systematiske målinger, der dokumenterer resultater. Baseret på validerede skalaer for forældrerolle, uddannelsesparathed, netværk m.v. Datamodel analyserer og visualiserer data og sikrer løbende evaluering, læring og tilpasning på alle niveauer. 15

16 INDIKATORSYSTEM STATUSSKEMA 16

17 INDIKATORSYSTEM SPØRGESKEMA SIDE 1 17

18 INDIKATORSYSTEM SPØRGESKEMA SIDE 2 18

19 INDIKATORSYSTEM SPØRGESKEMA SIDE 3 19

20 ORGANISERING AF PARTNERSKAB Styregruppe Daglig leder i hvert hus Huset er brobygger og samarbejder med øvrige kommunale og regionale tilbud - samt andre relevante parter i lokal- og civilsamfund Bestyrelse i hvert hus Partnerskabskontrakt udarbejdet 20

21 PRÆSENTATION FAMILIENS HUS Vibeke Stage, leder af Familiens Hus Esbjerg Vil moderen gerne have et liv med babymos, bleskift og børnepasning til at gå hånd i hånd med studier eller jobplaner, kan vi i Familiens Hus hjælpe på vej. VI TILBYDER Et individuelt tilrettelagt forløb Personlige samtaler og støtte Deltagelse i specialiserede forløb såsom familie og fødselsforberedelse, mødrecafe og forældrecafé Uddannelses- og erhvervsvejledning Virksomhedspraktik og uddannelsespraktik Hverdagsskole (madlavningskursus, håndværkertips, budgetlægning mv.) Åbne arrangementer og foredrag Mentorordning Åben café hver tirsdag fra kl med mulighed for Åben Sundhedspleje og Åben Rådgivning 21

22 MÅLGRUPPEN Unge gravide samt mødre under 26 år FORMÅL MED INDSATSEN At sikre en systematisk og koordineret indsats, så de samlet set støtter op om den situation som de sårbare gravide og mødre befinder sig i Fire mål i fælles forandringsteori Afklaring, start og/eller fastholdelse af uddannelse eller beskæftigelse Styrkelse af mor-barn relation Styrket kompetence til at indgå og fastholde netværk Større evne til at udnytte handlemuligheder i eget liv 22

23 RESULTATBASERET ARBEJDE 23

24 MANUALER Manual nr

25 FAMILIENS HUS HENVISES FRA Jobcenter Jordemoder Sundhedsplejerske Uddannelsesinstitutioner Læger Netværk m.fl. VI ARBEJDER MANUALBASERET Manualerne omfatter - Visitation - Screening - Specialiseret forløb (tilbud om gruppe) - Efterfølges af tilbud om gruppe - Åbent tilbud (tilbud om gruppe) (Job/uddannelse, moderskab, aktuelle kompetencer, netværk m.v.) HANDLEPLAN START måling Tilknyttes koordinator/- kontaktperson Evt. deltagelse i gruppe Civilsamfundet Mentorer/frivillige aktiviteter I gang med uddannelse/arbejde Godt på vej 25

26 Koordination - samarbejde og tværfaglighed Familiens Hus Socialrådgiver/kontaktperson Jordemor Sundhedsplejerske Psykolog Uddannelsesvejleder Frivilligkoordinator Køkken/rengøringspersonale Sekretær Frivillige medarbejdere Tværfaglige møder Netværksmøder Samarbejdsmøder Omverdenen Jobcenter Arbejdspladser Familierådgiver Kommunale foranstaltninger Uddannelsesvejledere Uddannelsesinstitutioner Hospital Sundhedsplejersker Egen læge Psykiatrien Daginstitutioner Statsforvaltningen Retshjælp Boligforeninger, advokater Familien m.fl. 26

27 CASE FORLØBSPLAN DELTAGELSE I FAMILIENS HUS SPECIALISERET FORLØB... #1 27

28 CASE FORLØBSPLAN DELTAGELSE I FAMILIENS HUS SPECIALISERET FORLØB... #2 Netværk Nogle at tale med Kontakt til andre Tale om tanker/følelser Får sympati Får hjælp og støtte Følelse af svigt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Måling 4 Tilfreds med støtte 28

29 CASE FORLØBSPLAN DELTAGELSE I FAMILIENS HUS SPECIALISERET FORLØB... #3 Erhverv/uddannelse Afklaring Motivation Fast arb/udd Usikkert arb/udd 2 Intet arb/udd 1 Tro på arbejde/udd Tro på egne evner Barrierer Ikke råd Ved hvad hun vil Har et mål Kan nå mål Kender egne evner Fastholdelse 1 Fastholdelse 2 Fastholdelse 3 Fastholdelse 4 Måling 1 Måling 2 Måling 3 måling 4 29

30 CASE FORLØBSPLAN DELTAGELSE I FAMILIENS HUS SPECIALISERET FORLØB... #4 Moderskab God rollemodel 1. Håndtere udfordringer 7. Kan løse alle problemer Tilfredshed med forældrerolle 11. Kan hjælpe uroligt barn 10. lever op til egne forventninger 17. Belønning at være mor 13. Føler sig godt hjemme som mor 15. Har alle evner Evne til at håndtere forældrerolle 2. Barn i besværlig alder 3. Når ikke noget i løbet af dagen 5. Egen mor bedre mor 8. Følelse af at gøre det godt 9. Når ingen ting Måling 1 Måling 2 Måling 3 Måling 4 14 Ikke spændende at være mor 16. Anspændt og nervøs 12 Har andre evner end som mor 30

31 CASE FORLØBSPLAN DELTAGELSE I FAMILIENS HUS SPECIALISERET FORLØB... #5 Handlekompetencer Forfølger mål 6. Har lært af erfaringer 7. Har opnået det jeg vil 8. Opnår de ting, jeg vil 1. Kan altid løse problem 3. Kan se mulige løsninger 4. Kan opnå vigtige ting Måling 1 Måling 2 Måling 3 Måling 4 5. Bliver ved med finde løsning 31

32 RESULTATBASERET ARBEJDE 32

33 RESULTATER

34 INTEGREREDE JOURNAL OG RESULTATLISTE Integrerede journal og resultatlister, der kobler journalnoter, handleplan og resultater. Det skal sikre realtime data til medarbejdere, så de løbende kan samle op på resultater. Derudover skal det understøtte brugen af resultater i arbejdet ved at gøre dem let tilgængelige og binde dem op på formuleringen af konkrete handlestrategier i journalen og handleplanen. RUTINEN ER Den ansvarlige socialrådgiver samler op på brugerens resultater sammen med gruppe/socialrådgiver teamet. Opsamlende bemærkninger skrives i journalen, og det bruges som afsæt for revision af handleplanen sammen med brugeren. Hvis udviklingen er bekymrende eller har læringspotentiale, har socialrådgiveren ansvar for at fremlægge det til det tværfaglige teammøde. DET BAKKER OP OM LÆRING VED AT SKABE Struktureret opsamling på den enkelte bruger Tværfaglig diskussion om brugernes udvikling Identifikation af opmærksomhedspunkter og formulering af konkrete strategier.

35 RESULTATER - TEAMNIVEAU Kommentarer fra dokumentation: Hvilke udsving er blevet diskuteret: Hvad er årsagen til udsvinget, kan der være tale om idealisering, eksterne faktorer eller skyldes det interne problematikker i gruppen/indsatsen: Er der udformet konkrete handlestrategier for de enkelte udsving såvel som generelle problemer: 35 Er der nogle positive udviklinger, der kan læres fra: Andet:

36 RESULTATER - LEDELSESNIVEAU Kommentarer fra dokumentation: Beskriv udslag og vurder årsager: De samlede resultater for året viser at mellem 69 og 87% af brugeren oplever progression på de forskellige mål, hvor især arbejdsmarkedstilknytning og moderskab ligger højt med omkring 80% progression. Resultaterne viser endvidere at den største effekt sætter ind i den afsluttende fase, og på den faseopdelte styregruppe rapport kan man således se at der ikke alene er flest som oplever fremgang i afslutningsfasen men også at det er her at de oplever det største skridt frem. Den faseopdelte styregrupperapport viste dog også at der gennem hele året har været en tendens til at brugerne ligger under gennemsnittet på job/uddannelse i 2 og 3 fase, hvilket kan få indflydelse på de videre resultater. Beskriv udviklinger, der kan læres fra: Resultaterne indikerer at den største effekt kommer i afslutningsfasen. For at identificere årsagerne til det bliver der sat fokus på at få beskrevet den faglige indsats i afslutningsfasen, samtidigt med at der bibeholdes et kritisk fokus på om det kan skyldes andre omstændigheder som fx at det er sammenfaldende med afslutning på barslen gennem sammenligning af fastholdelsesprocenten med kontrolgrupper. Beskriv strategier for at håndtere problemer eller skabe læring: Indsatsen i afslutningsfasen bliver beskrevet og eventuelle årsager undersøgt, således at det kan generere læring til andre projekter. I forbindelse med årsrapporterne bliver der endvidere set nærmere på effekten af afslutningsforløb i alle projekter. I begge afdelinger bliver der desuden sat ind ift. afklaring og motivation for de grupper, der ligger lavt på 2 og 3 måling, og der bliver lavet et notat til næste styregruppemøde, der undersøger 1)den gennemsnitlige udvikling på job/udd.; 2) årets tendens i forhold til job/udd. og 3) mulige forklaringer ift. brugergruppen, organisatoriske og/eller metodiske ændringer. 36

37 BRUGERPROFIL I MØDREHJÆLPENS PROJEKT I GANG Brugerne er i gennemsnit 20,7 år, de er samboende eller enlige og bor i en lejet bolig, når de starter i projektet. Brugerne har typisk ingen uddannelse udover folkeskolen, og er udenfor arbejdsmarkedet. Brugerne er overvejende etnisk danske, deres forældre har typisk ingen eller en lærlinge-/elevuddannelse, 12% har været anbragt i pleje eller på institution. Brugerne henvender sig omkring netværk, graviditet og job/uddannelse. De henvender sig fordi tilbuddet ikke findes i det offentlige, og langt de fleste er henvist fra sundhedsplejerske eller jordemoder. 37 OPGJORT PR. 31. DECEMBER 2012

38 DATASLANGEN Bestyrelse Halvårlige rapporter til bestyrelsen, der viser projektets samlede resultater. Chefgruppe Kvartalvise rapporter til chefgruppen, der viser årets samlede resultater opdelt på kvartaler Styregruppe Kvartalvise rapporter til styregruppen, der viser kvartalets resultater opdelt på faser. Tværfaglige team Månedlige teamrapporter, der viser brugernes fremdrift opdelt på de enkelte grupper. Medarbejder Integrerede journaler og resultatlister, der viser brugerens resultater på de enkelte mål. 38

39 ERFARINGER MED RESULTATBASERET ARBEJDE Det kræver ledelsessystemer, der understøtter involvering og læring på alle niveauer i organisationen. Det kræver kontinuerlig involvering af de faglige medarbejdere i udvikling af mål, indikatorer, manualer mv. for at sikre ejerskab og fælles forståelse. Modellen skal implementeres og integreres i organisationen ikke kun i projekter. IT-understøttelse er et must men behøver ikke at være stort og forkromet et excel-ark kan være ganske glimrende. Kræver monitorering og systematiske udtræk. 39

40 ANBEFALING Der er behov for en central enhed, som kan sikre viden og fælles sprog og standarder for dokumentation, kvalitet, virkninger, effekter osv. En enhed som kan skabe grundlag for nødvendig benchmarking og læring på tværs af organisationer og sektorer og offentlige og private/frivillige organisationer. 40

41 ANDRE RESULTATER Der har været megen politisk bevågenhed omkring vores målgruppe. I øjeblikket forhandles der i Folketinget om en ny Kontanthjælps-reform i Danmark - hvor blandt andet erfaringerne omkring de unge, gravide og mødre har betydet at der er indføjet nogle særlige forslag i reformen blandt andet: Pligt til at yde uddannelsesvejledning i barselsperioden Ret til ekstra støtte herunder studiestartskoordinatorer Studiestartspakker til relevante udgifter ved overgang fra kontanthjælp til uddannelse Etablering af lokale studiestartsnetværk Ingen SU-huller betyder mulighed for at søge om en behovsbestemt hjælp til uddannelse 41

42 SPØRGSMÅL