Kom godt i gang med DAP Ledelse
|
|
- Svend Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kom godt i gang med DAP Ledelse DAP Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner gladsaxe.dk Personlige og sociale kompetencer Udvikle sproget og kommunikative færdigheder Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om natur Det praktisk musiske Krop og bevægelse DAP-projekt
2 Kom godt igang med DAP Ledelse (DAP Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner) Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Daginstitutioner April 2007 DAP-projektet er igangsat af børne- og undervisningsudvalget med baggrund i Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe Kommune (den kommunale pædagogiske læreplan). Udarbejdet af Ekstern konsulent Karin Vilien og Pædagogisk konsulent Niels Erslev i samarbejde med DAP1 institutionerne i Gladsaxe ( ) Foto: Tom Krieger Layout: Grafia Tryk: Gladsaxe Kommune Uddrag kan kopieres med tydelig kildeangivelse Børne- og Kulturforvaltningen Daginstitutioner Pædagogisk konsulent Niels Erslev Tlf E-post bkfner@gladsaxe.dk gladsaxe.dk
3 Kom godt igang med DAP Ledelse (DAP - Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner) DAP Dokumentation af Pædagogiske læreplaner Hæftet kom godt i gang med DAP2 ledelse bygger på erfaringer og resultater fra et eksperimentarium i fem institutioner (DAP ), som har medvirket til at udvikle de metoder, organisationsformer og pædagogiske læringsmål, som DAP projektet indeholder. Introduktionshæftet indeholder en række beskrivelser af primært ledelsesmæssige opgaver og processer, der tilsammen kan udfolde DAP projektet. I sammenhæng med dette tilrettelægges konsultationer og coaching både i forhold til det børnepædagogiske og voksenpædagogiske arbejde, og organisatorisk og pædagogisk ledelse. Der er også udarbejdet et tilsvarende hæfte målrettet pædagoger m.fl. Indledning Indholdet i hæftet retter sig mod ledelsen af daginstitutionen, som skal i gang med at arbejde med DAP. Det er pædagogerne i samarbejde med de pædagogiske medhjælpere, der skal lede og gennemføre de pædagogiske processer med børnene. Det er ledelsen, der gennem ledelse af de voksenpædagogiske processer, rammesætning af struktur og organisation af hverdagen og ved at udvikle og skabe rum for refleksion og tid til planlægning og feedback processer, kan gøre arbejdet med DAP muligt. Dette sker bl.a. gennem udfoldelse af en projekt- og teambaseret organisation. Indholdet i hæftet peger på de centrale opgaver, som indgår i arbejdet med DAP. DAP projektet hviler på en række antagelser om ledelse og pædagogik, som kan introduceres på følgende måde: DAP projektet handler om Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner og de ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer det er at skabe en bevægelse henimod en pædagogik, der hviler på en forståelse, hvor barnet ses som en ligeværdig partner i forhold til de voksne/pædagogerne. Hvor ledelse, pædagoger og medhjælpere har en udviklet evne til at lytte til børnene og respektere deres forslag, ideer og direkte inddrage børn, som deltagere i planlægning, udførelse, dokumentation Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 3
4 og vurdering af dagtilbudets levede liv og pædagogiske praksis DAP projektet, forstår ledelse som kulturskabende og kulturbærende. Udøvelse af ledelse er grundlaget for institutionens måde at leve, lære og fungere på. Værdien af at udvikle leg og læring i en målorienteret praksis og at det sociale liv bygger på en anerkendende grundholdning vil i sidste ende bero på ledelsens måde at udøve ledelse. En styrkelse af ledelsens muligheder for at udtrykke en værdsættende grundholdning, at motivere gennem teamarbejde i det åbne samarbejde, delegation og en tydelig organisation vil kunne vitalisere den meningsfuldhed, der får og har betydning for forandringers succes. Læring, som vi i arbejdet med læring i daginstitutionerne med tiden er kommet til at opfatte begrebet, er ikke kun en lineær proces; - en progression gennem forudsigelige stadier hen imod et forudbestemt resultat. I den målorienterede praksis, vi taler om, er der også tale om noget, der opbygges gennem fremskridt, stilstand, tilbageskridt og kan gå i forskellige retninger og føre hen til nye, uventede og lærerige steder. Det er en proces, som indebærer opbygning, afprøvning, og rekonstruktion af teorier og metoder, som er vore fortolkningsmodeller af verden omkring os. Der er tale om en gruppeproces: Det enkelte barn, pædagogen, eller lederen næres af andres hypoteser og teorier, der udfordrer egne ideer og teorier om virkeligheden. Begrebet projekt og det, vi kalder projektarbejde i børnehøjde, kan definere denne komplekse sammenhæng, som indebærer en konstant dialog mellem børn og pædagoger og mellem pædagogerne/medarbejderne og ledelsen. Ordet projekt fremkalder ideen om en kreativ, levende og dynamisk proces, der omfatter den usikkerhed og de chancer, som altid opstår i forholdet til andre. Projektarbejdet kan gro i mange retninger og indebærer åbenheden over for de uforudsigelige resultater af både børns og pædagogernes udforskning og undersøgelse. Dette skal ledes i en pædagogisk praksis, hvor ledelsen og den enkelte pædagog får udviklet de bedste muligheder for at skabe en pædagogik, hvori børn føler sig trygge og sikre. En sammenhæng, hvor velvære er det dominerende træk, og der lyttes på mange niveauer. En sammenhæng med organisatoriske rammer, der gør det muligt, at opstille hypoteser om, og tegn på de forskellige lærings- og udviklingsmuligheder, det daglige liv og et projekt indebærer. Noget, der er tæt forbundet med at lytte, observere, dokumentere og fortolke. Igennem dette arbejde og de fælles pædagogiske metoder f.eks. fokusbarn og porteføljemetoden hjælper ledelse, pædagoger og pædagogiske medhjælpere det enkelte barn og børnefællesskabet med at lære, hvorved deres naturlige tilbøjelighed til at indgå i relationer til andre, og den deraf følgende medkonstruktion af viden, bliver understøttet. 4 DAP-projekt
5 Vi taler netop om læreplaner som kontekstuelle læreplaner for at indflette den idé, at læreplanens praksis bestemmes af dialogen om mål og indholdet i det pædagogiske arbejde mellem børnene, forældrene, pædagogerne, ledelsen og det omgivende miljø. Hensigten er, at børn og pædagoger dokumenterer deres daglige aktiviteter og indholdet på flere måder. Læringen synliggøres gennem åbne metoder og gøres til genstand for dialog, begrundelse, argumentation, fortolkning også af børn, forældre og andre, der ønsker at deltage. Pædagogisk dokumentation forstået som studier, refleksion og udforskning handler om gennem dialog at forstå læring og skabe ny viden, mere end at måle og tjekke af. Udvikling af en i praksis håndterbar pædagogisk ledelse vil bygge på en systemisk og pædagogisk tænkning, der tager afsæt i en grundlæggende forståelse af, at verden ikke kan erkendes objektivt, at den enkeltes virkelighedsforståelse er udtryk for en subjektiv og socialt konstrueret virkelighed. Dette skal ses i sammenhæng med primært at identificere de aspekter af ledelse og pædagogisk arbejde, der fremmer de positive værdier for børns og forældres trivsel i daginstitutionen. Det gælder derfor om, at en ledelse forvalter institutionens tid og resurser gennem en balance mellem tid til at udforske pædagogisk praksis, bl.a. gennem organisering af arbejdet med en tydelig voksenpædagogisk praksis og samtidig at kunne håndtere de unødige belastninger af ledelse og medarbejdere i hverdagens daglige drift Et nøgleudsagn bliver: At udvikle en pædagogisk virksomhed, hvor pædagogik er artikuleret i et barnesyn og læringssyn og begrundet i didaktisk tænkning, der er styrende, når daginstitutionens ledelse og medarbejdere udvikler og skaber institutionens struktur, organisation og arbejdsplaner Hvad er DAP? Projektet er udviklet på baggrund af: En beslutning i BUU (Børne- og undervisningsudvalget i Gladsaxe Kommune) med henblik på at udfolde den nuværende kommunale målsætning (læreplan), således at den matcher forventningerne i loven. Målsætning for Daginstitution og dagpleje i Gladsaxe (den kommunale læreplan) i et ønske om at udvikle en, i praksis håndterbar, børneobservationsmetode, der bygger på et resurse- og værdisyn, og det barne- og læringssyn, som ligger bag Gladsaxe Kommunes målsætning. En forventning om, at det pædagogiske arbejde i den enkelte institution er begrundet i didaktisk tænkning i relation til den nødvendige struktur og organisering. Et ønske om at kunne følge det enkelte barns oplevelses-, lære- og erfaringsproces. Et ønske og beslutning om i en voksenpædagogisk praksis i daginstitutionen at udvikle pædagogiske professionskompetencer med vægt på didaktisk planlægnings- og refleksionskompetence. Hvad består den ledelsesmæssige opgave af! Ledelsens hovedopgave er at klargøre over for medarbejderne, inden for hvilke rammer DAP skal udvikles. Det er en væsentlig opgave for ledelsen at forelægge den byrådsbeslutning (og det lovmæssige grundlag), der ligger til grund for DAP for alle medarbejdere, og på den baggrund sætte de processer i gang, som er forudsætningen for, at pædagogerne kan komme til at arbejde med indholdet i DAP. Opgaven kan opdeles i en række underpunkter, som hver for sig bliver kort beskrevet med henvisninger til materialer og redskaber, som kan være med til at kvalificere ledelsen og medarbejderne til opgaven, og til inden for et års tid at komme i gang med at arbejde med DAP. Lov om Pædagogiske læreplaner (Lov 224 af 31. marts om ændring af lov om social service), hvori det forventes, at den enkelte institution kan opstille/udarbejde og begrunde konkrete læringsmål inden for hvert af de seks temaer, dels for alderen 1/2-2 år og gruppen 3-6 år. Følgende punkter bliver introduceret: Arbejdet med leg og læring i målorienteret praksis på baggrund af et anerkendende barnesyn. Udvikling af en struktur og organisation (projekt- og teambaseret), som kan rumme arbejdet med målorienteret praksis. Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 5
6 Fokusbarn, arbejdsform og metode. Barnets portfolio i sammenhæng med fokusbarn. Pædagogisk planlægning i en projektorganiseret hverdag projektarbejde i børnehøjde voksenpædagogisk praksis. Udvikling og opbygning af teamarbejde i en team- og projektorganisation. Milepæle i arbejdet med udvikling af DAP. Materialer og redskaber til støtte for arbejdet med DAP. Arbejdet med målorienteret praksis At arbejde med en målorienteret praksis er begrundet i en opfattelse af barnet som aktivt lærende, medbestemmende i forhold til livet i institutionen. Arbejdet skal bygge på et anerkendende barnesyn, hvor der tages udgangspunkt i barnets styrkesider, som de kan observeres, når barnet er aktivt deltagende i de pædagogiske processer, som er integrerede i det daglige liv i institutionen. Arbejdet med udvalgte mål I forbindelse med udvikling af DAP er der udviklet målformulering under hver af de seks kompetenceområder. Målene er formuleret som støtte til det pædagogiske planlægningsarbejde. Målene er politisk besluttede og skal forstås som udviklingsmål. Der findes målbeskrivelser for vuggestue/dagplejebørn ½ - 3 år og børnehavebørn 3-6 år. Arbejdet med fokusbarnmetoden Fokusbarn-metoden og det tilknyttede skema knytter sig til det enkelte barns læring og udvikling. Til skemaet er udarbejdet en metodebeskrivelse, som sætter pædagogen på sporet af den tænkning, der ligger bag de notater (kort fortalt historie), der skal gøres om det enkelte barn konkret som noget nyt, barnet gør denne dag. Den viden, pædagogen får, ved at notere observationer af det enkelte barn og fastholde det på fokusbarnskemaet, skal bl.a. bruges i relation til den generelle planlægning af de fælles pædagogiske projekter og i de udviklingssamtaler, der skal gennemføres sammen med forældrene ved overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave og ved overgang fra børnehave til skole. I arbejdet med udvikling af DAP skal der løbende arbejdes med pædagogernes fælles forståelse af hvilken type mål, der er tale om, når der arbejdes i en målorienteret praksis. Mål, som de er formuleret i DAP-projektet skal forstås som udviklingsmål eller forestillinger om en ønsket tilstand. Det er mål, som barnet leger, arbejder, lærer og udvikler sig henimod, og som er integreret i selve den pædagogiske proces. Målet skal forstås som en fremtidig forestilling om, hvad vi ønsker, barnet skal være i stand til, hvad der kunne være tegn på, at det indtræffer, og som det kan ses i praksis. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om standardiserede mål, som kan trænes enkeltvis. Var det tilfældet, ville det komplekse og mangfoldige tabes af syne. Dette betyder bl.a., at den pædagogiske dokumentation i høj grad vil have sit fokus på de pædagogiske processer altså relationerne og måden pædagogikken er tilrettelagt på, dens indhold og form. Der skal dog sideløbende arbejdes med resultater, som børnene kan identificere sig med. Viden om det enkelte barn skal inddrages i og understøtte planlægningen af temaer og børneprojekter, således at der bliver arbejdet ud fra det, det enkelte barn kan og henimod det, barnet skal lære og udvikle. Pædagogerne skal hver dag observere minimum et barn ud fra fokusbarnmetoden. Observationen af barnet sker samtidig med, at pædagogen er sammen med barnet i en daglig naturlig situation (se metodebeskrivelsen). Når børnene leger sammen med andre børn, eller arbejder i en projektgruppe, så skrives observationen ned. Observationen kan foregå, når pædagogen er deltager, eller når der er tale om mere direkte observation. Til fokusbarnskemaet er der udarbejdet en metodebeskrivelse, og det er en forudsætning for at kunne arbejde med fokusbarnskemaet, at metodebeskrivelse løbende læses og drøftes med kolleger for at være sikker på at holde retning og hele tiden at få alle nuancer med. Viden om det enkelte barn fra fokusbarnskemaet inddrages i planlægning af de pædagogiske processer. For at kunne anvende observationerne på fokusbarnskemaet til planlægning af processerne er det anbefalet, at hoved- 6 DAP-projekt
7 parten af observationerne gennemføres i projektsammenhæng. Det vil sige, at det er den samme pædagog, som over en længere periode arbejder og samarbejder med de samme børn i et projekt. I projekterne er målene inden for de enkelte kompetencer fastlagt, således at pædagogen kan observere barnet i forhold til den kompetence, som er i fokus lige nu. At hver pædagog har sine fokusbørn betyder samtidig, at alle fokusbørn den pågældende dag er et anliggende for alle voksne såvel pædagoger, som pædagogiske medhjælpere. I praksis betyder det, at hvis en pædagog er fraværende en dag, må en anden pædagog observere og skrive observationen ned på fokusbarnskemaet Portfolio I forbindelse med indsamling af børnenes arbejder til portfolioen er der udarbejdet en metodebeskrivelse. Der skal indsamles konkrete eksempler på fokusbarnets arbejde i forbindelse med barnets arbejde med temaer og i lege (minimum når barnet er fokusbarn). Indholdet i portfolioen knytter sig til det enkelte barns individuelle arbejde med materialer og legetøj. Den viden, pædagogen får gennem indsamling og analyse af arbejderne, skal inddrages i planlægningen af de fællesprocesser, barnet indgår i. Derved får barnet mulighed for at fortsætte med det, det kan og får samtidig mulighed for at udvikle sine færdigheder. Projektarbejde, værkstedsarbejde og dagligt liv med børn i institutionen Et grundelement i arbejdet med dokumentation af pædagogiske læreplaner er projektarbejde i børnehøjde. Gennem et tilrettelagt pædagogisk arbejde med børnene i projekter skal børnene have mulighed for at få indflydelse på egen læring og udvikling, i nært samarbejde og samvirke med pædagoger og pædagogiske medhjælpere. For at støtte de planlagte processer og uden at fratage børnene medindflydelse er der udarbejdet et planlægningsmateriale (didaktiske redskaber). Planlægningsmaterialet skal støtte pædagogerne i deres planlægningsarbejde, så det målorienterede arbejde fastholdes, uden at anerkendelse af det enkelte barn og dets medbestemmelse tabes af syne. Planlægningsmaterialet retter sig mod de fælles projekter og peger på, hvordan viden om det enkelte barn fra fokusbarnskemaet og portfoliomaterialet kan indgå i fælles projekter. Struktur og organisation Der skal udvikles en struktur, og arbejdet skal organiseres på en måde, som giver medarbejderne mulighed for at arbejde uforstyrret med børnene og være systematisk sammen med deres fokusbarn/børn i længerevarende pædagogisk processer. Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 7
8 Den enkelte pædagog skal i samarbejde med sit team have tid til planlægning, refleksion og dokumentation. Og samtidig skal f.eks. vuggestueteamet eller børnehavetemaet løse de fælles opgaver og delprojekter. Det betyder, at der skal udvikles en mødestruktur for teammøder, og andre mødesammenhænge, samt mødeplan/arbejdsplan, der er fleksibel nok til at kunne opfange ad hoc møder og samtidig have en tilpas fast struktur, så medarbejderne ved, hvornår de har tid til de opgaver, som det at arbejde med DAP nødvendiggør. At holde DAP på sporet forudsætter, at der udvikles en tydelig ramme for feedback procedurer og teamcoaching mellem ledelsen og de enkelte pædagoger og medarbejderteams, så der løbende arbejdes med indholdet i udviklingen af DAP. Alt dette peger på en tydelig grundstruktur for dagen, ugen og året, som ikke kan ændres fra dag til dag eller uge til uge dette vil blive udfoldet, når projektet bliver igangsat da en sådan projekt- og teambaseret organisation har vist sig at kunne vitalisere det pædagogiske udviklingsarbejde, DAP indeholder og blive implementeret som institutionens organisatoriske praksis. det barne- og læringssyn, som Gladsaxe Kommunes læreplaner hviler på. Det er planlægningen af de pædagogiske processer, som medvirker til, at der arbejdes målorienteret med børns leg og udvikling. Indførelse af en voksenpædagogisk praksis, der understøtter didaktisk planlægning er en central del af arbejdet med DAP. Der er udarbejdet materialer til støtte for arbejdet med pædagogisk planlægning. I denne sammenhæng kan en række centrale styrings- og ledelsesopgaver skitseres: Det er en ledelsesopgave at understøtte et aktivt studiemiljø i institutionen, således at opgavernes indhold og metode f.eks. planlægning, fokusbarn og portfolio gennem studier af teori og metode holdes levende og dynamiske. at sikre, at der hele tiden er opmærksomhed på og arbejdes med de tre læringsrum i en voksenpædagogisk praksis: Uddannelse projekt refleksion. herigennem at understøtte den voksenpædagogiske praksis. Pædagogisk planlægning For at pædagogerne kan komme til at arbejde med planlægningen af de målorienterede processer forudsætter det, at de arbejder didaktisk og i overensstemmelse med at de pædagogiske processer bliver løbende dokumenteret, idet dokumentation her forstås som udviklingens motor. 8 DAP-projekt
9 der skal afsættes tid og støtte til, at pædagogerne kan komme til at dokumentere, og dokumentationen skal til stadighed reflekteres, så den bliver aktiv i forhold til udvikling af læreplanerne, både i forhold til det enkelte barn og processerne i børnegruppen. rum og indretning skal justeres, så det understøtter de pædagogiske processer. der skal være voksen-arbejdspladser til rådighed. Teambaseret organisatorisk grundmodel En gruppe kan defineres som nogle mennesker mellem hvilke, der eksisterer visse dynamiske relationer med en vis tilknytning i en sammenhæng, hvor der bliver udviklet et fælles sæt normer, og hvor gruppemedlemmerne foretager en mere eller mindre bevidst rollefordeling af gruppens arbejde rettet mod et eller flere mål. Teamarbejdet er i forlængelse af dette en proces med det præcise mål for øje, at flere personer (teamet) koordinerer deres indsats for at nå et fælles mål de er nogenlunde enige om. At blive et team vil forudsætte de involveredes accept af medlemskabet, overblik over resurser i forhold til opgaverne, at det udvikler en god kommunikation, som basis for en god balance mellem egne og andres behov, ud fra nogenlunde samme forståelse af mål med arbejdet. Erfaringerne fra de fem DAP1 institutioner bekræfter også, at en grundorganisation med teamorganisering af medarbejderne i et vuggestueteam og et børnehaveteam, både kan understøtte udviklingen af den særlige vuggestuepædagogik og børnehavepædagogik. Teambaseret arbejde ser også ud til at øge fleksibilitet og råderummet så planlagt projektarbejde med en gruppe børn ikke bliver så sårbar overfor unødige driftsproblemer som f.eks. fravær blandt medarbejderne. Gennem teamorganisering kan der grundlæggende arbejdes med mindre børnegrupper, når de er i projekt, samtidig med at de børn som ikke er i projekt kan være med i f.eks. værkstedsprocesser. Når medarbejderne er organiseret i teams udgør disse samtidig en enhed, som er et aktivt grundlag for ledelsens voksenpædagogiske praksis - læring og udvikling på voksen plan. Teamarbejdet muliggør, gennem et personalefællesskab om planlægning, gennemførelse, dokumentation og vurdering af den pædagogiske praksis, kreative synergi-effekter med faglig og personlig inspiration til følge. Teamtanken rummer samtidig en dialektik, som ledelsen skal være opmærksomme på en balance mellem en ønsket åben samarbejdskultur og en påtvungen kollegialitet. En dialektik, som ledelsesmæssigt hele tiden er en krævende opgave, hvor den enkelte medarbejder er i ledelsens fokus en samtalekultur, der bygger på faglig tyngde, pædagogisk intuition og fortløbende refleksioner over praksis. Milepæle og mål som sættes af det enkelte team Udvikling af et team forudsætter som ovenfor beskrevet, at teamet sætter sig mål for deres eget arbejde og udvikling. Når medarbejdere deltager i et komplekst udviklingsarbejde som f.eks. det at udvikle DAP i institutionen, er det helt nødvendigt, at teamet finder frem til: Hvordan bliver vi et team Arbejdet med målorienteret praksis, at være sammen med en bestemt gruppe børn i et langvarigt projektarbejde, og løbende reflektere med sine kolleger og med ledelsen begrunder bl.a. organiseringen af medarbejderne i teams. Fordi teamarbejdet til forskel fra f.eks. stuegruppen rummer et mere tydeligt element af opgaveorientering, nemlig mål, processer og fælles metoder foruden aktiviteter i forhold til børnepædagogiske arbejde og en relationsorientering, som mål og aktiviteter i forhold til det voksenpædagogiske arbejde og voksenkulturen i institutionen Hvad er det, vi som team allerede kan og gør. Hvor skal vi starte, og hvor meget af udviklingen har vi som det team, vi er forudsætninger for selv at kunne gennemføre. Hvad har vi brug for støtte til, og hvor hurtigt kan vi gå frem, når vi vurderer vores egen indsats i forhold til institutionens planlægning/milepæle. Har vi brug for en teamkoordinator? Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 9
10 Den udvikling er ledelsen nødt til at gå meget aktivt ind i, fordi teamorganisering ikke tidligere har været grundlaget for arbejdet i en institution. Der udarbejdes status efter første forløb. Bilag: Milepæle for arbejdet med DAP i det første år 1. fase Forberedelses og planlægningsfase Den fælles projektorganisation skal etableres DAP2 arbejdsgruppe, mentorordning med DAP1 lederne og ledelsessupervision skal etableres. Der skal etableres en projektgruppe i hver institution, som også udgør institutionens styregruppe i forhold til udvikling af DAP. Ledelse og projektgruppe skal skabe sig et overblik over opgavens indhold og omfang. Dette sker bl.a. gennem udarbejdelsen af institutionens egen projektbeskrivelse/plan. Ledelsen skal, i samvirke med projektgruppen, vurdere hvilken faglig viden hos medarbejderne, der evt. skal opkvalificeres. Projektgruppen er med til at styre diskussion af de forandringer og dermed de strategier, der skal til for at sikre, at pædagogerne kan være sammen med deres fokusbarn/børn i nært og uforstyrret samarbejde hver dag. Projektgruppens medlemmer begynder under supervision af lederen at øve sig og udfylde fokusbarnskemaet og indsamle materialer til portfolioen. Læringsmålene præsenteres og indarbejdes fortløbende i arbejdet. Flere forskellige strukturforslag fra de fem DAP 1 institutioner ligger på Fokus. Forskellige forslag til mødeformer og mødestrukturer kan efterspores i de enkelte DAP 1 institutioner. Fokusbarn og portfolio skema og vejledninger foreligger som et hæfte (efter 2007, indtil da ligger de som A4 bilag på Fokus). 2. fase Projektperioden Den nye grundlæggende struktur/organisation træder i kraft over nat. Alle pædagoger arbejder med fokusbarnskema og portfolio. Der aftales feedback mellem leder og pædagoger, hver uge i de første to måneder. Alle fællesmøder skal have et indhold, som støtter den fortsatte fastholdelse af den nye struktur, og øvelserne med fokusbarnskema og portfolio. Afprøve og vurdere om de nye mødeformer giver tid til planlægning, refleksion og feedback processer. Nødvendig fælles opkvalificering af pædagogisk teori skal igangsættes, herunder et nøje studie af de metodiske vejledninger. Den nye struktur/organisation planlægges i detaljer, og en deadline for start aftales. Projektgruppen orienterer sig om og i vejledningerne til pædagogisk planlægning. Mødestrukturen gennemgås og ændres evt., så det sikres, at der er tid til møder med indhold som planlægning, refleksion, feedback med ledelsen og tid til arbejdet med fokusbarnskemaerne og portfolioen. Der arbejdes igen med orientering til forældre om arbejdsmetoderne og indholdet i ændringerne. Status efter andet forløb. Forældrebestyrelsen skal orienteres en information, som bl.a. tager udgangspunkt i institutionens nuværende årsplanarbejde, som vil blive styrket og understøttet gennem arbejdet i DAP-projektet, og efterfølgende skal alle forældre have information om, hvad ideen med DAP-projekt går ud på ikke mindst metoderne Bilag: Fokusbarn skema og metodisk vejledning til samtlige medarbejdere. 10 DAP-projekt
11 Portfolio og metodiske vejledning til samtlige medarbejdere. Pædagogisk planlægning, skemaer og vejledning. Litteraturliste og artikler (ligger på fokus). 3. fase Projektarbejde i børnehøjde pædagogisk planlægning Ved afslutningen af 2. fase udarbejdes en status, som skal være udgangspunkt for arbejdet med projekter og værksteder, og dermed er hele projektet i gang ud fra de fastsatte mål. Der skal løbende samles data, organisations- og mødestrukturer skal vurderes og evt. justeres, hvis de ikke understøtter arbejdet. Der skal sættes fokus på opkvalificering af medarbejderne i forhold til de problemstillinger, som daglig praksis frembyder i forhold til at arbejde systematisk og dynamisk med leg og læring i en målorienteret praksis. Der arbejdes løbende med feedback i forhold til medarbejderne. Efter ca. et år skrives rapport om forløbet, og hvordan processerne bliver implementeret og fastholdt som daglig arbejdsform. Sommerplaner Sommerplaner indgår som en 4. fase. Ledelsen forbereder sammen med projektgruppen sommerplaner, som tager sit udgangspunkt i samme pædagogiske planlægning, som knytter sig til projektarbejde i børnehøjde. Det vil fremgå af års-semestermodellen, hvornår der skal planlægges. Sommerperioden kan bruges til indsamling af, hvad børnene er interesserede i og optagede af. En viden, som efterfølgende kan bruges som baggrund for planlægning af vinterens temaer/projekter og værksteder. Perspektiver på ledelsesarbejdet Når opgaven bliver beskrevet som ovenfor, fremstår det som en stor omvæltning, I skal i gang med, og det kan man jo med rimelighed heller ikke afvise. Måske er det en god ide at vurdere: Hvor meget af alt dette kan og gør vi allerede? Hvad er vi allerede startet på og godt i gang med? Hvilke af opgaverne forekommer helt nye, og hvilke er de første, der skal i gang? Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 11
12 På hvilken måde er der sammenhæng mellem de øvrige opgaver, som institutionerne skal varetage indad i huset og udad f.eks. til skolen? Hvordan kan vi som ledelse bruge de materialer og redskaber, som er udviklet som støtte til udviklingen? Det er en god ide at vurdere, hvilke af de foreliggende opgaver, ledelsen vurderer, institutionen har mest brug for støtte og vejledning til, for både at begynde og for at gennemføre. For derefter at vurdere hvordan skal/kan den vejledning og støtte, der er mulighed for, bruges. Er det f.eks. bedst at henvende sig til de institutioner, som allerede har været i gang i noget over et år, eller har ledelsen brug for konsulenterne til indføring eller klargøring af præcist definerede opgaver. En gennemgang af materialerne og redskaberne kan være med til at strukturere opgaven så den ikke tager magten fra ledelsen/ projektgruppen. OBS! Det kan være inspirerende at orientere sig dels i DAP1 Institutionerne institutionsprojektplaner som ligger tilgængelige på fokus og dels ved et besøg hos en af disse kontakt en af dem og få aftalt en lille rundtur og ledersnak om DAP. 12 DAP-projekt
13 Litteraturliste DAP juni 2006 Litteraturlisten er opdelt i en obligatorisk liste A, det vil sige litteratur, som skal læses og en liste B litteratur til yderligere læsning, hvis der er områder, som I særligt vil fordybe jer i. Listen bliver løbende redigeret og findes på FOKUS Liste A: Andersen, Frode Boye, Tegn er noget vi bestemmer, JCVU,2005 Grangaard, Helle, Klausen Susan, Vis hvad vi gør! Pædagogisk Bogklub 2000 Hansen, Mogens, Håndværkets skole - om undervisning og læring (udsolgt fra forlaget) Foreliggende uddrag efter aftale med forfatteren. Kap. 3 Kennedy, Birgitta: Fantasi og Forandring Pædagogisk Bogklub 2002 Løkken, Gunvor, Toddlerkultur, Reitzel, 2006 Taguche, Lenz Hellevi: Dokumentation som pædagogisk refleksion Dafolo 2000 Åberg, Ann og Taguchi, Lenz, Hillevi, Lyssandets Pedagogik, - etik og demokrati i pedagogisk arbete, Liber 2005 DAP ARTIKLER: Vilien, Karin, Didaktik 2005 L. Bellelli, Vuggestue, Parken er... Vuggestueprojekt fra Reggio Emilia Liste B: Barsotti, Anne: Det ligner Robin Hoods Flitsbue Dafolo 1998 Hansen, Mogens: Børn og opmærksomhed Gyldendal 2002 Brostrøm, Frøkjær, Erslev: Daginstitutionen i forandring, - årsplanen et pædagogisk værktøj, Dafolo Cecchin, Daniela: Den integrerende Baggrund Forlaget Børn og Unge 1996 Knoop, Hans Henrik: Leg * Læring & Kreativitet Aschehoug 2002 Pramling Samuelson, Ingrid, Carlsson Asplund, Maj: Det legende lærende barn i en udviklingspædagogisk teori, Reitzel 2005 Wallin, Karin: Om Regio Emilia og børns hundrede sprog. Dafolo (A) Læreplansmateriale Gladsaxe kommune: Tanker bag en plan, - en læreplan, Vejledningshæfte. Gladsaxe kommune, daginstitutionsafdelingen, 2000 Vilien, Karin, Rutiner i dagligt pædagogisk arbejde, Vilien og Gladsaxe, 2006 Målsætning for daginstitution og dagpleje, Gladsaxe kommune, 2000 Vilien, Karin, Samlingen, som et redskab til etik og demokrati, oversat fra Lytningens pædagogik Fra plan til Praksis, Vejledningshæfte, Gladsaxe kommune, daginstitutionsafdelingen, 2000 Erslev, Niels Dekonstruktive samtaler og modstandens etik - oversat fra Taguchi Lytningens pædagogik Årsplankoncept for daginstitution, dagpleje og klub, daginstitutionsafdelingen Gladsaxe kommune, 2003 Gladsaxe, Projektarbejde i børnehøjde, Gladsaxe, 2000/ 2006 Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner 13
14 Kompendier og hæfter Pædagogisk arbejde på vej i anerkendende retning, Daginstitutionsafdelingen, Gladsaxe kommune, 2004 Vilien, Karin og børneinstitutionen Torveparken & Gladsaxe kommune. Kender vi sneglen, Børne- og kulturforvaltningen, Daginstitutionsafdelingen, 2001 Vilien, Karin og børneinstitutionen Møllehuset & Gladsaxe Kommune. Kastanier Vilien, Karin. Arbejdspapirer Det Narrative DAP-projekt
15
16 Personlige og sociale kompetencer Udvikle sproget og kommunikative færdigheder Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om natur Det praktisk musiske Krop og bevægelse Oplag 120 April 2007 Layout: Grafia Tryk: Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Daginstitution Rådhus Allé 2860 Søborg gladsaxe.dk Telefon:
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereKom godt i gang med DAP Pædagoger
Kom godt i gang med DAP Pædagoger DAP Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner gladsaxe.dk Personlige og sociale kompetencer Udvikle sproget og kommunikative færdigheder Stifte bekendtskab med og tilegne
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012 Generel info om SFO Gnisten SFO Gnisten er en skolefritidsordning, der er beliggende på Kalbyrisskolen i Næstved. Vi har ca. 160 børn i alderen 5 til
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereJob- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune
Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Indledning og baggrund for stillingen Daginstitutionen Albert er beliggende på adressen Albert Ginges vej 15 i Hjørring. Institutionen
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mere- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole
MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereLektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen
sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Maj 2014 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mereViborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse SFO- Myretuen - Dybkærskolen Arendalsvej 271 Fritidsleder. Jimmy Wistisen 8600 Silkeborg 89702590 -jiw@silkeborg.dk Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer
Læs mereUddannelsesplan for pæd. stud.
Uddannelsesplan for pæd. stud. Med denne folder vil vi byde dig velkommen, som studerende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med, samt forskellige
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapportskabelon
Anmeldt tilsyn Rapportskabelon Udfyldes af konsulenten Institution Frederiksberg Sogns Børnehus Adresse Frederiksberg Bredegade 11 Leder Konst. Leder Tulle Malmquist, Konst. Souschef Mettte Boss Larsen
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereVelkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014. Sprogpædagogik i hverdagen 2014 - Torkil Østerbye
Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Velkomst og det praktiske Programmet Pauser Workshops og lokaler www.via.dk/konferencer-> Afholdte konferencer Evaluering/Ris og ros Toiletter Det er jo det
Læs mereTo bud på hvad evaluering er:
Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereVelkommen til workshop om MUS med kortere uddannede
Velkommen til workshop om MUS med kortere uddannede Temadag om særlig indsats over for de kortere uddannede Er jeres MUS til ROTTERNE? Giv den gode MUS til de kortere uddannede! Krav til MUS Mange MUS
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereRetningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Tilsyn i den kommunale dagpleje ved Struer Kommune Lovgivningen Tilsynet sker i henhold til Dagtilbudslovens 5: Kommunalbestyrelsen
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC2
DYNAMISK DIDAKTIK BiC2 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære alle alt - let og behageligt
Læs mereArbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest
Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som
Læs mereDen Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik
Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik Forord Kære Læser! Med Den sammenhængende børne, unge og familiepolitik sætter Thisted Kommune fokus på sammenhængen mellem normal og specialområdet.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs merePolitikområde : Børnepasning
Politikområde : Børnepasning Vision Visionen for børnepasningsområdet er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt og godt liv. Indhold Politikområde børnepasning omfatter: kommunal dagpleje
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereTydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30. Birgit Schøn
Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30 Birgit Schøn Program Velkomst og intro til dagen - Tjek ind Evidens- og læringsparadigmet De gode læringsmål og kriterier
Læs merePÅRØRENDESTATEMENTS. Hvornår er pædagogikken bedst hvad skal sigtet være? Gøre borgerne mere voksne og modne de er ikke mere teenagere.
PÅRØRENDESTATEMENTS Hvornår er pædagogikken bedst hvad skal sigtet være? Gøre borgerne mere voksne og modne de er ikke mere teenagere. Pårørendeoplevelse er, at de kan se, at deres familiemedlem kan en
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Skovbrynet SFO og Skovbrynets skoleklub. Adresse: 2880 Værebrovej156 og Værebrovej 82C Tlf.: SFO 20561885
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mere