Skiltevejledning. O m r å d e r u d e n f o r i n d r e b y

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skiltevejledning. O m r å d e r u d e n f o r i n d r e b y"

Transkript

1 Skiltevejledning O m r å d e r u d e n f o r i n d r e b y 1

2 Indhold Hvorfor og hvordan Hovedregler for skiltning I hvilket område ligger bygningen Regler for særlige skiltetyper Indledning... 3 Baggrund... 4 Hvornår søger man?... 6 Lovgrundlag... 7 Målsætning... 8 Generelle retningslinier... 9 Skilte på bygninger, byområder Skilte på bygninger, veje Skilte på bygninger, havnen Skilte på bygninger, erhvervsområder Skilte ved butikscentre Skilte ved særlige virksomheder Billboard, gavlreklamer og klapskilte Pyloner og fritstående skilte Flagstænger og bannere Lejlighedsvis skiltning Skilte facadeløse veje Ho Bugt Hjerting Guldager Sønderris Tarp Bryndum Vester Nebel Sædding Gjesing Kvaglund Andrup Skads Esbjerg Jerne Ålbæk Tjæreborg Fanø Nordby Tilrettelæggelse og produktion: Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø Fotos: Torben Meyer og Svend Tougaard I disse områder gælder denne vejledning Rindby I disse områder gælder Lokalplan nr km Esbjerg Kommune, Kortkontoret 2

3 Indledning Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes retningslinier og vejledning om, hvordan skiltning generelt skal udføres i Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune udgiver 2 vejledninger: 1. Vejledning for områder uden for den indre by og 2. Vejledning for den indre by. Formålet med vejledningen for områderne uden for den indre by er at angive retningslinier for udformning af skiltning og samtidig at give inspiration til at gøre indfaldsvejene og erhvervs- og centerområderne kønnere og mere attraktive. Vejledningen er udarbejdet bl.a. på baggrund af en række interviews af erhvervsfolk, forretningsdrivende og organisationer. For den indre by gælder Vejledning til lokalplan nr Denne vejledning erstattes af en ny vejledning i Oprettelse af en rådgivende skiltegruppe I forbindelse med godkendelse af vejledningen er det besluttet at oprette en rådgivende skiltegruppe. Skiltegruppen er kontaktled mellem borgerne og Esbjerg Kommune. Hvis der ikke kan opnås enighed om ansøgningen mellem forvaltningen og ansøgeren, kan ansøgeren sende sin sag til skiltegruppen. Skiltegruppen vil så komme med sin indstilling til ansøgningen. Hvis skiltegruppen har en anden indstilling til en ansøgning end forvaltningen, sendes begge indstillinger frem til Esbjerg Kommune til endelig afgørelse. Skiltegruppen består af 1 repræsentant for hver af følgende foreninger/interesseorganisationer: - Esbjerg Erhvervsråd - Esbjerg Grundejerforening - DAL (Danske Arkitekters Landsforbund) - butikscentrene - indfaldsveje/erhverv - industriområderne - Esbjerg Havn - landsbyerne inklusive Hjerting og Jerne. 3

4 Baggrund En af skiltningens store opgaver er at begrænse sig til det væsentlige. Som andre bærere af information lider skiltning under, at for meget information samlet på et sted giver kaos, hvor vigtige oplysninger måske drukner i mængden af anden information. Baggrund for vejledningen Efter at opsvinget og tilstrømningen til Esbjerg for ca år siden virkelig tog fart, er der i årenes løb vokset store nye bydele op. Butiks- og erhvervsarealer spreder sig nu over store dele af kommunens område og langs indfaldsvejene. Ikke alle af disse områder kan i dag opfattes som lige heldige med hensyn til udseende og miljømæssige kvaliteter. Eksempler I butiksområderne i Gjesing Nord er der opsat så mange store skilte, flag og pyloner, at informationsværdien for det enkelte skilt mere eller mindre er gået tabt. I dette område er der især brug for, at fremtidig skiltning sker efter et fælles sæt spilleregler. Målet er, at informationsværdien for den enkelte virksomhed hæves samtidig med, at antallet af skilte reduceres, således at skiltene ikke skygger for hinanden. Langs en del af Esbjergs indfalds- og ringveje har Kommunen plantet grønne bælter mellem industriområderne og vejene. Plantningerne gør vejene kønnere og mere behagelige at færdes ad, og dækker samtidig for virksomhedernes oplagspladser mv. Desværre fjerner nogle grundejere en del af disse plantebælter for at gøre deres virksomhed mere synlig mod vejen. Samtidig opsættes store pyloner med skilte og flagstænger med firmaflag. Det kan måske være en god ide for enkelte virksomheder, men ofte sker der det, at nabovirksomheden samtidig blotlægges og det er måske en virksomhed med meget udendørs oplag, der netop har behov for, at plantebælterne skjuler virksomhedens rod. Det er svært at fastsætte præcise retningslinier for den problemstilling, men denne vejledning angiver retningslinier for skiltenes størrelse og placering langs vejene. 4

5 Billboards og gavlreklamer Gavlreklamer og især udskiftelige billboards er en skiltetype, som indgår i firmaernes markedsføring af enkeltprodukter eller ydelser. Hvis man har været på rejse, især i de sydlige udlande, har man ikke kunnet undgå at se, at store dele af arealerne langs vejene er fyldt op af disse store billboard reklamer. De pynter ikke i landskabet og placeres ofte uhæmmet op af smukke bakketoppe eller foran flotte bygninger eller monumenter. Det stoppes til dels her i landet via Naturbeskyttelsesloven, men i byområderne er det nødvendigt at sætte ind med nye retningslinier, således at det bliver muligt at begrænse denne skiltetype. Laserlys, roterende skilte og lignende I disse år dukker der så mange nye muligheder for skiltning op, at inden denne vejledning er skrevet, vil der sikkert være nye typer på vej. Fælles for disse skiltetyper er, at de er meget mere dominerende over for omverdenen end tidligere set. Særlige virksomhedstyper Uden for den indre by er der en række virksomhedstyper, der har et særligt behov for og en tradition for markant skiltning. Her tænkes især på tankstationer, hoteller, havnen og eksempelvis attraktioner som Fiskeri- og Søfartsmuseet og Svømmestadion Danmark. Fælles for de nævnte virksomhedstyper er, at kunderne ofte kommer langvejs fra og derfor har brug for, at der er en særlig kraftig markering/ skiltning på stedet. Derfor vil der i vejledningen gives videre rammer end normalt til skiltning ved særlige virksomheder. Lejlighedsskilte, valgplakater o.l. i vejarealer Disse skiltetyper er ikke omfattet af Byggeloven, men de kræver tilladelse efter Vejlovens bestemmelser. Disse skilte er oftest midlertidige skilte. Af vejledningen fremgår, hvordan man skal søge om denne type skilte, og hvilke regler der gælder på området. 5

6 Hvor og hvornår skal man søge? Hvornår skal du søge om tilladelse? Det afhænger af flere forskellige forhold, om du skal søge om tilladelse til skiltning og reklamering. Skiltningen kan være så stor, at den sidestilles med egentligt bygningsværk, ejendommen kan være omfattet af en lokalplan, der forudsætter at skiltning skal søges i hvert enkelt tilfælde, eller der kan være deklarationer mm., der medfører at skiltningen kræver tilladelse. Hvis din skiltning ikke kræver en tilladelse, er det vigtigt, at du respekterer denne vejlednings principper og retningslinier. Er du i tvivl, er det altid en god idé at kontakte Kommunen for ikke at komme i den situation, at skiltningen bagefter kræves fjernet for eksempel på grund af dens udseende, placering eller størrelse. Hvis du behøver hjælp, kan du i TeknikButikken på Rådhuset spørge efter en medarbejder, der kan vejlede om skiltning og om denne vejledning. Retningslinierne i denne vejledning er sammen med lovgivningen det regelsæt, som Kommunen vil anvende, når man bedømmer din skiltning. Hvis din skiltning respekterer/overholder dette regelsæt, vil Kommunen ikke bagefter kræve skiltningen fjernet. Sammen med ansøgningen afleveres en tegning af skiltet og dets placering. Tilladelse Hvis din skiltning eller reklamering kræver tilladelse, skal du sende en ansøgning, der indeholder tegningsbilag og beskrivelse af det ansøgte til: Bygningsinspektoratet Teknik & Miljø Rådhuset, Torvegade Esbjerg Hvis du ikke selv ejer den ejendom, hvor der skal sættes skilte op, skal ejeren også underskrive ansøgningen. Som det fremgår af side 3, kan du i tvistsager rette skriftlig henvendelse til: Skiltegruppen Byggeri & Miljø Rådhuset, Torvegade Esbjerg 6

7 Lovgrundlaget Love og regler for skiltning m.v. Byggeloven 6d En tilladelse kan gøres afhængig af, at en bebyggelse får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Stk. 2 Skiltning, lysinstallationer o. lign. må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af dette. 6c Ingen bygningsdel må være hævet mere end 8,5 meter over det omkringliggende terræn. 8 Bebyggelse (herunder skiltning) må ikke opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 meter. Bygningsreglement 95 Kap. 3 Bestemmelser om højde og afstandsforhold. Kap. 5 Konstruktive bestemmelser herunder styrke og stabilitet. Kap. 6 Brandforhold herunder materialer og overflader etc. Naturbeskyttelsesloven 21 Friluftsreklamer. I det åbne land må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed. Forbudet omfatter dog ikke mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat på egen ejendom eller ved indkørsel til ejendom fra nærmeste offentlige vej eller privat fællesvej. Nærmere regler herom er fastsat af miljøministeren. Vejlovgivningen 103 Ved offentlige veje må faste genstande, skilte eller lignende ikke uden vejbestyrelsens tilladelse anbringes således, at de rager ind over vejens areal. Færdselsloven 99 Skilte, opslag, lysindretninger og lignende kan såfremt de er til gene for færdslen forlanges fjernet. Lokalplaner For centerområderne, industri- og erhvervsområderne, Esbjerg Havn og en lang række andre by- og boligområder er der udarbejdet lokalplaner eller byplanvedtægter, der bl.a. indeholder bestemmelser om skiltning. Denne skiltevejledning fortrænger ikke disse lokalplaner eller byplanvedtægter, hvad angår bestemmelser om skiltning. Vejledningen skal anses som retningsgivende ved administration af ansøgninger om skiltning, hvis der ikke er fastsat mere detaljerede bestemmelser i de lokalplaner eller byplanvedtægter, der gælder for området. 7

8 Målsætning for god skiltning Skiltepolitikken gælder som nævnt i indledningen i hele Esbjerg Kommune uden for den indre by. Det er vigtigt at slå fast, at god skiltning selvfølgelig betyder, at en virksomhed eller butik bliver synlig i gadebilledet. Ligeså vigtigt er det samtidigt at få slået fast, at gadebilledet og bymiljøet ikke skal ødelægges ved, at der overskiltes i en sådan grad, at der opstår visuel forurening. Med denne vejledning lægges der op til, at skiltningen i Esbjerg Kommune fremover holdes på et fornuftigt og afbalanceret niveau. Det vil sige, at i behandling af ansøgninger vil der både blive taget individuelle hensyn til ansøgernes ønsker og samtidig vil der blive foretaget en afvejning med hensyn til at opretholde en god helhedsvirkning i et område. Derfor er det nødvendigt at opstille nogle generelle retningslinier for al skiltning, der skal gælde uanset, hvilket område af byen skiltningen opsættes i. De generelle retningslinier står på side 9. Hvert byområde har som nævnt sin egen karakter, som skiltningen skal afpasses efter: Der er byområder, der består af mindre huse, som eksempelvis i forstæderne. Der er andre områder, der består af blandet bebyggelse, eksempelvis langs Storegade og Gl. Vardevej. Der er rene industri- og centerområder. Og der er havnen. De særlige retningslinier for de forskellige byområder står på side Ud over skiltning på bygningernes facader findes der andre typer skilte: pyloner, fritstående skilte, henvisningsskilte, billboards, gavlreklamer, flag, klapskilte og lejlighedsskilte. Retningslinier for de særlige skilteformer står på side Retningslinier for skiltning langs facadeløse veje står på side

9 Generelle retningslinier Generelle retningslinier Undgå overskiltning hellere et enkelt, klart skilt eller symbol end gentagelser ved hjælp af mange skilte, flag og pyloner, der tilsammen giver et rodet og uoverskueligt indtryk. Skiltning og reklamering skal relatere sig til virksomheden/forretningen/ejendommen. Skiltningen skal tilpasse sig bygningens udseende og områdets karakter og må ikke placeres på tage o.l. Placering af skilte for forskellige virksomheder på en ejendom skal samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning. Skilte må ikke have reflekterende overflader, og dominerende signalfarver på skilte og bygninger skal begrænses. Folie på vinduer og lignende er at betragte som skiltning, og massive og dominerende tilklæbninger/blændinger må normalt ikke finde sted. Belysning i og på skilte må ikke være til gene for naboer, færdsel eller skibstrafik. Laserlys kan ikke tillades. Skilte må normalt ikke være bevægelige/ roterende eller med løbende eller blinkende lys. Nye og anderledes skiltetyper vil i øvrigt blive vurderet med udgangspunkt i vejledningen. 9

10 Skilte på bygninger byområder Afsnittet Skilte på bygninger, er opdelt på følgende måde: Byområder med blandet bebyggelse side 10 Veje med bebyggelse side 11 Havnen side 12 Industri- og erhvervsområder side 13 Butikscentre og handelsområder side Byområder med blandet bebyggelse (Eksempelvis Jerne, Rørkjær, Gjesing, Guldager, Sædding, Tjæreborg og Hjerting). I byområder, hvor bebyggelsen består af både store og små ejendomme, mindre industri, værkstedsvirksomheder og butikker er det vigtigt, at der ved valg af facadeskilte tages udgangspunkt i den enkelte ejendoms udseende, størrelse og placering i forhold til vejen. I områder med blandet bebyggelse skal det samlede bymiljø og skiltningen afbalanceres, så det undgås, at enkelte virksomheder ved opsætning af alt for dominerende skiltning skævvrider et områdes karakter. Hvis en virksomhed eller en butik ligger omkranset af boligejendomme, bør skiltningen tilpasses, så der ikke opstår genevirkninger for naboerne eksempelvis ved blænding fra lys i skilte eller unødvendig belysning af facader, oplagspladser m.m. Særlige retningslinier Skiltningen må ikke dække eller sløre gesimser, udsmykninger og andre vigtige bygningsdetaljer. Skiltningen bør ske i bygningens stueetage. Gennemgående lysbånd eller skiltebånd kan ikke godkendes. Lysstyrken i og på skilte og lys på bygninger skal afpasses til omgivelserne. Mindre udhængsskilte kan godkendes med særlig tilladelse. (Se tegning). Der må normalt ikke skiltes på markiser eller faste forkanter på baldakiner, hvis anden skiltning er mulig. Mindstemål for placering af udhængsskilt 10

11 Skilte på bygninger veje med bebyggelse Veje med bebyggelse (Eksempelvis: Storegade, Tarphagevej, Gammel Vardevej, Darumvej og Hjertingvej). Langs de større indfaldsveje findes flere steder områder med butikker og erhvervsvirksomheder. Fælles for virksomhederne langs de overordnede veje er, at de ønsker at fange bilisternes opmærksomhed ved hjælp af meget store skilte opsat på og omkring bygningen. Ofte gentages firmaets navn og produkter mange gange på store gennemgående skiltebånd. Farver og typografi på skiltene er også ofte dominerende for at reklamere så stærkt som muligt for den enkelte virksomhed eller butik. Andre vejstrækninger og bebyggelser forekommer dog ofte harmoniske, så det bliver alene et spørgsmål om at opnå bedre helhedsvirkninger i mange områder. Hvis virksomheden/butikken ligger bag et udlagt plantebælte, strider det mod intentionerne i planen, at der opsættes store skilte mod vejen. Særlige retningslinier Butikker Skilte på butikker ved indfaldsveje skal tilpasses bygningens arkitektur med hensyn til højde og længde. Gennemlyste og gennemgående skiltebånd godkendes ikke. Skiltebånd kan godkendes, hvis de er opdelt, så de passer til butiksvinduernes bredde, og hvis kun teksten fremstår belyst. Andre virksomheder: Der må normalt kun opsættes 1 større skilt med logo/firmanavn ved hver virksomhed/ butik på bygningens hovedfacade. Hvis virksomheden har en facadelængde på over 25 meter, kan der gives tilladelse til, at der opsættes 2 skilte. Hvis bygningen er fritliggende, kan der gives tilladelse til opsætning af 1 mindre skilt med firmanavn/logo på bygningens øvrige facader. Skilte må ikke placeres over tagfod eller på bygningens tag. Hvis skiltet ikke kan indpasses på bygningens facade, kan der gives tilladelse til et enkelt udskåret symbol placeret over tagfoden, hvis skiltet kan tilpasses bygningen og omgivelsernes skiltning. Gennemgående skiltebånd kan ikke godkendes, hvis der er lys i hele facaden, eller hvis båndene er udført i stærke signalfarver. 11

12 Skilte på bygninger havnen Esbjerg Havn Esbjerg Havn har en stor bygningsmæssig spredning. Der er meget høje bygninger som siloerne og der er meget lange bygninger som godsterminalbygningerne langs havnekajerne. Der er store produktionsbygninger som sildeoliefabrikken, Vestkraft og korn- og foderstofvirksomhederne. Nogle bygninger er smukke, historiske bygninger som det tidligere Toldkammer, Sømandshjemmet og Halle Restauranten. Bygninger, der alle i dag rummer kontorvirksomheder. Derudover findes en række større og mindre havnerelaterede servicevirksomheder, hvis bygningsmasse er meget uens. Alt i alt er havnen et spændende område, men visse steder også et meget synligt område. Havnens høje bygninger ses tydeligt fra store dele af byen og fra Havnefronten med indsejlingen fra England og Fanø. Derfor stilles særlige krav til høje og store bygningers skiltning. Allerede i dag ses, at virksomheder bruger siloerne til reklamering placeret højt oppe ligesom et enkelt hustag også bærer en meget kraftig reklamering. Så længe det ikke griber om sig, og det i øvrigt udføres sobert så er der måske ikke så meget at sige til, at havnen har et særligt behov for at markere sig. Mange af kunderne kommer jo langvejs fra og har derfor behov for at finde frem til en virksomhed uden at have et lokalkendskab til stedet. Særlige retningslinier Skiltningen skal placeres plant på bygningens adgangsfacade, der på havnen kan være mod indsejlingen. Skilte monteret eller malet på tagflader kan ikke godkendes. Signalfarver skal begrænses til navn eller logo. Skiltning på skorstene tillades ikke. Skiltning på bygninger, der kan ses over store afstande, f.eks. siloer, kan godkendes, hvis skiltet relateres til virksomheden i bygningen og ikke til et enkelt produkt. Det er en god idé, hvis skiltet udføres som et symbol eller som et kunstværk. 12

13 Skilte på bygninger erhvervsområder Erhvervsområder (Eksempelvis Sædding, Kjersing, Gjesing, Veldbæk, Tarp og Måde Erhvervsområder). Erhvervsområderne rummer en blanding af store og små virksomheder. Det er vigtigt for et firma at præsentere sig smukt over for omgivelserne, og gerne med et godt design. Ofte ses velordnede tilkørselsarealer foran og omkring virksomheden ligesom skiltene på bygningerne ofte er fint tilpasset bygningerne og omgivelserne. Problemerne opstår kun, hvis en enkelt virksomhed prøver at råbe meget højere end de omkringliggende naboer med store og dominerende skilte, som slår helheden i området i stykker. Det kan også være virksomheder, der fylder meget i området, virksomheder som har meget oplag eller udstilling på grunden uden afskærmning mod omgivelserne. Særlige retningslinier Skiltningen skal placeres plant på bygningens facade mod den adgangsgivende vej. Mindre skilte kan eventuelt tillades på sideog bagfacader, hvis det ikke virker generende/dominerende på omgivelserne. Gennemgående skiltebånd i signalfarver i hele facadens længde godkendes ikke. Lysskilte eller lys på skilte kan godkendes, hvis det kun er teksten, dvs. navn og logo, der er oplyst/belyst. Bannere eller lignende anbragt på bygningen må kun bruges ved særlige lejligheder og kun kortvarigt. Skiltning på skorstene tillades ikke. Skiltning på bygninger, der kan ses over store afstande, kan godkendes, hvis skiltet er relateret til virksomhedens navn og ikke til et enkelt produkt. Skiltets størrelse og udformning skal dog stadig være tilpasset bygningens størrelse og arkitektur, og må ikke genere eller virke dominerende på omgivelserne. 13

14 Skilte på bygninger butikscentre 14 Butikscenter- og handelsområder I butikscentrene som i Gjesing krydset er udviklingen med meget massiv og voldsom skiltning for den enkelte virksomhed nogle steder gået for vidt. Problemet er i høj grad forårsaget af, at der ikke har været stillet krav til, at virksomhederne i de enkelte centre samordner deres skiltning ligesom centrene ikke har udviklet et fælles skiltekoncept, der har kunnet bruges som markedsføring for centrene. Den udvikling bliver ikke let at vende, men der er fra flere handlendes side givet udtryk for, at grænsen for skiltning er overskredet. Den enkelte virksomheds skiltning er druknet i det massive udbud. Vejen frem må være, at skiltning fremover søges reduceret i mængde og størrelse men det ville også være et skridt i den rigtige retning, hvis de enkelte områders centerforeninger lod udarbejde fælles skilteregler, som blev retningsgivende for området. Der kan i disse områder blive tale om, at der etableres et samarbejde mellem centerforeningerne og Kommunen.

15 Særlige retningslinier Skiltenes antal og størrelse skal søges reduceret for den enkelte butik/virksomhed. Butikkernes skiltning bør samordnes, således at fælles profil godkendes. Gennemgående skiltebånd i signalfarver i hele facadens længde godkendes ikke. Bannere og lignende anbragt på bygninger må kun bruges ved særlige lejligheder, og kun kortvarigt. Skiltningen skal relatere sig til butikkens eller centerets navn og ikke til et enkelt produkt. Der vil for butikscentre være mulighed for en videregående skiltning end ovenstående, hvis der udarbejdes et samlet skiltekoncept eller fælles retningslinier. Med hensyn til billboards, flagstænger, pyloner og andre fritstående skilte henvises til siderne 17, 18, 19 og

16 Særlige virksomhedstyper Særlige virksomhedstyper Der er en lang tradition for, at eksempelvis hoteller, kulturhuse og turistattraktioner udfører en ret markant og synlig skiltning for at give ikke stedkendte kunder en god mulighed for at finde frem. Det samme forhold gør sig gældende for tank- og benzinstationer, der ud over de faste kunder også henvender sig til fremmede forbipasserende bilister ved hjælp af en kraftig skiltning med pyloner, flag og i visse tilfælde også med lysende forkanter på skærmtaget over benzinstanderne. At servicestationerne i de senere år samtidig har udviklet sig fra kun at forhandle olieprodukter til også at tilbyde en lang række dagligvarer har betydet, at visse servicestationer nu er overskiltede på bekostning af et smukt, harmonisk og sikkert vejbillede. Det er målsætningen, at der fortsat skal være mulighed for en markant skiltning ved servicestationer, hoteller, kulturhuse og større turistattraktioner. Det er også målsætningen, at overskiltning skal undgås, og at gadebilledet ikke forstyrres unødigt. Her som alle andre steder gælder, at en enkel og harmonisk skiltning øger budskabets gennemslagskraft. Særlige retningslinier Musikhuse, teatre, museer, turistattraktioner, hoteller og lignende. Høje skilte gennem flere etager og højtsiddende skilte kan godkendes, hvis de er udført som løse bogstaver og kan tilpasses bygningens arkitektur og omgivelsernes karakter. Der kan gives tilladelse til opsætning af en pylon pr. virksomhed. Pylonen skal være placeret på egen grund. Bannere og lignende tillades kun lejlighedsvis. Servicestationer Skiltning skal forgå på egen grund inden for eventuelle bygge- og oversigtslinier. Skærmtage og bygninger tillades ikke udført med stærke farver, lysskilte eller lys i forkanten af sternen. Der tillades kun opsat et fritstående skilt/alternativt en pylon pr. virksomhed. Undtaget herfra er virksomheder, der ligger på et gadehjørne og har facade til to sider. Her kan tillades et fritstående skilt/alternativt en pylon pr. facadeside. Der kan gives tilladelse til opsætning af en flagstang på maksimalt 8,50 meters højde med et firmaflag på maksimalt 1/5 af flagstangshøjden. På hjørnegrunde tillades dog opsat to flagstænger, en mod hver gade. Plakater og klapskilte tillades kun placeret på og ved bygningen og i begrænset omfang. Hver servicestation må maksimalt opstille 2 stk. indpile pr. indkørsel udført som lysskilt med en flade på cirka 0,25 m 2. 16

17 Billboard gavlreklamer klapskilte Billboardskilte, gavlreklamer og klapskilte I de senere år er der opstået en helt ny tendens inden for skilteområdet. Det drejer sig om udskiftelige reklamer for enkeltprodukter eller firmaer de såkaldte billboardskilte. Princippet er, at der opsættes plader og rammer, hvorpå udskiftelige reklamer kan placeres. Her kan firmaer leje eller købe sig retten til at placere deres skilteplader på de ejendomme eller langs de vejstrækninger, hvor skiltningen bliver mest synlig for trafikanterne. Derefter bruger de pladerne til opsætning af reklamer for andre firmaer, som selvfølgelig skal betale for denne ydelse. Det er en skiltetype, der har været anvendt i udlandet i en del år og i visse lande, for eksempel i USA, har denne skiltetype taget overhånd i voldsom grad. Det er en reklameform, der svarer til reklamer på tv. Reklamerne kommer lige midt i et andet program og har ingen relationer til omgivelserne. Det samme gør sig gældende for gavlreklamer, hvor vi i Esbjerg har et par eksemplarer der virker temmelig anmassende over for omgivelserne. Klapskilte er en miniudgave af billboardskilte. De bruges ofte af forretninger og tankstationer til at reklamere med ugens tilbud. Særlige retningslinier: Større billboardskilte og gavlreklamer kan ikke forventes godkendt. Mindre billboardskilte (cirka 160 x 110 cm) med reklame for enkeltprodukter, der forhandles i butikken/virksomheden, kan med særlig tilladelse og i begrænset omfang godkendes, hvis de kan tilpasses omgivelserne og ejendommens udseende. Dette gælder også billboardskilte på parkeringspladser ved større indkøbscentre, hvor skiltene relaterer sig indad. Desuden må der på disse p-pladser maksimalt opsættes 1 skilt pr. 25 m 2 parkeringsplads. Skiltene skal placeres sådan, at de ikke danner mure, og så der tages hensyn til træer og buske. Kunstnerisk udsmykning af gavle kan i visse tilfælde godkendes. Klapskilte tillades kun placeret ved bygningen og kun i begrænset omfang. Når der er givet tilladelse til anden skiltning på bygningen, bør anvendelsen af klapskilte begrænses mest muligt. Klapskilte må ikke opstilles helt eller delvist i vejareal eller i grønne plantebælter og oversigtsarealer. Klapskilte skal være placeret, så de kan holdes under observation fra butikken af hensyn til handicappede og svagtseende. Klapskilte må maksimalt have et areal på 0,5 m 2. 17

18 Pyloner og fritstående skilte Pyloner og fritstående skilte Fritstående skilte i form af store skiltepyloner er blevet en meget populær måde at skilte på især langs indfaldsveje, ved butikscentre og i erhvervsområder. Det afhænger af det pågældende områdes bymæssige karakter, om der kan gives tilladelse til opstilling af pyloner. Et industriområde vil eksempelvis kunne tåle større fritstående skilte end områder med blandet bolig og erhverv. I tættere byområder hører denne form for skiltning ikke hjemme. Langs indfaldsveje, hvor der er etableret tætte beplantningsbælter omkring virksomhederne, er det som regel ikke muligt at placere pyloner mod vejen. Skiltningen skal være i harmoni med ejendommens bygninger og udenomsarealer. Skiltningen må ikke være synlig over store afstande. Desuden gælder hovedreglen om, at en ejendoms skiltning primært skal ske ved firmanavn eller logo også for pyloner. Skiltning for enkeltprodukter bør begrænses og skal underordnes den øvrige skiltning. Er der flere virksomheder på ejendommen, bør virksomhedernes navne samles på en fælles pylon. Hvis der skal gives tilladelse til opsætning af pyloner, som reklamerer for enkeltprodukter, skal de trækkes væk fra gadebilledet og underordnes den primære skiltning. Tendensen er lige nu, at der ønskes opsat store enkeltpyloner for specielle varemærker. I nogle butikscentre er der i dag så mange pyloner, at budskabet fra den enkelte virksomhed drukner i mængden. Ved udarbejdelse af et samlet skiltekoncept, som skal kunne godkendes af Kommunen, kan der eventuelt opstilles flere pyloner/fritstående skilte pr. ejendom. For at få det fulde udbytte af et flot skilt er det vigtigt også at tænke på skiltets samspil med de omkringliggende arealer. En flot afslutning ved foden af skiltet er således en vigtigt detalje. 18

19 Særlige retningslinier Pyloner må ikke virke distraherende for trafikken. Skilte skal respektere oversigts- og byggelinier. På pyloner/fritstående skilte må kun logo eller tekst oplyses og ikke søjlen som helhed. Pyloner kan normalt ikke placeres i tættere byområder. Pyloner ved veje er primærskilte og må i princippet ikke anvendes til reklame for enkeltprodukter. Hvis det er foreneligt med områdets karakter, kan der på egen grund mod vejen opstilles 1 pylon/fritstående skilt pr. ejendom i form af et søjleskilt med en højde på maksimalt 8,5 meter. Der må ikke opstilles pyloner/fritstående skilte i lokalplanlagte plantebælter. I øvrigt skal placeringen af pyloner overholde bygningsreglementets bestemmelse om højdegrænseplaner m.v. Det kan ikke forventes, at der kan fældes træer eller beplantning i lokalplanlagte eller kommunalt anlagte beplantningsbælter for at synliggøre pyloner eller fritstående skilte. Hvis der er flere virksomheder pr. ejendom, skal virksomhederne søge at samordne skiltningen på en fællespylon. Undtagelsesvist kan der gives tilladelse til opsætning af mere end 1 pylon pr. ejendom eller ved butikscentre, mod at der udarbejdes en fælles skilteplan for ejendommen/butikscentret. 19

20 Flagstænger/bannere Flagstænger/bannere Flag langs veje er lette at se på afstand, men der skal ikke mange flag til før de skygger for hinanden. Et enkelt flag er mere synligt end flere, der skjuler hinanden, og så har naboen også en chance for at blive set. Det er vigtigt, at flagene ikke klattes ud langs vejen, men at de indgår i helheden. På visse gadestrækninger, især omkring butikscentre, er der allerede i dag opstået flagkaos. Andre steder har man formået at placere flag i små grupper, så der opnås en god helhedsvirkning med omgivelserne. Der skal være en sammenhæng mellem flagets størrelse og flagstangens højde. Nogle få steder hænger der bannere henover facader, der viser, at der eksempelvis er udsalg. Det er måske også en god måde at gøre opmærksom på en særlig begivenhed. Desværre ses ofte, at den korte begivenhed, der opsættes særlige flag eller bannere for, strækker sig over så lange perioder, at skiltningen må anses for permanent. Og det er ikke meningen med lejlighedsskiltning. Der bør derfor indføres tidsbegrænsning på 3 uger for lejlighedsvis særlig skiltning. Særlige retningslinier Flagstænger og bannere bør undgås i tætte byområder og i områder med blandet bebyggelse. Bannere og lignende, anbragt frit eller på facade mod indfaldsvej, må kun sættes op ved særlige begivenheder af begrænset varighed på normalt 3 uger. Antallet af flagstænger er afhængig af ejendommens beliggenhed, grundens størrelse og bebyggelsens placering. Højden må ikke overstige 8,5 meter. Flag skal opstilles enkeltvis eller i grupper. Flag i alléer eller rækker tillades ikke. Som hovedregel må der opsættes maksimalt 1 flaggruppe på maksimalt 3 flagstænger pr. 50 meter facadelængde. Flagstænger må ikke placeres på kunstige høje. Flagstænger må kun placeres uden for byggelinier efter særlig godkendelse. 20

21 Lejlighedsvis skiltning Lejlighedsvis skiltning Hvert år foregår mange forskellige aktiviteter og begivenheder i Esbjerg Kommune. I 1999 var byen således vært ved Ungdoms OL. Arrangørerne ønskede at informere om begivenheden og præge bybilledet med OL-flag og bannere, skilte ved indfaldsveje og centrale steder i byen. Af andre aktiviteter kan nævnes Esbjerg Festuge, Vestkystløbet og Havfriske Dage, hvor byen også iklædes festdragt af forskellig karakter. Nogle gadeforeninger har i nogle år haft ønske om at hænge flag op over gaden i sommerperioden for at gøre gadestemningen mere festlig. Julepyntning ved ophængning af for eksempel guirlander over gadestrækninger er også en årligt tilbagevendende begivenhed. Når der er kommunal- eller folketingsvalg, ser man i en periode valgplakater overalt. De nævnte begivenheder har alle offentlig karakter, og gaderummet benyttes derfor til information for borgerne i byen. Alle aktiviteter på og over vejarealer, herunder opsætning af flag, bannere eller skilte, administreres i Esbjerg Kommune af Vej & Park, Frodesgade 30. Der skal søges om tilladelse til lejlighedsvis skiltning, herunder opsætning af flag, bannere eller skilte, hvis disse placeres på eller over vejareal. Særlige retningslinier Henvendelse om midlertidig skiltning på vejarealer skal ske til Esbjerg Kommune, Vej & Park, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg. Der må aldrig graves i vejarealer uden en gravetilladelse fra vejmyndigheden på grund af fare for at ramme strømførende kabler mv. Ved indfaldsvejene har Kommunen nedgravet nogle betonrør, der kan bruges til opsætning af midlertidig skiltning. Skiltning på disse steder må kun ske efter ansøgning og indhentet skriftlig tilladelse. Midlertidig skiltning må ikke placeres i randbeplantninger og lignende. Lejlighedsvis skiltning til byfester og lignende aktiviteter, velgørenhedsformål og kulturelle formål tillades opstillet på passende steder i begrænset omfang og tidsrum efter indhentet tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dette gælder også for opsætning af flag og bannere i og over vejareal. Valgplakater må opsættes efter nærmere ansøgning og anvisning fra Vej & Park. Salgsskilte for byggegrunde og huse kan i rimelig størrelse opstilles midlertidigt som informationsskilte på selve grunden uden tilladelse, så længe det ikke virker skæmmende på omgivelserne eller man fjerner beplantning. Midlertidig skiltning i forbindelse med opførelse af byggeri kan opstilles på selve byggepladsen uden tilladelse. Skiltning på balloner og lignende tillades ikke 21

22 Facadeløse indfaldsveje og større veje Facadeløse indfaldsveje og større veje De overordnede veje som motorvejen, ringvejene og hovedlandevejene er alle i princippet udført som facadeløse veje. De større trafikveje, der går gennem industriområderne, er også anlagt som facadeløse veje. At en vej er facadeløs betyder, at bygninger og ejendomme ikke har deres ind eller udkørsel og deres præsentationsfacade vendt mod denne vej. Erhvervsområderne vejforsynes indefra via interne veje, og hensigten er, at virksomhederne præsenterer sig mod de interne veje. Meningen med de facadeløse veje er primært at skabe en hurtig og sikker trafikafvikling på de overordnede veje uden at der opstår trafikpropper eller farlige situationer. På disse veje ønskes ikke, at trafikanterne stopper umotiveret op for at finde en parkeringsplads, eller at de pludselig drejer til højre eller venstre, fordi de har fået øje på et godt reklametilbud. For at give trafikanterne noget smukt at se på under kørslen og for at skærme for indblikket til virksomhedernes bagsider og oplagspladser, der ofte er placeret ud mod de overordnede veje, plantes randplantninger og vejtræer langs vejene. Udviklingen har imidlertid medført, at flere og flere erhvervsbyggerier er udformet som det der kaldes græsplæneindustrier, dvs. pæne bygninger anbragt mellem grønne plæner, træer og buske, hvor det udendørs oplag er reduceret til et minimum. Disse virksomheder ønsker naturligt nok at få fjernet beplantningsbæltet mellem deres virksomhed og den overordnede vej for at få mulighed for at vise virksomheden frem og opstille reklameskilte, flag og pyloner mod vejen. Men at fjerne beplantningsbæltet ud for en enkelt eller flere ejendomme giver et hul i helheden og kan ofte påføre en nabovirksomhed problemer, idet den har placeret sig på grunden i tillid til, at der var et afskærmende beplantningsbælte omkring virksomheden. Ved lokalisering af en virksomhed er det derfor vigtigt at forholde sig til, om områdets karakter og bestemmelserne i gældende planer for grundens udnyttelse svarer til den ønskede anvendelse. 22

23 Særlige retningslinier Skilte, flag og udstilling langs indfaldsvejene bør, hvor de godkendes, udformes og placeres, så der opnås en god helhedsvirkning med omgivelserne. Det betyder, at der skal tages hensyn til såvel områdets karakter og naboer som til vejens trafikanter. Flagrækker kan ikke godkendes langs vejene. Hvis der i området kan gives tilladelse til opsætning af en pylon mod en facadeløs vej, kan der normalt maksimalt opsættes 1 pylon pr. ejendom. Hvis der er flere virksomheder på den samme ejendom, må de deles om pylonen. Udstilling i reklameøjemed af varer, f.eks. biler, må ikke ødelægge helhedsindtrykket eller virke rodet. Der kan ikke forventes tilladelse til at rydde plantninger for at præsentere virksomheder mod facadeløse veje. Oversigtslinier og vejudvidelseslinier skal altid friholdes for skiltning, flagning og udstilling. Motorveje Mod motorvejen må der ikke opsættes nogen form for fritstående skilte, reklamer eller flag. Veje med tæt beplantning Langs facadeløse veje, hvor der i en lokalplan eller i en byplanvedtægt er fastsat bestemmelser om, at der skal anlægges et tæt beplantningsbælte mellem grunden og vejen, vil der ikke blive givet tilladelse til opsætning af synlig skiltning/flagning/udstilling mod vejen. Veje med åben beplantning Langs facadeløse veje, hvor der i en lokalplan eller i en byplanvedtægt er fastsat bestemmelser om, at der skal anlægges et grønt bælte med f.eks. græs, buske og enkelte træer, kan der gives tilladelse til opsætning af skilte/flag/udstilling mod vejen bag det grønne bælte. Det kan kræves, at ansøger indsender en samlet plan over skiltning på ejendommen og en plan over beplantning og befæstelse mod vejen. Veje i det åbne land Der gælder særlige regler for skiltning langs veje i det åbne land. Princippet er, at det åbne land skal friholdes for skiltning for virksomheder o.l. Skiltning i det åbne land administreres af Ribe Amt. 23

24 En Retningslinierne af skiltningens i denne store opgaver vejledning er at er begrænsmen med sig lovgivningen til det væsentlige. det regelsæt, som sam- Som Kommunen andre bærere vil anvende, af information når man tager lider stilling til skiltning under, at i områderne for meget information uden den skiltning samlet indre by. på Men et sted husk giver når kaos, du udformer hvor vigtige din oplysninger skiltning: måske drukner i mængden af anden information. Retningslinierne En af skiltningens i denne store opgaver vejledning er at er begrænse med sig lovgivningen til det væsentlige. det regelsæt, Som andre som sammen Kommunen bærere af information vil anvende, lider når skiltning man bedømmer under, din at for skiltning. megen information Hvis din skiltning samlet respekterer/ på et sted overholder giver kaos, hvor dette vigtige regelsæt, oplysninger vil Kommunen måske ikke drukner bagefter i mængden kræve skiltningen af anden information. fjernet. Skiltning Hvis du tænker på at skilte eller reklamere på eller omkring din ejendom, bør du kontakte Bygningsinspektoratet Teknik & Miljø Tlf (indtil ) Tlf (efter ) Denne vejledning finder du på Esbjerg Kommunes hjemmeside: under By, Bolig og Erhverv/Byggeri/Skilte. Hvis du ikke selv ejer den ejendom, hvor der skal sættes skilte op, skal ejeren også underskrive ansøgningen. Som det fremgår af side 3, kan du i tvistsager rette skriflig henvendelse til: Skiltegruppen Byggeri & Miljø Rådhuset Torvegade Esbjerg udgave februar 2001

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Når du søger om virksomhedsskiltning i by- og sommerhusområde undersøger kommunen (Afd. Byg & Miljø) følgende trin, som kan indeholde beskrivelse af

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8.

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8. Skiltemanual 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltemanualen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs Kommune. Der er tidligere

Læs mere

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltevejledningen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs

Læs mere

Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter

Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Det gælder også for erhvervskvartererne, som jo er en del

Læs mere

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7 Skiltepolitik Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2 Forord

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Indhold Her gælder reglerne for skiltning... 2 Offentlighedens adgang og skilte... 3 Sådan må skiltet se ud... 4 Her må du opsætte skilte... 5 Skema: Næringsdrivendes

Læs mere

Regulativ for. i Kolding Kommune

Regulativ for. i Kolding Kommune REGULATIV 2008 Regulativ for i Kolding Kommune Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune 2008 37 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL OG HENSIGT 4 1.2 REGULATIVETS OPBYGNING OG BRUG 4 1.3 LOVHJEMMEL

Læs mere

Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere

Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere Der er en stigende interesse fra erhvervsdrivende og foreninger for at opstille digitale skilte i det offentlige rum langs gader og veje. Digitale

Læs mere

Skiltepolitik - administrationsgrundlag for facade- og reklameskilte

Skiltepolitik - administrationsgrundlag for facade- og reklameskilte Skiltepolitik - administrationsgrundlag for facade- og reklameskilte 2. udgave september 2014 Introduktion Nyborg Kommune er meget optaget af at sikre en smidig sagsbehandling, når de erhvervsdrivende

Læs mere

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Digitale skilte er en ny type skilte i bybilledet. Skiltene tiltrækker sig stor opmærksomhed og har større synlighed end de almindelige analoge skilte. Hjørring

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER

REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER SLAGELSE KOMMUNE REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER INDLEDNING. Slagelse Kommune vil med disse skilteregler søge at få en smukkere skiltning på virksomhederne

Læs mere

VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER. i Næstved Kommunes byområder

VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER. i Næstved Kommunes byområder VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER i Næstved Kommunes byområder 1 2 INDHOLD INTRODUKTION 5 ANSØGNING OM TILLADELSE OG GODKENDELSE 6 1. GENERELT FOR SKILTE OG REKLAMER 8 2. NÆSTVED BYMIDTE 9 FACADESKILTE

Læs mere

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Indhold Indledning - Baggrund og hovedformål 3 1 Butiksfacader 4 2 Farver 4 3 Skiltetyper

Læs mere

Skilte i det åbne land. - vejledning til landbrug, virksomheder, overnatnings- og salgssteder, m.v.

Skilte i det åbne land. - vejledning til landbrug, virksomheder, overnatnings- og salgssteder, m.v. Skilte i det åbne land - vejledning til landbrug, virksomheder, overnatnings- og salgssteder, m.v. Skilte i det åbne land Du må gerne selv sætte mindre skilte i det åbne land, når du blot følger nogle

Læs mere

SKILTNING KERTEMINDE KOMMUNE

SKILTNING KERTEMINDE KOMMUNE SKILTNING KERTEMINDE KOMMUNE Administrationsgrundlag for opsætning af skilte i Kerteminde Kommune Marts 2016 Indledning Kerteminde Kommune har udarbejdet dette administrationsgrundlag for at give borgere

Læs mere

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr UDGIVER Herning Kommune By, Erhverv og Kultur ÅR 2010 REDAKTION OG TEKST: Mette

Læs mere

Skilte- og facadevejledning

Skilte- og facadevejledning - Aalborg Kommune Side 1 af 1 Presse Web-TV Min Side Sitemap Blanketter Selvbetjening English politik manualer Forside Om kommunen Skiltning skal medvirke til at understøtte de arkitektoniske kvaliteter

Læs mere

Ølbycentret. Skilteregler

Ølbycentret. Skilteregler Ølbycentret Skilteregler 00 Regler for skilte og andet facadeudstyr i Ølbycentret Om skilte og skilteregler Formålet med skilteregler er at fremme god skiltning. God skiltning God skiltning opnås gennem

Læs mere

Kapitel 9. Friluftsreklamer

Kapitel 9. Friluftsreklamer Kapitel 9. Friluftsreklamer 9.1. Indledning 9.2. Virksomhedsreklamer, trafikpropaganda m.v., samt mindre oplysningsskilte 9.3. Reklamer på idrætsanlæg 9.4. Ikrafttrædelse 9. l. Indledning Den hidtidige

Læs mere

Til en vej hører kørebane, rabatter, grøfter, vigepladser, rastepladser og afmærkning i form af striber og færdselstavler.

Til en vej hører kørebane, rabatter, grøfter, vigepladser, rastepladser og afmærkning i form af striber og færdselstavler. Retningslinjer for skilte m.m. Det som er beskrevet herunder, er et sammendrag af bestemmelserne i Lov om offentlige veje, Færdselsloven, Naturbeskyttelsesloven og Vejreglerne. Assens Kommune og Fyns Politi

Læs mere

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune Lokalplan 68 for skilte i Vallensbæk Kommune Juni 2005 REDEGØRELSE Forord Skiltene på husenes facader betyder meget for hvordan vi opfatter et område. Dominerende skilte, pyloner, bannere og reklamer ses

Læs mere

Skiltepolitik. Administrationsgrundlag

Skiltepolitik. Administrationsgrundlag Skiltepolitik Administrationsgrundlag 2 Indhold Forord 5 Byrådets politik 7 Hvad gør jeg når jeg vil sætte et skilt op? 10 Gode råd om skiltning 12 Lovgivning og praksis 13 Administrationsgrundlag 21 Områdetyper

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 21.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 21. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 28. april 2014 J.nr.: NMK-513-00033 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om reklameskilte i Hedensted Kommune Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Skiltepolitik. og administrationsgrundlag for skiltning

Skiltepolitik. og administrationsgrundlag for skiltning Skiltepolitik og administrationsgrundlag for skiltning Indhold Skiltepolitik for Viborg Kommune Forord...3 Byrådets politik... 4 Administrationsgrundlag - retningslinjer for skiltning Baggrunden for retningslinjer

Læs mere

Ishøj Kommunes retningslinjer for opsætning af telemaster og mobilantenner

Ishøj Kommunes retningslinjer for opsætning af telemaster og mobilantenner Plan-, Bygge- og Miljøcenter Sagsbehandler: Kristina Moos Den 11. september 2008 Ishøj Kommunes retningslinjer for opsætning af telemaster og mobilantenner Lovmæssigt grundlag Tre forskellige lovgivningsområder

Læs mere

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Antennevejledning Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2011 VEJLEDNING Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune FORMÅL

Læs mere

Administrationsgrundlag for skiltning i Jammerbugt Kommune

Administrationsgrundlag for skiltning i Jammerbugt Kommune Administrationsgrundlag for skiltning i Jammerbugt Kommune Udgave nr. 1 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 11.01.2008 2 Forord Jammerbugt Kommune vil i december 2007 fastsætte retningslinier for

Læs mere

Skiltning. Arkitekturpolitiske retningslinjer

Skiltning. Arkitekturpolitiske retningslinjer Skiltning Arkitekturpolitiske retningslinjer 2005 Skiltning Arkitekturpolitiske retningslinjer Udarbejdet af Helsingør Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Tegnestuen Jens V. Nielsen, Hellebæk

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Skiltepolitik for Randers Kommune

Skiltepolitik for Randers Kommune Skiltepolitik Randers Kommune 2009 Skiltepolitik for Randers Kommune Formål Skiltepolitikken for Randers Kommune skal være med til at højne den visuelle kvalitet i det offentlige rum, herunder i byrum,

Læs mere

Administrationsgrundlag for skiltning i Nordfyns Kommune

Administrationsgrundlag for skiltning i Nordfyns Kommune Administrationsgrundlag for skiltning i Nordfyns Kommune Forord Nordfyns Kommune vil fastsætte nogle retningslinjer for skiltning i kommunen. Formålet med nærværende administrationsgrundlag er at skabe

Læs mere

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag Solrød Kommune BYRÅDET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Solrød Byvej Indhold Indholdsfortegnelse Solrød Center er placeret ved både S-togstation og en række andre

Læs mere

Regulativ for brug af gågadearealet SKOLEGADE

Regulativ for brug af gågadearealet SKOLEGADE Regulativ for brug af gågadearealet SKOLEGADE 3 Fælles spilleregler er nødvendige! Dette regulativ for brug af gågadearealet er vedtaget på mødet i Teknik og Forsyningsudvalget den 03.08.09. Udarbejdelsen

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

Administrationsvejledning for etablering af antenneanlæg i Esbjerg Kommune

Administrationsvejledning for etablering af antenneanlæg i Esbjerg Kommune Administrationsvejledning for etablering af antenneanlæg i Esbjerg Kommune 1. Formål Denne administrationsvejledning har to formål: i. At sikre at antennemaster og mobilantenner udformes og placeres, så

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

GUIDE TIL SKILTNING. Teknik & Miljø

GUIDE TIL SKILTNING. Teknik & Miljø GUIDE TIL SKILTNING 2015 Teknik & Miljø Indhold Forord 3 Guide til skiltning 4 Informations- og reklameskilte 6 1. Generelle principper 7 2. Bymidter 9 3. Center- og erhvervsområder 12 4. Digitale skilte

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Stilladsreklamer kan være et voldsomt element i gadebilledet.

Stilladsreklamer kan være et voldsomt element i gadebilledet. Bilag 3 Reklamer i København Lysreklamer på Rådhuspladsen Reklamer i det offentlige rum spiller en stigende rolle i den moderne by. Byens udvikling og erhvervslivets interesse for synliggørelse gennem

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bygningers ydre fremtræden...1/25. Facader og skilte...2/25. Generelle rammer...7/25. Grundstørrelser i boligområder...

Indholdsfortegnelse. Bygningers ydre fremtræden...1/25. Facader og skilte...2/25. Generelle rammer...7/25. Grundstørrelser i boligområder... Indholdsfortegnelse Bygningers ydre fremtræden...1/25 Facader og skilte...2/25 Generelle rammer...7/25 Grundstørrelser i boligområder...8/25 Individuel udvendig teknik...9/25 Opholdsarealer...10/25 Parkeringsarealer...12/25

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Generelle rammer...1/28

Indholdsfortegnelse. PDF startside Generelle rammer...1/28 Indholdsfortegnelse PDF startside Generelle rammer...1/28 Generelle rammer...2/28 Bygningers ydre fremtræden...3/28 Detailkort farveplancher...6/28 Facader og skilte i centerområder...7/28 Farveplanche

Læs mere

Bek. om opsætning af mindre oplysningsskilte, skilte i erhvervsområder og reklamer på idrætsanlæg m.v. i det åbne land

Bek. om opsætning af mindre oplysningsskilte, skilte i erhvervsområder og reklamer på idrætsanlæg m.v. i det åbne land Side 1 af 5 LovText Teknisk Forvaltning Schultz Information Vis dokumenter sorteret efter emne Vis dokumenter sorteret alfabetisk efter titel Vis dokumenter sorteret efter år Vis nyeste dokumenter bogekomm

Læs mere

Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg.

Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg. Principielle retningslinjer for opsætning af solfangere/celleanlæg Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg.

Læs mere

Retningslinjer for skiltning i byområder på Bornholm

Retningslinjer for skiltning i byområder på Bornholm Retningslinjer for skiltning i byområder på Bornholm Indhold RETNINGSLINJER FOR SKILTNING I BYOMRÅDER PÅ BORNHOLM... 3 SØG ALTID OM TILLADELSE... 4 1. GENERELLE RETNINGSLINJER... 5 2. FACADESKILTE... 6

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Hvad gælder på veje og stier i Svendborg Kommune?

Hvad gælder på veje og stier i Svendborg Kommune? Brug af vejarealet - Opgravning - Arrangement - Container, skurvogn, stillads m.m. - Flagstænger, flagallé - Plakat, banner, juleudsmykning m.m. - Vareudstilling - Udeservering - Stadepladser - Brug af

Læs mere

ANVENDELSE AF GÅGADER TORVE PLADSER FORTOVE SKIVE KOMMUNE

ANVENDELSE AF GÅGADER TORVE PLADSER FORTOVE SKIVE KOMMUNE ANVENDELSE AF GÅGADER TORVE PLADSER FORTOVE SKIVE KOMMUNE Side 2 Gågaderegulativ for Skive er udarbejdet af Skive Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med COWI A/S Januar 2007 Fælles spilleregler

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune Skilte og facader - i Ringe Kommune Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune INDHOLD Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Indledning side 4 Afgrænsning side 6 Facader side 8 Skilte

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

FIND VEJ I SKILTESKOVEN

FIND VEJ I SKILTESKOVEN NATUR, MILJØ OG TRAFIK FIND VEJ I SKILTESKOVEN HER KAN DU LÆSE DE VIGTIGSTE REGLER FOR OPSÆTNING AF SKILTE I DET ÅBNE LAND Tegnet af Torkild Skov NATUR, MILJØ OG TRAFIK Vi skilter med reglerne I Danmark

Læs mere

Lokalplan 1.58. Butiksområde ved Industridalen. Kommuneplantillæg nr. 19

Lokalplan 1.58. Butiksområde ved Industridalen. Kommuneplantillæg nr. 19 Lokalplan 1.58 Butiksområde ved Industridalen Kommuneplantillæg nr. 19 Ishøj Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: Redegørelse... 3 Baggrund for lokalplan nr. 1.58... 3 Lokalplanområdet... 4 Terrænforhold,

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan KØENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 179 ygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Valby Langgade Valby Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 218

Læs mere

Vejledning om servicevejvisning i Vordingborg Kommune. December 2014

Vejledning om servicevejvisning i Vordingborg Kommune. December 2014 Vejledning om servicevejvisning i Vordingborg Kommune December 2014 Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Overordnede principper... 3 3. Almindelig servicevejvisning... 4 4. Særlig servicevejvisning...

Læs mere

REGULATIV FOR UDSTILLINGSAREALER I HOVEDGADEN I HØRSHOLM

REGULATIV FOR UDSTILLINGSAREALER I HOVEDGADEN I HØRSHOLM REGULATIV FOR UDSTILLINGSAREALER I HOVEDGADEN I HØRSHOLM Med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999 om offentlige veje, 102,, nr. 1, fastsætter Hørsholm Kommune i samråd med politimesteren

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område.

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område. HOLMSLAND KOMMUNE Lokalplan nr. 12 omfattende et område til havnevirksomheder i Hvide Sande. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 178 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vesterbrogade Vesterbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr.

Læs mere

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 112 For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold.......................

Læs mere

DEKLARATION. For. Handrupgaard Grundejerforening

DEKLARATION. For. Handrupgaard Grundejerforening DEKLARATION For Handrupgaard Grundejerforening Dok. om bebyggelse, beplantning, grundstørrelse, hegn, beplantning, skiltning, parkeringsplads, veje, vandforsyning, pligt til at være medlem af, grundejerforening

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... Indledning... 3. 1. Vejledning... 6

Indholdsfortegnelse. Forord... Indledning... 3. 1. Vejledning... 6 Indholdsfortegnelse SIDE Forord... l Indledning... 3 1. Vejledning... 6 1.1. Facadeudformning... 6 1.2. Vinduer... 8 1.3. Kviste og ovenlysvinduer... 10 1.4. Markiser og baldakiner... 12 1.5. Facadeskilte...

Læs mere

Gader & Pladser. Til glæde for alle. Vejledning

Gader & Pladser. Til glæde for alle. Vejledning Gader & Pladser Til glæde for alle Vejledning Spilleregler 3 Gadeindretning og trafik 5 Udstilling 6 Fortovsrestaurenter 8 Facadeudstyr 9 Arrangementer 10 Rene gader og pladser 12 Der skal altid søges

Læs mere

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade.

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade. Gågaden i Hørsholm Kommune - regler for indretning, anvendelse og vedligeholdelse Velkommen til gågaden i Hørsholm. Her skal være plads til et levende handelsog byliv, sikker og tryg færdsel for alle og

Læs mere

Vilkår for reklameskilte og vareudstillinger

Vilkår for reklameskilte og vareudstillinger - Vilkår for reklameskilte og vareudstillinger Kopi af tilladelse skal altid være tilgængelig og kunne fremvises ved tilsyn. Indgangspartier, opgange, porte, cykelstativer og lignende må ikke blokeres,

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271

Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271 Vejen 01.05 2015 Til Vejen Kommune Rådhuspassagen 3,6600 Vejen e- mail: teknik@vejen.dk Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271 Indsigelsen fremsendes af Knud Fensteen Madsen og Susanne Ida Sofie Pedersen

Læs mere

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen LOKALPLAN 285 BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen ALLERØD KOMMUNE FORVALTNINGEN 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...2 Hvad er en lokalplan?...2 Hvorfor udarbejdes

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

LOKALPLAN 47 FOR EJENDOMMEN STRANDGÅRDEN, MATR. 9 HR, GLOSLUNDE BY, GLOSLUNDE I HUMMINGEN

LOKALPLAN 47 FOR EJENDOMMEN STRANDGÅRDEN, MATR. 9 HR, GLOSLUNDE BY, GLOSLUNDE I HUMMINGEN RUDBJERG KOMMUNE LOKALPLAN 47 FOR EJENDOMMEN STRANDGÅRDEN, MATR. 9 HR, GLOSLUNDE BY, GLOSLUNDE I HUMMINGEN Februar 2006 RUDBJERG KOMMUNE Dok 703752 Sag 703735 LOKALPLAN NR. 47 For ejendommen Strandgården,

Læs mere

Lokalplan nr. 019 Del af Skuldbøl sommerhusområde

Lokalplan nr. 019 Del af Skuldbøl sommerhusområde Lokalplan nr. 019 Del af Skuldbøl sommerhusområde Teknik & Miljø Toften 6 6880 Tarm 96 48 48 48 e-mail: teknisk@egvadkom.dk LOKALPLAN NR. 19 - FOR EN DEL AF SKULDBØL Redegørelse for hvorledes lokalplanen

Læs mere

Lokalplan 61 og kommuneplantillæg 6 - for en ny boligetage på en forretningsejendom i Dragørcentret

Lokalplan 61 og kommuneplantillæg 6 - for en ny boligetage på en forretningsejendom i Dragørcentret DRAGØR KOMMUNE Lokalplan 61 og kommuneplantillæg 6 - for en ny boligetage på en forretningsejendom i Dragørcentret 1 2 INDHOLD REDEGØRELSE Lokalplanen baggrund side 5 Planens indhold Planens forhold til

Læs mere