Andengenerationsindvandrere er kommet langt i deres integration i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Andengenerationsindvandrere er kommet langt i deres integration i Danmark"

Transkript

1 Nyt fra September 2013 Andengenerationsindvandrere er kommet langt i deres integration i Danmark Andengenerationsindvandrere ligner på en række punkter den danske del af befolkningen mere, end førstegenerationsindvandrere gør. Det viser en ny analyse af ikke-vestlige indvandreres integration i Danmark, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført. Analysen viser blandt andet, at efterkommerkvinder både gifter sig og får børn senere i livet, når man sammenligner dem med indvandrerkvinder. De bliver også i højere grad skilt igen, og oven i købet hyppigere end danske kvinder. POLFOTO Der er kun små forskelle i den økonomiske ligestilling i hjemmet mellem danske par og indvandrerpar, når dette måse Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens les ved kvindernes andel af det personliforskningsenhed. ge forbrug. Heller ikke forbrugsmønsteret Arbejde, familie, netværk og forbrug adskiller sig væsentligt, selvom økonomiske problemer er mere udbredte hos indanalysen, der er publiceret i bogen Intevandrere end hos danskere. gration af ikke-vestlige indvandrere, er genbevægelsen i retning nemført på baggrund af data mod dansk levevis gør sig 2. generationen er fra Danmarks Statistiks regiogså gældende i forhold til langt bedre integreret end stre og en spørgeskemaunderbeskæftigelse. I analysen er 1. generationen. Der er søgelse blandt indvandrere og der fokuseret på beskæfti- dog fortsat grupper blandt efterkommere fra fem indvangelse ti år efter, man er ble- både indvandrere og efter- dringslande. Det drejer sig om vet gift. I den situation har kommere, som har proble- mennesker med oprindelse fra danske mænd (gift med en mer med at klare sig på Tyrkiet, Pakistan, Libanon, dansker) en beskæftigelses- lige fod med danskere Eksjugoslavien og Irak. grad tæt på 100. Når to 2. Marie Louise Schultz-Nielsen I bogen belyses familieforhold, beskæftigelse, indgenerationsindvandrere har komst, forbrugsmønster, sociale kontakværet gift i ti år, vil 80 pct. af mændene ter og arbejdsforhold. Resultaterne samvære beskæftigede, mens det kun gælder for godt 50 pct. af mændene i 1. generatimenlignes med en tilsvarende tids- og foronsægteskaber. brugsundersøgelse gennemført blandt dan Mønsteret er det samme i forhold til skere i indkomst, hvor 2. generationsindvandrere Interview med ti indvandrerfamilier tjener markant mere end 1. generationsindvandrere. Alt i alt er 2. generationen I bogen Tid og forbrug i etniske minoritetslangt bedre integreret end 1. generatiofamilier, som Antropologisk Analyse, Kønen. Billedet er dog ikke entydigt. Der er benhavns Universitet, har gennemført for fortsat grupper blandt både indvandrere Rockwool Fondens Forskningsenhed, og og efterkommere, som har store problesom udgives samtidig, belyses hverdagslimer med at klare sig på lige fod med danvet i ti udvalgte familier vha. kvalitative skere, siger seniorforsker Marie Louiinterview. Indhold> Side 2

2 Indhold Andengenerationspar tjener markant mere end 1. generationspar To 2. generationsindvandrere, der har dannet par, har en betydelig højere samlet indkomst end to 1. generationsindvandrere, der har dannet par side 3 Indvandrere har godt det halve til forbrug i forhold til danskere Når skatten er trukket fra, og familien skal have dækket de faste udgifter og det øvrige forbrug, har indvandrere halvt så meget tilbage som danskere side 4 Både indvandrerpar og danske par deler personligt forbrug ligeligt mellem ham og hende Der er ligevægt mellem mandens og kvindens forbrug, når der skal bruges penge på tøj, sko, hobbyer og andet side 6 Kvindelige efterkommere gifter sig senere end indvandrerkvinder og de bliver oftere skilt Sådan ser verden ud for mange kvindelige efterkommere, når man sammenligner med indvandrerkvinder side 7 De mest integrerede Pakistanere og eksjugoslavere hører til blandt de mere integrerede indvandrere.... side 8 Mange indvandrere er aktive i foreningerne Ud af ti indvandrere og efterkommere er de fire med i en eller flere foreninger.... side 9 Skæve arbejdstider er udbredte for ikke-vestlige mænd Manden arbejder i højere grad på skæve tidspunkter i indvandrerfamilier end manden i danske familier side 10 Selvstændige indvandrere tjener mindst En selvstændig indvandrer tjener langt mindre end en indvandrer, der er ansat som lønmodtager side 11 Store forskelle i beskæftigelse mellem 1. og 2. generation Par, hvor begge er 1. generationsindvandrere, har en markant mindre beskæftigelse end danske par. Det samme gør sig ikke gældende for 2. generation.. side 12 Integration i flere dimensioner Et samlet mål angiver graden af integration i de forskellige grupper side 14 Kønsroller i etniske familier Kvinder med etnisk baggrund ønsker ikke at være hjemmegående og vil have det huslige arbejde ligeligt delt mellem ægtefællerne side 16 Forskellige opfattelser af børneopdragelse Hvor ægtefællerne udgør en kombination af 1. og 2. generation, kan der være markante uenigheder om børneopdragelsen side 17 Undersøgelsens publicering Integration blandt ikke-vestlige indvandrere. Arbejde, familie, netværk og forbrug (Syd d ansk Universitetsforlag) af Jens Bonke og Marie Louise Schultz-Nielsen. Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier. En kvalitativ undersøgelse af hverdagslivet blandt familier i Danmark med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk og irakisk baggrund (Syddansk Universitetsforlag) af Birgitte Romme Larsen. 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2013

3 Andengenerationspar tjener markant mere end førstegenerationspar To 2. generationsindvandrere, der har dannet par, har en betydelig højere samlet indkomst end to 1. generationsindvandrere, der har dannet par. Det viser en analyse blandt alle årige gifte mænd og kvinder på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Som det fremgår af figur 1, har dansk/ danske par den højeste årlige bruttoindkomst ( kr.), mens indkomsten er noget mindre ( kr.) for par, hvor både han og hun er 2. generationsindvandrer fra et ikke-vestligt land. Lavest er indkomsten for par, hvor både manden og kvinden er 1. generationsindvandrer, med en årlig bruttoindkomst på godt det halve af den danske familie ( kr.). 2. generation omfatter her alle med ikke-vestlig oprindelse, som er født eller opvokset i Danmark, mens de, som kom til Danmark ved giftermål, betegnes som 1. generation. I analysen måles der på familiens bruttoindkomst ti år efter ægteskabets indgåelse. Formålet med at måle på netop dette tidspunkt er, at man undgår de første års økonomiske tilpasninger, som både nystiftede familier og nyankomne indvandrere ofte oplever. Familiens indkomst er også opgjort for par, hvor den ene ægtefælle er dansk og den anden af ikke-vestlig oprindelse. I figur 2 er deres bruttoindkomst sammenlignet med danske ægtepars den midterste søjle i figuren For de relativt få par, hvor han er dansk, og hun er 2. generationsindvandrer, er indkomsten kun lidt mindre ( kr.) end for par, hvor begge er danske ( kr.), mens indkomsten er kr., hvis hun tilhører 1. generation. Er det i stedet hende, som er dansk, mens han tilhører 2. generation, er deres indkomst kr., og indkomsten er kun kr. hvis han er 1. generationsindvandrer. Familiens samlede indkomst er således lavere, jo kortere tid den ikke-vestlige ægtefælle har befundet sig i Danmark. Samtidig er indkomsten generelt højere, hvis det er ham og ikke hende, der er dansk. Generelt gælder, at hvis den ene part er dansk, er indkomsten højere, end hvis Gennemsnitlig bruttoindkomst (1.000 kr.) for par af samme type, årige priser generationspar 2. generationspar Danske par Note: Bruttoindkomst i hele tusinde ti år efter parret blev gift. Figur 1 Målt i årlig bruttoindkomst har to 2. generationsindvandrere, der lever i parforhold, en tredjedel mindre end danske par og en tredjedel mere end 1. generationspar. Gennemsnitlig bruttoindkomst (1.000 kr.) for par, hvor mindst én er dansk, årige priser Dansk mand, kvinde 1. g 742 Dansk mand, kvinde 2. g 591 Note: Bruttoindkomst i hele tusinde ti år efter parret blev gift. Dansk mand, kvinde dansk Mand 2. g, kvinde dansk Giftermål med en dansker er lig med en højere indkomst Mand 1. g, kvinde dansk Figur 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

4 Gennemsnitlig bruttoindkomst (1.000 kr.) for par, hvor begge er indvandrere, årige priser Mand 2.g, kvinde 1.g Note: Bruttoindkomst i hele tusinde ti år efter parret blev gift. kilde: Rockwool fondens forskningsenhed 410 Mand 1.g, Kvinde 1.g det ikke er tilfældet. Eneste undtagelse er par med to 2. generationsindvandrere, hvis indkomst ( kr.) overstiger pars, hvor han er 1. generation, og hun er dansk ( kr.) (figur 2). 462 Mand 1.g, Kvinde 2.g Figur 3 Par, hvor begge tilhører 1. generation, ligger i bunden af indkomstfordelingen. Den laveste indkomst ( kr.) finder vi i figur 1 blandt de mange par, hvor både han og hun tilhører 1. generation. En anden meget udbredt type af par er herboende indvandrere (2. generation), som finder sig en ægtefælle (1. generation) i udlandet, typisk i hjemlandet. I figur 3 er vist indkomsten for både 1. generationspar og kombinerede 1./2.g generationspar. Det viser sig her, at indkomsten for par, hvor han tilhører 1. generation og hun 2. generation, efter 10 års ægteskab i gennemsnit er kr., hvilket er lidt højere end for par, hvor hun tilhører 1. generation og han 2. generation ( kr.), men altså stadig betydeligt under niveauet for par hvor begge tilhører 2. generation ( kr). Når det gælder indkomster, er billedet dermed klart: 2. generationsindvandrere bidrager til en større familieindkomst, sammenlignet med 1. generationsindvandrere, og de, som gifter sig med en dansker, opnår endnu større indkomst, men stadig ikke lige så høj, som hvis to danskere er gift med hinanden. Dette afspejler formentlig også, at 2. generationsinvandrere, som gifter sig med en 2. generationsindvandrer eller en dansker, selv har en høj indtjeningsevne. Indvandrere har godt det halve til forbrug i forhold til danskere Husholdningens månedlige indkomst efter skat (kr.), årige Tyrkere Pakistanere Irakere Libanesere Eksjugoslavere kilde: Rockwool fondens forskningsenhed Figur 4 Danskere Mens danske familier i gennemsnit har lige under kr. om måneden at forbruge, så har indvandrerne godt det halve nemlig ca kr. Når skatten er trukket fra, og familien skal have dækket de faste udgifter og det øvrige forbrug, har indvandrere i gennemsnit halvt så meget at gøre godt med som danskere. Det viser en analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har lavet af disponible indkomster i henholdsvis danske familier og indvandrerfamilier med tyrkisk, pakistansk, irakisk, libanesisk og eksjugoslavisk oprindelse. Undersøgelsen baserer sig på registre i Danmarks Statistik samt en spørgeskemaundersøgelse i 2011 blandt 721 indvandrere og efterkommere. Hvor danske familier i gennemsnit har knap kr. i hånden efter skat hver måned, så har indvandrer- og efterkommerfamilierne fra de fem lande kun kr. for stort set de samme aldersgrupper. Værst ser det ud for de irakiske og libanesiske familier, som skal få henholds- 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2013

5 Økonomiske problemer i husholdningen Danskere Tabel 1 Indvandrere Svært eller meget svært 12 pct. 40 pct. Let eller meget let 48 pct. 13 pct. Mens 40 pct. af indvandrerne finder det svært eller meget svært at få pengene til at slå til, gør det samme sig kun gældende for 12 pct. af danskerne. vis og kr. til at slå til hver måned. Omvendt klarer de pakistanske og eksjugoslaviske familier sig økonomisk bedst af de fem grupper. De har henholdsvis og kr. til forbrug om måneden men altså stadig langt under, hvad en dansk familie har. Indkomstforskellene mellem danskere og indvandrere viser sig også tydeligt, når man i stedet måler andelen, der har mere end kr. om måneden. Det har kun 25 pct. af indvandrerfamilierne, mens det samme gør sig gældende for 65 pct. af de danske familier. Svært at få pengene til at slå til Når indvandrerfamilier har så markant færre penge om måneden end danskere, kunne man forestille sig, at de havde indrettet deres forbrug efter det. Det har de måske også, men ikke desto mindre har mange indvandrere vanskeligt ved at få enderne til at mødes. Knap 40 pct. af indvandrerne angiver, at de har enten svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Det samme gør sig kun gældende for 12 pct. af danskerne. Lige knap halvdelen af danskerne angiver, at de har let eller meget let ved at få pengene til at slå til: Samme synspunkt giver kun 13 pct. af indvandrerne udtryk for. Libanesere og irakere hårdest spændt for De mindre indkomster blandt irakiske og libanesiske familier giver sig naturligt nok til kende ved, at disse to grupper har sværest ved at få pengene til at slå til i husholdningen. Hele 57 pct. af irakerne og 47 pct. af libaneserne angiver, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Ikke overraskende er det under hver tiende familie i disse to indvandrergrupper, som finder det let eller meget let at få økonomien til at hænge sammen. Den kvantitative undersøgelse I undersøgelsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er anvendt såvel registerdata fra Danmarks Statistik som data fra en spørgeskemaundersøgelse (ITUC) blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alderen år, der har boet i Danmark i mindst tre år. Vi udelader dermed indvandrere, som kun har været i Danmark i kort tid og måske hurtigt forlader landet igen. Aldersmæssigt er de hverken unge eller ældre, men derimod i en alder, hvor der ofte er hjemmeboende børn. De fem oprindelseslande er Tyrkiet, Pakistan, Irak, Libanon (inkl. statsløse palæstinensere) og Eksjugoslavien. Der er udtrukket det samme antal, nemlig 200, fra hvert af disse lande et disproportionalt strategisk sample selvom det betyder, at de hver især dermed ikke repræsenterer lige mange indvandrere fra deres respektive lande. Men fordelen er, at der er nok personer til at beskrive hver enkelt nationalitet. Der deltog 721 respondenter ud af 1.750, hvilket giver en opnåelsesprocent på 41,2. Det afspejler indvandreres generelt lavere deltagelsesfrekvens ved denne type undersøgelse. Data er vægtet for at få samplet til bedst muligt at svare til hele populationen i relation til køn, andel i parforhold og beskæftigelse. Til sammenligning med danskere anvendes Tids- og forbrugsundersøgelsen fra 2008/9 (DTUC). Herfra er udtrukket respondenter i alderen år med dansk oprindelse. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

6 Både indvandrerpar og danske par fordeler personligt forbrug ligeligt mellem ham og hende Personligt forbrug i parfamilier pr. måned årige Tabel 2 Danskere 1 Ikke-vestlige indvandrere 2 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tøj og sko 590 kr. 770 kr. 800 kr. 850 kr. Fritidsaktiviteter og hobbyer 420 kr. 250 kr. 350 kr. 200 kr. Andet 550 kr. 550 kr. 540 kr. 620 kr. I alt kr kr kr kr /9-priser priser Både i indvandrerfamilier og i danske familier er penge til personligt forbrug ligeligt fordelt mellem mand og kone. Når huslejen, elregningen og andre faste udgifter er betalt, og der skal bruges penge på tøj, sko, hobbyer og andet, er der ligevægt mellem mandens og kvindens forbrug. Det gælder både for danske par og for par med ikke-vestlig baggrund. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget blandt 721 indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Pakistan, Irak, Libanon og Eksjugoslavien i Oplysningerne fra denne undersøgelse er sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse blandt danskere fra 2008/9. Med hensyn til personligt forbrug viser undersøgelsen to ting. Den ene er, som nævnt, at det personlige forbrug i begge typer familier er ligeligt fordelt mellem ham og hende. Blandt indvandrerpar bruger manden, som det fremgår af tabel 2, en smule mere end kvinden de bruger nemlig henholdsvis kr. og kr. om måneden. Blandt danske par bruger manden en smule mindre end kvinden nemlig henholdsvis kr. og kr. om måneden. Forskellene mellem hans og hendes forbrug er dog så små, at forbruget må betragtes som ligeligt fordelt. Det andet forhold, der belyses i undersøgelsen, er, at indvandrere faktisk gennemsnitligt bruger lidt flere penge end danskere til personligt forbrug, og vi ser altså bort fra de fælles udgifter i familien. Det er ikke meget, men forskellen på omkring 120 kr. udgør et ekstraforbrug på omkring 8 pct. Pakistanske mænd og irakiske kvinder Selvom det personlige forbrug i store træk fordeler sig jævnt mellem mænd og kvinder og mellem danskere og indvandrere er der dog klare forskelle mellem de enkelte indvandrergrupper. I pakistanske familier er det eksempelvis manden, der har det største personlige forbrug. Han bruger i gennemsnit kr. om måneden mod hendes kr. altså omkring 50 pct. mere end hende. I pakistanske familier forbruger han altså 59 ører og hun 41 ører af hver krone afsat til personligt forbrug. Det modsatte er tilfældet i irakiske familier. Her er det kvinden, der har det største forbrug. Hun bruger i gennemsnit kr. om måneden på personligt forbrug, mens han kun bruger kr. Det betyder, at kvinden i irakiske familier forbruger 59 ører og manden 41 ører af hver krone, der går til personligt forbrug. I andre indvandrerfamilier tyrkiske, libanesiske og eksjugoslaviske familier er det personlige forbrug stort set ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. En ekstra krone til manden eller kvinden En ting er, hvordan forbruget er fordelt. Noget andet er, hvordan det ser ud, når man har ekstra penge til forbrug. Det er nemlig ikke givet, at de ekstra penge bliver fordelt efter samme principper som ved et mindre forbrug. Undersøgelsen viser da også, at dette ikke er tilfældet. Mens en ekstra forbrugskrone i danske familier bliver fordelt med 59 ører til ham, og kun 41 ører til hende, så fordeles kronen mere ligeligt i indvandrerfamilier. Han bruger de 53 ører, og hun får 47 ører. i 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2013

7 Kvindelige efterkommere gifter sig senere end indvandrerkvinder og de bliver oftere skilt i Ægteskabet bliver indgået senere i livet, og skilsmisser er mere almindelige. Sådan ser verden ud for mange kvindelige efterkommere, når man sammenligner med indvandrerkvinder. Det viser en analyse af familiemønsteret for årige indvandrere og efterkommere fra de fem store indvandringslande Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Eksjugoslavien og Irak. Analysen bygger på registeroplysninger fra Danmarks Statistik og dækker gifte årige kvinder i Mens danske kvinder i gennemsnit gifter sig som 28-årige, er kvinderne fra de etniske minoriteter typisk yngre, når de indgår ægteskab. For kvinder fra alle de fem undersøgte lande gør det sig gældende, at efterkommere indgår ægteskab senere i livet end indvandrere. Hvor eksempelvis en tyrkisk indvandrerkvinde i gennemsnit er knap 21 år, når hun gifter sig, er efterkommerkvinden, født i Danmark, typisk 23 år, den dag hun indgår ægteskab. Også for pakistanske kvinder viser det sig, at efterkommere er to år ældre end indvandrere ved deres respektive giftemål. Mindst afstand er der mellem giftealderen for eksjugoslaviske og irakiske kvinder efterkommere er et halvt år ældre end indvandrere. Mest markant er forskellen blandt libanesiske kvinder. Hvor giftealderen er 21 år for første generation, er den for efterkommerne 27 år. Højere skilsmisseprocent Det er ikke kun i forhold til giftealder, at efterkommere i højere grad ligner danskere. Det gælder også skilsmisser, selv når man tager højde for aldersforskelle. For de fleste grupper viser det sig nemlig, at efterkommerne lader sig skille langt oftere end 1. generationsindvandrerne. Og faktisk også for dem der har en tyrkisk, pakistansk eller eksjugoslavisk baggrund oftere end danske kvinder. Omkring hver tredje par i alderen år fra disse lande bliver skilt, mens det gælder hvert fjerde danske par. Omvendt er det kun omkring hvert femte indvandrerpar af første generation, der lader sig Alder ved første ægteskab for årige kvindelige indvandrere, efterkommere og danskere, År Tyrkere Irakere Eksjugoslaver Pakistanere Libanesere Indvandrere Efterkommere Danskere 1 Inkluderer ægteskaber indgået frem til Kilde: rockwool fondens forskningsenhed skille undtaget libanesiske par, som lader sig skille i samme omfang som danskerne. Børn kommer efter ægteskab Efterkommerkvinder får heller ikke børn lige så tidligt som indvandrerkvinder. I gennemsnit får en dansk kvinde sit første barn som knap 27-årig. Indvandrerkvinder får første barn tidligere i livet, nemlig typisk som årig, mens efterkommerne typisk er mellem 24 og 26 år, når de får deres første barn. Efterkommerkvinden, født i Danmark, venter altså længere tid med både ægteskab og fødsel af første barn end indvandrerkvinden, og dermed ligner hun på dette område de danske kvinder betydeligt mere end indvandrerkvinden. Der er dog fortsat én væsentlig forskel mellem danske kvinder og efterkommerkvinder. Efterkommerkvinder får i lighed med indvandrerkvinder første barn, efter de er blevet gift. Det modsatte gør Figur 5 Kvindelige efterkommere, født og opvokset her i landet, bliver gift i en senere alder end indvandrekvinder. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

8 Skilsmisseprocenter for indvandrere, efterkommere og danske kvinder Tabel 3 sig gældende for danske kvinder. De får et barn og så bliver de gift. Indvandrere Efterkommere Tyrkere 22 pct. 34 pct. Pakistanere 17 pct. 35 pct. Eksjugoslaver 19 pct. 36 pct. Irakere 19 pct. 19 pct. Libanesere 27 pct. 20 pct. De fem grupper alt 21 pct. 34 pct. Danskere 26 pct. Note: Alderskorrigeret. Kilde: rockwool fondens forskningsenhed 26 pct. af alle danske ægteskaber, hvor han og hun er år, er endt med en skilsmisse. Mens skilsmisseprocenten er en del lavere for indvandrerpar, er den betydeligt højere for efterkommere af tyrkere, pakistanere og eksjugoslaver. Ældre ægtemænd Også hvad angår aldersforskellen mellem ægtefæller, ligner efterkommere i højere grad danske familier, end det er tilfældet for indvandrergenerationen. Hvor danske kvinder i gennemsnit finder en mand, der er 2,4 år ældre, er aldersforskellen for første generations pakistanske, irakiske og libanesiske indvandrerpar 5-6 år, mens den er fire år for eksjugoslaviske par. Blandt efterkommerne er der derimod ikke nogen nævneværdig aldersforskel på ham og hende. Og for efterkommere med tyrkisk, pakistansk og eksjugoslavisk baggrund er aldersforskellen endda en smule mindre end danskernes. Især pakistanere og eksjugoslaver læser, hører og taler dansk Pakistanerne og eksjugoslaverne hører generelt set til blandt de mere integrerede indvandrergrupper. Det gør de i hvert fald, hvis man måler integration på, om man i hjemmet har mange bøger, ser dansk tv, blandt andet taler dansk og har danskere i sin omgangskreds. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har foretaget i 2011 blandt 721 ikkevestlige indvandrere med tyrkisk, pakistansk, irakisk, libanesisk og eksjugoslavisk baggrund. Som en del af undersøgelsen er disse mennesker blevet spurgt om Indvandreres integration social og human kapital, 2011 Tabel 4 Tyrkere Pakistanere Irakere Libanesere Eksjugoslavere Gn.sn. 3,1 3,4 2,5 2,9 3,3 Top (5-6) 14 pct. 20 pct. 10 pct. 13 pct. 28 pct. Bund (0-1) 10 pct. 9 pct. 28 pct. 14 pct. 18 pct. Irakere hører til blandt de mindst integrerede i forhold til indvandrere og efterkommere fra andre store indvandringslande. Hele 28 pct. af irakerne har en bundscore i forhold til seks parametre, der tilsammen giver en ide om integrationen. forskellige forhold, der kan give en ide om deres humane og sociale kapital. De har svaret på seks spørgsmål; nemlig om de har over 50 bøger i hjemmet, om de ser dansk tv, om de taler godt dansk, om de blandt andet taler dansk i hjemmet, om de får besøg af danskere, og om de er medlem af en forening med danske deltagere. Baseret på svarene på disse relativt simple, men videnskabeligt anerkendte parametre topper altså pakistanske og eksjugoslaviske indvandrere som de mest integrerede. For svaret på hvert af de seks spørgsmål får man tildelt en score på 0 eller 1, hvilket giver en samlet skala fra 0 til 6. Som det fremgår af tabel 4, scorer pakistanerne i gennemsnit 3,4 point, mens eksjugoslaverne scorer 3,3 point. I den modsatte ende ligger irakerne, som har et gennemsnit på 2,5 point. Et sådant gennemsnit dækker i sagens natur over, at der inden for hver gruppe er mennesker, der scorer henholdsvis højt og lavt. Af tabel 4 fremgår, hvor stor en andel inden for de forskellige grupper, der scorer højt (5-6 point) og lavt (0-1 point). Hver fjerde eksjugoslaver har en score i toppen, mens det samme gør sig gældende for hver femte pakistaner. Anderledes er det for irakerne, hvor kun hver tiende har en score på 5 eller 6. 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2013

9 Selvom de tyrkiske indvandrere har opholdt sig længst tid i landet, og man derfor kunne forvente, at de ville være bedst integrerede målt ud fra disse parametre, ligger de væsentligt under eksjugoslaverne og pakistanerne. Kun 14 pct af tyrkerne scorer 5 eller 6 på integrationsskalaen. Nærmere om de forskellige mål for integration Når det alene gælder antallet af bøger i hjemmet, er det tyrkerne, der scorer højst. Næsten halvdelen af tyrkere har over 50 bøger skarpt efterfulgt af eksjugoslaverne og pakistanerne, mens det gælder hver tredje libaneser. Kun hver femte iraker har svaret, at de har mere end 50 bøger. Til sammenligning svarer tre ud af fire danskere, at de har mere end 50 bøger derhjemme. Hvorvidt det er danske tv-kanaler eller hjemlandets kanaler, der ses, siger også noget om tilhørsforholdet til Danmark. Derfor er det karakteristisk, at seks ud af ti eksjugoslaver regelmæssigt ser dansk tv mens det samme kun gælder to ud af ti irakiske indvandrere. Hvad angår evnen til at beherske det danske sprog, så vurderer flere end hver anden i alle indvandrergrupperne, at de taler godt dansk. Pakistanerne topscorer, idet tre ud af fire pakistanere giver udtryk for, at de taler godt dansk. Samme positive svar kommer fra de fleste, når spørgsmålet er, om der tales dansk i familien. Mindst tre ud af fire af familierne i de fem indvandrergrupper angiver, at de blandt andet taler dansk i hjemmet. Pakistanerne og tyrkerne topper med 85 pct. De fleste har også jævnligt besøg af danskere. Tyrkerne har dog sjældnere besøg end de øvrige grupper. Endelig er foreningsdeltagelse sammen med danske medlemmer mest udbredt blandt pakistanere efterfulgt af tyrkere, mens eksjugoslaverne sammen med irakerne er de mindst aktive i det danske foreningsliv. Uddannelse og aktivitet hænger sammen Der er stort set ingen forskelle i antallet af sociale og kulturelle aktiviteter mellem mænd og kvinder, gifte og enlige samt familier med et eller flere børn. Til gengæld spiller uddannelsesbaggrunden en rolle for aktivitetsniveauet. Indvandrere med en videregående uddannelse er mere socialt og kulturelt integrerede end indvandrere med en faglig eller ingen uddannelse. Også beskæftigelse bidrager til deltagelse i flere aktiviteter ligesom opholdstiden gør det. Jo længere tid, indvandrere har tilbragt i Danmark, desto mere aktive er de i forhold til kontakt med omgivelserne og deltagelse i samfundslivet. Fire ud af ti indvandrere er aktive i foreninger Ud af ti indvandrere og efterkommere er de fire med i en eller flere foreninger. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed i 2011 har gennemført blandt 721 indvandrere og efterkommere fra henholdsvis Tyrkiet, Pakistan, Irak, Libanon og Eksjugoslavien. Undersøgelsen viser, at de foreningsaktive ofte er med i foreninger, der overvejende har indvandrere som medlemmer. Af de fire ud af ti, som er foreningsaktive, er de to med i en indvandrerforening, én er i en forening med både etnisk og dansk deltagelse, mens én er med i en forening, hvor det mest er danskere, som deltager. Det viser sig i øvrigt, at det især er tyrkere og pakistanere, der deltager i foreninger. Blandt disse udgør de foreningsaktive fem ud af ti, mens der modsat for eksjugoslaver kun er tale om tre ud af ti. Sportsklubber populære Undersøgelsen viser også noget om, hvad det er for typer foreninger, de foreningsaktive indvandrere og efterkommere er medlemmer af. Det har i spørgeskemaet været muligt at svare inden for en af tre kategorier. Nemlig, som den første, kulturelle, religiøse eller politiske foreninger. En anden svarkategori er sportsklubber eller -foreninger, mens alt andet falder under samlebetegnelsen andre foreninger. Hvad der måske kan overraske er, at det er sportsklubberne/-foreningerne, der Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

10 Indvandrere og efterkommeres foreningsdeltagelse, 2011 Deltager ikke i foreninger 59 pct. kilde: Rockwool fondens forskningsenhed Overvejende danske foreninger 9 pct. Foreninger med dansk og etnisk deltagelse 11 pct. Overvejende indvandrerforeninger 21 pct. Figur 6 41 pct. af indvandrere og efterkommere er aktive i en eller flere foreninger. især formår at tiltrække indvandrere og efterkommere. Halvdelen af dem, der svarer, at de er foreningsaktive, er medlem af en sportsklub/-forening (51 pct.). Det betyder, at omkring hver femte indvandrer og efterkommer (halvdelen af de 41 pct. som er foreningsaktive) i undersøgelsen er aktiv i en sportsklub eller -forening. Denne andel kan f.eks. sammenlignes med, at 41 pct. af danskerne ifølge en undersøgelse fra 2008 alene var medlem af en sports- eller fritidsforening. De sportsklubber, som indvandrerne i denne undersøgelse melder at være medlem af, er vel at mærke ikke indvandrerklubber hele 58 pct. af sportsklubberne har både deltagere med dansk og anden etnisk baggrund. Derudover svarer 28 pct., at de er medlem af en sportsklub, som overvejende har deltagere med dansk baggrund. Relativt til andre typer klubber og foreninger er dette en høj andel. Ud fra et integrationsperspektiv giver sports- og fritidsforeninger derfor den største chance for at møde danskere i en foreningsmæssig og struktureret sammenhæng. Blandt de foreningsaktive er der næsten lige så mange, nemlig 45 pct., der er medlemmer i kulturelle, religiøse eller politiske foreninger. I disse foreninger er andelen af etniske deltagere højere. Således har en tredjedel overvejende deltagere med anden etnisk baggrund. Godt to tredjedele af foreningerne har både deltagere med dansk og anden etnisk baggrund. Mænd i indvandrerfamilier har oftere skæve arbejdstider end mænd i danske familier Mens det i danske familier er lige almindeligt, at manden og kvinden arbejder på skæve tidspunkter, er billedet et ganske andet i indvandrerfamilier: Her arbejder han i højere grad på skæve tidspunkter end hende. Det viser spørgeskemaundersøgelser Tabel 5 Andel af indvandrere, efterkommere og danskere, der er uden arbejde, har almindelig arbejdstid eller skæve tider, 2011 Indvandrere/efterkommere Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ikke i arbejde 36 pct. 49 pct. 8 pct. 17 pct. Almindelig arbejdstid 42 pct. 40 pct. 70 pct. 64 pct. Skæv arbejdstid 22 pct. 11 pct. 22 pct. 19 pct. Skæve tider som andel af beskæftigede 34 pct. 22 pct. 24 pct. 23 pct. Mænd fra indvandrerpar og danske par arbejder lige meget på skæve tidspunkter. 22 ud af 100 mænd arbejder aften, nat eller weekend. blandt danskere og indvandrere, som er gennemført i henholdsvis 2008/9 og I alt 721 indvandrere og danskere har svaret på en række spørgsmål om, hvorvidt de arbejder, hvor meget de arbejder, på hvilke tidspunkter og så videre. Blandt de beskæftigede indvandrermænd arbejder 34 pct. aften, nat eller weekend, mens det samme gælder 22 pct. af indvandrerkvinderne, jf. tabel 5. For kvinder og mænd i danske familier er andelen henholdsvis 23 og 24 pct. Dermed er niveauet for indvandrerkvinderne ganske tæt på niveauet for danske par, mens indvandrermænd oftere har skæve arbejdstider. Fokuserer man på, hvor stor en andel af alle også dem som ikke er i arbejde der har skæve arbejdstider, falder andelen til 22 pct. for danske mænd og 19 pct. for danske kvinder, jf. tabel 5. Da ganske mange indvandrere ikke er i arbejde, 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2013

11 falder andelen med skæve arbejdstider i undersøgelsen til 22 pct. for indvandrermænd. For indvandrerkvinderne er andelen den halve, nemlig 11 pct. Ud fra denne synsvinkel er det særlige ved indvandrerfamilierne, at det meget oftere er manden end kvinden, som arbejder på skæve tidspunkter, mens det skæve arbejde er mere ligeligt fordelt i danske familier. Den typiske familie Fordelingen af det skæve arbejde kan også vises som andelen af familier, hvor både han og hun arbejder på skæve tidspunkter. Den kombination ses næsten aldrig i indvandrerfamilier det gælder kun for 2 pct. af tilfældene. Blandt danske par er det 7 pct., hvor både mand og kone arbejder på skæve tidspunkter. I forhold til beskæftigelse ligner danske par hinanden meget det altovervejende mønster er, at både mand og kone har fuldtidsarbejde. For hele 71 pct. af parrene gør det sig gældende, at både han og hun arbejder på fuld tid. Modsat forekommer det uhyre sjældent 3 pct. at begge er uden arbejde. Resten af parrene udgøres af forskellige kombinationer af ledighed, deltidsarbejde og fuldtidsarbejde for ham og hende. For indvandrerfamilier eksisterer der ikke et lige så entydigt mønster. Der er til gengæld tre typiske situationer. I 33 pct. af parrene arbejder både han og hun på fuld tid, mens det i 24 pct. af familierne gælder, at begge er uden arbejde. Den tredje meget typiske situation er, at han arbejder på fuld tid, mens hun er uden arbejde. Det er situationen for 21 pct. af parrene. Selvstændige indvandrere tjener mindst Mens danske selvstændige og lønmodtagere ligner hinanden indkomstmæssigt, er dette ikke tilfældet blandt indvandrere. De selvstændige udgør en klar lavindkomstgruppe blandt de beskæftigede indvandrere. En selvstændig indvandrer tjener gennemsnitligt kr. mindre om måneden end en indvandrer, der er ansat som lønmodtager. Det viser en analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik over indvandrere og danskeres bruttoindkomster i Analysen omfatter samtlige årige danskere og den tilsvarende aldersgrupper af indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Pakistan, Irak, Libanon og Eksjugoslavien. For en indvandrer eller efterkommer er der tilsyneladende ikke nogen økonomisk gevinst ved at være selvstændig. I hvert fald ikke, hvis alternativet er at være lønmodtager. Som det fremgår af tabel 6, gælder det for mænd, at en selvstændig tjener kr. om året, mens en lønmodtager tjener kr. For indvandrerkvinder er billedet det samme om end på et lavere niveau: De selvstændige kvinder tjener i gennemsnit kr. om året, mens lønmodtagerne tjener kr. Også her er der en forskel på kr. om måneden eller kr. om året. For etniske danskere er billedet et helt andet. Selvstændige mænd tjener nogenlunde det samme (faktisk lidt mere) som mandlige lønmodtagere, og selvstændige kvinder tjener også stort set det samme (lidt mindre) som kvindelige lønmodtagere. På tværs af de etniske grupper er der enorme forskelle på indkomsten. Danske selvstændige kvinder har en årlig indkomst på mere end det dobbelte i forhold til selvstændige indvandrerkvinder. Og det samme gør sig gældende for mændene. Mens en selvstændig indvandrermand tjener kr., har den danske selv- Indkomst for årige indvandrere og danskere selvstændige og lønmodtagere, 2011 (kr.) Indvandrere Danskere Kvinder Mænd Kvinder Mænd Selvstændige Lønmodtagere Tabel 6 Note: Indvandrere omfatter personer med tyrkisk, pakistansk, irakisk, libanesisk eller eksjugoslavisk baggrund, som har opholdt sig i Danmark mindst tre år. Tallene er afrundet til nærmeste Selvstændige indvandrere har en markant lavere indkomst i forhold til både deres landsmænd, der er ansat som lønmodtagere, og andre. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

12 stændige mand kr. Forklaringen på disse forskelle i indkomst er, at de to grupper bestrider forskellige slags arbejde, som ikke kræver de samme kvalifikationer og ikke aflønnes lige godt. Danske selvstændige dækker hele spektret af mulige erhverv havemænd, håndværksmestre, praktiserende læger, advokater og så videre. Det samme gør sig ikke gældende for selvstændige indvandrere. De er ofte grønthandlere eller restauratører og arbejder generelt i erhverv, der ikke indebærer nogen høj indkomst. Selvstændig af nød Det kan måske umiddelbart undre, at mange indvandrere vælger at blive selvstændige, når indkomsten er væsentligt dårligere end for lønmodtagere. En forklaring kan være, at indkomsten som selvstændig i virkeligheden er bedre, end det fremgår af statistikken for eksempel fordi ikke hele indkomsten selvangives. Forklaring kan også være, at livet som selvstændig kan være den eneste mulighed for at få et arbejde, hvor mindstelønnen ikke gælder. Og altså, at disse indvandrere ikke er selvstændige på grund af et aktivt tilvalg, men derimod fordi det var det, de kunne få. Til gengæld spiller alder ikke den store rolle, idet der kun er en lille aldersforskel mellem selvstændige med henholdsvis dansk og indvandrerbaggrund. Store forskelle i beskæftigelse mellem første- og andengenerationsindvandrere Figur 7 Beskæftigelsesgrad for årige gifte mænd og kvinder efter ti års ægteskab, fordelt på oprindelse 100 Pct generationspar 2. generationspar Danske par Mand Kvinde Beskæftigelsen er højest i danske par og lavest i 1. generationspar. Mens par, hvor begge er 1. generationsindvandrere, har en markant mindre beskæftigelse end danske par, gør den samme store forskel sig ikke gældende for par, hvor både han og hun er 2. generation. I forhold til beskæftigelse ligner 2. generation også danskere mere, end de ligner 1. generationsindvandrere. Det viser en analyse af beskæftigelsen for årige gifte mænd og kvinder, hvor parrene følges, fra de er blevet gift. Analysen baserer sig på registre fra Danmarks Statistik. For både mænd og kvinder gælder, at beskæftigelsesgraden er højest i ægteskaber, hvor både han og hun er danske. Som det fremgår af figur 7, er den 96 pct. for mænd og 90 pct. for kvinder. Så høje beskæftigelsesgrader finder man ikke hos 2. generationsindvandrerne, der med beskæftigelsesgrader på henholdsvis 71 pct. for kvinder og 81 pct. for mænd dog ligger tættere på de danske par end på andre indvandrere. De helt lave beskæftigelsesgrader finder man nemlig i forhold, hvor parret er kommet til landet i forbindelse med eller efter giftemålet. Her er beskæftigelsesgraden 54 pct. for mænd og 39 pct. for kvinder. Det skal bemærkes, at de generelt høje beskæftigelsesgrader i netop denne analyse skyldes, at analysen omfatter gifte 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2013

13 personer, som traditionelt har en høj beskæftigelse og efter ti års ægteskab kan betegnes som etablerede. Beskæftigelsesgrad for årige gifte, hvor han tilhører 2. generation og hun 1. generation Figur 8 Ægtefælle afgørende Analysen viser, at det i forhold til beskæftigelse ikke kun er afgørende, hvem du selv er, men også hvem du er gift med. Forstået på følgende måde: En 1. generationsindvandrer, der er gift med en 1. generationsindvandrer, har som det fremgår ovenfor en lav beskæftigelsesgrad. Men hvis samme type indvandrer i stedet er gift med en 2. generationsindvandrer er beskæftigelsen højere og højest, hvis vedkommende er gift med en dansker. Det gælder også, når man tager højde for forskelle i uddannelse, antal børn og alder ved ægteskab. For par, hvor den ene tilhører 2. generation, og dermed boede i Danmark i årene før ægteskabet blev indgået, og den anden tilhører 1. generation, er der afgørende forskel på, om det er manden eller kvinden, som boede i Danmark først. Det er illustreret i figur 8 og 9. Blandt mænd, som tilhører 2. generation, er beskæftigelsen over 60 pct., før de gifter sig (år 0 i graf), mens beskæftigelsen er ganske lav for deres hustruer. Situationen blandt par, hvor en herboende kvinde fra 2. generation gifter sig med en 1. generationsmand, er illustreret i figur 9. Her opnår den tilflyttede ægtemand meget hurtigt en beskæftigelsesgrad, som er højere end hustruens. Omvendt falder hendes beskæftigelse de første år af ægteskabet måske som følge af at de får børn. Mandens rolle som primærforsøger ser dermed ud til at slå kraftigt igennem. Og generelt gælder det, at beskæftigelsen varierer mere med ægtefællens oprindelse for kvinder end for mænd. Formentlig fordi mænd i alle typer af par forventes at forsørge familien, mens det ikke altid er tilfældet for kvinder. Beskæftigelse Figur 9 Beskæftigelsesgrad for årige gifte, hvor han tilhører 1. generation og hun 2. generation Beskæftigelse 100 pct Ægteskabslængde, år Mand 2. generation Kvinde 1. generation 100 pct Ægteskabslængde, år Mand 1. generation Kvinde 2. generation Beskæftigelsen for 1. generationsmænd stiger hurtigere end for 1. generationskvinder, når de er gift med en 2. generationsindvandrer. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

14 Integration i flere dimensioner Indvandrere og efterkommeres integrationsniveau demografi, arbejdsmarked, ligestilling, social og human kapital, 2010/11 Demografi: (kvindens alder ved 1. fødsel 20)/10 = Alder Arbejdsmarked (beskæftigelsesgrad for kvinder og mænd, gennemsnit) Økonomisk ligestilling (kvindens andel af kvindens og mandens personlige forbrug) Social kapital (deltagelsesandel i fire sociale aktiviteter) Human kapital (andel med faglig ell. videregående uddannelse) Tyrkere 0,25 (22,5) 0,47 (24,7) Irakere 0,45 (24,5) 0,24 (22,4) Tabel 7 Den sociale kapital omfatter her besøg af danskere, hvor godt man taler dansk, når man selv skal vurdere det, om man er medlem af en forening med danske deltagere, og om man ser dansk tv. Tilsvarende er kvinders alder ved første fødsel valgt som udtryk for demografiske forhold, uddannelse som human kapital, mens beskæftigelsesgrad siger noget om arbejdsmarkedsforhold og kvinders andel af det personlige forbrug i familien er udtryk for ligestilling mellem kønnene. Der er altså tale om et flerdimensionelt integrationsbillede, hvor de forskellige forhold indgår ligeværdigt de tæller lige meget. Selvom billedet af ikke-vestlige indvandreres integration ikke er helt entydigt, viser der sig alligevel et vist mønster. Sammenligner man pakistanerne og tyrkere, begge grupper med mange familiesammenførte og en del gæstearbejdere, er det klart pakistanerne, som ligger højest mht. demografi, social og human kapital, hvorimod tyrkerne gør det ligestillingsmæssigt (målt ved kvindens andel af personligt forbrug), mens der ikke er nævneværdige forskelle i de to gruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. For liba- Pakistanere Libanesere Eksjugoslavere 0,40 (24,0) 0,57 0,55 0,36 0,33 0,56 0,48 0,41 0,59 0,49 0,51 0,41 0,50 0,38 0,43 0,52 0,36 0,44 0,46 0,41 0,62 Eksjugoslaverne klarer sig bedst på en række dimensioner, mens libaneserne her er mindre integrerede. For at give et samlet billede af integrationen af de fem grupper af ikke-vestlige indvandrere har vi inddraget både demografiske forhold, social kapital, arbejdsmarked og ligestilling i forbrug. Indvandrere og efterkommeres integrationsniveau demografi, arbejdsmarked, ligestilling, social og human kapital Figur 10 Arbejdsmarked 0,80 Arbejdsmarked 0,80 0,60 0,60 Human kapital 0,40 Social kapital Human kapital 0,40 Social kapital 0,20 0,20 0,00 0,00 Demografi Libanesere Økonomisk ligestilling (0,50) Demografi Økonomisk ligestilling (0,50) Irakere Eksjugoslavere Tyrkere Pakistanere Eksjugoslaver klarer sig bedst på en række dimensioner, mens libaneserne her er mindre integrerede. 14 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2013

15 nesere, irakere og eksjugoslavere, de store flygtningegrupper, er det især sidstnævnte, der skiller sig ud. Både på social og human kapital og arbejdsmarkedstilknytning ligger eksjugoslaverne højest, mens de på demografi og ligestilling mere ligner libanesere og irakere. På trods af, at opholdstiden for irakere i Danmark er noget kortere end for libanesere, er der ikke de store forskelle mellem disse to grupper bortset fra den demografiske dimension de irakiske kvinder gifter sig senere. Den anvendte afgrænsning af integrationsdimensioner betyder, at andre ikkevestlige indvandrergrupper både kan vise sig at være mere og mindre integrerede end de her nævnte grupper, ligesom det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om et endegyldigt integrationsmål, idet andre mål kunne vise sig at tegne et supplerende billede af, hvor integrerede ikke-vestlige indvandrere er i dagens Danmark. Det gælder også, at når invandreres succes på de forskellige dimensioner afhænger af danskernes, skal det tages med forbehold. Det er ikke nødvendigvis en integrationssucces, at indvandrere ligner danskere, når det gælder danskeres høje skilsmisserate og mange spritbilister. Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 2013 Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Af Jens Bonke og Jane Greve (Syddansk Universitetsforlag. Odense) Children s health-related life-styles: How parental child care affects them Af Jens Bonke og Jane Greve (Syddansk Universitetsforlag. Odense) Farmers choice. Evaluating an approach to agricultural technology adoption in Tanzania Redigeret af Helene Bie Lilleør og Ulrik Lund Sørensen (Practical Action Publishing. Warwickshire) Når man anbringer et barn II - Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Af Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark, Bjarne Madsen og Christopher Wildeman (Syddansk Universitetsforlag. Odense) How Scary is it? Review of Literature on the Threat effect of Active Labor Market programs Af Signe Hald Andersen (Syddansk Universitetsforlag. Odense) The Wage Effect of a Social Experiment on Intensified Active Labor Market Policies Af Signe Hald Andersen (Syddansk Universitetsforlag. Odense) Hvorfor aktivering? Et essay om den aktive arbejdsmarkedspolitik i Danmark Af Torben Tranæs (Syddansk Universitetsforlag. Odense) The Motivation Effect of Active Labor Market Policy on Wages Af Johannes K. Clausen, Lars Pico Geerdsen og Torben Tranæs (Syddansk Universitetsforlag. Odense) Can Microfinance Reach the Poorest: Evidence from a Community-Managed Microfinance Intervention Af Jonas Helth Lønborg og Ole Dahl Rasmussen (Rockwool Fondens Forskningsenhed. København) Impact of Village Savings and Loans Associations: Evidence from a Cluster Randomized Trial Af Christopher Ksoll, Helene Bie Lilleør, Jonas Helth Lønborg og Ole Dahl Rasmussen (Rockwool Fondens Forskningsenhed. København) Does Higher Education Reduces Body Weight? Af Jane Greve og Cecilie Weatherall (Rockwool Fondens Forskningsenhed. København) Beskæftigelseseffekten af fremrykket aktivering Af Johannes K. Clausen og Torben Tranæs (Syddansk Universitetsforlag. Odense) Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

16 Kvinder i etniske minoritetsfamilier vil arbejde ude og de forventer ligestilling i hjemmet De ønsker ikke at være hjemmegående husmødre og vil meget gerne fordele det huslige arbejde mere ligeligt mellem sig selv og deres mænd. Det er holdningen blandt indvandrerkvinder, som er blevet interviewet om deres familie- og arbejdsliv i Danmark. Kvindernes fokus på et arbejdsliv handler om andet og mere end penge. Muligheden for at indgå i et fællesskab med andre mennesker og udvikle sig personligt er mindst lige så vigtigt som penge. Der ville ikke være mening med livet, vil jeg sige, hvis man bare skulle gå hjemme og passe børn og lave mad og ikke andet, siger Gülistan, der er fuldtidsarbejdende 2. generations indvandrer af tyrkisk oprindelse. Abida, der aktuelt er på barsel fra sit fuldtidsarbejde, udtrykker det samme med andre ord: Jeg kan godt lide at have kolleger. Man får indblik i andre menneskers liv, og man møder nogle mennesker, som man måske ikke ellers lige møder til daglig. Man bliver ikke klogere på livet ved bare at gå hjemme. Der er meget at hente ved, at man kommer ud og er sammen med andre mennesker. Abida er også 2. generationsindvandrer, men af pakistansk oprindelse. Kvinderne er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier, gennemført for Rockwool Fondens Forskningsenhed af antropolog Birgitte Romme Larsen. Undersøgelsen bygger på 20 interviews nemlig interview med ham og hende i ti familier med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk og irakisk minoritetsbaggrund. Af de ti interviewede kvinder har de seks et arbejde, mens fire er ledige. Samtlige er optaget af at have eller få et arbejde, ligesom det er en generel forventning, at manden tager aktivt del i de huslige gøremål. Især efterkommerkvinderne har en stærk forventning om ligestilling i hjemmet. Alt det med husarbejdet altså ikke bare, at vi skal være fælles om at gøre tingene, men også at vi er fælles om at have overblik over, hvad det er, der skal gøres det er meget vigtigt for os, siger Umay. Hun er gift med Ruzgar begge er fuldtidsarbejdende andengenerationsindvandrere af tyrkisk afstamning. De er forældre til to små børn og bor i et parcelhus i omegnen af København. Mere tid til sig selv De interviewede i denne undersøgelse står stort set alle i samme situation der- Kort om den kvalitative undersøgelse Undersøgelsen bygger på kvalitative interview med ti udvalgte familier med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk og irakisk baggrund. I undersøgelsen indgår både personer, der har bosat sig i Danmark i løbet af deres voksenliv (førstegenerationsindvandrere), og personer, som er født eller vokset op i Danmark (andengenerationsindvandrere). De udvalgte nationaliteter repræsenterer fire af de største etniske minoritetsgrupper med ikke-vestlig oprindelse i Danmark. Derudover omfatter de både personer med indvandrerbaggrund (pakistanere og tyrkere) og flygtningebaggrund (palæstinensere og irakere). De ti husstande er også udvalgt for at sikre forskellighed med hensyn til de socioøkonomiske forhold som uddannelses niveau, arbejdsmarkedstilknytning, geografi og karakter af boligområde, ejerforhold samt hjemmeboende børns alder. Undersøgelsen gør det muligt at gå i dybden i forhold til, hvilke overvejelser, begrundelser og motivationer etniske minoritetsfamilier har for at tænke og handle, som de gør det i hverdagen. 16 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2013

17 hjemme i forhold til husarbejde: Et langt stykke ad vejen deles ægtefællerne om at udføre huslige opgaver, men det er kvinden, der har overblikket og påtager sig ansvaret. Derfor er det ikke overraskende, at kvinderne føler, at de bruger for meget tid på familie og hjem. De er ikke i tvivl om, hvad tiden skulle bruges til, hvis døgnet havde en ekstra time, eller ugen en ekstra dag: Sig selv. Mere tid, den vil jeg bruge på mig selv til bare at slappe af. Se lidt fjernsyn, sove lidt, gå tur. Helt alene, det er vigtigt, siger Ceren, der er 1. generationsindvandrer fra Tyrkiet, i 30 erne og mor til to børn. For mændene er svaret et andet: Hvis der var ekstra timer at gøre godt med, skulle disse bruges på familien f.eks. udflugter i naturen og oplevelser sammen med børnene. Interviewundersøgelsen afdækker en række forskelle mellem kvinder af første og anden generation. Førstegenerationsindvandrerkvinder har færre og mindre forventninger til deres ægtefællers indsats i hjemmet, og de er mere tilfredse med familiens arbejdsdeling. Efterkommerkvinder, der er vokset op i Danmark, forventer mere af deres mænd og stiller højere krav i forhold til fordelingen af det huslige arbejde. Forventningerne går ikke nødvendigvis på en ligelig fordeling af alle arbejdsopgaver men på en samlet set ligelig fordeling. Jeg synes, at det er mig, der laver størstedelen af tingene derhjemme. Og der har været gange, hvor jeg har været meget frustreret over det, siger Abida, 2. generationsindvandrer med pakistansk oprindelse og på barsel med sit første barn. Stærk orientering mod arbejde trods lav beskæftigelsesgrad Kvinderne i undersøgelsen er repræsentanter for den store gruppe kvinder i Danmark med ikke-vestlig baggrund, som i en tidligere undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed tilkendegav en stærk orientering mod arbejde. Dette gjorde de, uanset om de blev spurgt om, hvorvidt kvinder med børn burde arbejde; om arbejde kommer før fritid; om det er vigtigt at lære sine børn hårdt arbejde; eller lignende spørgsmål. Så selv om det kun er halvdelen af de ikke-vestlige kvinder i Danmark i alderen år, som er i arbejde, er det en noget større gruppe, der har en stærk orientering mod arbejde. I en anden tidligere undersøgelse fra Forskningsenheden angav de tosprogede 9. klasses piger ligeledes, at de både forventede at forsørge sig selv via arbejde, når de blev voksne, og at de forventede et familieliv, hvor manden og kvinden deles om opgaverne i hjemmet. 1 1 De nævnte undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er: Jørgen Goul Andersen Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre, Syddansk Universitetsforlag og Camilla Hvidtfeldt Hjemmets betydning for elevens præstationer i folkeskolen i Torben Tranæs (red.) Indvandrerne og det danske uddannelsessystem. Gyldendal. Forskellige opfattelser af børneopdragelse Bogen Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier belyser forskellige aspekter af børneopdragelse i disse familier. I familier, hvor ægtefællerne udgør en kombination af 1. og 2. generation, kan der være markante uenigheder om børneopdragelse og andet i dagligdagen. Jeg forkæler vores søn meget. Men det er ikke så godt, siger min kone. Før gav jeg ham masser af ting. Og hvis der f.eks. var en eller anden ting, som jeg gerne ville give ham, og min kone sagde nej, så købte jeg den til ham alligevel fordi jeg elsker ham så meget. Jeg har lyst til at købe tøj og legetøj til ham hele tiden. Men min kone har sagt til mig, at det ikke er så godt, og at dét og dét og dét må jeg kun købe til ham i weekenden. Så nu prøver vi at gøre det på samme måde. For selvfølgelig, hans mor og far skal jo være som én person over for ham ikke som to personer, med hver deres regler. Så vi har lavet en aftale sammen nu. Så f.eks. slik må jeg nu kun købe til ham i weekenden. Så mandag og tirsdag og de andre dage må jeg ikke købe noget slik til ham. Men nogle gange så køber jeg stadig lidt slik Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

18 alligevel, bare lidt. [Amani bryder ind:] Ja, men det må man ikke, Murwan! Murwan Vores søn fik rigtig meget slik, da han var lille for Murwan gav ham slik hver dag. Men sådan er det ikke mere nu er det kun fredag. Og det har han så vænnet sig til, Murwan. Selvom jeg på et tidspunkt troede, at det aldrig skulle komme til at lade sig gøre. Så der er jeg lidt mere den strenge, hvorimod Murwan når han ser, at et barn bliver glad for noget, så vil han bare gøre det samme igen og igen. Og det samme problem har vi haft i forhold til fjernsynsforbrug. Hvis det stod til Murwan, kunne vores dreng jo få lov at se fjernsyn fra morgen til aften! Og spil til Nintendo, hvor de slås og dræber, og der er blod dem køber Murwan jo også bare til ham! Amani Den herfødte ægtefælle oplever en vis form for dobbelt-opdragende rolle: De normer og værdier i forhold til forbrug, som denne part ønsker, at børnene skal opdrages til at få, må også ægtefællen på samme tid indføres i. Således oplever den herfødte forælder, at der ikke kun må opstilles en række regler og grænser over for børnene, men også over for ægtefællen. Måske tænker fædre bare generelt lidt anderledes end mødre. Men det er nok også det med, at jeg er herfra, og han kommer udefra. De har jo en helt anden opvækst, der hvor han kommer fra. Så jeg ved ikke, om det bare generelt er mænd, der tænker anderledes, eller om det bare er udenlandske mænd. Men jeg tror, at det spiller en stor rolle, at jeg er herfra, og han er dernede fra. Så det har stor betydning, tror jeg. Mere end om man er mand eller kvinde. De ægtefæller, der kommer udefra, er jo ikke vant til de ting, som man er opvokset med her i Danmark. Men alt i alt er vi da blevet mere enige om opdragelsen nu, og om hvor meget og hvad, der skal købes til ham men i starten var det meget svært. Og altså hvis jeg tænker tilbage, så havde jeg nok ikke set, at det ville være så hårdt at opdrage sine børn sammen med én udefra. Amani Det er ikke kun blandt 2. generations kvinder, at det understreges som så afgørende, at børnene lærer at udvikle en fornemmelse for pengenes værdi og at sætte pris på det, de har. Det er der også eksempler på blandt forældrene i 2. generations mænd. Jeg havde engang en kammerat, en tyrker. Hans far havde sin egen taxa og kørte rundt fra kl. fem om morgenen til kl. elleve om aftenen. Min kammerat var hans eneste søn, og han skulle bare pege på, hvad han ville have, så fik han det... Men hvis du ser ham i dag så jeg vil sige, at han er blevet fuldstændig ødelagt. Altså, han har været i misbrug, og han har været ludoman, og han har Ja, altså, han har ikke haft modstand i livet. Det har været for let for ham. Et Rolex-ur det fik han da bare! Uden at det var hans fødselsdag. Så hvis jeg køber nogle ting til mine børn i dag, så er det, fordi det er vigtige ting, som de skal bruge til noget. Erdem Det gik også igen i interviewene, at det var meget vigtigt i dagligdagen at distancere sig fra de gængse billeder af flygtninge/indvandrere. Når jeg tænker på børnene på min skole, hvor forældrene har minoritetsbaggrund de børn, som bare får alt, hvad de vil have, dét er de børn, som vi har problemer med. De er nogle rigtig forkælede børn. Altså, det er problembørn det er det virkelig. De er ikke til at holde ud. Sådan vil jeg ikke have, at mine børn bliver. Så de må lære det fra start af og så må det nogle gange gøre ondt på os at sige nej, og nogle gange på dem at få et nej, og så må man bare lære at tackle dét. I de minoritetsfamilier, hvor børnene bliver problembørn, der handler det kun om at bruge penge på dem og ikke om måske også at bruge lidt tid på dem. Umay Opmærksomheden over for, at ens børn ikke skal slås i hartkorn med dem, som man oplever som problembørnene inden for flygtninge/indvandrere -kategorien, griber for nogle af interviewpersonerne så dybt ind i hverdagen, at det ikke alene udgør et spørgsmål om at bruge sin tid og sine penge på børnene på den rigtige måde det bliver også til et spørgsmål om børnenes almene fremtræden, f.eks. i relation til deres daglige hygiejne eller måde at tale på. 18 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September 2013

19 Jeg oplever, at jeg skal være en dobbelt så god forælder som alle andre. For der kommer generelt hurtigere fokus på mine børn, end på danskeres børn. Så sammenlignet med andre børn føler jeg f.eks., at mine børn skal have dobbelt så god hygiejne, være dobbelt så rene, dobbelt så velopdragne, dobbelt så lidt højrystede og opføre sig dobbelt så pænt i timerne. Janine Strategier for børnene De interviewede ønsker og forventer, at deres børn vokser op og bliver til velintegrerede, velfungerende og veluddannede mennesker. Mennesker, der kan realisere deres egne drømme og ambitioner i et moderne samfund. Forældrene har også en plan for, hvordan det skal ske. Mange af dem forsøger at lære børnene, at de skal lære at hæve sig over de etniske forskelsopfattelser og blive i stand til at tænke ud over opdelingen i dem og os. Det vil altså sige mellem danskere og ikke-danskere. Jeg vil gerne bruge hele mit liv for at sikre, at mine børn kommer til at være ordentlige mennesker. Alt det om, hvem der er indvandrer eller muslim, og hvem der er dansker det skal bare slet ikke være et issue overhovedet. De skal være hævet over det, siger Gülistan, der er 2. generationsindvandrer med tyrkisk baggrund og mor til to mindreårige børn. Uanset socioøkonomisk baggrund taler alle de interviewede om, at de der praktiserer denne opdeling, også er de familier, hvis børn bliver ballademagere. Andre nævner skolevalg som noget de overvejer grundigt i forhold til at sikre at deres børn bliver godt integrerede; og her er det vigtigt, at børnene oplever sig selv som værende almindelige børn, hvorfor gode etniske privatskoler kan komme på tale. Ruzgar, der er 2. generation af tyrkisk afstamning, er ansat på en privatskole, hvor eleverne har anden etnisk baggrund end dansk. For ham går strategien ud på, at alle uanset etnisk baggrund opnår samme grad af uddannelse og dannelse og derved bliver anerkendt som samfundsborgere på lige fod. Dette er for Ruzgar mere afgørende end børns samvær i skoletiden som et mål i sig selv. Og hvis børn af etniske minoritetsfamilier lærer mere ved at gå i separate skoler, er det bedre på langt sigt. Herved undgår børnene i nogen grad en dem og osskolegang. En del af strategien kan også være, at familien bosætter sig i et dansk parcelhuskvarter, så børnene efter skoletid har danske legekammerater. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed September

20 Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Sekretær Michelle S. Andersen, forsker Lars Højsgaard Andersen, projektchef og seniorforsker Signe Hald Andersen, forskningsassistent Martin Engvang Roed, seniorforsker Jens Bonke, forskningsassistent Kamma Skrubbeltrang, forskningsassistent Cecilie Svane Olesen, forsker og it-ansvarlig Johannes Kaalby Clausen, forsker Peter Fallesen, forsker Jane Greve, seniorforsker Eskil Heinesen, forskningsassistent Kira Solveig Larsen, forsker Camilla Hvidtfeldt, forsker Rasmus Landersø, forskningsassistent Peter Hørlück Jessen, evalueringschef og forsker Helene Bie Lilleør, forskningsassistent Morten Harding Jensen, evalueringskoordinator Ulrik Lund-Sørensen, forskningsassistent Kristoffer Glavind, seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, forskningsassistent Bodil Wullum Nielsen, forskningsassistent Emilie Agner Damm og forsker Peer Skov. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares på tlf Adresse: Sølvgade 10, 2. tv., 1307 København K. E-post: Hjemmeside:

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Integration blandt ikke-vestlige indvandrere

Integration blandt ikke-vestlige indvandrere Integration blandt ikke-vestlige indvandrere Integration blandt ikke-vestlige indvandrere Arbejde, familie, netværk og forbrug Af Jens Bonke og Marie Louise Schultz-Nielsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

fokus FAMILIELIV PORTRÆT en personlig fortælling fra en flygtning på integration FATIMA FORTÆLLER : Det traditionelle ægteskab DECEMBER 2013

fokus FAMILIELIV PORTRÆT en personlig fortælling fra en flygtning på integration FATIMA FORTÆLLER : Det traditionelle ægteskab DECEMBER 2013 & ÆGTESKAB FAMILIELIV DECEMBER 2013 fokus på integration FATIMA FORTÆLLER : Det traditionelle ægteskab PORTRÆT en personlig fortælling fra en flygtning ÆGTESKAB & FAMILIELIV» SIDE 1 fokus 21 -årige Fatima

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere