VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Læseplan Modul 2

Transkript

1 Hold 16I Forår 2016 Fælles professionsfaglige problemstillinger for sygepleje, anatomi, fysiologi, ergonomi, mikrobiologi og klinisk undervisning Grundlæggende fysiologiske behov. Patienter/borgere i kirurgisk eller medicinsk forløb. Patientologi. Sygeplejens virksomhedsområde med fokus på behandlende, forebyggende og sundhedsfremmende aspekter. Alders- og kønsperspektiv. Videnskabelige tilgange og metoder. Informations- og studiekompetence. Side 1 af 14

2 Modul 2 Undervisning - skemalagt Vejledning, feedback, introduktioner mv. Klinisk undervisning Prøve Almen studiekompetence Timer: % Timer: % Studieaktiviteter (planlagt og/eller fastlagt) Gruppearbejde Specifik forberedelse til undervisning Ekstracurriculære aktiviteter med fagligt indhold Evaluering Studentervæksthus aktiviteter Studenterorganiseret aktivitet f.eks DSR, SLS, Faglige arrangementer Studievejledning Timer: 4 1 % Timer: % Egen forberedelse til undervisning Selvstændige studieaktiviteter Prøveforberedelse Studenterorganiseret aktivitet f.eks DSR, SLS, Tutor, studentervejleder For yderligere information se her Side 2 af 14

3 Hold 16 I Forår 2016 Sygepleje Pensum: 290 sider Centrale teorier og begreber Sygeplejeprofessionens metoder Virksomhedsområde: Sundhedsbevarende, sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje Menneskets funktionsevne med afsæt i temaerne: Respiration, cirkulation og mobilitet Sygeplejeprocessen 2-3 Sundhed og sygdom Sundhedsbevarende, sundhedsfremme og forebyggelse Ulighed i sundhed Udarbejde spørgsmål til extern underviser i lek 4-6 Litteratur Bjerregaard L, I: Hundborg S, Lynggaard B (Red), Sygeplejens Fundament. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbh., udgave, 2013, s (14) (Scannet litteratur) Terminologi: forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen; s. 3-20, 22, 27, 32, 39, 45, 47, 49, 54 (26) Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil København: Sundhedsstyrelsen; s (8) FAKTAARK Danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen; s. 1-2 (2) 4-6 Sundhed og sygdom Forebyggelseskonsulent Område Midtbyen, Aarhus 7-9 Cirkulation Patientens oplevelser i forbindelse med cirkulation Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til patientener med cirkulations problemer Lek. nr. Overordnet emne Emner, begreber, fænomener Undervisningstilrettelæggelse 1 Sygepleje, fag og Introduktion til faget sygepleje profession Auditorieundervisning Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. Regeringen, Ministeriet for sundhed og forebyggelse; s (27) Skott ML, Liljegren AJ. Kredsløb. I: Suhr L, Winther B, redaktører. Basisbog i sygepleje - krop og velvære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2011 s (22) Sestoft B, Rohde CV m.fl. Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit Center for kliniske retningslinier; s 18-19, (8) Side 3 af 14

4 10-13 Klinisk lektion Cirkulation Observationer og dataindsamling i forhold til cirkulation Vurdering af observationer/data Behandlende og forebyggende sygepleje til mennesker med risici ved nedsat mobilitet / immobilitet: Nursing Skills Lab Øvelser i grupper Patientinformation: Venepumpeøvelser øvelser til hævede ben. Skejby: Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, Århus Universitetshospital; 2007 (4) (Scannet Litteratur) Karlsmark T. Kompressionsbehandling. I: Gottrup F, Karlsmark T, redaktører. Sår: baggrund, diagnose og behandling. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2008 s (11) (Scannet Litteratur) Todd M. Compression banding: types and skills used in practical application. British Journal of Nursing 2011;20(11): (7). Hentes på VIA Bibliotekernes webportal. Tidsskrifter. Alfabetisk liste Respiration Menneskets oplevelse af dyspnø Kliniske observationer og vurdering af patienter med behov relateret til funktionsevne og respiration Bjørk IT. Å lære praktiske ferdigheter i sykepleie. I: Bjørk IT, Bjerknes MS, redaktører. Å lære i praksis. Oslo: Universitetsforlaget; 2003 s (Repetition fra modul 1) PPS Praktiske Procedurer i Sygepleje. Cirkulation. Gå til net version Stougaard T og Toth E C. Respiration og åndenød. I: Klinik Grundbog i Sygepleje. Red. Jastrup S og Rasmussen D H. Munksgaard Forlag. Kbh. 1. udg (23) 9 s Jørgensen L B, Dahl R, Pedersen P U og Lomborg K. Fire måder at håndtere åndenød på i dagliglivet et grounded theory-studie. Sygeplejersken 2014 (9) s (18) (Kode til Sygeplejersken findes på studienet) Spile M, Gamborg H [m.fl.] Bilag 7 af Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Aarhus: Center for kliniske retningslinjer; (6) Grønseth R, Markestad T. Datasamling, observasjon og overvåkning av barn. I: Pediatri og pediatrisk sykepleie. 3. utgave. Oslo: Fagbokforlaget; 2011 s (8) (Scannet Litteratur) Lev med kronisk bronkitis: kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL. København: Filmkompagniet; 1998 (vises på klassen) 17 Introduktion til casearbejde Patientforløb knyttet til medicinsk/kirurgisk patients/borgers funktionsevne relateret til respiration, cirkulation og mobilitet Undervisning på tværs af fag Kriterierne til plejeplan/casearbejde M2 (se studienet) Tekniske retningslinjer (se studienet) Side 4 af 14

5 18-20 Klinisk lektion Respiration Kliniske metoder til observation og vurdering af respiration TOKS Kliniske observationer Forebyggende, lindrende og behandlende sygepleje 21 og 24 Cirkulation Patientforløb knyttet til medicinsk/kirurgisk patients/borgers funktionsevne relateret til cirkulation Sygeplejefagets metoder Sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk arbejdsmetode 25 og 32 Respiration Patientforløb knyttet til medicinsk/kirurgisk patients/borgers funktionsevne relateret til respiration 2 timer Undervisning på tværs af fag Patientforløb knyttet til patients/borgers funktionsevne Casearbejde knyttet til medicinsk/kirurgisk patients/borgers funktionsevne og cirkulation (I) Mobilitet Betydningen af mobilitet og immobilitet Kliniske observationer og vurdering af patienter med behov relateret til funktionsevne og mobilitet Risici ved nedsat mobilitet og immobilitet Træningseffekter Nursing Skills Lab Øve i scenarier med patientsimuleringsmodeller i grupper Casearbejde Vejledning på tværs af fag Matrixgrupper Noter lægges på studienet Casearbejde Vejledning på tværs af fag Fremlæggelse/ opponance Klasserum Egerod I. Respiration. I: Suhr L, Winther B, redaktører. Basisbog i sygepleje - krop og velvære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2011 s (3) Nielsen BK, redaktør. Sygeplejeprocedurer og -teknikker. 2. udgave. København: Gads Forlag; 2009 s (5) (Scannet Litteratur) Nielsen BK, redaktør. Sygeplejeprocedurer og -teknikker. 2. udgave. København: Gads Forlag; 2009 s (3), (Ligger på Studienet) PPS Praktiske Procedurer i Sygepleje. Iltbehandling og respirationsmåling Gå til net version Bjerregaard L, I: Hundborg S, Lynggaard B (Red), Sygeplejens Fundament. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbn, udgave, 2013, s (14) (Scannet litteratur) E-læringsmateriale om sygeplejeprocessen. (Repetition M1) Hansen, BK, Schmidt RD, I: Suhr L, Winther B, redaktører. Basisbog i sygepleje - krop og velvære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; s , (18) Kjær M, Beyer N, Magnusson P. Motion. I: Jørgensen T, Borch- Johansen K, Iversen L, redaktører. Klinisk Håndbog i forebyggelse på sygehuse. København: Munksgaard; s (17) (Scannet Litteratur) Side 5 af 14

6 29-31 Klinisk lektion (I) Mobilitet Sygeplejehandlinger Observationer, dataindsamling og vurdering i forhold til funktionsevne og mobilitet samt vurdering af dataindsamlingsredskaber (Barthels, ADL indeks) Sygepleje til mennesker med nedsat mobilitet og risici for immobilitet: Aktive og passive bevægeøvelser Balance mellem over- og understimulering Begrundelse for sygeplejehandlinger: Lejring, stillingsskift Mobilisering Aktivering Hjælpemidler Nursing Skills Lab Puggaard L. Det ældre menneske og den veltrænede krop. I: Glasdam S, Esbensen BA, redaktører. Gerontologi: livet som ældre i det moderne samfund. København: Nyt Nordisk Forlag; s (15) (Scannet Litteratur) Storm, Anette 2013, Aldring og funktionsevne I: Damsgaard EM, Nielsen D, Rahbek K(red). Gerontologi En tværfaglig og problemorienteret tilgang. Gads Forlag. S (18) (Scannet Litteratur) (I) Mobilitet Borgers oplevelse af nedsat funktionsevne knyttet til alder og hverdagsaktiviteter i forhold til cirkulation, respiration og mobilitet 33 og 36 Tværfaglig lektion (I) Mobilitet Analyse af menneskers oplevelse af alder og funktionsevne Casearbejde knyttet til medicinsk/kirurgisk patient/borgers (I)Mobilitet 1 time Respiration Casearbejde knyttet til medicinsk/kirurgisk patients/borgers funktionsevne og respiration Undervisning på tværs af fag Patientforløb knyttet til patients/borgers funktionsevne Studentfremlæggelser af samtaler med en borger Casearbejde Fælles vejledning på tværs af fag Fremlæggelse/ opponance Swane CE. Gamle menneskers hverdagsliv. I: Swane CE, Blaakilde AL, Amdrup K, redaktører. Gerontologi: livet som gammel. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; s (12) Scannet litteratur Side 6 af 14

7 2 timer (I)Mobilitet) Casearbejde knyttet til medicinsk/kirurgisk patients/borgers funktionsevne og mobilitet Patientforløb knyttet til patients/borgers funktionsevne Sygeplejen fag og profession Opsamling ift. modulets teorier, begreber og metoder Fremlæggelse/ opponance Udarbejde Mindmaps Hold 16 I Forår 2016 Anatomi, fysiologi Pensum: 225 sider Lek. nr. Overordnet emne Emner, begreber, fænomener Undervisningstilrettelæggelse 1 Hjertet og kredsløb Glat muskelvæv og hjertemuskulatur Auditorie Hjertets opbygning Blodets vej gennem hjertet 2-3 Hjertet og kredsløb Hjertets elektriske aktivitet Hjertets pumpefunktion Hjertets arbejde Hjertets energi- og iltforsyning 4-5 Hjertet og kredsløb Blodet Hæmostase 6-7 Hjertet og kredsløb Kredsløbets opbygning Blodkarrenes funktion og anatomi Arterier og vener Blodtryk Litteratur Fasting U, Hougaard J, redaktører. Fysiologi og anatomi: det levende menneske. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2007 Herunder angivet som Fasting Nielsen OB, Christensen PH, Errboe P, Hougaard J, Thybo P. Histologi. I: Fasting s (6) Nielsen OB. Hjerte og kredsløb. I: Fasting s (7) Nielsen OB. Hjerte og kredsløb. I: Fasting s (minus sort markering s ) (17) Nielsen OB, Christensen PH, Errboe P, Hougaard J, Thybo P. Histologi. I: Fasting s (8) Springborg A. og Nielsen O. Biokemi 4. udgave København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; s , 186 (20) Findes på studienet. Fahmy P, Knudsen Bygum T. Blodprøver. København: Munksgaard Danmark; s (7) Nielsen OB. Hjerte og kredsløb. I: Fasting s , (15) Side 7 af 14

8 8-9 Hjertet og kredsløb Kapillærer: Diffusion og filtration Lymfesystemet Lungekredsløbet Hjertet og kredsløb Kredsløbets og det arterielle blodtryks regulering Regulering af blodvolumen og vævsperfusionen Den føtale cirkulation Kredsløbsændringer i forbindelse med fysisk aktivitet Nursing Skills Lab (sammen med sygepleje) Palpering, blodtryks- og pulsmåling Palpering, blodtryks- og pulsmåling Temperaturregulering Kerne og skaltemperatur Varmedannelse i kroppen Varmetransport i kroppen Varmetransport mellem kroppens overflade og omgivelser Varmeregulering hos voksne og børn Nursing Skills Lab Øvelser i grupper Nielsen OB. Hjerte og kredsløb. I: Fasting s (7) Nielsen OF, Bojsen-Møller MJ. Anatomi og fysiologi. København: Munksgaard Danmark; s (5) Findes på studienet Nielsen OB. Hjerte og kredsløb. I: Fasting s (10) Nielsen OB. Hjerte og kredsløb. I: Fasting s , (5) Skott ML, Liljegren AJ. Kredsløbets betydning for krop og velvære. I: Suhr L, Winther B, redaktører. Basisbog i sygepleje - krop og velvære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2011 s (8) Grønseth R, Markestad T. Pediatri og pediatrisk sykepleie. 2. utgave. Oslo: Fagbokforlaget; s (2) (er med under sygepleje) Nielsen OB. Hjerte og kredsløb. I: Fasting s (2) Haug E, Sand O, Sjaastad ØV. Menneskets fysiologi. 2. udgave. København: Gad; s. 278 fig (1) Findes på studienet. Nielsen OB. Temperaturregulering. I: Fasting U, Hougaard J, redaktør. Fysiologi og anatomi: det levende menneske. København: Munksgaard Danmark; 2007 s (10) Vejledning 1 Plejeplan 1 Cirkulation 16 Respiration Lunger og luftveje Respirationens mekanik. Respirationsbevægelser og muskler Auditorie Nielsen OB. Respirationssystemet. I: Fasting s (11) Respiration Lungevolumina Respirationsarbejde og forhold der påvirker ventilationen Vejledning 2 Plejeplan 1 Cirkulation Nielsen OB. Respirationssystemet. I: Fasting s (12) Side 8 af 14

9 19-20 Respiration Transport af O2 og CO2. Ventilationskontrol Respirationskapacitet 23 Musklen Musklens opbygning Kontraktionscyklus og kontraktionsformer Dynamiske og statiske kontraktionsformer Musklernes samarbejde under dagligdags aktiviteter Den motoriske enhed Faktorer, der har betydning for musklens kraftudvikling Muskeltræthed Musklen Musklens opbygning Kontraktionscyklus og kontraktionsformer Dynamiske og statiske kontraktionsformer Musklernes samarbejde under dagligdags aktiviteter Den motoriske enhed Faktorer, der har betydning for musklens kraftudvikling Muskeltræthed Nielsen OB. Respirationssystemet. I: Fasting s (11) Haug E, Sand O, Sjaastad ØV. Menneskets fysiologi. 2. udgave. København: Gad; 2006 s. 346 fig. 9.2 Ligger på Studienet (1) Dokumenter udleveres Auditorie Nielsen OB, Christensen PH, Errboe P, Hougaard J, Thybo P. Histologi. I: Fasting s (6) Dissektion Dissektionsvejledning Vejledning 1 Plejeplan 2 Respiration Bevægeapparatets opbygning og funktion Bevægeapparatets opbygning: Støttevæv Led Musklernes arbejdsforhold og drejningsmoment Fysiologiske forandringer ved fysisk aktivitet og inaktivitet Aldersforandringer i bevægeapparatet Vejledning 1 Plejeplan 3 Aktivitet Thybo P, Christensen PH. Bevægeapparatet og motorik. I: Fasting s (2) Thybo P, Christensen PH. Bevægeapparatet og motorik. I: Fasting s (7) Haug E, Sand O, Sjaastad ØV. Menneskets fysiologi. 2. udgave. København: Gad; 2006 s (særligt fig. 6.12) Ligger på Studienet (4) Nielsen OB, Christensen PH, Errboe P, Hougaard J, Thybo P. Histologi. I: Fasting s (5) Thybo P, Christensen P.H. Bevægeapparatet og motorik. I: Fasting s , (8) Fasting U, Hougaard J, redaktører. Fysiologi og anatomi: det levende menneske. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark; Planche 7 s. 479 Planche 8 s. 480 Planche 24 s. 496 Planche 25 s. 497 (4) Side 9 af 14

10 29-30 Mobilitet Nursing Skills Lab Øvelser i grupper Bevægeapparatets opbygning og funktion Sansernes funktion i forhold til bevægeapparatet Bevægeapparatet i et neuromotorisk perspektiv Det grovmotoriske system og det finmotoriske system Motorisk læring Motorisk udvikling Opsamling Gruppearbejde Vejledning 2 Plejeplan 3 Aktivitet Thybo P, Christensen P.H. Bevægeapparatet og motorik. I: Fasting s (21) -do Nursing Skills Lab Hjerte- og lungeredning Hjerte- og lungeredning Nursing Skills Lab Øvelser i grupper Maltesen AH. Førstehjælp. 2. udgave København: Dansk Røde Kors; s Ligger på Studienet (9) Hold 16 I Forår 2016 Ergonomi Pensum: 173 sider Lektions nr. Overordnet emne Emner, begreber, fænomener Undervisningstilrettelæggelse 1 Forflytningsteknik Forflytningsteknikkens grundbegreber: Auditorie - Menneskets naturlige bevægemønstre - De fysiske rammer på arbejdsstedet - Samarbejdet mellem hjælper og patient - Hjælpernes samarbejde - Hjælperens arbejdsteknik Litteratur Mogensen M, Böcher M, Kræfter og Biomekanik, 2014.I: Ergonomi Forflytnings og arbejdsteknik. 2 udgave, Nyt Nordisk Forlag, s (24). Scannet litteratur på Studienet Lunde PH. Forflytningskundskab: aktivering, hjælp og træning ved forflytning. 2. udgave. København: Gads Forlag; 2010 s , 39-45, (24) 2-5 Forflytningsteknik - Analyse, planlægning og gennemførelse af dagligdags forflytningssituationer: - Egen arbejdsstilling - Hjælpemidler, herunder sengen som hjælpemiddel NSL Gruppearbejde med vejledning Lunde PH. Forflytningskundskab: aktivering, hjælp og træning ved forflytning. 2. udgave. København: Gads Forlag; 2010 s , (72) - Case om plejesengen - Patienten flytter sig sidelæns i sengen Side 10 af 14

11 6 Lovgrundlag for arbejdsmiljø og aktørerne på arbejdsmiljøområdet 23 og 26 Tværfaglig lek. 27 Tværfaglig lek. Fysiske belastninger under arbejdet, arbejdsskader og nedslidning Undervisning på tværs af fag Patientforløb knyttet til patients/borgers funktionsevne Undervisning på tværs af fag Patientforløb knyttet til patients/borgers funktionsevne - Patienten vender sig om på siden - Patienten flytter sig længere op i sengen Arbejdsmiljøloven og arbejdstilsynets vejledninger på forflytningsområdet Arbejdets organisering og andre organisatoriske aspekter i forbindelse med ergonomi og arbejdsmiljø Faktorer i forbindelse arbejdsbetinget overbelastning og nedslidning af bevægeapparatet Casearbejde knyttet til medicinsk/kirurgisk patients/borgers funktionsevne og cirkulation Casearbejde knyttet til medicinsk/kirurgisk patients/borgers funktionsevne og respiration 7-9 Forflytningsteknik Analyse, planlægning og gennemførelse af dagligdags forflytningssituationer: - Patienten fra liggende til siddende stilling - Patienten fra sengekanten til stående stilling - Patienten fra stående stilling til siddende - Patienten glider frem i stol og skal hjælpes tilbage - Fra flytning fra seng til kørestol lav forflytning Tværfaglig lek. Undervisning på tværs af fag Patientforløb knyttet til patients/borgers funktionsevne Casearbejde knyttet til medicinsk/kirurgisk patients/borgers funktionsevne og mobilitet Auditorie Klasserum Fælles vejledning i sygepleje, anatomi/ fysiologi og ergonomi Klasserum Fælles vejledning i sygepleje, anatomi/ fysiologi og ergonomi i lek. 25 NSL Gruppearbejde med vejledning Klasserum Fælles vejledning i sygepleje, anatomi/ fysiologi og ergonomi Böcher M, Jakobsen M. Ergonomi krop og belastning. København: Nyt Nordisk Forlag; 2006 s (17). Scannet litteratur på studienet Lunde PH. Forflytningskundskab: aktivering, hjælp og træning ved forflytning. 2. udgave. København: Gads Forlag; 2010 s , (22) Lunde PH. Forflytningskundskab: aktivering, hjælp og træning ved forflytning. 2. udgave. København: Gads Forlag; 2010 s (14) Side 11 af 14

12 10-11 Forflytningsteknik Analyse, planlægning og gennemførelse af dagligdags forflytningssituationer: - Kropsbevidsthed - Opsamling i forhold til forflytninger NSL Gruppearbejde med vejledning 2-3 Mikroorganismer Bakteriologi Auditorie undervisning 4-5 Mikroorganismer Virologi Mykologi Parasitologi 6-8 Mikroorganismer Mikrobiologisk diagnostik Infektionssygdomme 9-11 Hygiejne og smitteforebyggelse Smittekæden Sygehusinfektioner, sygehushygiejne, antiseptik, aseptik og isolationsforanstaltninger Smittemodtagelige borgere/patienter Det uspecifikke immunforsvar Inflammation Kroppens forsvar mod og reaktion på mikroorganismer Auditorieunder visning Hold 16 I Forår 2016 Mikrobiologi Pensum: 218 sider Lektion Overordnet emne Emner, begreber, fænomener Undervisnings Litteratur s nr. tilrettelæggelse 1 Almen mikrobiologi Introduktion til faget mikrobiologi anskuet i en sygeplejefaglig kontekst Nielsen LA, Østergaard C. Mikrobiologi. København: Munksgaard; s (6) Klasseunder visning Nielsen LA, Østergaard C. Mikrobiologi. København: Munksgaard; 2014 s (29) Nielsen LA, Østergaard C. Mikrobiologi. København: Munksgaard; 2014 s , (25) Nielsen LA, Østergaard C. Mikrobiologi. København: Munksgaard; s , , (35) Fahmy P, Knudsen Bygum T. Blodprøver. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; s (4). Nielsen LA, Østergaard C. Mikrobiologi. København: Munksgaard s , (28) Link til infektionshygiejnisk dokumentsamling AUH Søgedato: SSI. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne s (27) LINK Søgedato SSI. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om behandling af patienter med smitsomme sygdomme herunder isolation s (26). LINK Søgedato Guldager S. Basal sygdomslære. København: Munksgaard Danmark s (13). Findes på studienet Side 12 af 14

13 14-15 Det specifikke Immunforsvar Kroppens forsvar mod og reaktion på mikroorganismer Vaccination Immunisering Vaccinationsprincippet Typer af vacciner Aktiv og passiv immunisering Vaccinationsprogrammet i DK Feber Feber som reaktion på infektion Sygeplejefaglige problemstillinger når patienten har feber Nielsen LA, Østergaard C. Mikrobiologi. København: Munksgaard s (22) Nielsen LA, Østergaard C. Mikrobiologi. København: Munksgaard s , (19) Nielsen LA, Østergaard C. Mikrobiologi. København: Munksgaard; s (10) Link til børnevaccinationsprogrammet. Søgedato Mathiesen LL, Jastrup S. Patienten med feber. I: Klinik. Red; Jastrup S, Rasmussen DH. København: Munksgaard S (19 sider) Infektionsbegrebet, SIRS, Sepsis Nielsen LA, Østergaard C. Mikrobiologi. København: Munksgaard; s (9) Patienten med infektion NSL Relevant litteratur fra obligatorisk pensum Patienten med infektion Studenterfremlæggelser PPS Relevant litteratur fra obligatorisk pensum Side 13 af 14

14 Hold 16 I Forår 2016 Videns- og studiekompetence Pensum: 16 sider Lektions Overordnet emne Emner og begreber Undervisnings- Litteratur/hjælpeværktøjer nr. tilrettelæggelse 1 Notateknik Notatteknik Mindmap Forelæsning med øvelser i auditoriet Programmet: Mindview skal være installeret før undervisningen 2-3 Materialetyper; søgemetoder og søgeteknik Søgeteknikker: Trunkering Udvidelse/Afgrænsning Systematisk søgning. Forklaringer og begrundelser knyttet til søgning Dialog. Øvelser Opgavekriterier: Refleksioner over søgeproces og litteraturvalg indgår i opgaven. Dokumentation af søgeprocessen vedlægges som bilag. Zotero anvendes til referencehåndtering Henrichsen LA. Søgning, valg og brug af kilder. I: Nielsen B, Nielsen NG, Mølgaard N, redaktører. Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling. København: Professionshøjskolen UCC; s (16) Ligger på studienet Tekstvejledning og videotutorials til bibliotek.dk 4* Jura og etik vedrørende patientdata Ansvar og kompetence vedrørende medicingivning og blodkomponenter 5-6* Praktikportalen Tavshedspligt Behandling af patientdata i forbindelse med klinisk undervisning og studieaktiviteter Adgang til EPJ og journalføring Medicinadministration Introduktion til Praktikportalen Individuel klinisk studieplan Introduktion til formål med og brug af IKS (IKS) på Studienet * For klasserne C og D afvikles disse lektioner på Modul 3. Refleksioner Forelæsning Auditoriet Juridiske retningslinier for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Findes på Studienet: Link Sygeplejestuderendes ansvar og kompetence. Medicingivning & blodkomponenter Side 14 af 14