Indholdsfortegnelse. Bygningers ydre fremtræden...1/25. Facader og skilte...2/25. Generelle rammer...7/25. Grundstørrelser i boligområder...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Bygningers ydre fremtræden...1/25 Facader og skilte...2/25 Generelle rammer...7/25 Grundstørrelser i boligområder...8/25 Individuel udvendig teknik...9/25 Opholdsarealer...10/25 Parkeringsarealer...12/25 Bygningers ydre fremtræden...13/25 Facader og skilte...15/25 Generelle rammer...20/25 Grundstørrelser i boligområder...21/25 Individuel udvendig teknik...22/25 Opholdsarealer...23/25 Parkeringsarealer...25/25 i

3 Bygningers ydre fremtræden Farveplancher for udvendigt træværk i sommerhusområder Der er for kommunens sommerhusområder fastlagt to farveplancher, som bestemmer sommerhusenes facadefarver. Evt. note eller tekstboks: Farveplancherne stammer oprindeligt fra tidligere Hirtshals og Hjørring Kommuner (kommuneplan samt lokalplaner). Det er besluttet, at disse farveplancher fortsat skal være gældende, da farveplancherne allerede er indarbejdet i en række gældende lokalplaner. Farveplancherne er i denne kommuneplanen blevet bredt geografisk ud, så de omfatter alle sommerhusområder langs kommunens kystområder: Fra kommunegrænsen mod Jammerbugt Kommune i syd til sommerhusområdet v. Nørlev Strand i nord gælder farveplanche nr. 1 (tidligere kun gældende for gl. Hjørring Kommune), og fra sommerhusområdet ved Tornby Strand i syd til kommunegrænsen mod Frederikshavn Kommune i nord/øst gælder farveplanche nr. 2 (tidligere gældende for Hirtshals Kommune). Farverne er fastlagt dels på baggrund af, hvilke farver det har været skik at bruge i de lokale sommerhusområder og dels på baggrund af en vurdering af, at disse farver spiller godt sammen med den omgivende natur, så husene falder naturligt ind i landskabet og ikke virker dominerede. Der fastlægges følgende bestemmelser for facadefarver i sommerhusområder: * Farveplancherne gælder ved nybygninger, til og ombygninger og ved valg af ny farve. * I sommerhusområder skal facader og gavle af træ fremstå i farver som angivet på farveplancherne eller mørkere. * Døre og vinduesrammer, sterne, murede skorstene, vindskeder og udhæng skal fremstå i samme farve som husets facader, i en anden af de på farveplanchen viste farver eller i hvid. Ikke reflekterende tagmateriale Blanke og reflekterende tagmaterialer, som f.eks. glaserede tagsten, kan give blændingsgener for omgivelserne. Derfor fastlægges, at der til tagflader i bolig og i sommerhusområder kun må anvendes ikke reflekterende materialer. Ved ikke reflekterende forstås tagmaterialer med en glansværdi på max. 15. Etageantal På et byggeri i 1½ etage må Trempelhøjden ikke overstige 1 m. Er trempelhøjden over 1 m. anses byggeriet som 2 etager. Trempelhøjden er afstanden fra gulvet i tagetagen til overkant trempelrem (se skitse). Kviste må max. udgøre 50 % af taglængden, ellers anses tagetagen for at udgøre en hel etage (frem for ½ etage). Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om bebyggelsens udformning samt om materialer. 1/25

4 Facader og skilte Byerne og husene i Hjørring Kommune har mange forskellige ansigter med bygningsudtryk, der fortæller historien om lokale byggetraditioner og således rummer store kulturarvsværdier, som det er værd at værne om. Med det formål at skabe levende og kvalitetsbevidste byrum er der med inspiration fra gældende Vejledning for Facader og Skilte samt Gågaderegulativ for Hjørring By samt rammer for skiltning i gl. Hirtshals Kommune formuleret en række generelle rammebestemmelser, som fremover vil være gældende som administrationsgrundlag for Hjørring Kommune i forbindelse med facaderenovering, nybyggeri og skilteopsætning. Bestemmelserne vil være gældende for centerområder samt for mindre butikker og liberale erhverv uden for centerområder. Bestemmelserne omfatter ikke den for visse virksomheder lovpligtige skiltning. Det er Hjørring Kommunes ønske, at skiltning i det offentlige rum sker på en måde der æstetisk og kvalitetsmæssigt skaber en god helhedsvirkning med de enkelte bygningers arkitektur og i forhold til omgivelserne. Det er ikke meningen at fastlægge et stramt regelsæt for facaders og skiltes udformning. Derimod skal der sikres plads til at kreativitet kan udfoldes under hensyntagen til helheden og til den enkelte bygnings kvaliteter. Den skiltning, som kan være fin på én bygning kan være en dårlig løsning på en bygning med en anden karakter. FAKTABOKS:: Rammebestemmelser for skilte og facader skal anses som retningsgivende ved administrationen af ansøgninger om skiltning, facaderenovering og nybyggeri i de tilfælde, hvor der ikke er fastsat specifikke bestemmelser i de byplanvedtægter eller lokalplaner, der gælder for området. # Der indsættes fotos med de gode skilte og facadeeksempler fra byer i kommunen #. Facader i centerområder Bygningens proportioner: Ny og ombygninger skal så vidt muligt følge de omgivende huses facadeproportioneringer mht. facadelængde, vinduesstørrelse, facadeflugt og højder samt taghældninger. Husets facade skal så vidt muligt opfattes som en helhed fra terræn til tagryg mht. vinduer, døre, markiser mm herunder farvesætning af facaden. Materialer og facadebeklædninger: Overfladematerialer på butiksfacader skal være i overensstemmelse med husets øvrige facadematerialer af hensyn til helhed fra terræn til tagryg. 2/25

5 Facadebeklædninger må ikke anvendes på murede bygninger. Vinduer og døre: Ved isætning af store vinduesarealer i gadeplan, skal det sikres at det ikke bryder med proportionerne i facaden som helhed. Vinduer må afdækkes med en enkel ensartet afdækning på maksimalt 1/3 af vinduesarealet. Undtaget fra denne regel er solafdækning ved udstilling af fødevarer. Bygningsdetaljer: Bygningsdetaljer på den enkelte facade skal for så vidt muligt bevares for det enkelte hus og det samlede gadebillede. Bygningsdetaljer kan fx være murstenspiller, gesimser, skorstene, tårne, spir og kviste. Farver: Farvesætning af facader skal ske ud fra en helhedsvurdering af husets facade og den omgivende bebyggelse. Bevaringsværdige huse Ved ombygninger og renoveringer af bevaringsværdige huse skal de oprindelige vinduer og døres formater, placeringer og materialer følges ved udskiftninger. Bygningsdetaljer som fx skorstene mm skal bevares i forhold til det oprindelige bygningsudtryk. Skilte og markiser Markiser på facader: Der må ikke opsættes faste baldakiner. Markiser skal kunne rulles ind eller klappes sammen uden for åbningstid. Markiser skal tilpasse bygningens arkitektur i forhold til vindues og dørformater og udføres som ensfarvede af lærred eller lignende refleksfrit materiale. Forkant af markiser må maksimalt være 15 cm høj. forkant skal være i en lige udformning. (dvs. der ikke kan tillades bølget forkant) Markiser skal friholdes for reklamer og skiltning. Underkant markiser skal være mindst 2,2 meter over terræn. Markiser må maksimalt række 2,0 meter ud fra markisens forkant til husets facade. Der skal være mindst 1,0 meter fra forkant markise til kørebanekantsten. 3/25

6 Facadeskilte: Skilte mm kan kun opsættes i tilknytning til den ejendom, der reklameres for. Skilte skal så vidt muligt udføres som enkeltbogstaver på facaden. Skiltning og reklamer må ikke have karakter af facadebeklædning, vinduesafblændinger og lignende. Skilte skal tilpasses bygningernes arkitektur og ydre fremtoning og placeres på stueetagen. Skilte fra forskellige butikker i samme bygning skal udføres så facaden opleves som en helhed. Skilte skal ikke sløre eller dække over væsentlige facadeelementer som gesimsbånd, indfatninger, murpiller, eller ornamentik. Skilteplacering skal følge opdeling af vinduer, døre og porte, så huset opleves som en helhed fra sokkel til tag. Antallet af skilte pr. facade pr. butik skal minimeres (1 skilt pr. facade pr. butik anses som det optimale). Der må ikke skiltes med produktreklamer og tilbud, men kun med forretningens logo og navn. Gavlskilte skal godkendes af Hjørring Kommune. Udhængsskilte: Udhængsskiltet må ikke dække for naboens udhængsskilt. Udhængsskiltet må ikke være over 0,75 m² og fremspring fra facaden må højst være 1 meter. Udhængsskiltet skal placeres, så det ikke er til gene for trafikken: der skal være minimum 1 meter til vejskel og minimum 2,2 meter frihøjde under skiltet. Udhængsskiltet må ikke vise andet end forretningens symbol, logo eller navn. Der kan maksimalt opsættes et udhængsskilt pr. forretning, dog et på hver side af en hjørneforretning. Udhængsskiltet skal placeres under underkant vinduer på evt. 1. sal. 4/25

7 Belysning af skilte: Lysskilte skal udføres som enkeltbogstaver belyst bagfra, som pladeskilte eller enkeltbogstaver belyst af enkelt spots forfra. Der må ikke opsættes lysarmaturkasser. Lysskilte må ikke være blændende og skal overholde vejreglerne. Belysning af skilte skal overholde vejreglerne. Der må ikke anvendes projektør eller laserlys i forbindelse med skiltning eller reklamering. Fritstående skilte i offentligt vejareal: Der må maksimalt opsættes 1 fritstående skilt pr. butik i forbindelse med indgangsdøren. Et fritstående skilt skal tilpasses omgivelserne og må ikke være til gene for almindelig færdsel. Fritstående skilte må ikke fastgøres i belægning og skal fysisk fjernes efter lukketid. Henvisningsskilte: Ved samling af flere butikker og erhverv i fx en baggård eller over stueplan, skal der laves et samlet skilt med firmanavne og logoer, som placeres ved indgang i belægning eller opsættes på husmur ved gennemgang. Henvisningsskilte må ikke være til gene for trafikken. Henvisningsskilte kan udføres som facadeskilte eller fritstående pyloner. Skiltning i forhold til skibsfarten: Skiltning skal ske uden følger for den eksisterende afmærkning til vejledning for sejladsen, jf. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde. Flag mm: Der må ikke opsættes flag, vimpler og bannere på facader. Skiltning i forbindelse med erhverv i egen bolig: Der kan til denne type erhverv opsættes oplysnings og orienteringsskilte. Disse skal placeres ved ejendommens adgang fra boligvej f.eks. i forbindelse med postkasse eller direkte på facade mod boligvej og må maksimalt udgøre 0,25 m². Skilt må ikke placeres med overkant højere end 1,5 m over terræn ved vejskel. Der må ikke opsættes reklameflag. 5/25

8 Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, stk. 3, skal i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder skiltning. Byggelovens 10 Naturbeskyttelsesloven 21 Lov om offentlige veje 103, 108 6/25

9 Generelle rammer asdasflh8oåfwegfboægvrbuobuobobo BOØ nipvvnipvnkpadnklæcbn AOÆBUefoqEIUBFOQbfoubv j, nz ndjkfviubgrbibuvuibvpbuvpbzdbuvzdbipbvizpdbzubvzpib pzdib izdpb izdpb ipzdb zdbip bzdbzui bdzipb zdipb zdp zdipbdizupbipzdbipbdbippbipbbzdb zdpbzdpb zipb zdbip dbipb zbizdbibdizbzdf bidzbbidzbi bizdbdf Grundstørrelser i boligområder Bygningers ydre fremtræden Individuel, udvendig teknik Opholdsarealer Parkeringsarealer Facader og skilte 7/25

10 Grundstørrelser i boligområder I forbindelse med yderligere udstykning af allerede bebyggede områder eller i forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder skal det sikres: * at grunde udlagt til åben lav bebyggelse (parcelhuse og dobbelthuse) skal have et grundareal på min. 700 m², og den bebyggelige del af grunden excl. eventuel adgangsareal (koteletben) skal udgøre min. 600 m². Hver grund skal kunne rumme en kvadrat på min. 15 x 20 m. Der må ikke opføres eller indrettes mere end én bolig på grund mindre end m². * at grunde udlagt til tæt lav bebyggelse (min. 5 boligenheder opført som række og/eller kædehuse) skal for hver boligenhed have et grundareal på min. 400 m² excl. eventuel adgangsvej og inkl. eventuel andel af fællesareal. * at grunde udlagt til tæt lav bebyggelse med henblik på ældre og handicapboliger (boliger, som hovedsageligt er indrettet til ældre og handicappede, og som kommunen kan visitere til) kan have et grundareal på min. 200 m² pr. boligenhed excl. eventuel adgangsvej og inkl. eventuel andel af fællesareal. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om grundstørrelser. 8/25

11 Individuel udvendig teknik Antenner og paraboler I bolig og i sommerhusområder må individuelle, udvendige antenner og paraboler ikke opsættes, så de er til gene for omgivelserne. Paraboler skal placeres på terræn eller på facade eller gavl og må ikke rage op over hovedbygningen på ejendommen. Diameteren må ikke overstige 90 cm. Solfangere Solfangere og/eller solceller kan placeres enten på jorden eller på tagflader og bygningsfacader. Solfangere og/eller solceller på jorden må ikke opsættes, så de er til gene for naboer. Monteres de på taget, skal de have samme hældning som taget og nedfældes i tagfladen, eller hvis panelets højde er under 10,0 cm anbringes direkte på tagfladen. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om bebyggelsens udformning (herunder også antenner o.lign.). 9/25

12 Opholdsarealer I forbindelse med opførelse af byggeri på en ejendom, samt ved ændret anvendelse, skal kommunen ifølge bygningsreglementet foretage en helhedsvurdering med henblik på at fastsætte krav til de ydre forhold for en bebyggelse, herunder også vurdere behovet for opholdsarealer i det fri. Hjørring Kommune fastlægger i den forbindelse følgende bestemmelser vedrørende krav til opholdsarealer: Boligområde: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri, der mindst svarer til boligarealet Blandet bolig og erhverv: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 50 % af boligarealet og 15 % af erhvervsarealet*. Erhvervsområde: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 15 % af erhvervsarealet*. Område til butiksformål: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 15 % af butiksarealet*. Område til offentlige formål: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse. Område til tekniske anlæg: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse. Andre områder: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse. * efter en konkret vurdering kan arealer, der anvendes til rent lagerformål, helt eller delvist fraregnes. Kommunen kan efter en konkret vurdering, bl.a. i ældre udbyggede byområder, godkende opholdsarealer af mindre omfang, såfremt kvaliteten af arealerne, herunder placeringen, tilsiger dette. Opholdsarealer etableres forud for parkeringspladser. Hjørring Kommune stiller følgende krav til kvaliteten af opholdsarealerne: * Opholdsarealer kan ikke udgøres af en ejendoms adgangsarealer, parkeringspladser samt de til 10/25

13 parkeringspladserne nødvendige manøvrearealer. * Opholdsarealer og adgangen til disse skal indrettes således, at de kan benyttes af personer med fysisk handicap. * Opholdsarealer på ejendomme med arbejdspladser skal placeres således, at såvel rygere som ikke rygere tilgodeses. * Opholdsarealer skal indrettes under hensyntagen til tilfredsstillende lys og læforhold. * Tagterrasser, altaner og altangange, som er egnet til ophold, kan indgå i det krævede opholdsareal. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om friarealkrav. Bygningsreglementet vedr. bebyggelsens opholdsarealer. 11/25

14 Parkeringsarealer I henhold til Bygningsreglementet er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter hvor stor en del af en grund der skal reserveres til parkeringspladser, samt hvornår disse skal anlægges. Det er kommunens pligt at sikre, at der under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende adgangs og kørselsforhold for ejendommens brugere og redningsberedskabet, og at der er tilstrækkelige P arealer. Hjørring Kommune har vedtaget vejledende krav for anlæg/udlæg af P pladser i forbindelse med forskellige bebyggelser, anført på nedenstående skema. Skemaet er vejledende min. krav. I den forbindelse fastslås: at P pladsen kun tillades anlagt på den enkelte ejendom, når kravene til opholdsarealet er opfyldt. Såfremt man herefter ikke kan få plads til det krævede antal P pladser, har byrådet mulighed for at give dispensation i form af betaling til en evt. parkeringsfond. at Parkeringsfonden administreres efter P regulativet, som sikrer, at kommunen anlægger de manglende p pladser inden 5 år. P arealer godkendes iht. vejreglerne. Der skal ydermere være direkte adgang til samtlige P pladser. Hjørring Kommune kan efter en konkret vurdering godkende P arealer af mindre omfang end de i skemaerne fastslåede. F.eks. såfremt der anlægges bygninger med meget store arealer kontra få ansatte. Hjørring Kommune kan ligeledes stille ændrede krav til P arealer på ejendomme, såfremt de pågældende ejendomme skifter anvendelse og herved kommer i en anden kategori, med øgede/mindre krav til P anlægget. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder parkering. I følge Planlovens 11b, nr. 10, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til trafikbetjeningen, herunder parkering. Bygningsreglementet vedr. parkeringsarealer. 12/25

15 Bygningers ydre fremtræden Farveplancher for udvendigt træværk i sommerhusområder Der er for kommunens sommerhusområder fastlagt to farveplancher, som bestemmer sommerhusenes facadefarver. Evt. note eller tekstboks: Farveplancherne stammer oprindeligt fra tidligere Hirtshals og Hjørring Kommuner (kommuneplan samt lokalplaner). Det er besluttet, at disse farveplancher fortsat skal være gældende, da farveplancherne allerede er indarbejdet i en række gældende lokalplaner. Farveplancherne er i denne kommuneplanen blevet bredt geografisk ud, så de omfatter alle sommerhusområder langs kommunens kystområder: Fra kommunegrænsen mod Jammerbugt Kommune i syd til sommerhusområdet v. Nørlev Strand i nord gælder farveplanche nr. 1 (tidligere kun gældende for gl. Hjørring Kommune), og fra sommerhusområdet ved Tornby Strand i syd til kommunegrænsen mod Frederikshavn Kommune i nord/øst gælder farveplanche nr. 2 (tidligere gældende for Hirtshals Kommune). Farverne er fastlagt dels på baggrund af, hvilke farver det har været skik at bruge i de lokale sommerhusområder og dels på baggrund af en vurdering af, at disse farver spiller godt sammen med den omgivende natur, så husene falder naturligt ind i landskabet og ikke virker dominerede. Der fastlægges følgende bestemmelser for facadefarver i sommerhusområder: * Farveplancherne gælder ved nybygninger, til og ombygninger og ved valg af ny farve. * I sommerhusområder skal facader og gavle af træ fremstå i farver som angivet på farveplancherne eller mørkere. * Døre og vinduesrammer, sterne, murede skorstene, vindskeder og udhæng skal fremstå i samme farve som husets facader, i en anden af de på farveplanchen viste farver eller i hvid. Ikke reflekterende tagmateriale Blanke og reflekterende tagmaterialer, som f.eks. glaserede tagsten, kan give blændingsgener for omgivelserne. Derfor fastlægges, at der til tagflader i bolig og i sommerhusområder kun må anvendes ikke reflekterende materialer. Ved ikke reflekterende forstås tagmaterialer med en glansværdi på max. 15. Etageantal På et byggeri i 1½ etage må Trempelhøjden ikke overstige 1 m. Er trempelhøjden over 1 m. anses byggeriet som 2 etager. Trempelhøjden er afstanden fra gulvet i tagetagen til overkant trempelrem (se skitse). Kviste må max. udgøre 50 % af taglængden, ellers anses tagetagen for at udgøre en hel etage (frem for ½ etage). 13/25

16 Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om bebyggelsens udformning samt om materialer. 14/25

17 Facader og skilte Byerne og husene i Hjørring Kommune har mange forskellige ansigter med bygningsudtryk, der fortæller historien om lokale byggetraditioner og således rummer store kulturarvsværdier, som det er værd at værne om. Med det formål at skabe levende og kvalitetsbevidste byrum er der med inspiration fra gældende Vejledning for Facader og Skilte samt Gågaderegulativ for Hjørring By samt rammer for skiltning i gl. Hirtshals Kommune formuleret en række generelle rammebestemmelser, som fremover vil være gældende som administrationsgrundlag for Hjørring Kommune i forbindelse med facaderenovering, nybyggeri og skilteopsætning. Bestemmelserne vil være gældende for centerområder samt for mindre butikker og liberale erhverv uden for centerområder. Bestemmelserne omfatter ikke den for visse virksomheder lovpligtige skiltning. Det er Hjørring Kommunes ønske, at skiltning i det offentlige rum sker på en måde der æstetisk og kvalitetsmæssigt skaber en god helhedsvirkning med de enkelte bygningers arkitektur og i forhold til omgivelserne. Det er ikke meningen at fastlægge et stramt regelsæt for facaders og skiltes udformning. Derimod skal der sikres plads til at kreativitet kan udfoldes under hensyntagen til helheden og til den enkelte bygnings kvaliteter. Den skiltning, som kan være fin på én bygning kan være en dårlig løsning på en bygning med en anden karakter. FAKTABOKS:: Rammebestemmelser for skilte og facader skal anses som retningsgivende ved administrationen af ansøgninger om skiltning, facaderenovering og nybyggeri i de tilfælde, hvor der ikke er fastsat specifikke bestemmelser i de byplanvedtægter eller lokalplaner, der gælder for området. # Der indsættes fotos med de gode skilte og facadeeksempler fra byer i kommunen #. Facader i centerområder Bygningens proportioner: Ny og ombygninger skal så vidt muligt følge de omgivende huses facadeproportioneringer mht. facadelængde, vinduesstørrelse, facadeflugt og højder samt taghældninger. Husets facade skal så vidt muligt opfattes som en helhed fra terræn til tagryg mht. vinduer, døre, markiser mm herunder farvesætning af facaden. Materialer og facadebeklædninger: Overfladematerialer på butiksfacader skal være i overensstemmelse med husets øvrige facadematerialer af hensyn til helhed fra terræn til tagryg. 15/25

18 Facadebeklædninger må ikke anvendes på murede bygninger. Vinduer og døre: Ved isætning af store vinduesarealer i gadeplan, skal det sikres at det ikke bryder med proportionerne i facaden som helhed. Vinduer må afdækkes med en enkel ensartet afdækning på maksimalt 1/3 af vinduesarealet. Undtaget fra denne regel er solafdækning ved udstilling af fødevarer. Bygningsdetaljer: Bygningsdetaljer på den enkelte facade skal for så vidt muligt bevares for det enkelte hus og det samlede gadebillede. Bygningsdetaljer kan fx være murstenspiller, gesimser, skorstene, tårne, spir og kviste. Farver: Farvesætning af facader skal ske ud fra en helhedsvurdering af husets facade og den omgivende bebyggelse. Bevaringsværdige huse Ved ombygninger og renoveringer af bevaringsværdige huse skal de oprindelige vinduer og døres formater, placeringer og materialer følges ved udskiftninger. Bygningsdetaljer som fx skorstene mm skal bevares i forhold til det oprindelige bygningsudtryk. Skilte og markiser Markiser på facader: Der må ikke opsættes faste baldakiner. Markiser skal kunne rulles ind eller klappes sammen uden for åbningstid. Markiser skal tilpasse bygningens arkitektur i forhold til vindues og dørformater og udføres som ensfarvede af lærred eller lignende refleksfrit materiale. Forkant af markiser må maksimalt være 15 cm høj. forkant skal være i en lige udformning. (dvs. der ikke kan tillades bølget forkant) Markiser skal friholdes for reklamer og skiltning. Underkant markiser skal være mindst 2,2 meter over terræn. Markiser må maksimalt række 2,0 meter ud fra markisens forkant til husets facade. Der skal være mindst 1,0 meter fra forkant markise til kørebanekantsten. 16/25

19 Facadeskilte: Skilte mm kan kun opsættes i tilknytning til den ejendom, der reklameres for. Skilte skal så vidt muligt udføres som enkeltbogstaver på facaden. Skiltning og reklamer må ikke have karakter af facadebeklædning, vinduesafblændinger og lignende. Skilte skal tilpasses bygningernes arkitektur og ydre fremtoning og placeres på stueetagen. Skilte fra forskellige butikker i samme bygning skal udføres så facaden opleves som en helhed. Skilte skal ikke sløre eller dække over væsentlige facadeelementer som gesimsbånd, indfatninger, murpiller, eller ornamentik. Skilteplacering skal følge opdeling af vinduer, døre og porte, så huset opleves som en helhed fra sokkel til tag. Antallet af skilte pr. facade pr. butik skal minimeres (1 skilt pr. facade pr. butik anses som det optimale). Der må ikke skiltes med produktreklamer og tilbud, men kun med forretningens logo og navn. Gavlskilte skal godkendes af Hjørring Kommune. Udhængsskilte: Udhængsskiltet må ikke dække for naboens udhængsskilt. Udhængsskiltet må ikke være over 0,75 m² og fremspring fra facaden må højst være 1 meter. Udhængsskiltet skal placeres, så det ikke er til gene for trafikken: der skal være minimum 1 meter til vejskel og minimum 2,2 meter frihøjde under skiltet. Udhængsskiltet må ikke vise andet end forretningens symbol, logo eller navn. Der kan maksimalt opsættes et udhængsskilt pr. forretning, dog et på hver side af en hjørneforretning. Udhængsskiltet skal placeres under underkant vinduer på evt. 1. sal. 17/25

20 Belysning af skilte: Lysskilte skal udføres som enkeltbogstaver belyst bagfra, som pladeskilte eller enkeltbogstaver belyst af enkelt spots forfra. Der må ikke opsættes lysarmaturkasser. Lysskilte må ikke være blændende og skal overholde vejreglerne. Belysning af skilte skal overholde vejreglerne. Der må ikke anvendes projektør eller laserlys i forbindelse med skiltning eller reklamering. Fritstående skilte i offentligt vejareal: Der må maksimalt opsættes 1 fritstående skilt pr. butik i forbindelse med indgangsdøren. Et fritstående skilt skal tilpasses omgivelserne og må ikke være til gene for almindelig færdsel. Fritstående skilte må ikke fastgøres i belægning og skal fysisk fjernes efter lukketid. Henvisningsskilte: Ved samling af flere butikker og erhverv i fx en baggård eller over stueplan, skal der laves et samlet skilt med firmanavne og logoer, som placeres ved indgang i belægning eller opsættes på husmur ved gennemgang. Henvisningsskilte må ikke være til gene for trafikken. Henvisningsskilte kan udføres som facadeskilte eller fritstående pyloner. Skiltning i forhold til skibsfarten: Skiltning skal ske uden følger for den eksisterende afmærkning til vejledning for sejladsen, jf. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde. Flag mm: Der må ikke opsættes flag, vimpler og bannere på facader. Skiltning i forbindelse med erhverv i egen bolig: Der kan til denne type erhverv opsættes oplysnings og orienteringsskilte. Disse skal placeres ved ejendommens adgang fra boligvej f.eks. i forbindelse med postkasse eller direkte på facade mod boligvej og må maksimalt udgøre 0,25 m². Skilt må ikke placeres med overkant højere end 1,5 m over terræn ved vejskel. Der må ikke opsættes reklameflag. 18/25

21 Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, stk. 3, skal i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder skiltning. Byggelovens 10 Naturbeskyttelsesloven 21 Lov om offentlige veje 103, /25

22 Generelle rammer asdasflh8oåfwegfboægvrbuobuobobo BOØ nipvvnipvnkpadnklæcbn AOÆBUefoqEIUBFOQbfoubv j, nz ndjkfviubgrbibuvuibvpbuvpbzdbuvzdbipbvizpdbzubvzpib pzdib izdpb izdpb ipzdb zdbip bzdbzui bdzipb zdipb zdp zdipbdizupbipzdbipbdbippbipbbzdb zdpbzdpb zipb zdbip dbipb zbizdbibdizbzdf bidzbbidzbi bizdbdf Grundstørrelser i boligområder Bygningers ydre fremtræden Individuel, udvendig teknik Opholdsarealer Parkeringsarealer Facader og skilte 20/25

23 Grundstørrelser i boligområder I forbindelse med yderligere udstykning af allerede bebyggede områder eller i forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder skal det sikres: * at grunde udlagt til åben lav bebyggelse (parcelhuse og dobbelthuse) skal have et grundareal på min. 700 m², og den bebyggelige del af grunden excl. eventuel adgangsareal (koteletben) skal udgøre min. 600 m². Hver grund skal kunne rumme en kvadrat på min. 15 x 20 m. Der må ikke opføres eller indrettes mere end én bolig på grund mindre end m². * at grunde udlagt til tæt lav bebyggelse (min. 5 boligenheder opført som række og/eller kædehuse) skal for hver boligenhed have et grundareal på min. 400 m² excl. eventuel adgangsvej og inkl. eventuel andel af fællesareal. * at grunde udlagt til tæt lav bebyggelse med henblik på ældre og handicapboliger (boliger, som hovedsageligt er indrettet til ældre og handicappede, og som kommunen kan visitere til) kan have et grundareal på min. 200 m² pr. boligenhed excl. eventuel adgangsvej og inkl. eventuel andel af fællesareal. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om grundstørrelser. 21/25

24 Individuel udvendig teknik Antenner og paraboler I bolig og i sommerhusområder må individuelle, udvendige antenner og paraboler ikke opsættes, så de er til gene for omgivelserne. Paraboler skal placeres på terræn eller på facade eller gavl og må ikke rage op over hovedbygningen på ejendommen. Diameteren må ikke overstige 90 cm. Solfangere Solfangere og/eller solceller kan placeres enten på jorden eller på tagflader og bygningsfacader. Solfangere og/eller solceller på jorden må ikke opsættes, så de er til gene for naboer. Monteres de på taget, skal de have samme hældning som taget og nedfældes i tagfladen, eller hvis panelets højde er under 10,0 cm anbringes direkte på tagfladen. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om bebyggelsens udformning (herunder også antenner o.lign.). 22/25

25 Opholdsarealer I forbindelse med opførelse af byggeri på en ejendom, samt ved ændret anvendelse, skal kommunen ifølge bygningsreglementet foretage en helhedsvurdering med henblik på at fastsætte krav til de ydre forhold for en bebyggelse, herunder også vurdere behovet for opholdsarealer i det fri. Hjørring Kommune fastlægger i den forbindelse følgende bestemmelser vedrørende krav til opholdsarealer: Boligområde: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri, der mindst svarer til boligarealet Blandet bolig og erhverv: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 50 % af boligarealet og 15 % af erhvervsarealet*. Erhvervsområde: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 15 % af erhvervsarealet*. Område til butiksformål: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri mindst svarende til 15 % af butiksarealet*. Område til offentlige formål: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse. Område til tekniske anlæg: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse. Andre områder: Der skal udlægges et opholdsareal i det fri baseret på en konkret vurdering af bebyggelsens anvendelse. * efter en konkret vurdering kan arealer, der anvendes til rent lagerformål, helt eller delvist fraregnes. Kommunen kan efter en konkret vurdering, bl.a. i ældre udbyggede byområder, godkende opholdsarealer af mindre omfang, såfremt kvaliteten af arealerne, herunder placeringen, tilsiger dette. Opholdsarealer etableres forud for parkeringspladser. Hjørring Kommune stiller følgende krav til kvaliteten af opholdsarealerne: * Opholdsarealer kan ikke udgøres af en ejendoms adgangsarealer, parkeringspladser samt de til 23/25

26 parkeringspladserne nødvendige manøvrearealer. * Opholdsarealer og adgangen til disse skal indrettes således, at de kan benyttes af personer med fysisk handicap. * Opholdsarealer på ejendomme med arbejdspladser skal placeres således, at såvel rygere som ikke rygere tilgodeses. * Opholdsarealer skal indrettes under hensyntagen til tilfredsstillende lys og læforhold. * Tagterrasser, altaner og altangange, som er egnet til ophold, kan indgå i det krævede opholdsareal. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser om friarealkrav. Bygningsreglementet vedr. bebyggelsens opholdsarealer. 24/25

27 Parkeringsarealer I henhold til Bygningsreglementet er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter hvor stor en del af en grund der skal reserveres til parkeringspladser, samt hvornår disse skal anlægges. Det er kommunens pligt at sikre, at der under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende adgangs og kørselsforhold for ejendommens brugere og redningsberedskabet, og at der er tilstrækkelige P arealer. Hjørring Kommune har vedtaget vejledende krav for anlæg/udlæg af P pladser i forbindelse med forskellige bebyggelser, anført på nedenstående skema. Skemaet er vejledende min. krav. I den forbindelse fastslås: at P pladsen kun tillades anlagt på den enkelte ejendom, når kravene til opholdsarealet er opfyldt. Såfremt man herefter ikke kan få plads til det krævede antal P pladser, har byrådet mulighed for at give dispensation i form af betaling til en evt. parkeringsfond. at Parkeringsfonden administreres efter P regulativet, som sikrer, at kommunen anlægger de manglende p pladser inden 5 år. P arealer godkendes iht. vejreglerne. Der skal ydermere være direkte adgang til samtlige P pladser. Hjørring Kommune kan efter en konkret vurdering godkende P arealer af mindre omfang end de i skemaerne fastslåede. F.eks. såfremt der anlægges bygninger med meget store arealer kontra få ansatte. Hjørring Kommune kan ligeledes stille ændrede krav til P arealer på ejendomme, såfremt de pågældende ejendomme skifter anvendelse og herved kommer i en anden kategori, med øgede/mindre krav til P anlægget. Lovgrundlag I følge Planlovens 11b, nr. 3, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til bebyggelsesforhold, herunder parkering. I følge Planlovens 11b, nr. 10, skal der i kommuneplanen fastlægges rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til trafikbetjeningen, herunder parkering. Bygningsreglementet vedr. parkeringsarealer. 25/25