Procesrapport, modul 2 PBA E-konceptudvikler, UCN Gruppe: Eyla, Ulrik, Janus, Heidi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Procesrapport, modul 2 PBA E-konceptudvikler, UCN Gruppe: Eyla, Ulrik, Janus, Heidi"

Transkript

1 Procesrapport, modul 2 PBA E-konceptudvikler, UCN Gruppe: Eyla, Ulrik, Janus, Heidi

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Casebeskrivelse Problemformulering Metodebeskrivelse Metodisk tilgang og overvejelser Strukturelle overvejelser Projektstyring Opsamlende analyse Indsigtsfasen: Foranalyse Feltresearch Interviews SWOT Interessentanalyse Konkurrentanalyse Delkonklusion Indsigtsfasen: Hovedanalyse Markedsundersøgelse Cases Designkompasset Delkonklusion Idéfasen Idégenerering Målgruppe Succeskriterier Udformning Konklusion Perspektivering Refleksion Ansvarsfordeling Litteratur og kildeliste Bilag #1 Gantt diagram #2 Essay om besøget i Ranum # Sammenfatning af interviews #4 SWOT #5 Interessentanalyse #6 Konkurrentprofil #7 Markedsanalyse #8 Cases #9 Designkompasset #10 Idégenerering

3 INDLEDNING Casebeskrivelse Den stillede opgave lyder på, at udvikle et e- kampagnekoncept for en valgfri udkantslandsby i Danmark, der skaber værdi for landsbyen. Ranum er en landsby i Vesthimmerland, der er opstået omkring et lærerseminarium i Efter seminariets lukning i 1984 er mange af byens tilbud begyndt at falde og folk er begyndt at flytte fra byen. Især i de sidste ti år er det gået meget ned ad bakke med byens attraktivitet og beboelse. I og med, at byens sidste videregående uddannelsesinstitution lukker til januar 2011, står Ranum over for en stor udfordring. Udfordringen består i, at tiltrække indbyggere og dermed afgøre byens fremtid. Byen rummer for tiden mange tomme huse og butikker, der forfalder mere og mere. Geografisk ligger byen langt væk fra en større provinsby og er ikke tilknyttet en god infrastruktur. Samtidig er der konkurrence fra nærliggende byer, der er større end Ranum. Dette gør det svært for Ranum, at tiltrække store virksomheder og industri. Samtidig kræves der en indsats for at få folk til at vælge Ranum frem for de omkringliggende byer. Byen efterlader indtrykket af, at der mangler ressourcestærke unge mennesker, der kan holde byen og dens tilbud kørende. Problemformulering Hvordan kan vi udvikle et e-kampagnekoncept til landsbyen Ranum, der tiltrækker og fastholder indbyggere og dermed skaber værdi for landsbyen? METODEBESKRIVELSE Metodisk tilgang og overvejelser Overordnet er der i projektet taget udgangspunkt i en subjektivistisk tilgang til, hvordan viden skabes. Det vil bl.a. sige, at alt ses ud fra den givne kontekst. Her kommer fænomenologiske overvejelser om at subjektet er skabt af de meninger, dens omgivelser tillægger det, ind. Dette får indflydelse på projektets struktur, idet fremgangen er progressiv og beslutninger bliver taget ud fra den aktuelle situation. Denne tilgang medfører, at metodologien baserer sig på kvalitative og dybdegående analyser og researchfasen er domineret af feltresearch. Senere i processen, proportional med at indsigten i problemstillingen stiger, bliver tilgangen mere objektivistisk. Gennem den foregående subjektivistiske vidensskabelse er der nu dannet en overordnet antagelse af situationens sandhed og metodologien bliver mere kvantitativ og hypotetisk. Strukturelle overvejelser Strukturen i opgaven, den røde tråd, går ud fra Bechmanns model om designprocessen (Bechmann, Søren: Servicedesign. Academica, 2010). Det vil sige, at der er startet ud med en indsigtsfase. Denne er strukturelt delt op i en foranalyse og en hovedanalyse. Foranalysen bruges til at beskrive den nuværende situation for Ranum og at give indsigt i problemstillingen. Den består af feltresearch og interviews, der danner grundlag for udarbejdelsen af en SWOT-analyse, en interessentanalyse og en konkurrentanalyse. Hovedanalysen skal give et indtryk af, hvilke muligheder og potentiale Ranum har i fremtiden, også med henblik på eksterne faktorer og omverdenen. Herunder undersøges markedet, cases dvs. projekteksempler på succesrige og mindre succesrige tiltag for udkantslandsbyer og derudover defineres der, hvilke felter indenfor designkompasset der fokuseres på. Ifølge Bechmanns model arbejdes der videre med Idéfasen. Her startes der med Idégenerering vedrørende tiltag, der kan brande byen. Udfra idéerne bliver målgruppen nærmere defineret og succeskriterierne opstillet. Dette bruges til at konkretisere, hvilke virkemidler der er relevante. Arbejdet munder ud i en implementeringsfase, hvor konceptet beskrives og visualiseres. Projektstyring For at sikre, at deadline for aflevering bliver overholdt, er der udarbejdet et Gantt-kort. Dette indeholder de milepæle, der skal opnås og viser, hvornår de skal opnås, illustreret grafisk i en tabel. Kortet kan ses i bilag 01. OPSAMLENDE ANALYSE Indsigtsfasen: Foranalyse Feltresearch For at finde ud af, hvordan Ranum er som by, er det en god idé med et besøg. Dette giver en upartiisk indsigt i, hvilke positive og negative indtryk byen har. Samtidig er det en god måde at komme i kontakt med byens borgere. Denne metode er yderst subjektivistisk og der skal tages afstand til entydige konklusioner omkring Ranum. Netop denne subjektivitet og sanseinddragelse er dog med til at skabe et værdifuldt dybdegående indtryk af byen og skaber et godt grundlag til videre research. For at formidle og fastholde indtrykket er der skrevet et kort essay om besøget, som kan ses i bilag 2.

4 4 Interviews For at få en dyb indsigt i beboeres synspunkter, adfærd og motivationer, er der foretaget kvalitative direkte interviews med beboere. Undersøgelsen indeholder 6 interviews fra personer i Ranum. Det er 4 mænd og 2 kvinder i aldersgruppen 41-7 år. Disse adspurgte arbejder i Ranum og 5 ud af 6 bor også i Ranum, hvor de har boet mellem 11 og 18 år. Personerne under 50 har en husstand på -6 personer, og de adspurgte over 50 bor enten alene eller sammen med én person. Som kritik mod undersøgelsen kan det nævnes, at der ikke indgår yngre respondenter. Dette er begrundet ved, at der blev spurgt folk, der var synlige i bybilledet. Det kan bruges til at uddrage information om byens tilsyneladende skæve aldersfordeling. Uddrag fra interviews kan læses i bilag. Interviewene har vist, at konceptet ikke kan baseres på en forudsætning om, at alle beboere er trygge brugere af internettet. Motivationerne for beboelsen af Ranum virker til at ligge i datiden, og nutiden byder tilsyneladende ikke på stor attraktivitet for beboerne. Der er en stemning for forandringer såsom forskønning og flere tilbud, hvilket kan udnyttes i konceptet. SWOT For at finde frem til, hvilke tiltag der kan være interessante for Ranum, er det nødvendigt, at belyse byens positive og negative sider. Dette gøres ved at udforme en SWOT analyse. Den viser i punktform en kort beskrivelse, af hvilke styrker og svagheder Ranum har, og hvilke trusler og muligheder der er fra Ranums omgivelser. SWOT analysen er udformet på baggrund af viden, der er dannet via feltresearch og interviews. Dette medfører, at analysen går ud fra kvalitative frem for kvantitative data. Ulempen ved denne tilgang er, at analysen ikke har en særlig fakta baseret og konkret karakter. Fordelen er derimod, at indsigten i problemstillingen bliver dybere og tager højde for det personlige aspekt, der er afgørende for at et projekt som dette kan få succes. SWOT analysen ses i bilag 4. Den stigende bevågenhed i pressen på problemerne med Udkantsdanmark gør, at der er en større politisk vilje til at komme med løsningsforslag til områderne. En by som Ranum vil få svært ved at adskille sig fra lignende byer i nærheden, der har de samme tilbud som den. Ranum ligger langt væk fra normale vækstcentre og større byer. Dette er et problem, da der dermed ikke er mange jobs til personer med akademisk uddannelse. Disse persontyper er typisk ressourcestærke, og vil dermed være med til at styrke lokalsamfundet. Den aktive borgerforening i Ranum gør, at der findes tilbud til borgerne, så de kan skabe et større socialt fællesskab. Byens historiske tilknytning til personer med seminarieuddannelse gør, at der er mange pædagoger og lærere i området. Disse persontyper er typisk sociale mennesker, der har tiltro til hinanden. Kort sagt vil det sige, at Ranum har brug for at finde et konkurrenceparameter, og de potentielle faktorer for dette er byens pædagogiske miljø og dens sociale aspekt. Interessentanalyse Det er i større projekter nødvendigt, at få et overblik over, hvilke personer der kan få indflydelse på og vil blive berørt af beslutninger vedrørende forundersøgelsen til og implementeringen af konceptet. Derfor er der udarbejdet en interessentanalyse, der kan ses i bilag 5. For at konceptet skal blive en succes, er det specielt vigtigt, at have fokus på byens aktive borgere. Det vil være dem, der kan komme til at trække det store læs. De vil gøre det sammen med en anden ligeså vigtig interessent, nemlig Vesthimmerlands kommune. De har ressourcerne til at få konceptet gennemført. En anden måde at finde kapital på, er byens lokale sparekasse. Den har samtidigt et netværk af lokale investorer, der vil være interesserede i at skabe vækst. Den sidste og meget vigtige interessent er selvfølgeligt de potentielle tilflyttere, det er dem som konceptet skal henvende sig til. Der findes andre vigtige interessenter, der med fordel kan inddrages i processen. Det gælder både pressen, neutrale borgere og staten. Interessentanalysen viser, at det vil være muligt at rejse kapital til implementeringen af konceptet, samt at generere tilslutning til arbejde, der skal udføres på frivillig basis. Konkurrentanalyse For at undersøge de potentialer, vi er kommet frem til i tidligere analyser, på deres konkurrenceevne, er der blevet opstillet en konkurrentprofil. Profilen tager udgangspunkt i de nærmeste omkringliggende byer, da fokus i potentialerne ligger i livskvaliteten ved at bo i Ranum frem for at skabe arbejdspladser i byen, og dermed tiltrækkes primært folk, der har job eller anden tilknytning til omegnen. Til udarbejdelsen af konkurrentprofilen er der anvendt desktopresearch (www.vesthimmerland.dk, samtidigt med, at den baserer sig på fakta. Det gør tilgangen objektivistisk og tillader faktuelle konklusioner om, hvilke konkurrenceparametre der er unikke for Ranum. Konkurrentprofilen, der ses i bilag 6, viser, at Ranum alene ved at få en digital markedsføring skiller sig en del ad fra nogle af konkurrenterne. Da Løgstørs markedsføring er rettet primært mod turister, er dette konkurrenceparameter ikke en optimal mulighed for Ranum, der står svagere i forhold til turistattraktivitet end Løgstør ifølge kendetegnene på begge byer og tidligere undersøgelser. Den anden by med markedsføring har en hjemmeside rettet

5 5 mod beboere. Dens formål er, at samle byens aktiviteter og foreninger, først og fremmest ved hjælp af links til eksterne sider. Her vil Ranum nemt kunne skille sig ud med et koncept der er rettet mod beboere, ved at gøre det mere omfattende. Også Ranums størrelse og dens kendetegn er unikke i området. Ranum har altså gode muligheder for at lave et digitalt koncept ved at satse på byens enestående kvaliteter for beboere, som især består i det pædagogiske sociale miljø og den passende størrelse. Delkonklusion på foranalysen Foranalysen har vist, at Ranum har brug for tiltag, for ikke at ende som spøgelsesby, og at der er stemning for forandring og forskønnelse. Dette er kun muligt, ved dels at inddrage byens aktive borgere og dels kommunen og sparekassen, der kan bidrage med ressourcer. Der er altså gode muligheder for udarbejdelsen af et e-kampagnekoncept, hvor der ved udviklingen af dette skal tages hensyn til beboeres manglende tryghed ved brug af internettet. Ved udformningen skal der tages udgangspunkt i byens sociale og pædagogiske miljø og fællesskab. INDSIGTSFASEN: HOVEDANALYSE Markedsundersøgelse Der er lavet en undersøgelse af markedet mht. flytteaktivitet og -mønstre, for at give et indblik i, hvornår og hvorfor folk flytter. Til undersøgelsen bliver der brugt oplysninger fra en flytteanalyse fra Viborg Kommune (http://byplanlab. dk/plan09/www.plan09.dk/nr/rdonlyres/426f7c08-0ce2-46fc-af5a-0568b5ca062/0/flytteanalyse_2007. pdf), der er udarbejdet i år Idet Vesthimmerlands Kommune, som Ranum er en del af, opgrænser til Viborg Kommune, er oplysningerne fra næsten sammen område i Danmark, og derfor relevante i forhold til Ranum. Derudover er der også brugt oplysninger fra en rapport om flyttemønstre fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. Både Viborg Kommune og Statens Byggeforskningsinstitut er nogle meget troværdige kilder. Selve undersøgelsen af dataerne findes i bilag 6. Det er i den unge aldersgruppe, at flytteaktiviteten er størst, dog er der flere unge som flytter fra landsbyerne end der flytter til. Derimod er det børnefamilier og byboere, der ønsker en rolig og tryg tilværelse, som flytter til udkantsområderne. Det er altså denne befolkningsgruppe, Ranum med fordel kan forsøge at tiltrække. Boligskiftet skyldes primært et ønske om en ny bolig pga. ændret livssituation eller familiemæssig situation frem for jobskifte. Dette underbygger, at fokuspunktet lægges på livskvaliteten frem for arbejdsmarkedets attraktivitet. Cases For at blive inspireret i det videre arbejde med at skabe værdi for Ranum, er der taget udgangspunkt i lignende landsbyers situationer, som de er beskrevet i forskellige artikler og undersøgelser. Heriblandt er der specielt set på landsbyer eller udkantsområder, som har haft succes med at brande deres by. Dette er også gjort for at finde ud af, hvilke faldgrubber der kan være i arbejdet med at udvikle en bys identitet. Kilder til information om landsbyerne er primært fundet i diverse artikler og undersøgelser (http:// jp.dk/indland/aar/politik/article ece, TV2 Nyhederne om byggeboom i Jelling d. 6. April 2006, mid_/77126.stm, article/2010/09/15/22/ /index.xml). Derfor er mange af de fundne data kvalitative, men idet de fleste artikler er fra medier som Jyllands-Posten og Danmarks Radio, så må de formodes, at være troværdige. Nogle af kilderne er et par år gamle, men dette bør ikke betyde det store, da der har været problemer i udkantsdanmark i lang tid, det er bare inden for det sidste års tid der for alvor er kommet fokus på det. De konkrete cases beskrivelser kan læses i bilag 8. Det virker til, at det, der gør en landsby attraktiv for nye tilflyttere, er sammenholdet og foreningslivet samt til dels mulighederne for arbejde og innovation i samfundet. For Ranums vedkommende ligger mulighederne dog i førstnævnte faktor. Derudover er det også vigtigt, at landsbyen har et eksistensgrundlag, hvilket fx. kan opnås ved at brande landsbyerne og gøre dem kendte for en bestemt egenskab, et produkt eller lignende. Dog er det vigtigt, at indbyggerne bakker op om det kendetegn, der skal brande byen. Dette betyder for Ranums tilfælde, at byen burde brande sig på fællesskabet. Designkompasset Der er blevet fastlagt, hvilke optikker der er relevante at inddrage i arbejdet med udarbejdelsen af konceptet, ved at tegne deres prioritering ind på designkompassets krydsfelt. Dette ses i bilag 9. Dette sikrer, at de rigtige discipliner bliver anvendt i arbejdet, og at fokus ligger de rigtige steder. Derudover er der blevet opstillet tre prioriteter under hver optik, der direkte eller indirekte inddrages i processen. Sådan sikres der bevidste beslutninger indenfor valg af beskæftigelsesområder. Figuren viser, at fokus skal ligge på de bløde parametre, især menneske, kultur og filosofi. Dette begrundes i projektets personlige karakter. Teknologi og forretning er knap så relevante i arbejdet, da der hersker ydre begrænsninger for udnyttelsen af ressourcer og muligheder indenfor disse områder.

6 6 Delkonklusion på hovedanalysen Analysen viser, at det hovedsageligt er børnefamilier og byboere, der ønsker en tryg og rolig tilværelse, der er mulighed for at trække til Ranum. Det er livskvalitet frem for et attraktivt jobmarked der kan tiltrække nye borgere. Sammenhold, foreningsliv, innovation og virksomheder eller fokus på én speciel kvalitet kan hjælpe med at brande en by som Ranum. I udarbejdelsen af konceptet skal der dermed fokuseres på aspekterne fællesskab og social engagement, med hensyntagen til tilflytteres behov for ro og fred. IDÉFASEN Idégenerering Ud fra analyserne foretaget i indsigtsfasen er den næste fase, ifølge Bechmanns model, Idéfasen. Herunder er den vigtigste del selve idégenereringen, som tager udgangspunkt i de før fundne data. Idégenerereringen udføres, for at finde frem til, hvilke konkrete problemstillinger og løsningsforslag der kan bruges til at skabe et værdiskabende koncept for Ranum. Idégenerering er en meget subjektiv måde til at komme frem til løsninger, for selvom vores tanker tager udgangspunkt i indsamlet empiri og analyser, så vil en idégenerering være præget af det, dem der udfører den, forstår som logik. Derfor bruges de resultater, der fremfindes, heller ikke som de endelige løsninger, men danner grundlaget for det videre arbejde. Idégenereringsprocessen er fastholdt i bilag 10. Ud fra idégenereringen blev der fundet frem til sætningen Ranum, fællesskabet med plads til individet, som prøver at opsummere, hvad der kendetegner Ranum og hvad der er blevet identificeret som muligheder i analysefasen. Grundlaget her er, at det er en meget social by, hvor folk tager sig af hinanden og hvor der er en stor grad af tryghed og sammenhørighed kombineret med landtilflytteres ønske om og behov for ro og fred. Denne sætning udgør det overliggende tema for det videre arbejde. Et andet resultat af fasen er, at uddannelsesinstitutioneners kendetegn med fordel kan fungere som idol for Ranums aktivitetstiltag, så der bliver skabt de rette associationer og det rigtige udtryk for branding af byen, der har stor tradition for pædagogik. Målgruppe Ud fra analysen og den indledende idégenerering kan der udledes nogle kriterier for den målgruppe, som der er mulighed for at tiltrækkes til Ranum. For at skabe nogle stereotyper, er der blevet lavet et par personas, som opfylder følgende kriterier: de er 25-5 år, fra større by, ønsker en rolig og tryg tilværelse og er startet med eller er ved at stifte familie. Opstillelsen af personas er en subjektivistisk metode og byder på meget konkret hjælp i udarbejdelsen af det konkrete koncept. Line 27 år, Aalborg Hun er netop blevet færdig med sin uddannelse som pædagog i Aalborg. I Aalborg bor hun i en lejlighed med sin kæreste. I den nærmeste fremtid ønsker hun at flytte i hus og at begynde at stifte familie. Line og hendes kæreste har endnu ikke bestemt, hvor de vil bosætte sig. De ønsker, at deres børn skal vokse op et trygt sted, hvor der er mulighed for børnehave, skole og aktiviteter både for børn og voksne. Samtidig skal det være et sted, hvor der er ro og mulighed for at nyde naturen. Lines kærestes forældre bor i Løgstør og kæresten kan få job i den virksomhed, hans far har arbejdet i. Line søger jobs i de omkringliggende børnehaver. Søren 4 år, Slagelse Han bor med sin kone i Slagelse. De har sammen to drenge på 5 og år. Sørens kone er gravid, og de har derfor snart ikke plads nok i den nuværende bolig. Samtidig har familien også to hunde, der tager meget af pladsen. Familien er derfor begyndt at søge efter en ny bolig, med mere plads, til en overkommelig pris og et sted hvor børnene og hundene har plads til at boltre sig udenfor. De ønsker at prøve noget nyt og er derfor villig til at flytte langt og til steder, de ikke i forvejen har nogen tilknytning til. I sin fritid kan Søren godt lide at fiske og nyde naturen. Derudover laves der i konceptet også nogle elementer, der udelukkende henvender sig til Ranums eksisterende borgere. Derfor er der også opstillet et par personas fra byen. Dorthe 45 år, Ranum Hun er lærer på den lokale folkeskole i Ranum. Hun bor i byen sammen med sin mand og deres to børn. Hun flyttede til byen for 11 år siden og er glad for at bo i byen. Samtidig går hun meget op i, at det skal gå godt for byen, og hun hjælper og deltager derfor ofte til arrangementer i Ranum. Hun bruger internettet både i sammenhæng med hendes arbejde og i hendes fritid. Morten 54 år, Ranum Han er den lokale mekaniker i byen. Sammen med sin familie har Morten boet i Ranum i 17 år. Generelt er han glad for at bo i byen, dog er der nogle ting, som gør ham lidt utilfreds, bl.a. de meget slidte veje. Han bruger ikke internettet, men derimod gør hans ældste børn det. Han vil gerne deltage til nogle forskellige arrangementer, men han føler ikke han har tid og idéer til selv at starte noget op.

7 7 Succeskriterier For at kunne blive konkret i konceptudviklingen, skal der specificeres, hvad der ønskes at opnås med konceptet. Derfor er der opstillet succeskriterier for konceptet. De består af resultater, der skal opnås med baggrund i e-kampagnekonceptet og de komplimenterende tiltag. -Halvdelen af tomme boliger i Ranum skal fyldes op indenfor de næste to år. -Eksisterende borgere beholder deres bolig og fravælger at sælge den. -Tilflyttere skal integreres og sammen dannes der et holdbart fællesskab efter et til to år. -Efter et år er Ranum kendt som byen, med fællesskabet med plads til individet. Udformning Målgruppen og succeskriterierne danner grundlag for at udvikle et specifikt e-kampagnekoncept og der tages udgangspunkt i den første idégenerering. Gennem endnu en brainstorm er der fundet frem til, at der handles ud fra en trepunkts strategi. Denne består af tiltrækning, integrering og fastholdelse af beboere. Sådan dannes der et holdbart fællesskab, der understøtter troværdigheden og holdbarheden i budskabet. Denne strategi danner grundlag for tre konkrete tiltag: en kampagne, en velkomstservice og et borgerportal. Derudover er der nogle anbefalinger om tiltag, som byens borgere selv skal implementere og udføre. Kampagnedelen og integreringsdelen i konceptet henvender sig til personaerne Line og Søren. Fastholdelsesdelen henvender sig primært til Dorthe og Morten, men også til Line og Søren, idet tilflyttere også skal fastholdes. Budskabet om fællesskabet bliver bl. a. formidlet via et logo og et slogan, som skal fungere som byens brand. Derudover udarbejdes tiltag indenfor viral markedsføring og events til promovering af byen. Under idégenereringen er der kommet frem til, at budskabet med fordel kan kommunikeres ud via en flashmob, tilknyttet en viral kampagne. Dette skaber stor opmærksomhed, og flashmobben udformes som dans, der formidler budskabet symbolsk og med en meget positiv karakter. Den virale kampagne kan skabe endnu mere opmærksomhed, ved at aktivere modtagere til at have det sjovt i fællesskab samt at få dem til at tage ud til Ranum. Fastholdelsesdelen udføres som nævnt via en borgerportal. Denne implementerer skolers typiske sociale aktiviteter, for at formidle samt understøtte byens pædagogiske miljø og skabe et positivt fællesskab. Velkomstservicen udformes i tråd med borgerportalen. KONKLUSION Det er tydeligt, at Ranum har behov for tiltag, der kan ændre den udvikling, der er igang i byen pt. Dette søges at ændres ved hjælp af et e-kampagnekoncept, der kommunikerer byens nye budskab, der er fællesskabet med plads til individet. Generelt fokuseres der på byens konkurrenceparametre social engagement, pædogogiske miljø og fællesskab. Modtageren er henholdsvis de nuværende beboere og de potentielle tilflyttere. For at understøtte Ranums borgeres allerede eksisterende fællesskab, er der blevet udarbejdet forslag til sociale aktiviteter og tilbud, samt en platform hvor disse kan samles. Til potentielle tilflyttere, der udgøres af børnefamilier og byboere med ønske om en tryg og rolig tilværelse, er der udarbejdet et kampagnekoncept. Dette formidler budskabet ved hjælp af et logo, et slogan, en kampagneside og promovering af kampagnesiden. For at udbrede kendskabet til kampagnesiden vil der være behov for events, der danner grundlag for viral markedsføring. Dette sker i form af en flashmob dans. For at koble tilflyttere sammen med det eksisterende fællesskab, skabes der en velkomstservice. Der handles således udfra tiltrækning, integrering og fastholdelse. PERSPEKTIVERING Refleksion Vi gik igang med opgaven uden at vide, hvad vi kunne forvente. Efter at vi havde valgt, at fokusere på byen Ranum, fandt vi ud af, at byen havde nogle store udfordringer mht. deres profilering. Dog fandt vi også ud af, at byen indeholder flere muligheder end man umiddelbart skulle tro. Byen har en meget social engageret befolkning, hvilket vi har fokuseret på. Vi har igennem opgaven lært, at undersøgelsesmetoden Cultural Probes muligvis ikke bliver besvaret, og at man derfor ikke skal basere for meget af opgaven på det, hvis der er begrænset tid. Eller også skal man vælge testpersonerne med omhu. I forbindelse med interviewene, foretaget i Ranum, bad vi dem yderligere om at tage billeder af, og beskrive, det de godt kunne lide og knap så godt kunne lide. Dog fik vi ingen respons på undersøgelsen, tiltrods for positive tilkendegivelser. Igennem et af interviewene fik vi kontakt til en politiker, som normalt taler Ranums sag. Vi ringede hende op for at stille hende nogle spørgsmål om finanserne og politiken i byen, men hun ville kun svare via mail, hvilket hun heller ikke gjorde. Dette har dog været mindre problemer og alt i alt har modulopgaven forløbet gnidningsløst. Vi mener selv, at vi som gruppe har formået, at skabe et både dynamisk og harmonisk samarbejde, idet vi har fulgt vores tidsplan igennem næsten hele forløbet, uden at komme for meget i en urefleksiv rutine.

8 8 Fordeling af ansvarsområder I arbejdet med projektet har rollerne i gruppen ikke været fast defineret, idet at alle beslutninger er taget fælles i gruppen, ligesom der heller ikke har været ét gruppemedlem, der har fungeret som projektleder. Denne uhirarkiske arbejdsdeling er valgt, da projektet indeholder meget idéudvikling, og det derfor har været vigtigt, at alle har haft ligemeget og sige, og at alle i gruppen har skulle være enige om hvornår resultatet var tilfredsstilende. Dog har ansvaret for selve skrivearbejdet til de enkelte analyser været fordelt ud på de forskellige gruppemedlemmer, idet at det vil være for omfattende, hvis det hele skulle laves fælles i gruppen. Herunder kan der ses en tabel over, hvem der har sammenfattet hvilke afsnit i procesrapporten: Litteratur og kildeliste Bechmann, Søren: Servicedesign. Academica, byplanlab.dk/plan09/www.plan09.dk/nr/ rdonlyres/426f7c08-0ce2-46fc-af5a-0568b5ca062/0/ Flytteanalyse_2007.pdf jp.dk/indland/aar/politik/article ece, TV2 Nyhederne om byggeboom i Jelling d. 6. April 2006 news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/wales/mid_/ stm index.xml

9 9 BILAG Bilag 1 - Gantt diagram Bilag 2 Essay om besøget i Ranum Ranum er en by, der udstråler, at der har været bedre tider. Ved ankomst til byen, får beskueren et indblik i byens profil. Der er mange huse, der ikke er vedligeholdt og der ikke har været det i flere år. Ukrudtet er flere steder næsten en meter højt. Hovedgaden består af bygninger, der med trætte facader ligger øde hen. Kun ved den lokale sparekasse og den lokale brugs er der aktivitet. Der er syv andre butikker i hovedgaden. En syerske, der kun er i byen pga. hun ikke kan få solgt huset. En butik, der har et produktmix af dyrefoder og blomster. Et galleri, der ligger i stuen i et slidt hus. En butik, hvor der sælges genbrugsvarer. Et pizzeria og to fallerede værtshuse. Der er udover disse butikker en del tomme glasfacader. Tæt på hovedgaden ligger et autoværksted, der bliver vogtet af en sløv lille hund. Rundt om værkstedet står skraldede biler, der giver et indtryk af en by, der står stille. Det er ikke en by med stor trafik. Af og til kommer der den lokale bus, der har endestation i byen. Der er lidt trafik til og fra den lokale brugs. Ranum liver lidt op, når eleverne fra byens efterskole får fri og sammen med elever fra byens skole giver de lidt liv i de øde gader. Der er også lyspunkter i Ranum. Byens borgere har, ved hjælp af hårdt og determineret arbejde, fået en fungerende multihal op og køre. En hal, der fungerer som samlingspunkt for byen. Udover dette byder en tur til bykanten på et idyllisk landskab og en skøn lille sø. Bilag Sammenfatning af interviews Der var individuelle grunde til at de adspurgte flyttede til Ranum. Disse omfatter udtalelser som f.eks. at man flyttede dertil for at passe forældrene som boede i byen, fik arbejde i Ranum, for at prøve noget nyt og pga. de mange forretninger der førhen lå i byen. Glæden for at bo i byen var lidt blandet. Ud af de 5 fra byen, var af dem glade for at bo i byen, hvorimod én var glad for at have fået solgt sit hus og en anden ville ønske at hun kunne flytte. Blandt de adspurgte brugte 4 slet ikke internettet, og de resterende 2 brugte det dagligt. Derudover blev de også spurgt om hvilke udfordringer og muligheder de så i Ranum. Som en udfordring blev der nævnt at tiltrække unge mennesker og at seminariet og bl.a. svømmehallen var nedlagt. De så det som en mulighed, at renovere husene og lave bedre veje, samt at skabe mere liv, kultur og forskønnelse i byen.

10 10 Bilag 4 - SWOT

11 Bilag 5 - Interessentanalyse Feltet Bilag Bidrag 4 Interessentskema dækker over, hvad de enkelte interessenter Feltet Bidrag bidrager dækker med. Betydning over, hvad de er interessenternes enkelte betydning interessenter for bidrager projektet. med. Dette Betydning er delt ind er i en skala, hvor interessenternes 5 den højeste betydning og 1 er for den projektet. laveste betydning. Dette er Succeskriterier delt ind i en skala, er hvor et udtryk 5 er den for, højeste hvad interessenten og 1 den får laveste ud af, betydning. at projektet Succeskriterier bliver en succes. er et Foranstaltninger for, hvad dækker interessenten over, hvilke får ud foranstaltninger af, at projektet som bliver udtryk projektets en succes. deltagere Foranstaltninger skal have dækker over for over, de enkelte hvilke interessenter. foranstaltninger som projektets deltagere skal have over for de enkelte interessenter. PROCESRAPPORT Ranum - PBA E-konceptudvikler - UCN - Gruppe: Eyla, Ulrik, Janus, Heidi 11 Ranum, fællesskabet med plads til individet - PBA E-konceptudvikler - UCN - Gruppe: Heidi, Janus, Ulrik, Eyla Interessent Vesthimmerlands kommune Region Nordjylland Staten Aktive borgere i Ranum Neutrale borgere Passive borgere Nærved liggende byer Betydning Midtfjordssparekasse Rønbjerg Feriecenter Kommunalpolitikke r Ninni Lodal Ranum Efterskole Autistskolen. Presse Potentielle tilflyttere Bidrag De kan byde ind med ressourcer, derunder kapital. De kan lægge pres på staten, vedr. ressourcer til området. Kapital og nationale kampagner til fordel for Udkantsdanmark. De kan via engagement og frivilligt arbejde, være med til at skabe tiltag, der gør byen mere interessant. De kan bidrage, med at skabe en mere positiv stemning omkring byen. De kan også bidrage med arbejdskraft eller kapital til projekter. De kan bidrage til at skabe et bedre indtryk af byen. Dels viralt og dels ved at forskønne bybilledet. De kan bidrage til negativ vækst, men også at fremstå som stærkere end andre tilsvarende regioner. De kan bidrage med sponsorkapital, samt da det er en lokal sparrekasse, også lave et netværk til lokale investorer. De kan være med til at skabe synergieffekt mellem dem og Ranum. Hendes opbakning kan give konceptet tyngde i forvaltningen. De kan via deres navn, være med til at brande Ranum. De bidrager med arbejdspladser til området. 1 De kan skabe opmærksomhed omkring problemstillingen og om nye tiltag. De kan skabe vækst i Ranum Succeskriterier Fremgang for kommunen som helhed. Fremgang for regionen som helhed. Fremgang for yderregionerne Fremgang for personer af samme type i byen. At byen bliver mere attraktiv og tilflyttere bliver mere ressourcestærke. Byen bliver attraktiv uden at de gør en stor indsats. At deres egen by bliver fremhævet. At området omkring Ranum kommer i vækst. At genererer et større overskud for virksomheden. At Ranum og vesthimmerlands kommune bliver bedre profileret. At flere personer i Nordjylland kan genkende navnet Ranum. At der er fagligt personale i området, til deres elever. At de har noget at skrive om. De får en bedre tilværelse. Foranstaltninger Skal tages med ind i planlægning tidligt i forløbet. Der skal søges om evt. tilskud allerede tidligt i forløbet. Skal drages tidligt ind i forløbet og de skal opdateres og have mulighed for at give input, vedr. konceptet under hele forløbet. De skal også tidligt tages med på råd, om det vil være interessant for dem. De skal informeres tidligt om tiltagende, og skal holdes ajour om hvad der sker i forløbet. Det er vigtigt at de bakker op om sagen. De skal anspores til at forskønne byen. Ved koncepter der vedrører hele regionen, skal de informeres tidligt. De skal informeres i startfasen, og derefter når der skal skaffes kapital. De skal spørges før idéfasen om de har ressourcer til at skabe et sammenarbejde. Hun skal kontaktes i foranalysefasen samt i implementeringsfasen. De skal kort informeres i startfasen og ellers i implementeringsfasen. Det er vigtigt at der bliver taget hånd om pressen, så de skaber et så godt billede af Ranum og projektet som muligt. De skal informeres under og efter implementeringen. 11

12 12 Bilag 6 - Konkurrentprofil Bilag 7 - Markedsanalyse Flytteaktiviteten er størst midt i tyverne, hvorefter den falder og er meget lav hos de ældste aldersgrupper. I følge Viborg Kommunes analyse er der dog flere fraflyttere end tilflyttere i den unge aldersgruppe. Især i aldersgruppen år flytter der mange flere væk fra landsbyerne end der er tilflyttere. Derefter udlignes antallet lidt, dog med en lille overvægt af tilflyttere. Grunden til at folk flytter er først og fremmest, fordi de ønsker en ny bolig. Dog får 50% af de flyttende nyt job, men som regel fordi boligen ligger for langt væk fra det gamle arbejde. Det er kun 20%, der flytter pga. arbejdsskifte. En del af flytningerne over lange afstande behøver ikke at medføre et arbejdsskifte. Det er især byboere, der flytter ud på landet, men som er villige til at køre langt for at bevare deres job. En anden gruppe der flytter ud på landet er børnefamilier, som ønsker at få en mere rolig og tryg tilværelse. En del af disse familier er på overførselsindkomst. Boligskiftet og dermed ønsket om en ny bolig kan skyldes ændret livssituation, f.eks. ved skilsmisse eller arbejdsløshed, eller ændret familiemæssig situation, f.eks. når børneflokken udvides, børnene flytter hjemmefra eller nypensionerede (http://byplanlab.dk/plan09/www.plan09. dk/nr/rdonlyres/426f7c08-0ce2-46fc-af5a- 0568B5CA062/0/Flytteanalyse_2007.pdf). Bilag 8 - Cases Mange steder i Danmark kæmper udkantssamfundene med arbejdsløshed, fraflytninger og meget mere. Men i nogle byer har man prøvet at imødegå dette ved hjælp af forskellige tiltag. I byen/området Brendstrup i Østjylland nær Tilst har de eksempelvis valgt, at brande sig og skabe værdi for området ved at opføre nye bæredygtige, miljø og CO2 venlige boliger. Der forsøges at laves en By i Byen med ca bæredygtige og miljøvenlige boliger. Dette skal ligge i et meget grønt område og dermed kan det brande byen som værende stedet at bo for personer med en interesse i miljø og natur (http://jp.dk/indland/aar/politik/article ece). I Gjøl, som er en landsby i Nordjylland, er deres by mest kendt for Gøl Pølser(som dog slet ikke ligger i byen længere), og DAM troldene. Men da de blev kåret som Årets Landsby i 2007, så var det fordi at det var den landsby, som havde det bedste sammenhold, foreningsliv og ildsjæle (http://www. dr.dk/nyheder/indland/2007/09/10/10189.htm). Disse landsbyer har formået at brande sig ved at være kendte for eksempelvis en egenskab eller et produkt. Dog er dette ikke ensbetydende med at landsbyen er i stand til fastholde og tiltrække borgere. I Jelling, som er en by med ca indbyggere som ligger nær Vejle, har de længe været kendt for deres historisk interessante steder som eksempelvis Jelling stenene. Men derudover startede de i 1989 Jelling Musikfestival, for at skabe værdi til byen. Denne festival er i dag Danmarks. største festival. Men fordi der også er sket et byggeboom inden for de seneste år i Jelling, samtidigt med at arbejdsløsheden er meget lav, betyder det, at folk rent faktisk også ønsker at bo i byen, og det samme gør virksomhederne. Tallene herfra er dog fra lige før finanskrisen indtraf (http:// TV2 Nyhederne om byggeboom i Jelling d. 6. April 2006 ).

13 1 Men det er ikke kun i Danmark at man har prøvet at brande landsbyer og udkantsområder. I England er den lille landsby Llanddewi Brefi pludselig blevet kendt, idet at den er omdrejningspunktet for en af karaktererne i det succesfulde engelske sitcom Little Britain. Men selvom folk i byen er glade for opmærksomheden som deres by for, så er det ikke alle som er glade for det portræt, som bliver tegnet af byen. Karakteren i programmet er nemlig en meget flamboyant homoseksuel mand som føler, at han ikke passer ind i det lille samfund, og dette billede af byen passer ikke til den virkelige by, ifølge flere af beboerne (http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/wales/ mid_/77126.stm)- I Vietnam har de, ligesom i Danmark, også problemer med, at folk vil flytte fra landdistrikterne og ind mod storbyerne. Men i landsbyen Giau Ca har en lokal kvinde fundet på at avle bier og så ansætte byens indbyggere i bijobs ved siden af deres normale arbejde med at passe bierne. Denne forretning går godt, og det skaber en økonomisk gevinst for landsbyen, men også en følelse af sammenhold for byen (http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/09/15/22/ /index.xml). Bilag 10 Idégenerering For at finde frem til idéerne, er der blevet brugt forskellige idégenereringsmetoder. Den først brugte metode er Brainstorming, hvilket er udført ved at gruppens medlemmer siger hvilke ord der kommer frem ud fra ordet Ranum. Metoden er brugt, for at få folk til at tænke bredt og dermed komme med mange forskellige idéer, som måske ikke var kommet ellers. Ud fra metoden blev der bl.a. fundet frem til, at Ranum er kendetegnet ved at være en social, lærerig, tryg, hyggelig, pædagogisk by. Derefter blev der lavet en brainstorm ud fra hvilke aktiviteter der evt. kunne være i byen. Her blev der bl. a. nævnt; madordning for ældre, fællesspisning, naturbørnehave, fælles kørselsordninger og en rengøringservice. Den næste metode der er brugt er kaldet Brand Borrowing, hvilket går ud på, at forestille sig, hvordan Ranum ville se ud hvis den var henholdsvis en uddannelsesinstitution eller en by i TV-showet The Simpsons. Bilag 9 Designkompasset

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Brugerkontekstuelle analyser

Brugerkontekstuelle analyser Brugerkontekstuelle analyser SMP Analyse og Model Da vi skal udvikle en app, forudsætter det at vi fastlægger vores konsumentenheder til at skulle have en Smartphone. Derudover er appen rettet mod en bestemt

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole! Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Danskerne og yderområderne Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Om undersøgelsen Repræsentativ undersøgelse blandt danskere i den erhvervsaktive alder 18-65 år (3,5 mio. ud af 5,6

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Indhold Forord Resultatet o Fordomme o Styrker/svagheder o Brand + kerneværdier o Hvad skal der satses på? o Forankring Proces

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Besøgsrapport 2010. Indhold

Besøgsrapport 2010. Indhold Besøgsrapport 2010 Indhold 1. Indledning. 2. Hvem besøger Fur & hvorfor? 3. Fakta om Ja-gruppen 4. Fakta om Nej-gruppen 5. Hvorfor vælges Fur fra el. til? 6. Status & afrunding. 1. Indledning Projektgruppen

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Sammendrag af dialogmøder i Aalborg og Fjerritslev

Sammendrag af dialogmøder i Aalborg og Fjerritslev Regional udviklingsplan 2012 Sammendrag af dialogmøder i Aalborg og Fjerritslev Erhvervsudvikling og Innovation(Det Innovative Nordjylland). Hvordan får erhvervslivet, videns institutioner og offentlige

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Naturen på sociale medier

Naturen på sociale medier Naturen på sociale medier Toppen af Danmark, onsdag den 27. juni 2012 Marie Kjær Pedersen, konxion Velkomst & agenda Agenda: Naturen på sociale medier Gennemgang af sociale medier hvordan virker teknologien.

Læs mere

BRAND-BOG KORT TIL FREMTIDEN FØLG DIN NATUR THISTED KOMMUNE KORT TIL FREMTIDEN. FØLG DIN NATUR BRAND-BOG

BRAND-BOG KORT TIL FREMTIDEN FØLG DIN NATUR THISTED KOMMUNE KORT TIL FREMTIDEN. FØLG DIN NATUR BRAND-BOG BRAND-BOG KORT TIL FREMTIDEN FØLG DIN NATUR 1 INDHOLD BRAND-BOG... 6 HVEM TALER VI TIL?... 8 HVOR ER POTENTIALET STØRST?... 12 VÆRDIER & UDTALELSER... 14 GRUNDFORTÆLLING. VORES DNA... 18 PAY OFF... 20

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum BORNHOLMS VÆKSTFORUM Landemærket 26 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: vaekstforum@brk.dk Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum Erhvervslivets vilje og evne til vækst er en grundforudsætning

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE Triumph har for første gang fået husstandsomdelt et katalog over de nordiske grænser.

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Marc Vinther Mikkel Borg Svendsen Nanna Bak Eliassen Sebastian Frank. Tourist Campaign

Marc Vinther Mikkel Borg Svendsen Nanna Bak Eliassen Sebastian Frank. Tourist Campaign Marc Vinther Mikkel Borg Svendsen Nanna Bak Eliassen Sebastian Frank Tourist Campaign Indledning Vi er et visuelt markedføringsbureau som har fået til opgave, at lave en kampagne for et lokalt turistbureau

Læs mere

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Syddanmarks unge. De unge vil have god infrastruktur. på kanten af fremtiden. NO.02 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. De unge vil have god infrastruktur. på kanten af fremtiden. NO.02 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.02 baggrund og analyse De unge vil have god infrastruktur Gode job, mange uddannelsesmuligheder og god

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere