536 Den nye Skabning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "536 Den nye Skabning"

Transkript

1 536 Den nye Skabning Videnskab, aarlig skulde underrette Menigheden i Rom om, paa hvilken Kalenderdag Paasken skulde begynde, og at Menigheden i Rom derpaa skulde lade Underretninllen gaa videre til alle ovrise Menigheder i Verden, Men ikke engang disse Bestemmelser {jorde en Ende paa Striden. Fsrst med Dionysius Exiguus's Beregninger indtraadte der Ensartethed i Oldkirkens Skik paa dette Punht. Nogle Lande, som f, Eks, Storbritannied, Eiav lorst Slip paa deres gamle Seedvane efter lang Modstand, Paa Karl den Stores Tid synes der at vare indtraadt Enhed med Hensyn dl at helligholde Fredagen og se bort lra den jodiske llaade at bele ire Fuldmianedigen paa, Eltet den Tid han det ihhe findes nolet Spo/ af, al Fjo end.edagen hsr aeret iaetts1et (al Festen er blenet lejrct paa den tigtige Dag - den 14, Nisan, Fuld.maanedagen eltet Foraarcj<eundogn).,,. Ved Pave Gregor den Trettendes Revision ai Kalenderen blev Dionysius's Era i d.el hele op slore bibeholdt. Men der blev truilet noiagtigere Bestenrmelse med Hensyn til Paaskefuldmaanen, Man ssrgede omhyggeligt lor at undgaa nogen iremtidig Kalenderafvipelse fra den asironomiske Tid. Men disse noiagligere Beregninger medlorte undertiden, at de Kristnes Paaske i Modstiid med det nikeanske Kirkemodes BeslulninC Ialdt sammen med den jodiske Paaske." - Den samme Autoritet siger andetsteds om den jodiske Paaske: >Den var Aarets Paaske{est, og i denne enestaaende Stilling havde den i:n vis Forbindelse med Omskerelsen som det andet Sakrament i den hebraiske lvleniphed. (2 Mosebog 12:44.J Yi kan se dette af, hvad der hee-ndte i Gilgal, da Josva elter at have taget pagter med Gud op til fornyet Overvejelsq fejrede Paaske, umiddelbart efter at Folket var blevet omskaaret. Men den Forbindelse, der bestod mellem de to Ceremonier, blev ikke fuldt udviklet, for Modbillederne var kommet, og Herrens Nadoer haade indlaget paoshens plcds som Guds udvalgte Folks sarlige Mindelest.^ Toh'te KaPite) DEN NYE SKABNINGS EGTESKABELIGE RETTIGHEDER OG PLIGTER ljorskellige at den nye Skabnin{s Pligter' - nalle een i Kristus.lesu'.1- Ikke I6rvirret Sammenblanding - Mandens oa Kvindens Stillinp ilol(c Guds Aaordniag, -- MaEdens uverledelse skal ilrke vere Tyranni, - Den nye Skabnitrgs llgteskab, - Fr,rskellige Forhold inden for legteskab L - )krlsmisse, - Sf,mvittiphedens SLerome. - Um UrldlDger' Jom- {ruer od Alholdenhed - "Kun i Herren' - lorgeldres I. s.,a manl? son bleu dobt til Ktistus, hot ilort o'dor. Xri"i""-Eo, ilr'ihhe Jodc ellet Greher: her er ihhe Trel "itiiiii tt* or ihhe Mand oe Koinde: thi olle et I eon i Krislus Jesus. - Calaterne 3:2?' 28. EN NYE SKABNING bestaar til at begvnde med blot al eu rryavlet Yilie' der har faaet Lolte om et1vt. fuldkommenl Aandele$eme i Opstandelsen, hvis den'er tro mod sine Pagislorpligtelser over for Herten' Kaerlidhedcns Lov paaleg$er den Iorst Forpligtelser over lor Gid' idet den maa vare lydig imod Guds Vitie i alle Tind, Dernest har den Forpligtelser over Ior Brsdrene u[ ien rrv" Skabninf: den maa liore dem alt det gode, den kan, Dens tredie Art a[ Forpligtelser bestaar i at dore dodt imod alle, etter som den har I-ejli$hed, iaar d-en har oofvidt de to lorste Forpligtelsesrekker' Sksnt deu nve- Siabning, den nye Vilie, ikke hat sit edet. riptiae Leceme at virke med, er den doe ikkr' oien L"g"m"r thi da den er traadt i Stedet for Ksdc{s oo d"t n'ulurtig" Sinds Vilje. har den Eiendornsret til dit aaturtiee Leleme. hvori den midlertidig bor' os hvoridennem den alene kan finde Udtryk, SJv om det menneskelige Lefeue var iuldkomment i alle Henseender' vilde den nye Vilje have Vanskelighed vcd at benr4te del, fordi det er af Jord, iordisk. Det er tilpasset e{ier jordiske Forhold, oli dets -4tgerrigheder 53?

2 538 Den nye Shabaing oa Onsker er jordiske, hvor rene de end kan viere medens den nye Vilies Onsker og lergerrigheder er vendt mod Himmelen ved de overvettes store og dyrebare Forjatlelser, som Guds Ord indeholder, Saaledes var det med Herren Jesus, hvis Lefeme var helligt, uskyldigt, ubesmil.tet og adskilt fra Syndere lfolge sin Pagt og ilolge det. der bedst vilde tieoe til at berede deri nye Natur til det nye Legem i Opstandelsen, var Herren dog nodt til at korsfeste Kodet - at bringe det til fuld Underkastelse under den nye Vilje. Selv dets berettigede naturlige Tilbsieligheder og Onsker maatte ooolres, naar som helst de kom i Modstrid med Faderens Vilje, Faderens Plan og Faderens Forsyns Ledelse, o{ dette indbefattede, at Kodet maatte opofres lige til D;den, {or at den nye Skabning kunde opaa-a den lulde Forlasnin{ oe Herliligarelse paa det guddommelige Plan. Da alle de andre Medlemmer al den nye Skabnin ' det kongelige Presteskab, har ululdkomne Legemer, der ikke kan udgare ooget antageligi Oiler lor Gud, maa de forst aile retferdiggores ved Jesu Olfer. Deres dodelige Legemers Syniler og Ululdkommeoheder bliver dekket af Fortjenesten al hans Forsoningsoller, og derved bliver deres Legemer i tillegnet Betydning giort antagelige som OIre, Apostelen taler herom, oaar han.icei: "Jep formaner eder altsaa, Brodre, ved Guds BlrmhiertiAhed Ihvorved eders Svnder er blevet dekket, idet I har troet paa Kristusl, til at lremstille eders Leeemer som et levende' helli t' Gud velbehageligt OIIer; det-te er eders loraultige Guilsclyrkelse,o - Romerne12:1, Da vi saaledes hver lor sig opofrede volt tilregaelsesvis Kod, blev vi ved Aaaden avlet til at vere Guds Born paa det aandelige Plan i Stedet ior oaa det menneskelige. Der blev den indviede Vilie antadet som den nye Skabni!$. Der besynder dens Tiloere."lse, Hvis den er trofast mod Gud og mod sio Pagt om at opolre det dodelige Legeme og dets Intgresser, Egtesfulige Rettigheder oa n4tet 539 vil den have Fremliang, Le emet, det saaledes er opolret og regnet dsdt med Kristus, skal blive i den Grad levendegjort al d.en nye Vilie, det nye Skabnin{, i ilen Grad behersket al den, at Resten al Livet kan kaldes et Opstandelsesliv. Dea nye Skabning, den nye Vilje, der virker i og ved disse dodelige Legemer, siges billedligt talt at vere opreist med Kristus og at leve lor at tragte elter de Ting, der er ovectil, - Kolossenserne 3:1, Apostelea hentyder til dette nye Liv, denne billedlige -Opstandelse, hvor den nye Vilje bruger det dodelige LeSeme i Guds Tjeneste, aaar han siger: "Om hans Aand, der oprejste Jesus fra de dode, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus lra de dode, levendegore ogsaa eders dodelige l-egemer ved sia Aand, som bor i eder." (Romeme 8:11,) I samme Uilstrekoing som den nye Ville saaledes virder Herredsmme over vort dodelige Legeme og bruger det her i U,tet som den bedste og eneste Erstatoiog lor det aandelige Legeme, der ikke kan laas fsr Opstaadelsen - i samme Udstrekaing vil det ikke vere urigtigt at betrafte deo nye Skabnings dodelige l,egeoe som en midlertidig Stedlortreder for det aandelige Legeme. Mea hele denne Maade at se Sage! paa er aandelig og kan derfor ikke forstaas ai andre end dem, der er avlet al Aaqden og saaledes kan betragte alt lra Guds Standpunkt. I Verdens Ojoe et alt dette usandt, uvirkeligt - udaarskab". Den kan se, at de nye Skabningers Maal,.4rgerrigheder og Opfarsel er forskellige fra dens egne. Men den ved ikke, hvorledes den skal forklare sig det. Den er tilbojeli{ til at betragte det som Svermeri, en Art Sindssyge, Fariseeisme eller som I{ykleri. Vi kan ikke n gte, at der efter alt, hvad maq kan se, findes disse forskellige Slags Elterligninger al den nye Skabning - Ugr*s, der blot har en ydre Liphed u ed Hveden, men ;r hell anderledes sindet i Hiertet. De nye Skabninger maa ikke undre sig ov r, at de ikke bliver forstiaet ai Verden. De

3 510 Den nye Skabning maa tenke Paa, at Verden ikke kender os, Iordi den :kke kendte Herren, Det er netop en Prove paa vor Troskab rnod Gud, at vi, som lolger i Jesu Fodspor' bliver Ioragtet al dem, vi elsler, og hvis Agtelse det ikke cr uri{tjcl for os at ef{ertragte Den Ornstaendighed ur Veisklb med Verden heiyder Fjendskeb med Gud oe Utroskab mod Itdvielsespagten, maa afgore Spor$smaalet lor de nye Skabninger-' Vi vil nrl undersoge, hvorledes dc nye Skabninger, de llye \"rilief, der virker i of "'ed de heliigede Legemer, som staar i et vist Forhold li1 andre Mennesker og derlo:' ogsaa har visse F'orpligtelser ovel for disse eller Kodet, skal stille sis i sia Henseende. Det er Guds Vilje, at de nye Stabniager skal respektere deres dotlelig" Kzds Forpligtelser, saa langt som Retleerdigheden byder det. Undei disse Omstendigheder kan de nve Skabninger ikke altid Sore, hvad de helsl vilde, men maa i nogle Sporgsmaal lade sig lede al Kodets Forpligtelsef' tordigud har {ivet dem Befaling til at "led e Vind paa, hvad der e1 godt for aile MennesLers Aasyno, og endvidere som Apostelen har sagt;,dersom nogen ikke har Omsor lor sine egne og is r Jo! sine Husi'eller' han har fornae(tet Troen og er v erre end en vantro'ii - Romerne 12r 17; 1 Timoiheus 5:8, I Betralltniog ai alt dette vil vi let kunne forstaa,.t d"n tryeaillj"r stillet ovel ior en vanskelig Opgave: 1l For at behase Gud rnaa deu {r.rldbyrde Opofrelsen ui Ku,i"L. 2) Den rnaa derhos bestemt kunne algore, hvilk: Hensyn der skal tages til Kodets Forbindelser' 3l I)ea maa kunne se, hvor langt den kan gaa i saa fienseende uden at krenke den Pagt, det er til Lir eller Dsd. 'Dersom vi lever efier Ksdet, skal vi do. men dersom vi ved Aanden doder Legemets Getnir'ger, skal vi leven - naa frem til Fuldkomrnenheden i Opstandelsen, Her moder vi eo ny Vanskelighed, Kodet uii ;kkn do fririlli t. Det maa dodes af Vilien, Sindet. den nye Skabnin{, Og da der nu er visse Hensyn at lr Egteshabelige Rettigheder og PliEIer 541 tage ilol{e Guds Vilje, vil Kodet gerne benlte sig heral til at lordre ikke blot mere end det fornsdne, men ogsaa Friheder og Rettifheder i Ting, der ikke er paabudt, og som vil Isre til Krenkelse ai Oilerpagten. Disse vort dodelige Legemes Forsog paa undertiden at uadskylde Synden og undertiden at undgaa Olforet Iorvolder hyppig den nye Skabning Vanskoligheder og er olte Skyld i, ai den midlertidig snubler, indtil den elterhaanden leerer bedre at forstaa, hvor bedrapcrisk Kodet er. idet den vokser i Naade og i Visdom herovenlra o{ saaledes {aar mere Magt til at holde Legernet i Treldcm. [1 Korinthier 9t27.1 Det er derlor ofte igennem bitre Erlaringer, at den nye Skaboing lerer at indse Rigtigheden ai Herrens Ord, at det naturlige Hjerte, Kodets Vilje, skont drzebt og nedstyrtet {ra Troneo, i enhver Fleirseende er 'bedra{erisk m re end alt andet. os undertiden overordentlig ondt, samtidig med at det er yderst nidk elt lor at faa den nye Viljes Herredomme omstydet og den nye Skabning odelagt, saa at den gamle Skabniag kan komme til Live op vandre, ikkc efter Aanden, men cfter Kodet. Ikke lorvirret Samme[blandifl, Herreu lerer os klart ved Apostelens Ord, at alle de nye Skabninger i li e hoi Grad er Genstand lor hans Kerlighed og Yndest alt eiter deres Iver og Kaerlighed til ham og de Principper, han har opstillet, at Hensyn til Ksn, Race, Farve o, s, v, hos det dodelige Legeme ikke spiller nogen Rolle ved hans Bedommelse og Verdsatlelse ai sit Folk og Uddelinlen af de aandelile Belonninger, I Betragtning ai dette f'sderens Syn paa denne Sa, rnaa alle de nye Skabninger stille sig paa samrne Maade; de maa anse alle andre nye Skabninger i Kristus Jesus ior Brodre, maa vere veoli{sindede mod alle. soge at tjene alle og ikke kende ril P;iskhed over for Brodrene, med Undtagelse a{ en saadan som den

4 512 Den nye Shabning Herren selv udviste, idet han begunstieede og erede dem, der udvisie stsrst Iver lor hans Sag. Men denne Upar[iskhed, denire Seen bort Ira Kon, Farve og Race, Saalder lor den nye Skabning og paavirker kun delvis det dodelige Legeme og clets Forhold til andre. Derlor maa de nye Skabninger iagttalie Ssmmelighed i deres Opforsel over for og i deres Forbindeise med det andet Kzn. Ja, lilmed bor de nye Skabninger udvise mere Klolskab og Forsigtighed i saa llenseende end Verdea, iordi de er blevet avlet til et sundt Sinds Aaad, De bar som saadanne lorstaa, at da de skal ssge at vandre, ikke elter Kodet, men elter Aanden, sommer det sif ior dem at vare eodnu mere paa Vagt end de verdsli$e, naturlige Mennesher over lor deres Kods Skrobeligheder og over lor lagttaselsen ai det rette beskedne og tilbageholdoe Forhold mellem Konnene, I samme Grad. som de nye Skabninger tragler e{ter det aandeli$e Liv og forstaar, at konslige Lyster strider imod deres lnteresser som nye Skabninger, bor de ssge endnu mere end Verden i Almindelighed at lrede lige Spor med deres Fodder og oprejse saa mange og uoverstigelige Skranker som muligt mellem dem selv og Fristelserne, Det samme gelder med Hensyn til Race{orskelligheder. Der eksisterer en Enhed i Aanden, der er iorskellig fra Enheden i Kodet. Vi tror, at de nye Skabningers lnleresser befordres bedst ved ogsaa at iagttage en vis Reserverthed i Forbindelsen mellern de forskellige Racer, Iordi den ene Races Ideaier, Tilbojeligheder og Laenisler nodvendigvis mere eller dindre maa vaere i Modstrid med den andens, Derlor vil sikkert de forskellige Menneskeracer linde, at de som nye SkabninSer staar siq bedst ted i nogen Grad ui holde sid nisondret Ira hr.erandre. Oette ril ikl,c kunne lorard-e nogen, oaar mrn lorst iorslaar Forskellen mellem de "1ye Skabninger oe de kodelige Legemer. Li{esom de Ord ai Apostelen, hvormed vi beglndte.egleskabelige Rettigheder og Pligter 543 dette Kapitel, ikle Siver Mend og Kvinder Tilladelse til at leve lrit og vilkaarligt sammen under Paaskud al, at de alle er eet i Kristus Jesus, saaledes rnaa vi heller ikke tage dem som Bevis lor, at de lorskellige Racer shal blandes sammen i en Forvirring, De viser os imidlertid, hvorledes vi skal betragte hverandre i aandelig Henseerde, og hvilke Forpligtelser vi har over Ior hverradre baade med Hensyn til aandelige og timelige A.nllqpender Guds Besle:r,melse med Hensyn til Mand o{ Kvirde, Apostelen erklzerer. at "Kristus er enhver llands I{oved; meo Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.. (1 Korinthier 11r 3.) Dette er Skriftens enstemmigie Lare, Som Apostelen paapeger, blev Mandels Stilling som Overhoved slaaet Iast ved, at han blev skabt lorst og derefter Kvinden som en Del ai ham. I sin Omtale af dette Forhold siger Aposteleo:,.Manden er Guds Billede og lere; men Kvinden er Mandens "4re. Manden er jo ikke af Kvinden, men Kvinden af llaocen; ikke heller er jo Manden skabt ior Kvindens SkliC [ior at vere hendes Medhjelp], men Kvinden for Mandens Skyld ifor at hars Medhjelpl. Derlor bsr Kvinden have et, rbodighedstegn paa sit HoveC,,, - Kolri' hiet 17t'1-12. llan vil se, ai. denne Bevislorelse ikke har at gore med den l'oreningspagt, der bestaar meiiem Mand o{ Hustru, men med Forhoidet nellem Ksnnene som Helhed ilslge Guds Bestemmelse. Der iindes ikke her eller nolei andet Sted i Skritten nogen Aotydning om, at Manden er Herren og Kvinden hans Slave, hvad nogle fejlagtigt stnes at mene - dog aldrig de, der hapkrjsti Sind,,, tror vi. E{ter Guds Ordning udg6r Familien Eoheden i Xlenneskelivet nu i Tiden, og enhver Mand har Ret til at stilte Familie, Han bliver da det ansvarlige Hoved lor denne over ior Gud o Mennesker.

5 544 Den nye Shabning Mandens Overledelse maa ikke vere Tyranni' At Mandens Stillitrg som Overhoved ikke giver ham Ret tii at vere nopen Tyran, fremgaar ai Aposielens Erklerine, at Kristus er Menighedens Hoved, Mandens I-Ioved, & at Cud er Kristi Hoved. Der findes intet Spor al Tvronni i Ssnnens Forhold til Menighoderr eiler i Faderens Forhold til Sonnen, Dog indbelatter Slillingea som Hoved et Ansvar og en Pligt meci- Heosyn til at ira{e Omsorg for dem, maa staar i Spidseo lor' Saaledes?rop den himmelske Fader paa en storslaaet Maade Ornsoig lor Ssonen. Ganske vist medforte Udfoldelsen af G.td" Pluo Lidelse o{ Ofler lor Sonnens Vedkommende, men den Fader havde ikke gjort Planeo strengere eller m re pinlig, end var -det iodvendigt for at opnaa den store og herlige Hersigt, ifsloe hvilken Sonnen nu et hsit ophqiet over alle Ivlyidigh"der og og ethvert Navn, der naevnes' Sonn"n gledede sig over denne Leilighed, han iil' til at opolre- sig selv og vise Lydighed rnod Faderens F1an, og han gleder sig ogsaa over den l{erlighed, han -har oinaaet, Paa samme Maad. lorholder det si$ med Jesu Siilling ouer lor MeniSheden. Saa langt- Ira, at ian er noped Tyran over for os. er ban Keerligheden og Ili-alosomheden selv o!er lor elle Medlemmer a{ den,ry" Skubttittg. Paa lignende Maade indbelatter.&landens Forerstilling over lor Hustru oe Bsrr' et Atrsvar oel en Plidt til at drage Omsor$ Ior dem' beskytte dem o$ detes Vejleder, Maatte alle Fedre indse og iotstaa den P1i9t, det Ansvar og de Retti$heder, de a{ Naturen oc elter Cuds Beslemmelse sidder jnde med og mratte di kunn" brule o$ ikke misbruee deres Stilling! Som en Del a{ den Forbandelse, der blev udtali over Eva od dermed indirekte over allc hcndes Dotre. leser vi i lirstc!4o'ebo$ Ordene;,Til din Mand skal din Attraa, vare, og han skal herske over dig." Naar vi saa ser clter, hvorledes dette Herredomme er blevet udovet.egteshabeliee RettiEheder oe Pli{ter i Vetden, finder vi, at det i mange Tilieelde er blevet til Tyranni, idet den faldne Mand har benyttet sin naturlige Styrke til at fortradige i Stedet for at gavne og beskytte Hustru og Barn. Alle edle Maend og Kviader kar kun beklage en saadan Tiogenes Tilstaod, ligesom ct saadant Misbrug ai Magt maa vere a{skyeligt i Skaberens 0ine. Del. at nogle Ma:nd og Fedre har misbrugl deres l{gemlige og aandelige Kiatt, har uden Tvivl virket med til at skabe Ulykke {or dem selv ligesom til ogsaa at forderve hele Slaegten; thi skodt Kvinden ai Naturen er tilbojelig til at soge Stotte hos og adlyde den, hvem hun anerkender som eo Autoritet ldette er hendes Attraa tii Manden), har do! Mandens egenkellige Opforsel og de daarlige Eksempler, de har givet hinanden, i hoj Grad virket med lil at det, som var og endau er det dybeste og i hele. Kvindens Natu! og Vesen, At hun er blevet tvunget til at forsvare sig imod en urimelig Egenkerlighed og et uudholdeligt Tyranni, har bevirket en Demoraiisation ai hele Sle{ten, saa at hverken Mend eller Kvinder i AlminCeiighed ved, hvorledes de skal indrette sili under de nuveerende lorvirrede sociale Forhold, skont rr eslen alle anerkender Naturens od Sltriltens Love angaacnde Ksnnenes ;ndbyrdes Stillin! i saa Henseende. Som Folge heral ser vi ofte de laldne Mend kemoe ior al opnaa Hcrredzmme qg ForerstillinE [o. de.ued at lrernme deres egne Interesser, medens de 5amtidi{ Iorssmmer deres Pligter som Familiens Beskytter, Vi treffer ogsaa hyppigt Kvinder, der er saa fornedrede og egenkarlige, at_-de -ikke blot gor Opror mod en urimelig og uriglig Herskesyge hos Manden, men ogsaa har Tilbojelighed lil at skaende og at mods.ette sig eti.ri ForslaE fra hens Side. Op medeu. de slet il.k,. gor Fordring paa :lt \iere Familien. Forsorger. s6[or '8 SF T) fl5

6 U6 Den nye Shabning I EEteshabelige Retligheder og PltEter 54? de dog direkte o indirekte at tilrive sig al Myndighed i Hjemmet otrl al Bestemmelsesret over Perr emidler oe andet ai, hvad der anpiaar Familien, Hvor som helst disse Tilstande. der er i Strid med Guds Hensigt og Anordnin!, forefindes, vil de avle bitre Frugter fzr eller senere, hvor berettieede de end kan synes at veere lige i Ojeblikket. Det er kun ved at efterlulge Guds og Naturens Bud. at man kan vente at hoste Retferdighedens os Fredens Fru{ter. Man kan hevde. at under de bestaaende Forhold er Vanskeligheder ai den Art uundgaaelige, at egenkaerlige llend vil overskride Grensen {or Guds Besteml,else. og a1 egenkerlige Kvinder vil gore det samme, at derlor den Fred og Velsignelse, der skulde have veret det luldkomoe Menneskes Lod, aldrig karl blive dets faldne Bsrn til Del, og at det eneste Middel mod Familieiorviklingerne iblandt llenneskene, der skyldes Aclams Fald og Tilsidesattelsen al Guds Plan, er Genoprettelsen. Det kan vi fuldstendig slutte os til, idet vi a{ Hjertet beder Herrens Bonr okomme dit Rige, ske din Vilfe, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jordel.u Vi overvejer ikke nu Muligheden a{ at bringe Orden ud al Kaos iblandt Menneskene, rnen underssger blot, hvorledes de nye Skabningers Li'r' l-.dr v.ere med Hensyn til Hjern, Familie o, s. v., og hvilke Pligter der paahviler dem henholdsvis som Mend, Flustruer. Foreldre og Born, Vi kunde altsaa nok sige, at vi drzlter Sporgsmaalet om,4rlslne Mends og h stne Kvinders Pligter, hvis ikke det havde veret saadan, at Udtryklret 'kristen" har mistei saa meget ai dets oprindelige Betydnins, at man nu dermed i Almindelighed lorstaar eo Person, der hverken er Jode eller Hedning. Strengt taget betepner Ordet,I(risten" en, der tror paa og iolger Jesus a{ Nazarelh, hvad der kun kan sigcs om de nye Skabninge!, flen fordi Sprogbrugen er blevet en helt anden, er dei, at vi betegner de virkelig indriede troende sortr oye Skabninger' Aposlelen viser os klart, at Agteskabet iblandt Menneskene efter Guds Bestemmelse skal veere et Billede paa Forholdet mellem Kristus og Menigheden, der er hans Brud, hans Legeme, Hans Ord lyder: "Hustrueroe skal underordae sig deres egre Mend, som undet Herren; thi elr lland er sin Hustrus Hoved, lipesom ogsaa Kristu. er \lenighedens Hoved. Han.r sit Legen,<s Frelser, Do6. ligesom JlcniEheden und.rordner sig -under Kristus. srjlcdes skal o{saa Hustruerne underordne si{ under deres trlend i alle Ting, I M:end, elsk eders Hustruer, ligesom o{saa Kristus elskede }lenigheden o gav sig selv for den, Ior at han kunde hellipe den. idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord. lot at han selv kunde lremstille Ilenigheden ior sig som herlig, uden PIel eller Rynke ellet noget deslilie, men iot at den maatte vere hellig og ulastelig. Saaledes er llendene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legen ri den, som elsher sin egen Hustru, elsfter si! selv, Ingen har jo nogen Sinde hadet sit e{et Kod, men han n:erer o! p1e;er det, li esom ogsaa Kristus Menigheden, Thi vi er Lemrer paa hans Legeme, Derior skal et llenneske lorlade sin Fader og Moder og holde last ved sin Hustru, og de to skal vaere eet Ksd. Denne Hemmelighed er stor - jed sidter nemlig til Kristus og til Menigheden. Dog, ogsaa I skal elskc hver iset sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Areirygt for Mandenl* - Efeserne 5i Den Omstaendighed, at den forbilledlige Forening i Almindelighed er saa ufuldkommen os utillredsslillende, kan ikke tiiintet{are den Kendsgerning, at,agteskabet var beslemt til at vere et Symbol, llan{e al de Ofringer, Israeliilerne foretog, var ufuldkomne og utilfu edsstillende, men va! dog Forbilleder paa det sande Oiier, De nye Skabninger bor se noget meget stort i det forbiiledlige jordiske Agleskab og dets Pligter og llsv:r. iordi de erkendcr den modbijjedlige Enhed mellem Kristus og hans Meniphed. Serledes s"et vil da enhver liiisten Mand Iinde det beciste Monste, lor sio egen Stilling og det bedste Udtryk for sine personlige Pligter oe sit Ansyar over lor sin Hustru i It

7 548 Den nye Skabning EEteshabeliEe Rettigheder og Pii{ter 549 Herrens Omsorg lor alle MeniShedens Interesser, timelige saavel som aandelige, saavel som fremtidige, der strakte sig saa vidt, at han satte Livet til for den, Ligeledes vil Flustrueo, naar hun forstaar, hvilke Pligter og hvilket Aasvar llenigheden har over for Heten, uvilkaarligt Iaa et hojere Ideal med Hensyn lil sin Stilliog ovcr Ior Manden sonr hans lledhjelp. Men r,i maa ikke v nte. at andre end de, der har Kristi Sind, kan lorstaa disse ejendommelise Forhold og dra{e den telle Lere ud ira dem, Medens vi altsaa formaner alle, der paatalier sig.regteskabets Forpligtelser, til saa klart som muligt at iorstaa Idealet, ser vi dog, at ingeo kan fatte, og anvende de Ptincipper og Idealer, der staar i Forbindelse med Forbilledet, medmindre de er blevet avlet al den hellige Aand som nye Skabnioger; thi kun disse har Kristi Sind. Man kan indvende, at da de enkelte Mennesker ikkc alle er laldet i samme Grad, heender det ikke saa sjeldent, at Hustruen besidder Aands- os Hjertee$enskaber, der er hendes Mands overlegne. Det Sporgsmaal opstaar nu: Skal Hustruen i saadaone Til{elde. hvor hun er udstyret rned den bedste Dsmflekralt og den storste Dygtighed, betragites som Familiens Overhoved og Manden som hendes Medhjelp? Vi svarer; Nej, Guds Anordning er blevet sat til Side ved Indgaaelsen af et saadant -Agteskab; thi ingen Kvinde skulde e$te en Mand, der staar under hende i Karakter og Dygtighed - enr som hurr ikke med Rette kan se op til som sit "Hoved.,, og ingen Mand skulde este ert Kvinde, der er ham overlegen, Heller ikke skuld nope, d r er ble\et en ny Skabning i Kristus Jesus. diage i ulige Aa{ med en, der endnu er al Jord, jordisk, hvor edel oc hederlig cn saadan end kan v re. Men bor ikke tiisidesaelie 6q1 Raad. at de nye SkabninSer blot skal giite sig i Herren, da allerede mange ai Herrens Born.red at trodse ciet har skabt sig seh store Vanskeligneoer, De nye SkabninSers.lEEtesl{ab, Naar lorst "4gteskabet er indgaaet, er det imidlertid for sent at komme med Beklagelser, Der er da intet andel at liore for. Guds Born end troiast at oplylde.4gteskabspagten i Aand oli Bo stav, saa iangt som de er i Sland til dei. Hvis begge er nye Skabninger, og de passer {or hinanden, skulde det ikke vere saa vanskeli{t J,t indrettc alt pa: bcdsre Maadc i Hiemmet. Dog bor lnan omhyggeligt tage llensyn til hinandens naturlige f ilboieligheder. Den virkelig kristne Mand, der hir Kristi Sind, vil elske sin Hustru og mindes, at han er gaaet ind Daa at drage Omsor! for hende og soreie {or hende, ikke blot hvad de legemligc Fornodenheder: angaar, iren ogsaa hvad Hjerte o$ Folelser angaar. En saadan lland vil ihke t!o, at han har gjort sin Fligt, naar han skaller hende, hvad der er nodvendi{t af Fsd, KJeder og Husly. Han vil forsta:. at hanopsao hai l orpligleiser oter io:. Hustruens intellektuelle, moralske og aandelig llteiesser, Han vil ikke lade hendes Tid blive luldstendig opsirr{t ai Omsorg Ior og Arbeide med Familien, men vil, saa langt som det staar til ham, give hende Leiligl,eci til at udvikle Aand og Hjerte. idet han som Faniiiens Clerhoved vil beslrabe siq for. at ordne alt saalede.. at hun kan laa rimelip TiC til at have Samfund mcd ham r Arnden op sludere Sandheden. El saadan lland lil ikke Eilemme, at Egenkerligheden hos ham saavel som hos alle andre Mennesker ei mere eller rindre lastgroet i det docielige Kod, Som en n_v Skabning vil har derlor se lil, e1f las ikke {sr andre f ortl.ad. cerlig Husirrr og Born, der er KaJ "i hans Kad og i3en a{ hans Ben. Naar.l,landen benytter sin Stillinq som Familiens Overhored til :[ lremme deres Veiterd. der er underlagt hans Onrcurg_ og Veiledning. og sorge lor deres Foruodenheder. ril han rere 'fvran. liae det modsatte af en Er han oplyldt af Kerlighed.ns Aand, vil :,

8 Y Den rye Shabning Eeteshobclige Rettigheder oe Plietel 551 han heller ilke undlace at tage i Betraginin$, hr:,d fiustruen synes o,n eller ikke synes om, Han vil ogsal ve:c. tilboielig :ii " lytte til de Raad. hun pa, r,ett. ^taactc grvcr ham. iciet han ncmlig iorsiarr, at medens den fuldkomne Adam besad alle -l{andighedens Egen-.kaber. indb'iaitede Eras Ldtagelse fra haus Sidel at no6ile al di"sl Egenskaber blev adskilt lra ham. Han vil kunne indse, at skont den udpragede Aands, og Legemsstyrke iiolge Guds Ordninp- Iinies hos Manclei og gor ham til Hovedet for Familien. sidder dod Krinderr ildc nred serliie Ka rak teregensl a ber. Den reltc yd_ myghed, der: altid er forenet med Kerlighedens Aand, '.'i1 hielpe ham til at paaskonne de gode Egenskaber, som Gud tildeite Kvindel, og han vil anejrende, at hans egen Karakter rrairger ril at tuldsta ndiggares al de Ldenslaber. som ai Nal.rren sa-rlig fik Bolig hos Kvinden. Han vil derlor i samme Grad,,o- hai har ct sundt S_ind" Aand. onskc ha og Samarbejdc nred sin Hustru. lyite til hcndes Aoskueiser og sattc Pris paa heodes Agtelse og Keerlighed, - Dette indbefatter ikke, ai trian<ien i alle Tilfelde, hl,or han s6[ier Raad hos Hustruen, skal relte sig efter hendes -Mening. Det hsrer Manden til at over;je og algore Sage11 efter paa en rinelig og vei,.,iliig iiaade at have holt Hustruen Jremsette iine Anskuelser. An_ svaret lor Ledelsen hviler paa Manden, og det maa ltan vide at bere; saaiedes er Guds Bestemnelse. Dette Ansvai' lalder ind under hans Husholdervirksomhed..oln htn senere maa afl;egge Reqnskab for. Naar Hustruen er en ny Skabning, der har giltet sig i I'ierrer og efter bedste Dsmmekralt har laael en Mand, der passer ior hende, skulde hun ihke have nogea Vansheliqhed ved at lorstaa, hviike pligter. hvilkel Ansval og..hvilke RetiigheCer, der folger ted denne hendes Stilling i Kodet. Husiruen skii haue.4rbadighed for sin lvland, som Apostelen siger. IJun skal ikke fgrst lade det komme saa vidt, a1 11dsn1qr- staaencle icommer og hende, at hun mangler den reile,4rbodighed for Manden; heller ikke skal hun te:rle paa, at I'an siger til heade, at hun elter hans lelening ikke behandler harn med deo.4rbodighed, som hun skylder ham iiolge Agteskabspagien, og som Skriiter paalegger hende at udvise, Hun skal derimod have Ojnere med sig for at se, hvad der er hendes.arsvar oi; Pligt som Fiustru, o[ hun skal have.4rbodighed fol Ivianden i Forstaaelsen af, at intet mindre end dette er Med:lgen med hendes,4gteskabslolte ifslge Skriften, hvad end Verden i Alrnindelighed tenker derom,,4rbodighed lor ManCe4 indbelatter meget oj lar i Virlreligheden ai goie ned alle Smaating i l-ivel, med enhver Haediing og ethlert Ord, som gelder Hjeiamet og dels Interesser. Aposteleo Peter henieder Opmelksomhedeo paa samme Sag i roget ligrerde Udiryk, idet han siger: oligesaa I Flustrue::! Unoerordn eder under eders e$ac Mend,,. med den sagtmodige og stille Aands ufor'- kraankelige?r-;deise, irviiket er meget kosteiigt fol Gud; thi saaiedes var det ollsaa, at lordum de hellige Kvinder, son haabede paa Gud, prydede si, idet de underorcnede sig under deres egne ll:end, som Sara var Abraharn lydig og kaidte ht,ir i'ieire.. (1 Peter 3:1-6.) Ligesom den i"land, der;erer sic l{ustru, aerer sig selv, saaledes vil og;aa den Huslni, der Lrr.4rbodighed for sin Mand. derved ;ere si( se1v.,llien zerbodighed for llan<len som Herren eller Hove,let for Farailien betvder ikke Slaveri uoder ham, iigesom heller ikke Menilheden staar i en Tr;ellestilling over ior- I:lerten eller nerer en slalisk Frvrrl lor hanr. -ienne :Erbzdighed ior llanden indbeiatter ikhe, ai Hustruen ikke skal brufe sin egen Dsmmekra[t og [oic.eglel...ll?n oprnd:lsom Paa de Va-.]i cl i4heder,.'r,rctsei oi 31rder. der er lor svere lor hende Dog maa hun aldril freinliomme med sine Anskselser oli paa en belalende Maade, men i,4rbodighed.

9 Den nye Skabning idet hun anerkender Mandens Forerstilling og bestreher sig ior at vere lykkelig o{ tilfreds med det Valg, han treiiet, eltet at hun har faaet Lejiighed til at fremstille Ior ham sine Tanker om de Ting, der har atlore med deres fzelles Interesser, Ifun soge at vere saa betenksom og saa fornultig i Ordningen ai de Husholdningsaoliggender, som Manden betror hende, at hun mere og mere kan!i6re sig fortjent 1il hans Tillid os blive bedre i Staad til at udfylde sine vigtige Pligter som Medhjelp i Hjemmet, hvad eqten dette er stort eller lille. Den Tanke, at hun er Mandens Medhielp o bsr tragte e{ter al vinde hans Bifald, er i nojc Overensstemmelse med Apostelens Fremstilling al det rette Forhold mellem Menigheden og Helren, hvor Menigheden bestreber sig for at vere trofast mod ham os vinde hans Bifald. Ligesom det i l{enigheden vilde vere en Forbrydelse at se bort lra Hovedet, Herren, i alt, hvad der har med Arbejdet og dets Interesser at gore, vild.e det olisaa vere urigligt lor Hustruen at Iorsolle at ordne det iordiske Hjem efter si1 eget Forgodtbelindende uden at tage Hensyn til ham, hvem hun har lorpligtet sig til som Familiens Overhoved, I Tilfelde ai at de to nye Skabninger ikke passer liodt sammen i jordisk Henseende, idet Hustruer Eianske ofensynlig er den overlegne, er der Fare for, at der skal opstaa Forviklinger, Hvis Hustruen har bedre Forstand paa al lede Hiemmet, iorvalte Pengene oe opdrade Bornene. har hun alligevel ikke Lov til at iilrane slo Forerskabct i Familien og give Manden Ordrer, som oni han var et af hen<ies Bgrn eller en Tjener, En saadao Kraokelse af Guds Anordning vil aldrip blive til andet etrd aandelig Forlred lot begge og maaske oeisaa med- Iste okonomiske og andre jordiskl Vanskelipheder. Manden vilde under saadann Forhold etl.erhaanden miste den $mule Mandighed, han sad inde med. Han vilde legge ali over i Hustruens Hander og blot blive hendes Redskab, hendes Slave, der lorsorgede Familien.Egteshabelige Retli(heder oe Pligtel og holdt sig hendes Belalinger efterrettelig, En saadan Tilstand vilde ikke vare til Gavn lor Manden som en ny Skabnin!. Hans Nedverdigelse i Ksdet vilde sikkert virke ugunstigt paa ham, Eore ham modlos og hindre hans Vekst i Naade og Kundskab og i Saodhedens Tjeneste, Paa Hustruen vilde dette -o{saa have en skadelig Virkning i samme Grad, som hun gik Irem paa den urette Maade. I verste Tillalde vilde hun, elterhaanden som Manden gradvis overdrog hende, eller hun selv tiltog sig, dennes Forpligtelser, fole sig tynget af disse foruden af sine egne Pligter som Moder, og under Forsogct paa a[ baade Mand og Hustru. baade Fader og Moder, vilde hun ganske sikkert mere os mere blive en Forretningskvinde, blive hor.rnodig og indbildsk, Det kan vere, heudes Venner vil beundre den KaraLterstyrke, hun legger lor Dagen, og mene, at hendes Oplreeden er lsdvendiggjort af Forholdene. Maaske de oeisaa vil opmuntre hende i dette og lremholde hende som et eiterlolgelsesvaerdigt Eksempel paa en staerk Kvinde. Men ingen ai dem vil holde ai hende, som de vilde have gjort, hvis hun havde nodet rnere sand Kvirde og sand Hustru. Desuden vilde de Kodets Egenskaber, der blev udviklet ved en saadan Fremgan6ismaade, virke ugurctigt paa hende som en ry Skabning i Kristus, og uden at vide al det vilde hun blive mindre aandelig os raere indbildsk i Tin, der angaar Menigheden. I Tilfelde hvor saaledes to nye Skabninder ik1<e passer lor hinanden i et, gteskab, vil det veie risiigt {or Manden_ al s_ige til sig selv: Jeg har taget mig en Hustru irnod Guds Aaotdning, og derved hai ieg udsat mig selv lor at blive ulykkelig i mit Hiem. Det eneste, jeg nu kan Elsre. er at strabe saa godl., jeg kan, efter at oaa lrem til det hojeste Ideal lor ea virkelio Mand - til saa meliel som m_uligt a1 elterligne Herren, Jeg maa vere mere paapasselie_ med alle Ord eg Handlingei og mere alvorligt soge Visdommen herovenlra lor bejre

10 Y Den nye Shabting at blive i Stand til at ud{sre mine Pligter som Lerler al denne Fanilie, hvilken Stilling jeg {orstaar, at ;eg ikke a{ Naturen er epnet til at behieede, Hustruen bor und-er saadanne Ornstazndigheder sige til sig selv: Jcg har kastet Vra( paa Herrens Ordning og hdr.egtet en, "om jkke pass<r. ior mig, idet icg ilke kan irave.4rbadighed{or min.}land, men instinktm;essigt foler, at jeg er ham overleeie! i natur.lig Begavelse, liu maa jeg so6ie at Iaa det bedst rnulioe ud al det, Jeg maa med Trofasthed (ore, ltv"d,jer faahviler mig. I samme Grad som jeg ser min.&{ands ftlangler, vil jeg sage ved Hjelp al Bon og Oirtanhe at lere, hvorledes jeg kan bistaa ham, lsite harn opad, for at gore ham til en adel Mand og udvihle hans Evner "uu m1g"t.o,., muligt, saa al jeg derved lan loroge min Kaerlighed tii og*arbadighed lor ham, Dette er min pligt idlge flin Agte-si{abspagl. o[ leg r il Lro[asL gore det som lir l-lelren, llans 5\,agheder o( hans u[uldi.omne Dsmme_ kraft vil jeg ikke blot skjule for uclenlorstaaende, men ugsaa saa vidl muligl Ior nig sclr. og naar jeg taler derom til min \Iand, vii ieg s?;ie al undgaa eohver Hentydning L.l. at jeg strul4c,ere hcm ove"!eien. Jeg vil vefte, at han med Ticien vil laa Oinete oo ior sine egnc Feiiirjulscr og der v.,l biiue :ne:e\illig iii at lyll.c til min ltening. L\og rri ilr ikkc p;:,n,ie hanr den, men kun fremsette den pl.a en M.rie,:..rm sommcr sig for en lvledhjaelp. Inden l;e:-.ge vil han saa nok ssfe Raad hos mig og ta(e mere og nrere Hensyn til 'nig ialle Livets Anliggender. Vi vil dcrved Dap fo. Dap., \ar io" -\ar rotse op 'anrmen i O. erensstcnlelse mjd det guddoirmelige llonster, Forholdet mellem Kristus og iledgheden. Jeg som llustlrl vil Iaa Velsidnelse.ed at udvilile Ydny3hed ol UnderkJstclse unci"."cuds OrdainS, og min_ Mand vil laa \reisignelse ved den hj;eipende Indllydelse, jes kan udove paa ham, saa at Mis{olholdet meilem os, der til at begynde med syntes at v.ere til Skade. ved Herrens Naade og ved at iolge EEteshdbeligo Rettigheder oe Pligter 555 hans Ords Anvisninger, r'il resultere i at bringe os begge nernere til Gud, Vi kan ienke os endnu et andet Tilfaelde end de oven- Ior lremsatte, nemlig at der elter Aars velsignelsesrigt Samliv opstod et Misiorhold mellem to nye Shabninger, der ellers passede godt sammen elter Ksdet, En saadan Alslutning elter en gunstig Begyodelse vilde indbefatte, at en af dem havde mistet den hellige I(erlighedens Aand, orn ikke luldsteendig saa do{ i vid Udstrehning, at en aj dem havde iorsomt Apostelens Forrnaning saavel som hele Guds Anordning med Hensyn til en Mands Pligter inod Hustruen og en Huslrus mod Manden, Hvis Fejlen er tros Manden, og han horer op med at sorge lor Huslruen og oere Kerlighed til hende, idet han enten i Hjertet eller i Virkeligheden Iorlader hende, vil det indbefatte, al han i sorgelig Grad er afveget fra Herren og hans Aands Vejledning saml fra,visdommen herovenlra, der fsrst er ret' dern.est lredsommelig, rnild, foielig, luld af Barmhjertighed og gode Frugter". Vi vil ikke kunne tro, al en saadan har Herrens Bilald eller bliver re6ioet lor Sejrvinder al ham, medmiodre han omvender sig, Fejlen kunde paa den anden Side ogsaa findes hos Hustrten. Hun kunde blive hovmodig, stolt, indbildsk oq elterhaanden nisle sin,:erbadighed Ior Manden, maaske endog bagvaske ham, Iorlade ham og lyve ham alle Haande ondt paa, Noget saadant vilde vidne om, at der var noliet rent galt {at med Hjertet, at det havde Ijernet sig langt bori fra Guds Ords Formaninger, os at der var indtraadt en rnegei alvorlig Sygdom i det, selv om det ycire Skin af Gud{rygtighed blev opretholdt. Eo saadan vilde sikkert ikke kunne trede fren for den himmelske Brudgom med noget Haab om at vinde hans Bifald; thi naar hun ikke {orstod sine Pligter over for den jordiske Brudgom, vilde hun heller iirhe kunne {orstaa Menidhedens Pligter over Ior Herren. Naar hun var utro mol den joldisle Brudgorn, som hun havde

11 T 556 Den nye Skabning set, hvor meget mere vilde hun da ikke vere utro nrod den usynlige himmelske Brudgom. Det jordiske Forhold som Maod og Hustru mellem en ny Skabniag og en, der ikke er en ny Skabning, skaber store Vanskeligheder lor mange, Selv hvor de to passer sammen i.kodelig Henseende, er Problemel sverl nok at lese; men hvor der er Mislorhold til Stede baade i aandelig og fysisk Henseende, bliver Vanskelighederne mange Gange fordoblet. Hvis Manden er en ny SkabninS, oli Hustruen har Verdens Aand, vil hans sande Gudsltygt og det sunde Sinds Aand, som elterhaanden kommer til at Corc sig geldende i alle hans Meninger, samt det Maadehold han legser ior Daged i alle Anliggender, rimeligvis skalle ham mere og mere a{ hans verdslige Hustrus Agtelse, Iorudsat at hun a{ Naturen har en edel og elskv;erdig Karakter. Elans omsorgslulde Behandling af hende, den lulde Samvittighedsfrihed, som han villigt indrsmmer hende, og hans egen Principfasihed vil virke henimod at gore et saadatt Forhold lykkeligt med Undtagelse ai dette ene, ai Mandeo i sin Hustru maa savre den aandelige Medhjaelp, som han i sin Egenskab ai en ny Skabning vilde verdsette hajere end alt andet. Men hans Bsnner for en saadan aedelsindet Kvinde, hans Eksempel og hans hensyns{ulde Frernstilling af Sandheden vil elier al Sandsynlighed kunne vinde hende lor Herren og sre hende til hans aandeli$e saavel som naturlige Saaledes vil hans Taalmodiphed og Troskab mod de agteskabelige Forpliglelser bringe ham en stor BelonninS, medens paa den anden Side hendes Principtroskab vil bringe hende Velsignelse o[ i-vklie I Llvet Hvis Hustruen er en ny SkabninA, medens Manden er verdsljg.indet, og de ellers pasicr godl sammen. vil Probleraet ligeledes loiholdsvis let at lose. Den edelsindede lland vil, selv om han er verdsliq, tage Henqyn til sin Hustrus Samvittighed jnden fol Rimelighedens Grenser, Hans Onske om at drage Om- Egteskabelige Rettilheder oe PliEter sor{ for hendes aandelige og moralske Fornsdenheder, som det er hans Pligt at gore, vil give hende alt, hvad hun kan lorlange som Hustru med Undtagelse af aandeligt Samlund med sin Maod, Maaske vil Hustruens Trolasthed imod Hetren saavel som imod Manden i alle Livets Pligter til sidst med{sre hans Indr,ielse tii IIerren, Det kunde imidlertid at Hustruen onskede sig timelige eller aandelige Ting, som Mander ikke kunde billige, hvor edelttenkende ha"n end kunde som et naturligt Menneske, I et saadant Tilleelde bor hun efterlolge Herrens Formaning om at vere rnaadeholdende i alle Ting. Hun bor tage Hensyn til Mandens sedvanlige Velvillighed og paa, at der tjl de Pligter, som Herren har paalagt Hustruen, ogsaa harer, at hun i rimelig Grad skenker ham sit Selskab uden do$ derved at krenke sin Sarnvittighed eller noget Princip. Dette vil maaske og ikke med Urette alholde hende lra at gaa iil nogle ai Meoighedens Msder' Men hun maa talie sig i Agt for, at 'ikke Onsket orn at behage Manden skal iaa hende til at krenke sin Samvittighed oe svigte sit Ansvar over lor den himmelske Brudgom. Hun maa ihukomme hans FormaninS til os om ikke at undlade at lorsamle os selv, Alt, hvad vi haevder her, er, at h'.rn skal vise Maadehold oli tage Hensyn til sin Mand, saa at hun giver ham noget ai sin Tid og paa tilbarlig Maade holder ham med Selskab. Hvor de to gaar i ulige Aag med hinanden, idet den ene er eo vantro, og den anden en ny Skabning, os hvor de tillige ikke passer lor hinanden e{ter Ksdet, idet Hustruen er Manden overleliea i intellektuel llenseende, er Sagen meeet mere indviklet og kr ver langt storre Visdom og Gudhen ivenhed hos den lroende, Apostelen taler i seerlig Grad til dem, der staar saaledes, naar han sioer:,dersom en Hustru har en vantro Mand, op denne samtykket i at bo hos hende, saa lollade hun ham ikke.., Men skiller den vantro si$, s33 1ad ham skille sig; infen Broder eller Soster er

12 558 Den nye Skabnin! trelbundet i saadanne Tilfelde; men Gud har kaldet os til Fred. Thi hvad ved du, Hustru, om du kan lrelse dio Mand? Eller hvad ved du, Mand. om du kan frelse din Hustru?. - 1 Korinthier 7: Det, der her slaas fast, er, at den troende skal gqre si Piigt og paa nhver haederlig Maade soge at bevare Hjemmets Fred til {eelles Bedste ved ikke at give Anledning til nogcn Stlid, saa.ridt som det kan undgaas af Hensyn til Principper og Samvittighed, Hvis Cer virkelig er nogen Grund til Skilsmisse, maa den troende se til, a! den ikke ligger hos ham, Kristi Sindelag i ham maa g6re ham mere mild, mere ydmyg, mere lredsommelig, mere forsigtig, rnere viis, mere langmodig, mere taalmodig, mere kerlig og venlig for hvet Dag. Dog vil alt dette ikke i ethvert Tillelde kunne gore Sagen klar. Undertiden er deo vantro ai Naturen i Besiddelse af en saa lav Karakter og giver Udtryk for den paa en saa hensynslos Maadc, at Samlivet bliver umuligt, Ligesom Guds Barmhjertiphed imod Farao kun tlente lil at forhaerde hans Hierte, saaledes kan det ogsaa ske, at Guds Aard i hans Bsrn, der sig for Dagen i deres Bestraebelser ior at gore det gode og vokse i Naade og Aandens Fru ter, kun bliver modt med det Had, som Morket har til Lyset. (Johaones 3: 1,9, 20.1 I et saadant Tilfelde vilde det rigtilit at gribe til Skilsmisse, som Apostelen skriver, hvad enten det sker iiolge erl jordisk Retskendelse eller ej, Dog har den nye Skabning under insen Omstendighed Ret.til at gilte sig igen, rnedmindre der opnaas Skilsmisse paa det ene Grundlag, som Herren omtaler, - Utroskab over lor Agt"fellen. - Mattheus 19:9. I den ovenlor anforte Tekst siger Apostelen:,Skiller den vantro sig, saa lad ham skille sig," Dette maa ikke forstaas saaledes, at Manden eller Llustruen, hvis vedkommende bliver lorladt af den anden Part, har Rel til at gifte sig igen. Det tilhendesiver blot, at en saadan Skilsmisse af den troeode skal betragtes som en af de l- I Egleshdbelige Rettilhedet ol Pligtet 559 Oostendigheder i Livet, der tillades al Gud, o som af ham kan verdes til dei!ode. Man bor da speide elter og Io ente Lejligheder til at blive nyttig i Herrens Tjeneste. Skont Apostelen meget udtrykkeligt fremhever, at den troende ikke skal v.ere den, der skiller sig, mener vi do!i, at de menneskeli{e Domstoie rigtigt har forstaaet og lortolket dette Sporgsmaal, naar de hevdet, ai der lirdes noliet, som man kan kalde "Skilsmisse i Realiteter. - nemlig rlaar den forlader den anden i Livet uden dog absolut at tage Ophold et andet Sled. Den vantro Hustru kan udove - ogi har i nogle Tilleelde gjort det - et saadant Tyranni i Hjemmet, a1 derved alle dettes Egenskaber som Hjem odelegges, og det i Stedet bliver til en lormelig Skersild. Hun kan odelegse sin Mands religiose Boger og gore det umuligt {or ham at laese eller tenhe ved med Vilje at loranstalte Staj iblaadt Bornene, hvem hun har lorledi til Ulydighed imod Fadelea og til at behandle harn ulorskammet, En saadan Hustru vil maaske ikke {orlade Manden virkeligt, men loretrakke at beaytle ham som sin Slave, {or at hua ved hans Arbejde kan nyde Livets Behageligheder. De mennesirelige Love har betegnet err saadan FremlianEsmaade sorrr prak{isk Skilsmisse, Opheevelsc af.agteskabspagten og Forsommelse ai Livets Pligler. En saadan Hustru blivcr til Hindring of Forired i Stedet lor til l{ielp {or Manden. Vi tror, at Agtefeellen undertiden er fuldt beretti[e1 til at betragle sig selv som forladt oc llytte til et Hjem {or sip selv, hvor 6an kan "emle.-'n ai Bornenc, der ikki er blevet iuldstendig forgittet af Moderen. Hustruen har ved sin Oplorsel allerede giort Ende paa hans Forpligielser imocl hende, Det er hende, der har loriadt ham og brudt.4gteskabspagten, Naar han unddlager hende sin Ststte, gaar han bloi ind paa de FordrioAer, som hun ved sin Fremgangsmred-' har stillet. Men hvis h,rn nogen Sindc skulde angre, bor han vere edelmodjg, tiieive hende og

13 560 Den nye Shabntns genoprette Familielorholdet paa en bedre Basis, Det er ikke Hensigten rned dette Raad a[ five en Undskyldning lor Utaalmodighed eller lor Tilbojelighed til at blive stodt og foraermet, Keerligheden loidrer, at enhver udholdel.ig - Behandling skal Laales, og at Uretferdiglreden skal betra les soe sonet og ophevet, hvis man har gengeldt det onde, der er udsvet i Ord eller Handling, med ondt. I andre Tillelde kan det vaere den vantro.l{and, der i Realiteten skiller si[, Hans Karakters Lavhed kan gare ham til en brutal Tyran, der ikke iager Hensyn til Hustruens Helbred og Lykke, og "or- ",.*.iig ltendtlig stemt over Ior hendes relidisse Anskuelser. Som vi allerede har paapeget, bsr de-n troende Hustru opnaa det Maal al Kerlighedens Aand, der Sor det muligt for_ hende at udholde praktisk lalt alt og blive velsignet derigenneo ved at vokse i Naade o{ i Aandens Frugter. Men der er en Grense lor alt, "og ud ou". den vil det ikke vere rigtigi at Saa, fordi det vilde udove en skade)ig i Stedet lor en liavnlig Iodllydelse paa- den uretfardige Livsledsager. Enhu"imaa i{gore med sig selv, hvad der er den rette i saadanne Anliggender. Vor egen Samvittighed maa trelie AIgorelsen, elter at den er blevet opdraget og uddannet ved Guds Ords Aand og Bogstav. Prsv-elserie.rril blive io mere vi er vokset i Naade, Men vi bsr oesaa opnaa stsrre Evne tjl at udholde alt i Saptmodid_ hed og naa lrem Lil et fuldere Maal af det sunje Sind-s Aand, saa at vi kan afgore, hvornaar Grensen for Uretlerdigheden og Haardheden er blevet naaet. Under saadanne Forhold trenger vi til Visdommen herovenfra. Den er blevet os lo_vet, -og vi maa alvorligt tra{te e{ter at opnaa den, - Jakob 1:5, Der lindes uedle, dyriske Mend, der hverken har d_en rette Forstaaelse_ ai en Mands pligter eller en Hustrus Retti{heder, hvis Oplattelse af en Hustru er den, at hun er en bedle Trellearbeider, end de kunde Egteshcbelige Retligheder og Pligtet 561 leie, eller eo billig Erstatuiug lor en Skoge. En saadao Behandlin{ Ira Maodens Side er det samme' som om han har forladt Hustruen. Og Guds Lov, som den her er iremsat ai Apostelen, er, naar den bliver ret foltolket, luldt ud i Overensstemmelse med de menneskelige Love, der erklerer, at Navnet nllec:la,lle er en falsk Betegnelse Ior en saadan Mand, idet han aldeles uomtvisteligt har brudt sin. gteskabspagt med Hustrueo. En Kvinde har under saadanne Omstendigheder iuld Frihed til at betragte sig seiv som lorladt og skabe sig bedre Forhold, hvis hun kan det, Men hun har hverken elter Guds eller Menneskers Love Ret til at Eitte sig igen, Hun har i en saadan Stilling Lov til at iorvente af Herren, at han lorbedrer hendes Forhold eller aabner hende en Vei til at undslippe dem Hun bor tage Heosyn til Bsrnenes Alder og til, hvilken Forsorgelse huo kan skalle dem saavel som sig selv, Og {or hun loreta$er Skridtet, maa hun omhyggeligt os i Bon overveje Sagen Men hvis hun kan udholde Tilstandene, saa lad hende blive, som Apostelen siger' i det Haab, at hun ved at vise Sagtmodighed, trlildhed og Kerlighed maa genvinde Hjerte og om ouligt ogsaa vinde ham for Herren, Vi har behandlet dette Enne ret udlorligt, Ioldi vi {ra en udstrakt Korrespondance ved, at mange ai Herrens mest irolaste Bsro lever i en egteskabelig Ildovn, Vi kan ikke som nye Skabninger vente, at Livet skal vere behageligt og let for os. Herren har erkleret, at,en Mands Husfolk skal vere hans FjeoCer", (.NIattheus 10:36.) Vi maa derfor ikke undre os over' at vi maa udholde meget for Sandhedens Skytd for derved at bevise vor Troskab mod Herren og hans Ord, Vi maa vere vjllige til at udholde alle de IIdpr:over. som han setder os til vort Gavn, {or at vi igennem dem kan udvikle,\andens Frufter, Vi bor o$saa forstaa, at det ikke er os, der skal velge de Prover, som skal udvikle os og g6te os skikket til Riget, men at vi helt

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tredie Søndag efter Trinitatis

Tredie Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus Eli Bibeltime af: Finn Wellejus 1.Sam.2.12-17: Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forankret i det usynlige

Forankret i det usynlige En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Krig! En prædiken af. Kaj Munk

Krig! En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Oprettet: 16. december 2005 Dagen efter at præsident Young kom til Salt Lake-dalen talte han kort til pionerlejren om at holde

Læs mere

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande. TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä Hvad gov Tesus nu, a Skriftsteder: Ap.G. 7,31; 4b.20, 12;22, 11. 12; Mal. 3, 16; Prad. 12, 14; Matt. 10, 32.33; Ab. 3, 5. Hjelp tit studiet: Den store strid, s. 424-435. 482-485. Lektiens hovedtanke: At

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død." Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe

Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe a a b. Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død." Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe Hjertesorg, der erfares af Millioner, naar deres

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

KRYBBEN OG KORSET O. Hallesby - "Den skjulte skat"

KRYBBEN OG KORSET O. Hallesby - Den skjulte skat KRYBBEN OG KORSET O. Hallesby - "Den skjulte skat" "Og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig." "Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø." Johs. 12,32-33.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

Julens sande Evangelium er Daad

Julens sande Evangelium er Daad En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Romerne 6:23 thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. Romerne 8:2 Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Johannes og Jesus. En prædiken af. Kaj Munk

Johannes og Jesus. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

94 Den nye Shobnin1. Treide KaPitel DEN NYE SKABNINGS KALDELSE

94 Den nye Shobnin1. Treide KaPitel DEN NYE SKABNINGS KALDELSE 94 Den nye Shobnin1 Saptmodighedeos, Fredens o Keerlighedens Aand vil imi-dlerlid Iaa os til ikke at Isle os kr6enket over' at der bru es saadanne Navne om os' Vi maa anta ie' at J"i iu.. "L"" ilolge noget

Læs mere

Niende Søndag efter Trinitatis

Niende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

389 Den aye Shabniag. Svvendc KaPit"l

389 Den aye Shabniag. Svvendc KaPitl 389 Den aye Shabniag kommende L,,iv bringe ds1n en eller anden Anerkeudelse og Belontring fra ham, som sa de, at end ikke et Beger koldt Vand' der blev pivet tjl en ai hans Disciple i hans Navo, skulde

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE.

FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. Juli August 1951 DAGGRY udkommer om Gud vil i Begyndelsen af hver Maaned eller hveranden. Det udgives af nogle Brødre i Kpbenhavn og bæres økonomisk af gamle Sandheds-Venner.

Læs mere

19. Søndag efter Trinitatis

19. Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

#28 Principper til konfliktløsning

#28 Principper til konfliktløsning #28 Principper til konfliktløsning Konflikter møder vi alle vegne. Konflikter mellem forældre og barn, mellem mand og hustru, mellem ven og ven. Det er en del af livet. Hvordan bør kristne forholde sig

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Peter, tjener af Guds nåde

Peter, tjener af Guds nåde Peter, tjener af Guds nåde (Første Petersbrev: I) Gud bruger syndere Fra Peter... (Kap 1,1). Det er de første to ord i Første Petersbrev. I al deres enkelhed rummer de et befriende evangelium. Hvem er

Læs mere

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år)

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år) »Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem«(kvindelig tilhører, 54 år) 11 Kapitel 1 Det som ingen kan sige sig selv AF HANS-OLE BÆKGAARD VALGMENIGHEDSPRÆST»Herre, jeg

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk 5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet På udstillingen Kodeordet var Håbet på Gilleleje Bibliotek og Museum fortælles følgende: I Gilleleje Kirke var Kjeldgaard Jensen sognepræst. Tidligt i oktober blev

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere