Indhold. Indledning. Del 1: Grundlaget. 1. Han døde for mig. Del 2: Åndens frelse. 2. Jeg er redet. 3. Jeg er tilgivet og renset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Indledning. Del 1: Grundlaget. 1. Han døde for mig. Del 2: Åndens frelse. 2. Jeg er redet. 3. Jeg er tilgivet og renset"

Transkript

1

2

3 Indhold Indledning Del 1: Grundlaget 1. Han døde for mig Del 2: Åndens frelse 2. Jeg er redet 3. Jeg er tilgivet og renset 4. Jeg er regent retfærdig 5. Jeg er et helt nyt menneske Del 3: Sjælens frelse 6. Min sjæl frigøres 7. Mit indre kæges 8. Mit indre forvandles Del 4: Legemets frelse 9. Min krop forvandles Del 5: Tilegnelsen 10. Jeg vælger at tro

4 Indledning Hurra, jeg er fri! Med dette glædesudbrud vil jeg føre dig ind i det vigtigste, som kan ske i et menneskes tilværelse. Bibelen kalder det "at blive frelst". Det drejer sig om at blive BEFRIET fra syndens plage, som tynger hvert eneste menneske, og blive FRIGJORT til at leve livet efter Guds vilje. I dag får vi lov til at kende denne hemmelighed. Evangeliet er ligesom et skattekort, som viser vejen til en dyrebar skat. Når vi ser på dette kort, vækkes vor længsel efter skatten, og følger vi dets anvisninger, vil vi finde den! Bibelen lover os, at "evangeliet er en kraft til frelse"! (Rom. 1:16). Det er "frihedens fuldkomne lov" (Jak. 1: 25). Det er vigtigt at indse, at Guds frelsesplan udelukkende udspringer fra Gud selv. Og den er ikke en nødløsning, som Gud fandt på for i sidste øjeblik at redde os, men i kraft af hans forudviden, har han, fra evighed af, besluttet at frelse os. "Thi før verdens grundvold blev lagt, har han udvalgt os i ham til at være hellige og uden dadel for hans åsyn, og han har i sin kærlighed forudbestemt os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus, ifølge sin egen viljesbeslutning"... " han kundgjorde os sin viljes hemmelighed ifølge den beslutning, som han havde fattet hos sig selv, om den frelsesplan: i tidernes fylde at sammenfatte alt, både det himmelske og det jordiske, i Kristus." (Ef. 1:4-5, 9-10). Det var Paulus, som på en særlig måde fik indsigt i denne hemmelighed. Disse sandheder holdt han urokkeligt fast på uanset hvilke Iærdomsvinde, der blæste over menigheden. Han skriver videre til efeserne: "Når I læser det, kan I deraf skønne, at jeg har indsigt i Kristi hemmelighed... nemlig den hemmelighed, at hedningerne er medarvinger, medindlemmede på legemet, meddelagtige i forjættelsen - og alt dette i Kristus Jesus ved evangeliet... den frelsesplan... der fra evighed har ligget gemt som en hemmelighed hos Gud." (Ef. 3: 4, 6, 9).

5 Også i dag har det afgørende betydning, at vi kender hem-meligheden. Ikke bare teoretisk, men praktisk, gennem en personlig erfaring af den nye fødsel. Vi kan ikke komme videre, før vi har oplevet dette. Også selv om vi har været kristne i længere tid, må vi vide, hvem vi er i Kristus, for at ikke Djævelen, "løgnens fader" skal få indpas i vore liv. Mange problemer kunne være undgået, hvis vi kendte det grundlag, vi står på. Derfor fortsætter Paulus, i Efeserne 3, at bede om, "at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bred-den og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde." (Ef. 3:18-19). Jeg beder om, at det må ske med dig, som læser denne bog. For at vokse som en kristen, behøver du ikke en mere og mere indviklet undervisning. Nej, du behøver at få åbenba-ret de elementære sandheder igen, indtil de bliver en del af dig selv. De må bygges ind i din personlighed, på samme måde som den føde, du indtager, bliver en del af dit legeme. Svend Løbner Madsen, netudgaven 2003

6 Del 1: Grundlaget 1. Han døde for mig "Han elskede os og sendte sin Søn til SON ING FOR vore synder" (1. Johs. 4:10). Kristenlivet har sin grund i Jesu forsoning. For at komme til Gud, må vi tro, at Jesus døde for vor skyld. Vi kan intet op-nå uden om dette. Jesus sagde selv: "Jeg er vejen, sandhe-den og livet, INGEN KOMMER TIL FADEREN UDEN VED MIG" (Johs. 14: 6). FORSONINGEN ER GRUNDLAGET Vi kan meget let bevæge os væk fra denne enkle sandhed. Mange accepterer, at de er tilgivet på grund af Jesu forsoning, men siden vil de gøre noget for Gud i egen kraft. De tænker, at de selv må sørge for at leve et liv, som er velbe-hageligt for Gud. Her mislykkes mange i deres kristenliv. Der er nemlig ikke nogen anden grundvold end Jesus Kris-tus. Ingen anden end Helligånden kan bygge videre på den-ne grund, så "huset" bliver, som Gud vil. Man kan have de oprigtigste ønsker, men alligevel mislykkes i sit liv, fordi man ikke bygger på grundvolden. I 2. Kor. 5:14 skriver Paulus: "Kristi kærlighed tvinger os. Vi er nemlig overbevist om dette: Een er død i alles sted... Helligånden virker ønsker frem i vore liv om 1) at leve i forbindelse med Gud, 2) at leve helligt for Gud og 3) at leve i tjeneste for Gud. Men lige meget, hvor oprigtige og gode disse ønsker er, vil de ikke føre til noget, hvis ikke vi bygger vort liv på forsoningen. Paulus siger: "VI ER OVERBEVIST!" Om hvad? Om forsoningens realitet i alt det, vi foretager os! Forsoningen er baggrunden for vor kontakt til Gud. Ligeså er den årsagen til, at vi kan leve helligt for Gud og tjene Gud. Dette vil jeg uddybe senere. Men lad os først se på, hvad forsoningen indebærer.

7 FORSONINGENS BETYDNING Hvad mener vi, når vi taler om Jesu forsoning? Forsoning taler for det første om genforening. To parter, som før var skilt fra hinanden, er blevet ført sammen igen. Der er nu bygget bro over kløften. På grund af synden er Gud og mennesker skilt fra hinanden. Gud er fuldkommen hellig. Han er ren og retfærdig. Ingen synd kan nogen sinde komme ind i Himlen. Bibelen sammenligner Guds hellighed med LYS. Gud bor i et lys (1. Tim. 6:16), ja, han er lys, og hvis vi vil have fællesskab med ham, må vi ind i dette lys og vandre der sammen med ham (1.Johs. 1:5-7). Mennesket vandrer i mørket (Kol. 1:13, 1. Johs. 2:9-11). Det betyder, at mennesket på grund af synden er blevet besmittet af noget, som er totalt modsat Guds natur. Dette kommer fra Satan ("Satan" betyder modstander). Gennem at vi er faldet i synd som mennesker, er vi kommet ind i mørket og har givet Satan magt over os. Nu er det oprør og modstand, som kendetegner mennesket. Vi læser om syndefaldet i 1. Mosebog kap. 3. Her ser vi, at det var på grund af oprøret mod Gud, at mennesket faldt. Vi så, at vi kunne "blive som Gud", og det tiltalte os. Resultatet af dette hovmod blev, at vi adlød Satans fristelse og syndede, og mørket væltede ind over os. Lys og mørke kan ikke forenes. Du kan ikke have både lys og mørke i samme rum. Enten er der lyst eller mørkt. Sådan er det også med menneskets forhold til Gud. De, som vandrer i mørket, kan ikke komme ind i Guds nærhed. Og Gud kan ikke forene sig med mennesker, som lever i mørket. Men her kommer forsoningen ind. Forsoningen betyder, at Gud og mennesker KAN forenes. Mennesker KAN komme i forbindelse med Gud, og Gud KAN dvæle iblandt os. Hvordan? Gennem Jesus Kristus! Her kommer den anden betydning af FORSONINGEN ind. Forsoningen betyder, at alt det, som skiller mennesker fra Gud bliver fjernet. Det er synden, som skiller os fra Gud. Forsoningen, genforeningen med Gud, sker nemlig ikke ved, at Gud ser gennem fingre med synden, og heller ikke ved, at mennesker gennem gode gerninger arbejder sig op til Gud. Gud har en helt anden plan. Gud går til roden af problemet. Roden er menneskets oprør og synd. Denne rod må fjernes. Hvis du har en plante, som du ønsker at fjerne fra din have, så hjælper det ikke at lade som om, den ikke er der. Det hjælper heller ikke kun at save grenene af og pynte lidt på den for at få den til at se anderledes ud. Det hjælper heller ikke at skære den over ved roden. Nej, du må grave roden op, ellers skyder den bare nye skud. På samme måde må synden fjernes. Det er sket gennem Jesu offer på korset. Hebr. 9: 26 siger, at Jesus har "bortskaffet synden" gennem sit offer. Det, som var imellem, er blevet fjernet. "Roden" er blevet rykket op, og vi har mulighed for at komme tilbage til Gud og leve ham velbehageligt.

8 Hvordan kunne Jesus gøre op med synden? Det leder os til den tredje betydning af ordet FORSONING. Den taler om, at der måtte betales en pris, brøden måtte straffes, synden måtte sones. Vi ved, at hvis tingene skal foregå retfærdigt, så må vore handlinger få følger. Når vi gør noget godt, fortjener vi belønning. En arbejder er sin løn værd. Men når vi begår noget ondt, fortjener vi straf. Vi høster det, vi sår. Sår vi en god sæd, høster vi en god frugt. Sår vi en dårlig sæd, høster vi en dårlig frugt. Sådan er Guds retfærdighed. Det er en åndelig lov, at vore handlinger får konsekvens. Er det ikke retfærdigt, at en morder, en tyv eller en bedrager skal straffes? Jo, det er. Og hvis ingen på jorden opdager deres forbrydelser, så kan de alligevel ikke skjules for Gud. Synden vil finde dig igen (4. Mos. 32: 23). Ikke kun de synlige synder, men også de usynlige. Derfor: overtrædelsen må straffes. Det er den eneste retfærdige måde at få synden fjernet på. Alt andet ville være uretfærdigt. Hvis dommeren bare viser nåde, er det uretfærdigt. Hvis synderen tilbyder at gøre en masse godt som modvægt for synden, er det også uretfærdigt. Synden må straffes. Det er dette, Bibelen kalder for SONING. Soning betyder her betaling. Prisen blev betalt ved, at Jesus påtog sig straffen for hele verdens synd. Den fjerde betydning, forsoning har, er, at en anden påtager sig straffen. Det er egentlig den, som har begået synden, som skal modtage straffen. Men forsoningen sker ved, at Jesus går imellem Gud og os og tager synden på sig. FORSONINGEN I DET GAMLE TESTAMENTE Allerede i Det gamle Testamente ser vi dette princip prakti-seret. Der må ofres et lam, en buk eller et par duer for synden. Disse dyr skulle være fuldstændig rene og uden fejl. Ellers trådte forsoningen ud af kraft. Hvis man havde begået en synd, måtte man bringe dette dyr til templets alter, slag-te og ofre det til Gud. Synden blev da sonet ved, at Gud så ind i fremtiden på det fuldkomne offer, som hans egen Søn skulle bringe. Men Hebr. 9: 9 siger, at ofrene i sig selv ikke kunne give kraft til sejr over synd. Den ofrende kunne ikke føres til fuldendelse. Det er først noget, som bliver os til del efter Jesu død og opstandelse. Nu kan vor samvittighed renses fra døde gerninger, så vi kan TJENE den levende Gud (v. 14). I Rom. 3: 25 ser vi, at i tiden før Jesus kom, bar Gud over med synden gennem de forskellige ofringer. De mindede Gud om Jesu soningsdød. Han bar over med synden, indtil det fuldkomne offer kom. Nu behøver vi ikke længere at bringe ofre for synden ligesom i Det gamle Testamente. Nu er opstandelseskraften til vor rådighed, så vi kan leve et sejrende liv. I Det gamle Testamente så vi forsoningen i virksomhed, men kun som en skygge af det, som skulle komme. Ved Jesu død på korset er det fuldkomne forsoningsoffer bragt een gang for alle (Hebr. 7: 27, 9:12, 26). Ligesom lammet skulle være uden fejl, så var Jesus uden en

9 eneste plet, fuldkommen hellig. Han oplevede de samme ting som vi, men uden synd. Derfor var han et fuldkomment offer. "Han, som ikke kendte til synd, blev gjort til synd for os, for at vi KUNNE blive Guds retfærdighed i ham" (2. Kor. 5:21). Et andet sted står der, at han var "hellig, uberørt af det onde og ubesmittet, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene" (Hebr. 7: 26). Derfor kunne han være vor mellemmand. Derfor kunne Gud modtage offeret og anerkende det. Hvis du skal købe noget i en forretning, må du bruge ægte pengesedler. Man kan ikke bare komme med et stykke papir og bede om at få varerne udleveret. På samme måde med vort forhold til Gud. Vor egen retfærdighed er som et styk-ke blankt papir i forhold til Jesu retfærdighed. Han er ægte og svarer fuldkomment til Guds krav og forventninger! Ved tro på KRISTUS kan vi nu komme til Gud, fordi Kristi retfærdighed er blevet vor. På grund af hans retfærdighed kan Guds Ånd bo i os. Der er ikke længere noget, der hind-rer os fra fællesskab med Gud. TROENS NØDVENDIGHED OG RESULTAT Den første motivation, som vi nævnte i begyndelsen, er opfyldt gennem forsoningen. Fordi Jesus døde i vort sted, har vi nu mulighed for forbindelse med Gud! Vi "har fået adgang til den nåde, som vi nu står i" (Rom. 5:2). Paulus sagde i 2. Kor. 5: 14, at han var overbevist om, at "Een er død i alles sted, ALTSÅ ER ALLE DØDE!" Jesu død for os er grundlaget for, at vi kan få forbindelse med Gud. Døden var den straf, han fik. Men Paulus går et skridt videre. Han siger, at vi alle er døde. Hvordan det? Jo, GENNEM TROEN overføres Jesu død på os. Lad os se på dette i Rom. 6: 6: "Vi ved jo, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet med ham. Og i vers 5:: Vi er "sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans." Når vi tror på, at Jesus døde i vort sted, betyder det, at vi også regner os for døde med ham. Det er det, der gør, at Satans angreb med fordømmelse og frygt ikke "bider på" os. VI ER DØDE! Jeg hørte om en skibsfører, som var tiltalt for forskellige forbrydelser. Han var i retten flere gange, men så blev han syg og døde. Det resulterede i, at sagen ophørte. Der var ikke længere nogen anklage mod ham. Manden eksisterede jo ikke længere. Sådan er der nu ingen fordømmelse for os, som er i Kristus (Rom. 8: 1). Der er ingen anklager mod Guds udvalgte. Gennem forsoningen er vi retfærdiggjorte (Rom. 8:33-34). Vi har en uafbrudt forbindelse med Gud. Ved TRO er forsoningen en realitet i vore liv. Umiddelbart efter frelsen opstår der et ønske om at leve helligt for Gud. Vi bedrøves over synden og angrer den. Her ønsker Gud at føre os videre, så vi ser, at Jesu opstandelse også er en del af forsoningen. Troen på opstandelsen over-fører opstandelseskraften til os, så vi kan leve et helt nyt liv. Dette er lige så virkeligt, som at døden er forudsætnin-gen for tilgivelsen. Også her begrænser vi ofte Gud. Vi kan tro på tilgivelsen, men regner med, at vi vil falde igen og igen. Men hør, hvad der står i Rom. 6: 4-5: "Vi blev altså

10 begravet med ham ved dåben til døden, FOR AT, SOM Kristus blev opvakt fra de døde ved Faderens herlighed, SÅLEDES SKAL også vi leve et helt nyt liv. Thi er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans, SÅ SKAL VI også være det ved en opstandelse, der ligner hans." Læg mærke til, at opstandelseslivet er lige så tilgængeligt for os som tilgivelsen. Ved tro forenes vi, ja, vokser vi sam-men med ham, både i død og opstandelse. Dette må vi for-stå, før vi kan leve et helligt liv! Det er også et stærkt ønske hos enhver levende kristen at tjene Gud. Men også her må forsoningen være grundlaget. Det er Jesu blod, der giver FRIMODIGHED (Hebr..10: 19). Det er med baggrund i Jesu død og opstandelse, at vi tør stille os frem som et "skuespil for verden" (1. Kor. 4:9). Personligt må jeg sige, at hvis kristenlivet var en religion ligesom alle andre, så turde jeg slet ikke tjene Gud! Så ville mit liv aldrig kunne svare til min bekendelse. Jeg ville aldrig turde stille mig til rådighed for ham lige efter et nederlag. Og jeg ville endnu mindre kunne gøre mig håb om at for-bedre mig. For hvert fremstød ville jeg få et dolkestød i ryggen. Hvert eneste ord ville ramme mig selv og dømme mig. Og een ting til: At tjene Herren er først og fremmest en åndelig kamp. Uden om forsoningen ville jeg ikke kunne stå beskyttet mod Satans angreb, og jeg ville ikke eje kraft til at besejre ham. Men her kommer det ind, at vor tro også forener os med ham i hans stilling i den åndelige verden. Kristus er nu ved Faderens højre hånd, Gud har gjort ham til Herre og Kristus (Ap. G. 2: 33, 36), han har fået navnet over alle navne (Fil. 2: 9), og han er placeret højt over alle magter og myndigheder (Ef. 1:21). Når vi er i ham, har han "opvakt os med ham og givet os plads med ham i den himmelske verden" (Ef. 2: 6). Det betyder, at vi nu i vor tjenes-te for Herren er i samme magtposition som han. Vi er højt over magter og myndigheder, kræfter og herskere! Hvilket udgangspunkt for effektiv tjeneste! Det er vor tro, der forener os med Kristi værk. Troen accepterer, regner med Kristi værk som gyldigt for os. Vi modtager det som en gave. Ved troen er Kristi død og opstandelse en realitet i vore liv, selv om det snart er år siden, det skete. For troen er der ingen tidsforskel. Der er heller ingen afstand mellem himmel og jord. Troen gør det umulige muligt. Vi er sat i det himmelske, selv om vi er ambassadører på jorden. I det sidste kapitel vil vi se nærmere på tilegnelsen ved tro. Men hav det allerede nu i tanke, når vi uddyber den store frelse, som Herren har købt til os.

11 Del 2: Åndens frelse 2. Jeg er reddet "Tro på Herren Jesus, så skal du blive freist, du og dit hus" (Ap. G. 16: 31). "Og der er ikke frelse i nogen anden, thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses" (Ap. G. 4:12). Vi så i sidste kapitel, hvad forsoning betød, og at den er nødvendig for opfyldelsen af Guds frelsesplan. Udfra forsoningen kommer der frugter, som alle kan komme ind under ordet FRELSE. Inden vi ser på disse frugter enkeltvis, skal vi se, hvad ordet FRELSE egentlig indebærer. FRELSENS BETYDNING Som bekendt blev Det nye Testamente skrevet på græsk. Derfor er det interessant at gå tilbage og se, hvad de græske ord egentlig betyder. Forfatterne brugte ordene med deres fulde indhold for bedst at beskrive det, Ånden inspirerede dem til. Det græske ord for frelse er SOTERIA og betyder udfrielse og bevarelse, dvs, at blive reddet og bevaret. Dette ord bruges, når der er tale om at blive udfriet fra en fare, f.eks. da disciplene kom helskindede ud af stormen på søen. I Bibelen bliver ordet SOTERIA (frelse) sat i en åndelig sammenhæng. For det første taler Bibelen om at blive reddet fra fortabelsen. I Johs. 3: 16 læser vi, at Jesus kom, for at vi ikke skal fortabes, og i vers 17 står der: "Thi Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham." Gud vil, at alle mennesker skal frelses FRA fortabelsen og TIL et evigt liv, fra farerne og ind i trygheden, fra tomheden og ind i fylden. Guds frelse er både en frelse fra noget og en frelse til noget. Og begge sider har været i Guds tanke lige fra før skabelsen. Han har en "frelsesplan" for menneskeheden (Ef. 1:10,3:9). Der er mange, som endnu ikke har "frelsesvished". Tvivlen og fordømmelsen har sneget sig ind, og de tvivler på, at de er Guds børn. Sådanne mennesker trænger til at høre evangeliet på ny. Og tro det. De må se, at frelsen udelukkende er Guds værk. Det er ved hans nåde. Det er ved hans Søns offer. Det er ved hans Ånd, at vi bliver født på ny. Det er ham, der giver os magt til at blive Guds børn (Johs. 1:12). Dernæst må vi alle se, hvad der egentlig er indeholdt i frei-sen. Var frelsen bare

12 noget, der skete det øjeblik, jeg tog imod? Eller er Gud NU i færd med at opfylde sin frelses-plan i mit liv? Hvor omfattende er frelsen? Gælder denne frelse kun min fortid, eller gælder den også udfrielse for mig nu og i fremtiden? FRELSENS OMFANG Bibelens omfang af frelsen gælder både udfrielse fra syndens STRAF (fortabelsen) og fra syndens MAGT (kødets lyst) og fra syndens NÆRVÆR (omstændighederne). Vi ER frelst fra syndens straf ved Jesu soningsdød. Vi "arbejder på vores frelse med frygt og bæven" (Fil. 2:12-13), dvs. vi vælger at følge Jesus, og Helligånden forvandler vor personlighed, så synden mister sin magt. Og en dag, når Jesus kommer igen, skal vi for altid frelses fra synden. Ingen gråd eller sorg skal være mere. Da er vi for evigt bjærget. Kan I se, hvilke perspektiver der er i Guds frelsesplan? FreIsen gælder hele vort livsløb. Og det, at Gud er begyndt og har frelst os fra syndens straf og ind i sin nærhed, er en GARANTI for, at han også forvandler os og bjærger os, for evigheden! "Han, som har begyndt sin gode gerning i jer, han vil også fuldføre den indtil Jesu Kristi dag!" (Fil. 1: 6). Frelsen fra syndens straf medfører, at vi bliver født på ny i vor ÅND. Frelsen fra syndens magt sker i vor SJÆL (vore følelser, tanker og vilje). Frelsen fra syndens nærvær (når vi er hentet hjem til Himlen) kaldes herliggørelse, hvor forvandlingen sker i vort LEGEME. Måske er dette uoverskueligt. Men skemaet herunder kan hjælpe os til at forstå lidt af, hvor omfattende frelsen er. Dette skema er en enkel oversigt over Guds frelsesplan. Hav det i baghovedet og vendtilbage til det, så du hele tiden ser undervisningen i sammenhæng. FRELSENS FULDKOMMENHED Gud skaber alting fuldkomment. Når vi ser på naturen, betages vi af dens fuldkommenhed. Hele skaberværket er fuldendt i mindste detalje. Vi aner noget om, hvor stor Skaberen er! Lige så sikkert er den nye skabning fuldkommen. Det, som Gud har født inden i os er lige så fuldkomment som Gud selv er fuldkommen. Det er jo Helligånden som har skabt Guds egen natur i os! Derfor kan vi hvile trygt i, at hvis vi giver dette nye liv de rigtige vækstbetingelser, siger JA til Jesus i

13 enhver sag og lever i fællesskab med ham, så vil vi nå målet: "vore sjæles frelse" (1. Pet. 1: 9). Når et lille barn bliver født, er det et fuldkomment barn. Det skal vokse og udvikles meget endnu, men så vidt det er kommet, er barnet fuldkomment. Sådan er det også med os. Paulus siger om ds, som er "fuldkomne", at vi "så vidt vi er kommet, skal vandre fremad i samme spor" (Fil. 3:15-16). LEGEMETS FRELSE Frelsen omfatter altså hele mennesket: ÅND, SJÆL og LEGEME. Der er kraft nok i Kristi forsoning til en altom-fattende frelse! Det ser vi i Esajas 53: 4-6: ÅND: "Han blev såret for vore overtrædelser... knust for vor brødes skyld os til fred kom straf over ham" (fred mellem Gud og os) SJÆL: "Os til fred kom straf over ham" (fred indeni os) "Han tog vore smerter på sig" (genoprettelse i vort følelsesliv) Vi for alle vild som får, men.. LEGEME: "...vore sygdomme bar han... tog vore smerter på sig" (fysiske smerter) "vi fik lægedom ved hans sår". I praksis kan vi ikke inddele mennesket så skarpt, som vi gør her, da vi jo er hele mennesker, hvor ånd, sjæl og legeme griber ind i hinanden. Derfor dækker "sygdomme, smerter, lægedom" både psykiske og fysiske lidelser. Men det vi kan se er, at FRELSEN ikke kun er for vor ånd, men omfatter hele mennesket. Desuden er legemets frelse ikke KUN noget, som vil ske engang i fremtiden, men så sandt som Guds rige er kommet nær, så griber han ind også i vore legemer nu. Jesu egen tjeneste på jorden beviste dette! Det er interessant at jævnføre Matt. 9: 22 og Mark. 5: 29 (beretningen om den blodsottige kvinde), I Matt. 9: 22 er ordet SOZO (fra SOTERIA, frelse) brugt om helbredelsen, som skete med hende." hun sagde ved sig selv: "Blot jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst!" Jesus mærkede, at hun rørte ved ham, og da han så hende, sagde han: "Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig." Og fra samme time var kvinden frelst." Hvad var det, der skete her? Der er ingen tvivl om, at kvindens tro på Jesus gjorde, at hun blev frelst fra syndens straf. Men læser vi i Mark. 5: 29, så ser vi, at frelsen indebar meget mere: "Og straks tørredes hendes blods kilde, og hun mærkede i sit legeme, at hun var blevet LÆGT for sin plage." Hun blev frelst, og det fik omgående betydning for hendes fysiske tilstand! Frelsen omfattede både hendes ånd og hendes legeme. Helbredelsen var et tegn, som blev kendt af alle, et bevis på, at Gud havde gjort noget i hendes indre.

14 Dette samspil mellem det ydre og det indre finder vi også i begyndelsen af Matt. 9. Det handler om den lamme mand, som blev bragt til Jesus. Den lamme mand kunne ikke selv komme, men han havde fire venner, som hjalp ham. Og det var, da Jesus så deres TRO, at han sagde til den lamme: "Dine synder forlades dig" (vers 2). Dette vakte stor forargelse! De skriftkloge kunne ikke forstå sammenhængen mellem ånd, sjæl og legeme. De forstod ikke, hvor omfattende frelsen er. Til dette svarede Jesus: "Hvad er lettest at sige: 'Dine synder forlades dig', eller 'stå op og gå'? MEN FOR AT I SKAL VIDE, at Menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder" - så siger han til den lamme: "Stå op, tag din båre og gå hjem!" Det, som ligger i disse ord, er: "For mig er der ingen forskel på at frelse og at helbrede. Nej, det er faktisk to sider af den samme sag. Begge dele er inkluderet i mit forsoningsværk! Nu er det vigtigste syndernes forladelse, men for at I skal vide, at jeg har magt til dette, så helbreder jeg nu denne mand." Jesus kom til verden med et budskab om, at Guds rige var kommet nær. Han opfordrede mennesker til at omvende sig. Som et tegn på, at han talte sandt, fulgte miraklerne. Rækkefølgen i Jesu tjeneste var ordets forkyndelse og derefter beviset, stadfæstelsen (se også Matt. 4: 23, 9: 35). Det samme gælder os i dag. Helbredelser og mirakler sker ikke kun inden for vore kirker, men Gud ønsker at stad-fæste sit ord, når vi forkynder det for verden! (Matt. 10:7-8, Mark. 16:15-20). Guds hensigt er altid menneskers frelse. Der, hvor Gud kan nå dette mål, vil han virke undere og tegn. Dette giver perspektiv og samtidig en forståelse for, hvorfor helbredelser ikke altid sker, når vi kunne tænke os dem. Vi kan slå to ting fast: 1) Gud ønsker at helbrede som et bevis på evangeliets sandhed over for verden, og 2) Gud vil opfylde alle sine løfter til den troende, inklusiv legemets frelse. Hvis ikke før, så når han genopretter alt ved sin genkomst. Problemet er så, om vi tør hvile i Gud og stole på, at han gør alt til rette tid! Som vi skal se i kapitel 9, så er legemets frelse (forløsning) en del af hele verdens fornyelse. Dette beskriver Paulus i Rom. 8: Et tryk, som har hvilet over hele skabnin-gen, bliver lettet. Dette gælder også vore legemer (2. Kor. 5:1-4). Det interessante er, at når Guds rige forkyndes i dag, lettes trykket også, og fortrykte bliver sat i frihed (Luk. 4:18), og legemer, som har været bundet i sygdom, bliver helbredt. Derfor kan vi opleve, under ordets forkyndelse, at mennes-ker sidder og bliver helbredte, uden at nogen beder for dem. Det sker som en forsmag på den kommende herlighed, som en stadfæstelse udadtil. Gennem disse tegn ledes vor op-mærksomhed hen på den indre virkelighed: at vore synder er tilgivet, og at vi er Guds børn!

15 I KRISTUS ER VI ARVINGER Som Guds børn har vi alle vore kilder i Gud (Sal. 87: 7). Vi hviler trygt i Faderens favn, i bevidstheden om, at han sørger for os og leder os. Dette gælder både i medgang og modgang. En kristen behøver ikke at være frustreret eller rådvild, selv om situationen i det ydre ser håbløs ud. For han VED, at alle ting samvirker til gode for dem, der elsker Gud (Rom. 8:28)! Bibelen bruger ofte udtryk som "i Kristus" og "i ham" (Kol. 1:14, 16. 2:9-10. Ef. 1:3-14). Vi er ikke et øje-blik i tvivl om, at det er, fordi vi er I HAM, vi er frelst fra synden. Vi ved godt med os selv, at vi ikke i egen kraft kan leve op til Guds standard. Men HAN KUNNE. Og når vi er i HAM, har vi fået del i hans retfærdighed. Hans stilling er vor stilling ind for Gud. Vore liv er "skjult med Kristus i Gud" (Kol. 3: 3). Alle hindringer er fjernet, og Gud kan velsigne os. Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse, for at Guds velsignelse kunne blive os til del (Gal. 3:13-14). Ofte, når Bibelen nævner vendingen "i ham", nævnes Guds velsignelser til os. Er vi blevet klar over, at vi er kaldede til velsignelse? Som Abraham var kaldet, så er vi kaldede til at modtage velsignelse og til at VÆRE en velsignelse for andre (1. Mos. 12: 2). Vi ved, at i ham er vi nye skabninger. Men ved vi også, at vi I HAM har fået hele den himmelske verdens åndelige velsignelser (Ef. 1: 3)? Vi kan godtage, at vi er børn af Gud - men har vi set, at vi også er arvinger? Vort liv går fra herlighed til herlighed, når vi vokser i modenhed. Når vi modnes, lærer vi at tilegne os arven og at administrere den. Herren giver så meget af arven, som vi kan tåle lige nu. Men en dag skal vi få den i hele dens fylde! Når redningsbådene er sendt ud, er det for at hive mennes-ker op af vandet. Det er den ene side. Men det er også for at lade dem blive I BÅDEN og få tæpper om sig og noget at spise. Skulle vi godtage at blive hejst op i båden og derefter nægte at modtage alle de velsignelser, som er til os i båden? Nej, det tilhører os jo det hele (1. Kor. 3:21-23)! Det er beregnet for os. Så lad os ikke gøre frelsesværket mindre, end det er. Lad os storme Himmeriget og rive det til os (Matt. 11: 12)! Lad os heller ikke surmule over alt det, vi ikke har opnået endnu. Men jag fremad mod målet! Lev i nuet og fryd dig over Guds frelse! Når vi ser, hvor meget frelsen omfatter, kan vi måske forstå, hvorfor profeterne i Det gamle Testamente grublede over den frelse, der skulle blive os til del (1. Pet. 1:10). De kunne med nød og næppe forstå, at Gud ville tilgive os. Men at Gud på en så overstrømmende måde ville dele sine velsignelser med menneskene, det var for stort. Og alligevel vidnede Kristi Ånd i dem, at det var sandt. Hvilken frelse vi har fået! Lad os modtage den, leve i den og glæde os over den! Lad den motivere os til at elske og adlyde vor Herre!

16 3. Jeg er tilgivet og renset Disse to begreber beskriver det grundlæggende i frelsen. Den, som erfarer disse to ting, vil aldrig mere blive den samme. Skylden, som nagede, er væk. En synder har fundet nåde hos Gud. Inden vi læser nogle skriftsteder, vil jeg forklare, hvorfor jeg har sat disse to ord sammen, og hvorfor de er med i det samme kapitel. Jeg havde oprindelig tænkt, at det skulle være to separate kapitler, men jo mere jeg tænkte over det, jo mere fandt jeg, at Guds TILGIVELSE og Guds RENSEL-SE hang uløseligt sammen. Hvorfor tilgiver Gud? Dybest set fordi han er nådig. Hvad fører tilgivelsen til? En fuldkommen renselse i Jesu blod! Alting har sin begyndelse i Guds nåde. Guds nåde er en holdning, hans tilgivelse en beslutning og renselsen hans aktive indgriben. Guds tilgivelse er så effektiv, at den FJERNER synden i vore hjerter. Jesu forsoning på korset gør Guds frelsesplan mulig. Vi kan nu modtage renselse i Jesu blod. Så husk, dette er rækkefølgen: NÅDE > TILGIVELSE > RENSELSE Der er ingen renselse uden tilgivelse. Og der er ingen tilgivelse uden Guds nåde. Men nu skal vi se på nogle skriftsteder: "Barmhjertig og nådig er Herren, Iangmodig og rig på miskundhed, han går ikke bestandig i rette, gemmer ej evigt på vrede, han handled' ej med os efter vore synder, gengældte os ikke efter vor brøde. Men så højt som himlen er over jorden, er hans miskundhed stor over dem, der frygter ham. Så langt som østen er fra vesten har han fjernet vore synder fra os." (Salme 103:8-12). "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han TILGIVER os vore synder og RENSER os fra al uretfærdighed" (1. Johs. 1:9). I begge disse skriftsteder ser vi denne rækkefølge: 1) Guds nåde, (barmhjertighed, miskundhed, langmodighed, trofasthed). 2) Hans tilgivelse, 3) Hans fjernelse af synden, dvs. renselsen.

17 Inden vi går i detaljer med hensyn til tilgivelse og renselse, så lad os se lidt på Guds nåde. GUDS NÅDE Gennem alle tider og overalt i verden har mennesket spurgt sig selv: Hvordan er Gud? Alle har en dyb erkendelse af, at Gud er til, men ikke alle ved, hvordan Gud er. Mange har fået deres Gudsbillede ud fra det, som sker i naturen: Det smukke i livet på den ene side, og det brutale på den anden side. Mange har dybt i sig selv haft en fornemmelse af, at Gud var god, og alligevel tydede alt det storslåede og voldsomme i naturen på, at Gud var vred og streng. Deres egen dårlige samvittighed gjorde det sikkert ikke nemmere at forestille sig Gud som nådig. Den, som har skyldfølelse, forventer straf for sin brøde. Det fører til en frygt, som er et kendetegn fra mange forskellige religioner. Men det vidunderlige er, at Gud har åbenbaret, hvem han er. Han har fremvist sit allerinderste væsen på to måder. For det første har han åbenbaret sig gennem sin bog, Bibelen. Han er den egentlige forfatter til alle Bibelens bøger. Der åbenbarer han sig. Man kan sige, at Bibelen er Guds brev til os, hvor han fortæller om sine planer, sin vilje og sin natur. Når vi læser den, får vi et indtryk af, hvem Gud er. Har du nogen sinde fået brev fra nogen, som du aldrig har set, eller som du næsten havde glemt? Når du læser brevet, søger du at sanile indtrykkene af, hvordan forfatteren er. Du prøver at "læse mellem linierne", om personen nu er vred, bedrøvet, glad eller forelsket... Og du tolker brevet, enten positivt eller negativt. Desværre kan et brev ikke helt åbenbare, hvordan forfatteren er. Der vil altid være mulighed for misforståelser. Derfor har Gud åbenbaret sig på endnu en måde: Ved at sende sin Søn Jesus Kristus. Han ER Gud, men blev menneske for at vise os, hvem Gud er. Johannes skriver: "Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, OG VI SÅ HANS HERLIGHED, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, FULD AF NÅDE OG SANDHED.... Ingen har nogen sinde set Gud, den enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk" (Johs. 1:14, 18). Johannes skriver noget lignende i sit første brev: "Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham" (kap. 4 v. 8-9). JESUS åbenbarede Gud fuldt ud, så ingen kunne misforstå Guds natur og hensigter. Jesu liv og gerninger åbenbarede Guds inderste ønsker. Han ynkedes over folket og gjorde vel. Samtidig var han sand og retfærdig. Han satte farisæerne i rette og drev vekselererne ud af templet. Er der noget modsigende i det? Nej! Forklaringen lyder: "NIDKÆRHED for dit hus vil fortære mig!" (Johs. 2:17). Det forklarer, at baggrunden for alt det, han gjorde, var en stærk, fortærende kærlighed, som ønskede det enkelte menneske for sig selv. Han vil ikke dele os med nogen eller noget. Han vil have os som sin BRUD. Guds nåde er således ikke en blødsødende holdning. Det er en ægte kærlighed,

18 som er villig til at ofre alt for at redde os. "Med NIDKÆRHED længes han efter den ånd, han har givet bolig i os" (Jak. 4:5). Det er den nidkærhed, som ligger til grund for hans frelsesplan. Når han viser os nåde og gennem sin Søn påtager sig vor straf, så er det på grund af kærlighed. Og vi gør vel i at huske, at lige meget, hvad Gud gør eller siger, så udspringer det af hans kærlighed. Når han renser ud i vore liv, så er det i kærlighed. Derfor kan vi være trygge i vor frelse. Derfor kan vi hvile. For frelsen bunder i det dybeste af Guds væsen. Frelsen er ikke en hurtigt udtænkt nødplan. Den er et udtryk for Guds inderste længsel fra evighed af! TILGIVELSE Men... hvorfor er tilgivelse nødvendig. Hvorfor måtte Jesus dø? Kunne Gud ikke bare gribe ind i vore liv? Nej virkeligheden er, at vi fortjener Guds dom. Lad os igen se, hvad Johannes skriver: "Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, som tror på ham, dømmes ikke, den, som ikke tror, ER ALLEREDE DØMT, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns navn." "Den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, han har evigt liv OG KOMMER IKKE FOR DOMMEN, men er gået over fra døden til livet. "Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. Og hvis nogen hører mine ord og ikke overholder dem, så dømmer jeg ham ikke, thi jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. Den, der ringeagter mig og ikke tager imod mine ord, har sin dommer: det ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag" (Johs. 3:17-18, 5:24, 12:46-48). Vi ser her, at der er to steder, vi som mennesker kan befinde os. Enten er vi under dom, eller vi er under nåde. Enten er vi i mørket eller i lyset. Enten er vi fortabt, eller vi får evigt liv. Der er ikke andre muligheder. ALT AFHÆNGER AF VOR STILLINGTAGEN TIL JESUS KRISTUS! Han har tilvejebragt en frelse, men hvad gør vi ved den? Vil vi tage imod? Noas ark er et godt billede på Kristus. Noa byggede den for at frelse mennesker fra Guds dom. Det var muligt for alle at komme ind i båden. Den var færdig og fungerede perfekt. Moderne skibsbyggere har sagt, at målene på arken gjorde skibet så sødygtigt som muligt. På samme måde er Guds frelse fuldkommen. Folket stod på valg, om de ville ind i båden eller ej. Sådan er det også i dag. Noa og hans familie var de eneste, som blev reddet. De befandt sig I ARKEN, medens Guds dom blev eksekveret over verden. Regnen og stormen rasede, men inde i båden var de trygge. Sådan er det også i dag. Enten er du uden for Kristus, og så vil Guds dom uundgåeligt nå dig. Eller du er i Kristus, tryg og sikker uanset det, som sker omkring dig. Sådan er Guds tilgivelse. Den bringer dig ud af din egen dømte verden og ind i et

19 ret forhold til Gud. I Kristus har du "fred med Gud" (Rom. 5:1), du er forligt med Gud (2. Kor. 5:18-19, Ef. 2:16), og det er det største, som kan ske for dig. Alle mennesker er mere eller mindre.bevidst om, at deres handlinger får konsekvens. Denne forvisning om dom føles som skyld. Det er almindeligt kendt, at SKYLD er den dybeste årsag til alle psykiske sygdomme. Man kan prøve at fortrænge den, men den vil dukke op igen og forstyrre sin-det. Ligesom Adam og Eva kan man skjule sig for Gud. Ligesom Moses kan man "gemme liget" under sandet i håb om, at ingen skal opdage det. MEN synden vil finde dig igen! Synden har en LØN! Og selv om den ikke bliver op-daget, så vil skyldfølelsen stikke hovedet frem i alle mulige afskygninger. Vrede, hidsighed, depression og lignende er resultatet af undertrykt skyldfølelse. Dybest set har ALLE en skyldfølelse over for Gud, også selv om de ikke tror på ham. Ubevidst er der noget, som nager, noget, som ikke er på plads. Det leder mange til desperate handlinger. Mennesker spæger sig og straffer deres egne legemer for at blive skylden kvit. Men det eneste, som hjælper, er at få sin sag gjort op med Gud. Syndens dybe rod kan blive rykket op, og i samfund med Gud kan vi begynde at leve et helt nyt liv! RENSELSE Gud renser os og giver os en helt ny begyndelse. Jesu blod, som blev udgydt, da han døde på korset, renser vore hjerter! Hebr. 9:12 siger, at Kristus gik ind i helligdommen med sit eget blod og vandt en evig forløsning! Kristi blod har større kraft end blod af bukke og tyre, hvorfor det kan "RENSE VOR SAMVITTIGHED FRA DØDE GERNINGER, så vi kan tjene den levende Gud!" På grund af Jesu blod kan vi træde frem for Guds trone, "bestænkede på hjerterne og dermed RENSEDE fra en ond samvittighed" (Hebr. 10: 22). Tilgivelsen og renselsen hænger sammen! TilgiveIsen er så gennemgribende, at den renser os og fjerner synden fra vore hjerter. Ligesom tilgivelse er et behov for mennesker i dag, så er der EN LÆNGSEL EFTER RENHED. Renhed tiltrækker mennesker. Det er ved vor renhed, vi er lys og salt. Det er vor renhed, der er en liflig duft. Renhed er næsten ukendt for mennesker i dag. Det er som at høre en melodi, man aldrig har hørt før. Man aner en dimension, som ingen før kendte til. Man står over for det guddommelige, det hellige. Hvor er det vigtigt, at vi bliver rensede! Synden kan snige sig ind over os, og pludselig befinder vi os på afstand af Herren. Da må vi bekende vor synd og blive rensede. Det normale i en kristens liv skal være at leve i en vedvarende renselse. Ved at vi "vandrer i lyset, ligesom han er i lyset", renser Jesu blod os fra al synd (1. Johs. 1:7). Når vi oprigtigt vil vandre med Gud, så renser Jesu blod os fra al synd, som ubevidst er i os. Peter udtrykker det klart i 1. Pet. 1:22, når han siger: "i har renset jeres sjæle i

20 lydighed mod sandheden." Ved lydighed aktiveres Kristi blod, og vi renses! Det er det samme Johannes mener: "Når han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren" (1. Johs. 3: 2-3). - Det kan IKKE undgås, når vi færdes i verden, at vi modtager indtryk, som vil besmitte os. Når man vandrer på støvede veje, bliver man snavset. Derfor var det almindeligt på Jesu tid at vaske fødderne, før man skulle spise og være sammen i hjemmene. På samme måde bliver vore fødder "støvede", når vi vandrer i verden. Men vi har fået noget, som kan bevare os rene, noget som kan justere os hele tiden. Hans ord er det vandbad, som igen og igen renser vort sind (Ef. 5: 26). Jesus sagde til sine disciple: "I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer" (Johs. 15: 3). Således er Guds nåde blevet virkeliggjort i vore liv. Han tilgiver og fjerner synden, og han har givet os magt til at forblive uplettede af denne verden. Derved står vi stærke over for verden. Det er ved vor renhed i Kristi blod, vi sejrer over Satan. "Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod..." (Åb. 12: 11).

21 4. Jeg er regnet retfærdig "I hans øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort ved lovgerninger, ved loven når man nemlig kun at erkende sin synd. Men nu er der uden lov åbenbaret retfærdighed fra Gud, hvorom loven og profeterne vidner, en retfærdighed fra Gud ved tro på Jesus Kristus for alle dem, der tror, thi der er ingen forskel. Alle har jo syndet og mangler herlighe-den fra Gud og bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus" (Rom. 3: 20-24). "DEN, SOM IKKE KENDTE TIL SYND, HAR HAN GJORT TIL SYND FOR OS, FOR AT VI KUNNE BLIVE GUDS RETFÆRDIGHED I HAM" (2. Kor. 5:21). Retfærdiggørelsen giver os et helt nyt udgangspunkt. Tilgivelsen og renselsen gør op med vor fortid. Retfærdiggørelsen skaber grundlag for en fremtid i et helligt liv. Når der tales om Guds hellighed eller om, at vi skal elske hverandre, er der mange, der føler sig fordømt, fordi de ikke kan leve op til disse krav. Formaningerne i Det nye Testamente bliver lovbud på lige fod med dem i Det gamle Testamente. Guds ord dømmer og afslører deres ufuldkommenhed. Det skyldes, at grundlaget ikke er i orden. For når Bibelen formaner os, så forudsætter den, at vi er retfærdiggjorte, dvs, regnet retfærdige for Gud og født på ny med Guds retfærdige natur. Det betyder, at Gud ikke forlanger mere af os, end han selv vil gøre gennem os. Gennem retfærdiggørelsen har han skabt mulighed for et helligt liv, som har hans velbehag. GUDS FULDKOMNE RETFÆRDIGHED I KRISTUS Men lad os se lidt på, hvad det er for en retfærdighed, Bibelen taler om. Det er en "retfærdighed fra Gud" (Rom. 3: 21), at det er "ham, som retfærdiggør" (Rom. 4: 5), så vi bliver "Guds retfærdighed i ham" (2. Kor. 5:21). Der er ikke tale om en menneskelig retfærdighed, men om Guds egen retfærdighed. Selv om Jesus blev menneske, åbenbarede han Guds retfærdighed

22 for os. Der står, at han slet ikke kendte til synd! Kan du forestille dig en sådan renhed? Vi er omgivet af synd, vi har syndige tanker, og vi falder for kødets syndige begæringer. Men HAN kendte ikke til synd. Han smagte og erfarede ikke, hvad synd var, men var helt igennem ren, retfærdig og hellig. Og denne hellighed bevarede han gennem hele sit liv på jorden. Synden havde ingen magt over ham. Han sejrede på alle områder (se: 2. Kor. 5:21, Hebr. 4:15). I Hebr. 7: 26 beskrives hans hellighed: "En sådan ypperstepræst passede også for os: en, der var hellig, uberørt af det onde og ubesmittet, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene." Dette er Guds retfærdighed. Dette er den standard, Gud sætter for hvert eneste menneske. Kun een, nemlig Jesus Kristus, har levet op til dette. Han bevarede sig selv fuldstændig ren, selv om han blev født ind i denne snavsede verden. Kun han kan leve op til Guds hellighedskrav. Sammenlignet med ham er vi alle indesluttet under synd. Men ved tro på ham kan vi få del i denne retfærdighed. Vi kan blive lige så retfærdige som Jesus. Kan du forestille dig, hvilken pine det var for Jesus at blive født i et menneskes skikkelse? Han ydmygede sig og blev mennesker lig. Ja, han kom i syndigt køds skikkelse og fældede således dødsdom over synden i kødet! (Rom. 8:3). Den hellige, rene Gud iklædte sig det faldne menneskes kød og blod. Han havde de samme fristelser som vi. Han blev kendt med synd og sygdom. HVILKEN LIDELSE! Men han udholdt det alt sammen. Ikke et øjeblik faldt han i synd. Ikke engang i tankelivet. Han var et perfekt offer for Gud. Da han døde på korset, blev han en værdig mellemmand mellem Gud og os. Og Gud kendtes ved hans offer og bekræftede det ved at lade ham opstå fra de døde. Døden kunne ikke fastholde ham, fordi han var fuldstændig REN! "Den, som ikke kendte til synd, blev gjort til synd for os." Dette beskriver, hvad der skete med offeret på korset. Uretfærdighed blev lagt på den retfærdige. Den hellige bar vor synd! JESU RETFÆRDIGHED BLEV VOR RETFÆRDIGHED Men der skete mere end det: HANS HELLIGE, RENE, RETFÆRDIGE, FULDKOMNE liv blev overført til enhver, som tror! Fra nu af er den troende I KRISTUS, og synden er fjernet. På dette grundlag kan Gud nu føde sit liv ind i os og lade det vokse ved Helligånden. Retfærdiggørelsen er at blive hevet ud af "det skidne dynd" (Sl. 40: 3) og blive sat på klippen, som er Kristus. Vort udgangspunkt er ikke længere sump og kviksand, men Kristus selv. Han er vor grundvold. Og på dette rene grundlag begynder Helligånden sit værk. Dette må indprentes i vor bevidsthed: Helligånden kan ikke arbejde på grundlag af vor egen selvskabte retfærdighed. Bygger vi på vor egen godhed, må vi også selv i egen kraft bygge videre i "sumpen". Men lige så sikkert er det, at i det øjeblik vi er retfærdiggjort, begynder Helligånden SIT suveræne værk i vort liv, og vi skal ikke

23 anstrenge os for at leve som kristne. Vor eneste opgave er at give Helligånden råderum! Hvis jeg skal bygge et hus, må jeg bygge på en god grundvold. Ingen af os ville finde på at bygge med mursten direkte på sand. Vi ville lægge et solidt fundament, som vi så kunne bygge videre på. Skal "byggeriet" blive solidt, må han være grundlaget, og det, som skal bygges ovenpå, må være af samme kvalitet som han. Jeg må ikke bygge med mine egne gerninger på forsoningens grundvold. Det er enten eller, I 1. Kor. 3: tales der om Kristus som den eneste grundvold. Men der tales også om byggematerialer, vi kan bygge videre med. Det kan være ædle ting som guld, sølv og ædle stene. Eller det kan være forgængelige materialer som træ, hø og strå. Vinden og regnen vil afsløre, hvordan byggeriet er. Den modgang, vi møder, vil fjerne alt det i os, som er af os selv. Kun det, som Helligånden har fået lov at virke, vil stå fast. Jesus bruger en lignelse om ikke at sy en ny lap på et uvalket klæde (Mark. 2: 21). Så vil både lappen og tøjet blive revet i stykker. De to ting MÅ passe sammen. RESULTATET AF RETFÆRDIGGØRELSEN Hvilke muligheder, der åbner sig for os, når vi ser dette! Vi vil kunne tro på en løsning for hvert eneste menneske, når bare Gud kan få lov til at lægge grundvolden. For det første bliver vi frigjort fra fortiden! Det står i 2. Kor. 5: 17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning, DET GAMLE ER FORBI, se, noget nyt er blevet til!" Dette er realiteten fra Guds synsvinkel. Han har fjernet vor fortid fra os, lige så langt som østen er fra vesten. Han kommer ikke længere vore synder i hu. Når vi er I KRISTUS, er vi nye skabninger. Når Gud ser os på denne måde, må vi også selv gøre det. Gud er jo den højeste autoritet. Hans ord er sandhed! Hvem er da vi, at vi skulle blive ved med at lade fortiden binde os. "Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast, og lad jer ikke på ny spænde i trældoms åg" (Gal. 5:1). I dag bliver mange frelst, som har en kriminel fortid. Jeg kender flere, som er blevet mindet om at gå til politiet og få gjort deres ting op. Til politiets forbavselse er de troppet op på stationen og har bekendt deres synder. I mange tilfælde har politiet slået en stor streg hen over hele deres synderegister. De har kunnet gå fra stationen fuldstændig frifundet fra enhver anklage. Kan du ikke se, hvor tåbeligt det ville være, hvis de igen og igen ville komme tilbage til politiet og bede om tilgivelse. De ville ikke længere have nogen grund til at gå rundt skyldbetyngede og bekymrede. I stedet kunne de boltre sig i den nye frihed. Vi trænger til at regne med Guds ord. Vi må tilgive os selv, som Gud tilgiver, og tænke på os selv, som Gud tænker. Vi er født ind i et nyt liv, hvor Guds ord er den lov, vi skal leve efter. Så når Gud siger, at vi er tilgivet og renset og retfærdiggjorte, så må vi slippe alt det, som tynger os, og begynde at leve i den frihed, vi er kaldede til.

24 For det andet giver retfærdigheden muligheder i nuet! Der er kraft nok til vor rådighed. Der er håb for enhver situation, hvor svært det end måtte se ud for mennesker. Den kraft, som er til vor rådighed, overgår det menneskelige i både styrke og varighed. I Hebr. 10:14 står der: "Thi med eet eneste offer har han for bestandig ført dem, der helliges, til fuldendelse!" Nu er der kun velsignelse tilovers for os. Al forbandelsen er blevet lagt på ham! "Kristus løskøbte os fra lovens forban-delse, idet han blev en forbandelse for vor skyld -.. for at den velsignelse, som blev givet til Abraham, måtte blive hedningerne til del i Kristus Jesus, for at vi ved troen kunne få Ånden, som var forjættet os" (Gal. 3:13-14). For det tredje giver retfærdiggørelsen håb for fremtiden! "Lovet være Gud," siger Peter, "vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til ET LEVENDE HÅB ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde" (1. Pet. 1: 3). Fordi Gud stadfæstede Jesu retfærdighed gennem opstandelsen, er vi trygge. Vi ved, at Gud regner os retfærdige, og at vi derfor har adgang til Himlen. DET GÆLDER OGSÅ DIG! Unddrag dig ikke, men modtag denne gave fra Gud. Så giver han dig magt til at blive hans barn (Johs. 1:12). Ved du, hvor lidt der egentlig skal til fra din side? Gud venter kun på, at du skal tro, så vil han med det samme tage imod dig i sit rige. Så enkelt er det: "Thi med hjertet tror man til RETFÆRDIG HED, og med munden bekender man til frelse" (Rom. 10:10). Så bliver Guds egen retfærdighed overført til dig. Og du har fået et helt nyt grundlag at leve livet på!

25 5. Jeg er et helt nyt menneske "Sandelig, sandelig siger jeg dig: ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født PÅ NY... ingen kan komme ind i Guds rige, hvis han ikke bliver født af vand og Ånd. Hvad der er født af kødet, er kød, og hvad der er født af Ånden, er Ånd" (Johs. 3: 3, 5-6). "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en NY SKABNING, det gamle er forbi, se, noget NYT er blevet til!" (2. Kor. 5:17). "Lyv ikke for hverandre, da I jo har afført jer det gamle menneske med dets begæringer og iført jer det NYE, som FORNYS til sand erkendelse efter hans billede, der SKABTE det" (Kol. 3:9-10). Hvor er evangeliet vidunderligt! De sandheder, som vi om-taler her, finder du ikke i nogen anden religion. Tænk, at vi kan blive tilgivet, renset og retfærdiggjort blot ved at tro på Jesu fuldbragte offer! I sidste afsnit så vi, at når vi er retfærdiggjorte, har vi fået et helt nyt grundlag at leve på. Vi er løftet op "af den brusende grav" og har fået vore fødder sat på "klippen" (Sl. 40:1-3). Alt dette er Guds suveræne værk. Dette kapitel handler om det, som sker i forbindelse med retfærdiggørelsen: GUD FØDER SIN EGEN NATUR INDEN I OS! Vi har fået tilgivelse, og forbindelsen genoprettet med Gud. Vi er rensede og regnet retfærdige for Gud. Og nu har Gud betroet os sin allerinderste natur: sin ÅND. For det er ved Ånden, mennesket bliver født på ny. Ingen kan se Guds rige - og slet ikke komme ind i Guds rige -hvis ikke Guds Ånd griber ind, I de skriftsteder, vi har citeret, ser vi klart, at love, ritualer eller menneskets egne gerninger ikke hjælper det mindste. Paulus siger et andet sted, at han ikke vil rose sig af andet end Jesu Kristi kors. Det er ved troen på forsoningen, vi oplever NYSKABELSE. Nyskabelsen kan ikke komme fra andre end ham, som fra begyndelsen skabte alt.

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn?

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn? Fastelavnssøndag Hvad betyder fastelavn? Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften, og henviser til den 40 dages lange faste, som starter straks efter fastelavnstiden og

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Konfirmations-ord til din konfirmationsdag.

Konfirmations-ord til din konfirmationsdag. Konfirmations-ord til din konfirmationsdag. Skriv eller eller ud for det vers, du ønsker. Skriv dit navn her: GAMLE TESTAMENTE 1. 1. Mos 1, 1 I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. 2. 1. Mos 1, 27

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Er der faste regler for hvordan man skal bede? NEJ Men skriften giver os nogle gode anvisninger Ren i hjertet Frimodig Frimodig Frimodig Tro og

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Jobs løser. Ugens vers

Jobs løser. Ugens vers 12 Jobs løser TIL SABBATTEN 17. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Es

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Bed med Hænderne (Kristuskrans)

Bed med Hænderne (Kristuskrans) Bed med Hænderne (Kristuskrans) Tema Gud i dit liv Deltagere Max 10 pr. hold Varighed Ca. 2 timer Sted Inde Materialer Nåle, perler, snor, saks, ark om Kristuskransen til udlevering Forberedelse Kopier

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Hele bedehæftet i PDF- format

Hele bedehæftet i PDF- format Hele bedehæftet i PDF- format Beskærmelses-bønner hvis du oplever uforklarlige fænomener i dit hjem? 1. Indledning 2. Ritual for renselse og velsignelse af en bolig eller et hjemsøgt sted 3. Morgen- og

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning:

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning: Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: DDS 84 Gør døren høj DDS 87 - Det første lys DDS 81 Fryd dig du Kristi brud DDS 77

Læs mere

Guds lov og Kristi lov

Guds lov og Kristi lov 8 TIL SABBATTEN 24. MAJ 2014 Guds lov og Kristi lov Ugens vers Introduktion Ugens tekster Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE

ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft ROM 3:24

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere