Gennemgang af. U-turns rådgivning. Perioden til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennemgang af. U-turns rådgivning. Perioden 1.1.2005 til 31.12.2007"

Transkript

1 Gennemgang af U-turns rådgivning Perioden til

2 Gennemgang af U-turns rådgivning. Perioden til Dan Orbe, U-turn, Studiestræde 47, 1455 København K. Marts, 28-2

3 Indhold Indhold... 3 Indledning... 4 Om rådgivningen... 4 Om registreringen af henvendelser... 4 Om brugerundersøgelsen... 4 Gennemgang af data... 5 Henvendelsernes omfang og art... 6 Antal henvendelser... 6 Henvendelser fordelt på type... 7 Henvendelser fordelt på bydele... 7 Henvendelser fordelt på køn og alder... 8 Henvendelser fordelt på problemgivende hovedstof Brugernes vurdering af Rådgivningen Kendskab til U-turn Indtryk af telefonisk kontakt Indtryk af fysiske omgivelser Ankomst og modtagelse Indtryk af samtalen Anonymitet Analyse af behandlernes notater i sagerne Overblik over materialet Præsentation af rusmiddelproblemer Sammenhænge mellem hash/stoffer og andre typer problemer CASE 1: Kvinde, 2 år CASE 2: Mand, 2 år CASE 3: Par, 18 og 19 år Forældrene

4 Indledning Nedenstående gennemgås udviklingen i U-turns rådgivning i den treårige periode mellem 1. januar 25 og 31. december 27. Gennemgangen baseres på 2 kilder; dels rådgivningens elektroniske registreringssystem og dels en lille brugerundersøgelse, der blev gennemført i løbet af to måneder i 26 og 27. Om rådgivningen U-turns rådgivning åbnede i maj 24. I rådgivningen kan enhver henvende sig anonymt personligt eller telefonisk. Rådgivningen er et tilbud til unge (under 25), som selv har et problem med hash eller andre stoffer, til forældre / pårørende og professionelle (sagsbehandlere, støtte- kontaktpersoner m.fl.). Rådgivningen har en ugentlig åbningstid på 2 timer fordelt på tirsdage og torsdage mellem 12 og 2 samt onsdage mellem 12 og16. I perioden har der typisk været tilknyttet 5-6 behandlere til rådgivningen. 2 eller 3 personer ad gangen har dækket åbningstiderne, dvs. passet telefon og afviklet samtaler. Som regel har rådgivningen fået en indledende telefonisk henvendelse enten fra den unge selv eller fra en pårørende eller professionel med tilknytning til den unge. Der er så blevet foretaget en kort indledende afdækning af den konkrete problemstilling, hvorefter der er blevet aftalt tid til en personlig samtale. Indenfor rammerne af den anonyme rådgivning har der typisk kunnet afvikles 2-4 individuelle samtaler med den unge (eller evt. pårørende eller støttepersoner). Har der været behov for længere forløb eller mere vidtgående foranstaltninger, er den unge enten blevet indskrevet i et af U-turns behandlingstilbud eller viderehenvist til andet relevant tilbud. Rådgivningen har således også fungeret som indslusning til U-turns øvrige tilbud. Om registreringen af henvendelser Rådgivningen er som nævnt et anonymt tilbud, men der foretages en anonymiseret registrering af henvendelser og samtaler i en lille database. Her opsamles information om henvendelsernes art (personlige fremmøder eller telefoniske henvendelser), om henvendelserne kommer fra unge, forældre/pårørende eller professionelle samt i det omfang det oplyses oplysninger om henvenderens baggrund, problemgivende stofforbrug m.v. Der indskrives endvidere korte opsummerende arbejdsnotater efter hver samtale. Om brugerundersøgelsen I november 26 og februar 27 gennemførte U-turn en lille survey-undersøgelse med henblik på at afdække brugernes tilfredshed med U-turns rådgivningstilbud. Formålet med undersøgelsen var: at give et indblik i kilderne til brugernes forhåndskendskab til U-turn, at give et indtryk af brugernes oplevelse af den telefoniske kontakt, modtagelsen og samtalerne i U-turns rådgivning, samt at afdække brugernes holdning til anonymitetsmuligheden, åbningstider, fysiske rammer m.v. - 4

5 Gennemgang af data På baggrund af ovenstående gives i det efterfølgende en beskrivelse af rådgivningens arbejde i perioden Indledningsvist behandles oplysninger om henvendelsernes omfang, art (personlige, telefoniske) samt fordelingen på type (unge, forældre/pårørende, professionelle), københavnske bydele samt køns- og aldersfordelingen for de omhandlede unge. Dernæst gennemgås oplysninger om de væsentligste problemgivende stoffer, som henvendelserne har vedrørt. Brugernes vurdering af rådgivningen i U-turn beskrives på baggrund af den nævnte brugertilfredshedsundersøgelse (november 6 og februar 7). Endelig gives der med udgangspunkt i et tilfældigt udvalg af de notater, som behandlerne har opsamlet en lille kvalitativ analyse af de problemstillinger og forløb, som U-turns rådgivning har arbejdet med i perioden. - 5

6 Henvendelsernes omfang og art Antal henvendelser Det samlede antal henvendelser i rådgivningen i var De fordeler sig på 94 telefoniske og 1.52 personlige henvendelser. I gennemsnit har rådgivningen haft ca. 54 henvendelser om måneden i de tre år. Men henvendelserne fordeler sig ikke jævnt hen over årets måneder. Ser vi på alle henvendelserne fordelt månedsvist over de tre år tegner der sig følgende billede: Rådgivningen, alle henvendelser, 25 Antal Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Måned Rådgivningen, alle henvendelser, 26 Antal Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Måned - 6

7 Rådgivningen, alle henvendelser, 27 Antal Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Måned Som det fremgår af diagrammerne er efterårsmånederne den tid på året, hvor rådgivningen har flest henvendelser og foråret / de tidlige sommermåneder den tid, hvor der er færrest. Gennemsnittet for de tre år viser, at man i 4. kvartal har haft 7 % flere henvendelser end i 2. kvartal, som er det kvartal, der har det laveste antal henvendelser. Hvis der sker 2 eller flere personlige henvendelser fra den samme person, kaldes det i U- turns opgørelser for et forløb. Antal personlige henvendelser var i perioden som nævnt 1.52 i alt. Heraf var de 552 henvendelser opfølgende samtaler (forløb). Disse fordeler sig på 29 personer. Rådgivningen har således haft personlige henvendelser fra 5 unikke personer. Heraf har 291 personer kun været til en enkelt samtale mens 29 personer er kommet igen til en eller flere opfølgende i samtaler rådgivningen i gennemsnit 2-3 samtaler hver (egl. 2,6). Henvendelser fordelt på type Henvendelserne er registreret som kommende enten fra unge, deres forældre/pårørende eller professionelle. Her fordeler de sig således for de tre år 25-27: Unge ,4 % Forældre/pårørende 392 2, % Professionelle ,6 % Henvendelser fordelt på bydele I et mindre omfang er henvendelserne (både telefoniske og personlige) blevet registreret fordelt på bydele. Der foreligger ikke i nogen tilfælde oplysninger om i hvilke bydele henvendelserne kommer fra, hvor henvendelsen er fra forældre/pårørende. - 7

8 I de tilfælde, hvor henvendelsen er kommet fra unge foreligger sådanne oplysninger i 17 tilfælde (1,5 % af henvendelserne fra unge). For så vidt angår henvendelser fra professionelle foreligger disse oplysninger i 259 tilfælde (56,1 % af henvendelserne fra professionelle). Procentandelen af de samlede henvendelser, hvor der er oplysninger om bydele er 19,2 %. Årsagen til at oplysningerne fordeles således er antageligt, at databasen udfyldes med de oplysninger, som det er muligt at give på baggrund af den førstegangssamtale (telefonisk eller personlig) som er afholdt. Men samtalen struktureres ikke specielt med henblik på, at besvare disse oplysninger. (Den koncentreres naturligt nok om at afdække og hjælpe med det problem henvenderen bringer op). Kun hvor henvendelsen kommer fra en fagperson vil det antageligt være naturligt at meddele oplysning om institution, bydel o.l. Dermed er det ikke muligt på baggrund af de tilgængelige oplysninger at give noget retvisende indtryk af, hvordan henvendelserne samlet set fordeler sig på de københavnske bydele. De sager, hvor henvendelsen sker på foranledning af en professionel (sagsbehandler, lærer m.fl.) udgør under ¼ af henvendelserne og det er kun godt halvdelen af dem, hvor oplysningerne er til stede. Det kan heller ikke antages, at de henvendelser, der initieres af en fagperson er repræsentative for en gruppe, hvor hovedparten af henvendelserne kommer på initiativ af de unge selv. Tallene siger antageligt mere om netværket mellem og aktiviteten blandt fagpersonerne end problemfordelingen imellem bydelene. Med disse forbehold in mente fordeler henvendelserne fra professionelle sig således: Bydel Antal % Amager 48 18,53 Amagerbro 17 6,56 Bispebjerg 6 2,31 Brønshøj/Husum 12 4,63 Christianshavn 4 1,54 Indre by 22 8,49 Indre Nørrebro 21 8,12 Indre Østerbro 16 6,18 Kongens Enghave 8 3,8 Nord 3 1,16 Ryvang 2,77 Sundby Nord 3 1,16 Sundby Syd 14 5,41 Valby 7 2,71 Vanløse 16 6,18 Vest 8 3,8 Vesterbro 32 12,36 Ydre Nørrebro 2 7, , Henvendelser fordelt på køn og alder Når der modtages en førstegangshenvendelse registreres i et vist omfang oplysninger om den unges køn og alder, som henvendelsen omhandler. Dvs. der spørges om henvenderens - 8

9 eget køn og alder, hvis det er en ung, der selv henvender sig og der spørges om køn og alder for den unge, henvendelsen omhandler, hvis det er forælder/anden pårørende eller en professionel, der henvender sig. I nogle tilfælde giver sådanne oplysninger ikke mening (hvis det f.eks. drejer sig om en gruppe af unge i en skole ell. lign). Der foreligger sådanne oplysninger om køn og alder i 1876 tilfælde (95,9 %) Ser vi på alle henvendelser samlet fordeler alder og køn sig således: Fordeling på køn og alder, alle henvendelser, (n=1875) Antal <= Alder Mænd Kvinder Ser vi alene på de henvendelser, hvor det er den unge selv, der har henvendt sig fordeler disse sig således: Fordeling på køn og alder, henvendelser fra unge, (n=192) Antal <= Alder Mænd Kvinder - 9

10 Endelig kan vi på samme måde se på køns- og aldersfordelingen for de henvendelser, der er kommet fra hhv. forældre/pårørende og professionelle. Her er fordelingen således: Fordeling på køn og alder, henvendelser fra forældre/pårørende, (n=38) Antal <= Alder Mænd Kvinder Fordeling på køn og alder, henvendelser fra professionelle, (n=42) Antal <= Alder Mænd Kvinder Kønsfordelingen viser, at 68,16 % af henvendelserne kom fra mænd, 31,84 % fra kvinder. 1 Denne fordeling flytter sig ikke nævneværdigt, når man alene ser på henvendelserne fra de 1 I forbindelse med denne type opgørelser har U-turns rådgivnings registreringssystem det problem, at systemet ikke er opbygget på en sådan måde, at det optæller antal unikke personer, men kun antal unikke henvendelser (hvor flere henvendelser jo kan komme fra den samme person). Når der foretages opgørelser af f.eks. kønsfordelingen (som jo næppe ændrer sig fordi en person henvender sig flere gange!) vil en person med ét køn og én alder altså tælle flere gange i opgørelsen. Tilsvarende vil en person, der henvender sig f.eks. 3 gange med et problemgivende hashforbrug tælle som tre gange hash = problemgivende stof. Heller ikke dette må antages at ændre sig fra gang til gang. - 1

11 unge selv. (her er kønsfordelingen 65,2 % mænd og 34,8 % kvinder). Henvendelser fra forældre vedrørte i 78,9 % af tilfældene mænd og 21,1 % kvinder. Henvendelserne fra professionelle vedrørte i 65,9 % af tilfældene mænd og i 34,1 % af tilfældene kvinder. Ser vi på den procentvise aldersmæssige fordeling hhv. over og under 18 år som kan udledes af ovenstående, ser det således ud: Henvendelser Alle Unge Forældre Professionelle vedr. M K M K M K M K Under 18-årige 38,2 38,5 27, 29,2 47, 63,8 58,5 48,9 Over 18-årige 61,8 61,5 78, 7,8 53, 36,2 41,5 51,1 Alle (%-andelen er udregnet som %-andelen af alle henvendelser i den pågældende gruppe ikke alle henvendelser i alt) Af alle henvendelser vedrørte de i godt 38 % af tilfældene unge under 18 år i de resterende knapt 62 % unge over 18 år. Det er, som det fremgår i højere grad de over 18-årige unge, der selv henvender sig. Der er ikke forskel på aldersfordelingen mellem de mænd og kvinder, der selv henvender sig. Ikke overraskende vedrører henvendelserne fra forældre og professionelle omvendt i højere grad de under 18-årige end de over 18-årige. Det gælder især for så vidt angår forældrene, de under 18-årige piger. Henvendelser fordelt på problemgivende hovedstof Ligesom der registreres oplysninger om køn og alder for de unge, henvendelserne vedrører, spørges der også om hvilke stoffer, der indgår i den problematik, henvendelsen vedrører. Der spørges om hovedstof og eventuelt også om sekundært stof. Nedenstående opgørelse vedrører alene oplysninger om hovedstoffer. Der foreligger sådanne oplysninger i tilfælde svarende til 88,9 % af alle registrerede henvendelser. (Der henvises her til note 1 forbehold p.g.a. problemer med opgørelser baseret på unikke personer vs. antal henvendelser) Oplysningerne fordeler sig således: Problemgivende hovedstof Mænd Kvinder Alle Antal % Antal % Antal % Alkohol 11,9 1,2 12,7 Benzodiazepiner 2,2 1,2 3,2 Ecstacy 11,9 7 1,3 18 1, Fantasy 1,1, 1,1 Hash/pot/skunk , , ,8 Heroin injiceret, 1,2 1,1 Derfor er der blevet foretaget en gennemgang og sammentælling af registreringssystemets autonummereringer, som manuelt er blevet renset for gengangere og krydset med oplysning om køn, hvorved det fås, at der i alt har været 1.36 unikke henvendelser med udfyldt oplysning om køn fordelt på hhv. 714 mænd (68,9 %) og 322 kvinder (31,1%). Dette afviger kun ganske lidt fra den kønsopdeling, som fremkommer når optællingen baseres på antallet af henvendelser. Dernæst er det blevet undersøgt om der er forskel på antal henvendelser fra den samme person alt efter om denne var mand eller kvinde. Der ses heller ikke her at være nogen nævneværdig forskel mellem det antal hhv. mænd og kvinder, der har >1 samtale. Jeg kan derfor med rimelighed basere opgørelsen af køn på antal henvendelser som om der var tale om antal personer, men jeg ville kun ved manuelt at gennemgå alle knapt 2 registreringers aldersfordeling kunne tage højde for, at aldersfordelingen ikke er upræcis i et eller andet omfang. Samme forbehold skal tages ved den senere opgørelse af problemgivende stof. - 11

12 Heroin, rygeheroin 9,7 1,2 1,6 Inhalater (lim, lightergas) 1,1 1,2 1,1 Kokain 48 4, 46 8,6 94 5,4 Kokain/ecstacy 26 2,2 2,4 28 1,6 Kokain/speed 8,7 22 4,1 3 1,7 Kokain/speed/ecstacy 26 2,2 22 4,1 48 2,8 LSD 1,1 1,2 2,1 Speed (amfetamin) 1,8 3,6 13,7 Speed / ecstacy 3,2, 3,2 Steroider 1,1, 1,1 Som det fremgår, er hash (alle former) det væsentligste problemgivende stof, som de unge henvender sig med. 87 % af mændene og knapt 8 % af kvinderne har angivet dette som deres hovedstof. De centralstimulerende stoffer (kokain, amfetamin, ecstacy) er hovedstof i 12,4 % af tilfældene. Her er der en forskel på mænd og kvinder, idet i alt 1,1 % af mændene har opgivet centralstimulerende stoffer som hovedproblem, mens andelen for kvinder er 17,8 %. De øvrige stoffer udgør kun forsvindende små andele. Det bør dog bemærkes, at der er tale om stoffer, som er angivet som hovedproblem. Det udelukker således ikke, at de unge også kan være forbrugere af andre sidestoffer. Brugernes vurdering af Rådgivningen I november, 26 samt februar, 27 blev alle, der henvendte sig personligt i U-turns rådgivning bedt om at besvare et lille, anonymt spørgeskema. Såvel personer, der henvendte sig for første gang, som personer, der tidligere havde benyttet rådgivningen deltog. Dog ikke unge, der var blevet indskrevet i behandling eller henvendelser, der ikke direkte gjorde brug af rådgivningens ydelser. Der blev indsamlet i alt 41 svarskemaer, Heraf 27 besvarelser fra førstegangshenvendelser og 14 besvarelser fra personer, der tidligere havde været i Rådgivningen. (De to typer henvendelser besvarede forskellige skemaer). I perioderne modtog rådgivningen i alt 8 personlige henvendelser. Svarprocenten er således 51,3 % af alle henvendelser i rådgivningen i perioderne. 31 skemaer blev besvaret af unge, der henvendte sig på grund af eget problem. 1 skemaer blev udfyldt af forældre, professionelle m.fl. De 31 unge, der henvendte sig med et eget problem fordelte sig på 17 mænd og 14 kvinder (hhv. 54,8 og 45,2 %). De fordelte sig jævnt mellem 14 og 23 år. Af de 1 øvrige besvarelser kom de 8 fra forældre til unge og 2 fra professionelle. - 12

13 Kendskab til U-turn De personer, der henvendte sig for første gang i rådgivningen blev bedt om at oplyse, hvor de havde fået kendskab til U-turn fra. Her fordelte svarene sig således: Antal Sagsbehandler / kontaktperson 6 Familie 3 Kæreste / ven / veninde Kendskab til U-turn, alle respondenter 7 Hospital / læge / behandlingssted Kriminalforsorg / politi / domstol Skole / lærere Arbejdsplads / kolleger 3 Institution for unge Læst om det i avis / blad 4 Læst om det på nettet 1 Andet Inkke besvaret (opfølgende skema) Kilde Førstegangshenvendere (n=27 multiple choice) Indtryk af telefonisk kontakt 15 af de 31 førstegangshenvendere havde ringet i forvejen. De blev bedt om at vurdere denne telefonsamtale ved at afkrydse en række beskrivende ord, som de bedst mente beskrev samtalen. de mest anvendte ord var venlig, imødekommende, deltagende og lyttende. Alle angav at medarbejderen havde haft tid til dem, at de følte sig forstået og også selv forstod, hvad medarbejderen sagde. Den samlede vurdering af telefonsamtalen fordelte sig jf. nedenstående. Samlet indtryk af samtalen Antal En meget god oplevelse 7 En god oplevelse 4 Hverken god eller dårlig Kategori En dårlig oplevelse Førstegangshenvendere, tlf. kontakt (n=15) En meget dårlig oplevelse - 13

14 Indtryk af fysiske omgivelser Førstegangshenvenderne blev bedt om at vurdere deres indtryk af U-turns lokaler. Ligeledes ved at vælge mellem en række positive og negative beskrivende ord. De mest anvendte ord var afslappet, hyggeligt, varmt, ordentligt. Næsten alle (81,5 %) angav i øvrigt at være blevet positivt overrasket over stedet. Stedet virkede anderledes på en god måde, end de havde forestillet sig inden ankomsten. Ankomst og modtagelse På samme måde som ved beskrivelserne af samtalen ovenfor blev respondenterne bedt om at vælge beskrivende ord for deres egen sindstilstand ved ankomsten. Her var svarfordelingen således: Tilstand ved ankomst Nervøs Ubekymret Veloplagt Afslappet Ked af det Forventningsfuld Ligeglad Tryg Usikker Spændt Træt / Uoplagt Vred Bekymret Selvsikker Utryg Glad Antal Kategori Førstegangshenvendere (n=31 multiple choice) De mest anvendte ord var som det fremgår forventningsfuld, usikker, bekymret. Alle respondenter (Både førstegangs- og opfølgende henvendelser) blev spurgt om de måtte vente inden de kom til samtale. 14 angav at måtte vente i mindre end 1 minutter, 1 i mere end 1 minutter og resten (26) angav ikke at måtte vente. Den samlede vurdering af modtagelsen fremgår nedenstående: Samlet indtryk af modtagelsen Antal En meget god oplevelse 12 En god oplevelse 1 Hverken god eller dårlig Kategori En dårlig oplevelse Førstegangs- og opfølgende henvendelser (n=41) En meget dårlig oplevelse - 14

15 Indtryk af samtalen Respondenterne blev bedt om at vurdere den samtale, de var til. I deres vurdering af den medarbejder, der afholdt samtalen var svarfordelingen således: Indtryk af medarbejder ved samtale Antal Venlig Stresset Rolig Glad Imødekommende Ligeglad Deltagende Forvirret Sur Afvisende Træt/uoplagt Lyttende Uvenlig Forstående Veloplagt Uengageret Uoplyst Kategori Førstegangs- og opfølgende henvendelser (n=41 multiple choice) Også her angav alle respondenter, at de følte at blive forstået og at de selv forstod, hvad medarbejderen sagde. Det samlede udbytte af samtalen vurderede de således: Udbytte af samtalen 25 2 Antal Det, jeg havde håbet på / forventet Mere end det, jeg havde håbet på / forventet Mindre end det, jeg havde håbet på / forventet Noget helt andet end Jeg forventede ikke jeg havde håbet på / noget forventet Uoplyst Kategori Førstegangs- og opfølgende henvendelser (n=41) Samtalerne varede for ca. halvdelens vedkommende mellem 1 og 1½ time. Ca. 4 % af samtalerne varede under 1 time og 1 % over 1½ time. varigheden blev af knapt 9 % vurderet som passende. - 15

16 51 % vurderede at samtalen havde været en meget god oplevelse, 46 % at den havde været en god oplevelse. (Øvrige svar var uoplyst ). Af de 14 besvarelser fra respondenter, der tidligere havde haft samtaler i rådgivningen angav 8 (57 %) at de følte sig meget godt hjulpet og 6 (43 %) at de følte sig godt hjulpet. Anonymitet På spørgsmålet om, hvorvidt muligheden for anonymitet var af betydning, fordelte svarene sig således: Vurdering af mulighed for anonym hjælp Antal Ja, det er meget vigtigt for mig Ja, det er lidt vigtigt for mig Nej, det er ikke vigtigt for mig Ved ikke Uoplyst Kategori Førstegangshenvendere (n=27) Analyse af behandlernes notater i sagerne Til brug for en lille kvalitativ gennemgang af sagsnotaterne i Rådgivningen er der foretaget et udtræk af 7 tilfældige sager jævnt fordelt over hele perioden. 2 Følgende spørgsmål er blevet stillet til materialet: Hvordan præsenteres rusmiddelproblemet i teksterne? Hvad kan man udlede om sammenhænge mellem hash/stoffer og andre typer problemer? (Er der beskrivelser af familiære, sociale, psykiske m.fl. problemstillinger, problemer med økonomi, kriminalitet eller andet?) Hvad fortæller materialet om medarbejdernes tilgang til de problemstillinger, de møder (er der beskrevet aftaler, fremgangsmåder, handleanvisninger m.v.?) 2 Der er valgt 1 poster fra hvert af intervallerne <25, 25-5, 5-75, 75-1, 1-125, , 15+, hvor kriteriet har været, at sagens posteringsnummer skulle ende på 2. Teksterne, er blevet importeret i softwareprogrammet Q.S.R. NUD*IST, som er et program der kan assistere ved indekseringsanalyse af tekstmateriale. - 16

17 Overblik over materialet Materialet omfatter som nævnt 7 tilfældigt udvalgte sagsnumre. I 6 tilfælde var der enten ikke notater i sagen, eller der var tale om forskellige fejlregistreringer. I de resterende 64 sager var der i 29 tilfælde kun notater om en enkelt samtale enten telefonisk eller personlig uden videre opfølgning. I 21 tilfælde var der notater fra en enkelt samtale, men også anført konkret aftale om en ny samtale med angivelse af dato og tid. I 14 tilfælde var der notater fra to eller flere samtaler. I de 29 tilfælde, hvor der kun var notater fra en enkelt kontakt uden videre aftaler, var der f.eks. tale om henvendelser fra skoler vedr. undervisning / oplysning, udenbys henvendelser, der er blevet viderehenvist, informationssøgning, forældre o.a., der selv skulle vende tilbage, hvis den unge var interesseret i et forløb osv. I de 21 tilfælde, hvor der var aftale om ny tid, men ingen notater herfra skyldes det antageligt enten at personen alligevel ikke er dukket op, eller at personen istedet er blevet indskrevet i egentlig behandling, (hvorefter notatføring i rådgivningen ophører), eller at der ikke er blevet noteret ved den eller de efterfølgende samtaler. I de 14 tilfælde, hvor der var notater fra flere samtaler, varierede disse fra nogle få linier pr. samtale til flere siders beskrivelser. Henvendelserne i de 62 udvalgte samtaler kom fra følgende: Ung mand 19 Ung kvinde 6 Forældre 18 Anden familie 1 Kæreste 2 Skole 2 Psykolog 2 Læge 1 Institution 2 Rådgivningscenter 2 Sagsbehandler 3 Støtte/kontaktperson 4 Præsentation af rusmiddelproblemer Typisk for notaterne er, at henvenderens egen begrundelse for kontakten beskrives som det første og ofte i et sprog og på en måde, som illustrerer den måde, hvorpå henvenderen selv har præsenteret sit problem. M. er stoppet med at ryge hash, men han synes, at han stadig har problemer og udtrykker at han har brug for at få nogle råd, for han tænker, at når nu han har problemer, så kan han jo lige så godt ryge hash......røget 1½ år. Minus sidemisbrug. Ønsker at stoppe. Har prøvet mange gange, højst 14 dage hashfri. Glemsom, op- og nedture, sover, spiser, flygter - meget travlt, vil gerne være uden røg

18 Typisk skifter notaterne fra de opfølgende samtaler karakter så de efterhånden i højere grad inddrager behandlernes egne refleksioner over samtalen, resumé af aftaler, ting, der skal huskes til næste gang eller foretages som følge af U-turns arbejdsvilkår. Til sidst aftalte vi at F. skulle visiteres næste gang, og så snakkede vi om det videre behandlingsforløb... Jeg aftaler med M., at jeg vil kontakte socialcenteret for at høre, hvad de har på A. og hvilke papirer der skal indhentes til en 5... Vi taler om at hun skal indskrives, hvis hun vil fortsætte sin behandling herinde. Mor er skeptisk overfor registrering, men C. ønsker at fortsætte og taler med sin mor... Der kan også af og til udledes oplysninger om metoder eller tilgange, som følges i samtalerne. Jeg prøver at stille detailspørgsmål til de forskellige faser i et selvmord, sådan som han forestiller sig det, og vi snakker om, hvad det gør ved ham... Vi arbejde med en narrativ historie, hvor hashtrangen er en et sort hul / en mand som han er i fægtekamp med... Vi taler om, hvad der mon ville ske med A hvis mor bliver mere udadvendt og begynder at dyrker sociale aktiviteter og andet med andre og gør ting med lillesøster. Om A måske vil blive nysgerrig og undre sig over hvad de har gang i og eventuelt tage imod en invitation om at deltage... Der er tre ting, som på tværs af sagerne synes at være karakteristiske for den måde, hvorpå stofproblematikkerne præsenterer sig i behandlernes notater. For det første er der ingen steder forsøg på at 'vurdere' eller 'diagnosticere' problemet. Det beskrives typisk nøgternt, som det fremlægges af henvenderen. Der anvendes ikke generaliserende kategorier i beskrivelserne, og der foretages ingen vurderinger, gradsangivelser eller andre behandlingsmæssige former for bedømmelser af rusmiddelforbrugets art eller omfang. For det andet sættes rusmiddelforbruget nærmest konsekvent ind i en sammenhæng, hvor uddannelse, job, økonomi, socialt liv, tanker og følelser indgår. Enten fordi sammenhængen refereres af henvenderen:... mor til 15-årig datter, ringer fortvivlet, da hendes datter er blevet smidt ud af skolen, ryger hash, har en dårlig adfærd, ikke kan se konsekvenserne af sit valg, "giver fingeren til alt" og er svær at tale med... eller (sandsynligvis) fordi behandleren med sine spørgsmål har interesseret sig for at få et bredere indtryk af personen: Er blevet henvist hertil via kriminalforsorgen... går i [erhvervsskole] på 3 måned... bor hos en kammerat på [vej], som ikke ryger så meget hash... er nummer 5 ud af en søskendeflok. Har fire søskende i [by], 1 lillesøster og 4 brødre... har ingen venner som ikke ryger eller tager stoffer... Endelig fremstilles løsninger eller tiltag som behandleren kommer med typisk som 'forslag', 'overvejelser', 'tilbud' 'muligheder' osv. Der lægges hele tiden op til, at det er den unge, der selv er primus motor i relationen: - 18

19 ... Y lægger afgørelsen over til mig "Hvis du mener, jeg skal, så må jeg jo gå i behandling". Jeg gør her opmærksom på at beslutningen er hans - og samtidig at jeg synes, det lyder som en god idé, at fastholde kontakten med U-turn... Sammenhænge mellem hash/stoffer og andre typer problemer De forskellige sociale og personlige problemer, som den unges forbrug af hash/stoffer hænger sammen med beskrives nok bedst ved indledningsvist at referere uddrag af nogle af de bedst beskrevne cases i materialet. Nedenstående refereres derfor uddrag af tre sådanne cases. CASE 1: Kvinde, 2 år. Lone kom med sin kontaktperson, som havde bestilt tiden. Lone tager coke 4-5 gange om ugen, og vil rigtig gerne stoppe eller måske bare reducere. Hun synes det har taget kontrol over hendes liv. I starten tog hun det for sjov i weekenden, specielt sammen med kæresten, men nu tager hun det også eksempelvis mandag for at kunne komme gennem dagen. Lone arbejder på et escort-bureau, som telefonpige i weekenden og nogle gange aftener. Det giver ret gode penge, så Lone har mange penge om måneden. Escort arbejde er sort, så derudover får hun bistand. Lone vil gerne have et almindeligt arbejde som hun udtrykker det. Hendes kæreste har også et escort-bureau, som hun også er nogle gange hos... Lone's kæreste er rocker, og har taget stoffer i over ti år. Lone og kæresten tager tit nogle streger sammen (hver gang de er sammen). De bliver så kærlige på den fede måde, som Lone udtrykker det. Men ikke engang kæresten ved at Lone tager så mange stoffer. Det sidste halve år har det virkeligt været heftigt med streger, specielt den sidste måned. Lone har en behandlingsdom for vold, og har derfor månedlige møder på kriminalforsorgen. Hun kender meget til den kriminelle verden, og har også tit måttet tørre blod af sin kæreste, når han er blevet gennembanket. 2. Rådgivnings-samtale. Tirsdag den xx/xx-2x. Ved denne samtale fortæller Lone at hun er gået fra sin kæreste Gunnar, fordi hun har ham mistænkt for at være utro. Han tager så til udlandet med en ekskæreste på ferie. Dernæst fortæller hun om, hvordan hun gennem kæresten er blevet involveret i rockermiljøet og hun fortæller om, hvordan hun har betalt kærestens gæld for ham samt købt ham dyre gaver. Lone fortæller om sit voldsomme temperament, som har ført til, at hun har fået en voldsdom. 3.rådgivningssamtale. Lone virker rigtig glad for vores samtaler, som hun siger, begynder hun at åbne sig mere op. Lone har ført dagbog siden sidst, hvor hun har skrevet ned hvornår og i hvilke sammenhænge hun har taget snitter. Hun har glemt sin dagbog i dag, men vil tage den med næste gang. Vi aftaler at hun skal fortsætte med at skrive dagbog. - 19

20 Vores samtale breder sig lidt rundt. Lone fortæller blandt andet at hun har været til fest i klubben i [by] i weekenden hos [rockerne]. Det havde været en rigtig god oplevelse, og de var alle sammen så søde. Vi snakker lidt frem og tilbage i forhold til rockerverden, men Lone synes at de er nogle rigtig søde mennesker, det er ligesom en lille familie. Lone fortæller at alle tror de er sådan nogle hårde typer, men det er kun fordi man ikke kender dem i dybden, som hun siger. Jeg forsøger at sætte refleksioner i gang i forhold til hvad der kunne være ulempen ved at færdes i rockerverden. Lone synes at den største ulempe er at ens telefon bliver aflyttet og at 'bagpolitiet' kan komme forbi en gang imellem og afhøre hende, hvis der har været nogle rockersager, hvor hun er nød til at lyve. I første omgang tog hun til [by] for at gøre kæresten Gunnar sur, fordi hun ville hævne sig over at han tog til [by i udlandet] med ekskæresten Festen i [by] medførte som Lone siger, også at der var tag-selv-bord i stoffer Lone fortæller at hun har et af Danmarks ældste erhverv, som hun udtrykker det. Hun prostituerer sig selv, og har gjort det i snart 4 måneder. Lone er rigtig glad for sit nye erhverv, hun tjener gode penge og så er hun glad for at hun kan tjene penge på sin krop. Lone ser det også som en fordel i forhold til sit sexliv med kæresten, hvor de kun har sex når han er påvirket af snitter. Det koster alligevel en formue at have sex med kæresten på snitter, så der er rigtig mange fordele for Lone i at være prostitueret. Der var ikke nogle ulemper for Lone i at være prostitueret, og nu var hun også begyndt at få faste kunder. 4.rådgivningssamtale xx/xx-2x Lone fortæller rigtig glad at hun ikke har taget coke siden sidste søndag, altså for 1½ ugen siden. Hun har ikke rigtig haft lyst, tid eller penge, siger hun. Hun havde dog haft en rigtig god kunde i onsdags på 6 timer, som gav 4.5 kr., men havde valgt at de (Gunnar og hende selv) skulle ud at spise. Og så havde hun forkælet sig selv med noget shopping. Hun havde overvejet at betale sin gæld til sin pusher, men hun var blevet uvenner med sin pushers bagmand, så derfor gad hun ikke at betale gælden. Lone vidste godt at det ikke var helt så godt, men Jeg bliver så hævngerrig, sagde hun. Herefter fortæller Lone om rockermiljøet og forskellen på de roller, man kan have i dette miljø. Derefter fortæller hun, hvordan hun og Gunnar har det efter at de har slået op med hinanden, men stadig ses. Lone har det godt med Gunnar på mange områder. 'Det giver mig tryghed' siger Lone, 'og jeg har meget brug for tryghed'. Lone og Gunnar er ikke 'rigtige' kærester, siger Lone. De hygger, sover sammen, spiser, nusser osv., men de har ikke rigtig sex sammen. De har kun sex, når de tager snitter sammen, men det er heller ikke sådan rigtigt, siger Lone. Lone savner på en måde at de har sex. 'Jeg har jo nogle behov', siger Lone, 'og med mine kunder kan jeg ikke rigtigt få dækket det af, det er meget sjældent det sker'. Men Gunnar har ikke rigtig lyst, han er træt eller har ondt i hovedet osv. Lone fortæller videre om, at Gunnar ikke ved, at hun er prostitueret. At han måske har det på fornemmelsen, men ikke har lyst til, at det bliver sagt højt imellem dem. Så fortsætter hun med at fortælle om sin familie. Lone's biologiske far, forlod hendes mor efter at Lone blev født, men Lone har kontakt med ham i dag. Hun siger at hendes biologiske far har meget dårlig samvittighed over at han ikke - 2

21 har været der for hende som barn, så han prøver at råde bod på det i dag, i form af gaver osv. Det har Lone det rigtig godt med. 'Hvis det kan gøre ham glad, så siger jeg ikke nej tak'. Lone's mor havde spurgt Lone hvad hun tjente penge på, og Lone havde svaret 'på rufferi'. Lone fortæller at mor havde sagt at søster på 15 ikke måtte vide det. Søster går på efterskole, men har været hjemme de sidste 14 dage. Lone var bekymret for hun vidste at hendes søster blev voldtaget som 13-årig, og fortæller at hun selv blev voldtaget som 14-årig. Men det var ikke noget der havde været et problem i hendes liv. Lone fortæller at de vigtigste ting i hendes liv er hendes familie, og familie kommer også før coken. Eksempelvis havde hun regnet med at skulle tage nogle snitter her på fredag, når hun skulle til julefrokost, men fordi hendes lillebror har fødselsdag om lørdagen, ville hun nok ikke tage nogle alligevel. Vi snakkede om nogle temaer, som Lone valgte. Lone kunne rigtig godt tænke sig at snakke om tryghed. Hun vidste at det betød meget for hende. Hun havde altid (fra 14 år, da hun flyttede på børnehjem), følt at hun ikke hørte til nogen steder. Hun følte sig kastet rundt, og mente at det var derfor hun havde meget behov for tryghed. Denne case er atypisk. Ikke fordi de beskrevne problematikker er atypiske, men fordi det trods alt er usædvanligt, at så mange problemstillinger er samlede i hos den samme person. På den måde kommer casen til at fremstå som en slags 'syntese' af en del af de sager, der indgår i materialet. I denne gruppe af sager indgår mere eller mindre direkte engagement i kriminelle miljøer. At vold så ofte indgår, er heller ikke usædvanligt. I 11 af de beskrevne tilfælde, er der tilsvarende referencer til både vold og kriminalitet. Egentlig prostitution forekommer ikke i andre af de medtagne beskrivelser, men der er et par sager, hvor 'gråzone-prostitution' omtales. En kæreste, der bruger stoffer er også et hyppigt forekommende tema. I de fleste tilfælde ser det som her ud til at kærestens stofbrug medvirker til at fastholde den unge i selv at bruge stoffer. I andre tilfælde støtter kæresterne hinanden i at komme ud af problemerne. Familiebaggrunden er også 'typisk' for denne gruppe sager. Det fremgår, at familierelationerne er temmelig anstrengte og at børnene har haft en turbulent opvækst (børnehjem, seksuelt misbrug, vold, manglende kontakt til forældre). Et interessant træk i beskrivelsen er den modsætningsfyldte måde, hvorpå pigen præsenterer sine relationer til omgivelserne. Forholdet til kæresten er begrundet i et behov for 'tryghed', siger hun. Men de har hemmeligheder for hinanden og er hinanden utro og hun stoler ikke på ham. I forholdet til faderen lægges der en vis distance til hans forsøg på at købe sig aflad for svigt gennem gaver. Men hendes forhold til rockergruppen er 'som en familie'. Hun er bekymret for lillesøsteren, som er blevet voldtaget, men en tilsvarende voldtægt har ikke været 'noget der havde været et problem i hendes liv'. Et andet træk, som også kan findes i flere af de andre sager er den 'logik' der udspringer af at være en del af et sådant miljø. Det er en fordel at være prostitueret, fordi der så kan tjenes penge, som er nødvendige for at dyrke sex med kæresten, hvilket tilsyneladende kun kan ske under påvirkning af kokain. Det er bedre at være en del af en kriminel inderkreds ('fuldblods') end periferien ('hangarounds') fordi man så ikke konfronteres direkte med den kriminalitet, som inderkredsen iværksætter. - 21

22 Hun 'hævner sig' på sin pusher ved ikke at betale sin gæld selv om hun kan og selv om hun ved, at regningen alligevel skal betales før eller siden. Hun 'hævner sig' på sin kæreste ved at tage til en fest alene og tilsyneladende indlede et forhold til en anden der. Hun går fra sin kæreste men bliver ved med at være sammen med ham, selv om de ikke 'rigtigt er sammen længere'. Endelig illustrerer casen den omskiftelighed, der er i pigens liv. Nærmest fra samtale til samtale er der sket noget nyt, hun har mødt nogle nye mennesker, hun har ændret prioriteter, hun er gået fra kæresten, har oplevet noget osv. Og trods omskiftelserne sker der tilsyneladende ingenting. Det forekommer at være et kaotisk omskifteligt og stillestående liv på en og samme tid. Omskifteligheden følges tilsyneladende af en form for impulsivitet, hvor pigen reagerer prompte på forskellige indtryk og kun med besvær styrer f.eks. voldelige impulser. Casen giver et indblik i, hvordan behandleren er nødt til at navigere sammen med den unge i et univers, der er kaotisk og uforudsigeligt - og en fremmed verden for de fleste. Hvor aftaler indgås og brydes meget hurtigt, og hvor de værdier og prioriteringer, der er fremherskende i den unges verden, kan være endog meget vanskelige at følge for en behandler, der har som mål at hjælpe den unge 'på rette vej' i mere gængs forstand. Da pigen i denne case skulle indskrives i U-turn udeblev hun fra aftalen. Efter nogle telefoniske kontakter og nye aftaler, som heller ikke blev overholdt, ophørte kontakten. CASE 2: Mand, 2 år Aksel flytter hjem til sin mor i [bydel] fra [by] om 14 dage, hvor han har været tilknyttet [institution], som er en del af [by]'s misbrugscenter. [Behandler] ringer derfra på vegne af Aksel, som har ønske om at få støttende samtaler. Aksel har angiveligt haft "overbalance" med hash, amfetamin og kokain, men været stoffri siden xx/xx-2x og har arbejdet rigtig godt med sine problemstillinger og brugt de redskaber som er giver i [institution], siger [behandler]. Han har netop afsluttet et kursus relateret til [erhvervsskole] og planen er at han starter på denne skole i Kbh. Han har fået tid d. xx/xx 2x kl samtale Aksel, 2 år henvender sig til samtale med ut. Han har ganske rigtigt arbejdet fint med sit stofbrug siden han ophørte hermed før jul. Han har nærmest fået et chok over utilsigtet voldsom virkning af speed og hash - og har efterfølgende dels fortalt sin familie om sit forbrug, dels opsøgt behandling, ved psykiatrisk afdeling samt misbrugscenter. Er helt ophørt med hash og andet - drikker heller ikke alkohol, da amfetamin og coke primært bliver et problem, hvis han er fuld. Har derfor heller ikke taget i byen eller til fester etc. Har ellers røget dagligt i ca. 3 år + i samme periode taget amf og coke ca. 5 gange. Har en far og søster, som han boede hos i [by], men flyttede til København hvor han nu bor hos mor indtil videre - flyttede p.g.a. ønske om miljøskifte da han ikke kendte så mange som ikke røg og tog stoffer i [by]. Skal nu begynde på [erhvervsskole] i København på fredag. Flyttede hertil i lørdags - og tog i går kontakt til sine gamle venner (boede tidligere i København i 18 år) - var lidt bekymret for om de havde noget at sige hinanden, men det gik fint. - 22

23 Er en del optaget af sine egne reaktioner - fysiske og psykiske - også meget detaljeret. F.eks. fornemmelse af 'følelsesløshed-lignende' tilstand i tindingerne. Taler om at han måske - i modsætning til tidligere er blevet opmærksom på sin krop og psyke. Endvidere at han ikke tager sine briller på, selvom han ser dårligt, og at det kan føre til muskelanspændelse i panden. Foreslår ham kontaktlinser. Han har prøvet, men følte sig 'skæv'. Forklarer at det tager lidt tid at vænne sig til dem. Er meget konsekvent i sin beslutning om at omlægge sit liv. Taler en del om at han er blevet mere alvorlig og moden. Nævner som hovedproblem at han føler sig trist og tænker på selvmord jævnligt, men kan dog jage tankerne på flugt, når han taler om dem eller er sammen med andre. Ikke depression. Snakken centreres omkring selvværd og samvær med andre. Aksel har aldrig haft en kæreste - kun et par engangsforhold uden sex - ville gerne, men har ikke tidligere følt at han kunne få et forhold til en pige, da han 'nok var for fjollet' + røg. Vi bliver enige om, at det må være det helt rigtige projekt nu, hvor chokket og rygeophøret har modnet ham. Aftaler en ny samtale igen tirsdag d. xx / xx 2x kl samtale xx / xxx 2x kl 17.3 Aksel kommer som aftalt. Vi taler i ca. en time. Primært om hvordan han har det efter igen at være flyttet til Kbh. Han har ikke taget noget og ikke drukket alkohol. Er stadig meget bekymret for om den mindste smule eksponering for stofrelaterede sammenhænge kan få ham til at falde i igen eller give ham skader. Fortæller f.eks. at han blev bedt om ild af en fyr på gaden, der skulle have ild på en joint. Her var han bekymret for om røgen fra jointen ville skade ham og give ham hjerneskade, hvis han fik lidt af den ind i næsen. Skal starte på [erhversskole] d. xx / xx og ærgrer sig over at der skal gå så lang tid. Søger p.t. fritidsjob. Spiller guitar og trommer. Skal i aften spille med en kammerat og nogle andre. Er lidt bekymret fordi denne kammerat ryger - har aftalt at vennen ikke må ryge, når han er i nærheden, men tænker også på helt at skippe kontakten. Tænker en del på selvmord, men afviser hele tiden tankerne, når de trænger sig på. Omtaler konsekvent selvmord i sammenhæng med afvisning. Taler om at han måske skal lade tankerne få lov til at få plads - dyrke dem lidt - og 'tage pusten fra dem'. Aftaler fire opgaver; briller eller kontaktlinser, 'tage det ind' tænkningen, musikken og fritidsjobbet. Aftaler ny samtale m ut. næste tirsdag d. xx / xx 2x kl samtale Aksel kommer som aftalt. Viser mig at han er begyndt at bruge sine briller. Vi taler om, hvorvidt det vil hjælpe på hans fornemmelse af ubehag i tindingerne. Han vil starte med at spille musik med nogle venner - nåede ikke at få spillet sidst som planlagt. Men de mangler et øvelokale. Til gengæld er det blevet muligt at komme i gang med [erhvervsskole] allerede på næste tirsdag, hvilket han er meget glad for. Han har derfor ikke gjort noget ud af at søge job, da han skal starte skole. Han har prøvet det med at lade tankerne om selvmord etc. 'komme ind', når de melder sig. Synes det er lidt skræmmende, men føler også at det hjælper. At de ikke er så påtrængende som før. Vi taler en del om selvmordstankerne. Jeg prøver at stille detailspørgsmål til de forskellige faser i et selvmord, sådan som han forestiller sig det og vi snakker om, hvad det gør ved ham. Han bliver både skræmt / urolig ved dele af tankerne - f.eks ved at forestille sig at stå i vinduet på 4. sal og ville hoppe ud - og ked af det - 'får en klump i halsen' - f.eks. Ved tanken om hvordan det ville påvirke hans mor. - 23

24 Vi snakker om, at det nok efterhånden vil fortage sig - igen den der med at tage 'luften ud af' ideerne om selvmord. En anden del af samtalen afdækker hans tid hos sin far i [by]. Hans noget anstrengte forhold til faderens nye kone og hans forhold til lillesøster, som han er meget knyttet til. En tredje del af samtalen handler om hans forhold til piger og hans følelse af utilstrækkelighed eller kejtethed i mødet med det modsatte køn. Han oplever at hans venner kan fortælle historier og være ubesværede sammen med piger mens han selv er usikker, bliver rød i hovedet, sveder og får hjertebanken og er bekymret for, hvordan han virker - om han virker dum eller akavet på pigen - og hvordan det holder ham tilbage fra at tage kontakt. Laver en sammenligning mellem angsten for selvmordet og angsten for kontakt med piger - taler om 'angsten for angsten' og at ligesom man kan tage luften ud af selvmordstankerne ved at lade dem komme og tænke dem igennem kan man måske tage luften ud af hans angst for at kontakte piger ved at kaste sig ud i det på trods - og opleve at det han frygter mest foregår i hans eget hoved. Taler om hvad det værste, der kunne ske ville være og hvordan man så kan komme over det? Taler om stofferne som en (dårlig) måde at håndtere sin følelse af utilstrækkelighed og usikkerhed på. Taler om, at han i forbindelse med påbegyndelse af ny skole kan prøve at være udfarende og tage kontakt til nogen af de nye skolekammerater, han ikke kender, helst pigerne. Han skal prøve at lægge mærke til hvad det gør ved ham og hvordan hans kontaktforsøg bliver modtaget. Og således er der en ny historie i vente til næste samtale med ut. som er aftalt til tirsdag d. xx / xx 2x 4. samtale Er i dag begyndt på [erhvervsskole]. Det gik fint selvom han var lidt nervøs ved at skulle starte. Tankerne om selvmord etc. har stort set været fraværende siden sidst. Synes at det hjælper at tage det mere afslappet, når de melder sig. Har været i byen med vennerne to gange og drukket alkohol uden at det har ført til at han har taget stoffer. Det var han ellers meget bekymret for skulle ske. I det hele taget går det rigtig godt. Vi snakker om Aksel's ønske om at blive bedre til at kontakte piger og 'score'. Han har en aftale med en kammerat om at de skal gå i byen sammen og konkurrere om hvem der tør tage kontakt med en pige og få en længere samtale i gang med hende. Taberen skal gi' den anden et beløb! Taler om en veninde han har i [by], som han er glad for - det har været tæt på at de blev mere end venner, men usikkerhed etc. holdt ham tilbage. Opgave: ring til hende og find ud af om det skal blive til mere end blot venskab. Aftaler ny tid næste tirsdag d. xx / xx kl samtale Aksel er tydeligt gladere og mere sikker på sig selv. Tanker om selvmord er angiveligt nærmest helt ophørt. Ringede ikke til [pigen fra by], da han alligevel ikke var sikker på om han følte nok for hende til at ville optage denne kontakt. Han er i gang med [erhvervsskolen] og ser sine venner jævnligt. Har også været i byen sidste weekend, hvor han formåede kun at drikke alkohol uanset at han gik sammen med en ven, som tog coke. Følte det ikke engang som noget stort problem selv at lade være med at tage noget. Fortæller ham, hvor stort det egentligt er, at han er kommet så langt at han kan dette. Han er dog mere optaget af at han kom meget sent hjem og synes det var for dårligt af ham at han ikke tog tidligere hjem. Det fører til en samtale om, hvor meget han 'slår sig i hovedet' med diverse mere eller mindre indbildte mangler og egenskaber i stedet for at se på de ting han er god til eller de sejre, han vinder. - 24

25 Han responderer tydeligt på billedet om at 'slå sig i hovedet' med ting, han ikke er god til som et mønster, der bruges som 'undskyldning' for at bremse sig selv i forhold til ting han er usikker overfor - f.eks. kontakt til piger. Vi kører en del historier igennem om dette fænomen og 'opgaven' til næste gang bliver at lægge mærke til, når han fokuserer på egen utilstrækkelighed o.l. frem for egne evner og gode ting. Og så naturligvis prøve at vende det om. Ny tid aftales efter min ferie tirsdag til d. xx / xx kl. 17. Endvidere får han nummeret til [anden behandler i U-turn], hvis han skulle blive ked af det og have brug for at tale med nogen inden næste samtale. 6. samtale Aksel har haft det generelt godt i den relativt lange tid, der er gået siden sidste samtale (pga min ferie). Han er kommet i en ny klasse på [erhvervsskolen] og har fået praktikplads på [arbejdssted], som han skal starte på i [måned]. Han har endvidere planer om at dele en lejlighed med en ven - de skal se på den i morgen. Har flere gange været i byen og har ikke haft problemer med at undgå stofferne. Hans store problem er imidlertid pigerne og hans manglende evne til at kontakte dem. Snakker en del om dette og den evt. sammenhæng med det at tage stoffer. Vil kontakte veninde [navn] m.h.p. at hun kan besøge ham i København. Snakker endvidere om at han må 'springe ud i det' i stedet for automatisk at trække sig i situationer som han oplever som ubehagelige fordi han frygter at andre vil synes at han opfører sig dumt eller hvor han frygter afvisning fra den pige, han nærmer sig. Aftaler tid til ny samtale næste uge tirsdag d. xx / xx kl. 13. Denne case indeholder elementer, der er typiske for helt anden gruppe af sagerne i stikprøven. Her er der ikke tale om involvering i kriminalitet og der er heller ikke tale om en ung, hvis familiebaggrund og opvækst har været specielt belastet. Der er heller ikke tale om en ung, der har et netværk af jævnaldrende, hvor alle bruger stoffer. Det, der er fremherskende her er den manglende selvværd, den manglende tro på sig selv i sociale sammenhænge. I dette tilfælde især i forbindelse med at få en kæreste. Det er et tema, som indgår i rigtig mange af de beskrevne sager. Et andet træk, som genfindes i flere af sagerne er selvmordstankerne. I nogle få sager er der tale om, at den unge har egentlige selvmordsforsøg med sig i bagagen, men i flere er det blevet ved tankerne herom. Der er i stikrpøven referencer til selvmordstanker og selvmordsforsøg i 12 tilfælde (knapt 2%). Der er også en del sager, hvor de unge har været eller er i behandling med anti-depressiv medicin. Casen er usædvanlig, fordi samtalerne stort set ikke omhandler problemer med at holde sig fra stoffer. Det, at den unge oplevede en form for psykose i forbindelse med at tage stoffer har været så skræmmende, at han ikke siden har forsøgt sig. Optagetheden af fysisk fremtoning og fysisk tilstand er derimod mere almindeligt forekommende. U-turns tilbud om at kunne deltage i fitness nævnes også en del gange som et tilbud, der virker tiltrækkende. Samtalerne handler en del om at genetablere et mere almindeligt ungdomsliv med fester og byture osv. for at ophæve den selvvalgte isolation. Sådan en undvigereaktion er i øvrigt beskrevet i flere andre sager. Den unge i denne case er stadig i sporadisk kontakt med U-turn, men han har ikke haft tilbagefald. Som flere andre af de 'gamle' unge, kigger han bare forbi ca. hver anden-tredje må- - 25

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2008. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2008

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2008. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2008 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2008 Om at gå fra A til B Da de unge begyndte i U-turn blev hver enkelt interviewet. De blev bl.a. spurgt om de kunne genkende en række

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Præsentation af Helsingung

Præsentation af Helsingung Præsentation af Helsingung Program Præsentation af Helsingung Lidt statistik Helsingunghuset vores ydelser De unge i projektet, historier om fortid, nutid og fremtid Afrunding Mål for indsatsen Helsingung

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

SAUL 2 Interview ved overgang til efterbehandling...3

SAUL 2 Interview ved overgang til efterbehandling...3 INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-2 SAUL 2 Interview ved overgang til efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 2... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 3 Institutionsnummer... 3 Journalnummer... 3

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage

Læs mere

SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3

SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3 INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-4 SAUL 4 Follow-up 6 mdr. efter afsluttet efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 4... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 4 Institutionsnummer... 4 Journalnummer...

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen Kategorier: På indskrivningstidspunktet beskrives de unges funktionsniveauer indenfor 11 kategorier. I skemaet sættes mål

Læs mere