Titusindevis af nye job på vej

Transkript

1 Beskæftigelsen er igennem mere end to år vokset måned efter måned, og siden foråret 2013 er der blevet ca flere lønmodtagere. De kommende år er der udsigt til et bredt funderet opsving på det danske arbejdsmarked med fremgang i alle de tre private hovederhverv; privat service, industrien og bygge og anlæg. Beskæftigelsen ventes således at vokse med godt personer i år og til næste år. Samtidig med at beskæftigelsen vokser, vokser arbejdsstyrken også de kommende år. Det betyder at ledigheden ikke falder helt så kraftigt, som beskæftigelsen vokser, men det betyder også, at der går længere tid før vi løber tør for arbejdskraft. af chefanalytiker Erik Bjørsted 30. oktober 2015 Analysens hovedkonklusioner På trods af, at væksten i dansk økonomi de sidste par år ikke har været prangende, er lønmodtagerbeskæftigelsen siden bunden i foråret 2013 vokset med ca personer. Fremadrettet er der udsigt til flere job. I de tre private hovederhverv, privat service, industrien og byggeriet ventes beskæftigelsen således at vokse med godt personer i år og til næste år. I privat service ventes beskæftigelsen at vokse med hhv og personer i 2015 og I industrien ventes beskæftigelsen at vokse med hhv personer og personer i 2015 og I byggeriet ventes en fremgang på ca personer i år, og en fremgang på i Byggebeskæftigelsen har i lyset af den lave aktivitet overrasket meget. Der kan være tale om hamstring af arbejdskraft til der for alvor kommer gang i investeringerne. Samtidig med at beskæftigelsen vokser, vokser arbejdsstyrken også de kommende år. Det betyder godt nok, at arbejdsløsheden ikke falder helt så kraftigt, som beskæftigelsen vokser, men omvendt betyder det også, at vi ikke så hurtigt løber tør for arbejdskraft. Kontakt Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Fremgangen på det danske arbejdsmarked har bidt sig fast Væksten i dansk økonomi har de sidste par år ikke været prangende. Alligevel er flere kommet i job. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden bunden i foråret 2013 således stort set vokset hver eneste måned. Siden foråret 2013 er antallet af lønmodtagere vokset med personer og lønmodtagerbeskæftigelsene er nu på sit højeste niveau i seks år. Samtidig er fremgangen på arbejdsmarkedet blevet mere bredt funderet. I begyndelsen var det hovedsageligt erhvervsservice, som dækker alt fra rengøringsjob til højtuddannede konsulenter, som trak fremgangen, men de andre brancher er kommet langt bedre med. Det fremgår af tabel 1, som viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i de forskellige brancher. Her fremgår det bl.a., at serviceerhvervet handel og transport har trukket en pæn jobfremgang på ca personer siden foråret Byggeriet har også klaret sig pænt med en fremgang på flere beskæftigede siden foråret 2013 og endelig har industrien brudt den negative trend og oplevet en fremgang på i alt flere beskæftigede siden foråret Den eneste branche på det private arbejdsmarked, som ikke har oplevet fremgang siden beskæftigelsen ramte bunden, er finansiering og forsikring. Tabel 1. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen Seneste måned Siden april 2013 Seneste år Pct. I alt ,5 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,5 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,1 Bygge og anlæg ,9 Handel og transport mv ,6 Information og kommunikation ,9 Finansiering og forsikring ,2 Ejendomshandel og udlejning ,1 Erhvervsservice ,4 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,7 Kultur, fritid og anden service ,8 Uoplyst aktivitet ,5 Anm: Data er sæsonkorrigeret. Seneste observation er august Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Fremadrettet er der flere job i vente. Samlet ventes en jobfremgang på henholdsvis godt og job i 2015 og 2016 i de tre private hovederhverv, privat service, bygge og anlæg samt industrien. Det fremgår af figur 1. Beskæftigelsen i de tre private hovederhverv ventes dog fortsat i 2016 at ligge ca personer under 2008-niveauet før krisen satte ind. 2

3 Figur 1. Udviklingen i beskæftigelsen i de tre private hovederhverv De tre private hovederhverv Beskæftigelsen i privat service når tilbage på før-krise niveau Den private servicesektor, som er den mest jobtunge branche herhjemme, har været relativt hårdt ramt af krisen. Under krisen der fulgte i kølvandet på dot.com boblen i begyndelsen af 00 erne faldt beskæftigelsen i den private servicesektor således ikke, men bremsede blot op. Anderledes har det været under finanskrisen, hvor beskæftigelsen de første to år af krisen faldt med næsten personer (svarende til en tilbagegang på ca. 5 pct.). Siden da er det kun langsomt gået fremad. Beskæftigelsen ventes dog at vokse med personer i 2015 og personer i Beskæftigelsen i den private servicesektor når dermed lidt niveauet i 2008 før krisen satte ind. Det fremgår af figur 2. Figur 2. Beskæftigelsen i den private servicesektor Privat service 3

4 Blandt de afgørende vækstmotorer for den private service sektor er det private forbrug, som har haft meget vanskeligt ved at komme op i gear igen. Det private forbrug ventes dog at komme op i lidt højere omdrejninger de kommende år til gavn for beskæftigelsen i privat service. Endelig leverer den private servicesektor også input til byggeriet og industrien, hvorfor aktiviteten i disse brancher også er afgørende. Flere boliginvesteringer i 2016 bla. som følge af prisstigningerne på boligmarkedet sammen med en gradvist voksende eksport ventes også at gavne beskæftigelsen i den private servicesektor. Usikkerheden er dog stor. Forbrugertilliden er faldet de seneste måneder, og hvis der ikke kommer gang i det private forbrug som ventet, kan jobfremgangen i den private servicesektor godt blive mindre. Dertil kommer de usikkerheder, der knytter sig til aktiviteten i byggeriet og i industrien flere arbejdspladser i industrien over de næste to år Under denne krise er lidt mere end hver femte arbejdsplads gået tabt i industrien. Det er dog ikke kun krisens skyld, at beskæftigelsen i industrien er faldet. De sidste tyve år har der været en underliggende tendens, hvor beskæftigelsen i industrien årligt er faldet med personer. Udviklingen skyldes en kombination af voksende automatisering i produktionen, som kræver mindre arbejdskraft samt outsourcing. Industrien har dog vendt denne udvikling og siden 2013 er beskæftigelsen i industrien faktisk vokset. Fremadrettet er der også udsigt til flere beskæftigede i industrien. Samlet ventes beskæftigelsen i industrien at vokse med hhv og personer i 2015 og Det fremgår af figur 3. Figur 3. AE s jobprognose for industrien Industrien Industrien er godt rustet til fremtiden. Produktiviteten er siden krisen satte ind øget mærkbart og konkurrenceevnen er kraftigt forbedret. Samtidig kan vores eksport nyde godt af den svækkede krone, som 4

5 gør vores varer og tjenester billigere på eksportmarkederne udenfor Euroområdet. Derfor peger meget også på jobfremgang i industrien de kommende år. Bekymringen for industrien her og nu er, at væksten i BRIK-økonomierne, ser ud til at geare ned. Derudover er det afgørende, at ECB s kvantitative lempelser virker efter hensigten og får mere gang i efterspørgselen i Europa, som fortsat må siges at være relativt svag. Beskæftigelsen i byggeriet har overrasket Byggeriet har under denne krise været ekstra hårdt ramt bl.a. pga. den bristede boble på boligmarkedet. Stormene, Bodil og Allan samt fremrykkede offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, renoveringsprojekter i regi af Landsbyggefonden og bolig-jobordningen, har dog været med til at holde hånden under bygge- og anlægsbranchen. Flere af disse forhold med undtagelse af boligjobordningen - bortfalder dog, og det påvirker naturligvis aktiviteten i byggeriet fremadrettet. Nybyggeriet peger aktuelt på stilstand, men stilstanden forventes ikke at vare ved. Boligpriserne ventes at vokse yderligere i AE s prognose, og det vil trække flere boliginvesteringer med sig. På trods af, at aktiviteteten i byggeriet aktuelt er lavt, har beskæftigelsen dog indtil videre overrasket positivt. Det fremgår af figur 4, som viser de samlede byggeinvesteringer sammen med beskæftigelsen i byggeriet. Som det fremgår har der historisk været en raltivt tæt sammenhæng mellem investeringerne og beskæftigelsen, men på trods af, at aktiviteten har været begrænset i bygge og anlæg har der siden 2013 faktisk været en tydelig beskæftigelsesfremgang i bygge og anlæg. Figur 4. Byggeinvesteringerne og beskæftigelsen i bygge og anlæg Mia. kr pers års glid. gns. byggeinv. B&A beskæftigelse, højre akse Anm.: Byggeinvesteringerne er lavet som et to års glidende gennemsnit. Forklaringen på denne overraskende jobfremgang kan være, at byggeriet simpelthen hamstrer arbejdskraft indtil der kommer mere gang i boliginvesteringerne, så man ikke står og mangler arbejdskraft, når aktiviteteten for alvor kommer op i et højere gear. 5

6 Alternativt kan det være, at aktiviteten reelt er højere i byggeriet end tallene umiddelbart antyder. I år ventes beskæftigelsen i byggeriet at vokse med personer. Hvis det er hamstring af arbejdskraft, der ligger bag stigningen i byggebeskæftigelsen, er det sandsynligt at jobfremgangen til næste år bliver lidt mere afdæmpet. Til næste år forventes derfor en noget mere beskeden jobfremgang på. Det fremgår af figur 5. Hvis væksten i boligpriserne ikke gearer ned vil boligpriserne dog vokse mere end ventet i vores prognose, og det vil trække flere boliginvesteringer og endnu arbejdspladser med sig i byggeriet. Figur 5. AE s jobprognose for byggeriet Bygge og anlæg Arbejdsløsheden falder ikke så kraftigt, som beskæftigelsen vokser Samtidig med at beskæftigelsen er vokset, er arbejdsløsheden også faldet og udgør aktuelt ca fuldtidspersoner, svarende til 4,5 pct. af arbejdsstyrken. I historisk perspektiv er der tale om et relativt lavt niveau for bruttoledigheden, og derfor er mange også begyndt at frygte for flaskehalse og mangel på arbejdskraft. Arbejdsstyrken vokser dog i øjeblikket. Det betyder godt nok at arbejdsløsheden ikke falder helt så kraftigt, som beskæftigelsen vokser, men omvendt betyder det også, at opsvinget på arbejdsmarkedet er mere langtidsholdbart, og der derfor går længere tid før vi løber tør for arbejdskraft. De seneste år har vi i Danmark tillige gennemført arbejdsmarkedsreformer, som løfter arbejdsstyrken markant de kommende år. De seneste jobindikatorer viser også, at arbejdsmarkedet ikke accelererer så hurtigt i øjeblikket. Antallet af nye jobannoncer vokser i øjeblikket i et moderat tempo i forhold til antallet af arbejdsløse, hvilket peger på at jobvæksten de kommende måneder godt kan blive lidt langsommere end vi ellers har været vant til. 6

7 Hvis beslæftigelsesfremgangen gearer ned, vil det også tage længere tid før vi løber ind i store problemer med mangel på arbejdskraft. Det ændrer dog ikke ved, at vi de kommende år skal have fokus på, at få opkvalificeret arbejdsstyrkens kompetencer, så vi om nogle år undgår en situation, hvor vi på den ene side har et overskud af ufaglært arbejdskraft og på den anden side mangel på uddannet arbejdskraft. 7