Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL"

Transkript

1 Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Sundhedshuset i Grenaa Sygehusvej 6, Indgang A Dato: Tirsdag den 18. august 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (uden for partierne) Helle Kierkegaard Plougmann (uden for partierne) Norddjurs Kommune

2 Voksen- og plejeudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Status på opstarten af Grenaa Sundhedshus Rammeaftale for udviklingsstrategi og styringsaftale Forslag til kvalitetsstandarder for sygepleje og BPA-ordning Forslag til nye kvalitetsstandarder for boliger, kompenserende specialundervisning samt afløsning og aflastning Behandling af forslag til målgrupper og emner til socialpolitikken Mødekalender for voksen- og plejeudvalgets møder i Evaluering og implementering af projekt for personer med erhvervet hjerneskade Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 på voksen- og plejeudvalgets område Budgetopfølgning ultimo juli 2015 for voksen- og plejeudvalget Redegørelse om magtanvendelse i 2. kvartal Statistik 2. kvartal Kommunalt tilsyn på plejecentre Embedslægetilsyn Orientering Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Ankeafgørelser Ankeafgørelser Orientering om borgerhenvendelser Orientering om personsag Orientering om personsag...37 Bilagsoversigt...38 Norddjurs Kommune

3 Voksen- og plejeudvalget Status på opstarten af Grenaa Sundhedshus A00 12/16794 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune flyttede ind i det renoverede Grenaa Sundhedshus ved årsskiftet. Norddjurs Kommune disponerer over 550 m2 i stueetagen i Grenaa Sundhedshus. Lokalerne anvendes af sundhedsskolen, sundhedsplejen og sygeplejen. Grenaa Sundhedshus blev indviet den 6. februar 2015 og er nu velfungerende og fuld af aktivitet. Styregruppen for Grenaa Sundhedshus varetager den overordnede udvikling af sundhedshuset. Styregruppen består af repræsentanter fra Region Midtjylland, Regionshospitalet Randers og Norddjurs Kommune. Regionshospitalet Randers har ansat en daglig leder/vicevært og etableret et husråd, som har fokus på praktiske foranstaltninger i sundhedshuset. I efteråret 2015 vil der også blive etableret et brugerråd med repræsentanter fra alle lejere. Formålet er at fremme synergier på tværs af funktioner. Norddjurs Kommune og Region Midtjylland har fået godkendt en ansøgning til Sundhedsministeriet om anvendelse af uforbrugte anlægsmidler (3,3 mio. kr.) til renovering af lokaler på 2. sal i sundhedshuset til en alment praktiserende læge og andre praksisydere under sygesikringen. Byggeriet er nu gået i gang og forventes afsluttet efteråret Efter indvielsen har der været stor interesse for Grenaa Sundhedshus. Flere frivillige foreninger har besøgt sundhedshuset, og nogle politiske udvalg har afholdt møder i sundhedshuset. For at udbrede kendskabet til sundhedshuset blandt borgere i Norddjurs Kommune vil sundhedsskolen, sygeplejen og sundhedsplejen samarbejde om markedsføring i centrale medier, hvor der bl.a. vil indgå fortællinger fra borgere, der har deltaget i forløb mv. Oversigter over Norddjurs Kommunes aktiviteter i Grenaa Sundhedshus og en oversigt over øvrige aktiviteter i sundhedshuset er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 1

4 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Sundhedsskolen /15 2 Åben Sygeplejeklinikken /15 3 Åben Sundhedsplejeklinikken /15 4 Åben Øvrige aktiviteter i Grenaa Sundhedshus /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Ved behandlingen af punktet deltog sundhedskoordinator Dorthe Bligaard, som også viste voksen- og plejeudvalget rundt på Grenaa Sundhedshus. 2

5 Voksen- og plejeudvalget Rammeaftale for udviklingsstrategi og styringsaftale A00 15/12124 Åben sag Sagsgang: VPU/BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen indgår hvert år en rammeaftale for det specialiserede sociale område og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen for 2016 består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og styringsaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i Region Midtjylland samt i regionsrådet senest den 15. oktober Udviklingsstrategien tager afsæt i indberetninger fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften i det kommende år. Rammeaftalen er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvorved der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område. Det er aftalt, at kommunerne og regionen i fællesskab vil igangsætte nye indsatser på følgende fokus- og udviklingsområder: Socialpsykiatri Fælles mål, metodeudvikling og metodeanvendelse. Styringsaftalen skal fastlægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og sikre en stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge institutionspladser på tværs af kommunegrænserne. Dette medfører et behov for at koordinere rammerne for køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept. 3

6 Voksen- og plejeudvalget I styringsaftalen for 2016 indgår der bl.a. følgende væsentlige elementer: At udgiftsstyring fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter på de rammeaftalebelagte områder fortsat vil være under pres. At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider samt fokus på effekt af indsatsen og serviceniveauet. At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse. At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. at driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 pct. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år. Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3 pct. i perioden , med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksenområdet og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over- /underskud indregnet). Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til 4

7 Voksen- og plejeudvalget tjenestemandsopsparing ikke ændres. Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering. I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående. De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifinC er ikke omfattet af takstreguleringen. I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien for 2016 har kommunerne udarbejdet en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af rammeaftalen. Som noget nyt er der i et bilag til rammeaftalen udarbejdet en række fælles KKRmålsætninger på følgende fire områder: Voksenhandicapområdet Misbrugsområdet Området for socialt udsatte børn og unge Voksenpsykiatriområdet. I regi af rammeaftalen for 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes særlig fokus på metodeanvendelse. I den forbindelse er det derfor et centralt element, hvordan inddragelsen af evidensbaserede metoder og anvendelsen af velfærdsteknologi kan bidrage til at nå de opstillede KKR-målsætninger på ovenstående fire område. KKR Midtjylland har på møde den 11. juni 2015 behandlet et udkast til udviklingsstrategi for Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet. Følgende materiale er vedlagt som bilag: Følgebrev til udviklingsstrategi 2016 Rammeaftale 2016 udviklingsstrategi og styringsaftale 5

8 Voksen- og plejeudvalget Bilagsmateriale til rammeaftalen. Økonomiske konsekvenser Rammeaftalen medfører, at udgiftsniveauet på de rammeaftalebelagte områder i Norddjurs Kommune skal reduceres, så det bliver muligt at nedsætte taksterne med minimum 3 pct. i løbet af perioden Stillingtagen til, hvordan udgiftsniveauet skal reduceres, finder sted i forbindelse med den politiske behandling af budget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til udviklingsstrategi og styringsaftale for 2016 godkendes. Bilag: 1 Åben Følgebrev Rammeaftale /15 2 Åben Rammeaftale Udviklingsstrategi og Styringsaftale /15 3 Åben Bilag til rammeaftalen /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. På mødet deltog borgmester Jan Petersen ved behandlingen af punktet. 6

9 Voksen- og plejeudvalget Forslag til kvalitetsstandarder for sygepleje og BPA-ordning A00 15/1816 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har i foråret 2015 udarbejdet en model for en ny type kvalitetsstandarder, der kan bidrage til at skabe en mere ensartet struktur i de mange forskellige kvalitetsstandarder på velfærdsområdet og derved skabe en øget overskuelighed. Indholdet i kvalitetsstandarderne er udarbejdet af medarbejdere på tværs af afdelinger og områder i velfærdsforvaltningen med udgangspunkt i serviceniveauet i de eksisterende standarder. Således er snitflader mellem afdelinger, paragraffer og kvalitetsstandarder afklaret og skrevet ind i de nye kvalitetsstandarder. Alle nye kvalitetsstandarder bliver opbygget efter en fælles skabelon og omfatter beskrivelser af, hvad borgeren kan forvente ud fra Norddjurs Kommunes serviceniveau. Al øvrig information, der relaterer sig til de indsatser og tilbud, som kvalitetsstandarden omhandler, vil fremadrettet være at finde i særlige indsatsbeskrivelser eller mere overordnet serviceinformation til borgerne. Indsatsbeskrivelserne er udvalgte indsatser fra kvalitetsstandarderne, der beskrives detaljeret. De beskrevne indsatser indeholder fastlagte kvalitetsmål og samles i et indsatskatalog. Ved behov fremsendes indsatserne til godkendelse sammen med kvalitetsstandarderne. I forlængelse af arbejdet med de nye kvalitetsstandarder vil der desuden blive udarbejdet en mere overordnet serviceinformation til borgerne. Serviceinformationen er en samlet beskrivelse af de enkelte tilbud eller den enkelte institution. Den indeholder faktuelle oplysninger om sted, og om hvilke ydelser borgeren typisk kan forvente at modtage i det aktuelle tilbud eller ud fra deres aktuelle situation. Den indeholder desuden kontaktoplysninger, oplysninger om tidsfrister samt praktiske informationer. Følgende kvalitetsstandarder sendes nu til politisk behandling: 7

10 Voksen- og plejeudvalget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning) Sygepleje. De væsentligste ændringer i forhold til de nuværende kvalitetsstandarder er: Borgerstyret personlig assistance er på nuværende tidspunkt beskrevet i to kvalitetsstandarder for henholdsvis 95 og 96. Disse er nu samlet i én kvalitetsstandard. Som tillæg til kvalitetsstandarden for sygepleje er der udarbejdet indsatsbeskrivelser for følgende udvalgte indsatser: Akutfunktion Ernæring Inkontinens Instrumentelle målinger, undersøgelse og behandling Medicinadministration Medicingivning Mestring af sundhedstilstand (rehabilitering) Palliation Stomipleje Sårbehandling Vejrtræning. Kvalitetsstandarderne og de tilhørende indsatsbeskrivelser er vedlagt som bilag. I løbet af 2015 er det planen at sende samtlige nye kvalitetsstandarder på velfærdsområdet til godkendelse. 8

11 Voksen- og plejeudvalget Desuden udarbejdes der en række sammenhængende kvalitetsstandarder, hvor det i første omgang er planen at tage udgangspunkt i følgende konkrete målgrupper: Erhvervet hjerneskade Kommunikationsområdet Demens Aflastning og støtte/kontaktperson Socialområdets forebyggende foranstaltninger og indsatser til udsatte eller handicappede børn og unge under 18 år Familieundervisning Forebyggende foranstaltninger for udsatte eller handicappede børn og unge under 18 år. Forslag til revideret kvalitetsstandarder og de tilhørende indsatsbeskrivelser har været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til nye kvalitetsstandarder og de tilhørende indsatsbeskrivelser godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 80023/15 2 Åben Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje 89647/15 3 Åben Indsatskatalog for sygepleje 89671/15 4 Åben Høringssvar fra handicaprådet - Sygepleje /15 9

12 Voksen- og plejeudvalget Åben Høringssvar fra ældrerådet - Sygepleje /15 6 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Borgerstyret Personlig Assistance (BPAordning) /15 7 Åben Høringssvar fra handicaprådet Borgerstyret Personlig Assistance (BPAordning) /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. Voksen- og plejeudvalget indstiller, at teksten under afsnittet Kriterier og omfang i kvalitetsstandarden for BPA-ordningen, hvor der står: Et hjælpebehov, der kan dækkes af et bevilliget bistands- eller plejetillæg, vil ikke kunne dækkes via BPA erstattes af: Såfremt borgeren er bevilliget et bistands- eller plejetillæg efter Førtidspensionsloven, vil det blive vurderet, om bistands- eller plejetillægget skal indgå ved udmålingen af BPA. 10

13 Voksen- og plejeudvalget Forslag til nye kvalitetsstandarder for boliger, kompenserende specialundervisning samt afløsning og aflastning A00 15/1816 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har i foråret 2015 udarbejdet en model for en ny type kvalitetsstandarder, der kan bidrage til at skabe en mere ensartet struktur i de mange forskellige kvalitetsstandarder på velfærdsområdet og derved skabe en øget overskuelighed. Indholdet i kvalitetsstandarderne er udarbejdet af medarbejdere på tværs af afdelinger og områder i velfærdsforvaltningen med udgangspunkt i serviceniveauet i de eksisterende standarder. Således er snitflader mellem afdelinger, paragraffer og kvalitetsstandarder afklaret og skrevet ind i de nye kvalitetsstandarder. Alle nye kvalitetsstandarder bliver opbygget efter en fælles skabelon og omfatter beskrivelser af, hvad borgeren kan forvente ud fra Norddjurs Kommunes serviceniveau. Al øvrig information, der relaterer sig til de indsatser og tilbud, som kvalitetsstandarden omhandler, vil fremadrettet være at finde i særlige indsatsbeskrivelser eller mere overordnet serviceinformation til borgerne. Indsatsbeskrivelserne er udvalgte indsatser fra kvalitetsstandarderne, der beskrives detaljeret. De beskrevne indsatser indeholder fastlagte kvalitetsmål og samles i et indsatskatalog. Ved behov fremsendes indsatserne til godkendelse sammen med kvalitetsstandarderne. I forlængelse af arbejdet med de nye kvalitetsstandarder vil der desuden blive udarbejdet en mere overordnet serviceinformation til borgerne. Serviceinformationen er en samlet beskrivelse af de enkelte tilbud eller den enkelte institution. Den indeholder faktuelle oplysninger om sted, og om hvilke ydelser borgeren typisk kan forvente at modtage i det aktuelle tilbud eller ud fra deres aktuelle situation. Den indeholder desuden kontaktoplysninger, oplysninger om tidsfrister samt praktiske informationer. 11

14 Voksen- og plejeudvalget Kvalitetsstandarder for boligtilbud på sundheds- og omsorgsområdet, afløsnings- og aflastningstilbud til pårørende samt kompenserende specialundervisning for borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne sendes nu til politisk behandling. Som tillæg til kvalitetsstandarden for boligtilbud er der udarbejdet indsatsbeskrivelser for følgende boliger: Demensboliger Midlertidige boliger akutboliger Midlertidige boliger træningsboliger Midlertidige botilbud pladser til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, herunder sindslidelse og udviklingshæmmede Plejeboliger Plejeboliger til yngre borgere Prøveboliger Special botilbud Tryghedsboliger Ældreboliger Vedrørende brugerbetaling i forbindelse med ophold i midlertidige boliger på sundheds- og omsorgsområdet er der udarbejdet ny pjece og takstblad. Kvalitetsstandarderne, de tilhørende indsatsbeskrivelser samt pjece og takstblad vedrørende brugerbetaling er vedlagt som bilag. I løbet af 2015 er det planen at sende samtlige nye kvalitetsstandarder på velfærdsområdet til godkendelse. 12

15 Voksen- og plejeudvalget Desuden udarbejdes der en række sammenhængende kvalitetsstandarder, hvor det i første omgang er planen at tage udgangspunkt i følgende konkrete målgrupper: Erhvervet hjerneskade Kommunikationsområdet Demens Indsatser for sårbare børn og unge Forslag til reviderede kvalitetsstandarder og de tilhørende indsatsbeskrivelser skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 15. september Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til nye kvalitetsstandarder for boligtilbud på sundheds- og omsorgsområdet, afløsnings- og aflastningstilbud til pårørende og kompenserende specialundervisning for borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne samt de tilhørende indsatsbeskrivelser sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for afløsning og aflastning /15 2 Åben Forslag til kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning /15 3 Åben Forslag til kvalitetsstandard for boliger /15 4 Åben Indsatskatalog for boliger /15 5 Åben Takster for 2015 for ophold I midlertidige boliger /15 6 Åben Folder vedr. midlertidige boliger /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 13

16 Voksen- og plejeudvalget Behandling af forslag til målgrupper og emner til socialpolitikken P22 14/10108 Åben sag Sagsgang: VPU/BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 9. december 2014 drejebogen for udarbejdelse af en socialpolitik i Norddjurs Kommune. Drejebogen er vedlagt som bilag. I løbet af foråret 2015 har der jf. drejebogen været gennemført indledende interviews med udvalgte ledere, medarbejdere og ressourcepersoner fra lokalsamfundet. Dernæst har der været gennemført en bred opstart, hvor der bl.a. har været afholdt to åbne møder vedr. målgrupper for og emner til socialpolitikken. På møderne har de fremmødte givet deres input til hvilke målgrupper og emner, den kommende socialpolitik bør indeholde. Styregruppen for socialpolitikken har samlet materialet fra den indledende proces og udarbejdet et notat, der beskriver forslag til socialpolitikkens målgrupper og emner. Det foreslås, at der bliver følgende emner for den videre udarbejdelse af socialpolitikken: Misbrug Fattigdom Ensomhed Hjemløshed Vold og overgreb Prostitution Civilsamfundets rolle Samspillet mellem det omkringliggende samfund og de kommunale tilbud. Notatet er vedlagt som bilag. 14

17 Voksen- og plejeudvalget Når emnerne for socialpolitikken er fastlagt, gennemføres en bredere inddragelsesproces som bl.a. indeholder et åbent møde for alle interesserede borgere og en række fokusgruppeinterviews med udvalgte repræsentanter og ressourcepersoner inden for det socialt udsatte område. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til målgrupper og emner for socialpolitikken godkendes. Bilag: 1 Åben Socialpolitik - målgrupper og emner /15 2 Åben Drejebog for socialpolitik i Norddjurs Kommune /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 15

18 Voksen- og plejeudvalget Mødekalender for voksen- og plejeudvalgets møder i A00 15/981 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 16. juni 2015 godkendt den politiske mødekalender for Mødekalenderen indeholder en oversigt over møder i kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget samt de stående udvalg. Mødekalenderen for 2016 er vedlagt som bilag. Det foreslås, at voksen- og plejeudvalgets ordinære møder i 2016 afholdes på følgende datoer: Tirsdag den 5. januar 2016 Tirsdag den 2. februar 2016 Tirsdag den 1. marts 2016 Tirsdag den 5. april 2016 Tirsdag den 3. maj 2016 Tirsdag den 31. maj 2016 Tirsdag den 28. juni 2016 Tirsdag den 16. august 2016 Tirsdag den 27. september 2016 Tirsdag den 1. november 2016 Tirsdag den 29. november Mødetidspunktet er som udgangspunkt kl

19 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at mødeplanen for voksen- og plejeudvalgets ordinære møder godkendes. Bilag: 1 Åben Politisk mødekalender /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 17

20 Voksen- og plejeudvalget Evaluering og implementering af projekt for personer med erhvervet hjerneskade P20 13/10536 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I perioden 1. august 2012 til 30. juni 2015 har Norddjurs Kommune gennemført et projekt for borgere med erhvervet hjerneskade. Projektet har været finansieret gennem midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og har bestået af to delprojekter: Et internt kommunalt projekt og et fælleskommunalt projekt med de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Formålet med det interne kommunale projekt var, at sikre borgeren med erhvervet hjerneskade et velkoordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb, som giver borgeren det bedst mulige resultat og et vellykket forløb. Formålet med det fælleskommunale projekt var at kompetenceudvikle nøglepersoner og medarbejdere som til daglig arbejder med mennesker med erhvervet hjerneskade, samt at udvikle informationsmateriale til borgere og pårørende. Begge projekter er afsluttet og evalueret med mange positive resultater, hvoraf følgende kan nævnes. Der er etableret en hjerneskadekoordineringsfunktion, der sikrer et koordineret og sammenhængende forløb for voksne med erhvervet hjerneskade. Funktionen medvirker til at skabe overblik over hvilke borgere, der har behov for en indsats, at være borgerens indgang til kommunen og at sikre koordinering og tværfagligt samarbejde med øvrige samarbejdspartnere. Funktionen varetages af udskrivningskoordinator i samarbejde med neurofaglig koordinator i træningsafdelingen. Borgernes behov for at mødes med ligestillede samt at få hjælp til mindre problemstillinger i hverdagen er løst via etablering af en hjerneskadecafé, der drives af medarbejdere fra neuropædagogisk team og træningsafdelingen. Caféen har kørt som en forsøgsordning i projektperioden og har været en stor succes. 18

21 Voksen- og plejeudvalget Området har fået et kompetenceløft gennem uddannelsesforløbene i det tværkommunale projekt samt afholdelse af temadage. Desuden er der udviklet informationsmateriale til borgeren, og der er oprettet en side på norddjurs.dk, der medvirker til at give et overblik over kommunens tilbud og muligheder. På baggrund af evalueringerne anbefales: At organiseringen af hjerneskadekoordinering, hvor udskrivningskoordinator samarbejder med en neurofaglig koordinator i træningsafdelingen, fortsættes. At organiseringen af tværfagligt hjerneskadeteam med medarbejdere fra træningsafdelingen, myndighedsafdelingen og jobcentret fastholdes. At der oprettes en tværfaglig ERFA-gruppe/netværksgruppe med medarbejdere fra alle områder: træningsafdelingen, hjælpemiddelafdelingen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen logopæd, jobcentret, myndighedsafdelingen og socialområdet. At tilbuddet om en hjerneskadecafe i Auning og Grenå fastholdes. At pårørendesamarbejdet med lokalforeningen Hjernesagen fastholdes og udvikles i samarbejde med frivilligkonsulent i Norddjurs Kommune At der samarbejdes med neuropsykolog med henblik på at højne kvaliteten i den faglige indsats og sikre den enkelte borger den rette individuelle hjælp og støtte. At logopædfunktionen opprioriteres, så der bliver mulighed udvikling og kvalificering af det tværfaglige samarbejde med de øvrige afdelinger i kommunen. At der udvikles et tilbud for kompenserende specialundervisning i Auning. Projektet er evalueret i en slutrapport til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i marts Evalueringen er vedlagt som bilag. 19

22 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommune blev af ministeriet bevilget 0,9 mio. kr. til gennemførelsen af det interne kommunale hjerneskadeprojekt og 0,1 mio. kr. til gennemførelsen det fælleskommunale projekt. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anbefalinger /15 2 Åben Slutevaluering - internt projekt /15 3 Åben Slutevaluering - de eksterne projekter /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 20

23 Voksen- og plejeudvalget Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 på voksen- og plejeudvalgets område Ø00 15/9520 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Ifølge den kommunale styrelseslov 45a og 57 skal kommunerne udarbejde et halvårsregnskab pr. 30. juni. Halvårsregnskabet skal godkendes på kommunalbestyrelsens første møde i september og inden 1. behandling af budgettet for det kommende år. Drift På voksen- og plejeudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo juni 2015, at der samlet set forventes et mindreforbrug på driftsbudgettet på 10,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at der i budgetopfølgningen indgår overførte driftsmidler på 13,6 mio. kr. Af de overførte midler forventes 7,9 mio. kr. anvendt i Når der set bort fra overførslerne, forventes der et mindreforbrug på driftsbudgettet på ca. 4,4 mio. kr. Mindreforbruget på driftsbudgettet skyldes: at der i forbindelse med STU-forløb er en forventet mindreudgift på ca. 0,6 mio. kr. at der i forbindelse med betalinger til/fra kommuner på handicap- og psykiatriområdet er et forventet mindreforbrug på ca. 1,6 mio. kr. at der i forbindelse med særligt dyre enkeltager forventes en ekstra refusionsindtægt i 2015 på ca. 1,0 mio. kr. at der i forbindelse med den aktivitetsbestemte medfinansiering forventes et mindreforbrug på ca. 1,2 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 10,2 mio. kr. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. 21

24 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Korrigeret Forventet Afvigelse (Mio. kr.) budget regnskab * Drift ekskl. overførte midler 654,6 650,2-4,4 Overførte driftsmidler 13,6 7,9-5,7 Drift i alt 668,2 658,1-10,1 Anlæg 10,2 10,0-0,2 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at halvårsregnskabet på voksen- og plejeudvalgets område godkendes. Bilag: 1 Åben Voksen- og plejeudvalgets halvårs sektorbeskrivelse /15 2 Åben Anlægsoversigt - juni /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 22

25 Voksen- og plejeudvalget Budgetopfølgning ultimo juli 2015 for voksen- og plejeudvalget S00 15/7 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Drift På voksen- og plejeudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo juli 2015, at der samlet set forventes et mindreforbrug på driftsbudgettet på 10,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at der i budgetopfølgningen indgår overførte driftsmidler på 13,6 mio. kr. Af de overførte midler forventes 7,9 mio. kr. anvendt i Når der set bort fra overførslerne, forventes der et mindreforbrug på driftsbudgettet på ca. 4,4 mio. kr. Mindreforbruget på driftsbudgettet skyldes: at der i forbindelse med STU-forløb er en forventet mindreudgift på ca. 0,6 mio. kr. at der i forbindelse med betalinger til/fra kommuner på handicap- og psykiatriområdet er et forventet mindreforbrug på ca. 1,6 mio. kr. at der i forbindelse med særligt dyre enkeltager forventes en ekstra refusionsindtægt i 2015 på ca. 1,0 mio. kr. at der i forbindelse med den aktivitetsbestemte medfinansiering forventes et mindreforbrug på ca. 1,2 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på ca.0,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 10,2 mio. kr. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. 23

26 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Budget 2015 Korrigeret Forventet Afvigelse* Forventet (Mio. kr.) budget regnskab tillægsbevillingsbehov Drift i alt 668,2 658,1-10,1 0 Anlæg 10,2 10,0-0,2 0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, 1. at voksen- og plejeudvalget godkender budgetopfølgningen. 2. at der gives en tillægsbevilling til omplacering på 0,256 mio. kr. i 2015 fra økonomiudvalget til voksen- og plejeudvalget vedrørende selvforsikringsskader. 3. at der på voksen- og plejeudvalget gives en tillægsbevilling på 9,6 mio. kr. på indtægtssiden og en tilsvarende tillægsbevilling på 9,6 mio. kr. på udgiftssiden i 2015 grundet optagelse af eksternt finansieret projekt- og puljemidler. Den samlede bevilling er udgiftsneutral. Bilag: 1 Åben Bilag til voksen- og plejeudvalgets budgetopfølgning ultimo juli /15 2 Åben Anlægsoversigt - juli /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 24

27 Voksen- og plejeudvalget Redegørelse om magtanvendelse i 2. kvartal G01 15/9020 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I henhold til gældende retningslinjer skal voksen- og plejeudvalget kvartalsvis orienteres om magtanvendelsen på sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet. Som udgangspunkt er al magtanvendelse i forhold til den enkelte borger forbudt. Der kan imidlertid opstå lejlighedsvise situationer, hvor en særlig foranstaltning er nødvendig for at undgå omsorgssvigt. Såfremt en borger giver sit samtykke til en given foranstaltning, er der ikke tale om magtanvendelse. Men i de situationer, hvor borgeren modsætter sig eller er passiv, gælder reglerne om magtanvendelse. Når der er udøvet magtanvendelse, har de enkelte institutioner pligt til at indberette hændelsen til myndighedsafdelingen eller visitationsenheden på ældreområdet. Magtanvendelse indgår efterfølgende som en del af dialogen i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner og tilsyn. Oversigter over indberettede magtanvendelser i 2. kvartal 2015 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om magtanvendelse i 2. kvartal 2015 på sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Oversigt over magtanvendelse 2. kvartal 2015 sundheds- og /15 25

28 Voksen- og plejeudvalget omsorgsområdet 2 Åben Oversigt over magtanvendelse 2. kvartal 2015 handicap- og psykiatriområdet /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 26

29 Voksen- og plejeudvalget Statistik 2. kvartal G01 15/9022 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Myndighedsafdelingen og visitationsenheden på sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet kvartalsvise statistikker over: Antallet af brugere på handicap- og psykiatriområdet Antallet af visiterede brugere og timer i hjemmeplejen. Statistikkerne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at statistikkerne for 2. kvartal tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Statistik for handicap- og psykiatriområdet - 2. kvartal /15 2 Åben Statistik for sundheds- og omsorgsområdet - 2. kvartal /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 27

30 Voksen- og plejeudvalget Kommunalt tilsyn på plejecentre K09 15/383 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Sundheds-og omsorgsområdets visitationsenhed har aflagt et uanmeldt og anmeldt tilsyn på følgende plejecentre: Violskrænten, henholdsvis den 8. maj og 10. juni 2015 Farsøhthus, henholdsvis den 18. maj og den 16. juni 2015 Fuglsanggården, henholdsvis den 20. maj og 17. juni 2015 Tilsynsrapporterne, inklusiv høringssvar fra bruger- og pårørenderådene er vedlagt som bilag Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporterne sendes til høring i ældrerådet og at tilsynsrapporten for Violskrænten også sendes til høring i handicaprådet. Bilag: 1 Åben Plejecenter Fuglsanggården /15 2 Åben Plejecenter Farsøhthus /15 3 Åben Plejecenter Violskrænten /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 28

31 Voksen- og plejeudvalget Embedslægetilsyn K09 15/381 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Sundhedsstyrelsen har via Embedslægeinstitutionen gennemført tilsynsbesøg på Plejecenter Møllehjemmet, Glesborg Plejecenter og Plejecenter Farsøhthus. Tilsynsbesøgende blev gennemført: 16. marts 2015 på Plejecenter Møllehjemmet 17. marts 2015 på Glesborg Plejecenter 9. april 2015 på Plejecenter Farsøhthus. På Plejecenter Møllehjemmet og Plejecenter Farsøhthus fandt tilsynet mindre fejl og mangler, der samlet set kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden. På Glesborg Plejecenter fandt tilsynet fejl og mangler, der indebærer risiko for patientsikkerheden. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelse og personale på alle tre plejecentre har arbejdet på at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste tilsyn. Næste tilsyn vil blive foretaget i 2016 på Glesborg Plejecenter og i 2017 på Møllehjemmet og Farsøhthus. Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag. Tilsynsrapporterne har været sendt til høring i ældrerådet, handicaprådet og plejecentrenes bruger- og pårørenderåd. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 29

32 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporterne for Plejecenter Møllehjemmet, Glesborg Plejecenter og Plejecenter Farsøhthus godkendes. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport - Glesborg plejecenter 80224/15 2 Åben Tilsynsrapport - Plejecenter Møllehjemmet 80223/15 3 Åben Tilsynsrapport - Farsøhthus Plejecenter 80222/15 4 Åben Høringssvar fra ældrerådet vedr. embedslægetilsyn /15 5 Åben Høringssvar fra handicaprådet vedr. embedslægetilsyn /15 6 Åben Høringssvar fra bruger- og pårørenderådet på Farsøhthus vedr /15 embedslægetilsyn Åben Høringssvar fra bruger- og pårørenderådet på Glesborg Plejecenter /15 vedr. embedslægetilsyn 2015 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 30

33 Voksen- og plejeudvalget Orientering G01 15/1143 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Region Midtjyllands besparelser på sygehusområdet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 31

34 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan A00 15/981 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget i Den reviderede arbejdsplan er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalgets reviderede arbejdsplan for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. På grund af en ændret tidsplan for budget 2016 flyttes voksen- og plejeudvalgets dialogmøder med ældrerådet og handicaprådet fra tirsdag den 8. september til torsdag den 10. september kl

35 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser A00 14/1720 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser i 2015 fra Ankestyrelsen. Siden voksen- og plejeudvalgets møde den 23. juni 2015 er der modtaget tre nye ankeafgørelser, hvor myndighedsafdelingen har truffet afgørelse. Én af sagerne er blevet hjemvist, mens to af afgørelserne er blevet stadfæstet. Der er modtaget tre nye sager, hvor hjælpemiddelafdelingen har truffet afgørelse. Én af sagerne er blevet hjemvist, mens to af sagerne blev stadfæstet. En oversigt over ankeafgørelsernes indhold fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 33

36 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser A00 14/1720 Lukket sag Sagsgang: VPU Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 34

37 Voksen- og plejeudvalget Orientering om borgerhenvendelser A00 14/15515 Lukket sag Sagsgang: VPU Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 35

38 Voksen- og plejeudvalget Orientering om personsag A00 14/15515 Lukket sag Sagsgang: VPU Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget tager orienteringen til efterretning. På baggrund af konklusionerne på Sundhedsstyrelsens og Socialtilsyn Midts undersøgelser finder voksen- og plejeudvalget, at der ikke er grundlag for at foretage yderligere undersøgelser. Udvalget afventer den endelige konklusion på politiets efterforskning. Udvalget vil derfor drøfte sagen igen på det kommende udvalgsmøde den 29. september Skrivelserne fra Sundhedsstyrelsen og Socialtilsyn Midt vedlægges som åbne bilag. Bilagene fremgår af punkt 20. På mødet deltog borgmester Jan Petersen ved behandlingen af punktet. 36

39 Voksen- og plejeudvalget Orientering om personsag A00 14/15515 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Ved behandlingen af dagsordenens punkt 19, der er et lukket punkt, besluttede voksen- og plejeudvalget bl.a., at skrivelserne fra Sundhedsstyrelsen og Socialtilsyn Midt skal vedlægges referatet som åbne bilag. Da bilagene ikke er tilgængelige på det lukkede punkt, er bilagene vedhæftet her som bilag. Bilag: 1 Åben Skrivelse fra Socialtilsyn Midt /15 2 Åben Skrivelse fra Sundhedsstyrelsen /15 37

40 Voksen- og plejeudvalget Bilagsoversigt 1. Status på opstarten af Grenaa Sundhedshus 1. Sundhedsskolen (115019/15) 2. Sygeplejeklinikken (115017/15) 3. Sundhedsplejeklinikken (115021/15) 4. Øvrige aktiviteter i Grenaa Sundhedshus (115015/15) 2. Rammeaftale for udviklingsstrategi og styringsaftale 1. Følgebrev Rammeaftale 2016 (105093/15) 2. Rammeaftale Udviklingsstrategi og Styringsaftale (105095/15) 3. Bilag til rammeaftalen 2016 (114286/15) 3. Forslag til kvalitetsstandarder for sygepleje og BPA-ordning 1. Forslag til kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (80023/15) 2. Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje (89647/15) 3. Indsatskatalog for sygepleje (89671/15) 4. Høringssvar fra handicaprådet - Sygepleje (112523/15) 5. Høringssvar fra ældrerådet - Sygepleje (114819/15) 6. Høringssvar fra ældrerådet - Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning) (112997/15) 7. Høringssvar fra handicaprådet Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning) (116466/15) 4. Forslag til nye kvalitetsstandarder for boliger, kompenserende specialundervisning samt afløsning og aflastning 1. Forslag til kvalitetsstandard for afløsning og aflastning (115073/15) 2. Forslag til kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning (115070/15) 3. Forslag til kvalitetsstandard for boliger (117581/15) 4. Indsatskatalog for boliger (115069/15) 5. Takster for 2015 for ophold I midlertidige boliger (115068/15) 6. Folder vedr. midlertidige boliger (115075/15) 5. Behandling af forslag til målgrupper og emner til socialpolitikken 1. Socialpolitik - målgrupper og emner (112764/15) 2. Drejebog for socialpolitik i Norddjurs Kommune (150572/14) 6. Mødekalender for voksen- og plejeudvalgets møder i Politisk mødekalender 2016 (112034/15) 7. Evaluering og implementering af projekt for personer med erhvervet hjerneskade 1. Anbefalinger (111964/15) 2. Slutevaluering - internt projekt (112720/15) 3. Slutevaluering - de eksterne projekter (112722/15) 8. Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 på voksen- og plejeudvalgets område 1. Voksen- og plejeudvalgets halvårs sektorbeskrivelse 2015 (114557/15) 2. Anlægsoversigt - juni 2015 (111844/15) 38

41 Voksen- og plejeudvalget Budgetopfølgning ultimo juli 2015 for voksen- og plejeudvalget 1. Bilag til voksen- og plejeudvalgets budgetopfølgning ultimo juli 2015 (110115/15) 2. Anlægsoversigt - juli 2015 (112230/15) 10. Redegørelse om magtanvendelse i 2. kvartal Oversigt over magtanvendelse 2. kvartal 2015 sundheds- og omsorgsområdet (112479/15) 2. Oversigt over magtanvendelse 2. kvartal 2015 handicap- og psykiatriområdet (113623/15) 11. Statistik 2. kvartal Statistik for handicap- og psykiatriområdet - 2. kvartal 2015 (113078/15) 2. Statistik for sundheds- og omsorgsområdet - 2. kvartal 2015 (117565/15) 12. Kommunalt tilsyn på plejecentre 1. Plejecenter Fuglsanggården (100995/15) 2. Plejecenter Farsøhthus (100994/15) 3. Plejecenter Violskrænten (100992/15) 13. Embedslægetilsyn Tilsynsrapport - Glesborg plejecenter (80224/15) 2. Tilsynsrapport - Plejecenter Møllehjemmet (80223/15) 3. Tilsynsrapport - Farsøhthus Plejecenter (80222/15) 4. Høringssvar fra ældrerådet vedr. embedslægetilsyn 2015 (88133/15) 5. Høringssvar fra handicaprådet vedr. embedslægetilsyn 2015 (87977/15) 6. Høringssvar fra bruger- og pårørenderådet på Farsøhthus vedr. embedslægetilsyn 2015 (112879/15) 7. Høringssvar fra bruger- og pårørenderådet på Glesborg Plejecenter vedr. embedslægetilsyn 2015 (113087/15) 15. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget 2015 (115126/15) 20. Orientering om personsag 1. Skrivelse fra Socialtilsyn Midt (114957/15) 2. Skrivelse fra Sundhedsstyrelsen (117280/15) 39

42 Voksen- og plejeudvalget Underskriftsside Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (uden for partierne) 40

43 Bilag: 1.3. Sundhedsplejeklinikken Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

44 Bilag 3: Aktiviteter i sundhedsplejeklinikker Sundhedsplejen er et alment tilbud til forældre og børn i alderen 0-16 år, samt gravide. Sundhedsplejens opgaver varetages af 13 sundhedsplejersker. Sundhedsplejen har i alt seks kliniklokaler, hvoraf to findes i Sundhedshuset, to i Familiehusets afdeling Trekanten 34 i Grenaa og to i Familiehusets afdeling i Allingåbro. Sundhedsplejeklinikkerne bruges fortrinsvis af spæd- og småbørnssundhedsplejerskerne, der er distriktsinddelte. Klinikkerne er placeret geografisk, så behovet for klinikdrift kan dækkes både i den østlige og vestlige del af kommunen. Hver spæd- og småbørnssundhedsplejerske har faste ugentlige klinikdage, hvor de leverer sundhedsplejefaglige ydelser til spæd- og småbørn samt familier fra eget distrikt. Sundhedsplejens basistilbud til forældre med børn i alderen 0-1 år består af: barselsbesøg på fjerde og femte dagen (hjemmebesøg) etableringsbesøg (hjemmebesøg) tre ugers besøg otte ugers besøg seks måneders besøg otte måneders besøg (hjemmebesøg) Derudover kan der på baggrund af et fagligt skøn suppleres med behovsbesøg. Behovsbesøg kan omhandle råd og vejledning vedr. amning, vægt, uroligt barn, søvn, kost/måltider, hovedfacon, hudproblemer mv. Sundhedsplejen leverer et stort antal behovsbesøg, både i hjemmet og i klinikkerne. Der har været leveret behovsbesøg i hjemmet til 262 børn, svarende til 617 behovsbesøg. I denne forbindelse kan det nævnes, at fødselstallet og antal tilflyttere med børn under et år gennem de seneste år har været ret stabilt i Norddjurs Kommune trods faldende fødselstal på landsplan. Klinikbesøg Som udgangspunkt afvikles der klinikbesøg, når barnet er tre uger, otte uger og seks måneder gammelt. Derudover bruges klinikbesøg også i stor udstrækning, når der er særlige behov, og når

45 sundhedsplejersken vurderer, at det er fagligt forsvarligt at levere ydelsen i klinik frem for i eget hjem. Klinikbesøg Antal børn og antal noter fordelt på noteemner 2014 Noteemne Antal børn Antal noter Antal børn % Antal noter % Total ,0% 100,0% Klinikbesøg 3 uger ,5% 14,2% Klinikbesøg 8 uger ,3% 33,1% Klinikbesøg 6 mdr ,2% 17,5% Klinikbesøg behov ,7% 35,1% Forældre til 282 børn har modtaget i alt 513 klinikbesøg i Klinikbesøg Antal børn og antal noter fordelt på noteemner medio juni 2015 Noteemne Antal børn Antal noter Antal børn % Antal noter % Total ,0% 100,0% Klinikbesøg 3 uger ,1% 22,3% Klinikbesøg 8 uger ,9% 32,7% Klinikbesøg 6 mdr ,7% 16,2% Klinikbesøg behov ,9% 28,8% Forældre til 182 børn har modtaget i alt 278 klinikbesøg indtil medio juni Først fra andet halvår 2015 vil det blive muligt at lave udtræk, der viser nøjagtig, hvor mange klinikbesøg, der er leveret i de forskellige sundhedsplejeklinikker.

46 I skolesommerferieugerne intensiveres klinikdriften pga. ferieafvikling.

47 Åben konsultation Sundhedsplejeklinikkerne i Sundhedshuset og i Familiehusets afdeling i Allingåbro benyttes også til åben konsultation på mandage fra kl Forældre kan frit og uden forudgående tidsbestilling få en konsultation hos den sundhedsplejerske, der betjener den åbne konsultation en opgave, der går på skift blandt sundhedsplejerskerne. Opgørelse over antal henvendelser i åben konsultation 1. august juli 2014 Allingåbro Grenaa Årsag Antal børn Årsag Antal børn Amning 23 Amning 29 Vægt 120 Vægt 102 Uroligt barn 5 Uroligt barn 5 Søvn 9 Søvn 9 Kost/måltider 45 Kost/måltider 30 Hovedfacon 8 Hovedfacon 6 Motorik 7 Motorik 0 Hudproblemer 4 Hudproblemer 4 Andet 21 Andet 7 Børneinkontinensklinik Endelig benyttes kliniklokalerne i Sundhedshuset til Børneinkontinensklinikken, der er målrettet børn, der har ufrivillig vandladning om dagen og om natten. Børneinkontinensklinikken varetages af to sundhedsplejersker. Forældre kan henvende sig efter forudgående aftale. Praktiserende læge og sundhedsplejersker kan henvise til tilbuddet, og skoler samt dagtilbud kan rette henvendelse mhp. konsulentbistand. Børneinkontinensklinikken er overgået til fast drift i sundhedsplejen den 1. oktober 2014 efter en 1-årig projektperiode i samarbejde med børneafdelingen på Regionshospitalet Randers, praktiserende læger, Syddjurs, Favrskov og Randers Kommune. Der ses en støt stigning i antallet af henvendelser, både fra forældre og fagprofessionelle. Der vil forelægge en opgørelse over antallet af henvendelser/behandlinger når Børneinkontinensklinikken har været i drift i et år - pr. 1. oktober 2015.

48 Bilag: 1.1. Sundhedsskolen Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

49 Bilag 1. Aktiviteter på Sundhedsskolen Sundhedsskolen tilbyder borgere med behov for hjælp sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Størstedelen af tilbuddene er til voksne over 18 år og relateret til forløbsprogrammer om kroniske sygdomme. Derudover deltager Sundhedsskolen i flere projekter. I det følgende beskrives aktiviteter på Sundhedsskolen fra den 1. januar til den 30. juni Henvisninger på borgere med kroniske sygdomme (Kroniske sygdomme = hjertesygdom, lungesygdom, sukkersyge, kræft, muskel-, led- og skeletlidelser, overvægt). Der kræves ikke henvisning til forløb vedr. angst og depression, smerter og rygestop. Henvist fra egen læge 126 Henvist fra hospital 19 I alt 145 Diagnoser på henvisninger Kræft 14 Hjertesygdom 13 Lungesygdom 15 Sukkersyge 15 Muskel-, led- og skeletlidelser 4 Overvægt 84 * Det bemærkes, at mange borgere henvises med flere diagnoser. I opgørelsen er det den først angivne diagnose, der er taget udgangspunkt i.

50 Forløb og deltagere Forløbets navn Antal forløb Antal deltagere på forløb Basisforløb kronisk sygdom 5 48 (To gange om ugen i otte uger) Selvtræning med instruktion Individuelt 31 (En gang om ugen i otte uger) Overvægt Individuelt 69 (individuel vejledning) Lær at tackle kroniske smerter 1 12 (En gang om ugen i seks uger) Lær at tackle angst og 2 26 depression (En gang om ugen i syv uger) Rygestop Hold: 4 35 (hold eller individuelt) Individuelt: 12 I alt 221 Udover ovennævnte har der været afholdt to forløb for borgere med knogleskørhed. Det er et samarbejde mellem Sundhedsskolen, træning øst og vest. Køn (deltagere) Kvinder 144 Mænd 77 I alt 221 Alder (deltagere) år år år år 31

51 50-59 år år år år 2 Åbne tilbud Sundhedsskolen har forsøgsvis tilbudt borgere sundhedstjek, som et led i tidlig opsporing. Der er afholdt et åbent tilbudt fra kl I alt 40 borgere henvendte sig. Derudover har Sundhedsskolen udført sundhedstjek på Gl. Estrup. Projekter Rygestop. Projektet går planmæssigt. Aktiviteterne afsluttes medio Indsatsen evalueres særskilt i projektet, som afsluttes ultimo 2015 Overvægt børn og unge. Projektet foregår i samarbejde med sundhedsplejen og Randers klyngen. Norddjurs har fået tildelt 15 pladser. Der er pt. 13 børn i projektet, to nye børn starter op efter sommerferien, og fem børn er afsluttet Fritidspas. Projektet går planmæssigt. I alt 78 borgere har fået tildelt et fritidspas i projektperioden. Indsatsen evalueres særskilt ultimo 2015 Mental sundhed for unge. Projektet foregår i samarbejde med socialområdet, Viden Djurs, Grenaa Produktionsskole, Produktionshøjskolen Djursland, UU Djursland og Syddjurs Kommune. Der er afholdt kick-off events og netværksdag. Der er lavet en kortlægning af tilbud til unge, og kernemedarbejdere på de deltagende skoler er opkvalificeret til at arbejde med unges trivsel. Lige nu udarbejdes beredskabsplaner, en hjemmeside til unge og peer-topeer aktiviteter Sundhedsskolen har rekrutteret to frivillige unge, som er uddannet til instruktører i Lær at tackle angst og depression. Tilbuddet starter op efter sommerferien.

52 Rehabiliteringsteam Siden 1. januar 2015 har Sundhedsskolen været repræsenteret i det lovpligtige rehabiliteringsteam inden for arbejdsmarkedsområdet. Aktiviteter ved frivillige Sundhedsskolen samarbejder med en række frivillige: Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse inddrages i forløb for borgere med kroniske sygdomme Instruktører på Lær at tackle forløb er uddannede frivillige En rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse tilbyder rådgivning en gang pr. måned Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse arrangerer temaaften café om problematikker relateret til kræft ca. en gang pr. måned Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse arrangerer ugentlig madpakkecafé for borgere med kronisk sygdom med henblik på netværksdannelse mv.

53 Bilag: 1.2. Sygeplejeklinikken Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

54 Bilag 2: Aktiviteter i sygeplejeklinikken Sygeplejeklinikken i Grenaa Sundhedshus bemandes af sygeplejersker fra hjemmepleje øst. Klinikken er bemandet med en fast kliniksygeplejerske og er åben alle dage, også weekender og helligdage. Klinikken består af et klinikrum og et tilstødende badeværelse, som også benyttes til behandling af borgere. I sygeplejeklinikken varetages primært opgaver relateret til sår- og kompressionsbehandling, men injektioner, kateterpleje og medicinudlevering varetages også. Borgerne henvises fra egen læge, sygehus eller hjemmesygeplejen, hvis de allerede modtager sårbehandling i eget hjem. I perioden har der i gennemsnit været behandlet borgere dagligt på hverdage. I øjeblikket er der en tilgang i opgaver, som nogle dage kræver 1½ sygeplejerske. Sygeplejeopgaverne varierer i tid. Der er mindre opgaver af minutters varighed og komplicerede sårbehandlinger, som varer op til to timer. Der er implementeret telemedicinsk sårbehandling i sygeplejeklinikken. Programmet muliggør fælles fotodokumentation og notater samt hurtig kontakt til sårvurdering af behandlende ambulatorie ved forværring i sårstatus. Derved øges det tværsektorielle samarbejde, og antallet af kontroller ved sårambulatorierne mindskes.

55 Bilag: 1.4. Øvrige aktiviteter i Grenaa Sundhedshus Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

56 Øvrige aktiviteter i Grenaa Sundhedshus Følgende aktører har en klinik i Grenaa Sundhedshus: Praktiserende læge (John Samuelsen) Øre-næse-halslæge (Peter Florentin) Psykolog (Dorte Møller) Grenaa Fysioterapi og træningsklinik Derudover har Region Midtjylland følgende aktiviteter i Grenaa Sundhedshus: Akutklinik (alle dage kl. 8-22). Mulighed for blodtransfusion (tirsdag og torsdag). Skadesambulatorie (mandag og torsdag kl ) Blodprøvetagning (alle hverdage kl ) Donortapning (mandag, tirsdag og onsdag kl Torsdag kl (lige uger) kl (ulige uger) Ergo- og fysioterapi (mandag, onsdag og fredag) Gynækologisk ambulatorie (tirsdag kl ) Jordmoderklinik (tirsdag, onsdag og torsdag kl. 8-16) Klinisk diætist (2 dage om ugen) Medicinsk ambulatorie (endokrinologi onsdag kl. 8-14), (gigt 1 gang pr. måned fredag kl. 8-14) (mave-tarm 1 gang pr. måned fredag kl. 8-14). Der skulle også være hjerte- og lungeambulatorie 1 gang om måneden, men Regionshospitalet Randers har ikke lægekapacitet hertil Praksisdiætist (torsdag) Røntgen (hverdage kl. 8-15).

57 Bilag: 2.2. Rammeaftale Udviklingsstrategi og Styringsaftale Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

58 Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi og Styringsaftale De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

59 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 4 Sammenfatning... 6 Udviklingsstrategi... 9 Kapitel 1. Indledning Kapitel 2. Hvad er omfattet af rammeaftalen Samarbejdet om Udviklingsstrategien i Rammeaftale Fælles mål og visioner Bruger- og pårørendeinddragelse Samarbejde med Socialtilsyn Midt Kapitel 3. Fokus- og udviklingsområder i Socialpsykiatri Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser Voksenområdet Børn- og ungeområdet Kapitel 5. Afrapportering på Centrale Udmeldinger fra Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Kapitel 6. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kapitel 7. Specialundervisningsområdet Styringsaftalen Kapitel 8. Indledning Kapitel 9. Tilbud omfattet af styringsaftalen Kapitel 10. Udviklingen i taksterne Kapitel 11. Prisstrukturen for de omfattede tilbud Principper for takstfastsættelse Indhold af taksterne Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale Taksttyper Regulering af over-/underskud Kapitel 12. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser Procedurer for justering af rammeaftalen Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner Koordinationsstruktur Kapitel 13. Afregning for brug af tilbud Betalingsaftale Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Afregningsproceduren Opsigelsesvarsel Forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar Kapitel 14. Kommunale overtagelser af regionale tilbud Procedure for kommunale overtagelser

60 Bilag til Rammeaftale 2016: Udviklingsstrategi 2016 omfatter følgende bilag: Bilag 1. Målgruppebeskrivelse Bilag 2. Udviklingsplan for Sølund 2016 Bilag 3. Udviklingsplan, Region Midtjylland, 2016 Specialområde Socialpsykiatri Voksne samt Specialområde Autisme Bilag 4. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 5. Organisering på det specialiserede socialområde Bilag 6. Udtræk fra Tilbudsportalen, samlet overblik over tilbud i den midtjyske region Bilag 7. KKR-målsætninger på det specialiserede socialområde Styringsaftale 2016 omfatter følgende bilag: Bilag 1. Tilbudsviften oversigt over alle tilbud omfattet af rammeaftalen inklusiv takster og nøgleoplysninger (pr. november 2015) Bilag 2. Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller samt abonnementsordninger. Bilag 3. Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgruppe og driftsherre (pr. november 2015) Udkast til bilag kan findes på dette link: Bilag i endelig udgave kan pr. 15. oktober 2015 findes på kommunernes og Region Midtjyllands fælles socialportal (www.rammeaftale.midtjylland.dk) samt på kommunernes og Region Midtjyllands hjemmesider, hvor også denne publikation kan hentes. 3

61 Forord Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som de 20 driftsherre i regionen samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område. Derudover er det formålet med rammeaftalen at: Sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. Skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudviklingen. Sikre koordinering og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Rammeaftalen er opdelt i henholdsvis en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Ny bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde trådte i kraft pr. 1. november Det betød, at fristen for indgåelse af Udviklingsstrategien ændres fra den 1. juli til den 15. oktober, således fristen bliver identisk med indgåelse af Styringsaftalen. Tilsammen udgør de Rammeaftale Rammeaftalen tager afsæt i indberetninger fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Rammeaftalen er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område. For borgerne har det gode samarbejde stor betydning. Koordinering af indsatsen er medvirkende til at sikre, at der altid er tilbud af høj faglig kvalitet uanset om det er egen kommune, anden kommune eller Region Midtjylland, der driver tilbuddet. Samtidig har det stor betydning for kommunerne og Region Midtjylland, at koordineringen af tilbudsviften bliver en succes - at der sikres den bedst mulige anvendelse af tilbuddene på rammeaftalens område såvel fagligt som økonomisk. Et årshjul for rammeaftalearbejdet ser i grove træk ud som skitseret herunder: 4

62 15. oktober Socialstyrelsen Rammeaftale, incl. Central Udmelding November - Socialstyrelsen Central Udmelding 1. januar Socialministertema Januarkonference - politikere, DASSOS og brugerorg., næste års rammeaftale Marts / Maj DASSOS - Rammeaftale August / Oktober Byråd og regionsråd Rammeaftale, incl. Central Udmelding Juni KKR Rammeaftale, incl. Central Udmelding Marts / Maj DASSOS - Central Udmelding Maj Kd.net Rammeaftale, incl. Central Udmelding Det er Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS), herunder Forretningsudvalget, som har deltagelse af embedsmænd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring Rammeaftalen inden fremsendelse til Kommunekontaktrådet (KKR) og vedtagelse af de 20 driftsherrer. Se bilag 5 for yderligere information om organiseringen på det specialiserede socialområde. 5

63 Sammenfatning Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre en åben dialog om udviklingen på det specialiserede socialområde. Aftalen skal dels fungere som et redskab, der sikrer balance i udbud og efterspørgsel efter specialiserede sociale tilbud ud fra hensyn til driftssikkerhed, forsyningssikkerhed og en rationel økonomi, og dels sikre fleksibilitet og faglig udvikling i tilbuddene. Udviklingsstrategi: Fokus- og udviklingsområder I Rammeaftale 2016 har de midtjyske kommuner og Region Midtjylland i fællesskab en række fokusområder, hvor det findes særlig vigtigt, at der i det fremadrettede samarbejde er en øget bevågenhed: Socialpsykiatri Kommunerne har i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag - på følgende områder: Samarbejdstiltag Mestring Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe. I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger. Sammenhæng, kommunernes behov for specialiserede tilbud og udbud I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftale 2016 har kommunerne udarbejdet en vurdering af den oplevede sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud i Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og 6

64 det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil. På hjerneskadeområdet er kommunernes oplevelse den samme, men der bliver også noteret den udfordring i forhold til udbuddet af tilbud, at træningen af borgere helst skal foregå i nærområdet, hvis den skal give mest mening på sigt. På hjemløshedsområdet (voksen) er svarene lidt mere differentieret i forhold til, om udbuddet af tilbud matcher behovet for tilbud om end det generelle billede fortsat er den samme som ovenfor. For målgrupperne fysisk funktionsnedsættelse eller udviklingsforstyrrelser (børn- og unge) noteres der et behov for øget fleksibilitet i forhold til at imødekomme målgruppernes forskellige behov, herunder mindre omkostningstunge tilbud. Afrapportering på Centrale Udmeldinger fra 2014 Afventer politisk behandling i KKR. Herefter indarbejdes resumé af afrapporteringen på de Centrale Udmeldinger. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Gennemgående oplyser landets kommuner, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser. Styringsaftale: Udviklings i taksterne Der er enighed om følgende udvikling i taksterne: At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse. At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. 7

65 At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år. Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden , med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering. I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående. De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifinC er ikke omfattet af takstreguleringen. 8

66 Udviklingsstrategi 9

67 Kapitel 1. Indledning Proceskravene til rammeaftalen er begrænsede, således at det i høj grad er op til kommunerne selv at vurdere, hvilke oplysninger der er nødvendige i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen, herunder hvilke tilbudstyper, temaer eller målgrupper, der for et givet år skal være i fokus i Udviklingsstrategien. I forbindelse med fastlæggelse af Udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelserne i hver region behandle Socialstyrelsens eventuelle Centrale Udmelding af målgrupper eller særlige indsatser på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning. Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 er udmeldt målgrupperne børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, kan ministeren senest 1. januar udmelde særlige temaer eller tilbud, som skal behandles i rammeaftalen. Som følge af Socialstyrelsen Centrale Udmeldinger omkring ovenstående målgrupper, har ministeren valgt ikke at benytte sig af muligheden for at udmelde et ministertema i relation til Rammeaftale Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattende tilbud og skal samtidig også indeholde et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af pladser og tilbud. I overensstemmelse med lovgivningen skal de respektive kommunalbestyrelser og regionsrådet derfor have en drøftelse af, om udbuddet af og behovet for pladser og tilbud i det eller de foregående år har været overensstemmende både i forhold til antal pladser og tilbud og i forhold til tilbuddenes indhold. I den midtjyske region er kommunerne derfor blevet bedt om at vurdere, om de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud til de nævnte målgrupper. Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at tage højde for de tendenser og bevægelser samt deres etablering af forebyggende foranstaltninger. 10

68 Kapitel 2. Hvad er omfattet af rammeaftalen Myndighedsansvaret, ansvaret for forsyningen og ansvaret for finansieringen på det sociale område er placeret i kommunerne. Det indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse har det samlede ansvar for at træffe afgørelser om borgerens visitation til tilbud, sikre at der er relevante tilbud til borgerne samt finansiere tilbuddene. At kommunerne har forsyningsansvaret, jf. Servicelovens 4, betyder, at de skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter Serviceloven. Denne forpligtelse kan de opfylde ved enten selv at oprette tilbuddene eller samarbejde med regionen, andre kommuner eller private leverandører. Regionen har leverandøransvar, jf. Servicelovens 5. Det samme leverandøransvar har de kommuner, som overtager tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Leverandøransvaret indebærer en forpligtelse til at stille tilbuddene til rådighed efter aftale med kommunerne og drive dem fagligt og økonomisk forsvarligt, herunder tilpasse kapaciteten, udvikle tilbuddene og føre tilsyn. For at kunne leve op til leverandøransvaret er det en væsentlig forudsætning for regionen og de kommunale leverandører, at der løbende er dialog om de akutte og fremtidige behov. Ud over tilbud omfattet af rammeaftalen driver kommunerne en række andre sociale tilbud. Kommunerne opfordrer i fællesskab til, at takstberegningsprincipperne er gældende for alle tilbud, jf. Styringsaftalen. Parterne har aftalt, at specialiserede sociale tilbud, hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren, er en del af Rammeaftalen. Alle regionale tilbud vil være omfattet af rammeaftalen. Private tilbud er ikke omfattet af rammeaftalen, men rammeaftalen får dog afsmittende effekt for de private leverandører, da aftalerne i høj grad angiver de rammer, som området kommer til at udvikle sig inden for. Rammeaftalens anvendelsesområde er følgende typer af tilbud, der ligger i regionen: Tabel 2.1. Lovhjemmel for tilbud omfattet af rammeaftalen Lovgivning Indhold Serviceloven 32 Særlige dagtilbud til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 36 Særlige klubtilbud til større børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 66, stk. 1, 2, jf. lovens 142, stk. 1, nr. 1 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier Serviceloven 66, stk. 5 Opholdssteder for børn og unge Serviceloven 66, stk. 6 Døgninstitutioner til børn og unge Serviceloven 83 * Personlig hjælp, pleje og støtte Serviceloven 84 * Afløsning/aflastning af ægtefæller eller andre nære pårørende Serviceloven 85 * Hjælp, pleje, støtte Serviceloven 86 * Genoptræning og vedligeholdelsestræning Serviceloven 87 * Som med døgnvarighed Serviceloven 97 * Ledsagelse (voksne under 67 år) Serviceloven 98 * Særlig kontaktperson til døvblinde (voksne under 67 år) Serviceloven 101 Behandling af stofmisbrug (social behandling) 11

69 Serviceloven 102 * Serviceloven 103 Serviceloven 104 Serviceloven 107 Serviceloven 108 Serviceloven 109 Serviceloven 110 Serviceloven 112 (jf. 5, stk.2) Almenboligloven 105 b Folkeskoleloven 20, stk. 3 Hjælp, pleje, støtte af behandlingsmæssig karakter Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidig boform til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt aflastningstilbud Længerevarende boform til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Kvindekrisecentre mv. Forsorgshjem mv. Hjælpemidler i nogle tilfælde til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud (børn og unge) Lands- og landsdelsdækkende tilbud (voksne) Specialundervisningsloven 1, stk. 2 Specialundervisningsloven 1, Tilbud til personer med tale-, høre- og synshandicap stk. 3 (kommunikation). Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, jf. 11, stk. 1. Note: Tilbud efter Serviceloven 83-87, samt 102 indgår, hvor ydelser efter disse paragraffer ydes i tilknytning til tilbud omfattet af rammeaftalen efter Almenboligloven 185 b. Det er rammeaftalen i beliggenhedsregionen, der er gældende, hvis kommuner ønsker at anvende et tilbud i en anden region. Kommunerne og LOS (Landsforeningen af opholdssteder) har løbende konstruktive drøftelser om rammeaftalens afsmittende effekt for de private leverandører. 2.1 Samarbejdet om Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 I Region Midtjylland er Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 udarbejdet i en åben dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. Det er DASSOS, som har deltagelse af embedsmænd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring rammeaftalen. Målet har været en aftale, der dels giver et samlet overblik over tilbudsviften i regionen og dels skaber et fælles afsæt for udvikling af indsatsen over for borgerne. DASSOS har godkendt det endelige udkast til Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 den 19. maj 2015 og KKR den 11. juni Samtidig er rammeaftalen endeligt godkendt i de enkelte kommunalbestyrelser og i regionsrådet. 2.2 Fælles mål og visioner De 19 kommuner og Region Midtjylland har en fælles opgave med udarbejdelsen af rammeaftalen. Den skaber et fælles udgangspunkt for det mellemkommunale samarbejde og samarbejdet mellem kommuner og Region Midtjylland om indsatsen på det sociale område. 12

70 Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Samtidig har kommunerne og Region Midtjylland i fællesskab formuleret en række mål og visioner, der danner en fælles ramme om indsatsen på det sociale område. Fælles mål og visioner for borgerne Kommunerne og Region Midtjylland vil i fællesskab arbejde for at: Sikre borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. Sikre borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. Sikre borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer. Sikre borgere med særlig behov fuld adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise, som borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. 2.3 Bruger- og pårørendeinddragelse Omdrejningspunktet for indsatsen på det sociale område er et godt samarbejde med brugerne og de pårørende om tilbuddene, herunder om ændrede behov og ønsker. Derfor vil kommunerne og Region Midtjylland arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende på flere niveauer: Dels i de enkelte tilbud hvor indsatsen ydes: Beslutningen om, hvordan der i det enkelte tilbud arbejdes med bruger- og pårørendeinvolvering, træffes af den enkelte kommune og af Region Midtjylland i forhold til de tilbud, den enkelte myndighed driver. Af informationerne om de enkelte tilbud vil det fremgå, hvilke rammer der er for bruger- og pårørendeindflydelse, herunder om der er etableret bruger- og pårørenderåd. Dels med politiske og administrative beslutningstagere i den enkelte kommune: Tilbagemeldinger til de politiske og administrative systemer om indsatsen på det sociale område har stor betydning. Derfor inddrager de enkelte kommuner løbende det kommunale handicapråd i processen omkring udarbejdelsen af den årlige rammeaftale. Dels med politiske og administrative beslutningstagere på regionalt niveau: Formand og næstformand fra de lokale brugerorganisationer deltog den 12. januar 2015 i Politikerkonferencen. Under overskriften Vidensunderbygget social indsats muligheder for fælles mål og samarbejde drøftede de sammen med lokale kommunalpolitikere mulighederne for fælles målsætninger på det specialiserede socialområde i den midtjyske region for de kommende år, jf. afsnit

71 Dels med regionale interesseorganisationer: I et samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, Skole og Samfund samt KKR Midtjylland er der etableret et regionalt dialogforum (Dialogforum Midtjylland). Dette forum drøfter generelle spørgsmål og temaer for udvikling af det sociale område. 2.4 Samarbejde med Socialtilsyn Midt Kommuner, Region og Socialtilsyn Midt vil i 2016 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. De enkelte kommuner vil derfor fokusere yderligere på de emner, som Socialtilsyn Midt fremhæver i deres årsrapport Konklusionerne fra Socialtilsynets seneste årsrapport skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Socialtilsynet fastsætter takster og den objektive finansiering af socialtilsynenes opgaver. Finansieringen drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale område. Derudover foregår en løbende dialog mellem DASSOS og Socialtilsyn Midt om kvalitet og udviklingstendenser på området. Hovedkonklusioner fra årsrapport 2015: Socialtilsyn Midt har på baggrund af de tilsyn, der er blevet gennemført i 2014 erfaret, at tilbuddene og plejefamilierne generelt er vidende om kommunernes indsatsmål for anbragte borgere. I de fleste tilfælde fungerer samarbejdet mellem de anbringende kommuner og tilbuddene hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de indsatsmål, der er opstillet for den enkelte borger. Socialtilsyn Midt har, på baggrund af de overdragede sager på plejefamilieområdet, erfaret, at der har været stor forskel i hyppigheden og i udførelsen af tilsyn med plejefamilier inden overgangen til socialtilsynet. Generelt har de enkelte kommuner dog varetaget tilsynsopgaven tilfredsstillende, og i majoriteten af de overdragede sager var der opdyrkningsrapporter, godkendelser, kontrakter og tilsynsrapporter på plejefamilierne. Af historikken på disse sager fremgår det også, at plejefamilierne fik årligt tilsyn, og at sagerne løbende blev opdateret. 14

72 Kapitel 3. Fokus- og udviklingsområder i Socialpsykiatri De midtjyske kommuner og regionen udpegede i regi af rammeaftale 2015 socialpsykiatrien som et særligt fokus- og udviklingsområde. Det blev i den forbindelse bl.a. aftalt, at parterne fremadrettet vil arbejde for, at behandlings- og socialpsykiatri samt beskæftigelsesindsats leveres i sammenhængende tilbud med fælles værdier og mål for at sikre, at flere borgere rehabiliteres, får mest muligt tilknytning til arbejdsmarkedet og får del i et aktivt samfundsliv på lige fod med andre borgere. Sideløbende hermed har kommunerne udarbejdet fire sundhedspolitiske KKR målsætninger. Den fjerde målsætning indebærer, at alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien. For at konkretisere de tiltag, der skitseres i regi af Rammeaftale 2015 og samtidig omsætte KKR s fjerde målsætning på sundhedsområdet i praksis, har Den kommunale styregruppe på sundhedsområdet (KOSU) og Den Administrative Styregruppe på Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) besluttet, at kommunerne i fællesskab skal udarbejde et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på psykiatriområdet. Samtidig blev det besluttet, at Rammepapiret skal indgå i Rammeaftale 2016, såvel som i kommunernes samarbejde på sundhedsområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag for at sikre en sammenhængende indsats. Tiltagene sker på følgende områder: Samarbejdstiltag Mestring Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund Rammepapiret kan læses i fuld længde på hjemmesiden: rammeaftale.midtjylland.dk. I 2016 skal der arbejdes mere konkret med de fire områder i de enkelte kommuner, i samarbejdet omkring rammeaftalen og i samarbejdet på sundhedsområdet. 15

73 3.2. Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater, den kommunale opgaveløsning skal skabe. Et væsentligt element i rammeaftalesamarbejdet har været metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud, som fagligt og kvalitativt er i orden. Kommuner og region har i den forbindelse haft fokus på omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider samt effekt af indsatsen og serviceniveau. Det er i det videre arbejde med Rammeaftale 2016 vigtigt, at bygge videre på de hidtidige erfaringer med udvikling af tilbuddene. I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger. Dermed sikres den bedst mulige ressourceanvendelse samt fortsat fokus på en styrket indsats, effektive løsninger og god kvalitet i den sociale praksis. På baggrund af drøftelserne på Novemberkonferencen og KKR Midtjyllands Januarkonference samt drøftelser i DASSOS-regi kan der identificeres følgende fire områder, hvor kommunerne i den midtjyske region med fordel kan have fælles socialpolitiske KKR-målsætninger: 1. Voksenhandicapområdet 2. Misbrugsområdet 3. Socialt udsatte børn og unge 4. Voksenpsykiatriområdet. Samarbejdet skal desuden medvirke til at sætte fokus på mulighederne for at måle effekt og progression hos de mennesker, det drejer sig. Det er således væsentlig, at de indsatser der iværksættes skal gøre en forskel skal skabe bevægelse hos borgerne. I forbindelse med gennemførelse af processen vil det være naturligt at etablere et tæt samarbejde mellem kommunerne og Region Midtjylland, idet regionen er en væsentlig leverandør af sociale tilbud til kommunerne. KKR-målsætningerne indarbejdes som bilag til rammeaftalen se bilag 7. DASSOS nedsætter det nødvendige antal bredt funderende styregrupper med henblik på udarbejdelse af rammepapirer på hvert af de fire områder. KKR-Midtjylland drøfter disse i det tempo, de bliver færdige til. 16

74 Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser I henhold til lovgivningen skal Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, der ligger i regionen samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere. I Region Midtjylland er kommunerne derfor blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem kommunens behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2016 samt overvejelser om tilbudsviften. Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at tage højde for de tendenser og udviklingstræk, som registreres i kommunen, ligesom der er blevet taget højde for etablering af forebyggende foranstaltninger. 4.1 Voksenområdet Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud på voksenområdet og det samlede udbud af specialiserede tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, jf. tabel 4.1. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil. På hjerneskadeområdet er kommunernes oplevelse den samme, men der bliver også noteret den udfordring i forhold til udbuddet af tilbud, at træningen af borgere helst skal foregå i nærområdet, hvis den skal give mest mening på sigt. På hjemløshedsområdet er svarene lidt mere differentieret i forhold til, om udbuddet af tilbud matcher behovet for tilbud om end det generelle billede fortsat er den samme som ovenfor. Det noteres således i bemærkningerne af nogle kommuner, at målgruppen søger billigere boliger/tilbud og let bostøtte samt at målgruppen som følge heraf i dag søger de almindelige forsorgshjem. For målgrupperne udviklingshæmning og multible funktionsnedsættelser noteres et opmærksomhedspunkt om, at borgere / pårørende kan ønske tilbud i egen kommune, hvorfor de frivilligt har valgt at stå på venteliste hertil. Samtidig noteres et opmærksomhedspunkt om, at det kan være svært at finde pladser i den midtjyske region til voksne handicappede med flere forskellige diagnoser og problemstillinger eksempelvis sindslidelse, udviklingshæmning, ADHD og/eller misbrugsproblemer. Eller med et ekstremt behov for skærmning. 17

75 Tabel 4.1. Kommunernes samlede indberetning på voksenområdet Opfyldelsesgrad, 1 5 (1 = mindst og 5 = højest grad) Voksenområdet Ved ikke Fysisk funktionsnedsættelse Hjerneskade - både medfødt og erhvervet Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Psykiske vanskeligheder - herunder sindslidelse Multiple funktionsnedsættelser Sjældent forekommende funktionsnedsættelser Hjemløshed Overgreb - herunder voldsramte kvinder Alkoholmisbrug Stofmisbrug Øvrige svære sociale problemer Note: Kommunerne er sidestillet uanset kommunestørrelse 18

76 4.2. Børn- og ungeområdet Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der på børn- og ungeområdet er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, jf. tabel 4.2. På hjemløseområdet har et flertal af kommuner afkrydset ved ikke. Det er begrundet med, at der ikke findes hjemløse unge i deres kommune. Tre kommuner oplever imidlertid en udfordring med at skaffe boliger til hjemløse unge. Samtidig kobles hjemløseområdet til misbrugsområdet, idet der opleves vanskeligheder med at finde tilbud, der kan rumme unge i misbrug og som også varetager såvel afgiftning, behandling, støtte og relevant skoletilbud. Det noteres ligeledes, at misbrugere ikke er en del af målgruppen på mange døgninstitutioner. For målgrupperne fysisk funktionsnedsættelse eller udviklingsforstyrrelser noteres der et behov for øget fleksibilitet i forhold til at imødekomme målgruppernes forskellige behov, herunder mindre omkostningstunge tilbud. Dette forsøges efterkommet ved dels at udvikle mere fleksible tilbud i eget regi og dels at efterspørge dem på regionalt niveau. Opfyldelsesgrad, 1 5 (1 = mindst og 5 = højest grad) Børn- og ungeområdet Ved ikke Fysisk funktionsnedsættelse Hjerneskade - både medfødt og erhvervet Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Psykiske vanskeligheder - herunder sindslidelse Multiple funktionsnedsættelser Sjældent forekommende funktionsnedsættelser Hjemløshed Overgreb - herunder voldsramte kvinder Alkoholmisbrug Stofmisbrug Øvrige svære sociale problemer Note: Kommunerne er sidestillet uanset kommunestørrelse 19

77 Kapitel 5. Afrapportering på Centrale Udmeldinger fra 2014 Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, skal kommunalbestyrelserne i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Formålet med udmeldingen er at sikre koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud. Socialstyrelsen indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to Centrale Udmeldinger henholdsvis Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Oplysningerne er indhentet i kommunerne via spørgeskemaer udsendt til de enkelte kommuner samt drøftelser i DASSOS Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Afventer politisk behandling i KKR. Herefter indarbejdes resumé af afrapporteringen på de Centrale Udmeldinger Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Afventer politisk behandling i KKR. Herefter indarbejdes resumé af afrapporteringen på de Centrale Udmeldinger. 20

78 Kapitel 6. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelserne er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 4. Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud var i 2014 på 96 procent mod en belægning i 2013 på 98 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. I 2016 øges det samlede antal pladser med otte efterfulgt af en mindre forventet reduktion på tre pladser i Således forventes et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Belægningen på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2014 samlet set på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et væsentligt fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Gennemgående oplyser landets kommuner, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder ved enkelte tilbud, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser. Benchmarkanalyse af de sikrede afdelinger I rammeaftalen for 2015 indgår det som et fælles fokus på tværs af samtlige regioner, at der skal sikres gennemsigtighed mellem pris og indhold på de sikrede afdelinger. Med udgangspunkt heri gennemføres en benchmarkinganalyse blandt samtlige driftsherrer med fokus på ressourceforbruget og koblingen heraf til både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. Analysen forventes afsluttet primo Undersøgelsens resultater kan bruges som beslutningsgrundlag i forhold til eventuelle fremtidige justeringer i driften for de sikrede afdelinger. Som det fremgår af opgørelserne af belægningen på de sikrede afdelinger i bilag 4 er der fortsat udfordringer med at nå den forudsatte belægningsprocent på alle tilbud. Udviklingen vil derfor blive fulgt løbende og kan indgå i dialogen med den enkelte driftsherre samt i den tværgående dialog på tværs af de fem rammeaftaleområder. 21

79 Kapitel 7. Specialundervisningsområdet Kommunalbestyrelsen i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de regionale undervisningstilbud, der ligger i regionen, jf. 47, stk. 3, i lov om folkeskolen og 6 h, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen. Bekendtgørelsen omfatter følgende undervisningstilbud m.v.: De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til 20, stk. 3, i lov om folkeskolen og 1, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne. Undervisningstilbud for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), der drives af regionsrådet i henhold til 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud og Københavns Kommunes lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. Idet Region Midtjylland hverken driver lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge i henhold til Folkeskolelovens 20, stk. 3 eller lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for voksne i henhold til Specialundervisningslovens 1, stk. 2, er det blot Region Midtjyllands undervisningstilbud for personer med tale-, høre- og synsvanskeligheder efter Specialundervisningslovens 1, stk. 3, der er omfattet. I Region Midtjylland er målgruppen således personer med kommunikationshandicap henholdsvis opdelt på taleområdet og høreområdet. Taleområdet: Taleområdets tilbud retter sig mod børn og voksne med tale- og sprogvanskeligheder, erhvervet hjerneskade samt stamme-, læse- og stemmevanskeligheder, herunder voksne med progredierende lidelser (Parkinsons m.v.) og bortopereret strube. Høreområdet: Høreområdets målgruppe er hørehandicappede børn og voksne, døve, døvblevne, døvblinde, personer med cochlear implant, Ménières sygdom, tinnitus samt disses pårørende og personale. For personer med kommunikationshandicap tilbydes specialrådgivning til personer med medfødte eller erhvervede handicaps, der har en sådan karakter, at der kræves et højtspecialiseret tilbud. Det drejer sig typisk om lidelser eller handicaps, der i svær grad hæmmer borgerens funktionsevne. Kerneydelserne på området er undervisning, rådgivning og vejledning tilpasset borgerens handicap. På taleområdet er undersøgelse og udredning desuden en del af kerneydelserne 22

80 Specialundervisningsområdet i 2016 De 19 kommuner i Region Midtjylland har i deres indberetninger angivet i hvilken grad den enkelte kommune oplever sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til målgruppen og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe. Målgruppedefinitionen tager afsæt i Socialstyrelsens målgruppekategorisering. Den overordnet målgruppe, der indgår i rammeaftalen er fysisk funktionsnedsættelse og omfatter bl.a. døvblindhed samt høre-, tale- og synsnedsættelse. Af de kommunale indberetninger på voksenområdet fremgår det, at hovedparten af kommuner oplever sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunens behov og udbuddet af tilbud til målgruppen, jf. tabel kommuner angiver således dette i afkrydsningsskemaet, mens 4 kommuner har angivet ved ikke. På børn og ungeområdet angiver 18 kommuner, at de oplever sammenhæng eller hej grad af sammenhæng mellem kommunens behov og udbuddet af tilbud til målgruppen, jf. tabel 4.2. Med udgangspunkt i ministertemaet for 2015 Anbragte børn og unges skolegang, afholdt de midtjyske kommuner den 12. marts 2015 temadag om emnet. Baggrunden for temadagen var dels Ministertemaet for 2015 og dels de midtjyske kommuners arbejde med Ministertemaet i 2013 vedr. Forskellige former for familieplejeanbringelser, hvor anbragte børn og unges skolegang blev formuleret som et fremtidigt opmærksomhedspunkt for kommunerne. Opmærksomhedspunkter fra temadagen var om følgende emner: Skolegang fra anbringelsens start Faglige forventninger til barnet/den unge Faglighed og progression i undervisningen Fokus på det normaliserede læringsmiljø Mulighed for skolegang udover 9./10. skoleår Punkterne kan læses i fuld længde på hjemmesiden: rammeaftale.midtjylland.dk 23

81 Styringsaftalen 24

82 Kapitel 8. Indledning Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept. Der stilles i regelgrundlaget krav om, at styringsaftalen indeholder: Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Tilbud på socialområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver omkring rammeaftalen og de specialrådgivningsydelser, hvorom der indgås kontrakt med VISO. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal pladser til rådighed enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, tilbud i de fem regioner eller tilbud i andre kommuner. Dog har regionerne leverandørpligt på en række fastlagte områder. 25

83 Kapitel 9. Tilbud omfattet af styringsaftalen Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler er det indenfor fastsatte rammer op til kommunerne i fællesskab at fastlægge præcis hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen (styringsaftalen). I tabel 2.1 i Udviklingsstrategiens kapitel 2 findes en oversigt over hvilke paragraffer der er omfatter af rammeaftalen. Af disse specialiserede sociale tilbud er det besluttet at kun tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. Hvis et tilbud har flere afdelinger/takstgrupper, så opgøres det for hele tilbuddet samlet, om der er mere end 5 % af pladserne, der anvendes af andre kommuner. Tilbuddet er nærmere defineret i afsnit De enkelte tilbud der er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. 26

84 Tabel 9.1. Oversigt over antal pladser 2016 Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Dagpladser Døgnpladser Sikrede institutioner for børn og unge Åbne dagpladser Åbne døgnpladser Sikrede pladser Voksne med sindslidelse Dagpladser Døgnpladser Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Dagpladser Døgnpladser Personer med psykisk handicap inkl. Autister Dagpladser Døgnpladser Dagtilbud beskyttet beskæftigelse 1) Samlet antal pladser Personer med kommunikationshandicap Dagpladser Kvindekrisecentre Samlet antal pladser Forsorgshjem Dagpladser Døgnpladser Stofmisbrugsområdet 2) Dagpladser Døgnpladser Note 1: Pladsantallet til beskyttet beskæftigelse vedrører kun de pladser, der er placeret på de kommunale revalideringsinstitutioner. Målgruppen (voksne handicappede, sindslidende mv.) er ikke på forhånd angivet. Det skyldes, at revalideringsinstitutionernes øvrige virksomhed ikke er omfattet af rammeaftalen. Øvrige pladser til beskyttet beskæftigelse indgår i de øvrige dagtilbud uden yderligere specifikation. Note 2: Tilbuddene efter sundhedslovgivningen er ikke omfattet af rammeaftalen. Oversigten henfører kun til stofmisbrugsbehandling efter serviceloven. 27

85 Kapitel 10. Udviklingen i taksterne Der er enighed om følgende udvikling i taksterne: At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse. At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år. Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden , med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering. I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående. 28

86 De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen. Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 % takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er aftalt betaling udover den almindelige takst. Den enkelte kommune vil modtage en anmodning, når opgørelsen indkaldes. Der skal sikres et konstruktivt samarbejde om at skabe en effektiv opfølgning på rammeaftalens intentioner i forhold til de praktiske, realøkonomiske, faglige og socialretlige konsekvenser. I Lov og Cirkulære program kan der indgår ændringer, der gør det dyrere/billigere at drive tilbud. Det kan få den konsekvens i forhold til en eventuel aftale om takstudvikling, at driftsherre skal reducere/øge det som kommunerne ellers bliver kompenseret for via DUT midlerne for ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Ved store ændringer kan det have en betydelig konsekvens som eksempelvis besparelser for driftsherre. Følgende procedure er derfor aftalt: Hvert år når Lov og Cirkulæreprogrammet offentliggøres kan der herudfra konstateres om der er forhold der påvirker omkostningerne ved at drive tilbud. Ud fra disse forhold estimerer Sekretariat for rammeaftaler en procent som DASSOS sammen med Lov og Cirkulæreprogram orienteres om. DASSOS kan på den baggrund beslutte, om der skal reguleres herfor i den eventuelle aftalte takstudvikling. 29

87 Kapitel 11. Prisstrukturen for de omfattede tilbud 11.1 Principper for takstfastsættelse Ved fastsættelse af takster for regionale og kommunale tilbud anvendes følgende overordnede principper: Incitament til effektiv drift Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel, men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Det skal tilstræbes at takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Region Midtjylland Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten sikrer, at risiko for uforudsete udsving i økonomien dækkes ind. Udviklingstiltag Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres muligheden for løbende udvikling. Omkostningerne indregnes i taksten. Samme regler for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens område. De vedtagne takster er endelige Der er enighed om, at taksterne betragtes som endelige, og at efterregulering skal begrænses i størst mulig omfang. Undtagelser fra denne aftale om at taksterne er endelige fremgår af kapitel 6 i bilag Indhold af taksterne Taksterne skal indeholde alle omkostninger, der kan henføres til et tilbud. Taksterne skal blandt andet rumme tilbuddenes driftsomkostninger, udviklingsomkostninger, henførbare administrationsudgifter, udgifter ved ubenyttede pladser, pladser til akutte tilbud og eventuelt beredskab som led i at undgå ventelister. De langsigtede omkostninger til drift af tilbuddet skal endvidere medtages. Taksterne skal derfor indeholde udgifter til afskrivning og forrentning af tilbuddets bygninger, grunde, inventar og driftsmidler, der ikke kan afskrives straks. Hvis tilbuddet holder til 30

88 i lejede lokaler, indregnes de faktiske udgifter til husleje. Desuden indregnes udgifter til opsparet tjenestemandspension i driftsåret. Endelig skal der indregnes en regulering af over- eller underskud fra tidligere år, hvis over-/underskuddet er på mere end +/- 5 %. Kommunerne i regionen og Region Midtjylland har indgået aftale om omkostnings- og beregningsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen fremgår af bilag 2 og giver en mere detaljeret beskrivelse af grundlaget for beregningen af de årlige takster for de tilbud, der indgår i rammeaftalen Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale I forbindelse med den årlige rammeaftale, er der aftalt visse generelle forudsætninger for beregningen af taksterne. Det er aftalt, at følgende procentsatser skal benyttes i takstberegningen for de enkelte tilbud: Procentsats Administration (inkl. omkostninger til udvikling og dokumentation af 6,1 kvalitet) Opsparing til pensionsomkostning for tjenestemænd 30,0 Forrentning af grunde, bygninger og inventar (Nationalbankens 1,00 diskonto 1. maj året før budgetåret plus 1 procent) Kommunerne og Region Midtjylland har aftalt, at procenten for Administration er en maksimal procent. En nærmere beskrivelse af takstberegningen, og herunder også mulighederne for at fravige procentsatserne, findes i bilag 2 til styringsaftalen. Belægningsprocent: Det er aftalt, at følgende belægningsprocenter skal benyttes for alle tilbud, hvor der afregnes efter antal dag- eller døgnpladser: Belægningsprocent Børn og Unge området 98 % Voksenområdet (ekskl. forsorgshjem og kvindekrisecentre) 100 % Anvendelsen af ovenstående belægningsprocenter er nærmere beskrevet i bilag 2, hvor det også er beskrevet, hvordan belægningsforudsætninger for forsorgshjem og kvindekrisecentre beregnes. Ligeledes findes der undtagelser for akut-tilbud og for nyetablerede tilbud Taksttyper Der skal jf. takstbekendtgørelsen fastsættes takster for de enkelte ydelser, som driftsherren leverer. Taksterne kan beregnes på flere forskellige måder: Standardtakster: Også kaldet gennemsnitstakst. Taksterne er beregnet ud fra en gennemsnitlig ydelsespakke, defineret via en servicedeklaration eller anden indholdsbeskrivelse. 31

89 Differentierede takster: Driftsherren kan som en del af den årlige fastsættelse af takster indberette flere takstgrupper (differentierede takster) med hver sin servicedeklaration eller indholdsbeskrivelse i samme tilbud. Det skal ske inden for en uændret samlet ramme for det enkelte tilbud. Når der anvendes differentierede takster skal der på Tilbudsportalen findes en ydelsesbeskrivelse, hvoraf det konkret fremgår, hvordan ydelserne adskiller sig i de niveauer, som anvendes som differentierede takstgrupper. Det skal være tydeligt hvordan der anvendes forskellige ressourcer på de forskellige niveauer. Driftsherren skal desuden tilstræbe at de ressourcer, der anvendes i det enkelte tilbud, også reelt svarer til de ydelsesniveauer, som borgerne er visiteret til. Endelig opfordres driftsherren til at begrænse antallet af ydelsesniveauer, og derved sikre tilpas store spring mellem takstniveauerne til, at der kan laves en meningsfuld beskrivelse af forskellene i ydelserne på de enkelte takstniveauer. Det er aftalt at der skal ske en årlig opfølgning på dette. Differentierede takster kan være opdelt i en basistakst og en ydelses takst. Basistaksten er den takst der betales for de faste dele af et tilbud, eksempel bygninger, nattevagt mv. Basistaksten vil således være ens for alle pladserne på tilbuddet på tværs af ydelses niveauerne. Ydelses taksten er derimod den der varierer mellem ydelses niveauerne, og vil således dække de variable dele af tilbuddet, eksempelvis pædagogtimer, der variere med tyngden af den enkelte borger. Individuelle takster: I helt særlige tilfælde kan individuelt beregnede takster anvendes. Dette kan ske i form af tillæg for ydelser, som ligger ud over ydelsespakken, eller i form af en aftalt procentvis regulering af taksten, eller som en helt individuelt aftalt takst (projekttakst). Der er enighed imellem kommunerne og regionen om, at begrænse anvendelsen af individuelt beregnede takster (herunder tillægstakster, procentreguleringer og projekttakster) mest muligt. Taksttyper og udvikling: For at kunne følge takstudviklingen, så skal pladserne, de fulde omkostninger og takstelementerne indberettes i den årlige opgørelse af over- og underskud. Dette gælder uanset om der anvendes standardtakster, differentierede takster eller individuelle takster Regulering af over-/underskud 1 Reglerne der er beskrevet her følger den nye bekendtgørelse (BEK nr. 9 af 12. januar 2015), og er gældende for over- og underskud der er oparbejdet i 2015 og fremadrettet. For opgørelse af over- og underskud for 2014 henvises til Styringsaftalen for Kommunale og regionale driftsherrer skal i overensstemmelse med takstbekendtgørelsens 5-8 indregne tidligere års over- og underskud i taksten for ydelser og ydelsespakker i form af tillæg til eller reduktion af taksten, 1 Reglerne beskrevet her følger bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015 om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven. Denne er gældende for over- og underskud der oparbejdes i 2015 og fremadrettet. 32

90 Over- og underskud opgøres på baggrund af det årets takstindtægter, sammenholdt med årets nettodriftsomkostninger for drift af det enkelte tilbud. Det er således et lovkrav, at regionernes og kommunernes over- og underskud efterreguleres i taksterne to år efter, hvis det overstiger +/- 5 %. Der er enighed om, at efterregulering af takster så vidt muligt bør undgås, og at de enkelte tilbud bør have incitament til at sikre en så effektiv drift, som overhovedet muligt. Det aftales derfor, at et årligt over- eller underskud indenfor +/- 5 % ikke efterreguleres i taksten to år efter, idet det antages at over- eller underskud af denne størrelsesorden er et led i almindelig rationel driftsvaretagelse. Overskud på op til 5 % må hensættes til senere brug. Driftsherren skal indenfor 5 år bruge hensættelsen til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende inden for driftsherrens samlede drift af ydelser og tilbud omfattet af rammeaftalen. Underskud på op til 5 % kan ikke indregnes i taksten, men skal f.eks. dækkes via effektivisering eller tidligere henlagt overskud inden for driftsherrens samlede drift af ydelser og tilbud omfattet af rammeaftalen. Er der ydelser, hvor over- eller underskud er større end +/- 5 %, udlignes den andel af over- eller underskud, som ligger ud over +/- 5 %, på tværs af ydelserne inden for tilbuddet, hvor tilbuddet defineres således: 2 Når et tilbud består af flere afdelinger, er det afgørende for vurderingen af, om der er tale om ét tilbud, at tilbuddet og dets afdelinger har karakter af at være en organisatorisk og økonomisk enhed. Det er dog en forudsætning for, at der kan være tale om ét tilbud med flere afdelinger, at der er et vist samarbejde afdelingerne imellem om at levere samme form for ydelser til forskellige målgrupper eller forskellige ydelser til samme målgruppe samt, at afdelingerne har fælles ledelse, fælles økonomi og evt. fælles personale. Dette er nærmere beskrevet i styringsaftalens bilag 2, hvor der også er defineret en undtagelsesbestemmelse for små tilbud der levere samme ydelse. 2 Denne definition er den samme som anvendes i vejledning om socialtilsyn jf. punkt 27 og 28 (vejledning nr af 30. april 2015). 33

91 Kapitel 12. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser 12.1 Procedurer for justering af rammeaftalen Der er en vis grad af rummelighed i rammeaftalen. Driftsherren har mulighed for at foretage justeringer på tilbudsniveau, idet der påhviler en forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten. Driftsherrens forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten er vigtig, og er en central forudsætning for at drive tilbuddene økonomisk effektivt. Den løbende tilpasning er afgørende for at undgå tomme pladser (og høje priser) og for få pladser (og venteliste). Den enkelte kommune og Region Midtjylland har dermed pligt til, via løbende justeringer, at udnytte ressourcerne optimalt. Tidlig orientering og dialog med de berørte parter er i den forbindelse afgørende - inden godkendelse i DASSOS. Der er mellem kommuner og Region Midtjylland enighed om behovet for løbende opfølgning og justering af kapaciteten i takt med ændrede behov. For at sikre den mest optimale kapacitet, er samarbejdsparterne enige om, at der gennem faglig dialog og behovsvurdering, kan foregå en løbende planlægning for en række målgrupper. Som følge heraf kan det blive nødvendigt at udarbejde tillæg til rammeaftalen. Foretager en kommune større ændringer i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øvrige kommuner og Region Midtjylland orienteres så tidligt som muligt og senest når beslutningen er truffet. Fair play er i den forbindelse centralt, hvorfor der lægges vægt på drøftelser mellem parterne så tidligt som muligt i processen. Da alle regionale tilbud drives efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, jf. Servicelovens 5, kræver det godkendelse af kommunerne, hvis Region Midtjylland finder behov for oprettelse af nye tilbud eller ændringer i de eksisterende tilbud. Når en kommunalbestyrelse overtager et tilbud fra regionen, overføres leverandørforpligtelsen, og tilbuddet skal som hidtil indgå i rammeaftalen. Er der behov for større ændringer - eksempelvis nedlæggelse af et tilbud - behandles emnet i DASSOS inden den endelige beslutning træffes af driftsherren. Også her er tidlig dialog med de berørte parter af central betydning. For at undgå prisglidninger kan der ikke ske ændringer af taksten i aftaleperioden som følge af evt. kapacitetsændringer. Der henvises til styringsaftalens bilag 2, kapitel 6 for regler om ændring af takster Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Som led i udarbejdelsen af styringsaftalen har kommunerne indsendt en kommunal indberetning til Sekretariat for rammeaftaler, hvori det forventede behov for tilbud i 2016 præsenteres. 34

92 De kommunale indberetninger viser, at de midtjyske kommuner overordnet set oplever, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen. Dette gælder for såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På den baggrund er det besluttet, at den kapacitet, der blev stillet til rådighed for kommunerne i regionen i 2015, overordnet set videreføres til 2016 med visse justeringer. Når der er konkrete forslag til justeringer på et tilbud, er der gode erfaringer med at driftsherren mødes med de aktuelle betalingskommuner til fastlæggelse af målgruppe, antal pladser og serviceniveau, inden der træffes endelig beslutning Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud Ved oprettelse og lukning af et tilbud er det driftsherren, der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger, herunder eventuelle økonomiske problemstillinger. Der kan således ikke foretages efterregulering af taksten eller på anden måde foretages restafregning til betalingskommunerne. Der kan heller ikke på anden måde sendes restafregning til betalingskommunerne, og eventuelle over- /underskud kan ikke indregnes i andre tilbud. Ved sammenlægning/opsplitning af tilbud skal over-/underskud følge med til det/de nye tilbud. I fordelingen tages hensyn til de konkrete forhold i omlægningen. Eksempelvis kan over-/underskud overføres forholdsmæssigt til to eller flere tilbud, som det oprindelige tilbud opsplittes i, idet der tages hensyn til, hvordan borgerne fra det oprindelige tilbud fordeler sig på de nye tilbud/afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem kommunekontaktråd. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. For yderligere information vedr. lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner henvises til Rammeaftalens kapitel 6 samt bilag 4 i Udviklingsstrategien Koordinationsstruktur I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen er der indgået en politisk aftale mellem alle partier i Folketinget om, at der skal etableres en national koordinationsstruktur, som skal udvikles og varetages af Socialstyrelsen. Koordinationsstrukturen dækker det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Socialstyrelsen overvåger udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser samt indsamler og formidler viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede 35

93 specialundervisning. Målet er, at den mest specialiserede viden er tilgængelig og tilbuddene udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig. Målet er derved at forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering af specialundervisningsområdet og det specialiserede socialområde. Omdrejningspunktet for den nationale koordinationsstruktur er en dialogbaseret samarbejdsmodel med kommunerne. Modellen skal styrke overvågningen og udviklingen af de højt specialiserede social- og specialundervisningstilbud. Dette sker i samarbejde med kommuner, regionerne, KL og andre relevante interessenter. Den dialogbaserede samarbejdsmodel benytter sig af det etablerede KKR samarbejde, herunder arbejdet i de administrative styregrupper. 36

94 Kapitel 13. Afregning for brug af tilbud 13.1 Betalingsaftale For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb og salg af pladser skal der indgås en skriftlig visitations og betalingsaftale mellem køber og sælger. På sigt skal der etableres en elektronisk løsning, som indebærer, at denne procedure ikke kræver ekstra ressourcer. I tilfælde af revisitation og deraf følgende ændringer i ydelsen, bør den enkelte handlekommune inddrage betalingskommunen. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og Regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: Borgers navn og cpr.-nr. Information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, Information om hvem der er leverandør, Oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, Bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, Startdato og priser for de enkelte ydelser, Opsigelsesvarsel. Der skal ikke indgås betalingsaftale omkring den grundtakst, der skal betales af kommunerne ved anbringelse efter magtanvendelsesbekendtgørelsens 40 (BEK nr. 186 af 20/02/2015, de objektivt finansierede pladser) Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Takstgruppen har udarbejdet en beskrivelse af processen i forbindelse med indgåelse af matchnings- og betalingsaftaler, herunder også principper for ind- og udskrivning. Beskrivelserne heraf findes på og viser der sig behov for afdækning af nye problemstillinger opdateres materialet løbende (under punktet Rammeaftaler og Til sagsbehandlere ) Afregningsproceduren Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til minimum 14 dage. 37

95 Der er mulighed for, at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. I forhold til behandling af misbrugere er der ligeledes behov for en særlig håndtering af takstberegningen. Principperne for indgåelse af abonnementsordninger og takststrukturer for misbrugsbehandling er nærmere beskrevet i bilag 2, kapitel 4.3. Med hensyn til abonnementsordninger kan driftsherre sende halvårlige afregninger til betalingskommunerne. Objektivt finansierede pladser afregnes a conto først på året, grundtaksten afregnes månedligt efter konkret forbrug. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse eller øvrige betalingsforhold. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i den kommende afregning i fald indsigelsen er berettiget. Fejlagtigt betalte beløb refunderes altså efterfølgende. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt Opsigelsesvarsel Opsigelsesvarslet er løbende måned plus én måned, dette gælder også ved dødsfald, idet dødsfald i sig selv sidestilles med en opsigelse. Betaling i opsigelsesperioden forudsætter at leverandøren har sædvanlige omkostninger forbundet med pladsen og at pladsen ikke kan disponeres til anden side. Opsigelsesvarslet er ikke gældende ved anbringelser efter magtanvendelsesbekendtgørelsens 40 (BEK nr. 186 af 20/02/2015, de objektivt finansierede pladser). Det skyldes, at der kan være tale om korte ophold, hvor opholdstiden meget sjældent kendes, da den kan afgøres af domstolene. Dette er uddybet i Styringsaftalens bilag 2, kapitel Forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar En driftsherre kan med henblik på at oprette eller opretholde tilbud indgå aftaler med en eller flere kommunalbestyrelser om forpligtende købsaftaler eller delt finansieringsansvar. En forpligtende købsaftaler, er en aftale, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Aftaler om delt finansieringsansvar, er en aftale, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. 38

96 Kapitel 14. Kommunale overtagelser af regionale tilbud Reglerne om kommunale overtagelser af regionale tilbud fremgår af Servicelovens Dette indebærer, at en kommunalbestyrelse har mulighed for at overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen, én gang i hver valgperiode. Det skal øge regionernes muligheder for mere langsigtet planlægning af drift og udvikling. Overtagelse af et tilbud skal fortsat drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler og overtagne tilbud skal fortsat stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Senest den 1. januar i valgperiodens 3. år skal en kommunalbestyrelse have meddelt regionen, såfremt den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Overtagelsen skal senest være gennemført den 1. januar i valgperiodens 4. år. Da lovændringen træder i kraft i midten af det første år i en ny valgperiode (1. juli 2014), vil det ikke være muligt med en fire års fredningsperiode første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første fredningsperiode kun bliver på 1½ år regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelse senest skal give besked til en region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud Procedure for kommunale overtagelser Såfremt en kommune ønsker at vurdere mulighederne for at overtage tilbud fra Region Midtjylland, rettes der henvendelse til Regionen, der er behjælpelig med de nødvendige data. Kontaktudvalget har godkendt proceduren for overdragelsesprocessen på deres møde den 17. april Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at tidlig dialog med relevante parter er et centralt redskab i den forbindelse Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, om den vil ændre ejerskabet af det enkelte tilbud. Såfremt Kontaktudvalget ikke har behandlet overtagelsen inden beslutningen er truffet, sker der en efterfølgende orientering af udvalget med henblik på justering af rammeaftalen. 39

97 Bilag: 2.1. Følgebrev Rammeaftale 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

98 Til kommunerne i den midtjyske region og Region Midtjylland Dato: 22. juni 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf Udkast til Rammeaftale Udviklingsstrategi og Styringsaftale KKR Midtjylland behandlede på møde den 11. juni 2015 udkast til Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi og Styringsaftale og besluttede at indstille forslaget til godkendelse i byrådene samt i regionsrådet. Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen) og iht. Bekendtgørelse nr af 29. oktober 2014 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreområde skal Rammeaftalen være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Rammeaftalen skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regionens hjemmesider samt sendes til Socialstyrelsen senest 1 måned efter godkendelsen. Sekretariat for rammeaftaler anmoder om en tilbagemelding fra kommunerne og Region Midtjylland vedr. behandling af rammeaftalen senest den 2. november Sekretariat for rammeaftaler sender herefter en samlet skrivelse til Socialstyrelsen fra kommunerne og Region Midtjylland vedr. godkendelse i den midtjyske region. Med venlig hilsen Jan Petersen Formand for KKR Midtjylland

99 Bilag: 2.3. Bilag til rammeaftalen 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

100 Rammeaftale 2016, Udviklingsstrategi Bilag 1 Målgruppedefinition i Rammeaftale 2016

101 MÅLGRUPPEDEFINITION I RAMMEAFTALE 2016 Målgruppedefinition med afsæt i Socialstyrelsen målgruppekategorisering Overordnet målgruppe, der indgår i rammeaftalen Eksempler Fysisk funktionsnedsættelse Døvblindhed (medfødt og erhvervet) Hørenedsættelse Kommunikationsnedsættelse Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse Anden fysisk funktionsnedsættelse. Hjerneskade Medfødt Erhvervet. Udviklingsforstyrrelser Autismespektrum Opmærksomhedsforstyrrelse Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog Anden udviklingsforstyrrelse. Downs syndrom Udviklingshæmning Anden udviklingshæmning. Demens Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse. Psykiske vanskeligheder - sindslidelse Angst Depression Forandre virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Stressbelastning Tilknytningsforstyrrelse Anden sindslidelse. Borgere uden talesprog med flerhed af svære fysiske og psykiske Multiple funktionsnedsættelser funktionsnedsættelser. Sjældne, alvorlige og kroniske diagnoser/syndromer, som under 1000 borgere Sjældent forekommende funktionsnedsættelser i Danmark lider af. Husvilde Hjemløshed Funktionelt hjemløse. Alkoholmisbrug Alkoholafhængighed. Stofmisbrug Misbrug af cannabis Misbrug af centralstimulerende rusmidler Misbrug af opioider Misbrug af ikke-ordineret afhængighedsskabende lægemiddel Misbrug af andre rusmidler. Overgreb Overgreb i nære relationer Seksuelt overgreb Voldeligt overgreb Ærerelateret konflikt Andet overgreb. Øvrige svære sociale problemer Indadreagerende adfærd Kriminalitet Omsorgssvigt Prostitution Seksuel krænkende adfærd Selvmordstanker eller - forsøg Selvskadende adfærd Social isolation Udadreagerende adfærd Andet socialt problem.

102 Sag: 15/8508 Bilag 2. Udviklingsplan for Landsbyen Sølund

103 Sag: 15/8508 I rammeaftalen sættes fokus på udvikling af sociale tilbud med mere end 100 døgnpladser. Landsbyen Sølund har mere end 100 døgnpladser, hvorfor Skanderborg Kommune har udarbejdet en udviklingsplan for tilbuddet. Udviklingsplanen for Landsbyen Sølund i Skanderborg Kommune er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene boligområde 7 og 9 i Lov om Social Service. Udviklingsplanen indgår som en del af rammeaftalen for Landsbyen Sølund drives af Skanderborg Kommune som kommunens største kontraktholder og landets største tilbud af sin art med cirka 750 ansatte. Med 80 år som landsdækkende tilbud til psykisk og fysisk udviklingshæmmede danner Landsbyen Sølund i dag rammen om en bred og mange facetteret tilbudsvifte. Landsbyen Sølund tilbyder således boliger, støtte- / samværs-/ aktivitets- /trænings- og undervisningstilbud til voksne mennesker medvæsentlig og varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Tilbuddene understøttes af specialiserede sundhedsfaglige ydelser og en række servicefunktioner, som også drives af Landsbyen Sølund. I tilknytning til Landsbyen Sølund drives en indtægtsdækket kursus- og konsulentenhed - VISS.dk (Videnscenter, Skanderborg Sølund). VISS.dk er oprettet i et samarbejde mellem Sølund og Skanderborg Kommune og tilbyder undervisning, konsulentydelser og supervision på landsplan. Hovedsigtet er kvalificering af den samlede indsats overfor børn, unge og voksne med udviklingshæmning samt kvalificering af indsatser, der ligger i gråzonefeltet hertil (demens, sindslidelser mv.). VISS.dk er tovholder for Landsbyen Sølunds opgave som VISO leverandør (den nationale Videns - og Specialrådgivningsorganisation) en opgave hvor VISS leverer ydelser på landsplan. Tilbuddene i Landsbyen Sølund gives i henhold til SL (praktisk pædagogisk bistand), (midlertidigt + længerevarende ophold) og Lov om Almene boliger 105. Aflastningspladser og pladser i Enkeltmandsprojektet drives i henhold til 107 i SL. Endvidere tilbydes aktivitets- og samværstilbud i henhold til SL 104 samt særlige tilrettelagt undervisningstilbud (STU) i henhold til Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Landsbyen Sølund udbyder i alt op til ca. 232 døgnpladser, der spænder over 18 takstgrupper. Dette inkluderer p.t. 9 pladser i Enkeltmandsprojektet i henhold til SL 107. Endvidere udbydes ca. 185 pladser i henhold til SL 104 (aktivitets- og samværstilbud) samt 12 STU pladser. Landsbyen Sølund samarbejder pt. med 34 køberkommuner fra hele landet. De største aftagere af pladser i landsbyen ligger primært i Region Midtjylland, hvoraf Aarhus Kommune fortsat er Landsbyen Sølunds største køber med køb af pladser svarende til cirka 35 % af takstgrundlaget i budget Skanderborg Kommuner benytter selv pladser svarende til cirka 16 % af takstgrundlaget i budget Det samlede nettobudget for Landsbyen Sølund udgør cirka kr. 229 mio.(budget 2015 tal). Samlede udgift til sundhedsydelser er fratrukket indtægter fra Skanderborg Kommune på hhv. kr til hjemmesygeplejeydelser og kr til vederlagsfri fysioterapi. Derudover finansierer Skanderborg Kommune fra 2015 finansierer 40 % af lønudgift til psykiater. Region Midtjylland afholder den fulde udgift til landsbyens huslæge. VISS.dk har et selvstændigt og fuldt indtægtsdækket budget på cirka kr. 6 mio. i 2015.

104 Sag: 15/8508 Landsbyen Sølunds målgruppe Beboerne i landsbyen Sølund har alle som hovedproblematik en væsentlig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Mange af beboerne har yderligere handicaps og hjerneskader såsom autismespektrum forstyrrelser, Alzheimers, demens, epilepsi, psykiatriske lidelser, tilknytningsforstyrrelser samt, syn - og hørehandicaps. Det generelle niveau for beboernes udviklingsalder er mellem 0-6 år. De seneste års ændring af målgruppen (dem som efterspørger et tilbud i Landsbyen Sølund) hen imod beboere med væsentlig højere levealder (med dertil stødende fysiske og mentale komplikationer) og mere sammensatte og komplicerede funktionsnedsættelser ses fortsat. Den faglige imødekommelse af ovennævnte udvikling kræver løbende justering og individualisering af indsatserne typisk i et tæt udviklingssamarbejde med andre sektorer (ældre/psykiatrien/somatikken). Efterspørgsel på pladser Landsbyen Sølund optager selv på egen venteliste. Ventelisten er pr. 1. april 2015: 28 borgere venter på tilbud om plads de 28 borgere kommer fra 11 forskellige kommuner heraf er 13 borgere fra Skanderborg Kommune og 5 borgere fra Århus kommune. De sidste 10 borgere kommer fra andre kommuner over hele landet. Der er de seneste 10 år set en svag tendens til at Landsbyen Sølund i stigende grad er et landsdækkende tilbud. borgerne på ventelisten kan primært henregnes til den tungeste gruppe indenfor målgruppen i forhold til plejebehov og udad reagerende adfærd (typisk yngre med svære autisme spektrum forstyrrelser). Landsbyen Sølund oplever således stadig en efterspørgsel på pladser om end der er tale om stagnerende og nedadgående efterspørgselstendens. Fokus og udviklingsmål for 2016 I 2014 blev der i Landsbyen Sølund gennemført en strategisk proces, som er opsamlet i en masterplan, der belyser de strategiske områder, hvor der skal ske afklaring eller fokus. Den 3. februar 2015 blev Socialudvalget i Skanderborg kommune første gang præsenteret for Masterplan 1.0 for Landsbyen Sølund, og Byrådet behandlede d. 23. april 2015 efterfølgende masterplanens samlede anbefalinger. 80 års erfaring med udvikling af det specialiserede tilbud Landsbyen Sølund er i dag, har dannet baggrund og grundlag for arbejdet med masterplanen hvor der er set og analyseret på udviklingstendenser i visitation, målgruppe og medarbejdere, - alle forhold, som vurderes at give Landsbyen Sølund en række udfordringer, der kræver et særligt sigte og fokus i de kommende års udvikling og drift af Sølund. Masterplanen har skitseret en række skilleveje (overordnede strategiske forhold) og fokusområder (interne udviklingsområder), hvor der enten skal ske ledelsesmæssig/politisk afklaring (skilleveje) eller igangsættes en særlig intern indsats (fokusområder). Fokus i 2016 vil være at arbejde målrettet videre i forlængelse af den tids- og procesplan der er lavet for ovenstående, hvor Sølund i forhold til strategiske skilleveje anbefaler: at fastholde en nuværende pladskapacitet (ikke mindre en 200 pladser) at samle de fleste af Sølunds kerneaktiviteter på Sortesøvej (boliger, aktivitetstilbud og integreret sundhedstilbud) og dermed frigøre de fleste beboerrettede aktiviteter fra den gamle bygningsmasse, som derved anbefales fraskilt fra landsbyen

105 Sag: 15/8508 at Sølund over de næste år bevarer og opbygger tilbud og faglige kompetencer efter beboere med komplekse og omfattende støttebehov at Sølund tænkes ind i en samordnings- og fusionsstrategi af nuværende specialiserede tilbud i Skanderborg Kommune Sideløbende vil der målrettet blive arbejdet med fortsat planlægning af det arbejde der henhører til de interne udviklings- og fokusområder, hvor bl.a.: En gentænkning af landsbytanken skal udvikles. Ydelser udvikles med fokus på kerneopgaven Kvalificering af videndeling, samarbejde og kommunikation skal nytænkes som fundament for udvikling Kompetenceudvikling, fleksibilitet og forankring skal indarbejdes som højfokusområder for en stor arbejdsplads i forandring /29. april 2015, Skanderborg Kommune

106 Udviklingsplan for Specialområde Socialpsykiatri Voksne

107 Specialområde Socialpsykiatri Voksne Them Administrationen Pilevej 2, Salten DK-8653 Them Tel Fakta om Specialområde Socialpsykiatri Voksne Specialområde Socialpsykiatri Voksne blev etableret d. 1. januar 2013 i forbindelse med en organisatorisk omlægning af socialområdet i Region Midtjylland. De seks socialpsykiatriske bosteder Blåkærgård, Gårdhaven, Pilebakken, Sct. Mikkel, Sønderparken og Tangkær blev fusioneret til Specialområde Socialpsykiatri Voksne, som er Region Midtjyllands samlede sociale tilbud til voksne som har komplekse psykiske sygdomme og på baggrund deraf har brug for psykosocial rehabilitering i hverdagen. Specialområde Socialpsykiatri Voksne omfatter syv afdelinger, som er placeret i hhv. Viborg (Gårdhaven, Blåkærgård og Sct. Mikkel), Ørsted (Tangkær to afdelinger), Salten v. Silkeborg (Pilebakken) og Hornsyld (Sønderparken). Der ydes tilbud til fire hovedmålgrupper: Ældre borgere (50+) med psykiske sygdomme eller demens Yngre borgere med kompleksitet Borgere med komplekse psykiske sygdomme og afhængighed Borgere med Huntingtons sygdom Der henvises i øvrigt til hjemmesiden: Socialpsykiatri Voksne.rm.dk/forside Specialområde Socialpsykiatri Voksne råder over 166 rammeaftale døgnpladser. Fordeling på pladstyper og afdelinger ses af skemaet herunder. Der er i samarbejde med Socialtilsyn Nord skabt mulighed for at Specialområde Socialpsykiatri Voksne ud over de rammeaftalte pladser i mindre omfang og med kort varsel kan imødekomme kommunernes behov for fleksibilitet. Afdeling Antal pladser Blåkærgård Gårdhaven

108 Pilebakken Sct. Mikkel ABL 20 Sønderparken Tangkær Socialpsykiatri Tangkær Huntingtons Sygdom I alt 166 Belægning 2014 Specialområde Socialpsykiatri Voksne havde i 2014 samlet set en belægningsprocent på over 99. Det gennemsnitlige forbrug af pladser hen over året ses af tabellen herunder. Afdeling Antal normerede pladser Forbrug af pladser Blåkærgård 20 19,33 Gårdhaven 23 24,08 Pilebakken 26 27,86 Sct. Mikkel 21 20,89 Sønderparken 32 32,36 Tangkær Socialpsykiatri 28 26,02 Tangkær Huntingtons Sygdom 16 14,30 I alt ,84 Som det fremgår af tabellen var forbruget af pladser i Specialområde Socialpsykiatri Voksne i 2014 ca. 165 døgnpladser. Specialområde Socialpsykiatri Voksne samarbejder med 38 kommuner. De største samarbejdspartnere er Aarhus, Horsens, Silkeborg og Viborg Kommuner. Den samlede omsætning i Specialområde Socialpsykiatri Voksne udgjorde ca. 136 mio. kr. i Den forventede omsætning for 2015 er 140 millioner kr. 3

109 Figur 1. Fordeling af Specialområde Socialpsykiatri Voksnes køberkommuner ift. døgnpladser (opgjort pr. 14/ ) Beskrivelse af udviklingen i 2014 og 1. halvår 2015 Efterspørgsel For hovedmålgruppen ældre borgere med psykiske sygdomme eller demens har Specialområde Socialpsykiatri Voksne i perioden oplevet en stabil høj efterspørgsel. Ift. yngre borgere med kompleksitet opleves en stigende efterspørgsel, særligt hvad angår udredning og rehabilitering. Der har i perioden været en varierende efterspørgsel på ydelser til borgere med komplekse psykiske sygdomme og afhængighed. Vedr. borgere med Huntingtons sygdom oplevede Specialområde Socialpsykiatri Voksne, at efterspørgsel på pladser til denne målgruppe stagnerede i Herefter har efterspørgslen været svagt stigende. 4

110 Udviklingen i målgrupper Overordnet oplever Specialområde Socialpsykiatri Voksne, at kompleksiteten af de problemstillinger, der knytter sig til nyindskrevne borgere, er højere i dag end for blot fem år siden. Forekomsten af dobbeltdiagnose, trippeldiagnose, dom til behandling og misbrugs- / afhængighedsproblematik er stigende. Tilsvarende opleves, at der indskrives færre borgere med svær psykisk sygdom med stabile forløb. Den øgede kompleksitet stiller øgede krav til koordinering med samarbejdspartner, forebyggende tiltag ift. medarbejdernes sikkerhed og kompetenceudvikling af medarbejdergruppen. I den ældre målgruppe modtages flere og flere borgere med frontallapsskade. Der anes en tendens ift. den yngre målgruppe i retning af, at flere og flere af de nyindskrevne borgere har et uafklaret forsørgelsesgrundlag. På Sønderparken er der i 2014 udviklet et særligt tilbud - Et Liv til Forskel - til unge personer med svær spiseforstyrrelse. Der ydes en systematiseret og struktureret indsats under overskriften Spiseforstyrrelse med comorbiditet. Der opleves stor landsdækkende interesse for tilbuddet. Tilpasning af kapacitet Der har de seneste år ikke været justeringer i antallet af rammeaftalte pladser i specialområdet. I 2014 indviedes dog 10 nye boliger på Sønderparken. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i rammeaftalen for 2010 blev aftalt at oprette 10 ekstra døgnpladser. Sønderparken har fra 2010 tilbudt de ekstra pladser i form af otte midlertidige pavillonlejligheder. De 10 nye boliger afløser disse pavilloner, som er blevet nedtaget. Med det nye byggeri er pladserne således gjort permanente, og samtidig er der udvidet til de 10 aftalte pladser. VISO-aktivitet Specialområde Socialpsykiatri Voksne har aftale med VISO ift. borgere med Huntingtons Sygdom. Da der på landsplan er vigende efterspørgsel på VISO-ydelser til denne målgruppe, ønsker Socialstyrelsen at indskrænke antallet af leverandører. Således ophører Specialområde Socialpsykiatri Voksne med udgangen af september 2015 med at være leverandør. Der er i 2014 solgt VISO-ydelser for kr Kompetenceudvikling Som beskrevet ovenfor, har Specialområde Socialpsykiatri Voksne de senere år oplevet, at de nyindskrevne borgere kommer med tiltagende komplekse problemstillinger. For at kunne imødekomme denne udvikling i målgruppen, har Specialområde Socialpsykiatri Voksne iværksat kompetenceudvikling af medarbejdergruppen. Følgende kompetenceudvikling er iværksat, gennemført og afsluttet i perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2015: Motiverende samtale Mestring i netværksarbejde med udgangspunkt i Åben Dialog-tilgangen 5

111 Grundkursus i øreakupunktur, NADA (National Acupuncture Detoxification Association) NADA udvidet/ søvn og angst Neuropædagogisk grunduddannelse Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde (grundkursus) Internt opfølgningskursus i konflikthåndtering v. egne instruktører Kompleksitetshåndtering Kompetenceudvikling på Sct. Mikkel der m. bl.a. undervisning, etablering af teams, ekstra supervision, refleksion, teambuilding De seneste år har Specialområde Socialpsykiatri Voksne gennem deltagelse i projektet Sundere Liv i Socialpsykiatrien haft øget fokus på borgernes sundhedstilstand. Som en del af projektet har der fundet følgende kompetenceudvikling sted i : Udvikling af sundhedspædagogiske kompetencer Livsstilsvejlederkursus Fokus og mål for udviklingen i 2016 Med udgangspunkt i Region Midtjyllands Social Strategi arbejder Specialområde Socialpsykiatri Voksne med at planlægge det strategiske udviklingsarbejde for 2015 og I tråd med dagsordenen for den overordnede Social Strategi er Specialområde Socialpsykiatri Voksne optaget af at vidensbasere det socialfaglige arbejde yderligere med henblik på at opsamle og omsætte viden til mere effektive sociale ydelser. Hovedvisionen er udtrykt på følgende vis: Nødvendig viden målrettet indsats bedre liv til flere. Hvert af disse områder har en række konkrete indsatsområder, som til sammen udgør grundlaget for det videre arbejde med specialområdets udvikling. Forventet efterspørgsel Det forventes, at udviklingen ift. kompleksitet i borgernes problemstillinger fortsætter de kommende år med de udfordringer, dette afstedkommer ift. relationel koordinering. Indmeldte ønskede kapacitetsjusteringer Specialområde Socialpsykiatri Voksne har ikke indmeldt ønsker ift. kapacitetsjustering. Nye aktiviteter Specialområde Socialpsykiatri Voksne har i 2014 igangsat et samarbejde med Aalborg Universitet vedr. anvendte metoder ift. Specialområde Socialpsykiatri Voksnes ældregruppe. Dette forventes at munde ud i en tydeligere specialisering ift. ældregruppens mindre delmålgrupper. Som nævnt ovenfor har Specialområde Socialpsykiatri Voksne udviklet et særligt tilbud til unge med svære spiseforstyrrelser. Tilbuddet er stadig under etablering, herunder dimensionering. Specialområde Socialpsykiatri Voksne har påbegyndt udviklingen af et analyse- og planlægningsredskab for den faglige indsats til målgruppen borgere med frontallapsdemens. 6

112 Påtænkte kompetenceudviklingsaktiviteter I løbet af 2015 startes arbejdet med at systematisere den strategiske kompetenceudvikling, således at alle indsatsområder adresseres i relation til Specialområde Socialpsykiatri Voksnes kerneopgave. Dermed struktureres det strategiske fundament med henblik på at leve op til specialområdets virksomhedsplan, herunder udføre kerneopgaven mest hensigtsmæssigt. Vedligeholdelse af konflikthåndteringskompetencer er indarbejdet i Specialområde Socialpsykiatri Voksnes kompetence-udviklingsplan. På nuværende tidspunkt er der desuden planlagt følgende aktiviteter (2. halvår 2015 samt 2016): Motiverende samtale Mestring i netværksarbejde med udgangspunkt i Åben Dialog-tilgange 7

113 Udviklingsplan for Specialområde Autisme

114 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften og Gudenåkollegiet. Specialområdet er i dag blandt de største specialområder under Social og Psykiatri i Region Midtjylland og har afdelinger i Hinnerup, Hedensted, Horsens, Tørring, Silkeborg, Viborg, Skals, Thorning og Randers. Specialområde Autismes målgruppe er voksne borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser, som ofte har yderligere udfordringer i form af andre psykiatriske diagnoser mv. Det er kendetegnende for borgere med disse forstyrrelser, at de har begrænsning af evnen til socialt samspil og kommunikation samt begrænsning af adfærd, fantasi og interesserer. Samtidig er der store individuelle forskelle, idet intellektuelle og følelsesmæssige færdigheder er meget forskellige, hvorfor behovet for støtte spænder vidt. Med sine ca. 190 døgnpladser og ca. 200 dagtilbudspladser fordelt på 25 afdelinger danner Specialområde Autisme rammen om en bred og højt specialiseret vifte af tilbud til voksne med autisme. Tilbud, som dækker beskyttet beskæftigelse, aktivitet og samvær ( ), bostøtte ( 83-87) og midlertidige samt længerevarende botilbud ( ). Specialområde Autisme driver ligeledes undervisnings- og konsulentenheden, Autismefokus. Autismefokus tilbyder undervisning og rådgivning til specialområdets medarbejdere, til kommuner, regioner og andre med det formål at udbrede viden og derved kvalificere indsatsen overfor mennesker med autisme. Specialområde Autisme samarbejder med et stort antal køberkommuner. En stor del af kommunerne i Region Midtjylland er aftagere af pladser i Specialområde Autisme, hvoraf Aarhus Kommune er specialområdets største køber. Derudover samarbejder Specialområde Autisme med flere kommuner udenfor Region Midtjylland. Figur 1 viser fordelingen af specialområdets køberkommuner ift. døgnpladser. Omsætningen i Specialområde Autisme er på baggrund af normeringen for 2015 budgetteret til ca. 165 mio. kr. 2

115 Figur 1. Fordeling af Specialområde Autismes køberkommuner ift. Døgnpladser (opgjort pr. 25/ ) De seneste års udvikling i Specialområde Autisme Specialområde Autisme er i vækst og har i de seneste år oplevet stigende efterspørgsel efter flere og stadigt mere specialiserede tilbud til voksne med autisme. Specialområdet befinder sig således i en stærk organisatorisk såvel faglig udvikling rettet mod løbende tilpasning til den stigende efterspørgsel og imødekommelse af mere individualiserede tilbud indenfor målgruppen. Tilgangen af flere og mere støttekrævende borgere i Specialområde Autisme har over de seneste år ført til etableringen af en række nye afdelinger, der henvender sig til hver sin specifikke målgruppe indenfor autismespektret. Der er på denne baggrund et løbende fokus på at tilpasse organisationen til efterspørgslen både med hensyn til kapacitet og kvalitet. 3

116 Aktuelt opleves der stor efterspørgsel på tilbud om plads hos Specialområde Autisme. Sideløbende med den organisatoriske udvikling arbejdes der på at sikre specialområdets ansatte et højt fagligt niveau og et fælles grundlag gennem løbende kompetenceudvikling. Således underviser Autismefokus alle specialområdets medarbejdere i viden om Autisme Spektrum Forstyrrelser. Dette foregår ved obligatorisk deltagelse i Autismepiloten, som er en basisuddannelse til fagpersoner, der arbejder med voksne med autisme. Ved siden af arbejdet med at undervise specialområdets medarbejdere og dermed kvalificere den autismefaglige indsats i områdets afdelinger, udbyder Autismefokus sin konsulentvirksomhed via VISO. I både 2013 og 2014 har VISO-aktiviteten beløbet sig til ca. 1,4 mio. kr. Fokus og mål for udviklingen i 2016 I Specialområde Autisme er kerneopgaven at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Som led heri er det en ambition at fastholde og videreudvikle et stærkt fagligt niveau, at kunne prioritere både bredde og specialisering og derigennem at være en attraktiv samarbejdspartner for kommunerne. For at nå denne målsætning i en tid præget af stigende og mere kompleks efterspørgsel har Specialområde Autisme igangsat en række udviklingstiltag for indeværende og næste år: Social Strategi Med udgangspunkt i Region Midtjyllands Social Strategi arbejder Specialområde Autisme med at planlægge det strategiske udviklingsarbejde for 2015 og I tråd med dagsordenen for den overordnede Social Strategi er Specialområde Autisme optaget af at videnbasere det socialfaglige arbejde yderligere med henblik på at opsamle og omsætte viden til mere effektive sociale ydelser. Hovedvisionen er udtrykt på følgende vis: Nødvendig viden målrettet indsats bedre liv til flere. Hvert af disse områder har en række konkrete indsatsområder, som til sammen udgør grundlaget for det videre arbejde med specialområdets udvikling. I løbet af 2015 startes arbejdet med at systematisere den strategiske udviklingsindsats, således at alle indsatsområder adresseres i relation til Specialområde Autismes kerneopgave. Dermed struktureres specialområdets strategiske fundament med henblik på at kunne nå ambitionerne og udføre kerneopgaven mest hensigtsmæssigt. Fleksible og mobile boliger Som en konsekvens af den stigende efterspørgsel efter mere specialiserede tilbud, har Specialområde Autisme sideløbende med den skærpede faglige indsats, iværksat Projekt fleksible, mobile boliger. Formålet med dette projekt er at udvikle et alternativ til boligerne i specialområdets eksisterende afdelinger. Et alternativ hvor fleksibilitet og mobilitet er nøgleord. Det er dermed sigtet, at de fleksible, mobile boliger med kort varsel skal kunne sættes i drift og tilsvarende kunne flyttes til en anden afdeling med et minimum at udgifter til følge. 4

117 Arbejdet med at udvikle et nyt boligkoncept som supplement til specialområdets eksisterende boliger skal ses i lyset af det overordnede arbejde med at tilpasse organisationen til den oplevede efterspørgsel. Det vil sige, at de fleksible, mobile boliger udover at forbedre specialområdets responstid overfor kommunerne også skaber mere optimal kapacitetsudnyttelse og dermed bidrager med omkostningseffektivisering. Rekruttering og kompetenceudvikling En afgørende forudsætning for at specialområdet kan nå sine ambitioner og faglige bestræbelser er, at der kan rekrutteres og fastholdes dygtige medarbejdere. Et styrket fokus herpå skal sikre, at specialområdet også fremadrettet har en højt kvalificeret arbejdsstyrke, og at Specialområde Autisme positionerer sig som en attraktiv arbejdsplads. For at give denne indsats fælles retning har specialområdet igangsat en udviklingsproces, som har til hensigt at formalisere og strømline rekrutterings- og medarbejderudviklingsindsatsen på tværs af hele specialområdet. Hele indsatsen på dette område er i sin begyndelsesfase, og fortsætter i hele Resultat- og effektmåling I Specialområde Autisme ønskes forståelsen af forholdet mellem indsats og effekt styrket. Dermed bliver det tydeligere, hvorvidt indsatsen overfor den enkelte borger medfører de tilsigtede resultater. Ved at kunne dokumentere denne sammenhæng skabes grundlag for en målrettet indsats overfor den enkelte borger og bedre forudsætninger for faglig læring og kvalitetsudvikling på afdelingerne og i specialområdet som helhed. Projektet er opstået som en del af specialområdets samarbejde med Horsens Kommune om et nyopført autismetilbud i Horsens. Her anvendes Horsens-modellen som primær inspirationskilde til udviklingen af specialområdets eget resultat- og effektmålingssystem. I første omgang indføres resultat- og effektmåling i tilbuddet i Horsens, og på baggrund af erfaringerne herfra indfases systemet i specialområdets øvrige afdelinger. Fasemodellen I medfør af kerneopgaven er det tillige målsætningen at tilbyde rammer, hvor unge mennesker med autisme udvikler kompetencer og selvstændighed, således at de på sigt kan flytte i egen bolig med kommunal støtte. Initiativet til fasemodellen udspringer af en større bevidsthed om de vanskeligheder, unge med autisme møder ved overgangen fra ungdomstil voksenlivet, herunder også de strukturelle udfordringer, der er forbundet med overgange i den offentlige sektor. Målet er, at den unge aldrig skal opleve, at skulle starte forfra eller blive sat i en venteposition i forbindelse med overgange. Fasemodellen tilbyder en specialiseret og udviklingsorienteret helhedsindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger, drømme og motivation. Det er sigtet, at den sociale indsats overfor den enkelte borger bliver mindre indgribende i takt med borgerens stigende kompetencer og selvstændighed. Med fasemodellen er det dermed håbet, at en tidlig og specialiseret indsats kan sikre, at færre unge med autisme ender udenfor samfundet. 5

118 Fasemodellen er et projekt under udvikling, som indfases på afdelingen for unge med autisme i Horsens. Systematisk pårørendeinddragelse I Specialområde Autisme spiller de pårørende en stor og central rolle i mange borgeres liv. Tilsvarende er det specialområdets oplevelse, at de pårørende i stor udstrækning er deltagende og engagerede. Specialområdet anser derfor de pårørende som værdifulde samarbejdspartnere i arbejdet med kerneopgaven om at tilbyde og udvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Der er derfor fokus på at systematisere vores pårørendeinddragelse, således at de pårørende inddrages aktivt og på et tidligt tidspunkt. Det er dermed målet, at specialområdet skal drage større nytte af de pårørendes oplevelser og erfaringer med specialområdets tilbud til gavn for de enkelte borgere. Første skridt i arbejdet mod mere systematisk pårørendeinddragelse tages med udarbejdelsen af en pårørendepolitik for specialområdet og nedsættelsen af et fælles pårørenderåd for hele Specialområde Autisme. Disse tiltag påbegyndes i foråret 2015 og fortsætter den videre proces med udvikling og implementering af en færdig model for systematisk pårørendeinddragelse ind i Anvendelse af ny teknologi I Specialområde Autisme er det et løbende mål, at finde nye og smartere måder at gøre tingene på for derigennem at forbedre den daglige indsats. Som naturlig følge heraf er der fokus på, hvordan nye teknologier kan hjælpe i det daglige arbejde. 6

119 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2015

120 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger... 4 Kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem behov og udbud... 7 Kapacitet og belægning samt sammenhæng mellem behov og udbud på de enkelte tilbud... 9 Center for Døvblindhed og Høretab... 9 Børneskolen på Kolonien Filadelfia Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Kofoedsminde CFD (Center for Døve) Institut for Blinde og Svagsynede Center for Høretab Skolen på Kastelsvej Børneklinikken Geelsgårdskolen Sikrede afdelinger Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud... 23

121 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategierne på det specialiserede socialområde og specialundervising skal der sikres indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR). De administrative styregrupper er ansvarlige for at tilvejebringe den nødvendige information vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger beliggende i egen region, der skal danne grundlag for koordinationen af disse tilbud på tværs af de fem regioner. Til brug for tilvejebringelse af den nødvendige information har KL i dialog med de fem rammeaftalesekretariater udarbejdet en procedure for koordination af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger følger årshjulet for rammeaftalerne, herunder særligt de tidsmæssige rammer lovgivningen opsætter for udviklingsstrategien. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattede målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Hver af de fem rammeaftalesekretariater er ansvarlig for at indhente oplysninger fra kommuner og regioner vedrørende kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, der er geografisk placeret i pågældende region samt om kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov for tilbuddene og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser mv. Danmarkskortet på næste side giver et hurtigt overblik over den geografiske placering af henholdsvis landsdækkende tilbud, landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. 3

122 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kort 1: Geografisk placering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Nærværende notat omfatter den fælles beskrivelse af status over kapacitet og belægning samt sammenhængen mellem behov og udbud af ydelser, pladser mv. Notatet præsenterer først den samlede kapacitet og belægning for henholdsvis de lands- og landsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Derefter gennemgås hovedtendenserne omkring kommunernes oplevelser af sammenhængen mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser mv. I den resterende del af notatet gennemgås tilbuddene enkeltvis i forhold til kapacitet, belægning og sammenhæng. Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger De lands- og landsdelsdækkende tilbud fremgår af Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. samt Bekendtgørelse om kommunernes finansiering af Døvekonsulentordningen ved CFD og driften af den sikrede boform Kofoedsminde og er følgende: Landsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab - døvblindhed (Region Nordjylland) Børneskolen på Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) 4

123 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs (Region Sjælland) Kofoedsminde (Region Sjælland) CFD (Center for Døve) (Gladsaxe Kommune) Institut for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Landsdelsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab - høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Børneklinikken (Københavns Kommune) Geelsgårdskolen (Region Hovedstaden). Som det fremgår af tabel 1, har belægningen samlet set på de lands- og landsdelsdækkende været på 96 procent i 2014, hvilket er et fald i forhold til Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. Dog ses der primært reduktioner inden for tilbud til døve og personer med høretab. I 2016 øges det samlede antal pladser med 8 efterfulgt af en mindre forventet reduktion på 3 pladser i Igen skyldes udviklingen op- og nedjusteringer inden for de enkelte tilbud, herunder en opjustering på døveområdet, der til dels opvejer reduktion i Der forventes således et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Tabel 1: Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud Tekst Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 956,1 968,4 915,7 Belægningsprocent 95% 98% 96% Pladsforbrug Syddanmark - 13% 13% Pladsforbrug Midtjylland - 11% 10% Pladsforbrug Nordjylland - 13% 13% Pladsforbrug Sjælland - 14% 15% Pladsforbrug Hovedstaden - 48% 48% Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 1% 1% Note: Opgørelsen er eksklusiv det ambulante tilbud Børneklinikken samt 34 pladser på Kofoedsminde 108, da tilbuddet er 100 procent objektivt finansieret og derfor ikke afregner i takstdage. Note: Pladsforbrug for 2012 er ikke opgjort på regioner, da ikke alle tilbud havde indberettet regionsopdelte tal i Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Tabel 2 viser, at de landsdækkende tilbud i 2014 overvejende havde borgere fra kommunerne i tilbuddenes beliggenhedsregion eller de omkringliggende regioner. Der er ingen landsdækkende tilbud i Region Midtjylland og Region Syddanmark. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. 5

124 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 2: Belægning på de landsdækkende tilbud i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal ,1 317 Pladsforbrug samlet 142,1 123,9 278,1 Pladsforbrug Syddanmark 11% 12% 15% Pladsforbrug Midtjylland 20% 13% 8% Pladsforbrug Nordjylland 30% 5% 3% Pladsforbrug Sjælland 11% 44% 18% Pladsforbrug Hovedstaden 25% 25% 56% Pladsforbrug andre 3% 2% 1% Note: Opgørelse er eksklusiv 34 pladser på Kofoedsminde 108, da tilbuddet er 100 procent objektivt finansieret og derfor ikke afregner i takstdage. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, I tabel 3 ses den regionsvise fordeling af belægningen på de landsdelsdækkende tilbud. Som det fremgår, blev disse tilbud i 2014 primært anvendt af kommuner i beliggenhedsregionen, mens borgere fra kommuner i den anden region i landsdelen udgjorde en mindre andel af pladsforbruget. Hertil skal bemærkes, at ikke alle ydelser i tilbuddene er omfattet af delvis objektiv finansiering, hvorfor fordelingen af pladsforbruget kan ændre sig ved en mere detaljeret opgørelse. Der er ingen landsdelsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. Tabel 3: Belægning på de landsdelsdækkende tilbud i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 61,9 84,5 225,2 Pladsforbrug Syddanmark 71% 4% 0% Pladsforbrug Midtjylland 15% 16% 0% Pladsforbrug Nordjylland 0% 78% 0% Pladsforbrug Sjælland 6% 1% 6% Pladsforbrug Hovedstaden 5% 1% 94% Pladsforbrug andre 3% 0% 0% Note: Opgørelsen er eksklusiv det ambulante tilbud Børneklinikken. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, De sikrede afdelinger er placeret i følgende tilbud: Kompasset (Region Nordjylland) Koglen (Region Midtjylland) Grenen (Region Midtjylland) Egely (Region Syddanmark) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden) Sønderbro (Københavns Kommune). 6

125 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2014 samlet set på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Tabel 4: Samlet kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tekst Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 79,0 105,5 99,0 Belægningsprocent 74% 84% 79% Pladsforbrug Syddanmark - 19% 20% Pladsforbrug Midtjylland - 12% 16% Pladsforbrug Nordjylland - 4% 4% Pladsforbrug Sjælland - 15% 12% Pladsforbrug Hovedstaden - 45% 44% Pladsforbrug andre - 5% 2% Note: Pladsforbrug for 2012 er ikke opgjort på regioner, da ikke alle tilbud havde indberettet regionsopdelte tal i Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Som det det fremgår af tabel 5 var pladserne i de sikrede afdelinger i 2014 primært belagt med borgere fra kommuner i den region, hvor tilbuddet ligger, eller de omkringliggende regioner. Borgere fra Hovedstadsregionen er dog forholdsvist højt repræsenteret i Syddanmark. Tabel 5: Belægning på de sikrede afdelinger i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 16,4 23,6 5,8 23,3 30,0 Pladsforbrug fra Syddanmark 45% 40% 10% 7% 3% Pladsforbrug fra Midtjylland 17% 40% 49% 2% 1% Pladsforbrug fra Nordjylland 0% 8% 31% 0% 0% Pladsforbrug fra Sjælland 3% 3% 5% 35% 7% Pladsforbrug fra Hovedstaden 34% 9% 0% 48% 83% Pladsforbrug fra andre 1% 0% 4% 6% 0% Note: På Stevnsfortet og Bakkegården i Region Sjælland er pladsforbruget for pædagogisk observation og uledsagede flygtninge i 2014 placeret under Pladsforbrug andre. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem behov og udbud Som led i fastsættelse af konceptet for koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er landets 98 kommuner blevet bedt om at angive for de enkelte tilbud, om de oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Desuden har det været muligt for kommunerne at angive bemærkninger til den oplevede sammenhæng. Generelt er tilbuddene kendetegnet ved, at volumen af målgrupperne for tilbuddenes ydelser er lille, hvorfor de enkelte kommuner typisk kun anvender tilbuddene i et meget begrænset omfang. Dette ses 7

126 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger blandt andet ved, at mellem 51 og 70 procent af kommunerne angiver, at de ikke har haft borgere i de enkelte landsdækkende tilbud i foregående år, mens mellem 45 og 61 procent af kommunerne angiver, at de ikke har haft borgere i de enkelte landsdelsdækkende tilbud i foregående år. For de sikrede afdelinger angiver 29 procent af kommunerne, at de ikke har haft borgere i tilbuddene i foregående år. Som det fremgår af tabel 2, 3 og 5 spiller tilbuddenes geografiske placering desuden en væsentlig rolle i forhold til, om kommunerne anvender tilbuddene, således at tilbud i geografisk nærhed af handlekommunen i højere grad anvendes. Dette er selvfølgelig tilfældet for de landsdelsdækkende tilbud, hvor den objektive finansiering kun omfatter dele af landet, men gælder også for de landsdækkende tilbud og de sikrede afdelinger. Den forholdsvis begrænsede anvendelse af tilbuddene betyder, at kommunerne ikke nødvendigvis har det fornødne kendskab til tilbuddene til at kunne vurdere, om der opleves sammenhæng mellem behov og udbud. Indberetningerne giver derfor alene nogle indikationer på det kommunale landskabs oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og de lands- og landsdelsdækkende tilbuds samt sikrede afdelingers udbud af ydelser, pladser mv. Gennemgående oplyser kommunerne, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. Disse omstændigheder er beskrevet under de enkelte tilbud i de følgende afsnit. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser.. 8

127 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kapacitet og belægning samt sammenhæng mellem behov og udbud på de enkelte tilbud I dette afsnit af notatet gennemgås de lands- og landsdelsdækkende tilbud enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning samt kommunernes oplevelse af sammenhængen mellem kommunernes behov for tilbuddene og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Derudover gennemgås de sikrede afdelinger enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning og samlet i forhold til kommunernes oplevelse af sammenhæng. Center for Døvblindhed og Høretab Driftsherre: Region Nordjylland Målgruppe: Døblinde samt døve og hørehæmmede børn og unge. Type: Døvblindhed er landsdækkende; Døve og hørehæmmede er landsdelsdækkende. Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som er fuldt objektivt finansieret. Tabel 6: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Døvblindhed og Høretab Tilbud Paragraf Tekst Døvblindhed Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 122% 127% 127% Døgnophold SEL 108 Pladstal 27 28, Belægningsprocent 99% 100% 100% Døgnophold SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 82% 70% 65% Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 78% 65% 55% Skoleafdeling, voksen LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 101% 101% 98% Midlertidigt døgnophold, unge SEL 107 Pladstal Høretab Belægningsprocent 141% 164% 101% Døgnophold SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 91% 70% 63% Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 100% 82% 72% Skoleafdeling, voksen LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 108% 136% 136% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Center for Døvblindhed og Høretab er en fusion af tidligere Døvblindecentret og Aalborgskolen. Ifølge driftsherre er der behov for en tilpasning af enkelte af CDH s ydelser i Behovet for tilpasning er begrundet i: - Faldende efterspørgsel på døgnophold for døvblindfødte børn, der medfører et behov for tilpasning fra 10 til 8 døgnpladser. 9

128 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger - Faldende efterspørgsel på døgnophold for børn med høretab og yderligere funktionsnedsættelse, der medfører et behov for tilpasning fra 8 til 5 døgnpladser. - Øget efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbuddet, der medfører et behov for udvidelse fra 31 til 43 pladser i 2016 og 48 pladser året efter. - nedgang i antallet af børn på Undervisningsafdelingen for døvblinde børn, der medfører et behov for tilpasning fra 11 til 6 pladser. - faldende efterspørgsel på Undervisningsafdelingen for børn med høretab samt børn med høretab og yderligere funktionsnedsættelser, der medfører et behov for tilpasning fra 16 til 9 pladser. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Center for Døvblindhed og Høretab. Ingen kommuner harsåledes angivet, at der ikke opleves sammenhæng. To kommuner i Region Nordjylland melder dog om faldende efterspørgsel efter ydelserne i regi af skoleafdelingen for døvblinde børn. Den ene melder også om faldende efterspørgsel efter ydelserne i skoleafdelingen for børn med høretab samt i skoleafdelingen for børn med høretab med yderligere funktionsnedsættelser. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i tilbuddet, som er delvist landsdækkende, i foregående år. 10

129 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børneskolen på Kolonien Filadelfia Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets børneafdeling Type: Landsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 8: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneskolen Filadelfia Tilbud Paragraf Tekst Specialundervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal 11,5 11,5 11, Belægningsprocent 83% 78% 75% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Belægningen på Børneskolen Filadelfia er faldet fra 83 procent i 2012 til 75 procent i Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Børneskolen Filadelfia i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Børneskolen Filadelfia. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 53 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 11

130 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Blinde og svagsynede børn og unge Type: Landsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 9: Oversigt over kapacitet og belægning for Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 97% 70% 98% Undervisning LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 114% 134% 141% STU STU Pladstal Belægningsprocent 30% 14% 49% Døgnophold SEL 66 nr. 6 / 107 Pladstal , Belægningsprocent 84% 79% 97% Klubtilbud SEL 36 Pladstal 19,5 19,5 10, Belægningsprocent 80% 55% 118% Note: SEL 66 nr. 6/SEL 107 er inkl. 4,2 pladser til efterskoletilbud (døgnophold) pr. 1. august Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Kapaciteten på skoleafdelingen 20 stk. 3 er reduceret fra 20 til 13 pladser i Generelt er der blevet reduceret i pladstallene i de enkelte tilbud på Synscenter Refsnæs siden Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Synscenter Refsnæs i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Synscenter Refsnæs. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 51 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 12

131 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kofoedsminde Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Voksne domsfældte udviklingshæmmede Type: Landsdækkende Finansiering: Opholdstilbud er fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 10: Oversigt over kapacitet og belægning for Korfoedsminde Tilbud Paragraf Tekst Sikret ophold SEL 108 stk. 6 Pladstal Belægningsprocent 89% Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent 77% 97% 92% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Sikret ophold efter 108, stk. 6 er objektivt finansieret, hvorfor driftsherre ikke har kunnet opgøre antallet af takstdage i tilbuddet. 103 pladserne er takstfinansierede Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Kofoedsminde i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Kofoedsminde. To kommuner i henholdsvis region Nordjylland og Sjælland har angivet, at de ikke oplever sammenhæng med antallet af pladser. Den ene kommune angiver som årsag hertil, at den har oplevet venteliste i tilbuddet. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 13

132 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger CFD (Center for Døve) Driftsherre: Gladsaxe Kommune Målgruppe: Voksne døve og voksne med høretab Type: Landsdækkende Finansiering: Døvekonsulentordningen er objektivt finansieret. De sociale tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 11: Oversigt over kapacitet og belægning for CFD (Center for Døve) Tilbud Paragraf Tekst Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent 95% 73% 85% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 83% 87% 88% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 109% 79% 29% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 97% 98% 94% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Belægningen på tilbud efter SEL 107 var på 29 procent i En midlertidig kapacitetsreduktion på beskyttet beskæftigelse efter 103 til 52 pladser i 2015 efterfølges af en opnormering til 64 pladser i Sammen tendens ses på tilbud efter SEL 104, om end i mindre omfang. Derudover er der ingen forventede kapacitetsændringer på CFD i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på CFD. En enkelt kommune i hovedstadsregionen har angivet, at den ikke oplever sammenhæng mellem kommunens behov og sammensætningen af ydelser. Således angiver kommunen, at der ikke er muligt at få en plads i tilbuddets støttecenter efter SEL 104, men kun efter SEL procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 14

133 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Institut for Blinde og Svagsynede Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Voksne blinde og svagsynede Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 14: Oversigt over kapacitet og belægning for Institut for Blinde og Svagsynede Tilbud Paragraf Tekst Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 81% 100% 96% Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Pladstal Belægningsprocent 95% 100% 95% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 85% 113% 93% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 95% 87% 55% STU STU Pladstal Belægningsprocent 93% 91% 89% Synsrehabilitering Rehabilitering, 85 Pladstal Belægningsprocent 43% 93% 83% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Pladstallene er afhængig af efterspørgslen og kan derfor være korrigeret bagudrettet. Det betyder at pladstallet ikke er et udtryk for en øvre kapacitetsgrænse. Botilbuddets pladsantal på 107 og 108 er dog fastlagt efter antallet af værelser, hvorfor belægningen på 55 procent på 107 i 2014 er udtryk for en reel lav belægning. Driftsherre forventer ikke ændringer i efterspørgslen i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Institut for Blinde og Svagsynede. Tre kommuner i hovedstadsregionen har angivet, at de ikke oplever sammenhæng mellem kommunernes behov og tilbudets udbud af ydelser. Den ene kommune angiver, at tilbuddet ikke længere tilbyder støtte i eget hjem efter SEL 85, mens to kommuner påpeger, at tilbuddet i for høj grad tilbyder pakkeløsninger, der ofte er for omfattende i forhold til at muliggøre en hensigtsmæssig sammensætning af ydelser lokalt og på tilbuddet. 70 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 15

134 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Center for Høretab Driftsherre: Region Syddanmark Målgruppe: Døve og hørehæmmede børn og unge Type Landsdelsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 7: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Høretab Tilbud Paragraf Tekst Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 110% 99% 95% Elevhjem SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 100% 96% 97% Skoleafdeling LSV 1 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 79% 102% 78% Boafsnit SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 75% 74% 63% Note: Belægningen på Skoleafdeling er inkl. 4,7 pladser på STU. Belægningen på elevhjem er inkl. 1,4 plads på STU. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Fra 2012 til 2015 er antallet at pladser i skoleafdelingen 20 stk. 2 blevet nedjusteret fra 47 til 33 pladser, men antallet af pladser i elevhjemmene efter 66 nr. 6 er reduceret fra 19 til 11 pladser. Driftsherre forventer efter en årrække med faldende efterspørgsel, at efterspørgslen efter døgnpladser har stabiliseret sig til det nuværende niveau. Pladserne på Skoleafdeling, LSV 1, stk. 3 samt Boafsnit 107 er erstatning for de tidligere pladser på det landsdækkende tilbud Nyborgskolen. Pladserne har været udbudt fra 1. august Region Syddanmark lukkede det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli I 2014 er der lav belægning på både skoleafdelingen og boafsnittet på henholdsvis 78 og 63 procent. Pladserne i skoleafdelingen er opjusteret fra 13 pladser i 2013 til 15 pladser i I boafsnittet er antallet pladser reduceret i samme periode reduceret fra 13 til 10 pladser. Der forventes på nuværende tidspunkt ikke yderligere ændringer i kapaciteten i 2016 og årene fremover. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Center for Høretab. Ingen kommuner harsåledes angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 61 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsdækkende tilbuddet i foregående år. 16

135 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Skolen på Kastelsvej Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Børne og unge med nedsat fysisk funktionsevne Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 12: Oversigt over kapacitet og belægning for Skolen på Kastelsvej Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 102% 99% 94% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Skolen på Kastelsvej er fusioneret med Langelinieskolen. Antallet af pladser er reduceret med fem pladser i 2015 og forventes reduceret yderligere med to og tre pladser i henholdsvis 2016 og Driftsherre har tidligere angivet følgende vedrørende den faldende normering: Teknologien indenfor bl.a. Cochlear-implantater er så udviklet, at færre børn forventes at få behov for skolegang på Kastelsvej. De kan derimod løbende inkluderes i almenskolen. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Skolen på Kastelsvej. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsækkende tilbud i foregående år. 17

136 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børneklinikken Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Førskolebørn med kommunikationsvanskeligheder Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 13: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneklinikken Tilbud Paragraf Tekst Udredning og kurser - Aktive sager Udredninger Kursister Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Børneklinikken er et efterspørgselsdrevet ambulant tilbud, der som udgangspunkt ikke arbejder med en fast kapacitet i antal pladser eller antal forløb. Antallet af aktive sager ligger nogenlunde stabilt i 2013 og 2014, mens antallet af udredninger udviser en svag stigning. Antallet af kursister er derimod faldet væsentligt fra 2013 til KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Børneklinikken. En enkelt kommune i hovedstadsregionen har angivet, at den ikke oplever sammenhæng mellem kommunens behov og tilbudets udbud af pladser, ydelser m.v. Årsagen hertil er ikke nærmere angivet. 50 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsdækkende tilbud i foregående år. 18

137 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Geelsgårdskolen Driftsherre: Region Hovedstaden Målgruppe: Børn og unge med svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde børn og unge. Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 15: Oversigt over kapacitet og belægning for Geelsgårdskolen Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal på døgntilbud Belægningsprocent 100% 106% 103% STU STU Pladstal Døgntilbud Belægningsprocent 100% 84% 84% SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 111% 101% 143% Døgntilbud SEL 66 nr. 6 afl Pladstal Aflastning Belægningsprocent 73% 368% 111% Klubtilbud SEL 36 Pladstal Belægningsprocent 97% 108% 101% Aktivitets- og SEL 104 Pladstal samværstilbud Belægningsprocent 109% 106% 117% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Geelsgårdskolen i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Geelsgårdskolen. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 45 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsdækkende tilbud i foregående år. 19

138 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Sikrede afdelinger Driftsherrer: De fem regioner og Københavns Kommune Målgruppe: Domsanbragte børn og unge samt børn og unge med særligt behov for observation m.v. Type: Landsdækkende Finansiering: Domsanbringelse er delvist objektivt finansieret. Forvaltningsanbringelse er fuldt takstfinansieret. Tabel 16: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tilbud Tekst Københavns Kommune Sønderbro Pladstal Pladsforbrug samlet 13,5 16,1 13,7 Belægningsprocent 75% 89% 76% Pladsforbrug Syddanmark 0,1 0,2 0,9 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,4 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,1 0,9 0,2 Pladsforbrug Hovedstaden 13,2 14,8 12,0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,1 0,1 0,1 Region Nordjylland Kompasset Pladstal Pladsforbrug samlet 4,5 6,3 5,8 Belægningsprocent 56% 78% 72% Pladsforbrug Syddanmark - 1,3 0,6 Pladsforbrug Midtjylland - 1,9 2,8 Pladsforbrug Nordjylland - 2,4 1,8 Pladsforbrug Sjælland - 0,1 0,3 Pladsforbrug Hovedstaden - 0,2 0,0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 0,3 0,2 Region Midtjylland Grenen - alm. Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 8,9 9,9 10,4 Belægningsprocent 89% 99% 104% Pladsforbrug Syddanmark 3,2 3,6 4,3 Pladsforbrug Midtjylland 2,9 3,7 3,7 Pladsforbrug Nordjylland 1,9 0,7 0,7 Pladsforbrug Sjælland 0,0 1,5 0,6 Pladsforbrug Hovedstaden 0,8 0,4 1,1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 Grenen - særligt Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 4,1 3,8 3,9 Belægningsprocent 83% 76% 79% Pladsforbrug Syddanmark 0,9 0,8 1,8 Pladsforbrug Midtjylland 1,1 0,9 1,6 Pladsforbrug Nordjylland 0,2 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,7 0,8 0,1 Pladsforbrug Hovedstaden 1,3 1,3 0,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 Koglen Pladstal Pladsforbrug samlet 8,8 9,6 9,2 Belægningsprocent 88% 96% 92% Pladsforbrug Syddanmark 0,8 3,8 3,3 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 3,8 4,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,9 1,0 1,1 Pladsforbrug Sjælland 0,1 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,6 0,9 0,6 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 20

139 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 17: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger fortsat Tilbud Tekst Region Syddanmark Egely alm. sikrede Pladstal (inkl. soc. pladser) Pladsforbrug samlet - 12,6 11,7 Belægningsprocent - 90% 84% Pladsforbrug Syddanmark - 6,9 6,0 Pladsforbrug Midtjylland - 1,5 2,0 Pladsforbrug Nordjylland - 0,3 0,0 Pladsforbrug Sjælland - 0,9 0,3 Pladsforbrug Hovedstaden - 2,5 3,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 0,5 0,1 Region Syddanmark Egely særligt sikrede Pladstal (inkl. soc. pladser) Pladsforbrug samlet - 4,3 4,7 Belægningsprocent - 86% 93% Pladsforbrug Syddanmark - 0,8 1,3 Pladsforbrug Midtjylland - 0,1 0,8 Pladsforbrug Nordjylland - 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland - 1,0 0,2 Pladsforbrug Hovedstaden - 2,1 2,2 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 0,3 0,1 Region Sjælland Bakkegården Pladstal Pladsforbrug samlet 11,6 12,0 11,8 Belægningsprocent 58% 60% 59% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,4 0,9 Pladsforbrug Midtjylland 1,1 1,3 0,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,1 Pladsforbrug Sjælland 4,1 3,4 3,1 Pladsforbrug Hovedstaden 5,8 6,9 7,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 Stevnsfortet Pladstal Pladsforbrug samlet 11,8 12,8 9,8 Belægningsprocent 79% 85% 65% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 1,2 0,7 Pladsforbrug Midtjylland 0,1 0,0 0,1 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 6,6 4,5 5,1 Pladsforbrug Hovedstaden 4,9 7,1 4,0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 Region Hovedstaden Sølager Pladstal Pladsforbrug samlet 15,6 18,2 16,3 Belægningsprocent 74% 87% 77% Pladsforbrug Syddanmark 0,1 1,1 0,1 Pladsforbrug Midtjylland 0,1 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 4,1 2,8 1,9 Pladsforbrug Hovedstaden 9,1 10,8 12,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 2,2 3,6 1,6 Note: Sikrede afdelinger er opgjort på døgnpladser. Note: På Stevnsfortet og Bakkegården er pladsforbruget for pædagogisk observation og uledsagede flygtninge i 2014 placeret under Pladsforbrug andre. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner,

140 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Belægningen i 2014 på de sikrede afdelinger svinger mellem 61 procent på Bakkegården og 104 procent på de almindeligt sikrede pladser på Grenen. Den gennemsnitlige belægningsprocent for de sikrede afdelinger er på 77 procent. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommunerne omkring de sikrede afdelinger er, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser mv. Dog fremhæver fem kommuner på tværs aflandet, at de ikke oplever sammenhæng mellem kommunernes behov. Tre af kommunerne oplever, at udbuddet af pladser er for stort. En kommune har nogle gange oplevet, at det har været svært at finde en akutplads til en borger med ungdomssanktion, som skulle føres tilbage til fase 1. En kommune angiver, at den et par gange har oplevet, at den ikke har kunnet få plads til unge med psykiske problemer på den sikrede institution Grenen. Dette problem kan ifølge kommunen blive stigende, da gruppen af borgere med psykiske problemer er stigende. Desuden angiver to kommuner i hovedstadsregionen, at de oplever, at den behandlingsmæssige og skolemæssige indsats ikke er god nok på de sikrede afdelinger, især ved længere ophold. En række kommuner angiver, at de forventer at ville eller allerede arbejder strategisk med at nedbringe og forebygge kriminialitet blandt unge, hvilket kan medvirke til at nedbringe behovet for pladser i fremtiden. Dog understreges det, at behovet for pladser også afhænger af politiets arbejde, lovgivningen og domstolenes syn på varetægtsfæmgslinger og domme. 29 procent af kommunern angiver, at de ikke har haft borgere på de sikrede afdelinger i foregående år. 22

141 Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud Bilaget viser belægningen på lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2014 opgjort efter, hvilken region borgerne i de pågældende tilbud kommer fra. Oversigten er eksklusiv Børneklinikken, hvor belægningen ikke er opgjort regionsvist. Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Døvblindhed Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 8,6 7,2 6,0 Belægningsprocent 78% 65% 55% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 1,6 1,0 Pladsforbrug Nordjylland 4,0 4,0 Pladsforbrug Sjælland 1,6 1,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 LSV 1 stk. 2 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 42,5 42,5 41,0 Belægningsprocent 101% 101% 98% Pladsforbrug Syddanmark 5,0 5,0 Pladsforbrug Midtjylland 9,2 8,4 Pladsforbrug Nordjylland 12,0 12,0 Pladsforbrug Sjælland 4,7 4,0 Pladsforbrug Hovedstaden 10,0 10,6 Pladsforbrug andre 1,6 1,0 SEL 104 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 37,8 39,4 39,5 Belægningsprocent 122% 127% 127% Pladsforbrug Syddanmark 4,5 4,5 Pladsforbrug Midtjylland 9,5 8,0 Pladsforbrug Nordjylland 9,5 10,0 Pladsforbrug Sjælland 4,1 4,0 Pladsforbrug Hovedstaden 10,3 12,0 Pladsforbrug andre 1,5 1,0 SEL 107 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 15,5 18,1 11,1 Belægningsprocent 141% 164% 101% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 3,0 Pladsforbrug Nordjylland 3,7 3,0 Pladsforbrug Sjælland 2,9 2,1 Pladsforbrug Hovedstaden 2,9 1,0 Pladsforbrug andre 1,9 1,0 SEL 108 Voksen Pladstal 27 28, Pladsforbrug samlet 26,7 28,3 38,0 Belægningsprocent 99% 100% 100% Pladsforbrug Syddanmark 4,1 5,0 Pladsforbrug Midtjylland 6,3 8,0 Pladsforbrug Nordjylland 7,3 9,0 Pladsforbrug Sjælland 2,1 3,0 Pladsforbrug Hovedstaden 8,4 12,0 Pladsforbrug andre 0,1 1,0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 8,2 7,0 6,5 Belægningsprocent 82% 70% 65% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,4 0,6 Pladsforbrug Nordjylland 4,6 4,0

142 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Pladsforbrug Sjælland 2,0 1,9 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Høretab Type Landsdelsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 16,0 13,2 11,6 Belægningsprocent 100% 82% 72% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 1,0 Pladsforbrug Nordjylland 13,2 10,6 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 LSV 1 stk. 2 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 54,0 68,1 67,9 Belægningsprocent 108% 136% 136% Pladsforbrug Syddanmark 3,4 3,6 Pladsforbrug Midtjylland 14,1 12,5 Pladsforbrug Nordjylland 49,4 50,1 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,6 Pladsforbrug Hovedstaden 1,2 1,2 Pladsforbrug andre 0 0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 7,3 5,6 2,0 Belægningsprocent 91% 70% 24% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 5,6 2,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 Tilbud Børneskolen Filadelfia Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets Målgruppe børneafdeling Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 11,5 11,5 11, Pladsforbrug samlet 9,6 8,9 8,6 Belægningsprocent 83% 78% 75% Pladsforbrug Syddanmark 2,1 1,3 1,5 Pladsforbrug Midtjylland 1,7 2,1 1,9 Pladsforbrug Nordjylland 0,5 0,8 0,7 Pladsforbrug Sjælland 3,0 2,9 2,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,2 1,8 2,5 Pladsforbrug andre Tilbud Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Blinde og Målgruppe svagsynede Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 29,0 21,1 19,5 Belægningsprocent 97% 70% 98% Pladsforbrug Syddanmark 2,1 0,2 0,5 Pladsforbrug Midtjylland 2,6 2,3 2,1 Pladsforbrug Nordjylland 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 18,2 15,1 14,1 24

143 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Pladsforbrug Hovedstaden 5,6 3,5 2,7 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 LSV 1 stk. 2 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 10,3 12,1 11,3 Belægningsprocent 114% 134% 141% Pladsforbrug Syddanmark 1,4 1,5 1,4 Pladsforbrug Midtjylland 0,4 1,0 1,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,7 1,0 1,0 Pladsforbrug Sjælland 3,8 4,0 3,4 Pladsforbrug Hovedstaden 3,8 4,6 4,4 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 36 Børn og Unge Pladstal 19,5 19,5 10, Pladsforbrug samlet 15,6 10,7 12,3 Belægningsprocent 80% 55% 118% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 15,6 10,7 12,3 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 / 107 Børn og Unge Pladstal , Pladsforbrug samlet 32,1 30,2 30,2 Belægningsprocent 84% 79% 97% Pladsforbrug Syddanmark 5,5 2,7 2,2 Pladsforbrug Midtjylland 3,0 3,3 3,6 Pladsforbrug Nordjylland 0,3 0,8 1,0 Pladsforbrug Sjælland 13,4 12,7 13,1 Pladsforbrug Hovedstaden 9,8 10,7 10,3 Pladsforbrug andre STU Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 2,1 1,0 0,5 Belægningsprocent 30% 14% 49% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,5 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,0 1,0 0,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Tilbud Kofoedsminde Målgruppe Domsfældte udviklingshæmmede Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst SEL 103 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 38,7 43,6 41,6 Belægningsprocent 77% 97% 92% Pladsforbrug Syddanmark 7,6 11,2 9,4 Pladsforbrug Midtjylland 8,0 8,0 7,6 Pladsforbrug Nordjylland 3,4 3,0 3,1 Pladsforbrug Sjælland 9,0 8,0 9,0 Pladsforbrug Hovedstaden 9,2 11,3 10,5 Pladsforbrug andre 1,5 2 2 SEL 108 stk. 6 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 30,4 0,0 0,0 Belægningsprocent 89% 0 0 Pladsforbrug Syddanmark 6,8 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 9,2 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 2,4 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 5,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 5,9 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 1,0 0,0 0,0 25

144 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud CFD (Center for Døve) Målgruppe Døve og høretab Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst SEL 103 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 49,4 49,2 54,4 Belægningsprocent 95% 73% 85% Pladsforbrug Syddanmark 12,9 13,8 17,1 Pladsforbrug Midtjylland 4,6 4,5 3,7 Pladsforbrug Nordjylland 2,0 2,0 2,0 Pladsforbrug Sjælland 6,1 7,1 7,7 Pladsforbrug Hovedstaden 23,8 21,8 23,9 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 104 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 52,6 54,2 54,6 Belægningsprocent 83% 87% 88% Pladsforbrug Syddanmark 3,5 4,6 4,6 Pladsforbrug Midtjylland 6,4 6,4 6,4 Pladsforbrug Nordjylland 1,0 1,4 1,5 Pladsforbrug Sjælland 10,7 10,4 10,3 Pladsforbrug Hovedstaden 31,0 31,4 31,8 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 107 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 5,5 4,0 1,5 Belægningsprocent 109% 79% 29% Pladsforbrug Syddanmark 2,5 1,1 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 1,9 0,5 0,8 Pladsforbrug Hovedstaden 1,1 2,3 0,6 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 108 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 90,1 99,3 94,7 Belægningsprocent 97% 98% 94% Pladsforbrug Syddanmark 13,2 18,4 16,7 Pladsforbrug Midtjylland 11,0 11,4 11,0 Pladsforbrug Nordjylland 4,0 4,0 4,0 Pladsforbrug Sjælland 15,3 18,0 14,5 Pladsforbrug Hovedstaden 46,6 47,5 48,6 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Tilbud Institut for Blinde og Svagsynede Målgruppe Blinde og svagsynede Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst Erhvervsuddannelser Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 22,9 27,9 28,6 Belægningsprocent 95% 100% 95% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 0,3 0,2 Pladsforbrug Midtjylland 1,0 0,8 0,8 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,2 0,3 Pladsforbrug Sjælland 3,0 4,5 6,2 Pladsforbrug Hovedstaden 18,1 21,8 19,8 Pladsforbrug andre 0,5 0,4 1,3 Rehabilitering, 85 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 3,5 6,5 5,0 Belægningsprocent 43% 93% 83% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,4 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,1 26

145 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Pladsforbrug Hovedstaden 2,9 6,0 4,9 Pladsforbrug andre 0,3 0,1 0,0 SEL 104 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 12,9 16,0 16,3 Belægningsprocent 81% 100% 96% Pladsforbrug Syddanmark 0,4 1,0 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,1 2,6 3,0 Pladsforbrug Hovedstaden 10,4 12,4 12,3 Pladsforbrug andre 0 0 0,0 SEL 107 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 18,0 16,6 9,3 Belægningsprocent 95% 87% 55% Pladsforbrug Syddanmark 0,9 0,6 0,1 Pladsforbrug Midtjylland 1,4 0,4 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 1,0 0,1 Pladsforbrug Sjælland 2,5 3,2 1,5 Pladsforbrug Hovedstaden 13,0 9,9 6,2 Pladsforbrug andre 0,3 1,4 1,4 SEL 108 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 5,9 7,9 8,4 Belægningsprocent 85% 113% 93% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 1,0 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 3,6 4,5 5,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,0 2,4 2,4 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 STU Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 14,0 9,1 5,3 Belægningsprocent 93% 91% 89% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 0,4 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,0 1,5 0,5 Pladsforbrug Hovedstaden 11,8 6,8 3,9 Pladsforbrug andre 0,0 0,4 1,0 Tilbud Center for Høretab Målgruppe Høretab Type Landsdelsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 51,9 41,4 32,2 Belægningsprocent 110% 99% 95% Pladsforbrug Syddanmark 38,2 33,4 26,0 Pladsforbrug Midtjylland 8,1 5,4 3,9 Pladsforbrug Nordjylland 1,0 0,5 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,1 1,0 1,3 Pladsforbrug andre 0,4 1,0 0,9 LSV 1 stk. 3 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 14,2 13,2 12,5 Belægningsprocent 79% 102% 78% Pladsforbrug Syddanmark 4,2 5,6 7,8 Pladsforbrug Midtjylland 2,5 3,6 2,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 5,0 3,0 1,9 Pladsforbrug Hovedstaden 2,5 1,0 0,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 27

146 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger SEL 107 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 13,5 9,6 7,5 Belægningsprocent 75% 74% 63% Pladsforbrug Syddanmark 3,6 2,0 2,9 Pladsforbrug Midtjylland 3,0 3,6 2,2 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 4,5 3,0 2,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,4 1,0 0,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 19,0 14,4 9,7 Belægningsprocent 100% 96% 97% Pladsforbrug Syddanmark 11,3 9,8 7,0 Pladsforbrug Midtjylland 4,7 2,6 0,9 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 1,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,5 1,0 0,9 Pladsforbrug andre 0,4 1,0 0,9 Tilbud Skolen på Kastelsvej Målgruppe Nedsat fysisk funktionsevne Type Landsdelsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 37,8 32,8 29,1 Belægningsprocent 102% 99% 94% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 3,8 2,7 2,6 Pladsforbrug Hovedstaden 34,0 30,1 26,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Tilbud Geelsgårdskolen Målgruppe Svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde Type Landsdelsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 80,9 82,9 87,5 Belægningsprocent 100% 106% 103% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 5,2 4,1 4,7 Pladsforbrug Hovedstaden 75,8 78,8 82,8 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 104 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 12,0 11,7 11,7 Belægningsprocent 109% 106% 117% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 11,4 11,7 11,7 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 36 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 65,0 67,0 69,9 Belægningsprocent 97% 108% 101% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,0 2,3 2,2 28

147 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Pladsforbrug Hovedstaden 63,0 64,7 67,7 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 7,8 7,1 10,0 Belægningsprocent 111% 101% 143% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,2 0,4 1,8 Pladsforbrug Hovedstaden 5,5 6,6 8,2 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 afl Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 5,1 25,8 7,8 Belægningsprocent 73% 368% 111% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,3 0,0 0,5 Pladsforbrug Hovedstaden 4,8 25,8 7,3 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 STU Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 2,0 15,1 9,2 Belægningsprocent 100% 84% 84% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 1,0 1,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,8 14,1 8,2 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 29

148 Rammeaftale 2016, Udviklingsstrategi Bilag 5 Organisering af den tværkommunale koordinering på det specialiserede socialområde

149 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning Rammeaftaler fremover Politiske fora Brugerorganisationer Kommunaldirektørnetværket DASSOS Forretningsudvalget Sekretariat for rammeaftaler Takstgruppen Myndighedsnetværk og Chefnetværk Kommunikation Figur - den fremtidige organisering på det specialiserede socialområde Sammenfatning Dette notat indeholder en beskrivelse af, hvorledes den fælles kommunale opgave omkring koordinering af det specialiserede social- og specialundervisningsområde organiseres. Notatet giver en kort status på den politiske organisering, hvorefter de væsentligste opgaver og deltagerkredsen i de administrative fora, der er nedsat på det specialiserede socialområde i regionen oplistes. Slutteligt behandles kort kommunikation og klyngestruktur. De centrale elementer er følgende: 1. DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet) - 1 direktør-repræsentant på strategisk niveau fra hver kommune og Region Midtjylland. 2. Forretningsudvalget. 3. Januarkonference for politikere og brugerorganisationer, der udstikker rammerne for det efterfølgende års rammeaftaler. 4. Myndighedsnetværk/Chefnetværk involveres mere i aktuelle faglige spørgsmål i relation til rammeaftalearbejdet. 5. Kommunikation på området får fremadrettet et særligt fokus. 2

150 2. Rammeaftaler fremover Rammeaftalerne består en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen spiller naturligvis sammen og skal være godkendt i byråd og regionsråd senest den 15. oktober. Væsentligt i forhold til rammeaftalerne er det politiske niveau, hvorfor rammeaftalerne overordnet set er opdelt i henholdsvis en politisk- og en administrativ del: Udviklingsstrategi Styringsaftale Administrativ Politisk Administrativ Et årshjul for rammeaftalearbejdet ser i grove træk ud som skitseret herunder: November - Socialstyrelsen Central Udmelding 1. januar Socialministertema Januarkonference - politikere, DASSOS og brugerorg., næste års rammeaftale 15. oktober Socialstyrelsen Rammeaftale, incl. Central Udmelding August / Oktober Byråd og regionsråd Rammeaftale, incl. Central Udmelding Juni KKR Rammeaftale, incl. Central Udmelding Marts / Maj DASSOS - Rammeaftale Marts / Maj DASSOS - Central Udmelding Maj Kd.net Rammeaftale, incl. Central Udmelding I perioden januar-marts drøftes fokusområder for det kommende års udviklingsstrategi desuden i Dialogforum og gerne i de lokale handicapråd. 3

151 3. Politiske fora Rammeaftalerne skal godkendes i den enkelte kommunalbestyrelse og i Regionsrådet forud for indsendelse til Socialstyrelsen. KKR godkender forslag til rammeaftale forud for udsendelse til lokal godkendelse. Jf. årshjulet for rammeaftaler, afholdes en årlig politisk konference i starten af året, hvor det lokale politiske niveau, herunder fagudvalgene på området, inddrages i drøftelse af det kommende års Udviklingsstrategi og Styringsaftale, herunder det kommende års fokus- og udviklingsområder. Dialogforum Midtjylland, der er et forum hvor KKRs formandskab og repræsentanter for Danske Handicaporganisationer samt Skole og Forældre mødes og drøfter udviklingen af indsatser og de tilbud, der skal stilles til rådighed på tværs af kommuner på social- og specialundervisningsområdet, indbydes til den årlige politiske konference og kan fremføre forslag om fokus- og udviklingsområder i det kommende års udviklingsstrategi. 4. Brugerorganisationer Et godt samarbejde med brugerorganisationerne om tilbuddene samt om ændrede behov og ønsker, er fortsat centralt. I forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalerne, inviteres formand og næstformand for de lokale brugerorganisationer til Politikerkonferencen, jf. årshjulet, hvor de sammen med de lokale politiske repræsentanter, har mulighed for at drøfte centrale temaer, herunder det kommende års fokus- og udviklingsområder. 5. Kommunaldirektørnetværket Behandler forslag til Udviklingsstrategi og Styringsaftale inden fremsendelse til KKR. 6. DASSOS Den Administrative Styregruppe for Social Og Specialundervisningsområdet (DASSOS) er et overordnet forum, som på administrativt niveau behandler sager af overordnet strategisk betydning. DASSOS vil endvidere behandle sager af væsentlig økonomisk, organisatorisk eller kvalitetsmæssig betydning. DASSOS forbereder sager til Kd-net og KKR. DASSOS bemandes med 1 direktørrepræsentant på strategisk niveau fra hver kommune i regionen og Region Midtjylland samt KKR-konsulent og konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler (referent). DASSOS mødes 4 gange årligt samt deltager i Politikerkonferencen. Møderne foregår på direktørniveau. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der kun sendes stedfortrædere i det omfang, det har relevans for dagsordenen. Dagsorden, bilag og referater fra møderne udsendes til alle på maillisten (Sekretariat for rammeaftaler administrerer maillisten), ligesom de offentliggøres på jf. kapitel om kommunikation. Erfaringen har vist, at den enkelte driftsherre i visse tilfælde, har brug for en hurtig afklaring i forhold til konkrete kapacitetsjusteringer. Derfor skal forslag til kapacitetsjusteringer (incl. begrundelse herfor) indsendes til Sekretariat for rammeaftaler mellem DASSOS-møderne. 4

152 Sekretariatet foretager derefter en rundspørge hos gruppen via mail. (Har ingen bemærkninger hertil, betragtes forslaget som værende godkendt. Modsat er det op til de pågældende kommuner, at finde en løsning, der igen kan fremsendes til DASSOS til endelig godkendelse). Opgaver Godkender forslag til Udviklingsstrategi og Styringsaftale inden fremsendelse til Kd-net og KKR Godkender løbende kapacitetsjusteringer uden for Rammeaftale-årshjulet. Drøfter hovedtemaer i kommende års Udviklingsstrategi og Styringsaftale Give retningslinjerne og rammer for koordinering og samarbejde på det specialiserede socialområde. Opfølgning på igangsatte initiativer. 7. Forretningsudvalget Forretningsudvalget har beslutningskompetence på vegne af DASSOS og er samtidig den fælles overordnede og ansvarlige styregruppe for det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler samt Takstgruppen. Forretningsudvalget har endvidere følgende opgaver: Udarbejdelse af forslag til Udviklingsstrategien og Styringsaftalen. Give retningslinjerne og rammer for koordinering og samarbejde på det specialiserede socialområde. Opfølgning på igangsatte initiativer. Afdække og udrede divergerende opfattelser på konkrete fælleskommunale områder Inddrager Myndighedsnetværk på voksenområdet, Chefnetværk på børn- og ungeområdet samt relevante fora på sundhedsområdet, hvor det giver mening for den konkrete opgave. Takststyregruppens opgaver Dagsordenspunkter til Forretningsudvalgets møder kan indmeldes af de enkelte kommuner til Sekretariat for rammeaftaler og kommunen har mulighed for selv at deltage i behandling af punktet på mødet. Dagsorden, bilag og referater fra møderne udsendes til alle på maillisten (Sekretariat for rammeaftaler administrerer maillisten), ligesom de offentliggøres på jf. kapitel om kommunikation. Forretningsudvalget har endvidere beslutningskompetencen og opgaver fra den nu nedlagte Takststyregruppe. Det vurderes, at denne model fremadrettet vil sikre den bedste opgaveløsning og til det laveste ressourceforbrug. Deltagerkreds Forretningsudvalget består af én kommunaldirektør (formand), 7 kommunale socialdirektører udpeget af Kommunaldirektørnetværket, rammeaftalesekretariatskommunen, socialdirektør fra Region Midtjylland, KKR konsulent samt konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler (referent). Der indføres rotation i Forretningsudvalget, hvorved 3 kommuner efter 2 år kan udskiftes med 3 nye kommuner. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der som udgangspunkt ikke sendes stedfortrædere. Kommunaldirektørnetværket har i udpegningen af socialdirektører til 5

153 Forretningsudvalget tilstræbt en geografisk spredning. Forretningsudvalget vil også fremadrettet have for øje, at de repræsenterer alle kommuner i regionen samt helheden mellem kommunerne. På nuværende tidspunkt består Forretningsudvalget af: Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune (formand) Hans Henrik Gaardsøe, Viborg Kommune Henrik Beyer, Herning Kommune Lars Kirkegaard, Skanderborg Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Jens Peter Hegelund Jensen, Silkeborg Kommune Lotte Henriksen, Århus Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Eva Glæsner, KKR Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler Mødefrekvens Forretningsudvalget afholder som udgangspunkt 2 møder i foråret samt 2 møder i efteråret afstemt hensigtsmæssigt i forhold til DASSOS-møderne. 8. Sekretariat for rammeaftaler Sekretariatet formål er at sikre et smidigt og udviklingsorienteret samarbejde om koordineringen af tilbud på specialområdet. Hovedopgaverne for sekretariatet omfatter udover den konkrete koordineringsopgave vedr. rammeaftalen blandt andet følgende: Sekretariatsfunktionen for DASSOS, Forretningsudvalget og andre relevante fora Dialog og sparring med myndighedsnetværk (voksen) og chefnetværk (børn og unge) Sikre inddragelse af og dialog mellem kommunerne, regionen og interesseorganisationerne. Udarbejdelse af oplæg, analyser mv. for Forretningsudvalget og DASSOS Bidrage til udarbejdelse af oplæg til politisk drøftelse i samarbejde med KKR-sekretariatet Sikre kommunikation til alle interessenter og aktører på området Sekretariat for rammeaftaler forankres i et fagligt relevant miljø i Viborg Kommune, som har forpligtet sig til at forankre opgaven på direktørniveau, således direktøren, er ansvarlig for koordineringsarbejdet over for Forretningsudvalget. Sekretariatet bemandes med 2 fuldtidsansatte medarbejdere (fordelt på 3 medarbejdere), som evt. kan suppleres med frikøb af specialister i andre kommunerne. Frikøb kan f.eks. komme på tale i forbindelse med tilrettelæggelsen og opfølgningen på takstarbejdet. Desuden afsættes midler til konferencer, kurser, analyser, netværksarrangementer samt midler til øvrig drift (husleje, kørsel, kontorartikler, repræsentation, kommunikation mv.). 6

154 9. Takstgruppen Viborg Kommune får i forbindelse med sekretariatets placering i Viborg Kommune også formandskabet for Takstgruppen. Opgaver Takstgruppens opgaver skal ses i forhold til såvel driftsmæssige- som strategiske hensyn, jf. opgaverne i DASSOS og Forretningsudvalget. Takstgruppen har i samarbejde med Sekretariat for rammeaftaler, ansvaret for udarbejdelse af Styringsaftalen. Takstgruppen fungerer som sparringspartner for Sekretariat for rammeaftaler. Takstgruppen refererer til DASSOS Forretningsudvalg. Deltagerkreds. I takstgruppen er der mulighed for repræsentation fra hver kommune samt fra regionen. Mødefrekvens Takstgruppen mødes efter behov. Sekretariat for rammeaftaler er ansvarlig for indkaldelse af takstgruppen. 10. Myndighedsnetværk og Chefnetværk Myndighedsnetværk på voksenområdet samt Chefnetværk på børn- og ungeområdet er tiltænkt en aktiv rolle i relation udarbejdelsen af den årlige Rammeaftale og i forhold til aktuelle forespørgsler og problemstillinger. Formænd for netværkene inviteres med til relevante DASSOS-møder, jf. årshjulet. Børn- og Ungeområdet: 1 samlet gruppe med 19 kommuner og Region Midtjylland Ikast- Brande Kommune har formandskab Voksenområdet: 1 samlet gruppe med 19 kommuner og Region Midtjylland Odder Kommune har formandskab. Opgaver Faglig vidensdeling Samarbejde om tilbud Komme med forslag til indhold i Udviklingsstrategi og Styringsaftale Myndighedsnetværk og Chefnetværk er samtidig kontaktnetværk for det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler. Dagsordenspunkter fra Forretningsudvalget og informations-flow mellem Forretningsudvalget og netværkene varetages af Sekretariat for rammeaftaler. Det vil naturligvis fortsat være frivilligt, om der dannes andre aktuelle netværk mellem fagpersoner i de enkelte kommuner. Ligeledes vil de eksisterende netværk på tandpleje-området og misbrugsområdet fortsat eksistere. De vil imidlertid ikke blive sekretariatsbetjent fra Sekretariat for rammeaftaler. Deltagerkreds Deltagerkredsen skal være fagpersoner ifht. drøftelse af faglige problemstillinger 7

155 11. Kommunikation Kommunikation har en særlig fokus, hvorfor dagsorden, bilag og referater fra møder i DASSOS samt Forretningsudvalget offentliggøres på Socialportalen af Sekretariat for rammeaftaler. Socialportalen findes på adressen: 8

156 12. Figur - organisering på det specialiserede socialområde 19 Byråd Regionsråd KKR RKU (Kontaktudvalget) Dialogforum De 20 aftaleparter Kommunaldirektørnetværket Sekretariat for rammeaftaler Udviklingsnetværk DASSOS & Forretningsudvalget Takstgruppen

157

158 KKR-målsætninger på det specialiserede socialområde På nationalt plan anbefales det bl.a. i KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker og i regeringens sociale 2020-mål, at kommunerne opstiller en række centrale socialpolitiske mål på det specialiserede socialområde. Dato: 20. maj 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de både kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater, den kommunale opgaveløsning skal skabe. Et væsentligt element i rammeaftalesamarbejdet har været metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud, som fagligt og kvalitativt er i orden. Kommuner og region har i den forbindelse haft fokus på omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider samt effekt af indsatsen og serviceniveau. Det er i det videre arbejde med Rammeaftale 2016 vigtigt, at bygge videre på de hidtidige erfaringer med udvikling af tilbuddene. I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger. Dermed sikres den bedst mulige ressourceanvendelse samt fortsat fokus på en styrket indsats, effektive løsninger og god kvalitet i den sociale praksis. På baggrund af drøftelserne på Novemberkonferencen og KKR Midtjyllands Januarkonference samt drøftelser i DASSOS-regi kan der identificeres følgende fire områder, hvor kommunerne i den midtjyske region med fordel kan have fælles socialpolitiske KKR-målsætninger: 1. Voksenhandicapområdet 2. Misbrugsområdet 3. Socialt udsatte børn og unge 4. Voksenpsykiatriområdet. Samarbejdet skal desuden medvirke til at sætte fokus på mulighederne for at måle effekt og progression hos de mennesker, det drejer sig. Det er således væsentlig, at de indsatser der iværksættes skal gøre en forskel skal skabe bevægelse hos borgerne. I de følgende afsnit beskrives de fælleskommunale KKR-målsætninger på de fire områder. 1. Voksenhandicapområdet Mennesker, der lever med et handicap, er lige så forskellige og har lige så forskellige ønsker, behov og udfordringer i livet som alle andre. Nogle er stort set ikke påvirket af deres handicap, mens andre fysisk eller psykisk er stærkt mærket. Fælles for dem er imidlertid, at de kan støde på udfordringer i forbindelse med deres handicap i hjemmelivet, fritidslivet og i uddannelses- eller arbejdslivet.

159 Kommunernes tilbud på voksenhandicapområdet spænder derfor vidt, således at der altid er relevante tilbud til den enkelte borger. På den måde bidrager kommunernes tilbud til at sikre et godt liv for voksne med handicap og borgerne sikres den størst mulige grad af inklusion, selvstændighed og mestring ud fra den enkeltes forudsætninger. Voksne med handicap skal kunne øve indflydelse på eget liv samtidig med, at de modtager den nødvendige støtte. Udviklingspotentialet på voksenhandicapområdet er stort og kommunerne ser et stort fagligt og økonomisk potentiale i at fokusere yderlige på metodeanvendelse og- udvikling samt velfærdsteknologi på dette område. Derfor er det vigtigt, at den kommunale indsats er tværgående, sammenhængende og helhedsorienteret, således at de kompetencer, der skal til for at skabe bevægelse hos borgeren, bringes i spil. På den måde sikres det, at borgeren og kommunen i et fællesskab bidrager til at skaber fortsat fremdrift i den enkelte borgers sag. Målsætning Alle kommuner skal medvirke til at: styrke handicappede borgers muligheder for medborgerskab og aktiv deltagelse i uddannelses- og arbejdslivet samt sociale fællesskaber understøtte en stadig progression og udvikling hos de enkelte borgere på voksenhandicapområdet. 2. Misbrugsområdet Misbrug er et alvorligt socialt problem med store konsekvenser for den enkelte og for omgivelserne både i forhold til sundhed og risikoen for overdødelighed. En kvalificeret misbrugsbehandling er én af grundstenene til at sikre borgerens trivsel, familieliv og muligheder for gennemførelse af uddannelse og beskæftigelse. Der er mange forskellige typer af misbrug, som kommunerne skal have tilbud til både alkoholog stofmisbrug, men også tilbud til unge, der drikker voldsomt og tager feststoffer i weekenden. Men mens antallet af personer med et misbrug er stigende, er antallet af personer med et misbrug i behandling nogenlunde konstant. Forskningen har vist, at misbrugere med en psykisk lidelse ikke i samme grad profiterer af misbrugsbehandlingen som andre misbrugere, hvis ikke de sideløbende / samtidig modtager behandling for deres psykiske lidelse. Samtidig har hovedparten af borgere med et misbrug tunge sociale problemer f.eks. manglende bolig, svag tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse samt brudte familiemæssige relationer. En helhedsorienteret indsats er derfor væsentlig for at kunne lykkes på misbrugsområdet. Kommunerne skal derfor tilbyde familieorienteret behandling, så partnere, forældre og børn inddrages og misbrugeren alene eller sammen med familien kommer til at klare sig selv via tilknytning til arbejdsmarkedet. Den familieorienterede behandling er med til at stabilisere misbrugerens netværk, motivere personen med et misbrug til behandling, fastholde behandlingen og til at holde misbrugeren ude af misbruget efter endt behandling. Desuden er der behov for, at den eksisterende evidensbaserede viden omsættes til praksis. Misbrugsområdet er kendetegnet ved, at der i dag i udbredt grad foreligger viden og dokumentation for, hvad der virker. Der er derfor behov for kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus på, at den tilgængelige viden implementeres.

160 I forhold til misbrugsindsatsen generelt, er det vigtigt at sikre en tæt sammenhæng til både den kommunale og regionale indsats på sundheds- og psykiatriområdet. Målsætning Alle kommuner skal med udgangspunkt i eksisterende viden om bedst mulig indsats: skabe tilknytning til arbejdsmarkedet gennem styrkelse af misbrugernes sundhed og beskæftigelsesmuligheder fremme en helhedsorienteret misbrugsindsats med familien i centrum sikre en tæt sammenhæng til social- og behandlingspsykiatrien. 3. Socialt udsatte børn og unge Langt de fleste børn og unge i det danske samfund trives og indgår i fællesskabet i skoler og dagtilbud og i foreningslivet. Men der er fortsat for mange børn og unge, som har en kaotisk opvækst og som følge heraf, som voksne vil få et markant lavere uddannelsesniveau og en markant svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre børn og unge. Samtidig vil flere fra denne gruppe ende i kriminalitet, misbrug og udvikle psykiske lidelser. Tidligt samspil mellem børn og forældre spiller en afgørende rolle for barnets udvikling og forældrene skal derfor ses som en ressource i deres børns udvikling. Centralt er derfor fokus på tidlig opsporing og forebyggelse inden problemerne har vokset sig store. Samtidig er det en forudsætning for at kunne hjælpe udsatte børn og unge tidligt, at de voksne omkring dem i dagtilbud, skoler og sundhedstilbud opdager signalerne på, at de ikke trives og udvikler sig, som de skal. Den nyeste forskning peger på, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig familie. De sociale indsatser skal derfor så vidt muligt tilrettelægges som tidsafgrænsede, målrettede og intensive pit stop med det formål, at barnet / den unge skal tilbage til et andet og mindre indgribende tilbud. Dette har ikke bare et betydelig potentiale for de udsatte børn og unge, men også et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale. Skolegang og uddannelse er den væsentligste faktor, hvis udsatte børn og unge skal kunne klare sig godt senere i livet. Skal betydningen af den sociale baggrund derfor mindskes, skal kommunerne sætte målrettet ind i forhold til læring og uddannelse ved anvendelse af de effektive metoder og programmer, som allerede findes. Samtidig skal anbragte børn og unges skolegang styrkes, så andelen af anbragte, der tager folkeskolens afgangsprøve, højnes. Målsætning Alle de midtjyske kommuner skal medvirke til at: styrke den tidlige opsporing og de forebyggende indsatser styrke socialt udsatte børn og unges skolegang og parathed til uddannelse eller job. 4. Voksenpsykiatriområdet Mange borgere med psykiske lidelser har komplekse problemer og brug for flere typer af tilbud og indsatser. For disse borgere er det afgørende, at indsatserne både internt i kommunerne og mellem region, almen praksis og kommune understøtter hinanden. Eller sagt med andre ord; hvis borgerne skal have det bedst mulige udbytte af de enkelte tilbud, skal der være sammenhæng i indsatsen. Den fælles indsats på voksenpsykiatriområdet er central mange steder. I regi af Rammeaftale 2015 har de midtjyske kommuner og Region Midtjylland udpeget socialpsykiatrien som et sær-

161 ligt fokus- og udviklingsområde, ligesom emnet også behandles i regi af Sundhedsaftalen. Desuden har kommunerne i 2013 udarbejdet fire sundhedspolitiske KKR målsætninger. Den fjerde målsætning indebærer, at alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien. For at omsætte den fjerde KKR-sundhedsmålsætning har kommunerne i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. Indsatsen over for borgere med psykisk sygdom skal baseres på den bedste tilgængelige viden. Det er afgørende, at der arbejdes ud fra kendte faglige metoder, og at metoderne anvendes systematisk. De indsatser, som virker bedst skal opprioriteres, og videndeling samt forskning på området skal fremmes. Det kan med fordel ske i et samspil mellem region og kommuner. Konkret betyder det, at det omtalte rammepapir, der forener det fælles fokus på socialpsykiatrien fra rammeaftalen for 2015 med KKR s fjerde målsætning om bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatriområdet, nu udvides med et yderligere fokus på metodeanvendelse. Målsætning Alle kommuner skal medvirke til at: skabe bedre sammenhæng i den tværgående indsats mellem behandlingspsykiatri, praktiserende læger og den kommunale socialpsykiatri skabe bedre sammenhæng i den tværgående indsats internet i kommunerne med henblik på den enkelte borgeres beskæftigelse styrke den tidlige indsats. Den videre proces Den overordnede proces for det videre arbejde med de fælleskommunale KKR-målsætninger vil være: På KKR-møde den 12. juni 2015 drøftes forslaget til de fire målsætninger Forslaget sendes til høring i de 19 kommuners kommunalbestyrelser med høringsfrist den 15. oktober På KKR-møde den 20. november 2015 behandles det endelige forslag til målsætninger Efter godkendelse i KKR nedsætter DASSOS det nødvendige antal bredt funderende styregrupper med henblik på udarbejdelse af rammepapirer med konkrete initiativer for metodeanvendelse og -udvikling samt samarbejde på hvert af de fire områder. KKR- Midtjylland drøfter de konkrete rammepapirer i det tempo, de bliver færdige til. På Januarkonference 2016 drøftes centrale elementer i det videre arbejde med opfyldelsen af målsætningerne på de fire områder. I forbindelse med gennemførelse af processen vil det være naturligt at etablere et tæt samarbejde med Region Midtjylland, idet regionen er en væsentlig leverandør af sociale tilbud til kommunerne. KKR-målsætningerne indarbejdes som bilag til rammeaftalen.

162 Styringsaftale 2016 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

163 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovgrundlag Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Hovedskitse til en takstberegningsmodel Tilbuddets nettobudget Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Kapitalomkostninger Tillæg for tjenestemandspensioner Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Betalingsmodeller Traditionel takstbetaling Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Kommunikations- og hjælpemiddelområdet Specialrådgivning Misbrugsbehandling Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v Regulering for over- eller underskud Regler for regulering af over- og underskud Beregningen for over- og underskud Ændring af taksterne i løbet af et regnskabsår Procedure for administrering af opsigelsesvarsel Opsigelsesperiode Betaling Beskrivelse af forskellige opsigelsesprocedurer

164 1. Indledning Kommunerne har myndighedsansvaret og ansvaret for finansieringen på social- og specialundervisningsområdet. Kommunerne har derved ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede, enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i rammeaftalen. Tilbud med regionalt leverandøransvar, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen. De regionale omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Styringsaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil, samt takster for specialrådgivningsydelser. Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalen. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Det er herudover aftalt med kommunerne, at taksterne for en række andre fortrinsvis kommunalt drevne tilbud også kan indgå i den oversigt over takster m.v., der udgør styringsaftalens bilag 1. Det fremgår af bilaget, hvilke tilbud der er omfattet af rammeaftalen og hvilke tilbud, der derudover indgår i bilaget. Kommunerne og Region Midtjylland har besluttet, at specialiserede sociale tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. De enkelte tilbud der er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. De 5 % er oprindelig opgjort pr 1. maj For at opnå stabilitet i hvilke tilbud der det ene år er med og det andet år ikke er med, skal de 5 % ikke opgøres hvert år, men blot ses som en generel retningslinje. De tilbud der i 2015 er med i rammeaftalen, er som udgangspunkt også med i Ændringer foretages hvis den enkelte driftsherre afgør at der er sket væsentlige ændringer i forhold til 5 % grænsen, både hvad angår tilbud uden for og inden for rammeaftalen. Takster indberettes til sekretariat for rammeaftaler på Ved indberetning og opgørelse af takster samt over/underskud skal Excelmodel stillet til rådighed af sekretariat for rammeaftaler benyttes, se 3

165 2. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter de love og tilbud der er nævnt i udviklingsstrategiens tabel Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering, takstbetaling for den enkelte plads. Ud over standardtaksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. Lovgrundlaget for takstberegningerne er: Bekendtgørelse nr af 9. oktober 2014 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Bekendtgørelse nr af 19. december 2013 om Tilbudsportalen. Bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015 om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven. Budget- og regnskabssystem for henholdsvis regioner og kommuner. I bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015 om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven anføres, at driftsherren skal fastsætte takster for ydelser efter en i 1 oplistet række bestemmelser i serviceloven. Taksten for disse ydelser skal beregnes på baggrund af de samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og gennemsnitsomkostninger, som der er ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet. Taksten omfatter således de direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger, forrentning af kapital og udviklingsomkostninger, akutpladser, tommepladser, almindelig indtægter og beboernes betaling for ydelser, der afregnes med tilbuddet. Udgifter til tilsyn indgår i tilbuddenes direkte driftsomkostninger, enten via betaling til Socialtilsyn Midt / Nord eller i form af driftsherrens egne omkostninger til tilsyn, som medregnes i tilbuddets budget. Herudover er det i Region Midtjylland også aftalt at omkostninger til dokumentation af kvalitet indgår i taksten. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, se Kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland er enige om at denne vejledning danner grundlag for nærværende aftale. 1 Det præciseres desuden at tilbud efter folkeskolelovens 20 stk. 2, ikke er omfattet af rammeaftalen. 4

166 3. Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Taksterne for de sociale tilbud og tilbud om specialundervisning beregnes ud fra det omkostningsbaserede budgetsystem. Udgangspunktet for det omkostningsbaserede budgetsystem er, at der foretages en periodisering af omkostningerne til det forventede forbrugstidspunkt, således at taksterne afspejler de samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og gennemsnitsomkostninger, der er forbundet med drift af tilbuddet. Dette betyder blandt andet, at der indregnes afskrivning og forrentning af foretagne investeringer i taksterne. Region Midtjylland og den enkelte kommune i Region Midtjylland vedtager en regnskabspraksis for social- og specialundervisningsområdet. Den vedtagne regnskabspraksis lægges til grund for den enkelte driftsherres takstberegning. I det følgende beskrives elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne. Det beskrives, hvilke forudsætninger, der er lagt til grund for takstberegningen for 2016, samt hvilke forudsætninger, der skal tilpasses regionens henholdsvis den enkelte kommunes regnskabspraksis. 3.1 Hovedskitse til en takstberegningsmodel Oversigten nedenfor viser de enkelte elementer, der indgår ved beregningen af omkostninger, der indgår i beregningerne for taksterne. Navn på tilbud/institution (afgrænset som en selvstændig budgetenhed) A. Tilbuddets nettobudget Hele driftsbudgettet inklusive huslejeudgifter ved lejemål fordeles på takstgrupper. Herunder også udgifter til tilsyn. B. Tillæg for evt. centrale driftsrammer Alle fælles centrale driftsrammer, der vedrører driften på flere tilbud/institutioner, som udmøntes løbende (f.eks. lønpuljer, puljer til vedligeholdelse). C. Tillæg for kapitalomkostninger Afskrivning og forrentning af grunde, bygninger og inventar, som forventes registreret i balancen ved driftsårets start. D. Tillæg for udgifter til tjenestemandspensionepension, der optjenes i driftsåret. Forventede hensættelser til tjenestemands- E. Tillæg for de administrative fællesudgifter Direkte og indirekte administrative udgifter, der afholdes på Region Midtjyllands hovedkonto 2 og 4 - og for kommunerne hovedkonto 6 (inkl. udviklingsudgifter og udgifter til dokumentation), indregnes som en fast procent af summen af A + B + C + D. Samlet nettoomkostning Summen af ovenstående fordeles på takstgrupper for det enkelte tilbud. Regulering af over- eller underskud i de foregående års takster Eventuelle over- eller underskud i et drifts år på mere end 5 % indregnes i taksterne 2 år efter. I forbindelse med de årlige rammeaftaler indgås aftale om: Fastsættelse af tillægget for punkt E. Tillæg for kapitalomkostninger for den enkelte driftsherre. Det vejledende niveau for afskrivningsperioden fastsættes til 30 år for bygninger, mens der er kortere afskrivnings- 5

167 perioder for driftsmidler og inventar. Forrentningen er fastsat til diskontoen % - point. Hensættelsen til tjenestemandspension er fastsat til 30 %. De ovenstående procentsatser findes i styringsaftalens kapitel 4.3. I det følgende beskrives de enkelte elementer i modellen. 3.2 Tilbuddets nettobudget Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. I budgettet indgår følgende omkostningstyper: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusive udgifter til vikarbureau eller lignende). Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til anskaffelser, varekøb, almindelig vedligehold, kontorhold mv. Husleje, hvis der er tale om lejemål samt udgifter til el, vand og vedligeholdelse. Indtægter: beboerbetaling for servicepakker og salg af ydelser, der vedrører beboeraktiviteter. (Vedrørende tab på egenbetaling se nedenfor) Visse udgifter til befordring. (Se nedenfor) Udgifter til tilsyn efter lov om Socialtilsyn. I det omfang et tilbuds omkostninger er fælles med andre adskilte tilbud foretages en konkret fordeling. Den skønnede fordeling skal være tilgængelig. Der kan f.eks. være tale om flere tilbud, der har fælles ledelse. Her foretages en skønsmæssig fordeling mellem tilbuddene. Tillægsydelser indgår ikke i tilbuddets budget, idet der er tale om tillægsydelser, der aftales konkret med de kommuner, der bestiller det samlede tilbud. Tillægsydelser kan f.eks. være ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, rådgivningsydelser, jf. afsnit Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. Egenbetaling for ophold efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110. Opkrævningen af beboerens egenbetaling for kost og logi på forsorgstilbud ( 110), kvindekrisecentre ( 109) og midlertidige boformer ( 107) forudsætter i henhold til lovgivningen, at den kommune, der har myndighedsansvaret i forhold til serviceloven, træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren har mulighed for - og pligt til - at betale for den fulde udgift. For længerevarende botilbud ( 108) er der faste kriterier for fastsættelse af den del af borgerens egenbetaling, som vedrører boligen (logi). Følgende er aftalt i den midtjyske region: 1. Driftsherren fastsætter den betaling, der er gældende for ophold i botilbuddet. Betalingen gælder kost og logi, herunder el og varme samt evt. andre ydelser som f.eks. vask. Betalingen kan fastsættes som et samlet beløb pr. døgn, eller under hensyn til de ydelser, der modtages, så borgeren evt. kan fravælge måltider eller andre ydelser. 2. Når en borger optages på et forsorgstilbud eller et kvindekrisecenter, retter botilbuddet henvendelse til den kommune, der har myndighedsansvar i forhold til Serviceloven. Myndighedskommunen vurderer borgerens mulighed for at betale den fastsatte opholdsbetaling. Ved optagelse i midlertidige boformer efter 107 foretager myndighedskommunen denne vurdering i forbindelse med visitationen til tilbuddet. I vurderingen indgår dels 2 Der anvendes diskontoen gældende 1. maj i året forud for budgettet. 6

168 om borgeren har et indtægtsgrundlag, der er tilstrækkeligt til at borgeren har et rimeligt rådighedsbeløb, samt om borgeren evt. bevarer egen bolig under opholdet. Myndighedskommunen træffer på baggrund af denne vurdering afgørelse om egenbetalingens størrelse for den pågældende borger. For længerevarende ophold efter 108 fastsættes boligbetalingen efter beregningsmetoden i BEK nr af 12/12/2006, Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108. Det vil sige, at beregningen foretages udgangspunkt i boligens omkostninger og borgerens indkomst. Der forudsættes den fornødne dialog med myndighedskommunen, blandt andet i forhold til borgerens indkomstoplysninger til brug i forbindelse med beregning af boligbetalingen samt udstedelse af boligdokument vedr. 108-tilbud jævnfør BEK nr. 715 af 19/06/2013 Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven (lejerrettighedsbekendtgørelsen). Ifølge lejerrettighedsbekendtgørelsen skal boligdokumentet vedr. 108-tilbud udstedes af kommunen. I praksis foretages dette i samarbejde med botilbuddet. 3. Herefter er det botilbuddet, der opkræver egenbetalingen hos borgeren. 4. For botilbuddet kan der opstå manglende indtægter fra beboernes egenbetalinger, hvis det viser sig, at en eller flere beboere får nedsat egenbetalingen jævnfør ovenfor. Der indgås i disse tilfælde aftale mellem botilbuddet og myndighedskommunen, om at kommunen betaler differencen til botilbuddet. 5. Hvis borgeren ikke betaler den fastlagte egenbetaling, søger botilbuddet i første omgang at få en aftale med beboeren om betaling af det skyldige beløb. Hvis dette ikke lykkes, eller borgeren misligholder aftalen, kan botilbuddet rette henvendelse til den kommune, der har myndighedsansvaret i forhold til Serviceloven. Myndighedskommunen betaler på borgerens vegne, og opkræver herefter beløbet hos borgeren. Dermed bliver opkrævningen i sidste ende myndighedens ansvar, idet det er myndighedskommunen, der har de fornødne retsmidler til at foretage indkrævning evt. ved at modregne i kontanthjælp eller pension. Arbejdsgangen vedrørende egenbetaling er skitseret i nedenstående figur. Disse regler gælder kun for obligatoriske ydelser. Tab på valgfrie ydelser, herunder ydelser leveret af tredje part dækkes ikke af betalingskommunen. 7

169 Vedrørende befordring Takstgruppen har forespurgt Velfærdsministeriet, om en række befordringsudgifter kan indregnes som en del af taksten for tilbuddet. Ministeriet tilkendegiver, at der ikke er fastsat detaljerede regler for, hvorvidt befordring kan indregnes som en del af takstgrundlaget i et socialt tilbud, men vurderer at befordringen ved dagtilbud ikke kan indgå som en del af taksterne. Desuden er det Velfærdsministeriets vurdering, at befordring ikke kan betragtes som en integreret del af tilbud efter servicelovens 103 og 104, idet befordring er rettet mod den enkelte visiterede borger. Befordring til børn, unge og voksne i dagtilbud skal ikke indregnes som en del af taksten. Befordring for specialbørnehaver under Serviceloven 32, er undtaget herfra, da befordringen her kan være en del af taksten. 8

170 Omkostninger til tilsyn Udgifter vedr. Socialtilsyn Midt skal konteres på tilbuddet eller en central pulje, som indgår i budgettet og dermed i taksterne. For Silkeborg Kommunes vedkommende og for visse af Region Midtjyllands tilbud er det udgifter til Socialtilsyn Nord. For tilbud, hvor driftsherren selv fører tilsyn, skal omkostningerne ved tilsynet også indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. 3.3 Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Det kan være hensigtsmæssigt, at visse direkte henførbare udgifter og indtægter styres i fælles puljer, som i budgetåret kan udmøntes til de enkelte tilbud. Der kan f.eks. være tale om: Pulje til vikarbudget i forbindelse med sygdom, barsel mv. Pulje til kurser, kompetenceudvikling og lignende. Puljer til vedligehold. Indtægter fra satspuljer. Opbygning af puljer til fælles formål kan give en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse enten på grund af størrelsen af det enkelte tilbud eller på grund af et ujævnt udgiftsbehov fra år til år. Fælles puljer fordeles mellem tilbuddene efter bruttobudgetandele. Regionen må i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabsvejledning ikke overføre over- eller underskud fra en overordnet målgruppe til en anden målgruppe. Derfor skal puljer til direkte henførbare udgifter og indtægter styres inden for de enkelte opgaveområder. I denne aftale sondres mellem følgende 7 overordnede målgrupper: Specialundervisning/kommunikation, Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sikrede institutioner, Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer. Sociale tilbud til personer med sindslidelse. Forsorgshjem Kvindekrisecentre Misbrugere 3.4 Kapitalomkostninger Hvis driftsherren ejer bygninger og grund indgår de årlige omkostninger ikke i nettobudgettet. Der er tale om afskrivning og forrentning af kapitalapparatet (aktiverne). Afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes altid fuldt ud, og uafhængig af finansieringsformen, som kan være internt kasselån, intern opsparing eller optagelse af almindelig lån. For kommunerne kan aktiverne endvidere være finansieret via skattebetaling. Aktiverne udgør typisk værdien af grunde og bygninger, samt visse driftsmidler og inventar. Inventar og driftsmidler forudsættes enten afholdt indenfor driftsbudgettets ramme eller af særligt afsatte puljebeløb til inventar og driftsmidler. Afskrivningen foretages lineært over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Det er den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet, der skal fastsætte principperne for anvendt regnskabspraksis med hensyn til: 9

171 Fastsættelse af afskrivningsperioder for aktiverne, Fastsættelse af restlevetid for modtagne aktiver, Retningslinjer for værdiansættelsen ved større om- og tilbygninger, renoveringsarbejder mv., herunder muligheden for at revurdere kapitalværdien. Forrentning af aktiverne beregnes ud fra markedsrenten, defineret som diskontoen plus 1 % pr. 1. maj i året forud for takståret. Den gældende procentsats for driftsåret findes i styringsaftalens kapitel 4.3. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af anlæggets bogførte værdi ved årets begyndelse. Ved takstberegningen vil foregående års regnskabsmæssige værdi i praksis blive lagt til grund (1. januar 2015 for takstberegningen for 2016). Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune) der står som ejer af de anlæg, der indgår i forrentningen uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. Region Midtjyllands omkostninger til forrentning af anlæg under udførelse medtages i takstberegningen. 3.5 Tillæg for tjenestemandspensioner Der benyttes en hensættelsesprocent til tjenestemandspension på 30,0 %, som er gældende for alle driftsherrer. Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Dog skal tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), ikke indgå i takstberegningen, idet pensionen til disse udredes af Staten. Der foretages ingen efterregulering for til- og afgang af tjenestemænd i løbet af året. 3.6 Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) De administrative udgifter og indtægter defineres som udgifter, der er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og fælles administrative konti på konto 2 og konto 4 for regionerne. Der er tale om udgifter og indtægter, som typisk ikke henføres og bogføres direkte på det enkelte tilbud. Der er dog ikke nogen fast defineret grænse mellem udgifter og indtægter, der afholdes på administrative konti og driftskonti. I de særlige tilfælde, hvor et tilbud har udgifter til opgaver, der sædvanligvis er henført til administration foretages en forholdsmæssig korrektion af procentsatsen. Der kan f.eks. være tale om tilbud, der har egen lønadministration, bogholderi eller lignende. Derimod skal øvrige direkte og indirekte administrative omkostninger indregnes i taksten. Det kan f.eks. være udgifter til administrativ ledelse, planlægning og budgetlægning, økonomistyring, regnskabsudarbejdelse, løn- og personaleadministration, IT-administration og fælles IT systemer (f.eks. økonomisystem, lønsystem mv.), politiske organer mv. Tillæg for administrative nettoudgifter indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, andel af centrale fælles puljer vedrørende flere tilbuds drift, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension. 10

172 I de administrative fælles udgifter indgår også udviklingsomkostninger og tillæg for dokumentation. Tillæg for udviklingsomkostninger defineres som udviklingsomkostninger, der ikke er direkte henført til det enkelte tilbud og tillæg for dokumentation defineres som udgifter til dokumentation af kvalitet m.m. herunder bruger- og pårørendeundersøgelser Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen I henhold til lov om regionernes finansiering og Økonomi- og indenrigsministeriets bekendtgørelser skal regionen fordele de administrative udgifter og indtægter på regionens tre opgaveområder: Sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling. Der udarbejdes fordelingsnøgler for generelle og indirekte administrative fællesudgifter for regionen. Den udarbejdede fordelingsnøgle godkendes i Regionsrådet og er genstand for løbende revision. I forbindelse med udarbejdelse af regnskabet for regionerne skal de faktiske administrative omkostninger fordeles efter den aftalte fordelingsnøgle på opgaveområder Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke administrative (hovedkonto 6) fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke umiddelbart udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Den enkelte kommune kan vælge at anvende den aftalte overhead jf. styringsaftalen kapitel 4.3, eller en der er mindre end denne. Kommunerne modtager bloktilskud til dækning af særlige administrative opgaver. Opgaverne omfatter blandt andet: Bearbejdning af kommunernes årlige redegørelser, udarbejdelse af forslag til rammeaftaler samt opfølgning herpå, Koordinerende opgaver i forhold til de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, Udgifterne til disse særlige administrative opgaver skal ikke medtages i beregningen af takster. 11

173 4. Betalingsmodeller Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling. Afregning for tillægsydelser. Abonnements- eller kontraktbetaling. Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder (eller fra myndighed til Region Midtjylland), at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til standardtakster og tillægsydelser. 4.1 Traditionel takstbetaling Den traditionelle takstbetaling udgør en standardtakst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Belægningsprocenter bør fastsættes ud fra ønsket om, at driftsherren skal have kraftig incitament til at tilpasse kapaciteten ved faldende efterspørgsel. Det er imidlertid også vigtigt, at også efterspørgeren indgår i dialog med driftsherren, hvis der planlægges en større omlægning af efterspørgslen. Belægningsprocenten aftales årligt ved udarbejdelse af rammeaftalerne. Der kan således aftales forskellige belægningsprocenter for de enkelte områder. De aftalte belægningsprocenter for driftsåret fremgår af styringsaftalens kapitel 4.3. Belægningsprocenterne omfatter ikke forsorgshjem og krisecentre, jf. nedenstående afsnit 4.2. Abonnementsbetaling: Tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling, jf. afsnit 4.3. Standardtaksten beregnes som: Tilbuddets samlede nettoomkostninger/(den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet * normerede pladser)/366. Eksempel: tilbuddet har samlede nettoomkostninger på 95 mio. kr., 100 normerede døgnpladser og en forudsat belægningsprocent på 98. Taksten kan beregnes til 95 mio. kr. /(0,98*100) / 366 = kr. pr. døgn. Hvis en borger ikke udnytter et tilbud fuldt ud, eller har behov for ekstra støtte, kan der aftales en procentvis indskrivning. Hvis en borger f.eks. udnytter et dagtilbud 3 ud af 5 åbningsdage, kan indskrivningen aftales til 60 % af den fulde takst. Differentieret indskrivningsprocent bør dog kun anvendes i helt særlige tilfælde. 4.2 Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Forsorgshjem og krisecentre har boformer, der skal kunne modtage brugerne akut. I henhold til serviceloven har forstanderen ret til at optage personer i boformerne, og brugerne har ret til at henvende sig af egen drift. Der skal reelt være pladser til rådighed, når brugere henvender sig akut. 12

174 Herudover er der tekniske problemer omkring fastsættelse af belægningsprocenten, idet det ikke er alle brugere der har et cpr-nummer eller ønsker at oplyse dette. Endvidere er det ikke alle brugere, der har en handlekommune (f.eks. udlændinge). Derfor fastsættes belægningsprocenten som gennemsnittet af belægningsprocenten for det enkelte tilbud to og tre år forud for beregningsåret. Ved takstberegningen for 2016 er det således gennemsnittet for belægningsprocenten for 2013 og Det er dog aftalt, at denne ikke kan overstige 100 %. Erfaringsmæssigt er det meget få brugere, der ikke ønsker at oplyse cpr-nummer til brug for administrationen og afregningen med betalingskommunen. Hvis en bruger ønsker at forblive anonym, kan der fremsendes en anonym regning til betalingskommunen under forudsætning af, at revisionen påtegner regnskabet. 4.3 Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Der er mulighed for at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. Formålet er at sikre en rationel økonomisk drift og samtidig fastholde et ønske om at fastholde en bestemt kapacitet og fagligt beredskab af hensyn til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed. For specialrådgivning, kommunikationsområdet, hjælpemidler samt ambulant behandling af misbrugere er der ikke samme mulighed for at opgøre budget og forbrug i antal pladser og fastsatte takster. Der er typisk tale om mange forskellige typer af ydelser, og hvor omfanget af indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Betalingen kan her tilrettelægges hensigtsmæssigt i abonnementsordninger. 11 i bekendtgørelsen om beregning af takster mm. giver lovhjemmel til at oprette en abonnementsordning. Med rammeaftalen er det derfor aftalt, at ydelserne på nogle områder afregnes, som abonnementsordninger, hvor timeprisen typisk er lavere end hvis den samme ydelse leveres som enkeltydelser. Formålet er, at fastholde en rimelig kapacitet, der skal være med til at sikre et højt fagligt niveau og en rationel drift under hensyntagen til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed og økonomi. Abonnementsaftaler indgås skriftligt mellem udbyder (Region Midtjylland eller en kommune) og den enkelte kommune. Abonnementsaftalerne indgås normalt for et år af gangen. Der kan evt. indgås aftaler om en kortere periode under forudsætning af, at den indgåede aftale ikke påvirker pris og tilbud for øvrige kommuner. Indgåelse af abonnementsaftaler følger tidsplanen for rammeaftalen. Det betyder, at abonnementsaftaler for det kommende år indgås inden medio oktober. Aftaler for 2016, hvor der ikke er ændringer i timerammerne i forhold til den indgåede aftale for 2015 kan forlænges inden udgangen af Hvis kommunerne ønsker at indgå aftaler udenfor den tidsplan, der er fastlagt for rammeaftalen indgås den konkrete abonnementsaftale, så den er udgiftsneutral for øvrige kommuner. I tilfælde af, at kommunerne under et i 2016 køber væsentligt mindre i abonnement end i 2015 kan det efterfølgende blive nødvendigt at foretage en justering af timepriserne. Afslutningsvis bemærkes, at jf i Bekendtgørelsen om beregning af takster m.m. fremgår, at der ikke kan indgås aftaler om abonnementsordninger med tilbud efter 109 og 110 i lov om social service. 13

175 4.3.1 Kommunikations- og hjælpemiddelområdet Herning Kommune Herning Kommune driver Center for Kommunikation, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution på kommunikationsområdet med fem fag afdelinger og et sekretariat. Fagafdelingerne er: Taleafdelingen, Høreafdelingen, Synsafdelingen, Handicapteknologiafdelingen og Hjerneskaderådgivningen. Ud over undervisningsopgaver varetages udrednings- og vejledningsopgaver i forhold til både kommunikationsundervisning og -hjælpemidler. Center for Kommunikation i Herning tilbyder abonnementsordning, hvor der købes en vis kapacitet, der efterfølgende er trækningsret på i løbet af aftaleperioden. Herudover sælger Center for Kommunikation i Herning enkeltydelser efter enten et ydelseskatalog med over 200 faste ydelser (jf. bilag 1), eller efter timeafregning, hvor opgaven defineres i samarbejde med bestilleren. Tilknyttet Center for Kommunikation er endvidere en projektmedarbejder, som arbejder med kognitive hjælpemidler. Herning Kommune tilbyder desuden specialrådgivning til andre kommuner på blandt andet bil, hjælpemiddel og boligområdet. Århus Kommune Århus Kommune driver Center for Syn og Hjælpemidler i Århus, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution indenfor syn, hjælpemidler, kommunikation, boligindretning og mobilitet. Center for Syn og Hjælpemidler, Århus (CSH), tilbyder abonnementsaftaler til alle interesserede kommuner. Den enkelte abonnementskommune kan efter aftale med CSH frit vælge mellem ydelserne og hvis kommunen har et mindre forbrug i abonnementet, vil CSH være behjælpelig med at afsætte timer til de kommuner, der kunne have interesse heri. Center for Syn og Hjælpemidler er VISO-leverandør indenfor syn-, hjælpemidler og mobilitet. Region Midtjylland Region Midtjylland driver Institut for Kommunikation og Handicap. Ydelserne i disse tilbud afregnes i form af abonnement. Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig, at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker til en højere timepris. Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris. 14

176 I forbindelse med en evt. aftale mellem kommunerne og Region Midtjylland om levering af tilbud på kommunikationsområdet er det aftalt med kommunerne hvilke ydelser, der kræver visitation hos kommunen, og hvilke der ikke kræver visitation. Såfremt der ikke kræves visitation, betyder det, at borgeren selv frit kan henvende sig til en institution og modtage ydelsen Specialrådgivning Region Midtjylland og kommuner udbyder i overensstemmelse med rammeaftalen specialiserede rådgivningsydelser til kommunerne. Målgruppen for specialrådgivningen er børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne. I forhold til denne målgruppe tilbydes undersøgelse, rådgivning og behandling. En anden målgruppe for specialrådgivningen er børn og unge med svære psykiske problemer/psykologiske lidelser herunder børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, børn og unge med angst og tvang, børn og unge i svære udviklingskriser og børn og unge med personlighedsforstyrrelser. Ydelserne i ovennævnte tilbud afregnes som abonnement. Hver kommune kan indenfor abonnementet aftale med leverandøren, hvilke ydelser de ønsker at modtage. Kommunerne kan frit vælge mellem ydelserne indenfor ydelseskataloget. Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker til en højere timepris. Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris Misbrugsbehandling Ydelserne til behandling af stofmisbrugere består typisk af ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Afregning af dag- og døgnbehandling er typisk tilrettelagt, som et antal dage eller døgn, hvor brugeren behandles, som afregnes til en fast takst. Det volder ikke større problemer at fastholde denne afregningsform. Derimod er der visse vanskeligheder med tilrettelæggelsen af afregningen for ambulante ydelser. Ressourceforbruget for den enkelte ydelse kan variere betydeligt. Der er forskellig praksis for beregningen af takster og afregningen heraf. I nogle tilbud er der fastsat en takst pr. ambulant behandling, mens der i andre tilbud er mange forskellige takster. Førstnævnte metode er enkel og lettere at sammenligne, men sikrer ikke sammenhængen mellem ressourceforbruget og betalingen. Den anden metode virker modsat. De to metoder kan have hver sin fordel, men det vanskeliggør sammenligneligheden mellem tilbud, og det gør det vanskeligt for betalingskommuner, at skønne over forbruget. 4.4 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. 15

177 Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. Takstgruppen følger udviklingen i anvendelse af tillægsydelser. Tillægstakster: Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der kan være brug for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats. Hvis der således er tale om ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi eller eventuelt særlige rådgivningsydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen, kan der opkræves en tillægstakst. Opkrævning af tillægstakst forudsætter, at udgifterne til den pågældende ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi ikke er indeholdt i tilbuddenes almindelige budget, men kun kan leveres ved anskaffelse af ekstra personale mv. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Endvidere fastsættes timetaksten ud fra forudsætninger om Bruger Tids Procent (BTP-tiden). Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem driftsherren og handlekommunen. Rådgivningsydelser vil i mindre omfang indgå i den almindelige takst i forbindelse med ind- og udskrivning. Der foretages særskilt omkostningsberegning for rådgivningsydelser af mere generel karakter. Rådgivningsydelser kan afregnes efter timetakster. Imidlertid kan det være hensigtsmæssig, at omkostningerne til rådgivningsydelser afregnes som en kontraktsum eller abonnementsydelse. Der kan f.eks. være tale om kontraktydelser til VISO eller abonnementsydelser som småbørnsrådgivningen. Der anvendes tilsvarende beregningsmodel for fastsættelse af takster i kommunale bofællesskaber, der ikke er omfattet af rammeaftalen. Det er aftalt, at der skal udvises tilbageholdenhed med tillægsydelser. Der er udarbejdet et notat - Vejledende priser på tillægsydelser indeholdt i Rammeaftale med vejledende priser for tillægsydelser. Notatet kan findes på Sekretariat for rammeaftalers hjemmeside under takster 2016; I den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne skal indtægterne fra tillægstakster oplyses særskilt. Procentvis regulering af standardtaksten: I stedet for at afregne de aftalte ekstraydelser som tillægstakst, kan det aftales at der anvendes en procentvis regulering af standardtaksten. Det skal imidlertid understreges, at der alene er tale om en anden afregningsform. Ligesom for tillægsydelser er det en forudsætning, at den ekstra betaling udover standardtaksten dækker nogle konkrete aftalte ekstraydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen. I beregningen af, hvilken procentregulering, der anvendes skal man være opmærksom på, at driftsherrens omkostninger til bygningsdrift, administration, udvikling osv. allerede er dækket af standardtaksten. Derfor er hele taktindtægten udover de 100 % til dækning af de direkte driftsomkostninger i tillægsydelserne. I den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne, skal det oplyses særskilt i hvor stort omfang, der er anvendt procentvis regulering af taksten. 16

178 Projekttakster: I enkelte tilfælde sammensættes helt individuelle tilbud, som er skræddersyet efter den enkelte borgers særlige behov. I nogle tilfælde kan det være tilbud, der oprettes uden særlig tilknytning til et eksisterende tilbud (sommerhusløsninger), mens det i andre tilfælde kan være projektpladser indenfor de fysiske rammer af et eksisterende tilbud. En projekttakst beregnes ud fra de direkte udgifter i den aftalte ydelsespakke. I takstberegningen indregnes der ikke bidrag til udvikling, administration, tilsyn mv., idet disse omkostninger må forudsættes allerede at være dækket af takstbidrag på de øvrige takster. Derimod kan der i visse tilfælde være brug for at medtage bidrag til tjenestemandspension og til afskrivning og forrentning af bygninger, hvis disse ikke allerede er finansieret af de øvrige takstindtægter. Den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne skal også indeholde oplysninger om takstindtægter og omkostninger fra projekttakster. 17

179 5. Regulering for over- eller underskud 5.1 Regler for regulering af over- og underskud Reglerne der er beskrevet her følger den nye bekendtgørelse (BEK nr. 9 af 12. januar 2015), og er gældende for over- og underskud der er oparbejdet i 2015 og fremadrettet. For opgørelse af over- og underskud for 2014 henvises til Styringsaftalen for Efter bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015, skal kommunale og regionale driftsherrer, indregne den del af et over- eller underskud der overstiger +/- 5 % i taksterne senest 2 år efter. Den del af overskuddet- eller underskuddet, som forfalder til indregning i taksterne, udlignes på tværs af ydelserne inden for tilbuddet, hvor tilbuddet defineres således: Når et tilbud består af flere afdelinger, er det afgørende for vurderingen af, om der er tale om ét tilbud, at tilbuddet og dets afdelinger har karakter af at være en organisatorisk og økonomisk enhed. Det er dog en forudsætning for, at der kan være tale om ét tilbud med flere afdelinger, at der er et vist samarbejde afdelingerne imellem om at levere samme form for ydelser til forskellige målgrupper eller forskellige ydelser til samme målgruppe samt, at afdelingerne har fælles ledelse, fælles økonomi og evt. fælles personale. Er der tale om små tilbud må der dog gerne udlignes på tværs af tilbud der levere samme ydelse. 3 Tilbud der er omfattet af rammeaftalen må aldrig udlignes med tilbud der er uden for rammeaftalen. Det er takståret, som er afgørende for om et tilbud er udenfor eller inden for rammeaftalen. Eksempelvis, hvis et tilbud i 2014 var uden for rammeaftalen og i 2016 inden for rammeaftalen, så skal det udlignes med tilbud der i 2016 er inden for rammeaftalen, når over/underskuddet for 2014 opgøres. Over- og underskud der er udlignet skal håndteres som over- og underskud der er under 5% jf. nedenstående. Det vil sige at der ikke sker en overførsel til næste års resultatopgørelse, og således vil over- og underskud opgøres på baggrund af årets takstindtægter, sammenholdt med årets nettodriftsomkostninger for drift af tilbuddet. I tilfælde hvor det ikke er muligt, at udligne overskud og underskud, som ligger ud over 5 %, skal der foretages en efterregulering af taksterne 2 år efter. Efterreguleringen slår således igennem for de personer, som måtte være indskrevet i tilbuddet 2 år efter forekomsten af selve over- eller underskuddet. Et overskud på op til 5 % må hensættes til brug indenfor 5 år. Hensættelser kan bruges til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende indenfor driftsherrens samlede drift af ydelser og tilbud omfattet af rammeaftalen. Et underskud på op til 5 % kan ikke indregnes i taksten, men skal f.eks. dækkes via effektivisering eller tidligere henlagt overskud indenfor driftsherrens samlede drift af ydelser og tilbud omfattet af rammeaftalen. 3 Små tilbud defineres jf. DASSOS møde den 18. august

180 Der er desuden aftalt en undtagelsesbestemmelse til disse regler vedrørende regulering af over- og underskud, således en driftsherre kan beslutte at et tilbud må lettes for nogle konkrete udgifter, hvor et tilbud er kommet i en uholdbar situation med stærkt vigende belægning og risiko for en nedadgående spiral. Disse konkrete udgifter kan eksempelvis være dækning af omkostninger til omstilling af tilbuddet, tomgang herved, udgifter til medarbejder i opsigelsesperioden osv., hvorved tilbuddet undgår en økonomisk ubalance til indregning i taksten. Dette kan finansieres via hensatte overskud (under 5 %). Anvendelse af undtagelsesbestemmelsen kræver godkendelse i Forretningsudvalget. Disse regler vedrørende over- og underskud gælder ikke for pladser der er objektivt finansierede. 5.2 Beregningen for over- og underskud Beregningen af over- og underskud skal foretages i takstfilen for hvert afsluttet regnskabsår. Med henblik på at sikre, at en eventuel efterregulering foretages, efter de samme principper for alle driftsherrer i den midtjyske region, er der fastsat nedenstående regler for beregningen af efterreguleringen. Følgende indtægts- og omkostningstyper indgår i beregningen af efterreguleringen: Indtægter fra regnskab Omkostninger fra regnskab Takstindtægter (takst x belægning). Løn. Indtægter fra salg af tillægsydelser. Øvrige udgifter. Indtægter på det enkelte tilbud fra Udgifter til tilsyn. centrale puljer. Husleje. Beboerbetaling, m.v. Afskrivninger og beregnet forrentning Salg af produkter. af aktiver. Udgifter fra det enkelte tilbud til centrale puljer. Beregnet tjenestemandspension. Maksimalt 6,1 % i overhead af ovenstående. Tilbuddets indtægter og udgifter til centrale puljer, vil i løbet af året udligne hinanden, da puljerne finansieres over taksten og således fordeles på tilbuddene. Derfor er det i over- og underskudsberegningen, ikke nødvendigt at specificere, hvor meget hvert tilbud har fået i indtægter fra puljerne, men driftsherren kan vælge at gøre det. 19

181 6. Ændring af taksterne i løbet af et regnskabsår For at sikre budgetsikkerhed må taksterne som hovedregel ikke ændres i løbet af regnskabsåret. Taksterne kan undtagelsesvist ændres i indeværende regnskabsår, i følgende situationer: 1. Lovændringer 2. Ændringer for at overholde Rammeaftalen 3. Påtegnelse i forbindelse med revisionsgodkendelse af takster 4. Afgørelser fra Ministeriet eller Ankestyrelsen 5. Ny-oprettelse eller omlægning af tilbud 6. Overdragelse af tilbud til anden driftsherre 7. Ændringer på grund af regnefejl eller forglemmelser på mere end 50% 8. Ændringer godkendt af DASSOS Ovenstående oplistning over hvornår driftsherren kan ændre taksterne i indeværende regnskabsår er udtømmende. Dette betyder f.eks. at der ikke kan ske takstændringer ved ændring i personalefordelingen mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, tillægsbevillinger, tilbuddets pladsnormering, budgetomplaceringer eller tilsvarende forandringer, medmindre ændringen er godkendt af DASSOS, jf. pkt. 8. I tilfælde hvor taksten ikke kan ændres vil det i stedet komme til udtryk i over-/underskuddet for tilbuddet, jf. styringsaftalens afsnit 4.3. Driftsherren opfordres altid til at orientere DASSOS så tidligt som muligt, om væsentlige ændringer af takster. De enkelte punkter er uddybet nedenfor. Ad 1. Lovændringer Driftsherren kan ændre taksten i indeværende regnskabsår, såfremt der er lovændringer, der medfører ændringer i det forventede udgiftsniveau for tilbuddet. Dette kan f.eks. være et tilbud der overgår fra SEL 108 til SEL 85 i ABL 105, eller folkeskolereformen, der medfører udgiftsændringer på specialskole/sfo området. Dette gælder også lovændringer vedtaget før årets begyndelse. Ad 2. Ændringer for at overholde Rammeaftalen Driftsherren kan ændre taksten, såfremt det er nødvendigt for, at kunne overholde Rammeaftalen. Dette kan f.eks. være for at overholde den vedtagne takstudvikling. Ad 3. Påtegnelse i forbindelse med revisionsgodkendelse af takster I tilfælde hvor revisionen skal påtegne regnskabet, og hvor revisionen ikke kan godkende taksterne som er udmeldt ved årets start, kan driftsherren ændre taksterne. Ad 4. Afgørelser fra Ministeriet eller Ankestyrelsen I tilfælde hvor Ministeriet eller Ankestyrelsen, træffer afgørelse i en konkret sag, som nødvendiggør en korrektion af taksten, eller en korrektion af forudsætningerne for takstberegningen, foretager driftsherren den nødvendige korrektion. Ad 5. Ny-oprettelse eller omlægning af tilbud Ved oprettelsen af nye tilbud, eller omlægning af tilbud til en anden brugertype/målgruppe, meddeler driftsherren snarest muligt taksten. Ad 6. Overdragelse af tilbud til anden driftsherre Ved overdragelse af et tilbud til en anden driftsherre, meddeler den nye driftsherre snarest muligt de nye takster. F.eks. kan ændringer i afskrivninger udløse sådanne takstændringer. 20

182 Ad 7. Ændringer på grund af regnefejl eller forglemmelser på mere end 50% Takstændringer på grund af fejl, kan kun ske hvis ændringen (i stigende eller faldende retning) udgør mindst 50% af den oprindelige takst, og hvis ændringen samtidig er på minimum 200 kr. F.eks. kan en indberettet takst på kr. kun ændres, hvis den korrekte takst skulle have været under 500 kr. eller over kr. Ad 8. Ændringer godkendt af DASSOS DASSOS har bemyndigelsen til at godkende de takstændringer, som DASSOS finder hensigtsmæssige. Dette kan f.eks. være ændringer i pris- og lønskøn fra KL, ændringer i tilbuddets pladsnormering og ændringer i tilbuddets budget. 21

183 7. Procedure for administrering af opsigelsesvarsel Baggrund I forbindelse med vedtagelse af rammeaftalen for 2010 blev det besluttet at ændre i forudsætningerne for beregningen af taksterne på det sociale område. Taksterne skal fra 2010 og fremadrettet beregnes ud fra en belægningsprocent for børn og unge området på 98 % (tidligere 95 %) og for voksen området på 100% (tidligere 98%). Forudsætningerne gælder alle dag- og døgntakster. Som konsekvens af denne ændring blev det besluttet, at der i stedet opereres med et opsigelsesvarsel på løbende måned plus en måned, såfremt pladsen ikke besættes til anden side. For at sikre, at alle kommunale og regionale tilbud i Region Midtjylland på det sociale område administrerer opsigelsesvarslet ens, udarbejdes der en fælles vejledning for administrering af opsigelses varslet. Dette notat er derfor ikke udtømmende. Det er en forudsætning for at opkræve betaling for den tomme plads, at pladsen ikke er solgt til anden side. Der er en fælles forståelse imellem kommunerne og regionen om at være tilbageholdende med opkrævning af betaling i opsigelses perioden, hvis der er tvivl om, hvorvidt der kan blive tale om dobbelt finansiering af pladsen. Reglerne om opkrævning for løbende måned plus en måned gælder for døgntilbud, hvor det er uproblematisk at konstatere at der er ledig plads. Reglerne gælder også for dagtilbud, selvom der her kan være vanskeligt at afgøre hvilken plads, der er ledig. Overordnet er udgangspunktet, at der ikke opkræves i opsigelses perioden, hvis der ikke fortsat er en udgift. 7.1 Opsigelsesperiode Der er en række situationer, hvor der kan være tvivl, og hvor der derfor ikke bør opkræves betaling. Akutte indskrivninger På afdelinger med akutte indskrivninger er der allerede i beregningen af taksten taget højde for en uregelmæssig belægning. Der er dermed allerede i taksten indregnet en finansiering af visse ledige perioder. Derfor kan der ikke opkræves betaling for løbende måned plus en måned, men derimod kan der fortsat udskrives med dags varsel. Forsorgstilbud og kvindekrisecentre I forsorgstilbud og kvindekrisecentre er taksten beregnet ud fra den belægning, som har været realiseret i de to forgående år. Der er således allerede taget højde for, at belægningen kan variere. Der er dermed allerede i taksten indregnet en finansiering af visse ledige perioder. Derfor kan der ikke opkræves betaling for opsigelsesperioden. Sikrede institutioner Der er ingen opsigelsesperiode på de sikrede institutioner, hvis pågældende er indskrevet på en objektiv plads. Det samme bil gælde, hvis pågældende også modtager et skoletilbud i forbindelse med indskrivningen på den objektive plads. Hvis pågældende er indskrevet på en af de åbne afdelinger eller på en social plads på de sikrede afdelinger, vil der være en opsigelses periode på løbende måned + en måned på både døgnpladsen og et evt. skole- eller beskæftigelsestilbud. Rettidig opsigelse Ved rettidig opsigelse forstås, at kommunen har opsagt en plads til fraflytning inden for opsigelsesperioden, som er løbende måned plus en måned. Dette gælder også for projektpladser. 22

184 Eksempel: Kommunen opsiger en plads den 26. marts til fraflytning den 30. april. Denne plads er opsagt rettidig, og kommunen benytter pladsen og betaler til fraflytningstidspunktet. Ikke rettidig opsigelse Ved ikke rettidig opsigelse forstås, at kommunen har opsagt en plads til fraflytning med en kortere frist end løbende måned plus en måned. Dette gælder også for projektpladser. Eksempel: Kommunen opsiger en plads den 2. april til fraflytning den 30. april. Denne plads er ikke opsagt rettidig og kommunen skal betale for april og maj måned med mindre, at tilbuddet får pladsen besat til anden side. Rettidig opsigelse med kan ikke fraflytte til aftalt dato Hvis en kommune har opsagt en plads rettidigt, men flytningen bliver udskudt til en senere dato ende opsigelsesdatoen, og tilbuddet allerede har besat pladsen til en anden kommune, så er det den nye kommune, som har ret til pladsen. Tilbuddet kan dog være imødekommende op tilbyde en midlertidig plads hvis muligt. Eksempel: Kommune 1 opsiger pladsen den 10. januar til fraflytning den 28. februar. Kommunen 2 har købt pladsen fra den 1. marts, men kommune 1 kommer den 15. februar og siger, at pågældende først kan fraflytte til 15. marts, da pågældendes nye plads ikke er klar før. Der er kommune 2, der har ret til pladsen, men leverandøren vil være behjælpelig med at finde en løsning. Tilbud med projektpladser I forbindelse med, at der sker en opsigelse af en beboer fra en afdeling med fast normering, skal der altid foretages en vurdering af, om en af de øvrige beboere, som er indskrevet på en projektplads på et tilbud kan tilbydes/flyttes til den faste afdeling. I den forbindelse vil der ikke være en opsigelsesperiode på projektpladsen. 7.2 Betaling Kommunen betaler for alle døgn i opsigelse perioden. Også selvom pågældende er fraflyttet tilbuddet. Der vil ikke blive opkrævet betaling efter fraflytning, hvis pladsen er besat eller i løbet af perioden besættes til anden side. Eksempel: Kommunen har opsagt en plads den 10. januar til fraflytning den 31. januar, men skal betale for hele opsigelsesperioden, som vil være frem til den 28. februar. Tilbuddet fpr besat pladsen til anden side fra den 15. februar. Kommunen sal kun betale til og med den 14. februar, mens opkrævningen for den nye beboer starter den 15. februar. Dette gælder ikke for indskrivninger på et projekt, hvor der altid er en opsigelses perioden på løbende måned plus en måned. Tilbuddet er oprettet til den enkelet beboer efter behov/ønske fra kommunen til den pågældende, og derfor vil tilbuddet nødvendigvis ikke kunne besættes til anden side. Tillægsydelser/indskrivning på over 100% Der skal betales for eventuelle tillægsydelser/indskrivning på over100% af taksten såfremt, at tilbuddet har en udgift på beboeren i hele opsigelsesperioden. Dette gælder også, hvis beboeren er fraflyttet institutionen. 23

185 7.3 Beskrivelse af forskellige opsigelsesprocedurer Overbelægning på den enkelte afdeling eller hele tilbuddet Hvis der er overbelægning på den enkelte afdeling, vil der ikke kunne opkræves betaling i opsigelsesperioden. Eksempel: Afdelingen er normeret til 5 pladser, men der bor pt. 6. Da den person, der er indskrevet på overbelægning er indenfor målgruppen til afdelingen, svarer det til, at pladsen er besat til anden sode. Der er derfor ingen opsigelsesperiode. Hvis der er overbelægning på hele tilbuddet samlet set, men ikke på den afdeling eller andre afdelinger med samme målgruppe, hvor der sker en opsigelse, vil der være en opsigelsesperiode på løbende måned plus en måned. Eksempel: Tilbuddet er normeret til 20 pladser, men der bor pt. 22 på hele tilbuddet. Den afdeling, hvor der sker opsigelse fra, har ikke overbelægning, så de beboere, der udgør overbelægningen på tilbuddet er ikke indenfor målgruppen til den afdeling, hvor der er sket en opsigelse fra, og kan derfor ikke flytte fra en overbelægningsplads til den ledige plads på afdelingen. Tilbuddet skal derfor besætte pladsen til anden side, hvorfor der er en opsigelsesperiode. Flytning mellem afdelinger på samme tilbud Hvis en beboer flytter imellem afdelinger på samme tilbud, vil der normalt ikke være en opsigelsesperiode, medmindre man flytter imellem to afdelinger med forskellige målgrupper. Tilbuddet skal så vidt muligt planlægge, i samarbejde med kommunen, en flytning mellem afdelinger med forskellige målgrupper således, at kommunen kan opsige pladsen rettidig i henhold til det planlagte fraflytningstidspunkt. Flytning mellem tilbud indenfor samme driftsherre Hvis en beboer flytter imellem tilbud ved samme driftsherre, vil der være en opsigelsesperiode på løbende måned plus en måned. Tilbuddet skal så vidt muligt planlægge i samarbejde med kommunen en flytning mellem afdelinger med forskellige målgrupper således, at kommunen kan opsige pladsen rettidig i henhold til det planlagte fraflytningstidspunkt. Flytning hvor leverandøren aktivt medvirker Hvis leverandøren, i samarbejde med beboerens handlekommune, beslutter at beboeren vil være bedre placeret på et andet tilbud, og hvor fraflytningen ikke kan afvente og opsigelsen dermed ikke kan ske rettidig, skal der ikke opkræves takst i opsigelsesperioden. Dødsfald Ved dødsfald er der en afregningsperiode på løbende måned plus en måned. 24

186 Bilag: 3.2. Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89647/15

187 Kvalitetsstandard: Sygepleje Målgruppe Målgruppen er alle borgere med behov for sygepleje, der opholder sig i Norddjurs Kommune, uanset alder og boform. Kriterier og omfang Sygepleje udføres med fokus på rehabilitering (hjælp til selvhjælp), mestring og lindring. Sygeplejen tilbydes som udgangspunkt i en sygeplejeklinik. I særlige tilfælde kan hjælpen tilbydes i eget hjem. For at modtage sygepleje i eget hjem skal der være behov for sygepleje eller behandling i nærmiljøet. Det kan eksempelvis være: Sygepleje ved alvorlig eller pludselig opstået sygdom Der er behov for særlige behandlingsredskaber, sygeplejeartikler eller hjælpemidler, som er i hjemmet Der skal tages særlige hensyn på grund af smitsom sygdom. Der kan ydes sygeplejefaglig bistand hele døgnet. Ved behov tilbydes rådgivning og vejledning inden for f.eks. demens, kontinens, sår, diabetes og palliation. Rådgivning og vejledning udføres primært af sygeplejersker med specialefunktioner. Der foretages en helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp og støtte, herunder eksempelvis behov for personlig og praktisk hjælp og støtte, hjælpemidler, træning mv. For nærmere information om omfanget af konkrete indsatser henvises til kommunens indsatskatalog. Formål Formålet med indsatsen er at understøtte og udvikle borgernes egne sundhedsbevarende ressourcer gennem inddragelse og rehabiliterende tiltag. Der er fokus på følgende: At forebygge sygdom At fremme sundhed At yde sygepleje og behandling ved akut eller kronisk sygdom, eller andre komplicerede sygdomsforløb 1

188 At medvirke til koordinering af den sygeplejefaglige indsats, hvor der er flere aktører. Afgørelse Sygepleje tilbydes efter en individuel faglig vurdering af borgerens behov og ydes oftest på baggrund af lægens eller hospitalets ordination. Afgørelse om hvilke indsatser, borgeren er berettiget til, træffes på baggrund af en sygeplejefaglig udredning. Udredningen udarbejdes af en sygeplejerske eventuelt i samarbejde med andre sundhedspersoner. Borgeren modtager ikke skriftlig afgørelse på tildelt sygeplejefaglig indsats. Der kan søges aktindsigt i den sygeplejefaglige udredning. Levering Sygepleje udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Ansvaret for tildeling af sygepleje påhviler Norddjurs Kommune og kan ikke overdrages til private leverandører. Sygepleje er gratis. Der kan dog være tale om udgifter til materialer, som borgeren selv skal betale. Kørsel til sygeplejeklinikken anses på lige fod med kørsel til egen læge og kan derfor ikke refunderes. Aktiviteter Der ydes sygeplejefaglig bistand inden for: Forebyggelse Udredning Råd og vejledning Sygepleje Opfølgning Kommunikation. Ovenstående uddybes i kommunens indsatskatalog. Kvalitetskrav Sygepleje udføres af autoriseret sygeplejepersonale og kan efter systematisk oplæring delegeres til andre. Det er lederen for den 2

189 kommunale enhed, der vurderer, hvornår delegering er forsvarlig. Ved komplekse sygeplejefaglige problemstillinger vil der altid blive tilknyttet et sygeplejeteam. Sygepleje iværksættes som hovedregel indenfor 24 timer efter henvendelse/henvisning. Akut sygepleje kan dog iværksættes inden for få timer. Der ydes sygepleje hele døgnet. Opfølgning Der føres daglige optegnelser over observationer og behandling i Norddjurs Kommunes elektroniske borgerjournal. Autoriseret sundhedspersonale vurderer løbende, om det er relevant at iværksætte tiltag, der bevirker, at indsatsen kan varetages helt eller delvist af borgeren eller dennes pårørende. Klage og ankemuligheder Er borgeren ikke tilfreds med afgørelsen eller med måden, sygeplejen gives på, opfordres borgeren til at kontakte: Sundhed og omsorg Østergade Grenaa Klager over den faglige virksomhed rettes til patientombuddet: Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg Telefon: (Telefontid dagligt 10-14) Hjemmeside: Lovgrundlag Sygepleje bevilges efter Sundhedsloven. Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. dokumentation. Tavshedspligt/aktindsigt: Bekendtgørelse nr. kap

190 Kontaktinformationer Ved akut behov for hjælp kontaktes: Hjemmeplejen Grenaa: Tlf Hjemmeplejen Auning/Allingåbro: Tlf Vigtig information Optegnelser føres ud fra Sundhedsstyrelsen bestemmelser jf. Vejledning om sundsfaglige optegnelser: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Følgende indsatser er beskrevet i indsatskatalog: Akutfunktion Ernæring Inkontinens Instrumentelle målinger, undersøgelse og behandling Medicinadministration Medicingivning Mestring af sundhedstilstand (rehabilitering) Palliation Stomipleje Sårbehandling Vejrtræning. 4

191 Bilag: 3.3. Indsatskatalog for sygepleje Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89671/15

192 Indsatskatalog, sygepleje Akutindsats Målgruppe Målgruppen er: Borgere, der i forvejen er tilknyttet en kommunal indsats, som får en uventet ændring i almentilstanden. Borgere, der får en uventet ændring i almentilstanden, der efter at være tilset af en læge vurderes at have behov for en sygeplejefaglig indsats. Kvalitetsmål Målet er, at borgen undgår unødvendig indlæggelse, når dette kan forebygges via en akut sygeplejeindsats og et tæt samarbejde med praktiserende læger/vagtlæger. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Akut sygepleje iværksættes via: Henvendelse fra praktiserende læge eller vagtlæge Nødkald fra borgeren Opkald fra hjemmeplejen Henvendelse fra sygehus Henvendelse fra andre samarbejdspartnere. Følgende aktiviteter kan indgå i akut sygepleje: Fysisk og psykisk pleje og omsorg TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom) Undersøgelse og behandling Kontakt til læge Midlertidig iværksættelse af praktisk bistand Praktiske/administrative foranstaltninger i forbindelse med tilbud om midlertidigt ophold på en af kommunens akutstuer Praktiske/administrative foranstaltninger i forbindelse med akut indlæggelse/udskrivelse Medicin administration. Indsatser, der ikke indgår i tilbuddet: Besøg, der erstatter lægebesøg Tilsyn til borgere, der kræver intensiv observation. Borgerens opgaver Ingen. Side 1 af 17

193 Indsatskatalog, sygepleje Vejledende tidsforbrug Indsatsen ydes efter behov. Varighed/tidsbegrænsning Der kan ydes akut sygepleje hele døgnet til alle borgere med fast eller midlertidigt ophold i kommunen. Der planlægges et evalueringstidspunkt, når indsatsen iværksættes. Side 2 af 17

194 Indsatskatalog, sygepleje Ernæring Målgruppe Målgruppen er borgere, der vurderes at have behov for væsentlig hjælp/guidning til at opnå den bedst mulige ernæringstilstand. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren opnår og bibeholder den bedst mulige ernæringstilstand. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Råd, vejledning og oplæring til borgere og evt. pårørende om ernæring Kontakt til samarbejdspartnere Væske- og ernæringsregistrering Pleje og kontrol af sonde Indgift af sondeernæring efter ordination Skift af sonde Indgift af parenteral ernæring efter ordination Hjælp til bestilling af relevante remedier/hjælpemidler/ sondeernæring. Borgerens opgaver Sikre at den nødvendige ernæring er til stede. Vejledende tidsforbrug Hjælpen ydes fortrinsvis i dagtimerne. Sondeernæring kan som hovedregel indgives 4 gange i døgnet. Varighed/tidsbegrænsning Ved midlertidig indsats planlægges en evalueringsdato. Klinik Indsatsen ydes på sygeplejeklinik, men kan efter en individuel konkret vurdering ydes i borgerens eget hjem. Side 3 af 17

195 Indsatskatalog, sygepleje Kontinens Målgruppe Målgruppen er: Borgere, der er inkontinente med urin og/eller afføring, som vurderes at have brug for støtte til udredning og behandling. Borgere, der efter en klinisk udredning, har fået konstateret en varig inkontinens med urin og/eller afføring, som har behov for støtte til at afdække hvilke hjælpemidler, der kan benyttes til at afhjælpe gener. Kvalitetsmål Målet er: At borgeren bliver udredt og ved behov behandles for inkontinens. At borgeren har færrest mulige komplikationer og gener af sin varige inkontinens. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Vejledning i og støtte til indsatser, der iværksættes i forbindelse med udredning. Det kan fx være: o at udføre korrekt nedre toilette o at forebygge og behandle forstoppelse o genoptræning af bækkenbund o brug af medicin, der kan være relevant for at afhjælpe inkontinens Hjælp til ansøgning om blebevilling og andre inkontinenshjælpemidler Afprøvning af bleer og andre inkontinenshjælpemidler Oprette blebevilling samt opfølgning på denne Pleje og observation af katetre: skylning af katetre og evt. forbindskift Engangskaterisering Skiftning af katetre (Uretral og topkatetre) Oplæring i håndtering af kateter til borgere og pårørende, herunder bl.a. hygiejne Hjælp til anskaffelse af materialer til opgaven Kontakte samarbejdspartnere, fx læge/speciallæge, hvis borgeren ikke selv er i stand til dette. Følgene indgår ikke, men kan ved varig lidelse bevilges som hjælpemiddel: Side 4 af 17

196 Indsatskatalog, sygepleje Skyllevæske til regelmæssig blæreskylning Katetre og -/sygeplejeartikler til planlagte kateterskift Levering af bleer. Borgerens opgaver Ved midlertidigt behov anskaffer borgeren selv bleerne Bortskaffe affald, hvis ydelsen leveres i borgerens eget hjem Udgifter til hudplejemidler Udgifter til lægeordinerede medikamenter. Ved midlertidigt behov for kateter leverer sygehuset materialerne. Vejledende tidsforbrug Indsatsen ydes efter behov og leveres fortrinsvis i dagtimerne. Varighed/tidsbegrænsning Ved midlertidig ydelse planlægges en evalueringsdato på visitationstidspunktet. Klinik Indsatsen ydes på sygeplejeklinik, men kan efter en individuel konkret vurdering ydes i borgerens eget hjem. Side 5 af 17

197 Indsatskatalog, sygepleje Stomipleje Målgruppe Målgruppen er: Borgere og evt. pårørende, der har behov for at lære at udføre opgaver, der er forbundet med stomipleje. Borgere med stomi, som har vanskeligt ved eller er ude af stand til at klare opgaven selv helt eller delvist. Kvalitetsmål Målet er: At borgeren og evt. pårørende selvstændigt kan varetage plejen af stomien. At stomien fungerer med færrest mulige komplikationer og gener for borgeren. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Vejledning og oplæring i stomipleje, inklusiv: o oplæring vedrørende relevant observation af stomi og hudomgivelser o skiftning af pose/plade o tømning af pose o forebyggelse og behandling af komplikationer Hos borgere, der ikke vurderes selv at kunne varetage opgaven, tilbydes pleje og observation af stomi og hudomgivelser, skiftning af pose/plade, forebyggelse og behandling af komplikationer, samt hjælp til anskaffelse af stomimaterialer. Borgerens opgaver Bortskaffe affald, hvis ydelsen leveres i borgerens eget hjem. Bestilling af stomimaterialer og indkøb af afvaskningsklude. Supplerende information: Hos borgere, der har en midlertidig stomi, er det den behandlende hospitalsafdeling, der udleverer materialet til stomiplejen. Vejledende tidsforbrug Hjælpen ydes efter behov og leveres så vidt muligt i dagtimerne. Varighed/tidsbegrænsning Ved midlertidig ydelse planlægges en evalueringsdato på Side 6 af 17

198 Indsatskatalog, sygepleje visitationstidspunktet. Klinik Indsatsen ydes på sygeplejeklinik, men kan efter en individuel konkret vurdering ydes i borgerens eget hjem. Side 7 af 17

199 Indsatskatalog, sygepleje Instrumentelle målinger og undersøgelse Målgruppe Målgruppen er: Borgere, der er ude af stand til selv at foretage lægeordinerede målinger/undersøgelser og agere på disse. Borgere, der får en uventet ændring i almentilstanden, hvor det kan være relevant at tage kontakt til en læge. Kvalitetsmål Målet er: At støtte og/eller følge op på iværksat behandling, så borgeren så vidt muligt bevarer eller genvinder den for borgeren bedst mulige sundhedstilstand. At udrede og eventuelt iværksætte opfølgning og/eller behandling. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Indsatser, der leveres efter lægeordination indeholder: Beskrivelse af indsats, årsag, forventede tilbagemeldinger inklusiv evt. grænseværdier og hyppighed samt forventet tidshorisont Vejledning og oplæring i relevante målinger og undersøgelser: måling af blodtryk måling af puls måling af temperatur blodsukkermåling vejning urinstiks opsamling af urin til undersøgelse opsamling af afføring til undersøgelse opsamling af expectorat (slim) til undersøgelse Hos borgere, der ikke vurderes selv at kunne varetage opgaven, tilbydes relevant assistance, inklusiv kontakt til læge med henblik på orientering om resultatet og evt. opfølgning på dette. Borgerens opgaver (hvor det er relevant) Side 8 af 17 At anskaffe blodsukkerapparat og teststrimler, hvis daglig blodsukkermåling er relevant (bevilges efter 112) At anskaffe et termometer

200 Indsatskatalog, sygepleje At anskaffe en personvægt Aflevere prøvemateriale til videre undersøgelse. Vejledende tidsforbrug Ydelsen leveres døgnet rundt, dog fortrinsvis i dagtimerne. Varighed/tidsbegrænsning Evalueringsdato aftales på ordinations- eller planlægningstidspunktet. Klinik Indsatsen ydes på sygeplejeklinik, men kan efter en individuel konkret vurdering ydes i borgerens eget hjem. Side 9 af 17

201 Indsatskatalog, sygepleje Medicinadministration Målgruppe Målgruppen er: Borgere, der har hyppige ændringer i ordineret medicin, som vurderes at have brug for støtte for at være sikker på at få den rette medicin i den rette dosis på det rette tidspunkt. Borgere, der har behov for medicin, der ikke kan pakkes af apoteket (dosisdispensering), som vurderes at have brug for støtte for at være sikker på at få den rette medicin i den rette dosis på det rette tidspunkt. Kvalitetsmål Målet er: At borgeren får den fornødne faglige støtte til at sikre, at hans/hendes medicin doseres korrekt. At borgeren får mulighed for at få kendskab til medicinens virkning og evt. bivirkninger. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Faglig vurdering af borgerens aktuelle og/eller potentielle ressourcer for selv at kunne varetage opgaven. Relevant støtte til dosering af medicin i æsker beregnet til medicindosering. Understøtte borgers ønske om at tilegne sig viden om virkning og bivirkning ordineret medicin. Observation af medicinens virkning og evt. bivirkninger. Støtte/vejlede borgeren i relation til kontakt til medicinordinerende læge. Støtte/vejlede borgeren i forbindelse med bestilling af medicin. Relevant sygeplejefaglig dokumentation. Borgerens opgaver Borgeren skal selv købe æsker, der er godkendt til medicindosering. Afhentning af medicin på apoteket Supplerende information: Hvis borgeren eller pårørende ikke kan hente medicinen, sendes denne med post eller bud til borgerens hjem. Side 10 af 17

202 Indsatskatalog, sygepleje Vejledende tidsforbrug Fra 15 min. til 60 min. Ydelsen leveres fortrinsvis på hverdage i dagtiden. Varighed/tidsbegrænsning Ved midlertidig indsats, planlægges en evalueringsdato på visitationstidspunktet. Som udgangspunkt tilbydes indsatsen hver 14. dag. Hyppigheden kan dog ændres ud fra et fagligt skøn. Ved stabilt medicinbehov overgår borgeren som udgangspunkt til dosisdispensering, hvis borgeren fortsat ikke er i stand til selv at varetage opgaven. Klinik Indsatsen ydes på sygeplejeklinik, men kan efter en individuel konkret vurdering ydes i borgerens eget hjem. Side 11 af 17

203 Indsatskatalog, sygepleje Medicingivning Målgruppe Målgruppen er: Borgere, der er ude af stand til selv at tage medicin. Borgere, der har behov for støtte til at lære at tage medicin ex. Injektioner, stikpille eller tabletter. Indsatsen leveres ud fra lægeordination. Kvalitetsmål Målet er at sikre, at borgeren får sin ordinerede medicin i rette mængde, på rette måde og på rette tidspunkt. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Støtte og hjælp til medicinindtagelse og /eller medicinindgift efter lægeordination Vurdering af virkning og bivirkning samt vurdering af behovet for medicinen Rengøring og vedligeholdelse af hjælpemidler, der bruges i forbindelse med medicinindtagelsen, hvor andre ikke kan udføre opgaven Afprøvning af hvorvidt et hjælpemiddel kan gøre borgeren helt eller delvist selvhjulpen Levering af doseret medicin, hvis borgerens medicin ikke kan opbevares i eget hjem Kontakt til relevante samarbejdspartnere I forhold til intravenøs behandling leveres ydelsen i overensstemmelse med klinisk instruks for medicinhåndtering. Borgerens opgaver At betale udgifter til medicin/dosismedicin/hjælpemidler Afhentning af medicin på apoteket. Vejledende tidsforbrug Ydelsen leveres fortrinsvis i dagtimerne. Varighed/tidsbegrænsning Ved midlertidig indsats planlægges en evalueringsdato på visitationstidspunktet. Klinik Indsatsen ydes på sygeplejeklinik, men kan efter en individuel konkret vurdering ydes i borgerens eget hjem. Side 12 af 17

204 Indsatskatalog, sygepleje Palliation Målgruppe Målgruppen er: Borgere og pårørende med en uhelbredelig sygdom og et palliativt sygdomsforløb. Borgere med livstruende sygdom (fx kræft, hjerte-kar og lungesygdomme, demens og andre neurologiske sygdomme) og med symptomer/ problemstillinger, der kræver indsats fra sundhedsprofessionelle. Kvalitetsmål Målet er: At fremme livskvaliteten hos borger og pårørende, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom. Indsatsen forebygger og lindrer lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre symptomer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. At minimere borgerens behov for indlæggelser. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Støtte og omsorg til den syge borger og pårørende i forhold til fysiske, psykiske, sociale og åndelige problemstillinger, der kan være forbundet med kronisk og/eller livstruende sygdom. Løbende vurdering af borgerens helbredstilstand og advisering af praktiserende læge om ændringer/symptomer. Rådgivning og vejledning med henblik på, at borgeren kan leve så aktivt som muligt på trods af sygdom. Indsatsen kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi. Bistå borgeren i den palliative medicinske behandling mod lindring af smerter og andre generende symptomer i samarbejde med læge. Koordinering af den samlede palliative indsats internt i kommunen og i relation til eksterne samarbejdspartnere. Vurdere behov for hjælpemidler og sørge for, at de installeres i hjemmet. Side 13 af 17

205 Indsatskatalog, sygepleje Borgerens opgaver Ingen Supplerende information: Hvis borgeren er døende, har borgeren og/eller dennes pårørende mulighed for at søge: Terminal tilskud til lægeordineret medicin mm. Plejeorlov. Vejledende tidsforbrug Ydelsen leveres efter behov og leveres hele døgnet. Varighed/tidsbegrænsning Ydelsen evalueres og justeres løbende. Klinik Indsatsen ydes på sygeplejeklinik, men kan efter en individuel konkret vurdering ydes i borgerens eget hjem. Side 14 af 17

206 Indsatskatalog, sygepleje Sårbehandling Målgruppe Målgruppen er borgere med sår, der har brug for: instruktion eller sygeplejefaglig rådgivning i forbindelse med sårbehandling. at få udført sygeplejefaglig behandling af et eller flere sår. Indsatsen leveres ud fra lægeordination. Kvalitetsmål At borgeren eller dennes pårørende helt eller delvist bliver i stand til selv at varetage sårbehandlingen, der hvor der - ud fra en sygeplejefaglig vurdering - skønnes at dette er muligt. At såret heler med færrest mulige komplikationer og gener for borgeren. At mindske gener fra kroniske sår. At forebygge, der opstår nye sår. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Vejledning og undervisning af borgere og pårørende i hygiejne, sårbehandling og optimale helingsbetingelser Behandling af sår Iværksætte sårrelateret kompressionsbehandling Kontakte samarbejdspartnere, eks. egen læge/speciallæge, hvis borgeren ikke selv er i stand til dette Instruere borgere, der indgår i et telemedicinsk behandlingstilbud. Borgerens opgaver Bortskaffe affald, hvis ydelsen leveres i borgerens eget hjem. At betale udgifter til lægeordinerede medikamenter At betale udgifter til hudplejemidler Vejledende tidsforbrug Hjælpen ydes efter behov og leveres så vidt muligt i dagtimerne. Varighed/tidsbegrænsning Ydelsen er midlertidig og der planlægges en evalueringsdato på opstartstidspunktet. Klinik Indsatsen ydes på sygeplejeklinik, men kan efter en individuel konkret vurdering ydes i borgerens eget hjem. Side 15 af 17

207 Indsatskatalog, sygepleje Vejrtrækning Målgruppe Målgruppen er: Borgere med vejrtrækningsproblemer, der har behov for sygeplejefaglig støtte og instruktion. Borgere der har behov for observation og pleje i forbindelse med lægeordineret iltbehandling, C-PAP, Bi-PAP og inhalationer. Kvalitetsmål Målet er at understøtte luftvejskompenserende behandling og vejledning af borgeren i eget hjem. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Oplæring og vejledning af borger og pårørende, så behandlingen i videst muligt omfang kan varetages af borger/pårørende Hjælpe borgeren med åndedrætsøvelser og opbringning af ekspektorat f.eks. ved hjælp af C-PAP, BI-PAP, PEEP- fløjter Støtte til indtagelse af lægeordineret medicin - fx hjælp til inhalationer og støtte til brug af inhalationsapparater og iltbehandling Støtte borgeren i at finde gode hvilestillinger og lejringer Pleje af trachealkanyle og sugning i trachealkanyle Sugning i øvre luftveje Henvise til rehabilitering i Sundhedshuset Understøtte borgeren i relation til den tværfaglige indsats Kontakte samarbejdspartnere, fx læge/speciallæge, hvor borgerne ikke selv er i stand til dette Rengøring og vedligeholdelse af inhalationsapparater, hvor borger og/eller pårørende ikke er i stand til dette Hjælp til bestilling af ilt og relevante sygeplejeartikler, hvor borger og/eller pårørende ikke er i stand til dette. Borgerens opgaver Borger køber selv inhalationsmedicin og evt. PEEP-fløjte Rengøring og vedligeholdelse af inhalationsapparater Bestilling af ilt og sygeplejeartikler Bortskaffelse af affald, hvor indsatsen leveres i borgerens hjem. Supplerende information: Ilt, sug og inhalationsapparater leveres af behandlende sygehusafdeling. Side 16 af 17

208 Indsatskatalog, sygepleje Vejledende tidsforbrug Indsatsen ydes efter behov og leveres fortrinsvis i dagtimerne. Varighed/tidsbegrænsning Ved midlertidig ydelse planlægges en evalueringsdato på visitationstidspunktet. Klinik Indsatsen ydes på sygeplejeklinik, men kan efter en individuel konkret vurdering ydes i borgerens eget hjem. Side 17 af 17

209 Bilag: 3.4. Høringssvar fra handicaprådet - Sygepleje Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

210 Norddjurs Kommune Voksen- og plejeudvalget Grenaa, den 7. august 2015 Høringssvar Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje Handicaprådet tager forslaget til efterretning. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

211 Bilag: 3.1. Forslag til kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 80023/15

212 Kvalitetsstandard: Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Målgruppe Målgruppen er borgere over 18 år med et omfattende og vedvarende behov for hjælp i dagligdagen, som har et ønske om at udpege egne hjælpere til at varetage den personlige pleje og praktisk hjælp i eget hjem. Kriterier og omfang Borgeren kan selv vælge hjælpere til at varetage den af personlig pleje, praktiske opgaver i dagligdagen, overvågning og eventuelt ledsagelse udenfor eget hjem. Et hjælpebehov, der kan dækkes af et bevilliget bistands- eller plejetillæg, vil ikke kunne dækkes via BPA. Formål Formålet med BPA er at sikre en sammenhængende og fleksibel støtte til borgere med et behov for omfattende hjælp i dagligdagen, så borgeren får mulighed for at fastholde eller få en selvstændig tilværelse på egne præmisser. Afgørelse BPA tilbydes på baggrund af en individuel faglig vurdering af borgerens samlede situation. Vurderingen foretages på baggrund af et personligt møde med borgeren samt evt. indhentede oplysninger efter borgerens samtykke. Det personlige møde vil altid finde sted på borgerens præmisser og som udgangspunkt, hvor borgeren opholder sig. Ved vurdering af behovet for hjælp lægges vægt på: om behovet for hjælp er omfattende om der er andre i husstanden, der kan varetage opgaver af praktisk karakter i hjemmet om borgeren er i stand til at varetage funktionen som arbejdsleder for et hold af hjælpere og således selv at stå for den daglige ledelse af arbejdet i hjemmet. Afgørelse på ansøgninger om BPA meddeles skriftligt, og borgeren tilbydes gennemgang af en eventuel bevilling. Levering BPA leveres af hjælpere, som borgeren selv udpeger. Det er muligt at kombinere BPA med hjælp fra hjemmeplejen. 1

213 Der findes forskellige former for administration af BPA ordningen. Det er som udgangspunkt borgeren selv, der vælger hvilken administrationsmulighed, der benyttes. Borgeren kan selv fungere som arbejdsgiver eller borgeren kan lade en nærtstående, et privat firma eller en forening varetage arbejdsgiverfunktionen for de ansatte hjælpere. Et evt. tilskud til overdragelse af arbejdsgiverfunktionen til privat firma eller forening udmåles i henhold til anbefalinger fra Kommunernes Landsforening. Vælger borgeren selv at varetage arbejdsgiverfunktionen for sine hjælpere, tilbyder Norddjurs Kommune at varetage lønudbetalingen til hjælperne. Hvis borgeren vælger selv at varetage funktionen som arbejdsgiver for sine hjælpere og selv vælger at stå for lønudbetalingen, har borgeren pligt til en gang årligt at aflægge regnskab til Norddjurs Kommune. Udgifter i forbindelse med BPA dækkes efter gældende regler. Der er ingen egenbetaling forbundet med BPA, medmindre borgeren vælger en dyrere løsning end den, Norddjurs Kommune bevilliger. Borgeren har oplysningspligt og dermed pligt til at oplyse Norddjurs Kommune om evt. ændringer i deres livssituation, som kan have betydning for den hjælp, der leveres. Aktiviteter På baggrund af borgerens samlede situation udmåles et antal hjælpetimer pr. uge, som danner baggrund for et budget for den samlede BPA. Af dette budget fremgår det samlede tilskud, som borgeren er berettiget til at bruge i forbindelse med ansættelse af hjælpere. Når man taler om BPA, er der to paragraffer i Lov om social service: Lov om social service 95 Lov om social service 96. BPA efter 95 er rettet mod: borgere, der har omfattende behov for hjælp i hjemmet. Det er 2

214 som udgangspunkt også en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsleder for hjælperne. I ganske særlige tilfælde er der mulighed for at dispensere fra reglen om, at borgeren selv skal kunne fungere som arbejdsleder. BPA efter 96 er rettet mod: borgere, der har et omfattende behov for hjælp i og uden for hjemmet. Det er også en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsleder for hjælperne. Fælles for de to ordninger er, at der ved udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere tages udgangspunkt i overenskomsten for ufaglært social- og sundhedspersonale. Der indgår ikke nogen form for socialpædagogisk støtte i en BPA. Et behov for socialpædagogisk støtte skal dækkes via andre bestemmelser i Lov om social service. Hvilke ydelser og tilbud, der kan indgå i den enkelte BPA, afhænger af hvilken paragraf i Lov om social service, BPA en bliver bevilliget efter. Lov om social service 95 Antallet af hjælpetimer til BPA efter Lov om social service 95 udmåles svarende til hjælp fra hjemmeplejen. Heri indgår hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet. I de tilfælde, hvor borgeren ikke er i stand til selv at tilkalde hjælp, vil der også kunne indgå overvågning. Hjælpen udmåles efter gældende kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp efter Lov om social service 83. Hjælpen leveres i hjemmet. Der kan ikke bevilliges hjælp til ledsagelse udenfor hjemmet. Behov for hjælp til ledsagelse udenfor eget hjem skal søges dækket efter andre bestemmelser i Lov om social service. Det er muligt at kombinere en BPA efter Lov om social service 95 med andre ordninger efter Lov om social service (eksempelvis en ledsageordning efter 97). 3

215 Lov om social service 96 Antallet af hjælpetimer til BPA efter Lov om social service 96 udmåles ud fra borgerens samlede behov for hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet, ledsagelse udenfor hjemmet og overvågning. Der er således tale om en BPA, der indeholder både hjælp indenfor og udenfor eget hjem. Det er ikke muligt at bevillige BPA efter Lov om social service 96, såfremt borgerens samlede behov for hjælp kan dækkes via andre ordninger f.eks. via hjemmepleje og ledsageordning Kvalitetskrav Der er sagsbehandlingsfrist på højest 6 uger efter, at alle relevante oplysninger foreligger. Borgeren udpeger hjælpere til ansættelse. Norddjurs Kommune kan vurdere, at der er behov for personale med særlig uddannelse eller særlige kompetencer. Hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af den skriftlige bevilling. Efter bevilling af BPA vil det oftest være op til borgeren, hvornår opstart er passende. Opfølgning Opfølgning foretages efter behov og minimum 1 gang årligt. Der foretages opfølgning på behovet for hjælp, borgerens funktionsniveau samt leveringen af den bevilligede hjælp. Opfølgning dokumenteres ved elektronisk journalføring, og resultatet af opfølgning fremsendes skriftligt til borgeren. Opfølgning foretages som hovedregel ved personligt møde på borgerens præmisser. BPA kan gøres tidsbegrænset, hvis der foreligger en særlig begrundelse herfor. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Såfremt borgeren ikke er enig i den afgørelse, som Norddjurs Kommune har truffet i forbindelse med ansøgning om BPA, har borgeren mulighed for 4

216 at klage til Norddjurs Kommune indenfor en frist på 4 uger. Klagen sendes til: For 95 BPA: Sundhed og Omsorg Østergade Grenaa Eller for 96 BPA: Myndighedsafdelingens voksenteam Torvet Grenaa Såfremt Norddjurs Kommune ikke giver borgeren medhold i klagen, videresendes klagen til Ankestyrelsen, som efterfølgende vil behandle klagen. Lovgrundlag Lov om social service 95 og Lov om social service 96. Det samlede hjælpebehov i BPA efter Lov om social service 95 udmåles på samme vis som personlig og praktisk hjælp efter Lov om social service 83 og aflastning efter Lov om social service 84. Udmåling af det økonomiske tilskud til BPA udmåles i henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 25. juni 2012 om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter Lov om social service. Såfremt der er tale om BPA efter Lov om social service 96, vil bekendtgørelse nr af 15. december 2009 finde anvendelse, såfremt borgeren har ønske om ferieophold udenfor Danmark. Der foretages tilsyn med BPA i henhold til Retssikkerhedslovens 16. Lov om social service 148 stk. 2 (opfølgning) Kontaktinformationer Sundhed og omsorg i forhold til 95 BPA Østergade Grenaa Tlf.:

217 Myndighedsafdelingens voksenteam i forhold til 96 BPA Torvet Grenaa Tlf.: Vigtig information I forbindelse med BPA tales der, dels om en funktion som arbejdsleder, og dels om en funktion som arbejdsgiver. Arbejdslederfunktionen indeholder de opgaver, der er forbundet med den daglige tilrettelæggelse af hjælpen samt den daglige ledelse af hjælperne, herunder: Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler Varetage oplæring og instruktion af hjælperne Afholde personalemøder med hjælperne Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) med hjælperne. Arbejdsgiverfunktionen indeholder ansvaret for at administrere ydelsen samt de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med ansættelse af hjælpere, herunder: Ansættelse og afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne Udbetaling af løn Indberetning af skat samt indbetaling af feriepenge, barselsfond, pension og ATP Udføre APV og sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 6

218 Bilag: 3.6. Høringssvar fra ældrerådet - Borgerstyret Personlig Assistance (BP A-ordning) Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

219 Voksen- og plejeudvalget Afdeling: Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Tlf.: Høringssvar fra ældrerådet vedr. forslag til kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Ældrerådet behandlede på møde den 11. juni 2015 forslag til nye kvalitetsstandarder. Ældrerådet tager kvalitetsstandarden for borgerstyret personlig assistance til efterretning. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

220 Bilag: 3.5. Høringssvar fra ældrerådet - Sygepleje Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

221 Voksen- og plejeudvalget Afdeling: Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Tlf.: Høringssvar fra ældrerådet vedr. Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje Ældrerådet behandlede på møde den 12. august 2015 Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje. Ældrerådet lægger meget vægt på forebyggelse og rehabilitering, men der skal være hjælp til dem, der virkelig har et behov. Ældrerådet savner en forklaring på, at borgeren ikke skal have en skriftlig afgørelse i forbindelse med tildeling af en sygeplejefaglig indsats. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

222 Bilag: 3.7. Høringssvar fra handicaprådet Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning) Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

223 Norddjurs Kommune Voksen- og plejeudvalget Grenaa, den 7. august 2015 Høringssvar Kvalitetsstandard for borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning) Handicaprådet foreslår, at formuleringen under kriterier og omfang, hvor der står: Et hjælpebehov, der kan dækkes af et bevilliget bistands- eller plejetillæg, vil ikke kunne dækkes via BPA. - ændres til: Såfremt borgeren er bevilliget et bistands- eller plejetillæg efter Førtidspensionsloven, vil det blive vurderet, om bistands- eller plejetillægget skal indgå ved udmålingen af BPA.. Derudover er handicaprådet betænkelig ved, at de enkelte kvalitetsstandarder generelt sammenskrives, idet det dermed ikke er tydeligt, hvad der er omfanget af hjælp i de enkelte paragraffer. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

224 Bilag: 4.6. Folder vedr. midlertidige boliger Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

225 De midlertidige boliger er at finde på følgende adresser: Digterparken Tove Ditlevsens vej 2, Grenaa Tlf.: MIDLERTIDIGE BOLIGER NORDDJURS KOMMUNE 15 akut-/aflastningsboliger hvor der er vagtdækning hele døgnet Rehabiliteringscenter Posthaven Posthaven 48, Grenaa Tlf.: træningsboliger. Der er tilkald fra hjemmeplejen om natten og nattevagt på centeret ved behov. Træningscenter Vest Elme Allé 6, Auning Tlf.: træningsboliger og 4 akut-/ aflastnings boliger. Der er tilkald fra hjemmeplejen om natten og nattevagt på centeret ved behov Fuglsanggården Trekanten 1, Grenaa Tlf.: demens udredningsboliger, hvor der er Vagtdækning hele døgnet. Kontakt Sundhed og Omsorg Visitationen, Norddjurs kommune Telefonnummer:

226 Kære borger Norddjurs Kommune har 33 midlertidige boliger, 24 akut-/ aflastnings-/ udredningsboliger og 14 træningsboliger. Formålet med et ophold i en midlertidig bolig er: at give en målrettet trænende indsats at forebygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser at afklare fremtidig behov for støtte eller boligtype at give alvorligt syge og døende tryghed og omsorg i den sidste tid at aflaste pårørende. Indsatsen kan være såvel fysisk træning, som træning i personlig hygiejne, daglige gøremål og strukturering af hverdagen. I en akut-/aflastnings-/ udrednings bolig er der primært tilknyttet plejepersonale, og i træningsboligerne er der udover plejepersonale også ansat fysioterapeuter og ergoterapeuter. Din pleje, behandling og træning tilrettelægger vi i samarbejde med dig og dine pårørende. Inden du kommer hjem, holder vi en samtale med dig og evt. dine pårørende for at aftale hvilken fremtidig støtte, du har behov for. Opholdets varighed vurderes individuelt, men er som udgangspunkt 2-4 uger for akut- og aflastningsboligerne. For udrednings- og træningsboligerne afhænger opholdets varighed af din genoptræningsplan og hvilke udredningsforløb, der er behov for. Bliver du under dit ophold indlagt på et sygehus i mere end tre dage, ophører dit ophold i den midlertidige bolig. Du har dog altid mulighed for at søge om et nyt ophold. Praktiske oplysninger Kørsel Kørsel til og fra afdelingen skal du selv betale. Kørslen er dog vederlagsfri ved kørsel fra sygehus til afdelingen, eller hvis du har en genoptræningsplan. Betaling for opholdet Under opholdet kan du tilvælge nedenstående ydelser. Den angivne takst er prisen per døgn og er fastsat af kommunalbestyrelsen. Kost Kr./døgn Vask Kr./døgn Leje af sengelinned Kr./døgn Morgenmad : 12,08 kr. Koldt måltid : 26,30 kr. Varmt måltid : 51,84 kr. Mellemmåltid eftermiddag: 11,20 kr. Mellemmåltid aften: 11,20 kr. Udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe: 3,69 kr. Leje af Sengelinned : 0, 46 kr. Beløbet opkræves for hvert påbegyndt døgn uanset indflytnings eller fraflytningstidspunktet på dagen. Hvad skal du medbringe? Tøj og praktisk fodtøj Toiletsager efter eget behov, herunder engangsvaskeklude Medicin Bleer, hvis du benytter dette De hjælpemidler, som du bruger i hverdagen. Indretning Du har din egen stue med bad og toilet. Stuen er møbleret, men du er velkommen til at medbringe personlige ejendele, såsom blomster og billeder. Rygning Det er kun tilladt at ryge udendørs på anviste arealer.

227 Bilag: 4.1. Forslag til kvalitetsstandard for afløsning og aflastning Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

228 Kvalitetsstandard: Afløsning og aflastning Målgruppe Målgruppen for afløsning eller aflastning er forældre, ægtefælle eller andre nære pårørende, der passer børn eller voksne borgere i en af følgende målgrupper: borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. (henvendelser vedr. denne gruppe rettes til myndighedsafdelingen) borgere med et stort plejebehov, der ikke kan være alene i kortere perioder eller tilkalde hjælp. (henvendelser vedr. denne gruppe rettes til sundheds- og omsorgsområdet) Kriterier og omfang Aflastning eller afløsning kan tilbydes i: godkendte botilbud til voksne godkendte anbringelsestilbud til børn og unge under 18 år midlertidige boliger til ældre under sundhed og omsorg eget hjem i op til 4 timer en gang om ugen i dagtimer på hverdage. Borgere, der er i aflastning i et botilbud, er berettiget til at modtage en socialpædagogisk indsats i overensstemmelse med den pågældendes handleplan og indsatsplan. Borgere, der er i aflastning i en af Sundhed og Omsorgs midlertidige boliger, er berettiget til omsorg og pleje. Opholdets varighed er som udgangspunkt max 2 uger, men kan reguleres med udgangspunkt i en individuel vurdering af borgerens behov for aflastning. Formål Formålet med aflastning er, at: aflaste den nærtstående under dennes sygdom og ferie genvinde kræfter og derved støtte ældre borgere i at blive i eget 1

229 hjem længst muligt afløse nærtstående, så denne fortsat kan føre et aktivt liv og bevare sit netværk aflaste nærtstående, så de fortsat kan varetage daglige omfattende plejeopgaver Afgørelse Afløsning og aflastning tilbydes efter en konkret, individuel vurdering af borgerens behov og hustandens samlede situation. Afgørelse om aflastning eller afløsning træffes i Myndighedsafdelingen, hvis der er tale om borgere med vidtgående og varig nedsat funktionsevne: Myndighedsafdelingen træffer afgørelse om aflastning eller afløsning i godkendte bo og anbringelsestilbud. Sagsbehandlingstiden er 6 uger fra det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger foreligger, aflastning bevilges for et år ad gangen. Afgørelse om afløsning eller aflastning træffes af sundheds- og omsorgsområdets visitationsafdeling, når borgeren har en nedsat funktionsevne. Der træffes afgørelse om: afløsning i hjemmet eller aflastning i en midlertidig bolig på sundheds- og omsorgsområdet, visitationsafdelingen eller hjemmesygeplejersken fastsætter tidsrammen for ophold i midlertidig bolig, ved afløsning i eget hjem, modtager borgeren en afgørelse senest 14 dage efter besøg af visitator. Ved akut behov for aflastning kan en visitator eller en hjemmesygeplejerske kontaktes. Levering Afløsning eller aflastning leveres af medarbejdere i socialområdet, medarbejdere i hjemmeplejen eller medarbejdere fra de midlertidige boliger. Der er ikke mulighed for valg af anden leverandør. 2

230 Egenbetaling Voksne og ældre borgere: Socialområdet: taksten for egenbetaling varierer fra sted til sted. Taksterne følger de overordnede retningslinjer vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune. Retningslinjerne findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside under socialområdet. Derudover kan det pågældende sted kontaktes for at få oplyst taksterne for opholdet. Børn: Der er ingen betaling for daglige fornødenheder. Det forventes dog, at barnet medbringer nødvendige personlige ting, medicin samt evt. lommepenge. Sundheds- og omsorgsområdet: afløsning i eget hjem er gratis. Ved aflastning i en midlertidig bolig er der mulighed for, at tilvælge følgende ydelser: Kost Kr./døgn Morgenmad : Koldt måltid : Varmt måltid : Mellemmåltid eftermiddag: Mellemmåltid aften: 12,08 kr. 26,30 kr. 51,84 kr. 11,20 kr. 11,20 kr. Vask Kr./døgn Udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe: 3,69 kr. Leje af sengelinned Kr./døgn Leje af Sengelinned : 0, 46 kr. Beløbet opkræves for hvert påbegyndt døgn, uanset indflytnings- eller fraflytningstidspunkt på døgnet. Borgeren medbringer personlige fornødenheder, herunder medicin. 3

231 Kørsel Voksne og ældre skal selv sørge for kørsel. For børn, der skal i aflastning, laves der individuelle aftaler med udgangspunkt i familiens samlede situation. Aktiviteter Borgere, der er i aflastning, følger som udgangspunkt de aktiviteter, de normalt deltager i. Det vil sige, at voksne, der er i aktivitetstilbud, fastholder dette tilbud under aflastningen. Dette gælder dog ikke ved ophold i midlertidige boliger under på sundheds- og omsorgsområdet. Børn fortsætter i skole og evt. SFO under aflastningen. Kvalitetskrav Aflastningstilbud til voksne indenfor socialområdet kan som hovedregel iværksættes 14 dage efter bevilling. Frist for aflysning af aflastning aftales med tilbuddet. For voksentilbud er der ingen ventetid til aflastning i eget hjem. Afløsningen iværksættes senest en uge efter, at afgørelsen foreligger. Der kan forekomme kortvarig ventetid til et aflastningsophold i en midlertidig bolig, hvis alle midlertidige boliger er optaget. For aflastningstilbud til børn og unge kan der forekomme ventetid, særligt hvis der efterspørges aflastning i en plejefamilie. Sagsbehandlingstiden til midlertidige boliger på sundheds- og omsorgsområdet til ældre, sker hurtigst muligt og senest indenfor 10 hverdage. Ved akut behov for aflastning finder visitering sted inden for 24 timer. Opfølgning Myndighedsafdelingen følger op på behovet og indsatsen minimum en gang om året. Opfølgningen tager udgangspunkt i myndighedsafdelingens aktuelle handleplan og socialområdets 4

232 indsatsplan. Ved afløsning i eget hjem følger visitator fra sundheds- og omsorgsområdet op på indsatsen ved behov, - dog mindst en gang om året. Ved aflastningsophold indenfor sundheds- og omsorgsområdet følger visitator eller hjemmesygeplejersken op på opholdet. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Klager sendes til den afdeling, der har sendt afgørelsen til borgeren. Såfremt der ved genbehandling ikke kan gives borgeren medhold, videresendes klagen til Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til: Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Eller Norddjurs Kommune Sundhed og Omsorg Visitationsafdelingen Østergade Grenaa Lovgrundlag Aflastning bevilges efter lov om social service 84. Når der er tale om pasning udenfor hjemmet, gives tilbuddene til børn, der er omfattet af målgrupperne til godkendte anbringelsessteder jf. lov om social service 66, 66a og 67. Det vil sige plejefamilier, socialpædagogiske opholdssteder og 5

233 døgninstitutioner. Kontaktinformationer Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Tlf.: Visitationen Østergade Grenaa Tlf (hverdage mellem kl ) Mail: Hjemmesygepleje øst Grenaa, Tlf.: Hjemmesygepleje vest Allingåbro: Glesborg/Ørum:

234 Bilag: 4.2. Forslag til kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

235 Kvalitetsstandard: Kompenserende specialundervisning for voksne Målgruppe Målgruppen for kompenserende specialundervisning er borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, der er fyldt 18 år, hvor specialundervisningen kan afhjælpe eller begrænse virkningerne af den nedsatte funktionsevne. Kriterier og omfang Kompenserende specialundervisning for voksne omfatter undervisning og specialpædagogisk støtte, der afhjælper eller begrænser virkningerne af den nedsatte funktionsevne. Tilbud om specialundervisning gives ikke, hvis et lignende tilbud kan dækkes efter anden lovgivning. Formål Formålet med kompenserende specialundervisning er at være medvirkende til at virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse afhjælpes eller begrænses. Den kompenserende specialundervisning skal således forbedre borgerens livsfunktion og eventuelt formindske handicappet. Der lægges vægt på, at borgeren får mulighed for et mere aktivt liv og mulighed for deltagelse i samfundslivet. Afgørelse Kompenserende specialundervisning tilbydes efter en konkret individuel vurdering. På et møde mellem borgeren og medarbejder fra myndighedsafdelingen laves der en vurdering af borgerens behov og formålet med deltagelse i specialundervisning. Mødet foregår oftest i borgerens hjem eller på rådhuset. Efter mødet udarbejdes der en handleplan for indsatsen. Levering Hjælpen leveres af socialområdet, hvis det drejer sig om dansk-, engelsk- eller matematikundervisning. Andre undervisningstilbud leveres af leverandører, som er godkendt af kommunen og som har erfaring med kompenserende specialundervisning. Aktiviteter Kompenserende specialundervisning tilbydes som et kortvarigt forløb på 4-6 lektioner eller som et længerevarende forløb på

236 lektioner. Undervisningen kan gives som enkeltmandsundervisning eller på hold. Kvalitetskrav Kompenserende specialundervisning udføres af uddannede speciallærere. Der er sagsbehandlingsfrist på max 6 uger efter, at alle relevante oplysninger foreligger. Opfølgning Der udarbejdes en undervisningsplan i samarbejde mellem borgeren og leverandøren af den kompenserende specialundervisning. Heri beskrives undervisningens mål, indhold og omfang. Der udarbejdes en plan for den afsluttende evaluering, herunder hvordan undervisningseffekten kan dokumenteres. Effekten af den særlige tilrettelagte undervisning vurderes og evalueres efter ophør af lektionerne. Hvis det vurderes, at fortsat undervisning ikke kan afhjælpe eller begrænse funktionsnedsættelsen yderligere, vil undervisningen ophøre. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Afgørelsen kan ankes til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Der kan klages skriftligt eller mundtligt. Klagen skal indgives inden 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Klagen skal sendes til: Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Lovgrundlag Lov om specialundervisning for voksne jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne. Vejledning om specialundervisning for voksne. 2

237 Kontaktinformationer Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Tlf.: Mail: Vigtig information Hvis en deltager ikke er i stand til at transportere sig selv, kan der ydes støtte til befordring. Hjælpemidler, der er nødvendige, for at kunne gennemføre undervisningen, stilles gratis til rådighed for borgeren. 3

238 Bilag: 4.4. Indsatskatalog for boliger Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

239 Indsatskatalog, boliger Plejeboliger Målgruppe Målgruppen er borgere, som har et varigt behov for omsorg, pleje og tæt kontakt og ikke længere kan få tilgodeset dette i nuværende bolig. Kvalitetsmål Målet er at give borgeren: fysisk, psykisk, social omsorg og pleje, som ikke kan opfyldes i nuværende bolig tryghed, sikkerhed og nærvær, som kun kan opnås ved tilstedeværelsen af personale døgnet rundt. Der er mulighed for, at ægtefælle eller samlever kan flytte med ind i en plejebolig. Aktiviteter i visitationen Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Visitationsudvalget vurderer, om borgeren er i målgruppen for en plejebolig. Når en plejebolig er ledig, tilbydes denne til den borger, der har det største behov. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen. Borgerens opgaver At give visitationsafdelingen besked om, at man ønsker boligen. Afklare hvilke møbler m.m. borgeren ønsker, der skal følge med ind i den nye bolig. Det vil være hensigtsmæssigt, at gøre dette i samarbejde med plejecentret. Borgeren og/eller dennes pårørende står for flytningen. Boligernes placering og antal Fuglsanggården, Grenaa: 20 boliger Violskrænten, Grenaa: 70 boliger Digterparken, Grenaa: 70 boliger Glesborg, Glesborg: 60 boliger Farsøhthus, Allingåbro: 53 boliger 1

240 Indsatskatalog, boliger Møllehjemmet, Auning: 26 boliger Demensboliger Målgruppe Målgruppen er borgere med en diagnosticeret demens, som ikke kan tage vare på egne behov og har brug for et skærmet miljø. Det kan være borgere, som: har en udtalt demenssygdom, hvor borgerens behov ikke kan tilgodeses i en almindelig plejebolig. har et stort behov for struktur og guidning og en udadreagerende adfærd, som bevirker, at borgeren har behov for personer omkring sig med særlige kompetencer til at varetage deres behov. Kvalitetsmål Målet er at give borgeren: et skærmet miljø, som ikke kan tilgodeses i en almindelig plejebolig strukturering og guidning i hverdagen en overskuelig og tryg hverdag Aktiviteter i visitationen Demenskoordinatoren inddrages i visitationen med henblik på at finde det bedst egnede boligtilbud til borgeren. Boligernes placering og antal Fuglsanggården, Grenaa: 10 boliger, hvor borgerens behov ikke kan tilgodeses i en almindelig plejebolig Fuglsanggården, Grenaa: 5 boliger, til borgere med en svær udadreagerende adfærd, med behov for personer omkring sig med særlige kompetencer til at varetage deres behov. Møllehjemmet, Auning: 6 boliger, hvor borgerens behov ikke kan tilgodeses i en almindelig plejebolig 2

241 Indsatskatalog, boliger Plejeboliger til yngre borgere Målgruppe Målgruppen er yngre borgere, der har et varigt behov for omsorg, pleje og tæt kontakt, som ikke kan tilgodeses i borgerens nuværende bolig, og hvor ægtefælle eller børn samtidig kan have glæde af, at deres pårørende bor i et yngre miljø. Kvalitetsmål Målet er at give yngre borgere: fysisk, psykisk, social omsorg og pleje tryghed, sikkerhed og nærvær, som kun kan opnås ved en tilstedeværelse af personale døgnet rundt glæde af at bo i byen og opholde sig i et fællesskab med jævnaldrende. Aktiviteter i visitationen Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Visitationsudvalget vurderer, om borgeren er i målgruppen for en plejebolig på yngreafdelingen. Når en plejebolig er ledig, tilbydes denne til den borger, der har det største behov. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen. Borgerens opgaver At give visitationsafdelingen besked om, at man ønsker boligen. At afklare hvilke møbler m.m. borgeren ønsker, skal følge med ind i den nye bolig. Det vil være hensigtsmæssigt at gøre dette i samarbejde med plejecentret. Borgeren og/eller dennes pårørende står for flytningen. 3

242 Indsatskatalog, boliger Boligernes placering og antal Violskrænten, Grenaa, 14 boliger. 4

243 Indsatskatalog, boliger Prøveboliger Målgruppe Målgruppen er borgere, der er berettiget til en plejebolig, men er usikre på, om de ønsker at flytte fra deres nuværende bolig. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren i løbet af en periode på 2 uger i en prøvebolig kan afklare, om de ønsker at blive boende i boligen. For at kunne tilbydes en prøvebolig er det en forudsætning, at der er en ledig plejebolig på det sted, som borgeren kunne ønske at flytte til. Aktiviteter i visitationen Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Visitationsudvalget vurderer, om borgeren er i målgruppen for en prøvebolig. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om ophold i en prøvebolig, når der er en ledig plejebolig det sted, som borgeren ønsker at flytte til. Borgerens opgaver Efter 14 dages ophold i en prøvebolig, skal visitationsafdelingen have besked på, om man ønsker boligen. Borgeren har mulighed for at tilvælge nedenstående ydelser: Kost Kr./døgn Vask Kr./døgn Leje af sengelinned Kr./døgn Morgenmad: 12,08 kr. Koldt måltid: 26,30 kr. Varmt måltid: 51,84 kr. Mellemmåltid eftermiddag: 11,20 kr. Mellemmåltid aften: 11,20 kr. Udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe: 3,69 kr. Leje af Sengelinned: 0, 5

244 Indsatskatalog, boliger 46 kr. Taksterne fastsættes af kommunalbestyrelsen 1 gang årligt. Boligernes placering og antal Alle plejeboliger 6

245 Indsatskatalog, boliger Ældreboliger Målgruppe Målgruppen er borgere med et varigt behov for en handicapvenlig bolig. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren: kan forbedre eller vedligeholde sin evne til at klare hverdagen længst muligt kan forbedre evnen til at klare sig selv med mindst mulig hjælp kan profitere af at bo tættere på andre mennesker kan benytte de samværstilbud, der findes tæt på en ældrebolig. Aktiviteter i visitationen Ældrebolig med visitation Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Visitationsudvalget vurderer, om borgeren er i målgruppen for en ældrebolig. Borgeren modtager et skriftligt tilbud, når der er en ledig ældrebolig. Den ledige ældrebolig tilbydes den borger på ventelisten, der har det største behov. Ældrebolig uden visitation Visitator skriver borgeren på en venteliste. Når der er en ledig ældrebolig, anviser visitationsafdelingen den ledige bolig til den borger, der har det største behov. Borgerens opgaver At give visitationsafdelingen besked på, om man ønsker boligen. Takster for husleje og indskud findes på kommunens hjemmeside (link). Borgeren står selv for flytningen. Boligernes placering og antal Rougsøvej, Ørsted: 16 boliger Dr. Frandsensvej, Ørsted: 6 boliger Stadionparken, Allingåbro: 22 boliger Østerled Vivild, Allingåbro: 8 boliger Trekanten, Grenaa: 18 boliger 7

246 Indsatskatalog, boliger Dystrupvej, Ørum: 8 boliger Grønnevang, Rimsø: 8 boliger Potetevej, Auning: 16 boliger Tryghedsbolig er Målgruppe Målgruppen er borgere, der kan bevare eller genvinde ressourcer til at opnå en bedre livskvalitet i hverdagen ved at bo i et tæt naboskab. Kvalitetsmål Målet er at give borgeren: tryghed ved at bo i fællesskab med andre, hvis borgeren er utryg i nuværende bolig glæde af at bo tæt på et plejecenter og gøre brug af cafeen og de åbne aktivitetstilbud. Aktiviteter i visitationen Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Visitationsudvalget vurderer, om borgeren er i målgruppen for en tryghedsbolig. Borgeren modtager et skriftligt tilbud, når der er en ledig tryghedsbolig. Borgerens opgaver At give visitationsafdelingen besked på, om borgeren ønsker boligen. At afklare hvilke møbler m.m. borgeren ønsker, skal følge med ind i den nye bolig. Borgeren og/eller dennes pårørende står for flytningen. Boligernes placering og antal Norddjurs Kommune har 42 tryghedsboliger på Grønnegården, Grenaa. 8

247 Indsatskatalog, boliger 9

248 Indsatskatalog, boliger Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk botilbud Målgruppe Målgruppen er borgere med betydeligt nedsat funktionsevne, som ikke kan få tilgodeset deres behov i nuværende bolig og derfor har behov for et døgntilbud. Borgeren vil ofte have en svær hjerneskade, sindslidelse eller være udviklingshæmmet. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren kan få tilgodeset sine behov i et døgntilbud eller kan fremme livskvaliteten gennem ophold i et socialpædagogisk/social-psykiatrisk botilbud. Aktiviteter i visitationen Sagsbehandler fra myndighedsafdelingen foretager en udredning af borgeren. På baggrund heraf træffes en afgørelse. Borgeren indkaldes til visitationsmøde. Borgeren modtager en skriftlig henvendelse, når der er en ledig bolig. Borgerens opgaver At give besked på, om man ønsker boligen. At afklare hvilke personlige ejendele borgeren ønsker, skal følge med ind i den nye bolig. Borgeren og/eller dennes pårørende står for flytningen. Boligernes placering og antal Dolmer Have, Dolmerhave 6-24, 8500 Grenaa. 20 boliger. Skovstjernen, Tove Ditlevsensvej, 4,8500 Grenaa. 34 boliger. Ålunden 18-20, 8500 Grenaa 10 lejligheder. Kærvang, Sygehusvej 27, Ørsted. 18 lejligheder. Skovvang, Sygehusvej 29, Ørsted 14 lejligheder. Stadionparken, 8961 Allingåbro. 8 lejligheder. Broagervej, Broagervej 2, 8961 Allingåbro. 6 lejligheder. Centervej, Centervej 18 og 20, Auning. 22 lejligheder. Valmuevej, Glesborg. 16 lejligheder. Åparken, Åparken 6, 8585 Ørum. 5 lejligheder. Kornvænget, Kornvænget 2, 8586 Ørum. 6 lejligheder. 10

249 Indsatskatalog, boliger Midlertidige boliger akut-/aflastning-/udredningsboliger Målgruppe Målgruppen er borgere: der har behov for at genvinde kræfter og styrke egne ressourcer hvor en unødvendig indlæggelse kan forebygges der har symptomer på demens, og hvor en udredning er afgørende for at kunne vurdere behovet for fremtidig støtte, hjælp og boligform der har en pludselig ændring af adfærd, som bevirker, at borgeren ikke kan være i eget hjem der er alvorligt syge og døende som et alternativ til hospice der har brug for at afklare fremtiden i forhold til boligtype og behov for støtte der ikke kan være alene ved pårørendes fravær der har pårørende, som drager omsorg for vedkommende i hverdagen og har brug for aflastning Kvalitetsmål Målet med opholdet i en akut-/aflastning-/udredningsbolig er, at: forebygge hospitalsindlæggelser aflaste en nærtstående, som yder daglig omsorg for deres pårørende borgeren genvinder kræfter til igen at kunne klare hverdagen i eget hjem give alvorligt syge borgere mulighed for at være i trygge omgivelser med plejepersonale tæt på sikre det bedst egnede botilbud til en borgere, der har behov for at skifte bolig. Aktiviteter i visitationen Der træffes afgørelse hurtigst muligt og senest indenfor 10 dage. Ved et akut opstået behov for en akutbolig, kan en visitator eller en hjemmesygeplejerske visitere borgeren samme dag. Den vagthavende hjemmesygeplejerske kan kontaktes i aften og nattetimerne. Borgerens opgaver Borgeren har mulighed for at tilvælge følgende ydelser: Kost Kr./døgn Morgenmad : 12,08 kr. Koldt måltid : 11

250 Indsatskatalog, boliger 26,30 kr. Varmt måltid : 51,84 kr. Mellemmåltid eftermiddag: 11,20 kr. Mellemmåltid aften: 11,20 kr. Vask Kr./døgn Udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe: 3,69 kr. Leje af sengelinned Kr./døgn Leje af Sengelinned : 0, 46 kr. Taksten fastsættes af kommunalbestyrelsen 1 gang årligt. Borgeren betaler selv for kørsel. Boligernes placering og antal Digterparken, Grenaa: 15 boliger Træningscenter Vest, Auning: 4 boliger 12

251 Indsatskatalog, boliger Midlertidige boliger - træningsboliger Målgruppe Målgruppen er borgere, der: har en genoptræningsplan og har brug for en intensiv, tværfaglig indsats har behov for en intensiv, tværfaglig og målrettet indsats på grund af tab af funktionsevne efter sygdom i hjemmet. Kvalitetsmål Målet med ophold i en træningsbolig er at give borgere en intensiv og tværfaglig genoptræning og rehabilitering. Aktiviteter i visitationen Ansøgning om et døgnrehabiliteringsforløb kan komme fra praktiserende læger, sygehuslæger, visitatorer, terapeuter, sygeplejerske i kommunen eller pårørende/borgeren selv. Visitationen foregår løbende af visitationsudvalget på træningscentrene. Borgerens opgaver Borgeren har mulighed for at tilvælge følgende ydelser: Kost Kr./døgn Morgenmad: 12,08 kr. Koldt måltid: 26,30 kr. Varmt måltid: 51,84 kr. Mellemmåltid eftermiddag: 11,20 kr. Mellemmåltid aften: 11,20 kr. Vask Kr./døgn Udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe: 3,69 kr. Leje af sengelinned Kr./døgn Leje af Sengelinned: 0, 46 kr. 13

252 Indsatskatalog, boliger Taksten fastsættes af kommunalbestyrelsen 1 gang årligt. Borgeren betaler selv for kørsel. Hvis borgeren har en genoptræningsplan er kørslen dog vederlagsfri. Boligernes placering og antal Træningscenter Øst, Grenaa: 10 boliger Træningscenter Vest, Auning: 4 boliger Midlertidige botilbud - til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, herunder sindslidelse og udviklingshæmmede Målgruppe Målgruppen er borgere med en svær sindslidelse eller som er udviklingshæmmet og har et behov for aflastning for at genvinde ressourcer til igen at klare sig i eget hjem eller et akut behov for udredning. Kvalitetsmål Målet med ophold i en akutbolig eller en aflastnings- /udredningsplads til borgere med en sindslidelse er, at: forebygge hospitalsindlæggelser aflaste en nærtstående, som yder daglig omsorg for deres pårørende borgeren genvinder kræfter til igen at kunne klare hverdagen i eget hjem Aktiviteter i visitationen Visitator i myndighedsafdelingen træffer en afgørelse om ophold. Hvis borgeren allerede modtager et bostøttetilbud, kan bostøtten visitere til ophold af kortere varighed. Ved forlængelse af ophold skal visitator kontaktes. Borgerens opgaver Taksten for egenbetaling varierer fra sted til sted. Taksterne følger de overordnede retningslinjer vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune. Retningslinjerne findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside, 14

253 Indsatskatalog, boliger under socialområdet. Derudover kan det pågældende sted kontaktes for at få oplyst taksterne for opholdet. Boligernes placering og antal Dolmer Have, Dolmerhave, 8500 Grenaa. 2 boliger Skovstjernen, Tove Ditlevsensvej 4, 8500 Grenaa. 4 boliger Ørum bo- og aktivitetscenter, Dystrupvej 4, 8585 Ørum. 1 bolig 15

254 Bilag: 4.5. Takster for 2015 for ophold I midlertidige boliger Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

255 Takster for 2015 for ophold i midlertidige boliger på sundheds- og omsorgsområdet Takster for ophold i midlertidige boliger Takster 2015 Morgenmad Koldt måltid Varmt måltid Mellemmåltid eftermiddag Mellemmåltid - aften 12,08 kr. 26,30 kr. 51,84 kr. 11,20 kr. 11,20 kr. Vask af tøj og sengelinned (udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe) 3,69 kr. Leje af sengelinned 0,46 kr. Samlet pris ved køb af alle ydelser 116,77 kr. Beløbet opkræves for hvert påbegyndt døgn, uanset indflytnings- eller fraflytningstidspunktet på dagen. Taksterne for måltiderne reguleres hvert år af Social- og indenrigsministeriet, og taksterne for vask og leje af linned, er fastsat i forvaltningen på baggrund af en beregning af kommunens reelle udgifter til levering af denne ydelse, ekskl. personaleudgifter.

256 Bilag: 4.3. Forslag til kvalitetsstandard for boliger Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

257 Kvalitetsstandard: Boliger Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune, der har brug for et boligtilbud for at udvikle eller bevare ressourcer og egenomsorg længst muligt. Kriterier og omfang Der kan være tale om følgende boligtilbud: Plejeboliger, herunder: Plejeboliger Demensboliger Plejeboliger til yngre borgere Prøveboliger Ældreboliger, herunder: Ældreboliger Tryghedsboliger Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk botilbud Midlertidige boliger, herunder: Akut-/aflastnings-/udredningsboliger Træningsboliger Midlertidige botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, herunder sindslidelse og udviklingshæmmede. Se mere om de forskellige boligtyper i kommunens indsatskatalog (link). Særligt for ophold i midlertidig bolig Der foretages en helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp og støtte, herunder eksempelvis behov for hjælpemidler, træning mv. Varighed: Et ophold i en akut-/aflastnings-/udredningsbolig varer som udgangspunkt 2-4 uger, og er baseret på en individuel vurdering af borgerens behov. Et ophold i en træningsbolig baseres på en individuel vurdering, der afhænger af borgerens genoptræningsbehov og udbytte af indsatsen. Et ophold i et specialtilbud baseres på en individuel vurdering. 1

258 Opholdet afsluttes, når målene er opfyldt, eller hvis borgeren visiteres til et andet tilbud. Formål Formålet er, at borgeren tilbydes en bolig, der tilgodeser psykiske, fysiske og sociale behov. Afgørelse Boliger tilbydes på baggrund af en konkret individuel vurdering af borgerens behov. Afhængigt af hvilken boligtype, der er tale om, foregår afgørelsen på en af følgende måder: Plejeboliger eller ældreboliger: Visitator fra visitationsafdelingen udfylder i samarbejde med borgeren eller dennes pårørende et ansøgningsskema til en plejebolig eller en ældrebolig. Visitator fra visitationsafdelingen træffer afgørelse i forhold til, om borgeren er berettiget til en bolig. Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk botilbud og midlertidig botilbud: Sagsbehandler fra myndighedsafdelingen udreder borgerens behov og situation på et fællesmøde sammen med borgeren. På baggrund af oplysningerne træffer visitator i myndighedsafdelingen afgørelse om, hvorvidt borgeren er berettiget til en bolig Midlertidig bolig: Visitator, visitationsudvalg eller vagthavende sygeplejerske træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren er berettiget til en akut-/aflastnings-/udredningsbolig eller træningsbolig. Borgeren modtager en skriftlig afgørelse om boligtilbuddet. Levering Borgeren afholder selv alle udgifter, der er forbundet med flytning til den nye bolig. Husleje og indskud Priser på indskud og husleje findes på kommunens hjemmeside: 2

259 Lån til indskud Har borgeren ikke midler til at betale indskud, kan der søges om lån hos kommunen. Oplysning om mulighed for lån kan fås ved henvendelse til Borgerservice (ydelsesteam) på tlf Boligstøtte Der kan søges om boligstøtte på borger.dk/boligstoette, eller ved henvendelse til Udbetaling Danmark på tlf Der betales ikke indskud eller husleje til ophold i midlertidige boliger. Særligt for ophold i midlertidig bolig Midlertidige boliger Socialområdet: Taksten for egenbetaling varierer fra sted til sted. Taksterne følger de overordnede retningslinjer vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune. Retningslinjerne findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside, under socialområdet. Derudover kan det pågældende sted kontaktes for at få oplyst taksterne for opholdet. Sundheds- og omsorgsområdet: der er mulighed for at tilvælge følgende ydelser Kost Kr./døgn Morgenmad: Koldt måltid: Varmt måltid: Mellemmåltid eftermiddag: Mellemmåltid aften: 12,08 kr. 26,30 kr. 51,84 kr. 11,20 kr. 11,20 kr. Vask Kr./døgn Udgifter til vaskemaskine, tørretumbler og sæbe: 3,69 kr. Leje af sengelinned Kr./døgn Leje af Sengelinned: 0, 46 kr. Der er ikke frit valg på midlertidige boliger, og de kan derfor kun tilbydes i Norddjurs Kommune. 3

260 Aktiviteter Visitationsprocessen består af: en ansøgning, en udredning af behov, og en afgørelse. Særligt for ophold i midlertidig bolig Ved ophold i en midlertidig bolig ydes en tværfaglig indsats, der indeholder omsorg, pleje og træning målrettet den enkelte borgers behov. Borgeren kan derudover deltage i de aktiviteter, der foregår på stedet. Hvis borgeren er visiteret til bostøtte vil bostøtten fortsætte uændret under opholdet i en midlertidig bolig. Kvalitetskrav Sagsgang og tidsfrister afhænger af boligtype. Plejebolig eller ældrebolig: Når visitator modtager en henvendelse, aflægger visitator et besøg hurtigst muligt og senest 3 uger efter henvendelsen. Senest 14 dage efter besøget træffes en afgørelse, og borgeren modtager senest 3 dage herefter en skriftlig afgørelse. Har borgeren et akut behov for en anden bolig, behandler visitator henvendelsen hurtigst muligt og senest indenfor to dage. Borgeren har krav på at få et tilbud om plejebolig senest 2 måneder efter, der er truffet en afgørelse. Denne tidsfrist gælder ikke, hvis borgeren ønsker en eller flere bestemte plejeboliger. Tildeling af en plejebolig sker efter en behovsvurdering. Den borger, der har det største behov, får tilbudt den ledige bolig. Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk botilbud: Senest seks uger fra sagen er belyst, træffes en afgørelse, og borgeren modtager senest 14 dage herefter en skriftlig afgørelse. Akut-/aflastning-/udredningsboliger og træningsboliger: Der træffes afgørelse hurtigst muligt og senest indenfor 10 dage. Ved et akut opstået behov for en akutbolig, kan en visitator eller vagthavende sygeplejerske visitere borgeren samme dag. Midlertidig botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, 4

261 herunder sindslidelse og udviklingshæmmede: Visitator i myndighedsafdelingen træffer en afgørelse hurtigst muligt og senest indenfor 6 uger. Sagsbehandlingstiden er typisk længst, hvis det er nødvendigt at indhente nye oplysninger fra samarbejdsparter. Der er som udgangspunkt ingen ventetid ved akut behov for en midlertidig plads. Opfølgning Sagen dokumenteres i borgerens elektroniske journal. Særligt for ophold i midlertidig bolig I samarbejde med borgeren følger personalet løbende op på de mål, der er sat for opholdet i den midlertidige bolig. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Er borgeren ikke tilfreds med den afgørelse, der er truffet, opfordres borgeren til at kontakte den visitator, der har behandlet sagen fra henholdsvis visitationsafdelingen, træningscenteret eller myndighedsafdelingen. Lovgrundlag Lov om almene boliger 54 a (Ældreboliger) Lov om Social Service 85 (Socialpædagogisk/socialpsykiatrisk botilbud) Lov om Social Service 84 (Akutboliger og træningsboliger) Lov om Social Service 107 og 108 (Midlertidig botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, herunder sindslidelse og udviklingshæmmede) Lov om Social Service 192 a (Plejeboliger) Kontaktinformationer Visitationsafdelingen Østergade 36, 8500 Grenaa Tlf.: Træningscenter Vest 5

262 Elme Allé Auning Tlf.: Træningscenter Øst Posthaven Grenaa Tlf.: Hjemmesygepleje Øst, Grenaa Sygehusvej Grenaa Tlf.: Hjemmepleje vest, Allingåbro Halvej Allingåbro Tlf.: Hjemmepleje vest, Glesborg Valmuevej Glesborg Tlf.: Myndighedsafdelingen Torvet Grenaa Tlf.: Vigtig information Følgende boliger er beskrevet i indsatskatalog: Midlertidige boliger akutboliger Midlertidige boliger træningsboliger Midlertidige botilbud pladser til borgere med betydelig nedsat funktionsevne, herunder sindslidelse og udviklingshæmmede Plejeboliger Demensboliger Plejeboliger til yngre borgere 6

263 Prøveboliger Special botilbud Tryghedsboliger Ældreboliger. Der findes 3 kategorier af ældreboliger: Ældreboliger med visitation. Visitationsafdelingen vurderer, om borgeren er berettiget til en ældrebolig efter gældende kriterier og visiterer borgeren til en ledig ældrebolig. Ældreboliger uden visitation. Borgeren sættes på en venteliste og visitationsafdelingen anviser den ledige bolig til den borger, der har det største behov. Ældreboliger, der anvises gennem en boligforening. 7

264 Bilag: 5.1. Socialpolitik - målgrupper og emner Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

265 Socialpolitik målgrupper og emner 1. Indledning I Norddjurs Kommune er der en gruppe af borgere med svære eller tunge, sammensatte sociale og sundhedsmæssige problemer. Disse borgere er ofte kendetegnet ved at have en kombination af dårligt helbred, misbrugsproblemer, manglende beskæftigelse, svagt socialt netværk og psykiske afvigelser. Generelt er der tale om: borgere, som har svært ved at leve op til samfundets almindelige krav borgere, som har svært ved at orientere sig og foretage hensigtsmæssige valg mellem de muligheder, der findes i samfundet borgere, der i mange tilfælde reelt ikke har de samme valgmuligheder som andre borgere. Det er erfaringen, at denne borgergruppe har svært ved at drage nytte af de almindelige tilbud som f.eks. forskellige sundhedsydelser, uddannelsestilbud, sociale tilbud, beskæftigelsestilbud, misbrugsbehandling mv. Empiriske undersøgelser af kontakten mellem borgergruppen og social- og sundhedssystemerne viser, at det er vanskeligt - og at det ofte mislykkes - at skabe et positivt møde mellem borgeren og systemet, og at mange borgere derfor vender social- og sundhedssystemet ryggen. I det videre og for forenklingens skyld - betegnes borgergruppen, som socialt udsatte borgere, hvor der er opmærksomhed på, at graden af faktuel og selvoplevet udsathed kan være forskellig. 2. Målgruppe I Norddjurs Kommune er den overordnede målgruppe for socialpolitikken: Borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk mv. som typisk har svært ved at drage nytte af de almindelige tilbud. Med udgangspunkt i den overordnede målgruppedefinition omfatter socialpolitikken følgende grupper af borgere: 1

266 Hjemløse Ensomme/socialt isolerede Borgere med misbrug herunder o Stofmisbrug o Alkoholmisbrug o Medicinmisbrug Borgere der lever i økonomisk fattigdom og/eller store gældsproblemer Prostituerede Voldsofre Kriminelle Traumatiserede borgere i krise Borgere der har oplevet et alvorligt tab og er i sorg Borgere der har været gennem svær skilsmisse eller oplever svære samlivsproblemer Børn af ovenstående målgrupper og det ufødte barn. Derudover er pårørende generelt set en målgruppe for socialpolitikken. Hjemløse Gruppen omfatter de borgere, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som ofte er henvist til midlertidige bo-alternativer eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Ensomme/socialt isolerede Gruppen omfatter borgere, der er alene og uden mulighed for at opbygge eller indgå i sociale relationer til andre mennesker i almindelighed. Borgere med misbrug Gruppen omfatter borgere med et misbrug, der begrænser deres mulighed for at indgå i centrale samfundsforhold. Derudover omfatter gruppen borgere, der ofte har komplekse sociale problemer, og hvor misbruget kun er en af flere faktorer, der medfører, at borgeren befinder sig i en situation, hvor denne er afkoblet fra centrale samfundsforhold i kraft af arbejdsløshed, hjemløshed og/eller manglende netværk. Borgere der lever i økonomisk fattigdom Gruppen omfatter borgere, der lever i fattigdom, som risikerer at føre til social eksklusion, tab af selvværd, dårlig sundhedstilstand, forhøjet risiko for hjemløshed, misbrug, kriminalitet mv. Gruppen omfatter desuden borgere, der bl.a. pga. gældsproblemer fastholdes i en socialt udsat position. 2

267 Prostituerede Gruppen omfatter borgere, der lever af at sælge prostitutionsydelser mod betaling. Prostitution kan have mange negative følgevirkninger både fysiske og psykiske f.eks. isolation, selvstigmatisering og samfundsmæssig eksklusion. Risikoen for at opleve disse følgevirkninger er især til stede, hvis en person med prostitutionserfaring samtidig er hjemløs, psykisk syg eller misbruger. Det betyder, at faren for at miste magten over eget liv, blive marginaliseret og socialt udsat er stor. Voldsofre Gruppen omfatter borgere, der er direkte og indirekte er ofre for vold, røveri, voldtægt og andre seksuelle overgreb. Det drejer sig både om ofre og pårørende/børn til ofrene. For ofrene giver volden fysiske og psykiske mén og ofte et dårligere liv. Socialstyrelsen definerer vold i fire typer: Fysisk vold: Slag, lussinger, spark, skub, smerte påført med våben eller andre genstande og andre former for korporlig magtanvendelse Psykisk vold: Trusler, kontrol, isolation fra andre, vedvarende nedgørelse og lignende Materiel og økonomisk vold: Ødelæggelse af ejendele og indbo, tvungen gældsættelse, fratagelse af økonomisk råderet og lignende Seksuel vold: Forskellige former for tvunget seksuelt samvær eller seksuelt betonet nedgørelse. Kriminelle Gruppen omfatter borgere, hvor risikoen for at begå en lovovertrædelse og blive idømt en straf eller en behandlingsforanstaltning er større end hos befolkningen som helhed. Derudover omfatter gruppen også borgere, der har udstået sin straf og skal resocialiseres i samfundet. Risikoen for en tilbagevenden til kriminalitet efter udstået straf er større blandt socialt udsatte end andre borgere. Traumatiserede borgere i krise, alvorlig sorg og borgere der har oplevet et tab Gruppen omfatter borgere, som har fået overskredet sine grænser uden mulighed for at sige fra. De voldsomme oplevelser præger livet i årene fremover i større eller mindre grad og kan gøre det svært at se og tage udgangspunkt i egne behov. Følgevirkninger af psykiske eller fysiske overgreb kan både påvirke nervesystem og personlighedsstruktur og medføre tilknytningstraumer, der angriber selve tilknytningen til andre mennesker. 3

268 Borgere der har været gennem en svær skilsmisse eller oplever svære samlivsproblemer Gruppen omfatter borgere, der oplever sig frustreret, forvirret, utryg, trist, svigtet, udsat for utroskab eller bliver talt dårligt til og om. Borgere som i parforholdet ikke når hinanden mere og hele tiden har konflikter, kriser og evt. trusler og vold. I denne forbindelse er børnene en særlig målgruppe. 3. Emner for socialpolitikken Med afsæt i ovenstående målgrupper og input fra den inddragelsesproces, der har været gennemført i forbindelse med identificering af målgrupper og emner kan socialpolitikken tage udgangspunkt i følgende emner: Misbrug Fattigdom Ensomhed Hjemløshed Vold og overgreb Prostitution Civilsamfundets rolle Samspillet mellem det omkringliggende samfund og de kommunale tilbud. I forbindelse med den gennemførte inddragelsesproces er der også fremkommet en række elementer/løsningsforslag, der vil kunne indgå i den videre proces omkring selve formuleringen af socialpolitikken. Der er indtil videre i processen blevet peget på, at det bl.a. er vigtigt at være opmærksom på følgende indsatser og redskaber i forbindelse med socialpolitikken: Helhedsorienteret sagsbehandling og indsats Medinddragelse og medbestemmelse Åben og anonym rådgivning og vejledning Inkluderende og rummelige fællesskaber Samarbejde med boligselskaber og frivillige foreninger Forebyggende, opsøgende og tidlige indsatser. 4

269 Bilag: 5.2. Drejebog for socialpolitik i Norddjurs Kommune Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

270 Drejebog Baggrund Voksen- og plejeudvalget og børne- og ungdomsudvalget har begge på møder i juni 2014 vedtaget en procesplan for udarbejdelse af en socialpolitik for Norddjurs Kommune. Processen inddeles i to faser: 1) Fastlæggelse af politikkens hovedemner og målgrupper 2) Formulering af indhold i politikken. Nærværende dokument udgør en drejebog for, hvad de to faser konkret skal indeholde, og hvordan de skal afvikles. Sidst i dokumentet er der en samlet tids- og procesplan for udarbejdelsen af politikken. Sammenhængen mellem de to faser Forløbet gennem de to faser kan billedligt talt ses som en tragt. Processen i fase 1 starter meget bredt og giver mulighed for, at alle borgere i Norddjurs Kommune kan komme med deres input til politikken uden nogen begrænsninger. Herefter indsnævres tragten efterhånden ned gennem fase 1 og 2. Det betyder, at der igennem faserne gradvist inddrages færre og færre repræsentanter for de forskellige interessenter, ligesom der lægges flere og flere præcise rammer ind for, hvad der skal tales om i forbindelse med udarbejdelsen af socialpolitikken. Færdig socialpolitik Organisering I forbindelse med udarbejdelsen af politikken nedsættes der en administrativ styregruppe, der har det overordnede ansvar for udarbejdelsen af politikken. I styregruppen deltager: Anders Blæsbjerg Baun, sekretariatschef (tovholder) Hanne Nielsen, socialchef Helle Støve, myndighedschef Anne Aastrup, områdeleder på sundheds- og omsorgsområdet Ann Langberg, socialrådgiver i myndighedsafdelingen Liv Gro Jensen, udviklingskonsulent i socialafdelingen To medarbejderrepræsentanter fra socialområdet. 1

271 Fase 1: Fastlæggelse af hovedemner og målgrupper I det følgende gennemgås aktiviteterne i fase 1. Fase 1 består af i alt fem trin. Formålet med fase 1 er som nævnt at få afdækket mulige emner til socialpolitikken. Den konkrete og præcise forståelse af indholdet i disse emner er ikke det primære formål i denne fase den del varetages i fase 2. Trin 1 Som et indledende trin i fase 1 skal målgruppen for socialpolitikken afgrænses, så den fremstår tydelig i det videre arbejde med idégenerering og udvælgelse af emner til politikken. Målgruppeafgrænsningen foretages i arbejdsgruppen på baggrund af interviews med udvalgte ledere og medarbejdere (fra velfærdsområdet og arbejdsmarkedsområdet) samt ressourcepersoner fra lokalsamfundet, der kan bidrage til at belyse, hvem socialpolitikken skal gælde for. Det kan f.eks. handle om medarbejdere i boligforeninger, praktiserende læger, præster og deltagere i frivilligt socialt arbejde. Trin 2 Der laves en bred opstart, hvor mange forskellige interessenter og målgrupper kan byde ind. I denne første del af fase 1 må man ytre sig om (næsten) alt, der vedrører den kommende socialpolitik. Der lægges således ikke nogen begrænsninger på hvilke emner, man kan tage op. Man kan med andre ord byde ind med alt, hvad man mener, der skal indgå i en socialpolitik. På dette trin gennemføres en målrettet markedsføring, der skal fange opmærksomheden hos interessenter, der ønsker at deltage i og kan bidrage til at kvalificere socialpolitikken. Der vil være flere målgrupper, som er relevante at nå med markedsføringen. Det drejer sig på det specifikke plan f.eks. om udsatte borgere, pårørende og fagprofessionelle, og på det mere generelle plan om alle personer med en socialpolitisk holdning. Derfor vil det være afgørende, at markedsføringen målrettes de forskellige grupper. I denne del af processen spørges Rådet for socialt udsatte til råds i forhold til, hvordan nye målgrupper kan motiveres til at deltage i temadagene og processen generelt. Samtidigt vil det være hensigtsmæssigt at inddrage udvalgte ledere og medarbejdere i arbejdet for at nå relevante borgere, som kan have forskellige barrierer i forhold til at deltage i arrangementer. Styregruppen vil desuden inddrage kommunens frivillige sociale foreninger, da disse har et stort netværk og erfaringer med at engagere borgere i opgaver indenfor det sociale område. Målgruppe De målgrupper, der identificeres under trin 1 Aktivitet Kulturel sondering (Cultural probes) Kulturelle sonderinger giver mulighed for at få adgang til interessentens værdier, følelser eller oplevelser i små glimt, der indfanges i billeder eller tekst produceret på baggrund af på forhånd definerede opgaver. Kulturelle sonderinger kan bruges til at skabe en stemning omkring en ydelse/et servicetilbud og til at udgøre det konkrete, fysiske bevis på interessenternes inddragelse i projektet. Kulturelle sonderinger i billeder/video (Del 1): For nogle målgrupper vil det være en mulighed at anvende billed/video til at fortælle om situationer eller steder, der forbindes med positive oplevelser eller opmærksomheds- /forbedringspunkter. 2

272 Kulturelle sonderinger i tekst (Del 2): For nogle målgrupper vil det være en mulighed at udtrykke sig gennem tekst. Det kan f.eks. være ved at beskrive de udfordringer, der opleves i konkrete livssituationer, eller en beskrivelse af tiltag og aktiviteter, der har gjort en forskel for vedkommendes situation. Kulturelle sonderinger kan få indflydelse både på slutproduktet og på kommunikationen omkring og formidlingen af politikken. F.eks. kan socialpolitikken opsættes grafisk med billeder og citater fra ovenstående. På den måde kan særlige målgrupper, der kan være vanskelige at inddrage på traditionel vis, bringes ind i projektet samtidig med, at formidlingen og udbredelsen af kendskabet til politikken efterfølgende hjælpes på vej af gode billeder og citater fra den verden, den udspringer af og dermed gøres identifikationen med og relationen til politikken væsentlig tydeligere for interessenterne. Brugere, pårørende og borgere i almindelighed Generel information Der annonceres om den forestående politikformulering på kommunens hjemmeside og på facebook. Nyhedsbrev: Der udarbejdes et nyhedsbrev om den forestående politikformulering. Nyhedsbrevet distribueres til mulige målgrupper og pårørende. Desuden lægges det ind på Norddjurs Kommunes hjemmeside. I nyhedsbrevet gøres der opmærksom på, hvor man kan henvende sig, hvis man gerne vil bidrage til debatten om socialpolitikken. Ligeledes vil der løbende gennem de to faser blive udsendt nyhedsbreve omkring processen, og det gøres muligt for interesserede at abonnere på dette nyhedsbrev. Hjemmeside: Norddjurs Kommunes hjemmeside vil være det centrale omdrejningspunkt i forhold til, at interesserede kan indhente information Det vil være via hjemmesiden, at information vedrørende processen og de forskellige trins output er tilgængelige for deltagere. Blog: Bloggen kan være synlig til de forskellige arrangementer i processen og online. Bloggen er stedet, hvor man kan skrive sin mening om relevante emner til en socialpolitik, ligesom man kan komme i dialog med andre borgere omkring dette emne. Faktaoplysninger Til anvendelse for den skitserede proces udarbejdes en række faktaoplysninger for socialområdet. Det kan f.eks. være oplysninger om antal misbrugere, hjemløse, voldramte kvinder og udsatte børn og unge. Faktaoplysningerne vil igennem hele processen kunne fungere som grundlag for de involverede personer og interesserede generelt. Oplysningerne skal således være offentligt tilgængelige igennem hele processen. Trin 3 På dette trin afholdes tre møder, hvor alle med interesse for socialområdet kan deltage. På møderne skal der være en eller flere oplægsholdere, der giver forskellige bud på relevante emner i en socialpolitik. Oplægsholderne kan enten være personer med en særlig viden inden for det sociale område - forsker eller lignende - eller personer med en skæv indgangsvinkel forstået på den måde, at de ikke nødvendigvis skal have deres vanlige gang på socialområdet. Eksempelvis kunne det være en fremtidsforsker eller en samfundsdebattør. 3

273 Oplægsholderne skal f.eks. give et bud på: Hvorfor ekskluderes borgere i vores samfund? Hvilke barrierer er der for at kunne inkludere udsatte borgere? Hvordan kan civilsamfundet involveres i arbejdet med socialt udsatte? Skal det kommunale servicetilbud til udsatte borgere tilrettelægges på nye måder? I forlængelse af eller undervejs i oplæggene skal der være gruppedrøftelser omkring relevante emner til politikken. Et formål med de tre møder er således, at deltagerne får mulighed for at give deres input til hvilke emner, socialpolitikken skal indeholde. Udover at komme med forslag til emner til socialpolitikken, vil det ved temamøderne også være muligt at komme med justeringer til målgrupper. Dog er det ikke det primære formål i denne del af processen. Trin 4 På dette trin snævres tragten en anelse ind, da det er en række udvalgte interessenter, som deltager på dette trin. Disse interessenter er: Udvalgte repræsentanter fra ungdomsrådet Udvalgte repræsentanter fra frivilligrådet Udvalgte repræsentanter fra handicaprådet Udvalgte repræsentanter fra ældrerådet Udvalgte repræsentanter fra integrationsområdet Udvalgte ressourcepersoner fra lokalsamfundet (boligforeninger, læger, præster og deltagere i frivilligt socialt arbejde), Aftaleholdere og medarbejdere fra velfærdsområdet. Med afsæt i det materiale, der er kommet ud af henholdsvis trin 1, 2 og 3, stilles der på dette trin en konkret opgave til disse interessenter. Opgaven indeholder to elementer: De forskellige interessentgrupper skal drøfte og eventuelt supplere de emner, der allerede er kommet frem i processen i trin 1, 2 og 3. De forskellige interessentgrupper skal drøfte og give deres input til hvilken sortering og prioritering, der skal være i de emner, der allerede er kommet frem i processen i trin 1 og 2. Styregruppen udarbejder en skabelon for drøftelserne, som de forskellige input noteres i. Alt materialet samles i styregruppen, der sorterer de forhåbentlig mange input i en række dækkende kategorier. Efter temamøderne og fokusgruppeinterviewene vil styregruppen samle ideerne til fokusområder for politikken. Bruttolisten af ideer vil blive præsenteret for kommunens borgere på kommunens hjemmeside mv. Borgerne bliver bedt om at prioritere ideerne i forhold til ønsker til politikkens indhold med henblik på at give styregruppen et godt fundament for at udarbejde forslaget til de endelige emner til socialpolitikken. 4

274 Trin 5 På dette trin systematiserer styregruppen alle input fra trin 1-4. Herefter udarbejder styregruppen et forslag til emner for politikken, der fremlægges for voksen- og plejeudvalget, børne- og ungdomsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Fase 1 afsluttes således med en politisk stillingtagen til hvilke emner, socialpolitikken skal omhandle. 5

275 Fase 2: Formulering af indholdet i politikken I det følgende gennemgås fase 2, der består af i alt tre trin. Formålet med fase 2 er at få konkretiseret og præciseret indholdet i de emner, der er besluttet i fase 1. Trin 1 På dette trin inddrages borgere og øvrige interessenter i kvalificeringen af de prioriterede fokusområder. Denne del af fase 2 tjener det formål at skabe input til døgnseminaret. De involverede borgere bidrager i udfoldelsen af temaerne til det grundlag politikerne anvender i deres arbejde med at skabe den endelige socialpolitik på et døgnseminar. Dette gøres på følgende måde: 1) Der afholdes et møde med roterende idegenerering (f.eks. med ca. 100 personer). Denne metode er en konkret involveringsform, hvor alle kan deltage med deres forskellige forudsætninger. Flere deltagergrupper arbejder omkring forskellige arbejdsborde med hver ét af de emner, der er fastsat for politikken. Grupperne roterer mellem bordene og arbejder i hver rotation videre på den foregående gruppes ideer. Hvert bord har en bestyrer, som er ansvarlig for at videregive forslag og emner, når nye grupper ankommer til bordet, samt at føre bordets samlede idégenerering til referat. På denne måde dokumenteres ideerne til fokusområdernes udfoldelse løbende. Deltagerkredsen for dette arrangement er tænkt som borgere fra målgruppen, pårørende, deltagere i frivilligt socialt arbejde samt udvalgte deltagere fra de tidligere afholdte åbne temamøder. 2) Fokusgruppeinterviews med: Udvalgte repræsentanter fra ungdomsrådet Udvalgte repræsentanter fra frivilligrådet Udvalgte repræsentanter fra handicaprådet Udvalgte repræsentanter fra ældrerådet Udvalgte repræsentanter fra integrationsområdet Udvalgte ressourcepersoner fra lokalsamfundet (boligforeninger, læger, præster og deltagere i frivilligt socialt arbejde), Aftaleholdere og medarbejdere fra velfærdsområdet. 3) Fokusgruppeinterviews med brugere og pårørende fra målgruppen for socialpolitikken foretaget af medarbejdere/nøglepersoner, der har kontakt til målgruppen. Dette vurderes hensigtsmæssigt, da der kan være særlige hensyn omkring tryghed, der skal tages for, at borgerne vil indgå i interviews. Formålet med fokusgruppeinterviewene er at få de forskellige interessentgruppers bud på, hvad hovedindholdet i socialpolitikken skal være. Fokusgruppeinterviewene gennemføres ud fra en fast spørgeguide, hvor det primære formål er at få en mere nuanceret afdækning af indholdet inden for politikkens forskellige emner. Interviewene foretages af konsulenter fra velfærdsforvaltningen. Outputtet fra interviewene samles i styregruppen. Trin 2 Med afsæt i outputtet fra trin 1 udarbejder styregruppen et materiale, der samler de udvalgte emner og den konkrete forståelse heraf. Materialet udgør grundlaget for de drøftelser, der skal foregå i trin 3. 6

276 Trin 3 Fase 2 afsluttes med et døgnseminar, hvor forslaget til den endelige socialpolitik formuleres. Deltagerne i døgnseminaret er: Voksen- og plejeudvalget Børne- og ungdomsudvalget Borgmesteren Kenneth Koed Nielsen, velfærdsdirektør Hanne Nielsen, socialchef Helle Støve, myndighedschef To medarbejderrepræsentanter To brugerrepræsentanter To ressourcepersoner fra lokalsamfundet. På døgnseminaret skal deltagerne drøfte og skærpe det materiale, der er fremkommet igennem de to faser. Der skal altså ske en sidste filtrering af materialet, således at hovedindholdet i det endelige forslag til en socialpolitik ligger færdigt, når døgnseminaret er slut. Efterfølgende udarbejder styregruppen det endelige forslag til socialpolitikken. Forslaget til socialpolitik sendes til høring hos interessentgrupperne og øvrige fagudvalg forud for den politiske behandling af politikken i voksen- og plejeudvalget, børne- og ungdomsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. 7

277 Samlet tids- og procesplan Fase Trin Emne Tid Fase 1 1 Målgruppeafgræsning på baggrund af interviews med udvalgte Marts 2015 ledere, medarbejdere og ressourcepersoner fra lokalsamfundet. 2 Bred opstart af proces vedr. identificering af emner til socialpolitikken April Tre møder målrettet alle interessenter Maj Fokusgruppeinterviews med udvalgte interessenter Juni Styregruppen samler alle input fra fase 1 og forelægger dette for voksen- og plejeudvalget, børne- og ungdomsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen Fase 2 1 Fokusgruppeinterview med udvalgte interessentgrupper Arrangement med roterende idegenerering August/september 2015 Oktober Styregruppen samler alt materiale til forberedelse til døgnseminar November Døgnseminar Styregruppen udarbejder det endelige forslag til socialpolitik dagtilbudspolitik Forslaget til socialpolitik sendes til høring, hvorefter der foretages den endelige politiske behandling af politikken December 2015 Januar/februar 2016 Marts/april

278 Bilag: 6.1. Politisk mødekalender 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

279 Politisk mødekalender halvår Januar Februar Marts April Maj Juni Fr 1 Nytårsdag 53 Ma 1 5 Ti 1 VPU Fr 1 Sø 1 On 1 Lø 2 Ti 2 VPU On 2 Lø 2 Ma 2 18 To 2 Sø 3 On 3 To 3 Sø 3 Ti 3 VPU Fr 3 Ma 4 1 To 4 Fr 4 Ma 4 KUU 14 On 4 Lø 4 Ti 5 VPU Fr 5 Lø 5 Ti 5 VPU To 5 Kristi himmelfartsdag Sø 5 Grundlovsdag On 6 Lø 6 Sø 6 On 6 Fr 6 Ma 6 23 To 7 Sø 7 Ma 7 10 To 7 Lø 7 Ti 7 ØK Fr 8 Ma 8 6 Ti 8 ØK Fr 8 Sø 8 On 8 Lø 9 Ti 9 ØK On 9 Lø 9 Ma 9 19 To 9 Sø 10 On 10 EU To 10 KL Topmøde Sø 10 Ti 10 ØK Fr 10 Ma 11 2 To 11 Fr 11 KL Topmøde Ma On 11 Lø 11 Ti 12 ØK Fr 12 Lø 12 Ti 12 ØK To 12 KL social og sundhedspol forum Sø 12 On 13 Lø 13 Sø 13 On 13 Fr 13 KL social og sundhedspol forum Ma To 14 Sø 14 Ma To 14 Lø 14 Ti 14 KB Fr 15 Ma 15 7 Ti 15 KB Fr 15 Sø 15 Pinsedag On 15 EU Lø 16 Ti 16 On 16 EU Lø 16 Ma 16 2.pinsedag To 16 Sø 17 On 17 Vinterferie To 17 Sø 17 Ti 17 KB 20 Fr 17 Ma 18 3 To 18 Fr 18 Ma On 18 EU Lø 18 Ti 19 KL Børn & Unge Topmøde Fr 19 Lø 19 Ti 19 KB Temamøde budget To 19 Sø 19 On 20 EU KL Børn & Unge Topmøde Lø 20 Sø 20 On 20 EU Fr 20 Ma 20 KUU AU 25 To 21 KB Sø 21 Ma To 21 Lø 21 Ti 21 MTU Fr 22 Ma 22 KUU 8 Ti 22 Fr 22 Bededag Sø 22 On 22 BUU Lø 23 Ti 23 KB On 23 Lø 23 Ma 23 KUU 21 To 23 Temamøde budget Sø 24 On 24 BUU To 24 Skærtorsdag Sø 24 Ti 24 MTU Fr 24 Ma 25 KUU 4 To 25 AU MTU Fr 25 Langfredag Ma 25 KUU 17 On 25 BUU Lø 25 Ti 26 MTU KL sundhedskonference Fr 26 Lø 26 Ti 26 MTU To 26 AU Sø 26 On 27 BUU Lø 27 Sø 27 Påskedag On 27 BUU Fr 27 Ma To 28 AU Sø 28 Ma påskedag 13 To 28 AU Lø 28 Ti 28 VPU Fr 29 Ma 29 9 Ti 29 MTU Fr 29 Sø 29 On 29 Lø 30 On 30 BUU Lø 30 Ma To 30 Sø 31 To 31 AU Ti 31 VPU Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børn- og Ungeudvalget Kultur- og Udviklingsudvalget Miljø- og Teknikudvalget Voksen- og Plejeudvalget Erhvervsudvalget Der afholdes EU møde 16. december 2015

280 Politisk mødekalender halvår Juli August September Oktober November December Fr 1 Sommerferie Ma 1 31 To 1 Lø 1 Ti 1 VPU To 1 Lø 2 Ti 2 Fr 2 Sø 2 On 2 Fr 2 Sø 3 On 3 Lø 3 Ma 3 40 To 3 Lø 3 Ma 4 27 To 4 Sø 4 Ti 4 ØK (2. beh.) Fr 4 Sø 4 Ti 5 Fr 5 Ma 5 36 On 5 ØK Lø 5 Ma 5 49 On 6 Sommerferie Lø 6 Ti 6 ØK To 6 Sø 6 Ti 6 ØK To 7 Sø 7 On 7 Fr 7 Ma 7 45 On 7 Fr 8 Ma 8 32 To 8 Lø 8 Ti 8 ØK To 8 Lø 9 Ti 9 ØK (budget) Fr 9 Sø 9 On 9 Fr 9 Sø 10 On 10 EU Lø 10 Ma To 10 Lø 10 Ma To 11 Temamøde budget Sø 11 Ti 11 KB (2. beh.) Fr 11 Sø 11 Ti 12 Fr 12 Ma On 12 EU Lø 12 Ma On 13 Sommerferie Lø 13 Ti 13 KB To 13 KB Sø 13 Ti 13 KB To 14 Sø 14 On 14 EU Fr 14 Ma On 14 EU Fr 15 Ma 15 KUU 33 To 15 Temamøde budget Lø 15 Ti 15 KB To 15 Lø 16 Ti 16 MTU VPU Fr 16 Sø 16 On 16 EU Fr 16 Sø 17 On 17 BUU Lø 17 Ma To 17 Lø 17 Ma To 18 AU Sø 18 Ti 18 Fr 18 Sø 18 Ti 19 Fr 19 Ma 19 KUU 38 On 19 Efterårsferie Lø 19 Ma 19 KUU 51 On 20 Sommerferie Lø 20 Ti 20 MTU To 20 Sø 20 Ti 20 MTU To 21 Sø 21 On 21 BUU Fr 21 Ma 21 KUU 47 On 21 BUU Fr 22 Ma To 22 AU Lø 22 Ti 22 MTU To 22 AU Lø 23 Ti 23 KB Fr 23 Sø 23 On 23 BUU Fr 23 Sø 24 On 24 ØK (1. beh.) Lø 24 Ma 24 KUU 43 To 24 AU Lø 24 Ma To 25 Sø 25 Ti 25 MTU Fr 25 Sø 25 Juledag Ti 26 Fr 26 Ma On 26 BUU Lø 26 Ma juledag 52 On 27 Sommerferie Lø 27 Ti 27 VPU To 27 AU Sø 27 Ti 27 To 28 Sø 28 On 28 Fr 28 Ma On 28 Fr 29 Ma To 29 Lø 29 Ti 29 VPU To 29 Lø 30 Ti 30 Fr 30 Sø 30 On 30 Fr 30 Sø 31 On 31 KB (1. beh.) Ma Lø 31 Kommunalbestyrelsen Kultur- og Udviklingsudvalget Økonomiudvalget Miljø- og Teknikudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Voksen- og Plejeudvalget Børn- og Ungeudvalget Erhvervsudvalget VPU afholder møde i første uge af 2017

281 Bilag: 7.1. Anbefalinger Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

282 Uddybende tekst til anbefaling for implementering af projektet: Hjerneskadekoordinering: Evalueringen peger på, at hjerneskadekoordinering, hvor udskrivningskoordinator samarbejder med en neurofaglig koordinator i henholdsvis træning øst/vest, er blevet mere effektiv og struktureret hvilket giver borgerne et mere velkoordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb. Det anbefales derfor, at indsatsen for hjerneskadekoordinering fortsættes. Formål: formålet med en hjerneskadekoordineringsfunktion er at sikre et koordineret og sammenhængende forløb for voksne med erhvervet hjerneskade. Funktionen skal medvirke til at skabe overblik over hvilke borgere, der har brug for en indsats, være indgangen til kommunen samt sikre koordinering og tværfagligt samarbejde med øvrige samarbejdspartnere. Arbejdsgang: Ved indlæggelse: tidlig kontakt, mødevirksomhed Under indlæggelse: koordinering på tværs Ved udskrivelse: koordineringsplan (gives til borgerne) Tilbage i kommunen: borgerplan, borgerteam, tovholder Opfølgning: tovholder Ansvarlig: fast team af 2 neurofaglige koordinatorer og udskrivnings-koordinator. Mødes hver 1. torsdag i måneden. Estimeret timeforbrug: 2 neurofaglig koordinatorer af 5 timer/uge er i alt 10 timer/uge. For udskrivningskoordinator indgår arbejdet som del af de daglige arbejdsopgaver hvorfor der ikke afsættes yderligere timer. Hjerneskadeteam: Formål: Hjerneskadeteamets formål er, at have et overordnet overblik over de samlede tilbud på hjerneskadeområdet i kommunen. Desuden skal teamet stå for koordinering af de helt komplekse forløb og være sparingspartnere på de mindre komplekse og basale forløb. Arbejdsområder: Sikre koordinering og tværfaglige løsninger i særligt komplicerede/specialiserede sager Overlevering fra barn til voksen Give tværfaglig rådgivning, vejledning og sparring til koordineringsteamet og borgerteamet Deltagelse i klyngesamarbejde med Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner Der afholdes møder i teamet hver 12. uge Fast team, hvor der kan indkaldes ad hoc medlemmer. Der er udarbejdet kommissorium for hjerneskadeteamet, og det anbefales at teamet fortsætter i sin nuværende form.

283 ERFA-gruppe: Formål: Formålet med ERFA-gruppen er, at skabe et forum for medarbejdere, som har været på kompetenceudviklingsforløb indenfor erhvervet hjerneskade, hvor der er mulighed for at drøfte: Implementering af ny viden i praksis: Hvordan gør vi det på de forskellige arbejdspladser? Konkrete sager (anonymiserede, som afsæt for drøftelse af overordnede problemstillinger) Erfaringsudveksling på tværs af kommunen, fagligt såvel som geografisk Ny viden på området Temadage, konferencer, mm. om erhvervet hjerneskade Fungere som ad hoc sparringspartnere (fx til modtagelsesteamet, hjerneskadeteamet, udskrivningskoordinator, neurofaglige koordinatorer) Medarbejderforum 2 timers møde halvårligt Deltagere fra alle afdelinger. Der er udarbejdet et kommissorium for ERFA-gruppen. Hjerneskadecafe: Der er i projektperioden blevet udviklet en hjerneskadecafe, der dels fungerer som rådgivning til borgere og pårørende og dels som uformelt sted, hvor de ramte kan mødes med ligestillede. Cafeen drives af fagligt personale fra træningsafdelingen og neuopædagogisk team. Evalueringen peger på, at tilbuddet har været en succes og har givet området et serviceløft, hvor borgere og pårørende kan få rådgivning og støtte. Det er et stort ønske fra både medarbejdere og borgerene, at tilbuddet fortsætter. Udtalelser fra borgerne: Det er rart at kunne sige noget uden at føle sig dum, Godt at få plads til at få sagt noget, selvom man er stille, Godt at få udvekslet situationer med ligesindede, Godt at være sammen med ligesindede, Afslappede rammer, Godt at skulle noget, Godt at snakke om hvad som helst. Timeforbrug: Cafeen holder åbent ca. 1,5 time hver mandag skiftevis i Grenaa og Auning. Der er lukket i det meste af december og i juli måned. Der er 3 medarbejdere tilknyttet cafeen som holder åbent 45 uger om året. Samlet timeforbrug er derfor 4,5 timer x 45 uger: 202,5 timer om året. Pårørende samarbejde: I samarbejde med lokalforeningen Hjernesagen i Østjylland, er der oprettet socialt samværstilbud for pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade. Uddrag fra evaluering blandt deltagerne: Det er rigtig dejligt at have et sted at mødes, og vi nyder bare at sidde og snakke og behøver ikke at lave andet. Tilbuddet køres udelukkende af lokalforeningen Hjernesagen i Østjylland. Tilbuddet udvikles i øjeblikket i samarbejde med Norddjurs Kommunes frivilligkonsulent. Frivilligkonsulenten informerer løbende om tilbuddet.

284 Neuropsykolog: Det anbefales, at der sikres løbende samarbejde med fast neuropsykolog. Argumenter herfor: Hjælpe til at målrette genoptræning, bearbejde kriser, kvaliteten øges, serviceniveauet øges Borgere udredes hurtigere, kvalificere afgørelser i forhold bestemmelser, mere målrettet sagsbehandling. Koordinere indsatsen meget hurtigere, møde folk tidligt i forløbet og forhindre lange forløb Kan i højere grad erstatte forløb på Hjerneskadecentret i Aarhus På arbejdsmarkedsområdet samarbejdes med flere neuropsykologer. Det er ønsket at fastholde denne ordning. På øvrige område vurderes på baggrund af de konkrete sager, at der er behov for 8-10 timer ugentlig konsulentbistand, (svarer til behovet i både Syddjurs og Favrskov kommuner). Logopæd udvikling Norddjurs kommune har i forbindelse med hjemtagelse af opgaver fra IKH ansat en logopæd, som varetager de konkrete opgaver, der tidligere blev løst i IKH. Logopædens kompetencer efterspørges bredt i organisationen på hjerneskadeområdet dels til borgere, som ikke har benyttet IKH, dels som bidrag i det tværfaglige arbejde og som hjælp til kompetenceudvikling og vidensdeling i medarbejdergruppen. Kompenserende specialundervisning: Der er et velfungerende tilbud om kompenserende specialundervisning i Grenaa, og det anbefales at tilbuddet også udvikles i Træningscenter vest i Auning. Prisen for undervisning er 859 kr./time og det anbefales at der afholdes kompenserende specialundervisning 4 timer og ugen, 45 uger årligt.

285 Bilag: 7.2. Slutevaluering - internt projekt Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

286 Slutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden Tilskudsmodtageren skal besvare følgende spørgsmål i omfang svarende til 5-7 sider og returnere dem til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til senest den 31. marts Tilskudsmodtager (kommunens navn): Norddjurs Kommune Generel information om projektet Projektnummer/numre: Projektets navn(e) eller betegnelse(r): Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Projektleder og projektansvarliges navn og kontaktinformation: Maria Albinus Rømer. Mobil: og mail: Dato for udfyldelse af slutrapport: 26. marts 2015 Forløbsstatus 1. Hvad er status for projektets gennemførelse? Projektet er påbegyndt men endnu ikke afsluttet (dato for forventet afslutning) ( ) Projektet er afsluttet (dato) Eventuelle bemærkninger til spørgsmål 1 vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor. Den 20. maj 2014 godkendte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse at forlænge projektet frem til d. 30. juni

287 Den 9. december 2014 godkendte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tilpasset ansøgning og budget for projektet. 2. Beskriv og vurder projektets gennemførsel i relation til projektbeskrivelsen og evt. senere godkendte ændringer Projektets gennemførelse: Oprindelig projektbeskrivelse: I 2011 ansøgte Norddjurs Kommune om midler til styrket genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Udgangspunktet var at ansætte en projektleder i ½ tidsstilling med henblik på at udvikle følgende indsatser: 1) Hjerneskadekoordineringsteam, 2) Visitationsretningslinjer for rehabiliteringstilbud. Ændret projektbeskrivelse: I 2012 blev der ansat en projektleder i en ½ tidsstilling. På baggrund af en interessentanalyse og interviews med medarbejdere og borgere blev der udformet en projektbeskrivelse samt nedsat styregruppe, projektgruppe og referencegruppe. Dette førte til ændringer i de oprindelige formål med ansøgningen, samt udvikling af flere indsatser. Afdækningen af området førte til at forskellige arbejdsgrupper udviklede og gennemførte en række delprojekter: 1) Hjerneskadekoordinering, 2) Rehabiliteringstilbud, 3) Visitationsretningslinjer, 4) Temadage, 5) Synlighed og 6) Børn og Ungeområdet. Disse projekter har kørt selvstændigt gennem projektperioden, hvor de er blevet justeret og evalueret undervejs. Projekterne uddybes nedenfor. Målopfyldelse og erfaringer 3. Angiv projektets målsætning/formål jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen (og eventuelle senere godkendte ændringer til denne målsætning) Oprindeligt formål med projektet: Norddjurs Kommune vil fremme et sammenhængende og effektivt rehabiliteringsforløb for voksne med erhvervet hjerneskade på tværs af kommunale afdelinger og mellem kommune, sygehus og almen praksis, ved udvikling af indsatser: 1) Hjerneskadekoordineringsteam, 2) Visitationsretningslinjer til graduerede rehabiliteringstilbud. Godkendt ændring i formålet: Formålet med projektet er at sikre borgere med erhvervet hjerneskade et velkoordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb, som giver borgeren det bedst mulige resultat og et vellykket forløb 3a. Levede projektet op til formålet/blev målsætningerne indfriet (sæt kryds)? Målsætninger blev indfriet X Målsætninger blev delvist indfriet Målsætninger blev ikke indfriet Eventuelle bemærkninger til spørgsmål 3a kan angives i boksen nedenfor. Projektets formål blev ændret for at udvide udviklingen af indsatser og delprojekter. 2

288 3b. Beskriv og vurder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater i henhold til de opstillede indikatorer Der har ikke været afvigelser fra den ændrede projektbeskrivelse som blev godkendt d. 9. december 2014 af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 4. Beskriv og vurder i korte vendinger de væsentligste resultater og erfaringer, der er fremkommet i forbindelse med projektet I nedenstående opridses resultater og erfaringer fra projektets delprojekter: Hjerneskadekoordinering Der er i projektperioden afprøvet nye måder at organisere og koordinere hjerneskadeindsatsen for at finde den mest optimale model for Norddjurs Kommune. Den model, det er besluttet at implementere, er følgende: Kommunens udskrivningskoordinator samarbejder med en neurofaglig koordinator fra træningsafdelingen om udarbejdelse af en koordineringsplan for borgeren(se bilag 1). Af denne plan fremgår det hvilke indsatser borgeren tilbydes ved overgang fra hospital til kommune. Hvis borgeren har brug for to eller flere indsatser, kan der indkaldes til møde i et borgerteam. Borgerteamet nedsættes omkring den enkelte borger og består af de udøvere, der arbejder med borgeren eller kommer til at arbejde med borgeren. Teamet udarbejder en borgerplan for borgerens rehabiliteringsforløb(se bilag 2). Når borgeren udskrives fra hospitalet udpeges et medlem af borgerteamet til at være ansvarlig tovholder for borgeren - uafhængigt af hvor mange indsatser borgeren tilbydes. Uddrag fra medarbejderne til evaluering af indsatsen: Det giver rigtig god mening at mødes i borgerteamet, Godt samarbejde med de forskellige afdelinger såsom jobcentret, myndighedsafdelingen, visitationen og hjælpemiddelafdelingen Koordineringsplanen og borgerplanen dokumenteres i kommunens omsorgssystem. For yderligere information om resultatet af koordinering og organisering for hjerneskadeindsatsen se bilag 3. Rehabiliteringstilbud Der er udviklet en hjerneskadecafe drevet af medarbejdere med indgående neurofaglig viden i samarbejde med patientforeningen Hjernesagen. Cafetilbuddet er for borgere med erhvervet hjerneskade, men pårørende er også velkomne(se bilag 4). På en fælles evaluering blandt deltagerne fremkom mange positive udtalelser om deres oplevelse af cafeen. Uddrag fra evalueringen: Det er rart at kunne sige noget uden at føle sig dum, Godt at få plads til at få sagt noget, selvom man er stille, Godt at få udvekslet situationer med ligesindede, Godt at være sammen med ligesindede, Afslappede rammer, Godt at skulle noget, Godt at snakke om hvad som helst, osv. Der er ansat en logopæd til udførelse af taletræning for borgere med erhvervet hjerneskade, hvilket har øget serviceniveauet. Flere borgere har mulighed for at få undervisning, flere borgere benytter sig af tilbuddet og der er bedre mulighed for opfølgning og tværfagligt samarbejde med terapeuter, plejepersonale mm. I samarbejde med lokalforeningen Hjernesagen i Østjylland, er der oprettet socialt 3

289 samværstilbud for pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade. Uddrag fra evaluering blandt deltagerne: Det er rigtig dejligt at have et sted at mødes, og vi nyder bare at sidde og snakke og behøver ikke at lave andet. Tilbuddet køres udelukkende af lokalforeningen Hjernesagen i Østjylland. Visitationsretningslinjer I projektperioden er der udarbejdet visitationsretningslinjer for hele hjerneskadeområdet. Disse indarbejdes i sammenhængende kvalitetsstandarder på henholdsvis voksen og børnog ungeområdet. Temadage Som opstart på projektet blev der i juni 2013, afholdt temamøde med oplæg til dialog om det gode rehabiliteringsforløb ved seniorforsker indenfor rehabilitering, Thomas Mariobo, for medarbejdere på tværs af kommunen og eksterne samarbejdspartnere fra Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Randers og Århus Universitetshospital. Temamødet udmundede i dialog omkring elementer, der gør sig gældende for et godt rehabiliteringsforløb, positive erfaringer fra arbejdet i den virkelige verden, barrierer der kan opstå samt anbefalinger til den fremtidige indsats i Norddjurs Kommune. I januar 2014 blev der afholdt en temadag med en ekstern proceskonsulent for projektdeltagerne med det formål at udvikle og igangsætte delprojekter og afprøvningsprojekter. Det var en god proces for projektdeltagerne med henblik på idegenerering og videreudvikling af projektet. I marts 2014 blev der afholdt et fælles pårørendemøde med oplæg fra neuropsykolog Grethe Petersen. Pårørendemødet udmundede i etablering af Hjernesagens tilbud om socialt samværstilbud på pårørende. I marts 2015 blev der afholdt temadag omkring Samtalestøtte til afasiramte borgere ved SCA-certificeret logopæder, for medarbejder der dagligt eller jævnligt har kontakt med borgere med erhvervet hjerneskade. Som afslutning på projektet er der planlagt et afslutningsseminar i juni 2015 for alle medarbejdere, der har deltaget i projektarbejdet i projektperioden. Dette sluttes af med en temaeftermiddag med oplæg fra neuropsykolog Dorthe Birkmose om Vores tolkninger af andres adfærd. Synlighed Der er udarbejdet en brochure om hjerneskaderehabilitering, Genstart trivsel efter erhvervet hjerneskade i forbindelse med de fælleskommunale projekter i Region Midt. Denne brochure er blevet ændret og tilpasset rehabiliteringstilbuddene i Norddjurs Kommune og er nu tilgængelig i online version på kommunens hjemmeside. Desuden er der oprettet en sektion på kommunens hjemmeside omkring erhvervet hjerneskade, så det er let for borgerene og de pårørende at finde information og vejledning. Børn- og ungeområdet Som en del af hjerneskadeprojektet er der udarbejdet et særskilt projekt i kommunen, hvor der gennemføres en indsats for hele handicapområdet for børn og unge. Her indarbejdes Sundhedsstyrelsen visitationsretningslinje for børn og unge med erhvervet hjerneskade. Tværfagligt samarbejde 4

290 Som en sidegevinst af projektarbejdet både i projektgruppen, referencegruppen, styregruppen og diverse arbejdsgrupper, er der sket øget indbydes kendskab og netværksdannelse mellem de forskellige kommunale aktører. 4a. Beskriv og vurder dokumentationen for projektets resultater ift. de opstillede mål/operationelle målepunkter, herunder så vidt muligt mål for den sundhedsmæssige effekt Der har løbende være skriftlige og mundtlige evalueringer af delprojekterne. Dokumentationen for projektet fremgår af pkt. 4, hvor de enkelte delprojekter er beskrevet. Resultaterne fra delprojekterne, beskrevet under pkt. 4, indfrier den overordnede målsætning om at sikre borgere med erhvervet hjerneskade et velkoordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb, som giver borgeren det bedst mulige resultat og et vellykket forløb. Som det fremgår af pkt. 4 er der i projektperioden udviklet en indsats for hjerneskadekoordinering, hvilket har lettet samarbejdet og kommunikationen på tværs af afdelinger. Med indsatsen sikres borgerne et velkoordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb, hvor borgeren er i centrum. Desuden sikres det, at de involverede afdelinger arbejder i samme retning og ud fra en fælles plan for borgeren. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at sige noget præcist om en direkte sundhedsmæssig effekt for borgerne som følge af projektet. Udviklingen af rehabiliteringstilbud, målrettet borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende, har allerede fået positive tilbagemeldinger via evalueringen. Det vurderes således at have en sundhedsmæssig positiv effekt, eftersom rehabiliteringstilbuddene er udviklet ud fra borgernes efterspørgsel. De afholdte temadage for projektdeltagere og medarbejdere, der til dagligt arbejder med hjerneskaderamte borgere, vurderes ligeledes at have en positiv sundhedsmæssig effekt. Medarbejderne har fået et kompetenceløft og flere redskaber til det daglige arbejde med hjerneskaderamte borgere. For projektdeltagerne er der sket et øget kendskab til hinandens afdelinger, hvilket har fordret netværksdannelse og bedre tværfagligt samarbejde. Udviklingen af informationsbrochurer og information på hjemmesiden har forstærket synligheden omkring kommunens tilbud til hjerneskaderamte borgere til gavn for både borgere og pårørende. Budget 5. Er projektets oprindelige budget overholdt (sæt kryds)? Budgettet er overholdt Budgettet er overskredet Budgettet er ikke blevet brugt fuldt ud x Anm.: Det er altid tilskudsmodtager, som hæfter for overskridelser af budgettet. 5

291 Angiv størrelsen af et eventuelt mindre- eller (selvfinansieret) merforbrug samt eventuelle bemærkninger til spørgsmål 5 vedr. budgetforbrug i boksen nedenfor. Da projektperioden er forlænget til juni 2015, er det godkendt at revisorpåtegnet regnskab sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 31. marts Det forventes at budgettet overholdes og bliver brugt fuldt ud. Bilagsliste: Bilag 1: Koordineringsplan Bilag 2: Borgerplan Bilag 3: Koordinering og organisering på hjerneskadeområdet Bilag 4: Hjerneskadecafe Bilag 5: Temamøde Bilag 6: Temadag for projektdeltagerne Bilag 7: Pårørendemøde Bilag 8: Temadag om samtalestøtte for afasiramte borgere Bilag 9: Temaeftermiddag med oplæg v. Dorthe Birkmose Bilag 10: Brochure Genstart trivsel efter erhvervet hjerneskade 6

292 Bilag: 7.3. Slutevaluering - de eksterne projekter Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

293 Slutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden Tilskudsmodtageren skal besvare følgende spørgsmål i omfang svarende til 5-7 sider og returnere dem til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til senest den 31. marts Generel information om projektet Tilskudsmodtager (kommunens navn): De 19 kommuner i Region Midtjylland. Denne kopi af den fælles slutevaluering er indsendt af projektleder Maria Albinus Rømer fra Norddjurs Kommune Projektnummer/numre: Projektets navn(e) eller betegnelse(r): De 19 kommuner i Region Midtjyllands fælles projekt - Fælles kompetenceudvikling og Understøttelse af specialiserede sager Projektleder og projektansvarliges navn og kontaktinformation: Projektleder: Helle Ibsen, Horsens Kommune, Tlf , Daglig projektledelse og koordination: Line Rørholm Poulsen, Sekretariat for rammeaftaler, Tlf , Ved spørgsmål til evalueringen skal Line Rørholm Poulsen kontaktes. Dato for udfyldelse af slutrapport: Den 16. marts 2015 Forløbsstatus 1

294 1. Hvad er status for projektets gennemførelse? Projektet er påbegyndt men endnu ikke afsluttet (dato for forventet afslutning) x (Projektet forventes endeligt afsluttet ved udgangen af 2015). Projektet er afsluttet (dato) Eventuelle bemærkninger til spørgsmål 1 vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor. Ved regnskabsafslutning pr. 31. december 2014 havde kommunerne et samlet restbeløb på i alt kr. inden for understøttelse af specialiserede sager. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 20. november 2014 godkendt, at restbeløbet overflyttes til 2015 med det formål at designe et nyt kompetenceudviklingsforløb vedr. dysfagi (problemer med at spise, drikke og synke) i samarbejde med Hammel Neurocenter. Forventeligt vil projektet kunne tilbyde et vidensløft inden for dysfagi til ca. 40 kommunale ergoterapeuter. Kompetenceudviklingsforløbet forventes afsluttet ved udgangen af 2015, hvorefter der udarbejdes en evaluering, som fremsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse senest den 31. marts Da regnskabet i kommunernes fælles projekt således først afsluttes ved udgangen af 2015, aflægger kommunerne i overensstemmelse med mail fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 20. november 2014 først afsluttende regnskab senest den 31. marts Beskriv og vurder projektets gennemførsel i relation til projektbeskrivelsen og evt. senere godkendte ændringer Kompetenceudvikling (2,2 mio. kr.) I den fælles kompetenceudvikling er der gennemført tre uddannelsesforløb: En nøglepersonsuddannelse for medarbejdere på henholdsvis diplom- og akademiniveau samt en uddannelse i styring af komplekse sager på diplomniveau. Den fælles kompetenceudvikling er gennemført i fem uddannelsesperioder fra januar 2013 til juni I alt har 315 medarbejdere deltaget på de tre uddannelsesforløb. Den oprindelige målsætning var at tilbyde et kompetenceløft for 325 medarbejdere, hvorfor målsætningen vurderes opnået. Understøttelse af specialiserede sager ( kr.) Det overordnede formål med delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager har været at afprøve nye metoder til at understøtte den tværsektorielle viden og koordination i borgerforløb på specialiseret niveau inden for området for erhvervet hjerneskade. Delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager blev startet op i sommeren 2013 med et samarbejde med Hammel Neurocenter, som fik til opgave at udbyde rådgivning i særligt komplicerede forløb, hvor en borger var blevet udskrevet fra Hammel Neurocenter til rehabilitering i kommunalt regi. Ved en intern midtvejsevaluering i december 2013 kunne styregruppen imidlertid konstatere, at inte- 2

295 ressen for rådgivningen var væsentlig mindre end forventet. En mulig forklaring kan være det sideløbende kompetenceløft i kommunerne (jf. ovenstående). På ovenstående baggrund er følgende ændringer i delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager blevet godkendt i løbet af projektperioden: At et beløb på maks kr. blev anvendt til udarbejdelse af informationsmateriale til borgere, der udskrives fra hospitalsregi til kommunal rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade (godkendt den 6. december 2013). At kr. blev anvendt til 66 kommunale nøglemedarbejderes deltagelse på uddannelsesdage sammen med medarbejdere fra de regionale apopleksiteams (godkendt den 20. maj 2014). At et beløb på kr. (restbeløb ved projektafslutning i 2014) overflyttes til 2015 med det formål at udvikle og afprøve et nyt kompetenceudviklingsforløb vedr. dysfagi (godkendt den 20. november 2014). Foruden de faglige og økonomiske omdisponeringer i delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 15. maj 2012 godkendt, at de kr., der var afsat til effektmåling i den oprindelige projektansøgning, i stedet blev brugt på at afholde en temadag i forbindelse med afslutningen af den fælles kompetenceudvikling. Målopfyldelse og erfaringer 3. Angiv projektets målsætning/formål jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen (og eventuelle senere godkendte ændringer til denne målsætning) At styrke kommunale medarbejderes viden og kompetencer på hjerneskaderehabiliteringsområdet. 3a. Levede projektet op til formålet/blev målsætningerne indfriet (sæt kryds)? Målsætninger blev indfriet x Målsætninger blev delvist indfriet Målsætninger blev ikke indfriet Eventuelle bemærkninger til spørgsmål 3a kan angives i boksen nedenfor. De indholdsmæssige ændringer, som er foretaget i delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager, har alle haft til formål at styrke den kommunale rehabilitering f.eks. gennem forskellige tiltag til understøttelse af det tværsektorielle samarbejde. Således er der kun foretaget ændringer, som har levet op til det overordnede formål nemlig at understøtte de specialiserede borgerforløb inden for området for erhvervet hjerneskade. 3b. Beskriv og vurder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater i henhold til de opstillede indikatorer Under hensynstagen til de indholdsmæssige ændringer, som er foretaget i delprojektet vedr. under- 3

296 støttelse af specialiserede sager, er der overensstemmelse mellem de forventede og faktiske resultater i projektet. 4. Beskriv og vurder i korte vendinger de væsentligste resultater og erfaringer, der er fremkommet i forbindelse med projektet De 19 midtjyske kommuners fælles projekt har generelt været en lang læreproces for alle kommuner. Projektets resultater kan i høj grad tilskrives et stort engagement og idérigdom blandt styregruppens formand og medlemmer samt stor opbakning fra både medarbejdere og ledere i de kommuner, som ikke har været repræsenteret i styregruppen. De overordnede resultater kan opsummeres således: Kompetenceløft for 315 medarbejdere via fælles uddannelse og afholdelse af temadag for kommunale ledere med fokus på implementering af ny viden. Rådgivning og sparring med Hammel Neurocenter i 14 særligt komplekse borgerforløb i forskellige kommuner. Udarbejdelse af fælles informationsmateriale til borgere og pårørende i alle 19 kommuner. Uddannelses- og udviklingsdage for 66 kommunale nøglemedarbejdere og apopleksiteams med fokus på fælles sprog og styrket koordination. Større netværk mellem kommuner og opbygning af endnu bedre samarbejdsrelationer på tværs af sektorer. Udvikling og afprøvning af nyt kompetenceudviklingsforløb inden for dysfagi med deltagelse af ca. 40 kommunale ergoterapeuter (2015). De opnåede resultater gennemgås mere udførligt nedenfor. Kompetenceudvikling Den helt overordnede gevinst ved projektet er, at det gennem delprojektet vedr. fælles kompetenceudvikling er lykkedes at sikre et kompetenceløft for i alt 315 medarbejdere jævnt fordelt inden for de 19 kommuner og med en bred faglig repræsentation 1. Evalueringerne af de gennemførte uddannelsesforløb viser et tilfredsstillende resultat. Evalueringsresultaterne kan opsummeres således: Diplomuddannelse for nøglepersoner 2 : 68,7 % har haft en meget god eller god samlet oplevelse. 68,7 % har givet udtryk for, at det faglige niveau har været meget højt eller højt. 43,5 % har oplevet en meget god eller god overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning (45,5 % har givet udtryk for en nogenlunde overensstemmelse). 61,6 % har vurderet, at uddannelsesforløbet i meget høj grad eller høj grad har inspireret til forandring af praksis. Der er desværre ikke udarbejdet kvantitative evalueringsdata for akademiuddannelsen for nøgleper- 1 Uddannelsesforløbene har været sammensat af fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter/-hjælpere, socialrådgivere, socialformidlere og visitatorer, jobkonsulenter, fagkonsulenter, hjerneskadekoordinatorer mv. 2 Svarprocenten ligger på 70, 2 %. Det skal understreges, at de angivne resultater således ikke er udtryk for samtlige deltageres oplevelse. 4

297 soner, men en gennemgang af de kvalitative kommentarer viser, at de to uddannelsesforløb vurderes nogenlunde enslydende, hvorfor de i denne sammenhæng betragtes under ét. Diplomuddannelse i styring af komplekse sager 3 : 70,4 % har haft en meget god eller god samlet oplevelse. 75,7 % har givet udtryk for, at det faglige niveau har været meget højt eller højt. 54 % har oplevet en meget god eller god overensstemmelse mellem mål og faktisk niveau (37,8 % har givet udtryk for en nogenlunde overensstemmelse). 72,9 % har vurderet, at uddannelsesforløbet i meget høj grad eller høj grad har inspireret til forandring af praksis. En samlet analyse af evalueringsresultaterne af den fælles kompetenceudvikling, herunder uddybning af ovenstående data gennem de kvalitative kommentarer, kan rekvireres hos Sekretariat for rammeaftaler. Understøttelse af specialiserede sager Inden for delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager er der afprøvet nye samarbejdsformer med Hammel Neurocenter, hvorved der er opstået større kendskab de to sektorer imellem og dannet nye netværk alt sammen til gavn for den tværsektorielle koordination i det enkelte borgerforløb. Gennem de forskellige tiltag i delprojektet har regionale og kommunale medarbejdere mødt hinanden på forskellig vis og fået indsigt i hinandens hverdag og kompetencer. Dette er konkret sket via gennemførelse af 14 rådgivningsforløb, hvor medarbejdere fra Hammel Neurocenter gennem videokonferencer eller teambesøg i kommunerne har bidraget med f.eks. en second opinion og viden om medicinhåndtering i særligt komplekse borgerforløb 4. Også gennem fælles uddannelses- og udviklingsdage for 66 kommunale nøglemedarbejdere og de regionale apopleksiteams 5, som er afholdt i efteråret 2014 på Hammel Neurocenters Uddannelsescenter, har det tværsektorielle møde bidraget til opbygning af et fælles fagligt afsæt samt styrket koordination og samarbejde, herunder større viden om hinandens faglighed/roller. Som afslutning på forløbet har Hammel Neurocenter udarbejdet en evaluering, hvor de væsentligste resultater kan opsummeres således: 98 % af de kommunale deltagere er overvejende enige i, at uddannelsesforløbet har bidraget til et opbygge et fælles fagligt afsæt for arbejdet med den hjerneskadede apopleksiramte borgers rehabilitering. 98 % af de kommunale deltagere er overvejende enige i, at uddannelsesforløbet har været med til at styrke koordinering og samarbejde mellem apopleksiteams og kommunale nøglemedarbejdere i forhold til den hjerneskadede apopleksiramte borger. 3 Svarprocenten ligger på 40,2 %. Det skal understreges, at de angivne resultater således ikke er udtryk for samtlige deltageres oplevelse. Den noget lave svarprocent skyldes en fejl i evalueringssystemet, som betød, at evalueringsskemaet i uddannelsesperiode 3 ikke var åbent for svar fra deltagerne i en tilstrækkelig lang periode. 4 Efter hvert rådgivningsforløb har de involverede udfyldt et evalueringsskema. Oprindeligt var det ønsket at udarbejde et læringskatalog over de centrale gevinster af rådgivningen, men grundet det relativt begrænsede antal forløb var dette desværre ikke muligt. 5 Det skal bemærkes, at det udelukkende var de kommunale medarbejderes deltagelse, som blev finansieret af puljemidlerne. 5

298 Tilsvarende positive resultater findes for de regionale apopleksiteams. Den vigtigste interessent i kommunernes fælles projekt er naturligvis borgeren med erhvervet hjerneskade. Således er det afgørende, at de beskrevne gevinster spredes på en sådan måde, at borgere og pårørende mærker en tydeligt effekt. Dette har været og er stadig en opgave for de enkelte kommuner. Til at understøtte denne proces i kommunerne har der jf. pkt. 2. og 4.a. været afholdt en temadag i juni 2014 med fokus på, hvordan ledere bedst understøtter, at ny viden blandt medarbejderne spredes i organisationen. Som en del af delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager har kommunerne derudover udviklet informationsmaterialet Genstart, der præsenterer nøgleoplysninger for alle 19 kommuners rehabiliteringsindsats. Materialet består af en brochure for hver kommune samt en animationsfilm over et typisk rehabiliteringsforløb samt en video med en ung hjerneskadet mand. Det er styregruppens forhåbning, at både borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende vil opleve, at Genstart kan være med til at lette overgangen fra hospital til kommune i den midtjyske region. Informationsmaterialet findes på kommunernes respektive hjemmesider, hos nøglemedarbejdere og hjerneskadekoordinatorer i de enkelte kommuner og på alle hospitaler i Region Midtjylland. Det skal understreges, at de beskrevne gevinster ikke kan stå alene, men i høj grad skal ses i sammenhæng med de bidrag, som kommunernes individuelle projekter finansieret af puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade har leveret bl.a. i forhold til implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for området. 4a. Beskriv og vurder dokumentationen for projektets resultater ift. de opstillede mål/operationelle målepunkter, herunder så vidt muligt mål for den sundhedsmæssige effekt Resultaterne i de to delprojekter vurderes, jf. gennemgangen under pkt. 4, at indfri den overordnede målsætning om at styrke kommunale medarbejderes viden og kompetencer på hjerneskaderehabiliteringsområdet. Som det fremgår af pkt. 4, er der gennem de midtjyske kommuners fælles projekt opnået et kompetenceløft for 315 medarbejdere samt en række gevinster i forhold til det tværsektorielle samarbejde i regionen. Dokumentation for projektets resultater fremgår af pkt. 4, hvor de enkelte tiltag er beskrevet. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at sige noget præcist om en direkte sundhedsmæssig effekt for borgerne som følge af kommunernes fælles projekt. I forhold til den fælles kompetenceudvikling afsluttede de sidste deltagere uddannelsesforløb så sent som sommeren Derudover har de midtjyske kommuner i samme periode gennemført individuelle projekter, samtidig med at området generelt har været underlagt stor national bevågenhed i projektperioden. Disse forhold gør det vanskeligt at udsondre en isoleret effekt af lige netop de midtjyske kommuners fælles projekt. På denne baggrund godkendte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 15. maj 2012, at de kr., der oprindeligt var afsat til effektmåling i projektet, i stedet blev brugt på at afholde en temadag i forbindelse med afslutning af den fælles kompetenceudvikling med fokus på, hvordan den opnåede viden blandt deltagerne bedst forankres og anvendes i kommunerne. På temadagen, som 6

299 blev afholdt den 16. juni 2014, deltog i alt ca. 120 kommunale ledere og andre relevante fagpersoner. Budget 5. Er projektets oprindelige budget overholdt (sæt kryds)? Budgettet er overholdt Budgettet er overskredet Budgettet er ikke blevet brugt fuldt ud x Anm.: Det er altid tilskudsmodtager, som hæfter for overskridelser af budgettet. Angiv størrelsen af et eventuelt mindre- eller (selvfinansieret) merforbrug samt eventuelle bemærkninger til spørgsmål 5 vedr. budgetforbrug i boksen nedenfor. Et samlet restbeløb på i alt kr. er overflyttet til 2015, jf. pkt. 1 og 2. Bilag Bilag 1. Kommissorium for styregruppen Bilag 2. Pjece for diplomuddannelser (uddannelsesperiode 2) Bilag 3. Pjece for akademiuddannelse (uddannelsesperiode 2) Bilag 4. Program for temadag den 16. juni 2014 Bilag 5. Eksempel på Genstart -brochure Bilag 6. Pressemeddelelse, august 2013 Bilag 7. Pressemeddelelse, august 2014 Links: Tre videointerviews med deltagere i fælles kompetenceudvikling Medarbejder på Viborg Kommune Medarbejder fra Aarhus Kommune Medarbejder fra Horsens Kommune Animationsvideo over borgerforløb (en del af Genstart ) Se videoen her Film med Rasmus ung og hjerneskadet (en del af Genstart ) Se filmen her 7

300 Bilag: 8.2. Anlægsoversigt - juni 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

301 Anlægsbudget juni 2015 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2015 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* ØKU - Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. jordforsyning boligformål pulje Arealerhvervelse - pulje Byggemodning - pulje Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Flytning af mole i Bønnerup Bønnerup Havn - anlægstilskud Renov. Adm. Bygn. Arbejdsmiljørel Implementering af ESDH Møgelbjerg, Grenaa, etape Salg af diverse bygninger og arealer Stålvej, Allingåbro Industrivej, Ørum Fuglsang/ Hessel, vejanlæg Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Borgervenlig selvbetjening Salg /køb af div bygninger og arealer Arealerhvervelse - Reedomus Udbredelse af bredbånds- og mobildækn ØKU - Anlæg Sum BUU - Anlæg Daginstitution i Allingåbro It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Auning Skole etstatningsbyggeri Indretning af personalepladser Djurslandsskolen Ørum- renov. og nybygn Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Ny daginsttution (Østre Skole) Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole It-dagtilbudsområdet Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Forbedringer Djurslandsskolen Indretning af tandklinik - Søndre Skole Legestuen i Grenaa Etabl. af skaterfaciliteter i Grenaa BUU - Anlæg Sum EU - anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - opkøb af grund Kattegatcentret - renovering Oplevelsesplads i Fjellerup EU - anlæg Sum KUU - Anlæg Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Voldby SFO lokaler

302 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* KUU - Anlæg Multilift Grenaa Svømmehal Multiaktivitetspladser Renovering haller og idrætsanlæg Nyt bibliotekssystem via Kombit Stationsbygning Allingåbro Multihus ved Nørre Djurs Hallen Ørsted Rideklub Renovering af haller og idrætsanlæg Multihal i Nørager Banestien Allingåbro-Ryomgård Naturpark Randers Fjord Porten til Naturpark Randers Fjord Renovering Grenaa Idrætscenter Multihus ved Åstruphallen Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Boldfang ny boldbane AIK Multifunktionel naturhus, Grenaa strand P-plads Nørredjurs Hallen Pulje til vedligehold af forsamlingshuse KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Energiinvesteringspulje Indsats tomme boliger Nordkystvejen - ny belægning Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Cykelsti Ålsrode Bygningsrenovering skoler Toiletter ved strande Bygningrenoveringspulje Bygningsrenoveringspulje Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm P-Pladser ved strande Asfaltbelægninger Div. belægninger 2015-fortove, vejvedlig Dokning Udbyhøj kabelfærge Dokning Grenaa-Anholtfærgen Letbanestation Trustrup Renovering af legepladser Indsats tomme boliger Vejføring i Glesborg Kabellægning Belysningsplan + investering i LED-lys Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Stiprojekt Allingåbro - Ørsted Omfartsvej nord for Grenaa Cykelsti Auning - Ø. Alling - Tårup Forberedelse af el-målere - ledlys Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Elektronisk byggesagsarkiv Skolegade 15, Trustrup, nedrivning barak Kyst og strandpulje Asfalt Vestre Skovvej til Grenaa Idrætscenter Pulje til landsbyfornyelse Pulje til landsbyfornyelse Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Revision af vandløbsregulativer mv Turiststi vest for Fjellerup Asfaltbelægninger Trafikafvikling ny daginst. Kattagatskolen

303 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* Letbane - forlængelse til Grenaa havn Asfaltbelægninger - ekstra Doktorgården Ørsted - parkering og adgang ØsterAlling - afstribning vej Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Letbanestation Grenaa Syd Stationsbygning Trustrup renov. Ventehus MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Etablering af nyt storkøkken IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret VPU - Anlæg Sum Hovedtotal

304 Bilag: 8.1. Voksen- og plejeudvalgets halvårs sektorbeskrivelse 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

305 Noter til regnskabsopgørelse Note X Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 654,6 650,2-4,4 Overførte driftsmidler 13,6 7,9-5,7 Drift i alt 668,2 658,1-10,1 Anlæg 10,2 10,0-0,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Voksen- og plejeuddvalget udvikling i budgettet Budget 2015 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 656,4-1,8 654,6 Anlæg 2,3 7,9 10,2 Det forventede resultat på driften viser et samlet mindreforbrug på 10,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes, at der i budgettet indgår overførte driftsmidler på 13,6 mio. kr. Af de overførte driftsmidler forventes 7,9 mio. kr. anvendt i På anlæg forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 7,9 mio. kr. til 2015.

306 Drift Voksen- og plejeudvalget drift fordelt på områder (Mio. kr.) Korrigeret budget ekskl. overførsler 2015 Forbrug ultimo juni 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Velfærdssekretariatet 1,0 0,9 1,0 0,0 Sundheds- og omsorgsområdet 480,9 226,3 479,7-1,2 Myndighedsafdelingen 32,0 11,3 28,8-3,2 Socialområdet 140,7 72,3 140,7 0,0 I alt 654,6 310,8 650,2-4,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Voksen- og plejeudvalget forbrug af overførsler Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Velfærdssekretariatet Sundheds- og omsorgsområdet Myndighedsafdelingen Socialområdet I alt Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,4 0,1 0,3 8,1 5,1 3,0 2,4 0,0 2,4 2,7 2,7 0,0 13,6 7,9 5,7 Velfærdssekretariatet På nuværende tidspunkt forventes det, at det korrigerede budget ekskl. overførsler på velfærdssekretariatets område overholdes i I forhold til det overførte mindreforbrug på 0,4 mio. kr. fra tidligere år forventes der et forbrug af de overførte midler på 0,1 mio. kr. i Midlerne er anvendt til bl.a. festdag for frivillige og trykning af demenspolitik. Sundheds- og omsorgsområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det korrigerede budget ekskl. overførsler på sundheds- og omsorgsområdet overholdes i Der forventes et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering på 1,2 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. fra tidligere år. Det forventes, at 5,1 mio. kr. vil blive anvendt i Midlerne anvendes bl.a. til implementering af sundhedsaftalerne og kompetenceudvikling af medarbejderne på sundheds- og omsorgsområdet. De resterende 3,0 mio. kr. forventes at blive overført til 2016, hvor de bl.a. reserveres til telefoni, træningsudstyr til etablering af nyt træningscenter og kompetenceudviklingsprojekt.

307 Myndighedsafdelingen Samlet set forventes et mindreforbrug på myndighedsafdelingens område på ca. 3,2 mio. kr. På området indenfor servicerammen forventes mindreforbrug på ca. 2,2 mio. kr. Mindreforbruget indenfor servicerammen skyldes: at der er visiteret færre end forventet i prognosen for STU-forløb, at der er vundet en ankesag om STU-forløb og at der er flere ophørte STU-forløb. Dette betyder et forventet mindreforbrug på ca. 0,6 mio. kr. Der afholdes visitationsmøder minimum tre gange om året og der følges løbende op på konsekvenserne. at der i forbindelse med betalinger til/fra kommuner på handicap- og psykiatriområdet er et forventet mindreforbrug på ca. 1,6 mio. kr. På området udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. Mindreforbruget udenfor servicerammen skyldes, at der forventes ekstra refusionsindtægter i 2015 vedrørende særligt dyre enkeltsager på ca. 1,0 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. fra tidligere år. De overførte midler vil blive anvendt i tilfælde af tabte ankesager. Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det korrigerede budget ekskl. overførsler på socialområdet overholdes i Det forventes, at de overførte driftsmidler på ca. 2,7 mio. kr. anvendes. Driftsmidlerne anvendes bl.a. til kompetenceudvikling på hele handicap- og psykiatriområdet, implementering af ITsystemet Avaleo og udarbejdelse af kvalitetsrapporter på handicap- og psykiatriområdet. Opmærksomhedspunkter Myndighedsafdelingen På myndighedsafdelingens område verserer 2 uafklarede ankesager i Ankestyrelsen, som vedrører spørgsmålet om, hvem der er betalingskommune. Såfremt begge sager afgøres til ugunst for Norddjurs Kommune, vil der være tale om en merudgift på 5,6 mio. kr. Beregningen omfatter perioden fra sagernes starttidspunkter til og med år Såfremt sagerne afgøres i 2015 forventes eventuelle udgifter så vidt mulig afholdt indenfor myndighedsafdelingens ramme og ved anvendelse af overførte midler fra Sundheds- og omsorgsområdet

308 På sundheds- og omsorgsområdet forventes der i 2015 at være et merforbrug på 2,6 mio. kr. til tomgangshusleje. Merforbruget forventes finansieret af den tidlige effektivisering via lukningen af Bakkely. Som følge af at der er ventelister til plejeboligerne i Grenaa, kan der være potentiale i at konvertere dele af Grønnegården til plejecenter. Den økonomiske konsekvens af en ny bekendtgørelse på genoptræningsområdet, vedr. genoptræningsplaner, er endnu ukendt. Norddjurs Kommunes biludbud er netop gennemført, og det forventes at udgifterne først forfalder i 2016 Anlæg (Mio. kr.) Korrigeret budget inkl. Overførsler 2015 Forbrug ultimo juni 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse* Voksen- og plejeudvalget 10,2 4,7 10,0-0,2 I alt 10,2 4,7 10,0-0,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Det forventede resultat på anlæg viser samlet set et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at anlægsarbejdet vedrørende nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg først sættes i gang i september 2015 og hele anlægsbudgettet derfor ikke når at blive anvendt. Desuden modtages der først servicearealtilskud i 2016 vedrørende det nye aktivitetscenter i Ørsted, selv om byggeriet afsluttes i En oversigt over det forventede forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som et separat bilag.

309 Bilag: 9.1. Bilag til voksen- og plejeudvalgets budgetopfølgning ultimo juli 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

310 Bilag til budgetopfølgningen ultimo juli 2015 for voksen- og plejeudvalget Samlet oversigt Budget 2015 Korrigeret Forventet Afvigelse* (Mio. kr.) budget regnskab Drift 654,6 650,2-4,4 Overførte driftsmidler 13,6 7,9-5,7 Drift i alt 668,2 658,1-10,1 Anlæg 10,2 10,0-0,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2015 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift 656,4-1,8 654,6 Anlæg 2,3 7,9 10,2 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift 13,6 7,9 5,7 Det forventede resultat på driften viser et samlet mindreforbrug på 10,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der i budgettet indgår overførte driftsmidler på 13,6 mio. kr. Af de overførte driftsmidler forventes 7,9 mio. kr. anvendt i På anlæg forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 7,9 mio. kr. til 2015.

311 Drift (Mio. kr.) Korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrug ultimo juli 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelser Velfærdssekretariatet 1,0 0,9 1,0 0,0 Socialområdet 140,7 84,3 140,7 0,0 Myndighedsafdelingen 32,0 13,5 28,8-3,2 Sundheds- og omsorgsområdet 480,9 264,2 479,7-1,2 I alt 654,6 362,9 650,2-4,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb Velfærdssekretariatet 0,4 0,1 0,3 Socialområdet 2,7 2,7 0,0 Myndighedsafdelingen 2,4 0,0 2,4 Sundheds- og omsorgsområdet 8,1 5,1 3,0 I alt 13,6 7,9 5,7 Velfærdssekretariatet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på velfærdssekretariatets område at blive overholdt i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 0,1 mio. kr. i Midlerne er anvendt til bl.a. festdag for frivillige og trykning af demenspolitik. Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på socialområdet at blive overholdt i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. fra tidligere år. Alle de overførte midler forventes anvendt i Midlerne anvendes bl.a. til kompetenceudvikling på hele handicap- og psykiatriområdet, implementering af IT-systemet Avaleo og udarbejdelse af kvalitetsrapporter på handicap- og psykiatriområdet.

312 Myndighedsafdelingen Samlet set forventes et mindreforbrug på myndighedsafdelingens område på ca. 3,2 mio. kr. På området indenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på ca. 2,2 mio. kr. Mindreforbruget indenfor servicerammen skyldes: at der er visiteret færre end forventet i prognosen for STU-forløb, at der er vundet en ankesag om STU-forløb og at der er flere ophørte STU-forløb. Dette betyder et forventet mindreforbrug på ca. 0,6 mio. kr. Der afholdes visitationsmøder minimum tre gange om året og der følges løbende op på konsekvenserne. at der i forbindelse med betalinger til/fra kommuner på handicap- og psykiatriområdet er et forventet mindreforbrug på ca. 1,6 mio. kr. På området udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. Mindreforbruget udenfor servicerammen skyldes, at der forventes ekstra refusionsindtægter i 2015 vedrørende særligt dyre enkeltsager på ca. 1,0 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. fra tidligere år. De overførte midler vil blive anvendt i tilfælde af tabte ankesager. Sundheds- og omsorgsområdet Samlet set forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. på sundheds- og omsorgsområdet. Mindreforbruget vedrører den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. fra tidligere år. Det forventes, at 5,1 mio. kr. vil blive anvendt i Midlerne anvendes bl.a. til implementering af sundhedsaftalerne og kompetenceudvikling af medarbejderne på sundheds- og omsorgsområdet. De resterende 3,0 mio. kr. forventes at blive overført til 2016, hvor de bl.a. reserveres til telefoni, træningsudstyr til etablering af nyt træningscenter og kompetenceudviklingsprojekt.

313 Opmærksomhedspunkter Myndighedsafdelingen På myndighedsafdelingens område verserer 2 uafklarede ankesager i Ankestyrelsen, som vedrører spørgsmålet om, hvem der er betalingskommune. Såfremt begge sager afgøres til ugunst for Norddjurs Kommune, vil der være tale om en merudgift på 5,6 mio. kr. Beregningen omfatter perioden fra sagernes starttidspunkter til og med år Såfremt sagerne afgøres i 2015 forventes eventuelle udgifter så vidt mulig afholdt indenfor myndighedsafdelingens ramme og ved anvendelse af overførte midler fra Sundheds- og omsorgsområdet På sundheds- og omsorgsområdet vil der i 2015 være en ekstraordinær udgift til tomgangshusleje som følge af, at en del af de nye ældreboliger i Grønnegården endnu ikke er udlejet. Til dækning af merudgiften er der bevilget et samlet beløb på 3,0 mio. kr. i 2014 og 2015, hvoraf der er forbrugt 2,4 mio. kr. i Det resterende beløb på 0,6 mio. kr. vil blive anvendt i Budgetomplaceringer mellem udvalg Forsikringsskader Der omplaceres 0,256 mio. kr. i 2015 fra økonomiudvalget til voksen- og plejeudvalget i forbindelse med selvforsikringsskader. Tillægsbevillinger Der er på voksen- og plejeudvalgets område søgt og givet tilsagn om projekt- og puljemidler for 9,6 mio. kr. På det grundlag søges der om en tillægsbevilling i 2015 på indtægtssiden på 9,6 mio. kr. i forventet merindtægt. Tilsvarende søges en tillægsbevilling i 2015 på 9,6 mio. kr. i forventet merudgift. Den samlede ændring er budgetneutral. Anlæg På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på anlæg på ca. 0,2 mio. kr.

314 (Mio. kr.) Korrigeret budget 2015 Forbrug ultimo juli 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse* Voksen- og plejeudvalget 10,2 4,9 10,0-0,2 I alt 10,2 4,9 10,0-0,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget skyldes, at anlægsarbejdet vedrørende nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg først sættes i gang i september 2015 og hele anlægsbudgettet derfor ikke når at blive anvendt. En oversigt over det forventede forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

315 Bilag: 9.2. Anlægsoversigt - juli 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

316 Anlægsbudget juli 2015 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2015 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* ØKU - Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. jordforsyning boligformål pulje Arealerhvervelse - pulje Byggemodning - pulje Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Flytning af mole i Bønnerup Bønnerup Havn - anlægstilskud Renov. Adm. Bygn. Arbejdsmiljørel Implementering af ESDH Møgelbjerg, Grenaa, etape Salg af diverse bygninger og arealer Stålvej, Allingåbro Industrivej, Ørum Fuglsang/ Hessel, vejanlæg Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Borgervenlig selvbetjening Salg /køb af div bygninger og arealer Arealerhvervelse - Reedomus Udbredelse af bredbånds- og mobildækn ØKU - Anlæg Sum BUU - Anlæg Daginstitution i Allingåbro It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Auning Skole etstatningsbyggeri Indretning af personalepladser Djurslandsskolen Ørum- renov. og nybygn Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Ny daginsttution (Østre Skole) Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole It-dagtilbudsområdet Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Forbedringer Djurslandsskolen Indretning af tandklinik - Søndre Skole Legestuen i Grenaa Etabl. af skaterfaciliteter i Grenaa BUU - Anlæg Sum EU - anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - opkøb af grund Kattegatcentret - renovering Oplevelsesplads i Fjellerup EU - anlæg Sum KUU - Anlæg Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Voldby SFO lokaler

317 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* KUU - Anlæg Multilift Grenaa Svømmehal Multiaktivitetspladser Renovering haller og idrætsanlæg Nyt bibliotekssystem via Kombit Stationsbygning Allingåbro Multihus ved Nørre Djurs Hallen Ørsted Rideklub Renovering af haller og idrætsanlæg Multihal i Nørager Banestien Allingåbro-Ryomgård Naturpark Randers Fjord Porten til Naturpark Randers Fjord Renovering Grenaa Idrætscenter Multihus ved Åstruphallen Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Boldfang ny boldbane AIK Multifunktionel naturhus, Grenaa strand P-plads Nørredjurs Hallen Pulje til vedligehold af forsamlingshuse KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Energiinvesteringspulje Indsats tomme boliger Nordkystvejen - ny belægning Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Cykelsti Ålsrode Bygningsrenovering skoler Toiletter ved strande Bygningrenoveringspulje Bygningsrenoveringspulje Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm P-Pladser ved strande Asfaltbelægninger Div. belægninger 2015-fortove, vejvedlig Dokning Udbyhøj kabelfærge Dokning Grenaa-Anholtfærgen Letbanestation Trustrup Renovering af legepladser Indsats tomme boliger Vejføring i Glesborg Kabellægning Belysningsplan + investering i LED-lys Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Stiprojekt Allingåbro - Ørsted Omfartsvej nord for Grenaa Cykelsti Auning - Ø. Alling - Tårup Forberedelse af el-målere - ledlys Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Elektronisk byggesagsarkiv Skolegade 15, Trustrup, nedrivning barak Kyst og strandpulje Asfalt Vestre Skovvej til Grenaa Idrætscenter Pulje til landsbyfornyelse Pulje til landsbyfornyelse Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Revision af vandløbsregulativer mv Turiststi vest for Fjellerup Asfaltbelægninger Trafikafvikling ny daginst. Kattagatskolen

318 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* Letbane - forlængelse til Grenaa havn Asfaltbelægninger - ekstra Doktorgården Ørsted - parkering og adgang ØsterAlling - afstribning vej Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Letbanestation Grenaa Syd Stationsbygning Trustrup renov. Ventehus MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Etablering af nyt storkøkken IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret VPU - Anlæg Sum Hovedtotal

319 Bilag: Oversigt over magtanvendelse 2. kvartal 2015 sundheds- og omsorgsområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

320 Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG MAGTANVENDELSE KVARTALSVIS OPGØRELSE FOR 2014 OG 1. OG 2. KVARTAL 2015

321 Vejledning til oversigten: Hver kolonne angiver antal indberetninger om magtanvendelse indenfor ét kvartal. Tallene kan ikke lægges sammen på tværs af de fire kvartaler, da der fra det ene kvartal til det næste, kan være magtanvendelser der ikke længere er gældende. 125 Pejle og alarmsystemer skal ikke godkendes, hvis borgeren ikke aktivt modsætter sig det. Områdelederen for visitationen orienteres, når der etableres et pejle eller alarmsystem, og følger udviklingen på området. Den sidste kolonne, akut fastholdelse, er enkeltstående akutte situationer som er uopsættelige, eller hvor magtanvendelsen er foretaget i nødværge. Dorthe Milthers Områdeleder Visitation og hjælpemidler, Sundhed og omsorg

322 Fastholdelse omsorgspligten 126 a Sundhed og omsorg Oversigt magtanvendelser i 2014 Tilbageholdelse i bolig Beskyttelsesmidler Personlig alarm og Pejlesystemer, uden Borgerens accept 125 Sted 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Møllehjemmet 1 1 Bakkely Farsøhthus Glesborg Fuglsanggården 2 3 Violskrænten 1 1 Digterparken 2 Hjemmepleje øst Hjemmepleje vest 1 I alt Oversigt over magtanvendelser, der ikke skal godkendes Personlig alarm og pejlesystemer Akut fastholdelse Sted 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Møllehjemmet Bakkely 2 1 Farsøhthus Glesborg Fuglsanggården 5 10* Violskrænten 9 3* Digterparken Hjemmepleje øst Hjemmepleje vest I alt *4 beboere er flyttet fra Violskrænten til demens enheden på Fuglsanggården *5beboere flyttet fra violskrænten

323 Fastholdelse omsorgspligten 126 a Sundhed og omsorg Oversigt magtanvendelser 1. og 2. kvartal i 2015 Tilbageholdelse i bolig 127 Beskyttelsesmidler 128 Personlig alarm og Pejlesystemer, uden Borgerens accept 125 Sted 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Møllehjemmet Bakkely Farsøhthus 1 Glesborg Fuglsanggården 2 2 Violskrænten 1 Digterparken Hjemmepleje øst Hjemmepleje vest I alt 3 3 Oversigt over magtanvendelser, der ikke skal godkendes Personlig alarm og pejlesystemer Akut fastholdelse Sted 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Møllehjemmet 7 8 Farsøhthus Glesborg Fuglsanggården Violskrænten Digterparken Hjemmepleje øst Hjemmepleje vest 7 7 I alt

324 Bilag: Oversigt over magtanvendelse 2. kvartal 2015 handicap- og psykiatriområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

325 Indberetninger om magtanvendelse på handicap- og psykiatriområdet (voksne) For 2014 og 1. og 2. kvartal 2015

326 Myndighedsafdelingen Juli 2015 Grundlæggende principper for reglerne om magtanvendelse Der gælder en række grundlæggende principper i forbindelse med reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten: Anvendelse af magt forudsætter altid, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk hjælp og støtte. Personalet skal altid først forsøge at få personen til at medvirke frivilligt. Magtanvendelse skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået. De mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Magt må ikke anvendes med mindre lovens bestemmelser er opfyldt, og der er truffet afgørelse om det. Sagsbehandling Det er bo- og aktivitetsstederne indenfor voksen handicap- og psykiatriområdet, der er ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes. Myndighedsafdelingen har til bo- og aktivitetsstederne i Norddjurs Kommune udarbejdet en vejledning til personalet omkring magtanvendelse. Indberetningerne sendes til myndighedsafdelingens socialkonsulenter, som behandler de enkelte sager. Indberetninger om borgere, bosat i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handlekommune, bliver sagsbehandlet på samme måde, som indberetningerne fra egne tilbud. Hvis socialkonsulenterne har spørgsmål eller er uenige i anvendelsen af magt, kontaktes det respektive bo- og aktivitetstilbud, med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser og lovligheden af anvendelse af magt. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne bliver behandlet og afgjort i henhold til Servicelovens rammer. Ved brug af akut magtanvendelse, skal der udarbejdes en skriftlig plan for at undgå magtanvendelse. Denne udarbejdes af bo- og aktivitetsstederne. Ved ansøgning om brug af magtanvendelse jævnfør Servicelovens 125, 126a, 127 og 128, skal der foreligge en pædagogisk helhedsplan, som beskriver forløbet før magtanvendelsen samt en handleplan for, hvad personalet fremadrettet vil foretage sig for at forebygge anvendelsen af magt. Alle former for brug af magtanvendelse kan ankes til Ankestyrelsen. 1

327 Oversigt over indberettede magtanvendelser i 2014 og 1. og 2. kvartal i 2015 Alarm og pejlesystemer 125, stk1 Oversigt over indberettede magtanvendelser i Alarm og pejlesystemer til borgere med fremadskridende mental svækkelse 125, stk.2 Særlige døråbnere 125, stk. 3 Fastholdelse 126 Kommunale bo- og dagtilbud 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Skovstjernen Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og aktivitetscenter Bofællesskaber/AC Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Rougsøcentret og GL. Estrup Nærheden AUC NO 17 Andre kommuner Marie Magdalene 1 Regionale tilbud 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Mosetoften, Viborg Nørholm Kollegiet Herning 1 Pilebakken Them Svalevej Assentoft Sødisbakke Mariager 1 Sct. Mikkel, Viborg 2 Tangkær 1 I alt

328 Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne 126a Tilbageholdelse i boligen 127 Brug af stofseler 128 Flytning af en borger fra en bolig til en anden 129 Kommunale bo- og dagtilbud 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Skovstjernen Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og aktivitetscenter 1 Bofællesskaber/ AC i Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Rougsøcentret og GL. Estrup Nærheden AUC NO 17 Regionale tilbud 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Mosetoften, Viborg Nørholm Kollegiet Herning Pilebakken Them Svalevej Assentoft Sødisbakke Mariager I alt 1 Myndighedsafdelingens bemærkninger jf. årsrapporten for 2014 var følgende: Overordnet har myndighedsafdelingen skønnet magtanvendelserne fagligt forsvarlige. Der er ved en del indberetninger bedt om yderligere og uddybende dokumentation. En del indberetninger har manglet fremadrettede pædagogiske handleplaner for at undgå magtanvendelser. 3

329 Der har i 1. kvartal været en indberetning på magtanvendelse, der ikke falder ind under Servicelovens 126. Der er fulgt op på hændelsen med lederen af tilbuddet. På flere bosteder og dagtilbud arbejdes der med hjælp fra VISO på at opkvalificere den pædagogiske indsats. Der har været et fald i akut fastholdelse fra 32 tilfælde i 2013 til 30 tilfælde i Myndighedsafdelingen oplever, at der er en faglig dialog med områderne, når de henvender sig for yderligere kommentarer. Det opleves stadig, at relevant dokumentation ikke altid medsendes indberetningerne, samt at der skal rykkes flere gange for at få det tilsendt. Sammenfattende er det opfattelse, at det fortsat er vigtigt, at bo- og aktivitetstilbuddene har fokus på reglerne om magtanvendelse. På den baggrund fremgik det af årsrapporten for 2014, at fokusområderne for 2015 bør være: Optimering af indberetningerne fra bo- og aktivitetstilbuddene. Vigtigheden af, at der skal fremsendes relevant materiale, jf. vejledningen der er udarbejdet til bo- og aktivitetstilbuddene. 4

330 Alarm og pejlesystemer 125, stk1 Oversigt over indberettede magtanvendelser for 1. og 2. kvartal Alarm og pejlesystemer til borgere med fremadskridende mental svækkelse 125, stk.2 Særlige døråbnere 125, stk. 3 Fastholdelse 126 Kommunale bo- og dagtilbud 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Skovstjernen 1 Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og aktivitetscenter 5 4 Bofællesskaber/AC Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Rougsøcentret og GL. Estrup Nærheden AUC NO 17 Regionale tilbud 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Mosetoften, Viborg 5 1 Nørholm Kollegiet Herning Pilebakken Them 1 Svalevej Assentoft Sødisbakke Mariager Sct. Mikkel, Viborg 1 I alt

331 Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne 126a Tilbageholdelse i boligen 127 Brug af stofseler 128 Flytning af en borger fra en bolig til en anden 129 Kommunale bo- og dagtilbud 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Skovstjernen Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og aktivitetscenter Bofællesskaber/ AC i Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Rougsøcentret og GL. Estrup Nærheden AUC NO 17 Regionale tilbud 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Mosetoften, Viborg Nørholm Kollegiet Herning Pilebakken Them Svalevej Assentoft Sødisbakke Mariager I alt Myndighedsafdelingens bemærkninger til indberetninger for 2. kvartal 2015: Der er modtaget i alt syv indberetninger. De tre af de syv er på borgere fra andre kommuner og behandles derfor ikke af Myndighedsafdelingen, men af den pågældende borgeres handlekommune. Af de fire magtanvendelser, som Myndighedsafdelingen skal vurdere, er det vurderet, at en af indberetningerne ikke er omfattet af reglerne om magtanvendelse. Denne drejede sig om fastholdelse af borger ved blodprøvetagning. Der er givet vejledning i, at undgå fremtidig magtanvendelse. 6

332 Ved en anden magtanvendelse er det vurderet, at der burde have været gjort brug af forebyggende tiltag, hvorved hændelsen eventuelt kunne have været undgået. Der er fra 1. til 2. kvartal sket et fald på seks indberetninger af magtanvendelser i forhold til fastholdelse (Servicelovens 126). 7

333 Bilag: Statistik for handicap- og psykiatriområdet - 2. kvartal 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

334 Oversigt over antal visiterede borgere i myndighedsafdelingen på voksenområdet Myndighedsafdelingen Rapporten viser antal helårspersoner fordelt på egne borgere og borgere fra andre kommuner. Fane 1: Oversigt Fane 2: Oversigt - ikke driftsherre

335 Helårspersoner Note: Borgere i Norddjurs Kommunes tilbud Paragraf År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns. SEL 85 Bostøtte 2014 Egne borgere 351,0 354,2 355,6 360,0 362,7 364,4 368,6 372,5 374,3 375,7 379,4 382,7 366,8 SEL 96 Ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse (BPA) SEL 97 Ledsageordning, voksne SEL 98 Kontaktperson til døvblinde SEL 100 Merudgifter til voksne SEL 101 Stofmisbrugsbehandling SEL 103 Beskyttet beskæftigelse SEL 104 Aktivitets- og samværstilbud SEL 108 Længerevarende botilbud 2014 Fra andre kommuner 85,0 85,1 86,0 85,0 85,0 85,0 85,0 84,0 86,0 85,0 85,0 85,0 85, Egne borgere 389,4 394,9 397,5 394,8 394,5 396,5 398, Fra andre kommuner 84,1 85,0 84,0 84,0 84,0 84,0 84, Egne borgere 19,0 19,0 19,2 19,0 19,0 19,0 19,0 19,0 19,0 19,0 19,0 19,0 19, Fra andre kommuner 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4, Egne borgere 19,5 20,0 19,0 19,0 18,1 19,0 18, Fra andre kommuner 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4, Egne borgere 76,0 75,5 72,5 72,0 70,7 70,0 70,0 71,0 71,0 72,0 72,3 71,0 72, Fra andre kommuner 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2, Egne borgere 70,0 69,6 70,0 70,0 71,0 71,0 70, Fra andre kommuner 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2, Egne borgere 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1, Egne borgere 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 2,0 2, Egne borgere 84,0 84,0 83,0 86,0 86,0 86,0 85,0 85,0 84,0 85,0 86,0 88,0 85, Egne borgere 85,0 86,0 84,0 84,0 86,0 88,0 86, Fra andre kommuner 8,9 8,0 8,1 9,5 10,0 9,7 9,2 9,5 9,7 10,0 10,4 10,0 9, Fra andre kommuner 10,1 10,5 11,7 12,0 12,0 12,0 12, Egne borgere 56,3 59,8 63,3 69,8 70,0 71,3 72,6 79,5 84,8 88,3 85,7 78,0 73, Egne borgere 77,0 71,1 71,0 71,4 71,6 73,0 73, Egne borgere 86,8 85,1 83,8 82,1 82,8 83,1 80,8 81,0 83,2 84,0 84,8 84,0 83, Fra andre kommuner 53,0 53,0 53,0 52,0 51,0 51,0 51,0 50,0 49,0 49,0 49,0 48,0 50, Egne borgere 83,6 83,9 81,4 80,0 80,0 79,4 78, Fra andre kommuner 47,0 47,0 46,0 45,0 45,0 45,0 45, Egne borgere 150,2 153,4 156,8 161,0 161,0 161,3 163,5 164,4 163,1 163,2 164,0 163,9 160, Fra andre kommuner 40,0 40,0 40,0 39,0 40,0 40,5 41,0 40,0 40,0 40,0 42,0 43,0 40, Egne borgere 163,0 161,6 165,9 169,0 168,6 166,7 167, Fra andre kommuner 45,0 45,0 45,0 46,5 47,0 47,0 47, Fra andre kommuner 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1, Fra andre kommuner 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1, Egne borgere 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0

336 SEL 108 Længerevarende botilbud SUL 141 Alkoholbehandling SUL 142 Lægelig stofmisbrugsbehandling STU Særlig tilrettelagt uddannelse 2015 Egne borgere 4,0 4,0 4,0 4,0 5,0 5,0 6, Egne borgere 65,7 64,8 69,1 75,6 74,6 75,9 79,7 75,0 77,4 73,7 71,5 67,4 72, Fra andre kommuner 4,1 3,4 3,0 3,0 3,1 3,6 4,8 5,0 5,8 5,0 4,4 2,5 4, Egne borgere 68,2 72,4 70,2 66,2 64,2 63,0 63, Fra andre kommuner 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2, Fra andre kommuner 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,2 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3, Fra andre kommuner 3,6 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4, Egne borgere 20,0 20,0 20,7 21,0 21,0 20,1 20,0 20,7 22,0 22,0 22,2 22,0 21, Egne borgere 22,2 21,8 21,3 21,0 21,0 21,0 21, Egne borgere 35,7 35,0 35,0 35,8 35,0 35,0 30,0 39,8 40,0 39,2 38,2 37,1 36, Fra andre kommuner 6,0 6,0 6,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 7,0 7,8 8,0 7,6 6, Egne borgere 39,7 42,9 42,0 41,0 39,0 38,9 34, Fra andre kommuner 6,6 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 SEL = Serviceloven SUL = Sundhedsloven

337 Helårspersoner - Ikke driftsherre Note: Borgere fra Norddjurs med ophold i andre kommuners/regioners tilbud Paragraf År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns. SEL 85 Bostøtte 2014 Egne borgere 36,0 36,0 36,0 36,0 35,5 35,0 34,0 32,4 31,3 33,0 33,0 33,0 34, Egne borgere 34,0 33,0 33,0 33,0 33,0 32,0 32,0 SEL 103 Beskyttet beskæftigelse 2014 Egne borgere 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 12,0 12,0 12,0 13,0 13,0 13,0 13,0 12, Egne borgere 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 11,0 11,0 SEL 104 Aktivitets- og samværstilbud 2014 Egne borgere 29,0 29,0 29,0 29,0 28,0 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 26,5 26,0 27, Egne borgere 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,1 27,0 SEL 108 Længerevarende botilbud 2014 Egne borgere 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0 15,0 16,0 15,0 15,0 15,0 14, Egne borgere 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,1 14,0 STU Særlig tilrettelagt uddannelse 2014 Egne borgere 19,0 18,6 18,0 17,0 17,0 17,0 16,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 17, Egne borgere 18,0 17,0 17,0 18,0 18,0 18,0 17,0 SEL = Serviceloven SUL = Sundhedsloven

338 Bilag: Statistik for sundheds- og omsorgsområdet - 2. kvartal 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 18. august Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

339 Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG STATISTIK FOR HJEMMEPLEJE 2. KVARTAL 2015 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 11. juni 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask

Læs mere

33 Ledsagelse og støtte under ferieophold 1. 34 Orientering om " husleje sag" 1. 35 Evaluering af "den gode praksis" 1

33 Ledsagelse og støtte under ferieophold 1. 34 Orientering om  husleje sag 1. 35 Evaluering af den gode praksis 1 Handicaprådet Referat Møde 21. oktober 2015 kl. 16:00 i HOPS Tilstede: Steen Jakobsen, Lene Houe, Palle Lykke Ravn Gert Lund, Mona Rask, John Børsting, Lene Rysgaard Lene Hornstrup. Afbud: Tine Hammer,

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget DAGSORDEN

Voksen- og plejeudvalget DAGSORDEN Voksen- og plejeudvalget DAGSORDEN Sted: Møllehjemmet Elme Alle 10 i Auning Dato: Tirsdag den 2. februar 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K.

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 11. juni 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 6. august 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:15 Medlemmer: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Tirsdag den 31. maj 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 15:45 Medlemmer: Fraværende: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V)

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 10. december 2014 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget REFERAT. Glesborg Plejecenter, Valmuevej 2 i Glesborg Mødet afholdes på Fuglsanggården, Trekanten 1 i Grenaa

Voksen- og plejeudvalget REFERAT. Glesborg Plejecenter, Valmuevej 2 i Glesborg Mødet afholdes på Fuglsanggården, Trekanten 1 i Grenaa Voksen- og plejeudvalget REFERAT Sted: Glesborg Plejecenter, Valmuevej 2 i Glesborg Mødet afholdes på Fuglsanggården, Trekanten 1 i Grenaa Dato: Onsdag den 3. september 2014 Start kl.: 13:30 Slut kl.:

Læs mere

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg.

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg. Referat fra mødet i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 10. oktober 2011 kl. 15:15 i Mødelokale 3, Hadsund Rådhus Mødet sluttede kl. 17.00 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 86 Økonomirapport 2011 87 Opfølgning

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget arbejdsplan for 2012

Voksen- og plejeudvalget arbejdsplan for 2012 Norddjurs Kommune 17. august 2012 ANC Voksen- og plejeudvalget arbejdsplan for 2012 Torsdag den 26. januar, kl. 14.00-18.00 Møde i voksen- og plejeudvalget Behandling af forslag til høringssvar til Region

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Sundhedspolitik for Norddjurs Kommune...1. 2. Kvalitetsstandard for praktisk bistand til rengøring...2

Indholdsfortegnelse. 1. Sundhedspolitik for Norddjurs Kommune...1. 2. Kvalitetsstandard for praktisk bistand til rengøring...2 Voksen- og Plejeudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 07/2008 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 3 Dato : 9. juni 2008 Start kl. : 14.00 Slut kl. : Medlemmer Valdemar Haumand (A) (Formand) Kai Hansen (V) (Næstformand)

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Torsdag den 21. marts 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Niels Erik Iversen (A) Jytte Schmidt (F) Olaf Krogh

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 10. september 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Grønnegården, Violskrænten 10 i Grenaa Mødet forsætter i gæstekantinen på rådhuset Dato: Tirsdag den 23. juni 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer:

Læs mere

Plejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen.

Plejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen. Plejeboliger n er borgere, som har et varigt behov for omsorg, pleje og tæt kontakt og ikke længere kan få tilgodeset dette i nuværende bolig. Målet er at give borgeren: fysisk, psykisk, social omsorg

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget arbejdsplan for 2010

Voksen- og plejeudvalget arbejdsplan for 2010 Norddjurs Kommune 17. januar 2010 KKN Voksen- og plejeudvalget arbejdsplan for 2010 Torsdag den 14. januar, kl. 13.00-17.00 Mødet afholdes i mødelokale 19 (lokale 101) på rådhuset i Grenaa Torsdag den

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Dagsorden Dato: Tirsdag den 1. april 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Morten Schou Jørgensen, Arne

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Rådhuset, Grenaa Mødelokale i Jobcentret Dato: Tirsdag den 4. februar 2014 Start kl.: 16:10 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 22. august 2014, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 21. august 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Bruger- og pårørenderåd. Voksenhandicap- og psykiatriområdet. Indledning lovgrundlag m.v. Vedtægt

Bruger- og pårørenderåd. Voksenhandicap- og psykiatriområdet. Indledning lovgrundlag m.v. Vedtægt Bruger- og pårørenderåd Voksenhandicap- og psykiatriområdet Indledning lovgrundlag m.v. Vedtægt Juni 2013 1 Indledning, lovgrundlag m.v. Indtil 1. juli 2010 skulle Kommunalbestyrelsen efter 17 i lov om

Læs mere

Referat Socialudvalget's møde Mandag den 11-10-2010 Kl. 16:00 Myndighedsafd. s mødelokale Svinget 14, st.

Referat Socialudvalget's møde Mandag den 11-10-2010 Kl. 16:00 Myndighedsafd. s mødelokale Svinget 14, st. Referat Socialudvalget's møde Mandag den 11-10-2010 Kl. 16:00 Myndighedsafd. s mødelokale Svinget 14, st. Deltagere: Masoum Moradi, Ulla Larsen, Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Tina Petersen Afbud: Lars

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Sygehusvej 12, Grenaa Rådssalen på rådhuset i Grenaa (kl. 15-18) Dato: Tirsdag den 6. maj 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Olaf Krogh

Læs mere

Referat. Ældrerådet. Møde nr.: 2011/06 Mødedato: torsdag den 16-06-2011 Mødetidspunkt: 08:30-11:00. Amtstue Alle 71

Referat. Ældrerådet. Møde nr.: 2011/06 Mødedato: torsdag den 16-06-2011 Mødetidspunkt: 08:30-11:00. Amtstue Alle 71 Referat Møde nr.: 2011/06 Mødedato: torsdag den 16-06-2011 Mødetidspunkt: 08:30-11:00 Mødested: Grå mødelokale Amtstue Alle 71 Medlemmer Inger Glerup Ejgil Risager Kirsten Bandholtz Birgit Thomsen Jørgen

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Dronningens Ferieby Dronningens Ferieby 1 i Grenaa Dato: Torsdag den 14. januar 2016 Start kl.: 10:00 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Fraværende: Preben Fruelund Kaj Aagaard

Læs mere

DAGSORDEN. Valdemar Haumand (A) (Formand) Kai Hansen (V) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Jytte Schmidt (A) Bent Andersen (O)

DAGSORDEN. Valdemar Haumand (A) (Formand) Kai Hansen (V) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Jytte Schmidt (A) Bent Andersen (O) Voksen- og Plejeudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 06/2007 Sted : Rådhuset i Grenaa, Mødelokale 3 Dato : 11. juni 2007 Start kl. : 14.00 Slut kl. : 18.00 Medlemmer Valdemar Haumand (A) (Formand) Kai Hansen

Læs mere

Rammeaftale 2016. Udviklingsstrategi og Styringsaftale. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

Rammeaftale 2016. Udviklingsstrategi og Styringsaftale. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi og Styringsaftale De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi og Styringsaftale De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Skaterparken Rolshøjvej 7 i Grenaa. Mødet forsætter i mødelokale 2 på rådhuset i Grenaa. Dato: Onsdag den 27. januar 2016 Start kl.: 15:15 Slut kl.:

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 3. marts 2014 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

BESLUTNINGSREFERAT. Ældrerådet

BESLUTNINGSREFERAT. Ældrerådet Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT Møde nr. : 05/2012 Sted : Plejecenter Violskrænten, Violskrænten 13, 8500 Grenaa. Tlf. 89 59 24 33 Dato : 10. maj 2012 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.00 Medlemmer Svend Erik

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Dato: Torsdag den 24. januar 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Niels Erik Iversen (A) Jytte

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 04. november 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune, der har brug for et boligtilbud for at udvikle eller bevare ressourcer og egenomsorg længst muligt.

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune, der har brug for et boligtilbud for at udvikle eller bevare ressourcer og egenomsorg længst muligt. Kvalitetsstandard: Boliger Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune, der har brug for et boligtilbud for at udvikle eller bevare ressourcer og egenomsorg længst muligt. Kriterier og omfang Der

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget REFERAT

Voksen- og plejeudvalget REFERAT Voksen- og plejeudvalget REFERAT Sted: Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Dato: Torsdag den 24. januar 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Niels Erik Iversen (A) Jytte Schmidt

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Børne- og Skoleudvalget Referat fra ordinært møde Kenneth Kristensens kontor Mandag 19.08.2013 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 2. behandling af Mediestrategi for folkeskolerne

Læs mere

ÅBEN BESLUTNINGSPROTOKOL

ÅBEN BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget ÅBEN BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 13/2010 Sted : Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Dato : 19. august 2010 Start kl. : 14:00 Slut kl. : 18:30 Medlemmer Niels

Læs mere

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Onsdag den 4. februar 2015 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Fraværende: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Arbejdsgrupper og repræsentationer:

Arbejdsgrupper og repræsentationer: Arbejdsgrupper og repræsentationer: Faste arbejdsgrupper Økonomi Arbejder med forslag til kommunens budget. Udarbejder forslag til høringssvar. Følger økonomiudvalgets dagsordener og beslutningsreferater.

Læs mere

REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 22.september 2011

REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 22.september 2011 Handicaprådet i torsdag d. 22.september Bornholms Regionskommune 2011 kl. 15.00 Mødelokale A Ullasvej 23, Rønne REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 22.september 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014...

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... Styringsaftale 2014 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... 3 Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107) Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013 Acadre doc.: 150839-13

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Energivej 9 i Grenaa Dato: Tirsdag den 24. november 2015 Start kl.: 14:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V)

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 11.166 Egentlige tillægsbevillinger 11.200 Finansieret til/fra andre udvalg -34 Som følge af indkøbsbesparelse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Beslutningsprotokol 12-01-2016 08:30 D116 (M0022) Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif: 8970 1000 wwwsilkeborgkommunedk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig)

Læs mere

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Dagsorden til møde i Socialudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Socialudvalget Dagsorden åben Mødedato 10. oktober 2013 Mødetidspunkt 07.00 Mødelokale Værelse 1108 Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Socialudvalget den 10. oktober

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget -10.323 Egentlige tillægsbevillinger -10.300 Finansieret til/fra andre udvalg -23

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget -10.323 Egentlige tillægsbevillinger -10.300 Finansieret til/fra andre udvalg -23 Noter Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget -10.323 Egentlige tillægsbevillinger -10.300 Finansieret til/fra andre udvalg -23 Egentlige

Læs mere

Åben. HANDICAPRÅDET Dagsorden. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Stationsvej 38, 3460 Birkerød. Mødedato Torsdag den 6.

Åben. HANDICAPRÅDET Dagsorden. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Stationsvej 38, 3460 Birkerød. Mødedato Torsdag den 6. Dagsorden Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Stationsvej 38, 3460 Birkerød. Mødedato Torsdag den 6. oktober 2011 Mødetidspunkt Kl. 15.30 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen Deltagere

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 24. september 2007 Lokale: Mødelokale 2, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: 13,30-15,10 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/42 Motion

Læs mere

Der er i alt 47 ledere og 1350 medarbejdere i Social og Sundhed. Det samlede budget er på ca. 650 mio. kr.

Der er i alt 47 ledere og 1350 medarbejdere i Social og Sundhed. Det samlede budget er på ca. 650 mio. kr. Notat Opgaver og udfordringer i Social og Sundhed Social- og sundhedsforvaltningen består af ældreområdet, handicap- og psykiatriområdet, sundhedsområdet samt et tværgående sekretariat. Der er i alt 47

Læs mere

Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT

Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT Sted: SCS Salen, Gl. Estrup Landbrugsmuseum Randersvej 4 8963 Auning Dato: Torsdag den 20. august 2015 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 13:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 28 TIRSDAG DEN 8. DECEMBER 2009, KL. 16.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Handicaprådet 8. december 2009 Side: 2 Fraværende: Til behandling forelå:

Læs mere

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 14. januar 2014 kl. 16.00 i F 6

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 14. januar 2014 kl. 16.00 i F 6 Sundhedsudvalget Referat fra møde Tirsdag den 14. januar 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 17.00 MØDEDELTAGERE Jesper Wittenburg (A) Anne-Lise Kuhre (A) Jens Ross Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 30-09-2015 Kl. 15:00 Svinget 14, stuen, l. 19

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 30-09-2015 Kl. 15:00 Svinget 14, stuen, l. 19 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 30-09-2015 Kl. 15:00 Svinget 14, stuen, l. 19 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Curt Sørensen, Jens

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

ocial- og Sundhedsudvalget

ocial- og Sundhedsudvalget Furesø Kommune Regnskab S ocial- og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsudvalgets bevillingsområde omfatter følgende aktivitetsområder: Sundhed Borgerservice Ældre Voksenhandicap Regnskab Korr. Rest korr.

Læs mere

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Erhvervshavn Horsens Havn 2 ØK Trivselsmåling i Horsens Kommune

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune Ældrebolighandlingsplan 2. etape Norddjurs Kommune 17. april 2009 Dok. nr. 49984-09 / 50019-09 / 52320-09 / 56515-09 Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til ældrebolighandlingsplanens

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Referat. Ældre- og Handicapudvalgets møde den 26. marts 2007 Kl. 16.00. Birkelund Plejecenter, Røjrupvej 9, 5550 Langeskov

KERTEMINDE KOMMUNE. Referat. Ældre- og Handicapudvalgets møde den 26. marts 2007 Kl. 16.00. Birkelund Plejecenter, Røjrupvej 9, 5550 Langeskov KERTEMINDE KOMMUNE Referat af Ældre- og Handicapudvalgets møde den 26. marts 2007 Kl. 16.00 Birkelund Plejecenter, Røjrupvej 9, 5550 Langeskov Tilgår pressen Fraværende: Else Møller forlod mødet kl. 18.15

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej 18 20 i Auning. den 20. februar 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej 18 20 i Auning. den 20. februar 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Centervej 18 20 i Auning den 20. februar 2013. Marts 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00 E-mail: Åbningstid:

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Tirsdag den 22-09-2009. Mødetidspunkt: 15:00. Sted:

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Tirsdag den 22-09-2009. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale 1, Administrationsbygningen i Nørager. Møde slut: 17:30. Fraværende: Børge Olsen. Indholdsfortegnelse Side 1. Temamøde - Socialområdet 199 2. Opfølgning

Læs mere

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Mødedato: 21. november 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 17:00 Fraværende: Peter Christensen, Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Sørensen 21. november

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende anmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet Centervej. den 24. maj 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende anmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet Centervej. den 24. maj 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende anmeldt kommunalt tilsyn på Bofællesskabet Centervej den 24. maj 2013. Juli 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00 E-mail: Åbningstid:

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune Lyngby-Taarbæk kommune Side 1 af 13 sider. Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen

Læs mere

Regnskab 2009. Vedtaget budget 2010. Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5

Regnskab 2009. Vedtaget budget 2010. Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5 Side 1 af 7 Budgetkontrol april Økonomisk oversigt Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5 Socialområdet excl. rammeaftaleinstitutioner 213,9 236,2 237,3 237,1-0,2

Læs mere

Social- og Sundhed. Acadre 14-26574

Social- og Sundhed. Acadre 14-26574 Social- og Sundhed Acadre 14-26574 Social- og Sundhedsudvalget Kort fortalt! Ældreområdet Nye veje til et aktivt liv: Projektet blev afrapporteret november 2014, og er fremover ældreområdets velfærdsstrategi.

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 2. april 2014 kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Bodil Boesgaard Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 13/31305 Introduktion

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Bostedet Skovstjernen den 6. marts og 10. april 2013. Maj 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00 E-mail:

Læs mere

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol

MED-udvalget for Sundhed, Omsorg og Beskæftigelse. Beslutningsprotokol Beslutningsprotokol Dato: 08. september Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-15:00 Henrik Aarup-Kristensen Hanne Sander Jensen Susanne Aabenhus Kristina Randrup Lene Svenningsen Else Marie

Læs mere

Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 116. Orientering fra formanden 332 117. Orientering fra administrationen 333

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet Nyvang i Ørsted. den 23. maj 2012.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet Nyvang i Ørsted. den 23. maj 2012. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Bofællesskabet Nyvang i Ørsted den 23. maj 2012. Juli 2012 Adresse: Telefon: 89 59 10 00 E-mail: Åbningstid:

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/8541 Social- og Sundhedsudvalget - 3. budgetopfølgning pr. 30. september - DRIFT...1

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/8541 Social- og Sundhedsudvalget - 3. budgetopfølgning pr. 30. september - DRIFT...1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 5. november 2014 - kl. 10:00 Sted Mødelokale 2 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/8541 Social- og Sundhedsudvalget

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 9. december 2013 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: 214, Mødelokale Jan Jakobsen, Arne Hansen, Camilla Schwalbe,

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Torsdag den 14. november 2013 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Niels Erik Iversen (A) Jytte Schmidt (F) Olaf

Læs mere

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 10.1 10 Social

Læs mere

Referat af møde i Socialudvalget

Referat af møde i Socialudvalget Gentofte Kommune Referat af møde i Socialudvalget Referat åben Mødedato 04. december 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 18.35 Tilstede: Fraværende:

Læs mere

Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet.

Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet. Dato 24.4.2013 Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet. 1. Indledning Kvalitetsstandarder på området for voksenhandicap og socialpsykiatri i Tårnby Kommune

Læs mere

Dagsorden Udsatterådet

Dagsorden Udsatterådet Dagsorden Udsatterådet : Mandag den 11. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Mødested: Vi finder et sted Bemærkninger: Medlemmer: Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) Lotte Kragelund Marianne Kierkegaard

Læs mere

Notat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet

Notat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet Side 1 Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet Indhold Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet... 1 Indhold... 1 1. Indledning og formål... 2 2. Baggrund

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 14. april 2011 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, Lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 14. april 2011 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, Lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 14. april 2011 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, Lokale K2 Indholdsfortegnelse 021. Meddelelser 45 022. Analyse sygepleje og hjemmepleje - konsulentfirmaet Incitare

Læs mere

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Sted: Udviklingsdirektørens kontor Dato: Onsdag den 7. maj 2014 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed

Referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed Referat fra ekstraordinært møde i Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Mandag den 10. februar 2014 Mødetidspunkt: 14:00-16:00 Mødested: Jobs 3 Deltagere: Fraværende: Referent: Thyge Nielsen, Ingvard

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Velfærdsforvaltningen forslag til organisationsstruktur

Velfærdsforvaltningen forslag til organisationsstruktur Norddjurs Kommune 21. december 2010 KKN Velfærdsforvaltningen forslag til organisationsstruktur Baggrund og målsætning I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 blev det besluttet at etablere en ny,

Læs mere