PERSONALEHÅNDBOG. Angerlarsimaffik AKILLIIT

Transkript

1 PERSONALEHÅNDBOG Angerlarsimaffik AKILLIIT

2 Til vores nye medarbejder, Vi byder dig velkommen til AKILLIIT, og håber på et gensidigt godt samarbejde til fælles bedste. Personalehåndbogen er tænkt som en hjælp til dig i det daglige arbejde. Det er et opslagsværk til dig som medarbejder i AKILLIIT, hvor du forhåbentlig kan finde informationer, der er til gavn for dig og dine kolleger. Personalehåndbogen er en kort oversigt over det værdier, rettigheder og pligter, der gælder på din arbejdsplads AKILLIIT. Din indsats er af stor betydning for AKILLIIT, og vi vil tilstræbe os på, at holde dig underrettet om alle ting der sker i AKILLIIT, som vi mener har din interesse. Vi kan kun blive bedre ved din hjælp. Har du forslag til ændringer eller forbedringer, så kontakt din nærmeste overordnede. Med ønske om et godt samarbejde Trutsi Høy Kreutzmann, Institutionsleder. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Historie 2. Forretningsgrundlag 3. Personale 4. Løn 5. Institution 6. Arbejde 7. Jobstart 8. Diverse 3

4 1. Historie AKILLIIT startede ved, at en initiativgruppe blev oprettet. Gruppens opgave var at oprette et hjem til børn og unge, som et alternativ for de offentligt ejede døgninstitutioner. Dette initiativ blev nødvendigt, da et lignende arbejdsplads i Qaqortoq (Illu Paarsivik) fik frataget deres godkendelse til at drive et døgninstitution. Det vigtigste for gruppen var, at børnene ikke led overlast ved en alt for dramatisk lukning og flytning fra Illu Paarsivik. Initiativgruppen besluttede, at man ville starte en selvejende institution, fordi man på den måde ønskede virksomheden ikke blev domineret af enkeltpersoner, og at evt. fremtidige overskud blev brugt på institutionen til børnenes bedste. AKILLIT fik d. 27. november 2009 godkendelse som døgninstitution for børn og unge. Kommunen tilbød AKILLIIT at vi kunne overtage de bygninger som de har udlånt til Illu Paarsivik, og det tilbud tog vi imod. For at få plads til alle børnene, lejede vi os til flere bygninger. En af de bygninger vi leje som ligger i Paarmaliarfik, købte vi i starten af I dag bruger vi 4 bygninger. Qussartoq B-741(udlånt af kommunen) til de yngre (12-15 årige), Paarmaliarfik B-811(ejet af Akilliit) til de ældre (15 18 årige), Qussartoq B-536(udlånt af kommunen) som udslusningshus og Peter Høeghsvej B 1161(lejet) til administration. 4

5 2. Forretningsgrundlag Navn: Angerlarsimaffik Akilliit Adresse: Peter Høeghsvej B 1161 Postnr.: 3920 By: Qaqortoq Tlf.: Fax: GER. Nummer: trutsi@greennet.gl Resume Institutionen Angerlarsimaffik AKILLIIT startede i slutningen af 2009 og har i dag ca. 25 medarbejdere. Idegrundlag AKILLIIT vil arbejde ud fra teorien om et trygt hjem, skaber det bedste muligheder for børnene. AKILLIIT vil arbejde på, at skabe gode og trygge hjem for børnene med engagerede og motiverende medarbejdere, der også skal være i stand til at arbejde ud fra den enkelte barns behov, og på den måde arbejde målrettet for at få barnet til at kunne stå i egne ben i fremtiden. Forretningspolitik AKILLIIT er en Selvejende Institution, hvor ingen enkeltpersoner har interesse i økonomisk vinding. Det er vigtigt, at institutionen forretningsmæssigt fungerer og undgår underskud, da vi kun har os selv til at finansiere et evt. underskud. Derfor skal vi være opmærksom på, at alle medarbejderne er opmærksomme på at vi anvender institutionens midler med omtanke. Til gengæld vil evt. overskud blive brugt på institutionen og derfor til børnenes bedste. Organisation AKILLIIT er en Selvejende Institution med en bestyrelse som øverste myndighed. Den eneste medarbejder der kan være medlem af bestyrelsen, er den medarbejder der er udpeget af de menige medarbejdere i AKILLIIT. Organisationsplan Bestyrelsen er øverste myndighed. Institutionslederen refererer til bestyrelsesformanden. 5

6 Institutionslederen har en stab. Det er økonomi- og administrationschefen, bogholderen og pedellen. Økonomi- og administrationschefen er stedfortræder for Institutionslederen. Afdelingskoordinatoren refererer til Institutionslederen. Afdelingsleder. Der er to afdelingsledere. En i Paarmaliarfik B-811 og en i Qussartoq B 741. Afdelingslederne refererer til afdelingskoordinatoren. Beskrivelse af organisationen Bestyrelsen Bestyrelsens opgave er at fastlægge retningslinjer for ledelsen, og træffe afgørelse i store og usædvanlige sager, samt sikre, at kontrollen med regnskabsføring og formueforvaltning er tilfredsstillende. Ledelse Ledelsen sørger for den overordnede økonomiske og pædagogiske anliggender for AKILLIIT og følger retningslinjer fra bestyrelsen, træffe overordnede afgørelser om pædagogik og økonomi. Afdelingskoordinator Afdelingskoordinatorens primære opgaver er at koordinere den daglige drift af afdelingerne i tæt samarbejde med institutionslederen og afdelingslederne. Afdelingsleder Afdelingslederen er ansvarlig for driften af deres afdeling og sørger for at de pædagogiske og økonomiske retningslinjer fra ledelsen følges. Afdelingslederen træffer daglige afgørelser om beboere og personel. 6

7 3. Personale Arbejdstid Den månedlige arbejdstid er på 160 timer, og betragtes som fuldtidsjob opdelt i vagter. Vagterne kan være op til 16 timers varighed. Vagterne afholdes efter den udarbejdede vagtplan. Ferie Medarbejderen har ret til ferie i overensstemmelse med ferielovgivningen. Medarbejderen fastsætter tidspunktet for feriens afholdelse under hensyntagen til institutionens interesser, og efter forudgående aftale med afdelingskoordinatoren. Ferielukning Det kan forekomme, at AKILLIIT holder lukket i sommerferien. Hvis institutionen holder lukket i en periode, skal personalet holde ferie i perioden, og hvis der ikke er feriepenge til gode, vil der ikke blive udbetalt løn i den periode, hvor institutionen holder lukket. Løn under sygdom Under sygdom oppebæres der ikke løn. Pauser Pauser afholdes når arbejdet tillader det. Arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdet, skal det tilstræbes -at, ensidig belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller langt sigt, undgås eller begrænses, -at, arbejdstempoet er således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller langt sigt, og -at, isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse, undgås eller begrænses. ved udførelse af arbejde skal det tilstræbes -at, man begrænser sine private ærinder under arbejdstiden -at, man holder pauser efter behov 7

8 Start i institutionen I AKILLIIT ansættes man normalt som vikar uden faste timer. Efter perioden som vikar, kan man ansættes som pædagogmedhjælper på prøve. Efter en ikke fastsat prøveperiode, kan fastansættelse finde sted. Ved fastansættelse underskrives en ansættelseskontrakt. Det skal gøres opmærksom på, at medarbejderen skal tilpasse sig forholdene på institutionen, at arbejde i hold og følge den pædagogiske linje, være opmærksom på, at man prøver at følge de retningslinjer som er udstukket af ledelsen. Hvis du er i tvivl, så spørg meget gerne din kollega eller nærmeste ansvarlig. Arbejdstøj Af hensyn til AKILLIIT s omdømme, skal tjenestegørende personale og ikke tjenestegørende personale som bærer logo og navn i fritiden, ikke være i besiddelse, eller påvirket af alkohol. Derfor skal alle uniformsgenstande eller arbejdsbeklædning hvoraf det tydeligt fremgår, at vedkommende er AKILLIIT s medarbejder, udvise ansvarlighed. 8

9 4. Lønforhold Vikarløn Vikarer aflønnes som timelønnede. Løn for fastansatte Der underskrives en ansættelsesaftale med fastansatte. Timeseddel AKILLIITs formular til timeopgørelse, skal medarbejderen selv udfylde og underskrive. Opgørelsen skal afleveres senest d. 21-ende i måneden. Skulle man have spørgsmål til udfyldelse af timesedlen, skal man kontakte nærmeste ansvarlig. Afleveres timesedlen ikke rettidigt, kan lønudbetaling først ske næste måned. 9

10 5. Institutionen Værktøj m.m. Ejendomsretten over alt materiale udarbejdet i AKILLIIT tilhører til enhver tid institutionen AKILLIIT. Ved fratrædelse, uanset hvilke årsag, skal alt materiale der tilhører AKILLIIT, afleveres til AKILLIIT. Medarbejderen kan ikke udøve tilbageholdelsesret i nogen materiale som tilhører AKILLIIT. Vedligeholdelse I henhold til arbejdets start, påhviler medarbejderen sig til, at man udfører løbende vedligeholdelsesopgaver knyttet til institutionen. Dvs. at alt aftalt imellem personale eller ledelsens opstillede vedligeholdelsesopgaver skal laves. For ødelagte værktøj, redskaber og for brug for større vedligeholdelsesopgaver, skal ledelsen informeres før indkøb eller stillingstagen. 10

11 6. Arbejde Arbejdets art Man ansættes som medarbejder ved AKILLIIT. Medarbejderen indgår i institutionens daglige drift, og refererer til lederen eller stedfortræderen, i henhold til den til enhver tid gældende organisationsplan. Medarbejderens arbejdsopgaver omfatter blandt andet følgende: Følge den pædagogiske formålserklæring for AKILLIIT. Følge den individuelle handleplan for hver beboer. Motivere og aktivere beboerne. Udføre løbende vedligeholdelsesopgaver knyttet til institutionen. Medvirke til daglig renholdelse af institutionens lokaler. Diverse d-hoc opgaver iværksat af ledelsen. Medarbejderen skal tilstræbe en nær og konstruktiv kontakt med institutionens beboere, og skal i samarbejde med de øvrige medarbejderen i institutionen bidrage til at skabe et godt og motiverende arbejdsmiljø. Personale Personalets fineste mål er derfor, at sørge for en vifte af tilbud i takt med beboernes udvikling. Personalet skal kunne agere som rådgivere, samarbejdspartnere og dialogpartnere. Personalets adfærd og personlighed skal kunne bruges som positiv rollemodel, som de unge kan afspejle sig i. Personalet i AKILLIIT skal kunne noget, ville noget og turde noget, for at kunne være et aktiv i huset. AKILLIIT vil prioritere følgende kvaliteter hos personalet: Uddannelse, erfaring, positiv rollemodel, energisk, fleksibel, samarbejdsvillig, selvstarter, samt interesse for arbejde med børn og unge. AKILLIIT vil løbende sørge for at uddanne/videreuddanne personalet gennem reelle uddannelsesforløb og skræddersyede kurser. Personalet skal derfor ligeledes være indstillet på og have lysten til konstant udvikling. En tydelig voksen De unge kan også lide voksne, der formår at sige fra og tør sætte dem på plads. Det er vigtigt, at man kender sine personlige grænser og formår at sige fra da det tyder på barnet herved får respekt. Her kommer vi igen ind på det med at være eb tydelig voksen, der kan agere som et forbillede for barnet. En tydelig voksen er en der kender sine grænser og formår at sætte dem på konstruktiv og behersket vis. En tydelig voksen er ligeledes en der står til ansvar for sine ord og handlinger. Pædagogen skal overholde sine aftaler med beboeren og informere videre, hvis det er nødvendigt. Anbragte børn er blevet svigtet så mange gange tidligere, at det gælder for os at vise barnet, at voksne kan være pålidelige og kan overholde sine aftaler og stå ved sine ord. Hvis vi siger nej til barnet, bør denne ikke ændre mening selvom barnet plager og bliver vred. Således kan barnet opleve en tydelig voksen, der viser sine ord i handlinger. 11

12 Har du lovet at hente barnet fra skole eller gå en tur, må det gå forud for alt andet, således ar barnet finder ud af, at det også er muligt at stole på voksne. Forekommer det at en aftale med barnet ikke overholdes, er det meget vigtigt, at forklare barnet om årsagen. Kommunikation Bevidstheden om hvilke sprog vi bruger, er et vigtigt element, da fagudtryk kan give barnet følelsen af mindreværd. Vores beboere er sårbare som følge af deres oplevelser i barndommen. Slangudtryk, ironi og bandeord er derfor ikke hensigtsmæssige, da risikoen for at såre barnet bør udelukkes. I sin kommunikation med barnet, er det vigtigt at være bevidst om måden man kommunikerer på. Der findes pædagoger som taler nedladende til barnet og derved virker overlegne og beboeren bemærker den voksnes nonverbale kropssprog. Derfor bør vi være bevidst om kropssproget. Det nonverbale kropssprog er det mennesker udviser uden brug af tale. Hvis man ikke smiler en hel dag, kan det tolkes at man er sur, hvis man har armene over kors, kan man virke overlegen, hvis man får foroverbøjet med hovedet nedad, kan det tolkes som at man er nedtrykt alt sammen kropsholdninger som vi er nødsaget til at være bevidst om. Kontaktperson Formål: Funktionen som kontaktperson indebærer, at medarbejderen primært er kontaktperson for 1 beboer. Kontaktpersonen er ansvarlig for kontaktetableringen til beboer og vedligeholdelse af denne under den enkelte beboers ophold på AKILLIIT. Kontaktpersonen yder beboeren den primære støtte og hjælp med henblik på at fremme beboerens personlige udvikling og styrke dennes handlekraft under opholdet. Kontaktpersonens opgaver: Skal kunne agere som rådgiver, samarbejdspartner og dialogpartner. Kontaktpersonens adfærd og personlighed skal kunne bruges som en positiv rollemodel, som de unge kan afspejle sig i. Derudover indebærer funktionen som kontaktperson, tilmelding til kommunen, informering, tilrettevisning, rundvisning og aktivering af beboeren i samarbejde med den øvrige personale. Opgaver generelt: Holde styr på tøjpenge Kontakt til klasselærer, skole eller arbejdsplads Informere ledere og øvrige personale vedr. beboeren Skal kunne arbejde på, at sætte og fortælle ord på personens liv og erfaring ved samtaler. Derved påvise fremskridt og udvikling Rapportskrivning i samarbejde med pædagogisk leder Ved ankomst, at lave handlings- og aktivitetsplan Kontakt til offentlige instanser såsom, sygehus, tandlæge, kommune m.m.. 12

13 Ansvarsområder: Kontaktpersonens primære opgaver er at arbejde ud fra den erklærede pædagogiske formålserklæring. Formålserklæring: AKILLIIT s målgruppe er børn og unge i alderen med store social og følelsesmæssige problemer. AKILLIIT s målsætning for disse unge er: -at medvirke til en tryg base for positiv udvikling i opfyldelse af beboerens basale behov fysisk og psykisk. -at medvirke til at højne beboernes selvværd og selvtillid. Troen på egne evner og kvaliteter for opnåelse af selvstændighed, medansvar og socialitet. -at medvirke til at give beboeren forudsætninger for ar gennemføre skolegang, starte en uddannelse eller et arbejdsliv. -at medvirke til at beboeren får viden og en forståelse for almengyldige adfærdsregler og værdinormer. Kontaktpersonens ansvar er at tage sig af beboerens daglige problemer. Back-up for kontaktpersonen: Ved enhver fratrædelse, ferie eller anden fravær, skal der findes en ny kontaktperson. Kemi At føle kemi med sin tildelte kontaktperson er et vigtigt element af de unge. Man skal være bevidst om hvordan kemien er, ved at mærke det på sig selv og ligeledes være opmærksom på barnets signaler. Der skal være åbenhed om dette i personalegruppen, således at man som pædagog ærligt kan melde ud til sine kolleger, hvis man mærker det er problemer med kemien i forhold til barnet. Det er absolut ikke et nederlag for hverken voksen eller barn, hvis kemien ikke er der, vi kan jo ikke passe sammen med alle mennesker. Derimod vil vi nærmere kalde det fore en ressource, at kunne erkende det for sig selv og sine kolleger i tilfælde af, det var nødvendigt at finde en ny kontaktperson. Naturligvis er det med forbehold, da barnet nødigt skal føle sig svigtet. Der er tilfælde i AKILLIIT hvor beboeren der af så mange svigt og nederlag i sit liv, ikke formår at kunne lide nogen kontaktperson eller ej. I så fald må pædagogen fastholde barnet i den kontaktperson der fra start er valgt. Denne reaktion fra barnets side, kan formodentlig være en forsvarsmekanisme, som kommer til udtryk eftersom barnet er blevet svigtet så mange gange. Ved hjælp af forsvarsmekanismen kan barnets sind blive beskyttet ved at føle modstand fra alle voksne, således at barnet derved undgår flere skuffelser, svigt og som følge deraf psykisk nederlag. Disse forsvarsmekanismer kan være såsom splitting eller projektion. Initiativ til snak Beboeren er formodentlig ikke vant til at snakke om tingene, derfor må det være pædagogen der tager initiativ og dermed indbyder til det. Initiativ kan være jævnlig at spørge til barnet, og derved vise at man ikke giver op om end barnet siger dumme ting eller ødelægger nogen i 13

14 vrede. Pædagoger bør ofte vise barnet, de ønsker at fastholde kontakten, ved at søge øjenkontakt, et smil og måske endda et knus. Er barnet trist, så giv anledning til en snak Hjemlighed At bruge tid på at hygge og lege med børnene er vigtigt. Selvom man er voksen, skal man finde tid til at lave aktiviteter i samvær med beboerne. Aktiviteter kan skabe nærhed og fællesskab mellem barnet og pædagogen. Vi skal dog huske, at AKILLIIT er barnets midlertidige hjem og at pædagogen ikke hele tiden skal fokusere på, at underholde og aktivere barnet. Pædagogen skal også have den funktion, at kunne skabe hjemlige forhold for beboeren. Hjemlige forhold kan være at sidde i sofaen uden at nødvendigvis at kommunikere, men blot se tv eller høre musik. Vi bør være åbne, oprigtige og kunne vise personlige følelser. Det er vigtigt, at turde involvere sig i barnet, ved at vise personlige dele af os selv, så hjemmet ikke kun består af pædagogisk korrekthed, men også kommer til at bære bræg af at være hjemligt og ryddeligt i huset. Mennesket er afhængig af kærlighed og ikke vil blive hel uden. Derfor bør vi være i stand til, at udvise kærlighed i form af kærtegn, smil, anerkendelse og ærligt kunne sætte ord på sine følelser for barnet. Følelser Pædagogen bør arbejde med sine følelser og tænke med hjertet og ikke kun arbejde for lønnen. Når man arbejder med sine følelser på AKILLIIT, som på trods alt er en arbejdsplads, at man både skal være i stand til at se barnet subjektivt og objektivt. Subjektivt når man hygger, snakker, griner sammen og giver lidt af sin personlige del og objektivt når man sammen med andre fagpersoner skal træffe beslutninger, som styres af faglighed. Derfor skal du som medarbejder være i stand til at sige, hvad du føler ved pågældende situation, da man bliver ramt / rørt / rystet ved arbejde med mennesker. Tillid En anden vigtig del fra de unges erfaringer, er at formå at bygge en tillid op fra voksen til barn. En pædagog skal man kunne stole på. Samtaler med beboere kan rapporteres videre til resten af personalet. Men skal forestille os som pædagog, at det må være svært for barnet at skabe tillid til os, hvis barnet ved, at alt hvad det siger, rapporteres videre og diskuteres til næste møde. Pædagogen skal skelne mellem hvad der bør rapporteres videre og hvad der kan blive imellem barnet og pædagogen. Der skal tages hensyn til underretningspligt og tavshedspligt. Den pædagogiske arbejde Pædagogisk formålserklæring AKILLIITs målgruppe er børn og unge mellem år, med store social og følelsesmæssige problemer. 14

15 AKILLITs målsætning for beboerne er: -at medvirke til en tryg base for positiv udvikling i opfyldelse af beboernes basale behov, både fysisk og psykisk, -at medvirke til at højne beboernes selvværd og selvtillid, troen på egne evner og kvaliteter for opnåelse af selvstændighed, medansvar og socialitet, -at medvirke til at give beboeren forudsætninger for at gennemføre skolegang, starte en uddannelse eller et arbejdsliv og -at medvirke til at beboeren får viden og en forståelse for almennyttige adfærdsregler og værdinormer. Pædagogisk teori og metode -Trutsi skriver denne afsnit Progressionsfaser (overskriften skal ændres) AKILLIIT arbejder pædagogisk efter en handleplan inddelt i 7 faser. Faserne skal ses som overordnede værdirammer, som de unge selv efter konstruktivistisk tankegang skal være med til agt fylde ud. Disse faser skal være med til at sikre en rød tråd i husets arbejde, samt kunne være en målbar enhed, til at synliggøre de unges udvikling, både for dem selv, familie, personale og ansvarlig kommune. 1. Adaptation af husets regler Beboeren skal tilegne sig de grundlæggende regler i huset. Denne fase kan sidesættes med den generelle opdragelse der finder sted i et normalt fungerende hjem og de krav om pligter der fremsættes her. Simple regler som: stå op til tiden, gøre de daglige pligter )opvask, rengøring af værelse, madlavning, tømme skraldespand m.m.), og efterkomme husets øvrige regler om alkohol, rygning og sengetider m.m. Tilegnelse af disse basale egenskaber, er første skridt i opbygningen af et fundament. Et fundament som på sigt skal gøre beboeren mere selvhjulpen og som sikrer et basisgrundlag for videre udvikling. 2. Socialisering Beboeren skal finde sin plads i huset sammen med de andre beboere. Beboeren skal være i stand til at acceptere og respektere husets øvrige beboere. Være aktivt deltagende i fællesskabet, gennem husets daglige drift og husmøder m.m. Denne proces er tilsvarende til en familiesituation, hvor alle i familien har deres plads, og hver især bidrager til huset. Familiebegrebet er at yderst vigtighed, og vil konstant være et tilbagevendende tema i husets virke. Familien er en stor del af de unges identitet. De unge skal kunne forholde sig til familiebegrebet, for at sikre den daglige trivsel i huset, og endnu mere vigtig forholde sig til egen familie, das beboeren efter given tid vil vende tilbage til egen nærmiljø. 15

16 3. Identitetsdannelse og kompetenceafvikling Beboeren skal løbende arbejde målrettet med egne værdier og mål. Denne fase skal være med til at synliggøre beboerens identitet og drømme, samt styrke beboerens nuværende fundament. Hvem var jeg? - Hvem er jeg nu? Hvad kan jeg? Hvilke værdier repræsenterer jeg? Hvilke værdier er vigtige for mig? AKILLIIT vil tilstræbe sug dette gennem undervisningsforløb og dialog. Igen vil familietemaet være et vigtigt begreb. Beboeren er nød til at inddrage personlige erfaringer fra egen familie, for at skabe et overblik over egen identitet. Familie er og forbliver en vigtig del af beboerens liv og fremtid. Den unge person er ikke ansvarlig for familiens problemer. Derimod er den unge person en vigtig medspiller i familiens fremtid, og skal gøre sig selv bevidst om hvilke rolle, han/hun vil spille i fremtiden. 4. Aktivering job eller skole, samt fritid. Der fremsættes krav til beboeren om aktivt at deltage i nærmiljøet. Beboeren skal vælge mellem skole eller jobaktivering. AKILLIIT ønsker så vidt muligt at afspejle virkeligheden. I samfundet hvad enen det er skole eller arbejde, vil man møde krav. Det er derfor vigtigt at beboerne i huset forholder sig til den virkelighed, de resten af livet skal deltage i. Så længe de unge ikke deltager hverken i skole eller aktivering, vil der blive stillet krav om deltagelse i husets daglige drift: rengøring, indkøb, madlavning samt lignende opgaver. Der skal laves en aktivitetsplan. 5. Fremtidsperspektivering Det er vigtigt at sætte sig mål for at fastholde nuværende udvikling og videreudvikle den. De unge skal definere fremtidsmål og egen handleplan herfor. Hvad vil jeg? Hvordan kan jeg? Denne fase er meget vigtigt, da denne fase skal være med til at fastholde det opbyggede fundament og erfaringer, beboeren har tilegnet sig i AKILLIIT. Dette skal være beboerens redskab til at fastholde egen identitet og udvikling, ved tilbagevendelsen til eget miljø. 6. Målsætning Denne fase er meget tæt forbundet med fase 5. Beboere skal bygge videre på de mål og handleplaner han selv har defineret i fase 5. Det vigtige her er, at beboeren selv sætter ord på hvilke farer der er forbundet med at vende tilbage til eget nærmiljø, samt hvilke betingelser der skal være til stede for at kunne fungere positivt i eget nærmiljø. Beboeren sætter målsætninger for, hvordan han/hun kan bidrage positivt til egen familie og nærmiljø, samt hvilke rolle han/hun ønsker at have der i fremtiden. 7. Efterværn Beboeren skal i de første 3 6 måneder efter tilbagevenden til eget nærmiljø, kunne kontakte AKILLIIT, og har få råd og vejledning i arbejdet med at tilpasse sig nærmiljøet og personens nye rolle i nærmiljøet. 16

17 Evaluering, rådgivning og rapportering AKILLIIT vil tilstræbe sig at følge den ovennævnte pædagogiske tankegang. Men det må påregnes, at nogle af de unge mennesker vi modtager, udviser svære adfærdsproblemer. Den pædagogiske leder skal bidrage til, at justere fastlagte handleplaner for den enkelte beboer, eller eventuelt hjælpe med at lave en helt ny handleplan, som netop tilser den pågældende unges behov. Yderligere vil hun kunne give rådgivning til personalet, om hvordan og hvorledes de skal håndtere tilfælde, hvor de kan føle sig magtesløse. Procedurer ved konflikter Konfliktløsning Ved enhver konflikt skal der være 2 personale, så man i tilfælde af, at der skal bruges magt, sikre sig at man har et vidne eller backup. Magtanvendelse Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og skal i øvrigt stå i rimelig forhold til det, der søges opnået hermed. Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er ikke tilladt, Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme eller livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt. Ironi, ydmygende, hånende eller andet nedværdigende behandling og ved enhver legemlig afstraffelse medfører det en bortvisning fra arbejdspladsen. Fysisk magtanvendelse I form af, at barnet eller den unge fastholdes, eller føres til et andet opholdssted er tilladt, hvis: 1. barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig, eller 2. barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre Stk. 2. Magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige. Stk. 3. Magtanvendelse, som akut kan være nødvendig, vil være omfattet af straffelovens bestemmelser om nødværge. Ved magtanvendelse skal der indrapporteres og underskrives af vidner og ansvarlig, såvel som deltagere i konflikten. Denne magtanvendelsesskabelon sendes eller videreføres til ledelsen. 17

18 Alkoholpolitik Der må ikke indtages alkohol i nogen form i arbejdstiden eller i indlagte pauser, hvor arbejdet genoptages efterfølgende. Det accepteres ikke, at medarbejdere under udførelse af deres arbejde lugter eller er påvirkede af alkohol, uanset om dette er indtages udenfor arbejdstiden. Undtaget fra reglen er arrangementer i forbindelse med jubilæer, runde fødselsdage, tjenesteophør og lignende. Sanktioner Det er AKILLIITs forventning, at ovennævnte regler vil blive overholdt uden problemer. Overtrædes reglen, vil det medføre bortvisning fra arbejdspladsen. En medarbejder, der er beruset eller lugter af spiritus på arbejde, vil blive sendt hjem og senere indkaldt til møde med lederen. I virksomheden Alle medarbejdere har en forpligtelse til at sikre, at der tages hånd om en kollega med alkoholproblemer. Derfor er alle medarbejdere forpligtet til at gå til ledelsen ved mistanke om alkoholproblemer. Det er ledelsens opgave, at sikre at der på et så tidligt tidspunkt som muligt iværksættes en hensigtsmæssig hjælp. Anmeldelse af arbejdsskader Arbejdsskade er -ulykke personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller indenfor 5 dage, -erhvervssygdomme sygdomme jfr. Fortegnelse over erhvervssygdomme og andre sygdomme, der anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art, der er en følge af arbejdets eller de forhold, det er foregået under. Personer, der ansættes til at udføre arbejdet for en arbejdsgiver, lønnet, ulønnet, varigt, midlertidigt eller forbigående, er omfattet af loven. Sikringspligtig arbejdsgiver, er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er sket. 18

19 Arbejdsskaden skal anmeldes! Det er vigtigt at anmelde arbejdsskader, dels for at få skaden korrekt registreret med henblik på eventuel erstatning og dels for at kunne analysere og dermed begrænse og forebygge flere skader. Er du i tvivl om anmeldelse af en eventuel arbejdsskade, så henvend dig til din arbejdsleder og/eller din sikkerhedsrepræsentant. Procedure for anmeldelse af arbejdsskader Arbejdsulykker anmeldes af arbejdsgiveren (arbejdslederen på stedet), der har pligt til at anmelde arbejdsulykker, senest 9 dage efter skadens indtræden, til sit forsikringsselskab. Ved brilleskader skal blanket til beskadigelse af briller/kontaktlinser udfyldes, underskrives og medbringes til udfyldelse af brilleoplysninger hos optiker. Erhvervssygdomme skal anmeldes af den læge eller tandlæge, der konstaterer eller formoder at en sygdom/lidelse er erhvervsbetinget. Ansættelsesaftaler Vikarer og afløsere aflønnes med en timeløn på kr. 100,00 Da vikarer og afløsere arbejder kun arbejder periodevis, er der ikke tale om ansættelse, hvorfor der ikke er opsigelsesaftaler. Vikarer og afløsere optjener feriepenge efter reglerne i ferieloven. Vikarer og afløsere betaler ikke til en pensionsopsparing. Timelønnen beregnes fra d. 21 til den 20 i måneden og udbetales næstsidste bankdag i måneden. For alle andre ansatte udfærdiges en skriftlig ansættelsesaftale. Bijob Medarbejderne kan ikke forhindres i at tage bijob, men må ikke have væsentlig skade eller betydning for din indsats på arbejdet eller din loyalitet over for arbejdsgiveren. Procedure Om telefonopkald og bagvagt. Telefonopkald Telefonopkald skal primært ske ved normal arbejdstid. Telefonopkald udenfor normal arbejdstid, til afdelingsleder eller afdelingskoordinator skal kun ske i særlige og i uopsættelige tilfælde. Disse forbehold tages generelt i forhold til at beboeren sætter sit eget liv eller andres sikkerhed i fare. 19

20 Bagvagt Kontakten til bagvagten skal minimeres så meget som muligt, da afdelingerne så vidt muligt selv skal klare de daglige opgaver internt. Bagvagten er dog altid til rådighed, og kan kontaktes hvis det skulle være nødvendigt. Kan man ikke komme i kontakt med bagvagten, skal den nærmeste leder kontaktes. Politik vedr. brug af internet Arbejdsmæssig anvendelse Internettet kan være et meget nyttigt værktøj i søgning af information til hjælp i det daglige arbejde. Der kan f.eks. være tale om den nyeste information indenfor et område eller bestemte publikationer. Privat anvendelse Internettet kan i meget begrænset omfang bruges til private formål. Download af programmer og filer Det er ikke tilladt at downloade og installere programmer, filer m.m. på AKILLIITs computere. Såfremt der til arbejdsmæssigt brug for et bestemt program kan installation kun ske efter godkendelse af overordnet. Det er i orden, at downloade filer fra kendte kilder. Men vær varsom og kritisk, da der altid er risiko for spredning af virus, når der downloades. God netetik Når du bevæger dig rundt på nettet fra AKILLIITs computere, er du repræsentant for institutionen, derfor er det vigtigt, du kun besøger lødige hjemmesider og generelt udviser høj moral og netetik. Hver gang du er inde på en hjemmeside, kan dette spores. Således kan vi internt spore din aktivitet på nettet. Muligheden for internetanvendelse i AKILLIIT bliver stillet til rådighed for medarbejdere og ledere, ud fra devisen frihed under ansvar og ansvaret er dit! Børneattester Det er lovkrav, at der for alle der arbejder med børn, skal udstedes en børneattest. Derfor er det helt normalt at AKILLIIT, straks ved ansættelse, henter en børneattest hos politiet. Udtaleret Udtalelser som ansat i AKILLIIT ingen har pligt, men alle har ret til at udtale sig henvendelser fra pressen, skal altid henvises til institutionslederen eller dennes stedfortræder udtal dig aldrig på vegne af AKILLIIT, hvis det ikke har været aftalt med institutionslederen eller dennes stedfortræder referer aldrig af lukkede møder 20

21 Udtalelser som privatperson Alle har ret til at deltage i den offentlige debat som privatpersoner. Hvis man udtaler sig om forhold på arbejdspladsen, skal de dog præciseres, at man udtaler sig som privatperson og ikke på vegne af AKILLIIT. Samtidig skal man respektere tavshedspligten, der især omhandler følsomme personoplysninger. 21