Siden sidst: Fronterne er trukket op!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Siden sidst: Fronterne er trukket op!"

Transkript

1 Siden sidst: Fronterne er trukket op! Af Jesper M. Rosenløv Hvor har de sidste måneders sag om Muhammed-tegningerne dog været lærerige. Vi burde være taknemmelige for den sag. Den tydeliggør jo vitterligt en hel del. Når en sag om en række satiretegninger i en dansk avis kan udvikle sig på en sådan måde, må det jo for det første give os et lille fingerpeg om, hvordan fremtiden vil blive, når vi skal dele»samfund«med et stadigt stigende antal muslimer. Gad vide om konflikterne bliver flere eller færre? Vi lader billedet stå alle tænker, Tøger Seidenfaden er pludselig blevet svimmel og Marianne Jelved er besvimet. Islams sande væsen Vi er blevet klogere på Islam. Imamerne, Saudi Arabien og andre muslimske lande har fremsat krav om afstraffelse af JP og indførelse af love i Danmark, der skal hindre, at»noget lignende ikke gentager sig.«hermed afsløres Islams sande væsen. Islams lovbud har universel gyldighed og derfor kan grænser, andre kulturers traditioner eller selvstændige staters suverænitet ikke respekteres af muslimer. Ikke-muslimske lande skal også respektere det muslimske billedforbud. Hvad bliver det næste? Ifølge Islam er selv kritik af profeten ligeledes forbudt. Hvornår kræver man så dette håndhævet, kunne man spørge. Hvornår kommer vi igen til at støde muslimernes sarte følelser? Vi må jo fra nu af pålægge os selv en særdeles tyngende selvcensur. Måske er dette netop hensigten fra muslimsk side. Men skal Danmark virkelig forvandles til den samme åndelige ørken, som kendetegner de muslimske lande? Tonen! Om jeg må be' Vi har samtidig fået et indblik i de»muslimske ledere«åndelige niveau og deres loyalitet overfor det danske samfund. Disse ledere føler sig bestemt ikke for gode til at piske Mellemøsten rundt for at udbrede løgne om Danmark og danskerne - altså om det land og det folk, der har givet dem et trygt og velfungerende samfund at søge»tilflugt«og ophold i. Når talen falder på den såkaldte»dårlige tone«i debatten, må man vel spørge sig, hvem det er, der fører en skinger tone? De religiøse ledere garnerer oven i købet deres forargelse over tegninger, de selv har fundet frem, med påstande om, at ca muslimer i Danmark er stærkt oprørte. Tallet viser sig så snarere at være Dette er måske i sig selv et rystende antal fundamentalister, men overdrivelsen vidner jo lidt om imamernes omgang med sandheden. Abu Laban vedgik flovt, at han nu havde opfordret imamerne til»ikke at overdrive«. Det hedder det ikke, hr. Laban. Når vi taler om afvigelser fra sandheden i den størrelsesorden, så hedder det»at lyve«! Vil du ikke nok sige til dine trosfæller, at de ikke må lyve? Nuvel, det er måske ikke den dobbelttungede Laban, der er den mest egnede til at gå i rette med folk, når det gælder løgnagtighed. Tænk, dette er muslimernes åndelige ledere! Hvordan er deres tilhængere så? Man må da le. Hvilken åndelig oplysthed! Apropos tone. Er det ikke bizart, at danske forfattere, læger og andre pæne folk har fundet det på sin plads at kritisere danskerne for en dårlig tone i debatten? For første gang siden Georg Brandes og det moderne gennembrud, er andre menneskers»religiøse følelser«pludseligt kommet på de kulturradikales dagsorden. Jeg forventer nu, at Jens Jørgen Thorsens Jesus-film forbydes. Sært er det da også, at den danske tone vækker en sådan forargelse blandt disse nypuritanere, samtidig med at et muslimsk lands statsoverhoved benægter Holocaust og erklærer det som sit politiske mål at udslette staten Israel. Naiv som jeg er, forventede jeg jo her fordømmelser og international boykot. Jeg forventede, at Seidenfaden og Pundik gik amok, Carsten Jensen og Rifbjerg ville indkalde til fakkeltog og at den årlige markering af Krystalnatten fra nu af ville indeholde -1-

2 tydelig afstandstagen fra racistiske islamister. Men her gælder åbenbart en helt utrolig dobbeltstandard. Tonen i den retorik, der fremføres mod Israel og Vesten fra muslimsk side, vækker naturligvis ikke forargelse blandt pæne folk. Nej, sådanne folk slikker sig stedet om munden i denne tid og bemærker, at danskerne nu må indse, at de er en del af»globaliseret verden«,og at deres ytringer kan få konsekvenser på den anden side af kloden. Men undskyld jeg spørger hvorfor går denne berømte og uundgåelige globalisering altid kun én vej? Hvorfor skulle det dog lige være Vesten, der måtte acceptere en infiltrering af muslimernes formørkede verdenssyn? Kunne man ikke forestille sig, at det i stedet var den muslimske verden, der måtte acceptere globaliseringens konsekvenser, nemlig at deres religion ikke længere er urørlig, men kan blive genstand for vestlige og sekulært tænkende journalisters kritik og satire? Moralen i sagen Men vi kom fra det lærerige i sagen om Muhammed-tegningerne. Vi bør jo egentlig også være glade for, at have fået et indblik i, hvorledes Muhammed så ud. Her har Jyllandsposten da udfyldt et hul, når det kommer til folkeoplysning. OK, ikke alle mente at tegningerne var helt præcise. Enkelte af tegningerne antydede endda, at Muhammed personificerede en eller anden form for aggressivitet en bombe i turbanen og en trukket kniv! Uha, hvad sker der! Her er tegnerne jo helt tydeligt gået galt i byen. Når man dagligt hører og læser om, hvorledes tilhængerne af denne profets åbenbaringer opfører sig, hvem overbevises så ikke om, at koblingen mellem Islam og vold er helt ude i hampen og at Islam i stedet er fredens og tolerancens religion? Nå, ikke. Nej, sandheden er jo, at desto mere denne sag har udviklet sig, desto tydeligere er det blevet, at visse af tegnerne netop har ramt det sande billede af religionen og profeten! Når man betænker de daglige rapporter fra udlandet og den foruroligende udvikling her til lands, står vi givetvis over nogle af de mest præcise gengivelser af Islams stifter og det burde tegnerne og Jyllandsposten egentligt have ros for. Det er stor kunst tegningerne burde da blive del af den danske kulturkanon. Men hvad skal det hele så ende med? Man kan jo kun spørge sig hvad er det Saudi Arabien og de»danske«imamer signalerer eller siger lige ud, at der skal til for at afslutte denne sag? Skal den danske regering straffe Jyllands-Posten? Skal regeringen sige undskyld? Hvis dette er disse latterlige mørkemænds succeskriterium, så har de forhåbentlig valgt sig en kamp, de kun kan tabe. Forhåbentlig har de malet sig op i et hjørne, hvor deres»ære«kun kan lide skade og hvor de er dømt til tabe ansigt, når de ikke får det de puster sig op og forlanger. Og det kan aldrig være dårligt, at se sådanne totalitære kræfter lide nederlag. Under alle omstændigheder har denne sag synliggjort det, der længe har ulmet under overfladen. Fronterne for fremtidens politiske kamp er nu trukket klart op. Den Kolde Krig er forbi, men det må efterhånden være klart for enhver, at vi nu i stedet står midt i et civilisationernes sammenstød. Og jeg ved godt på hvilken side jeg står. 29. august en national flagdag? Af Erik Dyring-Olsen Dansk Folkeparti har foreslået at gøre 29. august til officiel national flagdag for at fejre oprøret mod samarbejdspolitikken under besættelsen Det ville alle fhv. og nuværende frihedskæmpere hilse med glæde og tilfredshed. -2-

3 Augustoprøret en folkelig opstand NYT fra Dansk Samling Nr. 1 / 2006 (februar) Det er værd at erindre om, at augustoprøret i 1943 ikke alene var vendt mod besættelsesmagten, men også mod den herskende politikerklasse, der havde misforstået sit ansvar. Det var ikke samarbejdspolitikerne, der havde æren for bruddet den 29. august. Det var et stadig stærkere folkeligt oprør, der accelererede kort efter folketingsvalget i foråret Det er en myte at omtalte folketingsvalg var folkets opbakning til samarbejdspolitikken og samarbejdet med tyskerne. Der kan henvises til den konservative politiker Christmas Møller, som kort før folketingsvalget i BBC`s danske udsendelse opfordrede vælgerne til at stemme på de gamle partier eller Dansk Samling for derved at vise DNSAP og tyskerne ryggen. Det er også en kendsgerning, at Dansk Samling var det eneste parti, der ved martsvalget i 1943 var imod samarbejdspolitikkens fortsættelse og samtidig var en meget aktiv deltager i den illegale modstandskamp. Hvis nutidens politikere ville gøre 29. august til en national flagdag, kunne det medvirke til at hele sårene fra besættelsestidens splittelse. Forslaget medførte en kort men heftig debat i Jyllands-Posten med deltagelse af radikale, konservative, Dansk Samling og Frihedskampens Veteraner. Det var ventet, at forslaget ville blive vedtaget af Regeringen og Dansk Folkeparti. Men et flertal i Folketinget har nu afvist forslaget. Det kan kun tolkes således, at også nutidens politiske flertal mener, at samarbejdet med besættelsesmagten under krigen var rigtigt og forsvarligt. Statsministerens kovending Det er overraskende og skuffende, at statsministeren åbenbart mener det samme. Det er kun 2½ år siden at statsministeren viste mod og mandshjerte ved at erklære sin beundring for modstandsbevægelsens indsats og samtidig tog klar afstand fra samarbejdet med tyskerne under krigen. Hvorfor denne kovending, hr. statsminister? Det må da også undre at de konservative afviser forslaget om en national flagdag den 29. august. Det var som nævnt i høj grad den konservative politiker Christmas Møller, der politisk stod for at opfordre til en aktiv modstandskamp. Hvorfor støtter Pia Christmas Møller så ikke det fremsatte forslag? Regeringen mangler nationalt sindelag Jeg vil opfordre Regeringen til at tage forslaget op igen. I modsat fald må konklusionen blive, at heller ikke Regeringen kan regnes for at have et nationalt sindelag. Skal Dansk Samling virkelig på banen igen som politisk parti? Dansk Samling er ikke en veteranforening, men vi har i høj grad modstandskampen som baggrund og som inspiration for vort nationale virke i nutiden og for fremtidens Danmark. Derfor vil jeg opfordre til, at Dansk Samling vurderer, om vi selv kan markere den 29. august på samme smukke måde, som vi markerer den 4. maj hvert år. Vi havde som bekendt stor opbakning til mødet i Hvidsten for snart 3 år siden. -3-

4 Oplysningstiden og det danske sprog Af Arild Hald Kierkegaard I 1827 skrev Christian Wilster om den sproglige tilstand, da Ludvig Holberg kom til København som ung:»hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund, Latin paa Papiret kun malte, Med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund, og Dansk med sin Tjener han talte.«fremstillingen underbygges af Holbergs egne ord i fortalen til Dannemarks og Norges Beskrivelse (1729), hvori digteren klagede over, at der næsten ikke blev udgivet bøger på dansk, hvilket han satte i forbindelse med folkesindets hang til det fremmede. Overklassen foretrak for størstedelens vedkommende tysk og fransk, og hærens kommandosprog var tysk, mens flådens altid havde været dansk. I et brev hjem skrev den østrigske statsafsending i 1742 om forholdene i København, at»ved hoffet og i de fornemste huse tales slet ikke dansk, kun tysk. Alle borgere har tyske tjenestepiger, for at børnene kan lære dette sprog fra de er små.«på universitetet og blandt de lærde rådede latinen, men på Sorø Akademi kunne man også blive undervist på tysk og fransk, blot ikke dansk. Tyskeriet synes at have nået et højdepunkt under Frederik V ( ), hvor kredsen omkring udenrigsminister J. H. E. Bernstorff næsten sindbilledligt indbød den tyske digter Klopstock til at leve og virke i Danmark. Den tyske indflydelse på sproget og kulturlivet understøttedes af en større fremmedsproget folkedel, og tyske menigheder fandtes i København, Helsingør og Fredericia. For det nationalt vakte danske borgerskab kom sproget imidlertid i løbet af 1700-tallet til at spille en afgørende rolle, og man begyndte i stigende grad at vende sig imod tilsidesættelsen af modersmålet.»thi det Folk, som ei dyrker sit eget Sprog, kan og bør ansees for intet Folk, saasom det er et af Hoved-Kiendemærkerne, at et Folk forestiller et vist Folk, er et Folk skilt fra andre, at det taler, skriver, høyest agter sit eget Sprog, og ei noget fremmed, det være Tydsk, Fransk eller noget andet." skrev historikeren P. F. Suhm. Det danske sprogs stilling blev styrket efter opgøret med Struensee. I 1772 blev det forordnet, at tysk forvaltningssprog for fremtiden kun skulle nyttes i sager vedrørende hertugdømmerne, og samme år indførtes dansk i hæren. Samtidig tog det konservative Guldbergstyre hånd om dansk- og historieundervisningen med den nye latinskoleforordning. Dansk sprogrensning Grunden til den moderne danske litteratur blev lagt med Holbergs alsidige virke. Med sine skrifter drog han helt nye områder ind under modersmålet, som man indtil da slet ikke havde troet det muligt at skrive om på dansk. I forlængelse heraf virkede en række forfattere og digtere i løbet af 1700-tallet for at højne og smidiggøre det danske sprog og gøre det til et tidssvarende kultur- og litteratursprog. Da Det kongelige danske Selskab til Fædrenelandets Histories og Sprogs Forbedring i 1745 udgav første bind af Danske Magazin, stod der bl.a. sprogrensning på dagsordenen. Selskabet ville udgive allehånde historiske kilder»til menige Mands Forlystelse, til Fædernelandets Ære, til Historiens og Sprogets Ziir (dvs. pryd), og til smukke Videnskabers Opkomst«, og medlemmerne lagde vægt på at skrive i»en reen og ret Dansk Stil, og ikke gierne blande noget ind af fremede Sprog«. Den tidlige sprogrensnings hovedskikkelse var tænkeren og sproggranskeren Frederik Christian Eilschow ( ), der ville»til intet giøre det gamle Præjudicium, at lærdom -4-

5 bestaar i at kunde Latine.«Han slog et slag for udviklingen af det danske sprog i doktorafhandlingen Cogitationes de scientiis vernacula lingva docendis cum specimine terminologiæ vernaculæ (1747), dvs.»tanker om formidling af videnskaberne på modersmålet med en prøve på en kunstordbog på modersmålet«, hvori han gjorde sig til talsmand for fremmedordenes afskaffelse bortset fra enkelte meget udbredte. Han ville ikke genoptage gamle danske ord, som historikeren Jakob Langebek ønskede, men nye burde dannes ved sammensætning og afledning, hvorimod han ikke nævner oversættelseslån fra tysk, der imidlertid viser sig at være hans mest almindelige fremgangsmåde. Afhandlingen indeholdt en liste over 897 latinske naturvidenskabelige og især filosofiske begreber med danske afløsninger og nydannelser, hvoraf mange gik let ind i sproget, f.eks. besiæle, omkredse (circulare), sandsynlig (verosimilis), Sædelighed (Moralitas), Tæthed, Udviklelse (Evolutio) og Virksomhed (Activitas), uden at de fremmede ord af den grund altid blev fortrængt. Af stor betydning for den danske sproghistoriske udvikling blev det, at Jens Schelderup Sneedorff ( ), professor i rets- og statsvidenskab ved Sorø Akademi og en af sin tids mest læste og toneangivende skribenter, tilsluttede sig røret. Sneedorff var en udpræget talsmand for oplysningstidens tankegang, hans mål var oplysning, dannelse og smag, og han ønskede i denne ånd»at rense, raffinere, forbedre, og udpynte vort Fædrene-Sprog, at det maae faae sin rette Glands: At beqvemme Ord, som hidindtil have manglet os til adskillige Ting i Videnskaberne at udtrykke, særdeles visse Konstord, maae blive opfundne og bekiendtgiorte.«det forædlede sprog skulle fremkalde fædrelandssind, ædlere følelser, smag og formfuldendthed hos brugerne. Det skønne sprog skulle udtrykke skønne tanker. Nordisk-national bevægelse Sneedorffs kritik af ringeagten for modersmålet havde nationale undertoner, og han var ikke blind for sprogets folkelige betydning. Mod den lærde skoles ensidige undervisning i klassisk sprog og kultur fremholdt han, at den megen latin havde forkludret det danske sprogs naturlige sætningsdannelse og sammensætningsmåder og hæmmet oplysningen, så at de studerende efter endt uddannelse var bedre egnede til at blive borgere i Rom eller Athen end i København! I sit meget læste tidsskrift Den patriotiske Tilskuer ( ) brugte han gang på gang de nye danske ord, så den dannede almenhed på den måde kunne vænne sig til dem. Sprogrensningen havde fået vind i sejlene, og stræbet for at skrive et renere og mere folkeligt letfatteligt dansk er kendeligt hos mange af tidens forfattere, bl.a. hos Johannes Ewald, der allerede for samtiden kom til at fremstå som»den danske digter.«også Holberg fordanskede sine egne værker, og om hans Fire Skiemte-Digte (1722) er det blevet sagt, at andenudgaven fra 1728 næsten er et helt nyt værk! Også for det nordiske begyndte man i denne tid at få mere smag. En nordisk-national retning, der peger frem mod det 19. og 20. århundredes nordiske målstræv, tog sprogrøgten i de såkaldte Sorøske Samlinger, udgivet af Christian Fleischer, H. W. Gerstenberg og Peter Kleen, der var tænkt som en efterfølger til Sneedorffs tidsskrift. Fremmedord burde fortrinsvis anvendes inden for fagsprog og da kun, hvor dansk eller nabosprogene ikke havde noget godt at sætte i stedet, og man ønskede at genoptage ord, der var ved at gå af brug eller allerede var forældede, samt ord fra folkemålene og fra norsk og svensk såsom Aabry (= nidkær i elskov, jaloux), Aabrysottig, Aabryne, Fremhærdighed, Æmne og Øde (= skæbne). Ordet emne, der er lånt fra svensk i disse år og næsten fortrængte materie, kan vi dog endnu glæde os over. -5-

6 Fremgang for modersmålet NYT fra Dansk Samling Nr. 1 / 2006 (februar) Fra 1740'erne brugtes dansk i stigende grad i videnskabelige fremstillinger, og endnu flere fagområder inddroges under modersmålet i 1760'erne. Sprogrensningen medførte en mærkbar nedbringelse i mængden af romanske fremmedord og en mere danskpræget ordføjning i stedet for den ældre tids mere tysk-latinske skriftsprogsnorm. Den fransklatinske bølge var kommet for voldsomt, og de mange fremmedord, der brugtes i den gældende skriftsprogsnorm, måtte gøre denne uegnet til oplysning. Derfor valgte man altså i bedste samklang med tidens vågnende fædrelandskærlighed at opdyrke og uddanne det hjemlige sprog, hvis samfundslige stilling blev styrket mærkbart med Guldbergstyrets politik. Alligevel fastholdt det tyske sprog og latinen en stærk stilling helt frem til midten af 1800-tallet, da de sønderjyske krige, nationalismen og skandinavismen fik danskerne til en gang for alle at vende tyskerne ryggen og søge imod de nordiske brødre og den fælles fortid. Mon ikke vi i disse tider, hvor amerikaniseringen af det danske sprog og de stigende domænetab optager almenheden og præger de sproglige drøftelser, kunne lære et og andet af oplysningstidens omsorg for modersmålet? [I Dansk Samlings igangværende arbejde med at udforme et holdningskatalog er vi denne gang kommet til sprogpolitikken. Arild Hald Kierkegaard har venligst givet os lov til at bringe ovenstående kronik, bragt i Flensborg Avis 8. december 2005, som kan danne grundlag for et programpunkt om sproget.] De østdanske provinser har stadig et tilhørsforhold Af Niels Henrik Jessen De dansk-skaansk sindede i de vest- og midtdanske provinser og i de østensundske provinser, som her kaldes de østdanske provinser, glemte aldrig Skaane, Halland og Bleginds danske oprindelse og tilhørsforhold efter afstaaelserne til den Stockholmsvenske overhøjhed. En identitetshistorisk undersøgelse af den dansk-skaanske identitetsdannelse og nationsbygning fra begyndelsen af kong Frederiks IIIs svenskekrig og til i dag viser saaledes, at kulturpaavirkere har søgt at fastholde denne identitetsdannelse, og begrebet»kulturpaavirker«kan anvendes baade til at beskrive dem, der fremmer en saadan identitetsdannelse, og dem, der modarbejder en saadan identitetsdannelse. Kulturpaavirkere Begrebet»kulturpaavirker«er særdeles relevant for identitetshistorie, som drejer sig om at se paa den kulturelle og identitetsmæssige udvikling i en befolkning. En kulturpaavirker er saaledes en person, som er med til at forme en saadan udvikling, og det kan baade være en krigerkonge, som erobrer et land og paa den maade paavirker kulturen indirekte, og det kan være forfattere og malere, som beskriver deres oplevelse af den kulturelle og identitetsmæssige udvikling og mere direkte vil præge den. Identitetshistorie-disciplinen udmærker sig især ved en udvidelse af kildebegrebet til at omfatte kilder, som ikke traditionelt har været brugt i historieforskningen. Det drejer sig for eksempel om skønlitterære kilder, som jo blandt andet er vigtige kilder, hvis man vil analysere intentionerne hos en forfatter, som er et eksempel paa en kulturpaavirker. -6-

7 Omraadet for dette studium føjer sig forskningsmæssigt ind i den nyeste tradition, idet det er i de seneste aartier, at forskere er begyndt at studere Skaane, Halland og Bleginds historie efter 1657 paa landskabernes egne præmisser, ligesom ogsaa traditionen med at betragte deres danske oprindelse og tilhørsforhold i forbindelse med studier af landskabernes historie ogsaa efter svenskekrigene og afstaaelserne i 1658 er ganske ny. Dansk-skaansk identitetsdannelse For at forstaa grundlaget for en dansk-skaansk identitetsdannelse er det nødvendigt at knytte an til traditionel primordialistisk tænkning om et folks oprindelse, dets kulturelle selvforstaaelse og en nations oprindelse og dens selvgroede udvikling, dog i kombination med etni-strukturalistiske positioner. Dette valgtes, fordi de tager hensyn til, at et folk og en nations udvikling tydeligvis baade er et resultat af en oprindelig status og resultatet af beslutninger, som træffes af mennesker i statens administration paa et væsentligt senere tidspunkt i folkets og nationens historie, for eksempel i oplysningstiden, men en nations selvforstaaelse er ikke kun et resultat af kølige beslutninger fra magthavernes side. Bestemte beslutninger om en given nations etablering, for eksempel den danske nation, kunne kun træffes og gennemføres i et givent kontinuitets-omraade, som allerede i vid udstrækning havde et dansk nationalt engagement. Her har det været tanken at følge kulturpaavirkernes bestræbelser paa at knytte de midtog vestdanske og de østdanske provinser sammen igen efter de for det danske rige saa ødelæggende Karl Gustav-krige mod Sverige i , som resulterede i Roskildefreden 1658 og siden Københavnsfreden 1660, som betød, at Sverige kunne annektere Skaane, Halland og Blegind. Disse krige, fredsslutningerne og de efterfølgende aar med revanchefølelse, nye krige, forsøg paa afdanskning fra Stockholm-svensk side og dansk-skaansk besindelse er vigtige identitetsskabende faktorer til at forstaa den dansk-skaanske identitetsdannelse og nationsbygning, som er foregaaet siden Men selvom det er aabenbart, at den dansk-skaanske identitet har vekslet i intensitet gennem hele perioden og paa et tidspunkt var paa et lavpunkt og syntes nær udslettelse i godt en halv snes aar fra Danmarks uheldige engagement i Napoleonskrigene og efterfølgende afstaaelse af Norge i 1814 til slutningen af 1820erne saa blev der ikke tale om total opgivelse af Skaane, Halland og Blegind eller af total glemsel af deres danske oprindelse og tilhørsforhold fra kulturpaavirkernes side. Dette studium viser tværtimod, at de, der bevidst har villet fremme en saadan identitetsdannelse, utrætteligt har taget emnet op og har fundet nye vinkler at arbejde udfra i deres paavirknings-arbejde. Skandinavismen Tiden kom saaledes til at repræsentere en tid med en egentlig oprustning i identitetsdannelses-processen med Skandinavismens ideologi som motor. Studiet viser, at Skandinavismen har haft umaadelig stor betydning for dannelsen af denne identitet, idet den vendte fokus i de tre nordiske lande Danmark, Sverige og Norge fra det kontinentale Europa til deres egen samlede nordiske situation og kombinerede deres forhold med forholdet til de tyske lande og Rusland, og dermed pegede Skandinavismen paa det, som de nordiske lande maatte finde sammen om, nemlig forsvaret af egne lande og egen kultur imod den ikke-nordiske, det vil sige den kontinentaleuropæiske paavirkning, militært saavel som kulturelt. I den politiske Skandinavismes pointering af den folkelige nordiske union under en regent og med parlamentariske styrer gik de politiske skandinavister, som Orla Lehmann, dog for vidt til, at de kunne skabe et -7-

8 egentligt folkeligt skandinavistisk projekt. De nordiske nationsstater havde besvær nok med at etablere sig som moderne nationsstater til, at deres befolkninger samtidig kunne forholde sig til en ny overnational statsstørrelse. Alligevel var ogsaa den politiske Skandinavisme betydningsfuld, fordi den vendte fokus mod Norden, og fordi den kædede Danmarks hertugdømmepolitik sammen med den nordiske politik og dermed med Skaane, Halland og Blegind. Positive resultater for Danmark i Slesvig kunne flytte fokus yderligere til Skandinavien og bedre mulighederne for en dansk-skaansk identitetsdannelse. Med 1. Slesvigske Krig , ogsaa kaldet Treaarskrigen, forsøgte den danske stat at dæmme op for de slesvigholstenske løsrivelses-tendenser og lægge op til en skandinavistisk inspireret løsning paa Slesvig-spørgsmaalet, nemlig paa sigt en indlemmelse af Slesvig i Kongeriget, men trods dansk sejr endte krigen ikke med en definitiv løsning paa dette problem og dermed heller ikke med en klar forbedring af mulighederne for en dansk-skaansk identitetsdannelse. Faa aar derefter fik Gøngehøvdinge-figuren Svend Poulsen en fiktionsmæssig renæssance med Carit Etlars romaner. Denne litteratur var helt i overensstemmelse med den statslige politik, idet fortællingen nedtonede forbindelsen mellem de vestdanske provinser og de østdanske provinser. Officielt ville man paa det tidspunkt hellere fremhæve, at danskere, svenskere og nordmænd var broderfolk, end man ville fremhæve fjendebilleder, og derfor red Gøngehøvdingen i romanerne kun vest for Øresund. Men selv om romanerne ikke bidrog væsentligt til en dansk-skaansk identitet, saa ændrede det ikke ved, at Skandinavismen havde bragt Skaane, Halland og Bleginds danske oprindelse og tilhørsforhold i fokus igen. Nationalliberalismen Via Nationalliberalismen, en variant af Skandinavismen, som prioriterede Ejderpolitikken om Danmarks sydgrænse ved Ejderaaen meget højt, talte nogle danske politikere fortsat om, at forudsætningen for at sikre hele Nordens sydgrænse var, at Slesvig kom ind under Kongeriget Danmark. Men Det Tyske Forbund ville ikke acceptere en adskillelse af Slesvig og Holsten og ville ikke acceptere, at Kongeriget Danmark indlemmede Slesvig. Men det var, hvad der skete i Dermed begyndte 2. Slesvigske Krig. Den blev kort og endte med det totale danske nederlag i Krigen viste, at det skandinavistiske og nationalliberale maal om hele Slesvigs vej til Kongeriget var langt fra at kunne realiseres. Trods nederlaget maa Skandinavismen og Nationalliberalismen fremhæves for at have bragt problemstillingerne frem og for at have givet dem en nordisk vinkel. Denne vinkel viste sig endog særdeles livsstærk fra anden halvdel af 1800-tallet og i 1900-tallet. Kulturel vækkelse I denne periode i slutningen af 1800-tallet, maatte man altsaa tage udgangspunkt i, at det var tiden efter 1864-nederlaget, og de dansk-skaansk sindede maatte overveje, hvad det betød for en dansk-skaansk identitetsdannelse. Kulturpaavirkere, som forfattere og malere, søgte svar og udtrykte dem i deres tekst og billeder. Man genopdyrkede interessen for svenskekrigenes dansk-skaanske lyspunkter, det vil sige lyspunkter som Københavns forsvar 1659 og søslags-sejrene primært i Skaanske Krig, og hvis det var muligt at nedgøre svenskekongen Karl X Gustav og pointere hans fejltrin, saa gjorde man det. -8-

9 1864 betød altsaa, at man styrkede interessen, og kulturpaavirkerne fandt i historiemaleriet et brugbart medium til at fremføre deres synspunkter. Derfor er det en periode med en righoldig produktion af historiemalerier om forhold, som vedrører Skaane, Halland og Bleginds danske oprindelse og tilhørsforhold. Disse kulturpaavirkere og andre intellektuelle gav sig til at argumentere utrætteligt for, at alle de af naboerne annekterede danske landskaber havde dansk oprindelse og tilhørsforhold, altsaa der argumenteredes baade for Slesvig og for Skaane, Halland og Bleginds danske oprindelse og tilhørsforhold. Slutningen af 1800-tallet var ogsaa den periode, hvor der i Skaane skete en opvaagnen af en decideret Skaane-bevidsthed, som først og fremmest tog udgangspunkt i, at skaaninge næsten ikke har haft mulighed for at læse om deres egen historie. I denne periode dannedes de første Skaane-foreninger, det var historieforeninger, og samtidig kan man sige, at den demokratiske svenske stat efter 1866 gav sig selv et moralsk problem ved at fastholde overhøjheden over de østdanske provinser, som den absolutistiske svenske fyrstestat havde erobret. De svenske kulturpaavirkere Måske netop derfor var slutningen af 1800-tallet tiden for, at Stockholm-svenske kulturpaavirkere forsøgte at modvirke en dansk-skaansk identitetsdannelse, og en af de mest effektive paa dette punkt var arkitekten Helgo Zetterwall, som omformede et væld af de oprindelige skaanske kirker til sin egen arkitekturstil. Dette skete efter hans eget udsagn fordi, han satte som sit maal at fjerne fortidens katolske menneskers fejltagelser i arkitekturen, som efter hans opfattelse ikke var relevante for hans samtids moderne svenske protestanter. Men fortidens katolikker i dette omraade var middelalderdanskere, og den arkitektur, som han fjernede, var den danske kirkebyggestil, primært inspireret fra Sjælland. Derved forsvandt vigtige dansk-skaanske kulturudtryk fra det skaanske landskab, og det er vanskeligt ikke at opfatte hans arbejde som led i en fortsat afdanskning af landskabet fra den Stockholm-svenske regerings side. Hans arbejde har gennem tiden medført stor kritik, og rigtig populær blev han nok aldrig uden for sit eget rum. Men synligt er hans arbejde fortsat. En anden Stockholm-svensk kulturpaavirker var Selma Lagerlöff, hvis roman-billede af Sverige som en homogen nationalstat fra syd til nord fik umaadelig betydning for den Stockholm-svenske nationsstats selvpromovering. Selvom hendes roman skal ses i sammenhæng med et generelt forsøg paa national oprustning i den Stockholm-svenske nationsstat, blandt andet foranlediget af Norges løsrivelse fra Sverige i 1905, saa kan man se, at hendes ondskabsfulde billede af danskerne havde saa stor gennemslagskraft, at den blev folkeeje paa begge sider af Øresund. Selma Lagerlöffs indflydelse kan næppe overvurderes, da hendes billede af Sverige bidrog til den fortsatte afdanskning af Skaane, Halland og Blegind. Hendes projekt lykkedes i en grad, saa hendes billede af Sverige blev overtaget af mange mennesker ikke bare i de østdanske provinser, men ogsaa langt ind i de midt-og vestdanske provinser og i den danske centraladministration. Hun blev rigtig populær ogsaa udenfor sit eget rum. Første Verdenskrig og genforeningen med Nordslesvig Nogle aar efter kom de nordiske lande ud i en afgørende prøvelse, da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, og de nordiske lande satsede paa neutraliteten. Under de vanskelige søhandelsforhold kom landene tæt paa hinanden gennem et frugtbart sikkerhedssamarbejde til søs. Danmarks forhold var dog dobbelt-vanskeligt. Udover at satse paa en svær neutralitetskurs, saa var landet ogsaa i den situation, at en stor del af dets -9-

10 omraade, Hertugdømmerne, var besat af Det Tyske Kejserrige, som ikke havde planer om at slække paa kontrollen med dem. Det betød, at danske sønderjyder kom i kamp paa tysk side i krigen, og det betød, at Danmarks eneste haab var, at Kejserriget tabte krigen, hvis man skulle have de besatte hertugdømmer tilbage. Da Kejserriget saa tabte krigen i 1918, opstod en uventet gunstig situation for Danmarks generhvervelse af en del af hertugdømmerne. Saaledes kom Nordslesvig tilbage til Danmark i 1920, og man kan sige, at den skandinavistiske strategi dermed var begyndt at bære frugt. Men det bar altsaa kun frugt i nogen grad, fordi den valgte folkeafstemningsform betød, at det danske landskab maatte blive splittet i to dele. Det danske landskab Sydslesvig gik som bekendt ved den lejlighed til Tyskland. Men begivenheden er relevant i forhold til en dansk-skaansk identitet, fordi den viste, at det var muligt at skrive og agitere et landskab tilbage til Danmark. Naar det kunne lade sig gøre i Nordslesvig, kunne det ogsaa lade sig gøre andre steder, f. eks. i Skaane, Halland og Blegind, foruden naturligvis i Sydslesvig. Nordismen Man var paa det tidspunkt begyndt at tale om Nordismen som idé, fordi en ny vigtig skandinavisk forening var blevet dannet kort efter krigen. Det var Foreningerne Norden, som skulle blive en effektiv drivkraft for nordisk samarbejde i det 20. aarhundrede, og de følgende aar var præget af 1920ernes fredsoptimisme og nedrustningstrategier i de nordiske lande med mest nedrustning i de midt-og vestdanske provinser. 1930erne var præget af parallelle politiske og økonomisk-sociale udviklinger i de midt-og vestdanske provinser og de østdanske provinser, hvor socialdemokratisk ledede regeringer støbte fundamenterne til de moderne velfærdsstater, som klart højnede levestandarden for befolkningerne paa begge sider af Øresund, men samtidig ogsaa betød en nedtoning af den historiske bevidsthed om Skaane, Halland og Bleginds danske oprindelse og tilhørsforhold, fordi Socialdemokratismen og arbejderbevægelsen er international og ikke prioriterede primordialistisk begrundede og etni-strukturalistisk underbyggede nationale spørgsmaal som dem, der vedrørte en dansk-skaansk identitetsdannelse. Blandt andet som reaktion paa dette dannedes i 1937 en Skaane-forening, Skaansk Samling, for at prioritere oplysning i skaanske skoler om Skaanes danske oprindelse og tilhørsforhold. Blot to aar senere brød 2. Verdenskrig ud, hvorved fokus igen blev flyttet fra Skaane-identitetsarbejdet og nationsbygningen ved Øresund til de storpolitiske forhold, og da Danmark blev besat af Tyskland den 9. april 1940, maatte det udadvendte nordiske og dansk-skaanske arbejde stilles i bero indtil videre paa grund af tyskernes kontrol med havnene og deres censurering af danske medier. Skaane, Halland og Blegind undgik til gengæld en tysk besættelse. Trods krigen opstod der alligevel kontakt over Øresund, nemlig i form af et betydeligt illegalt samarbejde. Over Øresund foregik en omfattende redningsaktion for frihedskæmpere og andre forfulgte, for eksempel jøderne. Det var mennesker paa flugt fra den tyske besættelsesmagt, som blev hjulpet til frihed østensunds. Dansk-skaansk identitet under den kolde krig De dansk-skaansk sindede maatte finde deres staasted i den kolde krigs konflikt efter 2. Verdenskrig, og da Danmark sammen med Norge blev optaget i NATO i 1949, tog Danmark et stort skridt væk fra Norden. En dansk Skaane-bog af Palle Lauring, som for enhver pris ikke ville grave stridsøkser op, og en ny Skaane-forening, Dansk-Skaansk Forening fra 1954, kunne tjene som -10-

11 modvægte mod det officielle Danmark, som søgte mod nordatlantisk og kontinentaleuropæisk samarbejde. De kunne kitte Sjælland og Skaane sammen igen, men i 1950ernes og 1960ernes fortættede koldkrigsmiljø var der i befolkningerne ikke megen interesse for en dansk-skaansk identitetsdannelse. Skaane-bogen glemtes, og baade den ældre og den nye Skaane-forening svandt ind igen efter en kulmination i medlemstallet. Under indtryk af de økonomiske og handelsmæssige forhold søgte Danmark yderligere væk fra dets nordiske rødder, da det af flere omgange søgte om optagelse i EF,»Fællesmarkedet«, som man yndede at kalde det i Danmark. Med grønt lys fra EF for Englands og Danmarks optagelse og et dansk»ja«ved afstemningen i 1972 tog Danmark endnu et stort skridt væk fra Norden og denne gang alene, da Norge stemte»nej«. Herefter fulgte adskillige aar med dansk enegang i EF, økonomisk krise og internationalt fokus, som betød, at en dansk-skaansk nationsbygning syntes langt væk. Dansk-skaansk integrationsarbejde efter murens fald Men med den kolde krigs afslutning i 1989 indtraf en afgørende ny begivenhed. Nu kunne Sverige og Finland endelig frigøre sig fra mange aartiers sovjetisk pres for at holde sig ude af de europæiske samarbejder og søge om optagelse i EF, nu kaldet EU. Med Øresundsbroens bygning og Sveriges optagelse i EU i 1995 var der pludselig opstaaet en helt enestaaende situation med mulighed for udvikling af en dansk-skaansk identitet og nationsbygning, i princippet hjulpet af EU's regionaliseringspolitik, selv om maalsætningen for denne politik var de suveræne nationsstaters præsentation af deres egen kultur overfor hinanden, hvorefter grænseregionerne i dette møde skulle udvikle nye selvstændige grænseregionskulturer. Der var altsaa ikke umiddelbart tale om en udvikling af en dansk-skaansk identitet om Skaane, Halland og Bleginds danske oprindelse og tilhørsforhold med efterfølgende nationsbygning, men ikke desto mindre betød denne udvikling, at der kunne lægges omfattende planer for integration i Øresundsomraadet. Saaledes blev dette integrationsarbejde paa bare 10 aar særdeles omfattende, hvad Øresundsuniversitetets mange tusinde forskere og studerende vidner om. Denne kreative vidensbank udgør sammen med den enorme mængde digital information paa Øresunds-hjemmesider og i integrations-projekter det vigtigste kulturpaavirkende fundament for Øresunds-integrationen. Som et litterært og identitetshistorisk punktum om den dansk-skaanske identitetsdannelse skrev socialraadgiveren og forfatteren Hanne Reintoft i 2004 en social roman om den skaanske befolknings lidelser under Skaanske Krig, og dermed gav hun sit bidrag til forstaaelsen af den historie, som har bundet de midt-og vestdanske provinser og de østdanske provinser sammen. Dermed ser vi, at de intellektuelle igen som i 1800-tallets Skandinavisme danner fortrop blandt kulturpaavirkerne for en integration, en identitetsdannelse og en nationsbygning mellem disse landskaber, til gavn for disse mennesker og paa baggrund af denne historie. De intellektuelle kulturpaavirkere har altsaa sammen med de mange andre kulturpaavirkere, som har villet fremme en dansk-skaansk identitetsdannelse om Skaane, Halland og Bleginds danske oprindelse og tilhørsforhold kort sagt arbejdet for en dansk og skaansk forening. Niels Henrik Jessen har i 2005 skrevet magisterkonferens om den dansk-skånske identitet:»dansk-identitet En undersøgelse af baggrunden for, midlerne til og formålet med kulturpåvirkernes indflydelse på identiteten om Skåne, Halland og Blekinges danske oprindelse og tilhørsforhold«. Artiklen indeholder essensen af konferensens indhold. -11-

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven.

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven. 1 Fri udveksling af Jørgen Michaelsen Deltagerliste: Hekla Lee Madsen (forfatter og foredragsholder) Sten Graubølle (forfatter og foredragsholder) Søren Svold (forfatter og foredragsholder) Erik Gyldenbrød

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION ARGUMENTER OG ARGUMENTATION Når vi kommunikerer, udveksler vi meddelelser, men også meninger med hinanden. Meningsudveksling på ord foregår ved hjælp af påstande, argumenter og vurderinger. Men hvad vil

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Ny historiefaglighed og historiebrug. FIP-kursus hhx Tietgenskolen 5. april 2017 Jens Aage Poulsen

Ny historiefaglighed og historiebrug. FIP-kursus hhx Tietgenskolen 5. april 2017 Jens Aage Poulsen Ny historiefaglighed og historiebrug FIP-kursus hhx Tietgenskolen 5. april 2017 Jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Hvad fokuserer faget på? Når fortiden undersøges, må man anvende. Historiebrug - hvordan fortiden

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Haslev Folkeuniversitet

Haslev Folkeuniversitet Haslev Folkeuniversitet Vestervang 2 Tlf.: 5631 1452 Mail: jepsenknud@gmail.com Tidligere sæsoner 2013 2013-2014 Efterår: Søren Kierkegaard og vor tid: Søren Kierkegaard 08-10- 2013 Tirsdage 8.okt. - 15.okt.

Læs mere

Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20

Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 Indhold I. INTRODUKTION Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 2. SPROGET Modersmålet 29 Det fælles sprog som del af nationsbegrebet

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Workshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb Jens Aage Poulsen

Workshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb Jens Aage Poulsen Workshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb. 2017 Jens Aage Poulsen http://turl.no/17hl Kontroversielle emner skal omgås med omtanke

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk HØJREPOPULISMENS IDEOLOGISKE OG MORALSKE

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere