En sundere arbejdsplads. Idékatalog
|
|
- Pia Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En sundere arbejdsplads Idékatalog Sådan kan virksomheden sammentænke livsstil, arbejdsmiljø og det sociale ansvar for at skabe mere sundhed og trivsel
2 En sundere arbejdsplads. Idékatalog. Sådan kan virksomheden bruge livsstil, arbejdsmiljø og det sociale ansvar for at skabe mere sundhed og trivsel. Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De regionale netværk ( Manuskript og layout: Line-by-Line. Illustrationer: Wendy Morris. Tryk: Scanprint. 2
3 Indhold Forord... 5 Sundhedsfremme på tre ben... 6 Sammenhæng i indsatsen... 6 Brug den eksisterende organisering... 6 Grundigt forarbejde... 7 Sundhed skal ind i virksomhedens dagligdag... 7 Gør de faste anledninger sundere... 7 En sammenhængende indsats Den brede indsats Ressourcepersoner vigtige Sådan kommer sundhed på dagsordenen Fællesmøde med oplæg om sundhedsfremme Møde på arbejdspladsen med forskellige workshops Cafémøde Retten er sat Konkrete aktiviteter Motion Trin for trin Sammensæt en arbejdsgruppe Mange muligheder Markedsfør aktiviteterne rigtigt Rygning Gode grunde til at indføre en rygepolitik Rygepolitikkens mål Gå forsigtigt frem Køreplan for rygepolitikken Arbejdspladsen kan støtte rygestoppet Alkohol Alkoholpolitikken forebygger alkoholproblemer En aktiv og bevidst politik Bred opbakning nødvendig Formidling, uddannelse og opfølgning Kost Organisering af indsatsen Behov og ønsker Virksomhedens bidrag Gode værktøjer Indsatsen skal følges op Stress og trivsel De gode argumenter En stresspolitik får problemerne frem i lyset Brug trivsels-termometer og fællesmøder Rådgivning og kolleganetværk Motion hjælper
4 4
5 Forord Enhver virksomhed sender signaler til medarbejderne om arbejdspladsens holdning til sundhed. Det er ikke ligegyldigt, om kantinemaden indeholder meget fedt, om man må ryge overalt, om medarbejderne tit hygger sig med en øl eller en flaske vin, eller om arbejdet er stillesiddende og ensformigt. Det påvirker de ansattes forestillinger om, hvad der er almindeligt og godt, og er med til at udvikle de vaner og normer, som betyder noget for sundheden. På samme måde påvirker de ansatte også hinanden indbyrdes, og derfor er arbejdspladsens kultur i forhold til sundhed væsentlig for hver enkelt ansat. Den enkelte bestemmer naturligvis selv, om vedkommende vil leve sundt eller usundt. Men arbejdspladsen kan gøre det sunde valg til det lette valg. Dette idékatalog er ment som en inspiration til at komme i gang med konkrete sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladsen. Kataloget præsenterer en række idéer, som har været afprøvet på forskellige danske virksomheder, og som dækker områderne motion, rygning, alkohol og kost samt stress og trivsel. De enkelte aktiviteter er ikke beskrevet i detaljer, men der er henvisninger til, hvor man finder uddybende materiale. Tanken er, at kataloget kan bruges som udgangspunkt for en diskussion, fx i samarbejdsudvalget, hvor man i fællesskab finder frem til, hvilke aktiviteter man vil sætte i gang. Målgruppen for idékataloget er samarbejdsorganer i virksomheder, der ønsker at skabe gode rammer for medarbejdernes sundhed. Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler om meget mere end blot at få et motionscenter i kælderen eller nogle sunde tilbud i kantinen. Disse idéer er gode nok, men hvis indsatsen virkelig skal gøre en forskel, skal man samtænke de forskellige sider af de ansattes arbejdsliv. I idékataloget betragtes sundhedsfremme derfor som en sammenhængende indsats det vil sige en indsats, der forsøger at skabe sammenhæng mellem tre områder: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Hensyn til arbejdsmiljøet er et lovkrav til virksomhederne, og virksomhedens sociale ansvar er også en integreret del af mange virksomheders dagligdag. Idékataloget giver derfor forslag til sundhedsfremmende aktiviteter, der knytter sig til de ansattes livsstil, og som kan supplere indsatserne i forhold til arbejdsmiljø og socialt ansvar. Idékataloget er en del af et informationsmateriale, som Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk har udarbejdet til virksomheder, der ønsker at arbejde bevidst med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Materialet består desuden af en folder til virksomhedens ledelse, en manual til arbejdet med sundhedspolitikken, og en pjece, der kan inspirere den enkelte medarbejder til at vælge en sundere livsstil. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen De regionale netværk 5
6 Sundhedsfremme på tre ben Arbejdsmiljøet og virksomhedens sociale ansvar hører med, når man vil fremme sundheden på arbejdspladsen. Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø betyder meget for de ansattes sundhed og trivsel. Ensformigt og nedslidende arbejde og hårde fysiske belastninger er nedbrydende for sundheden. På samme måde er det også vigtigt, at der er en god omgangstone på arbejdspladsen, at ingen bliver mobbet, frosset ude osv. Det er også vigtigt, hvordan virksomheden fx tackler sygefravær, om de ansatte har fleksible arbejdsvilkår, og om virksomheden kan rumme personer, som af den ene eller den anden grund har problemer med at passe et almindeligt fuldtidsjob. Der er altså tre ben i den sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Hvis sundhedsindsatsen skal give både virksomheden og den enkelte ansatte gevinster, skal indsatsen både påvirke den ansattes holdninger og virksomhedens miljø og kultur. Virksomheden kan have gavn af at samarbejde med andre virksomheder, der også arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det kan give inspiration og hjælp til arbejdet. Ved at trække på hinandens erfaringer sparer man tid og penge, og man kan måske undgå at falde over de samme sten, som andre tidligere er stødt på. Rent praktisk kan man også dele arbejdsbyrden, hvis man kan samarbejde om at udvikle en sundhedsindsats til brug i flere virksomheder. For at få en god og sund arbejdsplads er det nødvendigt at tænke helhedsorienteret og prioritere sine indsatser. Det sikrer, at man sætter ind på de rigtige områder. At arbejde sammenhængende indebærer, at man tænker tingene sammen i både planlægningen, gennemførelsen og forankringen af aktiviteterne. Man skal gennemtænke, hvilke konsekvenser et tiltag på fx arbejdsmiljøområdet kan få for sundheden eller det sociale ansvar og omvendt. Brug den eksisterende organisering Det er en god idé at tænke den sammenhængende indsats ind i den organisering og de procedurer, der allerede findes på arbejdspladsen. Det gælder fx: sikkerhedsorganisationen samarbejdsudvalget personaleforeningen idrætsforeningen trivselsundersøgelser arbejdspladsvurderingen (APV) arbejdsmiljøpolitikken arbejdsmiljøledelsessystemet. Man kan blandt andet udbygge den eksisterende arbejdspladsvurdering til også at indeholde livsstil og socialt ansvar. Også sociale og grønne regnskaber samt uddannelse og kurser kan tænkes ind i den sammenhængende indsats. På den måde bliver sundhed en del af virksomhedens kultur og dermed også af de ansattes dagligdag. Sammenhæng i indsatsen Når man arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen, er det vigtigt at skabe sammenhæng i indsatsens tre ben: Livsstil: fx rygning, kost og motion Arbejdsmiljø: fx indretning, støj og psykisk arbejdsmiljø Socialt ansvar: fx fraværspolitik, integrationspolitik og fastholdelsespolitik. 6
7 Grundigt forarbejde For at sundhedsfremmeaktiviteterne skal blive en succes, skal arbejdsgruppen forberede dem grundigt. Denne forberedelse kan omfatte følgende: Analyser medarbejdernes ønsker og behov gerne med medarbejdernes deltagelse. Skab overblik over den generelle sundhedstilstand blandt de ansatte, eventuelt afdeling for afdeling. Vurdér, hvilke tilbud der kan gives inden for virksomhedens fysiske rammer. Opstil økonomiske modeller for finansiering og drift. Overvej, om fagfolk eller organisationer udefra skal deltage. Sæt langsigtede mål. Sæt nogle delmål, som skal nås inden for en kortere tidshorisont så de ansatte kan se, at der sker noget. Vurdér behovet for instruktører og hvilke kvalifikationer de skal have. Markedsfør tilbuddene på en attraktiv måde, fx ved at give dem fængende og uhøjtidelige navne. Sørg for, at der er en klar ansvarsfordeling, så der ikke opstår usikkerhed om ansvaret for de enkelte tilbud. Sundhed skal ind i virksomhedens dagligdag Sundhedsfremme i virksomheden vil som regel begynde med enkelte projekter. Det kan være forsøg med kurser til medarbejderne, sund uge i kantinen, motionstilbud mv. Når disse projekter er evalueret, bør man finde ud af, om sundhedstilbuddene kan blive en del af virksomhedens dagligdag. Det kan fx være rygestopkurset, der kommer med i det normale kursusprogram, samtidig med at man indfører faste rygeregler på arbejdspladsen. Gør de faste anledninger sundere Både møder og anledninger, hvor de ansatte samles for at fejre noget, kan nemt gøres sundere. Det kræver ikke andet end lidt inspiration. Fx kan man sørge for et alternativ til øl og vin, når virksomheden markerer en mærkedag i arbejdstiden. Man kan også servere frugt og vand i stedet for wienerbrød og kaffe til møderne. Det er nemmere at gøre noget for sundheden, hvis man er fælles om det. I fællesskab kan I som kollegagruppe vælge at indføre nogle sunde traditioner og skabe rammer for, at hver især får nemmere ved at træffe det sunde valg. Det kan fx være sund uge i kantinen, fælles frokost, fælles pausegymnastik eller noget helt tredje. 7
8 8
9 Sådan får man sammenhæng i sundhedsarbejdet Diskuter, hvordan en arbejdsmiljøindsats kan påvirke de ansattes livsstil og omvendt: hvordan de ansattes livsstil kan påvirke arbejdsmiljøet. Gennemgå politikker og andre papirer, der angår arbejdspladsens værdier, visioner og daglige drift. Tjek, om de tre områder af sundhedsfremmeindsatsen er tænkt ind i politikkerne, og gør områderne brugbare i dagligdagen. Når et konkret problem skal løses: Sørg for, at livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar er tænkt med i løsningen. Fx kan ondt i ryggen skyldes træk, dårlig arbejdsstilling eller stress (arbejdsmiljø), dårlig fysisk form (livsstil) eller at personen muligvis har brug for en kortere arbejdsuge (socialt ansvar). Mål virksomhedens sundhed med Sundhedsfremmeindekset For at finde ud af, på hvilke områder det er særligt nødvendigt at igangsætte sundhedsfremmende tiltag, kan det være en god idé at bruge Sundhedsfremmeindekset fra Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. Sundhedsfremmeindekset er et europæisk, standardiseret spørgeskema, der udfyldes på Indekset kan give en idé om, hvor virksomheden kan gøre mere ved sundheden. Håndfaste resultater Erfaringerne viser, at projekter, der sammenkæder livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar, giver de bedste resultater: De ansatte får større overskud og arbejdsglæde. De ansatte får en sundere livsstil. De ansattes helbred bliver bedre. Langtidssyge medarbejdere fastholdes. Arbejdsmiljøet bliver bedre. Sygefraværet kan falde. Samarbejdet og omgangstonen bliver bedre. Følelsen af fællesskab vokser. Man taler mere åbent sammen, fx om sundhed. Inspiration til arbejdet Der er masser af inspiration at hente, hvis man har brug for idéer til arbejdet med sundhedsfremme. Man kan blandt andet læse fagblade, opsøge virksomheder af samme størrelse eller se på relevante hjemmesider. Man kan også søge på fx sundhedspolitik eller sundhedsfremme på Her er en række hjemmesider med konkrete idéer: Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen: Firmafrugtordninger og mulighed for at bestille sjove plakater til frokoststuen: Gode idéer til den sunde madpakke m.m.: Dansk Firmaidrætsforbund blandt andet inspiration til, hvordan I kan lave mere motion på arbejdspladsen: Vi cykler til arbejde er en årlig konkurrence, som alle arbejdspladser kan deltage i: Idéer til at forebygge rygproblemer: Hjerteforeningen tilbyder sundhedsprofiler af arbejdspladsen: Alkohol-Politik På Arbejdspladsen: Kræftens Bekæmpelses hjemmeside med information om tobak, motion og sunde opskrifter: Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne: Nationalt Center for Rygestops hjemmeside med information om tobaksforebyggende aktiviteter: Rygestop: Stop-Linien: Rygestop: Dr. Stop: Her kan man deltage på workshops om arbejdsglæde og downloade plakater: Arbejdsmiljørådets Servicecenter om psykisk arbejdsmiljø: 9
10 En sammenhængende indsats For at få en god og sund arbejdsplads er det nødvendigt at tænke helhedsorienteret og prioritere indsatserne på de tre områder livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Det sikrer, at man sætter ind på de rigtige områder. At arbejde sammenhængende indebærer, at man tænker tingene sammen i både planlægningen, gennemførelsen og forankringen af initiativer og ser på, hvilke konsekvenser et tiltag på fx arbejdsmiljøområdet kan få for sundheden eller det sociale ansvar og omvendt. Sammenhæng mellem de forskellige områder behøver ikke at være begrænset til de større indsatser. En enkeltstående temauge om sundhed kan også rumme både livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Den brede indsats Mange sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen begynder med en konkret aktivitet, som siden kan udvikle sig til en bredere indsats. En gruppe medarbejdere har måske talt sammen om, at de gerne vil tabe nogle kilo, og at det vil være lettere at gøre det sammen. Måske bliver der oprettet et decideret slankekursus, og måske går kantinen med på idéen og tilbyder særlige slankeretter eller gør deres udvalg mindre fedt. Enkeltstående aktiviteter kan med fordel gennemføres som integrerede indsatser. Det kan fx være: En forbedring af ergonomiske forhold omkring indretningen af arbejdspladsen samtidig med tilbud om målrettet fysisk aktivitet. Fokus på det sociale netværk på arbejdspladsen som en del af en motionsaktivitet. En forbedring af indeklimaet samtidig med indførelse af en rygepolitik og tilbud om hjælp til rygestop. Eksempel på en sammenhængende indsats Coloplast er en virksomhed, der producerer sygeplejeartikler. Virksomheden har ansatte, og der er lige mange funktionærer og produktionsmedarbejdere. Coloplast har valgt at blive arbejdsmiljøcertificeret ved at sætte bredt ind blandt andet på sundhedsområdet. Virksomheden arbejder derfor både med livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar i sine sundhedsfremmende indsatser. Livsstil På livsstilsområdet har man etableret en idrætsforening, hvor det fx er muligt at spille fodbold og badminton eller være med i en cykelklub. Derudover er der på nogle af virksomhedens afdelinger etableret et motionsrum. Som en del af den brede indsats har man indført en alkoholpolitik, og alle medarbejdere har nu adgang til røgfri kantine. Som en del af rygepolitikken bliver de ansatte desuden tilbudt rygestopkurser. Gennem en målrettet indsats i 2004 er kantinemaden blevet meget mindre fed, og de ansatte har tabt i vægt. Socialt ansvar Som en del af virksomhedens sociale ansvar er der oprettet fleksjob, og virksomheden er åben for at ansætte medarbejdere i jobprøvningsordninger. Coloplasts sociale ansvar viser sig også, ved at pensionerede ansatte hvert år modtager en julegave fra virksomheden. 10 Ressourcepersoner vigtige At udnævne en person til at koordinere og igangsætte sundhedsfremmetiltag er med til at sikre forankring og integration af områderne livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Ressourcepersoner inden for fx ergonomi, alkohol og motion kan være med til at sætte fokus på emnet, hjælpe kolleger, stå for aktiviteter og introducere nyansatte.
11 Læs mere om den sammenhængende indsats Se Sundhedsfremme på arbejdspladsen. Manual til rådgivning om sundhedsfremme på arbejdspladsen og om indførelse af sundhedspolitik (udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, 2004). Manualen kan læses på 11
12 Sådan kommer sundhed på dagsordenen 12 At formidle viden kan have flere formål. Ét formål kan være at skabe opmærksomhed omkring et budskab med henblik på at sikre, at deltagerne har den nyeste viden på et felt. Et andet formål kan være at starte dialoger om holdninger til fx sundhed, for at skabe refleksion hos den enkelte over egen levevis med henblik på adfærdsændring, altså anvendelse af viden i selve interventionen. Dette afsnit beskriver den mere involverende videnformidling. Hvis ledelsen, sikkerhedsudvalget eller samarbejdsudvalget har besluttet at sætte sundhedsfremme på virksomhedens dagsorden, bør alle ansatte informeres og inddrages om formålet, processen mv. Der kan bruges forskellige metoder til at starte debatten og til at afklare og arbejde med de forskellige holdninger, der er på arbejdspladsen: Fællesmøde med oplæg om sundhedsfremme Møde på arbejdspladsen med forskellige workshops Cafémøde Retten er sat. De fire metoder er uddybet nedenfor. Målgruppen kan være en enkelt afdeling eller hele arbejdspladsen. Formålet er at sætte gang i debatten om, hvad sundhedsfremme er for arbejdspladsen blandt andet for at få en fælles holdning til, hvad arbejdspladsen mener med sundhedsfremme, og hvordan den vil arbejde videre. Fællesmøde med oplæg om sundhedsfremme Arbejdspladsen kan vælge at bruge egne eller eksterne oplægsholdere. Det kan være en god idé at benytte begge slags oplægsholdere på samme møde. Det er vigtigt med overordnede oplæg om, hvad sundhed er, og at diskutere holdninger til sundhed, ligesom det også er vigtigt, at spørgsmålene gøres meget konkrete og relevante i forhold til virksomhedens egne forhold. Ud over oplæggene skal det også være nemt for medarbejderne at diskutere og stille spørgsmål. Her kan det være en god idé at dele gruppen op i mindre grupper, som så får inspirerende og konkrete spørgsmål. Man bør overveje, om der skal være en ordstyrer i grupperne, og hvordan tilbagemeldingen til plenum skal være. Forslag til indhold: Forskellige definitioner på sundhed, sundhedsfremme og sundhedsfremme på arbejdspladsen Formål med at arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen overordnet Hvad får arbejdspladsen ud af at arbejde med sundhedsfremme? Hvad får den enkelte ud af det? Etiske principper. Hvordan kommer man i gang? Møde på arbejdspladsen med forskellige workshops Workshops kan arrangeres på mange måder, og formen må vælges ud fra, hvad man ønsker, at udbyttet skal være. Deltagerne kan melde sig til på forhånd eller på stedet, ligesom der kan være et oplæg til at starte diskussionen. Der kan desuden skrives referater, flipovere, tegnes tegninger osv., som samler vigtige pointer op. Det er vigtigt at inddrage deltagerne og deres erfaringer. Eksempler på dilemmaer: Hvor går grænsen for, hvad arbejdspladsen skal blande sig i? Udlevér evt. en række udsagn, som skal debatteres i gruppen. Stress og stresshåndtering. Udlevér fx en tipskupon over stress-emner, og bed deltagerne rangordne udsagnene. Rygning og indeklima. Udlevér en case og bed deltagerne drøfte løsningsmuligheder. Arbejdspladsindretning og bevægelse. Udlevér tegninger over forskellige arbejdsstillinger og bed deltagerne tage stilling til gode arbejdsstillinger og komme med forslag til, hvad man kan gøre for at variere dem for derved at øge muligheden for mere bevægelse i dagligdagen. Cafémøde Tanken med et cafémøde er, at man som deltager kommer rundt og drøfter synspunkter med forskellige grupper af deltagere. Det kan gennemføres ved at arrangere fx fem borde med hvert sit tema, som skal diskuteres. Deltagerne kan vælge tre temaer og deltager så på skift i diskussioner ved de tre borde med forskellige deltagere. Ved hvert bord skal der være en gennemgående person, der styrer diskussionen og samler op. Efter hver diskussionsrunde gives et kort resumé af det væsentligste i de enkelte diskussioner enten i plenum eller ved de respektive borde.
13 Indholdet i et cafémøde kan være det samme, som er nævnt under fællesmøde og workshops. Retten er sat Indholdet skal være en problemstilling, hvor der er forskellige synspunkter, og hvor der er behov for, at man bliver tvunget til at høre forskellige synspunkter, få nye vinkler på sagen og finde frem til en konklusion. Formen er følgende: 1. Deltagerne deles op i grupper på personer. 2. Hver gruppe introduceres til formen og indholdet. 3. Gruppen præsenteres for emnet og to modstridende synspunkter fx Medarbejdere med rygbelastende arbejde skal kunne tvinges til at deltage i et rygtræningskursus og Det skal være helt frivilligt, om medarbejderne vil deltage i rygtræningskursus. 4. Gruppen deles i to, og hver undergruppe får tildelt et af de to synspunkter, som de skal forsvare. 5. Hver undergruppe vælger en advokat, og gruppen får cirka 15 minutter til at forberede alle argumenterne for sit synspunkt. 6. Hele gruppen samles, og advokaterne har 5 minutter til at holde deres forsvarstale. 7. Herefter kan grupperne i cirka 10 minutter stille spørgsmål til hinanden. 8. Advokaterne får hver et par minutter til at komme med yderligere argumenter, eventuelt suppleret af gruppen. 9. Til sidst stemmes der om, hvilket synspunkt man går ind for. Det behøver ikke være det synspunkt, man har argumenteret for. Alle skal stemme. Debatten kan enten stoppe her, eller det kan aftales, hvordan man på arbejdspladsen vil fortsætte debatten, afhængig af hvad der skal til for at få en beslutning på et godt grundlag. Dilemmaerne kan fx være: Hvordan skal rygepolitikken være: totalt forbud eller mere liberale regler? Ved totalt rygeforbud vil nogle rygere ikke kunne passe deres arbejde, da de ikke kan holde op. Omvendt kan en liberal rygepolitik betyde, at nogle udsættes for passiv rygning. Helbredsundersøgelser et frynsegode eller et tjek på, om du er sund nok til at arbejde her? Skal arbejdspladsen kunne tvinge medarbejderne til at deltage i fx rygtræning? Hvilke konsekvenser skal der være for medarbejdere, der ikke overholder sikkerhedsregler? 13
14 Konkrete aktiviteter I det følgende er der nævnt en række forslag til konkrete aktiviteter inden for områderne: motion rygning alkohol kost stress og trivsel. De enkelte aktiviteter er ikke beskrevet i detaljer, men under hvert område og også på side 9 er der henvisninger til, hvor man finder uddybende materiale. Redskaber og metoder Sund By Netværket har udgivet Netværktøjskassen, som er gratis og findes på netværkets hjemmeside. Netværktøjskassen beskriver blandt andet arbejdspladsens sundhedsprofil, personlige sundhedsprofiler, arbejdspladsvurdering (APV) og dialogmetoder. Desuden indeholder Netværktøjskassen en række konkrete idéer til aktiviteter især på motions- og kostområdet. Læs netværktøjskassen: Sidst i idékataloget er der forslag til, hvordan indsatser på de forskellige områder kan kædes sammen til en integreret indsats. For at skabe opmærksomhed omkring de sundhedsfremmende aktiviteter og få den enkelte ansatte til at tænke over sit forhold til sundhed, kan man holde forskellige møder, fx for mindre grupper, afdelinger eller hele arbejdspladsen. Idéer hertil kan også findes sidst i kataloget. Konkrete idéer til aktiviteter Dansk Firmaidrætsforbund har på deres hjemmeside en lang række forslag til konkrete aktiviteter, som man kan arrangere lokalt. Desuden afholder forbundet mange fælles konkurrencer, kampagner og stævner, som virksomhederne kan deltage i. Dansk Firmaidrætsforbund organiserer medlemmer gennem klubber på arbejdspladserne. Besøg Dansk Firmaidrætsforbund: 14
15 Motion Arbejdspladsen er en god ramme for motion. Aktiviteter sammen med kollegerne kan give noget andet og mere end dem, som den enkelte kan udfolde i fritiden. Fordele for den enkelte ansatte: Forståelse for den positive sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed Bedre trivsel Fysisk overskud til at klare hverdagens krav i og uden for arbejdstiden Større evne og lyst til at påtage sig ansvar for egen udvikling Sammenholdet mellem kollegerne bliver bedre. Fordele for virksomheden: Større trivsel og et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø Styrket netværk mellem arbejdspladsens afdelinger Forebyggelse af arbejdsskader Færre sygedage Forbedring af arbejdspladsens image, både indadtil og udadtil. Trin for trin Det tager tid at hente gevinsterne ved motion hjem. Det gælder for den enkelte, som ikke er vant til at bruge kroppen. Men det gælder også for arbejdspladsen. Man skal tage ét skridt ad gangen, men også tænke på og planlægge de næste skridt, så mål og sammenhæng fastholdes. Sammensæt en arbejdsgruppe Et første skridt kan være, at der dannes en arbejdsgruppe, som skal skabe sig et overblik, få idéer, prioritere, føre idéerne ud i livet og følge dem op. Den kan bestå af: En repræsentant for ledelsen En medarbejderrepræsentant En tillids- eller sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedslederen En ekstern sundhedsfremmekonsulent Virksomhedens ildsjæl, når det gælder motion. Mange muligheder Der er mange muligheder for at dyrke motion sammen eller på egen hånd. Det er kun fantasien og økonomien, der sætter grænsen. Fx kan man: Indføre pausegymnastik et par gange om ugen Arrangere årlige idrætsdage Deltage i Vi cykler til arbejde -kampagnen eller andre motionskampagner Oprette stavgangshold Starte en idrætsforening Få en aftale med det lokale fitnesscenter Deltage i firmasportsturneringer ( Man kan også tænke bevægelse, der ikke kræver sved på panden ind i arbejdsdagen: Flyt printere, så man skal rejse sig for at hente udskrifterne. Sæt et skilt på elevatoren, der opfordrer til at tage trappen i stedet. Gør trappegangene mere indbydende med flotte farver eller musik. Indkøb firmacykler, som de ansatte kan benytte, når de skal til møde i byen. Tag frokosten med ud, hvis det er godt vejr. Markedsfør aktiviteterne rigtigt Når aktiviteten skal markedsføres over for de ansatte, skal den hedde noget indbydende og gerne humoristisk. Det gælder, ikke mindst når man vil have fat i mændene (fx Hår på brystet eller Tarzan Cup ). Ikke alle ansatte er umiddelbart interesserede i at gøre noget for deres sundhed. Derfor kan det være fornuftigt at slå på det underholdende, sociale og måske konkurrencemæssige ved aktiviteterne i stedet for det sundhedsfremmende. Inspiration til arbejdet Dansk Firmaidrætsforbund blandt andet inspiration til, hvordan I kan dyrke mere motion på arbejdspladsen og deltage i firmakonkurrencer: Vi cykler til arbejde er en årlig konkurrence, som alle arbejdspladser kan deltage i: Idéer til at forebygge rygproblemer: Kræftens Bekæmpelses hjemmeside med information om tobak, motion og sunde opskrifter: Hjerteforeningen har information om tobak, motion og sunde opskrifter: 15
16 Rygning En fjerdedel af alle voksne danskere ryger dagligt, men hver anden ryger vil gerne holde op. I gennemsnit forkorter rygere deres liv med otte år på grund af tobakken. Selvom antallet af rygere falder hvert år, falder tobaksforbruget ikke tilsvarende. Der bliver nemlig stadig flere storrygere. Det er den enkeltes valg, om man vil ryge eller ej. Der er også stor forskel på, hvor stort et problem rygning på arbejdspladsen er for den enkelte. Tjenere i hotel- og restaurationsbranchen er fx en udsat faggruppe, fordi de konstant udsættes for passiv rygning, mens plejepersonalet på landets sygehuse de fleste steder slipper for røg grundet totalt rygeforbud. Gode grunde til at indføre en rygepolitik Arbejdspladsen bør inddrage rygning i deres personalepolitik fordi: Rygning er farligt. Godt danskere dør årligt på grund af rygning. Rygernes røg generer ofte andre ansatte og skaber derved konflikter eller 35 % af alle ansatte er udsat for passiv rygning på arbejdet. Passiv rygning kan i værste fald være skyld i livstruende sygdomme og desuden forværre sygdomme hos fx allergikere og folk, der lider af astma eller dårligt hjerte. Erfaringen viser, at arbejdspladsen og det kollegiale samvær kan være en god støtte for den medarbejder, der vil gennemføre et rygestop. En rygepolitik kan være med til at give arbejdspladsen et sundt og positivt image udadtil. Seks ud af ti arbejdspladser har rygeregler 61 % af de danske arbejdspladser har regler, der begrænser de ansattes rygning. 10 % af de danske arbejdspladser har et totalt rygeforbud. 8 % af alle arbejdspladserne har tilbud til medarbejdere, der ønsker at stoppe fx materialer, kurser og rådgivning. Kilde: Sundhedsstyrelsen Rygepolitikkens mål På de fleste arbejdspladser findes rygere, som ikke er interesseret i at stoppe, og som gerne vil have mulighed for at ryge, mens de er på arbejde. Derfor må den ideelle rygepolitik under normale forhold også tilgodese disse rygeres ønsker. Det optimale vil derfor være, at arbejdspladsen indfører en rygepolitik, der indebærer: at ingen imod deres vilje udsættes for passiv rygning, mens de er på arbejde at rygerne stadig får mulighed for at ryge, mens de er på arbejde at rygere, der gerne vil stoppe, tilbydes støtte og hjælp til at gennemføre et rygestop. Gå forsigtigt frem Rygning på arbejdspladsen er som regel et ømtåleligt emne. Derfor er en omhyggelig planlægning vigtig, og en længerevarende samarbejdsproces vil give medarbejderne tid til at omstille sig til de nye idéer og tanker. Rygning på arbejdspladsen angår alle: ledelsen, medarbejderne, samarbejdsudvalg, tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter. Derfor bør så mange som muligt inddrages i beslutningsprocessen. Det giver de bedste resultater, når en beslutning senere skal føres ud i livet og overholdes. En god måde at starte på er at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både medarbejder- og ledelsesside helst efter en beslutning i samarbejdsudvalget. Gruppen bør bestå af både rygere og ikkerygere. 16
17 Køreplan for rygepolitikken En køreplan for rygepolitik kan se sådan ud: 1. Samarbejdsudvalget nedsætter en gruppe af rygende og ikke-rygende medarbejdere og ledere. 2. Gruppen vælger en koordinator. 3. Der gennemføres en rygevaneundersøgelse. 4. På et debatmøde præsenteres resultatet af undersøgelsen, og man drøfter løsningsforslag. 5. Arbejdsgruppen fremsætter forslag til regler i samarbejdsudvalget. 6. Samarbejdsudvalget tager beslutning om rygereglerne. 7. De vedtagne regler sendes ud til medarbejderne. 8. Reglerne bliver taget op til diskussion hvert halve eller hele år. Arbejdspladsen kan støtte rygestoppet Arbejdspladsen kan blandt andet hjælpe motiverede medarbejdere til deres rygestop på følgende måder: Ved at sikre let adgang til gode selvhjælpsmaterialer Ved at tilbyde rygestopkurser, der ledes af uddannede konsulenter Ved at tilbyde fuld eller delvis arbejdsfrihed i forbindelse med rygestopkurser Ved at tilbyde ægtefælle eller partner at deltage i et rygestopkursus, så rygeren også får opbakning hjemmefra Ved at udskrive konkurrencer mellem afdelinger eller mellem medarbejdere Ved at betale for nikotinprodukter Ved at belønne rygere, der stopper. Det er vigtigt, at muligheden for rygestop er et tilbud og ikke opleves som et krav til medarbejderne. Inspiration til arbejdet Kræftens Bekæmpelses hjemmeside med information om tobak, motion og sunde opskrifter: Stop-Linien: Dr. Stop: Nationalt Center for Rygestops hjemmeside med information om tobaksforebyggende aktiviteter: 17
18 Alkohol Alkoholforbruget har gennem de seneste 25 år ligget nogenlunde konstant på cirka 12 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år. Og mange drikker for meget. 15 % af alle voksne mænd og 9 % af alle voksne kvinder har et alkoholforbrug, der er større end sundhedsstyrelsens anbefalinger på henholdsvis 21 og 14 genstande om ugen. Vi drikker derimod mindre på arbejdet. En række undersøgelser viser, at en væsentlig del af forbruget har flyttet sig fra arbejdspladsen til uden for arbejdspladsen. Men i mange tilfælde vil den alkohol, der bliver drukket uden for arbejdet, også påvirke arbejdspladsen, fordi et stort alkoholforbrug vil præge indsatsen på jobbet og medføre flere fejl, større fravær osv. En aktiv og bevidst politik Fire forhold kendetegner en aktiv og bevidst alkoholpolitik: Der er skriftlige retningslinjer om forbruget. Der er skriftlige retningslinjer om tilbuddet om hjælp. Der er uddannede nøglepersoner. Der sker en løbende justering og debat. Alkoholpolitikken forebygger alkoholproblemer En aktiv og bevidst alkoholpolitik giver blandt andet følgende fordele for arbejdspladsen: Det vil forbygge udviklingen af alkoholproblemer, hvis arbejdspladsens alkoholpolitik har som udgangspunkt, at alkohol og arbejde ikke hører sammen. Ansatte med alkoholproblemer vil ofte have mere fravær, flere uheld, fungere dårligere osv. De kan dermed give deres kolleger en ekstra arbejdsbyrde og dræne deres psykiske energi, fordi der uvægerligt vil være overvejelser om, hvordan man skal forholde sig til problemet. En fyring af en medarbejder på grund af alkoholproblemer koster både menneskeligt og økonomisk. I stedet kan man gennemføre en alkoholpolitik, der både forebygger, fanger signalerne på alkoholproblemer tidligt og giver støtte til medarbejdere med alkoholproblemer, så man undgår fyring. Arbejdet betyder meget for de fleste mennesker, og arbejdspladsen har derfor gode muligheder for gennem positiv konfrontation at give den ansatte med et alkoholproblem det nødvendige skub, som skal til for at erkende, at alkoholforbruget skaber problemer, og at der skal gøres noget ved det. En alkoholpolitik vil være et signal om, at virksomheden har en velfungerende personalepolitik, og at den ønsker at sikre sig en høj kvalitet i arbejdet. 18
19 Bred opbakning nødvendig Alkoholpolitikken i en virksomhed skal bygge på en fælles beslutning mellem ledelse og medarbejdere. Den skal tage udgangspunkt i den pågældende arbejdsplads kultur, værdier og holdninger. Spørgeskemaer og dialogmøder kan bidrage til et godt beslutningsgrundlag. Arbejdet med alkohol skal ses i sammenhæng med virksomhedens øvrige indsats for sundhedsfremme. Det bør være samarbejdsudvalget, sikkerhedsudvalget eller MED-udvalget, som lægger rammen og træffer de første beslutninger og også senere følger op. En arbejdsgruppe kan stå for den praktiske udformning, blandt andet udarbejdelsen af en handlingsplan med tilhørende tidsplan. En aktiv og bevidst alkoholpolitik vil have det bedste udgangspunkt for succes, hvis den bakkes op af alle medarbejdere. Det skal være fuldt accepteret, at man på virksomheden både kan give og modtage et tilbud om hjælp til at komme ud af et alkoholproblem. Alle medarbejdere skal føle, at de har et medansvar for, at alkoholproblemer ikke får lov at udvikle sig i det skjulte. Formidling, uddannelse og opfølgning Den færdige alkoholpolitik skal formidles til alle ansatte. Det sker typisk både mundtligt på møder og skriftligt i personaleblade osv. Et netværk af nøglepersoner uddannes til at være primære ansvarlige for den aktive del af alkoholpolitikken. Netværket bør bestå både af ledere og af ansatte uden ledelsesansvar. Ved at følge politikken op, sikrer man alkoholpolitikkens fortsatte kvalitet. Det kan ske gennem erfaringsudveksling og stadig ajourføring af politikken samt efteruddannelse af nøglepersonerne. Det kan også ske ved at give nøglepersoner støtte før og efter samtalen med en, som drikker fx i form af vejledning i at håndtere fastlåste situationer. Hvem gælder alkoholpolitikken for? Virksomhedens alkoholpolitik bør gælde for alle medarbejdere også løsarbejdere, vikarer mv. samt for alle, der arbejder på virksomhedens grund eller er på besøg i virksomheden. Hvis der skal serveres alkohol i forbindelse med et kundebesøg, fx ved en frokost eller middag, bør beværtningen ske på lokaliteter uden for virksomhedens grund. Fortrolighed og videre støtte Enhver henvendelse fra en medarbejder til en nøgleperson skal behandles fuldt fortroligt. Fortroligheden gælder også for den handlingsplan, der aftales mellem medarbejderen og nøglepersonen. Hvis nøglepersonen bryder reglerne om fortrolighed, bør vedkommende omgående fratages sin tillidspost i virksomhedens alkoholprogram. Hvis medarbejderen skal være fraværende fra arbejdspladsen i forbindelse med behandling, bør det betragtes som fravær i forbindelse med sygdom og behandles efter de almindelige regler for sygefravær, der fremgår af virksomhedens personalepolitik. Hvis en eventuel behandling kræver betaling, kan det tages op mellem medarbejderens leder/nøgleperson, tillidsrepræsentanten og personaleafdelingen. Inspiration til arbejdet Alkohol-Politik På Arbejdspladsen: Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne: 19
20 Kost Der er flere grunde til, at sund kost bør indgå i indsatsen for sundhedsfremme på arbejdspladsen: De ansatte tilbringer mange timer om dagen på arbejdet og indtager ofte flere måltider dagligt på arbejdspladsen. Kosten spiller en stor rolle for sundheden. De ansatte påvirkes af deres omgivelser både af signaler fra arbejdspladsen og fra kolleger. Derfor bør virksomheden tilbyde sund og varieret mad til sine medarbejdere. Det er vigtigt, at arbejdspladsen har gode spiseforhold, så medarbejderne også får et socialt udbytte af pauserne. Usund kost øger risikoen for alvorlige sygdomme og nedsat livskvalitet. Organisering af indsatsen Et første skridt i retning af sundere kost kan være at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for ledelsen og medarbejderne, herunder kantinepersonalet. Beslutningen om gruppen og projektet træffes bedst i samarbejdsudvalget. Ledelsens opbakning er vigtig, fordi der skal afsættes ressourcer til aktiviteterne, og fordi det sender et signal til medarbejderne om, at indsatsen er vigtig. Det er også vigtigt at inddrage medarbejderne, så de føler et ejerskab til indsatsen. Det fremmer en god forankring af aktiviteterne. Et medlem af gruppen udpeges som koordinator/ tovholder. Behov og ønsker Næste konkrete skridt kan være at måle de ansattes interesse i at medvirke til, at maden på virksomheden bliver sundere. Er det eksempelvis en god idé at arrangere et foredrag om emnet? Er der mange, der ønsker at deltage i et tab i vægthold? Er der stemning for at få noget andet på menuen i kantinen? Spørgeskemaer kan bruges til at belyse holdninger, behov og ønsker. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen kan præsenteres i personalebladet eller ved et fyraftensmøde, så man kommer bredt ud med emnet. 20
21 Virksomhedens bidrag Virksomheden kan understøtte medarbejderne i: At få en mere hensigtsmæssig livsstil ved blandt andet at give medarbejderne mulighed for at vælge sund mad i kantinen At der som en selvfølge er sund forplejning til møder, kurser og større arrangementer At føre en prispolitik, der fremmer det sunde valg At stille krav til kantinepersonalet, til leverandørerne osv. om at levere sund kost. Respekter madkulturen Det er vigtigt at have respekt for den madkultur, der allerede findes på den enkelte arbejdsplads. Frem for at ændre hele udbuddet med nye, helt fremmedartede menuer, kan man komme langt ved at ernæringsforbedre de allerede eksisterende menuer. På den måde kan der vindes meget ernæringsmæssigt, fordi medarbejderne på virksomhederne i højere grad ønsker at være med, når der er kendte retter på menuen. Samtidig skal man være klar over, at det for langt de fleste er et fast ritual, når man drikker morgenkaffe, spiser frokost osv. Derfor er det af største betydning, at man fortsat kan byde på god mad, der smager dejligt, at det serveres i hyggelige omgivelser, og at man opfordrer til det sociale ved at hygge og spise sammen med sine kolleger. Kilde: Netværktøjskassen, Gode værktøjer Der er masser af værktøjer, man kan gribe til i det praktiske arbejde med sund kost på arbejdspladsen. Man kan: give de ansatte en generel viden om kost sætte plakater op med sjove og sunde budskaber organisere madaften for de ansatte med ægtefælle og lære nye råvarer at kende tilbyde personlig vejledning arrangere åbne madværksteder for de ansatte med børn gennemføre en konkurrence med fedtfattig menu/madpakke give de ansatte mulighed for aktivt at inspirere hinanden og kantinen til lækre, fedtfattige menuer indføre en fast brevkasse i personalebladet, hvor en kostkonsulent besvarer spørgsmål etablere en fælles frokostordning. Det sunde valg skal være det lette valg. Det skal være nemmest at bestille sund og mager mad fx til møder, kurser og andre arrangementer. Indsatsen skal følges op Når aktiviteterne har været i gang en tid, bør de følges op og eventuelt justeres. Det kan fx ske gennem et medarbejdermøde, hvor den hidtidige indsats sættes til debat, og man drøfter nye idéer. Inspiration til arbejdet Firmafrugtordninger og mulighed for at bestille sjove plakater til frokoststuen: Gode idéer til madklubber og madpakker m.m.: Hjerteforeningen tilbyder sundhedsprofiler af arbejdspladsen: og information om tobak, motion og sunde opskrifter: Fødevarestyrelsens hjemmeside for kost med masse af oplysning og gode ideer: Kræftens Bekæmpelses hjemmeside med information om tobak, motion og sunde opskrifter: 21
22 Stress og trivsel Stress kan skyldes en oplevelse af, at man ikke kan leve op til de krav, man stilles over for. Eller kravene kan være for små, uden at man har mulighed for at påvirke sin arbejdssituation. En vekslende arbejdsbelastning giver god trivsel, når den holder sig inden for visse grænser. Stor belastning i kort tid giver heller ikke stress. Men hvis man i længere tid udsættes for en for stor belastning eller man hele tiden bremses får man stress. Stress viser sig i kroppen, psyken og adfærden Er man stresset, kan det vise sig i fysiske reaktioner som fx hovedpine, hjertebanken eller maveproblemer. Også psykiske reaktioner som fx irritation, rastløshed, dårlig hukommelse eller tristhed kan være tegn på stress. Omgivelserne vil også lægge mærke til, at personen ændrer adfærd måske bliver vedkommende mere aggressiv eller passiv eller arbejder dårligere og har større fravær. Medvirkende årsager til stress Arbejdets karakter Monotont arbejde, herunder ensidigt, gentaget arbejde. Isoleret arbejde eller alenearbejde. Skifteholdsarbejde. Arbejde under opsyn. Forholdet til arbejdet Arbejde, der konstant stiller den samme slags krav (intellektuelle færdigheder, følelsesmæssig kontaktevne,...). Arbejdsrolle, der gør det vanskeligt at skelne mellem sig selv som privatperson og professionel. Stort ansvar uden tilsvarende beslutningskompetence. Misforhold mellem ens mål og ønsker med arbejdet og det, der kan lade sig gøre. Ingen mulighed for at bruge personlige talenter eller evner effektivt. For lidt tid til at gøre arbejdet færdigt til egen eller andres tilfredshed. Forholdet til andre på arbejdspladsen Manglende samarbejdsvilje eller mangelfuld støtte fra overordnede, kolleger eller medarbejdere. Udsættelse for mobning eller chikane. Udsættelse for fordomme på grund af alder, køn, etnisk tilhørsforhold, race, religion eller andet. Forholdet til ledelsen Manglende jobsikkerhed eller ingen stabilitet i stillingen. For store krav om effektivitet og resultater. Ingen anerkendelse eller belønning for veludført arbejde. 22
23 De gode argumenter Der er gode grunde til at gøre en indsats for at fremme trivsel og forebygge stress. En indsats kan føre til: Bedre trivsel og mindre fravær Et godt socialt netværk og bedre sociale kontakter Færre ulykker Højere produktivitet Bedre kvalitet/færre fejl Større kreativitet En mere stabil arbejdsstyrke (færre omgrupperinger, mindre udskiftning osv.). En stresspolitik får problemerne frem i lyset En stresspolitik er et godt udgangspunkt for at forebygge stress. Der kan være tale om en del af den almindelige personalepolitik, en selvstændig politik, der supplerer personalepolitikken, eller en del af virksomhedens sundhedspolitik. Et sted at starte er i samarbejdsudvalget, sikkerhedsorganisationen eller medarbejderudvalget. Ikke alle virksomheder har problemer med stress. Men det er mere sandsynligt, at problemerne bliver synlige og håndteres effektivt, hvis virksomheden sammen med de ansatte bliver enige om en klar politik om stress og gør den til en del af sit generelle ledelseskoncept. En fælles politik for et godt psykisk arbejdsmiljø, der begrænser stressbelastningen, bør indeholde: Tydelige målsætninger og værdier God kommunikation En klar rollefordeling inden for organisationen. Fyraftensmøder kan være en god måde at starte debatten om stress på. Emner på et møde kan fx være: Positivt/negativt stress. Symptomer på stress. Hvad kan man selv gøre for at mindske stressbelastninger? Betydningen af god kommunikation. Rådgivning og kolleganetværk Arbejdspladsen kan etablere en personalerådgivning med fagfolk, der kan rådgive og bistå medarbejdere med psykiske problemer i forhold til arbejdet, samarbejdsvanskeligheder, vold, trusler, chikane og alkoholmisbrug. Arbejdspladsen kan også vælge at uddanne et decentralt kolleganetværk af frivillige, der via deres uddannelse eller andet har lyst til og forudsætninger for at hjælpe kolleger, der befinder sig i krisesituationer eller fx har problemer med alkohol eller stress. Flere virksomheder inden for it-området har valgt at ansætte stress-coacher, der hjælper med at øge den positive stress og mindske det negative stress hos de ansatte og i virksomheden som helhed. Motion hjælper Motion kan medvirke til at dæmpe stress. Fysisk aktivitet afbryder tankerne, letter nedtrykthed og dårligt humør, skaber hurtigere tilbagevenden til en ikke-stresset tilstand og øger selvværdsfølelsen. Ved at sætte ind her, kobler virksomheden arbejdet med en sundere livsstil og arbejdet med et bedre psykisk arbejdsmiljø. Brug trivsels-termometer og fællesmøder Der findes standardiserede test, som man kan bruge til måling af den enkelte medarbejders stress-niveau. På kan man hente et trivsels-termometer. Dette værktøj kan bruges til at måle stress og trivsel samt til at udpege indsatsområder og udarbejde en handlingsplan. Inspiration til arbejdet Her kan man deltage på workshops om arbejdsglæde og downloade plakater: Arbejdsmiljørådets Servicecenter om psykisk arbejdsmiljø: 23
24 Dette idékatalog er ment som en inspiration til at komme i gang med konkrete sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladsen. Kataloget præsenterer en række idéer, som har været afprøvet på forskellige danske virksomheder, og som dækker områderne motion, rygning, alkohol og kost samt stress og trivsel. Tanken er, at kataloget kan bruges som udgangspunkt for en diskussion, fx i samarbejdsudvalget, hvor man i fællesskab finder frem til, hvilke aktiviteter man vil sætte i gang. I idékataloget betragtes sundhedsfremme som en sammenhængende indsats det vil sige en indsats, der forsøger at skabe sammenhæng mellem tre områder: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar.
Sundhed i Esbjerg Kommune
Sundhed i Esbjerg Kommune En Sundere arbejdsplads Idékatalog Sådan kan virksomheden sammentænke livsstil, arbejdsmiljø og det sociale ansvar for at skabe mere sundhed og trivsel Vil du vide mere om sundhedspolitikken
Læs mereSundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune
Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,
Læs mereÅrets sundeste virksomhed 2009
Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereNotat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)
Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder
Læs mereVirksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder
Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder. Udgivet af Nationalt Center for
Læs mereSundhedsfremmeindeks. 1. Lederskab
Sundhedsfremmeindeks 1. Lederskab Succesen af sundhedsfremme på arbejdspladsen afhænger af, at sundhedsfremme bliver opfattet som et vitalt ledelsesansvar, og at det bliver integreret i eksisterende ledelsessystemer
Læs mereSunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet
Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Vores sundhed afhænger af mange ting arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår i det hele taget. Arbejdspladsen
Læs mereNÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereRøgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox
Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,
Læs mereSUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads?
SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads? HVORFOR SUNDHEDS ARBEJDE? Vi tilbringer omkring halvdelen af vores vågne timer på arbejdspladsen. Derfor betyder arbejdspladsen
Læs mereLev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen
Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8
Læs mereSundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang
Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs merePolitik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)
NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereArbejdsmiljøstrategi
Arbejdsmiljøstrategi 2008-2012 Vedtaget af hoved-med den 7. april 2008 Godkendt i Viborg Byråd den 25. juni 2008 2 Sådan blev arbejdsmiljøstrategien lavet! Processen vedrørende udarbejdelse af arbejdsmiljøstrategien
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereINVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN. Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København
INVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København INVESTER I SUNDHED OG TRIVSEL Københavns Kommune tilbyder rådgivning til virksomheder, som
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereSund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag
Sund på jobbet Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag. Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereAllerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik
Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereSundt arbejdsliv sundt liv
Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk
Læs meresund mad på arbejdet
sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereEN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK
EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereHR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI
HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mere3 F har inviteret 60. arbejdspladser til et samarbejde. Blandt andet din.
3 F har inviteret 60 arbejdspladser til et samarbejde. Blandt andet din. Sundt arbejde i et sundt liv Kortuddannede dør ofte før dem med længere uddannelse, har problemer med fysisk nedslidning, og mange
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSpørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.
VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel
Læs mereTrivselsundersøgelsen 2010
Københavns Kommune (Børne- og Ungdomsforvaltningen) Trivselsundersøgelsen 2010 Rapportspecifikationer Inviterede 51 Gennemførte 44 Svarprocent 86% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereArbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme
Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015
Læs mereSUNDHEDSFREMME DER RYKKER!
SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:
Læs mereArbejdsmiljø- og sundhedspolitik
Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering
Læs mereDer er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.
Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt
Læs mere01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereDRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.
DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD
PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereSundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme
Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre
Læs mereGenerel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole
Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereMobning på arbejdspladsen
Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere
Læs mereSundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober
Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs merearbejdspladsvurdering
arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning
Læs mereHvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.
Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi
Læs mereIdékatalog. Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme
Idékatalog Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme Vil din arbejdsplads gerne sætte sundhedsog trivselsprojektet i gang med et fælles arrangement for alle på arbejdspladsen? Eller arbejde med motivation
Læs mereSundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen
Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereNotat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereMere grønt - Mad på Arbejde konference Ideer og handlinger 13. juni 2005. Ret til sund mad
Mere grønt - Mad på Arbejde konference Bord 10 Bord 11 Bord 20 Handlingsplan i virksomheden Tydelige mål sund levevis ikke diæt Ambassadører for sundhed via organisationer budskab Medindflydelse involvering
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mereSundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE
Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder
Læs mereTrivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde
Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSund mad på arbejdet et ledelsesansvar!
Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SUND MAD PÅ ARBEJDET Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik for maden inden udgangen af 2008. Målsætninger for sund
Læs merePolitik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune
Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk
Læs mereVandret rapport UMV 2014
Rapporten er udarbejdet d.0-0-0 Vandret rapport UMV 0 Antal Inviterede Antal besvarede Undervisnings () () () () () Medie Ide & (0) m() () Grafisk() Design() 0 0 Svarprocent %,%,% 00%,% %,% %,%,% Samlet
Læs mereTest - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning
Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereSUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT
SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereFakta om kommunikation og konflikthåndtering
Fakta om kommunikation og konflikthåndtering at det psykiske arbejdsmiljø ikke har negative konsekvenser for helbredet. En lang række undersøgelser viser, at god kommunikation og effektiv konflikthåndtering
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mere