En sundere arbejdsplads. Idékatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En sundere arbejdsplads. Idékatalog"

Transkript

1 En sundere arbejdsplads Idékatalog Sådan kan virksomheden sammentænke livsstil, arbejdsmiljø og det sociale ansvar for at skabe mere sundhed og trivsel

2 En sundere arbejdsplads. Idékatalog. Sådan kan virksomheden bruge livsstil, arbejdsmiljø og det sociale ansvar for at skabe mere sundhed og trivsel. Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De regionale netværk (www.socialtansvar.net), Manuskript og layout: Line-by-Line. Illustrationer: Wendy Morris. Tryk: Scanprint. 2

3 Indhold Forord... 5 Sundhedsfremme på tre ben... 6 Sammenhæng i indsatsen... 6 Brug den eksisterende organisering... 6 Grundigt forarbejde... 7 Sundhed skal ind i virksomhedens dagligdag... 7 Gør de faste anledninger sundere... 7 En sammenhængende indsats Den brede indsats Ressourcepersoner vigtige Sådan kommer sundhed på dagsordenen Fællesmøde med oplæg om sundhedsfremme Møde på arbejdspladsen med forskellige workshops Cafémøde Retten er sat Konkrete aktiviteter Motion Trin for trin Sammensæt en arbejdsgruppe Mange muligheder Markedsfør aktiviteterne rigtigt Rygning Gode grunde til at indføre en rygepolitik Rygepolitikkens mål Gå forsigtigt frem Køreplan for rygepolitikken Arbejdspladsen kan støtte rygestoppet Alkohol Alkoholpolitikken forebygger alkoholproblemer En aktiv og bevidst politik Bred opbakning nødvendig Formidling, uddannelse og opfølgning Kost Organisering af indsatsen Behov og ønsker Virksomhedens bidrag Gode værktøjer Indsatsen skal følges op Stress og trivsel De gode argumenter En stresspolitik får problemerne frem i lyset Brug trivsels-termometer og fællesmøder Rådgivning og kolleganetværk Motion hjælper

4 4

5 Forord Enhver virksomhed sender signaler til medarbejderne om arbejdspladsens holdning til sundhed. Det er ikke ligegyldigt, om kantinemaden indeholder meget fedt, om man må ryge overalt, om medarbejderne tit hygger sig med en øl eller en flaske vin, eller om arbejdet er stillesiddende og ensformigt. Det påvirker de ansattes forestillinger om, hvad der er almindeligt og godt, og er med til at udvikle de vaner og normer, som betyder noget for sundheden. På samme måde påvirker de ansatte også hinanden indbyrdes, og derfor er arbejdspladsens kultur i forhold til sundhed væsentlig for hver enkelt ansat. Den enkelte bestemmer naturligvis selv, om vedkommende vil leve sundt eller usundt. Men arbejdspladsen kan gøre det sunde valg til det lette valg. Dette idékatalog er ment som en inspiration til at komme i gang med konkrete sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladsen. Kataloget præsenterer en række idéer, som har været afprøvet på forskellige danske virksomheder, og som dækker områderne motion, rygning, alkohol og kost samt stress og trivsel. De enkelte aktiviteter er ikke beskrevet i detaljer, men der er henvisninger til, hvor man finder uddybende materiale. Tanken er, at kataloget kan bruges som udgangspunkt for en diskussion, fx i samarbejdsudvalget, hvor man i fællesskab finder frem til, hvilke aktiviteter man vil sætte i gang. Målgruppen for idékataloget er samarbejdsorganer i virksomheder, der ønsker at skabe gode rammer for medarbejdernes sundhed. Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler om meget mere end blot at få et motionscenter i kælderen eller nogle sunde tilbud i kantinen. Disse idéer er gode nok, men hvis indsatsen virkelig skal gøre en forskel, skal man samtænke de forskellige sider af de ansattes arbejdsliv. I idékataloget betragtes sundhedsfremme derfor som en sammenhængende indsats det vil sige en indsats, der forsøger at skabe sammenhæng mellem tre områder: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Hensyn til arbejdsmiljøet er et lovkrav til virksomhederne, og virksomhedens sociale ansvar er også en integreret del af mange virksomheders dagligdag. Idékataloget giver derfor forslag til sundhedsfremmende aktiviteter, der knytter sig til de ansattes livsstil, og som kan supplere indsatserne i forhold til arbejdsmiljø og socialt ansvar. Idékataloget er en del af et informationsmateriale, som Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk har udarbejdet til virksomheder, der ønsker at arbejde bevidst med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Materialet består desuden af en folder til virksomhedens ledelse, en manual til arbejdet med sundhedspolitikken, og en pjece, der kan inspirere den enkelte medarbejder til at vælge en sundere livsstil. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen De regionale netværk 5

6 Sundhedsfremme på tre ben Arbejdsmiljøet og virksomhedens sociale ansvar hører med, når man vil fremme sundheden på arbejdspladsen. Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø betyder meget for de ansattes sundhed og trivsel. Ensformigt og nedslidende arbejde og hårde fysiske belastninger er nedbrydende for sundheden. På samme måde er det også vigtigt, at der er en god omgangstone på arbejdspladsen, at ingen bliver mobbet, frosset ude osv. Det er også vigtigt, hvordan virksomheden fx tackler sygefravær, om de ansatte har fleksible arbejdsvilkår, og om virksomheden kan rumme personer, som af den ene eller den anden grund har problemer med at passe et almindeligt fuldtidsjob. Der er altså tre ben i den sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Hvis sundhedsindsatsen skal give både virksomheden og den enkelte ansatte gevinster, skal indsatsen både påvirke den ansattes holdninger og virksomhedens miljø og kultur. Virksomheden kan have gavn af at samarbejde med andre virksomheder, der også arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det kan give inspiration og hjælp til arbejdet. Ved at trække på hinandens erfaringer sparer man tid og penge, og man kan måske undgå at falde over de samme sten, som andre tidligere er stødt på. Rent praktisk kan man også dele arbejdsbyrden, hvis man kan samarbejde om at udvikle en sundhedsindsats til brug i flere virksomheder. For at få en god og sund arbejdsplads er det nødvendigt at tænke helhedsorienteret og prioritere sine indsatser. Det sikrer, at man sætter ind på de rigtige områder. At arbejde sammenhængende indebærer, at man tænker tingene sammen i både planlægningen, gennemførelsen og forankringen af aktiviteterne. Man skal gennemtænke, hvilke konsekvenser et tiltag på fx arbejdsmiljøområdet kan få for sundheden eller det sociale ansvar og omvendt. Brug den eksisterende organisering Det er en god idé at tænke den sammenhængende indsats ind i den organisering og de procedurer, der allerede findes på arbejdspladsen. Det gælder fx: sikkerhedsorganisationen samarbejdsudvalget personaleforeningen idrætsforeningen trivselsundersøgelser arbejdspladsvurderingen (APV) arbejdsmiljøpolitikken arbejdsmiljøledelsessystemet. Man kan blandt andet udbygge den eksisterende arbejdspladsvurdering til også at indeholde livsstil og socialt ansvar. Også sociale og grønne regnskaber samt uddannelse og kurser kan tænkes ind i den sammenhængende indsats. På den måde bliver sundhed en del af virksomhedens kultur og dermed også af de ansattes dagligdag. Sammenhæng i indsatsen Når man arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen, er det vigtigt at skabe sammenhæng i indsatsens tre ben: Livsstil: fx rygning, kost og motion Arbejdsmiljø: fx indretning, støj og psykisk arbejdsmiljø Socialt ansvar: fx fraværspolitik, integrationspolitik og fastholdelsespolitik. 6

7 Grundigt forarbejde For at sundhedsfremmeaktiviteterne skal blive en succes, skal arbejdsgruppen forberede dem grundigt. Denne forberedelse kan omfatte følgende: Analyser medarbejdernes ønsker og behov gerne med medarbejdernes deltagelse. Skab overblik over den generelle sundhedstilstand blandt de ansatte, eventuelt afdeling for afdeling. Vurdér, hvilke tilbud der kan gives inden for virksomhedens fysiske rammer. Opstil økonomiske modeller for finansiering og drift. Overvej, om fagfolk eller organisationer udefra skal deltage. Sæt langsigtede mål. Sæt nogle delmål, som skal nås inden for en kortere tidshorisont så de ansatte kan se, at der sker noget. Vurdér behovet for instruktører og hvilke kvalifikationer de skal have. Markedsfør tilbuddene på en attraktiv måde, fx ved at give dem fængende og uhøjtidelige navne. Sørg for, at der er en klar ansvarsfordeling, så der ikke opstår usikkerhed om ansvaret for de enkelte tilbud. Sundhed skal ind i virksomhedens dagligdag Sundhedsfremme i virksomheden vil som regel begynde med enkelte projekter. Det kan være forsøg med kurser til medarbejderne, sund uge i kantinen, motionstilbud mv. Når disse projekter er evalueret, bør man finde ud af, om sundhedstilbuddene kan blive en del af virksomhedens dagligdag. Det kan fx være rygestopkurset, der kommer med i det normale kursusprogram, samtidig med at man indfører faste rygeregler på arbejdspladsen. Gør de faste anledninger sundere Både møder og anledninger, hvor de ansatte samles for at fejre noget, kan nemt gøres sundere. Det kræver ikke andet end lidt inspiration. Fx kan man sørge for et alternativ til øl og vin, når virksomheden markerer en mærkedag i arbejdstiden. Man kan også servere frugt og vand i stedet for wienerbrød og kaffe til møderne. Det er nemmere at gøre noget for sundheden, hvis man er fælles om det. I fællesskab kan I som kollegagruppe vælge at indføre nogle sunde traditioner og skabe rammer for, at hver især får nemmere ved at træffe det sunde valg. Det kan fx være sund uge i kantinen, fælles frokost, fælles pausegymnastik eller noget helt tredje. 7

8 8

9 Sådan får man sammenhæng i sundhedsarbejdet Diskuter, hvordan en arbejdsmiljøindsats kan påvirke de ansattes livsstil og omvendt: hvordan de ansattes livsstil kan påvirke arbejdsmiljøet. Gennemgå politikker og andre papirer, der angår arbejdspladsens værdier, visioner og daglige drift. Tjek, om de tre områder af sundhedsfremmeindsatsen er tænkt ind i politikkerne, og gør områderne brugbare i dagligdagen. Når et konkret problem skal løses: Sørg for, at livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar er tænkt med i løsningen. Fx kan ondt i ryggen skyldes træk, dårlig arbejdsstilling eller stress (arbejdsmiljø), dårlig fysisk form (livsstil) eller at personen muligvis har brug for en kortere arbejdsuge (socialt ansvar). Mål virksomhedens sundhed med Sundhedsfremmeindekset For at finde ud af, på hvilke områder det er særligt nødvendigt at igangsætte sundhedsfremmende tiltag, kan det være en god idé at bruge Sundhedsfremmeindekset fra Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. Sundhedsfremmeindekset er et europæisk, standardiseret spørgeskema, der udfyldes på Indekset kan give en idé om, hvor virksomheden kan gøre mere ved sundheden. Håndfaste resultater Erfaringerne viser, at projekter, der sammenkæder livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar, giver de bedste resultater: De ansatte får større overskud og arbejdsglæde. De ansatte får en sundere livsstil. De ansattes helbred bliver bedre. Langtidssyge medarbejdere fastholdes. Arbejdsmiljøet bliver bedre. Sygefraværet kan falde. Samarbejdet og omgangstonen bliver bedre. Følelsen af fællesskab vokser. Man taler mere åbent sammen, fx om sundhed. Inspiration til arbejdet Der er masser af inspiration at hente, hvis man har brug for idéer til arbejdet med sundhedsfremme. Man kan blandt andet læse fagblade, opsøge virksomheder af samme størrelse eller se på relevante hjemmesider. Man kan også søge på fx sundhedspolitik eller sundhedsfremme på Her er en række hjemmesider med konkrete idéer: Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen: Firmafrugtordninger og mulighed for at bestille sjove plakater til frokoststuen: Gode idéer til den sunde madpakke m.m.: Dansk Firmaidrætsforbund blandt andet inspiration til, hvordan I kan lave mere motion på arbejdspladsen: Vi cykler til arbejde er en årlig konkurrence, som alle arbejdspladser kan deltage i: Idéer til at forebygge rygproblemer: Hjerteforeningen tilbyder sundhedsprofiler af arbejdspladsen: Alkohol-Politik På Arbejdspladsen: Kræftens Bekæmpelses hjemmeside med information om tobak, motion og sunde opskrifter: Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne: Nationalt Center for Rygestops hjemmeside med information om tobaksforebyggende aktiviteter: Rygestop: Stop-Linien: Rygestop: Dr. Stop: Her kan man deltage på workshops om arbejdsglæde og downloade plakater: Arbejdsmiljørådets Servicecenter om psykisk arbejdsmiljø: 9

10 En sammenhængende indsats For at få en god og sund arbejdsplads er det nødvendigt at tænke helhedsorienteret og prioritere indsatserne på de tre områder livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Det sikrer, at man sætter ind på de rigtige områder. At arbejde sammenhængende indebærer, at man tænker tingene sammen i både planlægningen, gennemførelsen og forankringen af initiativer og ser på, hvilke konsekvenser et tiltag på fx arbejdsmiljøområdet kan få for sundheden eller det sociale ansvar og omvendt. Sammenhæng mellem de forskellige områder behøver ikke at være begrænset til de større indsatser. En enkeltstående temauge om sundhed kan også rumme både livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Den brede indsats Mange sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen begynder med en konkret aktivitet, som siden kan udvikle sig til en bredere indsats. En gruppe medarbejdere har måske talt sammen om, at de gerne vil tabe nogle kilo, og at det vil være lettere at gøre det sammen. Måske bliver der oprettet et decideret slankekursus, og måske går kantinen med på idéen og tilbyder særlige slankeretter eller gør deres udvalg mindre fedt. Enkeltstående aktiviteter kan med fordel gennemføres som integrerede indsatser. Det kan fx være: En forbedring af ergonomiske forhold omkring indretningen af arbejdspladsen samtidig med tilbud om målrettet fysisk aktivitet. Fokus på det sociale netværk på arbejdspladsen som en del af en motionsaktivitet. En forbedring af indeklimaet samtidig med indførelse af en rygepolitik og tilbud om hjælp til rygestop. Eksempel på en sammenhængende indsats Coloplast er en virksomhed, der producerer sygeplejeartikler. Virksomheden har ansatte, og der er lige mange funktionærer og produktionsmedarbejdere. Coloplast har valgt at blive arbejdsmiljøcertificeret ved at sætte bredt ind blandt andet på sundhedsområdet. Virksomheden arbejder derfor både med livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar i sine sundhedsfremmende indsatser. Livsstil På livsstilsområdet har man etableret en idrætsforening, hvor det fx er muligt at spille fodbold og badminton eller være med i en cykelklub. Derudover er der på nogle af virksomhedens afdelinger etableret et motionsrum. Som en del af den brede indsats har man indført en alkoholpolitik, og alle medarbejdere har nu adgang til røgfri kantine. Som en del af rygepolitikken bliver de ansatte desuden tilbudt rygestopkurser. Gennem en målrettet indsats i 2004 er kantinemaden blevet meget mindre fed, og de ansatte har tabt i vægt. Socialt ansvar Som en del af virksomhedens sociale ansvar er der oprettet fleksjob, og virksomheden er åben for at ansætte medarbejdere i jobprøvningsordninger. Coloplasts sociale ansvar viser sig også, ved at pensionerede ansatte hvert år modtager en julegave fra virksomheden. 10 Ressourcepersoner vigtige At udnævne en person til at koordinere og igangsætte sundhedsfremmetiltag er med til at sikre forankring og integration af områderne livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Ressourcepersoner inden for fx ergonomi, alkohol og motion kan være med til at sætte fokus på emnet, hjælpe kolleger, stå for aktiviteter og introducere nyansatte.

11 Læs mere om den sammenhængende indsats Se Sundhedsfremme på arbejdspladsen. Manual til rådgivning om sundhedsfremme på arbejdspladsen og om indførelse af sundhedspolitik (udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, 2004). Manualen kan læses på 11

12 Sådan kommer sundhed på dagsordenen 12 At formidle viden kan have flere formål. Ét formål kan være at skabe opmærksomhed omkring et budskab med henblik på at sikre, at deltagerne har den nyeste viden på et felt. Et andet formål kan være at starte dialoger om holdninger til fx sundhed, for at skabe refleksion hos den enkelte over egen levevis med henblik på adfærdsændring, altså anvendelse af viden i selve interventionen. Dette afsnit beskriver den mere involverende videnformidling. Hvis ledelsen, sikkerhedsudvalget eller samarbejdsudvalget har besluttet at sætte sundhedsfremme på virksomhedens dagsorden, bør alle ansatte informeres og inddrages om formålet, processen mv. Der kan bruges forskellige metoder til at starte debatten og til at afklare og arbejde med de forskellige holdninger, der er på arbejdspladsen: Fællesmøde med oplæg om sundhedsfremme Møde på arbejdspladsen med forskellige workshops Cafémøde Retten er sat. De fire metoder er uddybet nedenfor. Målgruppen kan være en enkelt afdeling eller hele arbejdspladsen. Formålet er at sætte gang i debatten om, hvad sundhedsfremme er for arbejdspladsen blandt andet for at få en fælles holdning til, hvad arbejdspladsen mener med sundhedsfremme, og hvordan den vil arbejde videre. Fællesmøde med oplæg om sundhedsfremme Arbejdspladsen kan vælge at bruge egne eller eksterne oplægsholdere. Det kan være en god idé at benytte begge slags oplægsholdere på samme møde. Det er vigtigt med overordnede oplæg om, hvad sundhed er, og at diskutere holdninger til sundhed, ligesom det også er vigtigt, at spørgsmålene gøres meget konkrete og relevante i forhold til virksomhedens egne forhold. Ud over oplæggene skal det også være nemt for medarbejderne at diskutere og stille spørgsmål. Her kan det være en god idé at dele gruppen op i mindre grupper, som så får inspirerende og konkrete spørgsmål. Man bør overveje, om der skal være en ordstyrer i grupperne, og hvordan tilbagemeldingen til plenum skal være. Forslag til indhold: Forskellige definitioner på sundhed, sundhedsfremme og sundhedsfremme på arbejdspladsen Formål med at arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen overordnet Hvad får arbejdspladsen ud af at arbejde med sundhedsfremme? Hvad får den enkelte ud af det? Etiske principper. Hvordan kommer man i gang? Møde på arbejdspladsen med forskellige workshops Workshops kan arrangeres på mange måder, og formen må vælges ud fra, hvad man ønsker, at udbyttet skal være. Deltagerne kan melde sig til på forhånd eller på stedet, ligesom der kan være et oplæg til at starte diskussionen. Der kan desuden skrives referater, flipovere, tegnes tegninger osv., som samler vigtige pointer op. Det er vigtigt at inddrage deltagerne og deres erfaringer. Eksempler på dilemmaer: Hvor går grænsen for, hvad arbejdspladsen skal blande sig i? Udlevér evt. en række udsagn, som skal debatteres i gruppen. Stress og stresshåndtering. Udlevér fx en tipskupon over stress-emner, og bed deltagerne rangordne udsagnene. Rygning og indeklima. Udlevér en case og bed deltagerne drøfte løsningsmuligheder. Arbejdspladsindretning og bevægelse. Udlevér tegninger over forskellige arbejdsstillinger og bed deltagerne tage stilling til gode arbejdsstillinger og komme med forslag til, hvad man kan gøre for at variere dem for derved at øge muligheden for mere bevægelse i dagligdagen. Cafémøde Tanken med et cafémøde er, at man som deltager kommer rundt og drøfter synspunkter med forskellige grupper af deltagere. Det kan gennemføres ved at arrangere fx fem borde med hvert sit tema, som skal diskuteres. Deltagerne kan vælge tre temaer og deltager så på skift i diskussioner ved de tre borde med forskellige deltagere. Ved hvert bord skal der være en gennemgående person, der styrer diskussionen og samler op. Efter hver diskussionsrunde gives et kort resumé af det væsentligste i de enkelte diskussioner enten i plenum eller ved de respektive borde.

13 Indholdet i et cafémøde kan være det samme, som er nævnt under fællesmøde og workshops. Retten er sat Indholdet skal være en problemstilling, hvor der er forskellige synspunkter, og hvor der er behov for, at man bliver tvunget til at høre forskellige synspunkter, få nye vinkler på sagen og finde frem til en konklusion. Formen er følgende: 1. Deltagerne deles op i grupper på personer. 2. Hver gruppe introduceres til formen og indholdet. 3. Gruppen præsenteres for emnet og to modstridende synspunkter fx Medarbejdere med rygbelastende arbejde skal kunne tvinges til at deltage i et rygtræningskursus og Det skal være helt frivilligt, om medarbejderne vil deltage i rygtræningskursus. 4. Gruppen deles i to, og hver undergruppe får tildelt et af de to synspunkter, som de skal forsvare. 5. Hver undergruppe vælger en advokat, og gruppen får cirka 15 minutter til at forberede alle argumenterne for sit synspunkt. 6. Hele gruppen samles, og advokaterne har 5 minutter til at holde deres forsvarstale. 7. Herefter kan grupperne i cirka 10 minutter stille spørgsmål til hinanden. 8. Advokaterne får hver et par minutter til at komme med yderligere argumenter, eventuelt suppleret af gruppen. 9. Til sidst stemmes der om, hvilket synspunkt man går ind for. Det behøver ikke være det synspunkt, man har argumenteret for. Alle skal stemme. Debatten kan enten stoppe her, eller det kan aftales, hvordan man på arbejdspladsen vil fortsætte debatten, afhængig af hvad der skal til for at få en beslutning på et godt grundlag. Dilemmaerne kan fx være: Hvordan skal rygepolitikken være: totalt forbud eller mere liberale regler? Ved totalt rygeforbud vil nogle rygere ikke kunne passe deres arbejde, da de ikke kan holde op. Omvendt kan en liberal rygepolitik betyde, at nogle udsættes for passiv rygning. Helbredsundersøgelser et frynsegode eller et tjek på, om du er sund nok til at arbejde her? Skal arbejdspladsen kunne tvinge medarbejderne til at deltage i fx rygtræning? Hvilke konsekvenser skal der være for medarbejdere, der ikke overholder sikkerhedsregler? 13

14 Konkrete aktiviteter I det følgende er der nævnt en række forslag til konkrete aktiviteter inden for områderne: motion rygning alkohol kost stress og trivsel. De enkelte aktiviteter er ikke beskrevet i detaljer, men under hvert område og også på side 9 er der henvisninger til, hvor man finder uddybende materiale. Redskaber og metoder Sund By Netværket har udgivet Netværktøjskassen, som er gratis og findes på netværkets hjemmeside. Netværktøjskassen beskriver blandt andet arbejdspladsens sundhedsprofil, personlige sundhedsprofiler, arbejdspladsvurdering (APV) og dialogmetoder. Desuden indeholder Netværktøjskassen en række konkrete idéer til aktiviteter især på motions- og kostområdet. Læs netværktøjskassen: Sidst i idékataloget er der forslag til, hvordan indsatser på de forskellige områder kan kædes sammen til en integreret indsats. For at skabe opmærksomhed omkring de sundhedsfremmende aktiviteter og få den enkelte ansatte til at tænke over sit forhold til sundhed, kan man holde forskellige møder, fx for mindre grupper, afdelinger eller hele arbejdspladsen. Idéer hertil kan også findes sidst i kataloget. Konkrete idéer til aktiviteter Dansk Firmaidrætsforbund har på deres hjemmeside en lang række forslag til konkrete aktiviteter, som man kan arrangere lokalt. Desuden afholder forbundet mange fælles konkurrencer, kampagner og stævner, som virksomhederne kan deltage i. Dansk Firmaidrætsforbund organiserer medlemmer gennem klubber på arbejdspladserne. Besøg Dansk Firmaidrætsforbund: 14

15 Motion Arbejdspladsen er en god ramme for motion. Aktiviteter sammen med kollegerne kan give noget andet og mere end dem, som den enkelte kan udfolde i fritiden. Fordele for den enkelte ansatte: Forståelse for den positive sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed Bedre trivsel Fysisk overskud til at klare hverdagens krav i og uden for arbejdstiden Større evne og lyst til at påtage sig ansvar for egen udvikling Sammenholdet mellem kollegerne bliver bedre. Fordele for virksomheden: Større trivsel og et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø Styrket netværk mellem arbejdspladsens afdelinger Forebyggelse af arbejdsskader Færre sygedage Forbedring af arbejdspladsens image, både indadtil og udadtil. Trin for trin Det tager tid at hente gevinsterne ved motion hjem. Det gælder for den enkelte, som ikke er vant til at bruge kroppen. Men det gælder også for arbejdspladsen. Man skal tage ét skridt ad gangen, men også tænke på og planlægge de næste skridt, så mål og sammenhæng fastholdes. Sammensæt en arbejdsgruppe Et første skridt kan være, at der dannes en arbejdsgruppe, som skal skabe sig et overblik, få idéer, prioritere, føre idéerne ud i livet og følge dem op. Den kan bestå af: En repræsentant for ledelsen En medarbejderrepræsentant En tillids- eller sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedslederen En ekstern sundhedsfremmekonsulent Virksomhedens ildsjæl, når det gælder motion. Mange muligheder Der er mange muligheder for at dyrke motion sammen eller på egen hånd. Det er kun fantasien og økonomien, der sætter grænsen. Fx kan man: Indføre pausegymnastik et par gange om ugen Arrangere årlige idrætsdage Deltage i Vi cykler til arbejde -kampagnen eller andre motionskampagner Oprette stavgangshold Starte en idrætsforening Få en aftale med det lokale fitnesscenter Deltage i firmasportsturneringer (www.dfif.dk). Man kan også tænke bevægelse, der ikke kræver sved på panden ind i arbejdsdagen: Flyt printere, så man skal rejse sig for at hente udskrifterne. Sæt et skilt på elevatoren, der opfordrer til at tage trappen i stedet. Gør trappegangene mere indbydende med flotte farver eller musik. Indkøb firmacykler, som de ansatte kan benytte, når de skal til møde i byen. Tag frokosten med ud, hvis det er godt vejr. Markedsfør aktiviteterne rigtigt Når aktiviteten skal markedsføres over for de ansatte, skal den hedde noget indbydende og gerne humoristisk. Det gælder, ikke mindst når man vil have fat i mændene (fx Hår på brystet eller Tarzan Cup ). Ikke alle ansatte er umiddelbart interesserede i at gøre noget for deres sundhed. Derfor kan det være fornuftigt at slå på det underholdende, sociale og måske konkurrencemæssige ved aktiviteterne i stedet for det sundhedsfremmende. Inspiration til arbejdet Dansk Firmaidrætsforbund blandt andet inspiration til, hvordan I kan dyrke mere motion på arbejdspladsen og deltage i firmakonkurrencer: Vi cykler til arbejde er en årlig konkurrence, som alle arbejdspladser kan deltage i: Idéer til at forebygge rygproblemer: Kræftens Bekæmpelses hjemmeside med information om tobak, motion og sunde opskrifter: Hjerteforeningen har information om tobak, motion og sunde opskrifter: 15

16 Rygning En fjerdedel af alle voksne danskere ryger dagligt, men hver anden ryger vil gerne holde op. I gennemsnit forkorter rygere deres liv med otte år på grund af tobakken. Selvom antallet af rygere falder hvert år, falder tobaksforbruget ikke tilsvarende. Der bliver nemlig stadig flere storrygere. Det er den enkeltes valg, om man vil ryge eller ej. Der er også stor forskel på, hvor stort et problem rygning på arbejdspladsen er for den enkelte. Tjenere i hotel- og restaurationsbranchen er fx en udsat faggruppe, fordi de konstant udsættes for passiv rygning, mens plejepersonalet på landets sygehuse de fleste steder slipper for røg grundet totalt rygeforbud. Gode grunde til at indføre en rygepolitik Arbejdspladsen bør inddrage rygning i deres personalepolitik fordi: Rygning er farligt. Godt danskere dør årligt på grund af rygning. Rygernes røg generer ofte andre ansatte og skaber derved konflikter eller 35 % af alle ansatte er udsat for passiv rygning på arbejdet. Passiv rygning kan i værste fald være skyld i livstruende sygdomme og desuden forværre sygdomme hos fx allergikere og folk, der lider af astma eller dårligt hjerte. Erfaringen viser, at arbejdspladsen og det kollegiale samvær kan være en god støtte for den medarbejder, der vil gennemføre et rygestop. En rygepolitik kan være med til at give arbejdspladsen et sundt og positivt image udadtil. Seks ud af ti arbejdspladser har rygeregler 61 % af de danske arbejdspladser har regler, der begrænser de ansattes rygning. 10 % af de danske arbejdspladser har et totalt rygeforbud. 8 % af alle arbejdspladserne har tilbud til medarbejdere, der ønsker at stoppe fx materialer, kurser og rådgivning. Kilde: Sundhedsstyrelsen Rygepolitikkens mål På de fleste arbejdspladser findes rygere, som ikke er interesseret i at stoppe, og som gerne vil have mulighed for at ryge, mens de er på arbejde. Derfor må den ideelle rygepolitik under normale forhold også tilgodese disse rygeres ønsker. Det optimale vil derfor være, at arbejdspladsen indfører en rygepolitik, der indebærer: at ingen imod deres vilje udsættes for passiv rygning, mens de er på arbejde at rygerne stadig får mulighed for at ryge, mens de er på arbejde at rygere, der gerne vil stoppe, tilbydes støtte og hjælp til at gennemføre et rygestop. Gå forsigtigt frem Rygning på arbejdspladsen er som regel et ømtåleligt emne. Derfor er en omhyggelig planlægning vigtig, og en længerevarende samarbejdsproces vil give medarbejderne tid til at omstille sig til de nye idéer og tanker. Rygning på arbejdspladsen angår alle: ledelsen, medarbejderne, samarbejdsudvalg, tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter. Derfor bør så mange som muligt inddrages i beslutningsprocessen. Det giver de bedste resultater, når en beslutning senere skal føres ud i livet og overholdes. En god måde at starte på er at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både medarbejder- og ledelsesside helst efter en beslutning i samarbejdsudvalget. Gruppen bør bestå af både rygere og ikkerygere. 16

17 Køreplan for rygepolitikken En køreplan for rygepolitik kan se sådan ud: 1. Samarbejdsudvalget nedsætter en gruppe af rygende og ikke-rygende medarbejdere og ledere. 2. Gruppen vælger en koordinator. 3. Der gennemføres en rygevaneundersøgelse. 4. På et debatmøde præsenteres resultatet af undersøgelsen, og man drøfter løsningsforslag. 5. Arbejdsgruppen fremsætter forslag til regler i samarbejdsudvalget. 6. Samarbejdsudvalget tager beslutning om rygereglerne. 7. De vedtagne regler sendes ud til medarbejderne. 8. Reglerne bliver taget op til diskussion hvert halve eller hele år. Arbejdspladsen kan støtte rygestoppet Arbejdspladsen kan blandt andet hjælpe motiverede medarbejdere til deres rygestop på følgende måder: Ved at sikre let adgang til gode selvhjælpsmaterialer Ved at tilbyde rygestopkurser, der ledes af uddannede konsulenter Ved at tilbyde fuld eller delvis arbejdsfrihed i forbindelse med rygestopkurser Ved at tilbyde ægtefælle eller partner at deltage i et rygestopkursus, så rygeren også får opbakning hjemmefra Ved at udskrive konkurrencer mellem afdelinger eller mellem medarbejdere Ved at betale for nikotinprodukter Ved at belønne rygere, der stopper. Det er vigtigt, at muligheden for rygestop er et tilbud og ikke opleves som et krav til medarbejderne. Inspiration til arbejdet Kræftens Bekæmpelses hjemmeside med information om tobak, motion og sunde opskrifter: Stop-Linien: Dr. Stop: Nationalt Center for Rygestops hjemmeside med information om tobaksforebyggende aktiviteter: 17

18 Alkohol Alkoholforbruget har gennem de seneste 25 år ligget nogenlunde konstant på cirka 12 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år. Og mange drikker for meget. 15 % af alle voksne mænd og 9 % af alle voksne kvinder har et alkoholforbrug, der er større end sundhedsstyrelsens anbefalinger på henholdsvis 21 og 14 genstande om ugen. Vi drikker derimod mindre på arbejdet. En række undersøgelser viser, at en væsentlig del af forbruget har flyttet sig fra arbejdspladsen til uden for arbejdspladsen. Men i mange tilfælde vil den alkohol, der bliver drukket uden for arbejdet, også påvirke arbejdspladsen, fordi et stort alkoholforbrug vil præge indsatsen på jobbet og medføre flere fejl, større fravær osv. En aktiv og bevidst politik Fire forhold kendetegner en aktiv og bevidst alkoholpolitik: Der er skriftlige retningslinjer om forbruget. Der er skriftlige retningslinjer om tilbuddet om hjælp. Der er uddannede nøglepersoner. Der sker en løbende justering og debat. Alkoholpolitikken forebygger alkoholproblemer En aktiv og bevidst alkoholpolitik giver blandt andet følgende fordele for arbejdspladsen: Det vil forbygge udviklingen af alkoholproblemer, hvis arbejdspladsens alkoholpolitik har som udgangspunkt, at alkohol og arbejde ikke hører sammen. Ansatte med alkoholproblemer vil ofte have mere fravær, flere uheld, fungere dårligere osv. De kan dermed give deres kolleger en ekstra arbejdsbyrde og dræne deres psykiske energi, fordi der uvægerligt vil være overvejelser om, hvordan man skal forholde sig til problemet. En fyring af en medarbejder på grund af alkoholproblemer koster både menneskeligt og økonomisk. I stedet kan man gennemføre en alkoholpolitik, der både forebygger, fanger signalerne på alkoholproblemer tidligt og giver støtte til medarbejdere med alkoholproblemer, så man undgår fyring. Arbejdet betyder meget for de fleste mennesker, og arbejdspladsen har derfor gode muligheder for gennem positiv konfrontation at give den ansatte med et alkoholproblem det nødvendige skub, som skal til for at erkende, at alkoholforbruget skaber problemer, og at der skal gøres noget ved det. En alkoholpolitik vil være et signal om, at virksomheden har en velfungerende personalepolitik, og at den ønsker at sikre sig en høj kvalitet i arbejdet. 18

19 Bred opbakning nødvendig Alkoholpolitikken i en virksomhed skal bygge på en fælles beslutning mellem ledelse og medarbejdere. Den skal tage udgangspunkt i den pågældende arbejdsplads kultur, værdier og holdninger. Spørgeskemaer og dialogmøder kan bidrage til et godt beslutningsgrundlag. Arbejdet med alkohol skal ses i sammenhæng med virksomhedens øvrige indsats for sundhedsfremme. Det bør være samarbejdsudvalget, sikkerhedsudvalget eller MED-udvalget, som lægger rammen og træffer de første beslutninger og også senere følger op. En arbejdsgruppe kan stå for den praktiske udformning, blandt andet udarbejdelsen af en handlingsplan med tilhørende tidsplan. En aktiv og bevidst alkoholpolitik vil have det bedste udgangspunkt for succes, hvis den bakkes op af alle medarbejdere. Det skal være fuldt accepteret, at man på virksomheden både kan give og modtage et tilbud om hjælp til at komme ud af et alkoholproblem. Alle medarbejdere skal føle, at de har et medansvar for, at alkoholproblemer ikke får lov at udvikle sig i det skjulte. Formidling, uddannelse og opfølgning Den færdige alkoholpolitik skal formidles til alle ansatte. Det sker typisk både mundtligt på møder og skriftligt i personaleblade osv. Et netværk af nøglepersoner uddannes til at være primære ansvarlige for den aktive del af alkoholpolitikken. Netværket bør bestå både af ledere og af ansatte uden ledelsesansvar. Ved at følge politikken op, sikrer man alkoholpolitikkens fortsatte kvalitet. Det kan ske gennem erfaringsudveksling og stadig ajourføring af politikken samt efteruddannelse af nøglepersonerne. Det kan også ske ved at give nøglepersoner støtte før og efter samtalen med en, som drikker fx i form af vejledning i at håndtere fastlåste situationer. Hvem gælder alkoholpolitikken for? Virksomhedens alkoholpolitik bør gælde for alle medarbejdere også løsarbejdere, vikarer mv. samt for alle, der arbejder på virksomhedens grund eller er på besøg i virksomheden. Hvis der skal serveres alkohol i forbindelse med et kundebesøg, fx ved en frokost eller middag, bør beværtningen ske på lokaliteter uden for virksomhedens grund. Fortrolighed og videre støtte Enhver henvendelse fra en medarbejder til en nøgleperson skal behandles fuldt fortroligt. Fortroligheden gælder også for den handlingsplan, der aftales mellem medarbejderen og nøglepersonen. Hvis nøglepersonen bryder reglerne om fortrolighed, bør vedkommende omgående fratages sin tillidspost i virksomhedens alkoholprogram. Hvis medarbejderen skal være fraværende fra arbejdspladsen i forbindelse med behandling, bør det betragtes som fravær i forbindelse med sygdom og behandles efter de almindelige regler for sygefravær, der fremgår af virksomhedens personalepolitik. Hvis en eventuel behandling kræver betaling, kan det tages op mellem medarbejderens leder/nøgleperson, tillidsrepræsentanten og personaleafdelingen. Inspiration til arbejdet Alkohol-Politik På Arbejdspladsen: Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne: 19

20 Kost Der er flere grunde til, at sund kost bør indgå i indsatsen for sundhedsfremme på arbejdspladsen: De ansatte tilbringer mange timer om dagen på arbejdet og indtager ofte flere måltider dagligt på arbejdspladsen. Kosten spiller en stor rolle for sundheden. De ansatte påvirkes af deres omgivelser både af signaler fra arbejdspladsen og fra kolleger. Derfor bør virksomheden tilbyde sund og varieret mad til sine medarbejdere. Det er vigtigt, at arbejdspladsen har gode spiseforhold, så medarbejderne også får et socialt udbytte af pauserne. Usund kost øger risikoen for alvorlige sygdomme og nedsat livskvalitet. Organisering af indsatsen Et første skridt i retning af sundere kost kan være at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for ledelsen og medarbejderne, herunder kantinepersonalet. Beslutningen om gruppen og projektet træffes bedst i samarbejdsudvalget. Ledelsens opbakning er vigtig, fordi der skal afsættes ressourcer til aktiviteterne, og fordi det sender et signal til medarbejderne om, at indsatsen er vigtig. Det er også vigtigt at inddrage medarbejderne, så de føler et ejerskab til indsatsen. Det fremmer en god forankring af aktiviteterne. Et medlem af gruppen udpeges som koordinator/ tovholder. Behov og ønsker Næste konkrete skridt kan være at måle de ansattes interesse i at medvirke til, at maden på virksomheden bliver sundere. Er det eksempelvis en god idé at arrangere et foredrag om emnet? Er der mange, der ønsker at deltage i et tab i vægthold? Er der stemning for at få noget andet på menuen i kantinen? Spørgeskemaer kan bruges til at belyse holdninger, behov og ønsker. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen kan præsenteres i personalebladet eller ved et fyraftensmøde, så man kommer bredt ud med emnet. 20

21 Virksomhedens bidrag Virksomheden kan understøtte medarbejderne i: At få en mere hensigtsmæssig livsstil ved blandt andet at give medarbejderne mulighed for at vælge sund mad i kantinen At der som en selvfølge er sund forplejning til møder, kurser og større arrangementer At føre en prispolitik, der fremmer det sunde valg At stille krav til kantinepersonalet, til leverandørerne osv. om at levere sund kost. Respekter madkulturen Det er vigtigt at have respekt for den madkultur, der allerede findes på den enkelte arbejdsplads. Frem for at ændre hele udbuddet med nye, helt fremmedartede menuer, kan man komme langt ved at ernæringsforbedre de allerede eksisterende menuer. På den måde kan der vindes meget ernæringsmæssigt, fordi medarbejderne på virksomhederne i højere grad ønsker at være med, når der er kendte retter på menuen. Samtidig skal man være klar over, at det for langt de fleste er et fast ritual, når man drikker morgenkaffe, spiser frokost osv. Derfor er det af største betydning, at man fortsat kan byde på god mad, der smager dejligt, at det serveres i hyggelige omgivelser, og at man opfordrer til det sociale ved at hygge og spise sammen med sine kolleger. Kilde: Netværktøjskassen, Gode værktøjer Der er masser af værktøjer, man kan gribe til i det praktiske arbejde med sund kost på arbejdspladsen. Man kan: give de ansatte en generel viden om kost sætte plakater op med sjove og sunde budskaber organisere madaften for de ansatte med ægtefælle og lære nye råvarer at kende tilbyde personlig vejledning arrangere åbne madværksteder for de ansatte med børn gennemføre en konkurrence med fedtfattig menu/madpakke give de ansatte mulighed for aktivt at inspirere hinanden og kantinen til lækre, fedtfattige menuer indføre en fast brevkasse i personalebladet, hvor en kostkonsulent besvarer spørgsmål etablere en fælles frokostordning. Det sunde valg skal være det lette valg. Det skal være nemmest at bestille sund og mager mad fx til møder, kurser og andre arrangementer. Indsatsen skal følges op Når aktiviteterne har været i gang en tid, bør de følges op og eventuelt justeres. Det kan fx ske gennem et medarbejdermøde, hvor den hidtidige indsats sættes til debat, og man drøfter nye idéer. Inspiration til arbejdet Firmafrugtordninger og mulighed for at bestille sjove plakater til frokoststuen: Gode idéer til madklubber og madpakker m.m.: Hjerteforeningen tilbyder sundhedsprofiler af arbejdspladsen: og information om tobak, motion og sunde opskrifter: Fødevarestyrelsens hjemmeside for kost med masse af oplysning og gode ideer: Kræftens Bekæmpelses hjemmeside med information om tobak, motion og sunde opskrifter: 21

22 Stress og trivsel Stress kan skyldes en oplevelse af, at man ikke kan leve op til de krav, man stilles over for. Eller kravene kan være for små, uden at man har mulighed for at påvirke sin arbejdssituation. En vekslende arbejdsbelastning giver god trivsel, når den holder sig inden for visse grænser. Stor belastning i kort tid giver heller ikke stress. Men hvis man i længere tid udsættes for en for stor belastning eller man hele tiden bremses får man stress. Stress viser sig i kroppen, psyken og adfærden Er man stresset, kan det vise sig i fysiske reaktioner som fx hovedpine, hjertebanken eller maveproblemer. Også psykiske reaktioner som fx irritation, rastløshed, dårlig hukommelse eller tristhed kan være tegn på stress. Omgivelserne vil også lægge mærke til, at personen ændrer adfærd måske bliver vedkommende mere aggressiv eller passiv eller arbejder dårligere og har større fravær. Medvirkende årsager til stress Arbejdets karakter Monotont arbejde, herunder ensidigt, gentaget arbejde. Isoleret arbejde eller alenearbejde. Skifteholdsarbejde. Arbejde under opsyn. Forholdet til arbejdet Arbejde, der konstant stiller den samme slags krav (intellektuelle færdigheder, følelsesmæssig kontaktevne,...). Arbejdsrolle, der gør det vanskeligt at skelne mellem sig selv som privatperson og professionel. Stort ansvar uden tilsvarende beslutningskompetence. Misforhold mellem ens mål og ønsker med arbejdet og det, der kan lade sig gøre. Ingen mulighed for at bruge personlige talenter eller evner effektivt. For lidt tid til at gøre arbejdet færdigt til egen eller andres tilfredshed. Forholdet til andre på arbejdspladsen Manglende samarbejdsvilje eller mangelfuld støtte fra overordnede, kolleger eller medarbejdere. Udsættelse for mobning eller chikane. Udsættelse for fordomme på grund af alder, køn, etnisk tilhørsforhold, race, religion eller andet. Forholdet til ledelsen Manglende jobsikkerhed eller ingen stabilitet i stillingen. For store krav om effektivitet og resultater. Ingen anerkendelse eller belønning for veludført arbejde. 22

23 De gode argumenter Der er gode grunde til at gøre en indsats for at fremme trivsel og forebygge stress. En indsats kan føre til: Bedre trivsel og mindre fravær Et godt socialt netværk og bedre sociale kontakter Færre ulykker Højere produktivitet Bedre kvalitet/færre fejl Større kreativitet En mere stabil arbejdsstyrke (færre omgrupperinger, mindre udskiftning osv.). En stresspolitik får problemerne frem i lyset En stresspolitik er et godt udgangspunkt for at forebygge stress. Der kan være tale om en del af den almindelige personalepolitik, en selvstændig politik, der supplerer personalepolitikken, eller en del af virksomhedens sundhedspolitik. Et sted at starte er i samarbejdsudvalget, sikkerhedsorganisationen eller medarbejderudvalget. Ikke alle virksomheder har problemer med stress. Men det er mere sandsynligt, at problemerne bliver synlige og håndteres effektivt, hvis virksomheden sammen med de ansatte bliver enige om en klar politik om stress og gør den til en del af sit generelle ledelseskoncept. En fælles politik for et godt psykisk arbejdsmiljø, der begrænser stressbelastningen, bør indeholde: Tydelige målsætninger og værdier God kommunikation En klar rollefordeling inden for organisationen. Fyraftensmøder kan være en god måde at starte debatten om stress på. Emner på et møde kan fx være: Positivt/negativt stress. Symptomer på stress. Hvad kan man selv gøre for at mindske stressbelastninger? Betydningen af god kommunikation. Rådgivning og kolleganetværk Arbejdspladsen kan etablere en personalerådgivning med fagfolk, der kan rådgive og bistå medarbejdere med psykiske problemer i forhold til arbejdet, samarbejdsvanskeligheder, vold, trusler, chikane og alkoholmisbrug. Arbejdspladsen kan også vælge at uddanne et decentralt kolleganetværk af frivillige, der via deres uddannelse eller andet har lyst til og forudsætninger for at hjælpe kolleger, der befinder sig i krisesituationer eller fx har problemer med alkohol eller stress. Flere virksomheder inden for it-området har valgt at ansætte stress-coacher, der hjælper med at øge den positive stress og mindske det negative stress hos de ansatte og i virksomheden som helhed. Motion hjælper Motion kan medvirke til at dæmpe stress. Fysisk aktivitet afbryder tankerne, letter nedtrykthed og dårligt humør, skaber hurtigere tilbagevenden til en ikke-stresset tilstand og øger selvværdsfølelsen. Ved at sætte ind her, kobler virksomheden arbejdet med en sundere livsstil og arbejdet med et bedre psykisk arbejdsmiljø. Brug trivsels-termometer og fællesmøder Der findes standardiserede test, som man kan bruge til måling af den enkelte medarbejders stress-niveau. På kan man hente et trivsels-termometer. Dette værktøj kan bruges til at måle stress og trivsel samt til at udpege indsatsområder og udarbejde en handlingsplan. Inspiration til arbejdet Her kan man deltage på workshops om arbejdsglæde og downloade plakater: Arbejdsmiljørådets Servicecenter om psykisk arbejdsmiljø: 23

24 Dette idékatalog er ment som en inspiration til at komme i gang med konkrete sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladsen. Kataloget præsenterer en række idéer, som har været afprøvet på forskellige danske virksomheder, og som dækker områderne motion, rygning, alkohol og kost samt stress og trivsel. Tanken er, at kataloget kan bruges som udgangspunkt for en diskussion, fx i samarbejdsudvalget, hvor man i fællesskab finder frem til, hvilke aktiviteter man vil sætte i gang. I idékataloget betragtes sundhedsfremme som en sammenhængende indsats det vil sige en indsats, der forsøger at skabe sammenhæng mellem tre områder: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar.

Sundhed i Esbjerg Kommune

Sundhed i Esbjerg Kommune Sundhed i Esbjerg Kommune En Sundere arbejdsplads Idékatalog Sådan kan virksomheden sammentænke livsstil, arbejdsmiljø og det sociale ansvar for at skabe mere sundhed og trivsel Vil du vide mere om sundhedspolitikken

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder

Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder. Udgivet af Nationalt Center for

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag

Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag Sund på jobbet Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag. Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Sundt arbejdsliv sundt liv

Sundt arbejdsliv sundt liv Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Strategi for Sundhedsindsatsen

Strategi for Sundhedsindsatsen Strategi for Sundhedsindsatsen overfor personalet i Høje-Taastrup Kommune 1 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND 4 UDGANGSPUNKTET FOR SUNDHEDSSTRATEGIEN 4 VISION 5 PRINCIPPER 5 TEMAER 5 TEMA 1:

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Idékatalog. Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme

Idékatalog. Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme Idékatalog Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme Vil din arbejdsplads gerne sætte sundhedsog trivselsprojektet i gang med et fælles arrangement for alle på arbejdspladsen? Eller arbejde med motivation

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Vandret rapport UMV 2014

Vandret rapport UMV 2014 Rapporten er udarbejdet d.0-0-0 Vandret rapport UMV 0 Antal Inviterede Antal besvarede Undervisnings () () () () () Medie Ide & (0) m() () Grafisk() Design() 0 0 Svarprocent %,%,% 00%,% %,% %,%,% Samlet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar!

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SUND MAD PÅ ARBEJDET Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik for maden inden udgangen af 2008. Målsætninger for sund

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Mere grønt - Mad på Arbejde konference Ideer og handlinger 13. juni 2005. Ret til sund mad

Mere grønt - Mad på Arbejde konference Ideer og handlinger 13. juni 2005. Ret til sund mad Mere grønt - Mad på Arbejde konference Bord 10 Bord 11 Bord 20 Handlingsplan i virksomheden Tydelige mål sund levevis ikke diæt Ambassadører for sundhed via organisationer budskab Medindflydelse involvering

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning MUS-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Mus-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sundhedsfremme på arbejdspladsen

At-VEJLEDNING. Sundhedsfremme på arbejdspladsen At-VEJLEDNING F.5.2 April 2002 Sundhedsfremme på arbejdspladsen Vejledning om virksomhedernes arbejde med sundhedsfremme med henblik på at erhverve arbejdsmiljøcertifikat 2 Denne vejledning er en af flere

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Hvad er social kapital?

Hvad er social kapital? Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere