Forebyggelsespakke STOFFER

Transkript

1 Frebyggelsespakke STOFFER Indhldsfrtegnelse Fakta Frekmst Tabte leveår sm følge af stffer Brug af sundhedsvæsenet g udgifter frbundet med stfbrug Tal på sundhed i kmmunen Kmmunale mkstninger frbundet med stfbrug Lvgivning på mrådet Evidens g vidensgrundlag Kmmunernes erfaringer g muligheder fr en styrket indsats Anbefalinger Rammer Tilbud Infrmatin g undervisning Tidlig pspring Implementering g pfølgning Kmpetencer Samarbejde g partnerskaber Mnitrering g indikatrer Litteratur g henvisninger 1

2 Fakta Frmålet med frebyggelsespakken m stffer er at understøtte kmmunernes arbejde med at frebygge brug af eufriserende stffer, særligt blandt unge. Pakken fkuserer på primær g sekundær frebyggelse af stfbrug: - Frebygge debut med brug af stffer blandt alle unge. - Opspre g frebygge frtsat brug af stffer blandt unge i særlig risik fr at udvikle et regelmæssigt stfbrug. Pakken mhandler ikke selve behandlingen af et regelmæssigt stfbrug g afhængighed, herunder frebyggelse af helbredsknsekvenser af stfbrug (skadesreducerende indsatser). Endvidere mhandler pakken ikke brug af dping eller misbrug af receptpligtig medicin. På baggrund af stffernes udbredelse i beflkningen er det unge under 25 år, der er den primære målgruppe fr den frebyggende indsats, g sekundært frældre samt prfessinelle, der arbejder med unge. Flere af anbefalingerne i pakken mfatter gså frebyggelse af stfbrug blandt 25+ årige. Det er dg meget få persner, der begynder et brug af stffer sm vksne. Unges brug af stffer skyldes fte et sammenfald af sciale, kulturelle g psyklgiske faktrer. Der er derfr behv fr en helhedsrienteret, flerstrenget g systematisk frebyggelsesindsats på tværs af bl.a. frvaltningsmråder, grundskle- g ungdmsuddannelsesmråder, festmiljøer g udsatte bligmiljøer. Frebyggelse af stfbrug hænger tæt sammen med frebyggelse af brug af alkhl g tbak. Frskning viser, at det fte er de samme unge, der har et strt alkhlfrbrug g sm er dagligrygere, der gså ryger hash. Unge med en tidlig alkhldebut g/eller et strfrbrug af alkhl har en større risik fr at eksperimentere med stffer end unge, der har et begrænset alkhlfrbrug. Mange unge prøver stffer i en situatin, hvr de er berusede (1). En effektiv alkhl- g tbaksfrebyggelse er derfr et vigtigt element i det stffrebyggende arbejde. Mental sundhed g trivsel er kendte beskyttende faktrer i frhld til at påbegynde brug af stffer. Der er viden m, at unge, der mistrives, har en mere radikal g risikvillig ruskultur end unge, der trives (36). Frebyggelsespakken m stffer skal således ses i sammenhæng med både frebyggelsespakkerne m alkhl, tbak g mental sundhed, g arbejdet med stffrebyggelse understøttes af, at kmmunerne samtidig arbejder med anbefalingerne i de tre andre pakker. (I Bx Begreber) I frebyggelsespakken anvendes følgende begrebsdefinitiner: Stffer: eufriserende stffer, herunder hash g andre stffer, sm fx. amfetamin, kkain g ecstasy. 2

3 Eksperimenterende brug af stffer: Sjældent g krterevarende brug af stffer. Det eksperimenterende brug kan glide ver i et regelmæssigt brug af stffer. Regelmæssigt brug af stffer: Gentagende g længerevarende brug af stffer, sm kan påvirke den unges hverdag. Unge, sm har et regelmæssigt stfbrug, kan ende med at få et decideret stfmisbrug g/eller udvikle afhængighed. Stfbrug: Fællesbetegnelse fr eksperimenterende g regelmæssigt brug samt misbrug af stffer. Stfmisbrug: Vedvarende g skadeligt brug af stffer. Skaderne vedrører brugerens psykiske g fysiske tilstand samt sciale relatiner. Afhængighed: Man er afhængig af et stf, når 3 eller flere af 6 kriterier er pfyldt, herunder at man får abstinenssymptmer, har svært ved at styre frbruget, har brug fr større mængder fr at pnå sammen virkning mv. Se fr mere infrmatin. Rusmidler: Alle substanser sm indtages med henblik på en psyk-aktiv virkning, herunder alkhl g eufriserende stffer. (BOX slut) (I BOX) Behandling g skadesreducerende indsatser Kmmunen har ansvaret fr både frebyggelse samt lægelig g scial behandling af stfbrug, herunder skadesreducerende indsatser, g det er vigtigt at understrege, at behandling af stfbrug g skadesreducerede indsatser er centrale indsatsmråder i kmmunen. Scialstyrelsen har publiceret et vidensntat m scial misbrugsbehandling med aktuel viden til udvikling g planlægning af den kmmunale indsats (38). I frhld til skadesreducerende indsatser indehlder frebyggelsespakken m seksuel sundhed anbefalinger vedrørende intravenøse stfbrugere g deres risik fr verførsel af infektiner, herunder hiv. Fr mere viden m stfbehandling, herunder skadesreducerende indsatser (skadesreduktin) se Sundhedsstyrelsens hjemmeside g Scialstyrelsens hjemmeside (BOX slut) (I BOX) Risikfaktrer g beskyttende faktrer Udbredelsen af brug af stffer i beflkningen er bl.a. relateret til en række sciøknmiske faktrer (8,9). Risikfaktrer: - Tilgængelighed af stffer - Belastet pvækst med fx msrgssvigt, vld g seksuelle vergreb, misbrug mv. 3

4 - Livsbegivenheder sm tab, sygdm eller frældres skilsmisse - Stfbrug g afhængighed blandt familie g venner - Psykiske lidelser - Krt eller ingen uddannelse samt arbejdsløshed - Lav sciøknmisk status Beskyttende faktrer: - Familie g venners negative pfattelse af stffer g stfbrug - Gde g støttende familie-/vksenrelatiner - Trivsel g mental sundhed - Fasthldelse i uddannelse g jb - Høj sciøknmisk status (BOX SLUT) (I BOX Knsekvenser af stfbrug) Akutte knsekvenser: Brug af stffer kan have alvrlige akutte knsekvenser, sm frgiftninger g ulykker samt akutte psyktiske symptmer. Fr ngle stffer kan der udvikles afhængighed første gang man prøver stffet. Herudver øger brug af stffer risiken fr uønsket sex, kriminalitet g vld (20). Varige knsekvenser: Brug af stffer kan have alvrlige varige sundhedsmæssige g sciale knsekvenser. Regelmæssig stfbrug er direkte årsag til afhængighed g misbrug. Det kan føre til sygdmme sm fx lunge-, hjerte-karsygdmme g smitsmme sygdmme sm fx hiv g hepatitis. Stfbrugere har fte sciale prblemer, herunder manglende blig, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende uddannelse g brudte familierelatiner (10). Stfbrugere har en stærkt øget frekmst af psykiske lidelser (angst, depressin, psyktiske tilstande), g psykisk syge anvender i betydeligt mfang rusmidler (10). Stfbrug under graviditeten øger risik fr abrt g fsterskader samt øger risiken fr fr tidlig fødsel g fødselskmplikatiner (57,58). Specielt fr brug af hash gælder, at der kan udvikles sløvhed, kncentratinsbesvær, dårligere indlæring g evt. nedtrykthed. Mange unge med et regelmæssigt hashbrug går i stå i deres persnlige udvikling g sciale liv, g risiken fr uddannelsesfrafald er str. Hash kan frårsage både akutte g varige psyktiske symptmer (20). 4

5 10 20 % af de unge, der prøver hash, udvikler et regelmæssigt brug, med risik fr udvikling af misbrug g afhængighed (59). (BOX SLUT) (I BOX) Dilemmaer g etiske udfrdringer I arbejdet med at frebygge brug af stffer er der en række dilemmaer g etiske udfrdringer, sm man bør være pmærksm på: Det er vigtigt at verveje, hvrdan man i frbindelse med tidlig pspring g indsats mtaler persner, der bruger stffer. Betegnelsen misbruger kan pfattes stigmatiserende g kan være med til at skabe en barriere i frhld til at deltage i en tidlig indsats g/eller henvisning til behandling (56). Mange stfbrugere pfatter ikke sig selv sm misbrugere, men sm stfbrugere. Da stffer er ulvlige, kan det være en udfrdring at pspre g rekruttere unge med et stfbrug. Unge kan pfatte det sm stigmatiserende g sm et tabu at tale m deres brug af ulvlige stffer, g prfessinelle kan pleve barrierer i frhld til en dialg m brug af nget ulvligt. Institutiner kan have berøringsangst g frygte stigmatisering i frbindelse med iværksættelse af stffrebyggende indsatser, da man hermed signalerer, at der er et prblem med stffer på institutinen. Det er vigtigt at være pmærksm på utilsigtede knsekvenser af stffrebyggende infrmatinsindsatser. De vil kunne pfattes sm reklame fr stffer g bidrage til en pfattelse af, at det er mere nrmalt at tage stffer, end det i virkeligheden er (såkaldte flertalsmisfrståelser). Brug af stffer er kun udbredt i en mindre del af ungdmsgruppen, g det er ikke hensigtsmæssigt at øge pmærksmheden på stffer unødvendigt (se s. 14 m Metder der ikke virker ). Fr ngle unge med et regelmæssigt brug af stffer vil det ikke være et ønske eller en umiddelbar mulighed at hlde p med at bruge stffer. Det kan derimd være et ønske at få støtte til at pnå kntrl ver stfbruget, hvilket kan være et dilemma fr rådgivere, sm fkuserer på stffrihed. (BOX SLUT) 5

6 Frekmst Frbrug af stffer Det eksperimenterende brug af stffer er højest i aldersgruppen år, g hvedparten af dem, der eksperimenterer, frtsætter ikke brugen. Det eksperimenterende brug af stffer i Danmark ligger på et stabilt g højt niveau sammenlignet med andre EU-lande, men der er set en faldende tendens fra 2008 til 2010 (10). Hash er det mest brugte stf blandt unge. I aldersgruppen år har ca. 38 % af drengene g 28 % af pigerne prøvet hash. 22 % af drengene g 16 % af pigerne i aldersgruppen har røget hash inden fr det seneste år (22). 10 % af de årige har prøvet hash inden de fyldte 16 år. Over 20 % af de unge, der har prøvet hash, har gså prøvet andre stffer. Mindre end 1 % af de unge, der aldrig har prøvet hash, har prøvet andre stffer (22). Amfetamin, kkain g ecstasy er de mest udbredte stffer efter hash blandt unge (26). 2 % har prøvet andre stffer end hash inden de fyldte 16 år. Andelen er lidt større blandt drenge end piger (22). Blandt de unge, der er i stfbehandling, er den gennemsnitlige debutalder fr brug af hash ca. 15 år (26). Sammenhæng mellem brug af alkhl, tbak g hash I aldersgruppen år har mere end 70 % af de drenge, der ryger cigaretter, prøvet at ryge hash. Fr piger er andelen ca. 60 %. Det samme gælder kun fr ca. 25 % af de drenge g 17 % af de piger, der ikke ryger (22). Blandt de unge, der verskrider Sundhedsstyrelsens højrisikgrænse fr alkhlindtagelse, har 63 % af drengene g 50 % af pigerne prøvet hash. Blandt de unge, der ikke verskrider højrisikgrænsen, er andelen 32 % fr drenge g 23 % fr piger (22). Sammenhæng mellem brug af hash g dårlig mental sundhed Blandt årige piger, der har røget hash, har 21 % dårlig mental sundhed. Blandt de piger, der aldrig har røget hash, har 13 % dårlig mental sundhed. Fr drenge er tallene henhldsvis 10 % g 7 % (22). (I Bx) Ulighed Flere persner, der er uden fr arbejdsmarkedet, har røget hash g prøvet andre stffer indenfr det sidste år sammenlignet med persner i beskæftigelse (24). 6

7 Flere unge, hvis frældre er uden fr arbejdsmarkedet eller sm har et lavt uddannelsesniveau, har erfaringer med andre stffer end hash, sammenlignet med andre unge (9). Hash g andre stffer er mere udbredte på erhvervsskler end på gymnasier g videregående uddannelser (36). Unge udenfr uddannelsessystemet g unge på erhvervsskler har en øget risik fr udvikling af stfmisbrug sammenlignet med gymnasieelever (25, 36). Frekmsten af psykiske lidelser blandt stfbrugere er hyppig (10) (Bx slut) 7

8 Tabte leveår sm følge af brug af stffer Hvert år er 1000 dødsfald relateret til misbrug af stffer. Det svarer til 2 % af alle dødsfald. Disse dødsfald resulterer årligt i gdt tabte leveår fr mænd g fr kvinder (31). Mænd, der dør sm følge af stfbrug, mister gdt 28 års levetid, mens kvinder mister gdt 20 års levetid (31). Brgere med et misbrug af stffer har en 12 gange højere dødelighed sammenlignet med den generelle beflkning (12). 8

9 Brug af sundhedsvæsenet g udgifter frbundet med stfbrug I løbet af 2011 var i alt persner i behandling fr stfbrug. Hash var hvedstffet fr lidt ver halvdelen af de indskrevne. (26). 45% af stfbrugere, der søger behandling, bruger flere frskellige stffer (10). Årligt er der ca ambulante besøg g 4000 indlæggelser på sygehus relateret til misbrug af stffer. (31). I 2012 var der i alt 2028 sygehuskntakter på grund af frgiftninger med stffer (10). I 2012 blev i alt 5709 persner indlagt på psykiatrisk hspital med en hved-eller bidiagnse relateret til stfbrug (10). 9

10 Tal på sundhed i kmmunen I en gennemsnitskmmune med indbyggere, hvraf 5800 indbyggere er år, vil der være: Ca. X der har prøvet hash indenfr den seneste måned Ca. X der har prøvet hash indenfr det seneste år Ca. X der har eksperimenteret med hash ngensinde Ca. X der har prøvet andre stffer end hash indenfr den seneste måned Ca. X der har prøvet andre stffer end hash indenfr det seneste år Ca. X der har prøvet andre stffer end hash ngensinde (Tallene ffentliggøres i frbindelse med lanceringen af narktikaårsrapprten i nvember 2013). 10

11 Kmmunale mkstninger frbundet med stfbrug Kmmunens mkstninger frbundet med stfbrug mfatter rådgivning af persner med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stffer, lægelig g scial behandling, scial støtte, herunder til pårørende g medfinansiering af psykiatrisk g smatisk behandling. Kmmunernes udgifter til scial stfbehandling var 877 mi. kr. i 2012 (fr dag- g døgnbehandling), hvilket svarer til at en gennemsnitskmmune på indbyggere har en årlig driftsudgift på mkring 7,8 mi. kr. til scial misbrugsbehandling. Kmmunernes udgifter til den lægelige stfbehandling kan ikke særskilt uddrages af de kmmunale regnskaber g budgetter (10). Hvert år er der mere end 100 tilfælde af førtidspensin på landsplan relateret til stfmisbrug (31). I 44 % af kmmunernes anbringelsessager er misbrug (alkhl, hash g andre stffer) en væsentlig medvirkende årsag (28). Der er fte behv fr at give støtte g rådgivning til pårørende til stfbrugere g ikke mindst børn af stfbrugere. Udgifterne frbundet hermed er ikke pgjrt. 11

12 Lvgivning på mrådet Stffer er ulvlige. De er både ulvlige at bruge, sælge g besidde. Narktikalvgivningen: Eufriserende stffer reguleres efter Lv m eufriserende stffer (LBK nr 748 af 01/07/2008) g Bekendtgørelse m eufriserende stffer (BEK nr. 557 af 31/05/2011). Bekendtgørelsen indehlder lister ver, hvilke stffer, der hører under narktikalvgivningen. Listen pdateres løbende af Sundhedsstyrelsen. Straffelven: Straffelvens 191 har bestemmelser m grve frbrydelser relateret til stfbrug g misbrug. Sundhedslven: Sundhedslvens (LBK nr. 913 af 13/07/2010) 119 stk. 1 g 2 sætter rammerne fr arbejdet med frebyggelse g sundhedsfremme i kmmunerne, herunder at frebygge dødsfald, sygdmme g andre prblemer sm følge af stfmisbrug. Sundhedslvens kap. 36, g Bekendtgørelse m frebyggende sundhedsydelser fr børn g unge (BEK nr af 03/12/2010) 8-16 sætter rammerne fr tilrettelæggelsen af frebyggende g sundhedsfremmende indsatser fr alle børn g unge samt fr børn g unge med særlige behv. Sundhedslvens 142, stk. 1 frpligter kmmunerne til, at tilbyde lægelig behandling til stfmisbrugere (substitutinsbehandling). Restauratinslven: Beskriver lvgivningen mkring alkhlbevillinger, adgangskrav fr publikum mv. (LBK nr. 135 af 18/01/2010), hvilket gså har et stffrebyggende sigte. Færdselslvgivningen: Færdselslvgivningens 54 (LBK nr af 09/11/2012) vedrører kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stffer, sygdm m.v. Flkesklelven: Flkesklelvens kap. 2, 7 (LBK nr. 521 af 27/05/2013) beskriver, at sundheds- g seksualundervisning g familiekundskab skal indgå i undervisningen i grundsklen. I faghæfte 21 præciseres trinmålene fr de enkelte klassetrin. Servicelven: Efter 11 i Servicelven (LBK nr af 05/09/2013) har kmmuner pligt til at yde gratis, annym rådgivning til børn, unge g frældre, herunder vrdende frældre, vedr. stfbrug. 12 frpligter kmmunen til at yde rådgivning vedr. stfbrug til persner ver 18 år, herunder psøgende arbejde. Servicelvens 101 frpligter kmmunen til at yde scial behandling af stfmisbrug med en behandlingsgaranti på 14 dage, gså fr unge under 18 år. Endelig anfører Servicelvens 153, at persner, der udøver ffentlig tjeneste eller ffentligt hverv, skal underrette kmmunen, hvis de i frbindelse med deres arbejde får kendskab til eller mistanke m, at et barn eller en ung under 18 år kan have behv fr særlig støtte. Lv m Retssikkerhed g administratin: Efter 5 i Lv m retssikkerhed g administratin kan kmmunens jbcenter frpligtes på gså at tænke rådgivning m stfbrug ind, når en ung søger kntanthjælp. Samtlige lve kan findes på 12

13 Evidens g vidensgrundlag Anbefalingerne i frebyggelsespakken m stffer er baseret på en systematisk litteratursøgning af natinal g internatinal litteratur med fkus på evidensen af stffrebyggende metder g indsatser. Litteratursøgningen har mfattet databaserne Medline, Embase, Psycinf, ERIC, Cinahl, Cchrane g EDDRA med hvedvægt på systematiske reviews, metaanalyser samt relevante rapprter fra eurpæiske lande g rganisatiner, herunder NICE, UNODC, EMCDDA g WHO. Frebyggelsespakken indehlder desuden en række anbefalinger, hvr der enten er begrænset eller ingen evidens fr effekt, men sm Sundhedsstyrelsen på baggrund af gd praksis g erfaringer fra kmmunerne vurderer sm hensigtsmæssige i en samlet kmmunal frebyggelsesindsats på stfmrådet. Generelt vil den største effekt af det frebyggende arbejde pnås med en flerstrenget indsats, dvs. når der samtidigt arbejdes på frskellige niveauer med frskellige metder g frebyggelsesindsatser, herunder med kbling til natinale g reginale tiltag. Trds gd dkumentatin fr en række stffrebyggende indsatser, er der behv fr yderligere viden gennem dkumentatin af indsatser, specielt på mråder med begrænset evidens, se s. 14. Metder g indsatser med stærk evidens United Natins Office n Drugs and Crime (UNODC) har samlet evidensen fr effekt af de mest centrale frebyggelsesmetder på stfmrådet (1). De metder, hvr der er stærk evidens fr effekt, mfatter: Begrænsning af tilgængeligheden af stffer, herunder håndhævelse af lvgivning g indsats i festmiljøer. Frebyggelse i sklen g på ungdmsuddannelser. Tidlig indsats ved krt rådgivende samtale (krt interventin). Frældreuddannelse. Tilgængeligheden af stffer har str betydning fr frbruget. Hvis man mindsker udbuddet af stffer g øvrige rusmidler, er det frventeligt, at frbruget nedsættes. Sammenhængen er velbeskrevet i frhld til alkhl g tbak (6). I frhld til stffer er det højst sandsynligt, at frbuddet md stffer ligger til grund fr, at stffer er langt mindre udbredt end alkhl g tbak (7). Frskning viser, at frebyggende indsatser i festmiljøer efter principperne i det danske frebyggelsesprjekt Ansvarlig udskænkning, der både har et alkhl- g stffrebyggende sigte, begrænser tilgængeligheden g frekmsten af stffer g vld i nattelivet (30). Der freligger desuden stærk dkumentatin fr, at frebyggelsesindsatser i skleregi (både grundskle g ungdmsuddannelser) er effektive, når der er tale m interaktiv g struktureret undervisning udført af en uddannet facilitatr. Frskning viser en effekt af undervisning med fkus på at udvikle persnlige g sciale kmpetencer, øge trivsel, mdarbejde flertalsmisfrståelser 13

14 hvr de unge trr, at stfbrug er mere udbredt end det i virkeligheden er, samt øge de unges risikbevidsthed i frhld til rusmidler generelt (1). Der er stærk dkumentatin fr effekt af tidlig indsats gennem krte rådgivningssamtaler (krt interventin) udført af en uddannet prfessinel med unge på vej ind i et regelmæssigt stfbrug. Det er vigtigt, at rådgivningen tilbydes krt efter, at stfbruget er pspret. Udvikling fra et eksperimenterede brug af stffer ver i et regelmæssigt brug sker glidende, g en tidlig indsats, der kan bremse denne udvikling, er central. Frskningen viser endvidere, at der er effekt af webbaseret krt interventin leveret nline via cmputer (1). Der er endvidere stærk dkumentatin fr, at frældreuddannelse er effektiv i frhld til frebyggelse af stfbrug. Uddannelsen har fkus på viden g færdigheder i frhld til mental g fysisk sundhed hs barnet, familiens sundhed g trivsel g frældrenes psitin sm rllemdeller. (1) Metder g indsatser med begrænset evidens I frhld til pspring af brgere med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stffer er der ikke i samme mfang evidens fr effekten af frskellige metder. Det vurderes, at der vil være psitiv effekt af en krt psprende samtale blandt frntmedarbejdere i kmmunen, der kan afdække et eventuelt stfbrug g være afsæt fr henvisning til rådgivning eller behandling. Der eksisterer ikke særskilt evidens fr effekt af stfplitikker g -handleplaner på institutiner, herunder skler g ungdmsuddannelser. Erfaringen viser dg, at plitikker g handleplaner medvirker til at begrænse tilgængeligheden af stffer, skabe en sammenhængende indsats samt sikre kvalificering af nøglepersner med henblik på tidlig indsats g henvisning til rådgivning eller behandling. Således sætter stfplitikker g handleplaner rammen fr en række indsatser, hvr der er stærk evidens (1). Flere natinale prjekter tyder på, at fasthldelse i uddannelse g arbejde kan frebygge, at udsatte unge begynder et stfbrug eller, hvis de allerede har et stfbrug, reducere eller stppe det igangværende stfbrug (25,39). Understøttelse af frældresamarbejde i grundsklen med henblik på frældreaftaler g dialg m stffer vurderes sm en vigtig g effektiv frebyggende indsats, selvm der ikke freligger særskilt evidens. Undersøgelser peger på, at unge prøver hash senere g i mindre grad, hvis frældrene markerer en tydelig afstandtagen til hash (34). Metder der ikke virker Der er frebyggelsesindsatser- g metder, hvr frskning viser, at der ikke er effekt på unges brug af stffer. Der er endg indsatser, der virker md hensigten (1). Indsatser, der alene frmidler infrmatiner til målgruppen, har ingen effekt på adfærd. Infrmatin er et uundværligt element i frebyggelsen men kan ikke stå alene (1,6). 14

15 Undervisningsmetder, hvr hvedfrmålet er at skabe skræk hs målgruppen, har ikke effekt (1,6). Indsatser, hvr man giver et verdrevet billede af brugen af rusmidler blandt unge, fx via brede mediekampagner, kan skabe flertalsmisfrståelser g være med til at nrmalisere et øget brug (2). Anvendelse af medie- g større infrmatinsindsatser bør være målrettet specifikke risikgrupper g/eller arenaer (1,13). Oplæg til målgruppen af eksmisbrugere g pliti, der frtæller m den virkelige verden kan virke md hensigten g skabe interesse fr at prøve stffer (1, 2). Stftest på fx skler g ungdmsuddannelser er ineffektive, mkstningstunge g kan resultere i falsk psitive resultater samt underminere tillid g hlde eleverne/studerende væk fra sklen (11). Desuden underbygger brugen af test en urigtig frestilling m, at det er flertallet, sm anvender eufriserende stffer. 15

16 Kmmunernes erfaringer g muligheder fr en styrket indsats Sundhedsstyrelsen har i 2013 fået udarbejdet en krtlægning af den kmmunale stffrebyggende indsats, sm giver et verblik ver kmmunernes indsats på stfmrådet (14). 90 kmmuner deltg i undersøgelsen. Krtlægningen viser, at næsten alle kmmunerne har stffrebyggende indsatser, men at der er frskel på mfanget af indsatsen g hvrdan kmmunerne rganiserer indsatsen. I ngle kmmuner er det frebyggelsesmedarbejdere selv, der står fr udførelsen af knkrete frebyggelsesaktiviteter, i andre kmmuner har de en facilliterende rlle. Det er primært SSPknsulenter, sm står fr de knkrete indsatser (97 %) g sm rådgiver frntmedarbejdere i frhld til stfprblematikker (87 %). I de fleste kmmuner er den stffrebyggende indsats beskrevet i børne- g ungeplitikken (70 %) g/eller sundhedsplitikken (78 %). 33 % af kmmunerne har en selvstændig handleplan eller plitik fr stffer. 73 % af kmmunerne har en handleplan fr stffrebyggelse rettet md særligt udsatte unge. Langt de fleste kmmuner har i det stffrebyggende arbejde fkus på børn g unge i grundsklen (94 %) g børn g unge med risikadfærd (98 %). Indsatsen i grundsklen har fkus på at pbygge stærke fællesskaber, på hldningsdannelse, på at styrke vilkårene fr børn g unges trivsel samt på, hvrdan frældresamarbejdet bedst udvikles g aktiveres. Ungdmsuddannelser, vejledningssektr g udsatte bligmiljøer er centrale arenaer fr indsatser målrettet unge med risikadfærd, herunder fasthldelse af de unge. Hvr ngle kmmuner plever interesse g velvilje fr et samarbejde fra uddannelsesstedernes side, plever andre, at sklernes ledelse g undervisere har berøringsangst ver fr mrådet. Generelt samarbejder kmmunerne med en lang række aktører i frhld til stffrebyggelse: 52 % samarbejder med festmiljøet, 42 % har indsatser målrettet fritids- g freningslivet, 51 % samarbejder med ungdmsuddannelsesinstitutiner g 12 % har indsatser på arbejdspladser. Flere kmmuner efterspørger et bedre tværfagligt g tværsektrielt samarbejde mellem de mråder, sm er i berøring med målgruppen. Det kan fx være et samarbejde mellem frebyggelsesknsulenter g kmmunale frntmedarbejdere, eller mellem frebyggelsesknsulenter g medarbejdere, der arbejder med stfbehandling. Sådanne samarbejder, er veletablerede i ngle kmmuner. Mange kmmuner plever pspring g mtivatin af udsatte unge sm en udfrdring, g flere efterspørger kmpetenceudvikling g videreuddannelse af medarbejdere. Flere efterspørger gså begrebsmæssig afklaring g et fælles sprg mkring stffrebyggelse i kmmunen. Endelige peger kmmunerne på, at arbejdet med evidens g dkumentatin på stfmrådet kan styrkes. Krtlægningen viser, at 19 % af kmmunerne har evalueret knkrete stffrebyggende indsatser, mens kun 4 % har dkumentereret udbud g anvendelse af indsatserne. 16

17 Anbefalinger Anbefalingerne i frebyggelsespakken fkuserer på indsatser, sm har til hensigt at frebygge debut med brug af stffer, g hvis stffer allerede er afprøvet, at undgå et frtsat brug g udvikling af afhængighed. Frebyggelse af alkhl g tbak samt fremme af mental sundhed er centrale faktrer i det stffrebyggende arbejde. Anbefalingerne i frebyggelsespakken m stffer kan derfr ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med anbefalingerne i frebyggelsespakkerne m alkhl, tbak g mental sundhed. De anbefalede indsatser er beskrevet i grundniveau (G) g udviklingsniveau (U). Grundniveauet indehlder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, g udviklingsniveauet anviser indsatser, der typisk bygger videre på indsatser i grundniveauet, g sm i højere grad frudsætter mere psøgende arbejde samt udvikling af ny viden g kmpetencer. Anbefalingerne fr henhldsvis grund- g udviklingsniveau er så vidt muligt placeret i sammenhæng. Det skal tydeliggøre, hvilke indsatser i udviklingsniveauet, der er en videreudvikling af indsatser i grundniveauet. Læs mere m idéen bag pbygningen af anbefalingerne i publikatinen Intrduktin til Sundhedsstyrelsens frebyggelsespakker. Plitisk g ledelsesmæssig pbakning er afgørende fr at få det fulde udbytte af indsatserne. Rammer (G) Kmmunal plitik fr stffer Kmmunen indarbejder stffer sm en del af den kmmunale sundhedsplitik. Plitikken anbefales at mfatte rammer, tilbud, infrmatin, undervisning g tidlig pspring, med fastsættelse af relevante målbare mål, samt at adressere samarbejdet på tværs af frvaltninger g sektrer, fx samarbejdet mellem stffrebyggelses- g behandlingsmrådet i kmmunen. Plitikken må ses i sammenhæng med plitikker fr alkhl g tbak g have fkus på fremme af trivsel g mental sundhed. Inspiratin til handling: Vejledning til mdelkmmuner i Narken ud af byen (2), Rusmiddelfrebyggelse i praksis eksempler fra 14 kmmuners arbejde med narken ud af byen (3), Inspiratinshæfte: Alkhlfrebyggelse i kmmunen 20 mdelkmmuners arbejde med at styrke den frebyggende indsats (30). (G) Handleplan fr stffer på kmmunens institutiner På baggrund af sundhedsplitikken udarbejdes handleplaner fr stffer fr kmmunens institutiner (fx grundsklen) med fkus på brug af stffer blandt medarbejdere g unge, der benytter institutinen, herunder handleplaner fr hvrdan mistanke g viden m brug af stffer håndteres. Handleplanerne skal ses i sammenhæng med handleplaner fr alkhl, tbak samt mental sundhed. 17

18 Inspiratin til handling: Vejledning til mdelkmmuner i Narken ud af byen (2), Rusmiddelfrebyggelse i praksis eksempler fra 14 kmmuners arbejde med narken ud af byen (3), Til ungdmsuddannelsens lærere g ledelse - plitik fr rusmidler g rygning (35), Til grundsklens lærere, ledelse g sklebestyrelse - sæt rammer fr alkhl, tbak g stffer (37), Inspiratinshæfte: Alkhlfrebyggelse i kmmunen 20 mdelkmmuners arbejde med at styrke den frebyggende indsats (30). (G) Stffrebyggelse på lkale ungdmsuddannelsesinstitutiner Kmmunen etablerer et samarbejde med de lkale ungdmsuddannelsesinstitutiner (erhvervsskler, gymnasiale uddannelser, prduktinsskler, ungdmsskler) fr at styrke institutinernes stffrebyggende indsats med rusmiddelplitikker, handleplaner, tidlig pspring g rådgivning. Herunder faciliterer kmmunen dialg g erfaringsudveksling mellem ungdmsuddannelsesinstitutinerne i kmmunen med henblik på at sikre fælles målsætninger fr arbejdet. Inspiratin til handling: Vejledning til mdelkmmuner i Narken ud af byen (2), Rusmiddelfrebyggelse i praksis eksempler fra 14 kmmuners arbejde med narken ud af byen (3), Inspiratinshæfte: Alkhlfrebyggelse i kmmunen 20 mdelkmmuners arbejde med at styrke den frebyggende indsats (30), Til frældre på ungdmsuddannelser hjælp din teenager med at skabe rammer fr alkhl, tbak g stffer (32), Til ungdmsuddannelsens lærere g ledelse - plitik fr rusmidler g rygning (33), Støtte til sårbare elever anbefalinger til udvikling g implementering af plitikker g beredskaber på erhvervsuddannelser (37), Festkultur g rusmidler i Gymnasiesklen (40), Sunde erhvervsskler inspiratin til at skabe sunde rammer g intrducere sundhed i undervisningen (43), Satspuljeprjektet Alkhl, unge g stffer (se (G) Stffrebyggelse i festmiljøer Kmmunen etablerer en frebyggende indsats i festmiljøer. I et fast samarbejdsfrum fr de invlverede aktører (kmmune, pliti, bevillingsindehavere, SSP, ungdmsuddannelsesinstitutiner, freninger mv.) indgås aftaler m trygt natteliv. Reduktin af tilgængeligheden af stffer er et mdrejningspunkt i indsatsen. Inspiratin til handling: Vejledning til mdelkmmuner i Narken ud af byen (2), Rusmiddelfrebyggelse i praksis eksempler fra 14 kmmuners arbejde med narken ud af byen (3), Ansvarlig udskænkning (4), Frebyggelse i festmiljøer m alkhl g stffer (5), Unge i byen (18), Frebyggelsespakke m alkhl, Prjektet Trygt natteliv ( (U) Stffrebyggelse i udsatte bligmiljøer 18

19 Kmmunen etablerer en stffrebyggende indsats i bligmråder, hvr sciale prblemer g stffer er særligt udbredte. Det være sig i særlige udsatte bligmråder i kmmunen, på bsteder g døgninstitutiner fr kriminelle unge mv. Inspiratin til handling: Vejledning til mdelkmmuner i Narken ud af byen (2), Rusmiddelfrebyggelse i praksis eksempler fra 14 kmmuners arbejde med narken ud af byen (3). 19

20 Tilbud (G) Krt rådgivende samtale til unge med et eksperimenterende brug af stffer Kmmunen tilbyder en krt rådgivende samtale baseret på evidensbaserede metder til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stffer. Det er centralt, at rådgivningen tilbydes krt efter, at stfbruget er pspret. Tilbuddet placeres g tilpasses så det svarer til målgruppens behv, fx i ungerådgivningen eller sm udgående tilbud til fx. uddannelsesinstitutiner, ungdmsuddannelsesvejledningen, ungdmsklubber g udsatte bligmiljøer. Rådgivningen kan gså tilbydes nline via cmputer. Inspiratin til handling: Internatinal Standards n Drug Use Preventin (1), Hashsamtalen - m unge g hashrygning (15), Spørg til alkhlvaner diagnstik g behandling af alkhlprblemer (27), Inspiratinshæfte: Alkhlfrebyggelse i kmmunen 20 mdelkmmuners arbejde med at styrke den frebyggende indsats (30), Hashgrupper på ungdmsuddannelser (42, Hele vejen rundt redskaber i arbejdet med unges rusmiddelprblemer (56), Webbaseret rådgivning se (G) Støtteindsats til børn g unge i familier med stfprblemer Kmmunen etablerer en støtteindsats til børn g unge i familier med stfprblemer. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser fr børn g unge i familier med alkhlprblemer samt andre sciale indsatser til udsatte familier. Inspiratin til handling: Børn sm lever med frældres alkhl- g stfprblemer (44), Børn i familier med alkhlprblemer gde eksempler på kmmunal praksis (45), En børnehavefe, en sklealf g anden støtte til børn fra familier med alkhlprblemer (46), Når frældre har alkhlprblemer pædaggisk støtte til børn i dagtibud (47), Den nødvendige samtale når samtalen handler m alkhl g barnets trivsel (48). (U) Støtteindsats til familier med unge med stfbrug Kmmunen etablerer en støtteindsats/rådgivning til familier med unge med et stfbrug. Indsatsen samtænkes med rådgivningsindsatsen til den unge med et brug af stffer g mfatter fx frældre g familiesamtaler. Inspiratin til handling: Frældregrupper ( g (U) Frældreuddannelse Tilbud m frældreuddannelse fr at styrke førstegangsfrældres generelle viden g færdigheder m betydningen af mental g fysisk sundhed fr barnets udvikling g hele familiens sundhed g 20

21 trivsel, herunder frældrenes psitin sm rllemdeller. Frældreuddannelse kan bidrage til at styrke relatinen mellem frældre g barn, sm er en beskyttende faktr fr stfbrug. Inspiratin til handling: Internatinal Standards n Drug Use Preventin (1), Prjektet En gd start-sammen (se udmøntningsmateriale fr prjektet på Prjektet Klar til barn ( 21

22 Infrmatin g undervisning (G) Undervisning i flkesklen Kmmunen tilbyder systematisk, videns- g dialgbaseret undervisning m brug af stffer i flkesklen. Fkus er at udskyde rusmiddeldebut, frebygge g begrænse brug af stffer, alkhl g tbak gennem udvikling af persnlige g sciale kmpetencer, trivsel, hldningsdannelse, begrænsning af flertalsmisfrståelser mv. Inspiratin til handling: Vejledning til mdelkmmuner i Narken ud af byen (2), Rusmiddelfrebyggelse i praksis eksempler fra 14 kmmuners arbejde med narken ud af byen (3), Faghæfte 21 (29), Tackling (49,50), Ringstedfrsøget livsstil g frebyggelse i lkalsamfundet (51). (G) Frældremøder g inddragelse af frældre Frældre til børn g unge i grundsklen inddrages gennem frældremøder med henblik på at skabe dialg mellem frældrene, herunder indgåelse af frældreaftaler i klasserne m fx udskydelse af alkhldebut (sm virker frebyggende i frhld til stfbrug), håndtering af fester g hvrdan man håndterer evt. prblemer med stffer. Inspiratin til handling: Rusmiddelfrebyggelse i praksis eksempler fra 14 kmmuners arbejde med narken ud af byen (3), Om hash g unge (16), Unge g snifning (17), Stffer hvrdan virker de g hvrdan ser de ud (20), Til frældre med børn i grundsklen, dit barns festkultur sæt rammer fr alkhl, tbak g stffer (34), Til grundsklens lærere, ledelse g sklebestyrelse - sæt rammer fr alkhl, tbak g stffer (35). (G) Frntpersnale infrmerer m kmmunens tilbud Kmmunens medarbejdere i skler, fritidshjem, ungdmsklubber, SSP, scial- g jbcentre, sundhedsplejen, tandplejen mv. infrmerer brgerne m kmmunens rådgivnings- g behandlingstilbud vedr. stffer samt m de reginale familieambulatriers tilbud til gravide med brug af stffer. (U) Undervisning på kmmunens institutiner fr unge g på ungdmsuddannelser Kmmunen etablerer en udgående funktin, der tilbyder undervisning g dialg m brug af stffer g øvrige rusmidler på ungdmsuddannelser, prduktinsskler, ungdmsklubber, udsatte bligmiljøer mv. med henblik på at udskyde rusmiddeldebut, frebygge g begrænse brug af stffer g rusmidler gennem udvikling af persnlige g sciale kmpetencer, hldningsdannelse, begrænsning af flertalsmisfrståelser mv. 22

23 Inspiratin til handling: Rusmiddelfrebyggelse i praksis eksempler fra 14 kmmuners arbejde med narken ud af byen (3), Til ungdmsuddannelsens lærere g ledelse - plitik fr rusmidler g rygning (33), Støtte til sårbare elever anbefalinger til udvikling g implementering af plitikker g beredskaber på erhvervsuddannelser (37), Inspiratinshæfte: Alkhlfrebyggelse i kmmunen 20 mdelkmmuners arbejde med at styrke den frebyggende indsats (30), Festkultur g rusmidler i Gymnasiesklen (40), Sunde erhvervsskler inspiratin til at skabe sunde rammer g intrducere sundhed i undervisningen (43), Satspuljeprjektet Alkhl, unge g stffer (se 23

24 Tidlig pspring Tidlig pspring af stfbrug har til frmål at identificere unge med særlig risik fr at udvikle et regelmæssigt stfbrug med henblik på at tilbyde en tidlig indsats. Ved tidlig pspring af unge med et eksperimenterende brug af stffer får man tillige identificeret persner, sm allerede har udviklet et regelmæssigt brug af stffer eller et decideret stfmisbrug. Persner med et regelmæssigt brug eller stfmisbrug bør henvises til relevante rådgivnings- g behandlingstilbud. (G) Tidlig pspring ved frntpersnale Kmmunens frntpersnale, der møder de unge i dagligdagen herunder scialt udsatte unge, kan sikre tidlig pspring af stfbrug ved hjælp af en krt psprende samtale. Det gælder frntpersnale i fx scialfrvaltningen, jbcentre, sundhedsplejen, ungdmsklubber, SSP, skler, ungdmsuddannelsesvejledningen g udsatte bligmiljøer. Inspiratin til handling: Inspiratinshæfte: Alkhlfrebyggelse i kmmunen 20 mdelkmmuners arbejde med at styrke den frebyggende indsats (30), Handlevejledning til sagsbehandlere i børnefrvaltningen vedr. klienter med alkhlmisbrug (52), Handlevejledning til sagsbehandlere i vksenfrvaltningen vedr. klienter med alkhlmisbrug (53), Hele vejen rundt redskaber i arbejdet med unges rusmiddelprblemer (56), Satspuljeprjektet Unge, alkhl g stffer ( (G) Handlevejledninger til frntpersnale I frlængelse af venstående anbefaling udarbejder kmmunen handlevejledninger til frntpersnale med fkus på spørgeguides til en krt psprende samtale m brug af stffer g henvisning til relevant rådgivning eller behandling. Handlevejledninger medvirker til at sikre et fælles sprg g en fælles frståelse. Handlevejledningen til den pædaggiske sektr mfatter retningslinjer fr samarbejde med g underretning af scialfrvaltningen samt retningslinjer fr, hvrdan institutinen kan støtte børn g unge, der belastes af frældres stfbrug. Inspiratin til handling: Inspiratinshæfte: Alkhlfrebyggelse i kmmunen 20 mdelkmmuners arbejde med at styrke den frebyggende indsats (30), Handlevejledning til sagsbehandlere i børnefrvaltningen vedr. klienter med alkhlmisbrug (52), Handlevejledning til sagsbehandlere i vksenfrvaltningen vedr. klienter med alkhlmisbrug (53), Hele vejen rundt redskaber i arbejdet med unges rusmiddelprblemer (56). (G) Udsklingssamtale m stffer Samtale m stffer indarbejdes systematisk i den kmmunale sundhedstjenestes udsklingsundersøgelse. Ved behv tilbydes en krt rådgivende samtale g videre henvisning til udredning g behandling. 24

25 Inspiratin til handling: Vejledning m frebyggende sundhedsydelser til børn g unge (54), Sklesundhedsarbejde (55), Hele vejen rundt redskaber i arbejdet med unges rusmiddelprblemer (56). (G) Samarbejde med ungdmsuddannelser g prduktinsskler Kmmunen etablerer dialg g samarbejde med ungdmsuddannelsesinstitutiner g prduktinsskler i kmmunen m tidlig pspring af unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stffer med henblik på rådgivning g evt. henvisning til behandling. Inspiratin til handling: Vejledning til mdelkmmuner i Narken ud af byen (2), Rusmiddelfrebyggelse i praksis eksempler fra 14 kmmuners arbejde med narken ud af byen (3), Inspiratinshæfte: Alkhlfrebyggelse i kmmunen 20 mdelkmmuners arbejde med at styrke den frebyggende indsats (30), Til ungdmsuddannelsens lærere g ledelse - plitik fr rusmidler g rygning (33), Støtte til sårbare elever anbefalinger til udvikling g implementering af plitikker g beredskaber på erhvervsuddannelser (37), Festkultur g rusmidler i Gymnasiesklen (40), Sunde erhvervsskler inspiratin til at skabe sunde rammer g intrducere sundhed i undervisningen (43), Hele vejen rundt redskaber i arbejdet med unges rusmiddelprblemer (56), Satspuljeprjektet Alkhl, unge g stffer (se (G) Samarbejde med almen praksis g sygehus m gravide g børnefamilier Kmmunen samarbejder med almen praksis g sygehuse m stfprblemer blandt gravide g børnefamilier. Alle gravide bør spørges m rusmiddelvaner g ved behv henvises til det reginale familieambulatrium. Inspiratin til handling: Vejledning m frebyggende sundhedsydelser til børn g unge (54), Familieambulatrier ( Børn sm lever med frældres alkhl- g stfprblemer (44), Børn i familier med alkhlprblemer gde eksempler på kmmunal praksis (45), Den nødvendige samtale når samtalen handler m alkhl g barnets trivsel (48). 25

26 Implementering g pfølgning Kmpetencer Fr at understøtte implementeringen af frebyggelsespakkens anbefalinger, er det vigtigt, at kmmunale medarbejdere, der arbejder med stffrebyggelse, har viden m g kendskab til: kmmunens stfplitik kmmunens handlevejledning fr, hvrdan man håndterer brgere ved mistanke m stfbrug. frebyggelses- rådgivnings g behandlingstilbud g henvisningsmuligheder i kmmunen g reginen. unges brug af stffer, alkhl g tbak, samt m samspillet mellem rusmidler. tidlige tegn på brug af stffer fysiske, psykiske g sciale knsekvenser af stfbrug metder til at frebygge stfbrug metder til tidlig pspring af stfbrug metder til tidlig indsats g krt rådgivende samtale, herunder metder til at italesætte stfbrug verfr den unge, frældre g andre pårørende, fx den mtiverende samtale. Det vil endvidere være relevant, at alle frntmedarbejdere i kmmunen har viden m g kendskab til: kmmunens stfplitik kmmunens handlevejledning fr, hvrdan man håndterer brgere ved mistanke m stfbrug tidlige tegn på brug af stffer kmmunens rådgivnings g behandlingstilbud til brgere med stfrelaterede prblemer krt psprende samtale m stffer. 26

27 Samarbejde g partnerskaber Samarbejde på tværs af kmmunale frvaltninger g institutiner, der henvender sig til unge, fx børne- & ungemrådet, skle- g fritidsmrådet g beskæftigelsesmrådet er et afgørende fundament fr en vellykket implementering af den kmmunale stfplitik g tilhørende handleplaner. Scialmrådet i kmmunen er gså en helt central samarbejdspartner. Det er fte her stfrådgivningsindsatser er frankret. Scialmrådet mfatter blandt andet ungerådgivninger, familierådgivninger, familiehuse, sklescialrådgivere, døgninstitutiner, familieplejer med videre. I de fleste kmmuner eksisterer der et velfungerende samarbejde mellem kmmune, pliti g sklerne i frm af SSP-samarbejdet. Mange steder udgør dette samarbejde kernen i kmmunens indsats ver fr stffer. Det kmmercielle festmiljø g bevillingsindehavere er vigtige samarbejdspartnere i frhld til at frebygge brug af stffer i festmiljøet g afledte frgiftninger g ulykker. Overgangen mellem frebyggelse g behandling er glidende. Derfr er det vigtigt, at der systematisk samarbejdes mellem frebyggelses- g behandlingsmrådet i kmmunen. Ikke alle kmmuner har et misbrugscenter eller et behandlingstilbud. De kmmuner, der ikke har et misbrugscenter, kan etablere et samarbejde, fx i frm af et frum fr erfaringsudveksling, med det/de misbrugscenter/centre, sm de henviser til. Ungdmsuddannelsesinstitutiner g prduktinsskler er vigtige samarbejdspartnere g arenaer i frebyggelsen af stfbrug både i frhld til frebyggelse af, at de unge udvikler et stfbrug g i relatin til tidlig pspring af de unge, der allerede har et stfbrug. Samarbejde kmmunerne imellem er relevant i denne sammenhæng, da uddannelsesinstitutinerne fte har ptag fra flere kmmuner. Frskningsinstitutiner er værdifulde samarbejdspartnere i frhld til at dkumentere g evaluere de indsatser, der sættes i gang fx på udviklingsniveau. Denne type af samarbejde kan være med til at styrke vidensgrundlaget på mrådet. Samarbejdet kan med frdel inkludere flere kmmuner g reginen, jf. reginernes rådgivningsfrpligtelse i frhld til kmmunernes frebyggelsesindsats. Endelig er der en række frivillige freninger, sm kmmunerne med frdel kan samarbejde med eller etablere partnerskab med. Det kan fx være freninger, der har fkus på unges trivsel, herunder i nattelivet. 27

28 Udkastversin Mnitrering g indikatrer I dette afsnit præsenteres en række datakilder g indikatrer, sm kmmunen kan anvende i pfølgningen på arbejdet med frebyggelse af stffer. Den Natinale Sundhedsprfil fr unge tilvejebringer kmmunale data m unges brug af stffer, alkhl g tbak mv. (22). Data kmmer fra besvarelser fra ca unge i alderen år, sm har deltaget i den landsdækkende undersøgelse Den natinale Sundhedsprfil hvrdan har du det?. Indikatrerne vedrørende stfbrug mfatter: Andelen af unge der har prøvet at ryge hash Andelen af unge der har røget hash inden fr det seneste år Andelen af unge der har prøvet andre stffer end hash Andelen af unge der har prøvet andre stffer end hash inden fr det seneste år Andelen af unge der har prøvet henhldsvis hash g hårde stffer inden de fyldte 16 år. Desuden indehlder sundhedsprfilen plysninger m frdelingen af de enkelte indikatrer på køn, aldersgrupper, uddannelse, samlivsstatus, erhvervsmæssig stilling g etnicitet. Denne type undersøgelser vil generelt give et minimums-estimat af, hvr mange der bruger stffer, da de stfbrugende er mindst tilbøjelige til at svare på undersøgelsen. Den internatinale Sklebørnsundersøgelse (ESPAD) gennemføres hvert 4. år (23). Den seneste undersøgelse blev ffentliggjrt i 2011 g indehlder blandt andet spørgsmål m børnenes erfaringer med hash, alkhl g tbak. Spørgsmålene m hash giver svar på: Andelen der har prøvet at ryge hash Hvr mange gange de har prøvet at ryge hash Andelen der har røget hash i de seneste 12 måneder Antal henviste til rådgivning Antal gennemførte rådgivningsfrløb Effekt efter 6 g 12 måneder. Det anbefales ikke, at kmmunerne gennemfører en lkal krtlægning af unges erfaringer med stffer. Resultaterne fra sådanne undersøgelser lægger sig generelt meget tæt p ad natinale data. Det anbefales derfr at bruge de natinale data. Derimd kan det være relevant at lave undersøgelser inden fr bestemte areaner eller målgrupper (fx i udsatte bligmiljøer eller på ungdmsuddannelser) med henblik på at få målrettet viden m særlige frhld. Denne viden kan være værdifuld i frbindelse med interventin, ved dialg med interessenter m eventuelle partnerskaber eller i frbindelse med at sikre plitisk pbakning til en indsats. Plitiets kriminalitetsstatistikker ver sager m besiddelse af ulvlige stffer kan gså give en indikatin på, hvr udbredt stfferne er i kmmunen g i hvilke miljøer. Det vil være relevant fr kmmunerne at mnitrere implementeringen af frebyggelsespakken m stffer. Fr indsatser på grund- g udviklingsniveau anbefales det at mnitrere implementeringen 28

29 Udkastversin ved fx at beskrive indsatsen så præcist sm muligt, herunder hvr bredt indsatsen når ud. Til sidstnævnte kan følgende indikatrer anvendes: Andel af ungdmsuddannelsesinstitutiner, sm kmmunen har etableret et samarbejde med mkring undervisning, tidlig pspring eller etablering af rådgivningstilbud. Andel af bevillingssteder, sm har gennemført medarbejderkurser m håndtering af stfrelaterede situatiner i nattelivet. Andel af frntpersnale, sm kender handlevejledningen fr, hvrdan man håndterer brgere, sm viser tegn på stfbrug. Antal krte rådgivende samtaler til unge, fx via udgående funktin. Antal frældre, der gennemfører en frældreuddannelse. Dernæst vil det være relevant fr kmmunerne at arbejde med evaluering af effekten af indsatserne på udviklingsniveau. Evalueringer kan med frdel fregå i samarbejde med en frskningsinstitutin eller gennemføres på tværs af flere kmmuner. 29

30 Udkastversin Litteratur g henvisninger 1. Internatinal Standards n Drug Use Preventin, United Natins Office n Drugs and Crime, Vejledning til mdelkmmunerne i Narken ud af byen, Sundhedsstyrelsen, Rusmiddelfrebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kmmuners arbejde med Narken ud af byen, Sundhedsstyrelsen, Ansvarlig udskænkning, Sundhedsstyrelsen, Frebyggelse i festmiljøer m alkhl g stffer, Sundhedsstyrelsen, The Preventin f Substance Use, Risk and Harm in Australia a review f the evidence. Australian Gvernment, Department f Health and Ageing, Olssn, Orvar. Liberalisering af narktikaplitiken. En översikt av frskning ch undersökningar m en restriktiv narktikaplitik. Flkhälsinstitutet, The State f the drugs prblem in the Eurpean Unin and Nrway, EMCCDA, Stffer g natteliv, red. Margaretha Järvinen, Jakb Demant, Jeanette Østergaard, Hans Reitzels Frlag, Narktikasituatinen i Danmark 2013, Sundhedsstyrelsen, Drug Plicy Guide, Internatinal Drug Plicy Cnsrtium (IDPC), Dødelighed blandt scialt udsatte I Danmark verdødelighed, middellevetid g dødsårsager, Rådet fr scialt udsatte, Perspectives n drugs: Mass media campaigns fr the preventin f drug use in yung peple, EMCCDA, Krtlægning af kmmunernes frebyggelsesindsats ver fr stfmisbrug, KORA, Hashsamtalen, Om unge g hashrygning, Sundhedsstyrelsen g Kmiteen fr Sundhedsplysning, Om hash g unge, Sundhedsstyrelsen g Kmiteen fr Sundhedsplysning, Unge g snifning, Sundhedsstyrelsen g Kmiteen fr Sundhedsplysning

31 Udkastversin Unge i byen. Det Kriminalpræventive råd, Redegørelse fra ekspertpanelet m kkainmisbrug, Indenrigs- g Sundhedsministeriet, Stflex, Sundhedsstyrelsen g Kmiteen fr Sundhedsplysning, Stffer hvrdan virker de g hvrdan ser de ud, Sundhedsstyrelsen, Natinal Sundhedsprfil Unge, Sundhedsstyrelsen, ESPAD Reprt, EMCDDA, Natinal Sundhedsprfil Hvrdan har du det? Sundhedsstyrelsen, (ny 2013). 25. Labyrínten del 1 m unge i behandling i U-turn, København Kmmunes tilbud til unge, der har prblemer med stffer, Orbe D, Narktikasituatinen 2012, Sundhedsstyrelsen Spørg til alkhlvaner diagnstik g behandling af alkhlprblemer, DSAM g Sundhedsstyrelsen, Små børn anbragt uden fr hjemmet, Tine Egelund et al. SFI, Sundheds- g seksualundervisning g familiekundskab Faghæfte 21, Undervisningsministeriet, Inspiratinshæfte: Alkhlfrebyggelse i kmmunen - 20 mdelkmmuners arbejde med at styrke den frebyggende indsats, Sundhedsstyrelsen, Risikfaktrer g flkesundhed, SIF, Til frældre på ungdmsuddannelser hjælp din teenager med at skabe rammer fr alkhl, tbak g stffer, Sundhedsstyrelsen, Til ungdmsuddannelsens lærere g ledelse - plitik fr rusmidler g rygning, Sundhedsstyrelsen Til frældre med børn i grundsklen, dit barns festkultur sæt rammer fr alkhl, tbak g stffer, Sundhedsstyrelsen Til grundsklens lærere, ledelse g sklebestyrelse sæt rammer fr alkhl, tbak g stffer, Sundhedsstyrelsen, Unge der misbruger rusmidler hvr mange, behv, behandling, stfbrug, efter behandling, Pedersen MU, Frederiksen K, Center fr Rusmiddelfrskning, Støtte til sårbare elever Anbefalinger til udvikling g implementering af plitikker g beredskaber på erhvervsuddannelser, Psykiatrifnden, Mennesker med stfmisbrug sciale indsatser, der virker, Scialstyrelsen,