Vejledning om anerkendelse af skader i knæet
|
|
- Bente Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning om anerkendelse af skader i knæet
2 Indhold Generelt om knæskader... 3 Knæleddets anatomi... 3 Skadesfølger og typer af skader i knæet... 3 Særligt om korsbåndsskader... 5 Særligt om meniskskader... 6 Skema... 7 Anerkendelse ved forudbestående forandringer eller gener i leddet
3 Indledning Denne vejledning om anerkendelse af vridskader i knæet supplerer den generelle vejledning om anerkendelse af ulykker. Vejledningen beskriver sammenhængen mellem relevante påvirkninger og skade i knæleddet. Vejledningen indeholder desuden anatomiske forklaringer. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 1. juli 2016 Sara Alice Vanman Nielsen 2
4 Generelt om knæskader Ved vurdering af om en knæskade er forårsaget af en given hændelsen eller påvirkning, sammenholder vi påvirkningen med den diagnose, der er stillet. Denne vejledning gennemgår kendte skadesmekanismer efter vrid i knæ. Den indeholder dels en vejledende oversigt over sammenhænge mellem bestemte diagnoser i knæleddet og konkrete påvirkninger. Dels beskriver vejledningen kort kravene til anerkendelse af forværring af eventuelle forudbestående degenerative forandringer i knæleddet. Knæleddets anatomi Skadesfølger og typer af skader i knæet Et vridtraume kan medføre umiddelbare smerter og hævelse i leddet. Der kan opstå skader på Bløddele (ledbånd, korsbånd (knæ), menisker (knæ), sener, ledkapsel, muskler) Brusk Knogle (brud på skinnebens- eller lårbenskonsoller i knæet) 3
5 Symptomer ved vridskader i knæleddet Er der tale om varige følger, vil der altid være strakssymptomer i form af smerter og eventuelt objektive fund som hævelse og/eller instabilitet. Eventuel hævelse vil altid kunne konstateres ved objektiv undersøgelse. På grund af hævelse og smertereaktion, kan det være vanskeligt at påvise instabilitet i det akutte forløb, selvom den er til stede. Det vil sige, at det taler imod en årsagssammenhæng, hvis der ikke er umiddelbare symptomer, og der på baggrund af senere gener eksempelvis påvises en menisklæsion. Diagnose af vridskader i knæleddet Nogle praktiserende læger er hurtige til at stille en konkret diagnose, eksempelvis en menisklæsion. Da det kan få betydning for den videre sagsbehandling, skal vi være opmærksomme på, om diagnosen er stillet på et korrekt grundlag. Nærmere diagnostisk udredning efter den akutte fase af et vridtraume foregår ved Klinisk objektiv undersøgelse. En væsentlig del af den kliniske undersøgelse er påvisning af eventuel instabilitet (sideløshed, skuffeløshed) som indikerer ledbånds- eller korsbåndskade Almindelig røntgenundersøgelse. Primært for at diagnosticere et eventuelt knoglebrud. Almindelig røntgenundersøgelse afslører ikke bløddelsskader. CT-skanning. Anvendes primært til nærmere vurdering af knoglebrud Ultralydsundersøgelse. Anvendes til primær diagnostik af bløddelsskader MR-skanning. Anvendes til præcis diagnostik af bløddelsskader og brusklæsioner Kikkertundersøgelse. Diagnostik af bløddels- og brusklæsioner Det er muligt at stille diagnosen korsbåndskade eller sideledbåndsskade i knæet alene ved en klinisk undersøgelse, men i langt de fleste tilfælde stilles den endelige diagnose ved MR-scanning eller kikkertundersøgelse. Meniskskader og bruskskader er vanskeligere at diagnosticere ved klinisk undersøgelse og kræver kikkertundersøgelse eller MR-scanning. Almindelig røntgenundersøgelse vil i langt de fleste tilfælde kunne afsløre knoglebrud. CT-scanning bruges mest supplerende, hvis man er tvivl eller for at kunne planlægge operation. Ultralydsundersøgelse vil kunne give mistanke om bløddelsskade, men kan ikke stå alene. Ved mistanke om bløddelsskade bør den være fulgt op af en MR-skanning. Det er ikke i alle tilfælde muligt at stille en specifik diagnose. I nogle tilfælde er der varige følger med smerter, hævelsestendens, bevægeindskrænkning med videre uden, at der kan påvises en konkret skade på bløddele, brusk eller knogler. Har der været en relevant påvirkning, kan vi anerkende smerter efter en forvridning i knæleddet og fastsætte mén ud fra de angivne gener. 4
6 Skademekanisme og påvirkning ved vridskade i knæleddet Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i knæleddet. Der kan være tale om rotationsbevægelse, en sidebevægelse, en vinkling eller en forceret strække/bøjebevægelse. Skadesmekanisme Et vridtraume kan opstå på to måder: Den ene side af leddet er fastlåst, samtidig med at den anden side påvirkes af en kraft, så der opstår en forceret bevægelse mellem de to ledsider. De to sider af leddet påvirkes af modsatrettede kræfter. Skadespåvirkning Et vridtraume kan opstå ved en ydre påvirkning af leddet - eksempelvis i forbindelse med kontaktsport og trafikulykker. Et vridtraume i knæleddet kan dog også opstå uden direkte ydre kraftpåvirkning. Kropsvægten udgør i disse tilfælde indirekte den traumatiserende kraft. Det er tilfældet, hvis man springer eller træder ned fra en vis højde og vrider om på knæet. Et andet eksempel er, hvis underbenet bliver låst fast under løb, mens kroppen fortsætter bevægelsen eller hvis der foretages en kraftbetonet drejning, eventuelt med belastning med underbenet fastlåst til underlaget. Der kan for eksempel være tale om løb med en hurtig drejning, ændringer i underlaget eller hvis foden sætter sig fast i et hul, mens bevægelsen i benet fortsættes. Udover vrid kan visse større påvirkninger som spring og fald også medføre varige knæskader. For eksempel et spring på 2 meter ned fra et lad eller et fald, hvor der enten er en direkte påvirkning mod knæet eller hvor faldet sker fra stor højde. Særligt om korsbåndsskader Korsbånd er ledbånd der går fra underbensknogle fortil til lårbensknogle bagtil (forreste korsbånd) og fra lårbensknogle fortil til underbensknogle bagtil (bagerste korsbånd) Korsbåndenes funktion er at stabilisere knæet forfra-bagtil, således at underbenet ikke glider uhensigtsmæssigt frem eller tilbage i forhold til lårbenet (skuffeløshed). Ved korsbåndsskade overrives korsbåndet med nævnte instabilitet som følge. Det er oftest forreste korsbånd, der beskadiges. I nogle tilfælde kan der opstå en delvis læsion, som resulterer i, at korsbåndet bliver for langt (slapt), selvom det fortsat er intakt. Dette kan medføre samme instabilitet som ved overrevet korsbånd. Ved en korsbåndsskade vil der være umiddelbare smerter og i de fleste tilfælde hævelse af knæet pga. blødning i leddet. 5
7 Symptomerne på korsbåndsskade er følelse af instabilitet i knæet og i mange tilfælde smerter. En stærk lårmuskel kan i nogen grad kompensere for instabiliteten, hvilket betyder, at symptomerne kan variere noget afhængig af træningstilstand, dog vil der ofte være kontinuerlige instabilitetsgener. Særligt om meniskskader Der er to menisker i et knæled, én i ydre ledkammer og én i indre ledkammer. Det er bindevævsbåndskiver mellem de to knogler med funktion som en slags støddæmpere. Ved et vridtraume kan der opstå forskellige grader af skader fra en total afrivning af menisken til mindre trykskader. Symptomer på meniskskade er smerter, tendens til hævelse og aflåsningstilfælde. Aflåsningstilfælde er episoder, hvor knæet pludselig ikke kan bevæges normalt i en periode fra sekunder til en permanent tilstand. I det sidste tilfælde kan knæet ikke bevæges normalt før menisken er opereret. Årsagen er at en løs menisk kommer i klemme mellem knoglerne i knæet. Symptomerne kan variere ved en meniskskade. Efter en skade med strakssymptomer kan man se en længere periode med beskedne gener afløst af et aflåsningstilfælde med forværrede symptomer, dvs. der kan gå lang tid inden symptomforværring. Knæled - sammenhæng mellem bestemte diagnoser og konkrete påvirkninger De fleste skader, der opstår ved et vridtraume er entydigt forårsaget af vriddet og opstår ikke uden påvirkning (eksempelvis korsbåndsskader). Som udgangspunkt skal der være overvejende hed for at påvirkningen kan give den nævnte skade. Det gælder derfor omvendt også, når der i skemaet står ikke t, mindre t og t, at påvirkningen som udgangspunkt ikke kan give den nævnte skade. Det er dog væsentligt at påpege, at årsagssammenhængen i hver enkelt sag må vurderes individuelt. Nedenstående skema er vejledende i forhold til mulige skader efter vrid i knæet opstået i forbindelse med forskellige påvirkninger. I beskrivelserne bruges der graderne af hed: ikke t; mindre t; t og overvejende t til at vise med hvilken grad af hed, en påvirkning kan give en af de nævnte skader. 6
8 Skema Smerter Bruskskade Meniskskade Korsbåndskade Knoglebrud Almindelig gang Mindre t (kun forbigående) Ikke t Ikke t Ikke t Ikke t Stillingsændring uden belastning (fra hugsiddende stilling eller vrid i knæet ved drejning) Sandsynligt Sandsynligt Sandsynligt Ikke t Ikke t Løb m vrid Mindre t Ikke t Stillingsændring med tung belastning (fra hugsiddende stilling eller vrid i knæet ved drejning) Sandsynligt Sandsynligt Sandsynligt Ikke t Ikke t Spring/fald Udefra kommende kraft (tackling) Direkte påvirkning Almindelig gang Vrid i knæet, som opstår i forbindelse med almindelig gang. Det er ikke t, at denne påvirkning kan medføre følgende skader i knæleddet; bruskskade, meniskskade, korsbåndskade og knoglebrud. Denne påvirkning er med mindre hed egnet til at medføre behandlingskrævende eller varige smerter i knæleddet. 7
9 Eksempel 1 Smerter i knæleddet - afvist Tilskadekomne tog et langt skridt over noget træ der lå på gulvet, hvorved det gav et smæld i venstre knæ. Der er anmeldt forvridning af knæ. Et langt skridt, hvor der ikke er beskrevet en forkert landing på foden, indebærer ikke et vrid i knæ. Der var derfor ikke årsagssammenhæng mellem skaden og hændelsen. Smerter i knæleddet blev derfor afvist. Løb Vrid i knæet, som opstår i forbindelse med løb. En påvirkning, som med overvejende hed er egnet til at kunne medføre en skade i knæleddet i form af behandlingskrævende- og længerevarende/varige smerter, bruskskade samt meniskskade. Påvirkningen i form af vrid i knæet i forbindelse med løb er med mindre hed egnet til at medføre en korsbåndsskade. Det er ikke t at denne påvirkning kan medføre et knoglebrud i knæleddet. Det vil sige, at denne påvirkning som udgangspunkt ikke er egnet til at medføre korsbåndsskade og knoglebrud, men at det vil være en konkret vurdering i den enkelte sag. Eksempel 2 Smerter i knæleddet anerkendt Tilskadekomne spillede softball på en teambuilding-dag. Under kampen fik hun bolden og skulle vende sig rundt og løbe mod mål. Da hun drejede rundt og begyndte at løbe, gav det et smæld i venstre knæ og en jagende smerte i knæet. Tilskadekomne tog imod en bold og var samtidig i bevægelse, og påvirkningen kunne derfor anses for at have medført længerevarende smerter i knæet. Smerter i knæleddet kunne derfor anerkendes som en ulykke. Stillingsændring uden belastning Vrid i knæet, som opstår i forbindelse med stillingsændring uden belastning, herunder ændring fra hugsiddende stilling eller vrid i knæet ved drejning. Det er ikke t, at denne påvirkning kan medføre følgende skader i knæleddet; korsbåndsskade og knoglebrud, hvilket betyder, at påvirkningen ikke findes egnet til at kunne medføre disse skader. Derimod er det t, at denne påvirkning kan medføre menisk- og bruskskader i knæleddet. Det vil sige, at denne påvirkning som udgangspunkt ikke er egnet til at medføre menisk- og bruskskader, men at det vil være en konkret vurdering i den enkelte sag. Sædvanligvis vurderes stillingsskift uden belastning ikke at være egnet til at kunne medføre en personskade i knæleddet, da der er tale om en kontrolleret egenbevægelse, der ikke burde kunne overvinde kroppens naturlige styrke. Vi har dog eksempler, hvor ankestyrelsen vurderer, at en meniskskade er forårsaget af en påvirkning, der består af stillingsskift fra hugsiddende- til oprejst 8
10 kropsstilling, uden belastning. Vi må dog være yderst tilbageholdende i forhold til at anerkende skader, som ikke omhandler byrder eller belastninger udover egenbevægelser. Eksempel 3 Meniskskade anerkendt Tilskadekomne var i gang med at grave kabler fri og i forbindelse med et skovlstik ramte skovlen en sten i jorden, hvorved skovlen drejede uventet rundt, og tilskadekomne mistede fodfæstet på skovlen og fik et vrid i knæet. Hændelsen blev vurderet egnet til at medføre en meniskskade i knæet. Meniskskaden kunne derfor anerkendes som en ulykke. Eksempel 4 Korsbåndslæsion- afvist En receptionist skulle udtage en pengekasse fra et pengeskab. Idet at han drejede sig rundt, satte han sin fod forkert, hvorefter han straks mærkede et vrid i sit højre knæ. Hændelsen var efter en lægefaglig vurdering ikke egnet til at kunne medføre en korsbåndlæsion. Korsbåndslæsionen blev derfor afvist. Eksempel 5 Meniskskade afvist 5A: Tilskadekomne trådte op på en kørestolslift, som var monteret bag på en handicapbus. Liften sank en smule ned, idet at tilskadekomne trådte op på liften og i denne forbindelse mærkede tilskadekomne et smæld i venstre knæ. 5B: Tilskadekomne gik op ad et par trapper og fik et smæld i knæet ved det øverste trin. Begge hændelser blev vurderet som ikke egnet til at kunne medføre en menisklæsion, da der var tale om en bevægelse uden anden vægt end tilskadekomnes egen kropsvægt og uden vrid eller andre sidebevægelser. Der var således tale om en belastning, som ikke kunne overvinde kroppens naturlige styrke. Hændelsen var efter en lægefaglig vurdering ikke egnet til at forårsage en meniskskade og sagerne blev derfor afvist. Eksempel 6 Meniskskade anerkendt Tilskadekomne arbejdede med reparation af et anlæg. Tilskadekomne arbejdede i knæliggende stilling og da han rejste sig op, gav hans venstre knæ efter og han fik store smerter. Der blev påvist en meniskskade i mediale menisk i venstre knæ. Hændelsen blev vurderet egnet til at forårsage den anmeldte meniskskade. Der blev lagt særlig vægt på, at skaden skete, da tilskadekomne rejste sig op efter at have arbejdet i knæliggende stilling. Meniskskaden blev derfor anerkendt. 9
11 Eksempel 7 Smerter i knæleddet afvist Tilskadekomne skulle lægge et par briller fra sig. Tilskadekomne skulle placere brillerne bag ved sig til venstre og det var i denne forbindelse, at tilskadekomne fik et vrid i knæet. Hændelsen var ikke egnet til at medføre behandlingskrævende eller varige smerter i knæet. Smerter i knæleddet blev derfor afvist. Stillingsændring med tung belastning Vrid i knæet, som opstår i forbindelse med stillingsændring med tung belastning, herunder stillingsændring fra hugsiddende stilling eller vrid i knæet ved drejning samtidig med en tung belastning er egnet til at medføre en skade i knæet. Med tung belastning menes at man eksempelvis bærer på en kasse med 20 kilo, at man løfter på en person eller lignende. En sådan påvirkning kan med overvejende hed medføre skader i knæleddet i form af behandlingskrævende- og længerevarende/varige smerter, bruskskade og meniskskade. Påvirkningen kan med mindre hed medføre skade i knæleddet i form af korsbåndsskade, hvor det er ikke t, at denne påvirkning kan medføre knoglebrud. Det vil sige, at denne påvirkning som udgangspunkt ikke er egnet til at medføre de nævnte skader, men at det vil være en konkret vurdering i den enkelte sag. Eksempel 8 Meniskskade anerkendt En murer gik på hug for at samle en pakke med klinker på 25 kilo op fra op fra gulvet. Da han rejste sig op, hørte han et klik i knæet, som låste, og han fik voldsomme smerter i knæet. Det at tilskadekomne løftede en byrde og samtidig rejste sig fra hugsiddende stilling bevirkede, at påvirkningen måtte anses at have medført skaden. Meniskskaden blev derfor anerkendt. Spring og fald Et vrid i knæet i forbindelse med spring eller fald kan med overvejende hed medføre følgende skader i knæleddet; behandlingskrævende eller varige smerter, bruskskade, meniskskade og korsbåndsskade og knoglebrud. Hvis springet eller faldet sker fra stor højde, vil det også være egnet til at give en varig skade, uanset at der ikke samtidig sker et vrid i knæet. Udefrakommende kraft Vrid i knæet i forbindelse med en udefrakommende kraft, eksempelvis en tackling. Denne påvirkning er med overvejende hed egnet til at medføre følgende skader i knæleddet; 10
12 behandlingskrævende- og længerevarende/varige smerter, bruskskade, meniskskade og korsbåndsskade og knoglebrud. Hvis påvirkningen sker med stor kraft, vil det også være egnet til at give en varig skade, uanset at der ikke samtidig sker et vrid i knæet. Eksempel 9 Meniskskade anerkendt (Ankestyrelsens principafgørelse 7-13) Tilskadekomne havde serviceret en kunde og havde lige rejst sig op, da der skete et sporskifte og toget slingrede. Tilskadekomne var uopmærksom på, at skiftet ville ske på pågældende sted og fik et vrid sit højre knæ. Hændelsen blev vurderet egnet til at medføre en indre menisklæsion i tilskadekomnes højre knæ. Menisklæsionen blev derfor anerkendt. Direkte påvirkning Vrid i knæet i forbindelse med et direkte påvirkning. Denne påvirkning er med overvejende hed egnet til at medføre følgende skader i knæleddet; behandlingskrævende- og længerevarende/varige smerter, bruskskade, meniskskade og korsbåndsskade og knoglebrud. Hvis den direkte påvirkning er voldsom, vil det også være egnet til at give en varig skade, uanset at der ikke samtidig sker et vrid i knæet. Anerkendelse ved forudbestående forandringer eller gener i leddet Hvis der har været et relevant påvirkning, er udgangspunktet, at vi anerkender skaden. Forudbestående forandringer i leddet får betydning for, hvilke skade i knæet vi anerkender samt for vurdering af méngraden. For at kunne anerkende en forværring af en forudbestående kendt skade i leddet, eksempelvis degenerative forandringer (slidgigt), skal vi dels kende den forudbestående skades art og omfang og dels skal hændelsen have medført en relevant påvirkning af leddet. Endelig skal forværringen af generne efterfølgende kunne gøres, da der ellers ikke vil være følger at anerkende efter den nye påvirkning. Knæleddet kan som alle andre led have sygelige forandringer i varierende grad, som ikke er skadefølger. Der er primært tale om degenerative forandringer i brusk og bløddele. Det kan variere fra beskedne forandringer til udtalt slidgigt med nedbrydning af brusk. I mere sjældne tilfælde kan svær afkalkning af knogler (knogleskørhed) disponere for et brud ved beskedne påvirkninger. Ved beskedne forandringer vil der være få eller ingen symptomer. Ved mere udtalt slidgigt vil der være symptomer, især i form af smerter. 11
13 Et vridtraume i et led med forudbestående degenerative forandringer vil kunne medføre symptomforværring eller symptomdebut, hvis der ikke har været symptomer forud. Degenerative forandringer kan også opstå som en senfølge efter en ledskade. Sandsynligheden for at der opstår slidgigt som senfølge er størst, når den oprindelige skade involverer brusk og/eller knogle, og er i øvrigt afhængig af skadens omfang. Hvornår en sådan slidgigt opstår, varierer afhængig af skadens omfang. Der vil dog oftest være tale om år. Degenerative forandringer konstateret i forbindelse med den umiddelbare udredning efter et vridtraume, må altså være forudbestående. De kan, som anført, have været uden symptomer. Det er graden af forudbestående forandringer som afgør, hvor t det er, at de ville være blevet symptomgivende uafhængigt af påvirkningen, hvis der ikke har været symptomer før skaden. Ved et vrid i knæ, kan vi for eksempel anerkende de varige smerter, men ikke den slidgigt, der er påvist i nær tidsmæssig sammenhæng med påvirkningen. Når slidgigt angives som en senfølge bør dette indgå i vores overvejelser sammen med skadens omfang og den tid, der er gået siden skaden skete. 12
Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen
1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan
Læs merePraksisbeskrivelse. om anerkendelse af vridskader i knæet
Praksisbeskrivelse om anerkendelse af vridskader i knæet Marts 2018 Indhold Generelt om knæskader... 4 Knæleddets anatomi... 4 Skadesfølger og typer af skader i knæet... 4 Symptomer ved vridskader i knæleddet...
Læs mereVejledning om anerkendelse af fodskader
Vejledning om anerkendelse af fodskader Indhold Vejledning om anerkendelse af fodledsskader... 2 Fodleddets anatomi... 3 Typer af skader i fodleddet... 3 Skema... 7 Forudbestående... 8 1 Vejledning om
Læs merePatientinformation. Knæartroskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation Knæartroskopi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev.dec 2010 Knæartroskopi Knæleddet er et hængselled, dvs. et led, som gør det muligt, at knæet både kan bøje og
Læs mereVejledning om anerkendelse af skader i skulderen
Vejledning om anerkendelse af skader i skulderen Indhold Vejledning om anerkendelse af skader i skulderen... 2 Skulderens anatomi... 3 Skademekanismer egnede til at medføre skader i skulder... 4 Typer
Læs mereBilag 1 3 til. 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker
Bilag 1 3 til 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 1 Bilag 1: Definition af Arbejdsskadebegrebet Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er forskellige former for Arbejdsskader.
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram) Anbefalinger Medmindre du har fået andet at vide, må du støtte med fuld vægtbæring på det opererede De første 6 uger efter operationen anbefales det at undgå
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereSådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
Læs mereBristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram)
Bristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 4 UGER Du får en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling. Din fod skal være i støvlen hele døgnet i 4 uger. Du
Læs mereSådan træner du efter kikkertoperation i hoften
Sådan træner du efter kikkertoperation i hoften Du har fået lavet en kikkertoperation i et hofteled (hofteartroskopi) og skal nu i gang med at genoptræne din hofte. Følg vejledningen og lav øvelserne i
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning
Læs mereINDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED
INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes
Læs merePraksisbeskrivelse. om anerkendelse af fodskader
Praksisbeskrivelse om anerkendelse af fodskader Marts 2018 Praksisbeskrivelse om anerkendelse af fodskader Denne praksisbeskrivelse om anerkendelse af fodskader supplerer den generelle praksisbeskrivelse
Læs mereTandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Tandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled
Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled med restriktioner Fysioterapien Indholdsfortegnelse Restriktioner side 2 Andet side 4 Bilkørsel side 5 Øvelsesprogram side 6 Liggende øvelser side
Læs mereForældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.
Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. (Årsberetning 2003) Højesterets dom af 8. december 2003. En patient blev opereret for en nedgroet negl
Læs mereKnæhængselsbandage -instruktion og vejledning
Ortopædkirurgisk Afdeling Knæhængselsbandage -instruktion og vejledning Patientinformation www.koldingsygehus.dk Indhold: Indledning Restriktioner Vejledning i af- og påtagning af skinnen Træning Øvrige
Læs mereTilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem
Læs mereAarhus Universitetshospital. Information vedrørende bageste korsbånds-rekonstruktion
Ved svær forvridning af knæleddet, feks opstået ved trafikulykker eller mere voldsomme sportsskader, kan knæleddets bageste korsbånd beskadiges I nogle tilfælde ser man bristning af bageste korsbånd alene,
Læs mereKorsbåndsrekonstruktion
Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereVEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE
VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....
Læs mereArtroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse)
Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Velkommen Kikkertoperation bruges til behandling af mange knælidelser.
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereVejledning om anerkendelse af ulykker
Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereHjemvisningspraksis i arbejdsskadesager
Hjemvisningspraksis i arbejdsskadesager Den Sociale Ankestyrelse havde oplyst, at det er den overvejende hovedregel i sager om anerkendelse af en arbejdsskade at hjemvise spørgsmålet om ménfastsættelse
Læs mereIndsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram) Du får en indkaldelse fra Terapiafdelingen på sygehuset til undersøgelse og øvelsesinstruktion ca. 14 dage efter din operation. Der vil vi udarbejde
Læs merePatientinformation. Den forstuvede ankel. Træningsprogram
Patientinformation Den forstuvede ankel Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Den forstuvede ankel I denne pjece kan du læse om, hvordan du skal forholde dig ved en akut ankelskade og
Læs mereSELVBEHANDLINGS MAPPE FOR UNGDOMSTRÆNERNE
SELVBEHANDLINGS MAPPE FOR UNGDOMSTRÆNERNE I JÆGERSBORG BOLDKLUB. Version 1 1. marts 2002 INDHOLDSFORETEGELSE Fra side 1 til side 4 Fra side 5 til side 8 Fra side 9 til side12 Fra side 13 til side 17 Fra
Læs merePatientinformation. Ganglion. Seneknude. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Ganglion Seneknude Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til ganglion Et ganglion er en knude, som indeholder en geléagtig væske, og
Læs mereFjernelse af nyresten i urinleder - URSL
Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal
Læs mereNår arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen
Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervsygdomme En arbejdsulykke
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereDenne PDF er til privat brug, derfor må du ikke printe kopier til andre eller dele linket på nettet (f.eks. i mails eller på Facebook)
Er du klar til at give den gas? Programmet byder på hård træning, men 10 minutter går hurtigt, og til gengæld kan du vinke farvel til et kilo rent fedt og sige goddag til smukke og nyttige muskler, som
Læs mereNYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.
PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i galdegangene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i galdegangene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKikkertundersøgelse af din urinleder - URS
Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs mereTil børn og unge som skal opereres for rygskævhed SKOLIOSE
ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING E rygsektoren E3 Tlf. 8949 3350 Til børn og unge som skal opereres for rygskævhed SKOLIOSE Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 9/2007-0477 patientinformation ORTOPÆDKIRURGISK
Læs mereKikkertundersøgelse af hofteleddet
Hofteleddet er et slags kugleled, hvor man har ledskålen og i denne sidder lårbenshovedet. Nedenfor sidder lårbenshalsen. På randen af ledskålen sidder ledlæben som en slags pakning. Hofteartroskopi (kikkertundersøgelse)
Læs mereDGI Fører og hund samarbejde
DGI Fører og hund samarbejde konkurrenceprogram FH 1 August 2003 Bedømmelseskriterier: Bedømmelserne af prøverne vægter samarbejdet og kontakten mellem hund (herefter H) og fører (herefter F) højt, samt
Læs mereIt og telekommunikation
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering It og telekommunikation Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015 Sag 83/2014 (1. afdeling) Holbæk Kommune (advokat Steen Marslew) mod GF Forsikring A/S (advokat Nicolai Mailund Clan) I tidligere instanser er afsagt
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereArbejdspapir om bopælsregioner
1 Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i
Læs mereFjernelse af livmoderen
Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs mereSådan genoptræner du din hånd efter læsion af fingrenes strækkesener over håndryg og håndled
Sådan genoptræner du din hånd efter læsion af fingrenes strækkesener over håndryg og håndled Du har haft en læsion af en eller flere af dine fingres strækkesener. Du skal nu i gang med at genoptræne din
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i knogler og bløddele
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i knogler og bløddele PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereDigitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Læs mereOperation for diskusprolaps i lænden
Operation for diskusprolaps i lænden 2 Indholdsfortegnelse 1. Operation for diskusprolaps i lænden... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen... 6 4.1
Læs mereArtikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post
20. marts 2014 KUI/BIL KIK/Masoe Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post Særlig vejledningsforpligtelse ved offentlige myndigheders overgang
Læs mereIndstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune
Læs merePartikelbevægelser i magnetfelter
Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med
Læs mereKatalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen
BEVÆGELSE I RUM BEVÆGELSE I RUM er et opslagskatalog, der er tænkt som et redskab til at få en bredere viden omkring bevægelse i rum. Bevægelsen i og igennem et rum er det, der definerer og beskriver
Læs mere1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?
1. maj tale Samsø Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1.maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration
Læs mereKapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen
Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links
Læs mereOperation af nyresten direkte gennem nyren - PNL
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation af nyresten direkte gennem nyren - PNL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet nyresten, og derfor
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereDenne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte patientskade er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab.
DOM Afsagt den 14. maj 2013 i sag nr. BS 5-699/2012: A mod Patientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Sagens problemstilling Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereDGI Fører og hund samarbejde
DGI Fører og hund samarbejde konkurrenceprogram FH 3 August 2003 Bedømmelseskriterier for FH 3: Bedømmelserne af prøverne vægter samarbejdet og kontakten mellem hund (herefter H) og fører (herefter F)
Læs mereBekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)
BEK nr 846 af 29/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j. nr. 20159000059 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDækning af udgifter til advokatbistand. Hjemmel og klageadgang
Dækning af udgifter til advokatbistand Hjemmel og klageadgang 2010 Inden for den private forsikringsret har det længe været praksis, at nødvendige og rimelige advokatudgifter i personskadesager erstattes
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereKikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom
Patientinformation Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Kikkertoperation for karpaltunnelsyndrom Hvad er karpaltunnelsyndrom? Karpaltunnelsyndrom
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt FamiliecentretGynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereNår du har smerter i lænden
Denne pjece er tænkt som en hjælp til at huske den instruktion og vejledning, som du har fået I Rygambulatoriet. Ryggens opbygning Ryggen består af 24 hvirvler, korsben og haleben. Rygsøjlen inddeles i
Læs mereAfgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn
2012-19 Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn Ombudsmanden rejste på baggrund af en konkret sag om samvær mellem en pige anbragt uden for hjemmet og henholdsvis hendes forældre og bedsteforældre
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereKikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom
Patientinformation Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Kikkertoperation for karpaltunnelsyndrom Hvad er karpaltunnelsyndrom? Karpaltunnelsyndrom
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereKonstatering af overtrædelser
At-intern instruks Konstatering af overtrædelser At-intern instruks IN-18-8 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 1. kontor Ikrafttræden: 7. august 2006 Senest
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs merexxx Vi konstaterede: Virksomhed Beskrivelse af de faktiske forhold
Bilag 7: Påbud om at sikre at opfyldning af frugt og grønt i supermarked foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme
Læs merePatientinformation. Brystopereret. Øvelsesprogram
Patientinformation Brystopereret Øvelsesprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Brystopereret Velkommen til Terapiafdelingen Sygehus Sønderjylland Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os. Fysioterapeuter/lymfødemterapeuter:
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereAnvendelse af forbud og strakspåbud
Anvendelse af forbud og strakspåbud Kvalitetsprocedure: G-207 Anvendelsesområde: Generelt for tilsyn Ansvarlig enhed: AFC, Metoder og virkemidler Ikrafttræden: 1. januar 2016 Denne kvalitetsprocedure beskriver,
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereVejledning. om anerkendelse af ryg- og nakkeskader
Vejledning om anerkendelse af ryg- og nakkeskader Indhold Indledning... 2 Typer af skader på ryg og nakke... 3 Diskusprolaps i ryggen anatomien... 4 Betydningen af belastningen... 4 En verificeret diskusprolaps...
Læs mereSådan træner du armen efter skulderreleaseoperation
Sådan træner du armen efter skulderreleaseoperation Dit skulderled er blevet stift, og du skal derfor have en skulder-releaseoperation for at øge bevægeligheden i skulderen. Vi laver operationen med kikkertteknik,
Læs mereMangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid
Mangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af mangelfuld telefon, fordi den erhvervsdrivende ikke havde afhjulpet manglerne inden for rimelig tid.
Læs mereDenne politik er oprindelig lavet i 2007 på baggrund af gruppearbejde i personalegruppen, ud fra et spil med nogle konkrete spørgsmål og
Denne politik er oprindelig lavet i 2007 på baggrund af gruppearbejde i personalegruppen, ud fra et spil med nogle konkrete spørgsmål og efterfølgende revideret i 2012 og 2015. SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I
Læs mere